22-09-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ulla Hardy-Hansen (C)

22-09-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ulla Hardy-Hansen (C)

Nr.219 - Godkendelse af dagsordenen

Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.220 - 2. behandling af budget 2015 - 2018

Sagsnr.: 14/31359

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Vedtagelse af kommunens samlede budget for 2015-2018. Herunder valg mellem statsgaranti og selvbudgettering og fastlæggelse af personskatteprocent, grundskyld, dækningsafgift og kirkeskatteprocent for 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Udgangspunktet for budgettets 1. behandling var anbefalingerne i administrationens budgetvurdering.


Der foreligger til 2. behandlingen 2 budgetforslag. Dels ændringsforslag af 7. september 2014 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, Borgernes Stemme, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten om budget 2015-2018. Dels ændringsforslag af 9. september fremsendt af Liberal Alliance og Venstre. Begge forslag tager udgangspunkt i budgetvurderingen som lå til grund for budgettets 1. behandling.


Budgetforliget mellem de 7 partier er vedlagt sagen i bilag 1a.


Ændringsforslaget fra Venstre og Liberal Alliance er vedlagt i bilag 2a.


Som en del af budgetvedtagelsen skal Byrådet tage stilling til, om kommunen skal selvbudgettere eller vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Af hensyn til budgetsikkerheden og med udgangspunkt i konkrete beregninger ved selvbudgettering, anbefaler administrationen, at kommunen vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2015. Budgettet som fremlagt til 2. behandlingen tager udgangspunkt heri. Notat med uddybende beskrivelse er vedlagt som bilag 3.


Byrådet skal med budgettet formelt godkende kirkeskatteprocenten. Provstiudvalget har indstillet en kirkeskatteprocent på 0,64 pct. som indebærer et lille overskud i 2015. Det er en nedsættelse af kirkeskatten på 0,02 procentpoint i forhold til 2014. Notat om budgetlægning af kirkens økonomi er vedlagt som bilag 4.


Byrådet har 1. september vedtaget budgetrevision 30/6, der bevillingsmæssigt også har indvirkning på budget 2015-2018. Budgetrevisionen er indarbejdet i budgetforslagene.

I overensstemmelse med normal praksis indarbejdes tekniske korrektioner og omplaceringer Herudover vil der forekomme ændringer på pris- og lønfremskrivninger når ændringerne indarbejdes i økonomisystemet.


Af bilag 1b – 1d fremgår de obligatoriske oversigter til budgetforslaget fremsendt af et flertal i Byrådet: Totaloversigt, bevillingsoversigt og en flerårsoversigt. Oversigt over ændringer fra 1. behandling til 2. behandling for budgetforliget fremgår af bilag 1e og anlægsoversigten af bilag 1f.


Af bilag 2b fremgår totaloversigten for ændringesforslaget (I og V) og ændringer fra 1. behandling til 2. behandling for ændringsforslaget fremgår af bilag 2c.


Af bilag 5 fremgår de foreløbige takster. Senest i november 2014 forelægges

Økonomiudvalget og Byrådet de endelige takster baseret på det vedtagne budget.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse kap. V, samt Budget- og regnskabssystem for kommunerne.

Kompetence

Byrådet, efter indstilling fra Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget vedtager et budgetforslag for 2015-2018, der oversendes til  Byrådets 2. behandling.
  2. At der vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
  3. At kirkeskatten fastsættes til 0,64 pct. i 2015
  4. At personskatteprocent, grundskyld og dækningsafgift fastsættes
  5. At Byrådet på mødet i november 2014 endeligt fastsætter taksterne med udgangspunkt i budgetvedtagelsen 2015-2018.
  6. At administrationen bemyndiges til at indarbejde tekniske korrektioner, herunder PL, justeringer mv.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Ændringsforslag fra I og V blev sat til afstemning:


For stemte 3: I og V

Imod stemte 7: A, B, F, D, O og Ø.


Forslaget faldt dermed.


Herefter stemtes om ændringsforslag fra A, B, C, F, D, O og Ø ”Budgetforliget af 9. september” vedr. indstillingens punkter 1 og 4:


For stemte 7: A, B, F, D, O og Ø

Imod stemte 3: I og V


Indstillingens punkter 2, 3, 5 og 6 anbefales i enighed af Økonomiudvalget


Budgetforslaget blev dermed vedtaget, dvs. at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler:



  1. At ”Budgetforliget af 9. september” vedtages ved 2. behandlingen.
  2. At der vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
  3. At kirkeskatten fastsættes til 0,64 pct. i 2015
  4. At skatterne holdes uændrede, dvs. at en personskatteprocent på 25,3, en grundskyldspromille på 24,65 og en dækningsafgift på erhvervsejendomme på 9 promille.
  5. At taksterne fastsættes på byrådsmødet i oktober med udgangspunkt i budgetvedtagelsen 2015-2018.
  6. At administrationen bemyndiges til at indarbejde tekniske korrektioner, herunder PL, justeringer mv.

Vedr. punkt 4 i forhold til spørgsmålet om personskat og dækningsafgift stemte V og I for ændringsforslag fra A, B, C, F, D, O og Ø ”Budgetforliget af 9. september”, men imod i forhold til spørgsmålet om grundskyld.

Nr.221 - Økonomisk Orientering - August 2014

Sagsnr.: 11/20112

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Økonomisk Orientering per 30. august 2014

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering foreligger online og kan tilgås via tablets. Hovedtallene fra månedens orientering fremgår nedenfor.


Tabel 1. Økonomisk Orientering ultimo august 2014

Økonomi

August 2013

August 2014

Drift

64,8

64,3

Anlæg

34,7

Likviditet (12 måneders gennemsnit)

55,9

33,2

Personale

 

 

Sygefravær

4,8

4,7

Lønforbrug

66,1

66,5

Personaleomsætning

 

23,2


Forbrugsprocenten på driftsbudgettet er ved udgangen af august på 64,3 pct. hvilket er 2,4 procentpoint under det man måtte forvente med en ligelig fordeling af budgettet (der vil give en forbrugsprocent på 66,7 pct.)

Sammenligner man i stedet med forbrugsprocenten på samme tidspunkt sidste år, er den 0,5 procentpoint lavere i år.

Forbrugsprocenten på drift og anlæg er i overensstemmelse med forventningen om samlede overførsler fra 2014 til 2015 på 60 mio. kr. (30 mio. kr. på drift og 30 mio. kr. på anlæg).

Likviditeten er ved udgangen af august på 33,2 mio. kr. i overensstemmelse med det vedtagne budget. Den langsigtede målsætning er en kassebeholdning på 1.500 kr. per indbygger.

Den planlagte lave kassebeholdning gør det således nødvendigt med en kasseopbygning i 2015-18.


Personaleomsætningen på 23,2 pct. afspejler især, at der på nogle områder er tale om midlertidige ansættelser (f.eks. vikardækning i ferieperioder, et-årige ansættelser mv.) og er på niveau med sidste år. De mere detaljerede oplysninger for hvert enkelt politikområde og/eller administrative område fremgår af koncernrapporteringen. 

I tabel 2 er givet en status over kommunens bevillingsreserver.

Tabel 2. Status for kommunens bevillingsreserver 2014-18*

Bevillingsreserver

2014

2015

2016

2017

2018

Driftsreserven

0

12,5

14,5

14,5

14,5

Anlægsreserven

1,1

3,5

10,0

10,0

10,0

*Status er inklusive budgetforslagene for 2015-18

Det fremgår af tabel 2 at driftsreserven for 2014 er opbrugt mens der i anlægsreserven er 1,1 mio. tilbage. Det nødvendiggør en streng budgetdisciplin i resten af året. For 2015 er anlægsreserven på 3,5 mio. kr., da der forlods af reserven er disponeret midler til idrætscentret i Humlebæk og færdiggørelse af cykelsti på Lågegyde. Driftsreserven er i 2015 på 12,5 mio. kr.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.222 - Udkast til delegationsplan 2014 - 2017

Sagsnr.: 14/6287

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Forslag til opdateret delegationsplan forelægges til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Efter vedtagelsen af den nye styrelsesvedtægt skal delegationsplanen også opdateres som følge af den ændrede udvalgsstruktur og flytningen af områder mellem udvalgene.


Det foreliggende udkast er en ajourføring af delegationsplanen for 2010 – 2013 og den følger de tidligere principper og praksis. En del sager skal behandles i Byrådet, men hovedprincippet er, at der så vidt muligt er delegeret kompetence til Økonomiudvalget, de stående udvalg eller til administrationen. I sager, hvor der kun er ringe eller intet politisk skøn, er beslutningskompetencen delegeret til administrationen for en hurtig afvikling af sagerne af hensyn til borgerne og erhvervslivet.


I det vedhæftede udkast til en opdateret delegationsplan er forslag til ændringer markeret med rødt. En række tilføjelser/sletninger følger af ny lovgivning, ligesom der er rettet op på uhensigtsmæssige forhold og mangler.


Forordet til delegationsplanen er omskrevet. Endvidere er det af Byrådet drøftede samarbejdskodeks og retningslinjer og principper for underskrift af dokumenter indsat i indledningen til den reviderede delegationsplan.


Vedr. Økonomiudvalget:

Der er kun få ændringer under Økonomiudvalget, blandt andet er arkivloven omtalt som følge af oprettelsen af det kommunale § 7-arkiv, ligesom det er tilføjet, at Økonomiudvalget skal godkende en årlig beretning om IT-sikkerhed, jf. persondataloven. Der er indføjet en ny bestemmelse om, at det i sager om træk på eller disponering over driftsbevillingsreserven og anlægsreserven er Økonomiudvalget, der indstiller og Byrådet, der beslutter. Beboerindskudslån- og garanti hører nu under Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.


Vedr. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget:

I praksis er det i almindelighed administrationen, der giver påbud om lovliggørelse, og som efterfølgende - om nødvendigt - anmelder forholdet til politiet. I udkastet er det derfor nu foreslået under de forskellige love, at kompetencen hertil ligger hos administrationen.


Der er foreslået en bestemmelse under planloven, som formulerer et klarere grundlag for, at administrationen kan give afslag på landzonetilladelser til forhold, som er i tydelig modstrid med planloven.


Der er foretaget en ændring af planloven, så Byrådet nu kan delegere kompetencen til at vedtage planforslag og endelig vedtagelse af planer til et udvalg eller til administrationen. Det er dog fortsat således, at Byrådet ikke kan delegere vedtagelse af planstrategier, kommuneplaner og kommuneplantillæg, ligesom der ikke kan delegeres beslutninger af principiel betydning.


Et lokalplanforslag kan imidlertid af nogen opfattes som mindre betydende, men af andre som principiel. Det kan indebære, at et udvalgsmedlem vælger at benytte sin standsningsret efter styrelseslovens § 23 eller andre byrådsmedlemmer kan indbringe sagen for Byrådet efter styrelseslovens § 11. Det er også muligt for et byrådsmedlem at indbringe spørgsmålet om ”principiel betydning” for Natur- og Miljøklagenævnet, hvis sagen efter delegation alene er behandlet fx i udvalget. Det kan måske resultere i, at nævnet giver byrådsmedlemmet ret i, at sagen er principiel og derfor sender lokalplanen tilbage til afgørelse i Byrådet. Disse muligheder vil alt andet lige kunne resultere i, at lokalplanprocessen vil trække i langdrag, og føre til større usikkerhed omkring tidsplanerne i lokalplanlægningen. Administrationen anbefaler derfor, at den hidtidige praksis, hvor alle planer går til Byrådet, fastholdes. 


Under vandløbsloven er der lagt op til, at kompetencen også i større og principielle sager om regulering af vandløb og vandløbsrestaurering ligger hos udvalget og ikke i Byrådet. 


Der har været en politisk beslutning om at delegere kompetencen til at tillade mindre badebroer til administrationen. Der er derfor indsat en bestemmelse herom under Lov om kystbeskyttelse.


Der er kommet en ny lov om private fællesveje, hvor §§-erne er ændret. Lov om vintervedligeholdelse er også ændret således, at bestemmelserne heri om private fællesveje er overført til loven om private fællesveje. Dette er baggrunden for de mange rettelser vedrørende disse to love.


Vedr. Børne- og Skoleudvalget:

Udvalget har fået overført området vedrørende hjælpeforanstaltninger til børn, unge og familier med særlige behov for støtte, fra Socialudvalget.

 

I folkeskoleloven er der indført en række delegationsforbud, hvorfor kompetencen flere steder er ændret fra udvalget til Byrådet.

 

På en række områder er det præciseret, at sager om fælles områdeledelse skal afgøres i Byrådet. Der er også en del rettelser som følge af dagtilbudsloven.

 

Koordinering, styring og samordning af det boligsociale arbejde i forhold til de projektstøttede helhedsplaner, pt. Nivå Nu og Kokkedal på vej, er overgået til Social- og Seniorudvalget.

 

Vedr. Fritids- og Idrætsudvalget:

Udvalget har fået ansvaret for sundhedspolitikken og den sundhedsfremmende forebyggelse, jf. sundhedslovens § 119, stk.1.

 

Det er endvidere foreslået, at der som i Kulturudvalget, indføjes retningslinjer for tilskud, således at administrationen kan give tilskud under 5.000 kr. til enkeltarrangementer, hvorimod Fritids- og Idrætsudvalget træffer beslutning i sager om tilskud over 5.000 kr.

 

Endelig er der indføjet en generel bestemmelse om, at sager om fælles områdeledelse skal afgøres i Byrådet.

 

Vedr. Kulturudvalget:

Der er indføjet en bestemmelse om kulturelle aktiviteter på Fredtoften, ligesom er der indsat en bestemmelse om vedtagelse af statutter for Kunstfonden.

 

Det har fejlagtigt stået i den tidligere delegationsplan, at vedtægter for Venskabsbykomiteen kunne vedtages i udvalget. Det er nu ændret således, at Byrådet godkender vedtægter. Derimod ligger kompetencen til at beslutte de overordnede retningslinjer fortsat i Kulturudvalget.

 

Der er indføjet en generel bestemmelse om, at sager om fælles områdeledelse skal afgøres i Byrådet.

 

Vedr. Social- og Seniorudvalget:

Nogle lovområder, som tidligere lå i Socialudvalget, er overgået til Udbetaling Danmark (lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, social pension og boligstøtteloven delvist). Endvidere er en række områder overgået til Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget. Det drejer sig bl.a. om førtidspension, børnepasningsorlov, beboerindskud og depositum.

 

Det er præciseret, at sager om fælles områdeledelse skal afgøres i Byrådet.  

 

Som noget nyt er der indføjet bestemmelser om frivilligområdet, og om det nye Forebyggelsesråd.

 

Endelig er der slettet en række love, hvor det er overflødigt at nævne, at den daglige drift ligger i administrationen (fx repatrieringsloven og  udlændingeloven).

 

Vedr. Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget:

Udvalget har som nævnt fået overført en række områder fra Social- og Seniorudvalget.

 

Endvidere er turisme- og erhvervsområderne overgået til udvalget, og der er indføjet bestemmelser om bl.a. Væksthuset, Iværksætterhuset og VisitNordsjælland.

 

Det må i øvrigt forventes, at den del af delegationsplanen, der vedrører Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, skal revideres og forelægges til godkendelse om ca. ½ år, når de aktuelle, større reformer på beskæftigelsesområdet er implementeret, herunder f.eks. sygedagpengereformen og kontanthjælpsreformen. 

 

Vedr. de indsatte retningslinjer og principper for underskrift af dokumenter på kommunens vegne:

I retningslinjerne er underskriftskravet tydeliggjort i en række situationer, men herudover er der tilføjet fem principper, som skal lægges til grund for, om der i øvrigt skal være 1 eller 2 underskrifter (kontrasignering) på et dokument. Det er forudsat, at udmøntningen af disse principper sker i afdelingerne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelsesloven, styrelsesvedtægten, særlovgivning og almindelige kommunalretlige retsgrundsætninger.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Delegationsplanen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. at Byrådet godkender forslag til delegationsplan.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler administrationens indstilling for så vidt angår Økonomiudvalget.


I forhold til de øvrige fagudvalg besluttede Økonomiudvalget, at sagen sendes til de relevante fagudvalg for bemærkninger i forhold til eget udvalg.

Nr.223 - Revision af regler for foretræde for de stående udvalg

Sagsnr.: 14/31114

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til et revideret reglement for foretræde for de stående udvalg.

Sagsfremstilling og økonomi

I de nuværende regler for foretræde for de stående politiske udvalg står der følgende i pkt. 1:


”Enhver borger, forening eller virksomhed med relation til sager behandlet i udvalget kan få foretræde for de stående politiske fagudvalg.”


Reglerne for foretræde for de stående udvalg praktiseres således, at der kun er foretræde i en sag, som er optaget på dagsordenen for mødet i udvalget.


Det kan imidlertid give anledning til tvivl om forståelsen af reglerne, når der står i stk.1, at der er foretræde i sager ”behandlet” i udvalget. En ren sproglig fortolkning synes at pege i retning af, at der kun kan være foretræde i udvalget i sager, som tidligere har været behandlet i udvalget, men derimod ikke i aktuelle sager på dagsordenen. 


Administrationen anbefaler derfor, at stk.1 formuleres således:


”Enhver borger, forening eller virksomhed med relation til sager, som er optaget på dagsordenen for et møde i et stående politisk fagudvalg, kan få foretræde for udvalget.”

Retsgrundlag

Den kommunale styrelseslov.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

De reviderede regler vil efter Byrådets godkendelse fremgå af kommunens hjemmeside.

Indstilling

1.    At stk. 1 formuleres således: ” Enhver borger, forening eller virksomhed med relation til sager, som er optaget på dagsordenen for et møde i et stående politisk fagudvalg, kan få foretræde for udvalget.”

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler administrationens indstilling med den bemærkning, at spærretiden op til valg fremadrettet kun gælder spørgetid i Byrådet og ikke foretrædereglerne i fagudvalgsbehandlinger.

Nr.224 - Orientering om svar på ansøgning om kopiforsøg om detailhandel i bycentre

Sagsnr.: 14/21302

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal orienteres om svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. ansøgning om kopiforsøg om detailhandel i bydelscentre.

Sagsfremstilling og økonomi

På foranledning af Økonomiudvalget ansøgte Fredensborg Kommune d. 20. december 2013 om at kopiere Viborg Kommunes frikommuneforsøg om detailhandel i bydelscentre.


Ønsket om at kopiere forsøget opstod sent på året og det var derfor ikke muligt at behandle sagen i byrådet i december måned. Da frikommuneforsøg jf. frikommuneloven skal iværksættes inden d. 31. december 2013, valgte Økonomiudvalget derfor dengang at ansøge om tilladelse til at kopiere forsøget for derefter at sikre byrådets tilslutning i det nye år. Denne procedure gav Økonomi- og Indenrigsministeriet anledning til at afslå forsøget d. 28. februar 2014 med begrundelsen, at forsøgsansøgningen ikke var godkendt af byrådet inden 31. december 2013, og at forsøget dermed heller ikke kunne betragtes om iværksat efter frikommunelovens § 30 stk. 2.


Denne afgørelse har Fredensborg Kommune af flere gange klaget over til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som det fremgår af nedenstående resumé af korrespondancen.


23. juni: I et brev til departementschef Sophus Garfiel klager Fredensborg Kommune over, at afslaget udelukkende begrundes i formalia og beder ministeriet om at genoverveje afslaget. 


30. juni 2014: Sophus Garfiel besvarer kommunens henvendelse med endnu et afslag på tilladelse til at kopiere forsøget.


5. september 2014: Fredensborg Kommune retter igen henvendelse til ministeriet, denne gang til Økonomi- og Indenrigsminister Morten Østergaard, og fremfører igen ønsket om, at ministeriet genovervejer afgørelsen.


12. september 2014: Ministeren besvarer henvendelsen, men afviser endnu en gang, at Fredensborg Kommune kan få tilladelse til at gennemføre forsøget, idet det ikke er muligt at dispensere fra kravet om, at kommunalbestyrelsen skulle have truffet beslutning om ansøgningen senest d. 31. december 2013. Ministeren henviser i øvrigt til evalueringshensyn som begrundelse for denne tidsfrist. Se ministerens fulde svar i bilaget.

Retsgrundlag

Lov nr. 550 af 18. juni 2012 om frikommuner

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

1.    At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.225 - Verserende retssager

Sagsnr.: 10/53233

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om de retssager kommunen p.t. er involveret i.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget har anmodet om løbende at blive orienteret om de retssager kommunen er involveret i.

 

Kommunen er i øjeblikket involveret i følgende retssager:

 

  • Anlæg af cykelsti langs Humlebækvej. Grundejer har anlagt sag mod kommunen for at få underkendt ekspropriation til anlæg af cykelsti.
  • En grundejer i Sørup har anlagt retssag med henblik på at få anerkendt et bestemt forløb af søbeskyttelseslinjen.
  • Anlæg af cykelsti langs Lågegyde. Grundejer har anlagt sag mod kommunen med påstand om underkendelse af ekspropriationen helt eller delvist

Sager er mere uddybende beskrevet i vedlagte lukkede bilag.

Retsgrundlag

Styrelsesloven

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

1.    At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Nr.226 - Fastsættelse af mødedatoer for Byråd og fagudvalgene i 2015

Sagsnr.: 14/25795

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Mødeplan for Byråd og fagudvalgene i 2015.

Fagudvalgene skal alene tage stilling til mødetidspunkter for egne møder.  

Sagsfremstilling og økonomi

Principperne for mødestrukturen er i dag således:  

·         Møderne i fagudvalgene

1. og 2. uge – mandag til torsdag

·         Møderne i Økonomiudvalget

3. uge om mandagen

I marts og august = 4. mandag

I december = 2. mandag

·         Møderne i Byrådet

4. uge om mandagen

I marts og august = 5. mandag

I december = 3. mandag

 

Byrådsmødet i maj falder på tirsdag grundet pinse.

 

Mødeplanen for 2015 er i vid udstrækning en videreførelse af mødestrukturen fra 2014.

 

Økonomiudvalgets 1. og 2. behandling af budgettet afholdes sammen med Økonomiudvalgets ordinære møder i august og september. Ligeledes afholdes Byrådets 1. og 2. behandling af budgettet sammen med de ordinære møder i august og september.

 

Proces for godkendelse af udvalgskalender er, at udkast til mødekalender 2015 tilsendes Byrådet og de stående udvalg på møderne i september 2014

 

Når mødeplanen for de stående udvalg er på plads, vil møder i komitéer, råd, mv. samt de obligatoriske årsmøder, Jobcamp, Børne- og kulturchefforeningen, Kommunale Tekniske chefer, Årsmøde i Dansk Byplanlaboratorium m.fl. blive lagt ind.

 

Møde i Kommunaløkonomisk Forum er fastlagt til 8. og 9. januar 2015,

KL-Topmøde er fastlagt til 12. og 13 marts 2015.

 

Herefter vil den endelige kalender bliver offentliggjort.

 

Forslag Økonomiudvalgsmøder i 2015:

Mandag den 19. januar

Mandag den 16. februar

Mandag den 23. marts

Mandag den 20. april

Mandag den 18. maj

Mandag den 15. juni

Mandag den 24. august + ØK 1. beh.

Mandag den 21. september + ØK 2. beh.

Mandag den 19. oktober

Mandag den 16. november

Mandag den 14. december

 

Alle dage kl. 17.30.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 20, stk. 1.

Kompetence

Byrådet og udvalgene fastsætter deres egne mødetidspunkter.

Kommunikation

Offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At forslag til mødekalender godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Godkender administrationens indstilling.

Nr.227 - Orientering om analyse af samarbejde om fælles it-drift

Sagsnr.: 14/9254

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om resultatet af analysen af fælles it-drift mellem Helsingør, Hillerød og Fredensborg. 

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning:

Økonomiudvalget blev på mødet d. 24. marts orienteret om igangsætning af analyse om mulighederne for et eventuelt it-driftsfællesskab mellem Helsingør, Hillerød og Fredensborg Kommuner. Analysen er blevet udarbejdet af Devoteam i samarbejde med de tre kommuners it afdelinger, under ledelse af en styregruppe, bestående af de 3 kommunaldirektører.

 

Formålet med analysen var at belyse fordele og ulemper ved et tværkommunalt it-driftsfællesskab.

Analysearbejdet er nu tilendebragt og konklusionen er efter anbefaling fra Devoteam, at der ikke arbejdes videre med etablering af et evt. it-driftscenter, idet der er for stor forskel i it-driftsøkonomien og serviceniveauet mellem de 3 kommuner.

 

Samtidig vil investeringsbehovet være 9 mio. kr. som skulle hentes ind over en 5 årig periode. Hertil kommer omkostninger til domicil, indretning og drift.

 

Devoteam har endvidere vurderet, at der kan være behov for en mere formaliseret bestillerfunktion, som vil koste 1,5 årsværk.

 

Samlet er konklusionen, at det ikke vil give en økonomisk eller driftsmæssig gevinst at etablere et it-driftsfællesskab mellem de tre kommuner på nuværende tidspunkt.

 

Kommunerne vil imidlertid forsætte med at afdække mulighederne for samarbejde på andre områder, herunder i forbindelse med KOMBIT monopolbrud og den fælles kommunal it-rammearkitektur.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

1.    Orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.228 - Lovforslag om lavenergibebyggelse i lokalplaner

Sagsnr.: 11/42572

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Der er fremsat lovforslag om bl.a. ophævelse af kommunernes mulighed for at stille krav om lavenergibebyggelse i lokalplaner. Byrådet skal tage stilling til, om kommunen skal afgive et høringssvar.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Miljøministeriet har d. 5. september 2014 sendt et lovforslag i høring med høringsfrist 3. oktober 2014. Lovforslagets titel er:


”Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse og byggeloven (Forsøgsordning for kyst- og naturturisme, ophævelse af muligheden for at planlægge for lavenergibebyggelse i lokalplaner og helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på de 27 små øer m.v.)”


Lovforslaget indebærer, hvis det bliver vedtaget, at lokalplaner fremover ikke kan indeholde krav om lavenergibebyggelse.


Lovforslaget modvirker Fredensborg Kommunes Klima- og Energipolitik, som blandt andet baserer sig på, at kommunens både som myndighed og som inspirator skal bidrage aktivt til at skabe CO2-reduktioner.


Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet afgiver et høringssvar herom.


Lovforslaget om ændring af planloven indeholder derudover nye bestemmelser vedrørende øgede muligheder kyst- og naturturisme, hvilket ikke aktuel betydning for kommunens praksis. Samt ændringer vedrørende helårsbeboelse i sommerhuse, hvilket ikke gælder i Fredensborg Kommune.


Resten af sagsfremstillingen drejer sig derfor alene om lavenergibebyggelse.


Gældende ret

Byrådet har siden 2007 kunnet fastlægge i lokalplaner, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse. Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de rammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet.


I bygningsreglementet er der defineret tre forskellige energiklasser:

  • Standardkravene
  • Lavenergibygning klasse 2015
  • Lavenergibygning klasse 2020

Det forventes, at bygningsreglementets energikrav skærpes i 2015, så standardkravene kommer til at svare til de nuværende 2015-krav, og mindstekravene til lavenergibebyggelse kommer til at svare til de nuværende 2020-krav.


Lovforslagets indhold

Lovforslaget ophæver kommunens mulighed for i lokalplaner at stille krav om lavenergibebyggelse. Det vil således stå bygherrer frit, om de vil opfylde standard- eller lavenergikrav.


Allerede gældende lokalplaner med krav om lavenergibebyggelse vil ikke blive berørt af lovforslaget.

 

Kommunens praksis indtil nu

Byrådet har siden 2007 stillet krav om lavenergibebyggelse i flere lokalplaner, og har både i Kommuneplan 2009 og 2013 fastlagt, at der som udgangspunkt skal stilles krav om lavenergibebyggelse.


Kravet om lavenergibebyggelse har været et af virkemidlerne til at opnå en begrænsning af CO2-udledningen, hvilket er det ene af to hovedelementer i Byrådets mål i Klima- og energistrategi 2020. Jo lavere energiforbrug, des mindre CO2-udledning, og mindre klimaforandring.


Administrationens vurdering

Idet lovforslaget vil forhindre en praksis som har været prioriteret af Byrådet, indstiller administrationen, at Byrådet afgiver et høringssvar imod lovforslaget. Udkast til høringssvar er vedlagt dagsordenen som bilag.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

At Byrådet afgiver vedlagte høringssvar.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler administrationens indstilling. Thomas Elgaard (V) og Thomas Bak (V), Helle Abild Hansen (I) tog forbehold.

Nr.229 - Delegering af bemyndigelse til sagsbehandling af indrejser

Sagsnr.: 14/31037

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til delegation af myndighed i sager, hvor borgere fra udlandet ønsker at indrejse til Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Det er i henhold til lovgivningen den enkelte kommune der er ansvarlig for indrejser til kommunen. Der er dog nu mulighed for at delegere myndighedsudøvelsen.

 

International Citizen Service (ICS) ligger i International House Copenhagen, og er etableret for at tiltrække og fastholde internationale talenter samt sikre, at tilflyttere fra udlandet kommer godt fra start i Danmark. I International House er alle relevante myndigheder samlet, og man kan derfor I en enkelt arbejdsgang udstede CPR nummer, sundhedskort, Arbejds- og opholdstilladelse samt skattekort.

 

International Citizen Service, der er underlagt Københavns Kommune,  tilbyder at udføre disse administrative opgaver for andre kommuner. Hver enkelt indrejse koster 117 kr. for den kommune borgeren flytter til. Der er tale om en administrativ betaling, som finansieres indenfor den eksisterende ramme.  

 

Tilflyttere kan i øvrigt også deltage i faglige og sociale arrangementer, kurser i interkulturel forståelse samt netværksmøder, og medfølgende ægtefælle og internationale studerende kan få hjælp til jobsøgning.

 

Fredensborg kommune har i 2013 været på besøg i ICS og har planlagt endnu et besøg den 19. september 2014. Her skal det bl.a. sikres, at de aftaler vi som kommune indgår med International Citizen Service overholder de retningslinjer der fremgår af bl.a. cpr-lovgivningen.

 

15 kommuner i regionen har foreløbig benyttet ICS – bl.a. har vores nabokommuner enten tilmeldt sig eller overvejelser at gøre det.

 

I Fredensborg kommune indrejser ca. 565 personer pr. år. Det er primært følgende grupper der indrejser:

 

·         Arbejdstagere, primært håndværk og rengøring. Europæere, primært Østeuropa.

·         Studerende – Krogerup højskole. Borgere fra hele verden.

·         Aupair piger

·         Personer med opholdskort, der sandsynliggør, at de er her minimum 3 måneder

·         Danskere der flytter hjem

·         Familiesammenføringer

Det er administrationens opfattelse, at vi med fordel kan lade ICS stå for indrejsen af de borgere, der ønsker indrejse til Fredensborg Kommune. Dette vil være god service og med en rimelig betaling. Det bemærkes, at både Statsforvaltningen og Udlændingestyrelsen er beliggende i København, hvorfor mange borgere i forvejen er i området for at få ordnet administrative ærinder i forbindelse med deres indrejse.  

 

Den overvejende del af de tilmeldte kommuner har valgt at tilkøbe ydelsen som en ekstra mulighed for deres borgere, mens andre har valgt at alle deres borgere skal indrejse via ICS.

Retsgrundlag

Der er i 2013 sikret mulighed for delegering med ændringer i henholdsvis CPR-lovens § 6, stk. 6: 

"En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvist overlade opgaver vedrørende registrering af indrejse i CPR af personer, der tilflytter kommunen fra udlandet og betjenes i et International Citizen Service, til en anden kommunalbestyrelse, som i et International Citizen Service varetager opgaver vedrørende registrering af indrejse i CPR."

og i sundhedslovens § 12, stk. 9:

"En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvist overlade opgaver vedrørende udstedelse af beviser for ret til ydelser efter loven, jævnfør stk. 1, til personer, der tilflytter kommunen fra udlandet, til en anden kommunalbestyrelse i et International Citizen Service…..."

 

Da det er Københavns Kommune der står for International Citizen Service i København er det således Københavns Kommune der bemyndiges til opgaven.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

At Byrådet godkender:


  1. at opgaven vedrørende registrering af indrejser til Fredensborg Kommune delegeres til International Citizen Service,

  1. at administrationen bemyndiges til at indgå de konkrete aftaler om de praktiske forhold således, at det er muligt at registrere indrejse både hos International Citizen Service og på Fredensborg Rådhus.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.230 - Høring om linjefordeling som følge af ny buslov

Sagsnr.: 14/28481

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Høring vedrørende overdragelse af buslinjer til Regionen.

Sagsfremstilling og økonomi

Folketinget har 11. juni vedtaget ændringer af Lov om Trafikselskaber, som blandt andet medfører, at kommunerne skal afgive ansvaret for linjer med regional betydning til regionerne, at der indføres en ny lovbestemt finansieringsmodel, samt at kommunerne skal bidrage til finansieringen af trafikselskabets administrative udgifter.


Den ny finansieringsmodel medfører, at der sker en økonomisk omfordeling mellem kommuner inden for hver region, men ikke mellem kommuner og regioner. Movia har beregnet, at effekten for Fredensborg Kommune er en potentiel reduktion af omkostningerne med 2,4 mio. kr. med udgangspunkt i Fredensborg Kommunes budget til kollektiv trafik i 2014.


Det skal i den forbindelse bemærkes:


  • At finansieringsmodellen udelukkende vedrører budgettet til kollektiv trafik for 2016 og fremefter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at budgettet for kollektiv trafik i 2015 er fuldt disponeret i forbindelse med trafikbestilling 2015.
  • At den potentielle reduktion i udgiften til kollektiv trafik afhænger af de endelige konsekvenser af finansieringsmodellen, når Movia har færdiggjort forhandlingerne med kommunerne. Her vil det bl.a. være afgørende hvilke busruter der tages enten ind eller ud af modellen.
  • At modellen indebærer, at de økonomiske konsekvenser for kommunerne indfases over en 3-årig periode fra 2016
  • At den potentielle reduktion for Fredensborg Kommune delvist er opnået ved at Plan, Miljø- og Klimaudvalget den 4. marts 2014 i forbindelse med trafikbestilling 2015 besluttede at sammenlægge linjerne 377 og 382E til en samlet R-linje (375R) for at sikre den regionale sammenhæng, hvilket medfører en merudgift på 1,3 mio. kr. årligt fra december 2015.

Der kan læses mere om Movias beregninger i bilag 2.


Forslaget betyder konkret for Fredensborg Kommune, at linjerne 91N (natbus Helsingør – Greve via Fredensborg), 95N (natbus Helsingør - København via Kokkedal), 150S (Kokkedal st. – Nørreport) og 375R (Ny linje mellem Kokkedal og Hillerød som erstatning for linjerne 382E og 377) foreslås overført til regional finansiering. Arbejdsgruppen omkring forslaget har vurderet at disse linjer er de eneste i kommunen der har regional betydning og overholder lovforslagets anbefalinger om at linjerne ikke må løbe parallelt med bane eller S-togs forbindelser og kører minimum i halvtimesdrift. En mere detaljeret gennemgang af konsekvenserne for Fredensborg Kommune kan læses i det vedlagte bilag 1.


Movia har bedt alle de berørte kommuner om at komme med bemærkninger til forslaget om fordeling af linjerne, herunder specifikt i forhold til om kommunerne har bemærkninger til om fordelingen giver et godt og sammenhængene regionalt busnet. Herudover ønsker Movia bemærkninger om forslagets økonomiske effekt og forslaget om at ændringerne indfases over en periode på 3 år.


Ud over de bus linjer som allerede er indeholdt i lovforslaget kan følgende linjer være relevante i det fremtidige regionale busnet.


Linje 353 (Helsingør – Lyngby)i det nuværende ruteforløb mellem Helsingør og Lyngby. Linjen gennemkører fem kommuner og forbinder flere store bysamfund. Den forbinder kystbanen med s-togslinje A/E og har en nord/sydgående akse som ligger i afstand fra Kystbanen. Ruten forsyner desuden flere erhvervsområder. Ruten er planlagt afkortet december 2014, men bør fortsætte som regional linje med det nuværende forløb.


Linje 388 (Helsingør – Lyngby via Strandvejen) er af Hørsholm, Rudersdal og Lyngby kommuner foreslået overtaget af regionen. Linjen har opland langs Strandvejen, og kobler sig til Kystbanen flere steder langs strækningen. Ved Klampenborg St. er der desuden mulighed for at skifte til S-togsnettet. Endestationerne Helsingør og Lyngby Taarbæk er begge store handelsbyer.


Linje 384 (Kokkedal – Fredensborg) foreslås af Hørsholm Kommune at indgå i det fremtidige regionale busnet. Linjen betjener kun to kommuner, men linjen forbinder samtidig Lokalbanen med Kystbanen Unge i både Hørsholm og Fredensborg benytter linjen, når de pendler til ungdomsuddannelser i Hillerød Kommune.


Administrationens bemærkninger

Administrationens vurdering er at Movias forslag til hvilke linjer der overtages af Regionen er fornuftige og er i god overensstemmelse med, hvilke linjer som kommunen opfatter som regionale linjer.


Administrationen mener desuden at Fredensborg kommunen bør gøre opmærksom på at 353 i det nuværende ruteforløb mellem Helsingør og Lyngby gøres til en regional forbindelse, og at Fredensborg kommunen kan støtte de øvrige kommuners forslag om at linjerne 388 og 384 overtages af Regionen. 


Administrationen vurderer at det for Fredensborg Kommunes vedkommende ville være mest fordelagtigt, hvis der var en kortere indfasningsperiode end 3 år. Perioden er dog nødvendig for andre kommuner som lider økonomisk byrde som følge af de økonomiske konsekvenser af fordelingen af linjerne.


Samlet set anbefaler administrationen at Fredensborg Kommune tilslutter sig Movias forslag til fordelingen af linjerne samt indfasningsperioden på de 3 år.


Administrationens forslag til høringssvar:

Fredensborg Kommune tilslutter sig den valgte fordeling af buslinjerne mellem kommuner og region, men gør opmærksom på at buslinje 353 i det nuværende ruteforløb mellem Helsingør og Lyngby bør overvejes at indgå i det regionale busnet. Fredensborg kommune kan endvidere støtte forslaget fra Hørsholm kommunen om at linjerne 388 og 384 kan indgå i det regionale rutenet.


Angående indfasningsperioden på 3 år ser Fredensborg Kommune helst en kortere indfasning, da det vil give kommunen et større beløb som det er nemmere at bruge til nye investeringer i det kollektive trafiknet. Vi har dog forståelse for at en kortere indfasning vil kunne give budgetmæssige udfordringer for kommuner, der bliver ramt negativt af ændringerne af fordelingen af udgifterne til busdriften.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

  1. At administrationens forslag til høringssvar godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014

Udvalget besluttede at fremsende høringssvar til Movia, som støtter om Movias fremsendte forslag til regionale buslinjer, som overtages af regionen fra 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler Plan, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.231 - Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. F110 - Boliger ved Slotsgade i Fredensborg

Sagsnr.: 10/20908

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. F110 for boliger ved Slotsgade i Fredensborg samt tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på møde den 28. april 2014 at fremlægge forslag til Lokalplan F110 for boliger ved Slotsgade i Fredensborg samt tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 i offentlig høring.


Høringsperioden var fra den 14. maj til 25. juli 2014 og der blev afholdt borgermøde den 21. maj. I høringsperioden indkom ét høringssvar.


Lokalplanens baggrund

Byrådet besluttede i april 2013 at igangsætte en lokalplanproces for ejendommene Slotsgade 2A og 2B i Fredensborg. Formålet var at give mulighed for etablering af et nyt fritliggende énfamiliehus samt for etablering af et dobbelthus eller enfamiliehus i stedet for det eksisterende baghus til Villa Gallina.


Lokalplanen er udarbejdet i samarbejde med ejers rådgiver.


Ændringsforslag til lokalplanen

Kommunen har som angivet ovenfor modtaget et høringssvar fra en nabo med ændringsforslag til lokalplanforslaget som vedrører vejbetjening til det nye fritliggende énfamiliehus. Administrationen er enig i ændringsforslaget. Derudover har administrationen enkelte mindre ændringsforslag vedrørende henholdsvis bestemmelser for den fredede bygning Villa Gallina og for solenergianlæg. Ændringsforslagene tjener til at præcisere lokalplanens bestemmelser.


Ændringsforslagene er følgende:


  1. At afsnittet ”Vejbetjening” i lokalplanens redegørelse suppleres med følgende: Det bør overvejes, om der kan etableres en delt overkørsel og vejadgang som både betjener det nye énfamiliehus og naboejendommen på Skipper Alle nr. 1.
  2. At § 5, stk. 2 (Veje, Stier og parkering) ændres fra” Overkørslen skal placeres som vist på kortbilag 3” til ”Overkørslen skal placeres i det nordvestlige hjørne ved skel i princippet som vist på kortbilag 3”.   
  3. § 7 (Bebyggelsens omfang, placering og udformning) suppleres med: ”Hvis det på grund af brand eller anden beskadigelse bliver nødvendigt at nedrive Villa Gallina helt eller delvist, kan kommunen forlange eller tillade den nye bebyggelse opført i princippet med samme beliggenhed og hovedform som den nedrevne.”
  4. § 11, stk. 2 (Tekniske anlæg) ændres fra ”Solenergianlæg kan opsættes på bygningers tagflade under forudsætning af, at det ikke indebære væsentlige refleksionsgener” til ” Solenergianlæg kan opsættes på bygningers tagflade under forudsætning af, at anlægget ikke har reflekterende overflade”.

Administrationens anbefaling

Det er administrationens anbefaling at lokalplanen vedtages med de ovenfor nævnte ændringsforslag.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Beslutning om endelig vedtagelse af Lokalplan nr. F110 og tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 vil blive annonceret på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At Lokalplan F110 for boliger ved Slotsgade i Fredensborg samt tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer, som administrationen anbefaler i sagsfremstillingen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014

Anbefaler administrationens indstilling, idet ordene ”i princippet” i ændringsforslag 2 og 3 slettes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler Plan, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.232 - Kokkedal Ungdoms og Kulturforening søger om at leje Egedalshallen

Sagsnr.: 13/45415

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Sagen fremlægges på ny efter, at Økonomiudvalget har bedt om at sagen sendes tilbage til udvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning i forhold til administrationens anbefaling om indstillingens punkt 1 og 2.

 

Økonomiudvalget bad desuden om at udvalget drøfter en principiel sag foreningers brug af lokaler.

 

Nærværende sag, der har været til behandling i Fritids- og Idrætsudvalget, forelægges Økonomiudvalget og Byrådet på baggrund af en borgmesterbeslutning i medfør af styrelseslovens § 31a, stk. 3.

 

Stillingtagen til udleje af Egedalssalen til kirkelige handlinger i regi af Kokkedal Ungdoms og Kulturforening.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund - om foreningen

Kokkedal Ungdoms- og Kultur forening er en godkendt folkeoplysende forening. Foreningen har eksisteret siden 1980’erne og blev godt i 1989 af den daværende Karlebo Kommune. Foreningen har ved seneste medlemsopgørelse (2012) 206 medlemmer. Foreningen laver kulturelle aktiviteter for sine medlemmer. Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening har klublokale i Egedalshallen og bruger, som andre foreninger også foyer i hallen.

Nedenfor er angivet de væsentligste informationer angivet i ansøgningen fra Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening. I det efterfølgende afsnit er administrationens bemærkninger.

 

Ansøgning

Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening (herefter KUKF) har fremsendt ansøgning, hvori de søger om at benytte/leje gymnastiksalen (administrationen ”Egedalssalen”) i Egedalshallen pr. 1. august 2014. Foreningen ønsker at anvende Egedalssalen 1 ½ time om fredagen i tidsrummet kl. 12.15-13.45  i sommerperioden og i tidsrummet kl. 13.00-14.30 i vinterperioden. Foreningens vedtægter kan ses i bilag 1.

Foreningen søger ligeledes om lov til at inddrage og benytte depotrummet, der ligger op til gymnastiksalen, da foreningen vurderer, at salen alene ikke er tilstrækkelig stor til at rumme aktiviteterne. Foreningens erfaring er, at en stor del af deres medlemmer deltager. Ligesom de også nogle gange har deltagelse af gæster. Foreningen oplyser, at de har ca. 200 medlemmer.

Foreningen oplyser, at bestyrelsen i dag er i dialog med Fredensborg Kommune, omkring de udfordringer foreningen har med hensyn til lokale og pladsmangel og om eventuelle byggegrunde til et nyt kulturhus. Foreningen forventer ikke, at en eventuel løsning kan være klar inden for den nærmeste fremtid. Foreningen finder, at der derfor er brug for en midlertidig løsning, der kan afhjælpe udfordringer omkring kulturelle aktiviteter i storrummet i hallen om fredagen.

Foreningen oplyser, at der jævnligt afholdes store arrangementer (Administration: i foyer), som tiltrækker flere hundrede borgere, hvilket ikke altid er uproblematisk for andre brugere af Egedalshallen, som også har deres gang i hallen og som bruger andre lokaler samtidigt.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen bemærker, at der i ansøgningen er tale om fredags aktiviteter i regi af foreningen, der må betegnes som egentlige kirkelige handlinger.

Administrationen bemærker, at der pr. 1. august sker en ændring af brugen af Egedalshallen, som følge af Byrådets beslutning d. 24. februar 2014 om oprettelse af Fritidsklub i Kokkedal i Egedalshallen.

Ligeledes har Fritids- og Idrætsudvalget d. 7. maj 2014 besluttet at disponere en del af områdets mindreforbrug til indretning af foyeren til bevægelsesområde, som skal komme foreninger og fritidsklub til gode. Projektet forventes igangsat i løbet af sommeren 2014.

Administrationen vurderer, at det på baggrund af de to nye initiativer vil være givtigt for alle brugere af hallen, at KUKFs aktiviteter ikke forgår i foyer men i Egedalssalen.

Foyeren er et lokale, som flere brugere af Egedalshallen anvender i forbindelse med deres aktiviteter. Foyeren er dog ikke er et lokale, som kan bookes.

Administrationen bemærker, at størrelsen af Egedalssalen er 119 m2 og er godkendt til 240 personer jf. gældende brandmyndighedskrav. Foyeren er 168 m2 eksklusiv arealer til gangareal. Den del af foyer, som indrettes til bevægelsesaktiviteter, udgør ca. 160 m2.

Depotet er i dag indrettet med skabe til opbevaring af redskaber og udstyr, som anvendes i salen og hallen. Det vil kræve en omrokering med betydning for mange brugere for at give plads til en dør, så der kan etableres direkte adgang mellem sal og depot.

Administrationen bemærker, at det kan give værdi med en dør direkte fra depot til sal, men at den nuværende løsning, som går igennem gangareal, har vist sig fint brugbar gennem årene. Administrationen vurderer derfor, at det primært er et ønske for foreningen. Administrationen bemærker ligeledes, at et overslag på arbejdet beløber sig til 80.000 kr. samt at der ikke er afsat midler hertil. Administrationen anbefaler, at man i først omgang ser, hvordan aktiviteten eventuelt kan foregå, inden der laves permanente ændringer.

 

Juridisk vurdering

Administrationen har vurderet, hvorvidt foreningen som godkendt folkeoplysende foreningen kan få stillet lokalerne gratis til rådighed til aktiviteterne, som har karakter af kirkelige handlinger, eller om foreningen kan leje lokalerne hertil.

Kommunerne kan i medfør af folkeoplysningsloven yde støtte til foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende arbejde. Støtte ydes som tilskud til aktiviteter, tilskud til egne eller lejede lokaler eller anvisning af kommunale lokaler. For at være støtteberettiget skal man varetage ”folkeoplysende virksomhed”.

Kommunen er ifølge Folkeoplysningsloven og Kommunalfuldmagten forpligtet til at sidestille aktiviteter for børn og unge af bl.a. religiøs art med andre folkeoplysende aktiviteter for børn og unge. Kommunen kan derfor heller ikke afslå en foreningsansøgning om støtte eller lokaleudlån, selv om enkelte aktiviteter anses for gudsdyrkelse, (dvs. egentlige kirkelige handlinger som f. eks. afholdelse af gudstjeneste, dåb, konfirmation, konfirmationsforberedelse, messer, fredagsbøn og bønnemøder), hvis foreningen ud fra en helhedsvurdering betragtes som en folkeoplysende forening. Aktiviteter med karakter af egentlige kirkelige handlinger kan dog ikke indgå i tilskudsgrundlaget og dermed ej eller i et udlån af et kommunalt lokale.

Konklusionen indebærer, at kommunale lokaler ikke kan stilles gratis til rådighed for aktiviteter, som efter en helhedsvurdering har karakter af egentlige kirkelige handlinger (gudsdyrkelse). Lokalerne kan dog godt udlejes til markedspris.

Administrationen vurderer på denne baggrund, at Fredensborg Kommune kan udleje lokalerne til markedspris til foreningen til afvikling af kirkelige handlinger.

 

Markedsleje

Administrationen vurderer, at markedslejen bør fastsættes ud fra lejeprisen af sale i andre sammenlignelige kommuner.

Kommune

Takst for timeleje (gældende)

Hørsholm

Gymnastiksale/bevægelseslokaler

 

300 kr. inkl. lys og varme

Helsingør

Idrætshaller

 

200 kr. før kl. 14. (Private med bopæl i kommunen)

280 kr. efter kl. 14. (Private med bopæl i kommunen.

130 før kl. 14. (Skoler og daginstitutioner)

205 efter kl. 14. (Skoler og daginstitutioner)

Hillerød

Opkræver ikke gebyr for lån/leje af lokaler og låner kun ud til folkeoplysende formål

København

Prismen – dansesal eller kultursal

Halv arena

 

120 kr.

200 kr.

På baggrund af ovenstående priser fra sammenlignelige kommuner vurderer administrationen, at leje skal beløbe sig til 250 kr. pr. time.


Bemærkninger og materiale

Administrationen bemærker, at Kulturministeren efter sagens første behandling har udtalt, at hun vil sende kommuner et hyrdebrev om religiøse foreninger. (Administrationen: Med hyrdebrev henvises til en biskops rundskrivelse til stiftets præster og menigheder med retledende udtalelser om spørgsmål og forhold som ligger for.).  Artikel kan ses i bilag.


Administrationen bemærker, at en publikation om folkeoplysningsloven og religiøse aktiviteter i forhold til kommunernes forpligtelser til at støtte folkeoplysende religiøse aktiviteter via tilskud og lokaleudlån er udgivet af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) med bidrag fra Horten Advokater. Publikationen er ligeledes kommet kommunen i hænde efter sagens første behandling. Publikationen er vedlagt i bilag.


Administrationen bemærker, at udvalget kan overveje muligheden for at evaluere udleje efter 1 år og således fx indgå en 1 årig lejeaftale.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Overslag for omkostninger til mindre bygningsmæssige/lokalemæssige beløber sig til 80.000 kr. Der er ikke afsat midler hertil.


Lejeindtægterne for lokale skal dække udgifter til energi, rengøring og løbende vedligehold mm og vil ikke kunne finansiere det.


Lejeindtægten vil årligt være 19.500 kr. ved en udlejepris på 250 kr. pr. time i 1 ½ time pr. uge i 52 uger.

Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven og Fredensborg Kommunes regler for lokale udlån. Kommunalfuldmagten

Kompetence

Fritids- og Idrætsudvalget: Indstilling nr. 1

Økonomiudvalget: Indstilling nr. 2

Kommunikation

Ansøger modtager besked om udvalgets afgørelse.

Elektroniske bilag

http://web.retriever-info.com/go/?u=http%3A%2F%2Fweb.retriever-info.com%2Fservices%2Farchive.html%3Fmethod%3DdisplayPDF&a=42664&d=035009201408284145805&sa=2021350&x=4abf32e007cd41d5ee1f7e7bc344ca44&pp=%5b2,3,4,5,6,7,8%5d&x2=f889a56f749881551fa033293f77ce7f&pu=https%3A%2F%2Fwww.retriever-info.com%2FproxyTest%2F%3Fid%3D035009201408282OnYrA4yXZaq2Rua1r37wR6d000201010500%26x%3D98e3f6bac79d4da29c333d39d575c3e9


http://duf.dk/uploads/tx_tcshop/Horten-notat_til_embedsmaend_i_kommunerne_01.pdf

Indstilling

 

1.    At Fritids- og Idrætsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget, at administrationen bemyndiges til at indgå lejekontrakt med ansøger.

2.    At Økonomiudvalget bemyndiger, administrationen til at indgå lejekontrakt med ansøger.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 13-08-2014

Udvalget stemte om administrationens indstilling punkt 1. For at følge indstillingen stemte 4 medlemmer (A og B). Imod stemte 4 medlemmer (D, O og V).


Udvalget konkluderede, at forslaget var bortfaldet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Sagen sendes tilbage til udvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning i forhold til administrationens anbefaling om indstillingens punkt 1 og 2.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 10-09-2014

Udvalget stemte om følgende indstilling:


Fritids- og Idrætsudvalget anbefaler, at der indgås en lejeaftale på markedsvilkår i et år gældende fra den 1. oktober 2014.


Herved sikrer kommunen sig hjemmel til, at foreningen Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening får mulighed for at fortsætte foreningens afvikling af kirkelige handlinger i Egedalshallen i ca. halvanden time hver uge. Udvalget lægger vægt på, at foreningen hurtigst muligt selv finder en permanent løsning for egne lokaler til foreningens aktiviteter.”


For indstillingen stemte 6 medlemmer (A, B, C og D). 2 medlemmer (O og V) stemte imod, idet de finder, at kirkelige handlinger ikke skal foregå i kommunens lokaler.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Økonomiudvalget anbefaler Fritids– og Idrætsudvalgets indstilling efter afstemning. Thomas Elgaard (V), Thomas Bak (V) og Flemming Rømer (O) stemte imod, idet de finder, at kirkelige handlinger ikke skal foregå i kommunens lokaler. Helle Abild Hansen (I) tog forbehold.

Nr.233 - Fredensborg Bio - godkendelse af driftsaftale

Sagsnr.: 13/21240

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til forelagte driftsaftale, som indgås mellem Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio og Fredensborg Kommune vedrørende den indholdsmæssige drift af Fredensborg Bio.

Sagsfremstilling og økonomi

Kulturudvalget har i 2013 og 2014 behandlet en række sager vedrørende Fredensborg Bio som kulturhus ud fra ønsket om øget aktivitet og flere kulturelle arrangementer i Fredensborg Bio.


I budgetaftalen 2014 – 2017 under temaet løft af kultur og foreningsliv vedtog Byrådet at styrke rammerne for det frivillige engagement på kultur – og foreningsområdet. Således blev der fx afsat ”en årlig bevilling på 0,1 mio. kr. til atskabe bedre rammer for kunsten i Fredensborg Bio ligesom der sidst i budgetperioden er sat 0,5 mio. kr. til at forbedre de fysiske rammer.”


Med udgangspunkt i budgetaftalen og på baggrund af møder mellem interesserede borgere og foreninger i Fredensborg, formanden for Kulturudvalget og administrationen i foråret,  gik en gruppe interesserede borgere sammen og har nu stiftet foreningen ”Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio”.

Gruppen har påtaget sig opgaven med at indbyde de kulturelle foreninger i Fredensborg til et stiftende møde d. 25. august med det formål at danne en forening, som kan drive Fredensborg Bio som kulturhus.

Driftsaftale

Administrationen har på baggrund af Kulturudvalgets beslutning om rammen for den fremtidige drift af Fredensborg Bio (sag nr. 64, 10. juni 2014) udarbejdet en driftsaftale.


Den overdrager den indholdsmæssige drift af Fredensborg Bio til ”Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio” inden for den politiske godkendte ramme på 60.000 kr. årligt, der er afsat til aktiviteter i huset. Administrationen disponerer over de resterende 40.000 kr., ud af de årligt afsatte 100.000 kr., til øget vedligeholdelse, rengøring osv.


Driftsaftalen skal foreløbigt gælde et år og evalueres herefter forud for en eventuel ny driftsaftale.

Det er en aftale med Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio, at de foreninger og brugere, som i indeværende sæson har tider i Fredensborg Bio, fortsætter med dette i sæson 2014/2015.


Yderligere forpligter Initiativgruppen sig i driftsaftalen til at skabe kulturaktiviteter for så bred en målgruppe som muligt.

Fredensborg Kommune vil forsat have ansvaret for den ordinære drift og vedligeholdelsen af Fredensborg Bio.

Driftsaftalen er vedlagt denne sag som bilag (bilag 1). Endvidere er foreningsvedtægter, som ikke giver administrationen anledning til bemærkninger, vedlagt som bilag til orientering.


Administrationen bemærkninger i øvrigt.


Foreningen har over for administrationen mundtligt oplyst, at den valgte model i sin konstruktion svarer til den model, som Egedal Medborgerhusforening drives under.


Administrationen bemærker i den sammenhæng, at denne driftsaftale adskiller fra aftalen med Egedal Medborgerhusforening, idet aftalen med Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio giver denne forening råderet over huset døgnet rundt jf. den politiske beslutning.

I Egedal Medborgerhus disponerer medborgerhusforeningen kun over huset efter kl. 16.00 på hverdage og i weekender.


Denne sag vil jf. den politiske beslutning i Kulturudvalget 10. juni blive oversendt til Fritidsforum til orientering på førstkommende møde.

Bevilling

Der er i budgetperioden 2014-2017 afsat 100.000 kr. årligt til drift af Fredensborg Bio som kulturhus samt 500.000 kr. i 2017 til anlæg i Fredensborg Bio.
Kulturudvalge besluttede på mødet d. 10. juni (sag nr. 64, 10. juni 2014), at de årligt afsatte 0,1 mio. kr. fordeles med 60.000 til Foreningen Kulturhuset Gamle Bio til kulturelle aktiviteter og 40.000 kr. til Administrationen til øget vedligeholdelse, rengøring osv. i Fredensborg Bio.

Retsgrundlag

styrelsesvedtægten

Kompetence

Byrådet, da indgåelse af denne driftsaftale reelt ændrer Fredensborg Bios status som foreningshus til kulturhus.

Indstilling

  1. At det overfor Byrådet anbefales, at der indgås driftsaftale med Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio om drift af Fredensborg Bio som kulturhus.

Beslutning i Kulturudvalget den 11-09-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler Kulturudvalgets indstilling.


Thomas Elgaard (V) var fraværende under behandlingen af punktet.

Nr.234 - Seniorrådet - nye vedtægter og samarbejdsaftale

Sagsnr.: 14/24589

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til nye vedtægter for Seniorrådet og en ny samarbejdsaftale mellem Seniorrådet og Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Seniorrådet har fremsendt en ny vedtægt og en ny samarbejdsaftale, som skal tiltrædes af Byrådet.


Vedrørende vedtægterne:


Efter retssikkerhedslovens § 31, stk.1 skal Byrådet i samarbejde med Seniorrådet fastsætte vedtægter for Seniorrådet.


1. Seniorrådet ønsker indsat en ny bestemmelse i vedtægternes § 2, stk.8, som beskriver Seniorrådets mulighed for at nedsætte faste og ad hoc arbejdsgrupper, som skal følge Byrådets politiske udvalg med kommentarer til løbende sager og forslag til nye tiltag.


Det fremgår af bestemmelsen, at arbejdsgruppernes kommentarer som udgangspunkt skal sanktioneres af Seniorrådet før de sendes til kommunen. Hvis der ikke er tid til at behandle kommentarerne i Seniorrådet, kontakter arbejdsgruppen Seniorrådets formand før kommentarerne sendes til kommunen. Kommentarerne og formandens afgørelse tages til efterretning på Seniorrådets efterfølgende møde.


Arbejdsgrupperne kan også efter bestemmelsen foreslå nye tiltag, som behandles i Seniorrådet inden fremsendelse til kommunen.


I bestemmelsen i vedtægtsudkastets § 2, stk.8 står at ”Seniorrådet nedsætter faste og ad hoc grupper…..”.


Administrationen anbefaler at teksten ændres til ”Seniorrådet kan nedsætte faste og ad hoc grupper….”, så det hermed præciseres, at det ikke er en pligt for Seniorrådet at nedsætte disse arbejdsgrupper.


2. Bestemmelserne om diæter og kørselsgodtgørelse er i den nye § 6, stk. 3 væsentligt udbygget. Tidligere stod der blot, at kommunen betaler diæter og kørselsgodtgørelse efter loven.


Seniorrådets medlemmer får udbetalt diæter for Seniorrådsmøder, Regionalældrerådsmøder og møder i Nordgruppen i overensstemmelse med styrelsesloven. Medlemmerne modtager kørselsgodtgørelse for alle møder, der er godkendt af Seniorrådets forretningsudvalg. Det tilføjes, at medlemmerne så vidt muligt arrangerer samkørsel.


I vedtægtsudkastets § 6, stk.3, 2. afsnit står: ”Fredensborg Kommunes administration og Seniorrådet er uenige om hvilke møder, der udløser diæter. Derfor har parterne vedtaget dette kompromis.”


Administrationen anbefaler, at denne sætning slettes, da en sådan konstatering ikke naturligt hører til i en vedtægt. 


3. Bestemmelser om budget og regnskabsforhold er ændret i den nye vedtægts § 6, stk.4, så det bl.a. fremgår, at der afholdes kvartalsmøder med administrationen, og at kassereren kvartalsvis orienterer Seniorrådet om den aktuelle status for budget og regnskab, og det besluttes på et Seniorrådsmøde om der er behov for justeringer. Det er anført i vedtægten, at et eventuelt overskud efter ansøgning kan overføres til næste år.


Herudover er der kun få ændringer af redaktionel karakter.



Vedrørende samarbejdsaftalen:


I samarbejdsaftalen er der ikke mere et selvstændigt afsnit om regnskabsforhold. I stedet er der under punkt 4 ”Økonomi og regnskab” en henvisning til vedtægtens bestemmelser herom i § 6.


Det er tilføjet i samarbejdsaftalen, at kommunen forestår valg til Seniorrådet hvert 4. år. Og også her er der alene en henvisning til vedtægtens bestemmelse herom i § 4.


Herudover der er kun ganske få redaktionelle ændringer.


Administrationen har ingen bemærkninger til samarbejdsaftalen.

Retsgrundlag

Den sociale retssikkerhedslovs kap. 4, §§ 30 – 33.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At vedtægtsudkastets § 2, stk.8 ændres til ”Seniorrådet kan nedsætte faste og ad hoc grupper….”
  2. At sætningen ”Fredensborg Kommunes administration og Seniorrådet er uenige om hvilke møder, der udløser diæter. Derfor har parterne vedtaget dette kompromis” slettes i vedtægtens § 5, stk.3, 2. afsnit
  3. At Byrådet i øvrigt godkender vedtægt og samarbejdsaftale

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 15-09-2014

Bemærkning fra Seniorrådet indgik i sagens behandling.

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Thomas Elgaard (V) var fraværende under behandlingen af punktet.

Nr.235 - Den sociale rammeaftale 2015 - styringsaftalen

Sagsnr.: 14/26629

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Styringsaftale til Den sociale rammeaftale 2015 forelægges Byrådet til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Den årlige sociale rammeaftale består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udviklingsstrategien udgør den faglig del af den sociale rammeaftale og blev godkendt af Byrådet i maj 2014. Styringsaftalen er den styringsmæssige del af den sociale rammeaftale, og skal bl.a. sikre fælles spilleregler om takstberegning og takstudvikling.

 

Styringsaftalen foreligger nu i et endeligt udkast, som KKR Hovedstaden den 11. juni besluttede at anbefale til godkendelse i kommunalbestyrelserne.

 

Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver.

 

Formålet med styringsaftalen
Styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden.

 

Indførelsen af styringsaftaler har til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden.

 

Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser.

 

Indholdet i styringsaftalen
Nærværende styringsaftale for 2015 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Aftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne.

 

Styringsaftale 2015 indeholder følgende nye elementer i forhold til tidligere år:

·          Flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Konkret foreslås: At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014.

·          Tiltag i forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen, herunder opfølgning på de enkelte elementer i takstberegningerne, selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt i de anvendte belægningsprocenter, opfølgning på overheadprocenter over 7 procent m.v.

·        Tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

·        En række opfordringer fra KKR Hovedstaden til kommuner og region vedr. styringen af det specialiserede socialområde

·        Øvrige mindre præciseringer vedr. fælles model for beregning af takster, beregning af indirekte udgifter, beregningsgrundlag, efterregulering

·        Principper for kommunernes overtagelse af regionale tilbud

·        Principper vedr. børnehuset og Socialtilsyn.

Styrings- og udviklingstiltag for 2015
Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 blev der i andet halvår 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til at sikre, at hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden fastholder et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

 

KKR Hovedstaden opfordrer, på baggrund af analysearbejdet til, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden arbejder systematisk med følgende områder:

·        At brugersiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v.

·        At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på brugersiden.

·        At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgernes udvikling.

·        At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen.

·        At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne.

·        At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne.

·        At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på driftsherresiden.

For at understøtte et stort fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på driftsherresiden.

·        At der i perioden 2014 til 2016 nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning og K29 samt en repræsentant fra Region Hovedstaden. Implementeringsgruppen skal have ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på aftaler og tiltag på området.

·        At der nedsættes en permanent takstanalysegrupppe bestående af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariat som tovholder. Takstanalysegruppen skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte læsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen.

 

Procedurer og tiltag for de mest specialiserede tilbud
I udviklingsstrategi 2015 er ni tilbud defineret som de mest specialiserede i hovedstadsregionen. Formålet med udvælgelsen er at sikre, at den mest specialiserede viden og kompetencer i hovedstadsregionen ikke går tabt, såfremt de pågældende tilbud bliver truet af lukning.

 

For de mest specialiserede tilbud fastsætter Styringsaftale 2015 en særlig, tværkommunal samarbejdsmodel: ”nødbremse-modellen”. Modellen opstiller en række tiltag, som efter vurdering af et lukningstruet tilbud kan bringes i anvendelse for at sikre eksistensen af viden og kompetencer i tilbuddet. Tiltagene kan spænde fra lukning af tilbuddet og videreførelse af kompetencerne i andre funktioner til vedtagelse af alternative betalingsformer fx delvis objektiv finansiering. Den permanente task force, der er nedsat for at understøtte samarbejdsmodellen, mødes fast to gange om året og har derudover mulighed for at samles ved akutte behov for vurdering af tilbud.

Til Styringsaftale 2015 hører en række bilag (bilag 1-3). Bilag 1-2 indeholder tekniske beregningsmodeller, der kan understøtte kommunerne i anvendelsen af principperne i styringsaftalen (er ikke vedlagt).

 

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af samarbejdsmodel (”Nødbremsemodellen”) vedrørende de mest specialiserede tilbud. Dette bilag er vedlagt.

 

Handicaprådet godkendte styringsaftale til den sociale rammeaftale på deres møde den 28. august 2014.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

BEK nr. 205 af 13/03/2011

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At styringsaftale til den sociale rammeaftale 2015 godkendes.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-09-2014




Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 15-09-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler Børne– og Skoleudvalget og Social– og Seniorudvalgets indstilling.


Thomas Elgaard (V) var fraværende under behandlingen af punktet.

Nr.236 - Beskæftigelsesplan 2015

Sagsnr.: 14/15219

 
Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Udvalget godkender beskæftigelsesplan 2015 og sender planen til godkendelse i Byrådet.

Udvalget orienteres om høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Det lokale beskæftigelsesråd (LBR), LO og Handicaprådet.

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning og baggrund

Beskæftigelsesplanen udgør den overordnede ramme for beskæftigelsesindsatsen i 2015 i Fredensborg Kommune.

 

Planen har været sendt til høring i Det lokale beskæftigelsesråd (hvorunder LO Hovedstaden særskilt har sendt et høringssvar), Handicaprådet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. I sagen redegøres kort om beskæftigelsesplanen, for de indkomne høringssvar og for administrationens anbefalinger i forlængelse heraf. 

 

På baggrund heraf indstilles det, at Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget anbefaler Beskæftigelsesplan 2015 godkendt i Byrådet. Såvel beskæftigelsesplanen som høringssvarene er vedlagt som bilag.

 

Beskæftigelsesplan 2015 

Indholdet i Beskæftigelsesplan 2015 tager udgangspunkt i følgende materiale:

 

  • Resultatrevision 2013. Revisionen blev seneste forelagt Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 12. juni 2014.
  • Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015.
  • Statistik og prognoser om Arbejdsmarkedet i Fredensborg Kommune og sammenlignelige kommuner udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.
  • Aftale om en reform af sygedagpengesystemet af december 2013 samt regeringsudspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige af april 2014. 

 

Beskæftigelsesplan 2015 vil medvirke til at forfølge og indfri den politiske målsætning om, at Fredensborg Kommune skal have den laveste ungdomsarbejdsløshed i landet. Dertil fremgår af ministermålene, at formålet med beskæftigelsesindsatsen er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet. Herudover skal kommunen arbejde for, at virksomhederne både i kommunen og udenfor kommunen kan få den arbejdskraft og de kompetencer, som de efterspørger. Den virksomhedsrettede del – og ikke mindst samarbejdet med virksomhederne - er i 2015 igen et selvstændigt ministermål.

 

Beskæftigelsesregionen forventer, at bruttoledigheden i Fredensborg Kommune vil fald i 2014 og 2015.

 

Beskæftigelsesplan 2015 har særlig vægt på uddannelse og opkvalificering af de ledige unge og i det hele taget ufaglærte. Desuden skal kommunen have en fortsat og styrket virksomhedsnær kontakt til især de lokale virksomheder, ligesom virksomhedsrettet aktivering er i fokus.

 

Mål i Beskæftigelsesplan 2015

I beskæftigelsesplan 2015 er opstillet 1 lokalt mål og 4 ministermål. Til forskel fra tidligere år er der ikke stillet krav om kvantitative målsætninger, ligesom der ikke er stillet formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i de kommunale beskæftigelsesplaner for 2015. Alligevel har Fredensborg Kommunen valgt at opstille kvantitative mål i planen for at kunne understøtte den løbende opfølgning på resultaterne af indsatsen.

 

 

Lokale mål

 

Danmarks laveste ungdomsarbejdsløshed.

Antallet af unge (a-dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere) under 30 år skal falde fra gennemsnitligt 331 i december 2013 til gennemsnitligt 265 i december 2015, svarende til en ledighedsprocent på 9,41 pct. (Det svarer til en ledighedsprocent, som ville betyde en placering som det jobcenter med den 8. laveste ungeledighed ud fra dec. 13 niveau.).

 

 

Ministermål for 2015

 

1.  Flere unge skal have en uddannelse

 

Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden en uddannelse starter på og gennemfører en uddannelse.

 

a. Tilgangen til uddannelseshjælp forventes begrænset fra jan. 2014 til fuldtidspersoner til 160 fuldtidspersoner i dec. 2015, svarende til et fald på 11,1 pct.

b. Gennemsnitsvarigheden på uddannelseshjælp skal fastholdes på et lavt niveau og må maksimalt udgøre x uger i dec. 2015. I februar 2014 udgjorde gennemsnitvarigheden 4,4 uger. (fastlægges i august, når der foreligger data for flere måneder).

c. Tilgangen af unge, der påbegynder en uddannelse skal øges (afventer en målemetode i Jobindsats.dk)

d. Antallet af uddannede unge der kommer i job skal øges (afventer en målemetode i Jobindsats.dk).

 

2.  Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Færre borgere skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunerne skal derfor understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge.

 

a. Tilgangen til førtidspension skal forsøges fastholdt på et lavt niveau. Tilgangen til førtidspension skal nedbringes fra i 2013 at udgøre 54 personer til i 2015 at udgøre 45 personer for året, svarende til et fald på 16,7 pct. fra dec. 13 til dec. 15.

b. Der måles på udviklingen i langvarigt forsørgede inden for de relevante ydelsesområder. Antallet af langvarigt forsørgede skal begrænses. (afventer en central måling er på plads i Jobindsats.dk)

c. Tilgangen til ressourceforløb skal øges fra 18 i dec. 2013 til 50 i dec. 2015, svarende til en stigning på 177 pct.

 

3.  Langtidsledigheden skal bekæmpes.

 

Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger – skal begrænses til 225 personer (antal personer) i dec. 2015, svarende til et fald på 15,7 pct. fra dec. 2013 til dec. 2015.  I dec. 2013 var antallet af langtidsledige 267 personer.

 

 

4.  En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne.

 

Styrket samarbejde med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.

Samarbejdsgraden i alt skal øges fra i dec. 2013 at udgøre 28,0 pct. til i dec. 2015 at udgøre 35,0 pct., svarende til en forøgelse på 7,0 pct. point.

 

Udfordringer i 2015

Samlet tegner der sig for Jobcenter Fredensborg følgende udfordringer i 2015:

 

  • At iværksætte individuelt tilpassede rehabiliterings- og beskæftigelsesfremmende forløb
  • At nedbringe ungdomsarbejdsløsheden til den laveste i Danmark
  • At arbejde mod at 95 pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse
  • At mindske frafaldet fra ungdomsuddannelser i samarbejde med UUØ
  • At øge uddannelsesgraden for kommunens ledige borgere
  • At opnå færre langtidsledige i kommunen
  • At skabe vækst og jobs i tæt samarbejde med de private virksomheder
  • At hjemtage jobordrer og elevpladser til ledige
  • At fastholde handicappede borgere på arbejdsmarkedet, fx gennem fleksjob
  • At ufaglærte ledige bliver omskolet indenfor vækstområder
  • At øge arbejdsudbuddet og mindske tilgangen til førtidspension
  • At sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet for nyledige
  • At fastholde det lave antal sygedagpengesager bl.a. gennem implementering af de nye jobafklaringsforløb
  • At psykisk syge, misbrugere og ledige med helbredsklager bringes tættere på job
  • At få borgere på ledighedsydelse i fleksjob.

 

Høringssvarene

De enkelte høringssvar er i deres fulde længde vedlagt som bilag og behandles i den rækkefølge, som de er indkommet. Der er indkommet høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland samt LO Hovedstaden.

 

Beskæftigelsesregionens høringssvar

Beskæftigelsesregionen udtrykker tilfredshed med planen og finder generelt, ”at Fredensborg Kommune har fokus på de væsentligste lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer og har beskrevet relevante strategier for at imødegå udfordringerne på de fire fokusområder, som beskæftigelsesministeren har udmeldt for 2015.”

 

Beskæftigelsesregionen roser også såvel det ambitiøse ungemål samt det forhold, at der i tilknytning til beskæftigelsesplanen udarbejdes konkrete aktiveringsstrategier på flere vigtige områder.

 

Endelig anbefaler regionen, ”at Fredensborg i den politiske strategi også har fokus på kommunens tilbudsvifte, herunder hvilke tilbud der bruges i den tidlige, aktive og tværgående indsats for de aktivitetsparate borgere, der er i risiko for førtidspension, samt for de langtidsledige.”

 

 

LBR’s høringssvar

Mødet i LBR blev aflyst, og rådets medlemmer blev i stedet opfordret til at indsende skriftlige høringssvar. Der er i den forbindelse kun kommet høringssvar fra LO Hovedstaden.

 

Høringssvar fra LO Hovedstaden

LO Hovedstaden henviser indledningsvis til, ”at der er indgået politisk forlig om ny beskæftigelsesreform pr. 1. januar 2015. Da der på nuværende tidspunkt ikke er fuldt overblik over reformens indvirkning, vil LO Hovedstaden afgive begrænset høringssvar til beskæftigelsesplan 2015.” 

 

LO Hovedstaden henviser i sit høringssvar til, at de i forbindelse med høringen i forhold til Resultatrevision 2013 indkom med anbefalinger til indsatser fremadrettet, og at disse bør inddrages i beskæftigelsesplan 2015.

Det drejede sig bl.a. om virksomhedsrettet aktivering og uddannelse til de unge. Hertil kommer fokus på bekæmpelse af langtidsledighed. Forhold som alle er indarbejdet i udkastet til planen.

 

LO Hovedstaden opfordrer til et samarbejde omkring implementeringen af den nye beskæftigelsesreform, ligesom LO anbefaler, at der ved udgangen af året afholdes et fællesmøde mellem udvalget og LBR omkring beskæftigelsesreform og det fremadrettede arbejde omkring beskæftigelsesindsatsen.

 

Høringssvar fra Handicaprådet

Udkastet til Beskæftigelsesplan 2015 var til høring i Handicaprådet den 28. august, hvor beslutningen blev: ”Rådet ønsker en oversigt over udviklingen i ansøgere i forhold til tilkendelsen af førtidspension i Fredensborg Kommune. Gerne fordelt på målgrupper, særligt mennesker med fysisk og/eller psykisk handicap.”

 

Selve beslutningen er ikke direkte blevet medtaget i Beskæftigelsesplan 2015, da det udelukkende er et orienteringspunkt.

 

Den videre proces

Administrationen har ikke vurderet, at de indkomne høringssvar har givet anledning til at foretage ændringer i udkastet til Beskæftigelsesplan 2015. Såfremt Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget kan godkende Beskæftigelsesplan 2015 videresendes planen til godkendelse i henholdsvis Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Bevilling

Beskæftigelsesplanen er udarbejdet inden for den budgetramme, der for tiden foreligger på området.

Retsgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At Beskæftigelsesplan 2015 godkendes.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 16-09-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler Arbejdsmarkeds– og Erhvervsudvalgets indstilling. Hanne Berg (F) og Henriette Brandt Pedersen (Ø) tog forbehold.

Nr.237 - Orientering

Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Der blev orienteret om


-      Borgmestermødet den 10.9.2014

-      Kommende møde med Transportministeren

-      Status vedr. beredskabet i forhold til afrapporteringen fra Redningsberedskabets Strukturudvalg

Nr.238 - Sager behandlet på lukket møde

Ulla Hardy-Hansen (C)

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 239 ” Salg af Asminderød Skole - jordbundsforhold mv.”

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler administrationens indstilling.