20-04-2015 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Thomas Lykke Pedersen (A)

20-04-2015 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Thomas Lykke Pedersen (A)

Nr.100 - Godkendelse af dagsordenen

Thomas Lykke Pedersen (A)

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Dagsordenen blev godkendt. Borgmester Thomas Lykke Pedersen havde afbud, hvorfor viceborgmester Ulla Hardy-Hansen var mødeleder.


Hans Nissen (A) var fraværende.

Nr.101 - Økonomisk Orientering - Marts 2015

Sagsnr.: 11/20112

 
Thomas Lykke Pedersen (A)

Beslutningstema

Økonomisk Orientering pr. 31 marts 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Hovedtallene ultimo marts fremgår nedenfor.

Tabel 1. Økonomisk Orientering ultimo marts 2015

Økonomi

Marts 2014

Marts 2015

Drift

22,4

24,2

Anlæg

10,3

12,4

Likviditet (12 måneders gennemsnit)

37,1

15,7

Personale

 

 

Sygefravær

6,2

5,8

Lønforbrug

24,1

24,7


Forbrugsprocenten på driftsbudgettet er ved udgangen af marts 24,2 pct. af budgettet. Dette er 0,8 pct. point lavere end man måtte forvente med en ligelig fordeling af budgettet(der vil give en forbrugsprocent på 25 pct.).

Ved udgangen af marts 2014 var forbrugsprocenten 22,4 pct. Forbrugsprocenten i indeværende år er således 1,6 pct. point højere end på samme tidpunkt sidste år. Den samme tendens sås for forbrugsprocenten ultimo februar som var 1 pct. point højere end i februar 2014. I lyset af kommunens pressede likviditet er det vigtigt holde øje med forbrugsprocenten så merforbrug kan forebygges i tide, særligt interessant bliver det at se forbrugsprocenten ultimo april, hvor overførselssagen er vedtaget.

Forbrugsprocenten på anlægsområdet er ved udgang af marts 12,4 pct. Forbrugsprocenten på anlægsområdet er således næsten fordoblet i forhold til situationen ultimo februar hvor forbrugsprocenten 6,4 pct. Ultimo marts 2014 var forbrugsprocenten 10,3 pct. Forbrugsprocenten er beregnet i forhold til budgettet inklusiv overførsler mens forbrugsprocenten for 2015 er eksklusiv overførsler.    

Likviditeten er ved udgangen af marts 15,7 mio. kr. Dette er på niveau med likviditetsprognosen efter vedtagelsen af de likviditetsgenoprettende initiativer og beslutningen om at lægge driftsreserven for 2015 i kassen

I figur 1 herunder ses den aktuelle likviditetsprognose frem til udgangen af 2016. Den forudsiger at likviditeten vil nå et minimum på godt 11 mio. kr. i november 2015. Herefter forventes likviditeten at vokse så den når godt 54 mio. kr. ved udgangen af 2016.




















Figur 1 Udvikling i kommunens likviditet


I tabel 2 vises kommunens bevillingsreserver i perioden 2015-19. Det fremgår af tabellen at driftsreserven for 2015 er på 0 kr. efter den er lagt i kassen, mens anlægsreserven er på beskedne 3,6 mio. kr.

Tabel 2. Status for kommunens bevillingsreserver

Bevillingsreserver

2015

2016

2017

2018

2019

Driftsreserven

0

14.500

14.500

14.500

14.500

Anlægsreserven

3.550

10.000

10.000

10.000

10.000


En vigtig parameter for kommunens økonomi er kommunens folketal som fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Folketal for Fredensborg Kommune

Demografi

Primo 2015 ( 2. januar)

10. Marts 2015

7. April 2015

Folketal

39.739

39.845

39.858

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.102 - Borgerrådgiverens halvårsstatus

Sagsnr.: 15/11527

 
Thomas Lykke Pedersen (A)

Beslutningstema

Økonomiudvalget drøfter Borgerrådgiverens halvårsstatus for perioden 1. september 2014 til og med 28. februar 2015 med henblik på at anbefale, at Byrådet tager statusoversigten fra Borgerrådgiveren til efterretning.

Sagsfremstilling og økonomi

Borgerrådgiveren afgiver en halvårsstatus for perioden 1. september 2014 til og med 28. februar 2015.

 

Statusoversigten har særlig fokus på etableringsfasen, herunder introduktion til administrationen og det politiske niveau sammen med kommunikation af funktionen til administrationen, borgerne og erhvervslivet i Fredensborg Kommune.

 

Der gives en indføring i den terminologi og metodik Borgerrådgiveren benytter sig af, ligesom der redegøres for formålet og rammerne om borgerrådgiverarbejdet, herunder de erfaringer der indtil videre er erhvervet. Endelig omtales indholdet til den kommende årsberetning fra Borgerrådgiveren, som den er fastlagt i vedtægten for borgerrådgiverfunktionen.

 

Der redegøres for de henvendelser Borgerrådgiveren har modtaget det første halve år, som ikke på nuværende tidspunkt i tilstrækkelig grad giver grundlag for kritik eller anbefalinger til administrationens sagsbehandling og betjening af borgerne.

 

I statusperioden er registreret i alt 109 henvendelser. Henvendelserne fordeler sig på 51 klagesager og 58 vejlednings- og vejvisningssager.

 

Vejledning og vejvisning dækker over mangeartet forhold, der gennemgående er kendetegnet ved, at borgeren søger råd og vejledning om konkrete sager eller hvor de skal rette henvendelse. Sagerne udtrykker den ekstra indgang til kommunen, som borgerrådgiverfunktionen også er ment til at være og har kun i begrænset omfang juridisk karakter.

 

Borgerrådgiveren har afvist 9 klager og er orienteret om 9 klager, som borgerne selv er gået videre med. En klager er under vurdering i forhold til at rejse en undersøgelse. Derudover er 20 klager formidlet til centrene gennem styrket borgerkontakt og 10 klager er videresendt af Borgerrådgiveren.

 

Styrket borgerkontakt er en dialogbaseret måde at håndtere klager, og lader sig ikke registrere i forhold til medholdsindikatorer. Det er dog rimeligt at antage, at borgerne er tilfredse med genetablering af kontakten til administrationen, når de ikke på ny er vendt tilbage.

 

I klager som er videresendt af Borgerrådgiver, har borgerne i 60 procent af tilfældene fået helt elle delvist medhold af centrene i deres klager. Tallet er baseret på klager, som er gået via Borgerrådgiveren, men det er administrationens egne vurderinger, der danner grundlag for tallene.

 

Klagersagerne fordeler sig på syv centrer, hvor centrer med størst borgerkontakt og mest indgribende myndighedsudøvelse også er de centrer, borgerne klager mest over. Klagehyppigheden afspejler med andre ord omfanget og arten af den borgerkontakt centrene varetager.

 

De tre hyppigste klagetemaer i statusperiode er sagsbehandlingstid og manglende svar, afgørelse og vilkår samt enkelthed og effektivitet.

 

I formidling af borgerrådgiverfunktionen anvendes redskaber som logo og farver, ligesom forskellige medier så som lokale aviser, internettet, digitale værktøjer og foldere er taget i brug sammen med interviews og pressemeddelelser.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 65e

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Ingen

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Statusoversigten vil være tilgængelig på Fredensborg Kommunes hjemmeside under Borgerådgiverens fane,når Byrådet har taget halvårsoversigten til efterretning.

Indstilling

At Byrådet tager Borgerrådgiverens status for perioden 1. september 2014 til og med 28. februar 2015 til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Borgerrådgiveren deltog under drøftelsen.


Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling, idet administrationen præciserer borgerrådgiverens virkefelt.

Nr.103 - Hegels Minde - godkendelse af skema B

Sagsnr.: 14/26218

 
Thomas Lykke Pedersen (A)

Beslutningstema

Lejerbo har fremsendt skema B ansøgning vedrørende ombygning af Hegels Minde til 10 almene familieboliger.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog den 24. juni 2013 at sælge Hegels Minde til det almene boligselskab Lejerbo. Købesummen blev fastsat til 2 mio. kr. i forventning om, at dette beløb vil svare til kommunens grundkapitallån på 10 % af den samlede anskaffelsessum for den eksisterende ejendom og ombygningen af denne.

 

Skemaet nedenfor viser de relevante beløbsstørrelser på tidspunktet for handlens indgåelse, ved godkendelsen af skema A og ved forelæggelsen af skema B:

 

 

Handlens indgåelse

Kr.

Skema A

Kr.

Skema B

Kr.

Købesum

2.000.000

2.000.000

2.034.000

Samlet anskaffel-sessum

20.000.000

19.731.000

20.371.000

Grundkapitallån

2.000.000

1.973.100

2.037.100

Nettoprovenu

0

26.900

-3.100

 

Det fremgår således, at Lejerbo ved den licitation, som skema B tallene bygger på, har opnået pristilbud, der reelt opfylder de forventninger, Lejerbo og kommunen havde i forbindelse med handlens indgåelse i juni 2013. Det bemærkes, at Lejerbo for at opfylde kommunens forventning om en ”0” løsning har forhøjet købesummen med 34.000 kr. Indbyrdes afhængighed mellem de mange beløb, der indgår i beregningerne, er forklaringen på, at man ikke nøjagtigt har kunnet ramme 37.100 kr.


Lejerbo oplyser, at byggeriet vil skulle finansieres således:


 

Kr.

Kommunalt grundkapitallån (10%)

2.037.000

Realkreditlån (88%)

17.926.000

Beboerindskud (2%)

407.420

I alt (100%)

20.370.420

 

Lejerbo ansøger kommunen om delvis garantistillelse for realkreditlånet. Garantistillelsen er beregnet til 11.050.000 kr. hvoraf Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen. Den reelle værdi af kommunens garantistillelse udgør således 5.525.000 kr.

 

Lejerbo oplyser, at den foreløbigt beregnede husleje udgør 1.122 kr. pr. m2 pr. år., hvilket er lidt mindre ved skema A, hvor den foreløbige leje var beregnet til 1.158 kr. pr. m2.

 

Byggeperioden er beregnet til 11 måneder med start den 18. maj 2015 og forventet afslutning den 29. april 2016.

 

Administrationen bemærker, at Lejerbos køb af Hegels Minde er betinget af kommunens godkendelse af skema B, idet almene boligselskaber kun må erhverve ejendomme med henblik på opførelse af alment byggeri og alment byggeri kan kun opføres, hvis kommunen godkender skema B. På denne baggrund er overtagelsesdagen, hvor ansvaret for ejendommens økonomi og øvrige forhold overgår til Lejerbo, fastsat til den første i den måned, der følger efter Byrådets godkendelse af skema B.

 

Såfremt Byrådet godkender skema B på sit møde den 27. april 2015, vil købesummen på 2.034.000 kr. således forfalde betaling pr. 1. maj 2015.

 

Administrationen kan på det foreliggende grundlag anbefale, at skema B godkendes.

Bevilling

Intet at tilføje.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At skema B for ombygning af Hegels Minde til 10 almene familieboliger med en samlet anskaffelsessum på 20.371.000 kr. godkendes.
  2. At kommunen giver tilsagn om at deltage i finansieringen med et grundkapitallån på 2.037.100 kr., hvoraf der allerede er indbetalt 1.671.885 kr. og med en garantistillelse til en nettoværdi af 5.525.000 kr. for realkreditbelåningen. Garantistillelsen udgør brutto 11.050.000 kr., hvoraf Landsbyggefonden regaranterer for 50 %.
  3. At kommunen i tilsagnsbrevet til Lejerbo tilkendegiver, at kommunen fortsat forudsætter, at købesummen for ejendommen mindst svarer til det grundkapitallån, kommunen skal yde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefaler administrationens indstilling.


Helle Abild Hansen (I) undlod at stemme.

Nr.104 - Nordforbrænding - samtykke til udvidelse af låneramme til ovnlinje 5

Sagsnr.: 15/10940

 
Thomas Lykke Pedersen (A)

Beslutningstema

Nordforbrænding I/S har anmodet de fem interessentkommuner om samtykke til udvidelse af lånerammen i Kommunekredit til ovnlinje 5 fra 729 mio. kr. til 841 mio. kr. som følge et yderligere finansieringsbehov på 112 mio. kr. til realisering af projektet.

Sagsfremstilling og økonomi

I/S Nordforbrænding fik i 2012 samtykke fra de fem interessentkommuner – Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal – til at optage lån til finansiering af en ny ovnlinje – ovnlinje 5 – inden for en låneramme på 729 mio. kr. Nordforbrænding har på baggrund af samtykket optaget lån og etableret byggekredit hos Kommunekredit på i alt 729 mio. kr., og er i gang med at realisere projektet.


Nordforbrænding har på projektets nuværende stade mulighed for at opgøre den samlede økonomi for gennemførelsen. På baggrund heraf har Nordforbrændings bestyrelse i marts 2015 vedtaget at hæve budgettet med 54 mio. kr. til 783 mio. kr. (i 2010 priser), hvilket svarer til en budgetudvidelse på 7,4 %. Samtidig medfører pristalsudviklingen fra 2010 til ibrugtagning ultimo 2016 på anslået 58 mio. kr. (8 %), at det samlede finansieringsbehov udgør 841 mio. kr. i løbende priser. Det svarer til et samlet yderligere finansieringsbehov på 112 mio. kr.


Nordforbrænding ønsker at dække finansieringsbehovet gennem udvidelse af den eksisterende kredit hos Kommunekredit og har derfor ved brev af 25. marts 2015 anmodet de fem interessentkommuner om samtykke til at udvide kreditten.


Ifølge anmodningen fra Nordforbrændings bestyrelse skyldes det yderligere finansieringsbehov, udover pristalsregulering, dels forsinkelser, dels manglende interesse for at afgive bud på byggeentreprisen, hvilket nødvendiggjorde et nyt opdelt udbud. Anmodningen indeholder endvidere en gennemgang af projektøkonomien i forhold til budgetudvidelsen, jf. følsomhedsanalysen i projektforslaget fra 2011. Det fremgår heraf at selv med en budgetoverskridelse på 20 % vil det være fordelagtigt at gennemføre ovnlinje 5-projektet. Den ansøgte udvidelse af lånerammen for projektet på 112 mio. kr. udgør i alt 15,4 %, hvoraf budgetudvidelsen som nævnt udgør 54 mio. kr. (7,4 %) og de resterende 58 mio. kr. (8 %) er pristalsregulering.


Sammenfattende konkluderer Nordforbrænding, at det realiserede projekt, efter at der er indregnet en merproduktivitet i forhold til projektforslaget, har en samlet projektværdi på 319 mio. kr. (2010-priser) svarende til 96 % af projektværdien. Projektet er derfor fortsat attraktivt, og Nordforbrænding håber på den baggrund på interessentkommunernes positive stillingtagen til den supplerende belåning.


Byrådet besluttede i 2013, at der skulle opkræves en garantiprovision på 0,5 % af lånebeløbet, når kommunen stiller garanti for låneoptagelse i forsyningsselskaberne. For så vidt angår fælleskommunale forsyningsselskaber afventer man fortsat et fælles udspil fra formandskommunen herom.

Bevilling

Udvidelsen af kreditten påvirker ikke den kommunale låneramme.

Retsgrundlag

Lånebekendtgørelsen (Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.)

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender en udvidelse af Nordforbrændings låneramme med 112 mio. kr. til realisering af ovnlinje 5 projektet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.105 - Nordforbrænding - samtykke til navneændring

Sagsnr.: 15/10928

 
Thomas Lykke Pedersen (A)

Beslutningstema

Nordforbrænding I/S har anmodet de 5 interessentkommuner om samtykke til at ændre selskabets navn.

Sagsfremstilling og økonomi

På Nordforbrænding I/S bestyrelsesmøde den 3. marts 2015 blev det besluttet at ændre selskabets navn. Som bilag (lukket bilag) vedlægges det præsentationsmateriale, som blev præsenteret for bestyrelsen som grundlag for beslutningen om navneændring.


Hensigten med det nye navn er at styrke virksomhedens ambitioner om også i fremtiden at være en stærk aktør inden for forsyning, energidistribution og ressourcehåndtering. Desuden er der en naturlig lejlighed til navneskiftet, da Nordforbrænding i år fejrer sine første 50 år som affaldsselskab. Nordforbrænding markerer jubilæet ved et åbent hus-arrangement lørdag den 30. maj 2015, og navnet ønskes for offentliggjort ved dette arrangement. Af hensyn hertil – og til den forretningsmæssige beskyttelse af det nye navn inden dets registrering - fremlægges sagens bilag, hvoraf navnet fremgår, som et lukket bilag.

Bevilling

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Retsgrundlag

I henhold til Nordforbrænding I/S vedtægt af 1. januar 2008, § 12,s tk. 1, skal ændringer til vedtægten godkendes af samtlige interessenter og den kommunale tilsynsmyndighed. Navneændringen indebærer en ændring af vedtægtens § 1, stk. 1, og kræver derfor samtykke.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender Nordforbrænding I/S anmodning om samtykke til navneændring.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefaler administrationens indstilling.

Bilag

Nr.106 - Tryghedsvandring

Sagsnr.: 15/3607

 
Thomas Lykke Pedersen (A)

Beslutningstema

Drøftelse af indsatser på tryghedsområdet på baggrund af anbefalinger fra rapport om ”Tryghedsvandring i Fredensborg Kommune” samt beslutning om det videre arbejde med begrebet ”situationel forebyggelse”.

Sagsfremstilling og økonomi

Udvalget får præsenteret indhold og anbefalinger på baggrund af resultaterne fra rapport om ”Tryghedsvandring i Fredensborg Kommune”. Sagen skal bidrage til, at udvalget har den aktuelt bedste tilgængelige viden om, hvordan tryghed kan fremmes i et konkret lokalområde. Sagen er fremstillet i samarbejde med Center for Plan og Klimas koordinator for klimatilpasningsprojektet, som vil være til stede på udvalgsmødet i Udvalg for Byrum og Boligsocial indsats.

 

Baggrund

Kokkedal skal være et mere attraktivt byområde. Derfor har Fredensborg Kommune iværksat en række initiativer, som kan have indflydelse på områdets attraktivitet. Blandt andet er en plan for Fremtidens Fredensborg 2020 under udvikling, og LAR-projektet, hvor regnvandsløsningerne udformes arkitektonisk, så de også understøtter udviklingen af attraktive byrum med gode og trygge rammer for ophold, samvær og bevægelse, er igangsat.

 

Rapporten om Tryghedsvandring, som foreligger i bilag 1, er udarbejdet af konsulentfirmaet TrygBy til Fredensborg Kommune. Den baserer sig på en gennemført tryghedsvandring samt på en visuel inspektion foretaget inden selve tryghedsvandringen. Samtlige anbefalinger baserer sig på viden fra såvel dansk som udenlandsk forskning på området. Den visuelle inspektion blev foretaget af tre repræsentanter fra TrygBy den 8/10 2014 kl. 16-19. Tryghedsvandringen blev foretaget den 23. oktober 2014 kl. 14-16 med deltagelse af 18 personer (se deltagerliste i rapporten, bilag 1). Således er området set i både dagslys og ved lygtetændingstid.

Tryghed

Tryghed i forhold til borgernes oplevelse af et byområde kan handle om mange ting. Ved en tryghedsvandring i almindelig forstand ses tryghed i forhold til kriminalitet og frygt for kriminalitet samt generende normbrydende adfærd.

 

Det er oplagt, at en effektiv tilgang til at forebygge utryghed er at reducere risikoen for at blive udsat for kriminalitet. Det er imidlertid en alt for simpel tilgang til problemstillingen. Utryghed kan nemlig have forskelligt ophav og dermed også forskellige forebyggelsesbehov.


Kvaliteten af boligområder og det bymæssige miljø

Den måde, boligområder planlægges, udformes, bebygges og forvaltes på, spiller en rolle. Det betyder, at den fysiske indretning af boligområder og bymiljøer kan bidrage til at skabe tryghed og nedbringe kriminalitet, ligesom den kan bidrage til det modsatte. Dette er kernen i begrebet situationel kriminalitetsforebyggelse.


Forskning

Forskning viser, at utryghed ikke blot handler om, hvorvidt der er fare for at blive udsat for kriminalitet, men i høj grad også knytter sig til, hvorvidt man tror eller forestiller sig, at man er i fare for at blive udsat for kriminalitet. At forebygge utryghed handler således ikke kun om at forebygge risikoen for at blive udsat for kriminalitet, men også om at forebygge følelsen af at være i risiko for at blive udsat for kriminalitet.

Desuden peger forskning og erfaring inden for den situationelle forebyggelsestilgang på et behov for at tænke bredt og flerstrenget i det konkrete tryghedsoptimerende arbejde. Der findes en række fysiske og visuelle forhold, som typisk har indflydelse på den oplevede tryghed i et område, forhold som ikke nødvendigvis er direkte forbundet med risikoen for at blive udsat for kriminalitet. Det kan fx være antallet af beskyttende øjne på gaden, uorden, uklare offentlighedszoner, oplevelsen af (manglende) social kontrol, kendskab til de øvrige beboere, den såkaldte luregrænse (hvilket er et begreb for ud- og indsyn samt grænser for rækkevidden), uklar anvendelse af offentlige områder mm.

 

Forskning viser, at en hensigtsmæssig indretning af byens fysiske områder både kan påvirke den oplevede tryghed og indvirke på de mest hyppige kriminalitetsformer som bl.a. indbrud, tyveri, brugstyveri, hærværk og vold. Disse kriminalitetstyper udgør mere end fire ud af fem straffelovsovertrædelser i Danmark, hvorfor der er god grund til at tænke situationel forebyggelse ind i det kriminalpræventive og tryghedsoptimerende arbejde.

Hvordan principperne skal implementeres i praksis, afhænger dog altid af den konkrete lokale situation. Rapportens forslag er baseret på vandringen i Kokkedal og den situationelle forebyggelsestanke, der tager udgangspunkt i kriminalitetens og utryghedens rumlige dimension. For at forebygge utryghed og kriminalitet bør forslagene ses som et centralt supplement til den individorienterede sociale forebyggelsesindsats samt den politimæssige retshåndhævende indsats. Alle TrygBys anbefalinger findes i bilag 1.

På baggrund af ovenstående og rapportens anbefalinger foreslår administrationen, at:

1.
Administrationen tager initiativ til, der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af
Fredensborg Kommune, Center for Plan og Klima, Boligselskaberne og andre relevante aktører blandt andre Nordsjællands Vej og Park, ejerne og lejerne i Holmegårdscenteret.

Arbejdsgruppen skal samarbejde om gennemgang af hele det aktuelle område i Kokkedal og om at udvide indsatserne for at fjerne tegn på kriminalitet, manglende vedligeholdelse og tage skridt til at implementere tryghedsskabende fysiske forhold.


Eksempler på arbejdsgruppens fokusområder
Fjernelse af affald, graffiti m.v., gennemgang af skiltning, hegn, overvågning, chikaner m.v. samt en gennemgang af oversigtsforhold i området. Ligeledes gennemgås belysningsforhold. 

 

2.

Anvendelse, funktion og indarbejdelse af ”tryghed” på strategisk niveau 
Med bl.a. inspiration fra fem danske kommuner, særligt Ballerup Kommune, foreslås det, at begrebet situationel forebyggelse anvendes i forbindelse med løbende administrative og politiske ændringer fx i implementering af klimatilpasningsprojekt, Byplan og Fremtidens Fredensborg 2020. Der skabes klarhed om anvendelse af og funktion for fysiske rum, såvel som klarhed om ejer- og ansvarsforhold, hvor visuelle præg, god vedligeholdelse og renholdelse er af stor betydning. Dette skal ske, sådan at forebyggelse af kriminalitet og tryghed tænkes ind hver gang, der arbejdes med det fysiske miljø.

 

 

3.

Fortsat arbejde for tryghed og mindre kriminalitet via byplanlægning i hele kommunen
Under forudsætning af, at der er opbakning til ovenstående, organiseres tryghedsvandringer i kommunens øvrige bysamfund.

 

Inden for den eksisterende budgetramme på politikområde 7 aftales et samarbejde med konsulentfirma om disse bydelsvandringer samt løbende rådgivning og planlægning af, hvordan implementering af den situationelle forebyggelsestilgang sker i Fredensborg Kommune.

 

Anbefaling i Boligpolitisk Handleplan Kokkedal
Administrationen bemærker, at anbefalingerne fra rapporten om tryghedsvandring understøtter implementering af anbefalingen i den boligpolitiske handleplan om Kokkedal om forskønnelse af området for en øget oplevelse af tryghed.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

At udvalget drøfter punkt 1-3 med henblik på anbefaling overfor Byrådet.

  1. At administrationen tager initiativ til, at der etableres en dialog og koordineret indsats mellem kommunen, centerejere, butikker og tilstødende boligselskaber omkring ren- og vedligeholdelse af bymidten og Holmegårdscentret bl.a. med fokus på fjernelse af affald, graffiti m.v. En gennemgang vil afdække, om der er behov for, at de belysningsmæssige forhold vil være et selvstændigt budgetspørgsmål.

2.    At begrebet ”situationel forebyggelse” anvendes i forbindelse med fysiske og strategiske ændringer, således at skabelsen af trygge byrum gøres til et fokuspunkt i kommunens kommende planstrategi og 2020 planlægning.


3.    At der inden for den eksisterende budgetramme aftales et samarbejde med konsulentfirma om bydelsvandringer samt løbende rådgivning og planlægning af forebyggelse.





Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 04-03-2015

Udvalget anbefaler punkt 1 - 3 overfor Byrådet.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 07-04-2015

Anbefaler indstillingen fra Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling, idet Økonomiudvalget lægger vægt på, at projektet samtænkes med klimaprojektet, og at der anvendes nyttejob i projektet.

Nr.107 - Høring af forslag til ændringer af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Sagsnr.: 15/5838

 
Thomas Lykke Pedersen (A)

Beslutningstema

Regionsrådet har d. 3. februar 2015 besluttet at udsende forslag til ændringer af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring i perioden den 4. februar til den 24. april 2015. Der er udarbejdet et fælles kommunalt høringssvar fra kommunerne i planområde Nord, som skal godkendes. 

Sagsfremstilling og økonomi

I efteråret 2014 blev det besluttet, at flere af regionens hospitaler ledelsesmæssigt skulle sammenlægges ved årsskiftet, og at regionenes hospitalsplan skulle revideres.

 

Formålet med både de ledelsesmæssige sammenlægninger og revidering af hospitalsplanen er at sikre en struktur, som understøtter, at landets største hospitalsvæsen også er landets førende hospitalsvæsen, som leverer behandling af høj kvalitet.

 

Den økonomiske ramme nødvendiggør, at der de kommende år skal effektiviseres betydeligt på regionens hospitaler. Regionen ønsker derfor også med revideringen af hospitalsplanen en struktur, der understøtter effektivisering.

 

Kommunerne anmodes om i høringssvaret særligt at forholde sig til, hvordan regionen kan understøtte:

  • Et fortsat godt samarbejde med kommunerne om patientforløb, hvis de foreslåede ændringer vedtages.
  • Nærhedsprincippet samtidig med, at funktioner og behandlinger samles på færre enheder, og derfor ikke vil være at finde på det ’lokale’ hospital.

 

Afgivelse af fælles kommunalt høringssvar

Kommunerne i planområde Nord, herunder Allerød, Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm Kommune har udarbejdet et fælles kommunalt høringssvar (bilag 1).

 

Kommunerne ønsker med sit høringssvar til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 at understøtte et fortsat godt samarbejde med regionen for de borgere, der indlægges på hospitalet.

 

Kommunerne udtrykker dog bekymring for, at den betydelige effektivisering af regionens hospitaler, som der lægges op til, vil medføre en ufinansieret opgaveglidning til kommunerne.

 

Samtidig udtrykkes bekymring for, om effektiviseringerne vil reducere kvaliteten af hospitalernes behandling og om det fortsat vil være muligt at have fokus på det hele menneske fremfor kun enkeltdiagnoser.

 

Til orientering vedlægges udkast til henvendelse til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen fra borgmestrene i 6-kommunesamarbejdet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Kompetence

Byrådet.

Elektroniske bilag

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/6FCD2B17-0A68-4BEB-AAA0-3CD519AC055C/0/Hospitals_og_psykiatriplan_2020_endelig_version.pdf

Indstilling

  1. at udkast til det fælles kommunale høringssvar fra kommunerne i planområde Nord godkendes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 07-04-2015

Udvalget indstiller, at der afgives et høringssvar fra Fredensborg Kommune med udgangspunkt i udkast til det fælles klyngesvar, jf. bilag, og inkl. bemærkninger om forslag til flytning af onkologien fra Hillerød Hospital.


Kristian Hegaard (B) og Henriette Brandt Pedersen (Ø) tog forbehold.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefaler Social- og Seniorudvalgets indstilling efter afstemning, idet et justeret forslag til høringssvar blev udleveret på mødet.


For stemte 5: Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Ulla Hardy-Hansen (C), Hanne Berg (F) og Henriette Brandt Pedersen (Ø)


Imod stemte 4: Thomas Elgaard (V), Thomas Bak (V), Lars Simonsen (B) og Helle Abild Hansen (I)


Flemming Rømer (O) undlod at stemme.


Forslaget blev dermed vedtaget.


Venstre stemmer imod, idet Venstre ikke ønsker, at Fredensborg Kommune skal forholde sig til den fysiske organisering af regionens opgaver.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod, idet man ikke ønsker at stå i vejen for specialiseret kræftbehandling. Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V) og Lars Simonsen (B) tilsluttede sig denne stemmeforklaring.

Nr.108 - Takst for opsætning af mobilmast på vejareal

Sagsnr.: 15/9519

 
Thomas Lykke Pedersen (A)

Beslutningstema

Tilføjelse til kommunens takster for råden over vejareal.

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med en konkret sag, hvor et mobilselskab ønsker at opsætte en mobilmast på Humlebæk Strandvej ved busstoppestedet overfor Gl. Strandvej, er det blevet aktuelt at opdatere kommunens takstbilag for råden over vejareal, da takstbilaget ikke indeholder takster for placering af master på vejarealet.


Benyttelse af vejareal til varige eller midlertidige anlæg er reguleret i Lov om offentlige veje § 102 som giver kommunen mulighed for at kræve en leje for at stille kommunens areal til rådighed for master og de teknikskabe, der servicere mastens udstyr. Administrationen har rådført sig hos Vejdirektoratets juridiske afdeling i forhold til tolkningen af lovgivningen.


Administrationen anbefaler at taksten følger kommunens normale leje til opsætning af Mobilmaster på offentlig grund, således at det sikres at benyttelsen af vejarealet sker på markedsvilkår. Jævnfør Økonomiudvalgets beslutning af 15. dec. 2014, er prisniveauet i 2014 på 35.000 kroner om året.


Administrationen kan ved en godkendelse af opsætningen af mobilmasten stille vilkår så længe at disse begrundes i trafiksikkerhed, fremkommelighed eller vejarealet benyttelse til vejformål. Administrationen vil i forbindelse med en eventuel godkendelse stille krav om at masten skal fjernes, med en frist på 3 måneder, hvis arealet skal bruges til vejformål.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Lov om offentlige veje § 106

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At der i kommunens takstbilag for råden over vejareal indføres en takst for opsætning af mobilmaster og teknikskabe.
  2. At taksten for opsætning af mobilmaster og teknikskabe på vejareal følger kommunens takster for leje af kommunale ejendomme til samme formål

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-04-2015

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget anbefaler administrationens indstilling punkt 1 og 2.


Thomas Bak (V) stillede forslag om at taksten fastsættes til 0 kr.


For forslaget stemte Ulla Hardy-Hansen (C), Flemming Rømer (O), Lars Søndergaard (V), Thomas Bak (V).


Imod forslaget stemte Carsten Nielsen (A), Rasmus Østrup Møller (A), Ergin Øzer (A), Lars Simonsen (B), Hanne Berg (F).


Forslaget faldt hermed.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Godkender Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.


Venstre stillede forslag om, at taksten fastsættes til 0 kr.


For stemte 2: Thomas Elgaard (V), Thomas Bak (V).


Imod stemte 8: Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Lars Simonsen (B), Hanne Berg (F), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Henriette Brandt Pedersen (Ø) og Ulla Hardy-Hansen (C).


Forslaget faldt hermed.

Nr.109 - Forslag til lokalplan F111- for en boligbebyggelse ved Benediktevej

Sagsnr.: 15/7349

 
Thomas Lykke Pedersen (A)

Beslutningstema

Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan F111– for en boligbebyggelse ved Benediktevej i Fredensborg.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg Kommune solgte i 2014 den tidligere Asminderød Skole, og den tilhørende parkeringsplads til firmaet Lind & Risør.

 

Området er solgt til boligformål, og før der kan bygges boliger i området skal der udarbejdes en ny lokalplan. I dag er ejendommen udlagt til offentligt formål, og er en del af lokalplan F15.

 

En proces omkring nedrivning af de eksisterende skolebygninger på ejendommen er i gangsat.

 

Lokalplanområdet og omgivelser

Lokalplanområdet dækker det gamle skoleområde med parkeringspladsen mod vest og sportspladsen mod øst.

 

Umiddelbart nord for området ligger eksisterende villaer samt en kolonihaveforening. Mod syd findes eksisterende børneinstitution samt et boligområde med kædehuse. Mod øst byparken i Fredensborg. Mod vest afgrænsningen mod Benediktevej.

 

Lokalplanforslaget

Formålet med lokalplanforslaget er, at skabe det planlægningsmæssige grundlag for områdets anvendelse til boligformål samt at understøtte mulighed for bæredygtige og klimamæssige løsninger.

 

Det nye lokalplanforslag giver mulighed flere boligtyper og boligstørrelser, hvilket vil gøre det attraktivt for en større målgruppe. 

 

I den nordlige del placeres 2-plans rækkehuse. Terrænet i den del af området er væsentlig lavere end ved den eksisterende bebyggelse mod nord.

 

I den vestlige del mod Benediktevej opføres 1-plans rækkehuse, mens der i den østlige del mod den grønne bypark placeres parcelhuse.

 

Vejbetjening

Eksisterende vejadgang fra Benediktevej fastholdes.

Ubebyggede arealer

Det eksisterende beplantningsbælte mod nord bibeholdes. Den centrale del af området udlægges til et grønt fællesareal med sø. Fællesarealet er beliggende i den laveste del af området, og det er derfor naturligt at friholde det for bebyggelse.

 

Bæredygtighed og Klimatilpasning

På grund af en planlovsændring er det ikke længere muligt at stille krav om lavenergibebyggelse i lokalplaner.

 

For at opnå en høj grad af bæredygtighed er rækkehusene primært placeret således at de har facade mod syd, hvilket giver mulighed for passiv og aktiv udnyttelse af solenergi. Der vil være mulighed for at etablere solenergianlæg på facader og tage. De anlæg skal jf. lokalplanforslaget være ikke reflekterende.

 

I forbindelse med det nye boligområde foretages der en terrænregulering i området. En nuværende stor lavning fyldes delvist op, så der i stedet dannes en mindre sø, som tænkes anvendt til overskydende regnvand i tilfælde af kraftig regn. Det lavest liggende område omkring søen friholdes for bebyggelse, og alle boliger i området bygges med høj sokkelkote.

 

For at mindske effekten af den øgede regnmængde etableres faskiner under vejene og under søen i fællesarealet. Al regnvand ledes til disse faskiner og regnvandssøen, hvor det nedsives og forsinkes inden den resterende del evt. ledes til det offentlige regnvandssystem. Dermed sikres at langt størstedelen af regnvandet nedsives hvor det er faldet, og kan indgå i det naturlige kredsløb for regn- og drikkevand.

 

Fredensborg kommune henstiller i lokalplanforslaget, at tagmaterialer og tagrender skal være uden kobber eller zink, idet tungmetallerne kan udvaskes med regnvandet til jorden og vandmiljøet ved lokal håndtering af regnvand.

 

Kommuneplan 2013

Lokalplanforslag F111 er i overensstemmelse med den gældende Kommuneplanramme. Lokalplanforslaget udnytter ikke muligheden for at opføre bebyggelse i 4 etager.

 

Kommuneplan 2013 fastlægger følgende rammer for området:

 

Rammeområde FB37 – Boligområde ved Benediktevej

Anvendelse: Blandet boligområde.

Max. bebyggelsesprocent: 45 % for området under et.

Max. Højde: 4 etager.

 

Andet:

a) Bebyggelsen skal bestå af varierede boligtyper og boligstørrelser.

b) Bebyggelsen skal i placering, skala og formsprog tilpasses således, at der skabes sammenhæng med de omkringliggende bebyggelser og tilgrænsende grønne område/bypark.

c) Bebyggelsen skal opføres som lavenergibebyggelse i henhold til enhver tid gældende bygningsreglement. Aktuelt i lavenergiklasse 2015 (BR10).

 

Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Borgerinddragelse

Borgermøde om lokalplanforslaget afholdes i juni 2015.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planlovens kapitel 5 om lokalplanlægning

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanforslag F111 offentliggøres

Indstilling

  1. At forslag til lokalplan F111 – for et boligområde ved Benediktevej fremlægges til offentlig høring i henhold til planlovens § 24.
  2. At der ikke foretages en egentlig miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-04-2015

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.110 - Orientering

Thomas Lykke Pedersen (A)

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

-      Orientering om antal deltagere i fakkeltoget

-      Overrækkelsen af gaven til Hendes Majestæt Dronningen

-      Temamødet for byrådet den 27. april 2015

-      Deltagelse af Nordsjællands Politi ved det lukkede byrådsmøde

-      Budgetseminar

-      Rapport vedr. infrastruktur