15-06-2015 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

Nr.140 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Dagsordenen blev godkendt.


Fraværende: Per Frost Henriksen (A)

Nr.141 - Revisionsberetning vedrørende regnskab 2014

Sagsnr.: 15/6447

 

Beslutningstema

Revisionsberetning for årsregnskab 2014 fremlægges til godkendelse.


Revisionen deltager ved Registreret revisor Michael Nielsen og ledende revisor Anne Rønnebek under punktets behandling i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling og økonomi

BDO Kommunernes Revision har gennemgået og godkendt Fredensborg Kommunes regnskab for 2014 samt påtegnet regnskabet uden forbehold og bemærkninger for andet år i træk.

 

Beretningen for regnskab 2014 er samlet både for den løbende revision og den afsluttende.

 

Revisionens overordnede konklusion er, at Fredensborg Kommune har et stærkt fokus på økonomistyringen. Det gælder både den overordnede og den daglige økonomistyring. Revisionens vurdering er endvidere, at der løbende bliver arbejdet på at forstærke arbejdsgange og udvikle kompetencer til at imødekomme de skiftende krav fra lovgivningen.

 

 

Mens den afsluttende revision ikke indeholder bemærkninger, så har den løbende revision givet anledning til 2 bemærkninger:

  • Fredensborg Kommunens håndtering af befordringsgodtgørelse har ikke været tilstrækkeligt dokumenteret med hensyn til adresseoplysninger på start og slutpunkt. 
  • Det er revisionens vurdering, at områder med statsrefusion generelt administreres hensigtsmæssigt, men på fire områder med statsrefusion er der fundet konteringsfejl, manglende eller utilstrækkelig dokumentation – journalføring og manglende opfølgning. Det gælder områderne Fleksløntilskud, hjælp i særlige tilfælde til integrationspersoner, uddannelseshjælp og revalidering. Manglerne er af administrativ karakter og har ikke betydning for borgere.

Administrationens opfølgning på de to bemærkninger fremgår af bilag til sagen.   

Revisionen har i løbet af året foretaget uanmeldt beholdningseftersyn, hvor det revisionens opfattelse, at der er etableret en betryggende forretningsgange på området som sikrer en løbende afstemning af balancens poster.

 

Endvidere er der på sædvanlig vis gennemført en temarevision, der i 2014 omhandler kommunernes bevilling af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud 2015. For så vidt angår løntilskud har revisionen konstateret, at der ikke i alle sager foreligger dokumentation i form af blanketter i sagerne. Fejlene vurderes dog ikke at have betydning for korrekt hjemtagelse af refusion på områderne. Det er endvidere revisionens vurdering, at kommunen har taget de nødvendige tiltag for at sikre at fejlene ikke sker fremadrettet.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Budget og Regnskabssystem for kommuner.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Ingen.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Offentliggørelse af det godkendte regnskab på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At revisionens beretning og administrationens orientering om opfølgning herpå tages til efterretning.
  2. At det endelige regnskab godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.


Økonomiudvalget udtrykte stor anerkendelse til administrationen for den gode økonomistyring.

Nr.142 - Udmøntning af bygningsanalyse på kultur- og fritidsområdet på baggrund af høring

Sagsnr.: 14/29739

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til hvilke optioner administrationen skal arbejde videre med frem til den endelige godkendelse ved det først kommende møde i Byrådet.


I marts blev økonomiudvalget forelagt 6 mulige optioner for bygningsoptimering, som administrationen peger på som en udmøntning af bygningsanalysen i fase 1. Optionerne har derefter været i offentlig høring frem til d. 11. maj 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Arbejdet med bygnings- og lokaleoptimering blev først iværksat i forlængelse af budgetseminaret forår 2013. Økonomiudvalget godkendte i august samme år et kommissorium for en eksternt udført bygningsanalyse på skole- og dagtilbud, samt kultur- og fritidsområdet.


SIGNAL-arkitekterne blev valgt til opgaven, og analysen blev gennemført i februar-marts 2014. SIGNAL-arkitekterne fremlagde resultaterne for Økonomiudvalget i maj, og for Byrådet på et temamøde i juni.


Analysen viste, at der kunne identificeres ledig lokalekapacitet på flere lokale kategorier på skolerne og generelt for lokaler til rådighed til aftenskole- og fritidsaktiviteter. SIGNAL-arkitekterne anbefalede derfor blandt andet, at man øger sambrug af bygninger, fx ved at samle flere aktiviteter på skoler.


På baggrund af analysen iværksatte Økonomiudvalget et arbejde med at komme med konkrete anbefalinger til udmøntning af bygningsanalysen.

Det arbejde skal bl.a. bidrage til en besparelse på ejendomsdriften, som er indlagt i budgetforliget 2015-2018 på 2,20 mio. kr. 


Økonomiudvalget godkendte efterfølgende en proces, hvor man i en fase 1 fokuserer på løsningsmodeller for bygningsoptimering på kultur- og fritidsområdet, mens man i fase 2 undersøger muligheder for bygningsoptimering på skole- og dagtilbudsområdet.


Administrationen har på den baggrund gennemført et større dataindsamlings- og analysearbejde af bygningerne på kultur- og fritidsområdet, og i marts 2015 forelagt 6 optioner for Økonomiudvalget, der indebærer hhv. afhændelse, opsigelse eller nedrivning af bygninger og forslag til nye lokaliteter for brugerne.


Høring

Optionerne blev efterfølgende sendt i offentlig høring hos de berørte brugere og annonceret på hjemmesiden i perioden 26. marts 2015- 11. maj 2015. Administrationen har modtaget 23 høringssvar. Se bilag 1 med indkomne høringssvar.


Sideløbende med høringen har administrationen kontaktet de specifikke brugere, hvis aktiviteter måtte blive berørt af optionerne, således at det er sikret, at brugernes synspunkter og viden omkring bygningerne er grundigt afdækket. Derudover har Fritidsforum behandlet sagen på et møde d. 26. marts 2015.


Generelt for høringssvarene er, at fritidsbrugerne føler sig stærkt knyttet til de huse, som de benytter til deres aktiviteter. Brugerne ser en række udfordringer i forbindelse med sambrug af bygninger med andre fritidsbrugere, skoler og børnehuse. Udfordringerne handler primært om fleksibilitet i adgang og brug, manglende rengøring, og mulighed for aflåst opbevaring. 


I nedenstående gennemgang af optionerne har administrationen på baggrund af høringssvarene til de enkelte optioner foretaget en ny vurdering af optionen.


Generelt set vurderer administrationen, at der i langt de fleste tilfælde kan findes løsninger på de udfordringer, brugerne peger på, som muliggør sambrugen. Administrationen vurderer, at der er kapacitet og egnede faciliteter i skole og fritidshjem, som kunne komme fritidsbrugerne til gavn. Derfor er det også essentielt for at kunne optimere bygningsmassen, at der etableres mere sambrug mellem skole/børnehuse og fritidsbrugere/foreningsliv. Samtidig kan der også være fordele ved at få foreningsliv mm. ind på skoler, både for foreningen som evt. kan rekruttere nye medlemmer, og for eleverne som introduceres til forskellige aktiviteter og fællesskaber. Øget sambrug kan desuden medføre øget kvalitet og opgradering af udstyr til skole ved, at fritidsområdet er med til at levere det udstyr som anvendes på skolerne fx nyt klaver. Etablering af dialog og samarbejde mellem skole/børnehuse og de respektive foreninger er således centralt for at optionerne kan gennemføres.


Optioner på baggrund af høringssvar

Administrationen har på baggrund af høringssvarene vurderet optionerne på ny og tilpasset dem i det omfang, som det vurderes nødvendigt. Overordnede budskaber fra høringssvar og administrationens vurdering fremgår af nedenstående gennemgang, men kan læses i detaljer i bilag 1 ”Indkomne høringssvar vedr. bygningsoptimering” og bilag 2 ”Notat – Optioner for bygningsoptimering på kultur- og fritidsområdet (fase 1) – revideret version”.


Optionerne er ikke afhængige af hinanden og kan frit vælges til og fra. Det bemærkes desuden, at forslag til hvor aktiviteterne kan flyttes til, er med forbehold for, at den endelige placering sker i forbindelse med den årlige sæsonfordeling og i samråd med de specifikke brugere.


Option 1 – Salg af Strandlyst Foreningshus og bedre udnyttelse af klub, fritidshjem og bibliotek

Denne option indebærer, at Strandlyst Foreningshus sælges, og at aktiviteterne flyttes til hhv. det ny idrætscenter, Humlebæk Skole og Fritidshjem og biblioteket.


Der er modtaget 12 høringssvar ang. denne option. Af høringssvarene fremgår det, at brugerne af Strandlyst føler sig tæt knyttet til stedet, hvor de har holdt til i mange år. Der lægges stor vægt på dets unikke placering, roen i huset til fordybelse og trygheden ved at have materialer, instrumenter ol. stående, fordi der er en gensidig respekt imellem brugerne omkring hinandens ting. Huset beskrives derudover som samlingssted for borgerne i lokalområdet. Det fremgår endvidere, at brugerne især de ældre vil se det som en stor ulempe, at de vil få længere til deres aktivitet, hvis Strandlyst sælges.


Administrationen vurderer, at bevægelsesaktiviteterne ikke egner sig godt til Strandlyst, og at man med fordel kan benytte sig af de nybyggede faciliteter i Humlebæk Idrætscenter. Administrationen vurderer desuden, at skole og fritidshjem har de ønskede faciliteter til rådighed, som der er behov for til de kreative og musiske aktiviteter. Sambrug af disse faciliteter kræver koordinering og samarbejde med skoler og børnehuse.


Det er fortsat en udfordring at finde placering af bådeklubbens joller og kajakker. Bådeklubben ønsker at udvide havnen mod syd og placere deres både der. Kommunen er ikke forpligtet til at stille plads til rådighed. Kommunen vil undersøge alternative muligheder på havnen fx inddragelse af parkeringspladser. Det vil dog formentlig være på bekostning af andre brugere på havnen.


Sletten Beboerforening har fremført forskellige forslag til brug af huset, herunder at huset udlejes til privat brug eller til beboerforeningen som enelejer. Administrationen har dertil fået forespørgsler på køb af ejendommen. Administrationen vurderer, at der er en række opmærksomhedspunkter i fald, man ønsker at udleje til privat brug eller til en enelejer. Dels skal man undgå en konkurrencevridende situation, hvorfor huset skal udlejes til markedspris og dels kræver det en del administration. Selv om kommunen opnår en markedsleje for ejendommen, vil der stadig være udgifter til drift og administration af ejendommen. Det skal samtidigt understreges, at de nuværende folkeoplysende foreninger, der holder til i huset, ikke fremadrettet vil blive anvist lokaler i Strandlyst, såfremt der er anden ledig kapacitet i byen. Det vil således ikke være muligt for disse foreninger at få refunderet lejeudgiften for brug af huset. Kommunen vil desuden stadig have en opgave med at anvise andre lokaler til disse foreninger.


Administrationen anbefaler på den baggrund, at man udbyder ejendommen til salg. Det anbefales at holde de lokalplanmæssige forhold åbne, sådan at ejendommen kan købes til flere forskellige typer af anvendelse, herunder til privat beboelse, hvilket vurderes at ville give det højeste salgsprovenu.


Option 2 – Salg af Byvejen 10 og 12 og sambrug af spejderhytte

Denne option indebærer, at Det Gule hus og Fiskerhuset på Byvejen sælges og aktiviteterne flyttes til spejderhytten ”Lerhytten”.


Der er modtaget 7 høringssvar vedr. denne option. Af høringssvarene fremgår det, at ejendommene på Byvejen er af ældre dato, og har derfor en lang historie i lokalområdet, og der er et stort ejerskab hos foreningerne til bygningerne, som de også selv vedligeholder indvendigt. De to bygninger bruges som samlingssted, men især også til opbevaring. I høringssvarene bemærkes det, at brugerne er bekymret for, om der er kapacitet nok i Lerhytten til alle tre foreninger. I høringssvar fra FDF Karlebo, som er nuværende bruger af Lerhytten, fremgår, at man er villig til at låne huset ud til andre brugere lejlighedsvist, men at man er nervøse for at miste kapacitet såvel som fleksibilitet ved fast sambrug af huset med andre brugergrupper.

Administrationen vurderer på baggrund af høringssvarene, at alle tre foreninger ikke kan rummes i Lerhytten. Administrationen anbefaler således, at Nive Å’s Lystfiskerforening fortsat flyttes til Lerhytten, mens Naturfredningsforeningen og Karlebo Sogns Jagtforening kan flyttes til Karlebo fx skolen eller børnekulturhuset, hvor der er gode muligheder for synergi og sammenhæng med udeskolen mm.


På den baggrund anbefaler administrationen, at husene på Byvejen nr. 10 og 12 sælges.


Option 3 – Opsigelse af lejemålet Laden og øget sambrug af skole og børnehuse

Denne option indebærer, at lejemålet Laden opsiges, og aktiviteterne flyttes til sale og haller på Nivå Skole samt Børnehusene Nivå.


Der er modtaget 5 høringssvar vedr. denne option. Af høringssvarene fremgår det, at brugerne er bekymret for, om der er den nødvendige kapacitet på de nye lokaliteter og om de kan få anvist det ønskede antal timer. I høringssvar fra Karateskolen og Taekwondoklubben er der ydermere bekymring for at miste medlemmer, hvis man flytter aktivitetens beliggenhed.


Administrationen vurderer, at der er ledig kapacitet til flere af foreningerne i gymnastiksalen på Nivå Skole, i Niverødhallen og/eller Børnehusene Nivå om end det måske ikke vil være muligt at imødekomme præcise ønsker til dag og tidsrum. Det vil ligeledes fortsat være svært at imødekomme Karateskolen og Taekwondoklubbens ønsker til antal timer.


Administrationen har derfor afsøgt mulighed for at kunne tilbyde de to kampsportsforeninger faciliteter på Ungecenter på Møllevej 9, men kan heller ikke her tilbyde det ønskede antal timer.


Administrationen anbefaler, at man ikke på nuværende tidspunkt opsiger Laden, da det er svært at tilbyde foreningerne det ønskede antal timer. Dog anbefales det, at administrationen bemyndiges til at indgå i forhandling med udlejer om inden for gældende kontrakt at optimere anvendelsesgraden med henblik på at opnå en løsning, der kan tilgodese de to kampsportsforeninger behov. Såfremt dette ikke er muligt, vil sagen på ny blive forelagt Økonomiudvalget.



Option 4 – Nedrivning af Foreningshuse Fredensborg og øget sambrug af skole og børnehuse

Denne option indebærer, at Foreningshusene Fredensborg, Nørredamsvej nr. 14 og 16 nedrives.


Der er modtaget 4 høringssvar vedr. denne option. Af høringssvar fra Fredensborg Billardklub fremgår det, at de foreslåede nye lokaliteter ikke imødekommer foreningens specialiserede facilitetsbehov. Billardklubben deltager i turneringer, hvorfor de har behov for flere typer af billarder til de forskellige discipliner og skal leve op til nogle specifikke afstandskrav. Administrationen vurderer på den baggrund, at foreningen vanskeligt lader sig flytte fra Nørredamsvej nr. 14 til de foreslåede lokaliteter eller andre faciliteter i kommunen. Administrationen vurderer således, at drifts- og vedligeholdelsesbesparelserne ved nedrivning af huset ikke står mål med omkostningerne for foreningen.


Af høringssvar fra Madam Mangor fremgår det, at de i perioder har et stort pladsbehov og behov for en lokalitet, hvor de ikke behøver pakke deres ting sammen. Administrationen vurderer, at aktiviteterne i nr. 16 godt kan omplaceres. Fx er der lige nu ledig kapacitet i nr. 20, hvor det vurderes, at der kan gøres plads sådan, at Madam Mangor der i perioder har et stort behov, kan få anvist lokaler.


Administrationen anbefaler således, at optionen tilpasses, sådan at Nørredamsvej nr. 14 ikke nedrives, men at nr. 16 nedrives, og at der skabes plads til flere foreninger i nr. 20.


Option 5 – Nedrivning af Dykkerklubben, Nivå Strandpark

Denne option indebærer, at Dykkerklubben nedrives.


Der er ikke kommet høringssvar til denne option, da der pt. ikke er nogen brugere af huset.


På Fritids- og Idrætsudvalget d. 3. juni 2015 behandledes en sag vedr. en varig løsning på klub- og omklædningsfacilitet til Nivå Pingvinerne. Administrationen har undersøgt muligheder for dels renovering af Nivå Strandpark 11 (Dykkerhuset) og dels nybygning med henblik på, at huset kan tilbydes Nivå Pingvinerne pr. 1. januar 2016. Administrationen konkluderer, at renovering af Dykkerhuset med opholdsrum, to omklædningsrum og et handicaptoilet vil koste ca. 650.000 kr. og nyanlæg med samme faciliteter vil koste ca. 1,0 mio. kr.  Administrationen bemærker ydermere, at Nivå Pingvinerne ikke ønsker at bruge Dykkerhuset til omklædningsfacilitet. Fritids- og Idrætsudvalget besluttede på den baggrund, at den konkrete sag stilles i bero.


Administrationen anbefaler på den baggrund, at nedrivningen af Dykkerhuset gennemføres, da Nivå Pingvinerne ikke ønsker at bruge huset.


Option 6 - Salg af Egedal Medborgerhus og optimal udnyttelse af Byens Hus

Denne option indebærer at Egedal Medborgerhus sælges i 2018, når Byens Hus er færdigopført, og aktiviteterne flyttes hertil.


Der er modtaget 6 høringssvar vedr. denne option. Af høringssvarene fremgår det, at Egedal Medborgerforeningen og Kulturelt Samråd vurderer en belægningsprocent på 65-70 % i snit over et år. Medborgerforeningen oplyser, at belægningsprocenten er beregnet ved at sammenholde antallet af dage, hvor huset er booket hver måned med månedens antal dage (inkl. weekender, eksklusiv juli måned).  Brugerne af huset er meget glade for husets tilbud og nærhed. Medborgerforeningen vurderer ikke, at et Byens Hus kan erstatte Egedal Medborgerhus, ej heller rumme alle husets aktiviteter.


Administrationen har ikke adgang til oplysninger om husets brug i aftentimer og weekender, hvor medborgerforeningen selv råder over bygningen. Administrationen vurderer, at husets indretning ikke er optimal i forhold til formålet, hvilket også er årsag til, at huset får meget lave brugsprocenter i Signal-Arkitekternes beregninger, hvor alle rum i huset vægtes lige meget. Administrationen vurderer, at brugernes facilitetsbehov ikke kan fuldt dækkes i Byens Hus, men at der er ledig kapacitet på både skole og klublokaler i Egedalshallen, klubben mm.


Med byrådets vedtagelse af kassegenopretningsplanen d. 26. maj 2015, som indeholdt et midlertidigt anlægsstop, er Byens Hus sat i bero. Administrationen anbefaler fortsat, at huset sælges, når Byens Hus er opført. Administrationen anbefaler, at man undersøger, hvilke brugere, der kan flyttes til Byens Hus og hvilke der skal findes andre lokaliteter til i Kokkedal.


Økonomi

Administrationen har tilpasset business casen, hvori optionernes samlede rentabilitet er vurderet. Heri er også en økonomioversigt, der viser de alle optionernes rentabilitet over perioden 2015-2018 (se bilag 3 med business case og økonomioversigt).


Business casen viser, hvis administrationens indstilling følges, og optioner 1,2, 4 og 5 gennemføres, giver det en samlet gevinst over perioden på 7,5 mio. kr. og en årlig gevinst på 168.000 kr. fremover.


I budget 2015-18 indførtes et effektiviseringskrav ”Effektivisering af ejendomsdriften” på 0,5 mio. kr. i 2016, 0,7 mio. kr. i 2017 og 1 mio. kr. i 2018 og frem. Med gennemførslen af de fire optioner vil det opfylde 30 pct. af effektiviseringskravet i 2016, 21 pct. i 2017 og 15 pct. i 2018 og frem.


Hvis samtlige optioner gennemføres, giver det en samlet gevinst over perioden 2015-2018 på 12,9 mio. kr., og en årlig gevinst på 654.000 kr.. Med gennemførslen af alle 6 optioner realiseres det fulde effektiviseringskrav i 2016, ca. 80 % i 2017 og ca. 70 % i 2018 og frem.


Hvis byrådet vælger ikke at gennemføre administrationens anbefaling, skal disse besparelser findes andre steder i budgettet.


Implementering af optioner

Gennemførelse af alle optioner på nær option 6 vedr. Egedal Medborgerhus forventes at kunne gennemføres i 2016.


Flytning af aktiviteter vil ske i dialog med brugerne og i forbindelse med den årlige sæsonfordeling.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser såfremt administrationens anbefaling følges.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender at administrationen arbejder videre med option 1, 2, 4 og 5 og fremlægger disse til endelig godkendelse ved det først kommende møde .
  2. At Byrådet bemyndiger administrationen til at indgå i forhandling med udlejer af Laden om, inden for gældende lejeaftale, at optimere anvendelsesgraden med henblik på at opnå en løsning, der kan tilgodese de to kampsportsforeninger behov, og at såfremt dette ikke er muligt, på ny at forelægge sagen for Økonomiudvalget.
  3. At Byrådet godkender, at administrationen, når Byens Hus er opført, undersøger om aktiviteterne i Egedal Medborgerhus kan flyttes og huset sælges.
  4. At Byrådet godkender, at administrationen iværksætter fase 2 vedr. bygningsoptimering på skole- og dagtilbudsområdet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalgte anbefaler punkt 1, 2 og 4, idet realiseringen af option 1, 2 og 5 afventer en endelig model for lokalisering af foreningerne.


De indkomne høringssvar indgår i øvrigt i den videre sagsbehandling, idet administrationen bemyndiges til i samarbejde med foreningerne at sikre valide data for anvendelse af de omtalte bygninger. I samarbejde med foreningerne udarbejdes konkrete forslag til placering og sambrug af alternative lokaliteter, således at dette foreligger ifm den samlede bygningsanalyse.


For såvidt angår punkt 3 afventer dette budgetforhandlingerne.



Liste V og Helle Abild Hansen (I) tog forbehold vedr. salget af Strandlyst.

Nr.143 - Håndtering af indefrosne overførsler fra 2014 til 2015.

Sagsnr.: 15/16729

 

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om håndtering af ansøgninger om frigivelse af indefrosne driftsmidler fra 2014 til 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på sit møde den 26. maj en økonomisk plan til genopretning af kommunens kassebeholdning. Byrådets økonomiske plan indeholder en række konkrete tiltag, der tilsammen skal løfte den gennemsnitlige kassebeholdning til 40 mio. kroner ved årsskiftet.


Et af elementerne i planen er indefrysning af institutioners og centres 5 pct. overførsler på driftsområdet fra 2014 til 2015 på i alt 28,2 mio. kr. Det er besluttet, at de indefrosne midler frigives igen til marts 2016 og til de samme institutioner, som er ramt af indefrysningen.


For at afbøde eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser af indefrysningen besluttede Byrådet at ”reservere” en pulje på 5 mio. kr. af de samlede overførsler til frigivelse i år.


De enkelte institutionsledere har nu gennemgået deres budgetter grundigt for at finde ud af, hvor stor en del af de indefrosne midler, de skal søge om frigivelse af for at undgå uhensigtsmæssige konsekvenser af indefrysningen – en proces, som institutionerne samtidigt er blevet bedt om at inddrage bestyrelserne i.  Det er selvfølgelig kun institutioner, der har fået indefrosset midler, der kan søge på reserven.


Samlet set er der modtaget ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler for 4,2 mio. kr.


I 1.000 kr.

Overførsler

2014 - 2015

Ansøgt om i 5 mio. kr. pulje

Endrupskole

764

200

Fredensborg skole

502

350

Ullerødskolen

449

200

I alt

 

750

 

 

 

Nivågård Børnehave

106

50

Børnehusene Kokkedal

2.010

833

Børnehusene Nivå

2.016

851

Børnehusene Humlebæk

1.254

650

Børnehusene Langebjerg

1.417

695

I alt

 

3.079

 

 

 

Biblioteker

733

248

I alt

 

248

 

 

 

UngFredensborg

114 

114

I alt

 

114

 

 

 

I alt

 

4.191



På de øvrige politikområder er der ikke søgt om at få frigivet overførsler. Det bemærkes, at skolerne har en særlig aftale vedr. skolemøbler, jf. tidliger byrådsbeslutning.


Endvidere kan nævnes, at for politikområde 3: Veje og Trafik, indebærer indefrysningen, at en række indsatser skydes nogle måneder til foråret 2016. Det drejer sig om bl.a. tiltag vedr. trafiksikkerhed (790.000 kr.), forsøg med Flextur (200.000 kr.), forbedring af busstoppesteders serviceniveau (950.000,- kr.) og efterslæbsanalyse (500.000 kr.). På Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets møde i august måned redegøres for de justerede tidsplaner for projekterne. De indefrosne overførsler på politikområde 3 udgør i alt 3 mio. kr.


De samlede ansøgninger holder sig med 4,2 mio. kr. lidt inden for den samlede ”reserve” på i alt 5 mio. kr. Administrationen anbefaler, at det resterende beløb beholdes i reserven, således at hvis der opstår uforudsete ting i institutionerne i den sidste del af året, så vil der være mulighed for at søge om yderligere frigivelse af de indefrosne midler.

Bevilling

I 1.000 kr.

2015

Politikområde 16, pulje

-4.191

Politikområde Børn

3.079

Politikområde Skole

750

Politikområde Unge og Medborgerskab

114

Politikområde Kultur

248

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Byrådet frigiver indefrosne driftsmidler på i alt 4,2 mio. kr. jf. listen ovenfor.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015



Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.144 - Budgetrevision 30. april 2015

Sagsnr.: 15/2968

 

Beslutningstema

Stillingstagen til budgetrevision 30. april 2015 for årene 2015 – 2019, samt den budgetmæssige håndtering heraf.

Sagsfremstilling og økonomi

Budgetrevisionen pr. 30.04.2015 omfatter alle politikområder, dvs. både drift, finansiering og anlæg. Det giver et samlet billede af kommunens budget, forbrug pr. 30. april 2015 og forventet regnskab for 2015.

 

Med budgetrevisionen ansøges samlet for perioden 2015 – 2019 på driften om en merbevilling på 22,6 mio. kr., på anlægsområdet om en merbevilling på 3,4 mio. kr. samt på finansieringsområdet om en mindrebevilling på 3,6 mio. kr. Samlet giver budgetrevisionen over perioden anledning til et kassetræk på 22,4 mio. kr.


Ved genopretningsplanen vedtaget på Byrådets møde den 26. maj 2015, var det antaget, at budgetrevisionen medførte et kassetræk på op til 30 mio. kr. Budgetrevisionen holder sig således inden for den finansiering der på forhånd er blevet tilvejebragt.


Genopretningsplanen vil medføre ændringer i korrigeret budget på alle rammestyrede områder, hvorved det forventede regnskabsresultat for 2015 vil ændre sig. Det har ikke med den korte tidsfrist mellem byrådets møde og dagsordenen til økonomiudvalget været muligt at få de opdaterede tal indarbejdet i budgetrevisionen for så vidt angår forventet regnskab i dokumentationsarkene. Der er imidlertid taget højde herfor i teksten til de enkelte politikområder.

 

Det samlede resultat af budgetrevisionen fremgår af tabel 1. En mere detaljeret gennemgang af de ansøgte tillægsbevillinger for alle politikområder fremgår af bilag 1.

 

Tabel 1. Resultat af budgetrevisionen pr. 30.04.15. hele tusinde kroner 

+ for merudgift og - for mindreudgift/merindtægter

2015

2016

2017

2018

2019

2015-2019

Drift

23.059

-122

-121

-121

-120

22.575

Anlæg

3.286

100

0

0

0

3.386

Finansiering

-3.587

0

0

0

0

-3.587

I alt

22.758

-22

-121

-121

-120

22.374

 

Af tillægsbevillinger på driftsområdet kan blandt andet nævnes:

 

  • På baggrund af nye overenskomster på det kommunale område er der ændringer i prisfremskrivningen af lønbudgetterne. Reduktionen indebærer at lønningerne kun skal fremskrives med 1,38 pct. mod KLs indarbejdede skøn på 2 pct. Beløbene fordeler sig på samtlige politikområder og udgør i alt 6,8 mio. kr. i 2015, der lægges i kassen.

          Beløbet er indarbejdet i det korrigerede budget på politikområderne.

 

  • I budgetforlig 2015-2018 blev det besluttet, at der udover prioriteringsbidraget skulle ske en yderligere effektivisering af administrationen bredt i kommunen med i alt 1 mio. kr. i 2015 fordelt på de 5 største politikområder. Beløbet tilføres kassen.

          Beløbet er indarbejdet i det korrigerede budget på politikområderne.

 

  • På politikområderne Pleje og Omsorg samt Handicap og Socialpsykiatri ansøges om en samlet tillægsbevilling på 22,2 mio. kr. i 2015 til dækning af merudgifter på den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering grundet et stigende antal sygehusindlæggelser. KL forventer, at der vil bliver foretaget en midtvejsregulering grundet højere udgiftsniveau på landsplan på den aktivitetsbaserede medfinansiering. En del af merudgifterne på medfinansieringen på politikområde 13 og 14 vil således blive modsvaret i midtvejsreguleringen. Konsekvenserne for Fredensborg Kommune vil dog først være kendt når økonomiaftalen foreligger omkring 1. juli 2015. 

 

  • På politikområde Handicap og Socialpsykiatri ansøges om en tillægsbevilling på 3,3 mio. kr. i 2015 grundet takststigninger til botilbud til kommunens borgere i andre kommuner, regionen og private. Endvidere søges om 1 mio. kr. til hjemløse.

 

  • På politikområde Borgerservice, politisk og administrativ støtte ansøges om dækning af manglende indtægter vedr. byggesags gebyrer akkumuleret over perioden 2012 - 2014, akkumuleret merforbrug til tinglysning af indefrosne ejendomsskatter samt merudgifter til genhusning på i alt 2,2 mio. kr. i 2015.

 

  • Beredskabet ansøger om en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. i 2015 til dækning af merforbrug i forhold til det årlige bidrag til Nordsjællands Beredskab. Merforbruget skyldes at der ved beregningen af budgetgrundlaget for det fælles beredskab er anvendt 2013 budgettal, hvor der ikke er korrigeret for blandt andet prioriteringsbidraget.

 

  • Der flyttes 1,0 mio. kr. mellem driftsområdet og anlægsområdet.

 

På området finansiering søges om en samlet tillægsbevilling i 2015 på netto -3,6 mio. kr. Heraf vedrører -1,7 mio. kr. midler til dækning af forventede merudgifter på politikområde 11 og 16 til yderligere flygtninge i 2015.

 

anlægsområdet søges om en tillægsbevilling på 3,4 mio. kr. i 2015. Udvidelsen skyldes primært indarbejdelse af budget til Fredensborg Forsynings klimatilpasningsprojekt ”Asminderødgrøften” på 3 mio. kr. men også overførsler fra drift og finansiering. Endelig er der en tillægsbevilling vedr. kunstgræsbaner på 0,5 mio. kr., jf. tidligere beslutning i byrådet herom.


Samtlige frigivelser vedrører tillægsbevillinger i budgetrevisionen og er således afhængige af at denne vedtages i sin nuværende form.

 

Af udgiftsneutrale korrektioner på driftsområdet mellem politikområderne. Her skal nævnes:

  • Udlægning af midler vedrørende Nordsjællands Park og Vej fra politikområde 4 til politikområderne 1, 3 og 5.
  • Regulering af energibudgetterne mellem politikområde 4 og øvrige politikområder.
  • Omlægning af Borgerservice, hvor der flyttes midler fra politikområde 11 og 13 til politikområde 16.

 

Årets resultat, bevillingsreserven mv.

Denne budgetrevision medfører, at der samlet for perioden 2015 – 2019 tages 22,3 mio. kr. op af kommunekassen.

 

Nedenfor er der gjort lidt grundigere rede for budgetrevisionens betydning for årets resultat.

 

Tabel 2 viser de samlede ændringer i resultatet fra vedtaget budget til korrigeret budget.


1.000 kr.

2015

2016

2017

2018

2019

Vedtaget budget

-12.653

-9.859

-10.032

-31.749

-83.537

 

 

 

 

 

 

Tillægsbevillinger:

 

 

 

 

 

Tilbageførsel af fejlindberetning til grundkapitallån vedr. Niverødgården, sagnr. BY14-123

-4.140

 

 

 

 

Køb af Fasangården

0

0

0

0

0

Budgetrevision 30.11.14

40.552

1.648

10.185

3.007

3.318

Likviditetsgenopretning

-26.590

-12.540

-14.540

-11.340

-11.340

Salg af Niverødgården 2.

-2.752

0

0

0

0

Genberegning af forældrebetalingen

-250

0

0

0

0

Placering af det nye plejecenter i Humlebæk

450

-10.000

-14.200

24.200

0

Opfølgning på likviditetsgenopretning (bevillingsreserven)

-12.000

0

0

0

0

Overførsel, drift og anlæg

34.868

0

0

0

0

Nyt lønskøn 2015 (midlertidig indberetning)

-6.762

0

0

0

0

Kasseopretning

-105.253

36.274

-20.940

-17.565

-13.565

 

 

 

 

 

 

Korrigeret budget inden budgetrevision 30.04.15

-94.530

5.523

-49.527

-33.447

-105.124

 

 

 

 

 

 

Budgetrevision 30.04.15

22.758

-22

-121

-121

-120

 

 

 

 

 

 

Korrigeret budget efter budgetrevision 30.04.15

-71.772

5.501

-49.648

-33.568

-105.244

Negativt fortegn er overskud/kasseopbygning. Positivt fortegn er underskud/ kassetræk.


 




Alle politikområderne er anmodet om at se på det forventede regnskab. Det forventede regnskab fordelt på de enkelte politikområder fremgår af bilag 1. 


Af figuren nedenfor kan ses udviklingen i likviditeten efter vedtagelsen af genopretningspakken i maj og budgetrevisionen som indstillet.


Bevilling

De bevillingsmæssige konsekvenser af budgetrevisionen fremgår af nedenstående skema.

 

1.000 kr.

2015

2016

2017

2018

2019

Total drift

23.059

-122

-121

-121

-120

Total anlæg

3.286

100

0

0

0

Total finansiering

-3.587

0

0

0

0

Totalt for alle politikområder

22.758

-22

-121

-121

-120

+ for merudgift/- for mindreudgift

Retsgrundlag

Håndbog i økonomistyring.

Kompetence

Byrådet.

Elektroniske bilag

1)

Bilag 1. Budgetrevision 30. april 2015 (56788/15)

2)

Bilag 2. Ansøgninger om frigivelse af anlægsmidler (71954/15)

Indstilling

  1. At den samlede budgetrevision pr. 30.04.2015 godkendes, herunder at de samlede ansøgte tillægsbevillinger på driftsområdet på 22,6 mio. kr., på finansieringsområdet på minus 3,6 mio. kr. samt på anlægsområdet på 3,4 mio. kr. godkendes som fremlagt.
  2. At ansøgningerne om frigivelse af rådighedsbeløb i 2015 på netto 3,5 mio. kr. godkendes. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.145 - Budget 2016 perspektiver og budgetforbedringer (ØK)

Sagsnr.: 15/7565

 

Beslutningstema

Drøftelse af mål og perspektiver og forslag til budgetforbedringer på udvalgets område.

Sagsfremstilling og økonomi

Med udgangspunkt i drøftelserne fra april seminariet forelægges fagudvalgene mål og perspektiver 2016 til drøftelse.

 

Mål og perspektiver er som sidste år udarbejdet som en præsentation der indledningsvist vil blive kort gennemgået på udvalgets møde.

 

Som en del af ”mål og perspektiver” er samlet op på de ønsker udvalget i løbet af året har videresendt til budgetforhandlingerne. I lyset af den aktuelle økonomiske situation besluttede byrådet den 27. april, at der i budgetoplægget til august ikke afsættes råderum til nye initiativer udover de puljer, der allerede er budgetlagt.

 

Fagudvalgene bør med dette for øje gennemgå deres tidligere fremsendte ønsker og revurdere om der er ønsker, som skal indgå i budgetprocessen til august. I det omfang fagudvalget sender ønskerne videre til budgetforhandlingerne, bør der således peges på konkret finansiering af ønskerne inden for udvalgets område.

Der kan eventuel søges inspiration i det lukkede bilag med forslag til budgetforbedringer.

 

Kataloget med forslag til budgetforbedringer er, jf. byrådets beslutning i april, vedlagt i sin samlede form til udvalgets orientering. Hensigten er, at udvalget får en indholdsmæssig forståelse af forslagene på udvalgets område og får mulighed for at drøfte om kataloget bør suppleres med yderligere forslag. Udvalgets ansvar omfatter politikområderne:

 

15. Beredskab

16. Borgerservice, administrativ og politisk støtte

17. Finansiering

18. Anlæg og salg af ejendomme

 

Politisk stillingtagen til forslagene sker først ved en samlet prioritering til august, når den økonomiske udfordring i budget 2016-2019 kendes.

 

Kataloget indeholder som udgangspunkt forslag svarende til ca. 5 pct. af det samlede budget på hvert politikområde.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At mål og perspektiver på udvalgets områder drøftes
  2. At udvalget - med afsæt i byrådets beslutning i april om at der i budgetoplægget ikke er råderum til nye initiativer - peger på konkret finansiering inden for udvalgets område til de ønsker der sendes videre til budgetprocessen 2016-19 til august
  3. At udvalget peger på eventuelle nye budgetforbedringsforslag, der ønskes medtaget i kataloget til august seminaret.
  4. At udvalget i øvrigt tager kataloget med forslag til budgetforbedringer til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget drøftede det fremlagte materiale som herefter oversendes til de kommende budgetforhandlinger.

Nr.146 - Økonomisk Orientering - Maj 2015

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering pr. 31. maj 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Hovedtallene ultimo maj fremgår af tabellen nedenfor

Tabel 1. Økonomisk Orientering ultimo maj 2015

Økonomi

Maj 2014

Maj 2015

Drift

38,8

40,8

Anlæg

22,1

28,8

Likviditet (12 måneders gennemsnit)

39,7

10,1

Personale

 

 

Sygefravær

5,4

5,3

Lønforbrug

41,7

42


Forbrugsprocenten på driftsbudgettet er ved udgangen af maj 40,8 pct. af budgettet. Det er 0,9 pct. lavere end man måtte forvente med en ligelig fordeling af budgettet(der vil give en forbrugsprocent på 41,7 pct.).
På anlægsområdet var forbrugsprocenten 28,8 pct.

Ved udgangen af maj 2014 var forbrugsprocenten på driftsbudgettet 38,8 pct. mens den på anlægsbudgettet var 22,1 pct.

Der har i løbet af året været en tendens til en stadigt stigende forskel mellem den samlede forbrugsprocent i år og forbrugsprocenten på samme tidspunkt sidste år. Ultimo maj er den forskel indsnævret marginalt, som kan være et første lille tegn på, at genopretningspakken er ved at slå igennem. Effekten skulle gerne være tydelig på næste økonomiske orientering (ultimo juli)

Den høje forbrugsprocent ses særligt på politikområderne Handicap og Socialpsykiatri, Pleje og Omsorg og Veje og Trafik.  Fastholdes dette mønster i næste økonomisk orientering vil økonomien på disse områder blive omtalt lidt grundigere.


På anlægsområdet er forbrugsprocenten 2,7 pct. højere end i 2014 hvilket svarer til 2,7 mio. kr.

Likviditeten var ved udgangen af maj 10,1 mio. kr. mod 12,3 mio. kr. ved udgangen af april og 21,9 mio. kr. ved starten af året. Likviditeten har således været støt faldende løbet af 2015. Efter byrådets vedtagelse af kassegenopretningen per 26. maj 2015 er likviditeten den første uge steget fra 10 til 11 mio. kr. med en opadgående tendens. Med genopretningspakken bør og at likviditeten stige til ca. 40 mio. kr. ved udgangen af året.






 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 1 Udvikling i kommunens likviditet



I Tabel 2 vises kommunens bevillingsreserver i perioden 2015 til 2019. Det fremgår af tabellen at der ikke er bevillingsreserver i 2015 efter anlægsreserven blev lagt i kassen i forbindelse med kassegenopretningen

Tabel 2 Status for kommunes bevillingsreserver

Bevillingsreserver

2015

2016

2017

2018

2019

Driftsreserven

0

14.500

14.500

14.500

14.500

Anlægsreserven

0

10.000

10.000

5.600

10.000


En vigtig parameter for kommunens økonomi er kommunens folketal som fremgår af tabel 3. Folketallet var per 4. juni 39.880. Fredensborg Kommune har dermed oplevet en befolkningsfremgang på 141 personer siden årsskiftet (2. januar). 

Tabel 3. Folketal for Fredensborg Kommune

Demografi

Primo 2015 (2. januar)

10. Marts 2015

7. April 2015

5. Maj 2015

4. juni 2015

Folketal

39.739

39.845

39.858

39.859

39.880


Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.147 - Program og materialer til budgetseminar august 2015

Sagsnr.: 15/13282

 

Beslutningstema

 

Økonomiudvalg og Byråd forelægges udkast til program samt materialeliste til budgetseminariet i september 2015 for at godkende det.

Sagsfremstilling og økonomi

Programmet til byrådets andet budgetseminar lægger op til et seminar over to dage, hvor der drøftes strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune herunder planstrategien for kommunen. Strategidrøftelserne danner grundlag for seminariets efterfølgende økonomidrøftelser, idet det økonomiske udgangspunkt for den fremtidige budgetperiode fremlægges og følges op af politiske drøftelser.

 

På anden-dagen vil rammerne for et kommende budgetforlig blive præciseret og eftermiddagen afsluttes med budgetforhandlinger i forhandlingskredsen. Se vedhæftede program.

 

Materialerne til budgetseminariet fremgår af den vedhæftede materialeliste og indeholder udgangspunktet for den kommende budgetperiode i form af budgetvurdering og understøttende materialer.

 

Herudover vil der indgå materialer, som beskriver rammerne for økonomiaftalen 2016 mellem kommunerne og staten. Der lægges op til at der udarbejdes notater for de tre udfordringer, som indgik i administrationens budgetvurdering i april: refusionsomlæggelsen på beskæftigelse, handicap samt aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

Partiernes spørgsmål vil ligeledes indgå i materialet ligesom et notat der beskriver hvordan ændringer af skatten vil påvirke indtægtsgrundlaget.

 

Fagudvalgene har på deres junimøder peget på sager, som de ønsker, skal gå videre til budgetforhandlingerne. Til slut skal nævnes, at materialet ligeledes vil indeholde det af byrådet bestilte ”Katalog for mulige budgetforbedringer”.

 

I forhold til afholdelsen af budgetseminaret har Folketingsvalget betydet, at forhandlingerne med regeringen om kommunernes økonomi for 2016 ikke bliver færdig foreløbig. KL’s formand har imidlertid meldt ud, at alle forhandlinger er sat i stå ved udskrivelsen af Folketingsvalget, og at der derfor ikke kommer en aftale foreløbig.


Det betyder, at det ikke vil være muligt for administrationen at præsentere et gennemarbejdet talgrundlag og dermed en budgetvurdering med anbefalinger til Byrådet allerede i slutningen af august.


Derfor er budgetseminaret flyttet 14 dage til afholdelse den 4. og 5. september.


KL’s vurdering er, at der er en reel risiko for, at kommunerne først får et brugbart talgrundlag i slutningen af august og at Økonomi og Indenrigsministeriet som konsekvens heraf må rykke datoen for, hvornår kommunernes budgetter skal være vedtaget, til november måned (Den gældende lov siger senest 15. oktober). Hvis den situation mod forventning skulle opstå kan det blive nødvendigt at skubbe tidspunktet for budgetseminaret yderligere.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At programmet for augustseminariet godkendes.
  2. At materialelisten godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.148 - Finansiering af fiberring

Sagsnr.: 13/20639

 

Beslutningstema

Som led i genopretningsaftalen skal der tages stilling til, om kommunen skal indgå en leasingaftale til finansiering af en ny firewall.

Sagsfremstilling og økonomi

Et af elementerne i genopretningsaftalen til styrkelse af kassebeholdningen var på anlægsområdet, hvilket har betydning for færdiggørelsen af fiberringen, herunder udgifter til firewall, hvor man med en leasingaftale kan skyde betalingen af 3,4 mio. kr. fra 2015 til de efterfølgende budgetår.


Beslutningen påvirker ikke tidsplanen for færdiggørelse af gravearbejdet, hvor kommunen allerede kontraktligt har forpligtiget sig.


Med indeværende sag ønskes selve leasingkontrakten godkendt. Med kontrakten modtages udstyret i 2015, mens betalingerne falder i årene 2016-2018.


Budget 2015 lettes således for et likviditetstræk på 3,2 mio.kr. Konkret forslås det at indgå en leasingaftale med variabel rente som skitseret i tabel 1.

Tabel 1. Betalingsplan for leasingaftale 

Beløb i 1.000 kr.

2015

2016

2017

2018

2015-18 i alt

Indtægt/Leaset beløb

-3.188

0

0

0

      -3.188

Afdrag

0

1.068

1.068

1.070

3.206

Rente

0

34

23

11

    68

Netto

-3.188

1.102

1.090

1.081

    86


I beregningen af renteudgiften er det antaget at renten er konstant svarende til niveauet første år som det fremgår af tilbud fra Kommuneleasing (ca. 1 pct.) (Billigste løsning)

Det fremgår af tabellen at leasingaftalen reducerer kassetrækket i 2015 med 3,2 mio. og øger det med 1,1 mio.kr. årligt i årene 2016-18. Samlet set er leasingydelserne finansieret inden for det eksisterende budget. Det samlede budget i overslagsårene på 3,4 mio. kr. er pt. samlet i 2016. Det foreslås derfor at flytte 2,2 mio. kr. fra 2016 og fordele dem ligeligt over 2017 og 2018.


Bevillingen i 2015 er håndteret med genopretningssagen, som blev besluttet på byrådets møde i maj. Bevillingen i denne sag vedrører alene årene 2016-2018. Hertil kommer som nævnt, at leasingaftalen skal godkendes.



Bevilling

 

Beløb er i 1.000 kr.

2016

2017

2018

2016-18

Nuværende budget

3.400

0

0

3.400

Bevilling

-2.200

1.100

1.100

0

Nyt budget

1.200

1.100

1.100

3.400

 

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At der indgås en leasingaftale med Kommuneleasing på 3,2 mio. kr. vedr. firewall til fiberringen.
  2. At budgettet til fiberringen reguleres så det passer med betalingsstrømmene i leasingaftalen, jf. bevillingsafsnittet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Godkender administrationens indstillinger, idet Økonomiudvalget ønsker at bemærke, at forholdet vedr. leasing ikke har været tilstrækkeligt oplyst i forbindelse med genopretningsplanen.


Liste (V) og Helle Abild-Hansen (I) stemte imod leasingfinansiering, idet der ønskes, at projektet skal finansieres af kassen.

Nr.149 - Status efter bymøder Fremtidens Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 14/17375

 

Beslutningstema

Bymøderne er afholdt og Økonomiudvalget orienteres om det videre arbejde med udviklingen af Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Fem bymøder afholdt

I forbindelse med udviklingen af strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune er der nu afholdt fem bymøder med fokus på byernes fremtidige udvikling. Der er afholdt bymøder i de fire bysamfund Fredensborg, Humlebæk, Nivå, Kokkedal og et i landområderne der blev afholdt i Karlebo. 


Bymøderne er afviklet med engageret deltagelse af både borgere og Byråd i samarbejde med væsentlige interessenter fra de respektive bysamfund herunder borgergrupper, foreninger, erhvervsliv og kommunale institutioner. De er arrangeret i et bredt samarbejde mellem de forskellige fagcentre fra den kommunale organisation, hvilket har sikret forankring af projektet af bysamfundene og en stor borgerdeltagelse.


Hovedformålet med bymøderne var at indsamle viden fra en bred repræsentation af bysamfundenes borgere, og det er på alle bymøder lykkedes godt. Den indsamlede viden bearbejdes og analyseres nu af administrationen i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Dansk Bygningsarv. Dette leder frem til et strategiudkast, der skal danne grundlag for drøftelser og prioriteringer på budgetseminaret den 21. august. Borgernes kommentarer og input vil indgå på overordnet niveau som en del af behandlingen af strategiudkastet. 


Nedenfor redegøres kort for bymødernes forløb:


Fredensborg

Bymødet i Fredensborg blev afholdt på Lille Torv og tog udgangspunkt i vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen ’Mit Fredensborg’ vundet af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue. Omdrejningspunktet for mødet var byvandringer med Kristine Jensen til de fem forskellige steder, der tænkes forandret, i Fredensborg Bymidte. Mødet blev arrangeret i tæt samarbejde engagerede borgere, herunder byambassadører og en gruppe borgere der arbejder for, at der etableres en legeplads i byen. Herudover deltog Børnehusene Endrup og Fredensborg.


Omkring 250 borgere deltog i debat og aktiviteter i løbet af de tre timer som bymødet varede.


Landområderne

Bymødet for landområderne blev afholdt på Karlebo Udeskole. Mødet var bygget op om stande med forskellige temaer til debat. Alle stande var bemandet af medarbejdere fra administrationen, der har indsamlet borgernes input.


Ca. 300 borgere var mødt op og deltog aktivt ved de forskellige stande, hvor mange bl.a. markerede forskellige tematiserede udsagn på store oversigtsbilleder af Fredensborg kommune.


Udover de kommunale processtande var der stande med repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, Grønt Råd (stigruppen), Nordsjællands Landboforening, Karlebo Møllelaug, Asminderød-Grønholt-Jagtforening og Forældreforeningen Karlebo Udeskole samt Børnehusene Fredensborg.


Humlebæk

På Bymødet i Humlebæk var temaet ”smag på din by og find opskriften på fremtidens Humlebæk”. Mødet var bygget op som et Folkemøde, hvor kommunale institutioner, borgergrupper, foreninger og erhverv havde forskellige stande med hver deres vision for Humlebæks fremtid. Her deltog Louisiana, Sletten Bådeklub, Humlebæk Gymnastikforening af 1937, VisitNordsjælland Fredensborg, Kulturelt Samråd, Haver til Maver, Byplan Humlebæk / Byens Hus, Frivilligcenter Fredensborg, Humlebæk Kunstforening, Liv i Humlebæk, Humlebæk Skole, Øresund Tennis, Ragnarock, Nybolig Humlebæk og områdeinstitutionerne Børnehusene Langebjerg og Børnehusene Humlebæk.


Der var omkring 400 fremmødte borgere i løbet af dagen, der diskuterede fremtidsvisioner med standeholderne samt deltog ved de kommunale processtande.


Nivå

Overskriften for bymødet i Nivå var ”en aktiv familieby ved vandet” og blev afholdt i Nivå Center med aktiviteter for både børn og voksne. Fra administrationens side var der i styrede workshops lagt op til diskussion af temaerne: Nivå Centrum, kulturarvsmiljøer, natur og infrastruktur. Mødet blev afholdt sammen med lokale frivillige ildsjæle, Danmarks Naturfredningsforening, Nivaagards Malerisamling, Nivå Teglværk, Dansk Cyklistforbund, Nivå Roklub, Øresund Håndbold og Spejderne i Nivå. Fra den kommunale organisation deltog den boligsociale indsats Nivå Nu, Gang i Fredensborg, Ung Fredensborg, Børnehusene Nivå og Biblioteket.


Det er estimeret at omkring 300 borgere deltog, hvoraf mange deltog i administrationens dataindsamlende aktiviteter.


Kokkedal

Bymødet i Kokkedal blev afholdt i samarbejde med Kokkedal Byfest, der arrangeres af Kokkedal på Vej og med ca. 40 deltagende foreninger. Afholdelsen af bymødet i samarbejde med Kokkedal Byfest fungerede godt og sikrede bred repræsentation af byens borgere. 


I Fredensborg Kommunes telt blev der dagen igennem afviklet aktiviteter med fokus på byens fremtidige udvikling. Der var blandt andet politiker speeddating, debat ved Dansk Bygningsarv og et stort kort, bemandet af administrationens folk, hvor borgerne havde mulighed for at markere deres yndlingssteder og hvor i byen der synes der er plads til forbedring. Herudover deltog flere frivillige borgere for at udbrede kendskabet til deres arbejde.


Teltet var meget velbesøgt med stor borgerdeltagelse dagen igennem. Det estimeres at ca. 300 borgere deltog i løbet af dagen. 


Kvittering for borgernes deltagelse

Til alle møder har der været en bred og engageret borgerdeltagelse, hvilket har været et væsentligt succeskriterie for inddragelsesprocessen. Administrationen kvitterer for deltagelsen på forskellig vis. Blandt andet er der blevet bragt et læserbrev i den lokale presse, hvor Borgmesteren på vegne af Byrådet takker for deltagelsen. Herudover kan man som borger læse om det videre forløb med tilblivelsen af strategien på kommunens hjemmeside og på facebooksiderne, hvor der samtidig også her takkes for deltagelsen. 


Processen efter budgetseminar

Strategiudkastet drøftes på budgetseminaret efter sommerferien, og behandles politisk efterfølgende. Herefter kommer strategiudkastet i offentlig høring, hvorefter administrationen indarbejder eventuelle input. Den endelige strategi forventes at foreligge til politisk behandling i december 2015.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

1)    At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.150 - Åben anonym rådgivning

Sagsnr.: 15/14673

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om opgaverne i den åbne anonyme rådgivning skal lægges over til borgerrådgiveren, og den åbne anonyme rådgivning skal ophøre. 

Sagsfremstilling og økonomi

Den åbne anonyme rådgivning:

Som led i implementeringen af kommunens borger- og brugerinddragelsespolitik (vedtaget den 17. december 2007) har der siden 2008 været en åben borgerrådgivning på Rådhuset som supplement til den rådgivning og sagsbehandling, som kommunens medarbejdere dagligt tilbyder kommunens borgere.

I den åbne anonyme rådgivning kan borgerne henvende sig anonymt og få et hurtigt råd og vejledning. Rådgivningen er bemandet med en socialrådgiver og en jurist fra kommunen, begge på tilkaldebasis. Rådgivningen har åben hver mandag kl. 15-17.

I rådgivningen kan juristen give:

      Hjælp til at finde vej i den kommunale organisation

      Rådgivning om borgerens juridiske rettigheder i forhold til kommunen

      Råd og vejledning om formkravene i den kommunale sagsbehandling

•      Råd og vejledning om eventuelle klagemuligheder

I rådgivningen kan socialrådgiveren give:

      Råd og vejledning om, hvad borgeren kan gøre ved en given hændelse i livet (fx fødsel, død, skilsmisse, arbejdsløshed)

      Råd og vejledning om den kommunale sagsbehandling

•      Hvem borgeren skal tale videre med i kommunen

Der føres ikke statistik over fremmødet i den åbne rådgivning, men antallet af henvendelser til den åbne rådgivning har på det seneste ligget på omkring 10 henvendelser om året til henholdsvis juristerne og socialrådgiverne. Antallet af henvendelser til den anonyme rådgivning er også faldet siden oprettelsen af en egentlig borgerrådgiver.

Borgerrådgiverfunktion:

Byrådet besluttede i 2014 at etablere en egentlig borgerrådgiverfunktion, der er forankret direkte under Byrådet.

Formålet med borgerrådgiveren er at styrke dialogen med borgere og kommunen, samt bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed.

Borgerrådgiveren kan

      Vejlede borgeren om, hvor i kommunen borgeren skal henvende sig med sin sag

      Vejlede borgeren om dennes rettigheder ved behandling af borgerens sag

      Hjælpe borgeren til at forstå en afgørelse eller et brev fra kommunen

      Hjælpe borgeren med at formulere en klage over sagsbehandlingen, personalets optræden eller udførelsen af praktiske opgaver

      Vejlede borgeren om, hvor borgeren kan klage over kommunens afgørelser

      Mægle mellem borgeren og en af kommunens ansatte, hvis kommunikationen er gået i hårdknude

•      Viderebringe borgerens forslag til hvordan kommunens sagsbehandling og betjening af borgerne kan blive bedre.

Borgerrådgiveren har afgivet en halvårsstatus til Byrådet den 27. april 2015 og det fremgår heraf, at borgerrådgiveren i statusperioden har registreret 109 henvendelser, der fordeler sig på 51 klagesager og 58 vejlednings- og vejvisningssager.


I statusperioden er registreret i alt 109 henvendelser. Henvendelserne fordeler sig på 51 klagesager og 58 vejlednings- og vejvisningssager. Det nævnes i den forbindelse, at vejledning og vejvisning dækker over mangeartet forhold, der gennemgående er kendetegnet ved, at borgeren søger råd og vejledning om konkrete sager eller hvor de skal rette henvendelse. Sagerne udtrykker den ekstra indgang til kommunen, som borgerrådgiverfunktionen også er ment til at være og har kun i begrænset omfang juridisk karakter.

Som det fremgår af ovenstående ligger opgaverne i den åbne anonyme rådgivning inde som en del af borgerrådgiverens portefølje.

Særligt for så vidt angår socialrådgivernes rådgivning i den åbne rådgivning i forbindelse med særlige hændelser i livet, er det en rådgivning, som medarbejderne i receptionen i Borgerservice også varetager, ligesom borgerne kan rette henvendelse til deres sagsbehandler. 

Den åbne rådgivning blev etableret som en service til borgeren, da der ikke var et andet tilsvarende tilbud i kommunen. Efterfølgende er der oprettet en  borgerrådgiver, som løser de samme opgaver som en del af sin portefølje.

På den baggrund indstilles det, at opgaverne i den åbne anonyme rådgivning lægges over til borgerrådgiveren og at den åbne anonyme rådgivning nedlægges.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At opgaverne i den åbne anonyme rådgivning lægges over til borgerrådgiveren
  1. At den åbne anonyme rådgivning nedlægges.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.151 - Orientering vedrørende anvendelse af Farvergården til midlertidig placering af flygtninge

Sagsnr.: 15/16990

 

Beslutningstema

Orientering vedrørende anvendelse af Farvergården til midlertidig placering af flygtninge.

Sagsfremstilling og økonomi

Farvergården har tidligere været anvendt af Hørsholm og Fredensborg Kommuner som døgninstitution for børn og unge under 18 år. Begge kommuner bidrog med hver 50 % af samtlige omkostninger forbundet med opførelsen.


Fredensborg Kommune ejer ejendommen og har i stedet udstedt et gældsbrev til Hørsholm Kommune på 3.065 mil. kr. svarende til halvdelen af opførelsesomkostningerne.

 
Brugen af Farvergården som døgninstitution for børn og unge er ophørt, og Økonomiudvalget i hhv. Fredensborg og Hørsholm Kommuner besluttede i starten af 2015, at Farvergården skulle sælges. 

Fredensborg Byråd besluttede imidlertid den 30. marts 2015 i forbindelse med vedtagelsen af ”Strategi for boligplacering” at benytte Farvergården til midlertidig placering af flygtninge. Det var oplyst i sagen, at der skulle søges indgået en lejeaftale med Hørsholm Kommune, alternativt skulle Hørsholm Kommune købes ud mod betaling af de nævnte 3.065 mio. kr.  

 
Byrådet har bemyndiget administrationen til at indgå aftale med Hørsholm om anvendelse til formålet.


Fredensborg Kommune har efterfølgende fået en henvendelse fra administrationen i Hørsholm Kommune, som oplyser, at man vil lave et oplæg til Hørsholm Kommunes Økonomiudvalgs møde den 11. juni 2015 om, at den tidligere beslutning om salg bortfalder med henblik på, at Hørsholm Kommune benytter 6 ud af de i alt 12 pladser til midlertidig indkvartering af flygtninge.  

Bevilling

Bevillingsmæssige konsekvenser er uændrede i forhold til administrationens budgetvurdering. Udgifterne indgår i budgetlægningen til 2016-19.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.


Flemming Rømer (O) tog forbehold, idet det ønskes, at der sikres boliger til egne borgere først.

Nr.152 - Kongevejen 29, forslag til ny boligbebyggelse

Sagsnr.: 15/10187

 

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til om kommuneplanens rækkefølgebestemmelser skal ændres.

Sagsfremstilling og økonomi

I Fredensborg by, umiddelbart syd for SuperBrugsen har HusCompagniet A/S erhvervet købsret til en landbrugsejendom, som ønskes bebygget med parcelhuse.


Ejendommen, som har adresse Kongevejen 29, er ca. 60.000 m². Ejendommen anvendes på nuværende tidspunkt til landbrug og er bebygget med stuehus og driftsbygninger.


Ejendommen er omfattet af kommuneplanens rammeområde FB34 der udlægger området til fremtidigt boligområde med følgende bestemmelser:

  • Anvendelse: åben-lav og/eller tæt-lav boligbebyggelse.
  • Maksimal bebyggelsesprocent: 30 % for den enkelte ejendom.
  • Maksimal højde: 2 etager.
  • Mindst 10 % af arealet skal udlægges til større samlet friareal.
  • Langs Kongevejen skal udlægges 25 meter bredt beplantningsbælte.
  • Byggeri skal holdes mindst 50 meter fra Kongevejens midte for at minimere støjgener.
  • Byggeri skal udformes med respekt for den stedlige byggetradition, men kan fremtræde i et nutidigt formsprog og udtryk.
  • Bebyggelse skal indpasses i det omkringliggende terræn med respekt for de landskabelige kvaliteter mellem land og by.

 

HusCompagniet har skitseret en plan for udstykning og bebyggelse af ejendommen med 27 parcelhuse. Planen viser en samlet vejadgang fra Kongevejen og sti-tilslutninger til eksisterende stinet i Vilhelmsro-kvarteret. Den skitserede udstyknings- og bebyggelsesplan er så vidt det kan vurderes på det foreliggende grundlag i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. 

 

Udstyknings- og bebyggelsesforslaget vil kræve tilvejebringelse af en lokalplan.

 

Rækkefølgebestemmelser

Ejendommen er sammen med den sydlige naboejendom omfattet af kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, som angiver i hvilken rækkefølge ny byudvikling skal ske. Formålet med rækkefølgebestemmelserne er et sikre en hensigtsmæssig udviklingstakt som tager hensyn til investorers og kommunens økonomi.

 

Rækkefølgebestemmelserne prioriterer byudviklingen i Fredensborg by i to etaper: I første etape ligger den gamle Asminderød Skole samt areal ved Lindelyvej. I anden etape ligger areal ved Kirkeleddet samt Fredensborg Syd, som den aktuelle ejendom er en del af.

 

Rækkefølgebestemmelserne betyder, at den videre planlægning for området skal afvente projekterne i første etape. HusCompagniet har anmodet om at Fredensborg Kommune ændrer rækkefølgebestemmelserne, så ejendommen kan planlægges og udvikles nu.

 

Bygningsbevaring / SAVE

De nuværende bygninger på ejendommen forudsættes nedrevet. To bygninger på ejendommen blev i 1999 registreret med en SAVE-værdi på 4, og er derfor udpeget som bevaringsværdige i den nugældende Kommuneplan. Ved SAVE-registreringen i 2014 blev bygningerne ikke genregistreret, idet ejerne havde frabedt sig bygningsregistreringen. Det skal således i givet fald undersøges, om bygningerne fortsat kan kategoriseres som bevaringsværdige.

 

Administrationens vurdering

I de seneste år har udbuddet af nye parcelhusområder i Fredensborg by været begrænset til Langkildeparken. Af de i alt 37 grunde i Langkildeparken, som blev planlagt i 2007, er ca. 20 solgt på nuværende tidspunkt, hvilket tyder på en relativt begrænset efterspørgsel på parcelhusgrunde. Om kort tid forventes Lind & Risørs at sætte 23 grunde på den gamle Asminderød Skole til salg, hvilket vil øge udbuddet betragteligt.

 

Det er administrationens vurdering, at udbud af yderligere parcelhusgrunde på nuværende tidspunkt vil være uhensigtsmæssigt. Yderligere udbud vil medføre en risiko for, at udbygningen og indflytningen af boligområderne sker meget langsomt og pletvist. Dette vil efter administrationens vurdering ikke være hensigtsmæssigt, da der erfaringsmæssigt opnås den bedste kvalitet og trivsel i nye parcelhusområder, hvis udbygningen sker kontinuerligt og områderne færdiggøres og indflyttes indenfor en relativt kortere årrække.

 

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at rækkefølgebestemmelserne på nuværende tidspunkt fastholdes, men at sagen tages op igen i slutningen af 2015, når salget af Lind & Risørs grunde (formodentlig) er i gang, og efterspørgslen kan vurderes.

 

Hvis udvalget modsat administrationens anbefaling ønsker at fremme HusCompagniets udstykningsplan på nuværende tidspunkt, skal der fremlægges og vedtages et tillæg til kommuneplanen om ændrede rækkefølgebestemmelser.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommuneplan 2013

Planloven.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At kommuneplanens rækkefølgebestemmelser fastholdes.
  2. At sagen tages op til fornyet overvejelse i slutningen af 2015.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-06-2015

Udvalget vedtog administrationens indstilling.


Thomas Bak (V) stemte imod, idet V ønsker at ansøgningen imødekommes, idet området allerede er udlagt til boligområde.


Thomas Bak (V) begærede sagen i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Drøftelse foretoges.

Nr.153 - Kokkedal Industripark, endelig vedtagelse af lokalplan K104 for et område

Sagsnr.: 11/55948

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan K104 for et område i Kokkedal industripark samt tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på møde den 26. januar 2015 at fremlægge forslag til lokalplan K104 for et område ved Kokkedal Industripark samt tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013 i offentlig høring.

 

Høringsperioden var fra den 4. februar 2015 til den 7. april 2015 og der blev afholdt borgermøde den 26. februar 2015. I høringsperioden indkom der 2 høringssvar.

 

Lokalplanens baggrund

Plan- og klimaudvalget besluttede i februar 2013 at meddele principiel godkendelse til indretning af Kokkedal Industripark 6 til Audi-bilhus på baggrund af en ansøgning fra Semler Audi Detail A/S.

 

Efterfølgende er Kokkedal Industripark 6, med vedtagelse af Kommuneplan 2013, blevet udlagt til butikker for særligt pladskrævende varer.

 

Kokkedal Industripark 6 var tidligere omfattet af Byplanvedtægt 17 – for den sydlige del af Kokkedal vest – som fastlægger områdets anvendelse til mindre industri- og værkstedsformål samt lagervirksomhed. Indretning af bilhus forudsætter derfor ny lokalplan, der muliggør anvendelse til butikker for særligt pladskrævende varer.

 

Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med ejers rådgiver.


Høringssvar fra naboer

Som angivet ovenfor har kommunen modtaget 2 høringssvar fra naboer til det kommende Audi-bilhus. Høringssvarene vedrører følgende forhold: (Administrationens bemærkninger i kursiv)


  1. Der gøres indsigelse mod at lokalplanen giver mulighed for opsætning af mobilantennemast med en højde på op til 30 meter.

(Det anbefales at lokalplanen fastholder muligheden for opsætning af mobilmast, i det der er tale om et erhvervsområde og ud fra et generelt samfundsmæssigt hensyn om at sikre lokaliteter til mobilmaster)


  1. Der gøres indsigelse mod at hæve den maksimalt tilladte bygningshøjde fra 8,5 meter til 12,5 meter. Det er afgørende fra hvilket niveauplan de 12,5 meter måles fra da terrænet på grunden varierer en del.

(se administrationens ændringsforslag nedenfor under punkt 1)


  1. Der gøres indsigelse mod at fjerne beplantningen langs den østlige del af Egedalsvej.

(Lokalplanens § 9 stk. 8 fastlægger allerede, at beplantningen langs den østlige del af Egedalsvej skal fremstå med tæt og skærmende beplantning. Se endvidere administrationens ændringsforslag under punkt 6 nedenfor)


  1. Det foreslås, at det præciseres, at der ikke må monteres og anvendes alarmer med lydsignal.

(Dette er ikke et planspørgsmål, som kan håndteres i lokalplanen. Generelt gælder dog, at miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj skal overholdes.)


  1. Det foreslås, at det indskrives, at der ikke må installeres vaske-/tørreanlæg ud til nordsiden af bygningen.

(Det er planen, at der vaskehal etableres i hovedbygningens østlige ende/facade. Det fremgår endvidere af lokalens § 10 stk.5, at støjende anlæg skal afskærmes, således at støjgener i forhold til boliger og øvrige omgivelser overholder miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.)


Høringssvar og bemærkninger fra ansøger

Semler Audi fremsendt forslag og ønsker til enkelte ændringer i lokalplanen, bl.a. med udgangspunkt i ovenfor nævnte indsigelser. Det drejer sig om følgende:


  1. §6 stk. 3 vedrørende bebyggelsens udformning og placering tilføjes et niveauplan for hvert af byggefelterne, hvorfra den maksimale bygningshøjde måles.

(se administrationens ændringsforslag nedenfor under punkt 1)

 

  1. §7 stk. 5 vedrørende skilte ønskes præciseret i forhold til en revideret skilteplan.

(se administrationens ændringsforslag nedenfor under punkt 2)


  1.  §7 stk. 8 ønskes ændret, så der gives mulighed for opstilling af 4 flagstænger (én for hver ring i Audi’s logo) ud mod Usserød Kongevej i området mellem byggefelt 1 og 3.

(se administrationens ændringsforslag nedenfor under punkt 3)


  1. §8 stk. 2 omhandlende krav om installation af anlæg til opsamling af tagvand til brug for toiletskyl ønskes udtaget. Ønsket begrundes med risikoen for, at der kan opstå lugtgener som følge af brug af regnvand.

(Administrationen er ikke bekendt med lugtgener forbundet med brug af regnvand fra tage til toiletskyl)


Administrationensændringsforslag til lokalplanen

På baggrund af ovenstående indsigelser, forslag og ønsker anbefaler administrationen følgende ændringer i lokalplanen:


  1. At § 6 stk. 3 ændres til:Ny bebyggelse i delområde 1 må maksimalt opføres i 2 etager med en bygningshøjde på 12,50 m målt fra niveauplan 19,40 for byggefelt 1 og 17,40 for byggefelt 2, som vist på kortbilag 2. Mindre bygningsdele som ventilationshætter og skorstenspiber kan i begrænset omfang overskride højdegrænsen med maksimalt 1 meter.

Ny bebyggelse i delområde 2 må maksimalt opføres i 2 etager med en bygningshøjde på 8,5 m målt fra niveauplan 20,50 for byggefelt 3, som vist på kortbilag 2. Mindre bygningsdele som ventilationshætter og skorstenspiber kan i begrænset omfang overskride højdegrænsen med maksimalt 1 meter.”


  1. At § 7 stk. 5 ændres til:Der må placeres et logo-skilt på maksimalt 2,5 m i højden og 6 meter i bredden på hver af bygningernes facader (i alt maksimalt 3 skilte). Logoskiltet kan maximalt bestå af firmalogo inkl. firmanavn. Der må placeres et filial-skilt på maksimalt 1 m i højden og 10 m i bredden på hver af bygningernes facader (i alt maksimalt 3 skilte). Derudover kan der på nordfacade mod Egedalsvej etableres et logo-skilt for værkstedsfunktionen på maksimalt 2,5 m i højden og 6 meter i bredden.

    Der kan etableres henvisningsskilte ved indgange og porte på maximalt 30 cm i højden.”

  2. At § 7 stk. 8 ændres til:Der må opstilles 1 flagstang på max 12 m. mod Kokkedal Industripark. Der må opstilles 4 flagstænger på max 10 m. mellem Byggefelt 1 og Byggefelt 3, som vist på kortbilag 2.”

  3. At principiel placering af flagstænger markeres på kortbilag 2.

  1. At facadeopstalter på side 7 i lokalplanens redegørelsesdel tilføjes terrænkoter og niveauplan hvorfra max. bygningshøjde måles (de 12,50 meter).

  1. At visualiseringer af projektet ændres således, at beplantningen fremstår mere retvisende og bedre illustrerer lokalplanens § 9 stk. 7 og 8 om beplantningsbæltet langs Usserød Kongevej og Egedalsvej.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Beslutning om endelig vedtagelse ag lokalplan K104 og tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013 vil blive annonceret på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At § 8 stk. 2 omhandlende krav om installation af anlæg til opsamling af tagvand til brug for toiletskyld fastholdes.

  1. At lokalplan K104 og tillæg nr. 8 til kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, som administrationen anbefaler i sagsfremstillingen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-06-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Anbefaler Plan,-Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.154 - Forslag til lokalplan H108 - Humlebæk Center 44 (Posthusejendom)

Sagsnr.: 15/14671

 

Beslutningstema

Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan H108 – Humlebæk Center 44.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet besluttede på mødet den 30. marts 2015 at nedlægge et forbud efter Planlovens § 14 mod at der kan etableres en dagligvarebutik på ejendommen Humlebæk Center 44. Ejendommens fremtidige anvendelse fastlægges til offentlige formål.

 

Forbuddet betyder, at Fredensborg Kommune skal udarbejde et forslag til lokalplan for ejendommen inden for en fastsat gyldighedsperiode på højst 1 år. Lokalplanforslaget skal offentliggøres primo juli 2015 ellers bortfalder § 14 forbuddet. 

 

Når Fredensborg Kommune udarbejder en ny lokalplan for ejendommen til offentlige formål kan ejer (Post Danmark) jf. Planlovens § 48 kræve at Fredensborg Kommune overtager ejendommen. 

 

Til orientering kan oplyses, at administrationen har modtaget en klage over § 14 forbuddet, og en sag skal behandles i Natur- og Miljøklagenævnet.

 

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet omfatter den gamle posthusejendom beliggende Humlebæk Center 44 i Humlebæk, og den nye lokalplan skal erstatte bestemmelserne fra den gældende lokalplan H34 – for Humlebæk bymidte. 

 

Lokalplanområdet følger matrikelafgrænsningen på ejendommen, og arealet udgør ca. 2.300 m2.

 

Lokalplanforslaget

Plan- Miljø- og klimaudvalget besluttede den 7. april 2015 principperne for en ny lokalplan, herunder blandt andet følgende hovedtræk:

  • Lokalplanen omfatter posthusgrunden
  • Anvendelsen fastlægges til offentligt formål, fx bibliotek og kulturhus
  • Der sikres byggefelt til nyt byggeri i størrelsesordenen 1.000-1.200 m².
  • Der kan bygges i 4 etager

 

På grundlag af de besluttede principper er udarbejdet lokalplanforslag, som fastlægger ejendommens anvendes til offentlige formål som f.eks. kulturhus og bibliotek.

 

Den eksisterende posthusbygning kan ændres ved til- eller ombygning inden for de anviste byggefelter i kortbilag 2. Lokalplanen giver også mulighed for nedrivning af den eksisterende posthusbygning eller at opføre nyt byggeri på ejendommen.

 

Byggeri må maksimalt opføres i 2 etager inden for byggefelt A (mod eksisterende boligbebyggelse) og i 4 etager inden for byggefelt B (mod jernbanen).

 

Inden for området er placeret en antennemast og lokalplanen giver fortsat mulighed for at etablere antennemaster i området. 

 

Lokalplanbestemmelser omkring ydre fremtræden i byggeri er fra den gældende lokalplan H34 også anvendt i lokalplan H108 for at skabe en sammenhæng i områdets materialekarakter.  

 

 

 

 

Bæredygtighed og Klimatilpasning

Ved nybyggeri og f.eks. ved indretning af uderum skal bæredygtige og klimamæssige løsninger i videst muligt omfang indgå i projektet. Herunder håndtering af regnvand.

 

Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres solenergianlæg på facader og tage f.eks. solceller og solfangere, som ikke må være reflekterende.

 

Trafikale forhold

Adgang til ejendommen sker via den eksisterende centerboulevard, som er udlagt til offentligt vejareal, og via krogerupstien umiddelbart øst for ejendommen.

 

Parkering vurderes til at kunne ske primært på det offentlige parkeringsareal idet parkeringspladserne på boulevarden og bag den eksisterende postbygningen samlet set kan rumme et stort antal biler. Parkeringsbehovet i området blev i forbindelse med lokalplan H34 vurderet samlet og heri indgik også reservation af parkeringspladser til posthusgrunden.

 

Lokalplan H108 stiller krav om at der skal etableres parkeringspladser til personale og lignende i forhold til ejendommens brug og drift.

 

Kommuneplan 2013

I Kommuneplan 2013 er fastlagt følgende rammebestemmelser for området HC1:

 

Anvendelse: Bycenter

Max. Bebyggelsesprocent på 50 % under ét

Max. Højde: 4 etager

 

Andet:

a) Områdets anvendelse fastsættes til centerformål, butikker, liberale erhverv, restauranter, boligformål, offentlige formål, stationsområde, institutioner, bibliotek, kulturhus og parkeringspladser.

 

b) Såfremt målinger af støjbelastningen i området påviser behov for støjdæmpning, skal støjdæmpning etableres med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

 

c) Etageantallet skal være lavere end 4 etager hvor rammeområdet grænser op til eksisterende lavere boliger.

 

d) Min. ¼ af etagearealet skal udnyttes til boligformål.

 

Bestemmelserne i forslag til lokalplan H108 er i overensstemmelse de gældende rammebestemmelser for HC1.

 

Tidsplan for lokalplanudarbejdelsen

Administrationen forventer følgende forløb for lokalplanudarbejdelsen:

  • Juni 2015 - Lokalplanforslag til politisk behandling.
  • Juli-september 2015 - Offentlig høring 8-10 uger.
  • September 2015 - Behandling af høringssvar.
  • Oktober 2015 - Endelig vedtagelse af lokalplan.

 

 

Miljøvurdering

Der er foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

Mulighed for at udvide anvendelsesbestemmelsen

Forslag til lokalplan H108 – Humlebæk Center 44 lægger op til at områdets anvendelse fastlæggelse udelukkende til offentlige formål jf. byrådets beslutning, § 14 forbud samt udvalgsbehandlingen af principper for den nye lokalplan.

 

Ønsker byrådet at sikre mulighed for at ejendommen også kan anvendes til andre formål skal der træffes beslutning herom i forbindelse med behandling af lokalplanforslaget, idet en sådan bestemmelse skal indarbejdes i lokalplanforslaget inden offentliggørelsen.

 

Et eksempel på en relevant anvendelsesbestemmelse for ejendommen kan være: ”Publikumsorienteret service som turistkontor, café, fitness og lignende”.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Retsgrundlag

Planlovens kapitel 5 om lokalplanlægning

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanforslag H108 offentliggøres

Indstilling

1.    At forslag til lokalplan H108 – fremlægges til offentlig høring i henhold til planlovens § 24.

2.    At der ikke foretages en egentlig miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-06-2015

Udvalget anbefaler administrationens indstilling.


Thomas Bak (V) stemte imod, idet V ikke ønskede, at der blev nedlagt § 14-forbud.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Anbefaler Plan,-Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.


Liste V og Liste I stemte imod, idet Liste V og  Liste I ikke ønskede, at der blev nedlagt §14-forbud.

Nr.155 - Revision af regulativ for erhvervsaffald

Sagsnr.: 09/10311

 

Beslutningstema

Med baggrund i de seneste lovændringer på affaldsområdet (affaldsbekendtgørelsen) fremlægges hermed forslag til revision af regulativ for erhvervsaffald, til erstatning for det nuværende regulativ, vedtaget af byrådet den 26. september 2011.   

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund.

Siden 2010 har der været et lovkrav om ensartethed i regulativerne efter en national regulativdatabase og et krav om indrapportering hertil.


Regulativforslaget følger derfor den hidtidige opbygning og disponering, der er fastlagt i Miljøstyrelsens paradigme for standardregulativ, som er en del af affaldsbekendtgørelsen. Regulativet består af to dele: en generel del og en særlig del.


Den generelle del, der er fastlagt af Miljøstyrelsen, sikrer at alle landets kommuner har fælles regler, bl.a. hvad angår definitioner på affaldsområdet, virksomhedernes pligter og rettigheder samt gebyrregler mv.. Kommunen kan ikke foretage ændringer i den generelle del.


I regulativets anden del er alle kommunens indsamlingsordninger beskrevet ud fra kommunens individuelle ønsker og serviceniveau.

 

Bemærkninger.

Det er ordningen for dagrenovation, ordningen for genbrugspladser, ordningen for tømning af olie- og benzinudskillere og ordningen for imprægneret træ, der stilles ændringsforslag til. Endvidere er der udarbejdet nye ordningsbeskrivelser for hhv. bærbare batterier og akkumulatorer samt trykimprægneret træ.


Ændringerne er, som resten af regulativet for erhvervsaffald, udarbejdet i fællesskab mellem Nordforbrændings kommuner. Alle ændringer i teksten i bilag 1 (forslag til regulativ for erhvervsaffald, maj 2015) er markeret med rødt.


Af væsentlige ændringer kan følgende nævnes:


Generel del (§§ 1–8)

I henhold til Affaldsbekendtgørelsen har Miljøstyrelsen foretaget mindre justeringer, redaktionelle ændringer og tilpasninger i den faste tekstdel af standardregulativ.

 

Ordning for dagrenovation og dagrenovationslignende affald (§ 10)

I henhold til Affaldsbekendtgørelsen kan virksomheder med fødevareaffald i original emballage ansøge kommunen om fritagelse fra pligten til at benytte den kommunale dagrenovationsordning, hvis de kan dokumentere, at affaldet overdrages til et godkendt modtageanlæg, der håndterer fødevareaffaldet og originalemballagen i henhold til gældende regler.


Endvidere kan virksomheder, der producerer organisk affald som fx. kasserede madvarer, rester, levninger fra såvel tilberedning og servering af madvarer, vælge at kildesortere det organiske affald og lade dette indsamle særskilt med henblik på materialenyttiggørelse.

 

Ordning for genbrugspladser (§11)

Folketinget besluttede, at den daværende frivillige tilmeldingsordning for virksomheders brug af genbrugspladser skulle udvides, således at alle landets virksomheder har mulighed for at køre på tværs af kommunegrænser og aktivt tilmelde sig den eller de genbrugspladser, de ønsker at benytte. Dette nye krav trådte i kraft d. 1. januar 2013.

 

Samtidig blev der i 2013 indført en fællesordning (Fælleskoncept for genbrugspladser) gældende for de 6 genbrugspladser, der drives af Nordforbrænding, herunder ens affaldsgebyrer for erhverv.


Byrådet vedtog den 17. december 2012, at der skal indgås aftale med Nordforbrænding om fælleskonceptet samt de heraf nødvendige regulativændringer, som fælleskonceptet indebærer.


Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner har tilsluttet sig Fælleskonceptet, og den samme ordning og samme gebyrer gælder i de 4 I/S-kommuner for alle erhvervsdrivende i landet.


Alle virksomheder kan således i dag benytte samtlige genbrugspladser ved at tilmelde sig via et års abonnement eller en månedsbillet.


Ordning for tømning og kontrol af olie- og benzinudskillere (§18)

Driften af ordningen for tømning af olie- og benzinudskillere varetages af Nordforbrænding, der har en aftale med en underentreprenør.


Nuværende ændringer er som følge af, at administrationen har været opmærksom på at kravene til kontrol, der pt. udføres af entreprenøren ikke er hjemlet i affaldsbekendtgørelsen, men i Miljøbeskyttelseslovens § 28. Som følge heraf bliver kravene i stedet fremover stillet i virksomhedernes tilslutningstilladelser.


Ordningen er derfor tilpasset ovennævnte. Desuden er teksten tilrettet så den følger standardformatet i NSTAR (regulativdatabasen).


Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer (§ 20)

I henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal kommunen etablere en ordning for bærbare batterier og akkumulatorer. Ordningen fungerer både som en bringe- og henteordning.


Affaldet kan afleveres til genbrugspladsen eller afhentes i ordningen for ikke-genanvendeligt farligt affald, der drives af Nordforbrænding.


Endvidere kan mindre batterier afhentes i forbindelse med indsamlingen af dagrenovationslignende affald (placeres på låget af affaldsstativet).

 

Ordningen for imprægneret træ (§21)

I henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal kommunen etablere en ordning for imprægneret træ, som ikke kan materialenyttiggøres. Kommunerne kan efter en konkret vurdering anvise affaldet til forbrænding. Det samme gælder kreosotbehandlet træ.


Affaldet skal leveres i separate læs på Nordforbrændings genbrugspladser samt på Toelt losseplads, da denne affaldskategori, således kan neddeles og viderebehandles/forbrændes.


Ordninger i §§ 12, 13, 15, 16 og 22

Der er desuden foretaget mindre justeringer, redaktionelle ændringer og tilpasninger i ovennævnte ordninger.


Andet.

Det skal nævnes, at Nordforbrænding i forbindelse med markering af 50 års jubilæum, den 30. maj 2015, ændrer navn. I skrivende stund er navnet hemmeligt.


Navneændringen vil medføre redaktionelle rettelser af det foreliggende regulativudkast. Ændringerne vil blive påført i forbindelse med regulativets endelig godkendelse i byrådet.    


Økonomi.

Virksomheder fra andre kommuner, der afleverer på genbrugspladserne påvirker ikke umiddelbart økonomien, da de, på lige fod med de øvrige virksomheder, betaler abonnement eller månedsbillet for at aflevere deres affald.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 

Retsgrundlag

Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald. 

Kompetence

Byrådet. 

Kommunikation

Der stilles krav om 4 ugers forudgående høring, inden endelig vedtagelse i byrådet. Det betyder, at administrationen forelægger nærværende forslag til regulativ for byrådet d. 22. juni 2015, med henblik på endelig godkendelse d. 31. august 2015.

 

Efter endelig vedtagelse skal regulativet ifølge lovgivningen offentliggøres ved annoncering f.eks. på kommunens hjemmeside. Efter offentliggørelse skal den vedtagne regulativtekst indrapporteres i Miljøstyrelsens nationale regulativdatabase (NSTAR). Regulativet kan tidligst træde i kraft dagen efter offentliggørelse i regulativdatabase. 


Det er administrationens hensigt at revidere de eksisterende informationer på hjemmesiden, således at de tilpasses regulativets nye bestemmelser.

Indstilling


  1. At det foreliggende ”Forslag til regulativ for erhvervsaffald i Fredensborg Kommune" godkendes og sendes i offentlig høring, samt

  1. At administrationen bemyndiges til at foretage mindre, redaktionelle ændringer i regulativet.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-06-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.156 - Høringssvar til Vandområdeplan 2015 - 2021

Sagsnr.: 15/10353

 

Beslutningstema

Det skal besluttes, om administrationens forslag til høringssvar til statens forslag til ”Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland” kan godkendes.

Sagsfremstilling og økonomi

Naturstyrelsen har den 15. december 2014 sendt forslag til vandområdeplaner for 2. planperiode i 6 måneders offentlig høring indtil den 23. juni 2015. Fredensborg Kommune er omfattet af forslag til vandområdeplan for Vandområde Sjælland.


Vandområdeplanerne 2015-2021 er anden generation af de danske vandplaner. Vandplanerne er statens samlede plan for at forbedre det danske vandmiljø og sikre renere vandmiljø i overensstemmelse med EU´s vandrammedirektiv.  I vandplanen fastlægger staten de vandløb, hvor kommunerne skal gennemføre indsatser for at vandløbene opnår god økologisk tilstand.

 

Forud for udarbejdelsen af forslaget til vandområdeplanerne har der været oprettet seks vandråd for vandområdedistrikt Sjælland (ét for hvert hovedvandopland), der sammen med kommunerne har udarbejdet et forslag til indsatser på vandløbsområdet.

 

Samtlige vandløbsindsatser, som Fredensborg Kommune pegede på i forbindelse med vandrådsarbejdet og som byrådet behandlede den 1. september 2014, er blevet indført i forslaget til vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Sjælland.

 

Indsatserne i vandplanerne finansieres via statslige midler samt midler fra EU. Der er fra statens side afsat ca. 1,4 mio. kr. til indsatser i vandløb i Fredensborg Kommune.


Status for indsatser fra 1. planperiode på vandløbsområdet.

Der er søgt tilskud til åbning af 4 rørlagte vandløbsstrækninger i Donse Å, Grønholt Å og Højsagervandløbet. Der er opnået tilskud til genåbning af strækningen i Donse Å, mens der i første omgang ikke er opnået tilskud til de 3 andre strækninger på grund af manglende midler hos Staten. Der søges om tilskud til disse strækninger i ansøgningsrunden i august 2015. Det bliver imidlertid ikke muligt at realisere genåbningen af Donse Å inden for den tidsfrist, der er givet i tilsagnet fra Staten. Da der er ændret på reglerne for tilskud, således at der gives længere tid til realisering af vandplansprojekterne, vil administrationen, søge om tilskud til projektet igen i ansøgningsrunden i august. Administrationen forventer, at der opnås tilskud til projektet.

 

Administrationens forslag til høringssvar

Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar.

 

I høringssvaret foreslår administrationen, at der udpeges 3 nye vandløbsstrækninger i vandplanen. Det drejer sig om strækninger i:

  • Tjæredamsafløbet
  • Bassebæk
  • Grønholt Å

 

Fordelen ved at udpege nye strækninger er, at der bliver mulighed for at få finansieret vandløbsrestaureringer på strækningerne via statslige og EU midler.

 

Administrationen foreslår endvidere i høringssvaret, at 3 vandløbsstrækninger slettes af udpegningen i vandplanen, idet det efter administrationens vurdering ikke vil være muligt at opnå målopfyldelse for vandløbskvaliteten i disse vandløb.

 

Det drejer sig om strækninger i:

  • Ålemoserenden
  • Højsagervandløbet
  • Humlebækken.

 

Strækningerne kan ses i de vedlagte bilag.

 

Forslaget til høringssvar indeholder desuden forslag om:

  • At ændret vandløbsvedligeholdelse indføres som virkemiddel, da det ellers vil blive svært at leve op til målopfyldelse omkring vandplanter, hvis der ikke benyttes en mere ekstensiv form for vandløbsvedligeholdelse.
  • At de økonomiske referenceværdier, som benyttes til tildeling af tilskudsmidler til vandplansprojekter skal sættes op.
  • At de udpegede vandplansindsatser fra 1. planperiode bør videreføres i 2. og 3. planperiode, såfremt det ikke lykkes at få gennemført disse i 1. planperiode.
  • At retningslinjer, der er udgået i forhold til 1. planperiode, bør genindføres eller på anden vis håndteres i bekendtgørelser eller lign.
  • Retningslinjerne har til formål at understøtte vandplanens indsatsprogram med henblik på at opnå god tilstand i alle vandforekomster og har været vejledende for kommunernes sagsbehandling.

 

Høring i Dialogforum for Vandløb

Administrationens forslag til høringssvar har været forelagt for Dialogforum for vandløb på et møde den 13. april 2015.

 

På mødet fremkom følgende bemærkninger:

 

Fredensborg vandløbslav

De rørlagte strækninger på den øverste del af Grønholt Å, på Tjæredamsafløbet samt den private del af Bassebæk ønskes ikke ny-udpeget i vandplanen, da en åbning af disse er for indgribende for lodsejerne. Især i Tjæredamsafløbet, hvor en genåbning af den øverste del, vil dele marken i 2 dele. Vandløbslavet anbefaler i alle tilfælde, at administrationen tager personlig kontakt til ejere af de strækninger, der ønskes ny-udpeget.

 

Vandløbslavet ønsker ikke, at forslaget om genindførelse af ændret vandløbsvedligeholdelse, skal indgå kommunens høringssvar, da virkemidlet nedsætter vandløbenes vandafledningsevne.

 

Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening

Foreningerne tilslutter sig administrationens forslag om at udpege de ovenfor nævnte rørlagte strækninger, da det vil fremme vandløbenes natur. Foreningerne tilslutter sig ligeledes, at slette de nævnte strækninger af udpegningen, dog med undtagelse af Humlebækken, hvor man i stedet ønsker, at der arbejdes for at øge vandføringen om sommeren.

 

Foreningerne støtter administrationens ønske om, at ændret vandløbsvedligeholdelse skal være et virkemiddel i vandplansindsatsen.


Det reviderede forslag til høringsvar har været sendt ud til Dialogforum for Vandløb efterfølgende.

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at forslag til høringssvar, herunder ny-udpegning af de rørlagte strækninger, bør fastholdes. Det skyldes, at der fremover formentlig ikke vil være mulighed for at ændre i udpegningen af vandløbsstrækninger i vandområdeplanerne, og at det hidtil kun har været muligt at gennemføre indsatser på udpegede strækninger i vandplanen.


Det er administrationens vurdering at der er et godt potentiale for et forbedret vandmiljø i de ovennævnte strækninger. Ved at få strækningerne optaget i Vandområdeplanerne vil det dels være enklere at gennemføre sagsforløb om indsatser på disse strækninger og dels vil der være mulighed for at få indsatserne finansieret via midler fra staten og EU.

 

Administrationen har på baggrund af anbefalingen fra vandløbslavet taget kontakt til de berørte lodsejere på de vandløbsstrækninger, der foreslås ny-udpeget.

 

Det understreges, at en udpegning i vandområdeplanen ikke automatisk betyder, at der bliver fastsat en indsats på vandløbsstrækningen. Hvis der fastlægges en indsats på en af de ny-udpegede strækninger, vil der forinden skulle udarbejdes en konsekvensvurdering i dialog med lodsejeren.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om vandplanlægning og Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Høringssvaret indsendes til Naturstyrelsen.

Indstilling

  1. At forslag til høringssvar til Vandområdeplan 2015 – 2021 for Vandområdedistrikt Sjælland godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-06-2015

Udvalget oversender sagen til Økonomiudvalgets behandling. Forinden Økonomiudvalgets møde behandler administrationen indkomne indvendinger fra vandløbslagene og Plan,- Miljø- og Klimaudvalgets medlemmer gives mulighed for skriftligt at kommentere herpå.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Sagen sendes til behandling i ekstraordinært Plan-, Miljø- og Klimaudvalgsmøde og ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde forud for det kommende byrådsmøde.

Nr.157 - Tillæg 6 til spildevandsplan 2011-20 - Skybrudssikring sikring af et område i Jellerød

Sagsnr.: 15/14993

 

Beslutningstema

Forslag til tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2011-2020, Skybrudssikring af et område i Jellerød, sendes i offentlig høring, herunder stillingtagen til om midler til etablering af beredskabsbrønd mv. der pt. indgår i anlægsstop for 2015 skal overgå til budgetforhandlingerne.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

På Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets møde i april blev det besluttet at udarbejde et tillæg til Spildevandsplan 2011-20 med henblik på at hæve serviceniveauet i et område i Jellerød, så Forsyningen kan medvirke til at skybrudssikre et område bag diget i Jellerød til en 100 års regn.

 

I den forbindelse indgår brug af midler, fra projektet ”XA-00103035 Pumper ved Usserød å/Jellerød”, hvor der var  afsat kr. 157.000. Projektet indgår imidlertid i det anlægsstop, der er besluttet på byrådsmødet den 26. maj 2015.


Forslag til Tillæg til Spildevandsplan

Administrationen har udarbejdet Forslag til Tillæg nr. 6 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-20, som er vedlagt dagsordenen.


I forslaget hæves serviceniveauet i et område bag diget i Jellerød, så der bliver tale om en egentlig skybrudssikring.


I gældende spildevandsplan er der et service niveau for kloakker, som tillader opstuvning til terræn i fælleskloakerede områder hvert 10. år og i separatkloakerede områder hvert 5. år.


Nordlig del

I den nordlige del af området vil vandet samle sig i de lavest liggende haver. Med gennemførelse af tillægget vil den vandmængde, der ved skybrud ikke kan rummes i kloakken eller nedsives, ledes hen til Fredensborg Forsynings pumpestation på Granvænget via terrænændringer og nye ledninger. Fra pumpestationen ledes det ud i Usserød å, da kloakker og bassiner i en skybrudssituation vil være fyldte.


Der er allerede for nogle år siden etableret beredskabsbrønde på to lavtliggende ejendomme i området, hvorfra der kan pumpes i en beredskabssituation. Ved at forbinde brøndene med nye ledninger hen til pumpestationen, kan den overskudskapacitet, der i øjeblikket er i pumpestationen, udnyttes i beredskabssituationen.


For at lede vandet hen til pumpebrøndene er det dog nødvendigt at foretage justeringer på et vejforløb og etablere yderligere en beredskabsbrønd, samt et lille ledningsstykke, ligesom grundejerne med de lavest liggende ejendomme skal foretage terrænændringer, så vandet kan løbe frit. Vejene er private fællesveje. Grundejerforeningen er orienteret om dette og varetager kontakten til de implicerede ejere.


Fredensborg Forsyning sørger for ledningsanlæg i vejen og på egen grund. Evt. justeringer af vejen, som ikke kan klares i forbindelse med ledningsanlæggets etablering, må afholdes af lodsejerne. Fredensborg Forsyning kan kun afholde udgiften til ledninger i vejen og på egen grund.

Fredensborg Kommune har tidligere finansieret de to eksisterende beredskabsbrønde, men pga. af anlægsstoppet er der pt. ikke mulighed for, at kommunen kan finansiere nye tiltag i området. Det vurderes at udgiften til beredskabsbrønd og ledning andrager ca. kr. 100.000.


Sydlig del

I den sydlige del af området, ved Jellerød Parkvej, er det tidligere vurderet, at vandet vil strømme ud mod diget, hvorfor der er lavet små ”lommer”, hvor vandet kan samle sig og sive ned, så regnen er ophørt. Disse er etableret sammen med diget.


Tillægget til spildevandsplanen er baseret på beregninger udført af det rådgivende ingeniørfirma Niras, som vurderer, at der med de foreslåede tiltag ikke opstår skadesvoldende oversvømmelser over 20 cm over terræn ved soklen ved en fremtidig 100 års hændelse. De 20 cm over terræn er i overensstemmelse med grundlaget for kommunens klimatilpasningsplan og er i øvrigt almindeligt anvendt. Som andre steder, er det grundejernes eget ansvar at sikre deres lyskasser, kældernedgange, indgangspartier osv., så de kan modstå 20 cm vand ved soklen.


Forslaget omfatter 193 ejendomme.

 

Gennemførelse af tillægget til spildevandsplanen forventes at kunne ske i 2016. Et tillæg til spildevandsplanen skal behandles i Byrådet og derefter i 8 ugers høring inden endelig vedtagelse. Tillægget vil ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.

 

Økonomi

Der er afsat kr. 157.000 i budget 2015 - anlægsprojektet ”XA-00103035- Pumper ved Usserød å/Jellerød” til brug for skybrudssikring i området. Projektet indgår imidlertid i det anlægsstop, der er besluttet på byrådsmødet den 26. maj 2015. Kommunens bidrag til pumpebrønd mv. er estimeret til kr. 100.000 som administrationen foreslår overgår til genforhandling ved budgetforhandling for 2016.

Bevilling

Byrådet har besluttet anlægstop for projektet ”XA-00103035 - Pumper ved Usserød Å/Jellerød”. Kommunens medvirken til finansiering af beredskabsbrønd mv. anslået til ca. kr. 100.000 overgår derfor til kommende budgetforhandlinger.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelseslovens § 32

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens Kap 3 og 4.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget for så vidt udsendelse i høring af forslaget til tillæg til spildevandsplan.

Byrådet skal vedtage det endelige tillæg.

Kommunikation

Annoncering og udsendelse til Fredensborg Forsyning, Grundejerforeningen og relevante interesseorganisationer

Elektroniske bilag

Forslag til tillæg nr. 7 til Fredensborg kommunes spildevandsplan 2011-20 -  skybrudssikring af et område i Jellerød.

Indstilling

  1. At forslag til tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2011-2020, Skybrudssikring af et område i Jellerød, sendes i offentlig høring.
  2. At udgift til kommunens medvirken til finansiering af beredskabsbrønd mv. anslået til ca. kr. 100.000 overgår til budgetforhandlingerne.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-06-2015

Sagen oversendes til Økonomiudvalget med henblik på finansiering af de 100.000 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.

Økonomiudvalget anbefaler en tillægsbevilling på 100.000 kr. som en teknisk korrektion af kassen.

Nr.158 - Genoptagelse af sagen vedr. forslag til varig løsning af badesikkerhed og klubhusfacilitet til Nivå Pingvinerne

Sagsnr.: 15/8957

 

Beslutningstema

Genoptagelse af drøftelse af borgmesterens forslag til varig løsning af badesikkerhed og klubhusfacilitet til Nivå Pingvinerne på baggrund af beslutning i Økonomiudvalget 23. marts 2015 (sag nr. 67 15/8957).

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget drøftede forslag fra borgmesteren til varig løsning af badesikkerhed og klubhusfacilitet til Nivå Pingvinerne på møde d. 23. marts 2015 (bilag 1).


Borgmesteren anbefalede

1.  At øget badesikkerhed sikres ved at flytte badeaktiviteter syd for høfden ved at anlægge en permanent bro på strandarealet.

2.  At helårsbaderforeningen Nivå Pingvinerne tilbydes Dykkerhuset som foreningshus pr. 1. januar 2016.

3.  At Pingvinbroen nedtages, når den permanente broløsning tages i brug i 2016.

4.  At der opsættes hegn omkring vandskibroen primo 2016.

5.  At der fremlægges en sag i maj 2015 med en mere præcis vurdering af økonomi og finansieringsbehov med baggrund i en detaljeret og fornyet vurdering af renoverings- og etableringsudgifter samt forventede årlige driftsudgifter til de skitserede løsninger. Vurderingen skal ske i samarbejde med Nivå Pingvinerne og Nivå Vandskiklub.


Af protokollen fremgår det, at Økonomiudvalget godkendte borgmesterens indstillinger 1,3,4 og 5, idet spørgsmålet vedr. punkt 2 genoptages på økonomiudvalgets møde i maj 2015. Lars Simonsen (B) og Ulla Hardy-Hansen (C) stemte imod forslaget.


Videre proces efter behandling i ØK d. 23. marts

Administrationen har på baggrund af Økonomiudvalgets indstilling afholdt møde med repræsentanter fra Nivå Pingvinerne om Dykkerhuset jf. punkt 2 og indhentet tilbud på renovering af Dykkerhuset, opsætning af permanent badebro på høfden syd for sejlområdet, nedtagning af Pingvinbro op opsætning af hegn foran vandskibroen jf. punkt 5. Administrationen har været i dialog med vandskiklubben omkring udgifter til materialer til opsætning af hegn foran vandskibroen.


Nivå Strandpark nr. 11 - Dykkerhuset

Administrationen har afholdt møde med Nivå Pingvinerne d. 22. april for i samarbejde med foreningen at få klarlagt deres behov ved indretning af Dykkerhuset.


På mødet fremhævede Nivå Pingvinerne, at foreningens medlemmer på en generalforsamling har truffet beslutning om ikke at acceptere Dykkerhuset som omklædningsfacilitet, idet foreningens medlemmer ønsker omklædning tættest muligt på vandet. Anvendelse af Dykkerhuset som omklædningsfacilitet opfylder ikke dette behov.


På den baggrund har det ikke været muligt for administrationen i samarbejde med Nivå Pingvinerne at udarbejde et konkret forslag til indretning af Dykkerhuset til klubhus med omklædningsfaciliteter.


For overfor Økonomiudvalget at kunne fremlægge en vurdering om forventede udgifter og finansieringsbehov ved renovering af Dykkerhuset jf. borgmesterens anbefaling punkt 5, har administrationen taget udgangspunkt i den eksisterende bygning Nivå Strandpark 11 og udarbejdet et forslag til indretning af foreningshuset, der i sin indretning tager højde for foreningsaktiviteter, hvor der skal kunne klædes om og tages bad.


Der er beregnet to modeller – en model med renovering af den eksisterende bygning og en model med nybygning. Arealet udgør ca. 42 m2. I begge modeller er der regnet på en løsning med opholdsrum, to baderum og et handicaptoilet (Plantegning og vurdering fra administrationen er vedlagt i bilag 2 og 3).


Tabel 1: forventede anlægsudgifter Nivå Strandpark 11

Model

Estimeret udgift (kr.)

Renovering

650.000

Nybygning

1.000.000


Administrationen bemærker, at den beregnede pris på begge modeller er højere end den groft anslåede pris i sagsfremstillingen til Økonomiudvalget d. 23. marts. Den højere pris skyldes, at størstedelen af ombygningen vedrører vådrumsfaciliteter.


I forhold til årlige driftsudgifter efter ibrugtagning af et renoveret Dykkerhus, har administrationen forsøgt at fastlægge et muligt driftsbudget. Der er i dag afsat budget til el (lys og varme) på politikområde 5. Der er ikke afsat budget til vandforbrug. Hvis de årlige udgifter til vand til den offentlige toiletbygning på Nivå Havn lægges til grund, hvor der er mulighed for at bade, er det årlige finansierings behov ca. 16.000 kr. Administrationen anslår, at de årlige merudgifter til forbrugsafgifter beløber sig til ca. 20.000 kr.


Nærhed til vandet

I forhold til Nivå Pingvinernes ønske om nærhed til vandet kan det oplyses, at opmåling af luftfoto viser, at der er ca. 100 m. fra Dykkerhuset til strandkanten.


Administrationen er blevet spurgt til mulighederne for at etablere en omklædningsfacilitet på strandarealet.


Nivå Havn og Strandpark er omfattet af lokalplan nr. 5, som blandt andet fastlægger, hvor der må opføres bebyggelse. Administrationen kan oplyse, at Trekantområdet på den syd-østlige side af adgangsvejen er en del af Strandparken, hvor der i henhold til lokalplanen ikke kan placeres bebyggelse. Ifølge lokalplanen må der kun placeres bebyggelse indenfor byggefelterne på havnearealerne på den nordlige side af adgangsvejen.


Administrationen er også blevet spurgt til det gamle toilethus på stranden og kan oplyse, at toilethuset er med i lokalplanen, hvor huset er beskrevet som offentligt toilet, hvorfor det ikke vil være i overensstemmelse med lokalplanen at etablere faciliteter udelukkende til brug for en forening, hverken som tilbygning eller ombygning.


Permanent broløsning syd for høfden (stenmolen)

Administrationen har indhentet tilbud på etablering af permanent brodække på høfden (bilag 4 og 5).


Administrationen har også undersøgt eventuel pris for etablering af en fritstående permanent bro i samme længde som løsningen med brodække på høfden. Vurderingen fra rådgiver er, at en permanent broløsning i den længde ikke er mulig, hvorfor rådgiver ikke har ønsket at afgive tilbud på denne løsning.


Tabel 2: anlægsudgifter permanent broløsning

Anlæg

Udgift (kr. afrundet)

Bærende konstruktion i stål og brodæk i træ centreret på eksisterende stensætning med beton eller ankerfunderede bærestolper over vandlinje monteret med 1 badetrappe mod Øst og sidebro med badetrappe mod Syd.

275.000


Administrationen anbefaler særligt af hensyn til mindre børn / børnefamilier, at den nuværende bro på strandarealet, der opsættes hver sommer og nedtages hvert efterår, bibeholdes for at sikre et tilbud til denne målgruppe. Trappen på stenmolen forventes at appellere mere til den voksne del af befolkningen. 


Nivå Pingvinerne tilkendegav på mødet med administrationen d. 22. april, at såfremt der etableres hus med indendørs omklædningsfaciliteter ude på den permanente bro, vil de ikke afvise muligheden for at tage Dykkerhus i brug som klubhus men pointerede samtidig, at muligheden for at bruge huset til omklædning ikke ønskes jf. beslutningen på foreningens generalforsamling.


Administrationen tilkendegav, at der inden for den skitserede økonomiske ramme i sagen til Økonomiudvalget d. 23. marts ikke er taget højde for en broløsning med et hus, hvorfor der ikke er indhentet tilbud på en sådan løsning. Af samme grund blev dette forslag ikke yderligere drøftet med de fremmødte repræsentanter fra Nivå Pingvinerne på mødet d. 22. april.

Vedligeholdelsesudgifter til en permanent broløsning

Der henvises til tidligere sag hvor driftsudgifterne er groft anslået til 10.000 – 26.000 kr. årligt. Administrationen har ikke mulighed for at beregne dette tal yderligere.


Nedtagning af pingvinbroen

Administrationen har fået oplyst, at der årligt afsættes ca. 12.000 kr. pr. bro til nedtagning af brodækker på kommunens badebroer om vinteren.


Administrationen vurderer, at afhængig af udgiften til fjernelse af bropillerne, vil udgiften til nedtagning af pingvinbroen koste i størrelsesordenen 20.000 – 30.000 kr. pr. år.


Opsætning af hegn foran Nivå Vandskiklub.

Broen vedligeholdes af vandskiklubben. Brodækket nedtages af klubben hver vinter og opbevares af foreningen. Foreningen har tidligere peget på muligheden for at opsætte hegn med låge, der kun giver adgang for foreningens medlemmer.


Administrationen har via dialog med foreningen modtaget et overslag på indkøb af materialer til den ønskede hegnløsning på kr. 10.000.


Foreningen oplyser, at de gerne, mod levering af materialer, vil stå for at opføre hegnet.


Administrationen konkluderer følgende:


  • At Nivå Pingvinerne ikke ønsker at bruge Dykkerhuset til omklædningsfacilitet.
  • At renovering af Nivå Strandpark 11 kaldet Dykkerhuset med opholdsrum, to omklædningsrum og et handicaptoilet vil koste ca. 650.000 kr. og nyanlæg med samme faciliteter vil koste ca. 1,0 mio. kr.
  • At opsætning af permanent brodække på stenhøfden med to nedgange vil koste ca. 275.000 kr.
  • At nedtagning af pingvinbroen anslås at koste ca. 20.000 – 30.000 kr.
  • At materialer til opsætning af hegn foran vandskibroen vil koste ca. 10.000 kr.
  • At de årlige merudgifter til forbrug til primært vand i et renoveret Dykkerhus estimeres til ca. 20.000 kr.
  • At de årlige udgifter til vedligeholdelse til en permanent broløsning vurderes at koste 10.000 – 26.000 kr. årligt.

Tabel 3: samlet oversigt over anlægsudgifter

Anlæg

Anslået udgift (kr.)

Renovering eller nybygning af Dykkerhuset

650.000 – 1.000.000

Anlæg af permanent brodække på høfden (stenmolen)

275.000

Nedtagning af Pingvinbro

20.000 – 30.000

Indkøb af materialer til opsætning af hegn foran Vandskibroen

10.000

Samlet anslået udgift

955.000 – 1.315.000


Tabel 4: samlet oversigt over forventede driftsudgifter til forbrug og /eller løbende vedligehold

Driftsudgifter

Anslået udgift pr. år (kr.)

Merudgifter / forbrugsudgifter til Dykkerhuset - primært udgifter til vand efter ibrugtagning

20.000

Vedligeholdelse permanent brodække

10.000 – 26.000

Samlet merudgift i alt

30.000 – 46.000


Administrationens samlede anbefaling:

Borgmesterens anbefalinger til varig løsning jf. dagsordenen til 23. marts 2015 tager udgangspunkt i, at Dykkerhuset tilbydes Nivå Pingvinerne pr. 1. januar 2016 og at Pingvinbroen nedtages, når den permanente broløsning tages i brug i 2016. Finansiering af renovering af Dykkerhuset vil på den baggrund skulle ske allerede i 2015.


I lyset af den aktuelle økonomiske situation og lave kassebeholdning, anbefaler administrationen, at der ikke på nuværende tidspunkt afsættes midler til en løsning i 2015 med virkning pr. 1. januar 2016. Hvis sagen genoptages politisk i forbindelse med budgetforhandlingerne 2016, skal der peges på finansiering inden for den nuværende ramme.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At sagen stilles i bero, indtil der er en positiv tilbagemelding fra Nivå Pingvinerne på den tilbudte løsning.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 03-06-2015



Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget at sætte sagen i bero.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Godkender Fritids– og Idrætsudvalgets indstilling.

Nr.159 - Ansøgning fra Sletten Bådeklub om tilskud til arealudvidelse og fornyelse

Sagsnr.: 15/14351

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning fra Sletten Bådeklub om tilskud på 100.000 kr. til planlægning og projektering af arealudvidelse samt fornyelse af klubbens faciliteter på havnen.

Sagsfremstilling og økonomi

Ansøger

Sletten Bådeklub, godkendt folkeoplysende forening i Fredensborg Kommune, søger om tilskud på 100.000 kr. til planlægning og projektering af arealudvidelse samt fornyelse af klubbens faciliteter på havnen. Sletten Bådeklub har i 2015 fået 58.459 kr. i tilskud via Fredensborg Reglerne, heraf 13.700 kr. i grundtilskud, 19.980 kr. i medlemstilskud og 24.779 kr. i træner- og instruktørtilskud. Foreningen har 845 medlemmer.

 

Ansøgningen

Det fremgår af ansøgningen, at Sletten Bådeklub oplever betydelig aktivitetsfremgang blandt ungdomssejlere og kajakudøvere. Det fremgår endvidere at dette indebærer, at det giver positive udfordringer, som klubben gerne vil påtage sig med det formål at sikre og videreudvikle bådeklubben og havnemiljøet.

 

Af ansøgningen fremgår det at udfordringerne er følgende:

  • Opbevaring af materiel, kajakker og joller er begrænset og skal muligvis forlades som følge af kommunens overvejelser omkring foreningshusets fremtid. Klubbens opbevaringsfaciliteter på havnen er i forvejen trængte, og det eksterne lager på Legetøjsmuseet skal bringes til ophør pga. salg.
  • Utidssvarende faciliteter til omklædning og bad for især jollesejlere og kajakroere, da kælderlokalet i foreningshuset er uegnet.

 

I forlængelse af disse udfordringer har klubbens bestyrelse arbejdet med et ideforslag, der indebærer en arealudvidelse mod syd på ca. 2500 m2, samt indretning af opbevaringsfaciliteter til optimistjoller, trailere, kajakker og materiel, samt udbygning af klubbens bygningsmæssige faciliteter til omklædning, bad og undervisning.

 

Der søges kommunen om støtte til det forstående planlægningsarbejde for et projekt med en oveslagsmæssig anlægsinvestering på ca. 5 mio. kr. til arealudvidelse og 1–2 mio. kr. til etablering af bådeklubbens faciliteter.

 

Af ansøgningen fremgår det, at støtten skal bl.a. gå til dækning af kommunikationsmateriale, rådgivende ingeniører og arkitekter, mødeaktiviteter samt andre udlæg, som sekretariatet nødvendigvis må afholde.

 

Hele ansøgningen kan ses i bilag 1.

 

Administrationens bemærkninger og anbefalinger

Administrationen bemærker, at ansøgningens beløb er så stort, at Fritidspuljens restbeløb i 2015 næsten vil blive brugt på denne ene ansøgning.

 

Administrationen vurderer desuden, at ansøgningen som udgangspunkt ikke falder inden for retningslinjerne for Fritidspuljen.

 

Administrationen anbefaler derfor, at ansøgningen ikke imødekommes.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Retningslinjerne for Fritidspuljen.

Kompetence

Fritids- og Idrætsudvalget.

Kommunikation

Ansøger modtager svar pr. Digital Post.

Indstilling

  1. At ansøgningen ikke imødekommes.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 03-06-2015

Udvalget godkendte indstillingen.


Per Frost Henriksen (A), Bo Hilsted (A) og Lars Egedal (V) ønskede sagen indbragt for Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at finansieringen på kr. 100.000 tages af de indefrosne overførsler.

Nr.160 - Godkendelse af behandlingstilbud Blå Kors Humlebæk

Sagsnr.: 13/21042

 

Beslutningstema

Godkendelse af behandlingstilbud til borgere med alkoholmisbrug på Blå Kors Humlebæk efter Sundhedsloven.

Sagsfremstilling og økonomi

Blå Kors Humlebæk, er ekstern privat leverandør og blev af Byrådet godkendt til botilbud og tilbud til hjemløse efter serviceloven i efteråret 2013.


Blå Kors ønsker at udvide tilbuddet om alkoholbehandling, således at borgere har mulighed for en differentieret, målrettet og tilpasset behandling efter Sundhedsloven.


Der fremgår af Sundhedslovens § 141, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af alkoholmisbrugere, og at tilbud skal iværksættes senest 14 dage efter personlig henvendelse.

Behandlingsgarantien, vedrører den sociale indsats, men ikke den medicinske behandling. 

Fristen i behandlingsgarantien kan fraviges, hvis borgeren udebliver fra behandlingsaftaler eller ikke samarbejder omkring indhentning af relevante oplysninger for at få lavet en behandlingsplan.



Målgruppe:

Målgruppen for tilbuddet vil være borgere med komplekse og overlappende problemstillinger, som har langvarigt alkoholmisbrug som primært problem. Borgerne kan dog have sidemisbrug af stoffer, samt psykiatriske problemstillinger.



Behandling:

Behandlingsforløbene vil blive tilrettelagt efter den enkelte borgers problemer og behov, og vil kunne sammensættes individuelt.


Blå Kors vil gerne tilbyde dagbehandling, døgnbehandling og et efterbehandlingsforløb.


Behandlingen vil omhandle medicinsk behandling, der retter sig mod alkoholmisbruget, samt somatisk og/ eller psykiatrisk behandling. Blå Kors har tilknyttet læge og psykiater til at varetage behandlingen.


Indholdet i behandlingen vil, ud over den medicinske behandling, bestå af udredning, individuelle samtaler, gruppebehandling, fysisk træning, ADL- træning, familie- pårørendeinddragelse og undervisning, samt tilbagefaldsforebyggelse i form af efterbehandling.


Takster:

Blå Kors Humlebæk vil tilbyde individuelt, målrettet og differentieret behandlingstilbud - derfor vil der være forskellige priser for de ydelser, som kommunerne køber:


Eksempel på priser kan være som følger:

Deltagelse i målsætningsgruppe én gang om ugen

inkl. opfølgning + 1 måltid                                                600,00/uge

Deltagelse i tilbagefaldsgruppe to gange om ugen

 inkl. opfølgning + 2 måltider                                          1200,00/uge


Dagspris for 5 timer om dagen                                      1150,00

Ugepris for 25 timer pr. uge                                            5773,00                                                                                                                  

Døgnpris                                                                   1553,00


Den specifikke pris for behandlingstilbud vil indgå i samarbejdet med den enkelte kommune omkring indstilling af borger til behandling.




Bestyrelse:

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, hvor Fredensborg Kommune er repræsenteret med 2 medlemmer.



Tilsyn:

Blå Kors Humlebæks øvrige tilbud er omfattet af lov og socialtilsyn. Behandling efter Sundhedsloven er ikke omfattet af denne lov, hvorfor det er Fredensborg Kommune, der fører tilsyn med behandlingstilbuddet efter Sundhedsloven.



Sammenfatning:


Det er administrationens vurdering at Blå Kors er en professionel organisation, og at det faglige indhold beskrevet i ansøgningen er relevant og velegnet til den beskrevne målgruppe. Fredensborg Kommune forpligter sig ikke til at anvende tilbuddet ved en godkendelse.


Administrationen indstiller til godkendelse af tilbud efter Sundhedsloven.

Retsgrundlag

Sundhedsloven

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Blå Kors Humlebæks ansøgning om etablering af behandlingstilbud efter Sundhedsloven godkendes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-06-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.161 - Placering af nyt pleje- og rehabiliteringscenter

Sagsnr.: 14/2152

 

Beslutningstema

Byrådet skal, som opfølgning på høringen af Humlebæk Skole Baunebjerg og Børnehusene Langebjerg, tage stilling til placering af pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet traf den 24. juni 2014 beslutning om at placere det nye plejecenter på idrætsarealet ved Humlebæk Skoles udskolingsmatrikel på Baunebjergvej. På baggrund af følgeinvesteringerne til et nyt idrætsareal blev sagen vurderet til genovervejelse, hvor Byrådet den 30. marts 2015 har truffet følgende beslutning:

 

  • At det nye pleje- og rehabiliteringscenter placeres i Humlebæk. Syd for Humlebæk Skoles udskolingsmatrikel.
  • At der med udgangspunkt i Helhedsplanen for Humlebæk Syd etableres et grønt areal samt en adgangsvej til Humlebæk Syd.
  • At der gennemføres en forudgående offentlighed med henblik på at ændre kommuneplanen.
  • At Humlebæk Skoles nuværende idrætsareal bevares.
  • At Nettomerudgifterne til adgangsvej og prisregulering af byggesum på 4,4 mio. kr. i 2018 finansieres af de ikke disponerede anlægsmidler.
  • At de samlede bevillingsmæssige ændringer mellem årene jf. bevillingstabellen indarbejdes i budgettet.
  • At udgifterne til forundersøgelser og skitseprojekt på 450.000 kr. i 2015 finansieres ved kassetræk underforudsætning af, at der sker en modsvarende kasseopbygning ved salg af Niverødgården 2, jf. særskilt sag på dagsordenen. Alternativt, at der anvises anden finansiering.
  • At udgifterne på 3 mio. kr. til etablering af det grønne areal ved pleje- og rehabiliteringscentret findes inden for pleje- og rehabiliteringscentrets anlægsøkonomi.

 

Ovenstående under forudsætning af, at der ikke var afgørende indvendinger i forhold til placeringen fra Humlebæk Skole Baunebjerg. I den anledning er der indgået høringssvar (bilag1-5) fra Humlebæk Skole Baunebjerg og Børnehusene Langebjerg, hvor det ønskes at pleje- og rehabiliteringscentret som første prioritet placeres på skolens idrætsanlæg. Placeringen af pleje- og rehabiliteringscentret tages derfor op til genbehandling.

 

På baggrund af høringssvarene har administrationen foretaget en opstilling af placeringsvarianter (bilag 6), hvor der ligeledes er indarbejdet oplysning om kloakledninger og vejbetjening fra Boserupvej via ”cirkuspladsen” eller fra Baunebjergvej (bilag 7).

 

Økonomi

Vælges placeringen at være skolens idrætsareal vil der være en merudgift på 3,5 mio. kr. til flytning af kloak og regnvandsledninger samt 5 mio. kr. til etablering af nyt idrætsareal. En samlet udgift på 8.5 mio. kr.

Etableringsudgifterne til nyt idrætsareal er beregnet af Center for Kommunale ejendomme. Det skal bemærkes at skolen mener at udgiften kan anslås til 3 mio. kr.

 

Placeringerne i Humlebæk Syd er i et område som i kommuneplanen er udlagt til boligbebyggelse og som forudsættes vejbetjent ved en forlængelse af Boserupvej. Såfremt der vælges en placering i Humlebæk Syd, skal der således etableres en vejbetjening til området. Ønskes en vejbetjening fra Boserupvej (bilag 3 – alternativ A1) er der en anslået udgift på 4 mio. kr. Ønskes vejbetjeningen fra Baunebjergvej (bilag 3 - alternativ A2 og B) er den anslåede udgift 7 mio. kr. Der skal dog gøres opmærksom på, at der for begge placeringsmuligheder kan være uforudsete udgifter, eksempelvis afhængigt af jordbundsforhold.

 

Samlet vurdering

Administrationen anbefaler, at pleje- og rehabiliteringscentret placeres i Humlebæk Syd – Alternativ A1 (bilag 6). Baggrunden for anbefalingen er:

 

·         At placeringen ikke har nogen konsekvenser for eksisterende friarealer som benyttes af skolen, herunder ikke udløser en udgift til flytning af idrætsareal og kloakledninger.

·         At området, som forudsat i helhedsplanen for Humlebæk Syd og kommuneplanen, kan vejbetjenes ved en forlængelse af Boserupvej, uden etablering af bro/tunnel.

·         At placeringen giver gode muligheder for udeliv og social interaktion på tværs af generationer, blandt andet gennem etablering af et fælles grønt areal, som forudsat i helhedsplanen for Humlebæk Syd.

·         At der kan etableres en relativt regulært formet grund med fleksible byggemuligheder og at området rummer landskabelige kvaliteter.

·         At placeringen åbner mulighed for at både pleje- og rehabiliteringscenteret og skolen kan udvides på sigt.

·         At om end placeringen ikke er skolens og børnehusenes 1. prioritet, så er den klart foretrukket frem for placeringerne A2 og B.

 

Trafiksikkerhed for bløde trafikanter

I høringssvarene udtrykkes bekymring i forhold til at en forlængelse af Boserupvej vil krydse Langebjergstien i niveau og ikke ved hjælp af bro/tunnel. Områderne nord for Langebjergstien er planlagt og udbygget i 1960’erne og 1970’erne, hvor separering af biler og bløde trafikanter blev opfattet som den bedste løsning, pga. den minimale risiko for sammenstød. Senere har problemerne vist sig i form af oplevet utryghed på de isolerede stisystemer og brug af bilvejene som smutveje med meget lav trafiksikkerhed til følge. På den baggrund foretrækkes i dag løsninger med stier langs veje og krydsninger udformet på de bløde trafikanters præmisser (eksempelvis ved hjælp af hastighedsdæmpning, retningsskift og hævede flader). Med brug af disse metoder vil forlængelsen af Boserupvej og krydsningen af Langebjergstien kunne udformes med et meget højt niveau af trafiksikkerhed og tryghed.


Lægehus

En kreds af læger i Humlebæk, har udtrykt ønske om at få etableret et lægehus i forbindelse med pleje- og rehabiliteringscentret. Administrationen er i dialog med lægerne om dette ønske. Kommunen kan dog ikke etablere et erhvervslejemål til dette formål, det beror således på en aftale med det konkrete boligselskab, der skal forestå byggeriet. Muligheden indarbejdes dog i forslaget til ændring af kommuneplan.

 

 

Udvalgenes indstilling

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget bedes udover indstillingen også tage stilling til følgende punkter, som nævnt under de 4 placeringsvarianter (bilag 6):

  • Udgift til flytning af kloakledning.
  • Investering i adgangsvej.
  • Afstand til kollektiv transport.
  • Landskabelige kvaliteter.

 

Social- og Seniorudvalget bedes udover indstilling ligeledes tage stilling til følgende punkter, som nævnt under de 4 placeringsvarianter (bilag 6):

  • Afstand til kollektiv transport.
  • Mulighed for udeliv og social interaktion på tværs af generationer.
  • Mulighed for en eventuel senere udvidelse af pleje- og rehabiliteringscentret.

 

Børne- og Skoleudvalget anmodes om afgive bemærkninger til sagen.

Bevilling

Hvis sagen vedtages som indstillet, er de bevillingsmæssige konsekvenser omfattet af, og håndteret i, Byrådets beslutning af 30. marts 2015.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

At Byrådets beslutning af 30. marts 2015 (som refereret i sagsfremstillingen) fastholdes, men justeres på følgende 3 punkter:

 

1.    At det nye pleje- og rehabiliteringscenter placeres i Humlebæk Syd – Alternativ A1 – vejbetjent fra Boserupvej.

 

2.    At muligheden for et lægehus i tilknytning til pleje- og rehabiliteringscenteret holdes åben, ved at indarbejde det i den forudgående offentlighed vedrørende ændring af kommuneplanen.

 

3.    At forbeholdet vedrørende Humlebæk Skole Baunebjerg og Børnehusene Langebjergs eventuelle afgørende indvendinger mod placeringen bortfalder, da høring af skolen nu er gennemført.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 01-06-2015



Børne- og Skoleudvalget udtaler, at den oprindelige placering på skolens idrætsareal er den mest hensigtsmæssige og at der bør etableres et nyt idrætsanlæg i Humlebæk Syd inden for en overskuelig tid.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-06-2015

Udvalget støtter Børne- og Skoleudvalgets indstilling.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-06-2015

Udvalget anbefaler administrationens indstillinger.


Henriette Brandt Pedersen (Ø) tog forbehold.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.


Lars Simonsen (B) stemte imod og ønsker Børne– og Skoleudvalgets og Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.


Hanne Berg (F) Henriette Brandt Pedersen (Ø) tog forbehold.


Flemming Rømer (O) undlod at stemme, da han mente, at der var kommet nye oplysninger i sagen.

Nr.162 - Beslutningsoplæg fra Kommunernes Kontakt Råd Hovedstaden (KKR)

Sagsnr.: 15/12508

 

Beslutningstema

KKR (Kommune Kontaktråd) Hovedstaden har udsendt tre oplæg til beslutning i byrådet. I oplæggene fra KKR er opstillet skal- og kan opgaver til beslutning.

 

De tre områder omhandler:

 

1. Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet

2. Høring vedrørende fælles uddannelsesstrategi på ni velfærdsuddannelser

3. Fælles opslag om Greater CoPENHAGEN – et erhvervspolitisk fællesskab

 

Sagen skal til endelig behandling på byrådsmødet den 22. juni 2015. Byrådets beslutning sendes den 23. juni 2015 til KKR sekretariatet. 

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning

KKR Hovedstaden har på deres møde den 23. februar 2015 drøftet tre sager, som de anbefalede at sende til behandling i alle byråd/kommunalbestyrelser.

 

Nedenfor gennemgås de tre sager. Til hver sag er der skrevet en indstilling i forhold til, hvad administrationen anbefaler. Først gennemgås tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet, dernæst uddannelsesstrategi og afslutningsvis sag om Greater CoPENHAGEN.

 

1. Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet

I forbindelse med den nye beskæftigelsesreform er De Regionale

Beskæftigelsesråd erstattet af 8 Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De Regionale Arbejdsmarkedsråd har 21 medlemmer, og 5 af medlemmerne repræsenterer Kommune Kontaktrådene (KKR).

 

KKR drøftede på mødet den 23. februar 2015 pejlemærker og udkast til anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet. KKR godkendte følgende proces:

 

  • De politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder sendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne.
  • Status på anbefalingerne behandles årligt i de enkelte kommunalbestyrelser og drøftes i KKR.

 

I november 2014 bad KKR Hovedstaden Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse under KL om at udarbejde et oplæg til fokusområder for det tværkommunale samarbejde. Resultatet af dette arbejde førte til en kortlægning af det eksisterende tværkommunale samarbejde, og dannede således udgangspunkt for drøftelsen på KKR mødet i februar 2015. Kortlægningen og drøftelsen førte til nedenstående pejlemærker og anbefalinger.

 

1.1 De politiske pejlemærker

Pejlemærkerne skal sætte retning for, hvordan de kommunale interesser varetages i det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR Hovedstaden).

De politiske pejlemærker er følgende:

 

1. Beskæftigelsespolitikken som drivkraft for vækst

2. Understøtte et velfungerende arbejdsmarked

3. Understøtte at flere unge kommer i job og uddannelse

4. Skabe gode betingelser for opkvalificering af den ledige arbejdskraft

5. Understøtte en effektiv indsats, der virker

6. Sikre samarbejde på tværs af kommuner

1.2 De politiske anbefalinger

Beskæftigelsesreformen lægger op til, at der sker et tættere samarbejde på tværs af kommunerne. Med udgangspunkt i kortlægningen af det tværkommunale samarbejde er der udarbejdet anbefalinger for det tværkommunale samarbejde. Anbefalingerne betyder, at kommunen forpligter sig til at være en del af et tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet. Anbefalingerne er opdelt inden for fire hovedområder:

 

  • Virksomhedsrettede indsatser
  • Borgerrettede indsatser
  • Opkvalificering af medarbejdere
  • Dokumentation af effekt af indsats

Inden for hvert af hovedområderne er der opstillet en række anbefalinger. Anbefalingerne er opdelt mellem ”skal” og ”kan”. Det betyder, at nogle af anbefalingerne er kommunen forpligtet til at opfylde, mens andre er frivillige. 

 

Under hvert område er anbefalingerne delt op mellem ”skal” og ”kan” forstået på den måde, at der er nogle anbefalinger, som alle kommuner ved tilslutning til anbefalingerne forpligter sig til at følge, mens andre anbefalinger er frivillige at følge (den følgende tekst er kopieret fra KL’s bilag vedrørende tværkommunale samarbejder).

 

1.3 Virksomhedsrettede indsatser

Virksomhederne skal opleve, at jobcentrene evner at levere jobformidling på et højt niveau. Det betyder også, at jobcentrene skal evne at arbejde på tværs, så virksomhedens behov også kan blive opfyldt i situationer, hvor det enkelte jobcenter ikke selv har ledige med de efterspurgte kompetencer.

 

Det anbefales derfor, at følgende skal være påbegyndt i alle kommuner i løbet af 2015:

 

  • Alle kommuner skal være en del af et formaliseret virksomhedsberedskab, så kommunen kan imødekomme den enkelte virksomheds efterspørgsel efter arbejdskraft.
  • Alle kommuner skal indgå i et formaliseret samarbejde vedr. koordination af arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes (hospitalsbyggeri, metro, letbanebyggeri mv.).
  • Alle kommuner skal være en del af et formaliseret samarbejde vedr. jobrotation.  

Det anbefales, at alle kommuner i 2015 overvejer mulighederne for at indgå i tværkommunale samarbejder på følgende områder: 

  • Fælles overblik over- og brug af virksomhedscentre på tværs af kommunegrænser.

Status på ovenstående fire indsatser i Fredensborg kommune

 

  • Jobcenter Fredensborg er en del af det landsdækkede formaliserede virksomhedsberedskab.
  • Jobcenter Fredensborg deltager i netværksmøder vedrørende koordination af arbejdskraft. Netværksmøderne er faciliteret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
  • Jobcenter Fredensborg deltager i netværksmøder som ligeledes er faciliteret af STAR, og vil gerne fremadrettet deltage i et udvidet formaliseret samarbejde.
  • Jobcenter Fredensborg vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for et fælles overblik- og brug af virksomhedscentre på tværs af kommunegrænser.

 

Administrativ indstilling

Administrations indstilling er, at kommunen deltager i skal-opgaverne på den virksomhedsrettede indsats.

 

1.4 Borgerrettede indsatser

Alle kommuner skal evne at give den enkelte borger en individuel indsats, som svarer til borgerens behov. Det betyder, at kommunerne skal have en bred pallette af tilbud. For at styrke kvaliteten af disse tilbud er det i mange tilfælde en fordel, at disse tilbud etableres i samarbejde med andre kommuner.

 

Det anbefales derfor, at følgende skal være påbegyndt i alle kommuner i løbet af 2015:

 

  • Alle kommuner skal være en del af et formaliseret samarbejde vedr. op-kvalificering af ledige til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes.
  • Alle kommuner skal som en del af indsatsen for de unge ledige (under 30 år) være en del af et formaliseret samarbejde med en eller flere kommuner og en eller flere uddannelsesinstitutioner. 

 

Det anbefales, at alle kommuner i 2015 overvejer mulighederne for at indgå i tværkommunale samarbejder på følgende områder:

 

  • Etablerer nye samarbejdsformer med en eller flere uddannelsesinstitutioner for derved bedre at kunne imødekomme den enkelte lediges opkvalificeringsbehov.
  • Særlige indsatser for små målgrupper med andre udfordringer end ledighed, hvor det tværkommunale samarbejde muliggør etablering af skræddersyede forløb.
  • Særlige indsatser for akademikere, hvor det tværkommunale samarbejde muliggør etablering af skræddersyede forløb.

 

Administrativ indstilling

Administrations indstilling er, at kommunen deltager i både kan- og skal opgaverne på de borgerrettede indsatser.

 

 

1. 5 Opkvalificering af medarbejdere

Hvis såvel virksomheder som borgere skal opleve de kommunale jobcentre som værdifulde medspillere, forudsætter det dygtige medarbejdere i hvert eneste jobcenter. For at sikre at der på alle jobcentre er dygtige med-arbejdere, som kan understøtte intentionerne i reformerne på beskæftigelsesområdet, er der behov for et løbende fokus på opkvalificering af medarbejderne. Indsatsen på dette område kan med fordel fra starten planlægges som en tværkommunal indsats.

 

Det anbefales derfor, at følgende skal være påbegyndt i alle kommuner i løbet af 2015:

 

  • Alle kommuner skal i 2015 have udarbejdet en strategi for opkvalificeringen af medarbejderne i jobcenteret.
  • Alle kommuner skal i 2015 have særlig fokus på, at medarbejderne har kompetencer til at servicere virksomhederne og levere effektiv jobformidling.

 

Det anbefales, at alle kommuner i 2015 overvejer mulighederne for at indgå i tværkommunale samarbejder på følgende områder:

 

  • Medvirker til at der skabes et overblik over efter- og videreuddannelsesmuligheder og -tiltag i kommunerne i regionen.
  • Indgår i fælleskommunale kompetenceudviklingsprojekter, hvor medarbejdere på tværs af kommunerne deltager. Dette kunne fx indebære udveksling af medarbejdere mellem kommunerne.

 

Administrativ indstilling

Administrations indstilling er, at kommunen deltager i både skal- og kan opgaverne i forhold til opkvalificering af medarbejdere, og gør opmærksom på, at opgaverne kobles med Beskæftigelsesministeriets opkvalificeringspulje i forbindelse med beskæftigelsesreformen.

 

1. 6 Dokumentation af effekt af indsats

Indsatsen på beskæftigelsesområdet skal være præget af fokus på effekt og viden om, hvad der virker. På en række områder er der behov for, at kommunerne bliver bedre til at dokumentere og synliggøre effekten af indsatsen og aggregere disse resultater, så kommunerne samlet får et bedre overblik over, hvad der virker på de forskellige områder. Dette skal ikke indebære nye centralt fastsatte dokumentationskrav til kommunerne men i stedet ske via bedre overblik over eksisterende viden og tværkommunale dokumentationsprojekter.

 

Det anbefales derfor, at følgende skal være påbegyndt på tværs af kommunerne i løbet af 2015:

 

  • Alle kommuner skal medvirke til, at der udarbejdes en kortlægning af det eksisterende vidensgrundlag vedr. effekten af de redskaber og indsatser som bruges på beskæftigelsesområdet.

 

Det anbefales, at alle kommuner i 2015 overvejer mulighederne for at indgå i tværkommunale samarbejder på følgende områder:

 

  • Indgå i fælleskommunale dokumentationsprojekter, hvor data for effekten af indsatser samles og analyseres.
  • Indgå i fælleskommunale projekter med fokus på best practice på beskæftigelsesområdet.

 

Administrativ indstilling

Administrations indstilling er, at kommunen deltager i både kan- og skal opgaverne på i forhold til dokumentation af effekt af indsats.

 

 

2. Høring vedrørende fælles uddannelsesstrategi for velfærdsuddannelser

 

Baggrund

Der sker løbende en udvikling af kommunernes velfærdsydelser og opgaver inden for blandt andet skole, beskæftigelse- og ældreområdet. Der er derfor behov for, at der skabes bedre rammer for udbud af nyuddannet arbejdskraft og de opgaver, som kommunen skal varetage. Der er derfor blevet udarbejdet en fælles uddannelsesstrategi for at styrke kommunerens samlede indflydelse på udvikling af velfærdsuddannelserne. Det skal ske genne fælles strategiske udviklingsmål.

 

De berørte uddannelser er følgende:

  • Socialrådgiveruddannelsen
  • Læreruddannelsen
  • Pædagoguddannelsen
  • Sygeplejerskeuddannelsen
  • Ergo- fysioterapeutuddannelsen
  • Pædagogisk assistentuddannelse (PAU)
  • Social- og sundhedsuddannelser

 

Den primære målgruppe for strategien er kommunale repræsentanter, der er udpeget af KKR Hovedstaden til bestyrelser og uddannelsesudvalg på professionshøjskoler m.m. På den måde får de kommunale repræsentanter indflydelse på udvikling af velfærdsuddannelserne.

 

Indhold i strategien

Strategien er opbygget omkring tre fokus områder, der er:

 

1.    Udbydere i form af uddannelsesinstitutionerne

2.    Aftagere i form af kommunerne selv

3.    Uddannelser – de indholdsmæssige krav til velfærdsuddannelserne

 

Uddannelserne kaldes for vekseluddannelser. Denne form for uddannelser er kendetegnet ved, at praktik er en integreret del af uddannelsen. Det er derfor afgørende, at samspillet mellem skole og praktik i kommunerne koordineres med henblik på at få uddannet medarbejdere med de rette kompetencer. Strategien er rettet mod de pejlemærker som uddannelsesinstitutionerne skal arbejde for og dem som kommunerne skal varetage. Nedenfor er de forskellige pejlemærker oplistet.

 

  • Tværgående uddannelsespolitiske interesser – rettet mod uddannelsesinstitutionerne

-      Nyuddannede er evidensinformerede og har kompetent handlingskapacitet

-      Styrke en tværfaglig forståelse for samspillet med andre faggrupper

-      Fremme fagprofessionelles kommunikative kompetencer

-      Innovation og øget brug af nye teknologiske løsninger

-      De studerende skal i højere grad forberedes på hvad en kommunal ansættelse indebærer

-      Udvikle og styrke samarbejdsrelationer mellem skoler og praktiksteder

-      Uddannelsesinstitutionerne er fortrolige med kommunernes aktuelle opgaveløsning

-      Velfærdsuddannelserne status og omdømme

 

  • Uddannelsespolitiske krav til kommunerne

-      Skabe arbejdsmæssige rammer der bringer nyuddannede evidensinformerede tilgang i spil

-      Sætte ledelsesmæssigt fokus på de krav som stilles til uddannelsesinstitutionerne

-      Udvikle rammer og vilkår for uddannelsespraktikken

-      Udvikle tværgående og tværsektorielle praktikforløb for elever og studerende

-      Stille praksisviden og erfaring til rådighed for de teoretiske dele af uddannelsen

-      Fremstille og positionere kommunerne som attraktive arbejdspladser over for de unge

 

 

KKR Hovedstaden besluttede på deres møde den 23. februar 2015 at anbefale, at strategien sendes i høring i alle kommunalbestyrelser frem til 22. juni 2015, og at der igangsættes en proces med henblik på at forankre strategien.

 

Administrativ indstilling

At initiativerne i uddannelsesstrategien tages til efterretnin, og at der parallelt igangsættes en proces med henblik på at forankre strategien. Kommunen vil understøtte det arbejde, de kommunale repræsentanter skal arbejde videre med i forhold til at få strategien implementeret. 

 

3. Fælles opslag om Greater CoPENHAGEN
(Et erhvervspolitisk fællesskab)

 

Baggrund

Greater Copenhagen-samarbejdet er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark. Formålet er at samarbejde om at fremme væksten i området. Udenlandske virksomheder og investorer ser i forvejen metropolregionen som ét samlet område, men administrative op-delinger og forskelle gør det besværligt at samarbejde. De skånske kommuner og Region Skåne er positive over for samarbejdet, men er endnu ikke formelt trådt ind i samarbejdet.

 

I efteråret 2013 vedtog alle 46 østdanske kommuner det fælles ståsted, der i foråret 2014 blev tiltrådt af de nye kommunalbestyrelser, og på borgmester-topmødet i august 2014 tilsluttede alle danske kommuner og de to regioner sig det fælles brand. Ud over en fælles vision og et fælles brand har der også været igangsat en række konkrete projekter med det formål at igangsætte samarbejdet og begynde at høste nogle af frugterne heraf.

 

Greater Copenhagens bestyrelse vedtog således i 2014 igangsættelsen af otte initiativer:

  • Et fælles brand under navnet Greater Copenhagen. (Operatør: Copenhagen Capacity)
  • En investorportal, der anskueliggør investeringsmulighederne i hele regionen. (Operatør: Copenhagen Capacity)
  • Et fælles modtageapparat til håndtering af udenlandske delegationer. (Operatør: Copenhagen Capacity)
  • Et fælles Greater Copenhagen-opslag til brug i kommuneplanerne og de to regioners vækst- og udviklingsstrategier
  • International House - fælles borgerservice for udlændinge (Operatør: Københavns Kommune)
  • Et fælles trafikcharter
  • Et fælles fødevareinitiativ
  • Et fælles turismeinitiativ

 

Et af de otte igangsatte projekter i regi af Greater COPENHAGEN har således været udarbejdelse af et fælles opslag, der kan indgå i kommuneplanerne samt i regionernes vækst- og udviklingsstrategier.

 

Det fælles opslag fremgår af bilaget ”Greater COPENHAGEN Charter”.

 

Tanken bag er, at de forskellige styrker i hele metropolen, bruges, anerkendes og bringes i spil sammen. Dette forudsætter, at alle parter anerkender den indbyrdes afhængighed og dermed også anerkender behovet for at samle ressourcer og satsninger.

 

Formålet med det fælles opslag er således at understøtte, at alle kommuner tænker sig ind i den fælles vækstdagsorden, herunder:

  • At skabe et fælles udgangspunkt og en fælles referenceramme for det videre regionale samarbejde
  • At øge bevidstheden om den lokale byudviklings betydning for den regionale udvikling og omvendt om den regionale udviklings betydning for den lokale byudvikling
  • At fremme fokus på den funktionelle region med udgangspunkt i den fælles vision for regionen, som kan sætte retningen for det videre arbejde med lokal og regional udvikling
  • At danne udgangspunkt for en fælles markedsføring af regionen i international sammenhæng

 

KKR Hovedstaden besluttede på deres møde den 23. februar 2015 at anbefale de enkelte kommunalbestyrelser at indarbejde det fælles opslag i kommuneplanen i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision.

 

Administrativ indstilling
At det fælles opslag indarbejdes i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

At følgende besluttes vedrørende sag 1 – Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet:

 

  1. At kommunen deltager i både kan- og skal opgaverne på den virksomhedsrettede indsats.
  2. At kommunen deltager i både kan- og skal opgaverne på de borgerrettede indsatser.
  3. At kommunen deltager i både skal- og kan opgaverne i forhold til opkvalificering af medarbejdere, og gør opmærksom på, at opgaverne kobles med Beskæftigelsesministeriets opkvalificeringspulje i forbindelse med beskæftigelsesreformen.
  4. At kommunen deltager i både kan- og skal opgaverne på i forhold til dokumentation af effekt af indsats.

  

At følgende besluttes vedrørende sag 2 – Fælles uddannelsesstrategi:

 

  1. At initiativerne i uddannelsesstrategien tages til efterretning, og at der parallelt igangsættes en proces med henblik på at forankre strategien. Kommunen vil understøtte det arbejde, de kommunale repræsentanter skal arbejde videre med i forhold til at få strategien implementeret. 

  

At følgende besluttes vedrørende sag 3 – Fælles opslag vedrørende Greater CoPENHAGEN

  1. At det fælles forslag til opslag indarbejdes i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 09-06-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Anbefaler Arbejdsmarkeds– og Erhvervsudvalgets indstilling.

Nr.163 - ReVUS - offentlig høring af den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Sagsnr.: 15/14627

 

Beslutningstema

Regionsrådet i Region Hovedstaden har sammen med Vækstforum Hovedstaden udarbejdet forslag til en regional vækst- og udviklingsstrategi, kaldet ReVUS. Forslaget fremlægges hermed til høring.

Sagsfremstilling og økonomi

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

Regionsrådet i Region Hovedstaden har med inddragelse af Vækstforum Hovedstaden udarbejdet en kort og fokuseret strategi, der samler kommuner, virksomheder, organisationer og universiteter om fælles politiske mål og konkrete initiativer. Region Hovedstaden ser ReVUS som en samarbejdsaftale, der udmøntes i investeringsplaner. Kommunerne er her afgørende for udmøntning – og dermed også for udarbejdelsen af strategien.


ReVUS tager udgangspunkt i hovedstadens vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Strategien skal bidrage til at løfte væksten og skabe nye arbejdspladser i hele Danmark og styrke hovedstadens position i konkurrencen med øvrige metropolregioner i Nordeuropa. ReVUS skal skabe en region, som bevarer sin tiltrækningskraft for både eksisterende og nye borgere, og som er attraktiv at uddanne sig, videnudvikle, arbejde og drive erhverv i.


Med udgangspunkt i regionens styrkepositioner og udfordringer i forhold til vækst og udvikling, er der udvalgt 4 strategiske temaer og 2 rammevilkår, der fokuserer regionens erhvervs- og udviklingsarbejde i de kommende år.

De 2 rammevilkår er:

  • Effektiv og bæredygtig mobilitet – herunder ønsket om reducering af trængslen i regionen, styrkelse af Københavns Lufthavn, mobilitetsplanlægning for hele regionen og sammenhængende trafiksystem
  • Kompetent arbejdskraft og internationalisering – herunder fælles internationaliseringsstøtteprogram for virksomhederne, styrket offentlig-privat innovationssamarbejde fx om sundhedsinnovation og kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne

Under hvert af de 4 væksttemaer har Region Hovedstaden opsat mål:

  • Sund vækst: Hovedstadsregionen skal være et af de 5 mest foretrukne steder i verden til udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger.
  • Grøn vækst: Flere jobs og udvikling i private virksomheder ved at det offentlige efterspørger grønne løsninger
  • Kreativ vækst: Hovedstadsregionen skal være en region, hvor kommercialisering og eksport inden for de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv øges til gavn for vækst og beskæftigelse.
  • Smart vækst: Smarte digitale løsninger, som både løser lokale problemstillinger og møder den globale efterspørgsel.

 

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen, som er et samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne og Region Hovedstaden og kommunerne i regionen, er et gennemgående element i realisering af strategiens investeringer. Greater Copenhagen er den funktionelle region, hvor der skal samarbejdes imellem kommuner, regioner og virksomheder om bl.a. klimatiltag, velfærdsteknologi og infrastruktur. Samarbejdet om Greater Copenhagen skal skabe og markedsfører det fælles brand Greater CoPENHAGEN, således at regionen tiltrækker investeringer og talent internationalt.

 

Proces

ReVUS er i offentlig høring i perioden 24. april til 19. juni og forventes at blive endeligt vedtaget i Region Hovedstadens regionsråd i september 2015, hvorefter Region Hovedstaden går i gang med investeringerne sammen med sine samarbejdspartnere.


Høringssvarene vil indgå i de politiske drøftelser frem mod vedtagelsen af ReVUS i september 2015.


Administrationen har udarbejdet vedhæftede udkast til høringssvar. Udkastet fokuserer på Fredensborg Kommunes relation til temaet Grøn Vækst samt kommunernes rolle og relevans i frohold til at udvikle løsninger på sundheds- og velfærdsområdet i samarbejde med bl.a. erhvervslivet. Fredensborg Kommune forholder sig desuden til samarbejdet Greater Copenhagen som et attraktivt sted at bosætte sig, og som styrker sammenhængen i den funktionelle region, vi er en del af. Desuden styrkes tiltrækningen af investeringer og talent qua et fælles brand, der når ud internationalt.

Bevilling

Ingen bemærkning

Retsgrundlag

Jf. lov om erhvervsfremme (§8A) skal Regionerne udarbejde forslag til regional vækst- og udviklingsstrategier, som skal sendes i offentlig høring.

Kompetence

Kompetencen ligger i Byrådet.

Kommunikation

Høringssvar indsendes til Region Hovedstaden

Indstilling

  1. At Byrådet afgiver høringssvar til ReVUS 2015.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 09-06-2015

Udkast til høringssvar anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Anbefaler Arbejdsmarkeds– og Erhvervsudvalgets indstilling.

Nr.164 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Henvendelse vedr. Karlebo Sommer– og Sportsfest.


Drøftelse af lukket orientering.

Nr.165 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 166 ”Udbud af hjemmepleje – valg af leverandør”


Sag nr. 167 ”Ny anvendelse af Jobhuset, Byvejen Nivå”


Sag nr. 168 ”Forhandling om overtagelse af vejbelysning”

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2015

Sag nr. 166 ”Udbud af hjemmepleje – valg af leverandør”

Anbefaler Social- og Seniorudvalgets indstilling efter afstemning.



Sag nr. 167 ”Ny anvendelse af Jobhuset, Byvejen Nivå”
Godkender Social- og Seniorudvalgets indstilling.



Sag nr. 168 ”Forhandling om overtagelse af vejbelysning”
Godkender administrationens indstillinger.