18-05-2015 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Thomas Bak (V)

18-05-2015 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Thomas Bak (V)

Nr.111 - Godkendelse af dagsordenen

Thomas Bak (V)

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.112 - Deltagelse af medarbejderrepræsentanter fra Kommunens Hovedudvalg

Sagsnr.: 15/14554

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Som led i budgetprocessen i Fredensborg Kommune inddrages medarbejderne.


Derfor deltager Hovedudvalget i de 2 årlige budgetseminarer, ligesom medarbejderrepræsentanter for Hovedudvalget mødes i forbindelse med budgetprocessen.


Medarbejderrepræsentanterne fra Hovedudvalget er næstformand Annette Hansen Jacobsen FTR for DLF, Tina Samson FTR for HK samt  arbejdsmiljørepræsentant Claes Kastbjerg.


Emnet er overordnet budget 2016-19, og medarbejderrepræsentanternes input til politikerne efter budgetseminaret.


Der afsættes et kvarter til drøftelsen.

Retsgrundlag

MED-aftalen.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At økonomiudvalget har drøftelsen med medarbejderrepræsentanterne fra Hovedudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget drøftede kommunens økonomiske situation med repræsentanterne fra hovedudvalget.

Nr.113 - Opfølgning på bestillinger på budgetseminariet den 24. april 2015

Sagsnr.: 15/4806

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Økonomiudvalget forelægges forslag til en hurtigere genopbygning af kassebeholdningen 2015. Dette sker på foranledning af byrådets beslutning den 27. april.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede på sit møde den 27. april, at administrationen skulle fremlægge forslag til en hurtigere genopretning af kassebeholdningen i 2015. Målsætningen er en gennemsnitlig kassebeholdning på 40 mio. kr. ultimo 2015.

 

Administrationen fremlægger i forlængelse heraf forslag til hvordan kassen kan styrkes. Administrationen anbefaler endvidere, at der i samme omgang anvises finansiering til de merudgifter, der forventes fremlagt ved budgetrevisionen 30/4. Der blev ligeledes i budgetvurderingen redegjort for disse forventede merudgifter. Endelig peger administrationen på, at der bør genetableres en driftsreserve for at sikre en tilstrækkelig robusthed i budgettet i resten af budgetåret.

 

Behovet for handling understreges af den aktuelle kassebeholdning på 11 mio. kr. Ved vedtagelsen af budget 2015 var forudsat at kassebeholdningen ville falde til knap 25 mio. kr. før den igen skulle begynde at stige.

 

Administrationen har peget på en samlet løsningspakke, der fremgår af vedlagte notat ”Kassegenopretning 2015” med tilhørende bilag.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

 

At de forelagte initiativer gennemføres i fuldt omfang jf. hovednotatet ”Kassegenopretning 2015”.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling med følgende ændringer (se nedenstående). Økonomiudvalget anbefaler at benytte sig af lånetilsagn fra staten på kr. 31. millioner og omlægning af afdragsprofil. Økonomiudvalget anbefaler at lånet på de 31 millioner kr. tilbagebetales, når kommunens kassebeholdning er oppe på et acceptabelt niveau.


Liste I og Liste V stemmer imod låneoptag og ændringer i afdragsprofilen, idet de ønsker yderligere driftsbesparelser på områderne, administration, integration og klima samt forstærket salg af kommunale ejendomme.


De af administrationens anbefalede driftsbesparelser gennemføres, dog således at følgende forslag udgår:


  • kr. 0,4 millioner På ubesatte stillinger i PPR
  • Vejbelysning slukkes kr. 0,110 millioner.
  • Nedlæggelse af ferieaktiviteter for skolebørn kr. 0,250 millioner.
  • Fjerne tilskud til forældrebetalt madordning kr. 1,2 millioner.
  • Brugerstyrede dagcentre kr. 0,250 millioner.

Samlet gennemføres driftsbesparelser i 2015 på 9, 1 mio. kr.  En række af forslagene har jvfr. administrationens oplæg også effekt i 2016 og frem.

Økonomiudvalget anbefaler, at der indføres et midlertidigt anlægsstop jvfr. administrationens anbefalinger, dog således at følgende anlægsprojekter gennemføres som planlagt:


  • Kapacitetsudvidelse Usserød Kongevej kr. 2,1 millioner
  • Genopretning af flisebelagte stier kr. 1,9 millioner.
  • Fejlkoblinger kloak- opspor og genopretning kr. 0,793 millioner.
  • Gymnastikkens hus kr. 0,340 millioner.
  • Trafiksikkerhed omkring Humlebæk skole kr. 0,154 millioner.
  • Kystsikring af Øresundskysten kr. 0,190 millioner

 

Samlet sættes anlægsprojekter for 33,6 millioner. kr. i bero. Projekterne tages op på ny i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 og overslagsårene.


Indefrysninger af overførsler på 28 millioner kr.

Der vil blive givet en status for konsekvenserne af indefrysningen på Økonomiudvalgets møde i juni 2015, herunder om der vil være institutioner hvor indefrysningen får uhensigtsmæssige virkninger med baggrund i en dialog med de berørte institutioner. Til at imødegå eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser er der afsat 5 millioner kr. af de samlede 28 millioner. kr. overførsler fra 2014 til 2015. De indefrosne midler frigives i marts 2016.

Nr.114 - Regnskabstekniske afskrivninger

Sagsnr.: 15/9156

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende afskrivninger i økonomisystemet over kr. 20.000.

Sagsfremstilling og økonomi

I henhold til Håndbog om Økonomistyring skal afskrivninger af restancer og tilgodehavender over 20.000 kr. forelægges til godkendelse i Økonomiudvalget, forinden de afskrives.

 

Administrationen anmoder Økonomiudvalget om at tage stilling til to afskrivningssager.

 

Der er i begge sager tale om tilgodehavender hos kommunen, hvor det ikke har været muligt at klarlægge hvem, der har tilgodehavendet. Der er ikke borgere eller virksomheder, som har gjort krav herpå og begge sager har nu stået uændrede i minimum 8 år. Det indstilles derfor, at sagerne afskrives og tilgodehavenderne lagt i kassen.

 

 

Sag

Kontotekst

Beløb

1.

Vedrørende leje af jord og bygninger med forkøbsret

-65.080,00

2.

Vedrørende andre formål

-108.978,64

I alt

-174.058,64

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Afskrivningen sker via balancen. 

Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At beløbet på samlet kr. -174.058,64 afskrives over balancen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Godkender administrationens indstilling.

Nr.115 - Økonomisk Orientering - April 2015

Sagsnr.: 11/20112

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Økonomisk Orientering pr. 30. april 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Hovedtallene ultimo april fremgår nedenfor.

Tabel 1. Økonomisk Orientering ultimo april 2015

Økonomi

April 2014

April 2015

Drift

30,7

32,8

Anlæg

15,9

18,6

Likviditet (12 måneders gennemsnit)

39,3

12,3

Personale

 

 

Sygefravær

5,6

5,5

Lønforbrug

33,0

34,2


Forbrugsprocenten på driftsbudgettet er ved udgangen af april 32,8 pct. af budgettet. Det er 0,5 pct. point lavere, end man måtte forvente med en ligelig fordeling af budgettet(der vil give en forbrugsprocent på 33,3 pct.). Forbrugsprocenten på anlægsområdet var på samme tidspunkt 18,6 pct.

Ved udgangen af april 2014 var forbrugsprocenten på driftsbudgettet 30,7 pct. mens dem på anlæg var 15,9 pct.

Driftsforbrugsprocenten i indeværende år er således 2,1 pct. point højere end på samme tidspunkt sidste år mens anlægsforbrugsprocenten er 2,7 pct. point højere.

Der synes at være en tendens til at forbrugsprocenten, på både drift og anlæg, i indeværende år er højere end i 2014 og at forskellen øges som året skrider frem. Således var driftsforbrugsprocenten ultimo februar 1 pct. point højere end i 2014 mens den i marts var 1,6 pct. point højere.

Denne tendens er særligt bekymrende når man tager kommunens lave og faldende kassebeholdning i betragtning.

Udviklingen i likviditeten er afbildet i figur 1. Likviditeten var ved udgangen april 12,3 mio. kr. mod 15,7 mio. kr. ved udgangen af marts måned.


Likviditeten er planlagt faldende i 2015, hvilket afspejler sig i prognosen, der forudser at likviditeten når et minimum på godt 11 mio. kr. i november 2015. I praksis er likviditeten dog faldet hurtigere end i prognosen. Likviditeten ved udgangen af april var ca. 3 mio. kr. lavere end forudset i prognosen. Den lave likviditet medfører at der ikke er plads til merforbrug i 2015.



Figur 1 Udvikling i kommunens likviditet


I tabel 2 vises kommunens bevillingsreserver i perioden 2015-19. Det fremgår af tabellen at driftsreserven for 2015 er på 0 kr. efter byrådet den 23 marts besluttede at lægge den i kassen, i overslagsårene er driftsreserven 14,5 mio. kr. årligt.

Anlægsreserven er 3,6 mio. kr. i 2015 og 10 mio. kr. årligt i overslagsårene, dog kun 5,6 mio. kr. i 2018 hvor der er prioriteret 4,4 mio. kr. til det nye plejecenter i Humlebæk. 

Tabel 2 Status for kommunens bevillingsreserver

Bevillingsreserver

2015

2016

2017

2018

2019

Driftsreserven

0

14.500

14.500

14.500

14.500

Anlægsreserven

3.550

10.000

10.000

5.600

10.000


En vigtig parameter for kommunens økonomi er kommunens folketal som fremgår af tabel 3. Folketallet var per 5. maj 39.859. Fredensborg kommune har følgelig oplevet en befolkningsfremgang på 120 personer siden årsskiftet (2. januar)

Tabel 3. Folketal for Fredensborg Kommune

Demografi

Primo 2015 (2. januar)

10. Marts 2015

7. April 2015

5. Maj 2015

Folketal

39.739

39.845

39.858

39.859



Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.116 - Udvikling i kommunens tilgodehavender

Sagsnr.: 15/12308

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om udviklingen i restancerne til Fredensborg Kommune fra 2012 til 2014.

Sagsfremstilling og økonomi

Som en opfølgning på sag 65 på Økonomiudvalgsmøde den 23. marts 2015 om afskrivning af restancer blev der bestilt en oversigt over restancer, som Fredensborg Kommune har til gode hos borgere og virksomheder.

 

Restanceudvikling 2013-14

Der udarbejdes kvartalsvise restanceopgørelser til administrativ brug. Restancer bliver sendt til inddrivelse hos SKAT, hvis der er lovhjemmel hertil og der ikke er reageret på rykkerskrivelse eller ved misligholdelse af en betalingsaftale.

 

Tabel 1. viser en oversigt over den samlede restanceudvikling fra 2013 til 2014, herunder restancer der er sendt til inddrivelse i SKAT.


Tabel 1. Restanceudvikling 2013-14

Restancer ultimo december

 

 

 

 

 

2013

2014

Restance i alt

kr.

55.703.118

48.920.392

Restancer i SKAT

kr.

19.589.116

23.911.385

% restancer i SKAT

 

               35,36

                48,88

 

 

48,8 % af kommunens samlede restancer er således sendt til inddrivelse i SKAT. Resten er der bl.a. indgået aftaler med, henstand til senere betaling eller dialog for betaling. Der er også enkelte restancearter der ikke sendes til inddrivelse, jf. nedenfor. Tabel 2 er en specificeret restanceoversigt og for de største poster er udviklingen uddybet under tabellen.



Tabel 2.

Aftalekontotype

 DEC 2013

 DEC 2014

Billån

2.858.376

2.479.451

Boliglån

5.323.725

5.895.846

Boligsikring

5.335.130

4.354.401

Daginstitution

2.400.823

2.263.842

Diverse (herunder istandsættelser)

6.646.126

6.654.379

Ejendomsskat

2.497.404

3.332.926

Gebyr

447.637

198.464

Husleje

857.902

710.966

Betalinger fra andre kommuner

11.016.389

6.395.236

Nivå Havn

96.361

211.442

Social ydelser

14.926.061

13.267.628

Tilbagebetalingskrav

3.297.186

3.155.812

Total

55.703.118

48.920.393

 

Som tabel 2 viser, er der et fald fra 2013-14 er i kommunens restancer. Følgende kan bemærkes til oversigten:

 

Daginstitution: Der er adgang til 100% modregning i Børnefamilieydelsen, med det resultat at mange borgere ikke betaler den løbende daginstitution. Alle restancer sendes til SKAT og som udgangspunkt aftales der ikke betalingsordninger med borgere, men tvangsinddrives via modregning.

 

Diverse: Ud af samlet restance på ca. 6,6 mio., udgør istandsættelsesudgifter 3,8 mio. kr. Det er tilgodehavender hos borgere, som er blevet anvist en bolig gennem boliganvisningen. Fredensborg Kommune hæfter for istandsættelsesudgifterne, hvis borgeren ikke selv kan betale.

 

Ejendomsskat: Alle restancer vedrørende ejendomsskat bliver oversendt til SKAT for inddrivelse, da SKAT kan foretage udlæg i ejendommen, med fortrinsret. SKAT har ændret inddrivelsesprocedure i 2013 og som noget nyt indgår de betalingsaftaler med borgere. Dette betyder, at der kan gå længere tid end tidligere inden restancen er betalt.

 

Betalinger fra andre kommuner: Dette udgjorde ultimo 2014 6,4 mio. kr., som er faldet til 2 mio. kr. frem til 31. marts 2015. Der er hovedsageligt tale om regninger der er betalt for sent.

 

Sociale ydelser: Den største post vedrører kontanthjælp, med i alt 12,5 mio. Den største udfordring er, at vi som fordringshaver ikke må fastsætte en betalingsaftale, hvis skylderen ikke har betalingsevne. Dette medfører, at kravene (ifølge lovgivningen) ikke kan sendes til inddrivelse hos SKAT.. Kravet kan først oversendes til inddrivelse hos SKAT, hvis en indgået betalingsaftale bliver misligholdt. Alle krav overvåges og indgår løbende i en rykkerprocedure.

 

Der modregnes i overskydende skat og overskydende moms til alle restancer, undtaget mellemkommunale restancer. Det gælder også, hvis der er indgået en betalingsaftale eller sagen er sendt til SKAT.

 

Arbejdsprocedurer mv.

Fredensborg Kommunes fordringer opkræves af Center for Borgerservice, der også står for kontakten til SKAT, der er den fælles inddrivelsesmyndighed i Danmark. Når en regning ikke er betalt rettidigt bliver borgeren/virksomheden rykket. Herefter er det hovedmålet, at restancen betales, eller der indgås en betalingsordning, så restancen indenfor rimelig tid er afviklet. Administrationen følger op på de sager, der ikke betales efter aftale, og overdrager restancen til SKAT, hvis der fortsat ikke reageres/betales som aftalt.  Det sikres, at der løbende er kontrol af, om alle restancer uden aftale er sendt til inddrivelse. Ligeledes skal det sikres, at der er foretaget forældelsesafbrydende skridt – herunder indgåelse af aftaler eller dialog med centre eller andre kommuner omkring kravets korrekthed. Brudte betalingsaftaler følges op dagligt, og krav sendes til SKAT, når der ikke er betalt på en rykkerskrivelse. Ud over den almindelige opkrævning af restancer foretages løbende afstemning og ledelseskontrol med restanceområdet. SKAT er som nævnt den fælles inddrivelsesmyndighed i Danmark. Det er suverænt SKAT der afgør, hvordan et krav skal tvangsinddrives ved fx lønindeholdelse eller udlæg i aktiver. Dermed er det også SKAT der prioriterer i deres inddrivelse. Det er således også SKAT der afgør, om et krav skal anses for forældet.

Bevilling

Ingen.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.117 - Nordsjællands Brandvæsen - regnskab 2014

Sagsnr.: 15/13791

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Byrådet skal godkende regnskabet for 2014 for Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Årsregnskabet 2014 for Nordsjællands Brandvæsen foreligger til godkendelse i Byrådet.


Regnskabet er det sidste regnskab for det tidligere Nordsjællands Brandvæsen, bestående af Helsingør og Fredensborg Kommuner, som fra 1. januar 2015 er fusioneret med Rudersdal/Hørsholm Brandvæsen og Allerød Brandvæsen til et nyt Nordsjællands Brandvæsen.


Revisionen anfører i revisionsprotokollatet, at resultatopgørelsens (Omkostningsregnskabet) resultat udgør et underskud på 1.276.790 kr. Omkostningsregnskabet viser i år et overskud på driften vedrørende Myndighedsopgaver og Serviceopgaver på beredskabsområdet på 1.275.652 kr., og et underskud vedrørende Hjælpemiddelcentralen på 2.552.442 kr. Regnskabets samlede underskud på 1.276.790 kr., kan henføres til Hjælpemiddelcentralen. Årets underskud på driften af Hjælpemiddelcentralen kan, ligesom i 2012 og 2013, primært henføres til en større udgift til hjælpemidler til borgerne end budgetteret, grundet stigende efterspørgsel.


Byrådet behandlede på mødet den 1. september 2014 en sag om økonomien i driften af hjælpemiddelcentralen. Byrådet besluttede på mødet et ekstraordinært driftstilskud samt pålagde hjælpemiddelcentralen i 2015 og 2016 at indhente driftsunderskuddet ved effektiviseringer og rationaliseringer.


Egenkapitalen primo 2015 udgør 755.000 kr. som overføres til ny Nordsjællands Brandvæsen.


Beredskabskommissionen behandlede regnskab 2014 på sit møde den 22. april 2015, og indstiller det til godkendelse i byrådene i Fredensborg og Helsingør.


På mødet i Beredskabskommissionen den 22. april 2015 blev følgende indstillinger godkendt:

 

1. At årsregnskabet godkendes og revisionsberetningen tages til efterretning

2. At egenkapitalen primo 2015 tilskrives kr. 755.000

3. At årsregnskabet og revisionsbemærkningerne samt Beredskabskommissionens indstilling forelægges Helsingør og Fredensborg kommuners byråd til godkendelse.

4. At årsregnskabet sammen med revisionsberetning og udskrift af beslutningsprotokol vedrørende beredskabskommissionens og de deltagende kommuners byråds behandling af årsregnskabet sendes til tilsynsmyndigheden, jf. kommunestyrelseslovens § 57.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Aftale om fælles kommunalt redningsberedskab

Kompetence

Byrådet.

Elektroniske bilag

Årsregnskab 2014 for Nordsjællands Brandvæsen (15/62574)

BDO Nordsjællands Brandvæsen, revisionsprotokollat af 7. april 2014. (15/62573)

Indstilling

  1. At regnskab 2014 for Nordsjællands Brandvæsen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Anbefaler administrationens indstilling

Nr.118 - Anbefaling til det fortsatte beredskabssamarbejde i Nordsjælland

Sagsnr.: 15/14549

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

I februar 2015 besluttede byrådene i alle 11 kommuner i Nordsjælland at undersøge mulighederne for et eventuelt fælles beredskabssamarbejde i hele Nordsjælland. I beslutningen indgik, at et eventuelt fælles beredskab skulle etableres ud fra de rammevilkår, der ligger til grund for det beredskabsfællesskab, som de fem kommuner i Nordsjælland Øst (Helsingør, Hørsholm, Rudersdal, Fredensborg og Allerød) allerede har oprettet: ”Nordsjællands Brandvæsen”.


For at kvalificere undersøgelsen af et muligt bredt beredskabssamarbejde i Nordsjælland har beredskabschefer/-medarbejdere og økonomikonsulenter i de seks kommuner i ”Nordsjælland Vest” (Gribskov, Hillerød, Furesø, Egedal, Halsnæs og Frederikssund) i løbet af februar og marts måned arbejdet intensivt med at udarbejde beskrivelser, analyser og opgørelser vedr. beredskabet i de seks kommuner. Dette arbejde blev bistået med rådgivning og kvalitetssikring fra kommunerne bag Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 23. marts 2015 blev der afholdt en fælles drøftelse mellem de to styregrupper for henholdsvis Nordsjællands Brandvæsen og beredskabssammenlægningen i ”Nordsjælland Vest”. Formålet med drøftelsen var at vurdere om det på det foreliggende grundlag ville kunne anbefales at fortsætte arbejdet hen imod ét fælles beredskabsselskab i Nordsjælland.


De to styregrupper var enige om, at en beredskabssammenlægning mellem alle 11 kommuner ikke på det foreliggende grundlag er en oplagt mulighed, da der er meget forskellige ønsker til strategien for et nyt fælles beredskab.


Nordsjællands Brandvæsen er dannet som et kommunalt beredskab med en meget stor andel af tilknyttede serviceopgaver. Ejerstrategien er på nuværende at videreudvikle dette koncept.

Kommunerne bag ”Nordsjælland Vest” ønsker løbende at vurdere mulighederne for at konkurrenceudsætte opgaverne i det operative beredskab, da flere af kommunerne har gode erfaringer med udliciteringen af det operative beredskab til Falck. Det er styregruppernes vurdering, at det ikke ledelsesmæssigt vil være hensigtsmæssigt at danne et fælles selskab med udgangspunkt i disse forskelligartede ejerstrategier.

 

I Nordsjællands Beredskab har man for såvel ejerandel som kommunebidrag valgt en fordelingsnøgle ud fra det gældende budgetgrundlag, da man vurderer, at enkelte kommuner har et højere udgiftsniveau på grund af særlige forhold i kommunen. I Nordsjælland Vest ønsker man, at kommunebidraget fordeles efter budgetgrundlag i en overgangsperiode, mens serviceniveauerne harmoniseres, for derefter at fordele såvel kommunebidrag som ejerandel efter indbyggertal.

 

Endelig er der i såvel Nordsjællands Brandvæsen som i kommunerne bag ”Nordsjælland Vest” et meget presserende behov for en snarlig afklaring af den personalemæssige organisering. Dette er en betydelig udfordring, set i lyset af den tidshorisont, der knytter sig til dannelse af et fælles beredskab i de 11 kommuner.   


Samarbejdsperspektiver

Begge styregrupper er dog enige om, at der er flere områder, som de to beredskabsselskaber med fordel vil kunne indgå samarbejder om.

 

Styregrupperne anbefaler derfor, at de to selskabsledelser får til opgave at afsøge mulighederne for udvidet samarbejde bl.a. på følgende områder:

 

·         Operativt samarbejde i de to beredskabers ’grænseområder’

En af intentionerne i de større beredskabsenheder er at sikre, at det til enhver tid er nærmeste hjælp, der afsendes til den pågældende hændelse. Ved udarbejdelse af risikobaseret dimensionering vil man i fællesskab kunne afdække mulighederne for samarbejde i grænseområderne med henblik på at sikre borgerne den rette hjælp hurtigst mulig. På længere sigt kunne det være relevant at afdække mulighederne for færre eller mere hensigtsmæssig placering af brandstationerne i grænseområderne.


·         Vagtcentral

Det vil som minimum være en fordel at have samme platform og redundante systemer for de to beredskabers vagtcentral. På sigt kan det vurderes om der med fordel etableres en enkelt døgnbemandet vagtcentral. 

 

·         Specialberedskaber

Sjældent anvendte specialberedskaber som eksempelvis kemikaliedykning, højderedning, bådberedskab og redningsdykning bør i relevant og muligt omfang koordineres og eventuelt sammentænkes under hensyntagen til geografisk placering og responstider.


·         Beredskabsfagligt samarbejde og ledelsesstøtte ved større hændelser

Ved særlige eller større hændelser kunne der eksempelvis laves aftale om særligt udpeget fælles kommunale repræsentanter i den lokale beredskabsstab (LBS), sikring af tilstrækkelig ledelseskompetence ved indkaldelse af ekstra indsatsleder samt opgradering af operativt beredskab ved indkaldelse og omplacering af beredskabsressourcer.

 

·         Fælles indkøbsaftaler

I forbindelse med indkøb bør det undersøges, om der kan indgås fælles indkøbsaftaler med stordriftsfordele til følge. Redningsberedskabets strukturkommission peger på dette i sin afrapportering.


·         Forebyggelses- og oplysningskampagner

Forebyggelseskampagner, oplysningskampagner og andre former for kommunikation er områder, der med fordel vil kunne samarbejdes om - f.eks. kan det overvejes at dele en kommunikationsmedarbejder.

 

 

På mødet i Beredskabskommissionen den 22. april 2015 blev der truffet følgende beslutning vedrørende nærværende sag:

 

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Der blev opfordret til også at fokusere på muligt samarbejde i relation til serviceopgaver.

Retsgrundlag

Beredskabsloven og kommunestyrelsesloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.    At der ikke på nuværende tidspunkt dannes et fælles beredskab mellem de 11 kommuner.

2.    At de to selskabsledelser og kommissioner får til opdrag at afsøge, hvilke konkrete samarbejdsaftaler det vil være muligt og hensigtsmæssigt at indgå mellem de to beredskabsselskaber i Nordsjælland. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.119 - Fredensborg vandrerhjem - ansøgning om kommunegaranti for lån på 5 mio. kr.

Sagsnr.: 14/20687

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til Fredensborg Vandrerhjems ansøgning om kommunegaranti for et lån på 5 mio. kr. til låneomlægning og nødvendig renovering af vandrerhjemmet.

Sagsfremstilling og økonomi

Bestyrelsen for Den selvejende Institution Fredensborg Vandrerhjems Fond har den 23. april 2015 sendt en anmodning om en ubetinget kommunal garanti for et lån på 5 mio. kr. og henviser i den forbindelse til budgetforlig 2014, hvoraf fremgår, at der skal igangsættes en undersøgelse af, hvilke muligheder Fredensborg Kommune har for at støtte Fredensborg vandrerhjems Fond med henblik på at sikre en modernisering af fondens ejendom og øvrige aktiver (vedlagt som bilag).


Der vil være tale om et 30-årigt lån med afdrag fra låneperiodens begyndelse. Lånet skal dels bruges til indfrielse af et banklån på 2,5 mio. kr., som kommunen har kautioneret for i 2010, og et kreditforeningslån på ca. 1,5 mio. kr. Begrundelsen for at indfri lånene er den oplagte mulighed for at opnå væsentligt lavere forrentning. Derudover skal låneprovenuet bruges til den helt nødvendige istandsættelse, for at opretholde vandrerhjemmets nuværende klassificering som et 3-stjernet Danhostel og for at sikre den nødvendige omsætning som grundlag for fondens vedligeholdelse af bygninger og anlæg.


Det er først og fremmest køkkenfaciliteterne, såvel produktionskøkkenet som gæstekøkkenet, forpagterboligen og alle vandrerhjemmets elektriske installationer, der er et gennemgribende og akut behov for at renovere.


Fonden har selv en del likvider til renoveringen (efter det oplyste ca. 300.000 kr.), men det er slet ikke nok til at løse den store opgave. Fonden har kun sine indtægter i form af den årlige forpagtningsafgift, der udgør 15 % af omsætningen, dog minimum 450.000 kr. og skal af dette beløb udrede vedligeholdelse, forsikringer m.v.


Det er endnu ikke afgjort, hvor det ønskede lån optages, men der foreligger et tilbud fra Realkredit Danmark om et realkreditlån på 5 mio. kr. med afdrag fra låneperiodens begyndelse.     


Efter fondens opfattelse er der ikke nogen risiko for tab i forbindelse med en evt. aktivering af garantistillelsen, idet fondens ejendom som nabo til Orangeriet uden al tvivl kan realiseres til det skyldige beløb. Kommunen vil indtræde på panthavers plads, hvis lånet skulle indfries.


Bestyrelsen har i øvrigt oplyst, at overslaget på 1.595.000 kr. inkl. moms er det maksimale, som renoveringen kan komme til at koste, jf. vedlagt referat fra møde med bestyrelsen den 21. april 2015.


Bestyrelsen forventer en omsætning på omkring 7 mio. kr. og dermed et overskud til løbende renovering.


Byrådet besluttede den 29. november 2010 at garantere i 5 år for det ovennævnte lån på 2,5 mio. kr., som der er deponeret for, jf. regnskab 2013, så i forbindelse med en låneomlægning skal kommunen alene ud og forhøje garantien med 2,5 mio. kr.


Kommunen skal deponere et beløb svarende til det beløb, der garanteres for. Så reelt vil en garanti på 5 mio. kr. betyde, at der reserveres 2,5 mio. kr. af den ledige låneramme i 2015 hertil. Alternativt vil kommunen skulle deponere, hvilket vil betyde en belastning af kommunens kassebeholdning med et tilsvarende beløb.


Juridisk er der ikke noget i vejen for, at kommunen yder støtte til vandrerhjemmet i form af en garanti for et lån på 5 mio. kr., da den påtænkte renovering ikke kan forventes at ændre vandrerhjemmets klassificering som et 3-stjernet vandrerhjem.


Administrationen indstiller, at Byrådet giver den ønskede kommunegaranti under forudsætning af, at kommunen indtræder i panteretten, således at pantet er kommunens sikkerhed for regreskravet mod fonden, hvis kommunen må indfri lånet.

Bevilling

Kommunen skal deponere eller modregne i lånerammen et beløb svarende til det beløb, der garanteres for. Så reelt vil en garanti på 5 mio. kr. betyde, at der reserveres 2,5 mio. kr. af den ledige låneramme i 2015 hertil, da der allerede er garanteret for 2,5 mio. kr. Alternativt vil kommunen skulle deponere, hvilket vil betyde en belastning af kommunens kassebeholdning med et tilsvarende beløb. Det bemærkes, at den ledige låneramme også er i spil under særskilt dagsordenpunkt om at styrke kommunens kassebeholdning. I det omfang en del af lånerammen reserveres en garanti til vandrerhjemmet vil muligheden for at hjemtage lån til kassen reduceres tilsvarende (2,5 mio. kr.).

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten og lånebekendtgørelsen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at Byrådet giver den ønskede kommunegaranti for et 30-årigt realkreditlån på 5 mio. kr. under forudsætning af, at kommunen indtræder i panteretten, hvis kommunen må indfri lånet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Anbefaler administrationens indstilling.


Lars Simonsen (B), Helle Abild-Hansen (I) Flemming Rømer (O) stemte i mod.

Nr.120 - Asminderød Boligselskab afd. Lillevang - skema B

Sagsnr.: 13/23384

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til skema B-ansøgning vedrørende renovering af udearealerne i Asminderød Boligselskabs afd. Lillevang.

Sagsfremstilling og økonomi

DAB har på vegne af Asminderød Boligselskab afd. Lillevang den 29. april 2015 fremsendt skema B ansøgning vedrørende renovering af udearealerne med anmodning om Byrådets godkendelse.


Lillevang afdelingen består af 75 rækkehuse i størrelsen 45 – 91 m2, 20 ungdomsboliger, hvoraf kommunen har anvisningsretten til 2 samt af 5 enkeltværelser.


Indledningsvist bemærkes, at den samlede godkendte anlægssum ved skema A godkendelsen var 8.248.900 kr. Anskaffelsessummen i skema B ansøgningen er på 7.734.700 kr. Årsagen, til at anskaffelsessummen i skema B er 0,5 mio. kr. lavere end i skema A, er et bedre licitationsresultat end forventet.


Projektet omfatter belægninger, trapper, hække indgangspartier, p-pladser, stiforbindelse, opholdspladser, kloakfotografering og belysning. I projektet er indarbejdet en genopretning af alle flisearealer på stier og opholdspladser, der i dag er meget slidte og ujævne. Det er samtidigt tanken, at etablere ny belysning og forbedre indgangspartierne, som vil give beboerne en oplevelse af tryghed og en varmere ankomst til boligen. Også en supplerende beplantning og indretning af mindre opholdspladser vil være med til at skabe tryghed for beboerne i hverdagen.


Byrådets beslutning af 3. september 2014 vedrørende skema A havde følgende indhold:


  • Skema A vedrørende renovering af udearealerne i afdeling Lillevang godkendes.
  • Byrådet tilkendegav, at kommunen er sindet at deltage med 100.000 kr. en gang for alle som kapitaltilførsel til projektet, og at bevillingen på 100.000 kr. godkendes i forbindelse med budgetrevisionen pr. 30.06.2014.

Projektets skema B budget ser således ud:


Udgiftsart

Kr.

Belægninger på stier

2.568.569

Ramper/trapper

654.955

Hække, nedskæres for oversigtbarhed (tryghed)

107.556

Indgange

1.313.763

P-Pladser – bedre adgangsforhold

332.056

Forbindelse til offentlig sti (tilgængelighed)

137.448

Opholdspladser

492.353

Kloak- og regnvandsledninger oprettes

65.843

Belysning (tryghed)

636.671

Håndværkerudgifter i alt inkl. moms

6.309.214

Byggepladsomkostninger

37.540

Omkostninger

1.387.954

Udgifter i alt inkl. moms

7.734.708



Fordelingen på støttede og ustøttede arbejder er følgende:


 

Kr.

Støttede arbejder

7.050.394

Ustøttede arbejder

684.314

I alt

7.734.708


Finansiering.

Arbejderne vedrørende miljø og tilgængelighed finansieres med støttet 30-årigt kontantlån på 7.050.400 kr. Kommunen garanterer for den del af lånet, der skal have pant ud over 60 % af ejendommens værdi Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens garantiforpligtelse. Garantiens størrelse opgøres endeligt i forbindelse med byggeriets aflevering. Boligselskabet forventer at garantien vil blive på 0 kr.


Forbedringsarbejderne finansieres med et 30-årigt ustøttet kontantlån. Boligselskabet søger om godkendelse af, at dette lån på 684.000 kr. optages. Også her forventer boligselskabet, at garantiens størrelse vil blive 0 kr.


Udover renoveringsstøtten i form af støttede lån har Landsbyggefonden tilkendegivet, at man vil yde yderligere støtte til helhedsplanen i form af kapitaltilførsel (femtedelsordningen). Der er forudsat en kapitaltilførsel på 500.000 kr., hvoraf kommunen skal deltage med 100.000 kr. (som lån), jf. godkendelsen af skema A, hvor Byrådet bevilgede beløbet. Kapitaltilførslen opretholdes som en del af finansieringen på trods af at projektet er blevet 0,5 mio. kr. billigere end forudsat ved skema A. Kapitaltilførslen er en afgørende forudsætning for at projektet kan gennemføres uden lejeforhøjelser. Lejen udgjorde pr. 30/9 2014 1.017 kr. pr. m2.


Endvidere har Landsbyggefonden i finansieringsskitsen tilkendegivet, at afdelingen kan fritages for indbetalinger til dispositionsfonden på ca. 968.000 kr. pr. år, og at der kan bortfalde et boligorganisationstilskud på 450.000 kr.

 

Øvrige forhold.

Det er oplyst, at beboerne har været inddraget i planlægningen særligt vedrørende deres egen forhave.


Arbejderne forventes påbegyndt 1. juni 2015 og afsluttet 31. december 2015.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 91 m.fl.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At skema B vedrørende renovering af udearealerne i Asminderød Boligselskabs afdeling Lillevang godkendes med en samlet anskaffelsessum på 7.734.708 kr.
  2. At kommunen godkender den i sagsfremstillingen angivne finansiering, herunder fordelingen på støttede og ustøttede lån

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Anbefaler administrationens indstilling

Nr.121 - Jagt på kommunale arealer sæson 2015 - 2016

Sagsnr.: 08/26858

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Danmarks Jægerforund, Fredensborg foretager indberetning om jagt på kommunale arealer for 2014 - 2015 og søger om nye jagttilladelser på de samme arealer også for 2015 -2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Danmarks Jægerforbund, Fredensborg har foretaget indberetning for sæsonen 2014 – 2015 og ansøgt om jagttilladelser for sæsonen 2015 – 2016.


Danmarks Jægerforbund, Fredensborg omfatter Asminderød-Grønholt Jagtforening og Karlebo Sogns Jagtforening.


Byrådet gav sidste år Danmarks Jægerforbund, Fredensborg lov til at foretage jagt på


  1. arealer ved Endrupvej 64, Fredensborg til due- og rådyrjagter,
  2. arealer i Langstrup Mose til rådyr- og drivjagter
  3. arealer nord for Fredtoften, Sømosen til rådyr- og drivjagter,
  4. arealer ved Kejserdal til jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer
  5. arealer ved Fredtofte til jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer samt til hundetræning for medlemmer af jagtforeningerne

Foreningerne skriver i deres indberetning, at der den 18. oktober 2014 har været afholdt fælles foreningsjagt på arealer i Sømosen/Langstrup Mose med deltagelse af 24 jægere, som nedlagde 3 fasaner. Den 15. november 2014 var der fælles foreningsjagt ligeledes på arealer i Sømosen/Langstrup Mose, hvor 20 jægere nedlagde 1 rå og 3 duer. Der har endvidere været afholdt jagt på arealet i Endrup den 19. oktober og den 12. november 2014.


”Jagterne er afviklet i fuld forståelse og efter aftaler med forpagterne. Der har deltaget ca. 48 jægere fra Asminderød-Grønholt Jagtforening og Karlebo Sogns Jagtforening.”


Jagtforeningen ansøger samtidigt om tilladelse til jagt på de samme arealer også i sæsonen fra oktober 2015 til februar 2016. Det drejer sig om følgende jagter:


  1. arealer ved Endrupvej 64, Fredensborg (12,86 ha) til due- og rådyrjagter samt jagt/regulering af ræve.
  2. arealer i Langstrup Mose (18,17 ha) til rådyr- og drivjagter
  3. arealer nord for Fredtoften, Sømosen (8,75 ha) til rådyr- og drivjager
  4. arealer ved Kejserdal (17,65 ha) til jagt på rådyr og drivjagt samt jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer
  5. arealer ved Fredtofte (19,75 ha) til jagt på rådyr og jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer samt til hundetræning for medlemmer af jagtforeningerne

I forbindelse med Byrådets behandling af ansøgningerne forrige år og sidste år, indhentede administrationen analyser og vurderinger af jagterne på disse arealer, foretaget af Dansk Jagtakademi v/biolog Niels Kanstrup. Analyserne viste, at det er fuldt forsvarligt i forhold til vildtbestand mv. at afholde jagter på disse arealer.


Da foreningerne ved gennemførelsen af jagterne på kommunens arealer de sidste par år har vist, at de kan håndtere jagtretten under hensyntagen til de forskellige krav, der stilles, kan administrationen anbefale, at de også for sæsonen 2015/2016 opnår kommunens tilladelse til at foretage jagt på de ansøgte arealer.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om jagt og vildtforvaltning og tilhørende bekendtgørelser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1)   At Danmarks Jægerforbund, Fredensborgs indberetning om foretagne jagter i 2014/2015 tages til efterretning.

2)   At der meddeles Danmarks Jægerforbund, Fredensborg tilladelse til at afholde jagt i perioden fra 1. oktober 2015 til 31. januar 2015 på de ansøgte arealer:


1.    arealer ved Endrupvej 64, Fredensborg til due- og rådyrjagter samt jagt/regulering af ræve.

2.    arealer i Langstrup Mose til rådyr- og drivjagter

3.    arealer nord for Fredtoften, Sømosen til rådyr- og drivjager

4.    arealer ved Kejserdal til jagt på rådyr og drivjagt samt jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer

5.    arealer ved Fredtofte til jagt på rådyr og jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer samt til hundetræning for medlemmer af jagtforeningerne


Jagterne skal foregå på det grundlag, der beskrives i de indhentede jagtanalyser og vurderinger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.


Hans Nissen (A), Hanne Berg (F) og Henriette Brandt Pedersen (Ø) stemte imod.

Nr.122 - Retningslinjer for besøg på institutioner af kandidater til valg

Sagsnr.: 15/14050

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte retningslinjer for besøg, som kandidater til kommune-, regionsråds-, folketings- og EP-valg ønsker at aflægge på kommunens institutioner mv.

Sagsfremstilling og økonomi

På foranledning af en konkret henvendelse fra en kandidat til det kommende folketingsvalg, som ønsker at aflægge et besøg på en skole i kommunen, har administrationen udarbejdet retningslinjer for sådanne besøg, som fremlægges til Byrådets godkendelse.


Formålet med retningslinjerne er at undgå at besøg på kommunens institutioner anvendes som en politisk platform. Retningslinjerne har endvidere til formål at fastsætte ensartede retningslinjer for aflæggelse af sådanne besøg, og at sikre at besøg afvikles med behørig hensyntagen til dagligdagen de pågældende steder, samt til medarbejdere og borgere.


Henvendelse om besøg skal efter retningslinjerne ske til borgmesteren, der som den øverste daglige leder er ansvarlig for tilrettelæggelsen af forvaltningens arbejde, skal give tilladelse til besøget. Besøget tilrettelægges herefter i samarbejde mellem administrationen, lederen af institutionen og den pågældende kandidat.


Efter retningslinjerne kan besøg ikke finde sted den sidste måned før afholdelse af et valg, ligesom der ikke må ske ophængning af valgplakater eller uddeling af valgmateriale i forbindelse med besøget.


Retningslinjerne er lavet med inspiration fra lignende retningslinjer i Holbæk, Vordingborg og Roskilde kommuner.

Retsgrundlag

Styrelsesloven.

Kompetence

Byrådet.

Elektroniske bilag

Udkast til retningslinjer for besøg af kandidater til valg på institutioner, skoler mv. i Fredensborg Kommune.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender udkast til retningslinjer for besøg af kandidater til valg på institutioner, skoler mv. i Fredensborg Kommune.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.123 - Loppemarked på parkeringspladsen ved rådhuset i Kokkedal

Sagsnr.: 15/13229

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til udlejning af rådhusets parkeringsplads til loppemarked.

Sagsfremstilling og økonomi

Arrangørerne af loppemarkedet i Hørsholm har rettet henvendelse til administrationen med en forespørgsel om det er muligt at leje personale parkeringspladsen syd for rådhuset til afholdelse af loppemarked.


Hørsholm Loppemarked er et veletableret og velbesøgt loppemarked, som drives på privat initiativ. Hørsholm Loppemarked er ikke åbnet i 2015, da ejeren af det areal, som loppemarkedet hidtil har været drevet fra, ikke har ønsket at forlænge aftalen. Det har ikke været muligt at finde andre egnede arealer i Hørsholm kommune til loppemarkedet.


Arrangørerne af loppemarkedet betragter personaleparkeringspladsen syd for rådhuset som velegnet til formålet. De har henvendt sig med ønske om en aftale til ikrafttræden snarest muligt, da sæsonen for loppemarkeder er i fuld gang. De ønsker at afholde loppemarked på pladsen hver søndag i perioden 1. maj til sidste søndag i september fra kl. 8 til 14.


Der er tidligere givet tilladelse til afholdelse af loppemarked i Humlebæk og i Nivå på enslydende vilkår. Dette indebærer, at lejebetalingen for loppemarkedet fastsættes til 0 kr. i 2015 og herefter til 1000 kr. pr. md. Herudover fastsættes bl.a. vilkår om at der kun må sælges brugte varer, at arealet skal efterlades rent og ryddeligt, idet kommunen i modsat fald vil rydde op på arealet for arrangørernes regning, at aftalen kan opsiges med en måneds varsel af begge parter og at aftalen evalueres efter 3 måneder og herefter en gang årligt.

Bevilling

Lejebetalingen fra 2016 tilgår kassebeholdningen.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At der indgås aftale med Hørsholm Loppemarked I/S om afholdelse af loppemarked på parkeringspladsen syd for rådhuset i Kokkedal og at lejen for arealet fastsættes til 0 kr. i 2015 og fra 2016 til 1000 kr. om måneden.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Godkender administrationens indstilling dog således at det præciseres, at sætningen "der kun må sælges brugte varer" skal ændres til "der må ikke sælges varer der er indkøbt med videresalg for øje". Desuden besluttede Økonomiudvalget, at der opkræves 1000 kr. pr. måned i leje fra 2015.

Nr.124 - Analyse af sammenlægningsmuligheder for forsyningsselskaberne i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal

Sagsnr.: 14/26238

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Stillingtagen til om Fredensborg Kommune skal deltage i et analysearbejde, som har til formål at belyse en mulig af sammenlægning af forsyningsselskaberne i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal til en fælles koncern samt godkendelse af kommissorium for analyseopgaven.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede på møde den 22. december 2014, at Fredensborg Kommune sammen med Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommuner deltager i en analyse af fordele og ulemper ved forskellige samarbejds- og sammenlægningsmodeller på forsyningsområdet. Det fremgik af kommissoriet for analysen, at første skridt efter den politiske behandling af kommissoriet i byrådene i 6-kommune-samarbejdet var, at hver af kommunerne Allerød, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Ballerup blev inviteret til at deltage i analysen.

 

Denne proces har resulteret i, at i alt 11 kommuner deltager i analysen. De deltagende kommuner er Rudersdal, Hørsholm, Furesø, Egedal, Allerød, Helsingør, Halsnæs, Frederikssund, Gribskov, Fredensborg og Hillerød. Analysen er igangsat og forventes færdiggjort i efteråret 2015, hvorefter hver af de deltagende kommuner på grundlag af analysens resultater skal beslutte, om der i denne sammenhæng skal arbejdes videre med samarbejder eller sammenlægninger på forsyningsområdet.


I januar 2015 har borgmestrene i Gentofte og Gladsaxe inviteret en delvist anden kreds, nemlig borgmestrene i Egedal, Furesø, Ballerup, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Rudersdal kommuner, samt bestyrelsesformænd for vandselskaberne i samme kommuner, til en dialog om sammenlægning af forsyningsselskaber. Baggrunden er, at de ti kommuner allerede i dag samarbejder inden for vandsektorområdet samt at de 10 kommuner og vandselskaberne har en sammenlignelig infrastruktur og geografi/topografi på vand- og spildevandsområdet.

 

Det foreslås på denne baggrund, at der igangsættes yderligere et undersøgelsesarbejde, som har til formål at belyse en mulig sammenlægning af netop disse 10 kommuners forsyningsselskaber. Undersøgelsen skal tilvejebringe et fyldestgørende grundlag, på baggrund af hvilket de enkelte kommuner kan træffe principbeslutning, om man vil indgå i en fælles forsyningskoncern. Det står den enkelte kommune frit for at vælge, om man på baggrund af undersøgelsens resultater vil vælge at gå videre i en sammenlægningsproces eller ej.


Der er udarbejdet vedlagte forslag til kommissorium for undersøgelsesarbejdet. I kommissoriet er bekrevet forslag til projektorganisation og tidsplan for arbejdet, som forventes at være afsluttet i efteråret 2015 – i lighed med den først igangsatte analyse.


Det lægges i kommissoriet til grund, at en evt. ny fælles forsyningskoncern fastholder muligheden for lokale serviceniveauer og takster, samtidig med at der kan opnås synergieffekter fra en fælles udførende enhed.


Bidrag til analysearbejdet vil primært hidrøre fra de deltagende kommuner og forsyningsselskaberne selv. Det vurderes, at der i mindre omfang vil være behov for at trække på ekstern bistand. Udgiften hertil vurderes at ligge i størrelsesordenen i alt 500.000 kr., som foreslås afholdt af de deltagende forsyningsselskaber.


Indstilling om igangsætning af et undersøgelsesarbejde, som beskrevet i det foreliggende forslag til kommissorium, forventes forelagt til politisk behandling i de 10 kommuner på møder i maj. Seks af de kommuner, som deltager i analysen initieret af 6-kommunesamarbejdet (Allerød, Egedal, Fredensborg, Furesø, Hørsholm og Rudersdal) har således mulighed for også at deltage i denne analyse. Dette giver disse kommuner, herunder Fredensborg, mulighed for på baggrund af resultaterne af de to analyser at vælge i hvilken retning, man i givet fald vil søge samarbejde eller sammenlægning.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.    At der igangsættes en undersøgelse med det formål at belyse en mulig sammenlægning af de kommunalt ejede forsyningsselskaber i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal i en fælles koncern.

2.    At undersøgelsesarbejdet gennemføres i henhold til det foreliggende forslag til kommissorium, herunder det i kommissoriet indeholdte forslag til projektorganisation og tidsplan.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-05-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Anbefaler Plan,- Miljø,- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.125 - Endelig vedtagelse af lokalplan K103-Kokkedal Centrum

Sagsnr.: 14/34788

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan K103 – Kokkedal Centrum samt tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Den centrale del af Kokkedal indgår i projektet Klimatilpasning Kokkedal. Klimatilpasningsprojektet blev etableret på baggrund af oversvømmelser i boligområdet Jellerød i 2007 og 2010.

 

I 2012 besluttede Byrådet, at der skal arbejdes for etablering af Byens Hus i Kokkedal. Det er efterfølgende besluttet, at det skal ligge i forbindelse med spor F på Kokkedal Skole (østlige del mod Holmegårds Centret).

 

I 2013 blev det besluttet, at der skal arbejdes for et Gymnastikkens Hus i Kokkedal. Det anbefales at Gymnastikkens Hus skal bygges ved den østlige gavl af den eksisterende idrætshal ved Kokkedal Skole Vest.

 

Der er fra foreningslivet et ønske om en fremtidig byggemulighed til forenings- og kulturformål i den sydlige del af lokalområdet. Der er i denne lokalplan indarbejdet et byggefelt, hvor det er muligt at bygge til offentlige formål.

Der er et behov for at skabe mulighed for etablering af en mobilmast, for at imødekomme det eksisterende og fremtidige behov for sikre en god digital infrastruktur i den centrale del af Kokkedal.

 

Lokalplanområdet og områdets anvendelse

Indenfor lokalplanområdet ligger Kokkedal Skole og Egedalshallen samt tilhørende idræts- ude- og parkeringsarealer. Desuden er der parkeringsareal til Pleje- og aktivitetscentret Egelunden samt centret. Holmegårdsvej gennemskærer den østlige del af området i nord/syd gående retning.

Lokalplanområdet er samlet set ca. 12,2 ha og ligger i byzone.

 

Lokalplanforslagets bestemmelser

Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser, med det formål at give mulighed for byggeri til Gymnastikkens Hus, Byens Hus, hus til offentlige formål, opsætning af mobilmast samt sikre den fornødne plads til anlæg til lokal håndtering af regnvand.

 

Kommuneplan 2013

I forbindelse med lokalplanforslaget er der udarbejdet et tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013 med ny afgrænsning mellem rammeområde KB 18 og KO 02, så område KO 02 udvides til også at omfatte arealet der pt. er omfattet af KB 18. Endvidere udvides anvendelsesbeskrivelsen for KO 01 til også at omfatte offentlige formål som bibliotek, teatersal, biograf og medborgerfaciliteter.

 

Borgerinddragelse

I forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslag K103 blev der den 22. januar 2015 afholdt et borgermøde. I Notat - marts 2015 som er vedlagt sagen findes et kort resumé af mødet. 

 

Offentlig høring af lokalplanforslag K103

Lokalplanforslaget var i offentlig høring i perioden fra 8. december 2014 til den 19. marts 2015. Der er kommet i alt 7 indsigelser og bemærkninger fra myndigheder, foreninger og privatpersoner. I notat af marts 2015 findes et resumé af hver af indsigelserne samt administrationens bemærkninger. Høringssvarene er i deres helhed bilagt sagen.

 

Ændringsforslag til lokalplan K103

Der er dels redaktionelle rettelser som handler om præciseringer og justeringer af lokalplanens bestemmelser samt tilføjelse af delområder på kortbilag 1, da de ikke er kommet med i lokalplanforslaget. Der er desuden forslag til ændringer af bestemmelser og kortbilag som konsekvens af indkomne høringssvar. (Ændringer er skrevet med kursiv).

 

Følgende er forslag til redaktionelle rettelser

 

Delområde 1 A og B rettes konsekvent til Delområde 1 i lokalplanteksten.

 

Redegørelsen s. 13 Jordforurening, der tilføjes i anden linje kommunens jordregulativ og

 

§ 3 stk. 2, der tilføjes ordet sportshaller

§ 5 stk. 1, byggefelt benævnes 1A

§ 5 stk. 1, I delområde 1 kan der indenfor byggefelt bygges 1650 etagemeter i to etager. Ændres til: I delområde 1 kan der indenfor byggefelt bygges i to etager.

§ 5 stk. 2, byggefelt benævnes 1B

§ 5 stk. 2, følgende tekst slettes, Op til halvdelen af bygningens etagemeter kan opføres i op til 6 etager.

 

Kortbilag 1 rettes til så det indeholder matrikelafgrænsning og delområde afgrænsninger.

 

Følgende er forslag til ændringer på baggrund af indkomne høringssvar.

 

Oprindelig:

§ 4 stk. 5 Der skal sikres cykelparkeringspladser i tilstrækkeligt omfang og hensigtsmæssigt placeret i forhold til bygningernes adgangsarealer evt. ved en om disponering af eksisterende pladser.

Ændres til:

§ 4 stk. 5 Der skal sikres 0,4 cykelparkeringsplads pr. ansat/elev/idrætsudøver, som placeres hensigtsmæssigt i forhold til bygningernes adgangsarealer evt. ved en om disponering af eksisterende pladser.

 

Kortbilag 2 ændres til:

Kortbilag 2 Byggefelter. Byggefeltet for Gymnastikkens Hus rykkes 11 meter mod syd, hermed mindskes generne for grundejeren Blomsterager 607 og der sker en optimering af indretning af Gymnastikkens Hus.


Sagsbehandling siden 7. april 2015

Lokalplanforslaget samt nærværende dagsorden om den endelige vedtagelse er sendt til Kokkedal Skoles skolebestyrelse jf. udvalgets beslutning 7. april 2015. Kokkedal Skoles skolebestyrelse har sendt udtalelse, som er vedhæftet dagsordenen. Skolebestyrelsen udtrykker skuffelse over manglende dialog og samarbejde med Nivå Gymnastikforening om fælles brug af gymnastikredskaberne i hallen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens vedtagelse vil blive annonceret på kommunens hjemmeside og de berørte parter vil modtage brev om Fredensborg Kommune afgørelse.

Indstilling

  1. At lokalplan K103 vedtages endeligt med følgende rettelser til redegørelsen

·         S. 13 Jordforurening, der tilføjes i anden linje kommunens jordregulativ og



  1. At lokalplan K103 vedtages endeligt med følgende rettelser til bestemmelserne

·         Delområde 1 A og B rettes konsekvent til Delområde 1 i lokalplanteksten

·         § 3 stk. 2, der tilføjes ordet sportshaller

·         § 4 stk. 5, Bestemmelsen ændres til, Der skal sikres 0,4 cykelparkeringsplads pr. ansat/elev/idrætsudøver, som placeres hensigtsmæssigt i forhold til bygningernes adgangsarealer evt. ved en om disponering af eksisterende pladser.

·         § 5 stk. 1, byggefelt benævnes 1A

·         § 5 stk. 1, Bestemmelsen ændres til, I delområde 1 kan der indenfor byggefelt bygges i to etager.

·         § 5 stk. 2, byggefelt benævnes 1B

·         § 5 stk. 2, følgende tekst slettes, Op til halvdelen af bygningens etagemeter kan opføres i op til 6 etager.


  1. At lokalplan K103 vedtages endeligt med følgende rettelser til kortbilagene

·         Kortbilag 1, Matrikel- og områdekort. Indsættelse af delområderne.

·         Kortbilag 2, Byggefelter. Byggefeltet for Gymnastikkens Hus rykkes 11 meter mod syd.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-04-2015

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget udsatte sagen til næste møde med henblik på, at skolebestyrelsen på Kokkedal Skole anmodes om en udtalelse i sagen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-05-2015

Anbefaler administrationens indstilling.


Ergin Øzer (A) tager forbehold, idet han ønsker arealet flyttet længere mod vest.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Anbefaler Plan,- Miljø,- og Klimaudvalgets indstilling

Nr.126 - Kommuneplantillæg for Kongevejen 21 - endelig vedtagelse

Sagsnr.: 14/16302

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 for ejendommen Kongevejen 21 i Fredensborg.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på møde den 26. januar 2015 at fremlægge tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 for ejendommen Kongevejen 21 i Fredensborg i offentlig høring.


Efterfølgende har kommuneplantillægget været i høring i perioden den 30. februar til den 7. april 2015. Der er ikke indkommet høringssvar i perioden.


Baggrund

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 er en forudsætning for tilvejebringelse af ny lokalplan F112 for boligbebyggelse ved Kongevejen 21 i Fredensborg. Med Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 ændres kommuneplanens rækkefølge for bebyggelse i Fredensborg, således at kongevejen 21 sidestilles med Lindelyvej og Gammel Asminderød Skole. Endvidere erstattes del af kommuneplanens rammeområde FE04 med et nyt rammeområde FB40 til boligformål – se bilag (Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013)


Bemærkninger

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 9, som forudsætning for ny lokalplan, sker normalt ved samtidig vedtagelse af lokalplan. I dette tilfælde er processen todelt som følge af et ønske fra boligudvikler, som ønsker sikkerhed for at arealet overgår fra erhverv til boligformål i kommuneplanen, inden nedrivning af bygninger på ejendommen påbegyndes i sommeren 2015.


Forslag til lokalplan F112 blev vedtaget til offentlig fremlæggelse af Byrådet den. 30. marts 2015. Lokalplanforslaget vil være fremlagt i perioden den 13. april til den 8. juni 2015. Lokalplan F112 forventes endelig politisk behandlet i august 2015.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 for ejendommen Kongevejen 21 vil blive annonceret på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 for ejendommen kongevejen 21 vedtages endeligt.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-05-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Anbefaler Plan,- Miljø,- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.127 - Endelig vedtagelse af lokalplan N103 for område ved Mariehøj

Sagsnr.: 14/33101

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan N103 for området mellem Mariehøj og Niverød Kongevej i Nivå samt tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan- Miljø- og Klimaudvalget besluttede i september 2014 en positiv indstilling til at fremlægge et forslag til lokalplan for området mellem Mariehøj og Niverød Kongevej. Udvalget ønskede med et nyt lokalplanforslag at give mulighed for at etablere en skole i området.

 

Lokalplanens indhold i hovedtræk

Lokalplanen omfatter det bebyggede område mellem Niverød Kongevej, Nivåvej og Mariehøj. Lokalplanen erstatter byplanvedtægt 4 for det område lokalplanen omfatter.

 

Lokalplanen fastlægger den fremtidige anvendelse til offentlige formål, boligformål, lagervirksomhed, liberale erhverv og anden privat service (dog ikke detailhandel). Eksisterende håndværks- og værkstedsvirksomheder er fortsat lovlige, men der vil ikke kunne etableres nye håndværks- og værkstedsvirksomheder.


Endvidere fastlægger lokalplanen bevaringsbestemmelser for tre bygninger, som er registreret med bevaringsværdier på 3 og 4. jf. SAVE-registreringen i sommeren 2014 (SAVE = Survey of Architectural Values in the Environment).


Kommuneplan 2013

For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, er lokalplanen ledsaget af et tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013. Kommuneplantillægget ændrer anvendelsesbestemmelserne så de svarer til lokalplanens og øger den maksimale højde fra 1½ til 2 etager.


Borgerinddragelse

Forslaget til lokalplan N103 og kommuneplantilllæg nr 7 var fremlagt i offentlig høring fra den 9. februar til den 13. april 2015. Borgermøde om lokalplanforslaget blev afholdt den 5. marts 2015.


Høringssvar

Under den offentlige høring modtog Fredensborg Kommune fire svar, der er vedlagt som bilag. Svarene er summarisk resummeret nedenfor. Fyldigere resume med administrationens kommentarer kan se si notat af 16. april 2015, der ligeledes er vedlagt som bilag.


Museum Nordsjælland oplyser at det ikke anses for sandsynligt at finde fortidsminder i området.


Cyklistforbundet foreslår præcise krav for antal cykelparkeringspladser samt stillingtagen til adgangsveje for cyklister. Endvidere foreslår cyklistforbundet bestemmelser vedrørende overkørsler til Niverød Kongevej indarbejdet.


En nabo til lokalplanområdet ønsker byplanvedtægtens bestemmelser om byggelinje, højder og grundstørrelser bibeholdt for den nordlige del af lokalplanområdet.


En beboer i lokalplanområdet ønsker mulighed for støjhegn langs Nivåvej.


Supplerende høring

Grundet høringsforslaget om at reducere byggemulighederne i den nordlige del af lokalplanområdet, har dette være i supplerende høring hos berørte grundejere. Der er ikke indkommet svar i den supplerende høring.


Øvrige forhold

Lokalplanforslaget indeholdt bestemmelse om at nyt byggeri mindst skal opfylde byggereglementets lavenergiklasse 2015. Imidlertid er Planloven i mellemtiden blevet ændret så der nu ikke længere er hjemmel til at fastsætte krav om lavenergibebyggelse. Derfor må planforslagets bestemmelser herom udgå i forbindelse med den endelige vedtagelse.


I lokalplanforslagets redegørelse fremgår at baggrunden for lokalplanen er et ønske om at etablere skole på Mariehøj 2. Siden fremlæggelsen af lokalplanforslaget er etableringen af skole sket på en anden adresse i området og lokalplanens redegørelse bør korrigeres.


Administrationens vurdering

På baggrund af ovenstående sagsfremstilling anbefaler administrationen at lokalplan N103 i forbindelse med den endelige vedtagelse ændres således:


  1. I redegørelsens afsnit om baggrund og formål ændres ”på Mariehøj 2” til ” i området”.

 

  1. § 5 tilføjes nyt punkt med følgende indhold: ”Der skal anlægges parkering for cykler i et omfang, der svarer til ca. 1 plads pr. elev og ca. ½ plads pr. ansat.”

 

  1. § 6 tilføjes et nyt punkt med følgende indhold: ”I den nordlige del af området (matr. nr. 3f, 1av og 3ad Niverød By, Karlebo) må bebyggelse dog ikke opføres højere end 6,5 meter i 1 etage med udnyttet tagetage.”

 

  1. § 9 (vedr lavenergibebyggelse) udgår af lokalplanen.

 

  1. § 10.2 tilføjes ”og Nivåvej” i anden sætning.

 





 

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens endelige vedtagelse offentliggøres og meddeles til dem, der har sendt bemærkninger under høringen.

Indstilling

  1. At lokalplan N103 ændres som beskrevet i sagsfremstillingen.
  2. At lokalplan N103 samt tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-05-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Henvendelse fra Berit Haut indgik i sagens behandling.


Anbefaler Plan,- Miljø,- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.128 - Orientering om status for samarbejde om Nordsjællands Infrastruktur

Sagsnr.: 15/566

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Orientering om folder udgivet af borgmestersamarbejdet om Infrastruktur i Nordsjælland. Folderen sammenfatter analyser og præsenterer fælles prioritering af projekter.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget blev senest orienteret om sagen på møde den 19. januar 2015. Udvalget for Infrastruktur og Trafik er blevet orienteret om sagen på flere møder. Senest den 15. januar 2015.


Som der er informeret om tidligere, har Fredensborg Kommune i samarbejde med de fem andre nordsjællandske kommuner - Helsingør, Frederikssund, Hillerød, Gribskov og Halsnæs kommuner - fået lavet en analyse vedrørende den nordsjællandske infrastruktur.


Analysen er nu færdiggjort og der er trykt en folder, som redegør for de seks kommuners synspunkter, herunder de tre infrastrukturprojekter, som kommunerne ønsker fremmet. De tre infrastrukturprojekter er færdiggørelse af Frederikssundmotorvejen, forlængelse og udvidelse af Hillerødmotorvejen samt forbedring af Kystbanen.


Folderen er sendt til byrådet og vedlægges dagsordenen som bilag.


Det er hensigten, at de seks borgmestre præsenterer kommunernes synspunkter for Folketingets Transportudvalg, efter den indtil videre gældende plan, på et møde den 7. maj 2015.


Endelig holder Thomas Lykke Pedersen samt Helsingørs Kommunes borgmester den 28. april 2015 et møde med en kreds af folketingskandidater om samme sag.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Udvalget for Infrastruktur og Trafik den 28-04-2015

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 05-05-2015

Orientering tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Anbefaler Plan,- Miljø,- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.129 - Serviceniveau ved udbud af personkørsel til genoptræning

Sagsnr.: 13/44088

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Byrådet skal godkende serviceniveauet for kørsel til genoptræning i forbindelse med, at Movia på vegne af Fredensborg Kommune udbyder en del af personkørslen i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning og baggrund

Byrådet godkendte i december 2013, at Movia på vegne af Fredensborg Kommune skal gennemføre et udbud af den variable personkørsel for Fredensborg Kommune. Movia gennemfører samtidig udbuddet for Allerød, Brøndby, Glostrup, Hillerød, Hvidovre kommuner og for Hørsholm Kommune i et mindre omfang. Variabel personkørsel (Flextrafik Variabel) er bl.a. kørsel til læge, speciallæge, genoptræning, samvær, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og sygekørsler til skole/gymnasium. Endvidere udbydes de lukkede skolebusruter, der befordrer elever til kommunens skoler og specialklasser (Flextrafik Rute). Movia varetager allerede rutetrafik på det specialiserede socialområde, fx kørsel til og fra specialskoler på tværs af kommunegrænser.

 

Udbuddet skal dels medvirke til at opnå bedre pris på kørslerne, dels sker der en professionalisering af kontrakthåndtering og –styring, når Movia varetager opgaven. Udbuddet bidrager dermed til at hente den besparelse, der som følge af økonomiaftalen er lagt ind i budgettet på området fra 2014 og frem på 671.000 kr. årligt. Udbuddet forventes afsluttet i maj 2015 og de nye kontrakter træder i kraft den 1. oktober 2015.

 

Byrådet godkendte i oktober 2014 de administrativt indstillede serviceniveauer, der ligger til grund for udbuddet. De væsentligste servicekriterier fremgår af skemaet nedenfor.

 

 

 

I forbindelse med behandling af sagen var det foreslået, at der ved kørsel til genoptræning og specialiseret genoptræning måtte være et søgevindue på 0/60 minutter, dvs. at borgerne kan tildeles et afhentningstidspunkt af bestillingssystemet, der ligger op til 60 minutter efter det ønskede afhentningstidspunkt efter genoptræning. Byrådet godkendte serviceniveauerne med den bemærkning, at der skulle indhentes en option på 30 minutter i søgevindue ved genoptræning, at det skal undersøges, om korte ture hos taxa kan køres efter taxameter i stedet for den nuværende timetakst og at ordningen skal evalueres efter 1 år.

 

På baggrund heraf fremlægges denne sag med forslag til justeret serviceniveau i forbindelse med kørsel til genoptræning. Forud for behandling i Byrådet har sagen været i høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Seniorudvalget.

 

Søgevindue i forbindelse med genoptræning

Administrationen har været i dialog med Movia om muligheden for at ændre søgevinduet for kørsel efter genoptræning fra de foreslåede maksimale 60 minutter til 30 minutter.

 

Movia kan ikke anbefale, at søgevinduet reduceres til maksimalt 30 minutter. Det skyldes bl.a., at mulighederne for at koordinere kørslen bliver for dårlige og de vogne, der skal bruges til at udføre opgaven, vil skulle hentes længere væk for at kunne nå rettidigt frem. Det vil få betydning for udgifterne til kørslen. Det er dog ikke muligt at anslå, hvor meget større merudgift der vil være.

 

I forståelsen for, at 60 minutter kan føles som lang ventetid efter genoptræning foreslår Movia dog, at ændre søgevinduet til maksimalt 45 minutter. Movia vurderer, at det godt kan lade sig gøre at operere med et søgevindue på 45 minutter og samtidig bibeholde et godt potentiale for koordinering af kørslen. Også uden nævneværdige økonomiske konsekvenser. Movia bemærker derudover, at ingen af de øvrige kommuner som Movia gennemfører udbud for, har søgevinduer, der er kortere end 45 minutter.

 

På baggrund heraf anbefales det, at Byrådet godkender et søgevindue i forbindelse med kørsel til genoptræning på maksimalt 45 minutter. Det svarer til serviceniveauet for de andre typer af kørsler, som Byrådet godkendte i oktober 2014.

 

Som led i evalueringen af ordningen efter det første år vil det skulle indgå, hvor lang tid borgerne reelt har ventet i forbindelse med kørslen.

 

Taxameterkørsel

I forbindelse med godkendelse af serviceniveauerne efterspurgte Byrådet derudover en undersøgelse af, om korte ture hos taxa kan køres efter taxameter i stedet for nuværende timetakst.

 

På forespørgsel svarer Movia, at de i forbindelse med bestilling af kørslen altid finder den billigste tur, og at der planlægges og afregnes i minutter. Kørslen finder desuden sted både i taxa og bus, alt efter de ønsker, der er lagt ind i forbindelse med bestilling af kørslen, samt hvad der er økonomisk mest hensigtsmæssigt.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om trafikselskaber

Serviceloven

Sundhedsloven

Folkeskoleloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der udarbejdes en kommunikationsstrategi rettet mod såvel kommunale skoler og institutioner som brugere af kørselsordningerne, når udbuddet er gennemført.

Indstilling

  1. At serviceniveauet på 0/45 minutters søgevindue ved kørsel til genoptræning godkendes.

Beslutning i Handicaprådet den 23-04-2015

Handicaprådet anbefaler indstillingen men anbefaler en evaluering efter 1 år med henblik på gennemsnitsventetider, herunder hvor mange venter ud over 45 min.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-05-2015

Seniorrådets udtalelse af 8. maj 2015 indgik i sagens behandling.


Anbefaler administrationens indstilling, idet der ønskes en evaluering efter 1 år, med fokus på den gennemsnitlige ventetid og spredningen af ventetiden.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling.


Anbefaler administrationens indstilling, idet der ønskes en evaluering efter 1 år, med fokus på den gennemsnitlige ventetid og spredningen af ventetiden samt økonomi.

Nr.130 - Orientering om aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet 2015-19

Sagsnr.: 15/12786

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Orientering om den forventede udvikling i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet (KMF) i 2015-19, baggrunden for stigningen samt aktuelle initiativer på området. I 2014 viste den endelige afregning et merforbrug på 7.5 millioner kr. For 2015 og frem viser prognosen årlige merudgifter på 19,9 millioner kr.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet blev på møde i januar orienteret om merforbruget på KMF i 2014. Her var merforbruget forventet til at blive 12 mio. kr. Samtidig blev Byrådet orienteret om opkrævningsprocedure og kontrolmuligheder vedr. KMF, samt de kommunale påvirkningsmuligheder.

 

Der redegøres nedenfor om de aktuelle forventninger til KMF i 2015-19, samt

  • Analyse af væksten i Hospitalets aktiviteter
  • Kommunens reaktion på stigningen i den kommunale medfinansiering

 

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et incitament til at varetage plejeopgaven og forebyggelsen effektivt, for herigennem at undgå unødvendige indlæggelser og behandlinger i hospitalsregi. Sygehusindlæggelser og ambulante kontakter afregnes efter borgerens diagnose (DRG), mens Praksissektoren er honorarafhængig.

 

Udvikling i udgifterne til den kommunale medfinansiering

I årene 2007 til 2013 har der stort set været overensstemmelse mellem de faktiske udgifter til KMF og budgettet afsat hertil. I 2014 oplevede kommunen derimod at udgifterne til KMF steg med 5,6 %. Tilsvarende stigning oplevede de øvrige 7 kommuner i Planlægningsområde Nord med tilknytning til Nordsjællands Hospital.

 

Hvis det antages at medfinansieringen forbliver på samme niveau som i 2014, vil der opstå et finansieringsbehov både i 2015 og i 2016-19. I 2016 kan det på nuværende tidspunkt opgøres til 21,9 mio. kr.


Alle beløb i 2016-priser

(1.000 kr.)

Budget

Forventet forbrug

Merforbrug bevilling

Tilskud fra staten *

Merforbrug ift. tilskud fra staten

2014

150.300

156.700

-6.400

149.200**

-7.500

2015

139.200

156.700

-17.500

136.800

-19.900

2016

134.800

156.700

-21.900

136.800

-19.900

2017

131.700

156.700

-25.000

136.800

-19.900

2018

128.500

156.700

-28.200

136.800

-19.900

2019

125.500

156.700

-31.200

136.800

-19.900

* I 2016-2019 kendes pt. ikke kommunens blottilskud, således er der skønnet at kommunen modtager tilskud svarende til tilskuddet til 2015.

** Beløbet for 2014 er inkl. efterregulering på 4,8 mio. kr.


Kommunen modtager tilskud til medfinansieringen, via det almindelige bloktilskud. Tilskud fra staten genforhandles med økonomiaftalen medio 2015 og kan derfor ændre sig. Efterreguleringen for 2014 forventes at blive 4,8 mio. kr., således at merforbruget vil svare til 7,5 mio. kr.

 

Merudgifternes fordeling på specialer

Finansieringsbehovet stammer langt overvejende fra det somatiske område.


2016

2016-priser (1.000 kr.)

Budget

Forventet Regnskab

Difference

Somatik - stationær

         65.757

         74.179

         -8.422

Somatik - ambulant

         45.646

         55.466

         -9.820

Somatik - genoptræning

             948

           2.356

         -1.408

Psykiatri - stationær

           1.827

           2.178

            -351

Psykiatri - ambulant

           2.559

           3.975

         -1.416

Sygesikring

         15.574

         16.100

            -526

Ambulant specialiseret genoptræning

             822

           1.045

            -223

Hospice

           1.204

             502

             702

Færdigbehandlede patienter

             480

             944

            -464

I alt

      134.817

      156.745

       -21.929


 

Analyse af væksten i Hospitalets aktiviteter

En analyse af væksten i sygehusets aktiviteter og stigningen i udgifter for kommunerne er udarbejdet af Nordsjællands Hospital marts 2015 (bilag 3 og 4). Konklusionen på analysen er, at stigningen primært skyldes, at andelen af ældre borgere er stigende, der er flere indlæggelser og flere borgere har kroniske sygdomme. Hovedresultaterne af analysen for perioden 2013 – 2014 er:

 

Gennemsnitlig stigning i KMF i Region H fra 2013-2014

2,3 %

Gennemsnitlig stigning i KMF i Nordsjælland

4,4 %

~ 40,3 mio.kr.

Udvikling i akutte indlæggelser

-0,7 %

Udvikling i planlagte indlæggelser

+8,1 %

Stigningen i Nordsjælland korrigeret for øget aktivitet på grund af indførelse af 1813

+2,3 %

 

I redegørelsen peger Region Hovedstaden endvidere på følgende årsager til stigningen:

  • Ændringen i befolkningstilvæksten blandt de 65+ årige er på + 3,2 % i Nordsjælland. Ældre borgere er mere syge og indlægges hyppigere end yngre aldersgrupper.
  • Indførelse af udredningsret pr. 1.09.13. Somatiske patienter skal være udredt inden 30 dage efter henvisning fra Almen Praksis til Hospital.
  • Indførelse af behandlingsgaranti pr.1.01.13. Hospitalerne har herefter arbejdet målrettet på at mindske ventetider på udredning og behandling.
  • Indførelse af tarmkræftscreening pr. 1.03.14. Alle borgere i alderen 50-74 år tilbydes screening for tyk og endetarmskræft og yderligere undersøgelser og behandling ved abnorme fund. Dette har medført en stigning i aktiviteten på hospitalet.
  • Genindlæggelser januar til oktober 2014. Borgere genindlægges oftere i Planområde Nord end i resten af regionen. I Fredensborg Kommune har der været en stigning i antallet af genindlæggelser på 16 %. Ses på alle regionens kommuner er antallet af genindlæggelser stort set uændret mellem 2013 og 2014 Genindlæggelser defineres som en ny akut indlæggelse indenfor 30 dage efter udskrivning fra hospital. I gennemsnit indlægges 8,2 % af borgerne, hvoraf knapt halvdelen genindlægges inden for den første uge.
  • Ændringer i takstberegningen, således at nogle grupper af ydelser i gennemsnit er blevet dyrere.

 

Administrationen ser herudover en mulig årsag til stigningen i KMF, som følge af flere overflytninger mellem hospitaler. Hospitalerne i regionen bliver mere og mere specialiserede. Det betyder, at patienterne under et sygdomsforløb oftere indlægges på flere hospitaler for at få den optimale behandling. Hver gang en borger flyttes fra ét hospital til et andet, betragtes det som en ny indlæggelse, hvortil kommunen skal betale medfinansiering.
For Fredensborg Kommunes udgjorde flytninger en udgift på 2,6 mio. kr. i 2013 og 3,4 mio. kr. i 2014. Begge dele vurderet ud fra forbruget i første halvdel af de pågældende år. 

 

 

Kommunens reaktion på stigningen i den kommunale medfinansiering

Administrationen søger at samarbejde med de øvrige 7 kommuner i Planområde Nord, Region Hovedstaden og Nordsjællands Hospital, om håndtering af årsagerne til udgiftsstigningen. Senest er der taget initiativ til at nedsætte arbejdsgrupper, der gennem case beskrivelser og journalaudit analyserer de 2 hyppigste diagnosegrupper ved genindlæggelser; akutte mavesmerter og lungebetændelse. Fredensborg Kommune indgår med personale i arbejdsgruppen vedr. akutte mavesmerter.

 

På direktørniveau har der været koordineret dialog om KMF med Region Hovedstaden, fra de 8 kommuner i Planområde Nord. Formålet med dialogen har været at etablere en fælles, offensiv og forpligtende indsats, med henblik på reduktion af udgiftsstigningen. Kommunerne har her blandt andet rejst nedenstående temaer – der skal ses i forlængelse af det høringssvar kommunen har afgivet til Hospitals- og Psykiatriplan 2020.

 

Der har været en stigning i antallet af indlæggelser i Planområde Nord. Imidlertid ses der ikke at ske en tilsvarende udbygning af kapaciteten på Nordsjællands Hospital. I de kommende år forventes en yderligere stigning i andelen af ældre, hvilket også må skabe et behov for øget kapacitet.

 

Kommunerne har den bekymring, at et stigende antal indlæggelser med samme antal sengepladser kan generere en meraktivitet. Dvs. flere og kortere forløb, med højere risiko for genindlæggelser. Ved genindlæggelser afregnes kommunerne for to indlæggelser.

 

Sker der ikke en udbygning af kapaciteten, må alternativet fx være flytning af specialer mellem sygehuse, Kommunerne har den bekymring, at dette kan medføre en yderligere stigning i KMF, ved at der vil ske flere overflytninger.

 

Der er et betydeligt ledelsesmæssigt og politisk behov for, at Region Hovedstaden påtager sig at skabe den nødvendige transparens og dokumentation for, at kommunerne ikke på grund af faktureringspraksis eller fejlregistreringer, har en større kommunal medfinansiering, end der faktisk kan henføres til de behandlinger borgerne i kommunerne modtager. Der florerer mange udokumenterede historier om dette, som det vil være hensigtsmæssigt enten at få afkræftet eller gjort noget ved.

Kommunerne har samtidig opfordret Region Hovedstaden til at medvirke til, at der skabes mere transparent i det konkrete indhold i medfinansieringen. Kommunerne har adgang til overordnet statistik, men den konkrete fakturering der sker af kommunerne, indeholder ingen oplysninger om hvad der konkret betales for. Denne problemstilling er ens i hele landet.

 

Administrationen har desuden en vedvarende opmærksomhed på, hvorledes indlæggelser og genindlæggelser kan forebygges med egne kommunale indsatser. Der er redegjort nærmere for dette i sagsfremstillingen til Byrådet i januar 2015. Fokus er særligt på Tidlig Opsporing af ændringer i borgerenes helbredstilstand, Triage, kompetenceudvikling af personalet, styrket dialog med Almen praksis, rehabilitering og indsatser i regi af Ældrepuljen (faldforebyggelse, ernæringsscreening mv.).

Bevilling

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet vil indgå i budgetrevisionen pr. 30/4 2015.

Retsgrundlag

Sundhedsloven

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-05-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Godkender Social – og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.131 - Væksthus Hovedstadsregionens årsberetning

Sagsnr.: 15/12932

 
Thomas Bak (V)

Beslutningstema

Væksthus Hovedstadsregionens årsberetning fremlægges til udvalgets orientering.

I forbindelse med fremlæggelsen af årsberetningen giver sagen et overblik over den enstrengede iværksætterindsats i regi af Væksthuset og Iværksætterhuset og dets samspil med det kommende Iværksættermiljø i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Væksthus Hovedstadsregionens årsberetning

Region Hovedstadsregionen blev i 2014 kåret af EU til at have det bedste iværksættermiljø blandt Europas 125 regioner bl.a. ved at stimulere iværksættermentaliteten og sikre iværksætterne det rigtige vækstmiljø. Det fremgår af Væksthuset årsberetning. I årsberetningen fremhæves Væksthuset resultater, som er med til at understøtte vækstmiljøet. I 2014 at opnåede Væksthuset resultaterne:

  • Væksthusets kunder havde 13 % vækst i beskæftigelsen, mens lignende virksomheders beskæftigelse steg 5 %
  • Kundernes omsætning voksede med 36 %, hvor lignende virksomheder havde 7 % stigning i omsætningen
  • Kundernes eksport steg sidste år med 35 %, mens eksporten voksede med 29 % hos lignende virksomheder

I 2014 var Væksthuset i kontakt med mere end 4000 virksomheder og iværksættere fordelt på:

  • 650 vækstforløb
  • 1567 deltagere til events og konferencer
  • Mere end 2000 deltagere i projekter og udviklingsforløb
  • 875 iværksættere har fået 1:1 sparring

Væksthuset har desuden varetaget flere vækstskabende projekter fx OPALL – offentlige-private alliancer, hvor 77 virksomheder og kommuner har deltaget bl.a. Fredensborg Kommune. Årsberetningen kan læses i bilaget ”Væksthus Hovedstadsregionens årsberetning 2014”. En samlet oversigt over Væksthuset aktiviteter fremgår af bilaget ”Væksthuset, kommunerapport 2014 – Fredensborg”. Heri fremgår desuden, at Væksthusets i Fredensborg Kommune i 2014 havde:

  • 12 vækstforløb
  • 81 lokale virksomheder deltog i events.
  • 67 virksomheder deltog i et projektforløb.

Overblik over den enstrengede iværksætterindsats

Iværksætterne i Fredensborg Kommune kan benytte den enstrengede iværksætterindsats, som sker i regi af Væksthuset og Iværksætterhuset.

Væksthus Hovedstadsregionen er et af landet 5 væksthuse. Væksthusene har til opgave uvildigt og gratis – sammen med den enkelte virksomhed – at kortlægge virksomheders muligheder og barrierer for vækst. Væksthuset skal henvise til private og offentlige tilbud, der kan hjælpe virksomheder med at realisere deres vækstpotentiale.

Væksthusene skal være knudepunkter i et sammenhængende rådgivningssystem og bidrage til en styrket vækstkultur. Væksthusene skal skabe samarbejde mellem relevante aktører og tage initiativ til arrangementer, som styrker vækstkulturen.

Væksthusene kan udvikle – og som operatører gennemføre – projekter, udbudt af staten, regionerne, EU, der udløser uudnyttet vækstpotentiale og skaber vækstmuligheder for virksomhederne.

Væksthusenes aktiviteter må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til private aktører


Væksthuset ejes af de 29 kommuner i regionen og blev stiftet af kommunerne i 2007 på baggrund af aftaler mellem regeringen og KL. 1. januar 2011 overgik også finansieringen af væksthusene til kommunerne, der kompenseres via bloktilskuddet.


Styringen af Væksthusene er fastsat i den årlige nationale aftale for Væksthusene mellem KL og Økonomi- og Erhvervsministeren. De regionale aftaler indgås mellem KKR’erne og De regionale væksthuse. Endelig indgår hver kommune og Væksthusene lokale samarbejdsaftaler.


Udover Væksthuset kan kommunerne jf. Erhvervsfremmeloven tilbyde såkaldt lokal erhvervsservice. Det er et grundlæggende tilbud til iværksættere om forhold som fx skat og markedsføring. Fredensborg Kommune gik i 2012 sammen med 8 nordsjællandske kommuner og Væksthuset om at etablere Iværksætterhuset. En styregruppe med én repræsentant fra hver af de 9 kommuner varetager aftalen om Iværksætterhuset. Kommunerne finansierer Iværksætterhuset med 6 kr. pr. borger. Iværksætterhuset huses af Væksthuset, og de har bl.a. fælles markedsføring og administration. Iværksætterhuset udfører den lokale erhvervsservice i de 9 kommuner på vegne af de 9 kommuner. Iværksætterhuset afholder iværksætterkurser, 1:1 sparring og start-up caféer mm.


Med etableringen af Iværksætterhuset og samspillet med Væksthuset sikres et énstrenget system. Dermed er de 9 kommuner med til at undgå suboptimering i erhvervsfremmesystemet, idet kommunerne ikke skal udvikle, etablere og drive iværksættervejledning. Samtidig sikredes sammenhæng i systemet idet Iværksætterhuset kobles op på Væksthusets kompetencer, og der sikres én indgang til iværksætter- og vækstvejledning.


Samspil med Energicenter og Iværksættermiljøet

Efter etableringen af Energicenter og Iværksættermiljøet i Fredensborg Kommune skal der sikres en sammenhæng mellem Væksthuset og Iværksætterhuset og Energicenter og Iværksættermiljøet. Konsulenter fra Iværksætterhuset får sin gang i Iværksættermiljøet. Iværksætterne i Energicenter og Iværksættermiljøet får adgang til 1:1 sparringer med konsulenter fra Iværksætterhuset.

Iværksætterhuset afholder sammen med kommunen startup-cafeer og startup-møder på rådhuset. Disse møder skal fremover afvikles i tilknytning til Energicenter og Iværksættermiljøet på Rådhuset.

Ved at styrke sammenhængen mellem det konkrete iværksættermiljø på rådhuset og Væksthuset og Iværksætterhuset, får kommunens iværksættere adgang til kvalificeret viden og dermed mulighed for at udvikle sig og skabe virksomheder, der vækster.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Erhvervsservice er omfattet af erhvervsfremmeloven lov nr. 602. Jf. kap. 6 § 12 kan kommunerne gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder.

Det anføres, at ydelserne ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 12-05-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Anbefaler Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalgets indstilling.

Nr.132 - Orientering

Thomas Bak (V)

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Møde med Folketingets transportudvalg

Møde med minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen

Temamøde forud for byråd om almene boliger

Generalforsamling forsyningen byrådsmøde maj

Orientering om forlig

Orientering om familien Jul

Nr.133 - Sager behandlet på lukket møde

Thomas Bak (V)

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 134 ”Ny anvendelse af Jobhuset, Byvejen Nivå”


Sag nr. 135 ”Mariehøj 483 – arealoverførsel”


Sag nr. 136 ”Eventuel overdragelse af areal til Fredensborg Affald A/S”


Sag nr. 137 ”Restaurant Trekosten – lejeaftale – lejeaftale om udendørs terrasse”


Sag nr. 138 ”Ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og udvidet åbningstid”


Sag nr. 139 ”Ansøgning om alkoholbevilling”