Nr.279 - Tryghedsindsatser for børn og unge

Sagsnr.: 14/31313

 

Beslutningstema

Udvalget skal orienteres om tryghedsindsatser og tilbud til unge mennesker i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

I budgetforliget for 2014-17 under afsnittet ”Øget tryghed” står der: ”…… partierne er enige om, at den samlede indsats på området skal gennemgås og vurderes i forhold til midlernes anvendelse og effekt på tryghed i bred forstand”.

Den 3. april 2014 blev Byrådet orienteret om økonomien bag en række indsatser (bilag nr. 1 til denne sag), og der blev informeret om, at der på et kommende møde i Udvalget for Byrum og boligsociale indsats vil komme en sag om dette emne på dagsorden.


Det drejer sig om nedenstående indsatser:


  1. Ungeteam
  2. SSP
  3. AKUT
  4. Opsøgende socialrådgiver Nivå
  5. Kokkedal Ungdomsklub
  6. Ungfredensborg aktiviteter
  7. De boligsociale helhedsplaner

Bilag 1 er den oversigt, som blev fremsendt til Byrådet i april, mens nedenstående er en opdateret oversigt, som viser, hvordan økonomien bag ovenstående indsatser fordeler sig:


Alle tal i 1.000 kr.

Fredens-

borg
 Kommune

Nivå

Kokke-

dal

Humle-

bæk

Fredens-borg

Projekter afsluttet 31.12.13

(forbrug 2013)

 

 

 

 

 

AKUT

500

0

500

0

0

Opsøgende socialrådgiver Nivå

(del af Nivå Nu)

500

500

0

0

0

I alt afsluttede projekter

1.000

500

500

0

0


Alle tal i 1.000 kr.

Fredens-borg
 Kommune

Nivå

Kokke-dal

Humle-bæk

Fredens-borg

Myndighedssager Indsatsstyret budget,
politikområde 10
(forbrug 2013), Ungeteam

 

 

 

 

 

Ungeteam
kontaktpersoner/misbrugs-
behandling

4.520

1.424

1.994

356

746

I alt Ungeteam

4.520

1.424

1.994

356

746

 


 

Alle tal i 1.000 kr.

Fredens-borg
 Kommune

Nivå

Kokkedal

Humle-bæk

Fredens-borg

Rammestyret budget
politikområde 7
(budget 2014)

 

 

 

 

 

SSP
(Skole-Socialområde-Politi)

2.942

854

872

543

673

Kokkedal ungdomsklub

2.053

0

2.053

0

0

Øvrige ungdomsklubber/

Ungfredensborg

3.967

650

350

1.426

1.541

Ungfredensborg "Gadeaktiviteter"

680

650

30

0

0

I alt politikområde 7

9.642

2.154

3.305*

1.969

2.214

* Udgiften dækker to ungdomsklubtilbud i Kokkedal

 

Alle tal i 1.000 kr.

Fredens-borg
 Kommune

Nivå

Kokkedal

Humle-bæk

Fredens-borg

Boligsociale helhedsplaner,
medfinansiering børn og unge, kultur og fritid

 

 

 

 

 

Nivå Nu, Familie og Unge pr. år

255

255

0

0

0

Nivå Nu, Kultur, Idræt og Sundhed pr. år

89

89

0

0

0

Kokkedal på Vej, Familie og Unge pr. år

99

0

99

0

0

Kokkedal på Vej, Idræt og Sundhed pr. år

102

0

102

0

0

I alt boligsociale helhedsplaner,
medfinansiering børn, unge, kultur, fritid pr. år

545

344

201

0

0

 

Alle tal i 1.000 kr.

Fredens-borg
 Kommune

Nivå

Kokkedal

Humle-bæk

Fredens-borg

Total
(myndighedssager, forbrug 13
+ rammestyret pol 7,budget 14
+ medfinansiering helhedsplaner)

14.707

3.922

5.500

2.325

2.960

 

Der er socioøkonomiske forskelle i de fire bysamfund. På skoleområdet tages der hensyn til dette i ressourcefordelingen til kommunens skoler, idet der anvendes dette indeks (tal fra 2011/12), som tager udgangspunkt i, at jo mere ressourcestærke eleverne er, jo højere er tallet: Fredensborg = 106,4, Humlebæk = 102,6, Nivå = 96,0, Kokkedal = 92,3)

Alle de nævnte indsatser er primært indsatser, som retter sig mod børn og unge under 18. I de senere år har der vist sig et voksende problem med grupper af unge over 18. Denne problemstilling behandles i separate sager, og Exit-indsatsen beskrives kort til sidst i denne sag.


Alle indsatser gennemgås i denne sag, og i bilag 2 gennemgås en række generelle temaer som måling af effekt, tryghedsbegreber m.v.

Gennemgang af indsatser


1.    Ungeteam

 

 

Fredens

borg Kom.

 i alt

Nivå

Kokkedal

Humle

bæk

Fredensborg

Forbrug i 2013 i kr.

4.520.000

1.424.000

1.994.000

356.000

746.000


Budget for Ungeteam er en del af det indsatsstyrede budget for politikområde 10. Forbruget viser den del af Ungeteams budget, der går til kontaktpersonordninger og misbrugsbehandling. I Nivå og Kokkedal bruges i alt ca. 3,4 mio. kr., mens tallet for de øvrige to bysamfund er ca. 1,1 mio. kr.


Ungeteam består af tre medarbejdere, som er en koordinator, en sdagsbehandler samt en deltidsansat sekretær, og teamet løser en række opgaver, som er nævnt nedenfor. Målgruppen er utilpassede børn og unge fra 12 års alderen og op til 23 års alderen, hvor det er Ungeteam, som varetager myndighedsopgaverne over for gruppen. I 2013 var der løbende et antal på mellem 38 og 73 unge i kontaktpersonordning og/eller misbrugsbehandling.


Lovgivningsmæssigt er Ungeteams opgaver at betragte som myndighedsopgaver og er hovedsagligt bundet op i Lov om social service § 50 og § 52


Ud over gruppen af unge utilpassede, varetager Ungeteam sagsbehandlingen i forhold til misbrugsbehandling af unge under 18 år.


Ungeteams opgaver kendetegnes ved at være konkret personrettede, myndighedsopgaver og koordinerende i forhold til den konkrete indsats over for den enkelte.


Følgende opgaver kan nævnes:

  • Deltagelse i alle politiafhøringer af utilpassede unge inden for normal arbejdstid
  • Tovholder i forhold til efterfølgende opfølgning i forhold til Center for Familie og Unge, UU-Øresund, Jobhuset, uddannelsesinstitutioner mv.
  • Deltagelse i tværfaglige netværksgrupper med fokus på den unge og dens familie
  • Ansvarlig for udarbejdelse af handleplaner mv.
  • Støtte den unge i gennemførelsen af handlings- og uddannelsesplaner
  • Være kontaktperson i forhold til politiet og SSP og modtage dokumentation og oplysninger på konkrete unge
  • Udfærdigelse af ungdomskontrakter og ungdomssanktioner m.v.
  • Deltagelse i retsmøder for unge
  • Vedligeholdelse af kontaktpersonkorps og faglig sparring til disse
  • Iværksættelse og gennemførelse af § 50 undersøgelser
  • Iværksættelse og opfølgning på hjælpeforanstaltninger, handleplaner/ydelser iht. Serviceloven § 52.
     

Misbrugsbehandling i Fredensborg kommune af unge under 18 år, bygger på den udarbejdede kvalitetsstandard for misbrugsbehandling, standarden revideres hver 2. år. Standarden er vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget i januar 2012 og revideret primo 2014.


Unge under 18 år med stofmisbrugsproblemer har, ifølge lov om social service, ret til at modtage et behandlingstilbud senest 14 dage efter henvendelsen. Denne frist kan dog fraviges, hvis borgeren vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det der tilbydes efter visitationssamtalen i Ungeteam.

Der er løbende ca. 10 misbrugssager, men ikke alle får et betalt behandlingstilbud. I 2014 er der til dato brugt i alt ca. 400.000 kr. på misbrugssager.


Evaluering:

Et af hovedformålene med kontaktpersonsordningen er at sikre, at den unge ikke laver fornyet kriminalitet. I Ungeteam er der lavet en intern gennemgang af sagerne i årene 2011, 2012 og 2013, og tallene viser, at ud af de unge, som inden for året har fået tilknyttet en kontaktperson, er det i gennemsnit for de tre år 77 % af disse, som ikke er blevet dømt for fornyet kriminalitet.



2.    SSP (samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi)


 

Fredensborg Kommune i alt

Nivå

Kokkedal

Humlebæk

Fredensborg

Budget 2014 i kr.

2.942.000

854.000

872.000

543.000

673.000


Efter Retsplejeloven skal der etableres et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og hver kommune i politikredsen, herunder inddragelse af skoler og sociale myndigheder. Dette er udmøntet igennem SSP-samarbejdet.

Alle kommuner har en SSP organisation. SSP er et samarbejde mellem Skole, Socialt område og Politiet, og arbejdet i SSP tager udgangspunkt i ovennævnte model fra Det Kriminalpræventive Råd. SSP opererer primært i de to niveauer Forebyggelse og Kriminalitetsforebyggelse (jf. ovennævnte model fra Det Kriminalpræventive Råd). Arbejdet er tilrettelagt og organiseret med udgangspunkt i blandt andet denne model men også i anden evidensbaseret forskning på området.

SSP organisationen består af to konsulenter, hvoraf den ene er teamleder for alle SSP medarbejdere samt en række deltidsansatte opsøgende medarbejdere, svarende til tre årsværk. Der er opsøgende medarbejdere i alle fire bysamfund. SSP konsulenterne og Opsøgende Team udfører i tæt samarbejde med skolerne forebyggende arbejde på såvel generelt som på individniveau. Konsulenterne og teamet har kontor på Kokkedal skole Øst.

SSP konsulenternes opgaver er bl.a.: konfliktmægling, deltagelse på forældremøder, brobygning til kommunens relevante tilbud, sparring og rådgivning til borgere, skoler og andre institutioner, kriminalpræventiv undervisning i skolerne, deltagelse i bekymringsmøder samt samarbejde med boligsociale helhedsplaner og andre interne og eksterne samarbejdspartnere.

De opsøgende medarbejdere er til stede på kommunens skoler og i ungdomsklubberne, hvor de får kendskab til unge i mistrivsel og med bekymrende adfærd. De forsøger at påvirke de unge i en positiv retning, og ofte sker det gennem kontakt til forældrene. De opsøgende medarbejdere har et tæt samarbejde med den lokale skoles AKT-organisation. En del af arbejdet består også i at være til stede ved forskellige arrangementer, hvor unge samles, det kan være lokale ungdomsfester, byfester, sportsbegivenheder m.v.


Evaluering:

SSP løser, som ovenfor beskrevet en lang række forskellige opgaver.  SSP og opsøgende team har en meget stor berøringsflade med en lang række børn, unge og forældre, som alle bor i Fredensborg kommune. Opsøgende arbejde er ikke behæftet med notatpligt, hvorfor nedenstående tal er SSP ledelsens skønnede tal. 

Helt konkret har SSP i første halvår af 2014 haft dette antal kontakter i det forebyggende arbejde:

·         Ca. 50 børn/unge, som teamet har 1:1 kontakt med dagligt

·         Ca. 120 børn/unge, som teamet har 1:1 kontakt med på ugebasis

·         Ca. 170 børn/unge, som teamet har kontakt med på månedsbasis

·         I første halvår af 2014 i alt ca. 340 børn/unge individer

·         Ca. 10 forskellige forældre med næsten daglig kontakt inkl. bekymringssamtaler

·         Ca. 25 forskellige forældre med ugentlig kontakt inkl. bekymringssamtaler

·         Ca. 70 forskellige forældre med månedlig kontakt inkl. bekymringssamtaler

·         I alt ca. 105 forældre/individer i løbet af 1. halvår 2014 (mange kontakter pr. individ)

·         Ca. 130 borgerhenvendelser i 1. halvår 2014

·         Deltagelse i diverse forældremøder 11 stk. i 1. halvår 2014.

·         3 gennemførte konfliktmæglinger, i alt 18 møder inklusive forberedelsesmøder

Et eksempel på et samtaleforløb er kort beskrevet her:

I februar havde SSP konsulenten møde med 20 unge i klubben i Nivå. Videre samtale med 20 forældre i Nivå og 7 i Kokkedal. Baggrunden var en konflikt mellem unge i Nivå og Kokkedal. 17 samtaler med samarbejdsparter. Konflikten blev dæmpet i tæt samarbejde med forældre, de unge og samarbejdsparter.

Det er administrationens vurdering, at SSPs medarbejdere i meget høj grad bidrager til tryghedsskabelse i de fire bysamfund. SSP er en samarbejdsmodel og SSP organisationen i Fredensborg Kommune tager i høj grad ansvaret for et samarbejde på tværs mellem alle aktører.



3.    AKUT (projektet ophørt fra 1.1.2014)

 

Fredensborg Kommune i alt

Nivå

Kokkedal

Humle-

bæk

Fredens-borg

Forbrug i 2013 i kr.

 

500.000 

 

0

 

500.000

 

0

 

0


Projekt AKUT (Aktiv, Koordineret, Understøttende, Tværfaglig indsats), som etableredes i slutningen af 2012 med opsøgende socialrådgiverindsats til varetagelse af forstærket hjælp for særligt udsatte familier i Kokkedal.

Byrådet besluttede i slutningen af 2011, at der skulle afsættes midler til projektet for 2012 og 2013, og i denne periode er der blevet etableret kontakt med i alt 12 familier med 39 børn og unge under 18. Med udgangen af 2013 var der 8 familier med ca. 35 børn inkluderet i projektet.

Familierne får hjælp til at samarbejde med den offentlige forvaltning, og børnene bliver støttet i forhold til deres skolegang og fritidsforhold.  

Midlerne til projektet er udløbet.


Evaluering:

Børne- og skoleudvalget blev orienteret om AKUT-projektet på mødet den 7. april 2014, hvor udvalget udtrykte stor anerkendelse over den flotte indsats og det foreløbige resultat.

Der er ikke blevet foretaget effektmåling af indsatsen, idet midlerne til projektet fra 2014 som bemærket er ophørt, og efterfølgende er projektet blevet en del af driften i SSP.

Det er administrationens vurdering, at AKUT-projektet i høj grad har hjulpet de familier, der har været inddraget, idet denne særlige indsats i de mest udsatte familier medvirker positivt i den samlede forebyggende indsats i området. Børn og unge er selv begyndt at henvende sig og forældrene er begyndt at se på sig selv og deres egen andel som opdragere. Familierne oplever i højere grad at kunne modtage hjælp fra kommunen, og der er etableret et tættere samarbejde med fx skole, KPV, Politi. 


4.    Opsøgende socialrådgiver i Nivå (projektet ophørt fra 1.1.2014)

 

Fredensborg Kommune i alt

Nivå

Kokke-

dal

Humle-

bæk

Fredens-borg

Forbrug i 2013 i kr.

500.000

500.000

 

0

 

0

 

0


I forbindelse med den første fase af helhedsplanen Nivå NU fra 2009 var en opsøgende socialrådgiver en del af den kommunale medfinansiering. Denne første fase ophørte med udgangen af 2013 og dermed også den kommunale medfinansiering. 


Evaluering:
Det er administrationens vurdering, at ordningen bidrog konkret til løsning af store og små problemer og til at styrke sammenholdet og samarbejdet mellem forskellige parter i Nivå. Socialrådgiveren var også en drivkraft i etableringen af Medborgercenteret og i dannelsen af Fædreklubben, og har således bidraget til opbygning af den sociale kapital i Nivå. Især dannelsen af Fædreklubben har haft stor betydning for trygheden i Nivå. Således har socialrådgiveren løst mange opgaver på tværs af alder, køn og etnicitetsgrænser, og altså ikke kun virket for børn og unge.

5.    Kokkedal Ungdomsklub


 

Fredens-

borg Komm.

 i alt

Nivå

Kokkedal

Ungdoms

klub

Bøge-

gården

Humle-

bæk

Fredens-

borg

Budget 2014 i kr.

 

6.670.000 

 

1.300.000

 

2.053.000

 

350.000

 

1.426.000

 

1.541.000


Kokkedal Ungdomsklub startede i oktober 2013 som et partnerskab mellem Fredensborg Kommune og Nordsjællands Politi. Om klubbens formål hedder det bl.a. i aftalen, at ”Klubben skal være et fyrtårn for den positive udvikling i Kokkedal”.

Klubben afløste daværende ungdomsklub Kokpit, som fik en levetid på godt et år, en tid præget uro, hærværk, trusler mod personalet, trusler om afbrænding og anden ødelæggelse m.v. I de ca. 10 måneder Kokkedal Ungdomsklub nu har eksisteret har der været meget roligt, og målet om at skabe en positiv udvikling er opfyldt.


Evaluering:

Der er i foråret 2014 af Nordsjællands Politi gennemført en formativ evaluering. Målet med denne formative evaluering er at gøre status over partnerskabsaftalens foreløbige opfyldelse og projektets implementering. Dette indebærer, at de rammer, ressourcer og mål, som partnerskabs-aftalen fastlægger, forholdes til den faktiske implementering. Formålet med evalueringen er at skabe et afsæt for den fortsatte implementering og for en eventuel summativ evaluering. Evalueringen er baseret på interviews med klubleder og den politiuddannede medarbejder i klubben, data fra Nordsjællands Politi om uro og hærværk omkring klubben, suppleret med viden om lokalområdet fra ’Kokkedal på Vej, Politiets tryghedsmåling 2013, samt relevante presseklip om den nuværende og tidligere ungdomsklub og lokalområdet.


Enkelte passager fra rapporten er gengivet her:

”Den samlede vurdering er, at den konkrete implementering opfylder mål og hensigt med partnerskabet. Vurderingen begrundes i, at projektet foreløbigt har nået flere væsentlige mål i partnerskabsaftalen og er på vej til yderligere målopfyldelse. Der er et lavere konfliktniveau omkring den nuværende klub end i forhold til det tidligere etablerede klubtilbud. Klubben har længere åbningstid og maksimal medlemstilslutning i forhold til kapacitet. Klubben har opbakning fra lokale frivillige og de unges forældre og har igangsat initiativer og aktiviteter, som øger de unges fremtidige muligheder for uddannelse og tilknytning til arbejdsmarked.”


Ifølge data fra Nordsjællands politi er antallet af anmeldelser om hærværk og uro omkring klubben markant reduceret. I den forrige klubs levetid fra 1. februar 2012 til 1. juli 2013 var der 16 episoder af hærværk, vold, trusler om vold, ildspåsættelse, indbrud, samt uro og uorden i øvrigt, direkte relateret til klubben. Dertil yderligere 3 episoder af uro og uorden i umiddelbar nærhed af klubben, som skønnes muligt relateret til klubben.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at Kokkedal Ungdomsklub har bidraget til en positiv udvikling i området, herunder en øget tryghed og styrkelse af områdets sociale kapital.

Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag 3.



6.    Ungfredensborg gadeaktiviteter m.v.


 

Fredens-

borg Kommune

i alt

Nivå

Kokkedal

Humle-

bæk

Fredens-borg

Skønnede udgifter i 2014 i kr.

 

650.000

 

30.000

 

0

 

0


Ud over de fritidsaktiviteter, som de unge møder i institutionerne (ungdomsklubberne, ungdomsskolehold på folkeskolerne, aktiviteter på Ungecenter) står Ungfredensborg bag en række aktiviteter for de 13-18 årige, som understøtter den lidt mere uorganiserede fritid, såsom idræt, musik, gadeaktiviteter m.v.


Evaluering:

Ungfredensborgs budget og aktiviteter dækker alle fritidsaktiviteter for unge i målgruppen 13-18 år. Det er vanskeligt at isolere gadeaktiviteter fra alle andre aktiviteter, så ovennævnte tal er administrationens bedste skøn. Børne- og Skoleudvalget besluttede i efteråret 2013 en ny struktur for ungefritidsområdet, som i foråret 2014 er implementeret i Nivå, og som planlægges implementeret i de øvrige bysamfund fra 2015. Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til et forslag til denne implementering på udvalgsmødet i oktober 2014. Strukturen betyder, at der i højere grad satses på brugerdrevne aktiviteter i de enkelte bysamfund, dette kan være gadeaktiviteter, aktiviteter på skolerne, i andre institutioner m.v.



7.    De boligsociale helhedsplaner

Kokkedal på Vej (1.8.2012 – 30.7.2016)

 

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering (inkl. Job, husleje m.v.) pr. år

Kommunal medfinansiering

Børn, unge,

kultur, fritid pr. år

2012-2016 (4 år)

5.038.000 kr.

  1.260.000 kr.

201.000 kr.

 

Nivå Nu (1.1.2014 – 31.12.2017)

 

Kommunal medfinan

siering

Kommunal medfinansiering (inkl. Job, husleje m.v.) pr. år

Kommunal medfinansiering

Børn, unge,

kultur, fritid pr. år

2014-2017 (4 år)

  4.153.000 kr.

1.038.000 kr.

344.000 kr.


De boligsociale helhedsplaner er primært finansieret af Landsbyggefondens midler.


Den kommunale medfinansiering i Kokkedal udgør i alt 5.038.000 kr. eller 1.260.000 kr. pr. år i perioden. Heraf ligger den væsentligste medfinansiering på Kokkedal i Job, i alt 3.72.000 eller 943.000 kr. pr. år. Som det fremgår af den indledende økonomioversigt udgør medfinansieringen til børn, unge, kultur m.v. 201.000 pr. år.


I Nivå udgør den kommunale medfinansiering 4.153.000 kr., eller 1.038.000 kr. pr. år. Her er de væsentligste poster husleje og vedligeholdelse, som udgør 1.000.000 kr. eller 250.000 kr. pr. år samt Jobindsatsen, som ligeledes udgør 1.000.000 eller 250.000 kr. pr. år. Som det fremgår af den indledende økonomioversigt udgør medfinansieringen til børn, unge, kultur m.v. 344.000 pr. år.


Det skal understreges, at den kommunale medfinansiering er midler, som allerede er indarbejdet i budgettet. Der er altså ikke tale om ekstrabevillinger og der er tale om indsatser, som under alle omstændigheder ville blive lavet. Det betyder, at alternativudgiften havde været den samme.


Evaluering:

Indholdet i evaluering af helhedsplanerne er fastlagt af Landsbyggefonden, og forelægges styregrupperne.


Af helhedsplanen for Nivå 2014 – 2017 fremgår det:

”Inden helhedsplanens start udarbejdes målopfyldelsesskemaer for hver enkelt aktivitet i helhedsplanen i samarbejde med Landsbyggefonden. Det er de årlige registreringer i forhold til leverancer, delresultater og resultater i målopfyldelsesskemaerne, som er den primære evaluering for helhedsplanen. Disse registreringer indberettes årligt til Landsbyggefonden. Derudover indgår helhedsplanen i den landsdækkende evaluering, som Landsbyggefonden varetager.

I starten af helhedsplansperioden udarbejdes en evaluerings- og dokumentationsstrategi for hver enkelt aktivitet. Den ansvarlige projektmedarbejder står for at evaluere og dokumentere om aktiviteterne bidrager til at nå de ønskede mål. Dette kan fx være ved optælling af deltagere, deltagerevalueringer og registreringer af deltagernes faglige og personlige udvikling.

Ved helhedsplanens afslutning sammenfattes en afsluttende evalueringsrapport på baggrund af de forskellige former for registrering, dataindsamling, dokumentation, statusnotater og evaluering, som er indsamlet i løbet af projektperioden. På baggrund af disse data gives en samlet vurdering af, om projektet har opnået sine mål.

Sekretariatslederen udarbejder en årlig statusredegørelse, som drøftes i de relevante politiske udvalg i Fredensborg Kommune. Derudover leverer sekretariatslederen statusnotater til styregruppen hvert kvartal.”

Udover ovenstående udarbejder sekretariatslederen hvert kvartal et kort statusnotat. Statusnotater nr. 1, 2 og 3 for 2014 er vedhæftet som bilag nr. 4.


Af helhedsplanen for Kokkedal 2012-2016 fremgår det:

”Helhedsplanen evalueres i det nationale evalueringsprojekt, som varetages af SFI og Rambøll.

Dertil foretager sekretariatet løbende evalueringer og opfølgninger på succeskriterier og delmål på udvalgte aktiviteter i en fast indberetningsstruktur dikteret af Landsbyggefonden og CFBU. Således skal sekretariatet overfor CFBU og LBF hvert år ved årsskiftet følge op på opstillede mål og succeskriterier for alle aktiviteter i såkaldte målopfyldelsesskemaer. Disse er udarbejdet sammen med CFBU og LBF og sikre at man hvert år dokumenterer resultater af arbejdet med de mange aktiviteter, og at man hvert år i styregruppen og tovholdergruppen bedre har mulighed for at kunne justere på indsatsen, således at man hele tiden styre efter målet. Der laves endvidere en midtvejs opfølgning med styregruppe og tovholdergruppe. Derudover indberetter sekretariatet hvert år milepælsplaner for alle aktiviteter til LBF for et år ad gangen.  Endeligt i LBF´s evalueringsstruktur skal sekretariatet hvert år vurdere kvaliteten af indsatsens mange samarbejdsrelationer.”

Denne kvalitetsvurdering er for Kokkedal på Vejs vedkommende vedhæftet som bilag nr. 5

Det er aftalt med sekretariatsledelserne i begge helhedsplaner, at disse gerne deltager i relevante udvalgsmøder og fremlægger statusredegørelserne.


Administrationen foreslår, at projektejerne, dvs. repræsentanter for 3B i november fremlægger evaluerings- og status for Kokkedal på Vej i relevante politiske udvalg, og at repræsentanter for VIBO i december fremlægger tilsvarende for Nivå Nu.


8.    Exit-indsatsen

Exit-funktionen i Fredensborg Jobcenter

En mindre gruppe af unge i aldersgruppen 16-26 år, udviser en uacceptabel utryghedsskabende eller kriminel adfærd. Fredensborg Kommune tilbyder derfor individuel støtte, motivation og hjælp til de unge, med henblik på at få dem til at ændre deres adfærd og finde en vej ud af kriminaliteten – og derigennem opretholde ro og et trygt miljø særligt i Kokkedal. Når de ikke er i ungdomsgrupperingen, giver mange af de unge udtryk for, at de ønsker noget andet. Indsatsen for at hjælpe de unge er nærmere beskrevet i Fredensborg Kommunes EXIT-strategi. Kommunen samarbejder tæt med Nordsjællands Politi og Kriminalforsorgen om indsatsen, således at der er overensstemmelse mellem håndteringen af eventuel kriminel adfærd og den hjælp kommunen tilbyder. Der fremlægges månedligt en status på arbejdet for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

1.    At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 17-09-2014

Orientering taget til efterretning.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 10-11-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Sagen forelægges byrådet til orientering med henvisning til, at der er tale om budgetforlig 2014-17.