20-10-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Per Frost Henriksen (A)

20-10-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Per Frost Henriksen (A)

Nr.240 - Godkendelse af dagsordenen

Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.241 - Vedtægt for Fredensborg Kommunes borgerrådgiver

Sagsnr.: 14/35269

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Byrådet skal behandle og beslutte vedtægt for borgerrådgiverens virksomhed.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet har i sag nr. 119/2014 besluttet, at borgerrådgiveren skal medvirke til udarbejdelse af regler for borgerrådgivningens virksomhed til vedtagelse i Byrådet.

 

Vedtægten er udarbejdet i henhold til kommunestyrelseslovens § 65e, hvor borgerrådgiveren henhører under Byrådets administration og § 24 i Styrelsesvedtægten for Fredensborg Kommune for byrådsperioden 2014 – 2017, der fastslår en tilsyns- og kontrolfunktion henhørende under Byrådet. Der er også taget højde for tilkendegivelser i forbindelse med den politiske beslutningsproces om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion. Med afsæt i ansættelsesudvalgets vægtning af borgerrådgiverens samarbejdende tilgang er der regler, der understøtter dette perspektiv. Arbejdet er overordnet inspirereret af ombudsmandsloven og vedtægter for uafhængige borgerrådgivere i andre kommuner.

 

Vedtægten præciserer, at borgerrådgiverfunktionen er forankret under Byrådet uafhængig af kommunens stående udvalg, borgmester og administration. Det fastslås, at borgerrådgiveren bistår Byrådet med tilsyn og kontrol samt yder borgere, brugere og erhvervsdrivende i Fredensborg Kommune råd og vejledning og behandler klager over kommunens administration.

 

Formålet med borgerrådgiveren er at styrke dialogen mellem borgere og Fredensborg Kommune samt bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed i sagsbehandlingen og den faktiske forvaltningsvirksomhed. Vedtægten fastlægger borgerrådgiverens kompetencer og opgaver samt rammer for indgivelse af klager med afsæt i styrkelse af dialogen med administrationen. Der opereres endvidere med en et årig forældelsesfrist af hensyn til ikke at genåbne sager af ældre dato, ligesom læringsperspektivet bedst befordres med afsæt i gældende lov og praksis.

 

Formidling af funktionen

Det er væsentligt at formidle, hvad borgerrådgiveren kan og ikke kan hjælpe med. Hvor, hvornår og hvordan borgerrådgiveren kan kontaktes er tilsvarende vigtig information samtidig med understregning af, at funktionen er uvildig og uafhængig af administrationen i Fredensborg Kommune.

 

Det gennemgående budskab der skal udbredes til administrationen og borgere, brugere og erhvervsdrivende i Fredensborg Kommune er, hvad borgerrådgiveren kan og ikke kan være behjælpelig med:

Hos borgerrådgiveren kan du

 

·         klage over kommunens sagsbehandling ikke at forveksle med afgørelse, personalets adfærd og hvordan praktiske opgaver bliver udført

·         få hjælp, hvis du har svært ved at forstå en afgørelse fra kommunen

·         få information og rådgivning om, hvordan du klager over kommunens afgørelser, og hvem der kan behandle din klage

·         få borgerrådgiveren til at mægle mellem dig og en ansat i kommunen

·         komme med forslag til, hvordan kommunens sagsbehandling og betjening kan blive bedre

 

Borgerrådgiveren kan ikke behandle

 

·         det faglige indhold i kommunens afgørelser eller ændre en afgørelse (fx en bevilling, et forbud, en tilladelse, et afslag)

·         indholdet i de politiske beslutninger

·         forhold om personale og ansættelse i kommunen

·         forhold andre klageinstanser tager sig af

·         forhold der er afsluttet for mere end 1 år siden.

 

Årsberetningen indeholder essensens af borgerrådgiverens arbejde og giver indblik i omfanget af klager og henvendelser, hvad der klages over, hvilke områder der særligt klages over og administrationens indsatser, hvorved årsberetningen giver et generelt billede af serviceniveauet på godt og ondt. Årsberetningen sammen med eventuelle undersøgelser offentliggøres, idet fokus for årsberetningen samt en undersøgelse altid vil være god forvaltningsskik og borgerens retssikkerhed, hvorfor borger, brugere og erhvervsdrivende i kommunen vil have en almen interesse i, at kunne gøre sig bekendt med resultatet af en undersøgelse og årsberetningen.

 

Under forudsætning af Byrådets godkendelse af vedtægten for Fredensborg Kommunes borgerrådgiver åbner funktionen officielt mandag den 3. november 2014. Det betyder samtidigt, at beretningsåret også starter den dato, hvorfor Byrådet kan forvente at få borgerrådgiverens første årsberetning til behandling primo 2016.

 

Annoncering

Medier så som internettet, informationsskærme m.m. vil blive brugt dels til annoncering af funktionens eksistens, dels til informering om hvornår og hvordan borgerrådgiveren kontaktes. For at sikre lige adgang til information om borgerrådgiverens eksistens og tilbud forventes ordblinde, blinde og svagtseende at kunne bruge en skærmlæser til at få læst teksten på borgerrådgiverens hjemmeside. Tilsvarende vil der til mindre digitale borgere, brugere og erhvervsdrivende blive udarbejdet en folder med information om borgerrådgiveren, og hvordan denne træffes. Folderen oversættes i første omgang også til engelsk, således at ikke dansktalende borgere også sikres adgang til informationen om borgerrådgiveren.


Træffetider

Borgerrådgiverens træffetider følger generelt Rådhusets åbningstider. Der er tale om en enmandsfunktion, hvor kommunens ansatte af hensyn til funktionens uafhængighed og uvildighed ikke vil kunne besvare henvendelser. Det betyder, at borgere vil komme til at ringe forgæves til borgerrådgiveren, når borgerrådgiveren sidder i møde eller samtale med en borger. Det vurderes derfor nødvendigt at operere med bedste træffetider, ligesom det anbefales at aftale møder med borgerrådgiveren på forhånd. Bedste træffetider betyder, at borgerne kan være sikre på, at borgerrådgiveren

træffes telefonisk mandag – fredag kl. 8.30 – 9.30

træffes for korte personlige samtaler uden forudgående aftaler på Rådhuset hver mandag kl. 15.00 – 17.30

på skift træffes på et af bibliotekerne i et af de fire bysamfund hver torsdag kl. 10.00 – 12.00

For ikke at kompromittere borgerrådgiverens uafhængighed vil der ikke kunne opnås kontakt til borgerrådgiveren ved ferie og andet forfald. Muligheden for at borgerrådgivere vikarierer for hinanden har været vendt i det sjællandske borgerrådgivernetværk, men er forkastet af faglige og politiske hensyn.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven nr. 186 af 19/02/2014 § 65 e.


Styrelsesvedtægt for Fredensborg Kommune for byrådsperioden 2014 – 2017 § 24

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Hensynet til ordblinde, blinde og svagtseendes behov for at kunne tilegne sig viden om borgerrådgiverfunktionen søges imødekommet ved, at en skærmelæser kan læse hjemmesiden om borgerrådgiveren.


Ligebehandling af borgere uden eller med ringe danskkundskaber søges sikret ved, at oplysninger om borgerrådgiveren foruden dansk formidles på engelsk i en brochure om borgerrådgiveren, der også kan downloades fra borgerrådgiverens hjemmeside.

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Vedtægten offentliggøres på borgerrådgiverens site.

Indstilling

  1. At Byrådet træffer beslutning om godkendelse af vedtægt for Fredensborg Kommunes borgerrådgiver

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Økonomiudvalget anbefaler, at byrådet godkender vedtægten for Fredensborg Kommunes borgerrådgiver med følgende bemærkninger:


-      Forholdet vedr. inhabilitet og håndtering heraf undersøges nærmere

-      I forhold til § 6 skal borgerrådgiveren kunne påpege fejl i både den administrative og politiske sagsbehandling

-      I forhold til dækning ved sygdom, fravær eller andet forfald henvises den almindelige åbne juridiske rådgivning i kommunen.

-      Der ønskes en bredere annoncering af den nye funktion.


I forhold til spørgsmål om oversættelse anmodes administrationen om at give økonomiudvalget en generel status på praksis, således at udvalget kan tage en principiel drøftelse af retningslinjerne som gælder for hele kommunen.

Nr.242 - Implementeringsplan budget 2015 - 2018

Sagsnr.: 14/31194

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Orientering om implementeringsplan for budget 2015 - 2018.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog 29. september budgettet for 2015-2018. Som opfølgning herpå har administrationen, jf. normal praksis, udarbejdet en implementeringsplan, der sikrer at budgetforligets initiativer og intensioner gennemføres.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At implementeringsplanen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Implementeringsplanen blev taget til efterretning med de faldne bemærkninger.

Nr.243 - Økonomisk Orientering - September 2014

Sagsnr.: 11/20112

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Økonomisk Orientering 30. september 2014

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering foreligger online og kan tilgås via tablets.
Hovedtallene fra månedens orientering fremgår nedenfor


Tabel 1. Økonomisk Orientering ultimo september 2014

Økonomi

September 2013

September 2014

Drift

72,6

71,8

Anlæg

43,2

Likviditet (12 måneders gennemsnit)

50,9

32,5

Personale

 

 

Sygefravær

4,8

4,8

Lønforbrug

74,0

74,2

Personaleomsætning

 

25,8


Forbrugsprocenten på driftsbudgettet er ved udgangen af september på 71,8 pct. hvilket er 3,2 procentpoint under det man måtte forvente med en ligelig fordeling af budgettet (der vil give en forbrugsprocent på 75 pct.)

Sammenligner man i stedet med forbrugsprocenten på samme tidspunkt sidste år, er den 0,8 procentpoint lavere i år.

Forbrugsprocenten på drift og anlæg er i overensstemmelse med forventningen om samlede overførsler fra 2014 til 2015 på minimum 60 mio. kr.

Likviditeten er ved udgangen af september 32,5 mio. kr. i overensstemmelse med det vedtagne budget. Den langsigtede målsætning er en kassebeholdning på 1.500 kr. per indbygger(60 mio. kr.). Den planlagte kassebeholdning gør det således nødvendigt med en kasseopbygning i 2015-18.

Personaleomsætningen på 25,8 pct. afspejler især, at der på nogle områder er tale om midlertidige ansættelser (f.eks. vikardækning i ferieperioder, et-årige ansættelser mv.).


I tabel 2 gives en status over kommunens bevillingsreserver, som er uændrede i forhold til Økonomisk Orientering for August.

Tabel 2. Status for kommunens bevillingsreserver 2014-18*

Bevillingsreserver

2014

2015

2016

2017

2018

Driftsreserven

0

12,5

14,5

14,5

14,5

Anlægsreserven

1,1

3,5

10,0

10,0

10,0

*Status er inklusive budgetforliget for 2015-18 


Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efteretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.244 - Udkast til delegationsplan 2014 - 2017

Sagsnr.: 14/6287

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Forslag til opdateret delegationsplan forelægges til godkendelse.


Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 22. september 2014, at sagen sendes til de relevante fagudvalg for bemærkninger i forhold til eget udvalg.


Det indstilles af fagudvalgene drøfter og anbefaler administrationens indstilling.


Sagen forelægges herefter for Økonomiudvalg og Byråd.

Sagsfremstilling og økonomi

Efter vedtagelsen af den nye styrelsesvedtægt skal delegationsplanen også opdateres som følge af den ændrede udvalgsstruktur og flytningen af områder mellem udvalgene.


Det foreliggende udkast er en ajourføring af delegationsplanen for 2010 – 2013 og den følger de tidligere principper og praksis. En del sager skal behandles i Byrådet, men hovedprincippet er, at der så vidt muligt er delegeret kompetence til Økonomiudvalget, de stående udvalg eller til administrationen. I sager, hvor der kun er ringe eller intet politisk skøn, er beslutningskompetencen delegeret til administrationen for en hurtig afvikling af sagerne af hensyn til borgerne og erhvervslivet.


I det vedhæftede udkast til en opdateret delegationsplan er forslag til ændringer markeret med rødt. En række tilføjelser/sletninger følger af ny lovgivning, ligesom der er rettet op på uhensigtsmæssige forhold og mangler.


Forordet til delegationsplanen er omskrevet. Endvidere er det af Byrådet drøftede samarbejdskodeks og retningslinjer og principper for underskrift af dokumenter indsat i indledningen til den reviderede delegationsplan.


Vedr. Økonomiudvalget:

Der er kun få ændringer under Økonomiudvalget, blandt andet er arkivloven omtalt som følge af oprettelsen af det kommunale § 7-arkiv, ligesom det er tilføjet, at Økonomiudvalget skal godkende en årlig beretning om IT-sikkerhed, jf. persondataloven. Der er indføjet en ny bestemmelse om, at det i sager om træk på eller disponering over driftsbevillingsreserven og anlægsreserven er Økonomiudvalget, der indstiller og Byrådet, der beslutter. Beboerindskudslån- og garanti hører nu under Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.


Vedr. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget:

I praksis er det i almindelighed administrationen, der giver påbud om lovliggørelse, og som efterfølgende - om nødvendigt - anmelder forholdet til politiet. I udkastet er det derfor nu foreslået under de forskellige love, at kompetencen hertil ligger hos administrationen.


Der er foreslået en bestemmelse under planloven, som formulerer et klarere grundlag for, at administrationen kan give afslag på landzonetilladelser til forhold, som er i tydelig modstrid med planloven.


Der er foretaget en ændring af planloven, så Byrådet nu kan delegere kompetencen til at vedtage planforslag og endelig vedtagelse af planer til et udvalg eller til administrationen. Det er dog fortsat således, at Byrådet ikke kan delegere vedtagelse af planstrategier, kommuneplaner og kommuneplantillæg, ligesom der ikke kan delegeres beslutninger af principiel betydning.


Et lokalplanforslag kan imidlertid af nogen opfattes som mindre betydende, men af andre som principiel. Det kan indebære, at et udvalgsmedlem vælger at benytte sin standsningsret efter styrelseslovens § 23 eller andre byrådsmedlemmer kan indbringe sagen for Byrådet efter styrelseslovens § 11. Det er også muligt for et byrådsmedlem at indbringe spørgsmålet om ”principiel betydning” for Natur- og Miljøklagenævnet, hvis sagen efter delegation alene er behandlet fx i udvalget. Det kan måske resultere i, at nævnet giver byrådsmedlemmet ret i, at sagen er principiel og derfor sender lokalplanen tilbage til afgørelse i Byrådet. Disse muligheder vil alt andet lige kunne resultere i, at lokalplanprocessen vil trække i langdrag, og føre til større usikkerhed omkring tidsplanerne i lokalplanlægningen. Administrationen anbefaler derfor, at den hidtidige praksis, hvor alle planer går til Byrådet, fastholdes. 


Under vandløbsloven er der lagt op til, at kompetencen også i større og principielle sager om regulering af vandløb og vandløbsrestaurering ligger hos udvalget og ikke i Byrådet. 


Der har været en politisk beslutning om at delegere kompetencen til at tillade mindre badebroer til administrationen. Der er derfor indsat en bestemmelse herom under Lov om kystbeskyttelse.


Der er kommet en ny lov om private fællesveje, hvor §§-erne er ændret. Lov om vintervedligeholdelse er også ændret således, at bestemmelserne heri om private fællesveje er overført til loven om private fællesveje. Dette er baggrunden for de mange rettelser vedrørende disse to love.


Vedr. Børne- og Skoleudvalget:

Udvalget har fået overført området vedrørende hjælpeforanstaltninger til børn, unge og familier med særlige behov for støtte, fra Socialudvalget.

 

I folkeskoleloven er der indført en række delegationsforbud, hvorfor kompetencen flere steder er ændret fra udvalget til Byrådet.

 

På en række områder er det præciseret, at sager om fælles områdeledelse skal afgøres i Byrådet. Der er også en del rettelser som følge af dagtilbudsloven.

 

Koordinering, styring og samordning af det boligsociale arbejde i forhold til de projektstøttede helhedsplaner, pt. Nivå Nu og Kokkedal på vej, er overgået til Social- og Seniorudvalget.

 

Vedr. Fritids- og Idrætsudvalget:

Udvalget har fået ansvaret for sundhedspolitikken og den sundhedsfremmende forebyggelse, jf. sundhedslovens § 119, stk.1.

 

Det er endvidere foreslået, at der som i Kulturudvalget, indføjes retningslinjer for tilskud, således at administrationen kan give tilskud under 5.000 kr. til enkeltarrangementer, hvorimod Fritids- og Idrætsudvalget træffer beslutning i sager om tilskud over 5.000 kr.

 

Endelig er der indføjet en generel bestemmelse om, at sager om fælles områdeledelse skal afgøres i Byrådet.

 

Vedr. Kulturudvalget:

Der er indføjet en bestemmelse om kulturelle aktiviteter på Fredtoften, ligesom er der indsat en bestemmelse om vedtagelse af statutter for Kunstfonden.

 

Det har fejlagtigt stået i den tidligere delegationsplan, at vedtægter for Venskabsbykomiteen kunne vedtages i udvalget. Det er nu ændret således, at Byrådet godkender vedtægter. Derimod ligger kompetencen til at beslutte de overordnede retningslinjer fortsat i Kulturudvalget.

 

Der er indføjet en generel bestemmelse om, at sager om fælles områdeledelse skal afgøres i Byrådet.

 

Vedr. Social- og Seniorudvalget:

Nogle lovområder, som tidligere lå i Socialudvalget, er overgået til Udbetaling Danmark (lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, social pension og boligstøtteloven delvist). Endvidere er en række områder overgået til Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget. Det drejer sig bl.a. om førtidspension, børnepasningsorlov, beboerindskud og depositum.

 

Det er præciseret, at sager om fælles områdeledelse skal afgøres i Byrådet.  

 

Som noget nyt er der indføjet bestemmelser om frivilligområdet, og om det nye Forebyggelsesråd.

 

Endelig er der slettet en række love, hvor det er overflødigt at nævne, at den daglige drift ligger i administrationen (fx repatrieringsloven og  udlændingeloven).

 

Vedr. Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget:

Udvalget har som nævnt fået overført en række områder fra Social- og Seniorudvalget.

 

Endvidere er turisme- og erhvervsområderne overgået til udvalget, og der er indføjet bestemmelser om bl.a. Væksthuset, Iværksætterhuset og VisitNordsjælland.

 

Det må i øvrigt forventes, at den del af delegationsplanen, der vedrører Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, skal revideres og forelægges til godkendelse om ca. ½ år, når de aktuelle, større reformer på beskæftigelsesområdet er implementeret, herunder f.eks. sygedagpengereformen og kontanthjælpsreformen. 

 

Vedr. de indsatte retningslinjer og principper for underskrift af dokumenter på kommunens vegne:

I retningslinjerne er underskriftskravet tydeliggjort i en række situationer, men herudover er der tilføjet fem principper, som skal lægges til grund for, om der i øvrigt skal være 1 eller 2 underskrifter (kontrasignering) på et dokument. Det er forudsat, at udmøntningen af disse principper sker i afdelingerne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelsesloven, styrelsesvedtægten, særlovgivning og almindelige kommunalretlige retsgrundsætninger.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Delegationsplanen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. at Byrådet godkender forslag til delegationsplan.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler administrationens indstilling for så vidt angår Økonomiudvalget.


I forhold til de øvrige fagudvalg besluttede Økonomiudvalget, at sagen sendes til de relevante fagudvalg for bemærkninger i forhold til eget udvalg.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 01-10-2014

Anbefaler administrationens indstilling for så vidt angår Social- og Seniorudvalget.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 02-10-2014

Anbefaler administrationens indstilling for så vidt angår Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 06-10-2014

Anbefaler administrationens indstilling for så vidt angår Børne- og Skoleudvalget.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-10-2014

Anbefaler administrationens indstilling for så vidt angår Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, idet udvalget noterede sig, at ændringen i delegationsplanen omkring landzoneansøgninger i åbenlys modstrid med planloven er en videreførsel af eksisterende praksis.


Udvalget besluttede, at administrationen 2 gange årligt skal givne orientering om sager, hvor der er givet afslag til landzonetilladelse, hvor det ansøgte var i åbenlys modstrid med planloven.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 08-10-2014

Fraværende: Lars Søndergaard (V).




Udvalget anbefaler for sit områdes vedkommende forslaget til delegationsplan til godkendelse.

Beslutning i Kulturudvalget den 09-10-2014

Udvalget anbefaler for sit områdes vedkommende forslaget til delegationsplan til godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler delegationsplanen til godkendelse efter behandling i fagudvalg.

Nr.245 - Revision af regler for foretræde for de stående udvalg

Sagsnr.: 14/31114

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til et revideret reglement for foretræde for de stående udvalg.

Sagsfremstilling og økonomi

I de nuværende regler for foretræde for de stående politiske udvalg står der følgende i pkt. 1:


”Enhver borger, forening eller virksomhed med relation til sager behandlet i udvalget kan få foretræde for de stående politiske fagudvalg.”


Reglerne for foretræde for de stående udvalg praktiseres således, at der kun er foretræde i en sag, som er optaget på dagsordenen for mødet i udvalget.


Det kan imidlertid give anledning til tvivl om forståelsen af reglerne, når der står i stk.1, at der er foretræde i sager ”behandlet” i udvalget. En ren sproglig fortolkning synes at pege i retning af, at der kun kan være foretræde i udvalget i sager, som tidligere har været behandlet i udvalget, men derimod ikke i aktuelle sager på dagsordenen. 


Administrationen anbefaler derfor, at stk.1 formuleres således:


”Enhver borger, forening eller virksomhed med relation til sager, som er optaget på dagsordenen for et møde i et stående politisk fagudvalg, kan få foretræde for udvalget.”

Retsgrundlag

Den kommunale styrelseslov.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

De reviderede regler vil efter Byrådets godkendelse fremgå af kommunens hjemmeside.

Indstilling

1.    At stk. 1 formuleres således: ” Enhver borger, forening eller virksomhed med relation til sager, som er optaget på dagsordenen for et møde i et stående politisk fagudvalg, kan få foretræde for udvalget.”

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-09-2014

Anbefaler administrationens indstilling med den bemærkning, at spærretiden op til valg fremadrettet kun gælder spørgetid i Byrådet og ikke foretrædereglerne i fagudvalgsbehandlinger.

Beslutning i Byrådet den 29-09-2014


Sagen blev sendt tilbage til Økonomiudvalget med henblik på fornyet drøftelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Økonomiudvalget anbefaler, at en hver borger, forening eller virksomhed med relation til sager som er opført på dagsordenen for et møde i de politiske fagudvalg og §17.4 udvalg kan få foretræde for udvalget. Derudover kan formanden give tilsagn om møde. Dette skal fremgå af dagsordenen til udvalgsmødet.

Nr.246 - Ændret vederlæggelse til medlemmer i det fælles huslejenævn og det fælles beboerklagenævn

Sagsnr.: 14/25593

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

På baggrund af Økonomiudvalgets anmodning til administrationen om at undersøge muligheden for en ændret vederlæggelse, skal Byrådet tage stilling til, om udlejer- og lejerrepræsentanterne i det Fælles Beboerklagenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner og i det Fælles Huslejenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner skal have en ændret vederlæggelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har sammen med Hørsholm Kommune siden 2002 haft et fælles beboerklagenævn og et fælles huslejenævn.

 

Udlejer- og lejerrepræsentanterne i begge nævn blev frem til 2012 aflønnet med mødediæter. Da mængden af sager imidlertid var stigende, sagerne ofte meget omfattende og honorering med mødediæter ikke stod mål med den forberedelse, der kræves af nævnsmedlemmerne, kontaktede sekretariaterne flere nordsjællandske kommuner for at undersøge, hvordan de aflønnede medlemmerne. Allerød Kommune udbetalte dengang et fast beløb pr. møde på 1.100 kr., Helsingør aflønnede med et beløb på 100 kr./sag og Furesø Kommune betalte en diæt pr. møde.

 

På den baggrund og efter ønske fra nogle af nævnsmedlemmerne om en aflønning, som var afhængig af antallet af sager, besluttede både Fredensborg Byråd og Hørsholm Kommunalbestyrelse i 2012 at ændre aflønningen til 100 kr. pr. sag i begge nævn, dog minimum 1 diæt pr. møde.

 

Både vederlag og diæter er skattepligtige.

 

Det bemærkes, at vederlagsudgiften deles mellem de to kommuner i forhold til det antal sager, der har været fra henholdsvis den ene og den anden kommune. I beboerklagenævnet er langt de fleste sager fra Fredensborg Kommune. I huslejenævnet er der en lille overvægt af sager fra Hørsholm Kommune.

 

I foråret 2014 har Fredensborg Byråd og Hørsholm Kommunalbestyrelse besluttet at forlænge funktionsperioden for begge nævn med yderligere 4 år frem til 2018, og det blev samtidig besluttet at fortsætte med en vederlæggelse til lejer- og udlejerrepræsentanterne i de to nævn på 100 kr. pr. sag, dog minimum en mødediæt pr. møde.

 

Der blev imidlertid på Økonomiudvalgets møde den 19. maj 2014 ved behandlingen af sagen om forlængelse af det fælles beboerklagenævn udtrykt ønske om at få forelagt en sag om en eventuel ændret aflønning af udlejer- og lejerrepræsentanten.

 

Da aflønningen hidtil har været den samme i begge nævn, er det mest hensigtsmæssigt, at nærværende sag omhandler aflønningen i begge nævn.

 

Antallet af klagesager i de to nævn er meget svingende, og det er ikke muligt at forudse, hvor mange klager, der kommer hvert år. Set over den seneste 3-årige periode (2011-2013) har der været gennemsnitligt 60 afgjorte sager pr. år i beboerklagenævnet og 78 afgjorte sager pr. år i huslejenævnet. Der har dog tidligere været år, hvor antallet var omkring det halve.

 

I 2014 er der allerede pr. 1. august 2014 79 afsluttede/verserende sager i huslejenævnet. Det tilsvarende tal er i beboerklagenævnet pr. 1. august på 38 sager. 

 

Der afholdes typisk 9 møder pr. år i hvert af nævnene.

 

Aflønningen i en række nordsjællandske kommuner er som følger:

 

Kommune

Vederlag til nævnsmedlemmer

Fredensborg/Hørsholm

100 kr./sag, dog minimum en diæt pr. møde

Helsingør

100 kr./sag

Rudersdal/Allerød

1½ diæt= 600 kr. pr. møde

Lyngby

1 diæt pr. møde (400 kr.)

Gentofte

1 diæt pr. møde (400 kr.)

Halsnæs

1 diæt pr. møde (400 kr.)

Hillerød

1.115 kr. pr. måned

Ballerup/Furesø

1.000 kr. pr. møde

 

Med et gennemsnitligt antal afgjorte sager på 60 i beboerklagenævnet, vil udlejer- og lejerrepræsentanten få et vederlag på 6.000 kr. år. Det gennemsnitlige antal afgjorte sager i huslejenævnet er på 78, hvilket giver et vederlag på 7.800 kr. pr. år.

 

Til sammenligning vil en vederlæggelse med en diæt pr. møde give et vederlag på i begge nævn på 3.600 kr./år. (9 møder). En vederlæggelse som i Ruderdal/Allerød med 1½ diæt pr. møde vil give et vederlag i begge nævn på 5.400 kr./år.

 

En vederlæggelse som i Ballerup/Furesø, vil med 9 møder om året give et samlet vederlag på 9.000 kr. En vederlæggelse som i Hillerød vil give et vederlag på 13.380 kr./år.

 

Administrationen indstillede til Økonomiudvalget, at vederlæggelsen blev fastholdt på det nuværende niveau, dog således at beløbet bliver nettopristalsreguleret.

 

Økonomiudvalget besluttede imidlertid den 25. august 2014 at foreslå Hørsholm Kommune, at udlejer- og lejerrepræsentanterne vederlægges med kr. 1.115 pr. måned som i Hillerød. Administrationen skulle herefter forelægge sagen for Økonomiudvalget igen.

 

Hørsholm Kommunes administrationen har forelagt sagen for kommunens økonomiudvalg og kommunalbestyrelse med følgende supplerende bemærkninger:

 

Forslaget indebærer en væsentlig forhøjelse af vederlæggelsen, svarende til godt en fordobling i relation til den nuværende gennemsnitlige vederlæggelse i beboerklagenævnet og knap en fordobling i forhold til det gennemsnitlige niveau i huslejenævnet. Samtidig kommer vederlæggelsen på niveau med taksten i Hillerød kommune, som er den højeste i de sammenlignelige nordsjællandske kommuner.

 

Samlet vil ændringen medføre en omkostning til de i alt 4 repræsentanter fordelt på de to nævn på 53.520 kr. mod en gennemsnitlig omkostning på 27.600 kr. med de nuværende vederlagsprincipper. De øgede udgifter til medlemmerne anslås at udgøre ca. 14.000 kr. pr. år for Fredensborg kommunes andel.

 

Hørsholm Kommunes administration har anbefalet, at forslaget fra Fredensborg Kommunes Økonomiudvalg følges. Herved gøres deltagelsen i arbejdet i nævnene mere attraktivt, og vederlæggelsen bringes i bedre overensstemmelse med arbejdsbyrden i forbindelse med forberedelse af og deltagelse i nævnsarbejdet.

 

Det anbefales efter aftale mellem de to kommuners administration, at det endvidere af hensyn til at lette administrationen af ordningen og med henvisning til sagsfordelingen i de respektive nævn, at omkostningerne til ordningen deles mellem kommunerne på følgende vis:

·       Fredensborg Kommune betaler 2/3 af omkostningerne til vederlæggelse i beboerklagenævnet, mens Hørsholm Kommune betaler 1/3

·       Hørsholm Kommune betaler 2/3 af omkostningerne til vederlæggelse i huslejenævnet, mens Fredensborg Kommune betaler 1/3.

 

Denne fordeling svarer til det nuværende princip for, hvordan udgifterne til formandsvederlaget fordeles mellem kommunerne.

 

For så vidt angår ikrafttræden anbefales det efter aftale mellem administrationerne, at ændringen af vederlaget til repræsentanterne træder i kraft fra og med måneden efter, at hhv. byråd og kommunalbestyrelse i de to kommuner har besluttet ændringen.

 

For så vidt angår lejer- og udlejerrepræsentanternes stedfortræderes vederlag, anbefaler administrationen, at det nuværende vederlag på 100 kr. pr. sag, dog minimum en mødediæt pr. møde, fastholdes, dog således at beløbet nettopristalsreguleres med virkning fra 1. januar 2014.

 

Der er ikke i forbindelse med fastlæggelsen af vederlaget i 2012 besluttet en regulering af beløbet. Det anbefales derfor, at beløbet reguleres på samme måde som gebyret for indbringelse af en sag for nævnene. Her reguleres gebyret én gang årligt pr. 1. januar efter udviklingen i nettoprisindekset i en 12-måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.

 

Hvis udgangspunktet derfor er 100 kr. i 2012-priser, vil en sådan regulering betyde, at vederlaget til stedfortræderne pr. 1. januar 2014 vil være på 102 kr. pr. sag og pr. 1. januar 2015 103 kr. pr. sag.

 

Hørsholm Kommunes Kommunalbestyrelse har på møde den 29. september 2014 tiltrådt administrationens ovennævnte anbefalinger.

 

Administrationen indstiller, at ovennævnte anbefalinger tiltrædes.

 

Administrationen indstiller endvidere til, at udgifterne til den ændrede vederlæggelse i det fælles huslejenævn og det fælles beboerklagenævn (ca. 14.000 kr. pr. år) fremlægges ved næstkommende budgetrevision 30.11.14.

Bevilling

Udgifterne til den ændrede vederlæggelse i det fælles huslejenævn og det fælles beboerklagenævn (ca. 14.000 kr. pr. år) fremlægges ved næstkommende budgetrevision 30.11.14.

Retsgrundlag

Almenlejelovens § 99 og boligreguleringslovens § 38. Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden og de øvrige medlemmer vederlag for deres virksomhed. Det står kommunalbestyrelsen frit, om man vil give et vederlag og i givet fald hvor meget man vil give.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at vederlæggelsen af udlejer- og lejerrepræsentanterne i de to nævn ændres, således at vederlæggelsen udgør 1.115 kr. pr. måned
  2. at udgiften fordeles mellem de to kommuner som foreslået af administrationen
  3. at ændringen får virkning fra måneden efter, at begge byråd har besluttet ændringen
  4. at udlejer- og lejerrepræsentanternes stedfortrædere vederlægges med 100 kr. pr. sag, dog minimum 1 mødediæt pr. møde
  5. at vederlæggelsen til stedfortræderne nettopristalsreguleres med virkning fra 1. januar 2014
  6. at udgifterne til den ændrede vederlæggelse i det fælles huslejenævn og det fælles beboerklagenævn (ca. 14.000 kr. pr. år) fremlægges ved næstkommende budgetrevision 30.11.14.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.247 - Forslag fra Venstre og Borgernes stemme om ændring i kommissoriet for Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats

Sagsnr.: 13/44376

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Borgernes Stemme og Venstres byrådsgruppe har anmodet om, at følgende sag optages på Byrådets dagsorden:

Sagsfremstilling og økonomi

Venstre og Borgernes Stemme ønsker at ændre kommissoriet for Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats, så det fremadrettet får et bredere indhold og refererer til Økonomiudvalget. Dette skal ske for at højne tempoet i sagsbehandlingen og sikre at udvalget kan arbejde både bredt og dybt med løsningsforslag, der kan skabe mere tryghed i byrummet og sikre en gunstig udvikling i de udsatte boligområder i kommunen.


Forslag til nyt kommissorium for Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats


Formål:
Fredensborg Byråd ønsker med § 17, stk.4-udvalget for Byrum og Boligsocial indsats at arbejde målrettet på, at der skabes mere tryghed i byrummet og der sikres en gunstig udvikling i de udsatte boligområder i kommunen.


Opgaver:

Udvalget har en forberedende, initierende og rådgivende funktion.

Udvalget skal være initiativtagende og igangsættende i kommunens tværgående arbejde for, at der skabes mere tryghed i byrummet og der sikres en gunstig udvikling i udsatte boligområder og naboområder til disse i kommunen.

Udvalget kan disponere frit inden for de rammer, i hvilke kommunen har hjemmel til at foretage initiativer.  Udvalget udarbejder forslag og indstiller til Økonomiudvalget, der kan sende forespørgsler og forslag til kommentering i andre stående udvalg som en del af arbejdet. 

Udvalget skal i samarbejde med boligselskaberne arbejde for at vende udviklingen i særligt udsatte boligområder gennem indsatser som brug af særlige udlejningsaftaler med henblik på at ændre beboersammensætningen, boligsociale helhedsplaner, forebyggende indsatser og andre projekter.

Udvalget skal i den forbindelse inddrages i forberedelsen af og opfølgningen på administrationens årlige styringsdialogmøder med boligselskaberne.

 

Udvalget skal sikre en helhedsorienteret boligsocial indsats ved at koordinere de boligsociale indsatser, som er spredt ud over flere stående udvalg.

 

Udvalget skal i samarbejde med politiet arbejde for tryghedsfremmende foranstaltningerne i de udsatte boligområder.

 

Udvalget kan i det omfang fysiske helhedsplaner har et boligsocialt sigte anmodes om en vejledende udtalelse om planerne.

 

Reference
Udvalget har reference til og indstillingsret til Økonomiudvalget.

Udvalget sekretariatsbetjenes af Center for Politik og Strategi.

 

Medlemmer:
Udvalget består af 10 medlemmer:

·                     5 byrådsmedlemmer, herunder formanden for Social- og Seniorudvalget som er født medlem

·                     2 repræsentanter for boligselskaberne (1 fra Boligforeningen VIBO og 1 fra Boligforeningen 3B)

·                     1 repræsentant for politiet

·                     1 repræsentant for foreningslivet

·                     1 repræsentant for erhvervslivet

 

Byrådet udpeger udvalgets formand og næstformand.

 

Økonomi:
Der udbetales et honorar på 20.000 kr. til formanden for udvalget. Udgifter forbundet med møderne afholdes af Center for Politik og Strategi.

 

Udvalgets virke:
Udvalget skal vedtage en forretningsorden, hvor det bl.a. skal fremgå

·                     at udvalget afholder møder 4 gange om året

·                     at dagsorden sendes senest 4 hverdage før et møde.

·                     at formanden forbereder, indkalder og leder udvalgets møder og drager omsorg for, at dets beslutninger indføres i beslutningsprotokollen

·                     at der træffes beslutning ved simpel stemmeflerhed og ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende

·                     at ekstraordinære møder indkaldes med mindst 5 dages varsel på formandens initiativ, eller hvis et flertal af udvalgets medlemmer ønsker det

 

Når et medlem er forhindret i at deltage i et møde, meddeles dette Center for Politik og Strategi.

 

Funktionsperiode 

Udvalget ophører, når Byrådet træffer beslutning herom.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommunernes Styrelseslov § 11.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. Til Drøftelse.

Beslutning i Byrådet den 29-09-2014


Sagen udsættes, idet der er enighed om at borgmesteren indkalder konstitueringspartierne til en drøftelse forud for det kommende Økonomiudvalgsmøde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Der er enighed om, at Kommissoriet for §17 stk. 4-udvalget ”Byrum og Boligsocialindsats” er dækkende for de opgaver som er formålet med dette rådgivende udvalg. Der er også enighed om, at udvalgets rådgivende funktion i visse situationer kan befinde sig i en gråzone mellem de stående udvalg. Udvalget refererer til Social- og Seniorudvalget og kan derfor i sin funktion som rådgivende udvalg overfor Social- og Seniorudvalget anbefale initiativer der går på tværs af de stående udvalg.


I sin funktion som rådgivende udvalg ligger det indenfor udvalgets kompetence at invitere særlige sagkyndige, borgere eller interessenter til sager på udvalgets dagsorden.


Ordningen evalueres efter et år.

Nr.248 - Etablering af nyt fælles beredskab

Sagsnr.: 14/17669

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Byrådene i Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg kommuner besluttede i april 2014 at udarbejde en analyse for at afdække mulighederne for etablering af et fælles redningsberedskab mellem de fem kommuner.

Regeringen og KL har efterfølgende aftalt, at antallet af beredskaber skal reduceres fra 86 til 20 enheder på landplan. De fem byråd skal på den baggrund træffe beslutning om det fremtidige beredskab for de fem kommuner.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I økonomiaftalen mellem Regeringen og KL fremgår det, at kommunerne skal gå fra de nuværende 86 enheder til 20 enheder pr. 1. januar 2016.

I det Nordsjællandske område har Rudersdal og Hørsholm kommuner (2004) samt Fredensborg og Helsingør kommuner (2004) etableret to fælles brandvæsener efter § 60 i Styrelsesloven.

Der er allerede indgået et samarbejde mellem de to selskaber, idet Rudersdal Hørsholm Brandvæsen varetager udrykningsforpligtigelsen for Nordsjællands Brandvæsen i den sydlige del af Fredensborg Kommune. Yderligere samarbejdes der om et fælles dykkerberedskab. Allerød Kommune har desuden på et indledende stadie i 2013 afsøgt muligheden for et samarbejde med Rudersdal Hørsholm Brandvæsen om håndteringen af beredskabsopgaven.

 

På baggrund af det igangværende strukturarbejde, det allerede etablerede samarbejde beredskaberne imellem samt de gode erfaringer i kommunesamarbejdet besluttede byrådene i april at igangsætte afdækningen af muligheden for etablering af et fælles beredskab.


Styregruppen, bestående af de fem kommunaldirektører med betydelig inddragelse af de tre beredskabschefer, har forestået analysearbejdet for de fem kommuner, som har været tilrettelagt således, at der nu foreligger et egentligt beslutningsgrundlag til politisk behandling i de respektive Byråd/Kommunalbestyrelser med henblik på, at en ny fælles beredskabskommission vil kunne udpeges med virkning fra den 1. januar 2015 og dermed kunne forestå den egentlige implementeringsproces af det nye fælles beredskab.

 

Hovedkonklusioner og anbefalinger

Der er udarbejdet tre dokumenter, der danner baggrund for beslutningen om etablering af et nyt fælles brandvæsen:

  1. Oplæg fra styregruppen til beslutning vedrørende etablering af samarbejde mellem Allerød Brandvæsen, Rudersdal Hørsholm Brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen
  2. Økonomisk analyse af beredskaberne i Allerød, Rudersdal, Hørsholm, Helsingør og Fredensborg
  3. Forslag til samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen

 

Konklusionerne og anbefalingerne fra de tre dokumenter sammenfattes i nedenstående afsnit, som de tre beredskabskommissioner, fem økonomiudvalg og byråd skal tage stilling til.

 

Et fælles brandvæsen

På baggrund af de identificerede samarbejdsmuligheder og effektiviseringspotentialer, jf. bilag 1, foreslås det, at de tre beredskaber/brandvæsener slås sammen til et fælles brandvæsen under benævnelsen ”Nordsjællands Brandvæsen”. Det fælles brandvæsen anbefales organiseret som et § 60 fællesskab efter Styrelsesloven ledet af en fælles beredskabskommission med virkning fra 1. januar 2015.

 

Effektiviseringsgevinster

Ved etablering af et fælles beredskabssamarbejde opfyldes effektiviseringspotentialerne i økonomiaftalen. Forventningerne om effektiviseringsgevinster skal findes på områderne inden for det operative, forebyggende og administrative niveau på baggrund af en bedre ressourceudnyttelse på tværs af kommunegrænser. Ved at samle ressourcerne fra kommunerne er der en forventning om at forbedre udnyttelsen af de eksisterende ressourcer, styrke det faglige miljø og sikre en mere ensartet sagsbehandling for borgere og brugere.

Eksempler på effektiviseringspotentialer inden for disse områder, hvor ressourcerne forventes udnyttet bedre, er en fælles administration for at styrke en ensartet og professionel styring af området, fælles alarm- og vagtcentral for alarmering af brandvæsen for at styrke service på det operative niveau, øget professionalisering og mere ensartet byggesagsbehandling inden for eksempelvis brandsyn for at styrke det forebyggende arbejde.

 

Dertil forventes der tilsvarende synergieffekter mellem de enkelte serviceområder samt en øget mulighed for ”krydssalg” på tværs af kommunerne under forudsætning af, at alle serviceopgaver indgår i det nye brandvæsen.

Eksempler på synergi og øget tværgående ressourceudnyttelse kunne således være fælles værkstedsfunktion til vedligeholdelse af kommunernes egne køretøjer, såsom hjemmeplejens biler, samordning af telefonomstilling, bedre koordinering og prioritering af befordringsydelser i kommunerne mv.

 

De samlede forventede effektiviseringsgevinster er, som forudsat i økonominotatet i bilag 2, ca. 6,34 mio. kr. årligt. Gevinsten hentes ved at reducere i personaleomkostningerne (ca. 3 mio. kr.), sammenlægning af vagtcentral samt ensretning og stordriftsfordele på det operative område og sidst harmonisering af husleje og bygningsmasse (ca. 0,54 mio. kr.)

 

Den fulde budgeteffekt indarbejdes fra 1. juni 2015, dog med en forståelse for at 2015 er et implementerings år, så det fulde provenu først forventes indhentet i 2016. Samtidig forudsætter det, at der findes finansiering inden for beredskabernes eksisterende budget til initialomkostningerne, herunder fælles IT, harmoniseringsudgifter til personalesammenlægning, logo, arbejdstøj samt flytteomkostninger.

 

Administrationen for de tre brandvæsner er i dag lokaliseret på de tre kommuner. Det anbefales, at administrationerne samlokaliseres for at opnå det fulde udbytte af et fælles beredskab. Ud fra et samlet hensyn til økonomi, placering, fleksibilitet og organisatoriske forhold anbefales det at brandvæsnet samlokaliseres på Egevangen 4, 2980 Kokkedal efter forhandling med udlejer. Ved samlokalisering opretholdes det nuværende serviceniveau og responstider.

 

I bilag 1 og 2 uddybes de eksisterende samarbejdsaftaler, de operative og forebyggende informationer omkring de tre brandstationer, deres serviceydelser, økonomiske oversigt over driftsomkostninger samt forslag til etableringen af et fælles beredskab, herunder mulige effektiviseringer, etableringsomkostninger og projektorganisationens fremtidige rolle.

 

Samordningsaftale

I bilag 3 foreligger udkast til godkendelse om samordningsaftale for det nye fælles brandvæsen med forslag til vedtægter i henhold til gældende lov. Samordningsaftalen skal godkendes i Tilsynet.


 

Beslutningsoversigt – politisk behandling af forslag om etablering af et fælles redningsberedskab mellem Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørholm og Rudersdal Kommuner

 

 

Økonomiudvalget, Allerød 30.9.2014

Forvaltningens forslag indstilles godkendt.

 

Beredskabskommisionen for Rudersdal- Hørsholm 29.9.2014

Beredskabskommissionen indstiller styregruppens anbefalinger godkendt.

 

Beredskabskommisionen for Allerød, 26.9.2014

Beredskabskommissionen indstiller administrationens forslag godkendt i Økonomiudvalg og Byråd

 

Beredskabskommisionen for Fredensborg og Helsingør Kommuner

25.9.2014

 

Beredskabskommissionen kan med nedenstående tilføjelser godkende indstillingen:

7. For at sikre en bred repræsentation af medarbejdere i beredskabskommissionen med både fast personale, deltidsbrandmænd og frivillige besluttede beredskabskommissionen som supplement til de ovenfor seks anførte punkter, at hver af de nævnte personalegrupper får en observatørpost uden stemmeret, men med taleret i den nye beredskabskommission.

8. Beredskabskommissionen besluttede også, for fortsat at sikre et ulige antal medlemmer af beredskabskommissionen, at den kommune med flest indbyggere får en ekstra plads i beredskabskommissionen. 

9 .Det besluttedes endvidere, at det midlertidige Hoved-Med for de tre eksisterende brandvæsener foranstalter en skriftlig høring af bilag 1.

 

Beredskabskommissionen noterede sig herudover, at fordelingsnøglen i budgetskemaet på side 21 i bilag 2 stort set svarer til en fordelingsnøgle, hvor kommunernes areal og indbyggertal hver vægter 50 %.

 

Beredskabskommissionen opfordrede endvidere til den nye beredskabskommission at overveje forholdet mellem leasing og anlægsbevilling vedrørende køretøjer.

Der var stor ros fra beredskabskommissionen til det foreløbige arbejde og de udleverede materialer.

 

Beredskabskommissionen besluttede som ovenfor anført, at følge indstillingen med de tilføjede punkter.

Retsgrundlag

Beredskabsloven og kommunestyrelsesloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Administrationen anbefaler styregruppens indstilling:


  1. At et fælles brandvæsen mellem Allerød Brandvæsen, Hørsholm/Rudersdal brandvæsen og Nordsjællands Brandvæsen på baggrund af de angivne effektiviseringspotentialer etableres med virkning fra 1. januar 2015.
  2. At det fælles brandvæsen organiseres som et §60-fællesskab under benævnelsen ”Nordsjællands Brandvæsen”.
  3. At der udpeges en ny fælles beredskabskommission til at forestå den egentlige implementeringsproces for det nye fælles brandvæsen. Den ny fælles beredskabskommission udpeges med virkning fra den 1. januar 2015 bestående af borgmestrene, to medlemmer valgt af kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner, en repræsentant fra politiet samt en medarbejderrepræsentant. I alt 17 medlemmer samt en observatør for det frivillige beredskab. Udpegelsen af den ny fælles beredskabskommission behandles i november 2014.
  4. At stillingen som beredskabschef for det nye fælles brandvæsen opslås med besættelse fra den 1. januar 2015 eller snarest derefter.
    Ansættelsesudvalget bestående af de fem borgmestre, fem kommunaldirektører og medarbejderrepræsentanter indstiller forslag om Beredskabschef til godkendelse i den nye beredskabskommission.
  5. At den etablerede projektorganisation fastholdes således, at denne refererer til den nye beredskabschef, når denne er ansat. Det vil således være den nye ledelse og kommission, der sammen forestår den egentlige implementeringsproces.
  6. At vedtægterne for det fælles brandvæsen godkendes, jf. bilag 3 ”Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen” og forelægges Det kommunale tilsyn til godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Økonomiudvalget anbefaler styregruppens indstilling.


Økonomiudvalget anbefaler derudover, at den nye Beredskabskommission på sit første møde i januar 2015 træffer beslutning om at rette henvendelse til KL mhp., at der i forhandlingerne om de fremadrettede vedtægter for de nye beredskaber pr. 1. januar 2016 sikres en bred repræsentation af medarbejdere i Beredskabskommissionen med både fast personale, deltidsbrandmænd og frivillige - uden stemmeret, men med taleret.


For overgangsåret 2015 anbefaler Økonomiudvalget, at den nye Beredskabskommission på sit første møde i januar 2015 drøfter muligheden for en lokal realisering af denne ordning indenfor de eksisterende rammer.     

Nr.249 - Afmelding af lånegaranti til NKK

Sagsnr.: 14/35006

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til om en tidligere udstedt lånegaranti til NKK-hallen Bestyrelse skal afmeldes

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede 16. december 2013 at stille en lånegaranti til NNK-hallens bestyrelse. Garantien lød på 6,3 mio.kr. og blev givet til finansiering af et nyt idrætsinitiativ i Nivå – foreningsfitness. Se sag nr. 12/22 961; ”NKK-Hallen søger om lånegaranti til udbygning af NKK-Hallen”.


Projektet har været længe undervejs med oprindelig forelæggelse i Fritids- og Erhvervsudvalget 16. august 2010. Det langstrakte forløb har blandt andet været en konsekvens af, at der har skullet indhentes tilladelse fra Statsforvaltningen, til at Fredensborg Kommune kunne yde denne form for støtte.


Bestyrelsen for NKK-hallen har 1. oktober 2014 besluttet at opgive projektet, og henvendt sig til kommunen og oplyst, at der ikke er brug for garantien.


Bestyrelsen for NKK-hallen oplyser til kommunen at projektet er opgivet af tre årsager. For det første en ændret ressourcetildelings model på fritids- og idrætsområdet. For det andet er der i dag flere kommercielle tilbud om fitness og til væsentlig reduceret pris set i forhold til situationen for 3 - 5 år siden. For det tredje har den meget lange sagsbehandlingstid gjort projektet uaktuelt.


Økonomiudvalg og Byråd skal derfor tage stilling til om den udstedte garanti til NKK-hallens bestyrelse formelt skal afmeldes.


Det bemærkes at garantien blev givet til et konkret projekt under forudsætningerne nævnt ovenfor, og den kan således ikke bevillingsmæssigt overføres til andre områder.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lånebekendtgørelsen og Lov om kommuners styrelse.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

-

Kompetence

Byråd.

Elektroniske bilag

-

Indstilling

  1. At den tildelte garanti til NKK-hallen afmeldes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.250 - Langebjergparken søger om godkendelse af revideret skema B.

Sagsnr.: 12/48517

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Stillingtagen til revideret udgave af skema B med forøgelse af kommunens garantistillelse på ca. 1 mio. kr.

Sagsfremstilling og økonomi

Humlebæk Boligselskab, afd. 0426 Langebjergparken har med brev af 23. september 2014 fremsendt anmodning om godkendelse af revideret skema B vedrørende helhedsplanen for afdelingen.


Byrådet har på sit møde den 24. juni 2014 godkendt det oprindelige skema B. Protokoludskriften fra mødet vedlægges som bilag.


I sin henvendelse beklager boligselskabet sin fejl og skriver i øvrigt følgende:


”I forbindelse med sagsbehandlingen har Landsbyggefonden gjort opmærksom på, at de støttede arbejder er indberettet med 2.923.234 kr. for lidt i det digitale indberetningssystem BOSSINF og samtidig, at de ustøttede arbejder er tilsvarende for højt indberettet. Den forkerte indberetning ligger ligeledes til grund for den behandling og godkendelse, der er foretaget i Fredensborg Kommune,


En forhøjelse af det støttede beløb medfører en forhøjelse af den garanti, som Fredensborg Kommune yder til støtte for gennemførelsen af byggearbejderne”, men koster i øvrigt ikke kommunen noget.


Boligselskabet anmoder derfor Byrådet om, at der foretages en fornyet behandling af sagen ud fra disse justeringer:


 

Gl. skema B

 Nyt skema B

     Forskel

Samlet anskaffelsessum

55.129.368

55.129.568

0

Støttede arbejder

42.799.296

45.722.530

+ 2.923.234

Ustøttede arbejder

12.330.073

9.406.839

- 2.923.234


Boligselskabet oplyser, at den kommunale garantistillelse er opgjort til 69,07 % på det støttede lån på 45,723 mio. kr., svarende til 31,581 mio. kr. Med Landsbyggefondens regaranti på 50 % kan den reelle værdi af kommunens garanti opgøres til 15,790 mio. kr.


De øvrige forhold i det nye skema B er uændrede i forhold til det oprindelige skema B. De ustøttede arbejder vil således fortsat blive finansieret også ved anvendelse af fællespuljetilskud og egen trækningsret således:


Finansiering af ustøttede arbejder:

Mio. kr.

Realkreditlån reduceres fra 7,310 mio. kr. til

4,39

Fællespuljetilskud som hidtil

3,76

Egen trækningsret som hidtil

1,26

Ustøttede arbejder i alt reduceres fra 12,33 mio. kr. til

9,41


Landsbyggefonden har tilkendegivet positivt støttetilsagn betinget af kommunens godkendelse af det nye skema B.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1)    At det godkendes, at helhedsplanens samlede udgifter fortsat er på 55,129 mio. kr., men at finansieringen ændres således, at der optages realkreditlån på 45,723 mio. kr. (i stedet for 42,799 mio. kr.) til dækning af støttede arbejder, og at der optages realkreditlån på 4,390 mio. kr. (i stedet for 7,310 mio. kr.) til delvis dækning af ustøttede arbejder. Øvrige ustøttede arbejder finansieres fortsat af fællespuljetilskud på 3,76 mio. kr. og ved egen trækningsret på 1,26 mio. kr.

 

2)    At kommunen giver tilsagn om at deltage i finansieringen ved at stille garanti for en del af det støttede realkreditlån, svarende til 31,581 mio. kr. (i stedet for 29,561 mio. kr.), mod at Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af forpligtelsen, hvorved kommunens reelle garantiforpligtelse kommer til at udgøre 15,790 mio. kr. (i stedet for 14,78 mio. kr.).

 

3)    At de øvrige elementer i skema B godkendelsen på Byrådets møde den 24. juni 2014 stadfæstes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler administrationens indstillinger

Nr.251 - Fredensborg Boligselskab - ansøgning om fritagelse for dispositionsfondsdækning af tab ved fraflytninger.

Sagsnr.: 14/34938

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Stillingtagen til Fredensborg Boligselskabs ansøgning om fritagelse for at afholde tab på fraflyttede lejere af selskabets dispositionsfond.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Boligselskabs afdelinger Niverød III, Niverød IV og Niverødgård har i regnskabsåret 2013/2014 et samlet tab på fraflyttede lejere på 1.344.701 kr. Efter de nye regler, der trådte i kraft pr. 1. april 2013 skal 1.105.032 kr. dækkes af selskabets dispositionsfond. Tidligere skulle tabene afholdes af afdelingerne hver i sær.


Selskabets samlede saldo på dispositionsfonden pr. 30/6 2014 udgør 300.315 kr. efter at tabet på fraflyttede lejere er dækket. Arbejdskapitalen har en saldo på 499.267 kr. 


Afdelingerne har pr. 30/6 2014 et samlet beløb på 1.178.204 kr. til inkasso.

Såfremt en stor del af dette må afskrives er dispositionsfonden ikke tilstrækkelig til at dække tabet.


Derfor anmoder selskabet om dispensation for dækning af tab på fraflyttede lejere af dispositionsfonden, således at tabene i stedet dækkes af afdelingerne selv. Dispensationen ønskes med virkning fra 1. juli 2014 (indeværende regnskabsår).


Afdelingerne har fra tiden før den ny regel trådte i kraft henlagt hver i sær til dækning af tab på fraflyttede lejere. I tabellen neden for vises saldoen på de enkelte afdelingers konto, samt det udestående de samme afdelinger har til inkasso:


Regnskab 2013/2014

Afd. egen henlagte saldo 30/6 2014 (kr.)

Afd. egen saldo til inkasso 30/6 2014 (kr.)

Niverød III

786.664

496.858

Niverød IV

868.758

591.886

Niverødgården

48.167

89.460


Som det ses, har de respektive afdelinger (bortset fra en mindre negativ saldo for Niverødgården) tilstrækkelige midler indestående til at dække de beløb, der aktuelt er til inkasso.


På grund af de nye regler henlægges der i indeværende regnskabsår i de respektive afdelinger ikke yderligere til dækning af tab ved fraflyttede lejere.


Til gengæld har afdelingernes bidrag til dispositionsfonden været forøget til i alt 335.104 kr. Normalt vil dispositionsfonden desuden blive tilført midler svarende til ydelserne på lån, der er indfriet (såkaldt udamortiserede lån). Da selskabet har fået fritagelse herfor, er sådanne indbetalinger ikke foretaget for selskabets vedkommende. Fritagelsen er givet for at holde huslejen i afdelingerne på et niveau, lejerne kan betale.


At den nuværende saldo på dispositionsfonden ikke er større skyldes ikke mindst, at selskabet siden Niverødgårdafdelingen gik i drift i 2009 har bidraget med mere end 1,1 mio. kr. fra dispositionsfonden til denne afdeling. Omkring halvdelen af beløbet er gået til dækning af tab ved lejeledighed.


Organisationen har i sagens anledning vedtaget en kortsigtet og en langsigtet plan for udvikling af afdeling Niverødgården til en sund og veldrevet afdeling. Planen, der indebærer et køb af kommunens ejendom Niverødgården 2, har tidligere været forelagt Byrådet, der besluttede at indlede forhandlinger med boligselskabet herom. Sådanne forhandlinger pågår pt.


Til illustration af udviklingen i afdelingernes tab på fraflyttede lejere kan følgende tabel vises:



Afdeling

2011/2012

Kr.

2012/2013

Kr.

2013/2014

Kr.

Niverød III

130.222

369.294

560.488

Niverød IV

222.136

776.920

763.443

Niverødgården

0

0

20.770


Selskabet er i færd med at udarbejde en handleplan for analyse og tiltag, der skal føre til øget og stabil likviditet i Fredensborg Boligselskab. Overskrifterne for denne plan er:


-      Ansøgning om fritagelse for dispositionsfondsdækning af tab ved fraflytning i selskabets afdelinger

-      Analyse af øvrige muligheder for styrkelse af dispositionsfonden

-      Analyse af de seneste års stigning i afdelingernes tab på fraflyttere

-      Oplæg til øget indskud i Niverød III, Niverød IV


Som et foreløbigt bud på årsagerne til de stigende tab, oplyser selskabet, at der i de seneste 2 år har været en markant stigning i antallet af sager, hvor fraflyttede lejere ikke har kunnet betale flytteudgiften. Endvidere er det gennemsnitlige tab ved fraflytning steget med 40 %.


Administrationen anbefaler, at selskabet får den ansøgte dispensation for en 5-årig periode. Administrationen anbefaler desuden, at dispensationen betinges af, at der ved siden af afdelingernes lovpligtige henlæggelser til dispositionsfonden desuden skal henlægges tilstrækkelige midler til genopbygning de enkelte afdelingers konti til dækning af tab ved fraflyttede lejere. Endvidere betinges dispensationen af, at kommunen hurtigst muligt, når den er færdig, tilsendes boligselskabets handleplan, jf. ovenfor.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om drift af almene boliger kap. 10.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1)    At der meddeles Fredensborg Boligselskab dispensation i regnskabsåret 2014/2015 og de følgende 4 regnskabsår for at dække tab på fraflyttede lejere af selskabets dispositionsfond. Tabene dækkes i stedet af de respektive afdelinger.


2)    At dispensationen betinges af, at der i de respektive afdelinger igen henlægges til tab på fraflyttede lejere, således at de konti, der nu vil blive anvendt, i videst muligt omfang genopbygges


3)    At selskabets handleplan tilsendes kommunen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.252 - Boligpolitiske indsatser i Nivå

Sagsnr.: 14/25010

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til første udkast til kommissorium for politiske indsatser i Nivå.

Sagsfremstilling og økonomi

Kommissoriet vedrører den boligpolitiske indsats i Nivå.

Økonomiudvalget godkendte den 18. november 2013 kommissoriet for udarbejdelsen af en rapport om de boligpolitiske indsatser i Kokkedal. I forlængelse af denne godkendelse besluttede Økonomiudvalget, at administrationen iværksatte en tilsvarende rapport for Nivå, når rapporten for Kokkedal var afsluttet.

 

I 2009 gik Fredensborg Boligselskab, VIBO og Fredensborg Kommune sammen om en boligsocial indsats i Nivå. De boligsociale udfordringer viste sig dengang ved uro i boligområdet og manglende ansvarsfølelse overfor boligområdet og hinanden.

 

Den aktuelle situation i Nivå er, at der fortsat er boligsociale udfordringer der skal tages hånd om. Dette understreges bl.a. ved, at Nivåhøj opfylder kriterierne for at være omfattet af listen over særligt udsatte boligområder.

 

 

Samarbejde om boligsocial indsats i Nivå

Af konkrete eksempler på indsatser og dertil samarbejde mellem boligorganisationerne og Fredensborg Kommune kan nævnes den boligsociale helhedsplan Nivå Nu og indsatser fx affødt gennem de årlige styringsdialogmøder mellem Fredensborg Kommune.

 

Derudover er der for Nivåhøj afdelingerne 101, 102 og 103 udarbejdet en Partnerskabsaftale mellem Fredensborg Kommune, boligforeningen VIBO og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Partnerskabsaftalen indeholder konkrete indsatser og handlepunkter, der skal bidrage til at skabe et attraktivt, trygt og socialt sammenhængende Nivåhøj i en stadig positiv udvikling. Partnerskabsaftalen er baseret på allerede eksisterende aktiviteter (fra helhedsplanen) og forventes underskrevet den 18.september 2014. 

 

Et tæt samarbejde mellem flere relevante aktører (f.eks. politi, boligorganisationer, flere forskellige forvaltninger, skoler og institutioner mv.) skal bidrage til udarbejdelsen af en langsigtet boligpolitisk strategi, der sætter retning for udvikling af boligområderne i Nivå. Den boligpolitiske strategi er baseret på de handlemuligheder, der følger af indeværende kommissorium.

 

Andel af almene boliger

I Fredensborg Kommune udgør de almene boligområder 28 pct. På landsplan udgør de almene boligområder i gennemsnit ca. 20 pct. og i Region Hovedstaden 24,0 pct. Fredensborg Kommune har den næsthøjeste andel af almene boliger i Nordsjælland.

 

Der er i alt 1.368 almene boliger i Nivå administreret af henholdsvis VIBO (752 boliger) og Fredensborg Boligselskab/KAB (616 boliger).

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At første udkast til kommissorium for boligpolitiske indsatser i Nivå, anbefales overfor Økonomiudvalget.

Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 17-09-2014

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 01-10-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Økonomiudvalget godkendte Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats samt Social– og Seniorudvalgets indstillinger.

Nr.253 - Fornyelse af udlejningsaftale for Egedalsvænge 2015-2017

Sagsnr.: 14/23648

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til udlejningsaftale mellem 3B og Fredensborg Kommune for perioden 2015 – 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligforeningen 3B har fremsendt et udkast til fornyelse af den eksisterende udlejningsaftale for Egedalsvænge mellem 3B og Fredensborg Kommune.

Det foreslås, at aftalen forlænges med 2 år og, at udlejningsaftalen vurderes på ny senest den 31. december 2016. Aftalen kan i aftaleperioden opsiges af begge parter med seks måneders varsel til den første i en måned. Aftalen er vedlagt som bilag.

 

Antal lejemål og anvisningsret i Egedalsvænge

Boligforeningen 3B administrerer i alt 625 boliger i Egedalsvænge.

 

Fredensborg Kommune har anvisningsret til i alt 556 familieboliger ud af de 625 boliger i Egedalsvænge. Det betyder, at Fredensborg Kommune ved 556 familieboliger henviser nye lejere fra den eksterne venteliste efter de eksisterende anvisningskriterier. Lejere, som allerede bor i Egedalsvænge kan have ønske om en intern rokering. Dette muliggøres ved at Boligforeningen 3B kan udleje hver anden ledig familiebolig til en beboer/lejer på den interne venteliste (punkt 2 i udlejningsaftalen). Boliganvisningen oplyser hertil, at Boligforeningen 3B højst anvender den interne liste til anvisning af boliger et par gange om året.

 

Anvisningsrettens hensigt

Fredensborg Kommune har siden 2003 haft anvisningsretten på alle ledige familieboliger i Egedalsvænge. Hensigten med denne anvisningsret er at give Fredensborg Kommune mulighed for i nogen grad at kunne styre tilflytningen til området og dermed arbejde mod en mere varieret beboersammensætning.

 

Ifølge Boliganvisningen er det svært at udleje boligerne i Egedalsvænge. Forventningen er dog, at den igangværende renovering vil gøre det mere attraktivt at bo i Egedalsvænge og dermed øge efterspørgslen på lejligheder i området. Renoveringen forventes afsluttet i foråret 2015.

 

Den faldende efterspørgsel efter boliger i Egedalsvænge betyder, at Fredensborg Kommune årligt har udgifter til tomgangshusleje på minimum 250.000 kr. i Egedalsvænge. Det er en naturlig konsekvens af, at Fredensborg Kommune minimum skal have to måneder til anvisning samt, at Fredensborg Kommune betaler tomgangshuslejen, indtil lejlighederne er genudlejet.

 

Med henvisning til rapporten ”Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal 2014” er tomgangshuslejen, i tillæg til den eksisterende anvisningsret, et redskab til at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning. Brugen af tomgangshuslejen hjælper til at opnå bedre resultater fra anvisningen, da der reelt er færre tilgængelige boliger til nye lejere, og administrationen samtidigt kan vælge at anvende tomgangshuslejen på specifikke lejligheder eller opgange, hvor der eventuelt opleves problemer.

Udgiften til tomgangshusleje i Egedalsvænge var i 2013 cirka 0,4 mio. kr. Der er fra virkning i 2014 og i overslagsårene afsat 0,5 mio. kr. til tomgangshusleje for hele Fredensborg Kommune.



Administrationen bemærker:

Byrådet vedtog den 24. juni (sag 13/37617) i princippet alle 15 anbefalinger i rapporten ”Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal 2014” herunder forslaget om øget brug af tomgangshusleje. Byrådet prioriterede i første omgang følgende anbefalinger:

  1. At der etableres en paraplyorganisation.
  2. At der arbejdes videre med omdannelse af lejemål til erhverv og særlige formål fx offentlige formål og særlige boligtyper.
  3. At boligselskabet 3B arbejder videre med muligheden for fysiske ændringer.
  4. At der arbejdes med forskønnelse af området blandt andet i forbindelse med klimatilpasningsprojektet.
  5. At der forsøges en tættere og mere forpligtende dialog med ejerne af Holmegårdscenteret om forskønnelse og udvikling af centeret.

Administrationen anbefaler i lyset af rapportens anbefalinger, at Fredensborg Kommune fornyer den eksisterende udlejningsaftale med 3B om Egedalsvænge selvom, at der er en økonomisk udgift forbundet med tomgangsudleje.

Retsgrundlag

Lov om almene boliger

Kompetence

Byrådet.

Elektroniske bilag

Bilag 1: Udlejningsaftale 2015 - 2017 mellem 3B og Fredensborg Kommune


Indstilling

  1. At udlejningsaftalen mellem 3B og Fredensborg Kommune for perioden 2015 -2017 anbefales overfor Byrådet.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 01-10-2014

Udlejningsaftalen anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.254 - Aktivitetssted med brobygning for unge udsatte voksne i Kokkedal

Sagsnr.: 14/6705

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Beslutning om etablering af et aktivitetssted med brobygning til udsatte unge mellem 18 og 29 år i Kokkedal.

 

Sagen blev behandlet på byrådsmødet den 31. marts 2014.

 

Nærværende sag behandles først i Byrum og Boligsocial indsats, Social og Seniorudvalget, Arbejdsmarked- og Erhvervsudvalg herefter i Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

 

1. Baggrund

Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget og Byrådet besluttede i marts 2014 at få udarbejdet et beslutningsoplæg om et varigt aktivitetssted med brobygning til udsatte unge i Kokkedal til politisk godkendelse.


2. Formål
Formålet med aktivitetsstedet med brobygning er, at aktivitetsstedet skal medvirke til at brugerne realiserer deres positive potentialer som aktive borgere. Det skal ske ved, at aktivitetsstedet tilbyder både sociale og arbejdsmarkedsrettede aktiviteter.


Aktivitetsstedets mål er at bidrage til:

  • At mindske kriminaliteten og uroskabende adfærd i Kokkedal
  • At målgruppen får mulighed for at få tilbudt brobygningsaktiviteter med henblik på at få uddannelse og job
  • At reducere antallet af kriminelle hændelser begået af unge fra Fredensborg Kommune
  • At reducere antallet af unge, der er involveret i eller udsatte for at blive relateret til kriminelle aktiviteter

 

Brobygningsaktiviteter omhandler etablering af kontakt mellem brugeren af aktivitetsstedet og relevante aktører. Det vil være jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, SKAT, Kriminalforsorgen, EXIT-programmet eller andre, der bidrager til målet med brobygningen.

 

3. Målgruppe og antal

Aktivitetsstedets målgruppe er 18-29 årige, som er kriminalitetstruede eller har begået deres første kriminalitet. Der vil være tale om unge, som er involveret i, har begået eller er i fare for at havne i alvorlig, personfarlig eller banderelateret kriminalitet, og som dermed kan medvirke til at skabe utryghed i og omkring Kokkedal.

Målgruppen for aktivitetsstedet er ikke én enkelt- eller særlige grupperinger i Kokkedal. Aktivitetsstedet skal opleves som alles ejendom, og skal være åbent for alle kriminalitetstruede unge fra Kokkedal. Derfor retter stedet sig imod en gruppe i et antal af mellem 30 og 50 unge, som har behov for at kunne komme til at bruge aktivitetsstedet.

 

For at få adgang til stedet, skal den unge have bopæl i kommunen, og det er et krav, at brugerne skal identificere og registrere sig.

4. Metode for arbejdet med målgruppen
Metoden for arbejdet med de unge baseres på relations- og motivationsarbejde. Med denne arbejdsmetode tilbydes målgruppen støtte i forhold til aktiviteter, der kan igangsætte positive forandringer, og som kan være alternativer til et liv med kriminalitet. Det er afgørende for arbejdet med den enkelte unge, at der skabes et tillidsforhold mellem brugere og medarbejdere.


Aktivitetsstedet skal støtte og udvikle målgruppens kompetencer gennem aktiviteter og vejledning. Der vil være fokus på uddannelse, beskæftigelse og at få styrket de unges sociale kompetencer, for den del af målgruppen der ikke er selvforsørgende. Formålet er, at de unge skal motiveres til et liv med forpligtigelser. De skal lære at tage ansvar over for sig selv og andre frem for enten at modtage offentlige ydelser, være afhængig af familie eller andre former for forsørgelse.

 

Når det vurderes at være relevant, skal de unge, der kommer i aktivitetsstedet tilbydes en afklarende profilsamtale, som afdækker følgende opmærksomhedspunkter:

 

o   Alder

o   Familie

o   Boligsituation

o   Fritidsaktiviteter og interesser

o   Ønsker, håb og drømme

o   kvalifikationer og kompetencer

o   Plan for uddannelse eller beskæftigelse

 

Efter profilsamtalen påbegyndes individuelle rådgivningsforløb, hvilket kan ske på mange forskellige måder. Målgruppen har typisk behov for forløb, som bærer præg af at være håndholdte med én bærende medarbejderrelation i sagsbehandlingen.

 

5. Åbningstid
Administrationen foreslår, at aktivitetsstedets åbningstider skal ligge i eftermiddags- og aftentimer (evt. på sigt i weekenden) 30 – 35 timer ugentligt.

 

I starten vil åbningstiderne være: mandag til fredag fra kl. 16 eller 17 til kl. 23.00.

 

I dialog med politiet vil administrationen og ledelsen i løbet af de første måneder evaluere og eventuelt justere åbningstiderne.


6. Bemanding og medarbejderkompetencer
Aktivitetsstedet vil i alle åbningstimer have minimum to ansatte medarbejdere på stedet. Medarbejderne skal have en solid pædagogisk-, psykologisk- og erhvervsfaglig uddannelse og erfaring. Færdigheder, der skal være med til at sikre de bedste betingelser for indsatsen. Bemandingen suppleres med inddragelse af fædre, frivillige, onkelprofiler og pårørende.  De frivillige der skal medvirke til at skabe trivsel og sikkerhed i aktivitetsstedet.

7. Brugerinddragelse
På et senere tidspunkt skal brugerne inddrages i indholdet af aktivitetsstedet, og denne inddragelse kan øges i takt med, at stedet udvikler sig. Der kan for eksempel inden for en medarbejderstyret ramme åbnes for involvering af brugerne, når der planlægges praktikophold, arrangementer, ture ud af huset, virksomhedsbesøg m.m.


Aktiviteter som fysisk træning, spil og madlavning kan være middel til skabe tilknytning til stedet, og ad den vej være med til at skabe ansvarlighed og fastholde en positiv udvikling omkring brobygningen til uddannelse og/eller arbejdsmarkedet. Brugerinddragelsen sker i hverdagen, og når fremtidige aktiviteter planlægges.
 

8. Fysisk placering af et aktivitetstilbud

Tilbuddets fysiske placering i Kokkedal er afgørende for tilbuddets succes.

Da der inden for lokalplanen er mulighed for at anvende Farvergården, er denne bygning udpeget som et muligt sted at placere et aktivitetssted for målgruppen i Kokkedal. Der har dog også været en interesseret køber, der har meldt sig på banen. Det må afklares, om der er seriøs interesse, og om Byrådet i givet fald vil sælge grunden. Hvis det er tilfældet, er det administrationens vurdering, at det bliver vanskeligt at pege på andre placeringen, idet disse har været afsøgt gennem de senere år.

 

Administrationen anbefaler, at det undersøges, om der i forhandlinger med Hørsholm Kommune kan laves en lejeaftale på bygningerne.

 

Administrationen anbefaler ligeledes, at der findes et navn til stedet, lige så snart der er en afklaring af den fysiske placering.


9. Sikkerhed, kommunikation og procedurer
De fælles retningslinjer, det værdimæssige grundlag og de ansattes uddannelsesmæssige baggrund er afgørende for, at aktivitetsstedet ikke bliver tilholdssted for bandeaktivitet. Der forudsættes et fortsat tæt samarbejde med politiet er, ligesom tilfældet er i andre eksisterende fælles initiativer på tværs af politi og Fredensborg Kommune.  I forbindelse med konfliktoptrapning i området er det aftalt, at politiet giver besked til aktivitetsstedet, når der er konflikter og uro i området, så der kan træffes de nødvendige forholdsregler.


Der vil altid være minimum to medarbejdere til stede i alle åbningstimer og der skal være klare aftaler for tolerancer og for, hvilke risici der accepteres i arbejdet med aktivitetsstedet. Aktivitetsstedet vil blive lukket for kortere eller længere perioder, hvis der sker alvorlige overtrædelser af straffeloven, ligesom henstillinger fra politiet vil blive taget yderst alvorligt. Samtidigt vil der løbende og med passende intervaller blive ført tilsyn med stedet fra administrativ side, og kommunens øvrige personalepolitik og rygepolitik vil blive fulgt.

 

10. Inddragelse og høring af naboer
Efter en eventuel politisk beslutning om etablering af aktivitetsstedet og eventuel afklaring af stedets fysiske placering, skal naboer til stedet inddrages og høres på trods af, at lokalplanen giver mulighed for at etablere aktivitetsstedet. I Københavns Kommune har man haft gode erfaringer med at indkalde naboer (beboere, erhvervsdrivende og øvrige interessenter) til borgermøde, hvor der redegøres for baggrunden for projektet, baggrunden for valg af den fysiske placering, regler og retningslinjer, politiets vurdering etc. og herefter gives mulighed for, at naboerne såvel mundtligt som skriftligt kan give deres meninger til kende.

 

11. Projektets længde
Aktivitetssted med Brobygning foreslås som et treårigt projekt for årene 2015-2017 med evaluering i 1. halvår af 2017 og politisk stillingtagen til forlængelse af projektet senest september 2017.

12. Den videre proces

Efter beslutningsoplægget er politisk godkendt vil den videre proces være:

 

Trin 1 Politisk behandling (september-oktober)

Fremlæggelse af beslutningsoplæg til behandling i § 17 stk. 4 udvalget, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. 

 

Trin 2 Beslutning og rammer (september-december)

Afklaring og forhandlinger om brug af lokaler.

Trin 3 Dialog (efter beslutning i trin 2)

Konkret dialog med målgruppen, interessenter og inddragelse af naboer i høringsproces.

Udarbejdelse af evalueringskoncept.

 

Trin 4 Implementering og igangsættelse (ultimo 2014 og primo 2015)

Indretning, rekruttering, indvielse.

Igen forudsættes at de politiske rammer og indhold er fastlagt i trin 2.

 

Trin 5 Statusrapporter behandles politisk (løbende)

Etablering af aktivitetsstedet med baggrund i den gennemførte dialog, første statusrapport og evaluering første gang ca. 12 måneder efter etablering.

Bevilling

 

Der er ansøgt og modtaget tilsagn om særtilskud efter § 17 i Økonomi- og Indenrigsministeriet på i alt 4 mio. kr. for 2015.

 

Der blev den 7. september indgået budgetforlig for 2015-2018, og af forligsteksten fremgår det, at:

”Der etableres et aktivitetssted i Kokkedal med en bevilling på 2,5 mio. kr. årligt. Det finansieres dels af de afsatte tryghedsmidler og dels af kommunens andel af den sociale særtilskudspulje. Puljen på 4 mio. kr. går til finansiering af merbevillingen på 4,5 mio. kr. over budgetperioden.”

Retsgrundlag

Serviceloven §104

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At udvalget drøfter sagen.

Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 17-09-2014

Sagen drøftet.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 01-10-2014

Sagen blev drøftet.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 02-10-2014

Udvalget drøftede sagen. Der er enighed om at indstille, at der i givet fald skal findes et andet sted end Farvergården.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Økonomiudvalget besluttede at anmode administrationen om at undersøge alternative muligheder for fysisk placering. Sagen forelægges Udvalget for Byrum og Boligsocialindsats så hurtigt som muligt og om nødvendigt med et ekstraordinært møde.

Nr.255 - Godkendelse af serviceniveau ved udbud personkørsel

Sagsnr.: 13/44088

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Byrådet skal godkende serviceniveauet i forbindelse med, at Movia på vegne af Fredensborg Kommune udbyder en del af personkørslen i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet godkendte i december 2013, at Movia på vegne af Fredensborg Kommune skal gennemføre et udbud af den variable personkørsel for Fredensborg Kommune. Movia varetager allerede denne opgave på vegne af de nordsjællandske kommuner inden for det, der hedder Flextrafik Rute, som primært dækker over faste kørsler på det specialiserede socialområde. F.eks. kørsel til og fra specialskole.

 

Baggrunden for også lade Movia udbyde hovedparten af den resterende personkørsel herunder kørsel til genoptræning og skolebuskørsel er bl.a., at analyser peger på, at de regionale trafikselskaber generelt opnår bedre priser på kørslerne, end når kommunerne selv udbyder dem. Dette bl.a. begrundet i, at der er tale om en kernekompetence for Movia, og at Movia har it-værktøjerne til efterfølgende at håndtere kørslerne mest effektivt. Dertil kommer en forventning om stordriftsfordele, fordi udbuddet bliver gennemført for flere kommuner på en gang herunder Gribskov, Hillerød og muligvis også Hørsholm.

 

Det er i det netop vedtagne budget for 2015 lagt ind som en forudsætning, at der på befordringsområdet (ikke kollektiv trafik) skal effektiviseres for 671.000 kr. i 2015. Dette med baggrund i kommuneaftalen for 2015, hvor der for kommunerne under et skal spares 430 mio. kr. frem mod 2017.

 

Udbuddet gennemføres primo 2015 og får virkning fra henholdsvis august 2015 (skolebuskørsel) og oktober 2015 (den øvrige kørsel). Der er bl.a. tale om følgende

 

Mere konkret udbydes bl.a. følgende kørsler:

 

  • Almindelig skolebuskørsel
  • Kørsel til genoptræning
  • Kørsel til samvær
  • Kørsel til bandagist og afprøvning af hjælpemidler
  • Kørsel til Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
  • Patientbefordring
  • Sygekørsler (til skoler og gymnasier)

 

 

Serviceniveau

I forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet skal Byrådet godkende serviceniveauet. Forinden skal Handicapråd, Seniorråd og relevante fagudvalg høres.

 

I udgangspunktet lægges der op til, at serviceniveauet i forbindelse med kørslerne skal læne sig op ad det serviceniveau, der er gældende for de kørsler, der allerede varetages gennem Movia til specialskoler mv. Dette gælder både i forhold til maksimale ventetider, længste køretid, bussernes standard mv.

 

Når det gælder kørsel til genoptræning, vedligeholdelsestræning og kørsel til dagtilbud på ældreområdet har der hidtil været en praksis, hvor der er blevet bestilt en taxa, når der var behov. På den ene side er det et højt serviceniveau for den enkelte, men det begrænser samtidig også mulighederne for samkørsel, hvilket er et af de væsentligste parametre, hvis kommunen skal begrænse udgifterne på området jf. ovenfor. Derfor foreslås en omlægning på dette område, hvor der fremover bliver indlagt et bestillingsvindue.

 

For så vidt angår skolekørslen vil udbuddet tage højde for, at der løbende sker ændringer i, hvilken personkreds, der skal transporteres, ligesom det også tager højde for, at der kan ske ændringer i skoledistrikter mv.

 

Nedenfor fremgår de væsentligste servicekriterier i forhold til selve kørslen:

 

Emne

Service

Bemærkninger

Bestillingsfrist

2 timer

Den generelle bestillingsfrist er 2 timer. Movia vil altid forsøge at hjælpe kommunen ved akutte bestillinger, der ligger inde for de to timer.

Bestillingsvindue

-15/+45 minutter

 

For kørsel til genoptræning og specialiseret genoptræning dog 0/ + 60 minutter

 

For skoler og andre i fast rutekørsel dog -5/+15.

Borgeren kan blive hentet fra 15 minutter før til 45 minutter efter det ønskede afhentningstidspunkt. Borgeren vil altid ved bestilling få oplyst afhentningstidspunktet, og ikke ankomme for sent til aktiviteten.

Hvor tidligt må der afleveres?

Maksimalt 30 minutter inden aktiviteten.

Der må ikke afleveres senere end tidspunktet for aktiviteten

Maksimal køretid

150 pct. i forhold til direkte køretid.

 

For skoler og andre i fast rutekørsel

Er direkte kørsel nødvendig kan dette bestilles. I praksis vil det være meget sjældent forekommende, at turen bliver 150 pct. i forhold til den direkte rute.

Medtagelse af hjælpemidler og ledsager

Ja hvis det bestilles

 

Fast chauffør

Nej

 

Afhentning ved døren

Ja hvis det bestilles

Bør kun gøres i særlige tilfælde

Mulighed for solokørsel

Ja hvis det bestilles

Bør kun gøres i helt særlige tilfælde

 

Det bemærkes - særligt i relation til – bestillingsvinduer og maksimal køretid, at der er tale om øvre grænser. I praksis vil man kun sjældent ramme disse grænser.

 

Ved siden af ovennævnte servicekriterier stiller Movia en række krav til chaufører og køretøjer i forbindelse med udbuddet.

 

Disse er bl.a.:

 

  1. Uddannelse i førstehjælp
  2. Kursus i befordring af bevægelseshæmmede
  3. Krav om genopfriskningskurser
  4. Krav om seler og uddannelse i korrekt brug af seler og fastspænding af kørestole
  5. Krav om nødvendige forsikringer
  6. Krav til busserne indretning, alder og miljøpåvirkning. Busserne må således maksimalt være 6 år gamle for små vogne i kontraktperioden og 8 år gamle for store busser. Der er tillige krav om partikelfilter.
  7. Krav til kommunikationsudstyr herunder gps
  8. Lift til kørestole
  9. Krav om børneattest ved kørsel med personer under 18 år.
  10. Krav til chaufføren i øvrigt herunder krav om uniform, sproglige kundskaber og forståelse for brugernes situation. Enhver form for fysisk eller psykisk magtanvendelse er ikke tilladt bortset fra nødværge.

 

Samlet set er det administrationens vurdering, at der med disse servicekriterier både tilvejebringes en god service for borgerne, samtidig med at der kan skabes et grundlag for et udnytte ressourcerne mere hensigtsmæssigt end i dag.

 

Afslutningsvis skal det bemærkes, at også andre af de omkringliggende kommuner herunder Hillerød, Gribskov, Halsnæs og Hørsholm påtænker at samle kørslen under Movia. Koordineringen heraf er bl.a. sket gennem det nordsjællandske borgmestersamarbejde, og det forventes at medvirke til at give stordriftsfordele herunder større volumen og mulighed for bedre at kunne udnytte materiellet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag


Lov om trafikselskaber

Serviceloven

Sundhedsloven

Folkeskoleloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der udarbejdes en kommunikationsplan rettet mod såvel de kommunale skoler og institutioner som brugere af kørselsordningerne, når udbuddet er gennemført.

Indstilling

  1. At Byrådet - efter høring i Seniorrådet, Handicaprådet og fagudvalg - godkender serviceniveauet i forbindelse med udbuddet af kørslerne.

Beslutning i Handicaprådet den 25-09-2014

Indstillingen godkendt. Ordningen bør evalueres efter 1 år, særligt med fokus på ventetider og køretider.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 01-10-2014

Seniorrådets bemærkninger af 30. september 2014 indgik i sagens behandling.


Anbefaler administrationens indstilling, idet det dog også indstilles, at der indhentes en option på 0/+­­30 ventetid ved genoptræning og at det undersøges, om korte ture hos taxa kan køres efter taxameter i stedet for nuværende timetakst.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 06-10-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstillinger.

Nr.256 - Detailhandelsanalyse

Sagsnr.: 14/24212

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget forelægges den detailhandelsanalyse, som det i maj måned blev besluttet at gennemføre.


På mødet vil administrerende direktør i Retail Institute Scandinavia Henning Bahr fortælle nærmere om resultaterne af analysen.


Efter behandlingen i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget forelægges analysen Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i oktober og efterfølgende Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling og økonomi

Retail Institute Scandinavia har i perioden maj-september gennemført en detailhandelsanalyse for Fredensborg Kommune.


Detailhandelsanalysen blev oprindelig foreslået som supplement til det store Realdania-projekt Mit Fredensborg, der skal komme med forslag til, hvordan rammerne for identitet og moderne byliv kan styrkes i Fredensborg. Imidlertid blev det vurderet, at der var behov for, at selve detailhandelsanalysen skulle dække over hele kommunen og således også omfatte de øvrige tre bysamfund.


Analysen foreligger nu og nedenfor gennemgås hovedkonklusionerne.


Konklusioner

Detailhandlen i Fredensborg Kommune er særligt udfordret af, at den er spredt ud på 4 handelscentre, der hver for sig er forholdsvis små sammenlignet med de omkringliggende byer. Det har over de senere år ført til omfattende butiksdød, som har betydet, at der er 29 pct. færre butikker end for 5 år siden. Som en konsekvens heraf er der også blevet langt flere ledige butikslokaler.



En af årsagerne til butiksdøden er ændrede forbrugermønstre herunder krav fra forbrugerne om, at butikscentrene skal indeholde et bredt udvalg af butikker. Samtidig er forbrugernes mobilitet steget inden for de senere år, ligesom forbrugerne i stigende grad ønsker at handle når som helst – også om søndagen. Ved siden af denne udvikling i forbrugerværdierne sker der også en teknologisk udvikling i disse år. E-handel får en større og større betydning, og den udgør nu ca. 10 pct. af den samlede detailomsætning. Derfor skal butikkerne ruste sig til en fremtid, hvor salget skal ske gennem mere end en kanal.


Samlet set betyder udviklingen, at der er en overkapacitet af fysiske butikslokaler i mange mindre og mellemstore byer. Derfor er der ifølge Retail ikke behov for at udvide rammerne for detailhandel i Fredensborg Kommune.



For at få vendt udviklingen anbefaler Retail, at der på tværs af interessegrupper fremover arbejdes tættere sammen om at skabe samling, synlighed og synergi i detailhandlen. I den forbindelse skal der mere konkret arbejdes med tilgængelighed, kvalitet, branding og markedsføring for at vende udviklingen.


I Fredensborg By bør målsætningen være at differentiere sig fra Hillerød og blive til ”Nordsjællands specialbutik”, og samtidig forsøge at udbygge udvalget inden for beklædning, hvor der fortsat er potentiale for efterspørgsel. Derudover anbefaler Retail i lighed med ”Mit Fredensborg” projektet, at man arbejder mere systematisk med, hvordan man kan udnytte de store turiststrømme bedre end i dag.


Humlebæk Centret står pt. med nogle store udfordringer herunder mange tomme lokaler og slidte fysiske rammer. Omvendt er den nye del af centret stort set udlejet. På Strandevejen er der en del specialbutikker, og de er både attraktive og supplerer hinanden godt. Retail konkluderer forholdsvis direkte, at en af de helt store udfordringer i Humlebækcentret er den nuværende ejer af centret, og at en forudsætning for ændringer formentlig er, at en ny centerejerstruktur kan falde på plads. Retail anbefaler konkret, at man ser på, om man kan skabe sammenhæng mellem området omkring centret og Strandvejen – eksempelvis ved at give mulighed for dagligvarehandel på posthusgrunden. 


Nivåcentret har en god forsyning af dagligvarehandel, men står med udfordringer på udvalgsvaresiden. Derfor er det nødvendigt at se på, om man kan tiltrække lejere med udvalgsvarer til de mange tomme lokaler. I lyset af den generelle udvikling er det en vanskelig opgave, men en indfasningshusleje kan gøre opgaven lettere. Retail foreslår endvidere, at man i centret arbejder systematisk med at arrangere events.


I Kokkedal vurderer Retail, at det nye bydelscenter er en succes og konceptet det rigtige. Derfor er forventningen også, at de ledige lokaler i centret vil blive udlejet. Omvendt har Holmegårdscentret oplevet en betydelig omsætningsnedgang som en konsekvens af det nye bydelscenter. Det er dog fortsat et velfungerende discountcenter. Retail anbefaler, at man udnytter Bydelscentrets attraktive beliggenhed til at skabe synergieffekter med butikkerne ved Cirkelhuset og potentielt med butikker til særligt pladskrævende varer i Kokkedal Industripark.


Samlet set er det konklusionen, at man i de fire bysamfund gennem forskellige målrettede initiativer må forsøge at få vendt udviklingen, men at der er tale om en vanskelig opgave i lyset af samfundsudviklingen og den forventede økonomiske vækst.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Arbejdsmarkeds– og Erhvervsudvalget.

Indstilling

  1. At Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget tager analysen til efterretning.
  2. At analysen indgår i det videre arbejde i ”Mit Fredensborg” projektet
  3. At analysen forelægges Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget i oktober
  4. At analysen forelægges Erhvervsrådet med henblik på en drøftelse af analysens resultater.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 16-09-2014

Administrerende direktør Henning Bahr, Retail Institute Scandinavia, mødte og redegjorde for resultatet af detailhandelsanalysen.


Udvalget tiltræder administrationens indstillinger pkt. 1-4 og anmoder supplerende om, at administrationen efterfølgende fremlægger en konkret handle- og potentialeplan for, hvilke initiativer kommunen kan facilitere rapportens anbefalinger med, herunder med en plan for involvering og aktivering af borgere og Fredensborg Kommunes detailhandel.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-10-2014

Udvalget tiltræder Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets beslutning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning.

Nr.257 - Vedtagelse af Cykelpolitik

Sagsnr.: 14/10375

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Stillingtagen til ny cykelpolitik for Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Udvalget for Infrastruktur og Trafik blev på mødet den 4. juni 2014 orienteret om forløbet i arbejdet med en Cykelhandlingsplan. Ligeledes blev Plan, klima- og Miljøudvalget orienteret på mødet den 12. august 2014. Som det fremgik af orienteringerne, så er første led en at vedtage en Cykelpolitik.


Cykelpolitikken beskriver de holdninger som byrådet har til cykling. Den efterfølgende handlingsplan vil komme med konkrete forslag til indsatser, som vil omsætte ordene i cykelpolitikken til konkret handling.


Udkast til Cykelpolitik for Fredensborg Kommune er vedlagt som bilag til dagsordenen. Efter beslutning i Udvalget for Infrastruktur og Trafik, vil Cykelpolitikken blive lay-outet, inden den sendes til videre politiske behandling. Efter godkendelse i Byrådet forventes Cykelpolitikken offentliggjort med et forord af Borgmesteren.  


Fredensborg Kommune har arbejdet med at forbedre forholdene for cyklister i mange år, og cykling indgår allerede i mange af kommunens planer, detailpolitikker og strategier om fx trafik, sundhed, natur, skoler og kultur. Den vedlagte politik samler de mange enkeltstående, vedtagne politikpunkter i en samlet Cykelpolitik.


Cykelpolitikken er således en syntese af allerede eksisterende mål og politikker om cykling, som fremgår af blandt andet Planstrategi, Kommuneplan og detailpolitikker på Klima-, Sundheds-, Natur- og Skoleområdet, og Cykelpolitikken er dermed også med til at opfylde mål på flere politikområder.


Cykelpolitikken er drøftet med de andre relevante aktører i kommunen, ligesom Cyklistforbundet har været inddraget.


Med vedtagelsen af cykelpolitikken er rammerne lagt for udarbejdelse af den efterfølgende handlingsplan. Administrationen er i gang med analyser, som skal indgå i konkret målformulering og indsatsudpegning i handlingsplanen.


Handlingsplanen forventes forelagt til politisk behandling i starten af 2015.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Cykelpolitikken vedtages.

Beslutning i Udvalget for Infrastruktur og Trafik den 24-09-2014

Indstillingen anbefales, idet fremme af cykelturisme medtages i sidste delmål.

Det bemærkes, at forordet underskrives af både formand for det stående udvalg og borgmester.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-10-2014

Anbefaler Udvalget for Infrastruktur og Trafiks indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler Udvalget for Infrastruktur og Trafik samt Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.258 - Endelig vedtagelse af lokalplan H107 - for en del af villaområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand i Humlebæk

Sagsnr.: 14/26975

 
Per Frost Henriksen (A)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan H107 – for en del af villaområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand i Humlebæk samt tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg Kommune og Grunderforeningen for Humlebæk har haft et ønske om at udarbejde en ny lokalplan for området med bestemmelser som skal sikre områdets karakter af villaområde bl.a. med fastsættelse af en byggelinje mod skrænttop for de ejendomme i lokalplanområdet som har adgang til Øresund svarende til byggelinjen i den oprindelige deklaration.

  

Lokalplanområdet og områdets anvendelse

Lokalplanområdet omfatter en del af det eksisterende villaområde med 156 matrikler mellem Louisiana og Bjerre Strand. Lokalplanområdet udgør ca. 21, 3 Ha. Området svarer til § 5 i byplanvedtægt for Humlebæk Nord I og II fra 1953. Lokalplan H107 skal derfor erstatte bestemmelserne i byplanvedtægtens § 5.

 

Lokalplanforslaget fastlægger uændret områdets anvendelse til boligformål i form af villabebyggelse. Der er mulighed for at drive liberalt erhverv som der på almindeligvis kan drives fra egen bolig.

 

Bevaringsværdige bygninger

Indenfor for lokalplanområdet findes en række bygninger med høj og middel bevaringsværdi. Det er bygninger med en SAVE-værdi mellem 1 til og med 4, som udpeges i lokalplan H107 som bevaringsværdige bl.a. med et forbud mod nedrivning.

 

I forbindelse med projektet omkring bygningsregistrering i Kommunen som blev igangsat i april 2014 er bygninger inden for lokalplanområdet blevet genregistreret. Dette arbejde har ført til at yderligere 11 bygninger vil blive udpeget som bevaringsværdige idet de alle har opnået den såkaldte SAVE-værdi / bevaringsværdig mellem 1 til og med 4. De pågældende ejere er blevet kontaktet, og høringsfristen for bemærkninger til lokalplan H107 er blevet forlænget.

 

Resultaterne af bygningsregistreringerne viste også at 3 bygninger som var udpeget som bevaringsværdig i lokalplanforslag H107 ikke bliver udpeget alligevel på grund af en lavere bevaringsværdi.

 

Byggelinje mod skrænttop

En deklaration tinglyst i 1901 som omfattede ejendommene mod Øresund ophørte i 2001. Den sikrede, at der ikke måtte bygges nærmere skrænttop end 20-30 alen (12,6-18,6 meter). Størstedelen af ejendommen ved Gl. Strandvej, og Kystvej overholder den tidligere deklarations bestemmelse om minimum 20 alen = 12,6 meters afstand til skrænttop. På enkelte ejendomme er der dog bygget og opført anlæg tættere på skrænten, og i visse tilfælde helt ud på den markante kystskrænt.

 

Lokalplanforslag H107 genindfører byggelinjen i området, som skal sikre at byggeri og anlæg ikke etableres nærmere skrænttop end 12,6 meter. Byggelinjebestemmelsen vil gælde for fremtidigt byggeri og anlæg. Det eksisterende byggeri og anlæg, som er etableret lovligt, bliver således ikke berørt af lokalplanbestemmelsen.

 

Beskyttelse af kystskrænterne

Lokalplanforslag H107 indeholder et forbud mod terrænregulering samt etablering af byggeri eller anlæg på kystskrænterne. Formålet er at sikre og bevare de markante kystskrænter i området.

 

 

Kommuneplan 2013

I forbindelse med Lokalplanforslaget er udarbejdet et tillæg nr. 5 med et nyt rammeområde HB43 i forhold til de i lokalplanen to delområder med forskellige bebyggelsesprocenter.

 

For rammeområde HB 43 – for en del af parcelhusområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand fastsættes følgende rammer for indholdet af lokalplaner:

 

  • Anvendelse – Boligformål. 
  • Max. bebyggelsesprocent på 30 for den enkelte ejendom i delområde A og 20 for den enkelte ejendom i delområde B.
  • Max. højde 1 etage med udnyttet tagetage. 

Andet:

 

a)   Stranden langs Øresund skal være offentlig tilgængelig

     overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

b)   Hvor det er muligt etableres stier fra vejnettet til stranden.

c)   Karakteristiske bygninger og bymiljøer bevares.

 

Borgerinddragelse

I forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslag H107 blev der den 28. maj 2014 afholdt et borgermøde. I notat af 8. august 2014 som er vedlagt sagen findes et kort resumé af mødet. 

 

Offentlig høring af lokalplanforslag H107

Lokalplanforslaget var i offentlig høring i perioden fra 14. maj 2014 til 25. juli 2014. Der er kommet i alt 10 indsigelser og bemærkninger fra myndigheder, foreninger og privatpersoner. I notat af 8. august 2014 findes et resumé af hver af indsigelserne samt administrationens bemærkninger.

 

Ændringsforslag til lokalplan H107

Ændringerne handler i hovedtræk om præciseringer og justeringer i forhold til lokalplanforslagets bestemmelser. Der udpeges også nye bevaringsværdige bygninger i området som følge af bygningsregistreringen.

 

Administrationen foreslår følgende ændringer i H107 på baggrund af indsigelser og bemærkninger i høringsperioden

 

A)    § 7 stk. 11 erstattes af: ” Det er tilladt på hver matrikel ved skræntfod at opføre én enkelt mindre bygning”.

 

B)    I redegørelsesdelen side 6 om beplantning på kystskrænterne: Afsnit omformuleres således at ”Klitrose” udgår og i stedet indsættes med ”Vedbend” og ”Hunderose”.

 

C)    I redegørelsesdelen på side 7. Afsnit om Naturbeskyttelsesloven erstattes af følgende: ”Matriklerne mod Øresund på den østlige side af Gl. Strandvej og Kystvej blev udstykket som sommerhus-bebyggelse før 1916. Adkomst for offentligheden til havernes strandarealer er begrænset af Lov om Naturbeskyttelses § 22 stk. 2.”

 

D)    § 7 stk. 10 ændres til følgende: ”Det er tilladt at etablere en mindre terrasse i træ på højest 30 m2 ved skræntfod. Der må etableres åbent gelænder i forbindelse med terrassen, men ikke faste sider i form af plader så det får karakter af fast hegn. Terrænregulering vil kræve en tilladelse fra Fredensborg Kommune”.

 

E)    § 8, stk. 3 tilføjes følgende: ” Ved skade eller brand skal en bevaringsværdig bygning genopføres med samme placering, udformning og materialer”.

 

F)     § 6, stk. 3 tilføjes følgende. ”Ved skade eller brand er det tilladt at genopføre en bygning med samme placering, udformning og materialer”.

 

G)    § 9 tilføjes ny stk. 6 - ” Det er tilladt på hver ejendom at etablere en trappe på kystskrænten”.

 

H)    § 4 stk. 1 ændres således at ”Indretning af flere boliger i bestående villaejendom” ændres til ” Indretning af op til 2 boliger i bestående villaejendom”.

 

I)     § 6 stk. 1 ændres til ”Der kan etableres solenergianlæg på facader og tage f.eks. solceller og solfangere under forudsætning af at anlægget ikke har reflekterende overflade. Bestemmelsen gælder ikke for de i lokalplanen udpegede bevaringsværdige bygninger”.

 

J)    Følgende ejendomme udpeges som bevaringsværdige i lokalplan H107 som følge af den nye bygningsregistrering: Gl. Strandvej 21, Gl. Strandvej 25, Gl. Strandvej 27, Gl. Strandvej 35, Kastanieallé 9, Kystvej 17B, Kystvej 27, Kystvej 29, Kystvej 1, Kystvej 3 og Strandalle 3.

 

K)   Følgende ejendomme udpeges ikke som følge af bygningsregistreringen: Gl. Strandvej 71A, Gl. Strandvej 114 og Linde allé 1.


SAGSBEHANDLING EFTER 9. SEPTEMBER 2014

Administrationen og Grundejerforeningen for Humlebæk har holdt møde

om ændringsforslagene til H107. Resultatet er, at punkterne B-E, G-K

herover er uændret. Herunder de ændrede punkter A, F og et nyt punkt

L).

 

A)  § 7 stk. 11 erstattes af: ” Det er tilladt på hver matrikel ved skræntfod at opføre én enkelt mindre bygning på maksimalt 10m2, Bygningens totalhøjde må maksimalt være 2,5 meter.”.


F) § 7, stk. 3 tilføjes følgende. ”Ved skade eller brand er det tilladt at

genopføre en bygning med samme placering, udformning og materialer”.


L)   § 7 tilføjes et nyt punkt gældende for både delområde A og B.

”Inden for delområde A og B må kun anvendes glaserede tegl med en maksimal glansværdi på 60 svarende til halvblank. ”

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

-

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens vedtagelse vil blive annonceret og de berørte parter vil modtage brev om Fredensborg Kommune afgørelse.

Indstilling

  1. At lokalplan H107 – for en del af villaområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand i Humlebæk samt tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 vedtages endeligt med de ændringer administrationen foreslår i sagsfremstillingen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-09-2014

Udvalget besluttede at udsætte sagen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-10-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.259 - Orientering

Per Frost Henriksen (A)

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


-      Orientering om møde med Hørsholm Kommune vedr. Usserød Å

-      Orientering om Fredensborg Kommunes flygtningekvote for 2015

-      Orientering om temamøde om potentialeplaner

-      Orientering om erhvervskonference

Nr.260 - Sager behandlet på lukket møde

Per Frost Henriksen (A)

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 261 ”Mødestedet, Nivå Center 70, Nivå - alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og udvidet åbningstid.”


Sag nr. 262 ”Status på salg af fast ejendom - oktober 2014”

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-10-2014


Sag nr. 261 ”Mødestedet, Nivå Center 70, Nivå - alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og udvidet åbningstid.”

Godkender administrationens indstillinger.


Sag nr. 262 ”Status på salg af fast ejendom - oktober 2014”

Orienteringen blev taget til efterretning. Administrationen anmodes om at undersøge om boldbanerne i Karlebo kan sælges.