Nr.106 - Tryghedsvandring

Sagsnr.: 15/3607

 
Thomas Lykke Pedersen (A)

Beslutningstema

Drøftelse af indsatser på tryghedsområdet på baggrund af anbefalinger fra rapport om ”Tryghedsvandring i Fredensborg Kommune” samt beslutning om det videre arbejde med begrebet ”situationel forebyggelse”.

Sagsfremstilling og økonomi

Udvalget får præsenteret indhold og anbefalinger på baggrund af resultaterne fra rapport om ”Tryghedsvandring i Fredensborg Kommune”. Sagen skal bidrage til, at udvalget har den aktuelt bedste tilgængelige viden om, hvordan tryghed kan fremmes i et konkret lokalområde. Sagen er fremstillet i samarbejde med Center for Plan og Klimas koordinator for klimatilpasningsprojektet, som vil være til stede på udvalgsmødet i Udvalg for Byrum og Boligsocial indsats.

 

Baggrund

Kokkedal skal være et mere attraktivt byområde. Derfor har Fredensborg Kommune iværksat en række initiativer, som kan have indflydelse på områdets attraktivitet. Blandt andet er en plan for Fremtidens Fredensborg 2020 under udvikling, og LAR-projektet, hvor regnvandsløsningerne udformes arkitektonisk, så de også understøtter udviklingen af attraktive byrum med gode og trygge rammer for ophold, samvær og bevægelse, er igangsat.

 

Rapporten om Tryghedsvandring, som foreligger i bilag 1, er udarbejdet af konsulentfirmaet TrygBy til Fredensborg Kommune. Den baserer sig på en gennemført tryghedsvandring samt på en visuel inspektion foretaget inden selve tryghedsvandringen. Samtlige anbefalinger baserer sig på viden fra såvel dansk som udenlandsk forskning på området. Den visuelle inspektion blev foretaget af tre repræsentanter fra TrygBy den 8/10 2014 kl. 16-19. Tryghedsvandringen blev foretaget den 23. oktober 2014 kl. 14-16 med deltagelse af 18 personer (se deltagerliste i rapporten, bilag 1). Således er området set i både dagslys og ved lygtetændingstid.

Tryghed

Tryghed i forhold til borgernes oplevelse af et byområde kan handle om mange ting. Ved en tryghedsvandring i almindelig forstand ses tryghed i forhold til kriminalitet og frygt for kriminalitet samt generende normbrydende adfærd.

 

Det er oplagt, at en effektiv tilgang til at forebygge utryghed er at reducere risikoen for at blive udsat for kriminalitet. Det er imidlertid en alt for simpel tilgang til problemstillingen. Utryghed kan nemlig have forskelligt ophav og dermed også forskellige forebyggelsesbehov.


Kvaliteten af boligområder og det bymæssige miljø

Den måde, boligområder planlægges, udformes, bebygges og forvaltes på, spiller en rolle. Det betyder, at den fysiske indretning af boligområder og bymiljøer kan bidrage til at skabe tryghed og nedbringe kriminalitet, ligesom den kan bidrage til det modsatte. Dette er kernen i begrebet situationel kriminalitetsforebyggelse.


Forskning

Forskning viser, at utryghed ikke blot handler om, hvorvidt der er fare for at blive udsat for kriminalitet, men i høj grad også knytter sig til, hvorvidt man tror eller forestiller sig, at man er i fare for at blive udsat for kriminalitet. At forebygge utryghed handler således ikke kun om at forebygge risikoen for at blive udsat for kriminalitet, men også om at forebygge følelsen af at være i risiko for at blive udsat for kriminalitet.

Desuden peger forskning og erfaring inden for den situationelle forebyggelsestilgang på et behov for at tænke bredt og flerstrenget i det konkrete tryghedsoptimerende arbejde. Der findes en række fysiske og visuelle forhold, som typisk har indflydelse på den oplevede tryghed i et område, forhold som ikke nødvendigvis er direkte forbundet med risikoen for at blive udsat for kriminalitet. Det kan fx være antallet af beskyttende øjne på gaden, uorden, uklare offentlighedszoner, oplevelsen af (manglende) social kontrol, kendskab til de øvrige beboere, den såkaldte luregrænse (hvilket er et begreb for ud- og indsyn samt grænser for rækkevidden), uklar anvendelse af offentlige områder mm.

 

Forskning viser, at en hensigtsmæssig indretning af byens fysiske områder både kan påvirke den oplevede tryghed og indvirke på de mest hyppige kriminalitetsformer som bl.a. indbrud, tyveri, brugstyveri, hærværk og vold. Disse kriminalitetstyper udgør mere end fire ud af fem straffelovsovertrædelser i Danmark, hvorfor der er god grund til at tænke situationel forebyggelse ind i det kriminalpræventive og tryghedsoptimerende arbejde.

Hvordan principperne skal implementeres i praksis, afhænger dog altid af den konkrete lokale situation. Rapportens forslag er baseret på vandringen i Kokkedal og den situationelle forebyggelsestanke, der tager udgangspunkt i kriminalitetens og utryghedens rumlige dimension. For at forebygge utryghed og kriminalitet bør forslagene ses som et centralt supplement til den individorienterede sociale forebyggelsesindsats samt den politimæssige retshåndhævende indsats. Alle TrygBys anbefalinger findes i bilag 1.

På baggrund af ovenstående og rapportens anbefalinger foreslår administrationen, at:

1.
Administrationen tager initiativ til, der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af
Fredensborg Kommune, Center for Plan og Klima, Boligselskaberne og andre relevante aktører blandt andre Nordsjællands Vej og Park, ejerne og lejerne i Holmegårdscenteret.

Arbejdsgruppen skal samarbejde om gennemgang af hele det aktuelle område i Kokkedal og om at udvide indsatserne for at fjerne tegn på kriminalitet, manglende vedligeholdelse og tage skridt til at implementere tryghedsskabende fysiske forhold.


Eksempler på arbejdsgruppens fokusområder
Fjernelse af affald, graffiti m.v., gennemgang af skiltning, hegn, overvågning, chikaner m.v. samt en gennemgang af oversigtsforhold i området. Ligeledes gennemgås belysningsforhold. 

 

2.

Anvendelse, funktion og indarbejdelse af ”tryghed” på strategisk niveau 
Med bl.a. inspiration fra fem danske kommuner, særligt Ballerup Kommune, foreslås det, at begrebet situationel forebyggelse anvendes i forbindelse med løbende administrative og politiske ændringer fx i implementering af klimatilpasningsprojekt, Byplan og Fremtidens Fredensborg 2020. Der skabes klarhed om anvendelse af og funktion for fysiske rum, såvel som klarhed om ejer- og ansvarsforhold, hvor visuelle præg, god vedligeholdelse og renholdelse er af stor betydning. Dette skal ske, sådan at forebyggelse af kriminalitet og tryghed tænkes ind hver gang, der arbejdes med det fysiske miljø.

 

 

3.

Fortsat arbejde for tryghed og mindre kriminalitet via byplanlægning i hele kommunen
Under forudsætning af, at der er opbakning til ovenstående, organiseres tryghedsvandringer i kommunens øvrige bysamfund.

 

Inden for den eksisterende budgetramme på politikområde 7 aftales et samarbejde med konsulentfirma om disse bydelsvandringer samt løbende rådgivning og planlægning af, hvordan implementering af den situationelle forebyggelsestilgang sker i Fredensborg Kommune.

 

Anbefaling i Boligpolitisk Handleplan Kokkedal
Administrationen bemærker, at anbefalingerne fra rapporten om tryghedsvandring understøtter implementering af anbefalingen i den boligpolitiske handleplan om Kokkedal om forskønnelse af området for en øget oplevelse af tryghed.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

At udvalget drøfter punkt 1-3 med henblik på anbefaling overfor Byrådet.

  1. At administrationen tager initiativ til, at der etableres en dialog og koordineret indsats mellem kommunen, centerejere, butikker og tilstødende boligselskaber omkring ren- og vedligeholdelse af bymidten og Holmegårdscentret bl.a. med fokus på fjernelse af affald, graffiti m.v. En gennemgang vil afdække, om der er behov for, at de belysningsmæssige forhold vil være et selvstændigt budgetspørgsmål.

2.    At begrebet ”situationel forebyggelse” anvendes i forbindelse med fysiske og strategiske ændringer, således at skabelsen af trygge byrum gøres til et fokuspunkt i kommunens kommende planstrategi og 2020 planlægning.


3.    At der inden for den eksisterende budgetramme aftales et samarbejde med konsulentfirma om bydelsvandringer samt løbende rådgivning og planlægning af forebyggelse.





Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 04-03-2015

Udvalget anbefaler punkt 1 - 3 overfor Byrådet.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 07-04-2015

Anbefaler indstillingen fra Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2015

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling, idet Økonomiudvalget lægger vægt på, at projektet samtænkes med klimaprojektet, og at der anvendes nyttejob i projektet.