17-11-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

17-11-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

Nr.263 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Dagsordenen blev godkendt. Sag 271 udsættes til næste møde, da sagen ikke er fuldt belyst.

Nr.264 - Økonomisk Orientering - Oktober 2014

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering 31. oktober 2014

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering foreligger online og kan tilgås via tablets.
Hovedtallene fra månedens orientering fremgår nedenfor

Tabel 1. Økonomisk Orientering ultimo oktober 2014

Økonomi

Oktober 2013

Oktober 2014

Drift

79,5

80,6

Anlæg

54,1

Likviditet (12 måneders gennemsnit)

47,9

28,8

Personale

 

 

Sygefravær

4,9

4,9

Lønforbrug

81,8

82,1

 

 

 


Forbrugsprocenten på driftsbudgettet er ved udgangen af oktober 80,6 pct. hvilket er 2,7 pct. under det man måtte forvente med en ligelig fordeling af budgettet (der vil give en forbrugsprocent på 83,3 pct.)

Sammenligner man i stedet med forbrugsprocenten på samme tidspunkt sidste år, er den 1,1 pct. højere i år. Selvom forbrugsprocenten på drift og anlæg er lidt større end på samme tidspunkt sidste år, så er niveauet fortsat i overensstemmelse med forventningen om samlede overførsler fra 2014 til 2015 på minimum 60 mio. kr.

Likviditeten er ved udgangen af oktober 28,8 mio. kr. i overensstemmelse med det vedtagne budget. Den langsigtede målsætning er en kassebeholdning på 1.500 kr. per indbygger(60 mio. kr.). Den planlagte kassebeholdning gør det således nødvendigt med en kasseopbygning i 2015-18.

I tabel 2 gives en status for kommunens bevillingsreserver.


Tabel 2. Status for kommunens bevillingsreserver 2014-18

Bevillingsreserver

2014

2015

2016

2017

2018

Driftsreserven

0

12,5

14,5

14,5

14,5

Anlægsreserven

1,1

3,6

10,0

10,0

10,0


Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.265 - Budgetavis 2015 - indstik i Uge-Nyt

Sagsnr.: 14/38496

 

Beslutningstema

Til orientering - Budgetavis 2015 – 2018 som omdeles gennem Uge-Nyt.

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med offentliggørelse af det vedtagne budget 2015 – 2018 er der udarbejdet en avis. Budgetavisen distribueres til borgerne via Uge-Nyt den 16. december.


Budgetavisen beskriver overordnet de nye initiativer, der indgår i det vedtagne budget for 2015 – 2018 samt beskriver kort ”Det sker i 2015 og årene frem” i de fire bysamfund og generelt.


Udover borgmesterens forord, økonomiafsnit om prioriteringer af finansiering, lagkagefigurer samt takstoversigt er der tre lidt større artikler om 2020-planen, klimahensyn og erhvervsservice.


Budgetavisen er borgerrettet og vil blive distribueret med Uge-Nyt tirsdag den 16. december. Avisen vil endvidere blive lagt på fredensborg.dk som bladre-pdf og derudover vil der være et antal eksemplarer tilgængelig på bibliotekerne, i Borgerservice og til almindelige distribution herfra til interesserede.


Budgetavisen uddeles på mødet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Budgetavisen vil, når den udkommer, få plads på forsiden af fredensborg.dk, Medarbejderportalen samt Byrådets Portal.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Økonomiudvalget tilsluttede sig forslaget med få indholdsmæssige justeringer.

Nr.266 - Borgerrettede takster 2015

Sagsnr.: 14/21454

 

Beslutningstema

Godkendelse af borgerrettede takster for 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

De borgerrettede takster for 2015 forelægges i deres endelige form til godkendelse.

 

Budgetvedtagelsen for 2015 medfører et ændret grundlag for forældrebetalingen på daginstitutionerne. Den reducerede pris- og lønfremskrivning (P/L) samt prioriteringsbidraget giver lavere udgifter og medfører dermed også at næsten alle taksterne falder dermed sammenlignet med taksten for 2014.

 

Da de lavere takster er en konsekvens af det vedtagne budget, har sagen ikke yderligere budgetmæssige konsekvenser.

Takstoversigt og bemærkninger, som yderligere uddyber taksterne, er vedlagt sagen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelsesloven, Budget- og regnskabssystem for kommuner samt Dagtilbudsloven. 

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Udvalgte takster offentliggøres på www.Fredensborg.dk og som indstik i Lokalavisen. Daginstitutionstaksterne omdeles ligeledes i institutionerne.

Indstilling

1.    At taksterne for forældrebetaling 2015 for dagpleje og daginstitutioner samt mad godkendes.

2.    At de resterende borgerrettede takster 2015, jf. takstoversigt godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.267 - Regnskabstekniske afskrivninger

Sagsnr.: 14/35142

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende afskrivninger i regnskabssystemet over kr. 20.000.

Sagsfremstilling og økonomi

I henhold til Håndbog om Økonomistyring skal afskrivninger af restancer og tilgodehavender over 20.000 kr. forelægges til godkendelse i Økonomiudvalget, forinden de afskrives.


Administrationen anmoder Økonomiudvalget om at tage stilling til 10 afskrivningssager:


Center for Borgerservice:

Sag

Årsag

Beløb

1

Borgersag.

Administrativ fejl i forbindelse med postering i 2009. Der er ikke borgere, der har penge til gode.

-23.555,78

2

Borgersag

Der har i 2008 og 2009 været forsøgt at rette op på fejlposteringer, men dette er ikke lykkedes. Sagen er nu forældet, og der kan ikke længere gøres krav gældende overfor borger.

42.334,00

3

Borgersag

Krav kan ikke gøres gældende overfor borger pga. forældelse. Der er tale om en administrativ fejl, hvor posteringen er bogført forkert efter ankesag.

21.122,00

4

Borgersag

Uidentificeret difference ved tilbageførsel af udbetaling. Der er tale om en administrativ fejl. Der kan ikke gøres krav gældende overfor borger da dette er forældet.

21.601,71

5

Borgersag

Saldo er opstået i gammel Fredensborg-Humlebæk Kommune og saldoen er overført til nye konti i Fredensborg kommune.
Borgeren var under administration i Fredensborg-Humle Kommune. Der er ikke tale om penge som borgeren har fået udbetalt men en intern bogføringsfejl. (Postering er fra 2006 eller tidligere)

25.136,50

6

Vedr. Hovedafregningskonto – Sociale Pensioner

Kontoen skal lukkes, da opgaven er overgået til Udbetaling Danmark fra 1.3.2013.

Differencen på kontoen stemmer fra år 2010 og 2011- ved en organisationsændring blev kontoplanen tilrettet,  dog blev opsætningen i pensionssystemet ikke foretaget korrekt. En andel af posteringerne begynder at gå på fejl fra marts md. 2010 og til med år 2011. Differencen skulle have været indtægtsført på driften og udgiftsudført på hovedafregningskontoen til Sociale Pensioner.

Den manglede opsætning i pensionssystemet har ikke påvirket udbetalingerne til borgerne.

-2.031.586,00

7

Borgersag

En mellemkommunal-regning fra 2008-2009, er fejlagtig udskrevet til en borger i år 2012 i stedet for til en anden kommune. Den anden kommune har ikke modtaget regningen og sagen er nu forældet.

264.274,00

8

Borgersag

Saldo opstået i forbindelse med omregning i Udbetaling Danmark. Der er tale om en teknisk fejl, der ikke påvirker borgeren. (Postering fra 2012)




65.811,00

9

Borgersag

Pågældende har fået medhold i en klage, så beløbet skal afskrives. (Postering fra 2013)

22.300,00

I alt

-1.592.562,57


Center for Personale og HR:

Sag

Årsag

Beløb

10.

Feriekontoen – differencen på kontoen er teknisk korrektion i økonomisystemet, og er opstået på grund af at der ikke er sket en korrekt afstemning tilbage i de gamle kommuner i forbindelse med kommunesammenlægningen.


Vores nuværende revisionsfirma BDO anbefalede i år 2012 at afskrivningen på kr. 439.422,55, som blev afskrevet i regnskabsåret 2007 (sagsnr. 08/17894) efter anbefaling af vores tidligere revisionsfirma Deloitte, skulle tilbageføres for at det blev muligt at færdiggøre afstemning korrekt (sagsnr. 12/52493). BDO skønnede samtidig i 2012, at den ny afstemning vil give anledning til en korrekt afskrivning senere, men af en mindre størrelsesorden.

350.948,06

I alt

350.948,06

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Afskrivningen sker via balancen. 

Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At beløbet på samlet kr. -1.241.614,51 afskrives over balancen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Administrationens indstilling godkendt.

Nr.268 - Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 14/17375

 

Beslutningstema

Med udgangspunkt i drøftelserne på budgetseminaret, præsenteres Økonomiudvalget hermed for et udkast til Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune - Byrådets 2020-strategi, som skal bruges som udgangspunkt for den fremadrettede drøftelse med borgerne. 

Sagsfremstilling og økonomi

En samlet plan for udviklingen af Fredensborg Kommune

Der forelægger nu et udkast til Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune. Udkastet er blevet til på baggrund af drøftelser på budgetseminaret i august. Strategiudkastet vil blive brugt som afsæt for fremadrettede drøftelser med borgere, foreninger og erhvervsliv i inddragelsesprocessen, der beskrives nedenfor og vil dermed i løbet af processen blive kvalificeret og konkretiseret.  

 

For at skabe bedst mulig sammenhæng i udviklingen af Fredensborg Kommune, foreslås det, at det videre arbejde med strategiens pejlemærker gennemføres i sammenhæng med andre relevante udviklingsindsatser og strategier i kommunen. Konkret betyder det, at både Planstrategien og Agenda 21-strategi vil blive udarbejdet som del af den fremadrettede strategi for Fredensborg Kommune.

 

Samtidig har Økonomiudvalget besluttet, at der som opfølgning på detailhandelsanalysen skal ske en inddragelsesproces med henblik på at få fulgt op på analysens resultater. Dette vil ligeledes ske som del af nedenstående inddragelsesproces.

 

Det betyder i praksis, at der udvikles ét samlet dokument, ”Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune”, der vil blive byrådets samlede strategi for kommunens udvikling. Den samlede strategi vil omhandle og sætte retning for pejlemærkerne fra udkastet til 2020-strategien, struktureret omkring de fire bysamfund og landområderne (landområderne dækker både Karlebo og de andre landsbysamfund i kommunen). Det endelige dokument ”Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune” besluttes i forbindelse med budgetprocessen i 2015.

 

Den samlede ”Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune” vil basere sig på både eksisterende og ny viden. Eksisterende viden fra byudviklingsprojekterne:

 

·     Mit Fredensborg

·     Potentialeplan for Humlebæk

·     Potentialeplan for Nivå

·     Klimatilpasning Kokkedal

 

Det videre forløb med arbejdet med resultaterne fra potentialeplanerne vil dermed blive en del af denne proces. Dog vil Økonomiudvalget blive forelagt en særskilt sag vedr. udviklingen og organiseringen på Nivå Havn.

 

Strategien vil samtidig basere sig på ny viden via en række inddragelsesprocesser, der gennemføres i hvert af de fire bysamfund og landområdet inklusiv Karlebo. Strategien vil på denne baggrund rumme perspektiver og konkretiseringer i forhold til både profilering og udvikling af bysamfund og landområder, bæredygtighed som integreret del af byudviklingen og udvikling af detailhandlen i kommunen. Strategien vil imødekomme ønsker og lovpligtige krav i forhold til både fremadrettet udviklingsstrategi, planstrategi, agenda 21 strategi og inddragelsesproces på baggrund af detailhandelanalysens resultater. 

 

Borgerinddragelse i samspil

Der vil blive planlagt én samlet inddragelsesproces med deltagelse fra et bredt udsnit af:

 

  • Borgere
  • Foreninger
  • Erhvervsliv (herunder detailhandel)
  • Politikere
  • Den kommunale organisation

 

Fem aktive og anderledes dialogmøder

Inddragelsesprocessen forslås tilrettelagt, så der afholdes et dialogmøde i hvert bysamfund og et i landområderne. I alt afholdes der 5 dialogmøder med hvert deres fokus på at udvikle den enkelte lokalitet. Overordnet set vil dialogmøderne blive bygget op omkring både præsentation af udviklingspotentialer, inspirationsindlæg og dialog i workshops. Byrådet vil spille en aktiv rolle på møderne med fx præsentation eller deltagelse i workshops. Dialogmøderne vil dog have forskellig karakter alt efter bysamfund, målgrupper og fokus for processen. Mødets form vil dermed blive det enkelte bysamfund og dets kendetegn. 

 

Inddragelsesprocessen vil, i videst muligt omfang, blive tilrettelagt i samarbejde med relevante foreninger, erhvervsliv og institutioner. Inddragelsesprocessen har på denne baggrund til formål både at involvere, skabe samarbejder og skabe ejerskab til strategien på tværs af den kommunale organisation, foreninger, borgere og erhvervsliv. At udvikle og skabe attraktive bysamfund og landområder er en opgave, der løftes bedst i samarbejde med lokale aktører – dem der lever, bor og arbejder i kommunen. Ved at have blik for en bred inddragelse er det muligt at bygge udviklingen på dem, der har det største kendskab til kommunen og samtidig skabe et fælles billede af, hvordan kommunen skal udvikle sig.

 

Med henblik på at få et bredt perspektiv på Fremtidens Fredensborg Kommune, hvor blandt andet også unge, der erfaringsmæssigt er svære at engagere i kommunalt udviklingsarbejde, vil deltage, foreslås det, at arrangere møder med en utraditionel ramme.

Eksempelvis kan dialogmødet i Nivå afholdes en lørdag formiddag med aktiviteter for både børn, unge og voksne, så børnefamilier får lyst til og mulighed for at deltage. Det kunne afholdes på en skole, hvor der er mulighed for at holde workshops i klasselokalerne og fysiske aktiviteter i gymnastiksalen for børn og unge. Mødet kan med fordel arrangeres og afholdes i samarbejde med borgere, det lokale foreningsliv og institutioner for at skabe forankring, mulighed for rekruttering af deltagere og attraktive aktiviteter. Et andet eksempel kan være at afholde dialogmødet i Humlebæk i samarbejde med Aarstiderne, hvor rammen for mødet præges af tanken om de gode råvarer, smagsoplevelser og økologi som del af Humlebæks identitets og udviklingspotentialer. Mødet kan eksempelvis planlægges, så deltagene selv kan være med til at lave mad, mens de taler om relevante udviklingsperspektiver for byen.

  

Disse alternative dialogmøder kan samlet set tiltrække flere og nye borgere til at deltage i kommunens udviklingsarbejde, hvilket vil være positivt, da vi herved vil have en større gruppe borgere, der efterfølgende kan fungere som byambassadører og være med til at virkeliggøre udviklingen.     

 

Særlige indsatser forud for dialogmøderne

Som optakt til dialogmøderne, der i sin form er større og åbne møder, foreslås det, at der gennemføres en mere målrettet inddragelse af særligt udvalgte målgrupper. Dette også i samarbejde med relevante foreninger, erhvervsliv og institutioner. Formålet er at skabe opmærksomhed om dialogmødet blandt eksempelvis børnefamilier eller unge, og det tidlige møde med borgerne vil samtidig både generere input til dialogmødet i form af viden og afføde konkrete redskaber, der kan bruges aktivt på dialogmødet som eksempelvis billeder, film eller citater. Alt efter formål og målgruppe kan der gøres brug af metoder som eksempelvis digital storytelling om byen i skolens 9. klasser, idéboards om byudvikling på dagcentre, fokusgrupper med erhvervsråd, grønne foreninger og fritidsforum, vox-pop i supermarkedet om detailhandel og fotokonkurrence om ’vores by’ i samarbejde med UgeNyt mv.  

 

 

Overordnet tidsplan

 

Hvad

Hvornår

Hvem

Politisk behandling af procesplan for strategien

November 2014

ØK/Byråd

Direktionen godkender projektbeskrivelse inkl. detaljeret procesplan

Efteråret 2014

ADM

Administrationen forbereder processerne i bysamfundene i samarbejde med relevante aktører

Efteråret 2014

ADM

Temamøde i Byrådet: Med status på projektet og præsentation af detailhandelanalysen

Januar 2015

ADM

Administrationen gennemfører inddragelsesprocesser i samarbejde med relevante aktører

Foråret 2014

ADM

Administrationen udarbejder oplæg til strategi

Foråret 2014

ADM

Strategien bliver politisk besluttet

Juni 2015

ØK/Byråd

Strategi i offentlig høring

Juli og August 2015

ADM

Politisk drøftelse af endeligt udkast til strategi

Budgetseminar august 2015

BY

Administrationen indarbejder input fra budgetseminar og offentlig høring

September 2015

ADM

Politisk behandling af endelig strategi

Oktober 2015

ØK/Byråd

Igangsættelse af brandingindsatser

Januar 2016

ADM

 

 

Økonomi

Det vil være nødvendigt med midler til gennemførsel af de tiltænkte processer, herunder ekstern faglig bistand til dele af processerne samt kommunikation til borgerne om processerne. Det anbefales derfor, at der afsættes 500.000 kr. til processen i form af ekstern bistand og afholdelse af arrangementer.

 

Herudover skal der påregnes udgifter til efterfølgende brandingaktiviteter når Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune ligger klar.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At vedlagte udkast til Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune anvendes som udgangspunkt for videre drøftelser med borgere, foreninger og erhvervsliv som beskrevet.
  2. At der udarbejdes en samlet ”Strategi for Fremtidens Fredensborg Kommune”.
  3. At processen for udarbejdelse af strategien godkendes.
  4. Borgmesteren anbefaler, at ovennævnte udviklings- og formidlingsindsatser finansieres via driftsreserven og, at anbefalingen om finansiering behandles i forbindelse med budgetrevisionen 30.11.14.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Administrationens indstillinger godkendt.

Nr.269 - AB Hørsholm Kokkedal - Byengen/Nordengen - godkendelse af skema B

Sagsnr.: 12/44110

 

Beslutningstema

Stillingtagen til godkendelse og kommunal medfinansiering af boligsocial, fysisk og økonomisk opretning af Byengen/Nordengen.

Sagsfremstilling og økonomi

Med mail af 2. november 2014 har Kuben Management på vegne AB Hørsholm Kokkedal fremsendt skema B ansøgningsmateriale vedr. endelig helhedsplan for afd. 9 Byengen/Nordengen.


Skema A godkendelsen

Byrådet har tidligere på sit møde den 26. november 2012 godkendt skema A med følgende beslutning:


  1. Skema A, indeholdende opretning af byggeskader, miljøforbedringer, ombygning og sammenlægning af lejligheder samt medfinansierede arbejder godkendes inden for en ramme på 149,75 mio. kr.

  2. Forbedringsarbejder med driftsstøtte, herunder LAR-foranstaltninger godkendes inden for en ramme på 50 mio. kr.

  3. Øvrige foranstaltninger godkendes inden for en ramme på i alt 26,25 mio. kr.

  4. Kommunen er sindet, at deltage i finansieringen af den samlede helhedsplan ved:  

a.    At stille garanti for realkreditlån med ydelsesstøtte. Garantien har en nettoværdi på 74,875 mio. kr., idet Landbyggefonden regaranterer for et tilsvarende beløb. Det samlede lån udgør 149,75 mio. kr.

b.    At stille garanti for realkreditlån uden ydelsesstøtte, men med driftsstøtte på 40,24 mio. kr.
 

c.    At stille garanti for realkreditlån uden ydelsesstøtte og uden driftsstøtte på 14,69 mio. kr.

d.    At deltage med en femtedel i en kapitaltilførsel på i alt 2 mio. kr. (efter ”femtedelsordningen”), således at kommunen betaler en engangsydelse på 0,4 mio kr. som et lån til afdelingen.

e.    At godkende, at Byengen/Nordengen fritages for forpligtelsen til at indbetale til dispositionsfonden for realkreditlån, der er afviklet (udamortiseret) i 2007 og 2008 svarende til et beløb på ca. 0,44 mio. kr. pr. år.
  

f.     At tage til efterretning, at den fysiske helhedsplan vil medføre en lejeforhøjelse for beboerne på ca. 34 kr. pr. m2 i gennemsnit eller 3,75 % af den leje, der gælder i 2012.


Den fysiske helhedsplan omfatter følgende arbejder:

  • Sammenlægning af små boliger (18 lejligheder à 54,0 m² ombygges til 12 lejligheder à 81,0 m²)
  • Ombygning (opgradering) af øvrige små boliger (24 lejligheder à 54,0 m² og 38 lejligheder à 61,2 m²)
  • Renovering af toilet-/badeværelser udover ovennævnte (286 rækkehuse)
  • Etablering af elevatorbetjening af altangangsblokke, samt udvidelse af altangange i bredde og højde, forhøjelse af gulv på individuelle altaner og hævning af omkringliggende terræn med adgangsstier
  • Udskiftning af østvendte lette facadepartier
  • Etablering af gavlvinduer samt omlægning af stier og beplantning (kriminalpræventive hensyn)
  • Udskiftning af tagbelægning på samtlige boligblokke
  • Etablering af individuel varmemåling samt vandmåling
  • Isolering af tagrum og etagedæk mod krybekældre
  • Renovering og begrønning af udhuse
  • LAR-foranstaltninger (herunder f.eks. overvejelser om kanaler/bassiner på terræn)
  • Diverse følgearbejder

Arbejdsbeskrivelsen er i det store og hele som ved godkendelsen af skema A, dog bortset fra at overvejelser om grønne tage på boligblokke er ændret til mindre udgifts- og vedligeholdelseskrævende grønne tage på udhuse. Desuden er overvejelser om solceller udgået.


Økonomi

Samlet set overholder skema B den økonomiske ramme på 226 mio. kr., som Byrådet godkendte med skema A. Finansieringsmæssigt er der imidlertid den ændring, at det tilskud på 11,56 mio. kr. fra RealDania, der var stillet i udsigt og kalkuleret med ved skema A, efter et møde afholdt med RealDania, Kommunen og Landsbyggefonden er ændret til et realkreditlån uden ydelsesstøtte, men med driftsstøtte. Ændringen i finansieringen fra tilskud til lån betyder, at den kommunale garantistillelse forøges med lånets størrelse, jf. nedenfor.


Den ændrede finansiering hænger sammen med, at arbejdet med helhedsplanen for Klimatilpasningsprojektet førte til forskydninger i omfang, placering og vægtning af indsatsen på forskellige lokaliteter inden for det samlede projektområde, således at Klimaprojektets ramme for en sammenhængende indsats for på tværs af boligselskabernes og kommunens områder er øget til 145 mio. kr. til at sikre en integreret indsats for at skabe byrumsfornyelse med en regn- og klimahåndtering, der samtidig skaber nye aktivitetsmuligheder og mødesteder


Den ændrede finansiering hænger sammen med at tilskuddet til klimaprojektet er bortfaldet.


En sammenligning af udgifterne ifølge skema A og B ser således ud:


 

Skema A

mio. kr.

Skema B

mio. kr.

Opretning af byggeskader

113,190

113,190

Miljøforbedring

2,350

2,350

Ombygning og sammenlægning af lejligheder

13,210

13,210

Medfinansierede arbejder

21,000

21,000

I alt med renoveringsstøtte fra LBF

149,750

149,750

Forbedringsarbejder

25,000

25,000

Klimaforanstaltninger

25,000

36,560

I alt med renoverings-/driftsstøtte fra LBF

199,750

211,310

Øvrige foranstaltninger

26,250

14,690

I alt inkl. moms og omkostninger

226,000

226,000


Bemærk, at der således er overført 11,56 mio. kr. fra ”øvrige foranstaltninger” til ”klimaforanstaltninger”.


Den ændrede finansiering får også indflydelse på den kommunale garantistillelse. Her ser sammenligningen mellem skema A og B således ud:


 

Skema A

 mio. kr.

Skema B

mio. kr.

Realkreditlån med ydelsesstøtte fra LBF

149,875

149,875

- Regaranti fra LBF (50%)

-74,875

-74,875

Nettogaranti realkreditlån m. ydelsesstøtte

74,875

74,875

Garantikrav realkreditlån u. ydelsesstøtte

40,240

51,800

Garantikrav realkreditlån u. ydelses- og driftsstøtte

14,690

14,690

Nettogarantikrav i alt på

129,805

141,365

Heraf forhøjelse efter bortfald af Realdaniatilskud

-

-11,560

Godkendt nettogarantikrav skema A

-

129,805


Der ansøges herefter om en forhøjelse af den kommunale garantistillelse på 11,56 mio. kr.


Finansiering.

Den samlede helhedsplan finansieres udover af de delvis garanterede støttede og ustøttede lån ved en kapitaltilførsel på 2 mio. kr. efter femtedelsordningen. Byrådet tiltrådte ved godkendelsen af skema A, at indskyde sin femtedel 0,4 mio. kr. For kommunens vedkommende er der tale om et rente- og afdragsfrit lån til senere afvikling, når det efter nærmere vurdering er muligt for afdelingen at påbegynde en afvikling af lånet.


Boligorganisationen, Landsbyggefonden (2/5), og realkreditinstituttet har ligeledes godkendt at deltage i denne kapitaltilførsel.


Endeligt indgår der i finansieringen, en lejeforhøjelse på ca. 3,7 % og en fritagelse for afdelingen til at indbetale til dispositionsfonden for lån, der er afviklet (udamortiseret).


Øvrige forhold

Det anføres i ansøgningen, at skema B har været forsinket på grund af fejl i den licitation, som boligselskabet sammen med sine rådgivere har gennemført. Skema B skulle efter reglerne have været indgivet senest 9 måneder efter godkendelsen af skema A, dvs. den 1. september 2013.


Fejlen i licitationen medførte, at denne måtte gå om. Endvidere gik boligselskabets byggerådgivere, Thora Arkitekterne konkurs i forløbet.


Boligselskabet anmoder Byrådet om en formel godkendelse af forsinkelsen med skema B.


Det anføres i ansøgningen, at tidsplanen for helhedsplanens gennemførelse indebærer en forventet byggestart i april 2015 og en forventet afslutning af byggeriet i september 2017. Med begrundelse i den forholdsvis lange byggeperiode, anmoder byggeselskabet Byrådet om at godkende, at gennemførelsen og finansieringen af helhedsplanens fysiske foranstaltninger, af hensyn til begrænsning af udgifterne til byggelånsrenter, kan tilrettelægges over 3 tilnærmelsesvis lige store etaper, hvorved Fredensborg Kommunes lånegarantier skal stilles i samme forhold som etapedelingen.


Det bemærkes, at administrationen på de netop gennemførte styringsdialogmøder med de almene boligselskaber har betonet vigtigheden af, af de budgetter boligselskaberne udarbejder i forbindelse med nybygning og renovering nøje overholdes, jf. Byrådets vedtagelse herom.

Bevilling

I forbindelse med behandlingen af skema A fremgik det, at der ikke er afsat midler i budgettet til dækning af kapitalindskudslånet på 0,4 mio. kr., og at dette derfor bevillingsmæssigt måtte håndteres i forbindelse med førstkommende budgetrevision, som nu er pr. 30/11 2014.


Da der er tale om et projekt efter almenboliglovgivningen vil de kommunale garantier, der omtales i sagsfremstillingen, ikke påvirke den kommunale låneramme.

Retsgrundlag

Almenboligloven.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Gennemførelse af den fysiske helhedsplan forventes at få betydelig positiv effekt i forhold til miljø og klima. Planen har sammenhæng med det store klimaprojekt i Kokkedal og den boligsociale indsats i Kokkedal på Vej.


Endvidere forventes nyindretningen af boligerne med bl.a. elevatoradgang at gøre boligerne mere tilgængelige og handicapvenlige.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Skema B, indeholdende opretning af byggeskader, miljøforbedringer, ombygning og sammenlægning af lejligheder samt medfinansierede arbejder godkendes inden for en ramme på 149,75 mio. kr.

  2. At forbedringsarbejder med driftsstøtte, herunder LAR-foranstaltninger godkendes inden for en ramme på 61,56 mio. kr. Beløbet er i forhold til skema A godkendelsen forhøjet med 11,56 mio. kr. fra 50 mio. kr.

  3. At øvrige foranstaltninger godkendes inden for en ramme på i alt 14,69 mio. kr. Beløbet er i forhold til skema A godkendelsen reduceret med 11,56 mio. kr. fra 26,25 mio. kr.

  4. At kommunen vil deltage i finansieringen af den samlede helhedsplan ved:  

a.    At stille garanti for realkreditlån med ydelsesstøtte. Garantien har en nettoværdi på 74,875 mio. kr., idet Landbyggefonden regaranterer for et tilsvarende beløb. Det samlede lån udgør 149,75 mio. kr.

b.    At stille garanti for realkreditlån uden ydelsesstøtte, men med driftsstøtte på 51,80 mio. kr.
 

c.    At stille garanti for realkreditlån uden ydelsesstøtte og uden driftsstøtte på 14,69 mio. kr.

d.    At deltage med en femtedel i en kapitaltilførsel på i alt 2 mio. kr. (efter ”femtedelsordningen”), således at kommunen betaler en engangsydelse på 0,4 mio kr. som et lån til afdelingen.

e.    At godkende, at Byengen/Nordengen fritages for forpligtelsen til at indbetale til dispositionsfonden for realkreditlån, der er afviklet (udamortiseret) i 2007 og 2008 svarende til et beløb på ca. 0,44 mio. kr. pr. år.

f.     At tage til efterretning, at den fysiske helhedsplan vil medføre en lejeforhøjelse for beboerne på ca. 34 kr. pr. m2 i gennemsnit eller 3,75 % af gældende leje.


  1. At det godkendes, at fristen for indsendelse af skema B har været udsat til 7. november 2014, således at nærværende skema B ansøgning anses som rettidigt indsendt.

  2. At det godkendes, at gennemførelsen og finansieringen af helhedsplanens fysiske foranstaltninger, af hensyn til begrænsning af udgifterne til byggelånsrenter, kan tilrettelægges over 3 tilnærmelsesvis lige store etaper, hvorved Fredensborg Kommunens lånegarantier skal stilles i sammen forhold som etapedelinger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Sagen blev udsat til det kommende møde.

Nr.270 - Domea Fredensborg afd. 6806 - Mølledammen 4 A m.fl. - skema C

Sagsnr.: 10/51119

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om godkendelse af byggeregnskab og skema C for ”Brønsholmsdal”, Mølledammen 4 A – 66, Kokkedal.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligselskabet Domea Fredensborg, afd. 6806 Mølledammen 4 A – 66, 2980 Kokkedal har fremsendt byggeregnskab og skema C for 54 familieboliger og 16 ældreboliger til kommunens godkendelse.


Byrådet godkendte den 29. august 2011 skema B med følgende beslutning:

  1. ”Anskaffelsessummen jf. skema B, kr. 156.762.000, godkendes.
  2. Kommunen betaler grundkapitallån på kr. 10.973.340 svarende til 7 pct. af anskaffelsessummen. Der er tidligere givet en bevilling på kr. 10.295.000. Det resterende beløb kr. 678.340 medtages ved næste budgetrevision.
  3. Kommunen påtager sig fortsat garantiforpligtelsen for realkreditlån, der får pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantiforpligtelsen kan foreløbigt beregnes til kr. 62.704.800.”

I sin ansøgning bemærker boligselskabet, at byggeregnskabet og dermed skema C udviser en overskridelse i forhold til skema B på 1,3 mio. kr., således at den samlede anskaffelsessum nu er opgjort til 158.062.257 kr. Merudgiften skyldes indekseringen af totalentreprisesummen udover fastprisperioden.


Endvidere oplyses det, at byggeriet har været præget af et ekstraordinært langt byggeforløb samt af væsentlige fejl og mangler, som har ført til merudgifter, ifølge revisionsprotokollen opgjort til ca. 22 mio. kr. De ekstraordinære udgifter skyldes dårlig rådgivning og et utilstrækkeligt totalentrepriseprojekt, som har måttet ændres og udvides hen ad vejen bl.a. med tilføjelse af et landskabsprojekt og et ændret fjernvarmeprojekt. Den dårlige totalrådgivning har ifølge boligselskabet givet en dårlig stemning på byggepladsen, hvilket har medvirket til at forsinke processen. Der oplyses, at der efterfølgende er anlagt sag ved voldgiftsretten mod totalrådgiveren for 10 mio. kr., ligesom Domea, der også selv (som forretningsfører) har begået fejl i sagen, har anmeldt sagen til sit forsikringsselskab.


Udgifterne søges således dækket ind fra byggeriets parter, primært totalrådgiver Arkitema og forsikringsselskaber. Restbeløbet udredes af Domea, som byggeforretningsfører, der samtidigt indestår for, at disse beløb ikke belaster huslejen, eller Domea Fredensborgs egenkapital.


En skematisk sammenligning af tallene fra skema B og C ser således ud:


 

Skema B
Kr.

Ændringer netto
kr.

Skema C
kr.

Grundudgifter

76.100.000

- 331.203

75.768.797

Entrepriseudgifter

58.651.000

1.409.854

60.060.854

Omkostninger

18.675.000

216.836

18.891.836

Gebyrer

3.336.000

4.770

3.340.770

I alt

156.762.000

1.300.257

158.062.257


Overskridelsen af skema B betyder, at kommunens grundkapitallån forhøjes således

 

Kr.

7% af 156.762.000 kr. (skema B)

10.973.340

7 % af 158.062.257 kr. (skema C)

11.064.358

Forskel mellem skema B og C

91.018


Det indstilles, at forhøjelsen medtages i førstkommende budgetrevision.


For så vidt angår den kommunale garantistillelse forhøjes den med 1.183.000 kr., jf. denne tabel:

 

Kr.

Beregnet garanti efter skema B

62.704.800

Beregnet garanti efter skema C

63.887.800

Forskel mellem skema B og C

1.183.000


Det bemærkes, at administrationen på de netop gennemførte styringsdialogmøder med de almene boligselskaber har betonet vigtigheden af, af de budgetter boligselskaberne udarbejder i forbindelse med nybygning og renovering nøje overholdes, jf. Byrådets vedtagelse herom.

Bevilling

Kommunens grundkapitallån forhøjes med 91.018 kr., der medtages ved kommende budgetrevision.

Retsgrundlag

Almenboligloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At anskaffelsessummen jf. skema C, kr. 158.062.257, godkendes.

  2. Kommunen betaler grundkapitallån på kr. 11.064.358 svarende til 7 pct. af anskaffelsessummen. Der er tidligere givet en bevilling på kr. 10.973.340. Det resterende beløb kr. 91.018 medtages ved næste budgetrevision.

  3. Kommunen påtager sig fortsat garantiforpligtelsen for realkreditlån, der får pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantiforpligtelsen kan foreløbigt beregnes til kr. 63.887.800 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Sagen blev udsat til det kommende møde.

Nr.271 - Orientering om udgifter til tomgangsleje

Sagsnr.: 14/39470

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget har bestilt en orientering om Fredensborg Kommunes udgifter til tomgangsleje i almene boliger.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune anviser borgere almennyttige boliger ud fra ventelister baseret på forskellige sociale og økonomiske ønsker og behov. Kriterierne for anvisning af boliger er vedtaget af byrådet.

 

Tomgangsleje er en udgift, der afholdes af Fredensborg Kommune for den periode en almennyttig bolig, der i henhold til anvisningsaftaler med boligselskaber stilles til rådighed for kommunens boliganvisning, står tom. Hér skal kommunen betale huslejen, indtil boligen igen udlejes.

 

Der er en undtagelse herfor: Hvis Fredensborg Kommune af en årsag returnerer boligen inden 5 hverdage – hvis det fx vurderes, at der ikke findes egnede lejere til boligen (den kan være for dyr). Så må boligselskabet benytte boligen til deres egen venteliste eller selv stå for udgiften til tomgangsleje.

 

Det giver ikke umiddelbart de store udfordringer de steder, hvor der er 25 % anvisningsret, da omfanget af tomgangsleje hér er begrænset.

 

Der er derimod i Egedalsvænge en partnerskabsaftale med 3B, hvor Fredensborg Kommune har 100 % anvisningsret.

 

Pr. 4. november 2014 har vi 14 tomme boliger i Egedalsvænge og 3 boliger andre steder i kommunen, som ikke er anvist.

 

Der kan være forskellige årsager til de tomme boliger – herunder, at

  • boligen afventer udlejning til en kommende kvoteflygtning,
  • der ikke findes potentielle indflyttere, eller
  • lejemålet er i Egedalsvænge, hvor kommunen har 100 % anvisningsret og dermed er mere sårbar, hvis der ikke er potentielle indflyttere.

 

Der er for 2014 budgetteret med 500.000 kr. til betaling af tomgangsleje. Til og med september 2014 er 80 % af årets budget brugt, hvorfor der kan forventes et mindre overforbrug ved årets afslutning.

 

For at minimere udgifterne til tomgangsleje forsøger administrationen – så snart en bolig modtages til udlejning – at anvise denne til de rette borgere. Der udsendes tilbud til op til 5 borgere/familier for at sikre, at minimum én borger/familie accepterer tilbuddet. Hver borger/familie får i tilbuddet oplyst, hvilket nummer de er på ventelisten.

 

Herudover sendes boliger der ikke kan anvises retur inden 5 dage, jf. ovenfor.

 

Det er umiddelbart sjældent, at borgere takker nej til et boligtilbud gennem kommunens boliganvisning. Det er dog ofte, at ansøgere i forbindelse med ansøgningen giver udtryk for, at de ikke ønsker at bo i Egedalsvænge.

 

I forhold til at minimere udgiften til tomgangsleje ved at anvise lejemål i Egedalsvænge, så er det ikke foreneligt med de politisk vedtagne kriterier for tildeling af boliger i Egedalsvænge, hvor det som et af målsætningerne handler om at ændre beboersammensætningen i området.   

 

 

Den boligpolitiske handleplan

Der er givet 15 anbefalinger til arbejdet for at fremme en mere varieret beboersammensætning. Byrådet har den 24. juni 2014 (sag 109) godkendt alle 15 anbefalinger med 5 anbefalinger, som skulle prioriteres først.

 

En af de 15 anbefalinger, som ikke blev prioriteret først, vedrører at lade lejemål stå tomme (tomgangsleje).

 

I handleplanen er opstillet en række scenarier med typiske boligtyper og familiekonstellationer, der alle modtager en eller flere former for kommunal støtte. Der tages udgangspunkt i de lejemålstyper der findes i Egedalsvænge, Byengen og Nordengen.

 

Beregningerne viser, at der kan være større kommunale udgifter forbundet med at lade særlige familiekonstellationer flytte ind, end ved at betale tomgangsleje. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i m2-prisen i konkrete boliger i henholdsvis Egedalsvænge, Byengen og Nordengen.

 

Eks 1: En enlig mor med 2 børn på 2 og 5 år flytter ind i en 3-rums lejlighed i Egedalsvænge. Hun modtager kontanthjælp, boligstøtte og børnefamilieydelse. Dertil kommer, at begge børn har fuld friplads i henholdsvis vuggestue og børnehave.

 

Eks 2: En enlig mand flytter ind i en 2-rums bolig i Byengen. Han modtager førtidspension og boligstøtte.

 

De månedlige udgifter til kommunale ydelser vil her være betydelig højere end udgiften til at betale for tomgangsleje for en periode.

 

 

Det er forventningen, at udgifterne til tomgangsleje stiger de kommende år – specielt i Egedalsvænge. Det er for mange borgere ikke umiddelbart interessant at flytte ind i Egedalsvænge, hvilket kan betyde en større andel af boliger, der i en længere periode står tomme. 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Sagen blev udsat til det kommende møde i Økonomiudvalget, da sagen ikke er fuldt oplyst.

Nr.272 - Kommende folketingsvalg

Sagsnr.: 14/26710

 

Beslutningstema

Senest den 14. september 2015 skal der afholdes folketingsvalg.


Der er en række forhold som byrådet allerede nu i god tid inden folketingsvalget kan tage stilling:


·         Valgstyrere

·         Valg af formænd for valgstyrerne

·         Udpegning af tilforordnede vælgere

·         Diæter

·         Brevstemmeafgivning

·         Indkaldelse af administrativt personale på valgaftenen

·         Indsamlinger på valgstederne samt Exit Polls

·         Gratis kørsel for ældre/gangbesværede vælgere

·         Valgblyanter

·         Yderligere bemærkninger

Sagsfremstilling og økonomi



1. Valgstyrere


Der er tradition for at udpege 5 valgstyrere til hvert valgsted. Det er lagt til grund at dette er uændret.


Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg efter d’Hondts metode jfr. Styrelsesloven med mindre andet aftales i byrådet.


Den forholdsmæssige fordeling af de 45 pladser vil efter d’Hondts metode blive:

A: 17

B: 3

C: 3

D: 1

F: 1

I: 1

O: 3

V: 15

Ø: 1


Det indstilles, at der udpeges 5 valgstyrere til hvert valgsted fordelt efter forholdstalsvalg (d’ Hondts metode).



2. Valg af formænd for valgstyrerne


Der skal udpeges en formand blandt valgstyrerne til hvert af de 9 valgsteder.


Ved valg efter forholdstal er A og V sikret følgende pladser:

A: 4

V: 3


Til de sidste to pladser som valgstyrerformand skal der trækkes lod mellem B, C, O og V.


Ved Europaparlamentsvalget blev der foretaget lodtrækning, hvor O og V fik tildelt hver en post som valgstyrerformand.


Det indstilles, at A og V tildeles henholdsvis 4 og 3 pladser som valgstyrerformænd og at der trækkes lod

mellem B, C, O og V om de sidste to pladser.



3. Udpegning af tilforordnede vælgere


Byrådet udpeger et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under et blandt vælgerne i kommunen.


Det foreslås at der udpeges 10 tilforordnede pr. valgsted, dog 11 til Asminderød (største valgsted) og 5 til Karlebo (mindste valgsted).


Antallet af tilforordnede vælgere vil således blive på 86 og ved valg efter forholdstalsmetoden vil fordelingen blive som følger:


A: 30

B: 6

C: 6

D: 3

F: 3

I:  3

O: 6

V: 26

Ø: 3


Der tilbydes en plads til de partier som stiller op ved folketingsvalget men som ikke er repræsenteret i byrådet. Disse tilforordnede tilbydes plads på de valgsteder hvor der er størst behov.


Partierne indsender oplysninger om de udpegede valgstyrere og tilforordnede snarest muligt efter valget er udskrevet.


Partiformændene vil få nærmere information.


Det indstilles, at der udpeges i alt 86 tilforordnede fordelt efter forholdstalsmetoden.



4. Diæter


Byrådet kan fastsætte en diætsats på min. 800 kr. og max. 2.000 kr. (2014-priser) pr. valgstyrer/tilforordnet vælger.


Det indstilles, at diætsatsen til valgstyrere og tilforordnede fastsættes som ved Europaparlamentsvalget og Kommunal- og Regionsrådsvalget til 2.000 kr. (2014-priser).



5. Brevstemmeafgivning


Erfaringer fra de sidste to valg har vist, at muligheden for at brevstemme på kommunens biblioteker har været en stor succes, hvorfor dette naturligt tilbydes igen ved det kommende folketingsvalg.


Det er planlagt, at der tilbydes muligheden for at brevstemme fra dagen efter valget er udskrevet i Borgerservice almindelige åbningstid.


Her ud over vil der fra de sidste to uger op til valget være mulighed for at brevstemme i Borgerservice på Rådhuset i udvidet åbningstid mandag-torsdag kl. 8.30-18.00, samt de sidste 2 lørdage inden valget fra kl. 10-13. Samtidig tilbydes, at der de sidste to uger op til valget vil være mulighed for at brevstemme på bibliotekerne i hele deres borgerbetjente åbningstid.


Til at modtage brevstemmer forud for valget i vælgernes eget hjem, på plejecentre m.m. skal der udpeges to tilforordnede.


Brevstemmeafgivning i ældreboliger – vil i lighed med tidligere valg – ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i vælgerens eget hjem.


Det indstilles, at A og V udpeger hver en tilforordnet til at modtage brevstemmer i vælgernes eget hjem, på plejecentre m.m.



6. Indkaldelse af administrativt personale på valgaftenen


Der indkaldes tre administrative medarbejdere pr. valgsted til at deltage i hele valghandlingen. Karlebo dog to medarbejdere.


Det indstilles, at administrationen i samråd med valgstyrerformændene beslutter hvor mange yderligere medarbejdere, som indkaldes til stemmeoptællingen om aftenen.



7. Indsamlinger på valgstederne samt Exit-Polls


Det indstilles, at borgmesteren bemyndiges til at afgøre ansøgninger forud for valget om tilladelse til indsamlinger på valgstederne samt ansøgninger om Exit-Polls.



8. Gratis kørsel for ældre/gangbesværede vælgere


Det indstilles, at der i lighed med tidligere valg tilbydes gratis befordring af ældre/gangbesværede til og fra valgstederne.



9. Valgblyanter


Erfaringer fra de to sidste valg har vist, at det kan være svært at se de små kryds, som er sat med sort farve i rubrikkerne på stemmesedlerne.


Der er intet til hinder for lovgivningsmæssigt, at skriveredskabet har en anden farve end sort.


Det indstilles, at vi som forsøg har røde kuglepenne til vælgerne i stemmeboksene ved dette valg.



Yderligere bemærkninger


Valgbestyrelsen


Valgbestyrelsen består af 4 medlemmer fra hver af de to kommuner i Valgkredsen (Hørsholm og Fredensborg).


På byrådets konstituerende møde blev følgende medlemmer og stedfortrædere valgt for Fredensborg Kommune:


Medlem:Stedfortræder:

Thomas Lykke Pedersen                Per Frost Henriksen

Ulla Hardy-Hansen                        Christian de Jonquieres

Flemming Rømer                          Kim E. Jensen

Thomas Elgaard                           Thomas Bak



Digitale Valglister


Der vil i lighed med tidligere blive benyttet digitale valglister til valget. Der vil på baggrund af erfaringerne fra sidste valg blive lavet ekstra back-up både på IT-udstyr, papirudgave af valglister m.m. for at sikre at vælgerne kan blive ekspederet så hurtigt og gnidningsfrit som muligt.

Der vil ligeledes i lighed med sidste valg være IT-folk til stede på alle valgstederne fra morgenstunden på valgdagen.



Gratis kaffebord til vælgerne


Vælgerne vil få tilbudt gratis kaffe/te og kage på valgstederne som ved de to sidste valg.

Bevilling

Der er i budgettet for 2015 afsat 844.000 kr. til valg.

Retsgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.4.2014 om valg til Folketinget.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At der udpeges 5 valgstyrere til hvert valgsted fordelt efter forholdstalsvalg (d´Hondts metode)

  1. At A og V tildeles henholdsvis 4 og 3 pladser som valgstyrerformænd og at der trækkes lod mellem B, C, O og V om de sidste to pladser.

  1. At der udpeges i alt 86 tilforordnede vælgere fordelt efter forholdstalsvalg

  1. At diætsatsen fastsættes som ved de sidste to valg til 2.000 kr. (2014-priser)

  1. At A og V udpeger hver en tilforordnet til at modtage brevstemmer i vælgernes eget hjem, på plejecentre m.m.

  1. At administrationen i samråd med valgstyrerformændene beslutter hvor mange yderligere medarbejdere som indkaldes til stemmeoptællingen om aftenen

  1. At borgmesteren bemyndiges til at afgøre ansøgninger om tilladelse til indsamlinger og Exit-polls på valgstederne

  1. At der tilbydes gratis kørsel til ældre/gangbesværede til og fra valgstederne

  1. At der som forsøg benyttes røde kuglepenne som skriveredskab til vælgerne i stemmeboksene

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Anbefaler administrationens indstillinger.


For så vidt angår udpegning af de resterende to pladser som valgstyrerformænd blev V og B udpeget efter lodtrækning.

Nr.273 - Ledetråd 2015

Sagsnr.: 14/23902

 

Beslutningstema

Direktionens ledetråd for 2015 forelægges Økonomiudvalget til orientering.

Sagsfremstilling og økonomi

Direktionen udarbejder årligt en ledetråd, hvor der sættes retning for det kommende års arbejde i organisationen. Ledetråden er direktionens værktøj til at sætte en retning for, hvordan organisationen skal arbejde med henblik på at understøtte de politiske målsætninger, som Byrådet udstikker.

 

Ledetråden giver direktionens bud på, hvordan vi i de kommende år ledelsesmæssigt kan håndtere de aktuelle og langsigtede udfordringer. Ledetråden prioriterer med andre ord nogle overordnede temaer, som direktionen mener, er væsentlige for at realisere Byrådets ambitioner for kommunens udvikling som en del af den offentlige sektor.

 

Ledetråd 2015 er blevet til på baggrund af drøftelser i direktionen. Ledetråden er desuden blevet drøftet i Hovedudvalget, chefforum og ledercirkel.

 

Årets temaer

Direktionen har i ledetråden de forgangne år peget på nytænkning og innovation af velfærdsydelserne som en måde at håndtere udfordringer på. Det er en opgave, som organisationen har taget på sig. Der er således mange eksempler på innovative projekter, der skaber merværdi for borgerne, men også i organisationens kultur har det innovative mindset efterladt sig tydelige spor.

 

I det arbejde er der opstået en helt ny forståelse af, hvordan vi skal yde velfærd i fremtidens kommune. Den nye velfærd handler både om at have øje for den enkelte borger og dennes behov og ressourcer, men også om at skabe et stærkt medborgerskab, hvor man tager ansvar for hinanden. Denne balance mellem det individuelle og det fælles gode er nøglen til fremtidens velfærd.

 

Den nye velfærdsforståelse har betydning for, hvordan vi møder borgeren, hvordan vi spiller sammen med borgeren og hvilke kompetencer, vi har brug for i fremtiden. Og det er netop det som ledetråden i år sætter fokus på. Ledetråden beskriver derfor, hvordan den nye velfærdsforståelse kommer konkret til udtryk i gennem tre tværgående strategiske temaer:

 

1.       I mødet med borgeren – den gode serviceoplevelse

2.       I samspil med borgeren – sammen om velfærden

3.       I udvikling og læring - fremtidens kompetencer

 

 

Fra ord til handling

Ledetrådens temaer bliver konkretiseret i to spor: i centrenes og institutionernes årsplaner samt i nogle strategiske projekter, som er forankret i direktionen.

Kompetence

Økonomiudvalget

Kommunikation

Ledetråden sendes elektronisk til kommunens ledere og til Hovedudvalget. Derudover er den at finde på fredensborg.dk og medarbejderportalen.

Indstilling

1. At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.274 - Fredensborg Kommunes dialog med mobilselskaberne

Sagsnr.: 14/30936

 

Beslutningstema

Orientering om kommunens dialog med mobilselskaberne inklusiv status på aktuelle sager.


Sagen er på dagsordenen, da Venstre har begæret sagen på, og dette er godkendt borgmesteren.

Sagsfremstilling og økonomi

Administrationen afholdt i august et møde med repræsentanter for TDC, Telia, Telenor og 3 mobil. Nedenstående skitseres hovedpunkterne fra mødet.

 

Administrationen bemærkede indledningsvist, at kommunen har en dobbelt rolle, både som stor kunde og som myndighed fx i forhold til plan- og byggelovgivningen.

 

Mobildækning i kommunen 

Kommunens Center for Digitalisering og IT har i sommeren 2014 gennemført en undersøgelse af mobildækningen i kommunen. Undersøgelsen havde fokus på områder med kommunale institutioner og var således ikke fuldt ud dækkende for hele kommunens geografiske område. 

 

Undersøgelsen viste, at der især er udfordringer med mangelfuld dækning i følgende områder.

-      Området ved Nivå Havn

-      Et område ved Endrup

-      Et område ved Sørup og sydlige dele af Fredensborg

-      Kokkedal station (delvist i Hørsholm Kommune)

 

Der er p.t. 4 verserende sager om nye mobilmaster i kommunen.

-      Nivå Havn

-      Humlebæk Nord i området ved Louisiana

-      Landområdet mellem Lønholtvej og Oldvejen

-      Arealet umiddelbart nord for rådhuset

 

Mobilselskaberne har ikke yderligere planer for dækningen i kommunen. Branchen udelukker dog ikke, at der kan komme nye sager, fx hvis der opstår nye behov.

 

Der har tidligere været dialog mellem kommunen og branchen om nye mobilmaster på andre positioner. Sagerne er indtil videre er henlagt fra mobilselskabernes side.

-      I området mellem Toelt/Nybo og Kellerisvej

-      I området ved Sørup

 

Kommunen vurderer, at der er opstået et behov for bedre dækning ved Planteavlsstationen i Humlebæk, hvor der nu som følge af skolereformen skal være ”Skolen i virkeligheden”.

 

Øvrig dialog

Mobilselskaberne pointerede, at der løbende arbejdes på tekniske forbedringer ved de eksisterende antenner og master. Vurderingen er, at forbedringen af dækningen i kommunen sker ved forbedret teknologi og ved etablering af nye master.

 

Branchen og kommunen identificerede i fællesskab en række udfordringer og muligheder.

-      Placering af nye master, fx problemer for branchen med at finde egnede positioner, samt begrænsninger i lokalplaners anvendelsesbestemmelser eller fredninger eller andre forhold som kommunen ikke umiddelbart har indflydelse på.

-      Udformning af nye master, herunder vanskelighederne med at vurdere de ”rigtige” løsninger og priserne herfor. Mobilselskaberne pointerede behovet for standardløsninger af hensyn til økonomien.

-      Behov for fleksible løsninger, fx med hensyn til udskiftning af antenner ved nye teknologiske løsninger og almindelig vedligehold.

-      Højden af masterne har betydning for at sikre en god dækning i området fra alle udbydere, og for at fremtidssikre at der er plads til alle udbydere og eventuelle nye teknologier.

-      Priser og driftsomkostninger, herunder etableringsomkostninger og lejepriser.

 

Mobilselskaberne tilkendegav at de gerne vil gøre mere for at forbedre dækningen, hvis kommunen vil ændre holdning med hensyn til, hvor master kan placeres og betalingen herfor.

 

Kommunen indgik i 2011-2012 en samarbejdsaftale med mobilselskaberne. Der var på mødet i august dog enighed om, at aftalen mest må betragtes som en intention, for mobilselskaberne og deres underleverandører kan have svært ved at leve op til de konkrete aftaler om samarbejde og ansøgningsmateriale. Kommunen opfordrede på mødet i august branchen til at forbedre sin dialog med kommunen, blandt andet for at forebygge akutte hastesager og for at medvirke til smidig håndtering af sagerne. Der var enighed om at følge op på dette i den kommende dialog, og at der afholdes nyt møde når behovet opstår.

 

Administrationen kan oplyse, at Kommuneplan 2013 forholder sig til etablering af nye mobilmaster. Kommuneplanen pointerer, at nye mobilmaster kan etableres når det er nødvendigt for at sikre en god digital infrastruktur i kommunen. Kommuneplanen pointerer også, at nye master skal placeres og udformes så de indpasses bedst muligt i bybilledet og landskabet. Nogle gange giver lokalplaner eller andre regler en række udfordringer, som dog ikke er udtryk for en generel modstand mod etablering af nye master.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 07-10-2014

Orientering tages til efterretning, idet udvalget anmoder om, at der i samarbejde med mobilselskaberne sker en komplet afdækning af, hvor der er mangelfuld dækning og at der aktivt gøres indsatser for at opnå fuld dækning i Fredensborg Kommune.


For så vidt angår spørgsmål om priser og driftsomkostninger henviser udvalget til behandling i Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Økonomiudvalget anmoder administrationen om en beregning på, hvilke konsekvenser en evt. prisnedsættelse vil have.


Borgmester og kommunaldirektør bemyndiges til at sende et brev til ministeren med en  kraftig opfordring til forbedring af  mobildækningen i kommunen.

Nr.275 - Forslag til lokalplan for Kokkedal Centrum

Sagsnr.: 14/34788

 

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan K103 – Kokkedal Centrum samt tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Den centrale del af Kokkedal indgår i projektet Klimatilpasning Kokkedal. Klimatilpasningsprojektet blev etableret på baggrund af oversvømmelser i boligområdet Jellerød i 2007 og 2010. Oversvømmelserne tydeliggjorde, at der med de kommende klimaændringer er behov for at ændre regnvandshåndteringen således, at regnvandet i så stor udstrækning som muligt håndteres og forsinkes lokalt. Der er i projektet lagt vægt på at anlæggene kan fungere med og uden vand og med øje for dobbeltanvendelse. Dobbeltanvendelsen opnås ved at udforme og bruge det udstyr og de volumener, som skal etableres til håndtere og tilbageholde regnvand, på en måde så der skabes integrerede aktivitetsmuligheder og mødesteder, så stederne primært opleves som møde- og aktivitetssted, der også kan håndtere regnvand.

 

I 2012 besluttede Byrådet, at der skal arbejdes for etablering af Byens Hus i Kokkedal. Visionen for Byens Hus er at skabe et kreativt samlingssted. Et hus der skal danne ramme om et dynamisk frirum, tilføre området nye muligheder for udfoldelse, samt skabe synergi med eksisterende aktiviteter gennem et aktivt samspil med udearealerne og omgivelser.

 

I 2013 blev det besluttet, at der skal arbejdes for et Gymnastikkens Hus i Kokkedal. Det anbefales at Gymnastikkens Hus skal bygges sammen med Kokkedal Skole Vests eksisterende idrætshal ved den østlige gavl. Huset skal indeholde en permanent opstilling af attraktive moderne gymnastikfaciliteter.

 

Der fra foreningslivet et ønske om en fremtidig byggemulighed til forenings- og kulturformål i den sydlige del af lokalområdet. Der er i denne lokalplan indarbejdet et byggefelt, hvor det er muligt at bygge til offentlige formål.

 

Administrationen har på baggrund af ovenstående udarbejdet vedlagte udkast til lokalplan. Det skal bemærkes at der i lokalplanen endvidere er skabt mulighed for etablering af en mobilmast som kan imødekomme det eksisterende og fremtidige behov for sikre en god digital infrastruktur i den centrale del af Kokkedal.

 

Lokalplanområdet og områdets anvendelse

Indenfor lokalplanområdet ligger Kokkedal Skole og Egedalshallen samt tilhørende idræts- ude- og parkeringsarealer. Desuden er der parkeringsareal til Pleje- og aktivitetscentret Egelunden samt centret. Holmegårdsvej gennemskærer den østlige del af området i nord/syd gående retning.

Lokalplanområdet er samlet set ca. 12,2 ha og ligger i byzone.

 

Lokalplanforslagets bestemmelser

Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser, med det formål at give mulighed for byggeri til Gymnastikkens Hus, Byens Hus, hus til offentlige formål, opsætning af mobilmast samt sikre den fornødne plads til anlæg til lokal håndtering af regnvand.

 

Veje og trafik

Det forventes at projekterne bidrager til mere aktivitet og ophold i Kokkedal Bymidte. Det forventes dog ikke at generere behov for flere parkeringspladser i lokalplanområdet, fordi benyttelsen af Byens Hus og Gymnastikkens Hus primært vil foregå, når skolens aktiviteter er slut, og der kan således ske en fælles anvendelse af eksisterende parkeringspladser. Antallet af eksisterende parkeringspladser skal bevares, men enkelte pladser kan disponeres, så de evt. ligger udenfor lokalplanområdet. Ved byggeri i den sydlige del af lokalplanområdet skal der disponeres med nye parkeringspladser.

 

Der er eksisterende cykelparkeringspladser i lokalplanområdet. I forbindelse med de konkrete byggeprojekter skal der redegøres for behovet og evt. laves en om disponering af de eksisterende pladser.

 

Klimatilpasning

I henhold til kommunens Klimatilpasningsplan 2014-2017 er det bl.a. kommunens målsætning at regnen skal blive, hvor den falder – nedsives eller bruges rekreativt (Lokal Afledning af Regnvand – LAR). Der skal udvikles/omdannes eksisterende og nye områder til håndtering af regnvand og der skal der arbejdes for at skabe bymæssig og landskabelig variation.

 

Nedsivning af tagvand til grundvandet udgør generelt ikke en forureningsrisiko. Nedsivning af vejvand og andet vand fra befæstede arealer kan udgøre et problem i sårbare områder. Grundvandet i indvindings- og grundvandsdannende opland til Ullerød Kildeplads er velbeskyttet. Der er 20-30 m ler over det magasin, som der indvindes fra, hvilket tyder på en ringe nitratsårbarhed.

 

Bæredygtigt byggeri

Kommuneplan 2013 fastlægger, at der ved udarbejdelse af lokalplaner som udgangspunkt skal stilles krav om klimatilpasning inden for følgende kategorier: Tekniske løsninger, mindskelse af vandafledningen, placering af bebyggelse i forhold til sol og vind og planlægning af skyggegivende beplantning.

 

Kommuneplan 2013

Forslaget til lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne for område KB 18, da anvendelsen er fastsat til boligformål – tæt/lav. Ligeledes er anvendelsesbeskrivelsen i rammeområde KO 01 for snæver. For at bringe lokalplanforslaget i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, bliver der samtidig med lokalplanen fremlagt et tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013, hvor afgrænsningerne af rammeområde KB 18 og KO 02 ændres, så område KO 02 udvides til også at omfatte arealet der pt. er omfattet af KB 18,

 

 

Anvendelsesbeskrivelsen for KO 01 bliver udvidet til også at omfatte offentlige formål som bibliotek, teatersal, biograf og medborgerfaciliteter.

 

For rammeområde KO 01 Holmegårdsskolen - Egedalsskolen KO 01 fastsættes følgende rammer for indholdet af lokalplaner:

  • Anvendelse: Uddannelsesinstitutioner
  • Max. Bebyggelsesprocent: 35 % for området under et.
  • Max. Højde: 2 etager

 

Andet:

  1. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål såsom skoler med tilhørende idrætsanlæg, sportshaller, klubfaciliteter, bibliotek, teatersal, biograf og medborgerfaciliteter m.m.,
  2. Bebyggelse inden for området placeres i tilknytning til nord-sydgående og øst-vestgående hovedstier,
  3. Langs grænsen til enkeltområde KB01 (eksisterende parcelhus-område) sikres et beplantet afskærmningsbælte på 20 m umiddelbart vest for Egedalsskolens idrætsanlæg med mulighed for rekreativ anvendelse.
  4. Bebyggelse placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelser undgås.
  5. Der er mulighed for at etablere LAR-anlæg med eventuelt tilhørende bygningsanlæg.

 

Eksisterende lokalplan

Dele af lokalplanområdet er på nuværende tidspunkt omfattet af Lokalplan 19, Center i Kokkedal, 1. etape og Lokalplan 26A Holmegårdscentret.

Ved den offentlige bekendtgørelse af den endelige vedtagelse af nærværende lokalplanforslag aflyses Lokalplan 19 og 26A for de områder, der er omfattet af den nye lokalplan K103.

 

Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

Borgerinddragelse

I projektet Klimatilpasning Kokkedal har der været en omfattende inddragelse af borgere og brugere i form af workshop, dialogmøder med de enkelte interessenter, borgermøder, interview mm.

Formålet er at skabe forståelse for og ejerskab til projektet.

 

Med placering af Byens Hus blev der ligeledes gennemført en bredt involverende brugerinddragelse i form af åbne workshops og fokus-gruppeinterview med brugere af det kommende hus. Formålet var dels at inddrage potentielle brugere i placeringen af Byens Hus, dels at afdække brugeres ønsker til aktiviteter og funktioner og ikke mindst tidligt i fase at skabe ejerskab til huset.

 

I forbindelse med høringen af lokalplanforslaget bliver der afholdt borgermøde den 22. januar 2015kl. 17.00-19.00 i rådhuskælderen på Rådhuset – Egevangen 3b i Kokkedal.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Forslag til Lokalplan K103 samt tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013 offentliggøres i 8 uger.

Indstilling

  1. At forslag til Lokalplan K103 Kokkedal Centrum samt tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013 fremlægges til offentlig høring i henhold til planlovens § 24.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-11-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.276 - Gebyrer for erhvervsaffald 2015

Sagsnr.: 10/45603

 

Beslutningstema

Godkendelse af gebyrer / takster for erhvervsaffald for 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Lovgivningen (Miljøbeskyttelsesloven samt Affaldsbekendtgørelsen) foreskriver, at gebyrer for affaldshåndtering, affaldsplanlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger (for både husholdninger og erhverv) skal fastsættes af kommunalbestyrelsen.


Gebyrer for erhverv omfatter følgende ordninger:


Grundgebyr – Taksten omfatter kommunens udgifter til: administration, planlægning, anvisningsordninger, information, regulativer mv. Det dækker endvidere virksomhedernes del af det gebyr, kommunen skal betale for den nationale regulativdatabase og det nationale affaldsdatasystem, der administreres af Miljøstyrelsen.

Genbrugsplads – Taksten for genbrugsplads giver den enkelte virksomhed ret til at benytte kommunernes genbrugspladser. Ordningen er en frivillig tilmeldeordning og administreres af Nordforbrænding.

Farligt affald – Taksten for farligt affald giver den enkelte virksomhed ret til at aflevere farligt affald op til 200 kg/år.

Dagrenovation – Taksten for dagrenovation omfatter afhentning af sække / minicontainere til dagrenovation 1 gang om ugen.


En vigtig forudsætning i forbindelse med fastsættelse af affaldsgebyrer er et nærmere kendskab til evt. overskud / underskud i de forskellige affaldsordninger for erhverv.


I forbindelse med gebyrberegning er der behov for at kunne tage politisk stilling til evt. takstnedsættelse eller takstforhøjelse. Det skal nævnes, at de forskellige affaldsordninger skal ”hvile økonomisk i sig selv”.


Administrationen har følgende bemærkninger til de enkelte gebyrer/takster:


Grundgebyr. I henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal grundgebyret opkræves hos alle opkrævningsberettigede virksomheder, som det er blevet siden 2010. Virksomhederne kan dog ifølge bekendtgørelsen søge specifikt om fritagelse herfor.


Grundgebyret skal dække kommunens udgifter til opgaver i forbindelse med udarbejdelse af affaldsplaner, regulativer, behandling af ansøgning om dispensation fra benyttelsespligt, nationale affaldsdatabaser m.m.


Grundgebyret skal betales af alle virksomheder med en omsætning over 300.000 kr. Bestemte brancher (bilag 8) og virksomhedsformer (bilag 9) er stadig fritaget ligesom i 2010 - 2014. Det betyder, at der i Fredensborg Kommune opkræves grundgebyr hos ca. 1.550 virksomheder, mens ca. 3.500 virksomheder fritages på forhånd.


Med baggrund i regnskab for 2013 er der konstateret underskud mellem gebyrindtægter og de budgetterede udgifter. Der forventes også underskud i 2014.


Tillige er der også konstateret et akkumuleret restance (kr. 726.564,-), der skyldes at en række virksomheder undlader at betale grundgebyret, grundet ophør, flytning, etc. Ca. 129 virksomheder er overført til inddrivelse hos SKAT.


Ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal ordningerne hvile økonomisk i sig selv over en årrække. Ud fra dette princip foreslås en moderat stigning (50 kr./år) af grundgebyret i 2015. Hovedårsagerne er følgende:


Der har været en del sagsbehandling vedr. ansøgninger om fritagelse for betaling af erhvervsaffaldsgebyrer for 2013 (ca. 300 ansøgninger inkl. skriftlige henvendelser). Behandling af ansøgninger er tids- og ressourcekrævende og de nuværende indtægter fra grundgebyret dækker ikke de administrative ressourcer, der er nødvendige til at løse opgaven.


Dertil skal det nævnes, at de virksomheder der bliver fritaget (ca. 150 stk om året) for betaling af grundgebyr ikke bidrager til at betale for de administrative udgifter kommunen påføres, hvilke medfører et mindre provenu til at dække kommunens udgifter til administration af fritagelser, planlægning af affaldsordninger. Det giver således højere grundgebyr til de resterende virksomheder.


Konkret foreslås grundgebyret for erhverv hævet - fra 445 kr. til 495 kr., eks. moms. Det er efter administrationens vurdering nødvendigt at tildele erhverv en større del af administrationsudgifterne. Den foreslåede ændring af grundgebyret vil betyde en forøgelse af indtægterne på ca. 75.000 kr., eks. moms/ år.


Det kan nævnes, at Fredensborg Kommune ligger under - eller på niveau med gebyrstørrelsen for erhverv sammenlignet med vores nabokommuner (Allerød: 856 kr., Hørsholm: 415 kr., Helsingør: 706 kr., og Rudersdal: 400 kr., alle beløb er for 2014 og eks. moms).

 

Virksomhedstype

Takst 2013, eks. Moms

Takst 2014 eks. moms

Takst 2015 eks. moms

Alle virksomheder

395,0

445,0 

495,0 


Dagrenovation fra erhverv. Dette punkt behandles under gebyrer for husholdningsaffald (dagrenovation), der behandles politisk i december 2014.

 

Genbrugsplads og farligt affald. I henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal genbrugspladsgebyr, herunder gebyr for farligt affald fortsat kun opkræves hos virksomheder, der tilmelder sig genbrugspladsordningen.

 

Affaldsbekendtgørelsen blev ændret med virkning fra den 1. januar 2013 og den væsentligste ændring blev, at kommunerne har åbnet for adgang til genbrugspladserne for virksomheder i hele landet.

 

For at undgå at virksomhederne vælger den billigste genbrugsplads eller den med den bedste service, indførte Nordforbrænding og I/S-kommunerne et fælles koncept for genbrugspladserne med fælles serviceniveau og fælles takster.

 

En del af det fælles koncept er, at tilmeldingen til genbrugspladsordningen sker via tegning af et abonnement for hele året. Det har således ikke været muligt at betale for et enkelt besøg.

 

Nordforbrændings bestyrelse har den 16. september 2014 godkendt takster for brug af genbrugspladserne for både erhverv og husholdninger i 2015. Taksterne skal godkendes af kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner.

 

Taksterne for 2015 er fastsat af Nordforbrænding ud fra de forventede udgifter til virksomhedernes brug af genbrugspladserne, samt harmonisering af serviceniveauet. Dette baseres blandt andet på årsregnskabet 2013, og prognose for 2014 samt erhvervstilmeldinger i samme periode.


Ifølge Nordforbrændings foreløbige regnskab for driften af pladserne kan taksterne i 2015 fastholdes på samme niveau som i 2013 og 2014.

 

Det er dog et krav i henhold til affaldsbekendtgørelsen, at udgifterne for driften af genbrugspladserne fordeles mellem husholdninger og erhverv i forhold til de foretagne brugerundersøgelser. Der bliver foretaget en ny brugerundersøgelse, der skal kortlægge fordelingen af affaldet.  Hvis fordelingen i brugerundersøgelsen ændrer væsentligt på forudsætningerne, kan det blive nødvendigt at justere taksterne.


Med disse forbehold er det imidlertid vurderingen, at de nugældende takster for erhverv kan fastholdes uændret i 2015.

 

Gebyret for adgang til genbrugspladsen, der inklusive bidrag til farligt affald, er frivillig og afspejler de enkelte kategoriers anvendelse af pladserne, i henhold til brugerundersøgelse gennemført i oktober 2012 samt budgettet for 2015.

  

Virksomhedstype

Antal tilmeldte i 2014 *

Takst 2014, eks. moms

Takst 2015, eks. moms

Takst 2015, inkl. moms

Øvrige virksomheder

650

800

800

1.000

Håndværkere (0-1 ansatte)

150

4.800

4.800

6.000

Håndværkere (2-10 ansatte)

100

9.500

9.500

11.875

Håndværkere (over 10 ansatte)

30

12.600

12.600

15.750

*Antal forventede tilmeldte virksomheder i Nordforbrændings fælleskoncept

 

Dagsbilletter/periodebilletter

Flere håndværkere og anlægsgartnere udtrykker ønske om muligheden for at købe dagsbilletter eller periodebilletter som alternativ til årsabonnementet, specielt virksomheder, der ikke har bopæl i området. Derfor har Nordforbrænding undersøgt mulighederne for at indføre en månedsbillet som alternativ til årsabonnementet.


Nordforbrændings bestyrelse vedtog på møde d. 16. september 2014 følgende model som løsning/supplement i det eksisterende betalingssystem:


      Månedsbilletten sælges via Nordforbrændings webshop. Salget supporteres af Nordforbrændings callcenter for erhvervsaffald.

      Der kan max. købes 3 månedsbilletter pr. år pr. virksomhed. Herefter er virksomheden henvist til at købe et årsabonnement til fuld pris.

      Billetten købes til én bil, og kommer i form af et mærkat til forruden på samme måde som årsbilletten.

      Prisen foreslås fastsat til kr. 1.000 ekskl. moms. pr. bil for en måneds adgang til genbrugspladsen, uanset virksomhedens branche og størrelse.


Ordningen med månedsbilletter iværksættes pr. 1. januar 2015 og evalueres ultimo 2015 med henblik på eventuelle justeringer.


Det skal bemærkes, at der via Nordforbrændings fælleskoncept siden den 1. januar 2013 tages højde for erhvervslivets adgang på tværs af kommunegrænserne. Virksomhederne oplever samtidig en markant forhøjelse af serviceniveauet, idet pladsernes åbningstid, udover at være ens er blevet udvidet væsentligt.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen. 

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der bliver udarbejdet materiale og et takstblad for erhvervsaffaldsgebyrer til kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At forslag til gebyrer for erhvervsaffald for 2015 godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-11-2014

Anbefaler administrationens indstilling.


Fraværende: Ergin Øzer (A).

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.277 - Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Sagsnr.: 13/16240

 

Beslutningstema

Orientering om status for arbejdet med Nationalpark Kongernes Nordsjælland samt godkendelse af forslag til nationalparkens afgrænsning i Fredensborg kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet er senest orienteret om sagen på byrådsmødet i juni 2014.

 

Baggrund og status

Arbejdet med Kongernes Nordsjælland er organiseret i en styregruppe bestående af borgmestrene fra Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Fredensborg og Helsingør kommuner samt repræsentanter fra Nordsjællands Landboforening, Familielandbruget og Lodsejerforeningen.

 

Udgangspunktet for nationalparken er de statsejede arealer – Gribskov, Esrum sø, Arresø samt småskovene i Nordsjælland.  Styregruppen har tidligere besluttet, at det skulle undersøges hvilke privatejede arealer, der kunne skabe forbindelser mellem de statsejede arealer i Nordsjælland og dermed binde en evt. nationalpark sammen. Samtidig blev det besluttet at tilslutning udelukkende skal ske på frivillig basis gennem dialog med alle lodsejere med jordtilliggende i de omfattede områder.

 

På denne baggrund har administrationen i de fem kommuner været i kontakt med lodsejere i undersøgelsesområderne, med henblik på at kunne aflevere et samlet forslag til nationalparkens afgrænsning og indhold til Miljøminister Kirsten Brosbøl 1. december til behandling i Folketinget.

 

Styregruppen holder sit sidste møde d. 4. november 2014, hvor det skal vurderes, om der er tilstrækkelig tilslutning til, at man kan anbefale byrådene at arbejde videre med nationalparken. Konklusionerne fra styregruppemødet vil blive forelagt på udvalgsmødet, inklusiv en status for lodsejertilkendegivelserne i Fredensborg kommune.

 

 

Betydning for den enkelte lodsejer.

Der gælder den samme lovgivning indenfor som udenfor nationalparken, og nationalparkbestyrelsen ikke har nogen myndighedsbeføjelser. Samtidig er det fastsat i lov om nationalparker, at udviklingen i en nationalpark skal ske i samarbejde med lodsejerne. Derfor har det ingen betydning for den enkelte lodsejer i forhold til lover og regler at ligge i en nationalpark. Men man får som lodsejer mulighed for få del i de midler, der bliver tilført nationalparkbestyrelsen fra staten og typisk private fonde til specifikke projekter, hvis ens ejendom ligger i et fokusområde for nationalparkbestyrelsen. Samtidig har man mulighed for at ”brande” sine produkter med nationalparklogoet.

Undersøgelser i Gribskov og Helsingør kommuner med udgangspunkt i erfaringerne i de første nationalparker i Danmark har vist, at der med etableringen af en nationalpark kan forventes øget beskæftigelse indenfor turisme, flere overnatninger i området, øgede ejendomspriser og i det hele taget en positiv udvikling for området.

 

 

Undersøgelsesområder i Fredensborg kommune.

I Fredensborg Kommune undersøges lodsejertilslutningen i tre områder:

 

  1. Grønholtområdet fra Esrum sø over Grønholt og mod syd til Grønholt Hegn og kommunegrænsen mod Hillerød.
  2. Endrupområdet fra Slotsparken og mod nord til kommunegrænsen mod Helsingør.
  3. Kellerisområdet fra Humlebæk fiskerleje over Krogerup og kellerisfredningen mod nord til Helsingør kommune. I kellerisområdet indgår et kommunalt areal, som ligger indenfor Kellerisfredningen og derfor ikke kan byudvikles.

 

Områderne er vist på et kort, som vedlægges som bilag til dagsordenen.

 

Der har været kontakt til ca. 90 lodsejere i de tre områder i form af telefonsamtaler og besøg. I Grønholt var der endvidere møde i Landsbylaugets regi, hvor borgmesteren deltog. Der er ikke taget kontakt til lodsejere hvis ejendom kun omfatter hus og have.

 

På møderne udleveres en samtykkeerklæring til lodsejerunderskrift, hvor borgmesteren har skrevet under på præmisserne for oprettelsen af nationalparken, herunder at det er frivilligt, om man som lodsejer vil deltage.

 

Da der har været en meget presset tidsplan foregår arbejdet i alle de fem kommuner helt op til byrådsmøderne i november, hvor der skal tages endelig beslutning om hvilke arealer, der skal med i Nationalparken.


Udvikling i sagen siden Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets møde.

 

På styregruppens møde d. 4. november blev det vurderet, at der var så stor opbakning til nationalparken, at man besluttede at fortsætte arbejdet med lodsejerhenvendelser frem til  byrådsmøderne i november. De fem kommuner revurderer derfor løbende undersøgelsesområderne.

I Fredensborg kommune omfatter undersøgelsesområdet nu derfor også Danstrupområdet, for at undersøge mulighederne for sammenhæng fra Endrup via Danstrup Hegn til Helsingør kommune i overensstemmelse med styregruppens oprindelige indstilling.


Kortet med de arealer, der kan indgå i nationalparken i Fredensborg kommune vil af hensyn til den pressede tidsplan ikke medsendes som bilag, men vil blive forelagt på byrådsmødet


Efter byrådsmødet

Når kortet med de områder, der kan indgå i nationalparken er godkendt af Byrådet bliver de  tegnet sammen med de øvrige kommuners forslag. Derefter skal dette kort sammen med en slutrapport inklusiv visionen (se bilag 2 for indholdsfortegnelse)  for hele styregruppens forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland overdrages til miljøministeren den 1. december 2014. Forligskredsen vil herefter sammen med ministeren tage stilling til om kravene til en nationalpark er på plads således, at Folketinget kan beslutte at der skal udarbejdes en lovbekendtgørelse om den nye nationalpark. Denne vil i givet fald blive sendt i høring i 16 uger til samtlige lodsejere der er i nationalparkforslaget. På baggrund af indkomne bemærkninger vil Folketinget beslutte endeligt at Kongernes Nordsjælland skal etableres.


Der gøres opmærksom på at materiale om forslag til afgrænsning af Nationalparken ikke kan udsendes med dagsordenen, men forelægges på møderne og dermed ikke overholder 4 dages fristen for udsendelse af fornødent materiale. Selvom fristen ikke kan overholdes har Byrådet, (jf KSL § 8, stk. 5) hjemmel til at træffe beslutning i sagen, idet der er tale om en sag, der ikke kan udsættes. "


På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at borgmesteren – på Fredensborg kommunens vegne sammen med Hillerød, Helsingør, Gribskov og Halsnæs Kommuner udformer og fremsender slutrapporten til Miljøministeren. Dette er i overensstemmelse med processen i de øvrige kommuner.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om nationalparker

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Orientering til de enkelte lodsejer

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.
  2. At de arealer i kommunen, hvorfra der foreligger positive lodsejertilkendegivelser samt de kommunalt ejede arealer og parcelhusene i undersøgelsesområdet medtages i forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-11-2014

Anbefaler administrationens indstilling.


Ulla Hardy-Hansen (C) tager forbehold.


Fraværende: Ergin Øzer (A).

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.


Ulla Hardy Hansen (C) tog forbehold.

Nr.278 - Ejerforhold Dauglykke Skytteforenings klubhus og grund

Sagsnr.: 13/30757

 

Beslutningstema

Der skal tages en indledende drøftelse af ejerforhold for grund og bygninger på ejendommen matr. nr. 8a og 8g Søholm By, Asminderød, beliggende Humlebækvej 64 forud for administrationens videre forhandling med Dauglykke Skytteforening.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Dauglykke Skytteforening henvendte sig sidste år til administrationen, idet man ønskede en afklaring af ejerforholdene for bygninger og anlæg på Humlebækvej 64 D, hvor Dauglykke Skytteforening har til huse med sine aktiviteter. Henvendelsen var foranlediget af behandling af to forskellige sager. Dels sag behandlet i Økonomiudvalget den 21. maj 2013 om forlængelse af brugskontrakt med brugsret til bygning og anlæg på baggrund af en forestående renovering af bygning og anlæg i forhold til miljøkrav mm. Dels behandling af ansøgning om tilskud/lånefinansiering af varmepumper til samme bygning. I sagsbehandlingen af de to sager var oplysningen om ejerforholdene for bygning og anlæg modstridende.

 

Ejerforhold og vilkår for grund og bygning i dag

Administrationen har efter henvendelsen undersøgt de juridiske ejerforhold for grund og bygninger på ejendommen matr. nr. 8a og 8g Søholm By, Asminderød, beliggende Humlebækvej 64. På baggrund af indholdet af tinglyste dokumenter på ejendommen er der ikke tvivl om, at såvel grund som bygning og anlæg formelt ejes af kommunen.

 

Der er tinglyst en brugskontrakt med Dauglykke Skytteforening den 3.1.1989 med brugsret til kommunens bygninger og anlæg til skytteforeningen. Den 26.7.1990 er der tinglyst et tillæg til brugskontrakten med brugsret til bygninger og anlæg i 30 år. Økonomiudvalget godkendte den 21. maj 2013 en 30 årig forlængelse frem til og med maj 2043 af Dauglykke Skytteforenings brugskontrakt med brugsret til bygning og anlæg.


Det fremgår af den gældende brugskontrakt, at kommunen vederlagsfrit stiller kommunens bygninger og anlæg til rådighed, som er opført af Dauglykke Skytteforening. Det fremgår, at kommunen i 1979 har investeret 35.000 kr. og i 1982 50.000 kr. i bygning og anlæg. Herudover fremgår det, at såfremt kommunen ønsker at sælge bygning, anlæg eller grund eller at anvende det til andet formål, så kan dette ske mod, at kommunen betaler handelsværdien for bygning og anlæg med fradrag af den investering (i indekseret form), kommunen har ydet.

 

Af brugskontrakten fremgår det, at der med foreningens brugsret, er knyttet en forpligtelse til, at de vedligeholder bygninger, anlæg og udenomsarealer.

 

Skytteforeningen har altså ikke de formelle ejerrettigheder (dvs. foreningen kan ikke sælge, pantsætte og lign.) i forhold til bygningen. Foreningen har en 30-årig brugskonktrakt med brugsret til bygning og anlæg kombineret med en ret til kompensation for den investering, foreningen har foretaget, når/hvis brugskontrakten og brugsretten ophører. I forhold til Dauglykke Skytteforenings forpligtelse til at vedligeholde bygninger, anlæg og udenomsarealer kan det være en udfordring, når renoveringsarbejdernes omfang (ift diverse krav for bygning og skytteanlæg) kræver, at der må optages lån for at iværksætte arbejderne.


Skytteforeningen har igennem årene været af den opfattelse, at de ejede bygning og anlæg.


Den hidtidige kommunale praksis med årligt lokaletilskud (jf. folkeoplysningsloven) til drift af bygning og anlæg er ligeledes baseret på, at bygningen ikke er kommunal men ejet af foreningen. Kommunen har i overensstemmelse hermed og jf. brugskontrakten ej heller afholdt udgifter til vedligeholdelse af de kommunale bygninger og anlæg.

 

Dialog med foreningen – møder og ansøgning om ejermodel

Der har siden været afholdt møder mellem administrationen og bestyrelsen for Dauglykke Skytteforening for at drøfte en fremtidig model for ejerforholdene af bygning og anlæg. Dauglykke Skytteforening har ligeledes ønsket at fremlægge drøftelser på generalforsamling undervejs i processen.

 

Foreningen uddybede, at baggrunden for ønsket om at få klarhed og bragt ejerforholdene i orden er foranlediget af, at der er kommet nye regler for indretning af skydebaner bl.a. med krav om ventilation og krav til overflader. Der er behov for gennemgribende renovering af 15 meter bane - primært af miljøhensyn. Udgiften til opfyldelse af gældende krav for indretning af skydebaner er anslået af foreningen til ca. 625.000 kr. Herudover er der anslået yderligere udgifter til ca. 770.000 kr. til renovering og fremtidssikring af faciliteten. Overslag fremgår af bilag til ansøgning fra forening jf. bilag 2. For at foreningen kan optage lån eller finde anden finansiering hertil, er det en forudsætning, at der er klarhed om ejerforhold mm.

 

Administrationen har opstillet tre principielle ejermodeller, som har været drøftet med foreningens bestyrelse. De tre principielle modeller er:

 

1) Kommunen overdrager klubhuset til Skytteforeningen, der får skøde på bygning på lejet grund. Foreningen afholder selv driftsudgifter og modtager lokaletilskud hertil.

 

2) Kommunalt ejerskab: Skytteforeningens brugsret ophæves og bygningen overtages fuldt og helt af kommunen. Kommunen betaler for drift og anlæg og bygningen udlånes til foreningen og evt. andre jf. folkeoplysningsloven.

 

3) Der bygges videre på den eksisterende model, hvor kommunen ejer såvel grund, som bygninger, men hvor foreningen har en tinglyst brugsret til bygningen.

 

Administrationen har anbefalet model 1 ud fra ønske om formalisering af praksis og ud fra at kunne håndtere de renoveringsudgifter som forestår.


Forholdet har efter ønske fra foreningen været forelagt Dauglykke Skytteforenings generalforsamling, der har tiltrådt bestyrelsens indstilling om, at der kan arbejdes for at foreningen overtager bygningerne til eje på lejet grund (model 1).

 

Der udstår at blive enige om vilkårene herfor samt vilkårene for lejeaftale af grund.

 

Foreningens ønsker til de fremadrettede ejerforhold og vilkår for bygning og anlæg

Foreningen har ved møder tilkendegivet, at de mener, at kommunens daværende ”investering”, (som det kaldes i den tinglyste brugskontrakt) kan ses som et uforrentet lån (gældsbrev) til foreningen, som først skal indfries ved ophævelse af foreningen. Investeringen var på 35.000 kr. i 1979 og 50.000 kr. i 1982 til opførsel og indretning af bygning. Foreningen tilkendegiver, at man ser følgende tre scenarier for afvikling af det økonomiske mellemværende; 1) Udbetaling, 2) Afbetaling og 3) Eftergivning. Foreningen ønsker scenarie 3 med eftergivning af det økonomiske mellemværende. Foreningen argumenterer selv for, at kommunen bør eftergive investeringen, med baggrund i at foreningen har vedligeholdt og udbygget bygningen siden 1980 uden at have modtaget tilskud hertil fra kommunen, jf. bilag 1.

 

Foreningen ønsker ligeledes, at Fredensborg Kommune skal betale for tinglysning af fremtidig lejeaftale for grund jf. praksis med forlængelse af brugskontrakt for bygning og anlæg ved behandling i Økonomiudvalget d. 21. maj 2013.


Af ansøgningen fremgår det således, at foreningen søger om eftergivelse af investering samt at bygninger tilskødes af kommunen uden omkostninger for foreningen eller fx til 1. kr.

 

Af ansøgningen fremgår det yderligere, at foreningen vil være taknemlige overfor økonomisk støtte til renoveringen, i den udstrækning Fredensborg Kommune ser sig i stand til at støtte dette. Foreningen foreslår, at det eventuelt kunne være et tilskud fordelt over flere år i forbindelse med den indsats foreningen selv løbende yder med renoveringsarbejdet.

 

Kommunens tidligere investering til bygning og anlæg

Administrationen har i forhandlingerne med foreningen taget udgangspunkt i, at en overdragelse af bygningen til Dauglykke Skytteforening måtte forudsætte, at der samtidig blev gjort op med den gæld foreningen har til kommunen vedrørende bygningen jf. gældende brugskontrakt. Det fremgår af den gældende brugskontrakt, at kommunen i 1979 har investeret 35.000 kr. og i 1982 50.000 kr. i bygning og anlæg. Brugskontrakten tydeliggør at kommunen ejer bygningen og anlæg men også, at såfremt kommunen ønsker at overtage bygningen, kan dette ske mod, at kommunen betaler handelsværdien for bygning og anlæg med fradrag af den investering (i indekseret form), kommunen har ydet.

 

Opgjort efter nettoprisindekset har investeringen følgende størrelse:

 

I 1979, kr. 35.000 reguleret efter nettoprisindeks (jan. 1979=45,4 og sept. 2014 =132,5) til 101.916kr.

I 1981, kr. 50.000 reguleret efter nettoprisindeks (jan. 1982=56,0 og sept. 2014 2013=132,5) til 118.303 kr

I alt = 220.219 kr.


Brugskontrakten regulerer ikke direkte den situation, hvor Skytteforeningens ejendomsret til bygningen formaliseres ved tinglysning af retten. Spørgsmålet er derfor med hvilket beløb foreningen kan indfri investeringen i den situation.

 

Vilkår for leje af grund

Ved en ændring af ejerforholdet, så skal der samtidig laves en lejekontrakt for grunden. Med den nuværende brugskontrakt er adgangen til grunden sikret gennem retten til brug af bygninger og anlæg.


Lejekontrakten for grunden skal indeholde de vilkår, der skal gælde for kommunens erhvervelse af bygning og anlæg ved kontraktens udløb. Lejekontrakten for grunden skal blandt andet tage hensyn til at lejen for grunden i 30 år har været 0. kr. samt eventuelt det forhold at kommunen eftergiver sine investering (såfremt disse to forhold besluttes).

 

Administrationen ser overordnet to spor:

1)    At det fastsættes, at kommunen ikke skal betale for bygninger og anlæg, hvis lejekonkrakten ophører efter 30 år og ikke forlænges, hvormed kommunen ikke påtager sig økonomiske risici. 

2)    At det fastsættes, at kommunen skal betale for bygninger og anlæg, hvis lejekonkrakten ophører efter 30 år og ikke forlænges, hvormed kommunen påtager sig økonomiske risici. Dette baseres på den nuværende brugskontrakt hvoraf det fremgår (jf. ovenstående), at såfremt kommunen ønsker at overtage bygningen, kan dette ske mod, at kommunen betaler handelsværdien for bygningen med fradrag af den investering (i indekseret form), kommunen har ydet.

 

Administrationens bemærkninger og anbefaling for bygning og grund

 

Investering

Administrationen bemærker, at det vil være lovligt for kommunen at eftergive investeringerne (85.000 kr., indekseret ca. 220.000 kr.), idet Dauglykke Skytteforening er en tilskudsberettiget folkeoplysende forening. Det har også betydning, at investeringerne er ydet af kommunen til brug for opførelsen af den bygning foreningen bruger til sine folkeoplysende aktiviteter.

 

Såfremt kommunen ønsker at få indfriet investeringerne, bemærker administrationen, at bestemmelsen i brugskontrakten om indeksering af den oprindelig investering, er indsat for at sikre, at foreningen, såfremt kommunen overtager bygningerne, ikke får hele den forventede værdistigning, mens kommunens investering kun fradrages til den nominelle værdi.

 

I den foreliggende situation vil administrationen anse det for rimeligt at investeringern, hvis ikke de eftergives, kan indfries til pålydende, altså 85.000 kr.

 

Låneoptagelse til renovering

I og med at Skytteforeningen ikke har de formelle ejerrettigheder, så kan foreningen ikke sælge, pantsætte og lign. Hvis skytteforeningen selv er ejer af bygningen og har et lejemål på grunden på mindst ca. 30 år, vil bygningen antagelig kunne belånes i et realkreditinstitut. Belåning er relevant i forhold til de investeringer som foreningen forudser til opfyldelse af miljømæssige krav mv. Belåning er ligeledes relevant i forhold til investering i renovering og fremtidssikring af faciliteten herunder energibesparende foranstaltninger. Såfremt ejendomsretten til bygningen tinglyses for foreningen, vil de nævnte udgifter skulle afholdes af foreningen selv og ikke af kommunen.

 

Drift af bygning og anlæg

I den foreslåede ejermodel for bygning og anlæg vil foreningen selv skulle betale for driften af bygningen, men de vil kunne opnå lokaletilskud (jf. Folkeoplysningsloven) på samme måde som hidtil, hvor det årlige budget fordeles på baggrund af ansøgninger. Modellen vil rent driftsmæssigt være økonomisk neutral for kommunen. Såfremt det indgår i parternes aftale, at bygningen skal energioptimeres for foreningens regning, vil dette alt andet lige være til fordel for kommunen, idet beregningsgrundlaget for lokaletilskuddet bliver mindre.

 

Lejeaftale for grund

Administrationen bemærker, at en overdragelse af huset til Dauglykke Skytteforening vil betyde, at brugskontrakten til bygningen ophører. En lejeaftale for grunden skal træde i stedet og tilpasses til ejermodellen. Det må forventes at lejeaftalen for grunden skal fastsætts således, at den er uopsigelig fra kommunens side i en 30 årig periode. Dette vil formentlig være et krav, såfremt Skytteforeningen skal kunne optage lån med pant i bygningen.

 

Såfremt lejeaftalen for grunden ikke forlænges efter de 30 år, skal foreningen være forpligtet til at overdrage bygningen til kommunen på nærmere aftalte vilkår. Administrationen anbefaler, at kommunen ikke skal betale for bygninger og anlæg, hvis lejekonkrakten ophører efter 30 år. Administrationen vurderer, at værdien af bygningen afskrives over tid samt at årligt kommunalt lokaletilskud samt gratis leje af grund i 30 år medfører, at kommunen ikke skal betale for bygningen ved ophør af lejeaftale efter 30 år såfremt den ikke forlænges.

 

Økonomi

Administrationen anbefaler, at foreningen betaler udgifterne til udarbejdelse af skøde og til tinglysning. Tinglysning af fast ejendom koster 1.400 kr. samt 0,6 % af afgiftsgrundlaget. Ejendommens værdi skal fastsættes. Ved en værdi på 1,0 mio kr. vil afgiften udgøre 6.000 kr.

 

Administrationen anbefaler, at investeringerne eftergives med begrundelse i, at foreningen har vedligeholdt og udbygget bygningen siden 1980 uden at have modtaget tilskud hertil fra kommunen til at vedligeholdt en bygning som formelt set har været kommunal.


Administrationen anbefaler, at der ikke ydes økonomisk tilskud til foreningen.

 

Videre proces

Sagen forelægges hermed til drøftelse i Fritids- og Idrætsudvalget samt Økonomiudvalget for tilkendegivelse af, hvilket mandat administrationen kan indgå i forhandlinger med Dauglykke Skytteforening i forhold til ejermodel for bygning og for aftale omkring leje af grund. Administrationen vil herefter indgå i endelige forhandlinger med foreningen. På den baggrund fremlægges endeligt oplæg til udtalelse i Fritids- og Idrætsudvalget og godkendelse i Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At administrationen indgår i videre forhandling med Dauglykke Skytteforening med følgende mandat:
    1. At kommunen overdrager bygning på ejendommen matr. nr. 8a og 8g Søholm By, Asminderød, beliggende Humlebækvej 64 til Skytteforeningen, der får skøde på bygning på lejet grund.
    2. At investeringerne eftergives med begrundelse i, at foreningen har vedligeholdt og udbygget bygningen siden 1980 uden at have modtaget tilskud hertil fra kommunen til at vedligeholde en bygning som formelt set har været kommunal.
    3. At foreningen betaler udgifterne til udarbejdelse af skøde og til tinglysning.
    4. At der ikke ydes særskilt økonomisk tilskud til foreningen.
    5. At det fremgår af parternes aftale, at foreningen undersøger muligheden for energiinvesteringer i forbindelse med renoveringen herunder investering i varmepumpe.
    6. At lejeaftale for grund fastsættes så den varer i 30 år og at kommunen ikke skal betale for bygninger og anlæg, hvis lejekonkrakten ophører efter 30 år og dermed ikke forlænges.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 05-11-2014

Udvalget indstiller til Økonomiudvalget at lade administrationen indgå i videre forhandling med Dauglykke Skytteforening med følgende mandat:


  1. At kommunen overdrager bygning på ejendommen matr. nr. 8a og 8g Søholm By, Asminderød, beliggende Humlebækvej 64 til Skytteforeningen, der får skøde på bygning på lejet grund.
  2. At investeringerne eftergives med begrundelse i, at foreningen har vedligeholdt og udbygget bygningen siden 1980 uden at have modtaget tilskud hertil fra kommunen til at vedligeholde en bygning som formelt set har været kommunal.
  3. At kommunen betaler udgifterne til udarbejdelse af skøde og til tinglysning. Udgiften finansieres af fritidspuljen.
  4. At der ikke ydes særskilt økonomisk tilskud til foreningen udover sædvanlige tilskud efter Fredensborg Reglerne.
  5. At det fremgår af parternes aftale, at foreningen undersøger muligheden for energiinvesteringer i forbindelse med renoveringen herunder investering i varmepumpe.
  6. At lejeaftale for grund fastsættes så den varer i 30 år og at kommunen ikke skal betale for bygninger og anlæg, hvis lejekonkrakten ophører efter 30 år.
  7. At der skal fremgå af aftalerne med Skytteforeningen, at bygningen ikke kan overdrages til tredjemand uden kommunens samtykke.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Godkender Fritids– og Idrætsudvalgets indstilling dog med den præcisering efter indstillingens punkt G, idet det præciseres at Fredensborg Kommune har forkøbsret hvis ejendommen skal sælge.

Nr.279 - Tryghedsindsatser for børn og unge

Sagsnr.: 14/31313

 

Beslutningstema

Udvalget skal orienteres om tryghedsindsatser og tilbud til unge mennesker i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

I budgetforliget for 2014-17 under afsnittet ”Øget tryghed” står der: ”…… partierne er enige om, at den samlede indsats på området skal gennemgås og vurderes i forhold til midlernes anvendelse og effekt på tryghed i bred forstand”.

Den 3. april 2014 blev Byrådet orienteret om økonomien bag en række indsatser (bilag nr. 1 til denne sag), og der blev informeret om, at der på et kommende møde i Udvalget for Byrum og boligsociale indsats vil komme en sag om dette emne på dagsorden.


Det drejer sig om nedenstående indsatser:


  1. Ungeteam
  2. SSP
  3. AKUT
  4. Opsøgende socialrådgiver Nivå
  5. Kokkedal Ungdomsklub
  6. Ungfredensborg aktiviteter
  7. De boligsociale helhedsplaner

Bilag 1 er den oversigt, som blev fremsendt til Byrådet i april, mens nedenstående er en opdateret oversigt, som viser, hvordan økonomien bag ovenstående indsatser fordeler sig:


Alle tal i 1.000 kr.

Fredens-

borg
 Kommune

Nivå

Kokke-

dal

Humle-

bæk

Fredens-borg

Projekter afsluttet 31.12.13

(forbrug 2013)

 

 

 

 

 

AKUT

500

0

500

0

0

Opsøgende socialrådgiver Nivå

(del af Nivå Nu)

500

500

0

0

0

I alt afsluttede projekter

1.000

500

500

0

0


Alle tal i 1.000 kr.

Fredens-borg
 Kommune

Nivå

Kokke-dal

Humle-bæk

Fredens-borg

Myndighedssager Indsatsstyret budget,
politikområde 10
(forbrug 2013), Ungeteam

 

 

 

 

 

Ungeteam
kontaktpersoner/misbrugs-
behandling

4.520

1.424

1.994

356

746

I alt Ungeteam

4.520

1.424

1.994

356

746

 


 

Alle tal i 1.000 kr.

Fredens-borg
 Kommune

Nivå

Kokkedal

Humle-bæk

Fredens-borg

Rammestyret budget
politikområde 7
(budget 2014)

 

 

 

 

 

SSP
(Skole-Socialområde-Politi)

2.942

854

872

543

673

Kokkedal ungdomsklub

2.053

0

2.053

0

0

Øvrige ungdomsklubber/

Ungfredensborg

3.967

650

350

1.426

1.541

Ungfredensborg "Gadeaktiviteter"

680

650

30

0

0

I alt politikområde 7

9.642

2.154

3.305*

1.969

2.214

* Udgiften dækker to ungdomsklubtilbud i Kokkedal

 

Alle tal i 1.000 kr.

Fredens-borg
 Kommune

Nivå

Kokkedal

Humle-bæk

Fredens-borg

Boligsociale helhedsplaner,
medfinansiering børn og unge, kultur og fritid

 

 

 

 

 

Nivå Nu, Familie og Unge pr. år

255

255

0

0

0

Nivå Nu, Kultur, Idræt og Sundhed pr. år

89

89

0

0

0

Kokkedal på Vej, Familie og Unge pr. år

99

0

99

0

0

Kokkedal på Vej, Idræt og Sundhed pr. år

102

0

102

0

0

I alt boligsociale helhedsplaner,
medfinansiering børn, unge, kultur, fritid pr. år

545

344

201

0

0

 

Alle tal i 1.000 kr.

Fredens-borg
 Kommune

Nivå

Kokkedal

Humle-bæk

Fredens-borg

Total
(myndighedssager, forbrug 13
+ rammestyret pol 7,budget 14
+ medfinansiering helhedsplaner)

14.707

3.922

5.500

2.325

2.960

 

Der er socioøkonomiske forskelle i de fire bysamfund. På skoleområdet tages der hensyn til dette i ressourcefordelingen til kommunens skoler, idet der anvendes dette indeks (tal fra 2011/12), som tager udgangspunkt i, at jo mere ressourcestærke eleverne er, jo højere er tallet: Fredensborg = 106,4, Humlebæk = 102,6, Nivå = 96,0, Kokkedal = 92,3)

Alle de nævnte indsatser er primært indsatser, som retter sig mod børn og unge under 18. I de senere år har der vist sig et voksende problem med grupper af unge over 18. Denne problemstilling behandles i separate sager, og Exit-indsatsen beskrives kort til sidst i denne sag.


Alle indsatser gennemgås i denne sag, og i bilag 2 gennemgås en række generelle temaer som måling af effekt, tryghedsbegreber m.v.

Gennemgang af indsatser


1.    Ungeteam

 

 

Fredens

borg Kom.

 i alt

Nivå

Kokkedal

Humle

bæk

Fredensborg

Forbrug i 2013 i kr.

4.520.000

1.424.000

1.994.000

356.000

746.000


Budget for Ungeteam er en del af det indsatsstyrede budget for politikområde 10. Forbruget viser den del af Ungeteams budget, der går til kontaktpersonordninger og misbrugsbehandling. I Nivå og Kokkedal bruges i alt ca. 3,4 mio. kr., mens tallet for de øvrige to bysamfund er ca. 1,1 mio. kr.


Ungeteam består af tre medarbejdere, som er en koordinator, en sdagsbehandler samt en deltidsansat sekretær, og teamet løser en række opgaver, som er nævnt nedenfor. Målgruppen er utilpassede børn og unge fra 12 års alderen og op til 23 års alderen, hvor det er Ungeteam, som varetager myndighedsopgaverne over for gruppen. I 2013 var der løbende et antal på mellem 38 og 73 unge i kontaktpersonordning og/eller misbrugsbehandling.


Lovgivningsmæssigt er Ungeteams opgaver at betragte som myndighedsopgaver og er hovedsagligt bundet op i Lov om social service § 50 og § 52


Ud over gruppen af unge utilpassede, varetager Ungeteam sagsbehandlingen i forhold til misbrugsbehandling af unge under 18 år.


Ungeteams opgaver kendetegnes ved at være konkret personrettede, myndighedsopgaver og koordinerende i forhold til den konkrete indsats over for den enkelte.


Følgende opgaver kan nævnes:

  • Deltagelse i alle politiafhøringer af utilpassede unge inden for normal arbejdstid
  • Tovholder i forhold til efterfølgende opfølgning i forhold til Center for Familie og Unge, UU-Øresund, Jobhuset, uddannelsesinstitutioner mv.
  • Deltagelse i tværfaglige netværksgrupper med fokus på den unge og dens familie
  • Ansvarlig for udarbejdelse af handleplaner mv.
  • Støtte den unge i gennemførelsen af handlings- og uddannelsesplaner
  • Være kontaktperson i forhold til politiet og SSP og modtage dokumentation og oplysninger på konkrete unge
  • Udfærdigelse af ungdomskontrakter og ungdomssanktioner m.v.
  • Deltagelse i retsmøder for unge
  • Vedligeholdelse af kontaktpersonkorps og faglig sparring til disse
  • Iværksættelse og gennemførelse af § 50 undersøgelser
  • Iværksættelse og opfølgning på hjælpeforanstaltninger, handleplaner/ydelser iht. Serviceloven § 52.
     

Misbrugsbehandling i Fredensborg kommune af unge under 18 år, bygger på den udarbejdede kvalitetsstandard for misbrugsbehandling, standarden revideres hver 2. år. Standarden er vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget i januar 2012 og revideret primo 2014.


Unge under 18 år med stofmisbrugsproblemer har, ifølge lov om social service, ret til at modtage et behandlingstilbud senest 14 dage efter henvendelsen. Denne frist kan dog fraviges, hvis borgeren vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det der tilbydes efter visitationssamtalen i Ungeteam.

Der er løbende ca. 10 misbrugssager, men ikke alle får et betalt behandlingstilbud. I 2014 er der til dato brugt i alt ca. 400.000 kr. på misbrugssager.


Evaluering:

Et af hovedformålene med kontaktpersonsordningen er at sikre, at den unge ikke laver fornyet kriminalitet. I Ungeteam er der lavet en intern gennemgang af sagerne i årene 2011, 2012 og 2013, og tallene viser, at ud af de unge, som inden for året har fået tilknyttet en kontaktperson, er det i gennemsnit for de tre år 77 % af disse, som ikke er blevet dømt for fornyet kriminalitet.



2.    SSP (samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi)


 

Fredensborg Kommune i alt

Nivå

Kokkedal

Humlebæk

Fredensborg

Budget 2014 i kr.

2.942.000

854.000

872.000

543.000

673.000


Efter Retsplejeloven skal der etableres et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og hver kommune i politikredsen, herunder inddragelse af skoler og sociale myndigheder. Dette er udmøntet igennem SSP-samarbejdet.

Alle kommuner har en SSP organisation. SSP er et samarbejde mellem Skole, Socialt område og Politiet, og arbejdet i SSP tager udgangspunkt i ovennævnte model fra Det Kriminalpræventive Råd. SSP opererer primært i de to niveauer Forebyggelse og Kriminalitetsforebyggelse (jf. ovennævnte model fra Det Kriminalpræventive Råd). Arbejdet er tilrettelagt og organiseret med udgangspunkt i blandt andet denne model men også i anden evidensbaseret forskning på området.

SSP organisationen består af to konsulenter, hvoraf den ene er teamleder for alle SSP medarbejdere samt en række deltidsansatte opsøgende medarbejdere, svarende til tre årsværk. Der er opsøgende medarbejdere i alle fire bysamfund. SSP konsulenterne og Opsøgende Team udfører i tæt samarbejde med skolerne forebyggende arbejde på såvel generelt som på individniveau. Konsulenterne og teamet har kontor på Kokkedal skole Øst.

SSP konsulenternes opgaver er bl.a.: konfliktmægling, deltagelse på forældremøder, brobygning til kommunens relevante tilbud, sparring og rådgivning til borgere, skoler og andre institutioner, kriminalpræventiv undervisning i skolerne, deltagelse i bekymringsmøder samt samarbejde med boligsociale helhedsplaner og andre interne og eksterne samarbejdspartnere.

De opsøgende medarbejdere er til stede på kommunens skoler og i ungdomsklubberne, hvor de får kendskab til unge i mistrivsel og med bekymrende adfærd. De forsøger at påvirke de unge i en positiv retning, og ofte sker det gennem kontakt til forældrene. De opsøgende medarbejdere har et tæt samarbejde med den lokale skoles AKT-organisation. En del af arbejdet består også i at være til stede ved forskellige arrangementer, hvor unge samles, det kan være lokale ungdomsfester, byfester, sportsbegivenheder m.v.


Evaluering:

SSP løser, som ovenfor beskrevet en lang række forskellige opgaver.  SSP og opsøgende team har en meget stor berøringsflade med en lang række børn, unge og forældre, som alle bor i Fredensborg kommune. Opsøgende arbejde er ikke behæftet med notatpligt, hvorfor nedenstående tal er SSP ledelsens skønnede tal. 

Helt konkret har SSP i første halvår af 2014 haft dette antal kontakter i det forebyggende arbejde:

·         Ca. 50 børn/unge, som teamet har 1:1 kontakt med dagligt

·         Ca. 120 børn/unge, som teamet har 1:1 kontakt med på ugebasis

·         Ca. 170 børn/unge, som teamet har kontakt med på månedsbasis

·         I første halvår af 2014 i alt ca. 340 børn/unge individer

·         Ca. 10 forskellige forældre med næsten daglig kontakt inkl. bekymringssamtaler

·         Ca. 25 forskellige forældre med ugentlig kontakt inkl. bekymringssamtaler

·         Ca. 70 forskellige forældre med månedlig kontakt inkl. bekymringssamtaler

·         I alt ca. 105 forældre/individer i løbet af 1. halvår 2014 (mange kontakter pr. individ)

·         Ca. 130 borgerhenvendelser i 1. halvår 2014

·         Deltagelse i diverse forældremøder 11 stk. i 1. halvår 2014.

·         3 gennemførte konfliktmæglinger, i alt 18 møder inklusive forberedelsesmøder

Et eksempel på et samtaleforløb er kort beskrevet her:

I februar havde SSP konsulenten møde med 20 unge i klubben i Nivå. Videre samtale med 20 forældre i Nivå og 7 i Kokkedal. Baggrunden var en konflikt mellem unge i Nivå og Kokkedal. 17 samtaler med samarbejdsparter. Konflikten blev dæmpet i tæt samarbejde med forældre, de unge og samarbejdsparter.

Det er administrationens vurdering, at SSPs medarbejdere i meget høj grad bidrager til tryghedsskabelse i de fire bysamfund. SSP er en samarbejdsmodel og SSP organisationen i Fredensborg Kommune tager i høj grad ansvaret for et samarbejde på tværs mellem alle aktører.



3.    AKUT (projektet ophørt fra 1.1.2014)

 

Fredensborg Kommune i alt

Nivå

Kokkedal

Humle-

bæk

Fredens-borg

Forbrug i 2013 i kr.

 

500.000 

 

0

 

500.000

 

0

 

0


Projekt AKUT (Aktiv, Koordineret, Understøttende, Tværfaglig indsats), som etableredes i slutningen af 2012 med opsøgende socialrådgiverindsats til varetagelse af forstærket hjælp for særligt udsatte familier i Kokkedal.

Byrådet besluttede i slutningen af 2011, at der skulle afsættes midler til projektet for 2012 og 2013, og i denne periode er der blevet etableret kontakt med i alt 12 familier med 39 børn og unge under 18. Med udgangen af 2013 var der 8 familier med ca. 35 børn inkluderet i projektet.

Familierne får hjælp til at samarbejde med den offentlige forvaltning, og børnene bliver støttet i forhold til deres skolegang og fritidsforhold.  

Midlerne til projektet er udløbet.


Evaluering:

Børne- og skoleudvalget blev orienteret om AKUT-projektet på mødet den 7. april 2014, hvor udvalget udtrykte stor anerkendelse over den flotte indsats og det foreløbige resultat.

Der er ikke blevet foretaget effektmåling af indsatsen, idet midlerne til projektet fra 2014 som bemærket er ophørt, og efterfølgende er projektet blevet en del af driften i SSP.

Det er administrationens vurdering, at AKUT-projektet i høj grad har hjulpet de familier, der har været inddraget, idet denne særlige indsats i de mest udsatte familier medvirker positivt i den samlede forebyggende indsats i området. Børn og unge er selv begyndt at henvende sig og forældrene er begyndt at se på sig selv og deres egen andel som opdragere. Familierne oplever i højere grad at kunne modtage hjælp fra kommunen, og der er etableret et tættere samarbejde med fx skole, KPV, Politi. 


4.    Opsøgende socialrådgiver i Nivå (projektet ophørt fra 1.1.2014)

 

Fredensborg Kommune i alt

Nivå

Kokke-

dal

Humle-

bæk

Fredens-borg

Forbrug i 2013 i kr.

500.000

500.000

 

0

 

0

 

0


I forbindelse med den første fase af helhedsplanen Nivå NU fra 2009 var en opsøgende socialrådgiver en del af den kommunale medfinansiering. Denne første fase ophørte med udgangen af 2013 og dermed også den kommunale medfinansiering. 


Evaluering:
Det er administrationens vurdering, at ordningen bidrog konkret til løsning af store og små problemer og til at styrke sammenholdet og samarbejdet mellem forskellige parter i Nivå. Socialrådgiveren var også en drivkraft i etableringen af Medborgercenteret og i dannelsen af Fædreklubben, og har således bidraget til opbygning af den sociale kapital i Nivå. Især dannelsen af Fædreklubben har haft stor betydning for trygheden i Nivå. Således har socialrådgiveren løst mange opgaver på tværs af alder, køn og etnicitetsgrænser, og altså ikke kun virket for børn og unge.

5.    Kokkedal Ungdomsklub


 

Fredens-

borg Komm.

 i alt

Nivå

Kokkedal

Ungdoms

klub

Bøge-

gården

Humle-

bæk

Fredens-

borg

Budget 2014 i kr.

 

6.670.000 

 

1.300.000

 

2.053.000

 

350.000

 

1.426.000

 

1.541.000


Kokkedal Ungdomsklub startede i oktober 2013 som et partnerskab mellem Fredensborg Kommune og Nordsjællands Politi. Om klubbens formål hedder det bl.a. i aftalen, at ”Klubben skal være et fyrtårn for den positive udvikling i Kokkedal”.

Klubben afløste daværende ungdomsklub Kokpit, som fik en levetid på godt et år, en tid præget uro, hærværk, trusler mod personalet, trusler om afbrænding og anden ødelæggelse m.v. I de ca. 10 måneder Kokkedal Ungdomsklub nu har eksisteret har der været meget roligt, og målet om at skabe en positiv udvikling er opfyldt.


Evaluering:

Der er i foråret 2014 af Nordsjællands Politi gennemført en formativ evaluering. Målet med denne formative evaluering er at gøre status over partnerskabsaftalens foreløbige opfyldelse og projektets implementering. Dette indebærer, at de rammer, ressourcer og mål, som partnerskabs-aftalen fastlægger, forholdes til den faktiske implementering. Formålet med evalueringen er at skabe et afsæt for den fortsatte implementering og for en eventuel summativ evaluering. Evalueringen er baseret på interviews med klubleder og den politiuddannede medarbejder i klubben, data fra Nordsjællands Politi om uro og hærværk omkring klubben, suppleret med viden om lokalområdet fra ’Kokkedal på Vej, Politiets tryghedsmåling 2013, samt relevante presseklip om den nuværende og tidligere ungdomsklub og lokalområdet.


Enkelte passager fra rapporten er gengivet her:

”Den samlede vurdering er, at den konkrete implementering opfylder mål og hensigt med partnerskabet. Vurderingen begrundes i, at projektet foreløbigt har nået flere væsentlige mål i partnerskabsaftalen og er på vej til yderligere målopfyldelse. Der er et lavere konfliktniveau omkring den nuværende klub end i forhold til det tidligere etablerede klubtilbud. Klubben har længere åbningstid og maksimal medlemstilslutning i forhold til kapacitet. Klubben har opbakning fra lokale frivillige og de unges forældre og har igangsat initiativer og aktiviteter, som øger de unges fremtidige muligheder for uddannelse og tilknytning til arbejdsmarked.”


Ifølge data fra Nordsjællands politi er antallet af anmeldelser om hærværk og uro omkring klubben markant reduceret. I den forrige klubs levetid fra 1. februar 2012 til 1. juli 2013 var der 16 episoder af hærværk, vold, trusler om vold, ildspåsættelse, indbrud, samt uro og uorden i øvrigt, direkte relateret til klubben. Dertil yderligere 3 episoder af uro og uorden i umiddelbar nærhed af klubben, som skønnes muligt relateret til klubben.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at Kokkedal Ungdomsklub har bidraget til en positiv udvikling i området, herunder en øget tryghed og styrkelse af områdets sociale kapital.

Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag 3.



6.    Ungfredensborg gadeaktiviteter m.v.


 

Fredens-

borg Kommune

i alt

Nivå

Kokkedal

Humle-

bæk

Fredens-borg

Skønnede udgifter i 2014 i kr.

 

650.000

 

30.000

 

0

 

0


Ud over de fritidsaktiviteter, som de unge møder i institutionerne (ungdomsklubberne, ungdomsskolehold på folkeskolerne, aktiviteter på Ungecenter) står Ungfredensborg bag en række aktiviteter for de 13-18 årige, som understøtter den lidt mere uorganiserede fritid, såsom idræt, musik, gadeaktiviteter m.v.


Evaluering:

Ungfredensborgs budget og aktiviteter dækker alle fritidsaktiviteter for unge i målgruppen 13-18 år. Det er vanskeligt at isolere gadeaktiviteter fra alle andre aktiviteter, så ovennævnte tal er administrationens bedste skøn. Børne- og Skoleudvalget besluttede i efteråret 2013 en ny struktur for ungefritidsområdet, som i foråret 2014 er implementeret i Nivå, og som planlægges implementeret i de øvrige bysamfund fra 2015. Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til et forslag til denne implementering på udvalgsmødet i oktober 2014. Strukturen betyder, at der i højere grad satses på brugerdrevne aktiviteter i de enkelte bysamfund, dette kan være gadeaktiviteter, aktiviteter på skolerne, i andre institutioner m.v.



7.    De boligsociale helhedsplaner

Kokkedal på Vej (1.8.2012 – 30.7.2016)

 

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering (inkl. Job, husleje m.v.) pr. år

Kommunal medfinansiering

Børn, unge,

kultur, fritid pr. år

2012-2016 (4 år)

5.038.000 kr.

  1.260.000 kr.

201.000 kr.

 

Nivå Nu (1.1.2014 – 31.12.2017)

 

Kommunal medfinan

siering

Kommunal medfinansiering (inkl. Job, husleje m.v.) pr. år

Kommunal medfinansiering

Børn, unge,

kultur, fritid pr. år

2014-2017 (4 år)

  4.153.000 kr.

1.038.000 kr.

344.000 kr.


De boligsociale helhedsplaner er primært finansieret af Landsbyggefondens midler.


Den kommunale medfinansiering i Kokkedal udgør i alt 5.038.000 kr. eller 1.260.000 kr. pr. år i perioden. Heraf ligger den væsentligste medfinansiering på Kokkedal i Job, i alt 3.72.000 eller 943.000 kr. pr. år. Som det fremgår af den indledende økonomioversigt udgør medfinansieringen til børn, unge, kultur m.v. 201.000 pr. år.


I Nivå udgør den kommunale medfinansiering 4.153.000 kr., eller 1.038.000 kr. pr. år. Her er de væsentligste poster husleje og vedligeholdelse, som udgør 1.000.000 kr. eller 250.000 kr. pr. år samt Jobindsatsen, som ligeledes udgør 1.000.000 eller 250.000 kr. pr. år. Som det fremgår af den indledende økonomioversigt udgør medfinansieringen til børn, unge, kultur m.v. 344.000 pr. år.


Det skal understreges, at den kommunale medfinansiering er midler, som allerede er indarbejdet i budgettet. Der er altså ikke tale om ekstrabevillinger og der er tale om indsatser, som under alle omstændigheder ville blive lavet. Det betyder, at alternativudgiften havde været den samme.


Evaluering:

Indholdet i evaluering af helhedsplanerne er fastlagt af Landsbyggefonden, og forelægges styregrupperne.


Af helhedsplanen for Nivå 2014 – 2017 fremgår det:

”Inden helhedsplanens start udarbejdes målopfyldelsesskemaer for hver enkelt aktivitet i helhedsplanen i samarbejde med Landsbyggefonden. Det er de årlige registreringer i forhold til leverancer, delresultater og resultater i målopfyldelsesskemaerne, som er den primære evaluering for helhedsplanen. Disse registreringer indberettes årligt til Landsbyggefonden. Derudover indgår helhedsplanen i den landsdækkende evaluering, som Landsbyggefonden varetager.

I starten af helhedsplansperioden udarbejdes en evaluerings- og dokumentationsstrategi for hver enkelt aktivitet. Den ansvarlige projektmedarbejder står for at evaluere og dokumentere om aktiviteterne bidrager til at nå de ønskede mål. Dette kan fx være ved optælling af deltagere, deltagerevalueringer og registreringer af deltagernes faglige og personlige udvikling.

Ved helhedsplanens afslutning sammenfattes en afsluttende evalueringsrapport på baggrund af de forskellige former for registrering, dataindsamling, dokumentation, statusnotater og evaluering, som er indsamlet i løbet af projektperioden. På baggrund af disse data gives en samlet vurdering af, om projektet har opnået sine mål.

Sekretariatslederen udarbejder en årlig statusredegørelse, som drøftes i de relevante politiske udvalg i Fredensborg Kommune. Derudover leverer sekretariatslederen statusnotater til styregruppen hvert kvartal.”

Udover ovenstående udarbejder sekretariatslederen hvert kvartal et kort statusnotat. Statusnotater nr. 1, 2 og 3 for 2014 er vedhæftet som bilag nr. 4.


Af helhedsplanen for Kokkedal 2012-2016 fremgår det:

”Helhedsplanen evalueres i det nationale evalueringsprojekt, som varetages af SFI og Rambøll.

Dertil foretager sekretariatet løbende evalueringer og opfølgninger på succeskriterier og delmål på udvalgte aktiviteter i en fast indberetningsstruktur dikteret af Landsbyggefonden og CFBU. Således skal sekretariatet overfor CFBU og LBF hvert år ved årsskiftet følge op på opstillede mål og succeskriterier for alle aktiviteter i såkaldte målopfyldelsesskemaer. Disse er udarbejdet sammen med CFBU og LBF og sikre at man hvert år dokumenterer resultater af arbejdet med de mange aktiviteter, og at man hvert år i styregruppen og tovholdergruppen bedre har mulighed for at kunne justere på indsatsen, således at man hele tiden styre efter målet. Der laves endvidere en midtvejs opfølgning med styregruppe og tovholdergruppe. Derudover indberetter sekretariatet hvert år milepælsplaner for alle aktiviteter til LBF for et år ad gangen.  Endeligt i LBF´s evalueringsstruktur skal sekretariatet hvert år vurdere kvaliteten af indsatsens mange samarbejdsrelationer.”

Denne kvalitetsvurdering er for Kokkedal på Vejs vedkommende vedhæftet som bilag nr. 5

Det er aftalt med sekretariatsledelserne i begge helhedsplaner, at disse gerne deltager i relevante udvalgsmøder og fremlægger statusredegørelserne.


Administrationen foreslår, at projektejerne, dvs. repræsentanter for 3B i november fremlægger evaluerings- og status for Kokkedal på Vej i relevante politiske udvalg, og at repræsentanter for VIBO i december fremlægger tilsvarende for Nivå Nu.


8.    Exit-indsatsen

Exit-funktionen i Fredensborg Jobcenter

En mindre gruppe af unge i aldersgruppen 16-26 år, udviser en uacceptabel utryghedsskabende eller kriminel adfærd. Fredensborg Kommune tilbyder derfor individuel støtte, motivation og hjælp til de unge, med henblik på at få dem til at ændre deres adfærd og finde en vej ud af kriminaliteten – og derigennem opretholde ro og et trygt miljø særligt i Kokkedal. Når de ikke er i ungdomsgrupperingen, giver mange af de unge udtryk for, at de ønsker noget andet. Indsatsen for at hjælpe de unge er nærmere beskrevet i Fredensborg Kommunes EXIT-strategi. Kommunen samarbejder tæt med Nordsjællands Politi og Kriminalforsorgen om indsatsen, således at der er overensstemmelse mellem håndteringen af eventuel kriminel adfærd og den hjælp kommunen tilbyder. Der fremlægges månedligt en status på arbejdet for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

1.    At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 17-09-2014

Orientering taget til efterretning.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 10-11-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Sagen forelægges byrådet til orientering med henvisning til, at der er tale om budgetforlig 2014-17.

Nr.280 - Udbud af hjemmeplejeydelser

Sagsnr.: 14/29475

 

Beslutningstema

Godkendelse af udbudsmateriale for udbud af hjemmeplejeydelser.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet godkendte den 28. april 2014 at der igangsættes en udbudsproces med udbud af hjemmeplejeydelser.

Udbuddet skal omfatte hjemmeplejen i hele kommunen. Kommunen er fortsat leverandør, og borgerne får frit valg mellem den kommunale og én (to) privat leverandør.

 

Der foreligger nu udbudsmateriale. Materialet er udarbejdet af en projektgruppe med deltagelse af ledere og medarbejderrepræsentanter

fra Ældre og Handicap samt Team udbud. Konsulentfirmaet BDO har bidraget til kvalitetssikring af udbudsmaterialet.

 

Følgende ydelser er omfattet af udbuddet:

·         Praktisk hjælp i dagtimer på hverdage

·         Personlig hjælp og pleje i dag- og aftentimer på alle dage

·         Omsorgstimer

·         Trænende hjemmehjælp

·         Bistand ved nødkald

·         Kontrol af nødkald

·         Ansøgning om hjælpemidler

 

Følgende ydelser er ikke i første omgang omfattet af udbuddet, men tilbudsgiver skal være indstillet på at kunne varetage disse opgaver på sigt:

·         Uddelegerede sygeplejeydelser

·         Varetagelse af uddannelse af elever og praktikanter under social- og sundhedsuddannelsen

 

Følgende ydelser er ikke omfattet af udbuddet:

·         Personlig hjælp og pleje i nattetimer på alle dage

·         Aflastning og afløsning

·         Madservice

·         Indkøb

·         Tøjvask

 

Opgaven udbydes for en 4-årig periode med mulighed for forlængelse i 2 x 1 år.

 

Kommunen har ikke tidligere foretaget udbud af hjemmeplejeydelser, idet borgernes valgmulighed for leverandør af hjemmepleje er tilvejebragt via godkendelsesmodellen. Den betyder at kommunen årligt fastlægger en timepris for ydelserne baseret på kommunens egen hjemmeplejes udgifter til en bestemt ydelse. Timeprisen er opdelt på følgende måde:

·         Praktisk hjælp (hovedsageligt rengøring)

·         Personlig pleje hverdagstimer

·         Personlig pleje øvrig tid.

Aktuelt er der godkendt 10 private leverandører i kommunen inden for udbudsområdet, fordelt på:

  • 6 leverandører af udelukkende praktisk hjælp
  • 4 leverandører af både praktisk hjælp og personlig pleje
  • 1 leverandør af praktisk hjælp, personlig pleje og indkøb

 

De private leverandører har aktuelt en markedsandel på ca. 18%, fordelt med ca. 65 % på praktiske opgaver og 8% på personlig pleje.

 

I udbuddet er der lagt vægt på leverandørens evne til at opfylde kravene til nutidens hjemmepleje, som skal være præget af en rehabiliterende tilgang, samarbejde, kvalitet og fleksibilitet.


I udbuddet er der stillet krav om erfaring med lignende opgaver og positive referencer.


I bedømmelsen af leverandørens handlekapacitet og samarbejdsevner, er der blandt andet lagt vægt på besvarelsen af cases med typiske udfordringer i hjemmeplejen. Bedømmelsen foreslås vægtet på følgende måde:

·         Pris 50 pct.

·         Kvalitet 35 pct.

·         Samarbejde og implementering 15 pct.

 

Ingen af kommunens nuværende leverandører vurderes at have kompetence til at løfte opgaven.


Det vil således kræve, at de slutter sig sammen med firmaer, der særligt har kompetencer i levering af personlig pleje.

 

I forhold til arbejdsmiljø og arbejdsforhold, er der opsat de krav, der er mulige inden for de udbudsretlige rammer, og som anbefales af flere fagforeninger. Der kan f.eks. ikke stilles krav om indgåelse af specifikke overenskomster.

 

Byrådet tog ikke stilling til, om udbuddet skal resultere i én eller to private leverandører. Ud fra et økonomisk synspunkt vil udbud med valg af én leverandør være mest gunstig. Ud fra leverancesikkerhed vil udbud med valg af to leverandører være mest gunstig.

Administrationen anbefaler, at det tilstræbes at vælge to private leverandører.

 

Proces og foreløbig tidsplan:

 

Okt/nov. 2014 Høring af Seniorråd og DH medlemmerne af Handicapråd

Nov. 2014 Politisk behandling i Social- og Seniorudvalg

Nov. 2014 Politisk behandling i økonomiudvalg og Byråd

Ultimo Nov 2014 Offentliggørelse af udbud

Jan 2014 Første tilbud fra leverandører skal indeholde alle oplysninger og bilag undtagen priser*

Jan 2014 Dialogmøder med tilbudsgiver

Feb 2015 Andet tilbud fra leverandører skal indeholde alle oplysninger og bilag*

Marts 2015 Politisk behandling af tilbud og valg af leverandør(er)

Mart 2015 indgåelse af rammeaftale

April - Juni 2015  Borgere vælger leverandør

September 2015 kontraktstart

 

*Formålet med to tilbud og en mellemliggende dialogrunde er at tilbyde afklaring og dermed give mulighed for  optimering af det endelige tilbud.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At udbudsmaterialet godkendes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 10-11-2014

Udtalelse af 8. november 2014 fra DH-medlemmerne i Handicaprådet indgik i sagens behandling.


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.


Hanne Berg (F) tog forbehold.

Nr.281 - Høring vedr. den administrative del af Sundhedsaftale III

Sagsnr.: 14/15969

 

Beslutningstema

Der er afgivet administrativt høringssvar i forbindelse med aftaleudkastet til den administrative del af sundhedsaftale III. Sagen er til orientering.

Sagsfremstilling og økonomi

Inden udgangen af januar 2015 skal der være indgået en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for perioden 2015-2018. Aftalen skal bestå af en politisk del og en administrativ del.


Udkastet til den politiske aftale blev politisk behandlet og godkendt af Byrådet den 24. juni 2014 med bemærkninger fra Seniorrådet.


Udkastet til den administrative aftale blev sendt til høring i kommunerne af Region Hovedstaden den 10. september 2014 med frist for afgivelse af svar den 20. oktober 2014. Grundet den korte høringsfrist er der lagt op til en administrativ høring fra regionens side.


Aftalens indhold

Den administrative aftaledel er tilvejebragt gennem syv delprojekter, der har haft bred tværfaglig og tværsektoriel deltagelse, herunder deltagelse af faglige repræsentanter fra hospitaler, almen praksis og kommuner (følg elektronisk link for aftaleudkast).


I aftaleudkastet lægges der særlig vægt på at bringe borgernes og de pårørendes viden og ressourcer bedre i spil under et forløb og i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen.


Derudover er der særligt fokus på samarbejdet omkring indsatser for de mest sårbare og udsatte borgere, som både har en psykiatrisk og somatisk diagnose.


I aftaleudkastet er der taget højde for de nationale krav til sundhedsaftalen, og udkastet indeholder derfor også forslag til indsatser på områder, der ikke er direkte nævnt i den politiske aftaledel.


Den administrative aftale udgør således rammen for det konkrete udviklings- og driftssamarbejde mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren.


Arbejdet med realiseringen af sundhedsaftalens visioner og målsætninger sker inden for de økonomiske rammer, der fastlægges ved de årlige budgetvedtagelser i Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen blandt andet på baggrund af økonomiaftale med KL og staten.


Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at et gensidigt forpligtende samarbejde med almen praksis er et helt centralt fokusområde i sundhedsaftalen.


Sundhedsaftalens intentioner skal efterfølgende udfoldes i en kommende praksisplan for almen praksis og de relaterede aftaler for at sikre, at samarbejdet kan implementeres. Praksisplanen er under udarbejdelse og forventes klar i løbet af 2015.


Implementeringsplan

Udkastet til sundhedsaftalens administrative del konkretiserer de forslag til mål og indsatser, der indgår i den politiske aftale, herunder hvilke områder og målgrupper, som aftalen særligt omhandler.


Udkastet indeholder derudover forslag til, hvordan der skal arbejdes med implementering og opfølgning via en årlig implementeringsplan, som skal bestå af en række konkrete proces- og effektindikatorer til opfølgning, der rummer dels de politiske visioner og dels de obligatoriske indsatsområder.


De konkrete aftaler for arbejdet med implementering af sundhedsaftalens målsætninger fastlægges i en årlig implementeringsplan, der godkendes af Sundhedskoordinationsudvalget efter forudgående dialog med alle 29 kommuner i regionen samt Patientinddragelsesudvalget og Praksisplanudvalget.


Videre proces

Tilbagemeldingerne fra kommunerne vil blive drøftet af Sundhedskoordinationsudvalget den 25. november 2014, hvor det endelige samlede udkast til sundhedsaftalen for 2015-2018 skal godkendes. Herefter skal udkastet godkendes af Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i de 29 kommuner i Regionen inden 31. januar 2015 før endelig godkendelse i Sundhedsstyrelsen.


Administrativt høringssvar

Hovedparten af opgaverne under Sundhedsaftale III vedrører Center for Ældre og Handicaps ansvarsområde, men der er snitflader til flere af centrene i organisationen.


Udkastet har været i administrativ høring fra den 17. til den 29. september 2014 i Center for Ældre og Handicap, Center for Skoler og Dagtilbud, Center for Familie og Unge, Center for Job og Ydelser samt Center for Kultur, Idræt og Sundhed.


Der er generel administrativ tilslutning til aftaleudkastet, men antallet af proces- og effektindikatorer i forbindelse med den årlige opfølgning på de 74 indsatser vækker bekymring.


Det anbefales, at antallet af indikationer til opfølgning reduceres, så der skabes den fornødne balance mellem tid til implementering af indsatser og tidsforbruget til årlig administrativ opfølgning.


Det bemærkes, at der skal tages forbehold for økonomiske konsekvenser af opgaveglidning mellem sektorerne. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at forudsige, hvordan samspillet mellem sundhedsaftalen og praksisplanen bliver, og det vækker bekymring for, hvordan sundhedsaftalen vil blive implementeret i almen praksis.


Endelig bemærkes det, at Fredensborg Kommune ikke ønsker at forpligte sig til et øget udgiftspres på et senere tidspunkt.


Det er aftalt i Nordklyngen, som omfatter alle kommuner, der hører under Nordsjællands Hospital, at der afgives et fælles høringssvar. Hvis kommunerne har bemærkninger, der er ønske om indgår særskilt, vil det fremgå af høringssvaret.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Vejledning for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler.

Kompetence

Byrådet.

Elektroniske bilag

http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Til+fagfolk/Tvaersektorielt+samarbejde/Sider+til+sundhedsaftalen/Sundhedsaftale+i+udkast+2015-2018.htm

Indstilling

  1. at høringssvaret tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 10-11-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.282 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Orientering om kommende arrangement for Byrådet.

Nr.283 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 284 ”Udkast til henvendelse til justitsministeren vedr. ressourcebehov i Nordsjællands Politi”


Sag nr. 285 ”Køb af Lions Fritidshjem - Johannes Hages Alle´ 2, 2990 Nivå”


Sag nr. 286  ”Niverødgården 2 - eventuelt salg til KAB”


Sag nr. 287 ”Natbevilling til Mødestedet, Nivå Center”


Sag nr. 288 ”Opfølgning på alkoholbevilling til Gl. Humlebæk Kro, Humlebæk”


Sag nr. 289 ” Dagligvarebutik på posthusgrunden ved Humlebæk Station”


Sag nr. 290 ”Udbud kunstgræsbaner Karsemosegård og Fredensborg Stadion”

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Sag nr. 284 ”Udkast til henvendelse til justitsministeren vedr. ressourcebehov i Nordsjællands Politi”

Sagen overføres til åben dagsorden.


Sag nr. 285 ”Køb af Lions Fritidshjem - Johannes Hages Alle´ 2, 2990 Nivå”

Anbefaler administrationens indstilling.


Sag nr. 286 ”Niverødgården 2 - eventuelt salg til KAB”

Anbefaler administrationens indstilling under given forudsætning.


Sag nr. 287 ”Natbevilling til Mødestedet, Nivå Center”

Godkender administrationens indstilling.


Sag nr. 288 ”Opfølgning på alkoholbevilling til Gl. Humlebæk Kro, Humlebæk”

Godkender administrationens indstilling.


Sag nr. 289 ” Dagligvarebutik på posthusgrunden ved Humlebæk Station”

Sagen drøftet og genoptages i Økonomiudvalgsmøde i januar 2015 med baggrund i de fremførte ønsker til yderligere afdækning af sagen om fremadrettede muligheder.


Sag nr. 290 ”Udbud kunstgræsbaner Karsemosegård og Fredensborg Stadion”

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.284 - Udkast til henvendelse til justitsministeren vedr. ressourcebehov i Nordsjællands Politi

Sagsnr.: 14/33069

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende udkast til henvendelse til justitsministeren vedr. ressourcebehov i Nordsjællands Politikreds.

Sagsfremstilling og økonomi

I byrådets indstilling i sag nr. 173 på seneste byrådsmøde d. 27. oktober 2014, bad byrådet Økonomiudvalget om at udarbejde forslag til henvendelse til Justitsministeren med henblik på at fremme ressourcer til at øge trygheden blandt kommunens borgere, og nedbringelse af indbrud i kommunens boligområder.


Med henvisning hertil forelægges Økonomiudvalget nu et udkast til henvendelse til justitsministeriet vedr. ressourcer til Nordsjællands Politi.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

1. At Økonomiudvalget godkender henvendelsen til justitsministeren

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Økonomiudvalget godkendte brevet med de besluttede justeringer.

Bilag