Nr.24 - Udgiftsudvikling til aktivitetsbestemt medfinansiering

Sagsnr.: 13/9285

 

Beslutningstema

Orientering om baggrund for merforbrug på aktivitetsbestemt medfinansering af sundhedsvæsenet i 2014 samt tiltag til politisk henvendelse til Region Hovedstaden. Kommunens udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet er steget i 2014 og der forventes et merforbrug på 12 mio. kr. Merforbruget vil indgå i budgetrevisionen pr. 30/11.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at varetage plejeopgaven og forebyggelsen effektivt for herigennem at undgå unødvendige indlæggelser og behandlinger i hospitalsregi. I perioden 2007-2011 bestod den kommunale medfinansiering af to dele:

·                Et grundbidrag pr. indbygger

·                En aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

Med virkning fra 2012 blev ordningen omlagt, således at grundbidraget blev afskaffet og den aktivitetsbestemte medfinansiering blev forhøjet. Formålet var at give kommunerne et yderligere incitament til at yde en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats – ikke mindst over for de ældre medicinske patienter. Omlægningen var stort set udgiftsneutral for kommunerne under ét, idet forhøjelsen af den aktivitetsbestemte medfinansiering svarede til afskaffelsen af grundbidraget.

 

Budgettet i Fredensborg Kommune udgør i 2014 129,5 mio på det somatiske område og 5,3 mio på det psykiatriske område. Samlet 134,8 mio. kr. Udgifterne til de forebyggelige indlæggelser (hele befolkningen), som fx knoglebrud og lungebetændelse udgjorde i perioden januar 2014 – august 2014 8,5 mio. Kommunens påvirkningsmuligheder på dette område udgør således godt 6 % af budgettet på det somatiske område. På længere sigt er påvirkningsmulighederne dog større, idet borgernes generelle sundhedstilstand kan styrkes gennem den borgerrettede forebyggelse (borgerrettede aktiviteter løftes af Center for Kultur, Idræt og Sundhed). Budgettet til det somatiske område er placeret på politikområde 13 indsatsstyret og til det psykiatriske område på politikområde 14 indsatsstyret.

 

 

Opkrævningsprocedure og kontrolmuligheder

Den måde opkrævningen teknisk sker for den aktivitetsbestemte medfinansering gør, at der er en forsinkelse på 2-2½  måned, før det kan ses hvilke diagnoser afregningen vedrører i systemet e-sundhed, og forbruget er bogført og kan ses i kommunens økonomisystem. September betalingen kan således fx tidligst ses i november.

 

Styringen af den aktivitetsbestemte medfinansiering vanskeliggøres ved, at der er i de månedlige afregninger er store betalinger, der vedrører tidligere måneder. Ved oktober afregningen, som er på i alt 13,181 mio. kr., vedrører de 10,714 mio. kr. oktober, mens de resterende 2,109 mio. kr. omhandler tidligere måneder i året, da der er regulering helt tilbage til januar.

 

Dertil skal lægges, at kommunen ikke har reel kontrolmulighed over medfinansieringen, da det ikke er muligt at se forbruget af ydelser på individniveau. Det er kun muligt at trække data på diagnoser summeret.

 

Ved budgetrevisionen 30.06.14 blev det vurderet, at kommunen ville få et merforbrug på 3 mio. kr. på aktivitetsbestemt medfinansiering, men at det kunne holdes indenfor bevillingen på grund af mindreforbrug på andre dele af bevillingen.

 

På bagrund af ovenstående, har forventningen om det meget store merforbrug i 2014 først vist sig her sidst på året.

 

 

Aktuel økonomisk forventning til regnskab 2014 og budgetrevisionen

Der har været en markant udgiftsudvikling på sygehusmedfinansieringen i planområde Nord i 2014. Hvis man ser på stigningsprocenten i forhold til forbruget sidste år i oktober, så er den over med 5,2% i Fredensborg Kommune, for Region Hovedstaden samlet er stigningen på 1,7%. For landet under ét er stigningen dog kun på 0,1%. Stigningen er således i høj grad lokal og knyttet til planområde Nord. Hvis man ser på andre kommuner, så har Gribskov en stigning på 5,9%, Hillerød 3,4% og Helsingør 4,7%.

 

Den aktuelle regnskabsprognose baserer sig på afregning til og med oktober måned (se økonomisk oversigt).

 

Der forventes et merforbrug på 12 mio. kr. i 2014, hvis der ikke sker markante ændringer i mønstret året ud. Da der er mindreforbrug på andre dele af bevillingen, er der i budgetrevisionen pr. 30/11 2014 medtaget et finansieringsbehov på 8,5 mio. kr. i 2014.

 

Ved budgetrevision 30/6 blev det nævnt, at der kunne ses en stigning over hele linjen (stationær- og ambulant somatisk, sygesikring og genoptræning under indlæggelse) set i forhold til samme periode i 2013. Det blev anført, at såfremt denne tendens fortsatte, måtte der forventes et merforbrug på området, som formodentlig ikke vil kunne dækkes ind af mindreforbruget på andre områder under det indsatsstyrede område. Ovenstående tendens er fortsat og er accelereret fra august-oktober måned, hvor merforbruget i forhold til samme periode sidste år er steget med 5,5 mio. kr.. Såfremt forbruget for november og december inkl. supplementsperioden bliver som i 2013, må der forventes et merforbrug på 12 mio. kr.

 

For 2015 har KL og Regeringen forhandlet en ramme til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet, som kommunerne skal finansiere i 2015. Fredensborg Kommunes andel udgør 134,3 mio. kr.. Andelen der vedrører den bevilling der er under pres (politikområde 13 indsatsstyret) udgør 129,9 mio. kr., hvilket er 1,2 mio. kr. højere end det det vedtagne budget 2015. I budgetrevisionen pr. 30/11 2014 er således medtaget et finansieringsbehov på 1,2 mio. kr. i 2015.

 

Budgettet til aktivitetsbestemt medfinansiering falder 9,5 mio. kr. fra 2014 til 2018. Der skal derfor ske væsentlige fald i befolkningens sygehusforbrug i forhold til 2014 for at forudsætningerne holder. Det kan derfor forventes, at budget 2015 sættes under pres. Da stigningen er regional og ikke national, forventes det ikke at der for landet under ét tilføres penge til kommunerne på området i en efterregulering eller midtvejsregulering af området. Der vil således i stedet skulle gennemføres en ny regional byrdefordeling, hvis Fredensborg Kommune skal kompenseres for udgiftsstigningen af staten. Dette forekommer ikke sandsynligt på kort sigt.

 

 

Forebyggende initiativer

Analysen af aktiviteten i Regionen viser samlet set, at der er et bredt spekter af indlæggelsesdiagnoser. Stigningen i udgifter er størst hos mænd, der er størst udgiftsstigning for alderen 65-74 år, dernæst 43-59 år og der ses ikke en stigning i udgifter til forebyggelige indlæggelser. Ligeledes ses en stigning i udgifterne til specialiseret genoptræning, som følger det øvrige aktivitetsmønster. Det betyder, at handlemulighederne i relation til den aktuelle stigning og i forhold til at forebygge den stigende aktivitet i sygehusregi på borgerniveau er begrænsede.

 

Udgifterne til de forebyggelige indlæggelser udgør 6,4 pct. af de samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i år 2013, mens udgifterne til forebyggelige indlæggelser for de 65+ årige udgjorde 3,5 pct. af de samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i år 2013. Overordnet set ses der et mindre fald i forebyggelige indlæggelser i Fredensborg Kommune. Stigningen ligger således på den del af diagnoserne, hvor Center for Ældre og Handicap ikke har direkte forebyggelsespotentiale.

 

Når det påtænkes, at Ældre og Handicap skønsmæssigt kun har kontakt til 1/3 af de 65+ årige, som genererer udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, er det er godt 1 pct. af de samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, som Ældre og Handicap kan påvirke direkte, svarende til 1,3 mio. kr. af de samlede udgifter til området. Kommunens generelle forebyggende indsatser er i sagens natur mere indirekte og det maksimale økonomiske potentiale for denne indsats er derfor vanskelig at prissætte.

  

Center for Ældre og Handicap har gennem de seneste år igangsat en række indsatser for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Disse blev præsenteret for Social- og Seniorudvalget i efteråret 2014 (sag nr. 14/29818 og 14/25298). Kernen i indsatserne er følgende:

·                Kompetenceudvikling af personalet i tidlig opsporing af ændringer i borgernes helbredstilstand, pleje og behandling af borgere med akutte og/eller tiltagende komplekse problemstillinger samt målrettet dialog med borgerens praktiserende læge

·                Triage og digitalisering af arbejdsgange og observationer

·                Styrket samarbejde med hospital og almen praksis om borgere, som udskrives fra hospital, mhp. at forebygge genindlæggelser

·                Ældrepuljens projekter, som understøtter fastholdelse og forbedring af borgerens helbredstilstand gennem ernæringsscreening, faldforebyggelse, øget fysioterapeutisk støtte til selvtræning og reduceret ventetid på genoptræning

·                Patientrettet forebyggelse gennem implementering af forløbsprogrammer for borgere med kronisk sygdom

·                Rehabilitering hvis mål er at styrke og/eller bevare borgerens funktionsniveau og ressourcer

 

Derudover drifter og udvikler Center for Kultur, Idræt og Sundhed en række borgerrettede forebyggende indsatser, som fx ”Sundhedscheck”, aktiviteter under partnerskabet Gang i Fredensborg, sundhedskampagner, Rygestop kurser, patientuddannelse til kronisk syge m.fl.

 

I forhold til løbende ledelsesinformation om bl.a. bevægelserne i aktiviteten i sundhedsvæsnet er ledelsesinformationssystemet Rehfeld implementeret i Center for Ældre og Handicap samt i Sundhedsplejen. Systemet leverer sundhedsfaglig og økonomisk indsigt om relevante borgergrupper og fokusområder inden for både det somatiske og psykiatriske område. Dermed skabes løbende et overblik over effekten af forebyggende indsatser og bevægelserne i indlæggelser, ambulant behandling og sygesikringsydelser på både plejecenter og skoledistrikts niveau.

 

Politisk henvendelse til Region Hovedstaden

Med baggrund i overskridelsens størrelse anbefaler administrationen, at der sker en politisk henvendelse til Region Hovedstaden om baggrunden for denne udvikling og hvilke tiltag der vil blive gjort for at ændre det fremadrettet. Udgiftsstigningen ligger langt ud over hvad der er muligt at påvirke både direkte og indirekte af kommunen, samtidig med at der er uigennemsighed og manglende kontrolmulighed af afregningerne. Da der er tage om en udfordring der rammer kommunerne i planområde Nord, anbefaler administrationen endvidere, at dialogen med Region Hovedstaden tages i samarbejde med de andre kommuner. Senest er problemstillingen og strategien blevet drøftet på 6-by borgmestermødet mellem kommunerne Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Gribskov, Helsingør og Fredensborg. På mødet var der enighed om at det er en haste sag, som ikke kan afvente et langt analysearbejde, og at der er behov for en koordineret og strategisk forankret dialog med regionen om baggrunden for stigningen og tiltag fremadrettet for at ændre mønstret. Henvendelsen til Region Hovedstaden vil ske i januar og om muligt ske på vegne af kommunernes Borgmestre.

 

Administrativt vil dialogen endvidere blive taget op i regi af samordningsudvalgsmøder med Nordsjællands Hospital.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen om udgiftsudviklingen på aktivitetsbestemt medfinansiering til sundhedsvæsenet tages til efterretning, og dermed, at der politisk sker en henvendelse til Region Hovedstaden herom.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 12-01-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-01-2015

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling.