07-12-2015 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Hans Nissen (A)

07-12-2015 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Hans Nissen (A)

Nr.268 - Godkendelse af dagsordenen

Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.269 - Great Place to Work 2015 - trivselsundersøgelse

Sagsnr.: 15/35243

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Orientering om de overordnede resultater af trivselsundersøgelsen. Den skriftlige orientering følges op af et kort mundtligt oplæg om resultaterne på Økonomiudvalgsmødet.

Sagsfremstilling og økonomi

Der er gennemført trivselsundersøgelse i perioden fra den 16. september til den 30. september 2015, på alle kommunens arbejdspladser.

 

Trivselsundersøgelsen er gennemført i samarbejde med firmaet Great Place to Work. Til forskel fra trivselsundersøgelsen i 2013, har Fredensborg Kommune denne gang ikke deltaget i konkurrencen om at blive Danmarks Bedste Arbejdsplads 2015. 

 

Generelt er det samlede resultat af undersøgelsen meget tilfredsstillende og i forhold til forrige trivselsundersøgelse ses generelt en fremgang i resultatet. 

 

Nedenfor er gengivet de overordnede resultater af undersøgelserne, mens de mere detaljerede resultater fremgår af vedlagte bilag.

 

Hovedkonklusioner:

86 % af medarbejderne har svaret på trivselsundersøgelsen, i 2013 var svarprocenten 89. Great Place to Work har en anbefaling, der siger, at svarprocenten skal være 70 eller derover for, at resultatet er validt. Det er således fortsat en meget høj svarprocent, og et godt og validt resultat, som er brugbart i den videre drøftelse om trivslen på arbejdspladsen.

 

Generelt mener medarbejderne i Fredensborg Kommune at det er et rigtig godt sted at arbejde. 85 % af medarbejderne har således svaret ofte sandt eller næsten altid sandt svarende til 4 og 5 på en skala fra 1 til 5. Dette tal var i 2013 81 %.  

 

I forhold til resultaterne fordelt på direktørområder viser resultatet, at medarbejderne trives lige godt uanset, hvor i organisationen man er ansat. Også mænd og kvinder trives lige godt. Resultatet tegner også et billede af, at medarbejdere, uanset alder trives lige godt. Som udgangspunkt er dette et vigtigt perspektiv for Fredensborg Kommune som arbejdsplads, blandt andet set i forhold til den mangfoldighed arbejdspladsen rummer, når det gælder forskellige medarbejdergrupper.

 

Nogle af de andre hovedresultater, som undersøgelsen har påpeget er:

 

- 90 procent svarer, at de får et ærligt svar, når de stiller nærmeste leder et

spørgsmål, hvilket er en stigning på 11 procentpoint 

- 90 procent føler, at de gør en forskel, hvilket er et lille fald på 1

procentpoint

-91 procent siger, at arbejdet giver mening, hvilket er en stigning på 3

procentpoint

- 89 procent oplever, at de leverer faglig kvalitet i arbejdet

- 81 procent oplever, at deres nærmeste leder informerer dem og vigtige emner og ændringer, hvilket er en stigning på 15 procentpoint

 

Disse hovedresultater tegner et billede af vores kultur og den identitet, vi har som organisation.

 

Medarbejdergoder og løn er de områder, som scorer lavest. Et af de steder, hvor trivselsundersøgelsen har afdækket et behov og som vil blive taget op i den kommende dialog, er behovet for at kigge nærmere på de nødvendige ressourcer og udstyr, medarbejderne oplever at have til rådighed. 12 procent har tilkendegivet, at dette kunne være bedre, svarende til at 241 medarbejdere har svaret 1 og 2 på en skala fra 1 til 5.

 

Den videre proces

De gode resultater forpligter og derfor er det vigtigt, at alle arbejdspladser fastholder de gode resultater og bliver endnu bedre, hvor der er plads til forbedring. Vi er ambitiøse, når det kommer til at være en attraktiv arbejdsplads, og det er nu ledelsens ansvar, i samarbejde med lokaludvalgene, at vi går fra måling til handling. Alle arbejdspladser skal således selv arbejde videre og sætte fremadrettede initiativer i gang. Derfor har alle enheder, herunder teams modtaget en trivselsrapport.

 

Mange arbejdspladser har allerede aftalt den kommende proces for hvordan der skal arbejdes med trivselsresultatet.

 

Centralt drøftes resultatet i chefforum og i ledercirklen samt i områdeudvalg og hovedudvalg. 

Retsgrundlag

Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne.

 

Kommunen er fra 2008 forpligtet til - mindst hvert tredje år - at foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Der udsendes en pressemeddelelse, med det formål, at orientere om det overordnede trivselsresultat og dermed sikre en åben kommunikation om kommunen som arbejdsplads.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Orienteringen blev taget til efterretning. Økonomiudvalget udtrykte ros til kommunens ledere.

Nr.270 - Statsforvaltningens udtalelse i en inhabilitetssag

Sagsnr.: 15/7385

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Statsforvaltningen, Tilsynet, har den 25. november 2015 afgivet en udtalelse i sagen vedr. Social- og Seniorudvalget og Byrådets beslutning om at erklære byrådsmedlem Kristian Hegaard inhabil i forbindelse med behandlingen af sagen om vedtagelse af en handleplan og kvalitetsstandard på handicap- og socialpsykiatriområdet.


Statsforvaltningen anmoder Byrådet om inden to måneder at oplyse, hvad Statsforvaltningens udtalelse giver Byrådet anledning til.

Sagsfremstilling og økonomi

Social- og Seniorudvalget og Byrådet erklærede henholdsvis den 16. og 30. marts 2015 byrådsmedlem Kristian Hegaard inhabil i forbindelse med behandlingen af sagen om vedtagelse af en handleplan og kvalitetsstandarder på handicap- og socialpsykiatriområdet. Kristian Hegaard har anmodet Tilsynet om at tage stilling til lovligheden af disse afgørelser.


Statsforvaltningen, Tilsynet, har den 25. november 2015 udtalt at Social- og Seniorudvalget og Byrådet ikke efter Statsforvaltningens opfattelse handlede i overensstemmelse med princippet i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 ved at erklære byrådsmedlem Kristian Hegaard inhabil i forbindelse med behandlingen af sagen om vedtagelse af en handleplan og kvalitetsstandard på handicap- og socialpsykiatriområdet.


Derimod har Tilsynet ikke fundet anledning til at gå nærmere ind i, at Byrådet besluttede at drøfte spørgsmålet om inhabilitet for lukkede døre.


Ligeledes har Tilsynet ikke haft bemærkninger til, at handleplanen med tilhørende kvalitetsstandarder blev behandlet i én samlet sag.


Tilsynet finder heller ikke anledning til at rejse en tilsynssag vedrørende lovligheden af kommunens kvalitetsstandard for BPA-ordningen. Tilsynet har her lagt vægt på, at der ikke på det foreliggende grundlag, herunder kommunens redegørelse for den konkrete administration af BPA-ordningen, er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at kommunen har overtrådt den lovgivning, som Tilsynet fører tilsyn med.


Tilsynet har således lagt til grund, at kommunen behandler alle ansøgninger efter en konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte borgers behov og forudsætninger, og at kommunen træffer afgørelse efter serviceloven og gældende praksis, hvor kommunens kvalitetsstandard også indgår som en del af beslutningsgrundlaget for den konkrete afgørelse.


For så vidt angår spørgsmålet om inhabilitet udtaler Tilsynet, at afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål efter princippet i forvaltningslovens § 3 beror på en samlet vurdering, hvor flere forskellige hensyn skal afvejes, og at beslutningen om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for inhabilt er baseret på en generel vurdering af risikoen for, at uvedkommende hensyn skal få indflydelse på sagens afgørelse.


Tilsynet udtaler, at der ved vurderingen af, om der foreligger inhabilitet,  indgår hensynet til, om interessen er af generel eller individuel karakter, om der er tale om en direkte eller indirekte interesse, hvilken styrke interessen har, samt hensynet til at der ikke i unødigt omfang lægges hindringer i vejen for, at et byrådsmedlem kan deltage i sagsbehandlingen i byrådet og stående udvalg.


Tilsynet lægger i sin vurdering af sagen særlig vægt på

-      at der er tale om en sag om generel tilpasning af serviceniveauet på handicap- og socialpsykiatriområdet

-      at Kristian Hegaards interesse i sagens udfald deles med en begrænset gruppe på 8 andre brugere på BPA-området. Uanset at sagen på dette punkt giver anledning til tvivl, finder Tilsynet samlet set, at hans interesse overvejende må betegnes som værende af generel karakter, idet han ikke umiddelbart bliver berørt væsentligt anderledes end de øvrige 8 borgere

-      at kvalitetsstandarderne kun er vejledende og at det ikke er sikkert, at revurderingen af Kristian Hegaards sag vil medføre en indskrænkning af den hjælp, han hidtil har modtaget, og at Kristian Hegaards interesse i sagens udfald således overvejende er af indirekte karakter, samt endelig

-      at der ikke i unødigt omfang må lægges hindringer i vejen for, at byrådsmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i byråd og stående udvalg


Derimod finder Tilsynet ikke, at det er afgørende for vurderingen af inhabiliteten, at Kristian Hegaard selv har tilkendegivet, at BPA-kvalitetsstandardens vedtagelse kan få store personlige konsekvenser for hans politiske arbejde, studie og fritidsliv. 


Administrationens bemærkninger

Tilsynets afgørelse er fremkommet i form af en vejledende udtalelse efter styrelseslovens § 50. Statsforvaltningens vejledende udtalelser om lovligheden af kommunale dispositioner kan som følge af den manglende retsvirkning, der er knyttet til en sådan vejledende udtalelse, ikke påklages til Social- og Indenrigsministeriet, men er alene undergivet ministerens tilsyn som overordnet tilsynsinstans. Byrådet kan anmode ministeriet om at tage stilling til Tilsynets udtalelse, men det er op til ministeriet selv at tage stilling til, om man vil tage sagen op til behandling. Ministeriet træffer beslutningen ud fra en vurdering af om sagen må anses for at være af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter, jf. styrelseslovens § 53.


Der er ikke tidligere taget stilling til spørgsmålet om et byrådsmedlems habilitet i forbindelse med behandlingen af en sag om kvalitetsstandard for ydelser, som den pågældende selv er modtager af. Sagen er ud fra dette synspunkt af principiel betydning.


Tilsynets udtalelse vedrørende inhabilitet beror imidlertid på en konkret og skønsmæssig vurdering, og som det fremgår af udtalelsen, har Statsforvaltningen flere steder i sin argumentation givet udtryk for, at vurderingen giver anledning til tvivl.


Selvom spørgsmålet i sig selv må anses for at være principielt, er der således tale om en meget konkret afgørelse.


Tilsynet har i sin vurdering taget udgangspunkt i de samme hensyn, som indgik i sagen ved administrationens vurdering af spørgsmålet, men er ved afvejningen af disse hensyn nået til et andet resultat. Efter administrationens opfattelse er det overraskende, at Tilsynet i sin vurdering har valgt ikke at lægge særlig vægt på Kristian Hegaards egne tilkendegivelser om de eventuelle personlige konsekvenser af BPA-kvalitetsstandardens vedtagelse, ligesom Tilsynet ikke finder det afgørende, at kun 9 borgere vil være omfattet af ændringerne på BPA-området.  Tilsynet vælger også at lægge betydelig vægt på hensynet til, at der ikke i unødigt omfang lægges hindringer i vejen for, at byrådsmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i byrådet og udvalgene.


Det er dog vigtigt at præcisere, at Byrådets beslutning om inhabilitet ikke har haft betydning for sagens afgørelse, da der har været indkaldt en stedfortræder til Byrådets behandling. Det forhold, at et byrådsmedlem har været vurderet som inhabil, medfører således efter praksis ikke, at sagen skal gå om, nu hvor Tilsynet har vurderet, at den pågældende ikke var inhabil.



Administrationen har haft en drøftelse med KL, Jura og EU, om Tilsynets vurdering af sagen.


KL oplyste, at spørgsmålet om konkret inhabilitet – i modsætning til spørgsmålet om generel inhabilitet – altid afgøres på grundlag af en konkret vurdering.

KLs jurister er af den opfattelse, at der er tale om en kompleks problemstilling, som Tilsynet har foretaget en konkret samlet vurdering af. KL bemærker, at Tilsynet i udtalelsen har valgt en forholdsvis afdæmpet formulering om at ”Fredensborg Kommune ikke har handlet i overensstemmelse med princippet i forvaltningslovens § 3”.


Det er KLs opfattelse, at spørgsmålet om Kristian Hegaards personlige økonomiske interesser i sagen meget vel kunne føre til en anden afgørelse fra Tilsynet.


Det har været velbegrundet, at administrationen, ud fra et forsigtighedsprincip, har været mere konservativ i sin vurdering af spørgsmålet end Tilsynets udtalelse lægger op til, da konsekvenserne kan være meget store, såfremt et byrådsmedlem efterfølgende erklæres inhabil i en sag, som vedkommende har deltaget i. Tilsynet har, som klageinstans, en større frihed til at afveje de forskellige hensyn overfor hinanden, og har således anlagt en anden samlet vurdering af sagen, hvor man ikke mindst har lagt betydelig vægt på hensynet til byrådsmedlemmernes mulighed for at deltage i sagsbehandlingen.


KL peger på, at Fredensborg Kommune har mulighed for at indbringe sagen for Indenrigsministeriet. KL bistår gerne Fredensborg Kommune, såfremt Byrådet træffer beslutning om at indbringe sagen for Indenrigsministeriet.


Sagen forelægges med henblik på en drøftelse af, hvorvidt kommunen skal anmode Social- og Indenrigsministeriet om at tage stilling til sagen.


Statsforvaltningen har i sin udtalelse anmodet kommunen om inden to måneder at oplyse, hvad Statsforvaltningens udtalelse giver Byrådet anledning til.


Det indstilles, at meddele Statsforvaltningen resultatet af Byrådets drøftelse af sagen, samt at det meddeles Statsforvaltningen, at udtalelsen ikke giver Byrådet anledning til at behandle sagen om handleplan og kvalitetsstandarder på ny.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven, forvaltningsloven og lov om social service.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet drøfter, om kommunen skal anmode  Social- og Indenrigsministeriet om at behandle sagen, og at resultatet af drøftelserne meddeles statsforvaltningen, samt at det meddeles statsforvaltningen, at udtalelsen ikke giver Byrådet anledning til på ny at behandle sagen om handleplan og kvalitetsstandarder på handicapområdet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at tilsynets afgørelse samlet set tages til efterretning.


Flemming Rømer (O) stemmer imod den del af sagen, der angår inhabilitet, idet han ønsker, at sagens ankes.

Nr.271 - Forslag fra Det Radikale Venstre om at bruge mediation i kommunale tvister som gratis forsøgsordning

Sagsnr.: 15/35821

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Det Radikale Venstre har anmodet om at følgende sag optages på byrådets dagsorden:

Sagsfremstilling og økonomi

”Det Radikale Venstre ønsker at drøfte muligheden for mediation i kommunale tvister som gratis forsøgsordning.


På baggrund af en henvendelse fra advokat Thomas Samsø Bloch ønskes muligheden for mediation i kommunale tvister som gratis forsøgsordning drøftet.


Med forsøget kan Fredensborg Kommune være kommunal bannerfører for dialog mellem parter som første skridt i konflikter.


Mediation er konfliktløsning uden retssystemet og er karakteriseret ved en frivillig forhandlingsproces mellem parter. Denne proces gennemføres med bistand fra en mediator, der er specialuddannet i denne fremgangsmåde. Mediation er en hurtigere og billigere måde at løse konflikter på end gennem retssystemet, ligesom parternes indbyrdes forhold som oftest er væsentligt bedre, når der indgås et fælles forlig efter dialog. 60-70 % af mediationer ender med forlig. Mediation er udbredt ved domstolene under begrebet retsmægling.


Advokaten tilbyder for en periode eller et nærmere bestemt omfang sin bistand vederlagsfrit i tvister hvor kommunen er involveret, det være sig tvister mellem kommune og borgere, ansættelsestvister, kollegiale tvister eller andet. Hensigten hermed er at få sat mediation på dagsordenen. Det vil give et kvalificeret indblik i, hvorvidt der er et behov herfor. Disse erfaringer kan bruges i flere sammenhæng fremover.


Det bemærkes, at Radikale Venstre har anmodet om at starte sagen op i Økonomiudvalget. Dette blev ikke imødekommet, hvorfor der i stedet er udøvet initiativret i medfør af Kommunestyrelseslovens § 11, stk. 1.

Radikale Venstre foreslår derfor, at sagen sendes fra Byrådet til Økonomiudvalget med henblik på en sag, der lægger op til at påbegynde drøftelse med tilbudsgiver om en sådan gratis forsøgsordning.”

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At sagen sendes til Økonomiudvalget.

Beslutning i Byrådet den 23-11-2015

Byrådet besluttede, at sagen sendes til behandling i Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Økonomiudvalget stemte om, hvorvidt forsøgsordningen etableres.


For stemte:  2: B,  Ø


Imod stemte: 8 A, C, F, I, O, V


Forslaget faldt dermed.


Økonomiudvalget har yderligere en forventning til, at administrationen anvender mediation, når det findes relevant.

Nr.272 - Klimavenlig finansieringsinstruks

Sagsnr.: 15/37132

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Det Radikale Venstre har stillet forslag om en klimavenlig finansieringsinstruks, derfor skal det besluttes, om der skal stilles særlige klimavenlige krav til kommunens to kapitalforvaltere.

Sagsfremstilling og økonomi

Klimavenlig finansieringsinstruks


De Radikale har stillet forslag om:

-at Fredensborg Kommune inden udgangen af 2015 meddeler sin/sine kapitalforvalter(e), at kommune fremadrettet ønsker en kapitalforvaltning, der ikke involverer investeringer i aktier, obligationer eller andre værdipapirer, der er knyttet til de 200 største firmaer inden for olie, gas og kul jf. den såkaldte Carbon Underground 200 liste http://fossilfreeindexes.com/research/the-carbon-underground/, herunder heller ikke fonde med investeringer i de omtalte firmaer på Carbon Underground 200 listen. De relevante kapitalforvaltere anmodes om senest 1. marts 2016 at vende tilbage med en beskrivelse af, hvordan det sikres, at kommunens kapital senest 31. december 2018 - og gerne tidligere - helt lever op til ovenstående krav.

 

-at administrationen med henblik på vidensdeling og en eventuel koordineret tilgang på første byrådsmøde i 2016 fremlægger en kort status for, hvordan Roskilde Kommune samt Oslo Kommune har forestillet sig at komme videre med deres beslutninger om at trække kommunens økonomiske midler ud af investeringer i kul, olie og gas.

 

Administrationens bemærkninger hertil er:


Fredensborg kommune har i dag placeret en obligationsbeholdning på godt 90 mio.kr. hos to kapitalforvaltere, valgt efter annoncering.

Obligationerne indgår i kommunens kassebeholdning, og er placeret på vilkår der er besluttet i den finansielle politik, senest justeret i januar 2015. Finansieringsinstruksen er i dag: 80 pct. i stats- og realkreditobligationer, og max. 20 pct. i virksomhedsobligationer.


Der investeres ud fra de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Det vil sige de gængse FN-konventionerne om anti-børnearbejde, ikke-diskrimination, ikke-tvangsarbejde og arbejdstageres rettigheder til at organisere sig. Herudover screenes for kontroversielle investeringer i våben, tobak mv.


Der har ikke været stillet yderligere krav, som eksempelvis at der skal undgås investeringer i firmaer der optræder på den såkaldte Carbon Underground 200 liste.


Af de to kapitalforvaltere oplyser den ene at de ikke har virksomheder fra Carbon-200 listen i Fredensborgs portefølje, mens den anden forvalter vil skulle købe et abonnement hos virksomheden bag Carbon Underground 200-listen for at kunne identificere om der er obligationer i de pågældende virksomheder i kommunens portefølje.


Hvis Byrådet ønsker at stille særlige krav til virksomhedsobligationerne hos den af de nuværende forvaltere, der ikke kan love, at de lever op til et sådant krav, (Carbon Underground 200 – listen), vil det give initialomkostninger på anslået 31.000 kr. pr. forvalter til et særligt screeningsværktøj som forvalteren skal anskaffe. Udgiften til dette vil blive modregnet i afkastet fra kapitalforvalteren.


Ingen af de to kapitalforvaltere har villet give et bud på om et sådan Carbon - 200 krav vil give dårligere eller bedre afkast. Generelt gælder dog, at begrænsninger på rammen for investeringerne vil mindske muligheden for at sprede risikoen. Allerede i dag har kommunen dog snævre rammer for investeringerne, herunder kravene i de gængse FN-konventioner og forbud mod en række aktiver (herunder aktier) i kommunens investeringer.


Såfremt byrådet vedtager at stille krav om, at der ikke må købes obligationer i de såkaldte Carbon Underground virksomheder, vil forvaltningen se på forskellige muligheder for effektuering heraf. En mulighed er at samle virksomhedsobligationerne hos forvaltere der allerede i dag kan honorere disse krav, en anden mulighed er at tilkøbe de nødvendige screeningsværktøjer.


Økonomiudvalget har tidligere drøftet om der skulle ske ændringer i investeringsinstruksen, f.eks. i form af igen alene at tillade investeringer i danske stats- og realkreditobligationer. Administrationen bemærker at en spredning af porteføljen på flere aktiv-klasser kan være med til at mindske risikoen på den samlede portefølje selvom enkelt-aktiver har en højere risiko. Administrationen anbefaler derfor, at hvis økonomiudvalget ønsker større ændringer i investeringsinstruksen, så gøres det på baggrund af et fagligt oplæg fra f.eks. en af kommunens forvaltere.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Ingen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At forslaget drøftes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Økonomiudvalget besluttede, at administrationen fremlægger et fagligt oplæg til investeringsinstruks i forbindelse med skift af kapitalforvalter i første halvår af 2016.

Nr.273 - Drøftelser med selvejende institutioner om udgiftsstruktur

Sagsnr.: 15/30355

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal indstille til Byrådet at beslutte rammer for optagelse af drøftelser med selvejende institutioner vedrørende udgiftsstrukturen på dagtilbudsområdet.

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med budgetforliget for 2016 er det vedtaget at:


"Der optages drøftelser med de selvejende daginstitutioner om udgiftsstrukturen, således at der med virkning fra 2017 kan ske en harmonisering, der sikrer samme økonomiske vilkår for kommunale og selvejende institutioner"


Udgiftsstrukturen på dagtilbud er således, at fordelingen af midler sker efter en nøgle, hvor tilskuddene skal dække

-      børnebeløb, det pædagogiske arbejde,

-      daglig ledelse og

-      områdeledelse


Udgiftsstruktur for dagtilbud i 2015-priser.

Beløb pr. år

Selvejende

Kommunal

Børnebeløb pr. enhed

 53.649

 53.649

Daglig ledelse pr. enhed

   3.519

   3.519

Område/netværks ledelse, pr. område


698.000


698.000

Administrationsbidrag

650.000

Omfattet af kommunal administration



Udgiftsstruktur på området for det pædagogiske arbejde

De selvejende institutioner tildeles på samme måde som de kommunale områdeinstitutioner midler til varetagelsen af det pædagogiske arbejde gennem børnebeløbet. Der gøres altså ikke forskel på institutionerne. Børnebeløbet fordeles efter princippet om pengene følger barnet og fordelingen sker pr. enhed, hvor 0-2 års børn udgør 2 enheder, 3-6 års børn udgør 1 enhed og fritidshjem 0,42 enhed mens klubbørn udgør 0,24 enhed.


Midler til ledelse

Midler til daglig ledelse tildeles børnetalsafhængigt og på samme måde til kommunale og selvejende institutioner. Endvidere er der afsat midler til løn til områdeledere og netværksledelse, svarende til 1,6 % af det samlede driftsbeløb for dagtilbud. Denne pulje fordeles i fem lige store portioner. I driftsoverenskomsterne, der er indgået mellem kommunen og de selvejende institutioner, er aftalen, at det selvejende netværk bliver tildelt midler, efter samme principper som de kommunale institutioner, til netværksledelse og samarbejde med kommunen.


Administrationsbidrag - lovbestemt

Det er lovbestemt at en selvejende institution har krav på et beløb svarende til 2.1 % af deres driftsbudget, oveni driftsbudgettet, når institutionen selv ønsker at varetage administrationsopgaven med lønadministration, udarbejdelse af budget og regnskaber, bogføring samt juridisk bistand.

2.1 % svarer til lovens minimumskrav som er fastsat i dagtilbudsloven. I dag administreres samtlige seks selvejende institutioner i Fredensborg Kommune af private administrationsselskaber. Bestyrelsen i puljeinstitutionen. Skovlyset, en institutionstype, der minder om selvejende men med særligt lovgrundlag i dagtilbudsloven har valgt pr 31.12.2015 at overgå til kommunal administration.

 

Der betales ca. 650.000 kr. årligt i administrationsbidrag til de selvejende institutioner. Beløbet er ikke omfattet af beregningerne for forældreegenbetalingen på 25 % af den samlede driftsudgift til dagtilbud.

 

 

Konklusion

Udgiftsstrukturen på dagtilbudsområdet kan harmoniseres ved, at de selvejende institutioner frivilligt giver afkald på deres administrationsbidrag og i stedet benytter sig af den kommunale administration. De selvejende institutioner kan tilbydes at lade sig administrere af den kommunale administration for på den måde at få løst administrationsopgaven, mens kommunens nettodriftsudgift til administration vil blive mindre. En sådan ordning vil medføre, at ledelsen i den enkelte selvejende institution får adgang til Opus systemet og at rådhuset løser de administrative opgaver omkring løn og personaleadministration, udarbejdelse af budget og regnskaber, bogføring samt juridisk bistand. 


Hvis institutionerne overgår til kommunal administration vil der være følgeudgifter, som skal modregnes svarende til ca. 20.000 kr. årligt (licenser m.m.) I øvrigt forventes det at opgaven med administration af selvejende institutioner kan løses indenfor den nuværende personaleressource. 


Beløbsmæssigt er der altså tale om ca. 630.000 kr. årligt, som kan indgå som børnebeløb med 25 % forældreegenbetaling, i alt 840.000 kr. som kan fordeles mellem alle institutioner. Det svarer til ca. 2 fuldtidsstillinger.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At udvalget beslutter at tilbyde de selvejende institutioner at benytte den kommunale administration og dermed afstå fra det administrationsbidrag de for nuværende modtager, med henblik på at fordele midlerne efter princippet pengene følger barnet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.274 - Likviditet og udfordringer

Sagsnr.: 15/35774

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte handlemuligheder for at tage stilling til håndtering af udfordringerne på ældreområdet og på Handicap og Socialpsykiatri.

Sagsfremstilling og økonomi

Det vedtagne budget 2016-2019 tog hånd om de udfordringer af budgettet, der var kendt ved budgetvurderingens udarbejdelse. På to områder; handicap og ældreområdet viste det sig relativt sent i budgetprocessen, at budgettet – allerede i indeværende år – var udfordret. Administrationen havde på daværende tidspunkt ikke grundlag for at præcisere størrelsen af udfordringerne og de blev derfor ikke medtaget eksplicit i budgettet. Da størrelsen af udfordringen ikke var kendt, så blev løsningen ved budgetvedtagelsen at skabe en ekstra robusthed i budgettet.

 

Det skete dels gennem en relativ hurtig genopbygning af kassen, dels ved at øge driftsreserverne til i alt 30 mio. kr. i 2016.

 

Til Social- og Seniorudvalgsmødet den 1. december har været forelagt en status på de tre områder; ældre, handicap og socialpsykiatri samt aktivitetsbestemt medfinansiering (udgifter til sygehuse).

 

Det forventede regnskab for 2015 ventes at blive et merforbrug på knap 30 mio. jf. tabel 1 nedenfor. På den kommunale medfinansiering forventes regnskabet at holde sig indenfor det budgetterede. Merforbruget i 2015 vil også få betydning for 2016, hvor skønnene dog er behæftet med lidt større usikkerhed. Med den aktuelle aktivitet og de gennemførte initiativer er det bedste bud p.t. at der også her vil være en udfordring i størrelsesordenen 30 mio. kr. Heri er ikke indregnet eventuelle budgetforbedringer som følge af Finanslovsaftalen (der er omhandlet i særskilt punkt på økonomiudvalgets dagsorden) eller effekten af eventuelt nye initiativer som vedtages i fagudvalg og byråd.

 

Tabel 1:

Forventede merudgifter, mio. kr.

2015

2016

Ældreområdet

8

11,3

Handicap og Socialpsykiatri

21,3

19,4

I alt

29,3

30,7

 

Nedenfor redegøres for de budget- og likviditetsmæssige implikationer af merudgifterne i forhold til budgetforudsætningerne.

 

Hovedkonklusionen er, at merudgifterne kan rummes inden for den robusthed der er indarbejdet i budgettet i form af opbygningen af kassebeholdningen og de afsatte reserver. Merudgifterne afføder således ikke et behov for (som det skete primo 2015) at genåbne budgettet. Med en finansiering af reserver og kassebeholdning vil robustheden i 2016 dog være væsentligt reduceret og nye uforudsete udgifter i 2016 vil således skulle finansieres fuldt ud.

 

Nedenfor er beskrevet udviklingen i likviditeten i tre forskellige scenarier. For alle tre scenarier er lagt til grund, at udgifterne på ældre og handicap bliver 30 mio. kr. højere end i det vedtagne budget i såvel 2015 og 2016. For 2017 og frem er det forudsat, at budgetudfordringerne håndteres ved budgetvedtagelsen for 2017-20120.

 

  1. I scenarie 1 håndteres hele udfordringen gennem et træk på kassen. I dette scenarie falder den gennemsnitlige likviditet ultimo 2016 til 21,5 mio. kr., hvorefter den igen stiger. 
  2. I scenarie 2 Inddrages samtlige reserver på både drift og anlæg - i alt 40 mio. kr. i 2016, Den gennemsnitlige likviditet vil i dette scenarie ultimo 2016 været steget til 42 mio. kr. og i 2017 nå målet på 60 mio. kr.
  3. I scenarie 3 lægges 30 mio. kr. fra reserverne i kassen, hvorved der fortsat resterer en reserve på 10 mio. kr. i 2016. I dette scenarie vil den gennemsnitlige likviditet ultimo 2016 at være på 36 mio. kr. og målet på 60 mio. vil nås ultimo 2017.

Udviklingen i kommunens kassebeholdning fremgår af tabel 2.

 

Tabel 2:

Likviditeten ultimo året, mio. kr.

2015

2016

2017

2018

2019

Korrigeret budget (rød)

30,5

66,6

90,7

97,3

93,8

Scenarie 1 (grøn): Samtlige udfordringer på samlet ca. 60 mio. kr. dækkes af kassen.

26,1

21,5

30,7

37,3

33,8

Scenarie 2 (orange): I 2015 dækkes de 30 mio. kr. af kassen. I 2016 lægges reserven på drift og anlæg i kasse i alt 40 mio. kr.

26,1

41,7

 70,7

77,3

73,8

Scenarie 3 (blå): I 2015 dækkes de 30 mio. kr. af kassen. I 2016 lægges 30 mio. kr. af reserven i kassen.

26,1

36,6

60,7

67,3

63,8

 

Besluttes det at gennemføre en varig budgetforbedring (besparelse) i 2016 på f.eks. 10 mio. kr. i kombination med et af de tre scenarier ovenfor, så vil det løfte den gennemsnitlige kassebeholdning ultimo 2016 med 5 mio. kr. og fra ultimo 2017 have fuld effekt – med et løft på 10 mio. kr. Gennemførelse af en varig besparelse i 2016 vil alt andet lige mindske kravene til budgetlægningen fra 2017 og frem.

 

Det skal bemærkes, at der fortsat er tale om skøn over den samlede budgetudfordring. På handicap og socialpsykiatri er der fortsat ikke budgetteret med en tilgang, hvilket kan betyde at skønnet er for optimistisk. Omvendt bør der fortsat være en øget effekt af den vedtagne handleplan på området, hvilket vil betyde at budgetudfordringen bliver mindre. På ældre- og sundhedsområdet kan de nye penge i finanslovsaftalen kunne mindske budgetudfordringen i 2016, ligesom nye initiativer vil kunne føre til yderligere besparelser.

 

Prognosen for den gennemsnitlige kassebeholdning er behæftet med usikkerhed. P.t ligger den faktiske udvikling lidt bedre end prognosticeret, men omvendt kan fx Skats manglende opkrævninger og ændringer i refusionshjemtagelsen påvirke likviditeten negativt. Mens positive overførsler fra 2016 til 2017 vil have en positiv påvirkning af likviditeten.

 

Med afsæt i de tre scenarier er administrationens vurdering, at det er en politisk handlemulighed, at håndtere de ændrede budgetforudsætninger inden for det vedtagne budget. I scenarie 3 finansieres merudgifterne delvist ved et kassetræk, delvist ved at reserver på 30 mio. kr. lægges i kassen.

 

Administrationen anbefaler, at udfordringerne i 2015 og inddragelse af reserven bevillingsmæssigt håndteres ved årets sidste budgetrevision pr. 30. november, der godkendes politisk i januar, mens udfordringerne i 2016 præciseres frem mod budgetrevisionen 30. april 2016 og medtages der.

 

Den fremadrettede budgetudfordring fra 2017 og frem håndteres i næste års budgetlægning.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssig konsekvens, idet den bevillingsmæssige håndtering sker i en kommende budgetrevision.

Retsgrundlag

 

Budget og regnskab for kommuner

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At økonomiudvalget drøfter håndteringen af udfordringerne idet der peges på hvilken håndtering økonomiudvalget anbefaler.
  2. at økonomiudvalgets anbefaling indarbejdes i den kommende budgetrevision pr. 30.11.2015.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Økonomiudvalget godkendte administrationens indstillinger, idet Økonomiudvalget besluttede scenarie 3.


Henriette Brandt Pedersen (Ø) undlod at stemme.

Nr.275 - Tidsplan for regnskabsafslutning 2015

Sagsnr.: 15/33029

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Tidsplan for regnskabsafslutning 2015 fremlægges til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Til styring af regnskabsaflæggelsen for 2015 fremsendes overordnet tidsplan.

 

Tidsplanen indeholder en oversigt over de overordnede arbejdsopgaver, ansvarlige samt tidsfrister.

 

Tidsplanen er udarbejdet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets overordnede tidsfrister og procedurer for kommunernes regnskabsaflæggelse.

 

Tidsplanen skal medvirke til, at Fredensborg Kommune rettidigt kan aflægge et korrekt regnskab.

 

Fra tidsplanen kan fremhæves:

 

  • Årsregnskabet fremlægges for Økonomiudvalg den 14.marts og for Byråd den 29. marts og fremsendes herefter til revisionen
  • Revisionens beretning fremlægges for Økonomiudvalg den 13. juni og Byråd den 20. juni, hvorefter årsregnskabet endeligt godkendes.
  • 31. august er seneste frist for indsendelse af revisorgodkendt årsregnskab til tilsynsmyndighed mv.

Retsgrundlag

 

Håndbog om Økonomistyring samt Budget og Regnskabssystem for kommuner.

 

Kompetence

 

Økonomiudvalget.

 

 

Kommunikation

Udsendes efterfølgende til kommunens budgetansvarlige ledere og berørte økonomimedarbejdere

Indstilling

  1. At tidsplanen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Godkender administrationens indstilling.

Nr.276 - Finanslov 2016 og dens betydning for Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 15/36427

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om finanslov 2016 og dennes betydning for Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Finansloven for 2016 blev indgået den 19. november mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Aftalens betydning for Fredensborg Kommune er på nuværende tidspunkt ikke afklaret endnu. Aftalens indhold er kort gengivet nedenfor samt uddybet i vedlagte bilag.


De generelle økonomiske rammer

Kommunernes overordnede rammer for økonomien vil med den vedtagne finanslov reducere kommunernes servicerammer fremadrettet med 1 pct. hvert år frem til og med 2019. Hvor stor en del der prioriteres tilbage til kommunerne kendes endnu ikke. Ved budgetlægningen har Fredensborg Kommune valgt at budgetlægge 2017-19 med at der tilbageføres den samme andel af omprioriteringsbidraget til kommunerne som i 2016. Grundskylden fastfryses i 2016. KL forudsætter at kommunerne kompenseres for den mistede indtægt. Regeringen vil senest i foråret 2016 komme med konkrete forslag til at reducere de offentlige investeringer.


Værdighedsmilliard

Med den nye finanslov skal kommunerne formulere en værdighedspolitik ift. kommunens værdier og prioriteringer for ældre. Til formålet er der afsat en milliard, der fordeles via en  objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet for ældre og som endnu ikke er kendt. Fredensborg Kommunes andel forventes at udgøre 6,7 mio. kr., såfremt anvendelsen af bloktilskudsnøglen anvendes.


Sundhedsområdet løftes med fokus på ældre

Finansloven 2016 indeholder midler til nationale handlingsplaner på flere områder med et overordnet fokus på ældre medicinske patienter, herunder styrkelse af kompetencerne i kommunerne og almen praksis. Hvordan midlerne er fordelt mellem regioner og kommuner kendes ikke på nuværende tidspunkt.


Udlændingepolitik

Flygtningetilstrømningen forventes at vokse yderligere og i 2016 forventer regeringen at antallet af flygtninge vil blive højere end hidtil antaget. Finansloven 2016 indeholder en udvidelse af målgruppen for integrationsydelse. Det vil medføre yderligere udgifter for kommunerne. I økonomiaftalen fra september 2015 indgår en analyse af kommunernes økonomiske vilkår på integrationsområdet og som skal anvendes til at drøfte kommunernes vilkår på integrationsområdet.


Flere pædagoger i dagtilbud

Finansloven for 2016 indeholder igen i år midler til flere pædagoger i dagtilbud. Der er på landsplan afsat 250 mio. kr. hvoraf Fredensborg Kommune modtager 1,6 mio. kr. og som er indregnet i takstgrundlaget for den kommende forældrebetaling på daginstitutionsområdet

Retsgrundlag

Finanslov for 2016.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.277 - Revision af delegationsplanen for 2014 - 2017

Sagsnr.: 14/6287

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Byrådet godkendte den 27. oktober 2014 delegationsplanen for perioden 2014-2017.

 

Der forelægges udkast til revideret delegationsplan til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med delegationsplanens behandling i efteråret 2014 fremgik det, at det måtte forventes, at delegationsplanen ville blive taget op til revision igen, når de store reformer på beskæftigelsesområdet var implementeret, herunder sygedagpengereformen og kontanthjælpsreformen.


Beskæftigelsesreformerne har imidlertid ikke i sig selv medført et behov for ændringer i delegationsplanen. Derimod har der på andre direktørområder vist sig et behov for en række ændringer af delegationsplanen bl.a. på grund af ny lovgivning og enkeltstående delegationsbeslutninger i Byrådet. 

I det vedhæftede udkast til en revideret delegationsplan er forslag til ændringer markeret med rødt.


Vedr. Økonomiudvalget:

Ifølge den gældende delegationsplan har Økonomiudvalget beslutningskompetencen vedrørende alle sager om køb, salg og pantsætning af fast ejendom, bortforpagtning af grundarealer og udlejning af kommunens faste ejendomme, dog bortset fra boliger til ældre.


Delegationsplanen medfører, at alle sager vedrørende fast ejendom skal forelægges til politisk behandling. For at smidiggøre sagsbehandlingen, så borgere og erhvervsdrivende ikke skal vente 1-2 måneder på en politisk behandling af ønsker om leje af mindre arealer eller bygninger for en kortere periode eller mindre ændringer i eksisterende lejekontrakter, indstilles det, at administrationen bemyndiges til at indgå lejekontrakter på markedsvilkår vedrørende mindre bygninger og arealer under følgende forudsætninger:


      Lejemålets varighed er max 3 år

      Arealets størrelse er max 5.000 m2

      Lejens størrelse er max 25.000 kr. årligt


Endvidere indstilles det, at administrationen bemyndiges til at foretage mindre væsentlige ændringer i allerede indgåede lejekontrakter med tilsvarende begrænsninger, dvs. ændringer, der vedrører:


      Arealer på max 5.000 m2

      Lejestørrelser på max 25.000 kr. årligt


Det kan oplyses, at en tilsvarende bemyndigelse findes i andre kommuner, bl.a. i Hørsholm.


Endelig indstilles det, at kompetencen til at give tilladelse til benyttelse af arkivmaterialet i det kommunale arkiv inden udløb af tilgængelighedsfristerne flyttes fra Økonomiudvalget til administrationen for at få en mere smidig og hurtig sagsgang.

Vedr. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget:

I foråret 2015 er planloven blevet suppleret med en ny bestemmelse § 5u, der giver kommunen særlige beføjelser til at dispensere fra lokalplanen og give tilladelser til etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge. Det foreslås, at kompetencen til at afgøre sager efter denne paragraf, som ellers vil ligge hos Byrådet, delegeres til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, der i forvejen har kompetencen til lokalplandispensationer og tilladelser i alle andre ”større eller principielle sager”.

I øvrigt er vejlovgivningen revideret og moderniseret med virkning fra 1.juli 2015 således, at 4 love er reduceret til 2 hovedlove – vejloven og privatvejsloven. Vejbidragsloven og renholdelsesloven er ophævet og relevante bestemmelser herfra er i stedet indarbejdet i vejloven og privatvejsloven. Der indstilles derfor en lang række ændringer i delegationsplanens bestemmelser som konsekvens af lovændringerne, men de indebærer ikke ændringer i udvalgets kompetenceområde eller i den nuværende ansvarsfordeling mellem udvalget og administrationen. 

Vedr. Børne- og Skoleudvalget:

I efteråret trådte en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 19e i kraft om indgåelse af overenskomster med en erhvervsskole vedr. EUD10 (erhvervsrettet 10.-klasseforløb). Det indstilles, at Børne- og Skoleudvalget får kompetencen til at afgøre sager efter denne bestemmelse.


Byrådet traf den 1. oktober 2012 beslutning om, at det i Fredensborg Kommune i ganske særlige tilfælde skal være muligt at suspendere det frie skolevalg for særligt sårbare klasser. Samtidig besluttede Byrådet at delegere stillingtagen vedrørende konkrete klasser eller evt. klassetrin, der må betragtes som sårbare, til Center for Skole og Dagtilbud, samt at Børne- og Skoleudvalget får en orientering, hver gang ordningen benyttes. I overensstemmelse hermed indstilles det, at delegationsplanen ændres, så administrationen får kompetencen til at træffe beslutninger om suspension af det frie skolevalg.


I delegationsplanen er administrationen bemyndiget til at træffe afgørelse i konkrete sager om befordring af elever i folkeskolen. Det indstilles i den forbindelse, at der indsættes en ny bestemmelse i delegationsplanen om godkendelse af serviceniveauet for befordring, hvor beslutningskompetencen er hos Byrådet.


Byrådet traf den 26. januar 2015 beslutning om, at kompetencen til at dispensere for det fulde timetal for læse- og specialklasser delegeres til Børne- og Skoleudvalget. I overensstemmelse hermed er der indsat en bestemmelse om, at Børne- og Skoleudvalget kan afgøre sager om godkendelse af en fravigelse af reglerne om varigheden af den understøttende undervisning, jf. folkeskolelovens § 16 b.


Vedr. Fritids- og Idrætsudvalget:

Det anbefales, at ”Tilskud under 5.000 kr. til enkeltarrangementer” ændres til ”Bevillinger på under 5.000 kr., jf. Fredensborg Reglerne § 3, stk.2”, og at der indsættes en ny bestemmelse, hvorefter administrationen har kompetencen til at give bevillinger til udstyr og redskaber, jf. Fredensborg Reglerne § 3, stk.3.


Det anbefales ligeledes, at det præciseres, at Økonomiudvalget har kompetencen til at indgå forpagtningskontrakter med forpagter, jf. eksempelvis sagen om bortforpagtning af Lagunen.


Vedr. Kulturudvalget:

Det indstilles, at kompetencen til at indgå forpagtningskontrakt med forpagter ændres fra Kulturudvalget til Økonomiudvalget, jf. fx sagen om godkendelse af forpagtningsaftale vedr. Humle Bio.


I nuværende delegationsplan har administrationen kompetencen til at beslutte tilskud under 5.000 kr. til enkeltarrangementer. Kulturudvalget har imidlertid i sagen om evaluering af kulturpuljen den 9. april 2015 forkastet en indstilling om, at ansøgninger om tilskud på op til 5.000 kr. behandles administrativt. Det anbefales derfor, at kompetencen ændres til Kulturudvalget.


Det indstilles, at administrationen får beslutningskompetencen i to nye punkter om hhv. ”Administration af tilskud til kultur- og foreningshuse, kulturelle institutioner” og ”Drift af foreningskontrakter”.


Under Kunstfonden foreslås indsat en ekstra tabel svarende til venskabsbysamarbejdet, så det fremgår, at Kunstfonden har beslutningskompetencen vedrørende ”Indkøb af kunst til det offentlige rum” og ”Placering af kunst i det offentlige rum”. Administrationen anbefales derimod at have kompetencen ift. driftsaftaler vedrørende kunst i det offentlige rum.


Vedr. Social- og Seniorudvalget:

Der foreslås indsat en bestemmelse om sundhedslovens § 206a, stk.2 vedrørende regionens sundhedsplanlægning, hvorefter Byrådet har kompetencen vedrørende høring af praksisplan vedrørende almen praksis.


Vedr. Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget:

Som nævnt har de store reformer på beskæftigelsesområdet ikke i sig selv medført et behov for ændringer i delegationsplanen. Der er derfor kun få forslag til ændringer.


Det foreslås, at ”Vejledning og formidling” slettes, da det er uklart, hvad der henvises til, og at bestemmelsen om en årlig redegørelse til beskæftigelsesregionen slettes pga. lovændring. Endvidere anbefales det, at kompetencen til at give fuldt eller delvist tilskud til danskuddannelse ændres fra udvalget til administrationen.


Generelt:

Som udgangspunkt skal alle ændringer i delegationsplanen godkendes af Byrådet. Det er imidlertid uhensigtsmæssigt, hvis allerede besluttede delegationer og lovændringer m.v. skal afvente en byrådsbehandling, før delegationsplanen kan ajourføres hermed. Det indstilles derfor, at administrationen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle ændringer, som ikke medfører ændringer i Byrådets og udvalgenes kompetenceområder.


Da de foreslåede ændringer i delegationsplanen mest er redaktionelle tilpasninger eller en følge af allerede trufne beslutninger om delegation, foreslår administrationen, at nærværende sag går direkte til behandling i Økonomiudvalg og Byråd.


Den ajourførte delegationsplan vil ligge på kommunens hjemmeside.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelsesloven, styrelsesvedtægten, særlovgivning og almindelige kommunalretlige retsgrundsætninger.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Delegationsplanen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. at Byrådet godkender forslag til delegationsplan
  2. at Byrådet bemyndiger administrationen til at foretage mindre redaktionelle ændringer i delegationsplanen, forudsat at rettelserne ikke medfører ændringer i Byrådets og udvalgenes kompetenceområder

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.


For så vidt angår bevillingssagerne til under 5000 kr. i hhv. Fritids– og Idrætsudvalget og Kulturudvalget bibeholdes beslutningskompetencen i udvalgene.

Nr.278 - Infrastrukturprojekt - Nivåhøj I, II og III - godkendelse af skema A

Sagsnr.: 15/35651

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om godkendelse af skema A vedrørende infrastrukturprojekt for Nivåhøj I, II og III. Ansøgningen omfatter ikke yderligere kommunal medfinansiering.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligforeningen VIBO har den 16. november 2015 fremsendt ansøgning til kommunen om godkendelse af infrastrukturprojekt omfattende Nivåhøj I, II og III.


Boligforeningen beskriver i sin ansøgning projektet således:


”Stiforløb, belysning, belægning og skiltning

Stierne i Nivåhøj opleves i dag som ensformige korridorer, der begrænser indkig i boligområdet. For at åbne boligområdet mere op for omverdenen og skabe bedre forbindelser og aktivitet på tværs af stiforløb, afdelinger og grønne arealer, fjernes hække, hegn og anden beplantning delvist i området. Dette vil give mulighed for både at bevæge og orientere sig bedre i boligområdet og give lettere adgang til de tilbud og funktioner der findes i og uden for boligområdet. Langs med stien imod Lergravssøerne tyndes i beplantningen, så der åbnes op for naturområdet fra boligområdet. Stiforløbenes belægning udskiftes og repareres, hvor der er behov for det, og på hovedstien etableres fartdæmpende foranstaltninger. For at skabe mere tryghed langs med stiforløbene og i tunnellerne arbejdes der med områdets belysning så langt økonomien rækker. For at åbne op for Nivås tilbud for beboerne og for at orientere udefrakommende borgere om boligområdets aktiviteter og tilbud opsættes ny skiltning, som peger både ud af og ind i boligområdet.


Aktivitetspladsen

Med aktivitetspladsen skabes et nyt centralt mødested for beboere i alle aldre, som skal inspirere til de mere stille aktiviteter, ophold, leg og bevægelse. Her skal der være rum til, at forskellige former for aktiviteter kan foregå på samme tid, og dermed en mulighed for øget socialt samvær i boligområdet. Pladsen vil have faciliteter som drivhuse, højbede og dyrkningshaver, åbne og overdækkede terrasser, gynger og rutsjebaner samt et udkigstårn - alt sammen med udgangspunkt i en samlende kunstnerisk installation.


Multibanen

Den eksisterende fodboldbane bliver omdannet til en ny gummibelagt multibane med henholdsvis håndbold-, basket-, og fodboldfaciliteter, og de mindre tilstødende grønne arealer udstyres med gynger, trampoliner, løbehjulsbane og sidde plateauer, så der skabes plads til leg og ophold for alle aldersgrupper. Der opsættes en god grundbelysning som suppleres med effektbelysninger på boldbanen.


Torvet

Stikrydset ved beboerhuset i afd. 101 og den boligsociale helhedsplan Nivå Nu omdannes til et mindre torv, som skaber plads til uformelt ophold og bedre visuel kontakt imellem institutionerne. De høje træer imod Nivå Nu bliver bevaret i størst mulige omfang, mens hegn, hække og støttemurer bliver fjernet til fordel for et indbydende terrasseret landskab bestående af trapper og siddetrin. Derudover forbedres grundbelysningen.


Plæner (haver)

I forbindelse med Multibanen og på strækket imellem torvet og aktivitetspladsen samt på pladsen foran beboerhuset i afdeling 102 inddrages plæner, som bliver beplantet med stauder og engblomster i definerede bede og der skabes små pladser til ophold.”



Boligforeningen bemærker endvidere, at ”Fredensborg kommune undervejs har været involveret i udviklingen af infrastrukturprojektet, som går godt i spænd med kommunens udviklingsplaner, og i foråret udsendte kommunen sammen med VIBO den fælles pressemeddelelse: Boligområdet Nivåhøj modtager millioner til udvikling af udearealer. Derudover har kommunen indvilliget i at støtte økonomisk op omkring projektet”, jf. nedenfor.


Beboerinddragelse

Boligforeningen VIBO har siden april måned afholdt en række beboerinddragelsesarrangementer i Nivå og i boligafdelingerne for at få flest mulige beboere til at engagere sig i processen og i udviklingen af et projektforslag, som er vedkommende for områdets brugere. Beboerne har sagt ja tak til projektets overordnede rammer, således at endeligt projektforslag kan udarbejdes med forventet gennemførelse i perioden fra den 1. juni til den 1. november 2016.


Budget og drift

Budgettet for det samlede projekt udgør 23.682.000 mio. kr. og kan specificeres således:


Multibanen og plænen

 

 

3.795.000

Torvet

 

 

 

 

1.065.000

Aktivitetspladsen

 

 

 

9.420.000

Plænen imellem torvet og akt. Pladsen

 

1.090.000

Beplantning

 

 

 

600.000

Stiforløb, belysning, skiltning

 

 

1.837.500

Borgerinddragelse

 

 

 

75.000

Håndværkerudgifter i alt inkl. moms

17.882.500

Byggepladsudgifter

 

 

 

 

894.125

Håndværkerudgifter i alt inkl byggeplads og moms

18.776.625

Omkostninger i øvrigt

 

 

 

 

3.755.375

Støttede arbejder = udgifter i alt  inkl. alle omkostninger

 

22.532.000

Ustøttede arbejder

 

1.150.000

Støttede og ustøttede arbejder i alt

 

23.682.000



Landsbyggefonden har givet tilsagn om støtte på 22.532.000 kr., mens de resterende 1.150.000 mio. kr. for de ustøttede arbejder allerede er afsat af Fredensborg kommune til renovering af de kommunale stier samt tynding af bevoksning imod Lergravssøerne. Der henvises til protokoludskrift fra Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 5. maj 2015, vedlagt som bilag. De resterende 150.000 kr. er administrativt prioriteret fra driftsbudgettet til pleje af naturområder.

 

Udførelsen af projektet indebærer således ikke nogen udgifter for de tre boligafdelinger, og vil derfor ikke øge huslejen for VIBOs beboere. Projektet forventes ikke at øge det samlede driftsbudget for afdelingerne, men udgifterne til drift af projektet finansieres i fællesskab af de tre afdelinger ud fra en allerede fastsat fordelingsnøgle til fælles drift for Nivåhøj.


Vigtigt at notere:

Projektet indebærer ikke yderligere kommunal medfinansiering eller garantistillelse udover de nævnte tilsagn, der allerede foreligger.


Såfremt Byrådet vælger ikke at godkende skema, vil det betyde, at Landsbyggefondens støttetilsagn på 22,5 mio. kr. bortfalder.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Omtalte beløb som Fredensborg Kommune skal bidrage med er disponeret indenfor budgettet.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At skema A vedrørende infrastrukturprojekt for Nivåhøj I, II og III godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.279 - AB Hørsholm Kokkedal afd. 7 Skovengen - lånefinansiering af klimaprojekt/LAR

Sagsnr.: 15/34892

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning fra AB Hørsholm Kokkedal, afd. 7, Skovengen om låneoptagelse på 5 mio. kr. med kommunal garantistillelse til finansiering af klimaprojekt/LAR (LAR betyder Lokal afledning af Regnvand).

Sagsfremstilling og økonomi

Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal har to afdelinger i Fredensborg Kommune, afd. 9 Byengen/Nordengen og afd. 7 Skovengen.


Afdeling 7, Skovengen har i brev af 29. september 2015 anmodet kommunen om at godkende optagelse af lån på 5 mio. kr. med kommunal garantistillelse og driftsstøtte fra Landsbyggefonden til finansiering de klima/LAR-arbejder, der i det store klimaprojekt i Kokkedal kan henføres til afd. Skovengen


Det pågældende projekt har for så vidt angår AB Hørsholm Kokkedals anden afdeling, Byengen/Nordengen kunnet indgå i den samlede finansiering og behandling af denne afdelings renoveringsprojekt, fordi arbejderne her har kunnet foregå samtidigt.


For Skovengen gælder det, at det renoveringsprojekt, som LAR-projektet kunne have været en del af, var gennemført og afsluttet i 2012, hvorfor nærværende separate ansøgning og behandling er nødvendig.


Skovengens investering i klima/LAR andrager 5 mio. kr. og omfatter lokal afledning af regnvand på de grønne områder mellem bebyggelsen og Usserød Å.


I den oprindelige finansieringsplan, der også omfattede Byengen/Nordengen, skulle LAR investeringerne i begge afdelinger have været finansieret i en kombination af midler fra RealDania og midler finansieret gennem lån med driftsstøtte fra Landsbyggefonden. Det var således også tidligere i processen forudsat, at en del af LAR investeringerne skulle lånefinansieres.

 

I forbindelse med bearbejdelsen af det vindende konkurrenceprojekt i 2013 blev det aftalt mellem boligselskaberne, Landbyggefonden og kommunens repræsentanter at udvide den samlede anlægsramme og at gøre tilskuddet fra RealDania ”matrikelløst”, altså uden tilknytning til en bestemt fast ejendom.

 

Der opnåedes i den forbindelse enighed med Landsbyggefonden om, at fonden skulle udvide den samlede ramme for sin deltagelse, samtidig med at der blev fastlagt en specifik ramme på 5 mio. kr. til LAR-relaterede investeringer i Skovengen. Støtten fra Landsbyggefonden skulle gives i form af modsvarende realkreditlån uden ydelsesstøtte, men med driftsstøtte fra Landsbyggefonden og med lånegaranti fra Fredensborg.

 

På denne baggrund anmoder afdeling Skovengen derfor om Byrådets godkendelse af en låneoptagelse på 5 mio. kr. i form af et 30-årigt realkreditlån i Nykredit samt tilsagn fra Byrådet om at ville stille garanti for lånet.


Administrationen bemærker, at låneoptagelsen og den kommunale garanti er forudsætningen for at projektet kan gennemføres.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning.


Den ansøgte lånegaranti på 5 mio. kr. vil ikke påvirke kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

At Byrådet godkender

·         øget pantsætning af afdelingens ejendom med 5,0 mio. kr. ved optagelse af 30-årigt realkreditlån i Nykredit A/S, samt

·         tilsagn om kommunal garantistillelse, stor 5,0 mio. kr., til sikkerhed for ovennævnte lån.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.280 - AB Hørsholm Kokkedal - Skovengen - låneoptagelse med garanti

Sagsnr.: 15/34789

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om optagelse af lån på 4.119.000 kr. med kommunal garanti til finansiering af råderetsarbejder i AB Hørsholm Kokkedals afd. 7, Skovengen.

Sagsfremstilling og økonomi

AB Hørsholm Kokkedal har den 5. oktober 2015 anmodet kommunen om at godkende, at man til finansiering af råderetsarbejder i afd. 7, Skovengen optager et lån 10-årigt kontantlån på 4.119.000 kr. Der søges samtidigt om kommunal garanti for lånet.


Råderetten er lejernes ret til at foretage individuelle moderniseringer i deres lejligheder, typisk nyt køkken eller bad. Moderniseringen finansieres af lån ydet af boligafdelingen. Lånet afdrages og forrentes af lejeren som en forhøjelse af lejen, der herefter følger lejemålet.


Det lån, som afdelingen søger om godkendelse til at optage, skal endelig finansiere summen af de individuelle lån til den enkelte lejer, som boligafdelingen hidtil selv har finansieret af egne midler.


Det fremgår af ansøgningen, at ydelsen på realkreditlånet forventes at udgøre ca. 457.000 kr., således at den gennemsnitlige husleje for de beboere, der har benyttet sig af ordningen, vil udgøre 81.303 kr. p.a. med en lejestigning på 20 kr. pr. m2 eller 2 % pr. bolig p.a. for de berørte boliger.


På grund af den nyligt gennemførte renovering af afdelingen (og finansieringen heraf) er der ingen belåningsmæssig friværdi i ejendommen. Der søges derfor om 100 % garantistillelse for lånet.


Såfremt Byrådet vælger at afslå ansøgningen, vil afdelingen ikke være i stand til at optage lån mod pant i ejendommen, og afdelingen vil således ikke kunne tilbyde lejerne finansiering, såfremt de ønsker at benytte sig af råderetsmuligheden.

Bevilling

Kommunal garantistillelse for lån til almene boligselskaber påvirker ikke kommunens låneramme. Sagen har således ingen bevillingsmæssig betydning.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen samt lånebekendtgørelsen § 3, stk. 2, pkt. 1.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det godkendes, at afdelingen optager et 10-årigt kontantlån på 4.119.000 kr.
  2. At der gives tilsagn om kommunal garantistillelse for hele lånet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.281 - AB Hørsholm Kokkedal - Byengen/Nordengen - låneoptagelse med garanti

Sagsnr.: 15/34827

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om optagelse af lån på 3.982.000 kr. med kommunal garanti til finansiering af råderetsarbejder i AB Hørsholm Kokkedals afd. 9, Byengen/Nordengen.

Sagsfremstilling og økonomi

AB Hørsholm Kokkedal har den 5. oktober 2015 anmodet kommunen om at godkende, at man til finansiering af råderetsarbejder i afd. 9, Byengen/Nordengen optager et lån 10-årigt kontantlån på 3.982.000 kr. Der søges samtidigt om kommunal garanti for lånet.

 

Råderetten er lejernes ret til at foretage individuelle moderniseringer i deres lejligheder, typisk nyt køkken eller bad. Moderniseringen finansieres af lån ydet af boligafdelingen. Lånet afdrages og forrentes af lejeren som en forhøjelse af lejen, der herefter følger lejemålet.

 

Det lån, som afdelingen søger om godkendelse til at optage, skal endelig finansiere summen af de individuelle lån til den enkelte lejer, som boligafdelingen hidtil selv har finansieret af egne midler.

 

Det fremgår af ansøgningen, at ydelsen på realkreditlånet forventes at udgøre ca. 442.160 kr., således at den gennemsnitlige husleje for de beboere, der har benyttet sig af ordningen, vil udgøre 79.265 kr. p.a. med en lejestigning på 15 kr. pr. m2 eller 1,5 % pr. bolig p.a. for de berørte boliger.

 

På grund af den nyligt gennemførte renovering af afdelingen (og finansieringen heraf) er der ingen belåningsmæssig friværdi i ejendommen. Der søges derfor om 100 % garantistillelse for lånet.

 

Såfremt Byrådet vælger at afslå ansøgningen, vil afdelingen ikke være i stand til at optage lån mod pant i ejendommen, og afdelingen vil således ikke kunne tilbyde lejerne finansiering, såfremt de ønsker at benytte sig af råderetsmuligheden.

Bevilling

Kommunal garantistillelse for lån til almene boligselskaber påvirker ikke kommunens låneramme. Sagen har således ingen bevillingsmæssig betydning.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen samt lånebekendtgørelsen § 3, stk. 2 pkt. 1.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det godkendes, at afdelingen optager et 10-årigt kontantlån på 3.982.000 kr.
  2. At der gives tilsagn om kommunal garantistillelse for hele lånet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.282 - Skema A ansøgning - ombygning og opretning af Niverødgård

Sagsnr.: 15/9868

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Stillingtagen til skema A ansøgning fra Fredensborg Boligselskab vedrørende gennemførelse af ombygnings- og opretningsarbejder for afdeling Niverødgård. Der ansøges om kommunal kapitaltilførsel på 180.000 kr. samt kommunal garantistillelse for lån på i alt 9.254.050 kr.


Sagen genoptages, efter at Økonomiudvalget på sit møde den 16. november 2015 besluttede, at ”anmode administrationen om at tage et møde med boligselskabet om forholdet, herunder alternative finansieringsløsninger”.

Sagsfremstilling og økonomi

Indledningsvist følger den sagsfremstilling hvormed sagen blev forelagt for Økonomiudvalget den 16. november 2015. Afslutningsvist i sagsfremstillingen er tilføjet de nye oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med drøftelserne med Fredensborg Boligselskab.


Den oprindelige sagsfremstilling.

Fredensborg Boligselskab har den 23. oktober 2015 fremsendt skema
A-ansøgning vedrørende gennemførelse af nødvendige ombygnings- og opretningsarbejder for afdeling Niverødgård.

 

 

Baggrund og sagsforløb

Fredensborg Boligselskab skriver i sin ansøgning, at der er behov for

at foretage ombygnings- og opretningsarbejder i den eksisterende

boligafdeling Niverødgård. Projektet skal være et væsentligt led i en

strategi for at forbedre vilkårene for udlejning af boligerne i

afdelingen.

 

Fredensborg Boligselskab købte i sin tid ejendommen af kommunen

og ombyggede bygningen, der blev sat i drift i 2009 som 19 almene

ældreboliger, primært to- rums boliger. Lige fra starten var der

udlejningsproblemer, og allerede det første år var der et lejetab på

godt 1 mio. kr. Siden da har der været udlejningsproblemer.

 

I 2009 blev de 19 boliger ommærket til familieboliger. Boligernes

indretning har aldrig været tidsvarende i forhold til de krav,

eksempelvis børnefamilier stiller, hvorfor de vælger afdelingen fra.

Desuden er indskuddet i afdelingen meget højt, hvilket også er med

til at holde potentielt interesserede væk.

 

De svære udlejningsbetingelser samt tunge driftsudgifter har medført,

at afdelingen har økonomisk underskud og høj husleje. Fredensborg

Boligselskab har løbende støttet økonomisk op om afdelingen med

bevilling af tilskud til håndtering af udbedring af fejl og mangler ved

byggeriet, afvikling af driftsunderskud samt dækning af lejetab.

Selskabets likviditet er de seneste år, blandt andet grundet støtten til

Niverødgård, kommet voldsomt under pres, og det er ikke muligt at

forsætte med store tilskud til afdelingen. Selskabets egenkapital

udgør pr. 30. juni 2015 809.000 kr.

 

Forbedringerne af boligerne skal gøre dem lette at udleje. Herved vil

også udgifter til lejetab kunne undgås. Ved at omdanne lokaler, der

oprindelig var tiltænkt som fællesrum, til en udlejningsbolig, kan der

genereres en yderligere huslejeindtægt til afdelingen.

 

Med baggrund i boligselskabets ansøgning og foretagen besigtigelse

har Landsbyggefonden den 1. juli 2015 fremsendt finansieringsskitse

til boligselskabet, hvorefter nærværende ansøgning er udarbejdet.

Boligorganisationens bestyrelse har på møde den 22. september 2015

godkendt projektets omfang og det her beskrevne forslag til

finansiering i form af kapitaltilførsel, inkl. den afledte

huslejekonsekvens. På ekstraordinært afdelingsmøde den 7. oktober

2015 blev projektet for Niverødgård og den deraf afledte

huslejekonsekvens enstemmigt vedtaget af afdelingens fremmødte

beboere.

 

Projektets indhold

Med baggrund i de beskrevne vilkår for afdelingen samt det hidtidige

sagsforløb og dialog med Landsbyggefonden består projektet i

nærværende ansøgning af følgende, nødvendige ombygnings- og

opretningsarbejder:


  • Omdannelse af 3 stk. eksisterende 2-rums boliger i stueetage – til 3-rumsboliger.
  • Omdannelse af eksisterende 2-rums bolig til ny og lidt større 3 værelses bolig med to regulære soveværelser.
  • Omdannelse af bolig til ny og lidt mindre 3 værelses bolig med 2 regulære soveværelser.
  • Fælles forrum for to boliger ombygges sådan, at hver af boligerne får egen entré og egen indgang.
  • Etablering af ny 2-rums bolig på 62 m² i eksisterende og ufærdige fællesrum.
  • Der foretages fysisk opdeling og afgrænsning af haverne tilhørende stueetageboligerne. I dag er der kun fysisk opdeling mellem enkelte af boligerne.
  • Der etableres 3x3 m. træterrasser med niveaufri adgang i haver tilhørende stueetageboligerne.
  • Afdelingens ydervægge og gavle efterisoleres med 50 mm facadeisolering beklædt med facadepuds. Arbejdet skal afhjælpe problemet med vedvarende afskalninger af eksisterende facadeoverflade.
  • Eksisterende og rustangreben vinkel-bæreprofil for altangang bliver udskiftet til nyt rustfrit bæreprofil.

Gennemførelsen af arbejderne kræver 6-10 ugers genhusning af de

berørte beboere i 5 boliger.


Anskaffelsessum og finansiering

Fredensborg Boligselskab har besluttet at indbetale bidrag til

Byggeskadefonden for de u-støttede arbejder. Anskaffelsessummen

for den støttede del af arbejderne er beregnet til 5.030.000 kr. inkl.

moms. Anskaffelsessummen for den ustøttede del af arbejderne er

beregnet til 4.224.050 kr. inkl. moms. Den samlede anskaffelsessum

for projektet er 9.254.050 kr. inkl. moms.


Økonomioplysningerne, som danner baggrund for ovenstående

anskaffelsessummer, fremgår af finansieringsbudgetet, der

i øvrigt tager udgangspunkt i, at afdelingen gennem projektet får

tilført 1 ekstra bolig i forhold til 19 boliger i dag.

 

Endvidere skal bemærkes, at gennemførelse af projektet medfører, at

selskabet får dækket en række afholdte udgifter så som dækning af

lejetab og tilskud til genopretningsarbejder i Niverødgård.

 

I henhold til Landsbyggefondens udmeldte finansieringsskitse samt

finansieringsbudgettet optages der til finansieringen af projektet i alt

følgende lån:


 

Hovedstol (kr.)

Årlig ydelse (kr.)

Støttet 30-årigt realkreditlån

5.030.000

129.271

Ustøttet 30-årigt realkreditlån

4.224.050

253.442

I alt

9.254.050

382.713

 

Der ansøges om 100 % kommunal garantistillelse for lånene.

Garantierne vil ikke påvirke kommunens låneramme.


Ydelser på lån – i alt 382.713 kr. finansieres med huslejestøtte,

tilskud fra Landsdispositionsfonden eller supplerende driftslån á

412.000 kr.

 

Støtten skal desuden bevirke, at huslejen i afd. Niverødgård, inkl. ny

bolig, nedbringes med 20 kr./m² til 960 kr./m², sådan som

Landsbyggefonden har fastsat lejeniveauet, svarende til lejen i

naboafdelingen Niverød IV.


Kapitaltilførsel mv.

For at dække det opsamlede underskud i afdelingen - 522.000 kr. pr.

30. juni 2015, samt til for at nedbringe beboerindskuddet med

337.000 kr. - svarende til 220 kr. pr m2, er det nødvendigt, at der

gennemføres en kapitaltilførsel på 900.000 kr. Kapitaltilførslen

gennemføres efter den såkaldte femtedelsordning, hvor de

involverede parter deltager således:


  • Realkreditinstitut (1/5) 180.000 kr.
  • Fredensborg Kommune (1/5) 180.000 kr.
  • Boligorganisationen (1/5) 180.000 kr.
  • Landsbyggefonden (2/5) 360.000 kr.

Byrådet ydede i 2010 Niverødgård et rente- og afdragsfrit lån på

930.000 kr. til dækning af lejetab i afdelingen. Ifølge låneaftalen skal

Fredensborg Kommune i 2019 vurdere, hvorvidt tilbagebetaling af

lånet kan finde sted over 10 år fra 2020. Huslejekonsekvensen af en

afvikling af lånet på ovennævnte vilkår vil være en gennemsnitlig

huslejestigning på 50 kr. pr. m² pr. år. Som et led i den samlede plan

om forbedringer af afdelingens boliger samtidigt med en reduceret leje

og et reduceret indskud anmoder boligselskabet om, at lånets rente-

og afdragsfri periode forlænges med 10 år til 2030.


Tidsplan

Den overordnede tidsplan for gennemførelse af projektet er således:

 

Skema A behandling: November 2015

Projektering, udbud og licitation: Januar – maj 2016

Skema B behandling: September 2016

Byggeperiode: Oktober 2016 – marts 2017

Regnskabsafslutning – Skema C: April – oktober 2017

 

Administrationens bemærkninger.

Det er administrationens opfattelse, at Boligselskabet fra

Landbyggefonden har fået stillet en attraktiv finansiering af

nødvendige arbejder og af den fremtidige drift i udsigt. Finansieringen

indebærer, at der gøres op med en betydelig del af de realiserede

lejetab, ligesom der gives mulighed for at nedsætte huslejen og

beboernes indskud. Finansieringsskitsen giver således afdelingen

mulighed for fremadrettet at etablere en god driftsmæssig situation.


Såfremt Byrådet vælger ikke at godkende ansøgningen, vil de

tiltrængte ombygnings- og opretningsarbejder ikke kunne

gennemføres, hvorefter det må forudses, at afdelingens

udlejningsproblemer vil fortsætte med den konsekvens, at afdelingens

og boligselskabets økonomi vil blive sat under pres i et sådant

omfang, at afdelingen kan få svært ved at overleve.


Nye oplysninger efter møde med Fredensborg Boligselskab

Administrationen har den 30. november 2015 holdt møde med

repræsentanter for boligselskabet. I forlængelse heraf kan følgende

tilføjes sagsfremstillingen ovenfor:


  1. Det støttede lån på 5.030.000 kr., som der søges om kommunal garantistillelse for, vil være regaranteret af Landsbyggefonden med 50 %. Den samlede nettogarantistillelse, der søges om er således (5.030.000 x 50 %) + garantien for det ustøttede lån på 4.224.050 = i alt 6.739.050 kr. Af den oprindelige sagsfremstilling fremgår det, at kommunen skal stille garanti for i alt 9.254.050 kr., men ikke, at den støttede del af belåningen er regaranteret af Landsbyggefonden. Dette er nu tydeliggjort også i indstillingen.

 

  1. Fredensborg Boligselskab meddeler i forbindelse med sagen, at man ikke har behov for det garantitilsagn på 7.916.750 kr., som Byrådet den 22. december bevilgede til finansiering af brugsvandsvekslere i (en anden af selskabets afdelinger) Niverød III, idet man har skaffet alternativ finansiering til det projekt. Når nettogarantibehovet i forhold til Niverødgård afdelingen holdes op mod den garanti for Niverød II, der ikke længere er nødvendig, vil der samlet set være tale om en reduktion af kommunens garantistillelse.

 

  1. På foranledning af administrationen har boligselskabet udarbejdet et skema, hvor lejen for Niverødgård nu og i fremtiden sammenlignes med Niverød III og Niverød IV. Skemaet, der også sammenligner beboerindskud og ventelister, er vedlagt som bilag. Skemaet viser, at de fremtidige lejevilkår for Niverødgård, hvis det ansøgte projekt gennemføres, vil være på Niveau med de to andre afdelinger. Når hertil kommer, at der er en pæne ventelister også til Niverødgård, er det boligselskabets opfattelse, at der ikke vil være udlejningsproblemer fremover.

 

  1. Boligselskabet oplyser, at med hensyn til alternativ finansiering af ombygningen har man kontaktet Landsbyggefonden, som meddeler, at de ikke kan bidrage med yderligere og ikke kan frembringe en alternativ finansiering. Endvidere er undersøgt optagelse af banklån, men ud over at denne finansiering er meget dyrere, vil også dette lån kræve 100 % kommunal garanti (og her uden nogen regaranti fra Landsbyggefonden).

Bevilling

Bevillingstabel

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Profit

center

Omkostningssted/PSP-element

2016

2017

2018

2019

Kapitalind-skud

180

0

0

0

I alt anlæg

180

0

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)


Det bemærkes, at der ikke er afsat budget til den ansøgte kapitaltilførsel. Finansieringen må således tages af kassebeholdningen.

Retsgrundlag

Almenboligloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at Skema A for den støttede del af arbejderne godkendes med en anskaffelsessum på 5.030.000 kr.
  2. at Skema A for den u-støttede del af arbejderne godkendes med en anskaffelsessum på 4.224.050 kr.
  3. at den i sagsfremstillingen beskrevne finansiering, herunder den afledte lejenedsættelse på 20 kr. pr. m2 pr. år godkendes, således at den fremtidige, gennemsnitlige leje bliver 960/m2/år.
  4. at Fredensborg Kommune giver tilsagn om 100 % garanti for låneoptagelsen. For så vidt angår det støttede lån på 5.030.000 kr. dog under forudsætning af, at Landsbyggefonden regaranterer 50 %.
  5. at Fredensborg Kommune godkender den af Landsbyggefonden forudsatte kapitaltilførsel med en kommunal andel på 180.000 kr., hvilket beløb finansieres af kassebeholdningen.
  6. at Fredensborg Kommune godkender en forlængelse af den rente- og afdragsfri periode med 10 år til 2030 på lån pålydende 930.000 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Sagen oversendes til beslutning i byrådet, idet administrationen inden byrådsmødet undersøger, hvad konsekvensen af en evt. konkurs er for Fredensborg Kommune, herunder kommunens aktuelle garantiforpligtelser i boligselskabet.

Nr.283 - Rengøring, udbud

Sagsnr.: 15/36632

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

-      Orientering og status for rengøring og vinduespolering.

-      Godkendelse af procedure for konkurrenceudsættelse inklusive serviceniveau.

-      Godkendelse af procedure for fastsættelse af budget for rengøring og vinduespolering.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede på mødet den 27. januar 2015

-      At kontrakten med Forenede Service A/S om rengøring forlænges til den 31. december 2016

-      At kontrakten med ISS Facility Services A/S om vinduespolering opsiges til ophør den 31. juli 2015

-      At vinduespoleringsopgaven udbydes for en kontraktperiode fra 1. august 2015 til 31. december 2016

-      At budgetter på lokaliteter som selv varetager rengøringen og/eller vinduespoleringen tilpasses til samme niveau, som den leverandør der på baggrund af udbud er indgået aftale med, har tilbudt

-      At hoved-/ekstrarengøringspuljen øges til det tidligere niveau på 7,5 %

-      At der indføres dobbeltrengøring af udvalgte skole- og SFO-toiletter på skoledage

-      At der indføres en pulje svarende til fire ekstra rengøringsdage til dækning af nødvendige rengøringsopgaver i den første og sidste uge af sommerferien


Alle beslutninger er efterfølgende effektueret hurtigst muligt og det har medført:

-      At der indgået aftale med en ny vinduespoleringsleverandør fra den 1. august 2015 til den 31. december 2016

-      At budgetterne på de enkelte lokaliteter er tilpasset fra den 1. juni 2015 (for selvejende institutioner fra den 1. januar 2016) og at enkelte lokaliteter med egen rengøring og/eller vinduespolering i den forbindelse har ønsket, at overgå til den centrale private leverandør

-      At puljerne til hoved-/ekstrarengøring og ekstra rengøringsdage på skolerne samt dobbelt rengøring af toiletter på skolerne er effektueret fra 1. juni 2015


Budget:

Kommunens samlede budget til rengøring og vinduespolering har i 2015 været 24,5 mio. kr.


Den private leverandør af rengøring, har i henhold til kontrakten varslet en prisforhøjelse pr. den 1. januar 2016 på 0,68 %, svarende til ca. kr. 100.000.

I forbindelse med aftalen om forlængelse for 2016, blev der med den private leverandør af rengøring forhandlet en reduktion på alle priser på 2½ %, svarende til ca. kr. 300.000.


Der er ingen prisforhøjelse for vinduespolering i 2016.


For lokaliteter med egne ansatte medarbejdere, vil udgiften i henhold til KLs PL indeks stige med ca. 1,6 %.

Derudover påvirkes budgettet af prioriteringsbidraget på 1 %, som forventes finansieret indenfor det enkelte politikområde


Herudover er der for 2016 ikke yderligere økonomiske ændringer i forhold til den nuværende situation.



Controllerfunktionen

Kommunens controller fører fortsat nøje kontrol med opgaverne og griber i alle tilfælde ind, hvis der fra lokaliteterne rapporteres om mangler eller kritik i forhold til kvaliteten eller samarbejdet.


Herudover gennemføres der i henhold til aftalen jævnlige og proaktive opfølgninger både in situ og via kontakt på mail eller telefon.

Der er jævnligt henvendelser fra lokaliteterne om behov for opfølgning, men der har i 2015 kun været gangske få situationer, hvor det har taget mere end et par dage at afdække problemet og finde en for alle brugbar løsning.

 

Rengøringskvalitet

På baggrund af Controllerens opfølgninger kan det konstateres, at der fortsat er nogenlunde den samme kvalitet på lokaliteterne uanset om rengøringen udføres af den private leverandør (Forenede Service A/S) eller om rengøringen udføres af de enkelte lokaliteters egne medarbejdere.

 

De af Controlleren gennemførte kontroller, er imidlertid alle et øjebliksbillede og dermed ikke nødvendigvis retvisende for den gennemsnitlige kvalitet. Controlleren kan dog godt vurdere, om der er tale om enkeltstående fejl og mangler eller om der er tale om fejl, der har stået på over længere tid. Der vedlægges som bilag 1 en oversigt over resultatet af de halvårlige kontroller, som Controlleren har gennemført i 2013-2015.


Uanset de af lokaliteterne rapporterede og af Controlleren konstaterede mangler, skal det for god ordens skyld bemærkes, at der ikke er konstateret nogen situationer, hvor der har været risiko for sundheden og sikkerheden for lokalbrugerne.
  

For de lokaliteter hvor rengøringen udføres af den private leverandør, bliver der hver måned indhentet en servicerapport med angivelse af kontaktpersonens tilfredshed med henholdsvis kvaliteten og samarbejdet. Fra oktober 2015 er det aftalt, at rapporterne udsendes og besvares elektronisk. Der vedlægges som bilag 2 den for 2015 samlede oversigt over de indkomne svar til og med oktober.


Oversigten gennemgås hver måned af Controlleren, der griber ind i tilfælde af uoverensstemmelser og om nødvendigt kontakter Center for Kommunale Ejendomme.


Herudover gennemfører den private leverandør på baggrund af servicerapporten hver måned et fysisk servicebesøg på alle lokaliteter, hvor eventuelle afvigelser drøftes med lokalitetens kontaktperson og hvor der aftales eventuelt nødvendige handlingsplaner for fremadrettede tiltag.


Der foreligger ikke på samme måde løbende oplysninger om tilfredsheden med kvaliteten og samarbejdet på de lokaliteter, som selv udfører rengøringen, men det er del af aftalen med Controlleren, at disse lokaliteter kan tage kontakt til og få hjælp af Controlleren i tilfælde af ønske om medvirken til eksempelvis afklaring af kvalitetsdefinitioner, områdefordelinger, udstyrsinvesteringer med videre.

 

Generelt er det administrationens vurdering, at der er styr på kvaliteten og at alle rapporterede eller observerede udsving og uoverensstemmelser håndteres tilfredsstillende, samt at der ved konstaterede fejl og mangler gennemføres de nødvendige tiltag for at tilvejebringe og fastholde en stabil driftssituation.


Rengøringspersonale

Det fremgår af kontrakten med den private leverandør, at alle love og regler skal overholdes og herunder skal medarbejderne ansættes, så ILO konvention nr. 94 (arbejdsklausul) overholdes. Det fremgår også, at der ikke må anvendes underleverandører og der er krav til dokumentation af medarbejdernes uddannelse, straffe- og børneattest, lønudbetaling i henhold til SKATs vejledning, med videre.

 

I forbindelse med de af Controlleren gennemførte kontroller tages der jævnligt et tjek på de antrufne medarbejdere og der har ikke kunnet konstateres uoverensstemmelser. Der er krav om, at der på hver lokalitet er ophængt dokumentation for hvilke medarbejdere, der er tilknyttet den enkelte lokalitet.


Den 11. juni 2015 gennemførte SKAT og politi efter aftale med Center for Kommunale Ejendomme en kontrol på syv udvalgte lokaliteter og der blev ikke fundet forhold, der gav anledning til bemærkninger.

 

Vinduespoleringskvalitet

Efter opstart med den nye leverandør fra den 1. august 2015, er antallet af henvendelser om manglende eller i forhold til poleringsplan for sen vinduespolering væsentligt reduceret og der har ikke været rapporteret eller observeret væsentlige kvalitetsmangler.

 

Samarbejde med leverandørerne

Samarbejdet med rengøringsleverandøren og den nye vinduespoleringsleverandør fungerer generelt tilfredsstillende for både Center for Kommunale Ejendomme og Controlleren. Dette omhandler både den daglige drift og de administrative rutiner i forhold til tilpasninger, fakturering med videre. I forhold til driften er der dog i løbet af 2015 sket en organisationsændring hos rengøringsleverandøren som har medført, at der har måttet gennemføres ekstraordinære opfølgninger og statusmøder hvor det er indskærpet, at der skal leveres en ensartet indsats.


Rengøring og vinduespolering fra 2017

For de lokaliteter, hvor rengøring og vinduespolering varetages af en privat leverandør, skal der inden den 1. januar 2017 være etableret en ny aftale eller opgaverne skal fra denne dato udføres af lokaliteterne selv.


For de selvejende institutioner er det de gældende driftsoverenskomster, der regulerer, om de er forpligtet til at anvende den af kommunen valgte private leverandør, eller om de selv kan indgå aftale med en anden privat leverandør. I forbindelse med den ændrede praksis for fastlæggelse af budgettet er der selvejende institutioner, der har valgt at overgå til, at rengøringen fremover udføres af den af kommunen valgte private leverandør og det er i den forbindelse kommet frem, at den private leverandør som de selv havde valgt ikke nødvendigvis kunne leve op til de samme krav, som kommunen havde stillet i forbindelse med gennemførelse af udbuddet.

Der foreligger ikke noget krav om, at opgaverne skal konkurrenceudsættes med mindre der ønskes mulighed for, at private leverandører udfører dem. I Fredensborg kommune er der siden 2005 god erfaring med, at der ved et udbud ca. hvert 4. år fastholdes det rigtige forhold mellem pris og kvalitet.


Uanset, at Controlleren i samarbejde med Center for Kommunale Ejendomme løbende foretager kontraktmæssige justeringer i forhold til de på de enkelte lokaliteter gennemførte lokaletilpasninger, vil der altid være forhold omkring tilpasninger og nye lokaliteter, der bedst afklares gennem konkurrence. Herudover sker der også en løbende udvikling i markedet, der gennem konkurrence kan medføre bedre aftaler.

Det løbende samarbejde med leverandørerne og den løbende forvaltning af aftalerne om rengøring og vinduespolering forløber godt. Det har dog vist sig, at arbejdet med kontraktforvaltningen ved en opdeling i en kontrakt for rengøring og en kontrakt for vinduespolering, er større end hidtil for både lokaliteterne, Center for Kommunale Ejendomme og Controlleren.


I forbindelse med alle de tidligere udbud er det konstateret, at der ikke er lokale virksomheder, der har ønsket at afgive tilbud på kun rengøring eller vinduespolering. Der ses derfor ikke umiddelbart gode grunde til, at rengøring og vinduespolering udbydes hver for sig.


Tilsvarende har der heller ikke tidligere været tilbudsgivere, der har valgt ikke at byde på alle delaftaler opdelt efter bysamfund og det er også her det nemmeste for alle parter, at der indgås en samlet aftale.


Fremtidigt serviceniveau:

Det nuværende serviceniveau for henholdsvis rengøring og vinduespolering inklusive de den 27. januar 2015 besluttede udvidelser dækker fint det aktuelle behov. Serviceniveauet, øvrige vilkår og procedurer for henvendelser fremgår af den af Controlleren udarbejdede Service Manual, der er vedlagt som bilag 3.


Ved gennemførelse af udbud kan der ud fra de gældende regler og på samme tid indhentes tilbud på flere forskellige serviceniveauer inklusive forskellige kvalitetsniveauer (”guld, sølv eller bronze).


Samtidig kan der som option indhentes tilbud på de forskellige ekstraydelser, som allerede er fastlagt eller som der har været fremsat ønske om. Herved kan der både ved starten af og i hele kontraktperioden træffes beslutning om, hvilket serviceniveau der skal leveres (hvilken kvalitet og hvilke optioner der skal leveres).  


Privat leverandør eller egen rengøring

Udbuddet kan tilrettelægges således, at alle lokaliteter uanset udbudsresultatet gives mulighed for selv at varetage opgaverne med egne ansatte medarbejdere. Der er idag 84 lokaliteter med ekstern rengøring og 25 lokaliteter, som selv varetager rengøringen.

Dette skal i givet fald fremgå af udbudsmaterialet og der skal være mulighed for, at tilbudsgiverne i forhold til en eventuelt manglende stordriftsfordel kan oplyse et eventuelt tillæg i tilfælde af, at eksempelvis mere end 50 % af lokaliteterne vælger selv at varetage opgaverne.


Udbud:

Udbuddet kan tilrettelægges som ”offentligt udbud” eller ”begrænset udbud”. Ved ”offentligt udbud” kan alle leverandører, som opfylder de af Fredensborg Kommune fastsatte minimumskrav afgive tilbud, hvorimod der ved ”begrænset udbud” skal foretages en udvælgelse af minimum fem og maksimalt 20 tilbudsgivere. Idet der ved de tidligere udbud, ikke har været mere end 10 - 12 leverandører, der har ønsket at afgive tilbud og idet der alene kan foretages en udvælgelse på baggrund af objektive kriterier, vil der blive opnået den bedste konkurrence ved anvendelse af ”offentligt udbud”.  


Udbuddet kan tilrettelægges med anvendelse af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” eller ”den laveste pris”. Idet både rengørings- og vinduespoleringsydelsen kan defineres meget præcist og idet der også i forhold til de øvrige leveringsvilkår (inklusive kvalitetssikring, leveringssikkerhed, miljøforhold, personaleforhold med videre) kan fastsættes meget præcise minimumskrav, vil der ikke kunne opnås fordele ved at anvende andre tildelingskriterier end prisen. Hvis der vælges andre underkriterier end prisen er der derimod mulighed for, at tildelingen vil ske til en højere pris end nødvendigt idet en tilbudsgiver eventuelt har tilbudt nogle vilkår, som kommunen reelt ikke har brug for eller ønske om.


Udbuddet anbefales udarbejdet i samarbejde med ekstern rådgiver pga. udbuddets omfang og kompliceret.


Samlet udbudsmateriale vil blive forelagt Byrådet til endelig godkendelse medio 2016.


Anbefaling:

Administrationen anbefaler,

-at rengøring og vinduespolering med ekstern rådgivning udbydes samlet for både kommunale og selvejende lokaliteter,

-at der anvendes offentligt udbud,

-at udbud omhandler flere forskellige serviceniveauer

-at udbuddet gennemføres med tildelingskriteriet laveste pris.

Det anbefales endvidere, at de enkelte institutioner frit kan vælge, om de vil have rengørings- og/eller vinduespoleringsopgaverne udført af den private leverandør eller om de selv vil udføre opgaven for det med udbuddet fastsatte budget.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Finansiering af ekstern rådgiver vil bliver afholdt indenfor for politikområde 4.

Retsgrundlag

-Styrelsesloven

-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orientering om status for rengøring og vinduespolering tages til efterretning.
  2. At procedure for konkurrenceudsættelse inklusiv serviceniveau for rengøring og vinduespolering godkendes.
  3. At procedure for fastsættelse af budget ud fra indkomne tilbud for rengøring og vinduespolering godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler administrationens indstillinger.


Henriette Brandt Pedersen (Ø) stemte imod.

Nr.284 - Godkendelse af tilslutning til fælleskommunalt udbud om samarbejdsplatform til skoler og fritidstilbud

Sagsnr.: 15/32111

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende Fredensborg Kommunes tilslutning til fælleskommunalt udbud gennem KOMBIT vedr. køb af samarbejdsplatform til skoler og fritidstilbud.

Sagsfremstilling og økonomi

KL har udarbejdet et brugerportalsinitiativ, der er en fælleskommunal strategi for opbygning af centrale it-systemer i skoler og dagtilbud i hele landet. Formålet er at skabe en brugervenlig fælles adgang til alle skole- og dagtilbudssystemer for professionelle, forældre og børn, herunder, at fastsætte standarder for udveksling af data mellem systemerne, så alle systemer får adgang til centrale ressourcer og kan udveksle data på tværs. Alle systemer på området vil have et fælles login – nemlig UNI-login, der allerede bruges på skoleområdet til elever og lærere. UNI-login vil blive videreudviklet til at kunne bruges af forældre. 

I brugerportalsinitiativet indgår anskaffelse af en læringsplatform og en ny samarbejdsplatform til skolerne. Fredensborg Kommune har allerede anskaffet og ibrugtaget læringsplatformen Meebook på alle skoler.

Samarbejdsportalen skal sikre, at lærere, elever, forældre, pædagogisk personale og evt. andre relevante brugere kan kommunikere og har adgang til relevante informationer omkring en elevs skolegang.

Der lægges op til et fælleskommunalt udbud gennem KOMBIT, og KL ønsker en forpligtende tilbagemelding på, om kommunerne vil indgå i det fælles udbud og binde sig til at tage systemet i anvendelse.


Tilslutning for skoler og dagtilbud

Kommunerne skal tilslutte og forpligte sig på skoleområdet – der i denne sammenhæng også inkluderer fritidshjem/sfo og klubber/sfo2 – eller på skoleområdet og dagtilbudsområdet, der i denne sammenhæng er det der i Fredensborg Kommune betegnes som 0-6 års området.

På skoleområdet vil systemet erstatte SkoleIntra, der indeholder system­erne LærerIntra (intranet/samarbejdsplatform for personale på skolerne), ForældreIntra (samarbejdsplatform med forældre), ElevIntra (undervis­nings­­platform) og Skoleporten, der er skolernes hjemmesider.

Såfremt kommunen tilslutter sig det fælles udbud, vil skolerne samtidig forpligte sig til at bibeholde SkoleIntra til det nye system er parat – forventet 2018.

For dagtilbud oplyser KL i tidsplanen for det fælles initiativ, at forventet opstart af samarbejdsplatformen tidligst bliver medio 2018. En deadline, der kan rykkes længere ud i tiden afhængig af projektets progression.

Fredensborg Kommune ønsker at tilslutte sig det fælleskommunale udbud på skoleområdet. På dagtilbudsområdet forventer Fredensborg Kommune at det nye kommunikationssystem der indkøbes som erstatning til Mit Børnehus træder i kraft i starten af 2016. Der forhandles i øjeblikket om kontraktindgåelse. Der orienteres om denne proces i fagudvalg.

 

Kommunen har fået skriftligt tilsagn om at det vil være muligt for kommunen at tilmelde sig dagtilbudsdelen på et senere tidspunkt, hvis dette ønskes.

 

Økonomi og finansiering

Systemet erstatter SkoleIntra og kommunikationsplatform for fritidshjem og fritidsklubber og er omfattet af en merudgift svarende til 5.000 kr. for det samlede budget til kommunikationsplatforme for skoler og dagtilbud.


Økonomien holder sig indenfor den eksisterende økonomi, men tilslutningen skal godkendes af økonomiudvalget, da den samlede udgift over 4 år overstiger 1 mio. kr. jf. Økonomihåndbogens bilag 21 stk. 1. hvoraf det fremgår at aftalen skal godkendes i Økonomiudvalgets og underskrives af underskrives af Borgmesteren eller viceborgmester sammen med et medlem af direktionen.

Retsgrundlag

Økonomihåndbogen

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. Godkendelse af Fredensborg Kommunes tilslutning til fælleskommunalt udbud gennem KOMBIT vedr. køb af samarbejdsplatform til skoler og fritidstilbud.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Godkender administrationens indstilling.

Nr.285 - Nedlæggelse af parkeringsfond

Sagsnr.: 15/14128

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Nedlæggelse af parkeringsfond for Fredensborg-Humlebæk Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg-Humlebæk Kommune vedtog i 1996 at oprette en parkeringsfond jf. cirkulære om kommunale parkeringsfonde, der kunne give kommunen mulighed for at etablere parkering mod betaling fra ejere, som ikke havde plads til parkering på egen grund.

 

Seneste indbetaling og etablering af p-pladser er sket i Fredensborg i 1996 – 98. Det er ikke muligt at se, at der har været bevægelser på kontoen siden.

 

Saldoen i dag lyder på -72.888 kr.

 

Ifølge cirkulæret skal ikke-anvendte bidrag tilbagebetales til bidragsyderen. Da det ikke er muligt at dokumentere, hvem der har indbetalt midler til fonden, er det ikke muligt at udbetale det ikke anvende beløb.

 

Der har ikke været behov for at udnytte muligheden for at etablere parkering mod betaling i Fredensborg Kommune og administrationen skal derfor anbefale at fonden nedlægges.

 

Sagsbehandling siden den 8. september 2015

-      Regnskabsteknisk afskrivning

Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets anbefaling om at benytte beløbet til flisegenopretning vil betyde et kassetræk på de 72.888 kr., da det nuværende tilgodehavende alene er registreret på balancen.

 

Det er således ikke muligt, som med en normal driftsbevilling, at flytte midlerne til andre projekter uden at det påvirker kassebeholdningen.


Sagsbehandling siden den 28. september 2015

Administrationen har i lyset af drøftelserne igen gennemgået sagens akter og drøftet situationen med kommunens revision. Akterne åbner ikke mulighed for at tilbagebetale midlerne i parkeringsfonden. Administrationen peger i øvrigt på, at der med budget 2016 er afsat 120.000 kr. til parkeringsmuligheder omkring Louisiana.

Bevilling

Det foreslås, at det ikke anvendte beløb tilføres kassen.

Retsgrundlag

Cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994 om kommunale parkeringsfonde.

Byggelovens § 22, stk. 6.

Planlovens § 21, stk. 2.

Håndbog om Økonomistyring.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Parkeringsfonden nedlægges.
  2. At det resterende beløb -72.888 kr. i fonden afskrives over balancen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 08-09-2015


Anbefaler administrationens indstilling. Udvalget peger på, at beløbet kan anvendes til flisegenopretning i kommunen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015

Sagen udskydes til det kommende møde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Godkender administrationens indstilling.

Nr.286 - Valg af ny delegeret til Kommunalpolitisk Topmøde

Sagsnr.: 13/44581

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Byrådet skal vælge yderligere en delegeret til Kommunalpolitisk Topmøde, da kommunen nu har 6 delegerede som følge af et befolkningstal på over 40.000.

Sagsfremstilling og økonomi

På det konstituerende møde i december 2013 valgte Byrådet 5 delegerede til Kommunalpolitisk Topmøde.


I henhold til konstitueringsaftalen gik de 5 poster til A, B, C, O og V med en til hver.


Valgt blev således:



Medlem

Stedfortræder

A (Thomas Lykke Pedersen)

A (Per Frost Henriksen)

B (Kristian Hegaard)

B (Lars Simonsen)

C (Ulla Hardy-Hansen)

C (Christian de Jonquières)

O (Flemming Rømer)

O (Kim E. Jensen)

V (Thomas Elgaard)

V (Thomas Bak)



I henhold til KL´s love har en kommune én delegeret for hver påbegyndt 8.000 indbyggere.


Da befolkningstallet i Fredensborg Kommune nu overstiger 40.000, har kommunen nu 6 delegerede mod hidtidigt 5.


Byrådet skal derfor til det kommende Kommunalpolitisk Topmøde udpege en yderligere delegeret.


Valget har gyldighed for resten af Byrådets valgperiode, medmindre kommunens befolkningstal igen falder til under 40.000 i henhold til den sidste opgørelse af folkeregistertallet, der fra Danmarks Statistik foreligger offentliggjort senest 3 måneder forud for delegeretmødets afholdelse.


Som delegeret kan alene vælges medlemmer af Byrådet.

Retsgrundlag

KL´s love § 4.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet, blandt sine medlemmer, vælger yderligere en delegeret til Kommunalpolitisk Topmøde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Økonomiudvalget anbefaler, at Hossein Armandi (D) udpeges som delegeret. Liste F udpeges som suppleant.

Nr.287 - Godkendelse af kvalitetsstandarder 2016 på ældre og handicapområdet

Sagsnr.: 15/35271

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Godkendelse af kvalitetstandarder på ældre- og handicapområdet for 2016

Sagsfremstilling og økonomi

Efter budgetvedtagelsen skal Byrådet godkende det kommende års kvalitetsstandarder på ældre- og handicapområdet.


Standarderne på handicapområdet gennemgik en større revision i forbindelse med vedtagelse af handleplan 2015.

Bortset fra enkelte sproglige rettelser er der ikke foretaget ændringer i disse standarder.


På ældreområdet er der udarbejdet to nye standarder.

Dels for kropsbårne hjælpemidler og dels for vederlagsfri fysioterapi.


Den nye kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler synliggør serviceniveauet i kommunen samt giver et indblik i hvilke firmaer Fredensborg Kommune har indkøbsaftaler med.


Standarden for vederlagsfri fysioterapi er begrundet i at Kommunen nu er leverandør af ydelsen til borgere, som bor på en af Fredensborg Kommunes institutioner.


I kvalitetsstandarden for rengøring er serviceniveauet ændret således at borgeren ikke kan få gjort rent i påsken, dette svarer til en reduktion på én gang. Rengøringen til påske var finansieret af ældrepuljemidler, som Social- og Seniorudvalget har valgt at prioritere til anden anvendelse.


Standarden for omsorgstimer er justeret i forhold til indførelse af klippekortordning. Målgruppe og indhold er uændret.


De øvrige kvalitetsstandarder har blot mindre ændringer, primært af sproglig og forståelsesmæssig karakter.


Samtlige kvalitetsstandarder har været forelagt og drøftet med repræsentanter for Seniorråd og Danske Handicaporganisationer. Møderne har resulteret i forskellige forslag til præciseringer. Administrationen har indarbejdet disse forslag til ændringer i kvalitetsstandarderne, i den udstrækning det har været muligt. Kvalitetsstandarderne på handicapområdet forelægges derudover til høring i Handicaprådet.

Handicaprådets høringssvar foreligger til behandlingen i Social- og Seniorudvalget.


Den afsatte værdighedsmilliard i Finanslovsaftalen for 2016 og de aktuelle udfordringer af økonomien på ældreområdet kan betyde, at der bliver behov for at revidere kvalitetsstandarden i starten af 2016.

Retsgrundlag

Serviceloven

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

At kvalitetsstandarder for ældre- og handicapområdet 2016 godkendes.

Indstilling

  1. At kvalitetsstandarder for ældre- og handicapområdet 2016 godkendes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 01-12-2015

Anbefaler administrationens indstilling, dog således at nr. 8 ”Kvalitetsstandard for omsorgsmæssige opgaver (klippekort)” revideres og forelægges for Social- og Seniorudvalget igen.


Henriette Brandt Pedersen (Ø) tog forbehold.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling.


Hanne Berg (F) og Henriette Brandt Pedersen (Ø) stemte imod.

Nr.288 - Ny anvisningsaftale med Humlebæk Boligselskab

Sagsnr.: 15/22001

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Fredensborg Kommune skal indgå ny anvisningsaftale med Humlebæk Boligselskab om anvisning af små boliger.

Sagsfremstilling og økonomi

Humlebæk Boligselskab fremsatte i forbindelse med styringsdialogmødet 2014 ønske til ændring af gældende anvisningsaftale med Fredensborg Kommune.


Fredensborg Kommune har en anvisningsaftale med Humlebæk Boligselskab om boligerne på Båstrupvej, Fredensborg. Aftalen udløb 28. februar 2015. Det har været aftalt med boligselskabet, at kommunen fortsat har anvist på baggrund af aftalen indtil ny aftale formelt er indgået.


Fredensborg Kommune har ikke nogen skriftlige aftaler med boligselskabet om boligerne på Torpenvangen og Stejlepladsen II. Begge afdelinger ligger i Humlebæk. Her praktiseres efter historiske aftaler, som ligger tilbage fra før strukturreformen i 2007.


Nuværende aftaler om små boliger

I dag anviser Fredensborg Kommune:


·         12 små lejligheder i Torpenvangen (100 pct. anvisning af små boliger)

·         20 små lejligheder i Stejlepladsen II (100 pct. (12 stk.) små 2 værelses lejemål og 8 større 2 værelses lejemål)

·         15 små lejligheder på Båstrupvej (50 pct. af de små lejligheder)


Udover de pågældende afdelinger har Humlebæk Boligselskab følgende afdelinger i kommunen: Rådhushaven, Rosenvænget, Baunebjerghuse, Plantagevej/Tjørnevej, Enebærhaven, Langebjergparken, Ravnsberg I og II samt Seniorbo. I de pågældende afdelinger sker der kommunal anvisning efter 25 procents-reglen på nær til Seniorbo (100 pct. kommunal anvisning) og Ravnsberg II (ingen anvisning).


Nye forhandlinger med Humlebæk Boligselskab

I forbindelse med styringsdialog 2015 har administrationen forhandlet et udkast til en ny anvisningsaftale med Humlebæk Boligselskab.


Fredensborg Kommune har været glade for aftalerne med Humlebæk Boligselskab, og administrationens udgangspunkt har derfor været at bibeholde så stor en andel af de små boliger som muligt.


Boligselskabet ønskede i udgangspunktet en ændring fra 100 pct. kommunal anvisning til 25 pct. kommunal anvisning af de små boliger på et og to værelser i Torpenvangen og Stejlepladsen II. Deres begrundelse er at give ældre, der bliver alene, eller unge mulighed for at skifte til mindre bolig. Boligselskabet ønskede at fortsætte aftalen på Båstrupvej.


Efter forhandlinger ved styringsdialogmødet i oktober 2015, har Humlebæk Boligselskab fremsendt et nyt aftaleudkast til Fredensborg Kommune.


Aftaleudkastet giver Fredensborg Kommune anvisningsret til nedenstående antal boliger i de tre afdelinger. For hver afdeling er den årlige leje pr. kvadratmeter angivet. Lejen er den gældende leje fra seneste regnskab, som dækker perioden 1.1. – 31.12.2014.


Humlebæk Boligselskab tilbyder således:


·         6 små lejligheder i Torpenvangen (50 pct. af de små lejligheder).

911,95 kr./m2.

·         15 lejligheder på Båstrupvej (50 pct. af de små lejligheder)

948,1 kr./m2.

·         12 små lejligheder i Stejlepladsen II (50 pct. af 24 små lejligheder)

818,88 kr./m2.


Samtidig foreslår boligselskabet, at Fredensborg Kommune får anvisningsret til 50 pct. af de mindre seniorboliger boliger i den nye afdeling, der midlertidigt kaldes Stejlepladsen III. Det drejer sig om 4 boliger.


Herudover anvises de resterende boliger i de pågældende afdelinger efter 25 pct.’s reglen.


Efterspørgslen på små boliger

Pt står ca. 25 borgere på Fredensborg Kommunes venteliste til en lille bolig. Hertil kommer de flygtninge, som kommer til kommunen. Der er således stor efterspørgsel efter små boliger i Fredensborg Kommune.


Boliganvisningen anslår, at ca. 75 pct. af borgerne på venteliste alene har mulighed for at betale de billigste boliger. Det gælder således studerende, unge under 30 år på kontanthjælp, enlige på kontanthjælp og enlige pensionister som har folkepension som eneste indtægt. Hertil kommer enlige flygtninge på den nye lavere integrationsydelse.


Administrationens bemærkninger:

Administrationen har vurderet forslaget fra Humlebæk Boligselskab og anbefaler, at Fredensborg Kommune accepterer det nuværende aftaleudkast, som samlet set giver mulighed for at anvise flere små boliger, end kommunen har krav på, hos Humlebæk Boligselskab.


Almen boligloven giver kommunen en anvisningsret på 25 pct. i den almene boligsektor.


Aftaler udover 25 pct. kan indgås mellem det enkelte boligselskab og kommunen ud fra boligsociale forhold.


Forhandling om præmisserne for ny anvisningsaftale mellem Humlebæk Boligselskab og Fredensborg Kommune skal ses i det lys. Kommunen kan således ikke stille ultimative krav i en forhandlingssituation, men må søge at forhandle sig frem til rammer for anvisningsaftaler, der imødekommer kommunens behov bedst muligt.


Ved at indgå den aftale, boligselskabet har fremsendt, vil kommunen samlet set få færre af de små boliger i Humlebæk Boligselskab end hidtil. Dog vil aftalen stadig give kommunen mulighed for at anvise flere små boliger, end kommunen har lovkrav på.

 

Administrationen bemærker også, at seniorboligerne i det planlagte byggeri, Stejlepladsen III, endnu ikke er opført.

 

Byrådet har på sit møde den 26. oktober 2015 behandlet ansøgningen fra Humlebæk Boligselskab og besluttet at medvirke til finansieringen i 2017 inden for den afsatte, indekserede ramme.

 

Boligselskabet har oplyst, at den fremtidige husleje er beregnet til at udgøre ca. 1.051 pr. m2 pr. år. En lejlighed på 90 m2 vil således koste ca. 7.885 kr. pr. måned. Det er administrationens opfattelse, at dette er et normalt lejeniveau for nybyggeri.

 

Administrationen anbefaler derfor, at boligselskabets ønske om 50 pct. kommunal anvisning til de mindre seniorboliger principielt imødekommes som en del af udlejningsaftalen med Humlebæk Boligselskab og under forudsætning af, at boligerne opføres med det huslejeniveau, som boligselskabet har beregnet på nuværende tidspunkt.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Almen Boligloven §59, stk. 1 og 2

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At Byrådet indgår ny udlejningsaftale med Humlebæk Boligselskab om anvisning af små boliger i afdelingerne Torpenvangen, Båstrupvej og Stejlepladsen II jf. sagsfremstillingen.

  1. At Byrådet imødekommer boligselskabets ønske om 50 pct. anvisning til de mindre boliger i det kommende seniorboligbyggeri Stejlepladsen III, såfremt boligerne opføres med det huslejeniveau, som boligselskabet har beregnet på nuværende tidspunkt.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 01-12-2015

Ad indstillingens pkt. 1: Anbefaler administrationens indstilling.


Ad indstillingens pkt. 2: Udvalget indstiller, at beslutningen om aftale om kommunal anvisning af boliger i afdelingen Stejlepladsen III udskydes indtil byggeriet er endelig besluttet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.289 - Orientering om styringsdialog 2015 med de almene boligorganisationer

Sagsnr.: 15/12429

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Der orienteres om resultatet af de årlige lovpligtige styringsdialogmøder med de almene boligorganisationer i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Lovpligtige styringsdialogmøder

Kommunen har pligt til at afholde mindst ét årligt tilbagevendende styringsdialogmøde mellem kommunen og den enkelte boligorganisation, og inden årets udgang skal aftaledokumenterne offentliggøres på kommunens hjemmeside.

 

Hvert år i december gives Byrådet en orientering om resultatet af de gennemførte styringsdialogmøder.

 

Som forberedelse til styringsdialogmødet indberetter den enkelte boligorganisation en dokumentationspakke til IT-portalen www.almenstyringsdialog.dk, indeholdende regnskab, årsberetning, revisionsprotokol og styringsrapport. Styringsrapporten består af én rapport for selve boligorganisationen samt rapporter for hver afdeling. Udover den faktiske beskrivelse af afdelingen, såsom antal boliger og opførselsdato, giver styringsdialogen indsigt i afdelingens økonomi, beboerdemokrati, udlejningssituation samt boligområde.

 

Boligorganisationer i Fredensborg Kommune

Kommunen har pligt til at afholde styringsdialogmøder med alle boligorganisationer med hjemsted i kommunen, men kan vælge at afholde møder med alle boligorganisationer med afdelinger i kommunen.

 

Fredensborg Kommune afholder styringsdialogmøder med alle, det vil sige i alt 12 boligorganisationer. Følgende otte boligorganisationer har hjemsted i kommunen:

 

·       Fredensborg Boligselskab

·       Humlebæk Boligselskab

·       Boligselskabet Domea Fredensborg

·       Asminderød Boligselskab

·       Hejrevangens Boligselskab

·       Den Almene Boligforening Jellerødparken

·       Boligselskabet Borgerbo, Humlebæk

·       Lejerbo, Fredensborg

 

Derudover har følgende fire boligorganisationer hjemsted uden for kommunen, men afdelinger placeret i Fredensborg Kommune:

 

·       Boligforeningen VIBO

·       Boligforeningen 3B

·       Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal

·       Statsbanepersonalets Andelsboligforening

 

 

Centrale temaer i styringsdialogen 2015

Ved udarbejdelse af denne dagsorden mangler der aktuelt at blive afholdt et af tolv styringsdialogmøder. Det sidste styringsdialogmøde vil blive gennemført medio november 2015.

 

Følgende centrale temaer har været drøftet på styringsdialogmøderne jf. bekendtgørelsen:

 

·       Økonomi

·       Udlejning

·       Beboersammensætning

·       De fysiske rammer og renovering

·       Boligsociale indsatser

 

Herudover har kommunens arbejde med modtagelse og boligplacering af flygtninge været et tema på flere af møderne.

 

Eksempler på væsentligste konklusioner fra de ti afholdte styringsdialogmøder fremgår nedenfor, og for yderligere information henvises til ”Redegørelse for styringsdialog 2015 mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer” (bilag).

 

·       Hovedparten af boligorganisationerne har en relativ sund og robust økonomi. De boligorganisationer, der oplever økonomiske udfordringer, har lagt planer herfor.

 

·       Flere boligorganisationer har en udfordring i forhold til at sikre tilstrækkelige henlæggelser til vedligeholdelse samtidig med at huslejen holdes på et realistisk niveau.

 

·       Flere boligorganisationer oplever, at der er et stigende renoveringsbehov, og der forventes derfor et større antal ansøgninger til Landsbyggefonden om helhedsplaner over de næste 10 år.

 

Fredensborg Kommune har til boligorganisationer med aktuelle eller påbegyndende renoveringer, refereret til Byrådets opfordring om at overholde renoveringsbudgetter, som er godkendt af Byrådet.

 

Som afslutning på hvert styringsdialogmøde er der formuleret et fælles aftaledokument for styringsdialogen. Aftaledokumentet beskriver en række fælles konklusioner og/eller eventuelle målsætninger for boligområdet.

 

I de tilfælde, hvor der drøftes indgåelse af aftaler, som kræver Byrådets godkendelse, fremlægges disse særskilt for Byrådet. Det drejer sig typisk om udlejningsaftaler og ønsker om ændret anvisningsret.

 

Der afholdes styringsdialogmøde med Asminderød Boligselskab den 12. november. Efter ønske fra boligforeningen afholdes der ikke styringsdialogmøde med Statsbanepersonalets Andelsboligforening i 2015. Foreningen har ikke hjemsted i kommunen, og kommunen har således ikke pligt til at afvikle mødet. Det er aftalt, at der afholdes møde med denne boligforening igen i 2016.

 

Vedlagte redegørelse for styringsdialog 2015 (bilag) vil blive opdateret med konklusionerne af mødet med Asminderød Boligselskab forud for behandling i Social- og Seniorudvalget den 1. december 2015.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv.

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Aftaledokumenterne for styringsdialogmøderne skal jf. § 109, stk. 7 i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.m. offentligøres på Fredensborg Kommunes hjemmeside inden årets udgang.

Indstilling

  1. At orienteringen om styringsdialogmøderne mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer tages til efterretning.

Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 20-11-2015

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 01-12-2015

Anbefaler indstillingen fra Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.290 - Godkendelse af tilsagn om projektstøtte fra Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger til projekt Sproggaven

Sagsnr.: 14/39414

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget skal godkende, at borgmesteren og et direktionsmedlem må underskrive tilsagn fra Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger om medfinansiering på 1 mio. kr. i støtte til projektet Sproggaven samt bevilling fra LB Fonden af projektstøtte på 200.000 kr. Dette er et krav jf. Økonomihåndbogen (bilag 16 og 19) i tilfælde af tilsagn om projektstøtte til projekter, der overstiger 1 mio. kr.

Sagsfremstilling og økonomi

Administrationen har ansøgt Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger om 1,5 mio. kr. til medfinansiering af et større udviklingsprojekt kaldet Sproggaven, der ønskes gennemført på dagtilbudsområdet, mere konkret i dagtilbud for de 0-6 årige børn.


Sproggaven

Med Sproggaven ønsker kommunen at fremme, kvalificere og systematisere brugen af metoden dialogisk læsning. Metoden har vist sig at være effektiv overfor alle børn uanset socioøkonomisk status. Derudover kan den anvendes fra en meget tidlig alder, da den udviklingsmæssigt er passende til små børn (2-6 årige børn). Dialogisk læsning anvendes allerede i dag af flere af kommunens dagtilbud på 0-6 års området, men indsatsen er meget uensartet. Sproggaven forventes at kunne skabe en større ensartethed i anvendelsen af metoden, og med dette sikre at alle børn får en god skolestart.



Baggrund

Andelen af skolestartere med utilstrækkelige sprogfærdigheder i Fredensborg Kommune er højere end landsgennemsnittet, der aktuelt ligger på 15 %. Skolestartere med utilstrækkelige sprogfærdigheder er i risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder i skolen. Kommunen ønsker på den baggrund at sætte massivt ind ift. den pædagogiske sprogindsats på 0-6 års området Børne- og Skoleudvalget er på udvalgets møde den 1. oktober 2015 kort blevet orienteret om status quo i kommunen samt om både nuværende og kommende indsatser, herunder bl.a. Sproggaven.


Tidsplan

Projektet ønskes påbegyndt i foråret 2016, alternativt efteråret 2016 afhængigt muligheden for at opnå projektstøtte. Projektet forventes afsluttet 4 år efter projektstart. Projektet har en udviklingsfase, der løber over ½ år, hvor der bl.a. skal udvikles en pædagogisk værktøjskasse. Implementeringsfasen strækker sig over 3 ½ år. I denne gennemføres aktionslæringsforløbet i Fredensborg Kommune og Sproggaven tages i brug i samtlige af kommunens dagtilbud på 0-6 års området.


Økonomi

Budgettet for projektet beløber sig til i alt 3 mio. kr. over den samlede projektperiode på 4 år, hvoraf Fredensborg Kommune og Nationalt Videnscenter for Læsning tilsammen selv lægger 1,5 mio. kr. i egenfinansiering. Egenfinansieringen for Fredensborg Kommune på omkring 1,3 mio. kr. over den 4-årige projektperiode består alene i konsulenttimer og ledelsestimer lagt i forskellige dele af projektorganisationen. Der skal således ikke, hverken centralt eller decentralt i Fredensborg Kommune afsættes et beløb til gennemførelse af projektet. Der er ansøgt/ansøges om projektstøtte hos forskellige fonde til dækning af de resterende 1,5 mio. kr.


Projektstøtte og godkendelse af budget

Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger har ultimo september givet Fredensborg Kommune tilsagn om medfinansiering på 1 mio. kr. til projektet. Dette forudsætter dog, at kommunen skaffer den resterende medfinansiering på 0,5 mio. kr. andesteds. Kommunen har medio november fået bevilget 200.000 af den resterende medfinansiering af LB Fonden. Administrationen afventer en tilbagemelding fra TrygFonden, som der også er ansøgt om projektstøtte hos. Endvidere udarbejdes der aktuelt ansøgninger til Augustinus Fonden og A. P. Møller Fonden samt til Kulturstyrelsen i samarbejde med Fredensborg Bibliotekerne. I det tilfælde at én af disse eller flere tilsammen vælger at bevilge de resterende 300.000 kr. af den nødvendige projektstøtte på i alt 1,5 mio. kr., skal projektet pga. størrelsen af det samlede budget godkendes af Økonomiudvalget samt underskrives af Borgmesteren og et medlem af direktionen. Dette skyldes, at kommunen med medfinansieringen forpligter sig til at gennemføre projektet og hvis ikke, skal tilbagebetale medfinansieringen til den eller de fonde, der har givet tilsagn om denne.


Administrationens anbefalinger

Administrationen anbefaler, at Økonomiudvalget, under forudsætning af, at der kan findes medfinansiering af de resterende 300.000 kr. af den nødvendige projektstøtte på i alt 1,5 mio. kr., godkender projektet med medfinansiering fra Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger på 1 mio. kr. og fra LB Fonden på 200.000 kr.

Retsgrundlag

Håndbog for Økonomistyring

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Økonomiudvalget

Indstilling

Til Børne- og Skoleudvalget:

  • At Børne- og Skoleudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget godkender, at Borgmesteren og et direktionsmedlem må underskrive tilsagn om projektstøtte på 1 mio. kr. til Sproggaven fra Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger samt bevilling fra LB Fonden af projektstøtte på 200.000 kr.

Til Økonomiudvalget:

  • At Økonomiudvalget godkender, at Borgmesteren og et direktionsmedlem må underskrive tilsagn om projektstøtte på 1 mio. kr. til Sproggaven fra Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger samt bevilling fra LB Fonden af projektstøtte på 200.000 kr.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 30-11-2015

Børne- og skoleudvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Godkender Børne– og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.291 - Skovbørnehaven Skovlyset - nye vedtægter

Sagsnr.: 15/25482

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Byrådet skal godkende nye vedtægter for Skovbørnehaven Skovlyset.

Sagsfremstilling og økonomi

Skovbørnehaven Skovlyset har henvendt sig til kommunen med anmodning om godkendelse af nye vedtægter.


Skovlyset er en puljeinstitution oprettet efter nugældende § 102 i dagtilbudsloven.


Skovlyset har været i dialog med kommunens administration om de nye vedtægter og de vedtægter, som fremlægges til politisk godkendelse er den endelige version fremkommet på baggrund af dialogen.


De nye vedtægter adskiller sig fra de hidtidige primært på følgende punkter:


-      Opdatering til nugældende lovgrundlag - § 102 i dagtilbudsloven,

-      Omformulering af formålsbestemmelsen, så det pointeres, at det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i skoven omkring børnehaven,

-      Det fastslås, at bestyrelsen er ansvarlig for, at det kommunale tilskud anvendes som aftalt,

-      Ændring af bestyrelsens sammensætning, så den frem over består af 4 forældre og 3 personalerepræsentanter og dermed ikke længere har eksterne medlemmer – personalerepræsentanterne har ikke stemmeret i personalesager,

-      Formand og næstformand skal vælges blandt forældrerepræsentanterne,

-      Der gives mulighed for at indgå administrationsaftale med Fredensborg Kommune,

-      Harmonisering af opsigelses- og udmeldelsesbestemmelser til ”de til enhver tid gældende regler for Fredensborg Kommune”.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven.

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Orientering til Skovlyset om Byrådets beslutning.

Indstilling

  1. At de nye vedtægter godkendes.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 30-11-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler Børne– og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.292 - Løsningsmodeller for afvikling af skovbørnehaver og indfasning af nye lokale tilbud

Sagsnr.: 15/29428

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Som konsekvens af budgetvedtagelsen har administrationen igangsat et arbejde for at lægge en plan for nedlæggelsen af de eksisterende skovbørnehaver samt finde løsninger for etableringen af nye lokale skovbørnehavetilbud.


Børne- og Skoleudvalget skal i den forbindelse tage stilling til, hvorvidt de ønsker at indstille til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, at en landarbejderbolig ved Græstedgård i Kokkedal kan ændre anvendelse fra udlejningsbolig til en lokal skovbørnehave samt legestue og gæstepasning for dagplejen i Børnehusene Kokkedal.


Endvidere skal Børne- og Skoleudvalget tage stilling til, hvorvidt de ønsker at indstille til Økonomiudvalget, at bygningen fremadrettet anvendes til en lokal skovbørnehave samt legestue og gæstepasning for dagplejen i Børnehusene Kokkedal.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Som følge af Budget 2016-2019 er der på dagtilbudsområdet blevet igangsat en proces for at afvikle kommunens to skovbørnehaver i Børnehusene Nivå og Børnehusene Kokkedal.


Den primære begrundelse for at afvikle skovbørnehaverne, som huses i lejede bygninger, har været de ekstra udgifter pr. barn til disse i form af transportudgifter, husleje og ekstra personalenormering.


Det har hele tiden været tanken, at der som alternativ til skovbørnehaverne skulle etableres lokale skovbørnehavegrupper. Dette skal sikre, at der fortsat er en attraktiv variation i kommunale dagtilbud. Tilbuddene skal kunne drives for samme pris som de øvrige børnehuse og indenfor kapaciteten af allerede eksisterende kommunale ejendomme.


Områdeinstitutionerne har sammen med deres bestyrelser og forældre til skovbørnehavebørnene stillet forskellige forslag til gode løsninger indenfor den ramme. I disse er der helt overordnet fokus på følgende forhold:

  • at sikre kontinuitet for skovbørnehavebørnene såvel i det pædagogiske, som i relationerne til både de andre børn og det pædagogiske personale;
  • at sikre attraktiv variation i kommunale dagtilbud;
  • at bevare serviceniveauet såvel for skovbørnehavebørnene, som for børnene i områdeinstitutionernes øvrige børnehuse.

Nedenfor gennemgås de løsningsforslag, der aktuelt er stillet i både Nivå og Kokkedal, samt forudsætningerne for at realisere disse.


Løsningsforslag

Nivå

I Nivå har en forældregruppe udarbejdet et oplæg til etablering af en lokal skovbørnehave i naturområderne ved Lergravssøerne. Dette vil evt. kunne realiseres som en led i udmøntningen af Fremtidens Fredensborg.


Indtil der foreligger en afklaring af dette, arbejdes der på at installere skovbørnehavebørnene i spejderhytten, Lerhytten, i Nivå. Der er aftalt møde med spejderne den 30. oktober 2015 for at vurdere mulighederne for sambrug og egnetheden af faciliteten som base for skovbørnehavebørnene.


Kokkedal

I Kokkedal undersøges det aktuelt, hvorvidt en lokal skovbørnehave kan etableres i en gammel, nu tom landarbejderbolig ved Græstedgård (se bilag 1). Børnehusene Kokkedal driver i forvejen et børnehus på Græstedgård med en vuggestue og en børnehaveafdeling. Landarbejderboligen har en størrelse og en beliggenhed, der gør den egnet som base for en lokal skovbørnehave (80 kvm. i ét plan).


I landarbejderboligen vil man ligeledes kunne placere legestue og gæstepasning for dagplejen i Børnehusene Kokkedal. Dagplejen i Kokkedal blev pr. 1. januar 2015 en del af områdeinstitutionen. Det er aktuelt en udfordring at finde egnede lokaler til legestuen og gæstepasningen i områdeinstitutionens nuværende faciliteter.


Realisering af løsningsforslag

Nivå

En flytning af skovbørnehavebørnene til Lerhytten forudsætter, at sambrug af denne imellem områdeinstitutionen og spejderne vurderes at være en reel mulighed, samt at faciliteten vurderes at være egnet som base for skovbørnehavebørnene.


Området omkring Legravssøerne er omfattet af en række lovbundne forhold, der begrænser mulighederne for nybyggeri væsentligt, fx fredning, Fingerplanens kystkiler (staten er myndighed) og en lang række af kommuneplanens beskyttelsesområder for landskab, geologi og natur. Udover finansieringsspørgsmålet, vil realisering af en lokal skovbørnehave i området således kræve en nærmere planmæssig vurdering af de konkrete muligheder i tilknytning til området.


Kokkedal

Græstedgård er omfattet af Lokalplan nr. 2 Græstedgård, der helt overordnet fastlægger området til daginstitutionsformål. Lokalplanens § 3 fastlægger imidlertid landarbejderboligen til boligformål og omdannelse til en lokal skovbørnehave er således i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse. Der kan ikke dispenseres fra denne.


Etablering af en lokal skovbørnehave kræver således et nyt plangrundlag. Enten ved at der udarbejdes en ny lokalplan, hvor anvendelsesbestemmelserne gøres mere rummelige, eller ved at lokalplanen aflyses og der meddeles landzonetilladelse. Administrationen forventer at forelægge forslag til ændret plangrundlag på Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets møde i december eller januar for endelig vedtagelse i marts eller april 2016.


Afvikling og indfasning

Såvel i Nivå, som i Kokkedal vurderes det nødvendigt med en periode for afvikling af de nuværende skovbørnehaver samt indfasning af de nye lokale tilbud svarende til resten af 2015 og til og med april 2016, hvor der er skiftedag for kommende skolestartere.


De nye lokale skovbørnehaver vil således kunne tages i brug pr. 1. maj 2016. Denne skæringsdato vil give områdeinstitutionerne tid til en ordentlig planlægning og indfasning af de nye tilbud, og vil desuden betyde, at kommende skolestartere i skovbørnehavegrupperne får færrest muligt skift inden skolestart.


Økonomi og finansiering

En del af udgiften til afviklingen af skovbørnehaverne er uundgåelig uanset skæringsdato. Dette skyldes opsigelsesfrister for lejemål samt afvikling af bustransportaftaler.


Såfremt skæringsdatoen kan udskydes til den 1. maj 2016, vurderer administrationen, at det vil indebære en samlet merudgift på omkring 200.000 kr. til afvikling af de nuværende skovbørnehaver. Midlerne til dette forventes at kunne findes indenfor rammen på dagtilbudsområdet.


Uanset om landarbejderboligen ved Græstedgård fortsat kan anvendes til udlejningsbolig, eller om anvendelsen kan ændres til en lokal skovbørnehave, er det et overordnet overslag, at det vil koste i omegnen af 350.000 kr. at klargøre bygningen til fremtidig brug. Det er administrationens vurdering, at midler til finansiering af dette vil kunne findes indenfor rammen bl.a. via energioptimering.


Børnehusene Kokkedal har inventar, som vil kunne medtages til landarbejderboligen. Løsningsforslaget er således ikke forbundet med væsentlige udgifter til inventar.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

Økonomiudvalget

Indstilling

1.    At udvalget indstiller til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, at anvendelsen af landarbejderboligen ved Græstedgård ændres fra en udlejningsbolig tilen lokal skovbørnehave samt legestue og gæstepasning for dagplejen i Børnehusene Kokkedal;

2.    At udvalget indstiller til Økonomiudvalget, at landarbejderboligen ved Græstedgård fremadrettet anvendes til en lokal skovbørnehave samt legestue og gæstepasning for dagplejen i Børnehusene Kokkedal. Dette er under forudsætning af, at Plan-, Miljø- og Klimaudvalget træffer beslutning om, at anvendelsen kan ændres til dette formål.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 02-11-2015

Udvalget godkendte indstillingens pkt. 1 og 2.


Udvalget opfordrer til at områdebestyrelserne inddrages.


For så vidt angår FDF spejderhytten i Nivå, anbefaler Børne og Skoleudvalget, at sagen oversendes til orientering i Fritids- og Idrætsudvalget.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-12-2015


Udvalget godkendte, at anvendelsen af landarbejderboligen ændres fra bolig til skovbørnehave samt legestue og gæstepasning for dagplejen i Børnehusene Kokkedal.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 02-12-2015

Udvalget tog orienteringen til efterretning og bemærkede, at udvalget er indstillet på, at der etableres samdrift om spejderhytten og ser frem til en kommende frugtbar dialog med FDF og børnehusene i Nivå om de forhold, som foreningen har påpeget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Godkender Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets og Børne– og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.293 - Lokalplan L101 - Græstedgård

Sagsnr.: 15/34545

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Vedtagelse af offentlig høring af Forslag til lokalplan L101 for Græstedgård.

Sagsfremstilling og økonomi

I forlængelse af sag på dette møde (dec 2015) om ´løsningsmodeller for afvikling af skovbørnehaver og indfasning af nye lokale tilbud´ har administrationen udarbejdet et ændret plangrundlag for anvendelse af bygningerne på Græstedgård. Den gældende lokalplan nr. 2 for Græstedgård er anvendelserne meget specifikt defineret for hver enkelt bygning, og lokalplanen giver ikke mulighed for at dispensere til den foreslåede nye anvendelse til skovbørnehave.

 

Formålet med det ændrede plangrundlag er alene at tilvejebringe en mere fleksibel regulering af anvendelsen af Græstedgårds bygninger og arealer end det er tilfældet i den nugældende lokalplan. Forslaget fastholder således hele områdets anvendelse til institutions- og fritidsformål, hvorefter det vil være muligt at etablere skovbørnehave som foreslået. Lokalplanforslaget skærper samtidig, at der ikke må være beboelse og erhverv i lokalplanområdet.


Lokalplanforslaget (se bilag: Forslag til Lokalplan L101 – Græstedgård.) justerer lokalplanafgrænsningen i forhold til kommuneplanens rammer, men omfatter ikke de dele af den eksisterende lokalplan der vedrører stiudlæg i Usserød Ådal. Den gældende lokalplan nr. 2 for Græstedgård vil således kun blive delvist aflyst.


Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplan 2013 der udlægger området til offentlige formål i rammeområde LO 03.


Græstedgård

LO 03

Anvendelse

Områder til offentlige formål

Max. Bebyggelsesprocent

-

Max. Højde

-

Andet

 

a) Områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (børne-, ungdoms- og ældreinstitutioner samt tennisanlæg med klubhus,

 

b) Området friholdes for anden bebyggelse end den til formålet  nødvendige

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Lukning af skovbørnehaver er en del af budgetforliget og det ændrede plangrundlag er således en konsekvens af budgetforliget.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Forslag til lokalplan L101 udsendes i 8 ugers høring og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At Forslag til lokalplan L101 – Græstedgård vedtages til offentlig høring i 8 uger.
  2. At der ikke foretages en egentlig miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-12-2015


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.294 - Godkendelse af takster for vand og spildevand 2016

Sagsnr.: 15/35102

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Godkendelse af Fredensborg Forsyning A/S´ takster for 2016 for vand og spildevand.

Sagsfremstilling og økonomi

Fra 1. januar 2010 overgik de kommunale forsyningsaktiviteter for spildevand, vand og affald til Fredensborg Forsyning A/S.

 

Det er selskabet, der beregner og udarbejder forslag til takster for vandforsyning og spildevandsafledning, der efterfølgende godkendes af selskabets bestyrelse.

 

De fastsatte takster og bidrag skal overholde det prisloft, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter for selskabet i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. De af forsyningsselskabet fastsatte takster skal desuden godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt. Byrådet skal alene forholde sig til, om taksterne overholder det prisloft, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat.

 

Bestyrelsen for Fredensborg Forsyning Holding A/S selskaber vedtog på bestyrelsesmødet den 11. november 2015 vedlagte takster for år 2016 for vandforsyning og spildevandsafledning.

 

Takst for levering af vand

Fredensborg Forsynings takst for vand er faldet med 1,25 kr. per m3 vand inkl. moms og afgifter i forhold til 2015.

 

Afgiften for levering af vand er i takstbladet sat til 16,92 kr. per m3 inkl. moms og afgifter, svarende til 7 kr. per mekskl. moms og afgifter.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat et prisloft for Fredensborg Vand A/S for 2016 på 20,65 kr. per m3 forbrugt vand inkl. afgifter, ekskl. moms.

 

Prisloftet for levering af vand er således overholdt.

 

Takst for spildevandsafledning

Fredensborg Forsynings takst for spildevandsafledning er uændret i forhold til 2015.

 

Afgiften for afledning af spildevand er i takstbladet sat til 40,63 kr. inkl. moms og afgifter per m3 forbrugt vand, svarende til 32,50 kr. ekskl. moms og afgifter.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat et prisloft for Fredensborg Spildevand A/S for 2016 på 42,05 kr. per m3 forbrugt vand inkl. afgifter, ekskl. moms.

 

Prisloftet for afledning af spildevand er således overholdt.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov nr. 469 af 12/6 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Vandsektorloven)

Lovbek. nr. 1199 af 30/9 2013 om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven)

Lovbek. nr. 633 af 07/6 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (Betalingsloven)

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Forsyning A/S´ takster for 2016 for vandforsyning og spildevandsafledning godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-12-2015


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.295 - Forslag til gebyrer/takster for husholdningsaffald gældende for 2016

Sagsnr.: 15/9038

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Godkendelse af forslag til gebyrer/takster for husholdningsaffald gældende for 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I henhold til miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen årligt fastsætte gebyrer for affaldsordninger for husholdningsaffald. Gebyret dækker affaldshåndtering, affaldsplanlægning samt etablering, drift og administration af affaldsordningerne.


Som udgangspunkt skal kommunens affaldsordninger hvile økonomisk i sig selv.


Administrationen har i samarbejde med Fredensborg Affald A/S, udarbejdet et budget og nærværende forslag til takster gældende for 2016.


Bestyrelsen i Fredensborg Affald A/S har på deres møde d. 11. november 2015 behandlet forslaget og indstillet til Byrådet at taksterne godkendes.


I det følgende gennemgås og uddybes gebyrer/takster for de enkelte ordninger.


Dagrenovation. Taksten for dagrenovation dækker afhentning af sække/containere m.m. til dagrenovation 1 gang om ugen.


Fredensborg Affald A/S regnskab for 2014 og prognosen for 2015 viser, at ordningen hviler økonomisk i sig selv. Der er tillige et akkumuleret overskud, som er delvis nedbragt i 2015.


Der er dog konstateret en skævvridning af taksten for ”volumen uden materiel”, der har medført en manglende indtægt i forhold til det budgetterede, svarende til 833.875 kr. ved udgangen af 2015.  


Sagen om taksten for ”volumen uden materiale” har været behandlet af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget d. 3. november 2015, det vil medføre, at de øvrige dagrenovationstakster skal reguleres forventeligt fra i 2017.


Det foreslås, at taksten for dagrenovation fastholdes uændret i 2016.


Storskrald. Taksten for storskrald giver hver husstand ret til at få afhentet storskrald 1 gang om måneden hele året.


Fredensborg Affald A/S regnskab for 2014 og prognosen for 2015 viser, at ordningen hviler økonomisk i sig selv. Der er endvidere et mindre akkumuleret overskud for ordningen. Det foreslås derfor, at taksten for storskrald fastholdes uændret.


Papir. Taksten for papir giver hver husstand ret til at benytte de opstillede papircontainere rundt om i kommunen og på genbrugspladserne samt ret til at få afhentet papiraffald ved boligen (husstandsindsamlingsordning).


Fredensborg Affald A/S regnskab for 2014 og prognosen for 2015 viser, at ordningen hviler økonomisk i sig selv. Det foreslås derfor, at taksten fastholdes uændret.


Glas. Taksten for glas giver hver husstand ret at benytte de opstillede flaskecontainere rundt om i kommunen og på genbrugspladserne.


Fredensborg Affald A/S regnskab for 2014 og prognosen for 2015 viser, at ordningen hviler økonomisk i sig selv. Det foreslås derfor, at taksten fastholdes uændret.


Genbrugsplads. Taksten for genbrugsplads giver hver husstand ret til at benytte 6 genbrugspladser knyttet til Norfors fælleskoncept – herunder ret til at aflevere op til 2 tons affald/år.


Taksten for 2016 er udarbejdet af Norfors på baggrund af udgifterne i 2014 samt prognosen der bygger på årets første 7 måneder af 2015 for affaldsbortskaffelse samt harmonisering af serviceniveauet, herunder udvidede åbningstider.


Siden 1. september 2015 er åbningstiderne på samtlige 6 genbrugspladser udvidet med ca. 30 % eller 15 timer/ugen, således at der er adgang til pladserne fra kl. 07.00 - 18.00 på alle hverdage. De nye åbningstider får fuldt gennemslag i 2016.


Der forventes, at affaldsmængderne i 2015 stiger med 4 % i forhold til 2014, og der budgetteres med en yderligere stigning i 2016 med 3 %.


Det bemærkes, at transportomkostninger er faldet en del, som følge af lavere brændselsomkostninger. Indtægterne for salg af papir, pap og jern & metal har også været lavere.  


Det er Norfors vurdering, at den takst som Norfors opkræver kommunen pr. husstand bør stige med 2 % i 2016.


Fredensborg Affald A/S regnskab for 2014 og prognosen for 2015 viser, at ordningen hviler økonomisk i sig selv og der er tillige et akkumuleret overskud på ordningen. Det foreslås derfor, at taksten for genbrugspladser fastholdes uændret.


Farligt affald. Taksten for farligt affald giver hver husstand ret til at aflevere farligt affald op til 200 kg/år.


Fredensborg Affald A/S regnskab for 2014 og prognose for 2015 viser, at ordningen hviler økonomisk i sig selv og der er tillige et akkumuleret overskud på ordningen. Det foreslås derfor, at taksten fastholdes uændret.


Sammenfatning. Godkendelse af forslag til taksterne for 2016 vil betyde, at udgiften for kommunens husstande forblive uændret. Taksterne er udfærdiget med henblik på at fastholde takstniveauet også i 2017 (med forbehold for dagrenovation), hvor der planlægges et nyt udbud på affaldsordningerne. 


Gebyr pr. husstand

Takst 2013

Takst 2014

Takst 2015

Takst 2016

Dagrenovation (110 l)

897,60

718,46

933,50

933,50

Storskrald

66,25

66,25

46,38

46,38

Papir

66,25

66,25

66,25

66,25

Glas

37,50

37,50

48,75

48,75

Genbrugsplads

908,00

726,40

1.089,60

1.089,60

Farligt affald

100,00

80,00

40,00

40,00

I alt

2.075,60

1.694,86

2.224,48

2.224,48

Alle beløb i kr. og inkl. moms.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Det er udarbejdet et takstblad for husholdningsaffaldsgebyrer, som bliver lagt på kommunens og Fredensborg Forsynings hjemmesider. Takstbladet er vedlagt som bilag.

Indstilling

  1. At forslag til gebyrer for husholdningsaffald gældende for 2016 godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-12-2015


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.296 - Forslag til gebyrer/takster for erhvervsaffald gældende for 2016

Sagsnr.: 10/45603

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Godkendelse af forslag til gebyrer/takster for erhvervsaffald gældende for 2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund. I henhold til miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen årligt fastsætte gebyrer for affaldsordninger for erhverv. Gebyrerne dækker affaldshåndtering, affaldsplanlægning samt etablering, drift og administration af affaldsordningerne. Som udgangspunkt skal affaldsordninger hvile økonomisk i sig selv over en årrække.


Administrationen har følgende bemærkninger til de enkelte gebyrer/takster for erhverv, der omfatter følgende ordninger:

 

Grundgebyr. Taksten omfatter og skal dække kommunens administrationsudgifter til opgaver i forbindelse med udarbejdelse af affaldsplaner, regulativer, anvisningsordninger, information, mm.. Gebyret dækker endvidere kommunens udgifter til den nationale regulativdatabase og det nationale affaldsdatasystem, der administreres af Miljøstyrelsen samt udgifter til behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af grundgebyret. 


I henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal grundgebyret opkræves hos alle opkrævningsberettigede virksomheder, dvs. alle virksomheder med en omsætning på over 300.000 kr. Bestemte brancher (bekendtgørelsens bilag 8) og virksomhedsformer (bekendtgørelsens bilag 9) er fortsat fritaget som det har været gældende i perioden fra 2010-2015.


Det betyder, at der i Fredensborg Kommune opkræves grundgebyr hos ca. 1.550 virksomheder, mens ca. 3.500 virksomheder fritages på forhånd.


De opkrævningsberettigede virksomheder kan dog ifølge bekendtgørelsen søge specifikt om fritagelse herfor. Det betyder, at der fortsat har været en del sagsbehandling vedr. ansøgninger om fritagelse for betaling af erhvervsaffaldsgebyrer for 2014 (ca. 300 ansøgninger inkl. skriftlige henvendelser).


Regnskabet for grundgebyret for 2014 fremgår nedenfor:


Ydelse

Indtægter

Udgifter

Gebyrer fra ca. 1.400 virksomheder

625.105

 

Fredensborg Affald opkrævning og administration

 

295.000

Renoweb, abonnement samt brug af IT-system

 

50.927

Norfors, kapacitetsbidrag

 

80.908

Miljøstyrelsens regulativdatabase og affaldsregister

 

70.000

Behandling af ansøgninger (FK)

 

128.270

Balance

625.105

625.105

Alle beløb i kr og excl. moms.


Behandling af ansøgninger er tids- og ressourcekrævende og de nuværende indtægter fra grundgebyret svarende til ca. 130.000 kr/år dækker ikke de administrative ressourcer, der er nødvendige til at løse opgaven. Derfor foreslås taksten hævet.


Ud fra ”hvile i sig selv” princippet foreslås derfor en moderat stigning på 30 kr/år af grundgebyret i 2016, der vil betyde en forøgelse af indtægterne med ca. 45.000 kr/år. Det forventes herefter at de administrative udgifter forbundet med behandling af fritagelses ansøgninger kan dækkes.


Den foreslås dermed, at hæve grundgebyret fra 495 kr. til 525 kr/år, eks. moms.

 

Virksomhedstype

Takst 2014

Takst 2015

Takst 2016

Alle virksomheder

445,0

495,0 

525,0 

Alle beløb i kr og excl. moms.


Fredensborg Kommune ligger under den gennemsnitlige gebyrstørrelse for erhverv for 2016 sammenlignet med nabokommuner (Allerød: 813 kr, Hørsholm: 457 kr, Helsingør: 580 kr og Rudersdal: 400 kr, alle beløb er eks. moms). De lave gebyrer i Hørsholm og Rudersdal kommuner skyldes en politisk vedtaget administrationspraksis, der betyder, at virksomhederne ikke kan ansøge om at blive fritaget for betaling af gebyret, med begrundelse ”ingen affaldsproduktion”. 

 

Dagrenovation. Taksten for dagrenovation omfatter afhentning af sække / minicontainere til dagrenovation 1 gang om ugen. Dette punkt behandles under gebyrer for husholdningsaffald (dagrenovation), der også behandles på dette udvalgsmøde (december 2015).

 

Genbrugsplads og farligt affald. Taksten for genbrugsplads giver den enkelte virksomhed ret til at benytte kommunernes genbrugspladser.

Endvidere har den enkelte virksomhed ret til at aflevere farligt affald op til 200 kg/år.


Ordningen er en frivillig tilmeldeordning og administreres af Norfors. I henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal genbrugspladsgebyr, herunder gebyr for farligt affald fortsat kun opkræves hos virksomheder, der tilmelder sig genbrugspladsordningen.

 

Siden 1. januar 2013 har kommunerne haft åbnet for adgang til genbrugspladserne for virksomheder på tværs af kommunegrænserne i hele landet.


Derfor indførte Norfors og I/S-kommunerne et fælles koncept for genbrugspladserne, der tog højde for erhvervslivets adgang på tværs af kommunegrænserne. En del af det fælles koncept er, at tilmeldingen til genbrugspladsordningen sker via tegning af et abonnement for hele året.


Virksomhederne oplever samtidig en markant forhøjelse af serviceniveauet, idet pladsernes åbningstid, udover at være ens er blevet udvidet væsentligt. Endvidere oplever de samme serviceniveau og fælles takster.

 

Taksterne for 2016 er udarbejdet af Norfors på baggrund af udgifterne i 2014 samt prognosen for 2015’s første 7 måneder, hvor der forventes, at affaldsmængderne i 2015 stiger med 4 % i forhold til 2014. Der budgetteres for 2016 med at mængderne vil stige yderligere med 3 %.


Siden 1. september 2015 er åbningstiderne på samtlige 6 pladser udvidet med ca. 30 % eller 15 timer/ugen, således at der er adgang til pladserne fra kl. 07.00 - 18.00 på alle hverdage. De nye åbningstider får fuldt gennemslag i 2016.


Det bemærkes, at transportomkostningerne er faldet en del, som følge af lavere brændselsomkostninger. Indtægterne for salg af papir, pap og jern & metal har også været lavere.  


Det er Norfors vurdering, at taksterne for erhverv bør stige med 2 % i 2016.


Norfors bestyrelse skal behandle og godkende takster for brug af genbrugspladserne for både erhverv og husholdninger d. 6. december 2015. Taksterne skal tillige godkendes af kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner.


Gebyret for adgang til genbrugspladsen, der inklusive bidrag til farligt affald, er frivillig og afspejler de enkelte virksomhedstypers anvendelse af pladserne. 

  

Virksomhedstype

Antal i 2016 *

Takst 2014

Takst 2015

Takst2016

Øvrige virksomheder

650

800

800

815

Håndværkere (0-1 ansatte)

150

4.800

4.800

4.895

Håndværkere (2-10 ansatte)

100

9.500

9.500

9.690

Håndværkere (over 10 ansatte)

30

12.600

12.600

12.850

Månedsbillet

---

 1.000

1.000

Alle beløb i kr og excl. moms.

*Antal forventede tilmeldte virksomheder i Norfors fælleskoncept.

 

Månedsbillet

Flere håndværkere og anlægsgartnere har ønsket, at købe dagsbilletter eller periodebilletter, som alternativ til årsabonnementet, specielt virksomheder, der ikke har bopæl i området. Derfor har Norfors indført fra 1. januar 2015 en månedsbillet, der sælges via Norfors webshop.


Prisen er fastsat til kr. 1.000 ekskl. moms. pr. bil for en måneds adgang til genbrugspladsen, uanset virksomhedens branche og størrelse.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen. 

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der bliver udarbejdet materiale og et takstblad for erhvervsaffaldsgebyrer til kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At forslag til gebyrer for erhvervsaffald gældende for 2016 godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-12-2015


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.297 - Ændring af vedtægt for kloakbetaling for Fredensborg Spildevand A/S

Sagsnr.: 15/35143

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Godkendelse af vedtægtsændring for kloakbetaling for Fredensborg Spildevand A/S i forbindelse med indførelse af klageadgang for forbrugere ved tvister med forsyningsselskabet.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 1. oktober 2015 trådte en ændring af forbrugerklageloven i kraft. Ændringen præciserer klageadgangen for forbrugere i tilfælde af tvister med kloakforsyningen og skal indarbejdes i spildevandsforsyningsselskabernes betalingsvedtægt.

 

Fredensborg Spildevand A/S har på bestyrelsesmøde den 11. november 2014 besluttet at indarbejde lovændringen med nedenstående tekst sidst i kapitel 6 Fællesbestemmelser i "Vedtægt for kloakbetaling i Fredensborg Spildevand A/S", dateret den 1. maj 2015 (bilag):

 

”Forbrugere kan indbringe klager vedrørende tvister med kloakforsyningen for:

 

Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

www.forbrug.dk

 

Denne klageadgang er fastsat i forbrugerklagelovens kapital 5 om mediation. Dette koster 100 kr., som ikke tilbagebetales. Er der ikke fundet en mindelig løsning ved mediation, kan der klages til Forbrugerklagenævnet. Dette koster 400 kr. Dette beløb tilbagebetales, hvis klageren får medhold. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fastsætte beløbsmæssige over- og undergrænser m.v. for størrelsen på det omtvistede beløb, som betingelse for indbringelse af klager. Læs nærmere herom på www.forbrug.dk.”

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at der som udgangspunkt kan klages over alle forhold og at nævnet ikke forventer at behandle tvister, som en myndighed har truffet afgørelse om. Den beløbsmæssige afgrænsning vil sandsynligvis ligge mellem 1.000–100.000 kr.

 

Det fremgår af bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyninger § 3, stk. 2, at byrådet skal legalitetsgodkende ændringer af betalingsvedtægter, dvs. at byrådet skal sikre, at den lever op til gældende lovgivning.

 

Administrationen har gennemgået vedtægtsændringen og vurderer, at den er i overensstemmelse med lovgivningen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven) nr. 524 af 27. april 2015.

 

Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. nr. 633 af 7. juni 2010 med senere ændringer.

 

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At ændring af Vedtægt for kloakbetaling for Fredensborg Spildevand A/S godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-12-2015


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.298 - Vejføring - Pleje- og Rehabiliteringscenter i Humlebæk

Sagsnr.: 15/32181

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, hvordan forlængelsen af Boserupvej til det nye Pleje- og Rehabiliteringscenter skal forløbe.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede den 22. juni 2015 at placere det kommende pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk Syd, med vejbetjening fra Boserupvej.

Boserupvej er også udpeget til at betjene den fremtidige østlige bydel i Humlebæk syd, når den realiseres.


Der er gennemført Forudgående Offentlighed jf. Planloven inden udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg. En del af høringssvarene omhandlede trafiksikkerhed. Der er udført en trafikanalyse, der bl.a. belyser de problemstillinger, der er sat fokus på i den forudgående offentlighed.


Trafikanalysen har til formål at vurdere og komme med forslag til:

  • Linjeføring for adgangsvejen til centret
  • Udformning af adgangsvejen
  • Stiadgang til centret og bydelen
  • Trafikafvikling på både kort sigt og lang sigt efter byudvikling af Humlebæk syd
  • Behov for cykel- og bilparkering
  • Busbetjening
  • Oversigt over de nødvendige vej- og stianlæg samt anlægsoverslag

Denne sag omhandler alene linjeføringen samt overordnet anlægsøkonomi. Trafikanalysen fremgår af bilag.


Der er undersøgt to alternative linjeføringer, som er vist på kort og nærmere beskrevet (se bilag):

1)    Forlængelse af Boserupvej og krydsning af Langebjergstien ved en broløsning. Denne løsning viderefører de gamle trafik-principper fra de eksisterende boligområder, som er anlagt med adskilt vej- og stinet.

2)    Forlængelse af Boserupvej over cirkuspladsen mod øst og krydsning af Langebjergstien i niveau. Denne løsning stemmer overens med de nye trafik-principper for Humlebæk Syd-helhedsplanen, hvor vej- og stinet er integreret.


1) Forlængelse af Boserupvej via en broløsning

Terrænet er forberedt til, at Boserupvej kan krydse Langebjergstien niveaufrit, idet stien dykker på den strækning, hvor vejen skal krydse over. Stikrydsningen foreslås etableret ved en betonbro, som er 20 m lang og 8 m bred. Vejbredden er 7,0 m.


Boserupvej krydser Langebjergstien og svinger mod øst i et blødt 90 graders sving og fortsætter derefter langs Langebjergstien. Forlængelsen af Boserupvej placeres så tæt på Langebjergstien som muligt for at begrænse arealforbruget i Humlebæk Syd. Dog skal afstanden mellem overkørslen til centret og Langebjergstien være min. 35 meter.


På lang sigt når Humlebæk syd udbygges, kan Boserupvej forlænges mod syd, og vejadgangen til pleje- og rehabiliteringscentret vil udgøre en sidevej til den forlængede Boserupvej.


2) Forlængelse af Boserupvej over cirkuspladsen og krydsning af Langebjergstien i niveau

Ved en forlængelse af Boserupvej mod øst er det muligt at krydse Langebjergstien i niveau.


Stikrydsningen etableres med fartdæmpning af biltrafikken ved hjælp af bump til 30 km/t på begge sider af krydsningen samt med barrierer og vigepligt for den lette trafik i forhold til biltrafikken på den forlagte Boserupvej.


Boserupvej svinger først 90 grader mod øst umiddelbart nord for Langebjergstien (over cirkusgrunden), derefter 90 grader mod syd umiddelbart vest for Skovgårdsstien og krydser Langebjergstien. Forlængelsen af Boserupvej placeres så tæt på Langebjergstien som muligt for at begrænse arealforbruget på cirkuspladsen.


På lang sigt, når Humlebæk syd udbygges, kan den forlagte Boserupvej forlænges mod syd i en linjeføring umiddelbart vest for Pleje- og rehabiliteringscentret, hvorefter vejadgangen til centret vil ske via en overkørsel.


Trafikanalysens vurdering af de to alternative løsninger

De to alternative løsninger er i Trafikanalysen bedømt ud fra følgende kriterier:

  • Anlægsudgifter
  • Indpasning af Humlebæk syd
  • Trafiksikkerhed
  • Udnyttelse af cirkusgrunden

Estimerede anlægsudgifter

Linjeføring

Mængde

Udgift/enhed

Anlægsudgift ekskl. moms

1) Broløsning

1.200 m2

4.500 kr./m2

5,4 mio. kr.

2) I niveau

1.500 m2

1.670 kr./m2

2,5 mio. kr.


Beløbene er overslagspriser inkl. projektering og tilsyn, uforudsete udgifter og etablering af arbejdsplads. Priserne er ekskl. eventuel arealerhvervelse, da der for begge løsninger er tale om kommunale arealer.


Indpasning af Humlebæk Syd

Humlebæk syd skal ifølge helhedsplanen for Humlebæk Syd betjenes af de to stamveje, Bogårdsvej og Boserupvej. Disse veje er i sin tid planlagt og anlagt med henblik på at kunne betjene fremtidige boligområder syd for Langebjergstien (Humlebæk Syd). Langebjergstien blev i sin tid forberedt til niveaufri krydsninger, i overensstemmelse med de dengang fremherskende principper for adskilt vej- og stinet.


Helhedsplanen for Humlebæk Syd er baseret på nyere tids principper for integreret vej- og stinet, hvor de forskellige trafikarter samles og møder hinanden. I helhedsplanen for Humlebæk Syd er der derfor vist en krydsning i niveau mellem Boserupvej og Langebjergstien.


Trafiksikkerhed

Med de trafikmængder, der kan forventes efter udbygning af Humlebæk syd, vil begge løsninger ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt være acceptable.


En løsning i niveau, hvor biltrafikkens fart reduceres til 30 km/t og der er vigepligt for gående og cyklister, vil dog indeholde en vis uheldsrisiko. Cyklisternes fremkommelighed på Langebjergstien, som er en hovedsti for bl.a. elevtrafikken, vil blive nedsat, hvis der etableres en krydsning i niveau mellem Boserupvej og Langebjergstien.


En broløsning vil ifølge trafikanalysen opleves mere tryg for cyklisterne end en krydsning i niveau. Omvendt er det erfaringen fra andre steder i kommunen, at stituneller opleves generelt utrygge for især fodgængere.


Administrationens vurdering

Helhedsplanen for Humlebæk Syd arbejder med en integreret vej- og stiplanlægning med krydsninger i niveau. Administrationen vurderer, at det - med baggrund i trafikanalysens konklusion om at begge vejløsninger er trafikmæssige acceptable, også når Humlebæk Syd er endelig udbygget - kan anbefales at lade forlængelsen af Boserupvej krydse Langebjergstien i niveau, under forudsætning af at biltrafikkens fart reduceres til 30 km/t, og der er vigepligt for gående og cyklister.


Økonomi

Der er i Budget 2016-19 afsat i alt 4,25 mio. til forundersøgelse og adgangsvej til pleje- og rehabiliteringscenter. Heraf udgør vejanlægget 3,8 mio, forundersøgelser og trafikanalyser vedrørende adgangsvejen udgør 0,2 mio, mens forundersøgelser vedrørende plejecenteret udgør 0,25 mio.


Den anbefalede løsning 2 hvor Boserupvej krydser Langebjergstien i niveau ligger indenfor det afsatte budget. Det foreliggende prisestimat baserer sig på en indledende analyse og indeholder usikkerheder. En endelig udmøntning af anlægsmidlerne vil derfor ske på et senere tidspunkt.

Bevilling

Der er i Budget 2016-19 afsat i alt 4 mio. til forundersøgelse og adgangsvej til pleje- og rehabiliteringscenter. Heraf 0,2 mio i 2016 og 3,8 mio i 2017.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At vejadgang til det kommende Pleje- og rehabiliteringscenter sker på den nordlige side af Langebjergstien med krydsning af Langebjergstien i niveau, hvor biltrafikkens fart er reduceret til 30 km/t, og der er vigepligt for gående og cyklister.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-12-2015


Forslag om løsning 1 vedtaget efter afstemning:


For stemte 6: Rasmus Østrup Møller, A, Carsten Nielsen, A, Lars Simonsen, B, Ulla Hardy-Hansen, C, Flemming Rømer, O og Lars Søndergaard, V.


I mod stemte 1: Ergin Øzer (A), da han foretrækker løsning 2 primært af hensyn til den manglende finansiering.


Hanne Berg, F undlod at stemme.


Sagen oversendes således til Økonomiudvalget med henblik på at tage stilling til den manglende finansiering af løsning 1.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Økonomiudvalget besluttede, at udgifterne til vejføringen afholdes inden for den samlede afsatte ramme til byggeriet af Pleje– og Rehabiliteringscenteret.

Nr.299 - Lokalplanforslag - Pleje- og Rehabiliteringscenter i Humlebæk

Sagsnr.: 15/32181

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan H109 – Pleje- og rehabiliteringscenter ved Boserupvej samt tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede den 22. juni 2015 at placere det kommende pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk Syd, med vejbetjening fra Boserupvej. Plan- Miljø- og Klimaudvalget godkendte den 8. september 2015 principperne for et lokalplanforslag for pleje- og rehabiliteringscenteret.


Projektet

Det er planen, at pleje- og rehabiliteringscenteret skal opføres i perioden 2016-2018. Det nye pleje- og rehabiliteringscenter skal understøtte kommunens ældrepolitik med fokus på rehabilitering og socialt samvær. Pleje- og rehabiliteringscentret skal således, ud over 30 plejeboliger, bestå af 40 midlertidige boliger samt af servicearealer i form af træningsfaciliteter, café, kontorer og mødelokaler. Træningsfaciliteterne og café skal både anvendes af centrets beboere og hjemmeboende borgere.


Med placeringen syd for Børnehuset Frugthaven har Byrådet valgt en placering med store landskabelige kvaliteter og gode stiforbindelser. Placeringen rummer mulighed for at skabe nogle gode udearealer i området, med liv og bevægelse på tværs af generationerne, til glæde for beboere, pårørende, personale og naboer.


Områdets beliggenhed og indplacering i helhedsplanen for Humlebæk Syd

Lokalplanområdet ligger i byzone i den sydlige udkant af Humlebæk, omkring Langebjergstien. Lokalplanområdet udgør ca. 2 ha. I helhedsplan for Humlebæk Syd, er principperne for pleje- og rehabiliteringscenterets placering indarbejdet.


Inden for det lokalplanlagte område findes en udtørret sø og et gammelt levende hegn, som oprindeligt har stået omkring en våd grøft, der ligeledes er udtørret i dag. Der er registreret forekomster af jagende flagermus i det levende hegn. For at sikre levesteder og spredningskorridorer for frøer og flagermus indplaceres pleje- og rehabiliteringscentret, så det tager hensyn til det beskyttede dyreliv. Hvis det er nødvendigt at gennembryde det levende hegn skal der etableres kompenserende foranstaltninger i form af ny beplantning, så ledelinjerne for flagermus bevares.

 

Lokalplanforslagets bestemmelser

Lokalplanforslaget (se bilag) fastlægger en række bestemmelser, med det formål at give mulighed for at etablere et pleje- og rehabiliteringscenter samt lægehus med tilhørende færdsels- og friarealer. Det bebyggede areal må maksimalt udgøre 4.000 m2 og bebyggelsens bruttoetageareal må være op til 7.000 m2. Lokalplanen skal ligeledes sikre, at byggeriet udformes med vægt på bæredygtighed, mangfoldighed, social kontakt og arkitektonisk kvalitet samt sikre, at der tages særligt højde for indpasningen af lokalplanområdets bygninger og arealer i forhold til den eksisterende by og det omgivende landskab.

 

Veje og trafik

Linjeføringen for adgangsvejen til Pleje- og rehabiliteringscentret forventes besluttet på dette møde (december 2015) i sag vedr. Vejføring- Pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk. Der er udarbejdet en trafikanalyse som overordnet konkluderer at trafikken til/fra pleje- og rehabiliteringscentret ikke vil give anledning til afviklingsproblemer på Boserupvej eller i krydset Boserupvej/Fredensborgvej. På længere sigt, når Humlebæk syd er etableret, vil trafikken på Boserupvej og Bogårdsvej øges betydeligt, men den vil fortsat være fuldt ud acceptabel på en stamvej.


Der er vurderet et parkeringsbehov for pleje- og rehabiliteringscentret, inkl. et nyt lægehus, på ca. 80 p-pladser til biler. Uden lægehuset vil der være behov for ca. 65 p-pladser til biler heraf 4 handicapparkeringspladser. Der er vurderet et behov for ca. 50 p-pladser til cykler.


Bæredygtighed

I henhold til kommunens Klimatilpasningsplan 2014-2017 er det bl.a. kommunens målsætning at regnen skal blive, hvor den falder – nedsives eller bruges rekreativt (Lokal Afledning af Regnvand – LAR).

Bæredygtighed er indarbejdet i lokalplanforslaget på følgende måde:

  • Der skal reserveres areal til forsinkelse/nedsivning af regnvand lokalt på matriklen
  • Der skal etableres LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand), som i videst muligt omfang skal håndtere regnvandet lokalt på matriklen, herunder som minimum en 5-års hændelse.
  • Tagflader (undtaget grønne tage) skal udformes, så de er egnede til etablering af solenergianlæg.
  • Omfanget af befæstede arealer skal minimeres.

 

Kommuneplan 2013

Arealet til adgangsvej og pleje- og rehabiliteringscenter må ifølge kommuneplanen kun anvendes til boligområde og rekreativt område. (rammeområde HB 24 (cirkusgrunden) og dele af HB 41 og 42 og HR 18 i Kommuneplan 2013).


For at bringe lokalplanforslaget i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, bliver der samtidig med lokalplanen fremlagt tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013, med nyt rammeområde HO11 til offentlige formål; Pleje- og rehabiliteringscenter samt lægehus.


Anvendelse: Område til sundhedsinstitutioner

Max. bebyggelsesprocent: 35 % for området under et.

Max. højde: 3 etager med mulighed for tagterrasser

Andet:

a)Områdets anvendelse fastsættes til offentlige formål; pleje- og rehabiliteringscenter samt lægehus

b)Området skal disponeres med vægt på bæredygtighed, mangfoldighed, social kontakt og arkitektonisk kvalitet.

c)Der skal tages særligt højde for indpasningen af den nye bydel i forhold til den eksisterende by og det omgivende landskab.

d)Med afsæt i Helhedsplan 2013 for Humlebæk Syd skal der udarbejdes lokalplaner for de enkelte etaper


 

  

Eksisterende lokalplan

Den nordvestlige del af lokalplanområdet, cirkusgrunden (matr. nr. 4cp Øverste Torp By, Humlebæk) er omfattet af byplanvedtægt nr. 5 med tilhørende tillæg, som udlægger arealet til butiksformål. Ved den endelige vedtagelse af lokalplan H109 ophæves byplanvedtægten for det område som omfattes af lokalplanen.

 

Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

Bruger- og borgerinddragelse

I forbindelse med høringen af lokalplanforslaget bliver der afholdt borgermøde torsdag den 28 januar 2016 kl 17.30-19.00 i rådhuskælderen på Fredensborg Rådhus.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planlovens kapitel 5 om lokalplanlægning.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Forslag til Lokalplan H109 samt tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 offentliggøres i 8 uger.

Indstilling

  1. At Forslag til lokalplan H109 og kommuneplantillæg 11 vedtages til fremlæggelse i offentlig høring
  2. At der ikke foretages en egentlig miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-12-2015


Anbefaler administrationens indstilling.


Det bemærkes, at der jf. sag nr. 251 af et flertal af udvalget peges på løsning 1 omkring vejføring til plejecentret.


Udvalget bemærker, at der med anbefalingen af lokalplanforslaget ikke er taget stilling til Humlebæk Syd i øvrigt.


Udvalget anbefaler tillige, at afsnittet i lokalplanens side 8 med omtale af helhedsplan for Humlebæk Syd udtages af lokalplanforslaget.


Udvalget anbefaler endvidere, at afsnittet om kollektiv trafikbetjening på side 10 udtages af lokalplanforslaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler Plan-, Miljø-  og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.300 - Endelig vedtagelse af Lokalplan F113 - Aflysning af lokalplan F8 for et område til posthus i Fredensborg

Sagsnr.: 15/11745

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan F113 for Helsingørsvej 2 – ”Aflysning af lokalplan F8 for et område til posthus i Fredensborg”.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på møde den 31. august 2015 at fremlægge forslag til lokalplan F113 – aflysning af lokalplan F8 for et område til posthus i Fredensborg i offentlig høring.

 

Høringsperioden var fra den 7. september til den 2. november 2015. I høringsperioden indkom ingen høringssvar.

 

Administrationen forelægger derfor lokalplanen til endelig vedtagelse.

 

Endelig lokalplan ”F113 - aflysning af lokalplan F8 for et område til posthus i Fredensborg” fremgår af bilag.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan F113 vil blive annonceret på kommunens hjemmeside

Indstilling

  1. At lokalplan F113 for Helsingørsvej 2 i Fredensborg vedtages endeligt.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-12-2015


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.301 - Drøftelse af forholdene vedr. mulig færdiggørelse af motorvejene til Frederikssund og Hillerød

Sagsnr.: 15/566

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Sagen drøftes.

Sagsfremstilling og økonomi

På foranledning af udvalgsformanden og borgmesterens ønske, bedes udvalget drøfte hvorvidt en færdiggørelse af motorvejene til Frederikssund og Hillerød kan fremmes.


Fredensborg Kommune har i samarbejde med de fem andre Nordsjællandske Kommuner – Helsingør, Hillerød, Gribskov, Halsnæs og Frederikssund – fået udarbejdet en analyse som viser, at der er store gevinster for hele Nordsjælland ved at få færdiggjort motorvejene til Frederikssund og Hillerød.


Der er tale om statsveje som anlægges af staten på baggrund af en af Folketinget vedtaget anlægslov. Forud for en sådan vedtagelse skal der gennemføres et større planlægningsarbejde som indebærer grundige forundersøgelser såvel for afklaring af teknisk grundlag som lovfæstede VVM-undersøgelser for at vurdere miljømæssige forhold. Det er en flerårig proces som skal være gennemført inden der kan udarbejdes en anlægslov.


Omkostningerne ved dette planlægningsarbejde vurderes at være af størrelsesordenen 10 mio. kr. for de tekniske forundersøgelser og 40 mio. kr. for VVM-undersøgelserne.


Igangsætning af dette arbejde vil være et væsentligt led i at fremme projekterne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, Byrådet så vidt angår bemyndigelse til Borgmesteren.

Indstilling

  1. At sagen drøftes.

Beslutning i Udvalget for Infrastruktur og Trafik den 18-11-2015


Udvalget foreslår, at borgmesteren hos de 10 kommuner (de 6 samarbejdskommuner samt Furesø, Allerød, Egedal og Hørsholm) søger afsøgt, om de 10 kommuner forlods vil finansiere de 10 mio. kr til forundersøgelser mod senere statslig refusion. Sagen videresendes til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-12-2015


Udvalget vedtog efter afstemning indstillingen fra Udvalget for Infrastruktur og Trafik:


For stemte 5: A, Lars Simonsen, B og Flemming Rømer, O.


I mod stemte 3: Ulla Hardy-Hansen, C, Hanne Berg, F og Lars Søndergaard, V.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling efter afstemning:

For stemte: 7 Liste A, Liste B, Liste C, Liste V, Liste O

Imod stemte: 3 Liste F Liste I, Liste Ø

Forslaget blev dermed vedtaget.

Nr.302 - Orientering om sporarbejder på Kystbanen i 2017

Sagsnr.: 15/33394

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Orientering om BaneDanmarks planlagte lukninger af Kystbanen i forbindelse med sporarbejder i 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har modtaget nedenstående henvendelse fra Banedanmark med orientering om de planlagte lukninger af Kystbanen i forbindelse med sporarbejder i 2017.


”Banedanmark er i fuld gang med planlægningen af det kommende sporarbejde på Kystbanen i sommeren 2017. Det ligger fast, at hele Kystbanen ikke bliver totalspærret samtidig for togtrafik undervejs. Fra medierne har man desværre tidligere kunnet få den opfattelse, at der ville blive tale om sporarbejde i 4 måneder.

 

Vi er nu så langt i vores planlægning, at vi som del af høringen af den såkaldte ”Netredegørelsen for 2017” også har sendt vores forventede planer for Kystbanen i 2017 til høring. Og derfor vil vi i Banedanmark gerne indledningsvist informere jer om de forventede planer.

 

I Banedanmarks igangværende planlægning arbejdes der aktivt med at sikre, at passagererne generes mindst muligt undervejs. Samlet set forventes det omfattende sporfornyelsesprojekt at påvirke togtrafikken på forskellige dele af Kystbanen i op til otte uger over sommeren samt nogle helligdagsperioder i 2017 – forventeligt over Kr. Himmelfart og i pinsen.

 

Vi arbejder med i størst muligt omfang at holde ét spor åbent for reduceret togtrafik, imens der arbejdes i det andet spor. Arbejdets karakter gør det dog nødvendigt i perioder at spærre begge spor på dele af strækningen.

 

Selve sporfornyelsesprojektet på Kystbanen er tvingende nødvendigt, hvis vi fremover vil afvikle togtrafikken optimalt og minimere risikoen for driftsfejl, der igen vil påvirke rettidigheden.

 

 

Banedanmark forventer pt. følgende påvirkning på togtrafikken på de forskellige delstrækninger af Kystbanen i 2017:

 

Spærring af begge spor for togtrafik:

·         Klampenborg-Rungsted: Kr. Himmelfart og pinsen (erstatningsbefordring mellem de to stationer).

·         Rungsted-Helsingør: ca. en måned (erstatningsbefordring mellem de to stationer).

 

Spærring af et spor, mens der kan køre reduceret togtrafik i det andet spor:

·         Hellerup-Klampenborg: ca. tre uger (reduceret togtrafik suppleret med erstatningsbefordring).

·         Skodsborg-Rungsted: ca. tre uger (reduceret togtrafik suppleret med erstatningsbefordring).

·         Nivå-Helsingør: ca. tre uger (reduceret togtrafik suppleret med erstatningsbefordring).”

 

Administrationen bemærker følgende:


Det er administrationens vurdering at sporarbejderne vil give store gener for togpassagerne på Kystbanen mens sporarbejderne er i gang, men at Banedanmark arbejder på at lave en plan for sporarbejderne, så passagererne generes mindst muligt. Det er endvidere administrationens opfattelse at det er en fordel at udførsel af arbejderne ligger i én længere sammenhængende periode (som der lægges op til), frem for flere kortere ”drypvise” lukninger, da det giver passagererne mulighed for at planlægge deres alternativer.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, Byrådet så vidt angår bemyndigelse til Borgmesteren.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Udvalget for Infrastruktur og Trafik den 18-11-2015


Udvalget anbefaler, at borgmesteren i samarbejde med relevante samarbejdskommuner opfordrer transportministeren til, at den planlagte opgradering af hastigheden fastholdes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-12-2015


Udvalget anbefaler indstillingen fra Udvalget for Infrastruktur og Trafik.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.303 - Ny styrings- og ledelsesmodel for Nivå Havn og Strandpark

Sagsnr.: 14/38432

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Stillingtagen til forslag om ny styrings- og ledelsesmodel for Nivå Havn og Strandpark efter at forslaget har været i høring.

Sagsfremstilling og økonomi

Siden Økonomiudvalget den 23. marts 2015 sendte forslag til ny styrings- og ledelsesmodel for Nivå Havn og Strandpark i høring, er der indkommet høringssvar fra Forretningsudvalget for Nivå Havn, Plan-, Klima- og Miljøudvalget samt Fritids- og Idrætsudvalget. Der har endvidere den 25. juni 2015 været afholdt borgermøde om forslaget, ligesom dette har været udsendt i høring til havnens brugere og kommunens øvrige borgere i perioden fra 4. juni til 15. september 2015.

 

I nærværende sagsfremstilling gives først et resumé af de indkomne høringssvar fra udvalg, havnens interessenter og andre. Der henvises endvidere til det vedlagte bilag, der indeholder en mere detaljeret gennemgang og kommentering af de enkelte høringssvar fra bådpladslejere, andre borgere og foreninger. Dernæst drages der nogle konsekvenser af høringssvarene i forhold til den geografiske afgrænsning af området og i forhold til den videre sagsbehandling. De de økonomiske spørgsmål vil blive behandlet i en særskilt sag på kommende udvalgsmøde.

 

Høringssvarene 

Forretningsudvalget for Nivå Havn udtaler på sit møde den 13. april 2015:

”Udvalget er grundlæggende enige i forslaget til ny styrings - og ledelsesmodel for Nivå Havn.

Forretningsudvalget anbefaler, at

·         Der stilles forslag om etablering af mulighed for samlet overførsel af mer- og eller mindreforbrug.

·         Der stilles forslag om særskilte regnskaber inkl. drift og status for den nye organisatoriske enhed.

·         Havnefogeden er øverste ledelse på havnen”

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget: udtaler på sit møde den 5. maj 2015, at udvalget ”støtter forslaget og tilslutter sig bemærkningerne fra forretningsudvalget, dog mener udvalget ikke der være skal adgang til overførsel af merforbrug”

 

Fritids- og Idrætsudvalget udtaler på sit møde den 6. maj 2015, at udvalget ”tilslutter sig udtalelsen fra forretningsudvalget for Nivå Havn”.

 

Der blev ikke taget særskilt referat af Borgermødet den 25. juni, idet mødet først og fremmest havde til formål at orientere om forslagets indhold og at besvare spørgsmål. Deltagerne blev endvidere opfordret til at indsende skriftligt høringssvar til kommunen. Det skal dog bemærkes, at der på borgermødet var en del kritiske røster i forhold til forslaget, ikke mindst i forhold til den forhøjelse af bådpladslejen, forslaget lægger op til. Det var et resultat af borgermødet, at høringsfristen blev udsat med en måned til 15. september.

 

Der er indkommet 15 høringssvar fra foreninger og borgere i kommunen. De hovedspørgsmål, som administrationen kan udlede af de indkomne høringssvar, er i forskellige variationer følgende

 

  1. Er det overhovedet nødvendigt at ændre organiseringen?
  2. Er det fremlagte forslag lovligt? 
  3. Er det fremlagte forslag tilstrækkeligt detaljeret? 
  4. Skal bådpladslejen forhøjes? 
  5. Skal bådpladslejerne være med til at betale for andet end det, der er nødvendigt for deres bådplads? 
  6. Hvordan skal bestyrelsen sammensættes? 
  7. Hvad skal der ske med de foreningshuse, hvor foreningen har medfinansieret? 
  8. Kommer der yderligere høringer eller inddragelser af interessenter?

 

På det foreliggende grundlag har administrationen besluttet at opdele sagen i to dele, nemlig en del, der handler om selve organiseringen, og en del der handler om økonomien. I denne dagsordenstekst, der handler om organiseringen, behandles derfor kun spørgsmål 1, 2, 3, 6 og 8. Det er således specielt spørgsmålet om bådpladslejens størrelse, hvad bådpladslejen skal gå til, og hvad der skal ske med foreningshusene, der udskydes til behandling på et senere møde.

 

Den nye organisatoriske enheds geografiske udstrækning.

Det er administrationens vurdering, at den gennemførte høring giver anledning til at revurdere den geografiske udstrækning af den nye organisatoriske enhed, således at denne omfatter havnen i vandet og havnen på land, men ikke strandparken. På billedet nedenfor viser den røde streg det område, der i dag er omfattet af regulativet for Nivå Havn og af forretningsudvalget for Nivå Havn opgavevaretagelse. Det forslag, der nu fremlægges, omfatter desuden det område, der ligger mellem den blå og den røde streg, som er det landområde, der ”naturligt” hører til havnen.

 

Ad spørgsmål 1 om nødvendigheden af at ændre organiseringen.

Det er administrationens opfattelse, at der er behov for en fornyelse og samdrift af havnens og landarealets forhold. Forslaget harmonerer med visionen om at se området som en helhed. Formålet er endvidere at tilføre området flere midler til vedligeholdelse og udvikling. Midlerne kan enten tilføres ved en forhøjelse af bådpladslejen inden for rammerne af markedsniveauet eller ved træk på kommunens kassebeholdning.


Ad spørgsmål 2 om forslagets lovlighed.

Det er lovligt for kommunen at opkræve en markedsleje for bådpladser, og det er ligeledes lovligt at anvende indtægten til at finansiere andre kommunale opgaver. En lystbådehavn som Nivå Havn er ikke en forsyningsvirksomhed, der er omfattet af det kommunalretlige "hvile i sig selv princip".

 

Finansieringen af den nye organisatoriske enhed kommer dels fra bådpladslejen, dels fra kommunens skatteindtægter.


Ad spørgsmål 3 om forslaget er tilstrækkeligt detaljeret.

Det er forslagets overordnede rammer, der har været udsendt i høring. Det fremgår af selve forslaget, at der i forlængelse af en eventuel vedtagelse af forslaget, bl.a. vil blive udarbejdet nyt regulativ, nye vedtægter for driftsbestyrelsen samt driftsoverenskomst mellem den nye organisatoriske enhed og kommunen. Der er desuden allerede udarbejdet en jobprofil for havnefogeden i forbindelse med rekruttering til ledig stilling.


Ad spørgsmål 6 om bestyrelsens sammensætning.

Udgangspunktet er det fremlagte forslag, hvorefter bestyrelsen skal bestå af 2 repræsentanter udpeget af Byrådets midte, 3 repræsentanter for havnens foreninger, 1 repræsentant fra paraplyorganisationerne i Fritidsforum og 1 repræsentant fra de erhvervsdrivende på havnen.

 

Flere af høringssvarene beskæftiger sig med spørgsmålet om bestyrelsens sammensætning. Flere ønsker, at bestyrelsens sammensætning bedre afspejler sammensætningen af interessenter på havnen. Andre mener, at almindelige borgere og bådpladslejere, der ikke er medlem af en af havnens foreninger, skal have plads i bestyrelsen. Atter andre mener, at brugerne skal sikres flertal i bestyrelsen.

 

På baggrund af de indkomne høringssvar anbefaler administrationen, at bestyrelsen i forhold til det fremlagte forslag suppleres med yderligere 2 medlemmer fra havnens foreninger, således at bestyrelsen består af i alt ni medlemmer. De to medlemmer skal begge være bådpladslejere. Det foreslås endvidere, at ingen forening må have mere end ét medlem af bestyrelsen. Reglen skal dog ikke være til hinder for, at den pågældende er medlem af flere foreninger.

 

Ad spørgsmål 9 om der kommer yderligere høringer eller inddragelser af interessenter

Der er udtrykt politisk ønske om endnu en inddragelse af havnens interessenter i forbindelse med udarbejdelsen og kvalificeringen af de dokumenter, der skal detailregulere forholdene. Det er planen at invitere nogle af dem, der har afgivet høringssvar, til at indgå i en ”dialoggruppe”, der, efter at nærværende sag har været politisk behandlet, kan give administrationen input i forhold til udformningen af de endelige dokumenter. Det er tanken, så vidt muligt at sammensætte dialoggruppen med samme repræsentation som den endelige bestyrelse. De nævnte dokumenter skal være politisk godkendt, inden den nye organiserings ikrafttræden pr. 1. april 2016.

Bevilling

Bevillingsskema kommer senere

Retsgrundlag

Den kommunale styrelseslov.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

At forslag af 11. marts 2015 til ny styrings- og ledelsesmodel for Nivå Havn og Strandpark godkendes med følgende ændringer og præciseringer:

 

1.    Afsnittene om økonomi, herunder bådpladslejens størrelse udskilles til særskilt sag til senere behandling.

2.    Den nye organisatoriske enheds geografiske udstrækning omfatter Nivå Havn og det umiddelbare havneareal, jf. sagsfremstillingen og bilag.

3.    At den nye organisatoriske enheds driftsbestyrelse skal bestå af:

·      2 repræsentanter fra Byrådets midte

·      5 repræsentanter fra havnens foreninger. Mindst to af disse skal være bådpladslejere. Ingen forening må have mere end én repræsentant i bestyrelsen, jf. sagsfremstillingen

·      1 repræsentant fra paraplyorganisationerne i Fritids Forum

·      1 repræsentant fra de erhvervsdrivende på havnen.

4.    At der gennemføres yderligere inddragelse af interessenter i forbindelse med udarbejdelsen af de endelige dokumenter, jf. sagsfremstillingens nr. 8)

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 02-12-2015

Anbefaler administrationens indstilling punkt 1, 3 og 4. For så vidt angår punkt 2 indstiller udvalget, at den nye organisatoriske enheds geografiske udstrækning også kommer til at omfatte strandparken.

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Anbefaler Fritids - og Idrætsudvalgets indstilling.

Nr.304 - Orientering

Hans Nissen (A)

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Orientering om status på Nordsjællands Brandvæsen.

Generelforsamling i forsyningen 14.12.2015.

Nr.305 - Sager behandlet på lukket møde

Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Sag nr. 306 ”Nivå Center”


Sag nr. 307 ”Eventuel salg af ejendommen Mariehøj 479”


Sag nr. 308 ”Organisationsændring 2015/2016”

Beslutning i Økonomiudvalget den 07-12-2015

Sag nr. 306 ”Nivå Center”
Orienteringen blev taget til efterretning.


Sag nr. 307 ”Eventuel salg af ejendommen Mariehøj 479”
Godkender administrationens indstilling.


Sag nr. 308 ”Organisationsændring 2015/2016”

Godkendt.