16-11-2015 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

16-11-2015 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

Nr.244 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Dagsordenen blev godkendt.


Fraværende: Hans Nissen (A)


Sag 257 blev taget af dagsordenen, da kompetencen  til sagen ligger i fagudvalget.

Nr.245 - Orientering om Fredensborg Kommunes tilgodehavender der inddrives af SKAT

Sagsnr.: 15/29290

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om Fredensborg Kommunes tilgodehavender, som inddrives af SKAT.

Sagsfremstilling og økonomi

På baggrund af den seneste tids medieopmærksomhed omkring SKAT’s udfordringer med inddrivelse af de offentlige restancer orienteres Økonomiudvalget om status i Fredensborg Kommune.

 

Opkrævning af kommunale krav (udsendelse af regninger og rykkere) sker i de enkelte kommuner. Først når borgerne ikke betaler, kan kravene sendes til tvangsinddrivelse hos SKAT (fx lønindeholdelse eller udlæg i aktiver).

 

Bemyndigelsen til tvangsinddrivelsen ligger udelukkende i SKAT. Andre kommuner udfører således ikke pantefogedarbejde. I nogle kommuner bruger man ekstra ressourcer på at beholde de kommunale restancer i kommunen og følger sagerne tættere end andre kommuner generelt gør. De skriver og ringer til de borgere der ikke får betalt en opkrævning. Kun når alt er forsøgt, og borgeren ikke vil samarbejde, oversendes kravet til SKAT. Disse kommuner bruger således flere ressourcer end gennemsnittet på opgaven inden restancerne sendes til inddrivelse i SKAT. Det er ikke påvist, at det under normale omstændigheder hos SKAT, er en løsning der gavner provenuet i de kommuner, der har denne model.

 

Restanceudvikling:

Set over de seneste mange år har borgernes restancer til Fredensborg Kommune udviklet sig, så der i dag skyldes mere end tidligere. Dette er kendetegnende for hele landet, at siden SKAT’s overtagelse af inddrivelsesopgaven i 2005, så er restancerne gået op.

 

Ved kommunesammenlægningen i 2007 var restancerne til Fredensborg Kommune brutto ca. 30 mio. kr. og netto ca. 24 mio. kr. (efter statsrefusioner). Restancernes størrelse havde ligget stabilt i mange år.

 

Restancerne er nu vokset til ca. 41,6 mio. kr. (ca. 33 mio. kr. efter statsrefusion).

 

Der kan være flere årsager hertil, men en af de væsentligste er, at der ikke længere inddrives restancer hos borgere der er på pension eller kontanthjælp, da SKAT ikke har lovhjemmel til dette. I modsætning til tidligere bliver der således ikke først forsøgt frivillig aftale for derefter at foretage indeholdelse i pensionen eller kontanthjælpen.

 

En anden faktor er, at SKAT ikke altid ser en borgers restancer som én samlet enhed, men hvert krav for sig, hvilket er mindre effektivt end tidligere.

 

Sidst med ikke mindst har SKAT umiddelbart større fokus på store sager end man havde i kommunerne, ligesom man i stedet for tvangsinddrivelse på ejendomsskat indgår betalingsordninger med borgerne.

 

Oversigt over borgernes restancer til Fredensborg Kommune:

Restanceart:

Mio. kr.

Kontanthjælp

13,9

Billån, handicappede borgere

2,2

Boligstøtte

9,4

Daginstitution og musikskole

1,7

Diverse, primært istandsættelsesregninger, almene boliger

5,7

Ejendomsskat

3,4

Gebyrer

<0,1

Nivå Havn

0,1

Diverse sociale ydelser, fx madservice

1,9

Tilbagebetalingskrav, social lovgivning og for meget udbetalt løn

4,3

I alt ca.

42,6

 

Af de ca. 42,6 mio. kr. i samlet restance er som nævnt ca. 33 mio. kr. kommunale penge. Af de 33 mio. kr. er ca. 21,6 mio. kr. til inddrivelse hos SKAT. Resten har enten eller en løbende betalingsaftale eller henstand på grund af manglende betalingsevne.

 

Eksempler på krav der opkræves

For at vurdere restancernes størrelse kan det være en fordel at kende opkrævningernes omfang. Fx sendes der årligt opkrævninger ud for 60 mio. kr. vedr. daginstitutionsbetaling. Siden 1.1.2012 og frem til september 2015 er der udsendt opkrævninger for ca. 237 mio. kr. Restancerne på daginstitution er for alle år 1,7 mio. kr.

 

Daginstitution, opkrævet

2012-2013

2014

2015 til dato

I alt

137 mio.

   58,6 mio. 

41,3 mio.

236,9 mio.

 

Daginstitution, Restancer

Før 2012 -2013

2014

2015

 

       0,3 mio. 

      0,3 mio. 

 1,1 mio. 

1,7 mio.

 

En stor del af årsagen til den lave restance er den modregning SKAT kan foretage i børnefamilieydelsen (kan kun ske til restance for betaling af daginstitutionsplads).

 

For ejendomsskat opkræves ca. 250 mio. kr. årligt. For perioden 2013 - 2015 (1. halvår) er der opkrævet 622,8 mio. kr. Restancen for disse krav er på 3,4 mio. kr.

Ejendomsskat, opkrævet

2013

2014

2015 (1. halvår)

I alt

  239 mio.

252 mio.

132 mio. 

623 mio.

 

Ejendomsskat, Restancer

2012-2013

2014

2015

       0,2 mio. 

      0,9 mio. 

2,3 mio.

3,4 mio.

 

 

Beløb der modtages fra SKAT

SKAT har siden 2014 inddrevet deres restancer via EFI (Ét Fælles Inddrivelsessystem). 

 

På grund af udfordringer med EFI har SKAT omkring 1. september 2015 sat den automatiske inddrivelse i bero. Det har den betydning, at Fredensborg Kommunes restancer ikke inddrives i en periode. Det må derfor forudsiges, at kommunens likviditet bliver berørt.

 

Fredensborg Kommune modtager hvert kvartal afregning på de beløb, som er inddrevet hos borgerne fra Fredensborg Kommune. I ”normale” kvartaler er beløbet på ca. 1,5 – 2,5 mio. kr. I et kvartal med den store udsendelse af årsopgørelser, hvor mange danskere får overskydende skat, kan der modtages over 6 mio. kr. fra SKAT, da der modregnes til restancer i de overskydende skatter.

 

Beløb der modtages fra SKAT

1. kvt. 14

2. kvt. 14

3. kvt. 14

4. kvt. 14

1. kvt. 15

2. kvt. 15

1,9 mio.

4,4 mio.

2,5 mio.

1,6 mio.

2,6 mio.

6,6 mio.

 

 

Status vedrørende SKAT’s inddrivelse:

  • Inddrivelse:
    Al inddrivelse i SKAT er stoppet. Det vides ikke hvornår det genoptages.
  • Daginstitutionsrestancer og modregning i børnefamilieydelsen:
    SKAT kan ikke foretage modregning uden EFI systemet. Administrationen har som mange andre kommuner rettet henvendelse til Udbetaling Danmark og bedt om modregning. KL har imidlertid grundet juridiske udfordringer anbefalet, at der ikke foretages modregning. Denne anbefaling har UDK taget til sig, og betalingen af restancerne bliver på denne måde udskudt. Der arbejdes i KL med støtte fra fx UDK på at finde en løsning, så modregning kan lade sig gøre fra januar 2016.
  • Afdragsordninger:
    Skat har stoppet alle afdragsordninger, frivillige som tvungne herunder lønindeholdelser, og har i den forbindelse skrevet brev ud til borgerne. I brevet fortæller SKAT, at de nu stopper afdragsordningen, grundet udfordringerne med EFI-systemet. Hvis SKAT senere beslutter at iværksætte en ny afdragsordning, vil borgeren modtage et nyt brev om dette. Borgeren kan dog fortsat indbetale til restancen direkte til SKAT, men det vil være en frivillig indbetaling.

 

Administrationen har overvejet at tilbagekalde krav fra SKAT til egen behandling på lige fod med enkelte andre kommuner, jf. indledningen af denne orienteringssag, men da der ifølge SKAT er borgere, der har foretaget indbetalinger, som ikke er blevet placeret på restancerne endnu, så kan vi ikke vide, hvor store kravene er, og om de reelt stadig eksisterer.

 

Desuden er nedenstående lovforslag kun gældende for krav, der er sendt til inddrivelse i SKAT, hvorved en tilbagekaldelse af restancerne vil stille Fredensborg kommune dårligt i forhold til forældelse af kravene.

 

Administrationen har appelleret til KL om at lægge politisk pres på for at kommunerne i det mindste kan få rettet til at tvangsinddrive egne ejendomsskatterestancer via udlæg i ejendommen. Dette inddrivelsesmiddel gjorde, at borgere i Fredensborg Kommune tilbage i 2007 havde en restance på ejendomsskat på under 200.000 kr. – en restance der nu er 3,4 mio. og som vil stige betragteligt, hvis der ikke er en afklaring på området indenfor et par måneder.

 

Da det forudsættes, at SKAT indenfor kort tid udmelder ny status og strategi, vil administrationen indenfor få måneder fremlægge ny status til Økonomiudvalget. En status, som også vil indeholde en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt at Fredensborg Kommune ansætter flere medarbejdere til opkrævningsopgaven for at forsøge at sikre, at flere af kommunens tilgodehavender bliver betalt.

 

I mellemtiden foreslår administrationen, at borgmesteren på vegne af Økonomiudvalget retter henvendelse til skatteministeren. I henvendelse bør borgmesteren appellere til en hurtig afklaring samt foreslå en mulighed for kommunerne til selv at kunne tvangsinddrive restancerne, hvis ikke SKAT i løbet af få måneder får rettet op på situationen.

  

Lovforslag vedr. udskydelse af forældelse:

Den 7/10 har skatteministeren fremsat lovforslag LF 18 2015/206 Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (udskydelse af forældelse som følge af utilstrækkelig funktionalitet i Ét Fælles Inddrivelsessystem)

 

Hvis loven bliver vedtaget som det foreligger, vil krav inkl. renter og gebyr der er sendt til skat den 19/11 eller senere være omfattet af en ny forældelsesfrist, der påbegynder den 20. november 2018 (tidligst). I praksis betyder det, at vores krav ikke forælder som normalt, og borgerne reelt vil opleve deres gæld som retskraftige i 3 år længere end normalt.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Orienteringen blev taget til efterretning, idet der gives Økonomiudvalget en fornyet status i februar 2016.

Nr.246 - Orientering om kontrol med socialt bedrageri i 2014 og 2015

Sagsnr.: 15/33999

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om resultaterne af kontrol med socialt bedrageri i 2014 og 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

 

Kontrolgruppen har siden sin oprettelse den 1. februar 2010 bestået af 3 medarbejdere. Målet ved oprettelsen af gruppen var at undgå forkerte udbetalinger af sociale ydelser svarende til minimum 2,3 mio. kr. årligt. Dette er blevet indfriet i alle år.

 

Der bliver især snydt med uoplyste udlandsophold og misbrug af sygedagpenge, samt kontanthjælp, og nedenfor er resultatet for 2014 og det foreløbige resultat for 2015 beskrevet.

 

Overførslen af opgaver til Udbetaling Danmark (herefter benævnt UDK) i 2013 betød, at afgørelseskompetencen på kontrolområdet for disse opgaver flyttede til UDK, som ikke helt har levet op til Fredensborg Kommunes kontrolgruppes tidligere resultater.

 

Besparelse 2014

 

 

Antal sager

Samlet

besparelse

Kommunal

andel

Statslig

andel

Folkepension

5

1.441.864

0

1.441.864

Førtidspension

3

296.460

185.040

111.420

Kontanthjælp

30

3.175.358

2.223.191

952.167

Boligydelse

3

198.675

64.697

133.978

Boligsikring

3

196.040

83.655

112.386

Børnetilskud

7

333.511

0

333.511

Sygedagpenge

1

84.430

84.430

0

Børnefamilieydelse

2

110.930

0

110.930

Friplads

4

49.354

49.354

0

I alt

58

5.886.622

2.690.366

3.196.256

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

Besparelsesoversigt 2015 (indtil 31. oktober)

 

 

Antal sager

Samlet

besparelse

Kommunal andel

Statslig andel

Folkepension

15

754.364

0

754.364

Førtidspension

7

391.944

225.368

166.576

Kontanthjælp

37

2.163.682

1.494.470

669.212

Boligydelse

2

27.459

13.730

13.730

Boligsikring

2

54.152

27.076

27.076

Børnetilskud

4

49.635

0

49.635

Sygedagpenge

2

260.123

184.475

75.648

Børnefamilieydelse

9

79.666

0

79.666

Friplads

2

18.377

18.377

0

I alt

80

3.799.402

1.963.495

1.835.907

 

 

Samarbejdspartnere

Kontrolgruppen har en naturlig forpligtelse til at indgå i samarbejder på  tværs mellem Udbetaling Danmark, kommuner, SKAT, politiet og øvrige samarbejdspartnere. Det er essentielt, at alle myndigheder hjælper hinanden for at understøtte den bedst mulige kontrol på området.

 

 

Nedenfor er en beskrivelse af samarbejdet med de vigtigste samarbejdspartnere:

 

SKAT

SKAT’s finanslovsbevilling til projektet mod socialt bedrageri udløb pr. 1. april 2014, og er blevet afløst af Fælles Myndighedsindsats, hvor samarbejdet fortsætter med andre offentlige myndigheder.

 

Både SKAT og Kontrolgruppen foretager virksomhedskontroller.

 

Øvrige kommuner

Kontrolgruppen har et godt samarbejde med de tilsvarende kontrolgrupper i andre kommuner. Specielt samarbejdet med de øvrige nordsjællandske grupper er frugtbart. I daglig dagen sker der udveksling af oplysninger i overensstemmelse med retssikkerhedsloven, forvaltningsloven mm.

 

Udbetaling Danmark (UDK)

Kontrolsager på de fagområder, der er overgået til UDK, skal fortsat undersøges af kommunerne, men afgøres af UDK. Derfor kan det være en udfordring for kommunerne altid at kende til omfanget af aktuelle sager hos UDK.

 

UDK har etableret Den Fælles Dataenhed pr. 1. maj 2015, hvor der fra d. 9. november 2015 er mulighed for at trække registersammenkørte lister inden for områderne kontanthjælp og sygedagpenge. Dette vil forbedre mulighederne for at afsløre socialt bedrageri.

 

Ankestyrelsen

Der har i 2014 været påklaget 3 af Administrationens afgørelser til Ankestyrelsen. De er alle afgjort i 2015. Fredensborg kommune har fået medhold i alle 3 sager. I den ene sag blev tilbagebetalingskravet ændret fra ca. 75.000 til ca. 125.000 kr.

 

Politiet

Kontrolgruppen har i 2014 og 2015 anmeldt henholdsvis 5 og 3 sager til politiet. I samme periode er der modtaget afgørelser i 10 tidligere anmeldte sager.

 

8 sager har ført til dom, hvor straffen udover erstatningspligten for det unddragne beløb også har omfattet betingede fængselsdomme på mellem 1 – 6 måneder. Én af borgerne har fået en dom på 50 dages ubetinget fængsel. Hér var det sociale bedrageri dog en mindre del af den samlede sag.

 

Sagernes karakter

Det er svært at tegne et fælles billede af de sager, der undersøges og afgøres. For at give Økonomiudvalget indblik i, hvilke sager der fx kan være grundlag for opmærksomhed vedlægges to korte anonymiserede beskrivelser af sager.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.


Økonomiudvalget anmoder administrationen om at rette henvendelse til KL med opfordring til, at kommunerne kompenseres for udgifter til inddrivelser af statens fordringer på området.

Nr.247 - Økonomisk Orientering - Oktober 2015

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk orientering pr. 31. oktober 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Hovedtallene ultimo oktober fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 1. Økonomisk Orientering ultimo oktober 2015

Økonomi (forbrug i procent)

Oktober 2014

Oktober 2015

Drift

79,9

81,4

Anlæg

73,8

55,6

Likviditet (12 måneders gennemsnit i mio. kr.) 

 

 

Likviditet

28,8

23,8

Personale (procent)

 

 

Sygefravær

4,9

4,6

Lønforbrug

81,6

81,2


Forbrugsprocenten på driftsbudgettet er ved udgangen af oktober 81,4 pct. af budgettet. Det er lidt lavere end ved en ligelig fordeling af budgettet, der vil give en forbrugsprocent på 83,3 pct. Det er dog 2,5 procentpoint højere end på samme tidspunkt sidste år.

På anlægsområdet er forbrugsprocenten 55,6 pct. Forbrugsprocenten på anlægsområdet er således væsentligt lavere en på samme tidspunkt sidste år hvor den var 73,8. En medvirkende årsag til det lave forbrug er, at man i starten af året har holdt igen på anlægsudgifterne af hensyn til kommunens kassebeholdning.

Forbrugsprocenten på driftsbudgettet har i størstedelen af 2015 været højere end på samme tidspunkt i 2014. Forskellen, målt i procent af årets budget, har endvidere været voksende over året, fra 1,8 procentpoint i marts til 2,5 procentpoint i oktober. De 2,5 procentpoint svarer til godt 58,4 mio. kr.

Likviditeten er ved udgangen af oktober 23,8 mio. kr. mod 19,4 mio. kr. ved udgangen af september, likviditeten er dermed vokset med 4,4 mio. kr. over den seneste måned.
Fredensborg Kommune har i forbindelse med indberetningen af kommunens likviditet for 3. kvartal til Indenrigsministeriet per 29. oktober, informeret ministeriet om kommunens forbedrede likviditet. Ministeriet har per kvitteret med det følgende svar:

”Tak for orienteringen. Ministeriet tager fremgangen til efterretning og mener umiddelbart ikke, at der er behov for yderligere dokumentation ved næste kvartalsindberetning. Det er dog under forudsætning af, at kommunens likviditet fortsætter med at vokse mærkbart.”


Figur 1. Udvikling i Kommunens likviditet frem til 2. november

I tabel 2 vises kommunens bevillingsreserver for perioden 2015 til 2019. Det fremgår af tabel 2 at driftsreserven er øget til 30 mio. kr. i 2016 i forbindelse med budgetforliget for 2016-19.

Tabel 2. Status for kommunens bevillingsreserver

Bevillingsreserver

2015

2016

2017

2018

2019

Driftsreserven

0

30.000

14.500

14.500

14.500

Anlægsreserven

0

10.000

10.000

10.000

10.000


En vigtig parameter for kommunens økonomi er folketallet, som fremgår af tabel 3. Folketallet var pr. 1. november 40.077. Folketallet i Fredensborg Kommunes er således øget med 338 siden årsskiftet.

Tabel 3. Folketal i Fredensborg Kommune

 

Primo 2015

4. juni 2015

8. September 2015

2. Oktober 2015

1. November 2015

Folketal

39.739

39.880

39.914

40.011

40.077

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.248 - Implementeringsplan for budget 2016-2019

Sagsnr.: 15/29219

 

Beslutningstema

Implementeringsplanen for budgetforliget 2016-2019 forelægges til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med implementeringen af det vedtagne budget for 2016-2019 udarbejdes en implementeringsplan. Planen indeholder de budgetændringer, der er i budgetforliget fordelt efter drift og anlæg samt politikområde. Derudover indeholder implementeringsplanen uddybende bemærkninger til de enkelte tiltag samt en angivelse af, hvilken måned der er deadline for disse tiltag.

 

Linjer markeret med gul indikerer, at der skal igangsættes et arbejde med implementeringen af det pågældende initiativ.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At økonomiudvalget drøfter og godkender implementeringsplanen for budgetforlig 2016-2019.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Godkender administrationens indstilling.


Hanne Berg (F), Helle Abild Hansen (I), og Henriette Brandt Pedersen (Ø) undlod at stemme.

Nr.249 - Sammenlægningsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område

Sagsnr.: 14/26238

 

Beslutningstema

Der har i løbet af 2015 været udarbejdet tre større analyser af mulighederne for sammenlægning af forskellige forsyningsselskaber i det nordsjællandske område.

 

Der foreligger nu rapporter for hver af de tre gennemførte analyser; henholdsvis Nordlig-analyse, Midt-Nord analyse og Midt-Øst-analysen (Fælles Renseanlæg). Hovedrapporterne er vedlagt som bilag.

 

Analyserne kommer med bud på mulige fremtidige samarbejdsmodeller på vand- og spildevandsområdet, der vil kunne indfri de effektiviseringskrav, forsyningsselskaberne forventes at stå overfor de kommende år.

 

Sagen forelægges Økonomiudvalget og Byrådettil beslutning, og drøftes på et temamøde for Byrådet og Fredensborg Forsynings bestyrelse forud for Økonomiudvalgets møde den 16. november 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrunden for udarbejdelse af analyserne er, at vandselskaberne står over for en række udfordringer, der nødvendiggør overvejelser om behov for sammenlægning og konsolidering af kommunernes forsyningsselskaber på vand- og spildevandsområdet. Vandsektorloven stiller krav om en fortsat øget effektivisering af driften i selskaberne.

 

Via den statslige benchmarking og prisloftsregulering stilles der krav om en årlig effektivisering af driften på 2-4 %. Fremadrettet forventes der ligeledes krav til effektivisering af selskabernes anlægsinvesteringer. Klimaudfordringerne stiller stadig større krav til ressourcekrævende indsatser på tværs af kommunegrænserne. Kravene til specialiseret viden og kompetencer inden for området øges markant. Gennemførelse af klimaprojekter vil således ofte være forbundet med større kompleksitet end traditionelle projekter inden for vand- og spildevandsområdet.

 

Undersøgelserne har vist, at synergigevinsterne ved de analyserede scenarier af en sammenlægning af forsyningsselskaber i en fælles forsyningskoncern bedst vil kunne indfri de effektiviseringskrav, forsyningsselskaberne forventes at stå overfor de kommende år.

 

Rapporterne analyserer potentialer og muligheder for forskellige samarbejdsmodeller, der spænder fra mere tekniske samarbejder, over en holding-model, og til fuld fusion af forsyningsselskaberne.

 

Det vil i alle modeller fortsat være muligt at opretholde differentierede investeringsniveauer og takster i de deltagende kommuner.

 

Nordlig-analyse:

Byrådet besluttede på et møde den 22. december 2014 at deltage i en Nordlig-analyse af fusionsmulighederne på forsyningsområdet i det nordsjællandske område. I analysen deltog følgende 11 kommuner: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal Kommune.

 

Analysen viser generelt, at der kan realiseres væsentlige synergigevinster ved øget samarbejde på tværs af de 11 deltagende kommuner. Synergigevinsternes størrelse er afhængig af valget af samarbejdsmodel og dermed graden af integration.

 

Rapporten analyserer følgende fem typer af samarbejder: Forpligtende samarbejde, Fælles serviceselskab, Holding-modellen, Fuld sammenlægning og Teknisk samarbejde. Ved Holding-modellen og Fuld sammenlægning forventes den samlede gevinst på drift og anlæg at blive på henholdsvis 158 mio. kr. og 160 mio. kr., svarende til 12 %. De samlede synergigevinster ved Forpligtende samarbejde er anslået til 103 mio. kr., svarende til 8 %, ved Fælles serviceselskab til 139 mio. kr., svarende til 10 %, og ved Teknisk samarbejde til 30 mio. kr.

 

De største synergigevinster opnås således ved Holding-modellen eller Fuld sammenlægning.Synergi-gevinsterne er endvidere opgjort pr. kommune, og for Fredensborg Forsyning er synergigevinsten opgjort til 10 mio. kr årligt ved en holding model. Synergigevinsterne er estimeret pr. år og under forudsætning af, at alle 11 kommuner deltager samt at alle strukturelle ændringer er gennemført.

 

Midt-Nord-analyse:

Byrådet besluttede på et møde den 26. maj 2015at deltage i  en Midt-Nordlig-undersøgelse (Nordvand-undersøgelsen) med det formål at belyse en mulig sammenlægning af de kommunalt ejede forsyningsselskaber i følgende 9 kommuner: Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Lyngby-Taarbæk valgte imidlertid efterfølgende ikke at deltage i undersøgelsen.

 

I kommissoriet for undersøgelsen er det forudsat, at der etableres en koncern med en holdingselskabsstruktur. Ejerkommunerne ejer aktier i holdingselskabet. Holdingselskabet ejer forsyningsselskaberne og det fælles serviceselskab. De underliggende adskilte forsyningsselskaber vil opretholde eget prisloft og egne takster inden for den enkelte kommunes geografiske område. Det er således det enkelte forsyningsselskabs forbrugere, der betaler for de investeringer og den drift, som forsyningsselskabet måtte afholde omkostninger til.

 

Der vurderes at være væsentlige økonomiske og kvalitative gevinster ved en sammenlægning af forsyningsselskaberne. Samlet vurderer revisionsfirmaet PwC en synergigevinst i størrelsesordenen 81–107 mio. kr. årligt ved etablering af en fælles koncern blandt de 6 nuværende forsyningskoncerner. Synergieffekten på driften vurderes at udgøre i størrelsesordenen 44-64 mio. kr. årligt, mens synergigevinsten på anlægsudgifterne vurderes at udgøre i størrelsesordenen 37-43 mio. kr. årligt. Synergigevinsterne er endvidere opgjort pr. kommune, og for Fredensborg Forsyning er synergigevinsten opgjort til 8,6 mio kr. årligt.

 

Den samlede synergigevinst kan omregnes til en reduktion af prisen pr. m3 drikkevand og spildevand på henholdsvis 1,06 kr./m3 og 1,70 kr./m3, ex moms, opgjort som et gennemsnit. For de forbrugere, der både modtager drikkevand og afleder spildevand, vil det betyde en samlet besparelse i størrelsesordenen 3,45 kr./m3 inklusiv moms, såfremt gevinsten bruges til at nedsætte taksterne.

 

Der er flere modeller for sammensætning af bestyrelserne, der kan understøtte forskellige ønsker.  Det kunne f.eks. være ønsker om politisk indflydelse i bestyrelserne på alle selskabsniveauer, direkte ejerindflydelse på alle selskabsniveauer, at sikre forbruger- og medarbejderrepræsentanter i relevante bestyrelser, at sikre en overskuelig mødestruktur for bestyrelsesmøder i hele koncernen samt at sikre en effektiv bestyrelsesstørrelse. Konstruktionen af bestyrelsen har indflydelse på bestyrelsesarbejdet og antallet af møder.

 

I en ”tillempet enhedsbestyrelse” har hver ejerkommune én gennemgående repræsentant i bestyrelserne for holding- og serviceselskabet og forsyningsselskaberne. Der vælges 2 fælles forbrugerrepræsentanter i det fælles forsyningsområde som koncernen omfatter, og der vælges medarbejderrepræsentanter efter gældende regler (svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer). Hvis der er én ejerrepræsentant fra hver af de 9 kommuner, vil det betyde en bestyrelse på 16 personer, inklusiv forbruger- og medarbejderrepræsentanter. Hvis der er to ejerrepræsentanter fra hver af de 9 kommuner, vil det betyde en bestyrelse på 29 personer.

 

Hvis man vil tilgodese større lokal forankring kan man opbygge en bestyrelsesstruktur med  ”fælles holdingbestyrelse og kommune-specifikke forsyningsbestyrelser”. Så vil der være én bestyrelse for holding- og serviceselskabet og én bestyrelse pr. kommune, der er bestyrelse for de forsyningsselskaber, der er hjemmehørende i kommunen. De kommunespecifikke bestyrelser kunne hver for sig bestå af f.eks. 3 ejerrepræsentanter og 2 forbrugerrepræsentanter. Der vil så være 9 kommune-specifikke forsyningsbestyrelser på hver 5 bestyrelsesmedlemmer og én fælles holding – og servicebestyrelse på 16 personer, med én ejerrepræsentant fra hver kommune og inklusiv forbruger- og medarbejderrepræsentanter.

 

Herudover peger rapporten på, at for at opnå et godt samarbejde mellem ejerkommunerne og forsyningskoncernen kan man med fordel arbejde med årlige driftsaftaler. Driftsaftalen vil konkretisere de overordnede mål, som ejerkommunerne kan have fastsat i en eventuel ejerstrategi og de enkelte opgaver, som skal løses inden for rammerne af en samarbejdsaftale. Driftsaftalen skal godkendes af bestyrelsen og de enkelte ejerkommuner.

 

Effektiviseringsmulighederne forudsætter på sigt, at administrationen samles på en lokation, og at driftsenhederne samles på færre lokationer end i dag.

 

Midt-Øst-analyse (Fælles Renseanlæg):

Borgmesterne besluttede i juni 2015 at analysere mulighederne for at gennemføre en fælles renseanlægsstruktur i følgende 5 kommuner: Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Analysen er efterfølgende blevet betegnet som Midt-Øst-analysen.

 

Målet med analysen er at skabe en løsning, der ud over at give stordriftsfordele anvender den nyeste teknologi og de bedste rensemetoder og har fokus på bæredygtige løsninger og miljøforhold. Cowi´s strukturanalyse viser, at der er væsentlige gevinster ved etablering af en ny rense- og infrastruktur. Cowi har vurderet 4 tekniske løsninger: (1) centralisering på et nyt renseanlæg, (2) centralisering på udvidet Nivå Renseanlæg, (3) centralisering på udvidet Usserød Renseanlæg, (4) centralisering på Nivå og Usserød Renseanlæg. Der kan endvidere etableres energiproducerende anlæg i forbindelse med teknisk løsning (1)-(3). Alle løsninger giver årlige besparelser i forhold til nuværende løsning.

 

Et energiproducerende renseanlæg vil være et af de første i Danmark, men uden at være et teknologisk udviklingsprojekt.

 

Besparelsen ved alle løsningsforslag er i størrelsesordenen 5,5 mio. kr. om året efter finansiering af de nødvendige anlægsinvesteringer til  den nye renseløsning.

 

Parternes vision kan således opfyldes og sikrer en ny struktur, der ud over effektivitet også vægter bæredygtig drift, driftssikkerhed og vandmiljø højt. Spørgsmålet om, hvilken struktur og /eller teknologi der er den mest optimale, vil afhænge af ejernes ønsker til prioriteringen af økonomi, bæredygtighed og anvendelse af nyeste teknologi.

 

Renseopgaven kan organiseres på flere måder. Efter aftale med styregruppen fokuserer den endelig rapport fra Horten og PwC på to modeller:

 

(1) Fælles Rens A/S, hvor der stiftes et fælles renseselskab, der ejes af de enkelte spildevandsselskaber. Fælles Rens A/S kan enten begrænses til at eje det/de fælles nye renseanlæg, eller alle forsyningerne kan samle deres eksisterende renseanlæg samt det nye renseanlæg i selskabet. De øvrige forsyningsopgaver bevares som i dag. Medarbejderne, som varetager opgaver knyttet til renseanlæggene, skal overflyttes til Fælles Rens A/S på grund af udbudsretlige krav til samarbejdet.

 

(2) Fælles Holding A/S, hvor der stiftes et holdingselskab, som kommunerne ejer i fællesskab, og som samler opgaverne inden for både vand- og spildevandsforsyningen. Driftsorganisationerne, dvs. alle medarbejderne, samles i et fælles serviceselskab, der ejes af holdingselskabet. Holdingselskabet ejer derudover et nyt fælles renseselskab (Fælles Rens A/S) samt de eksisterende forsyningsselskaber, der bevares i deres nuværende form.

 

Løsning nr. 2 med en ny rensestruktur kombineret med en sammenlægning i form af en holding-struktur medfører umiddelbart de største økonomiske synergier og en mere robust organisation med større faglighed.

 

De 5 kommuner har en sammenlignelig geografi/topografi på vand- og spildevandsområdet, der giver et naturligt afsæt for arbejdet med klimaløsninger i et geografisk område med stor andel af bystruktur, hvilket giver fælles problemstillinger og dermed grundlag for fælles løsninger.

 

De 5 kommuners forsyningskoncerner er kendetegnet ved, at alle håndterer drikkevand og spildevand og dermed har erfaring i at løse den samme type af opgaver. To af forsyningerne har endvidere opgaven omkring affaldsområdet. Den fælles koncern vil have en stort set ligeværdig ejerfordeling blandt de 5 kommunale ejere.

 

Der kan gøres de samme betragtninger vedr. sammensætning af bestyrelserne som anført under Midt-Nord-analysen.

 

Alle deltagende forsyninger får synergier ved deltagelse i et fælles ledet selskab. De skønnede samlede synergier (drift og anlæg) er årligt 16-21 mio. kr., svarende til 5-7 % for Fælles Rens og årligt 44 mio. kr., svarende til 10 % for Fælles Holding med et nyt fælles renseselskab og et nyt fælles serviceselskab. Sidstnævnte vil medføre en samlet besparelse på 1,55 kr. pr m3 spildevand og 0,77 kr. pr. m3 drikkevand. For de forbrugere, der både modtager drikkevand og afleder spildevand, vil det betyde en samlet besparelse i størrelsesordenen 2,90 kr./m3 inklusiv moms, såfremt gevinsten bruges til at nedsætte taksterne. For Fredensborg Forsyning er synergieffekten 9 mio kr. årlig ved en holding model.

 

Tværgående vurderinger

Revisionsvirksomheden PwC og advokatfirmaet Horten har været rådgivere på alle tre analyser. Niras har medvirket som rådgiver i Nordlig-analyse, mens Cowi har været rådgiver på Midt-Øst-analysen.

PwC har udarbejdet et notat, der sammenligner de potentielle synergigevinster i de tre analyser. Da PwC har været rådgiver på alle tre undersøgelser, er der anvendt samme forudsætninger og vurderinger for sammenlægningsgevinster i alle analyserne. Når synergigevinsterne er forskellige i de tre undersøgelser, skyldes det primært forskel på antallet af kommuner, der har deltaget i de enkelte analyser. PwC konkluderer i sammenligningsnotatet, at der i realiteten ikke vil være nogen forskel for den enkelte kommune i potentielle synergigevinster ved at deltage i det ene samarbejde frem for det andet.

 

Det gælder for alle tre analyser, at omkostningerne til etablering af en ændret struktur ikke er indeholdt i de skønnede synergier. Erfaringen viser, at omkostninger forbundet med sammenlægninger typisk udgør i størrelsesorden ½-1½ års synergigevinster, dog ½-1 års synergigevinst for Midt-Øst-analysen på grund af færre deltagende selskaber.

 

Fælles for de tre analyser er, at der peges på holdingmodellen som en mulighed. Det er administrationens vurdering, at det indenfor rammerne af en holdingmodel er muligt at aftale ejerforhold, vedtægter, bestyrelsens sammensætning mv., der kan sikre den enkelte kommune den indflydelse, som kommunen ønsker med hensyn til investeringsniveau og takster mv.

 

Det er ligeledes administrationens vurdering, at en holdingmodel i alle tilfælde vil medføre styrket faglighed, blandt andet i forhold til klimatilpasningsindsatsen, samt mere robuste organisationer med bedre mulighed for at skabe nye innovative løsninger.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet beslutter om og i givet fald hvilken af de beskrevne modeller, der skal arbejdes videre med.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med model Midt-Øst med udgangspunkt i en holdingstruktur.


Ulla Hardy Hansen, (C) Helle Abild Hansen (I) og Hanne Berg (F) tog forbehold.

Nr.250 - Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen

Sagsnr.: 15/14549

 

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal efter indstilling fra Beredskabskommissionen godkende de indstillede servicemål samt planen for risikobaseret redningsberedskab 2015 i Nordsjællands Brandvæsen. En tilsvarende koordineret sag behandles i de øvrige fem kommuner.

Sagsfremstilling og økonomi

Beslutning Beredskabskommissionen den 18-08-2015

Beredskabskommissionen besluttede på et ekstraordinært møde den 18. august 2015 at indstille model A, der blandt andet indebærer lukning af station Tikøb.

 

Protokollat af mødet:

”Efter drøftelse om modellerne blev disse sat til afstemning med følgende resultat:

     For model A stemte: 12

     For model D stemte: 2 (Benedikte Kiær og Gitte Kondrup (begge Helsingør kommune))

Undlod at stemme: 1 (Mogens Hendriksen (repræsentant for politiet))

 

Et flertal i beredskabskommissionen indstiller således model A.

 

Oplæg til serviceniveau baseret på model A med tilhørende bilag og beslutningsprotokol sendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen. Oplægget sendes endvidere til høring i MED.

 

Når udtalelse fra Beredskabsstyrelsen forelægger sendes oplæg til serviceniveau og udtalelse fra Beredskabsstyrelsen til beslutning i kommunalbestyrelserne.”

 

Plan for risikobaseret redningsberedskab 2015 i Nordsjællands Brandvæsen.

I forlængelse af beslutningen om hvilket servicemål samt serviceniveau, der ønskes indstillet til kommunalbestyrelserne betegnes oplægget herefter som ”plan for risikobaseret redningsberedskab”.

 

Baggrund

I henhold til bekendtgørelse 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt beredskab skal kommunalbestyrelsen godkende servicemålene samt serviceniveauet for redningsberedskabet med udgangspunkt i lokale risikovurderinger.

 

I praksis betyder det, at brandvæsenet har identificeret og analyseret lokale risici, som ligger til grund for en dimensionering af redningsberedskabet. På baggrund af risikoprofilen skal kommunalbestyrelserne fastlægge serviceniveauet for redningsberedskabets opgavevaretagelse. Planen for det risikobaseret redningsberedskab skal vedtages af kommunalbestyrelserne, og revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Rapporten skal efter behandling i Beredskabskommissionen indsendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats.

 

Det aktuelle beredskab er baseret på planerne for risikobaseret dimensionering for de 3 tidligere enheder Allerød Brandvæsen, Nordsjællands Brandvæsen og Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Men i forbindelse med etablering af det nye fælles Nordsjællands Brandvæsen er der behov for en risikobaseret dimensionering, som favner det samlede beredskab.

 

Grundlæggende præmisser

 

Ved etableringen af det nye fælles Nordsjællands Brandvæsen er der, som en del af den politiske beslutning, opstillet 2 grundlæggende præmisser,

 

1. Det er forventningen, at der med etableringen af Nordsjællands Brandvæsen kan indfries det i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL anviste effektiviseringspotentiale, på samlet 5,7 mio. kr. i 2015 og 6,3 mio. kr. i 2016 og frem, for de fem kommuner.

 

2. Det er forventningen, at det nuværende serviceniveau kan fastholdes.

 

I relation til den økonomiske forventning, så er der i forbindelse med den økonomiske analyse og udarbejdelsen af oplæg til beslutning vedr. etablering af samarbejde mellem de 3 brandvæsener, opstillet en målsætning om at hente ca. 2,8 mio. kr. af effektiviseringspotentialet ved sammenlægning af vagtcentraler, samt ved ensretning og stordriftsfordele på det operative område.

 

Nordsjællands Brandvæsen har gennem en længere periode arbejdet med grundlaget for et oplæg til en plan for et nyt fælles redningsberedskab. En proces som indledningsvis har indbefattet en grundlæggende risikoidentifikation, hvor risici i Nordsjællands Brandvæsens område er kortlagt, dokumenteret og kategoriseret. Herefter er gennemført en risikoanalyse, hvor de afdækkede risici er vurderet med hensyn til hyppighed og konsekvens for herefter at danne grundlag for fastlæggelse af indsatskapacitet og relevante forebyggelsestiltag. Samlet danner disse 2 rapporter grundlaget for den indstillede plan for risikobaseret redningsberedskab 2015 i Nordsjællands Brandvæsen, jf. bilag ”Plan for risikobaseret redningsberedskab 2015 i Nordsjællands Brandvæsen”.

 

Grundlæggende servicemål

 

Med henblik på at samskrive og harmonisere serviceniveauet indstiller beredskabskommissionen følgende grundlæggende servicemål:

·    Alle dele af slukningsområdet skal, når alle køretøjer er klar til udrykning, kunne nås af det primære pumpekøretøj indenfor 15 minutter fra modtagelse af alarmen.

·    De dele af slukningsområdet, der rummer særlige risikoobjekter, større industriområder og/eller tættere, sammenhængende bebyggelse skal, når alle køretøjer er klar til udrykning, kunne nås af et pumpekøretøj indenfor 10 minutter fra modtagelse af alarmen.

·    Alle dele af slukningsområdet skal i alle tilfælde kunne nås af et pumpekøretøj, eller et andet for opgaven relevant specialkøretøj, indenfor 15 minutter fra modtagelse af alarmen i mindst 98 % af alle tilfælde.

·    Alle dele af slukningsområdet skal kunne nås af en indsatsleder indenfor 17 minutter i mindst 98 % af alle tilfælde.

 

Fremtidig plan for risikobaseret redningsberedskab af Nordsjællands Brandvæsen (serviceniveau)

 

Med udgangspunkt i den gennemførte risikoanalyse og de grundlæggende servicemål er der således truffet beslutning i beredskabskommissionen den 18. august 2015 om, at indstille vedlagte plan for risikobaseret redningsberedskab af Nordsjællands Brandvæsen, jf. bilag ”Plan for risikobaseret redningsberedskab 2015 i Nordsjællands Brandvæsen”.

 

For planen gælder justerede forhold vedr. stationsplaceringer, bemanding, køretøjer og materiel beskrevet med udgangspunkt i de helt overordnede principper. For indstillingen gælder således, at station Tikøb lukkes. Der sammensættes udrykninger fra flere stationer. 99 % af alle udrykninger kan håndteres med første udrykningen.

 

Derudover justeres indsatsledervagt, vandforsyning og vandtankvogne, drejestiger og specialberedskaber m.v.

 

Den forventede samlede besparelse udgør ca. 2,8 mio. kr.

 

En nærmere uddybning af den indstillede plan for risikobaseret redningsberedskab af Nordsjællands Brandvæsen fremgår af vedlagte bilag.

 

Beredskabsstyrelsens kommentarer

 

Planen har været til kommentering i Beredskabsstyrelsen, som med brev af 20. oktober 2015 har tilkendegivet, at der ingen anmærkninger er til planen. Beredskabsstyrelsens svar vedlægges som bilag.

 

Høring af medarbejdere

 

Derudover har den indstillede plan været sendt ud til medarbejderne til høring, og er behandlet i Midlertidig MED-udvalget den 10. september 2015, hvor følgende spørgsmål blev rejst:

 

Behov for indsatsledelse, bemanding og rekruttering på stationerne og ved større hændelser, placering og bemanding af pionervogn, udrykningssammensætninger, samt processen i forbindelse med tilpasning af udrykningsstyrken.

 

Udover nogle præciseringer har det på baggrund af dialogen med medarbejderne vist sig hensigtsmæssigt at placere pionervognen på station Fredensborg.

Processen for tilpasning af bemandingerne på stationerne i forlængelse af den nye plan er ikke endnu fastlagt og vil ske i samarbejde med tillidsrepræsentanterne på stationerne.

 

Alle spørgsmål samt høringssvar vedlægges som bilag.

  

Sammenfatning

 

Til trods for at planen om risikobaseret redningsberedskab for Nordsjællands Brandvæsen omfatter nedlæggelse af en brandstation, er det vurderingen at det samlede serviceniveau bevares, og omplaceringen af ressourcer ovenikøbet skaber rum til målrettet at styrke det samlede beredskab på de svage punkter, som er afdækket i forbindelse med risikoanalysen.

Det vil med den indstillede plan for risikobaseret redningsberedskab endvidere være muligt at forbedre kvaliteten på flere punkter:

 

·    Udskiftning af ældre køretøjer med nye køretøjer målrettet det aktuelle behov og med en gevinst for effektivitet, arbejdsmiljø, driftsøkonomien og miljøet.

·    Færre, men mere rutinerede brandfolk, da de kommer til at deltage i flere udrykninger.

 

Endelig vil det med den indstillede plan være muligt at indfri forventningerne om at indhente ca. 2,8 mio. kr. på det operative område.

 

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af risikobaseret redningsberedskab for Nordsjællands Brandvæsen været kontakt med de nye naboberedskaber, Beredskab Øst og samarbejdet i den vestlige del af Nordsjælland. Begge har påbegyndt arbejdet, men har endnu ikke en beslutningsdygtig organisering, så der udestår fortsat en nærmere afdækning af mulighederne i fremtidige samarbejder. Endelig udestår en afklaring af i hvilket omfang kommunerne får mulighed for at overtage eventuelle statslige opgaver.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. Administrationen foreslår, at godkende beredskabskommissionens indstilling om godkendelse af servicemålene og planen for risikobaseret redningsberedskab 2015 i Nordsjællands Brandvæsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.251 - Skema A ansøgning - ombygning og opretning af Niverødgård

Sagsnr.: 15/9868

 

Beslutningstema

Stillingtagen til skema A ansøgning fra Fredensborg Boligselskab vedrørende gennemførelse af ombygnings- og opretningsarbejder for afdeling Niverødgård. Der ansøges om kommunal kapitaltilførsel på 180.000 kr. samt kommunal garantistillelse for lån på i alt 9.254.050 kr.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Boligselskab har den 23. oktober 2015 fremsendt skema

A-ansøgning vedrørende gennemførelse af nødvendige ombygnings- og

opretningsarbejder for afdeling Niverødgård.

 

 

Baggrund og sagsforløb

Fredensborg Boligselskab skriver i sin ansøgning, at der er behov for at foretage ombygnings- og opretningsarbejder i den eksisterende boligafdeling Niverødgård. Projektet skal være et væsentligt led i en strategi for at forbedre vilkårene for udlejning af boligerne i afdelingen.

 

Fredensborg Boligselskab købte i sin tid ejendommen af kommunen og ombyggede bygningen, der blev sat i drift i 2009 som 19 almene

ældreboliger, primært to- rums boliger. Lige fra starten var der udlejningsproblemer og allerede det første år var der et lejetab på godt 1 mio. kr. Siden da har der været udlejningsproblemer.

 

I 2009 blev de 19 boliger ommærket til familieboliger. Boligernes indretning har aldrig været tidsvarende i forhold til de krav, eksempelvis børnefamilier stiller, hvorfor de vælger afdelingen fra. Desuden er indskuddet i afdelingen meget højt, hvilket også er med til at holde potentielt interesserede væk.

 

De svære udlejningsbetingelser samt tunge driftsudgifter har medført, at

afdelingen har økonomisk underskud og høj

husleje. Fredensborg Boligselskab har løbende støttet økonomisk op om

afdelingen med bevilling af tilskud til håndtering af udbedring af fejl og

mangler ved byggeriet, afvikling af driftsunderskud samt dækning af

lejetab. Selskabets likviditet er de seneste år, blandt andet grundet støtten

til Niverødgård, kommet voldsomt under pres, og det er ikke muligt at forsætte med store tilskud til afdelingen. Selskabets egenkapital udgør pr.

30. juni 2015 809.000 kr.

 

Forbedringerne af boligerne skal gøre dem lette at udleje. Herved vil også udgifter til lejetab kunne undgås. Ved at omdanne lokaler, der oprindelig var tiltænkt som fællesrum, til en udlejningsbolig, kan der genereres en yderligere huslejeindtægt til afdelingen.

 

Med baggrund i boligselskabets ansøgning og foretagen besigtigelse har

Landsbyggefonden den 1. juli 2015 fremsendt finansieringsskitse til boligselskabet, hvorefter nærværende ansøgning er udarbejdet.

Boligorganisationens bestyrelse har på møde den 22. september 2015

godkendt projektets omfang og det her beskrevne forslag til finansiering i

form af kapitaltilførsel, inkl. den afledte huslejekonsekvens. På

ekstraordinært afdelingsmøde den 7. oktober 2015 blev projektet for

Niverødgård og den deraf afledte huslejekonsekvens enstemmigt vedtaget

af afdelingens fremmødte beboere.

 

Projektets indhold

Med baggrund i de beskrevne vilkår for afdelingen samt det hidtidige

sagsforløb og dialog med Landsbyggefonden består projektet i

nærværende ansøgning af følgende, nødvendige ombygnings- og

opretningsarbejder:

  • Omdannelse af 3 stk. eksisterende 2-rums boliger i stueetage – til 3-rumsboliger.
  • Omdannelse af eksisterende 2-rums bolig til ny og lidt større 3 værelses bolig med to regulære soveværelser.
  • Omdannelse af bolig til ny og lidt mindre 3 værelses bolig med 2 regulære soveværelser.
  • Fælles forrum for to boliger ombygges sådan, at hver af boligerne får egen entré og egen indgang.
  • Etablering af ny 2-rums bolig på 62 m² i eksisterende og ufærdige fællesrum.
  • Der foretages fysisk opdeling og afgrænsning af haverne tilhørende stueetageboligerne. I dag er der kun fysisk opdeling mellem enkelte af boligerne.
  • Der etableres 3x3 m. træterrasser med niveaufri adgang i haver tilhørende stueetageboligerne.
  • Afdelingens ydervægge og gavle efterisoleres med 50 mm facadeisolering beklædt med facadepuds. Arbejdet skal afhjælpe problemet med vedvarende afskalninger af eksisterende facadeoverflade.
  • Eksisterende og rustangreben vinkel-bæreprofil for altangang bliver udskiftet til nyt rustfrit bæreprofil.

Gennemførelsen af arbejderne kræver 6-10 ugers genhusning af de berørte

beboere i 5 boliger.

 

Anskaffelsessum og finansiering

Fredensborg Boligselskab har besluttet at indbetale bidrag til

Byggeskadefonden for de u-støttede arbejder. Anskaffelsessummen for den støttede del af arbejderne er beregnet til 5.030.000 kr. inkl. moms. Anskaffelsessummen for den ustøttede del af arbejderne er beregnet til 4.224.050 kr. inkl. moms. Den samlede anskaffelsessum for projektet er 9.254.050 kr. inkl. moms.

 

Økonomioplysningerne, som danner baggrund for ovenstående

anskaffelsessummer, fremgår af det vedlagte finansieringsbudget, der i øvrigt tager udgangspunkt i, at afdelingen gennem projektet får tilført 1 ekstra bolig i forhold til 19 boliger i dag.

 

Endvidere skal bemærkes, at gennemførelse af projektet medfører, at

selskabet får dækket en række afholdte udgifter så som dækning af

lejetab og tilskud til genopretningsarbejder i Niverødgård.

 

I henhold til Landsbyggefondens udmeldte finansieringsskitse samt

finansieringsbudgettet optages der til finansieringen af projektet i alt

følgende lån:

 

Hovedstol (kr.)

Årlig ydelse (kr.)

Støttet 30-årigt realkreditlån

5.030.000

129.271

Ustøttet 30-årigt realkreditlån

4.224.050

253.442

I alt

9.254.050

382.713

 

Der ansøges om 100 % kommunal garantistillelse for lånene. Garantierne vil ikke påvirke kommunens låneramme.

 

Ydelser på lån – i alt 382.713 kr. finansieres med huslejestøtte, tilskud fra

Landsdispositionsfonden eller supplerende driftslån á 412.000 kr.

 

Støtten skal desuden bevirke, at huslejen i afd. Niverødgård, inkl. ny bolig,

nedbringes med 20 kr./m² til 960 kr./m², sådan som Landsbyggefonden har fastsat lejeniveauet, svarende til lejen i naboafdelingen Niverød IV.

 

Kapitaltilførsel mv.

For at dække det opsamlede underskud i afdelingen - 522.000 kr. pr. 30.

juni 2015, samt til for at nedbringe beboerindskuddet med 337.000 kr. -

svarende til 220 kr. pr m2, er det nødvendigt, at der gennemføres en

kapitaltilførsel på 900.000 kr. Kapitaltilførslen gennemføres efter den såkaldte femtedelsordning, hvor de involverede parter deltager således::

  • Fredensborg Kommune (1/5) 180.000 kr.
  • Realkreditinstitut (1/5) 180.000 kr.
  • Boligorganisationen (1/5) 180.000 kr.
  • Landsbyggefonden (2/5) 360.000 kr.

 

Byrådet ydede i 2010 Niverødgård et rente- og afdragsfrit lån på 930.000 kr. til dækning af lejetab i afdelingen. Ifølge låneaftalen skal Fredensborg Kommune i 2019 vurdere, hvorvidt tilbagebetaling af lånet kan finde sted over 10 år fra 2020. Huslejekonsekvensen af en afvikling af lånet på ovennævnte vilkår vil være en gennemsnitlig huslejestigning på 50 kr. pr. m² pr. år. Som et led i den samlede plan om forbedringer af afdelingens boliger samtidigt me en reduceret leje og et reduceret indskud anmoder boligselskabet om, at lånets rente- og afdragsfri periode forlænges med 10 år til 2030.

 

Tidsplan

Den overordnede tidsplan for gennemførelse af projektet er således:

 

Skema A behandling: November 2015

Projektering, udbud og licitation: Januar – maj 2016

Skema B behandling: September 2016

Byggeperiode: Oktober 2016 – marts 2017

Regnskabsafslutning – Skema C: April – oktober 2017

 

Administrationens bemærkninger.

Det er administrationens opfattelse, at Boligselskabet fra Landbyggefonden har fået stillet en attraktiv finansiering af nødvendige arbejder og af den fremtidige drift i udsigt. Finansieringen indebærer, at der gøres op med en betydelig del af de realiserede lejetab, ligesom der gives mulighed for at nedsætte huslejen og beboernes indskud. Finansieringsskitsen giver således afdelingen mulighed for fremadrettet at etablere en god driftsmæssig situation.

 

Såfremt Byrådet vælger ikke at godkende ansøgningen, vil de tiltrængte ombygnings- og opretningsarbejder ikke kunne gennemføres, hvorefter det må forudses, at afdelingens udlejningsproblemer vil fortsætte med den konsekvens, at afdelingens og boligselskabets økonomi vil blive sat under pres i et sådant omfang, at afdelingen kan få svært ved at overleve.

Bevilling

Bevillingstabel

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2016

2017

2018

2019

Kapitalindskud

 

180

 

 

 

I alt, drift

0

0

0

0

I alt, anlæg

180

0

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

 

Det bemærkes, at der ikke er afsat budget til den ansøgte kapitaltilførsel. Finansieringen må således tages af kassebeholdningen.

Retsgrundlag

Almenboligloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at Skema A for den støttede del af arbejderne godkendes med en anskaffelsessum på 5.030.000 kr.
  2. at Skema A for den u-støttede del af arbejderne godkendes med en anskaffelsessum på 4.224.050 kr.
  3. at den i sagsfremstillingen beskrevne finansiering, herunder den afledte lejenedsættelse på 20 kr. pr. m2 pr. år godkendes, således at den fremtidige, gennemsnitlige leje bliver 960/m2/år.
  4. at Fredensborg Kommune giver tilsagn om 100 % garanti for låneoptagelsen.
  5. at Fredensborg Kommune godkender den af Landsbyggefonden forudsatte kapitaltilførsel med en kommunal andel på 180.000 kr., hvilket beløb finansieres af kassebeholdning.
  6. at Fredensborg Kommune godkender en forlængelse af den rente- og afdragsfri periode med 10 år til 2030 på lån pålydende 930.000 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anmoder administrationen om at tage et møde med boligselskabet om forholdet, herunder alternative finansieringsløsninger.

Nr.252 - Renovering af Byengen/Nordengen - budgetoverskridelse på grund af asbest

Sagsnr.: 12/44110

 

Beslutningstema

Orientering om, at der i forbindelse med gennemførelsen af den fysiske helhedsplan for Byengen/Nordengen er fundet asbeststøv i tagrummet, og at håndteringen heraf forventes at medføre en merudgift på ca. 60 mio. kr. med et deraf følgende behov for at øge den bevilgede kommunale garantistillelse med samme beløb.


Boligselskabet anmoder om Byrådet forhåndsgodkendelse af, at der udarbejdes nyt skema B, der tager højde for de ændrede forhold.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet har på sit møde den 22. december 2014 godkendt skema B vedrørende en boligsocial, fysisk og økonomisk opretning af AB Hørsholm Kokkedals afdeling 9, Byengen/Nordengen i Kokkedal. Den samlede økonomiske ramme for helhedsplanen udgjorde 226 mio. kr. Der henvises til vedlagte protokoludskrift, hvoraf det fremgår, at kommunen i forbindelse med godkendelsen påtog sig garantistillelse for i alt ca. 141 mio. kr. og at deltage i en kapitaltilførsel på 0,4 mio. kr. Skema B blev efterfølgende godkendt af Landsbyggefonden.

 

På styringsdialogmødet den 27. oktober 2015 med AB Hørsholm Kokkedal orienterede boligselskabet om, at man i forbindelse med udskiftningen af taget, som udgør en del af den fysiske genopretning af Byengen/Nordengen har fundet asbestholdigt støv i tagrummet, og at håndteringen af dette vil medføre betydelige merudgifter i størrelsesordenen 60 mio. kr.

 

Administrationen bad på mødet boligselskabet om omgående at fremsende en supplerende skriftlig redegørelse, som nu er modtaget. Redegørelsen har følgende indhold:

 

”Med henvisning til boligorganisationens mundtlige orientering på styringsdialogmødet i tirsdags den 27/10-2015 fremsendes som aftalt redegørelse for den opståede situation, hvor der er konstateret omfattende asbestforekomst i bebyggelsens tagrum samt utilstrækkelige arbejdsforhold i både tagrum og krybekældre.

 

Konstateringen er sket efter projektering i forbindelse med totalentreprenør Enemærke & Petersens vurdering af arbejdspladsforhold (APV) i henhold til gældende arbejdsmiljøbestemmelser forinden byggestart. Forholdene er uforudsete, da de ikke var klarlagt på tidspunktet for udarbejdelsen af renoveringssagens udbudsprojekt, og håndtering dermed ikke var indeholdt i entreprisetilbud, der blev afgivet ved licitation. Således var forholdene ikke kendte og prissat på tidspunktet for indgivelse af Skema B-ansøgning, og ligger dermed ud over de ydelser, der er indeholdt i kontrakt med totalentreprenøren.

 

Til redegørelsen hører uddybende tekniske notater og bilag, der redegør nærmere for de opståede problemstillinger, årsagerne hertil, og forslag til implementering af de nødvendige løsninger i renoveringssagen for sikring af dennes fremdrift.

 

De nødvendige løsninger medfører væsentlige merudgifter i forhold til godkendt Skema B-ansøgning, i en foreløbigt opgjort størrelsesorden på ca. 59,3 mio. kr. inklusive moms og omkostninger. Der er tale om så væsentlige merudgifter, at der ved nærværende ansøges om forhåndsgodkendelse af, at der udarbejdes ajourført Skema B-ansøgningsmateriale til myndighedsbehandling, hvor de nu konstaterede forhold indarbejdes således, at der tilvejebringes mulighed for finansiering af merudgifterne, og at byggeriet dermed kan holdes i gang uden en afbrydelse, der vil være yderligt fordyrende.

 

Det er i samråd med bygherre besluttet indtil videre ikke at stoppe arbejdet på pladsen. Beslutningen sigter på at begrænse skadevirkninger i form af forsinkelse og yderligere meromkostninger, idet de nævnte ekstraarbejder under alle rimelige hensyn, ikke mindst beboerhensyn og hensyn til logistik og økonomi, bør udføres i sammenhæng med fremdriften for de kontraktligt planlagte arbejder. Beslutningen er dog betinget af Fredensborg Kommunes og Landsbyggefondens stillingtagen til problemstillingerne, og de afledte økonomiske konsekvenser, herunder navnlig udfaldet af en forestående dialog om godkendelse af en ajourført Skema B-ansøgning.

 

Det vurderes, at der i den forbindelse vil være behov for en tilsvarende forhøjelse af lånegarantier (brutto) i størrelsesordenen 59,3 mio. kr. fra Fredensborg Kommune.”

 

Administrationen er orienteret om, at beboerne har modtaget information om situationen, og at boligselskabet desuden har taget kontakt til Landsbyggefonden, der har udbedt sig supplerende oplysninger, inden man fremkommer med et finansieringstilbud.

 

Administrationen bemærker, at boligselskabet, når merudgifternes størrelse tages i betragtning burde have orienteret kommunen på et tidligere tidspunkt. Administrationen bemærker endvidere, at asbeststøvet i tagrummene under alle omstændigheder skulle have været håndteret – særligt også hvis forekomsten havde været konstateret i forbindelse med entreprenørens tilbudsgivning på arbejdet.

 

På det foreliggende grundlag må der tages udgangspunkt i, at finansieringen af merudgifterne på 60 mio. kr. vil forudsætte 100 % kommunal garanti.

 

Administrationen har bedt boligselskabet om løbende orientering, således at udviklingen kan følges tæt.

 

Såfremt Byrådet måtte vælge ikke at give det ansøgte forhåndstilsagn, vil det betyde, at der ikke vil være tilstrækkelige midler i den oprindelige godkendte finansiering til at gennemføre den fysiske helhedsplan, hvilket er uheldig dels fordi arbejderne er påkrævede og dels fordi arbejderne allerede pågår.

Bevilling

Garanti for almene boligselskabets realkreditlån påvirker ikke kommunens låneramme.


Ellers intet at bemærke på nuværende tidspunkt.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.
  2. At Byrådet godkender, at boligselskabet udarbejder nyt skema B ansøgning indeholdende de ændrede forhold, og at ansøgningen - sammen med Landsbyggefondens finansieringstilkendegivelse – senere fremsendes til Byrådets stillingtagen.
  3. At Byrådet over for boligselskabet udtaler sin kritik af, at kommunen ikke har været orienteret om forholdet på et tidligere tidspunkt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Sagen udsættes med henblik på at afvente Landsbyggefondens stillingtagen.

Nr.253 - Bygningsoptimering fase 2 - skole- og dagtilbudsområdet

Sagsnr.: 15/21040

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal orienteres om status på optioner fra fase 1 af bygningsoptimeringsprojektet på fritids- og kulturområdet.


Økonomiudvalget skal derudover tage stilling til fase 2 vedr. bygningsoptimering på skole- og dagtilbudsområdet.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Arbejdet med bygnings- og lokaleoptimering blev først iværksat i forlængelse af budgetseminaret forår 2013. Økonomiudvalget godkendte i august samme år et kommissorium for en eksternt udført bygningsanalyse på skole- og dagtilbud, samt kultur- og fritidsområdet. SIGNAL-arkitekterne blev valgt til opgaven, og analysen blev gennemført i februar-marts 2014. SIGNAL-arkitekterne fremlagde resultaterne for Økonomiudvalget og Byrådet i foråret 2014. Analysen viste, at der kunne identificeres ledig lokalekapacitet på flere lokale kategorier på skolerne og generelt for lokaler til rådighed til aftenskole- og fritidsaktiviteter. SIGNAL-arkitekterne anbefalede derfor blandt andet, at man øger sambrug af bygninger, fx ved at samle flere aktiviteter på skoler.


På baggrund af analysen iværksatte Økonomiudvalget et arbejde med at komme med konkrete anbefalinger til udmøntning af bygningsanalysen. Det arbejde skulle bl.a. bidrage til en besparelse på ejendomsdriften på 2,20 mio. kr., som er en del af budgetforliget 2015-2018.


Økonomiudvalget godkendte efterfølgende en proces, hvor man i en fase 1 fokuserer på løsningsmodeller for bygningsoptimering på kultur- og fritidsområdet, mens man i fase 2 undersøger muligheder for bygningsoptimering på skole- og dagtilbudsområdet.


Administrationen gennemførte på den baggrund en større analyse af bygningerne på kultur- og fritidsområdet, og indstillede efter en høringsperiode i april-maj til Økonomiudvalget og Byrådet, hvilke bygninger der kunne afhændes, opsiges eller nedrives, og hvor aktiviteterne kunne flyttes hen.


Status på fase 1

I fase 1 brugte administrationen betydelige ressourcer på at indsamle og behandle data. Udover at trække og sammenholde de grundlæggende data om bygningerne fx driftsudgifter, lokalplansforhold og ugeoversigter fra lokalebookingsystemet, blev der gennemført eksterne bygningssyn og ejendomsvurderinger.


Administrationen gennemførte desuden en rundringning i forbindelse med høringen, hvor brugerne blev spurgt til, hvor meget og hvornår de bruger bygningen, og til deres facilitetsbehov. Her viste der sig kun i få tilfælde væsentlige uoverensstemmelser mellem den data, som projektgruppen havde indhentet og brugernes egne udsagn. Dog var det tydeligt fra både rundringningen og høringssvarene, at mange brugere ikke ønskede at flytte.


Økonomiudvalget blev præsenteret for datagrundlaget og høringssvarene juni 2015. Økonomiudvalget godkendte i den forbindelse, at administrationen arbejder videre med option 1 (Salg af Strandlyst), 2 (Salg af Byvejen 10 og 12), 4 (Nedrivning af Nørredamsvej 16) og 5 (Nedrivning af Dykkerklubben) dog med det forbehold, at realiseringen af option 1, 2 og 5 afventer endelig model for lokalisering af foreningerne. Administrationen blev bedt om i samarbejde med foreningerne i disse bygninger at udarbejde konkrete forslag til placering og sambrug.


Økonomiudvalget bemyndigede desuden administrationen til at indgå i forhandling med udlejer af Laden om inden for gældende lejeaftale at optimere anvendelsesgraden. Økonomiudvalget godkendte ikke option 6 vedr. salg af Egedal Medborgerhus.


I nedenstående tabel gennemgås status for hver option.

Option

Status

Option 1:
Salg af Strandlyst og bedre udnyttelse af klub, fritidshjem og bibliotek

Der er afholdt møde med Sletten Beboerforening i august. Fremtiden for Strandlyst har ligeledes været drøftet på møde d. 21. september mellem borgmesteren, udvalgsformanden for Plan, Miljø, Klima og interessenter på Sletten Havn herunder Sletten Beboerforening, Sletten Bådeklub m fl. Interessenterne på havnen ønsker huset bevaret, men har forskellige interesser i forhold til benyttelsen af huset.

Option 2:
Salg af Byvejen nr. 10 og 12

Administrationen er i dialog med brugerne af Byvejen 10 og 12. Derudover er der aftalt møde med FDF Karlebo, og skoleledelsen i Fredensborg ang. sambrug af deres respektive lokaler.

Option 3: Forhandlinger om lejemålet Laden

Administrationen har indgået aftale med boligselskabet om, at Per Gyrum Skolen kan anvende Laden 6 timer/uge på tider midt på dagen i skoleåret 2015/2016, hvor administrationen ikke kan udnytte den ledige kapacitet. Kommunens udgift til leje reduceres tilsvarende.


Bedre udnyttelse af de tildelte tider inden for den nuværende lejeaftale, har herudover været drøftet med Fredensborg Boligselskab på det årlige styringsdialogmøde mellem boligselskabet og kommunen primo oktober. Selskabet arbejder på et konkret forslag til optimeret anvendelse i aftentimerne, hvor der er efterspørgsel efter mere tid fra to kampsportsklubber.

Option 4:
Nedrivning af Foreningshuse Fredensborg nr. 16

 

Administrationen anbefaler nedrivning af nr. 20 og ikke nr. 16. Foreningen i nr. 20 har nedlagt sig selv. Huset har været reserveret kun til denne forenings aktiviteter. Ved bygningssyn ultimo august er det vurderet, at skønnede udgifter til vedligeholdelse af Nørredamsvej 20 er højere end til Nørredamsvej 16. Nedrivning vurderes at beløbe sig til 250.000 kr. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke finansiering til nedrivning af bygningen. En nedrivning af bygningen vil skulle prioriteres i forhold til nødvendige arbejder på øvrige kommunale bygninger – på afsat anlægsbudget til genoprettende vedligeholdelsesarbejder på de kommunale bygninger. Se separat sag vedr. nedrivningen på denne dagsorden.

Option 5:
Nedrivning af Dykkerklubben, Nivå Strandpark

Fritids- og Idrætsudvalget besluttede i juni 2015, at den konkrete sag stilles i bero.


Nivå Pingvinerne har netop modtaget en forlænget tilladelse til midlertidig opsætning af skurvogn på Nivå Havn. Tilladelsen løber til oktober 2017.

Option 6:
Salg af Egedal Medborgerhus og optimal udnyttelse af Byens Hus

I budgetforlig 2016-2019 er der afsat 5 mio. kr. til et Byens Hus i Egedal Medborgerhus.



I vedlagte notat er status for de seks optioner beskrevet i detaljer.


Budgetforlig 2016-2019

Byrådets beslutning omkring optioner for fase 1 har indtil videre fået den betydning, at fase 1 ikke har bidraget til besparelsen på ejendomsdriften på 2,2 mio. kr., som Byrådet skrev ind i budget 2015-2018.


I budgetforliget 2016-2019 er der derfor indlagt en merudgift på 3,2 mio. kr. til at håndtere, at der ikke er fundet effektiviseringer af ejendomsdriften. Det fremgår desuden af forliget at parterne er enige om, at der fortsat ikke skal budgetteres med indtægter for salg af kommunale arealer eller ejendom.


Der er i budgetforliget andre tiltag og besparelser, som kan have indflydelse på arealudnyttelsen og ejendomsdriftsudgifterne på skole- og dagtilbudsområde:


Budgettet indeholder en besparelse på dagtilbudsområdet gennem en nedlæggelse af skovbørnehaver, idet børnene i dag kan rummes i de almindelige institutioner i Kokkedal og Nivå. Derved opnås en besparelse på 3,70 mio. kr. i perioden, som bl.a. er besparede udgifter til husleje.


Budgettet indeholder en besparelse gennem sammenlægning af Børnehusene Endrup og Fredensborg til én områdeledelse og Børnehusene Langebjerg og Humlebæk til én områdeledelse. Det er endnu uafklaret om der vil kunne frigøres bygninger ved sammenlægningen.


Optimeringspotentiale i bygninger på skole- og dagtilbudsområdet

Til at vurdere potentialerne på skole- og dagtilbudsområde opridses her, hvad administrationen allerede ved om bygningsmassen, arealudnyttelsen og sambrugen på skole- og dagtilbudsområdet.


Øget sambrug mellem skole- og dagtilbud og fritids- og kulturforeninger:

Flere skoler og institutioner har åbnet dørene for foreninger m.fl., men der er forskellige behov og udfordringer for dette samarbejde. På et indledende dialogmøde med både skole- og områdeledere og fritidsbrugerne afholdt i september 2014 i forbindelse med fase 1, blev der peget på en række udfordringer ved øget sambrug af skoler og institutioner. Det drejer sig om økonomiske udfordringer for skole- og dagtilbud, idet der vil være behov for mere rengøring og større vedligeholdelse af rum og faciliteter. Dernæst handler det også om, at der er behov for at investere i nye løsninger, så der er adgang og kan ske koordinering på tværs fx elektroniske nøgle- og bookingsystemer. Endelig skal bygningerne og rummene også være attraktive og kunne imødekomme fritidsbrugernes behov. Grundlæggende var man dog samtidig enige om, at det handler om adfærd og kultur snarere end kapacitet. På dialogmødet gav skole- og områdelederne udtryk for, at man bedst kunne overkomme dette og finde løsninger gennem dialog i de enkelte lokalsamfund.


Eksterne analyser om arealudnyttelsen:

Der findes to kvantitative analyser af arealudnyttelsen på skole- og dagtilbudsområdet i Fredensborg Kommune. Dels Signal-rapporten fra maj 2014, og dels en benchmarkinganalyse foretaget af KORA offentliggjort i september 2015 (tallene i rapporten er dog fra 2011-2013). Der findes således ikke data fra det seneste skoleår, hvor folkeskolereformen er blevet implementeret.


Fredensborg Kommune har sammen med 7 andre kommuner deltaget i en benchmarkinganalyse af den kommunale ejendomsadministration udført af KORA. Analysen beskæftiger sig bl.a. med arealudnyttelse for tre ejendomstyper herunder skoler og daginstitutioner. 


Analysen viser, at Fredensborg Kommune i gennemsnit anvender det laveste antal m2 (8,7) pr. barn i daginstitutioner af de 8 kommuner. De fleste kommuner anvender mellem 11 og 13 m2 pr. barn i 2013. Stort set alle kommunerne har enten et uændret antal kvadratmeter pr. barn eller anvender lidt flere kvadratmeter pr. barn fra 2011-2013. Fredensborg Kommune er der en svag stigning fra 8,2 m2 pr. barn i 2011 til 8,7 i 2013.


Derimod har fem ud af syv kommuner for skole/SFO-ejendomme reduceret antallet af m2 pr. elev fra 2011 til 2013. Dette gælder dog ikke for Fredensborg Kommune, hvor udviklingen har været svagt stigende fra 16,7 m2 pr. elev i 2011 til 17,8 i 2013. Fredensborg Kommune er dog alligevel placeret lige under det gennemsnitlige niveau ift. de andre kommuner.


Bygningsanalysen gennemført af Signal-arkitekterne analyserer også de enkelte skoler og daginstitutioner. Analysen viser, at der er stor forskel på antallet af kvadratmetre pr. elev på skoler i de fire bysamfund. Kokkedal Skole har således væsentlig flere kvadratmeter pr. elev både bagudrettet og fremadrettet i forhold til skolerne i de øvrige bysamfund. Analysen viste også, at der er ledig kapacitet på skolerne inden for flere lokalekategorier i dagstimerne. Primært findes der uudnyttede ressourcer i faglokaler (78 %), personalerum (75 %), og kontorer (70 %). Disse lokaler er således kun i brug i ca. ¼ af dagen.


På daginstitutionsområdet viste Signal-analysen ligesom KORA’s analyse, at kvadratmeterforbruget pr. barn er svagt stigende i perioden 2008 til 2013 – dvs. at der er blevet flere kvadratmetre til rådighed pr. barn. Signal-analysen viste også, at kvadratmeterforbruget stiger en smule de kommende år, når der fremskrives med befolkningsprognosetal. I 2017/2018 falder forbruget dog igen svagt i to ud af fire bysamfund.


Også i daginstitutionerne viste der sig store forskelle i antallet af kvadratmetre pr. barn i de fire bysamfund fremadrettet. Der ses fx en forskel mellem Humlebæk bysamfund, som har flest m2 pr. barn og Kokkedal bysamfund, som har færrest, på ca. 5,6 m2 pr. barn i 2014 og en forskel på 6,1 m2 pr. barn i 2024.

 

Administrationens anbefaling vedr. fase 2

Administrationen vurderer på den baggrund, at arealudnyttelsen på skole- og dagtilbudsområdet kan forbedres.


Der vurderes for det første at være et generelt potentiale for en intern optimering i alle bysamfund i forhold til anvendelsen af de forskellige lokaletyper, fx ved at udnytte faglokaler bedre, eller nedlægge faste klasselokaler i udskoling.

Derudover er der potentiale i at arbejde videre med at åbne skole- og institutionsbygningerne, så de i højere grad er til rådighed for foreninger, aftenskole såvel som uorganiserede brugere.


Selvom Fredensborg Kommune ligger under gennemsnittet på kvadratmeterforbrug pr. elev/barn i forhold til de syv andre kommuner i KORAs benchmarkinganalyse, er der store forskelle på kvadratmeterforbruget i de forskellige bysamfund, hvilket tyder på, at der kan være uindfriet potentiale i nogle bygninger.


I lyset af de forholdsvise beskedne resultater fra fase 1 og det nye budgetforlig, anbefaler administrationen derfor, at man i fase 2, såfremt udvalget fortsat ønsker at iværksætte fase 2, fokuserer på en intern og tværgående optimering af arealudnyttelsen i skole- og dagtilbudsbygningerne, der i mindre grad sigter på en afhændelse af bygninger.


Administrationen anbefaler desuden, at man arbejder videre med effektivisering af ejendomsdriften og arealoptimering generelt i forbindelse med en omorganisering af ejendomsdriften herunder en centralisering af teknisk servicepersonale og fælles driftsopgaver.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tager orienteringen vedr. status på fase 1 til efterretning.
  2. At Økonomiudvalget tager stilling til, hvorvidt man ønsker at iværksætte fase 2.
  3. At Økonomiudvalget godkender, at fase 2 af bygningsanalysen fokuserer på intern og tværgående optimering af arealudnyttelsen på skole- og dagtilbudsområdet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Godkender administrationens indstillinger, således at fase 2 iværksættes.

Nr.254 - Borgerrettede takster 2016

Sagsnr.: 15/32385

 

Beslutningstema

Godkendelse af borgerrettede takster for 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

De borgerrettede takster for 2016 forelægges i deres endelige form til godkendelse. Taksterne på den vedlagte oversigt indeholder både beregnede takster og udmeldte takster.

 

Taksterne for Nivå Havn for 2016 godkendes af byrådet ved godkendelse af ny model for styring af Nivå Havn og Strandpark. Den nye model forventes godkendt i marts 2016 og med ikrafttrædelse pr. 1. april. Takster for 2015 er gældende indtil nye takster for 2016 vedtages og træder i kraft pr. 1. april 2016.

 

På forældrebetalingen på daginstitutionerne er der sket en ændring af takstgrundlaget som følge af budgetvedtagelsen 2016. Med budgetvedtagelsen for 2016 er der sket en tilbageførsel af en del af de tidligere udmeldte prioriteringsbidrag samtidig med at der er sket en reduktion af tidligere tildelte budgetforbedring – dvs. to modsatrettede korrektioner.

 

Med aftalen om finansloven for 2015 blev der afsat 250 mio. kr. til at løfte kvaliteten i dagtilbuddene gennem flere pædagoger og andet pædagogisk personale på området. Finansloven for 2016 er endnu ikke færdig, men arbejder ligeledes med at styrke det pædagogiske arbejde. Såfremt der afsættes midler hertil i 2016 vil dette påvirke forældrebetalingen som følge af et ændret grundlag. Forældrebetalingen inklusive midler til styrket pædagogisk arbejde fremgår af bilag 2.

 

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige ændringer.

Retsgrundlag

Styrelsesloven, Budget- og regnskabssystem for kommuner samt Dagtilbudsloven. 

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Taksterne på daginstitutionsområdet vil blive omdelt i institutionerne. Ligesom nogle af taksterne vil blive offentliggjort i budgetavisen, der er et indstik til Ugenyt i december.

Indstilling

1.        At taksterne for forældrebetaling 2016 for dagpleje og daginstitutioner samt mad vedtages. Hvis finansloven for 2016 er inklusive midler til styrket pædagogisk arbejde vedtages taksterne der fremgår af bilag 2. Hvis ikke der tildeles midler til styrket pædagogisk arbejde på finansloven 2016 vedtages taksterne der fremgår af den samlede takstoversigt.

2.        At de resterende borgerrettede takster 2016, jf. takstoversigt vedtages.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.255 - Begrænsning af antal beboere pr. beboelsesrum i udlejningsejendomme

Sagsnr.: 15/32587

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til en forlængelse af ordningen med beboermaksimum for en periode fra 1. december 2015 – 30. november 2019.

Sagsfremstilling og økonomi

Det er Byrådet der beslutter, om reglerne for beboermaksimum skal gælde i den enkelte kommune. Reglerne får dog først virkning i den enkelte udlejningsejendom, når udlejer/den almene boligorganisation har tilmeldt sig ordningen. Ordningen er således frivillig.


Beboermaksimum indebærer, at et lejemål ikke må udlejes til eller bebos af flere end 2 personer pr. beboelsesrum. Husstanden må dog i lejeperioden gerne forøges med lejerens børn, ægtefælle eller samlever eller disses børn.


Reglerne om beboermaksimum gælder både for det almene og det private udlejningsbyggeri, og har til formål at modvirke overbefolkningstendenser i udlejningsbyggeri med de deraf følgende gener for de omkringboende og en uønsket nedslidning af boligmassen.


En kommunal beslutning om beboermaksimum kan træffes for højst 4 år ad gangen. Den 20. december 2010 besluttede Byrådet at lade reglerne gælde i kommunen for en ny periode fra 1. januar 2011 – 31.december 2014.


Mange almene boligafdelinger i Fredensborg Kommune har indført ordningen i deres afdelinger. Det drejer sig om Fredensborg Boligselskab, Egedalsvænge, Jellerød Boligselskab, AB Hørsholm Kokkedal, Hejrevangens Boligselskab og Humlebæk Boligselskab, som alle har fået tinglyst deklarationer på deres ejendomme om beboermaksimum. Det er administrationens opfattelse, at boligselskaberne er glade for ordningen.


Administrationen har ikke været opmærksom på at få forelagt en sag for Byrådet om forlængelse inden den 31.december 2014. Dette får dog ikke konsekvenser for den fremtidige håndhævelse af reglerne.


Det indstilles, at Byrådet beslutter, at reglerne om beboermaksimum skal gælde i Fredensborg Kommune for en ny 4-årig periode fra 1. december 2015 til 30. november 2019.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Boligreguleringslovens §§ 52a-c, jf. § 2.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Hvis Byrådet træffer beslutning om, at §§ 52a-c fortsat skal være gældende, skal beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på en måde, der er sædvanlig i kommunen.

Indstilling

  1. At reglerne om beboermaksimum skal gælde i Fredensborg Kommune for en ny 4-årig periode fra 1. december 2015 til 30. november 2019.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.256 - Ledetråd 2016

Sagsnr.: 15/15037

 

Beslutningstema

Direktionens ledetråd for 2016 forelægges Økonomiudvalget til orientering.

Sagsfremstilling og økonomi

Direktionen udarbejder årligt en ledetråd, hvor der sættes retning for det kommende års arbejde i organisationen. Ledetråden er direktionens værktøj til at sætte en retning for, hvordan organisationen skal arbejde med henblik på at understøtte de politiske målsætninger, som Byrådet udstikker.

Ledetråd 2016 er blevet til på baggrund af drøftelser i direktionen og chefforum. Ledetråden er desuden blevet drøftet i Hovedudvalget.


Årets temaer

Sidste års ledetråd tog afsæt i en ny velfærdsforståelse. I den forståelse er velfærd ikke længere klart definerede serviceydelser, som kommunen leverer til borgerne, men noget der skabes i samarbejde med borgerne og lokalsamfund. Den nye velfærd handler både om at have øje for den enkelte borger og dennes behov og ressourcer, men også om at skabe et stærkt medborgerskab, hvor man tager ansvar for hinanden.

Årets ledetråd tager også afsæt heri, hvorfor samspillet med borgeren ligesom sidste år er et centralt tema. Som følge af de mange effektiviseringskrav som kommunen står overfor, har direktionen valgt at introducere et tema, der handler om at sikre, at de indsatser, som vi sætter ind med har den ønskede effekt for borgeren.

Endelig videreføres tanker fra sidste års ledetråd om udvikling og læring i et sidste tema, som dog stiller skarpt på konkrete udfordringer med nedbringelse af sygefravær, og tilegnelse af nye kompetencer.

Ledetrådens tre tværgående strategiske temaer er således i år:

1.    I samspil med borgeren – sammen om velfærden

2.    Effekt for borgeren – indsatser der virker

3.    Trivsel og faglighed – den gode arbejdsplads


Fra ord til handling

Ledetrådens temaer bliver oversat og konkretiseret i centrenes og institutionernes årsplaner. Som inspiration til det arbejde er der opstillet nogle refleksionsspørgsmål, som kan give input til drøftelserne. Desuden vil der blive udbudt kurser i udarbejdelsen af årsplaner, hvor der også vil blive sat fokus på koblingen til ledetråden.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Ledetråden er sendt digitalt til ledercirklen 1. november, ligesom den vil blive præsenteret på rådhusinformationsmødet i december. Ledetråden er desuden tilgængelig på medarbejderportalen.

Ledercirklen præsenteres for ledetråden den 19. november på væksthusseminaret. I år formidles ledetråden også igennem en lille film.

Endelig afholdes der kursus i ledetråd og udarbejdelse af årsplaner i december.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.257 - Dagrenovationtakst "volumen uden materiel"

Sagsnr.: 15/9038

 

Beslutningstema

Stillingtagen til principper for opkrævning af dagrenovationstakst for ”volumen uden materiel”. 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet godkendte på møde d. 16. december 2013 takster for husholdningsaffald for 2014, herunder takster for dagrenovationsordningen. Byrådet besluttede på samme møde, at nedsætte prisen for ”volumen uden materiel” fra kr. 6,53 pr. liter til kr. 1,25 pr. liter.


Prisnedsættelsen, svarer til forskellen mellem en ugetømning og en ekstra ugetømning for en 110 liter sæk. Denne takst anvendes primært i etage- og samlede bebyggelser, der ikke kan opfylde de gældende volumenkrav.  


Retningslinjer og lovgivning

Kommunens dagrenovationsordning gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen, jf. § 9.2 i kommunens regulativ for husholdningsaffald, af september 2011. Ordningen omfatter afhentning af dagrenovation 1 gang om ugen. Der betales en differentieret takst afhængig af den volumen boligen er tilmeldt med.


Krav til volumen

Det fremgår af regulativets § 9.5, at der på enhver boligenhed skal være mindst ét volumen til opsamling af dagrenovation svarende til 110 liter. Ejendomme, der alene anvendes til bolig med mere end én lejlighed, skal have beholderkapacitet svarende til mindst 110 liter pr. lejlighed.


Med andre ord skal alle husstande i kommunen – uanset størrelse og type (parcelhus-, rækkehus- eller etagebolig) – have 110 liter volumen til dagrenovation til rådighed pr. uge.


Det er forskel på hvilke volumenkrav kommunerne i Danmark stiller til hhv. enfamilie- og etageboliger. Nogle kommuner har valgt at tilbyde muligheden for et reduceret volumen i etageboliger (f.eks. 75 eller 85 l/husstand/uge).  Andre kommuner, herunder Fredensborg Kommune, har valgt et ensartet volumenkrav for alle boliger (110 l/husstand/uge).


De seneste litteraturstudier af forskellige miljøprojekter, udarbejdet for Miljøstyrelsen i perioden 2012-14, omhandlende sammensætning og mængde af dagrenovation, der genereres og indsamles i hhv. enfamilie- og etageboliger i Danmark, viser, at beboere i etageboliger generelt set genererer mere dagrenovation end beboere i enfamilieboliger.


I de 4 Norfors kommuner (Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal) produceres der årligt gennemsnitlig ca. 235 kg dagrenovation/person i enfamilieboliger og 312 kg dagrenovation /person i etageboliger.


I Fredensborg Kommune bor der gennemsnitligt 2,44 personer/enfamiliebolig og 1,82 personer/etagebolig. Det betyder, at der gennemsnitligt produceres 11 kg/husstand/uge dagrenovation i såvel enfamileboliger (235 kg x 2,44 personer/52 uger) som i etageboliger (312 kg x 1,82 personer/52 uger).


Der er altså ikke forskel på hvor meget dagrenovation, der produceres pr. husstand i enfamiliebolig contra etagebolig. Regulativets krav om ensartet affaldsvolumen, svarende til 110 l/husstand/uge er altså berettiget.


Administrationspraksis

Fredensborg Affald A/S, der administrerer ordningen, har siden kommunesammenlægningen anvendt en administrationspraksis, hvor man har tilstræbt en ensartet behandling af alle brugere.


Denne praksis indebærer, at de bebyggelser, der ikke har opstillet affaldsbeholdere med volumen nok til at opfylde kravet om 110 l/husstand/ uge skulle betale en takst for ”volumen uden materiel”, svarende til difference mellem den volumen bebyggelsen skal være tilmeldt med (110 l. x antal husstande) og den volumen bebyggelsen faktisk er tilmeldt med.


Taksten for ”volumen uden materiel” er således baseret på regulativets krav om opkrævning af minimum 110 l pr. boligenhed og giver incitament til at etage- og samlede bebyggelser stiller tilstrækkelig volumen til rådighed for deres beboere. 


I årene frem til 2014 blev prisen for ”volumen uden materiel” af Fredensborg Affald A/S beregnet som en gennemsnitspris ud fra en enhedspris pr. liter på grundlag af det samlede tilmeldte volumen i kommune fra samtlige tilmeldte dagrenovationsindsamlingsenheder.


Beregningsgrundlaget for taksten for ekstra sække – som blev anvendt i indstillingen til byråds beslutning i december 2013 - kan ikke sidestilles med taksten for ”volumen uden materiel”. Denne takst er baseret på at der er en mindre pris for renovatørens afhentning af nr. 2 sæk på en adresse, hvor der i forvejen afhentes 110 l pr. boligenhed.


Den nedsatte pris for ”volumen uden materiel” har ikke givet udfordringer hos enfamilieboliger, idet alle husstande som minimum har et 110 l. affaldsstativ til rådighed og ikke har mulighed for at tilmelde sig med mindre volumen, selv om nogle producerer mindre end 110 l. /uge.


I enkelte etage- og samlede bebyggelser er det dog et problem, da der nogle steder er opstillet mindre volumen, fx grundet pladsmangel til affaldsbeholdere på fælles arealer eller mindre affaldsproduktion pga. tomme boliger, der er sat til salg. 


Økonomien og administrationens bemærkninger

Siden byrådets beslutning om at nedsætte taksten for ”volumen uden materiel” fra 6,53 kr./l til 1,25 kr./l, har flere bebyggelser benyttet sig af muligheden for at afmelde affaldsbeholdere og har på den måde sparet penge.


Fredensborg Affald A/S oplyser, at der på nuværende tidspunkt er 31 etage- og samlede bebyggelser, som ikke er tilmeldt materiel i overensstemmelse med regulativets krav. Det drejer sig på nuværende tidspunkt om et volumen på ca. 72.991 liter/uge (svarende til 663 enfamilieboliger), der ikke er tilmeldt, og som opkræves ”som volumen uden materiel” til en lav takst.


Denne adfærd har medført en skævvridning af ordningens økonomi, der ifølge Fredensborg Affald A/S har medført en manglende indtægt, svarende til 833.875 kr. ved udgangen af 2015.


Administrationen finder således, at der er behov for ændringer af taksten for ”volumen uden materiel” for at undgå at etagebebyggelser kan opnå en økonomisk gevinst på bekostning af andre brugergrupper.


Administrationens vurdering og anbefaling

I forhold til lighedsprincipper, skal alle borgere behandles lige i forhold til anvendelse af og betaling for brugen af affaldsordningerne. Eksempelvis kan en pensionist, der bor alene i parcelhus, ikke få reduceret sin volumen eller få stillet en mindre beholder til rådighed, uanset at dennes affaldsproduktion er mindre end 110 l/uge.


Gebyrerne er fastsat ud fra hvile-i-sig-selv-princippet, og såfremt taksten ”volumen uden materiel” ikke reguleres op vil det betyde, at andre brugergrupper (fx enfamilieboliger) skal betale for underdækningen.


Efter Fredensborg Affald A/S vurdering, vil dette betyde, at alle andre dagrenovationstakster skal reguleres op med ca. 5 % for at indhente den manglende indtægt for årene 2014 og 2015. Eksempelvis vil taksten for afhentning af en 110 l. i 2017 stige med ca. 50 kr/ år til ca. 980 kr/år. Beløbet er inkl. moms.  


Det er administrationens vurdering, at den administrationspraksis som Fredensborg Affald A/S har anvendt i perioden 2007 – 2013 har fungeret tilfredsstillende.


Administrationen foreslår derfor, at taksten for ”volumen uden materiel” beregnes ud fra den gennemsnitsbetragtning anvendt frem til 2013.

Fastsættelse af det endelig beløb vil finde sted i forbindelse med den politiske behandling af gebyrer/ takster for husholdningsaffald for 2016, i december 2015.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen samt Regulativ for Husholdningsaffald i Fredensborg Kommune, af september 2011.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At taksten for ”volumen uden materiel” for dagrenovation beregnes fremover ud fra den gennemsnitsbetragtning der blev anvendt frem til 2013. Endelig godkendelse af gebyrstørrelsen for 2016 vil finde sted i forbindelse med behandling af affaldsgebyrer i december 2015.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-11-2015

Udvalget anbefaler, at ordningen vedtaget i 2013 fastholdes og at et underskud finansieres via takstfastsættelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Sagen blev taget af.

Nr.258 - Ændring af kommuneplanramme vedr. beplantningsbælte

Sagsnr.: 15/30868

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til en ændring af en bestemmelse om et beplantningsbælte i kommuneplanrammen for erhvervsområdet ved Bakkegårdsvej.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg Kommune har modtaget flere henvendelser om mulighederne for at reducere beplantningsbæltet mellem Hørsholmvej og erhvervsområdet Bakkegårdsvej i Humlebæk. Henvendelserne er kommet fra grundejere, som ønsker at udnytte beplantningsbæltet til erhvervsformål. Der er aktuelt en konkret sag på Bakkegårdsvej 106, som behandles af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget 3. november 2015.


Beplantningsbæltet er fastlagt i Kommuneplan 2013, rammer for lokalplanlægning med en bredde på 40 meter. Beplantningsbæltet er tillige fastlagt i lokalplan H16 for Bakkegårdsvej.

 

Ændring af kommuneplanbestemmelse

Kommunen har mulighed for at ændre kommuneplanen, hvis den ønsker det.

Omfattende ændringer af kommuneplanen skal ske i form af kommuneplantillæg, som skal fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Mindre

og uvæsentlige ændringer kan besluttes af Byrådet med umiddelbar virkning.


Lokalplan H16 og byzonetilladelse

Administrationen forventer i løbet af 2017 at udarbejde et forslag til ændring af lokalplan H16. Da den aktuelle sag ikke kan afvente lokalplanforslaget, foreslår administrationen Plan-, Miljø- og Klimaudvalget at anvende et frikommuneforsøg om byzonetilladelse.


Forudsætningen for at Plan-, Miljø- og Klimaudvalget kan træffe beslutning om byzonetilladelse er imidlertid, at Byrådet ændrer kommuneplanen.


Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at ændre kommuneplanrammen således at bredden af beplantningsbæltet ved Bakkegårdsvej reduceres fra 40 til 10 meter.


Administrationen vurderer, at ændring af et beplantningsbælte fra 40 m til 10 m er en mindre ændring, som kan besluttes af Byrådet med umiddelbar virkning.


Virkninger for grundejerne

Ændringen af kommuneplanen har ikke umiddelbart betydning for den enkelte grundejer, eftersom beplantningsbæltet også er fastlagt i lokalplan H16. Beplantningsbæltet er en del af lokalplanens principper, og kommunen kan derfor ikke meddele en dispensation, men de enkelte grundejer kan hver især søge om en byzonetilladelse til realisering af et konkret projekt.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Afgørelsen sendes til de berørte ejendomme, og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At kommuneplanramme HE01, afsnit ’andet’, litra c, ændres fra 40 m til 10 m beplantningsbælte.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-11-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Anbefaler Plan, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.259 - Udpegning af bevaringsværdige bygninger i forslag til Kommuneplan 2017

Sagsnr.: 10/43158

 

Beslutningstema

Sagen behandles i byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I april 2014 igangsatte Fredensborg Kommune et projekt omkring SAVE-registrering af enkelt bygninger og kortlægning af kulturmiljøer.


Formålet med SAVE-projektet er:

  • At skabe større forståelse for og kendskab til bevaringsværdier og kulturarv i Fredensborg Kommune.
  • At styrke administrationsgrundlaget for den fysiske planlægning og bevaringsindsatsen.
  • At inddrage bevaringsværdier og kulturmiljøer i branding af kommunen.

Den nuværende liste med bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan 2013 tager afsæt i den gamle SAVE-registrering fra Fredensborg-Humlebæk Kommune foretaget i 1999. På baggrund af den nye SAVE-registrering skal der tages stilling til en ny udpegning af bevaringsværdige bygninger som vil være en del af Kommuneplan 2017.


Udvalget har ønsket en drøftelse af niveauet for udpegning af bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan 2017.


Resultater af SAVE-registrering

Registreringen af bygningerne blev foretaget fra april til september 2014 med i alt 2600 bygninger efter den såkaldte SAVE-metode, hvor hver bygning tildeles en SAVE-værdi fra 1 til 9, hvor 1 er højest. Ordet ”SAVE” står for Survey of Architectual Values in the Environment.


Udvalget blev den 3. marts 2015 orienteret om resultater af SAVE-registreringen.


I notat af 21. januar 2015 (se bilag) findes en kort gennemgang af resultaterne af SAVE-registreringen. Af notatet fremgår det også hvordan de registrerede bygninger fordeler sig i forhold til SAVE-værdierne.


Krav om varetagelse af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i

kommuneplanen

I henhold til planlovens § 11 a, pkt. 15, skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for bl.a. sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Kommuneplanen skal ifølge planlovens § 11 b, pkt. 3, fastsætte rammer for lokalplanlægningen bl.a. Bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer.


I henhold til Kulturministeriets ”Bekendtgørelse nr. 838 af 03 10 2002 om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen”, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen. Udpegningen skal ske med udgangspunkt i SAVE- registreringerne.


Konsekvensen for den enkelte ejer når bygningen udpeges som bevaringsværdig

Ifølge bygningsfredningslovens § 17 er en bygning først bevaringsværdig, når den er optaget i en Kommuneplan eller i en bevarende lokalplan.


Når en bygning er udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdig betyder det, at bygningen ikke må rives ned uden foregående offentlig bekendtgørelse, jf. bygningsfredningslovens § 18. Nedrivningsanmeldelsen skal bekendtgøres i 4-6 uger, så offentligheden har mulighed for at fremsætte indsigelser. Herefter er det Plan, Miljø og Klimaudvalget som skal tage stilling til ansøgning om nedrivning, og evt. nedlægge et forbud mod nedrivningen efter Planlovens § 14.


En ejendom er ofte omfattet af en lokalplan og i så tilfælde er det lokalplanens bestemmelser, en ejer skal forholde sig til f.eks. ved nedrivning, istandsættelse og ombygning.


Bygningsarven er penge værd

Sådan lyder en af konklusionerne i en ny undersøgelse som er bestilt af Realdania. Undersøgelsen giver for første gang en samlet oversigt over den eksisterende viden om bygningsarvens værdi opgjort i kroner.


Bevaringsværdige énfamiliehuse bliver i gennemsnit solgt til priser, der ligger 18 % højere pr. kvadratmeter end andre familiehuse i de forskellige kommuner. Bygninger med høj bevaringsværdi bliver solgt for 30 % højere kvadratmeter priser end gennemsnittet i samme Kommune.


Endvidere er prisen på ikke-bevaringsværdige boliger – både enfamiliehuse og lejligheder – højere jo flere bevaringsværdige bygninger, der er inden for et område på 1x1 km. Ligeledes har byer med flere bevaringsværdige bygninger hvert år flere overnattende turister/gæster.

 

Praksis omkring udpegning af Bevaringsværdige bygninger

Den hidtidige praksis for udpegning af bevaringsværdige bygninger tilbage i 1999 ved den første SAVE-registrering i Fredensborg-Humlebæk Kommune og ved udarbejdelse af Kommuneplan 2013 er, at bygninger med SAVE-værdier fra 1 til og med 4 udpeges som bevaringsværdige bygninger.


Herunder en oversigt over bygninger i 1999-registreringen i Fredensborg-Humlebæk Kommune, fordelt efter SAVE-værdi 1-4.

SAVE-Værdi

1

2

3

4

 

Antal bygninger

39

68

329

453

889 ialt


Praksis for udpegning og behandling af sager vedr bevaringsværdige bygninger

Administrationen har undersøgt nabokommunerne i forhold til udpegning af bevaringsværdige bygninger. Helsingør og Gentofte Kommuner udpeger bygninger med SAVE-værdier fra 1-4 som bevaringsværdige. Hørsholm, Hillerød, Rudersdal og Lyngby- Tårbæk Kommuner har valgt kun at udpege bygninger med SAVE-værdier 1-3 som bevaringsværdige.


Plan- og klimaudvalget behandlede på mødet den 6. oktober 2010 en sag om SAVE-registrering af bygninger. Udvalget besluttede at bygninger med SAVE-værdier fra 1 til 3 bevares. Ansøgning om nedrivning af bygninger med SAVE-værdi på 4 forelægges udvalget til en konkret vurdering. Siden oktober 2012 er udvalget blevet præsenteret for 6 ansøgninger om nedrivning af bygninger med SAVE-værdi på 4. I de tilfælde hvor nedrivningen blev imødekommet, har administrationen været i god dialog med borgeren om et nyt projekt tilpasset stedet og områdets byggestil.


Administrationens anbefaling

Fredensborg Kommune er beriget med nogle særlige og enestående bygninger og kulturmiljøer – nogle i tilknytning til de fire største bysamfund, andre i tilknytning til landsbyerne eller beliggende i det åbne land. Disse bygninger og kulturmiljøer er en værdifuld arv, der er med til at skabe rammerne om det gode liv for borgerne fastholde kommunen som en attraktiv bosætnings- og turistkommune.


Den nye SAVE-registrering viser, at der i tiden fra 1999 er sket en markant forbedring af bygningsarven i Fredensborg Kommune. Der er kommet flere bygninger med SAVE-værdier fra 1-4. Årsagen kan være flere, men en af forklaringerne kan være at borgerne sætter pris på at bo i en bevaringsværdig bygning, og de er bevidste om at istandsættelse og renovere efter bygningens særegne kvaliteter og byggestil.


Herunder en oversigt over bygninger i 2014-registreringen i Fredensborg- Kommune, fordelt efter SAVE-værdi 1-4.

SAVE-værdi

1

2

3

4

 

Antal bygninger

41

127

370

815

1.353 ialt


Den samlede bygningsmasse i Fredensborg Kommune udgør knap 12.000 bygninger og de 1.353 bygninger med SAVE-værdi 1-4 udgør således ca. 11 % af den samlede bygningsmasse.


Ud fra en bevaringsmæssig synsvinkel bør bygninger med SAVE-værdi på 4 tages med i kommuneplanens udpegning af bevaringsværdige bygninger. Bygninger med SAVE-værdierne fra 1-4 er alle bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.


Udpegning som bevaringsværdig bygning i Kommuneplanen er en form for sikkerhedsnet under vores fælles bygningsarv. Kommunen har mulighed for at tage aktivt stilling til f.eks. efter bygningsredningsloven. Bliver bygninger med SAVE-værdi på 4 ikke medtaget, vil nedrivning af disse bygninger ikke kunne forhindres. Derfor anbefaler administrationen, at bygninger med SAVE-værdier fra 1-4 udpeges som bevaringsværdige i forslag til Kommuneplan 2017.


Administrationen anbefaler ligeledes at administrationspraksis fra oktober 2010 vedrørende eventuelle ansøgninger om nedrivning af bevaringsværdige bygninger fastholdes.


Borgerinddragelse

Den nye udpegning af bevaringsværdige bygninger i forslag til Kommuneplan 2017 vil indgå i debatten i forbindelse med den offentlige høring af kommuneplanforslaget. Udpegning af kulturmiljøer vil ligeledes indgå i debatten om Kommuneplan 2017.


Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutninger om, hvilke konkrete initiativer og arrangementer der skal iværksættes i forbindelse med høringen af kommuneplanforslaget.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Planlovens § 11 a, pkt. 15, bekendtgørelse nr. 838 af 03.10 2002 om udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Kommunikation

Forslag til Kommuneplan 2017 sendes i offentlig høring

Indstilling

  1. At SAVE-registrerede bygninger med SAVE-værdier 1-4 udpeges i forslag til Kommuneplan 2017 som bevaringsværdige bygninger.
  2. At administrationspraksis fra oktober 2010 vedrørende eventuelle ansøgninger om nedrivning af bevaringsværdige bygninger fastholdes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-11-2015

Venstre stillede forslag om, at bygninger med SAVE-værdi 1 og 2 bevares, at bygninger med Save-værdi 3 forelægges udvalget ved ønske om nedrivning og at bygninger med SAVE-værdi 4 ikke registreres som bevaringsværdige.


For stemte 2: V


I mod stemte 7: A, B, C, F og O.


Forslaget faldt dermed.


Administrationens indstilling derefter vedtaget enstemmigt, idet udvalget delegerer stillingtagen til nedrivning af bygninger med SAVE-værdi 4 til administrationen.


V begærer sagen i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Sagen drøftet.

Nr.260 - Planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune i høring

Sagsnr.: 14/17375

 

Beslutningstema

På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning om at sende udkastet til planstrategien Fremtidens Fredensborg i offentlig høring, skal de stående fagudvalg hermed indgive eventuelle bemærkninger til strategien.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget har fået fremlagt en sag med kort status for Fremtidens Fredensborg Kommune og en skitse for den videre proces, hvor planstrategien sendes i offentlig høring. Se bilag A.


Økonomiudvalget har besluttet at planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune, med økonomiudvalgets faldne bemærkninger, skal sendes i offentlig høring. De stående fagudvalg kan hermed indgive eventuelle bemærkninger til strategien. Efter høringsperioden vil strategien blive tilrettet på baggrund af både høringssvar og eventuelle kommentarer fra fagudvalgene.


Vedlagt denne sag er tre bilag:


Bilag A: Sag der er forelagt Økonomiudvalget med Økonomiudvalgets kommentarer

Bilag B: Udkast til planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune

Bilag C: Analyserapport udarbejdet af Dansk Bygningsarv

Kompetence

Indstilling 1: Fagudvalg


Indstilling 2: Byrådet

Indstilling

1: at fagudvalgene indgiver eventuelle kommentarer til udkastet til planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune.


2: at Byrådet godkender at udkastet til planstrategien Fremtidens Fredensborg Kommune sendes i offentlig høring.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 02-11-2015

Børne- og Skoleudvalget efterlyser flere legepladser samt flere mødesteder og aktivitetssteder, som skaterbaner, multibaner og mindre dyrehold til børn og unge. Udvalget vil foreslå, at de unge inddrages i en proces herom.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-11-2015

Udvalget tiltræder, at udkastet sendes i offentlig høring og udvalget besluttede, at udvalget forholder sig til indkomne høringssvar med administrationens bemærkninger hertil.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 04-11-2015


Udvalget afventer høringssvarene og ønsker ikke at komme med bemærkninger for nuværende.


Udvalget opfordrer til, at der, efter at høringssvarene er indkommet, afholdes et temamøde i Byrådet.

Beslutning i Kulturudvalget den 05-11-2015


Udvalget afventer høringssvarene og ønsker ikke at komme med bemærkninger for nuværende.


Udvalget opfordrer til, at der, efter at høringssvarene er indkommet, afholdes et temamøde i Byrådet.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 09-11-2015

Seniorrådets udtalelse af 6. november 2015 indgik i sagens behandling.


Udvalget har bemærket sig Seniorrådets udtalelse og anbefaler Seniorrådet at indsende udtalelsen som et høringssvar til planstrategien.


Udvalget ønsker at afvente høringssvarene og herefter forholde sig til udkastet til planstrategien.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 10-11-2015


Udvalget afventer høringssvarene og ønsker ikke at komme med bemærkninger for nuværende.

Udvalget opfordrer til, at der, efter at høringssvarene er indkommet, afholdes et temamøde i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at sagen sendes i høring. Økonomiudvalget anbefaler, at der holdes borgermøde under høringsperioden i slutningen af januar og at der holdes temamøde for byrådet i februar.

Nr.261 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-11-2015

Borgmesteren opfordrede til at spørgsmål sendes i god tid forud for Økonomiudvalgets møde.

Orientering om henvendelse vedr. KFI

Orientering om udmøntning af besparelser på administrationen som konsekvens af det vedtagne budget.

Nr.262 - Sager behandlet på lukket møde

Beslutningstema

Sag nr. 263 ”Flytning af Humlebæk Bibliotek til posthusgrunden”


Sag nr. 264 ”Salg af areal ved Egedalshallen”


Sag nr. 265 ”Eventuelt salg af ejendommene Toftegårdsvænget 101 – 123 og 125 – 147


Sag nr. 266 ”EU-udbud af revisionsopgaven for Fredensborg Kommune”


Sag nr. 267 ”EU-udbud af daglige bankforretninger”