24-03-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Hanne Berg (F)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Afbud

Ingen

24-03-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Hanne Berg (F)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Afbud

Ingen

Nr.62 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.63 - Beretning vedrørende løbende revision 2013

Sagsnr.: 14/8803

 

Beslutningstema

Godkendelse af revisionens delberetning for regnskab 2013 vedrørende den løbende revision.

Sagsfremstilling og økonomi

Kommunens revision BDO udarbejder for regnskabsåret 2013 to formelle beretninger. Hertil kommer en orientering til det nye byråd om revisionsaftalen.


  1. Delberetning for regnskabsår 2013, behandles i denne sag.
  2. Endelig årsberetning for regnskabsåret 2013 som kommer til politisk behandling i juni. Her vil BDO møde til økonomiudvalgets behandling af sagen.
  3. Orientering om revisionsaftale, behandles også på dette møde.


I delberetningen for regnskabsåret giver revisionen sin vurdering af, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, herunder om kommunens interne forretningsgange, kontrolsystemer m.v. fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes om årets økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med byrådets bevillinger, lovgivning m.v.


Det er revisionens vurdering, at der generelt er tilrettelagt gode og hensigtsmæssige forretningsgange for kommunens sagsadministration. Overordnet peger revisionsberetningen således på, at der fortsat fokus på økonomistyringen i organisationen. For bilagsbehandlingen, der i 2012 var særligt udfordret på grund af overgangen til nyt økonomisystem fremhæver revisionen ”Det er vores opfattelse at, kommunens bilagsbehandling er velfungerende og dermed tilrettelagt på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Ovenstående underbygges af vores stikprøver og udsøgninger, som viste, at de enkelte bogføringsenheder var ajour med bogføringen. Vi har heller ikke fundet bogføringsfejl i de konkrete bilag, som vi har revideret”.

 

Delberetningen giver anledning til to bemærkninger:


Første bemærkning vedrører kørselsgodtgørelse ”Vi har påset, at udbetalingen af lønninger og vederlag i alt væsentlighed er korrekt. Det er dog vores vurdering, at dokumentationsgrundlaget for udbetaling af befordringsgodtgørelsen ikke lever op til SKAT’s krav, med hensyn til adresseoplysninger. For grundlaget for udbetaling af skattefrikørselsgodtgørelse lever op til SKATS’s regler, skal rejsens start og slut adresse fremgå af dokumentationen. Det er således ikke tilstrækkeligt at anføre ”fra rådhus til møde”.

 

Administrationen oplyser, at indberetningsskemaer for kørselsgodtgørelse vil bliver vurderet og lokale ledere vil få en reminder om at ”Vejledningen om hvordan kørselsgodtgørelse skal være dokumenteret” skal følges.


Den anden bemærkning er på områder med statsrefusion ”Det er vores vurdering, at områderne med statsrefusion generelt administreres hensigtsmæssigt og betryggende, og at de konstaterede fejl hovedsageligt er af administrativ karakter, og dermed ikke har betydning for borgeren”.

 

Revisionen konstaterer imidlertid at der er flere fejl i sagerne på sagsområderne:


  • Ledighedsydelse
  • Hjælp i særlig tilfælde til integrationspersoner
  • AKL § 34 til høje boligudgifter

Administrationen har på ledighedsydelsesområdet gennemgået alle kontokoder i KMD Aktiv, således at mange af de tidligere fejl på ledighedsydelsesområdet flere år tilbage skulle være minimeret væsentligt.


På området Hjælp i særlig tilfælde til integrationspersoner vil der fremover blive udarbejdet nye arbejdsgange på baggrund af et samarbejde mellem Center for Job og Ydelse og Center for Økonomi og Indkøb.


Administrationen oplyser at de på AKL § 34 har udarbejdet en arbejdsgangsbeskrivelse for området, og fejlene vil blive rettet.


I forbindelse med revisionen af årsregnskab 2012 fik Fredensborg Kommune en enkelt bemærkning som vedrørte sociale områder med statsrefusion. ”Det er vores vurdering, at områderne med statsrefusion generelt administreres hensigtsmæssigt og betryggende. Vi har dog konstateret, at der på sagsområderne revalidering, Ledighedsydelse og integrationsydelse er flere fejl i sagerne.

 

Revisionens konklusion på dette i forbindelse den løbende revision i 2013 er ”at der fortsat er fejl på ovenstående områder” hvilket fremgår af bemærkningen for 2013.


Bemærkningen vedrørende 2012 anses for afsluttet.

Bevilling

Ingen.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

1.    At det tages til efterretning, at administrationen arbejder for at få styrket arbejdsgangene på de af revisionen nævnte områder.


2.    At delberetningen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.64 - Regnskab 2013

Sagsnr.: 13/47166

 

Beslutningstema

Administrationen fremlægger regnskab 2013 med henblik på godkendelse i Byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskab 2013 viser et overskud på den primære drift på 85 mio. kr., hvilket svarer nogenlunde til det oprindeligt vedtagne budget. Årets resultat bekræfter, på linje med resultatet fra 2012, at den gode økonomistyringspraksis og –kultur er fastholdt. I 2012 var driftsoverskuddet på 15 mio. kr.


Anlægsregnskabet viser nettoanlægsudgifter på 75,7 mio. kr. hvilket svarer til det oprindeligt vedtagne budget, men godt 11. mio. kr. under korrigeret budget da der blandt andet er anvendt færre udgifter til kapacitetsudvidelse på Lystholm og Bygningsvedligeholdelse. De 11 mio. kr. overføres til 2014.


Samlet resultat for drift og anlæg er et overskud / kasseopbygning på 9,4 mio.kr. svarende til oprindeligt budget, men godt 50 mio. kr. bedre end korrigeret budget.


Regnskabsresultat 2013

Oprindeligt Budget 2013

Korrigeret Budget 2013

Regnskab 2013

(1.000 kr.)

 

 

 

 

I. Det skattefinansierde område

 

 

 

Skatter, tilskud og udligning

-2.416.512

-2.417.802

-2.418.518

Driftsvirksomhed incl. Statsrefusion

2.319.078

2.352.747

2.316.111

Renter og kursregulering

17.168

17.416

17.316

Primært driftsresultat

-80.266

-47.639

-85.090

Anlægsvirksomhed

75.850

86.765

75.688

Resultat af det skattefinansierede område

-4.416

39.126

-9.402

 

 

 

 

II. Forsyningsvirksomheder

 

 

 

Drift

0

0

3.149

Anlæg

0

0

0

Resultatet  af forsyningsvirksomheder**

0

0

3.149

 

 

 

 

III. Lån og balanceforskydninger

 

 

 

Optagne lån (alm. Drift)

-29.100

-44.100

-29.086

Afdrag på lån

44.320

43.683

43.014

Balanceforskydninger

-3.411

-3.078

55.380

Resultat af lån og balanceforskydninger

11.809

-3.495

69.308

 

 

 

 

Ændringer af likvide aktiver *

7.393

35.631

63.055

* + forbrug af likvide midler / - forøgelse af likvide aktiver

** Forsyningen er udskilt som selvstændigt aktieselskab. Udgiften vedrører affaldshåndtering.



Kassebeholdningen var ved årets indgang på 116,5 mio.kr. og ved udgang var den 38,5 mio.kr. Faldet blev på 78 mio.kr. og var planlagt ved budgetlægningen.


Den gennemsnitlige kassebeholdning faldt i 2013 på grund af stort anlægsforbrug i 2012 til ny skole ved Vilhemsro samt overdragelsen af opgaver til Udbetaling Danmark i 2012 / 2013. Kassebeholdningen opgøres som gennemsnit af indestående i bank gennem det sidste år.

Gennem 2013 blev den langfristede gæld nedbragt med 20 mio. kr. Afdrag på gæld udgjorde netto 14 mio. kr. i 2013. Hertil kom kursgevinster med videre på ca. 6 mio. kr.


Samlet bidrager Lån og Balanceforskydninger med et kassetræk på 69 mio. kr. I korrigeret budget var der forventet en forøgelse af likvide aktiver på 3,5 mio. kr. Samlet påvirkning af kommunens likvide aktiver er ændring/ kassetræk på 63 mio. kr. hvilket primært kan tilskrives balanceforskydninger som følge af regningsbetalinger mellem årene.


For yderligere uddybning af regnskabet henvises til regnskabsberetningen i Regnskab 2013 (udkast).


Overførslerne fra 2013 til 2014 på den primære drift udgør i alt 55,3 mio. kr., hvilket er godt 6 mio. kr. højere end overførslerne mellem 2012 og 2013. På anlæg overføres ca. 11 mio. kr. Overførselssagen bliver behandlet som en særskilt sag.


Regnskabet vil efter behandling i Byrådet blive oversendt revisionen for gennemgang og godkendelse. Revisionsberetning med påtegning vil blive forelagt Byrådet i juni måned.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om kommunens styrelse.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Regnskab 2013 vil være tilgængeligt på Fredensborg Kommunes hjemmeside efter Byrådets godkendelse.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender regnskab 2013 og oversender til revisionen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.65 - Overførsler fra 2013 til 2014 (drift og anlæg)

Sagsnr.: 13/42519

 

Beslutningstema

Der er seks temaer i sagen

 

Drift

  • Beslutning om de automatiske overførsler fra 2013 til 2014
  • Stillingtagen til dispensationsansøgninger fra områder og institutioner om ekstraordinære overførsler ud over de automatiske overførsler      
  • Stillingtagen til redegørelser fra områder og institutioner, hvor de gældende overførselsregler ikke har været overholdt 
  • Stillingtagen til håndtering af mer-/mindreforbrug på de institutioner der har ligget på politikområde 10 i 2013 og ved budgetrevisionen pr. 30/11-13 er flyttet til politikområde 14 fra 2014.

Anlæg

  • Stillingtagen til automatiske overførsler fra 2013 til 2014
  • Stillingtagen til overførsel af rådighedsbeløb for 2013, der endnu ikke er frigivet 

Sagsfremstilling og økonomi

Der er i 2013 et samlet mindreforbrug på driften på 65,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, heraf anbefales det, at der overføres 55,3 mio. kr. til 2014.

 

På anlægsområdet er der et samlet mindreforbrug i 2013 på 11,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. På anlægsområdet anbefales det, at der overføres 10,5 mio. kr. til 2014.

 

Som det ses af tabellen nedenfor er de samlede overførsler på områder med +/- 5 pct. overførsler stigende fra 2012 til 2013.

 

1.000 kr.

2012 til 2013

2013 til 2014

+/- 5 pct overførsler

26.558

31.595

100 pct overførsler

22.179

21.852

Dispensationer

 101

1.832

Ingen overførsler

-16.645

-31.997

 

 

 

 

 

 

Anlæg (overførsler)

47.383

10.508

 

 

 

 

På de indsatsstyrede områder (med ingen overførsel) ses tilsvarende et stigende merforbrug fra 16,6 mio. kr. i overførsel til 2013 til 32 mio kr. overført til 2014.


18,2 mio. kr. ud af det samlede merforbrug i 2013 på i alt 32 mio. kr. vedrører politikområderne Handicap og Socialpsykiatri samt Udsatte børn og Unge. På begge disse områder er i foråret 2014 udarbejdet nye masterplaner, hvori merforbruget håndteres.

 

På anlægsområdet er overførslerne faldet betydeligt i forhold til sidste år. Det bemærkes dog, at ved budgetrevisionen pr. 30/11-13 blev overført anlægsmidler for 41,7 mio. kr.


Mindreforbruget på anlæg er større end forudsat, hvilket alt andet lige giver en lille styrkelse af kassebeholdningen i forhold til budgetterede. Forbedringen vil dog kun være midlertidig i det omfang mindreforbruget overføres til budget 2014.

 

Driftsområdet 

I Kommunens Håndbog om Økonomistyring skelnes mellem tre typer af overførselsadgang på driftsområdet:

 

+/- 5 pct. overførsel

På de rammestyrede områder bliver der automatisk overført mindreforbrug op til 5 pct. af det korrigerede budget. Mindreforbrug over 5 pct. skal forklares i en redegørelse og overføres som udgangspunkt ikke.

 

Det er tilladt at have et merforbrug på op til 5 pct., idet merforbruget skal indhentes/nulstilles i det efterfølgende år. Merforbrug over 5 pct. skal forklares i en redegørelse. Al merforbrug overføres til næste regnskabsår.

 

De automatiske overførsler indenfor +/- 5 pct. overførselsadgang udgør fra 2013 til 2014 i alt 31,6 mio. kr. (se evt. bilag 1 og 2).

 

100 pct. overførsel

Der er 100 pct. overførsel for visse puljer og projekter (ofte med ekstern finansiering). Der er her tale om betingede bevillinger, hvilket vil sige, at bevilling og overførsel kun kan anvendes til det vedtagne formål.

De automatiske overførsler med 100 pct. overførselsadgang udgør fra 2013 til 2014 i alt 21,9 mio. kr. (se evt. bilag 1 og 5).

 

Ingen overførsel

Der er ingen overførsel på de indsatsstyrede områder, hvor det i overvejende grad er udefra kommende omstændigheder som fx konjunkturer og mængder, der bestemmer forbruget.

 

Områder med ingen overførsel har i 2013 et merforbrug på 32 mio. kr. (se evt. bilag 1 og 6). 

 

Ansøgninger om dispensation fra overførselsreglerne


Ansøgninger om overførsel ud over de automatiske overførsler

Det er indeholdt i den gældende overførselsmodel, at der er adgang til at ansøge om at overføre budgetbeløb udover de automatiske overførsler. Der har således været en proces på alle områder hvor institutioner og områder har fået mulighed for at ansøge om yderligere overførsel fra 2013 til 2014.

 

Det bemærkes i den sammenhæng, at 5 pct. af det korrigerede budget i overførselsadgang giver ret vide rammer for de enkelte områder/institutioner.

 

Samlet set er der modtaget ansøgninger om ekstraordinære overførsler udover de automatiske på 2,5 mio. kr. mio. kr. Heraf anbefales 1,8 mio. kr kr. til ekstraordinær overførsel. Oversigt over dispensationsansøgninger fremgår af bilag 4.

 

Det anbefales, at imødekomme nedenstående dispensationsansøgninger:


Skoler - uforbrugte midler fra lærerkonflikten

I to dispensationsansøgninger (i alt 0,6 mio. kr.) ansøges om overførsel af mindreforbrug ud over 5 pct. grænsen vedrører ikke forbrugte lønmidler under lærerkonflikten maj 2013. Med Byrådets beslutning fra 30. september 2013 blev det fastslået, at de ikke brugte lønmidler i forbindelse med konflikten skulle bruges decentralt til kompetence og skoleudvikling.

 

Møllevejens Skole søger om dispensation ved Møllevejens Skole til overførelse af 197 t. kr. fra 2013 til 2014, der skal bruges på aktiviteter i forbindelse med implementering af skolereformen


Ombygningsudgifter til Lindegården

Derudover søges dispensation (0,9 mio. kr.) til afholdes af udgifter i forbindelse med ud- og ombygningen af Lindegården.


Ungdomsklub i Kokkedal

Kokkedal Ungdomsklub søger om dispensation for overførselsreglerne, og ønsker at overføre 204 t.kr. fra 2013 til 2014. For at oppebære en forsvarlig drift af ungdomsklubben i 2014 er det nødvendigt at tilføre budgettet ekstra midler. Ungdomsklubben drives i et partnerskab med Nordsjællands Politi, og den tværgående styregruppe undersøger alle muligheder for at tilføre klubben ekstra midler i 2014. Der har i 2013 været et mindreforbrug, fordi klubben var lukket nogle måneder, og ledelsen har bevidst opsparet så stor en del af 2013 budgettet for at styrke 2014 budgettet.


Integrationsområdet

Slutteligt søger integrationsområdet om overførsel af 20 t.kr. fra 2013 til 2014, ligeledes for at oppebære en forsvarlig drift af Kokkedal Ungdomsklub. Mange af aktiviteterne i klubben har et integrationsfokus.


Øvrige dispensationsansøgninger

Øvrige dispensationsansøgninger anbefales, jf. normal praksis -  ikke imødekommet.

 

Opgaveflytninger

Fra budget 2014 er børnehandicapområdet flyttet fra politikområde Udsatte Børn og Unge til politikområde Handicap og Socialpsykiatri. Det anbefales, at mindreforbruget følger de to institioner fra Udsatte børn og Unge til Handicap og Socialpsykiatri.

 

Oversigt over overførslerne på de tre typer af overførselsadgange fremgår af bilag 1. 


1.000 kr.

Forbrug
2013

Korr. budget
2013

Rest. korr.
budget
2013

Overførsel i alt

+/- 5 %

1.550.031

1.593.662

43.631

31.595

100 %

20.440

42.292

21.852

21.852

Ingen overførsel

748.790

716.793

-31.997

0

Anbefalinger (dispensationsansøgninger)

-

-

-

1.832

 I alt

2.319.261

2.352.747

33.486

55.279



Anlægsområdet

 

Automatiske overførsler
Jf.  kommunens Håndbog om Økonomistyring gælder det på anlægsområdet at allerede frigivne uforbrugte anlægsmidler automatisk kan overføres til næste år og derpå kan anvendes i det nye år uden forudgående anmodning.

 

Delvist frigivne rådighedsbeløb
På anlægsprojekter, hvor kun en del af rådighedsbeløbet er frigivet, skal der søges dispensation om overførsel af det resterende rådighedsbeløb. 

Overførte anlægsprojekter som endnu ikke er frigivet, følger kommunens vedtagne økonomistyringsprincip på anlægsområdet, hvor anmodninger om frigivelse af rådighedsbeløb skal behandles i forbindelse med budgetrevisionerne, før bevillingen kan tages i anvendelse.

 

Opsummerende bemærkninger til overførsel af anlægsprojekter fra 2013 til 2014


Af bilag 7 ”Anlægsprojekter til overførsel” fremgår alle anlægsprojekter for 2013 der søges overført til 2014 samt en liste over afsluttede projekter der ikke skal overføres. Anlægsprojekterne er opdelt på:

 

-             Anlægsprojekter hvor hele rådighedsbeløbet er frigivet

Disse anlægsmidler kan overføres automatisk uden dispensationsansøgning jf. kommunens økonomistyringsprincipper. Indenfor denne kategori søges der om overførsel af samlet 25,9 mio. kr.

 

-             Anlægsprojekter hvor rådighedsbeløbet ikke er frigivet

For disse projekter er der ikke automatisk overførselsadgang, der skal derfor gives en begrundelse for at budgettet skal overføres. For denne kategori søges der om overførsel af samlet – 1,2 mio. kr. De 1,2 mio. kr. er et resultat af at der overføres et merforbrug på 1,9 mio. kr. vedr. ”modernisering af fiberring” og et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. vedr. ”Vedligeholdelse af Humlebækhallen”. Begrundelsen for at det enkelte anlægsbudget skal overføres findes i bilaget


-             Anlægsindtægter 2013


For 2013 budgetteredes med anlægsindtægter for samlet 16 mio. kr. Heraf er realiseret 1,8 mio.kr. De resterende 14,2 overføres til 2014.

 

1.000 kr.

Regnskab 2012

Forbrug 2013

Korr. Budget 2013

Rest. korr. Budget 2013

Overførsel i alt

Anlægsprojekter hvor hele rådighedsbeløbet er frigivet

99.650

74.871

100.787

25.916

25.916

Anlægsprojekter hvor rådighedsbeløbet er delvist/ikke frigivet

2.510

1.430

250

-1.180

-1.180

Anlægsindtægter 2012

-4.875

-1.823

-16.051

-14.228

-14.228

Afsluttede anlægsprojekter

1.583

1.210

1.779

569

0

I alt

98.868

75.688

86.765

11.077

10.508

  

Bevilling

1.000 kr.

2014

2015

2016

2017

 

 

 

 

 

Drift 

 

 

 

 

+/- 5 %

31.595

0

0

0

100 %

21.852

0

0

0

Anbefalede ansøgninger

1.832

0

0

0

Drift i alt (netto)

55.279

0

0

0

 

 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

Anlægsprojekter hvor hele rådighedsbeløbet er frigivet

25.916

0

0

0

Anlægsprojekter hvor rådighedsbeløbet ikke er frigivet

-1.180

0

0

0

Anlægsindtægter 2013

-14.228

0

0

0

Anlæg i alt (netto)

10.508

0

0

0

 

 

 

 

 

I alt

65.787

0

0

0

Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring

Kompetence

Byrådet

Indstilling

At Byrådet;

 

Drift

  1. Godkender de automatiske overførsler.
  2. Godkender administrationens anbefalinger vedr. ansøgninger om ekstraordinære overførsler
  3. Tager de modtagne redegørelser for områder og institutioner til efterretning
  4. Godkender indstillingen om håndtering af mer-/mindreforbrug på de institutioner der har ligget på politikområde 10 i 2013 og ved budgetrevisionen pr. 30/11-13 er flyttet til politikområde 14 fra 2014.

Anlæg

  1. Godkender administrationens anbefalinger i bilag 7 om overførsel af anlægsprojekter fra 2013 til 2014
  2. Godkender administrationens anbefaling om at allerede frigivne anlægsmidler i 2013 på overførte anlægsprojekter, fortsat er frigivet og til disposition i 2014.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler administrationens indstillinger med den bemærkning, at der er fuld overførselsadgang vedr. venskabsbykomiteen.

Nr.66 - Økonomisk orientering - Februar 2014

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering for februar 2014

Sagsfremstilling og økonomi

Denne økonomiske orientering er en opgørelse af forbruget ultimo februar 2014. Sagen giver en status på drifts- og anlægsbudgettet.

 

  • De samlede driftsudgifter er ultimo februar på 343 mio.kr., sammenlignet med det periodiserede budget er der tale om et mindreforbrug på 12 mio. kr.(0,5 pct. af årets budget)
  • Mindreforbruget på de samlede driftsudgifter dækker over et mindreforbrug på de rammestyrede udgifter på 3 mio. kr. og på de indsatstyrede udgifter på 9 mio. kr.
  • For politikområdet Erhverv og turisme ses en forbrugsprocent på 85 pct. Den høje forbrugsprocent skyldes at der er betalt 2 halvårlige kontingenter til ”Visit Nordsjælland” for henholdsvis for 2.halvår 2013 og 1.halvår 2014 
  • På anlægsområdet er der for 2014 et samlet udgiftsbudget på 196 mio. kr. heraf er der frigivet 186 mio. kr. og forbrugt 6 mio. kr., svarende til en forbrugsprocent 3,2 pct. af det frigivne budget. Det er er ikke udsædvanligt med lave forbrugsprocenter i starten af året, da en meget stor del af anlægsaktiviteten typisk ligger i sommermånederne
  • I forhold til de økonomiske orienteringer for 2013 er der sket en række ændringer
  • Periodiseringen er ændret så den nu baserer sig på forbrugsdata for 2013.
  • For politikområderne ”Udsatte børn og Unge”, ”Fritid og Idræt”, ”kultur”, ”sundhed og frivillighed” ”Handicap og Socialpsykiatri” er der sket en ændring i opgavefordelingen i forhold til 2013, det kan give anledning til større usikkerhed i periodiseringen
  • Politikområdet ”Erhverv og Turisme” er nyt, her er det periodiserede budget fordelt ligeligt over årets 12 måneder, det periodiserede budget er således identisk med det ligeligt fordelte   

Da overførslerne fra 2013 til 2014 behandles som et særskilt punkt på dagsordenen, indgår disse ikke som en del af budgettet i økonomisk orientering


Likviditet
Den gennemsnitlige kassebeholdning var ved udgangen af februar 35,7 mio.

I likviditetsprognosen fra budget 2014 forventedes en gennemsnitlig kassebeholdning på 33,3 mio. kr., den faktiske kassebeholdning lå således 2,4 mio. over prognosen.    

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.67 - Orientering om revisionsaftale

Sagsnr.: 14/8843

 

Beslutningstema

Orientering fra Fredensborg Kommunes revisor BDO, om revisionsaftale tages til efterretning

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med at der pr. 1.1.2014 er valgt et nyt Byråd i Fredensborg Kommune har BDO Kommunernes Revision genfremsendt revisionsaftalen som beretning nr. 5.

 

(BDO) Kommunernes Revision blev ved Byrådets møde den 29. november 2011 antaget som revisor for Fredensborg Kommune for årene 2011-2014.

 

Revisoraftaleberetningen skal ses i forlængelse af revisionsregulativet og præciserer nærmere fordelingen af opgaver og ansvar imellem Fredensborg Kommune og BDO. Endvidere uddyber BDO tilrettelæggelse og udførelse af revisionen herunder rapportering og andre praktiske detaljer i forbindelse med revisionens arbejde.

 

Fredensborg Kommune og BDO har i samarbejde udarbejdet "Revisionsregulativ for Fredensborg Kommune". Regulativet beskriver rammerne for revisionens arbejde, de mere specifikke handlinger, som skal udføres, samt de nærmere retningslinjer revisionen skal iagttage under udførelsen af deres arbejde.

  

BDO forudsætter at Byrådet er bekendt med revisionsaftalen, idet der ved rapportering fra revisionen vil blive henvist til aftalen.

 

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

At orienteringen om revisionsaftalen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.68 - Potentialeplan Nivå Havn og Strandpark

Sagsnr.: 13/29956

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal stilling til udarbejdelse af potentialeplan for Nivå Havn og Strandpark.

Sagsfremstilling og økonomi

Det har i flere sammenhænge været fremhævet, at der er behov for at se på Nivå Havn og Strandpark med henblik på at tænke en samlet udvikling af området.


Det anbefales derfor, at igangsætte et projekt, hvor der udarbejdes en potentialeplan for området, som kan bruges med henblik på udviklingen og profilering af området. 


Projektet vil dermed være med at til at skabe et grundlag for, hvordan området kan være med til at profilere Fredensborg Kommune som et godt sted at bo. Ligesom der i de øvrige bysamfund er fokus på dette med byudviklingsprojekt i Fredensborg, fritidsfacilitetsudbygning i Humlebæk og klimatilpasningsprojekt i Kokkedal.



Potentialeplan for Nivå Havn og Strandpark

En potentialeplan er en åben, stærk kommunikeret og mulighedsorienteret plan for et steds udvikling. En potentialeplan samler og styrker forbindelserne mellem: det fysiske miljø, stedets aktører og de særegne stedsbundne kvaliteter, potentialer og identitet, som stedet har.


Potentialeplanen beskriver dermed: 

-              Fortælling: En genfortælling af historien om det enkelte sted og dens særlige kendetegn og kvalitet som bosted og turistmål

-              Fysisk transformation: Forslag til konkrete ændringer i det fysiske miljø gennem visuelle præsentationer og kort med særlig fokus på de enkelte byers identitet, udviklingsmulighed og med baggrund i et gennemarbejdet analysegrund af byernes landskabelige og urbane kvalitet

-              Netværk og konkrete aktiviteter: Der gennemføres en række konkrete aktiviteter undervejs i processen med fokus på at skabe netværk, dialog og forretningsudvikling.

-              Inspirationskatalog: Beskrivelse af en række produkter og aktiviteter

-              Kompetenceløft blandt aktørerne. Projektet vil give de lokale aktører et kompetenceløft, som en forudsætning for potentialeplanernes implementering og forankring i lokalmiljøet og turismeerhvervet.


Potentialeplanen vil således blive udarbejdet i et samspil mellem aktørerne i området og have et fokus på, hvordan borgerne ønsker at anvende havnen og strandparken. Der vil således være et overordnet fokus på udviklingen af området, hvor de forskellige interessenter vil blive inddraget.

Projektet vil dermed kunne lægge et overordnet perspektiv på fx sagerne vedr. parkeringspladser, vandskiklub/pingviner, mobilmaster, udvikling af klubfaciliteter (ex. udvikling af ro- og kajakklubben og halvtag til fiskerne).


Potentialeplanens proces med inddragelse af lokale aktører kunne bidrage til etablering af et netværk af borgere og interessenter, som kan være ambassadører for Nivå og der skabes en fortælling Nivå som sted, som kan anvendes i profileringen af området.


Potentialeplanen sammenhæng til lokalplansarbejde

Potentialeplanen vil være første step i en udvikling af området. Når potentialeplanen foreligger, vil en ny fase igangsættes, som på sigt vil lede frem mod udformningen af ny lokalplan for området, herunder kontakt med diverse myndigheder.


Økonomien til udarbejdelsen af potentialeplanen findes inden for administrationen. Når potentialeplanen foreligger, vil der skulle træffes politisk beslutning om det videre forløb, herunder den medfølgende økonomi.

 

Sammenhæng til potentialeplan for Humlebæk

Projektet med udarbejdelse af en potentialeplan for Nivå udspringer i et EU-projekt i regi af Visit Nordsjælland vedr. udvikling af badebyer langs det, der kaldes ”Den danske riviera”. Projektet består i, at der i samarbejde med et eksternt konsulentfirma (Dansk Bygningsarv) udvikles potentialeplaner for fem kystbadebyer i Nordsjælland. De fem byer er Tisvildeleje, Hornbæk, Gilleleje, Liseleje og Humlebæk.


I forbindelse med projektet vedr. Humlebæk har vi fået et tilbud på at udvide potentialeplanen til også at dække Nivå og til at have et øget fokus på borgervinklen. Vi knytter os således på et igangværende projekt, men tilkøber hos Dansk Bygningsarv en potentialeplan for Nivå. Dette giver os en mulighed for at sammentænke den potentialeplan, der udarbejdes for Humlebæk med den vi laver i Nivå og desuden er der en besparelse ved at køre vores projekt samtidig med at Dansk Bygningsarv er i gang med at lave potentialeplan i Humlebæk. Det, vi køber, er således en analyse hos Dansk Bygningsarv vedr. potentialeplan for Nivå.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. at udarbejdelsen af potentialeplanen godkendes med en økonomi på 110.000 kr., som finansieres inden for politikområde 16.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Administrationens indstilling blev godkendt.

Nr.69 - Analyse af samarbejde om IT-drift

Sagsnr.: 14/9254

 

Beslutningstema

Orientering om analyse af mulighederne for et eventuelt samarbejde om IT-drift mellem Helsingør, Hillerød og Fredensborg kommuner.

Sagsfremstilling og økonomi

1. Indledning og baggrund

Hastig voksende kompleksitet og større krav til sikker og stabil drift af it-systemer er en voksende udfordring. Der stilles større krav til automatisering, digitalisering, kontraktstyring og indkøb af it og it-serviceydelser. For at håndtere denne kompleksitet overvejer mange kommuner i disse år mulighederne for at gå sammen om it-driften. Senest har Furesø, Egedal og Ballerup kommuner etableret en fælles it-forsyning.


Overvejelserne om, hvorvidt Fredensborg Kommune med fordel kan indgå i et samarbejde om it-driften med nabokommunerne, har igennem de sidste måneder været drøftet på kommunaldirektørniveau med Hillerød og Helsingør kommuner. Drøftelserne har resulteret i et ønske om at udarbejde en analyse af muligheder og gevinster ved at etablere et eventuelt fælles it-driftsselskab. Analysen udarbejdes af Devoteam i samarbejde med de tre kommuner.


2. Indholdet i analysen

Et eventuelt it-driftsfællesskab mellem Hillerød, Helsingør og Fredensborg kommuner skal medvirke til at sikre en endnu højere driftsstabilitet og med sine it-faglige kompetencer være en driver for kommunernes it udvikling. Driftsselskabet skal være konkurrencedygtigt sammenlignet med situationen i dag, hvor vi hver for sig drifter vores it.


Med udgangspunkt i de tre kommuners nuværende situation skal analysen derfor belyse fordele og ulemper ved et tværkommunalt it-driftsfællesskab.


3. Økonomi

Udgifterne til analysen er 480.000 kr., der deles mellem de tre kommuner. De 160.000 kr. for Fredensborgs vedkommende afholdes indenfor budgetrammen.


4. Tidsplan

Analysen udarbejdes i foråret 2014. Analysen skal danne baggrund for en politisk beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med et eventuelt samarbejde om it-driften mellem de tre kommuner.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.70 - Nedsættelse af ansættelsesudvalg

Sagsnr.: 14/3607

 

Beslutningstema

Byrådet besluttede den 24. februar 2014 at etablere en borgerrådgiverfunktion efter § 65e i kommunestyrelsesloven. Økonomiudvalget skal som følge heraf træffe beslutning om nedsættelse af et ansættelsesudvalg.

Sagsfremstilling og økonomi

Ud fra en forventning om, hvordan antallet af borgerhenvendelser vil være til den kommende borgerrådgiver anbefales det, at ansættelsesudvalget sammensættes således, at de fagudvalgsområder, der modtager flest henvendelser fra borgerne primært repræsenteres i ansættelsesudvalget.


På den baggrund indstilles det, at ansættelsesudvalget sammensættes som følger:


Borgmesteren

Formanden for Børne – og Skoleudvalget

Formanden for Social – og Seniorudvalget

Formanden for Plan, Klima – og Miljøudvalget

Formanden for Arbejdsmarked – og Erhvervsudvalget

Kommunaldirektøren


Det foreslås desuden, at sekretariatschefen deltager med henblik på at håndtere de administrative opgaver, som knytter sig til ansættelsesprocessen.


Konsulentfirmaet Thorups Kontor tilknyttes rekrutteringsprocessen.


Ansættelsen af en borgerrådgiver skal derfor forelægges Byrådet til endelig godkendelse.

Bevilling

Jvfr. Byrådsbeslutningen af 24. februar 2014.

Retsgrundlag

Styrelsesloven § 65e

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. at økonomiudvalget godkender sammensætningen af ansættelsesudvalget

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Administrationens indstilling blev godkendt med dem bemærkning, at 1. viceborgmesteren også deltager i ansættelsesudvalget.

Nr.71 - Orientering om leasingaftale

Sagsnr.: 14/9249

 

Beslutningstema

Orientering om leasingaftale på it-udstyr.

Sagsfremstilling og økonomi

Humlebæk Skole har i efteråret 2013 indgået en leasingaftale på it-udstyr for samlet lige godt 1 mio. kr.


It-udstyret er primært tablets, der anvendes i undervisningen som integreret del af skolens indsats for at højne det faglige niveau gennem øget indlæring og motivation hos elever og lærere.


Udgifterne forbundet med leasingen finansieres inden for skolens eget budget og indkøbet er foretaget gennem en leverandør som kommunen har indkøbsaftale med.


Da leasingaftalen samlet overstiger 1 mio. kr. skal Økonomiudvalget imidlertid godkende aftalen inden underskrift, ligesom alle leasingaftaler skal gå gennem kommunens indkøbsafdeling.


Skolen har ikke været opmærksom på de formelle regler. Sagen forelægges nu Økonomiudvalget til ”efterbevilling”/orientering.


I forlængelse af sagen er reglerne indskærpet over for kommunens ledere.

Bevilling

Ingen.

Retsgrundlag

Håndbog for Økonomistyring.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

At orienteringen om leasingaftalen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.72 - Orientering om Skattesag hos Fredensborg Forsyning

Sagsnr.: 14/9152

 

Beslutningstema

Orientering om konsekvenser for Fredensborg Forsyning af ændret skatteansættelse.

Sagsfremstilling og økonomi

SKAT har de senere år været i gang med en gennemgribende revurdering af aktiverne i kommunernes nye forsyningsselskaber.

 

Skat har i den forbindelse også vurderet aktiverne i Fredensborg Forsyning. SKATs vurdering er, at værdien af aktiverne i selskaberne under Fredensborg Forsyning (på linje med SKATs vurdering i de øvrige kommuner) er væsentligt lavere end den værdi aktiverne hidtil har været opgjort til. Selskabernes aktiver er oprindeligt opgjort i overensstemmelse med retningslinjer fastsat af Naturstyrelsen. Naturstyrelsens retningslinjer for opgørelse af aktiverne har været skattepraksis siden elsektorens overgang til skattepligt i år 2000.

 

SKATs vurdering har betydning for årene 2010-2013. Den lavere vurdering betyder, at de skattemæssige afskrivninger som selskabernes har anvendt nu er tilsvarende lavere.De lavere afskrivninger betyder, at Fredensborg Forsyning går fra at have haft et regnskab tæt på balance i de pågældende år til nu at have et skattepligtigt overskud.

 

Samlet for de fire selskaber (Fredensborg Forsyning, Fredensborg Spildevand, Fredensborg Vand og Fredensborg Affald) betyder SKATs vurdering, en efterskat for 2010-2013 på 8,4 mio. kr. som skal betales i 2014. Da budgettet for 2014 hidtil har været i balance skal udgiften finansieres gennem højere takster, øget låntagning, anden likviditetspåvirkning og/eller driftsbesparelser.

 

Efterbetalingen vedrører primært Fredensborg Spildevand som skal efterbetale 8,3 mio. kr. Fredensborg Forsyning og Fredensborg Vand får en mindre efterskat, mens Fredensborg Affald får penge tilbage. For de tre sidstnævnte selskaber bliver den samlede efterSKAT således stort set nul.

 

Sagen gælder alle forsyningsselskaber og afprøves retligt

SKATs nye vurderinger gælder alle kommunale forsyningsselskaber. Vurderingerne efterprøves p.t. af forsyningsselskaberne i landsskatteretten. Den første dom som vedrørende Hjørring Forsyning ventes afsagt til sommer. Hvis dommen falder ud til kommunens ugunst vil sagen forventeligt blive ført videre gennem retssystemet til en endelig afgørelse i Højesteret. Retssagerne har imidlertid ikke opsættende virkning, så Fredensborg Forsyning er nødt til at håndtere udgiften til skattebetalingen i indeværende år. Sagerne koordineres for så vidt angår de kommunale forsyningsselskaber af deres interesseorganisation DANVA.

 

Sagen er forelagt Fredensborg Forsynings bestyrelse på et ekstraordinært møde 12. marts. Da bestyrelsens beslutning har konsekvenser for de opkrævede takster vil sagen få en opfølgning i Byrådet, der skal legalitetsgodkende de nye takster.

 

Forsyningens handleplan baseres på en række elementer, der blandt andet virker gennem den sambeskatningsaftale, der er mellem selskaberne i Forsyningen. Handleplanen kompliceres endvidere lidt som følge af, at den også omfatter en revurdering af hvor store anlægsinvesteringer selskaberne kan nå i de kommende år. Denne revurdering er for så vidt uafhængig af den ændrede skatteansættelse, men bidrager til at løse udfordringen med at skaffe finansiering til betaling af den udestående SKAT.

 

Handleplanen indebærer:

·       Revision af anlægsinvesteringsprogrammet

·       Fredensborg Spildevand sælger en bygning til Fredensborg Forsyning

·       Øget låntagningen i 2014. Et lån som tilbagebetales i 2015 og 2016.

·       Fredensborg Spildevand hæver taksten med 4 kr. pr. m2 vand.

·       Samtidig nedsætter Fredensborg Vand taksten med 4 kr. pr. m2 vand.

 

Handleplanen indebærer således at for de godt 95 pct. af kommunens borgere, der får leveret vand fra Fredensborg Vand A/S og afleder spildevand til Fredensborg Spildevand A/S vil den samlede betaling være den samme. For borgere tilknyttet private vandværker og med en spildevandsafledning til Fredensborg Spildevand A/S vil der være en takstforhøjelse. Takstændringerne vil være gældende i 2. halvår 2014. Det er Fredensborg Forsynings forventning, at Forsyningen fremadrettet vil operere med balance i budgettet.

 

Fredensborg Forsyning har oplyst, at de ændrede investeringsplaner for 2014 - 2016 ikke vil have betydning for den almindelige vedligeholdelse af infrastrukturen på området, ligesom det ikke vil betyde forringelser i investeringer i klimatilpasningerne på området på kort sigt.

 

Ved bestyrelsens behandling af handleplanen besluttede Forsyningen at bemyndige bestyrelsesformanden til at skrive til såvel skatteministeren som miljøministeren om sagen.

 

Sagen har ikke umiddelbart bevillingsmæssige konsekvenser for Fredensborg Kommune. En højere beskatning af et aktieselskab beliggende i kommunen vil på sigt øge kommunens indtægter. (Ca. 1/8 af selskabsskatter opkrævet i 2014 vil indgå i kommunens skatteindtægter i 2017).

Bevilling

Ingen.

Retsgrundlag

Forsyningen reguleres i Vandsektorloven.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.73 - Midler til Kokkedal Ungdomsklub

Sagsnr.: 14/9724

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til ønske om tillægsbevilling til Kokkedal Ungdomsklub i 2014 og frem.

Sagsfremstilling og økonomi

 

 

I sommeren 2013 indgik Fredensborg Kommune og Nordsjællands Politi en partnerskabsaftale om etablering og drift af en ny ungdomsklub i Kokkedal. Klubben har fået navnet Kokkedal Ungdomsklub.


Partnerskabet blev oprettet med baggrund i de massive problemer, der havde vist sig ved drift af den tidligere ungdomsklub i området, Kokpit. Grundlaget for Kokkedal Ungdomsklubs budget var budgettet for Kokpit. Dette betyder, at budget 2014 for klubben er kr. 1.557.000 kr.

 

I erkendelse af, at det ikke er muligt at drive ungdomsklub i det pågældende område for dette beløb, har administrationen forsøgt på forskellig vis at skaffe ekstra midler til klubben. Det er vurderingen, at der minimum skal et årligt budget på 2 mio. kr. til for at drive klubben på forsvarlig basis. Dette er eksklusiv politiets bidrag, en halvtidsmedarbejder.

 

Administrationen forsøgte at skaffe midler fra de såkaldte § 17-midler, men dette lykkedes ikke for 2014. Der er i marts måned møde med ministeriet om mulighederne for at komme i betragtning i 2015.

 

Administrationen har efter aftale med Styregruppen for Kokkedal Ungdomsklub forsøgt at skaffe yderligere midler til 2014. Der er uforbrugte midler i 2013, hvor der i flere måneder ikke var åbent i klubben, og hvor der således har været mulighed for at spare på lønudgifterne. Således er der i 2013 et mindreforbrug i Kokkedal Ungdomsklub på 296.000 kr., som anvendes til formålet, hvorefter det samlede budget vil være 1.853.00 kr. i 2014.

 

Politiet har tilbudt yderligere støtte til klubbens drift og aktivitetsniveau ved dels at stille yderligere medarbejderressourcer til rådighed ved aktiviteter ude af huset, dels ved at arrangere aktiviteter på politistation, beredskabscentre med videre.

På styregruppemøde den 29. januar var der enighed om at fremsende ønske om tillægsbevilling på 200.000 kr. til klubben, hvilket vil bringe det samlede budget op på 2.053.000 kr. Med et budget på dette niveau vil den gode udvikling kunne fortsættes. Der vil være midler til at fastholde de frivillige og timeansatte i klubben, ligesom der vil være midler til at gennemføre en række aktiviteter, som klublederen og personalet vurderer, er helt afgørende for, at de unge kan fastholdes i den positive udvikling.

 

Fra 2015 og frem er merbehovet på 500.000 kr. årligt. Det vil som nævnt blive forsøgt at dække finansieringsbehovet helt eller delvist gennem §17 midler. Merudgifterne fra 2015 og frem anbefales, når behovet er endelig kendt (når der er svar fra §17 midlerne), medtaget ved budget 2015-2018.

Bevilling

Bevillingstabel

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

 

Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2014

2015

2016

2017

2018

I alt, drift

2020102002

200

0

0

0

0

Kassetræk/

bevillingsreserven

 

-200

0

0

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

Kompetence

Byrådet

Indstilling

Borgmesteren anbefaler over for Byrådet, at der bevilges 200.000 kr. fra Tillægsbevillingsreserven i 2014. Behovet for en forhøjelse af driftsbevillingen til ungdomsklubben i Kokkedal fra 2015 og frem samt finansiering heraf medtages ved budget 2015.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefales med den bemærkning, at administrationen til den kommende budgetrevision undersøger muligheden for, at udgiften afholdes inden for politikområdet.

Nr.74 - Kontrolgruppens resultater for 2013

Sagsnr.: 14/7162

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om resultaterne for Kontrolgruppens indsats i 2013

Sagsfremstilling og økonomi

Kontrolgruppen – status 2013

Efter bestilling fra Økonomiudvalget fremlægges orientering om Kontrolgruppens arbejde og resultater for 2013.

 

Overførslen af opgaver til Udbetaling Danmark og hermed afgørelseskompetencen på kontrolområdet, gav en vis usikkerhed i forhold til om Kontrolgruppen kunne leve op til de udmeldte mål. Kontrolgruppen har dog fortsat afdækket et stort antal sager og stoppet uberettigede sociale ydelser for et større millionbeløb. I 2013 blev 78 sager gennemgået og sagsbehandlet – hvilket har medført tilbagebetalingskrav og stoppede ydelser for mere end 5,5 mio. kr. – heraf er den kommunale andel 3,1 mio. kr.

 

Der bliver især snydt med fiktive adresser, uoplyste udlandsophold og misbrug af sygedagpenge og kontanthjælp.

 

 

Resultater 2013

Resultatet for 2013 viste sig at være det ”bedste” siden gruppens oprettelse. Det samlede beløb, som der er blevet stoppet af sociale ydelser og/eller krævet tilbagebetalt beløber sig til 5.560.331 kr.

 

Som en følge af opsplitningen af kontrolindsatsen mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, er fordelingen af den samlede besparelse således, at Kontrolgruppens besparelse kan opgøres til 4.550.936 kr. og Udbetaling Danmark 1.009.395 kr.

 

Udbetaling Danmarks andel udgør således 18,15 % af den samlede besparelse. På de kommunefinansierede ydelser udgør Udbetaling Danmarks indsats dog en meget lille del af den samlede besparelse.

 


Oversigt over 2013

 

Antal sager

%-vis

andel

Samlet

besparelse

Kommunal besparelse

Statslig besparelse

Folkepension

2

2,56

137.419

0

137.419

Førtidspension

17

21,79

1.361.021

721.365

639.655

Kontanthjælp

24

30,77

2.156.993

1.394.035

762.958

Boligydelse

2

2,56

108.946

27.236

81.709

Boligsikring

6

7,69

86.896

43.448

43.448

Børnetilskud

3

3,85

214.083

0

214.083

Børnefam.ydelse

2

2,56

208.266

0

208.266

Sygedagpenge

14

17,95

847.420

598.745

248.675

Varmetillæg

0

0

0

0

0

Øvrige

6

7,69

381.854

257.734

124.120

Friplads

2

2,56

57.432

57.432

0,00

I alt

78

100,00

5.560.330

3.099.995

2.460.333

Beløb i hele kr.

 

 

Samarbejdspartnere

Kontrolgruppen har naturligvis en forpligtelse til at indgå i samarbejder på kryds og tværs mellem Udbetaling Danmark, kommuner, SKAT, politiet og øvrige samarbejdspartnere, idet det er vigtigt, at alle hjælper hinanden for at understøtte den bedst mulige kontrol på området.

 

Endvidere forsøger gruppen til stadighed, at arbejde med at udvikle en kultur, hvor kommunens medarbejdere fokuserer på helheden, så oplysninger der kan bruges af andre deles. Dette er bl.a. sket ved at udarbejde en medarbejderfolder om socialt snyd og de signaler som udsendes af borgerne. Der har desuden været afholdt møder i forskellige direktørområder, centre og teams.

 

 

Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark gik i luften i fuldt omfang 1. marts 2013, hvilket bl.a. medvirkede, at alle kontrolsager vedrørende folkepension, boligstøtte og børneydelser skulle undersøges og afgøres af Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark har dog muligheden for, at sende sagen til kommunen og anmode den om at foretage en undersøgelse, og eventuelt indkalde borgeren til samtale.

 

 

SKAT

Siden 2011 har SKAT i samarbejde med landets kommuner sat fokus på socialt bedrageri og der har i denne forbindelse været afsat ekstra midler på Finansloven til formålet. Dette har blandt andet betydet, at Kontrolgruppen også i samarbejde med SKAT i 2013 har gennemført virksomhedskontroller for at afsløre personer, som får udbetalt sygedagpenge eller er på kontanthjælp og som alligevel arbejder.

 

 

Øvrige kommuner

Kontrolgruppen har et udmærket samarbejde med de tilsvarende grupper i andre kommuner. Specielt samarbejdet med de øvrige nordsjællandske kontrolgrupper er fortrinligt. I daglig dagen sker der udveksling af oplysninger i overensstemmelse med retssikkerhedsloven, forvaltningsloven mv. Endvidere er der en ERFA-gruppe, hvor der drøftes og behandles problemer og emner af fælles interesse.

 

 

Klager

Der har i kalenderåret 2013 alene været 1 sag, hvor afgørelsen er blevet påklaget til Ankestyrelsen.

 

Det drejer sig om en sag, hvor der påviseligt har været indgået kontantbeløb på borgers konto samtidig med, at der har været modtaget kontanthjælp. Tilbagebetalingskravet i sagen udgør ca. 76.000 kr.

 

Der er endnu ikke modtaget afgørelse i sagen.

 

 

Politianmeldelser

Det har tidligere været en udfordring at få politiet til at behandle alle sager om socialt bedrageri. Vi ser dog en bedring i dette – måske en effekt af den foretagne omstrukturering hos Politiet.

 

Vi har pt. 14 sager hos politiet og der er planlagt 3 retsmøder, der er ansøgt om retskendelse til ransagning i 1 sag og der er foretaget sigtelser i yderligere minimum 3 sager. Vi håber den positive udvekling på området fortsætter.

 

Til sammenligning behandlede politiet i 2012 6 sager, hvor 4 sager førte til dom, 1 blev henlagt grundet dødsfald og 1 blev henlagt grundet bevisets stilling (det skal anføres, at det kan sandsynliggøres, at politiet var årsag til dette).

 

Af de 4 domme blev der givet henholdsvis 3 måneders betinget fængsel, 8 måneders betinget fængsel samt 160 timers samfundstjeneste, 5 måneders fængsel og 2 års fængsel. Den sidste dom indeholdt dog en del øvrige forhold om tyveri.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Økonomiudvalget.

Indstilling

At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.75 - Hejrevangens Boligselskab, afd. 1 - udskiftning af altaner

Sagsnr.: 14/6919

 

Beslutningstema

Hejrevangens Boligselskab afd. 1, anmoder om Byrådets godkendelse af lejeforhøjelse og låneoptagelse til finansiering af altanprojekt.

Sagsfremstilling og økonomi

Hejrevangens Boligselskab, afd. 1 har med brev af 18. februar 2014 anmodet om Byrådets godkendelse af en lejeforhøjelse og en låneoptagelse til finansiering af et altanprojekt. Projektet indebærer en forbedring af lejemålene, idet de nuværende altaner udskiftes med nogle lidt større altaner. Endvidere foretages der mindre forbedringer i de lejemål, der har haver i stedet for altaner.


Økonomien ser inklusiv moms således ud:


 

Kr.

Håndværkerudgifter

8.612.500

Omkostninger

1.454.450

I alt

10.066.950


Finansiering

 

Kr.

30-årigt kreditforeningslån

9.416.950

Anden

650.000

I alt

10.066.950


Ydelsen på kreditforeningslånet forventes at udgøre 565.100 kr. pr. år, men da der samtidigt påregnes en årlig nedsættelse af henlæggelsesbeløbene på 456.000 kr. pr. år, forventes lejeforhøjelsen alene at udgøre 1,78 % eller gennemsnitlig 12 kr. pr. bolig pr. måned.


Der skal ikke stilles kommunegaranti for kreditforeningslånet, men Byrådet skal give tilladelse til, at det optages.


Projektet og dets økonomiske forudsætninger er godkendt af afdelingsmødet den 23. september 2013.

Bevilling

Intet at bemærke.

Retsgrundlag

Almenboligloven samt bekendtgørelse om drift af almene boliger § 76, stk. 4 samt § 116, stk. 1 nr. 4.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det godkendes, at Hejrevangens Boligselskab, afd. 1 til finansiering af sit altanprojekt optager et realkreditlån på 9.416.450 kr. samt gennemfører en lejeforhøjelse på 1,78 % pa.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler administrationens indstilling med den bemærkning, at administrationen undersøger, hvad projektet betyder for boligselskabets hensættelser inden byrådsmødet.

Nr.76 - Niverød IV - godkendelse af skema C - renoveringsarbejder

Sagsnr.: 07/2295

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om godkendelse af byggeregnskaber og skema C vedrørende renovering af facader og sokler for Niverød IV – Fredensborg Boligselskab.

Sagsfremstilling og økonomi

KAB har den 4. februar 2014 på vegne af Fredensborg Boligselskab, afd. 5402-0/0064 fremsendt følgende byggeregnskaber:


1)    Byggeregnskab af 30. juni 2011 vedr. sokkelisolering, dræn m.v. med revisionspåtegning af 24. maj 2013.


2)    Byggeregnskab af 30. juni 2011 vedr. efterisolering af facader (ustøttet del) med revisionspåtegning af 24. maj 2013


Der anmodes om godkendelse af regnskaberne og af skema C.


Det er oplyst, at sagen blev i gangsat i efteråret 2009 efter godkendelse i kommunen og Landsbyggefonden. Efter 1½ års byggetid blev arbejderne afleveret i foråret 2011 og i sagens natur taget i brug med det samme. Sagen forløb i store træk fint, de planlagte og projekterede arbejder er udført uden nævneværdige problemer.


Forinden havde sagen dog været udbudt og givet et for højt licitationsresultat og derfor omprioriteret, gennemført pilotprojekt, nyt udbud for herefter at få tilpasset projekt og økonomi. Derfor indgår der også forhøjede udgifter til projektering og til et pilotprojekt i regnskaberne. Dette er efter aftale med Landsbyggefonden.


Byggeperioden er forløbet henover 2 vinterperioder med strengt vintervejr, både hvad angår frost og sne det ene år og ualmindelig meget nedbør det andet år. Dette har medført en del ekstraordinære udgifter til vinterforanstaltninger.


Efter at regnskaberne var udarbejdet, er entreprenøren Skana Entreprise gået konkurs, hvilket dog ikke har haft betydning for regnskaberne, men vil få betydning for procedurerne, der skal benyttes i reklamationsperioden efter afleveringen.


Regnskaberne er godkendt af organisationsbestyrelsen den 18. november 2013.


Regnskaberne ser i hovedtræk således ud:


Ustøttet del (efterisolering)


Anlægsudgifter

Skema B

(budget)

Skema C

(regnskab)

 

Afvigelse

Håndværkerudgifter

45.676.000

47.912.311

2.236.311

Omkostninger, gebyrer

11.720.911

9.416.672

- 2.304.239

 

Samlet anskaffelsessum

57.396.911

57.328.983

- 67.928


Regnskabet for efterisoleringen udviser således et mindreforbrug på 67.928 kr. Der optages et 30-årigt ustøttet realkredit på 57.328.983 til at finansiere udgifterne.


Støttet del (sokkelisolering og dræn)

 

Anlægsudgifter

Skema B

(budget)

Skema C

(regnskab)

 

Afvigelse

Håndværkerudgifter

35.319.000

40.423.729

5.104.729

Omkostninger, gebyrer

9.300.135

7.413.232

- 1.886.903

 

Samlet anskaffelsessum

44.619.135

47.836.961

3.217.826


Regnskabet for sokkelisolering og dræn udviser således et merforbrug på 3.217.826 kr., som primært er foranlediget af, at udbuddet måtte gå om samt de ekstraordinære vinterforanstaltninger.


Det oplyses, at afdelingen har en solid huslejereguleringskonto og at merforbruget kan finansieres af denne, hvilket et godkendt af Landsbyggefonden. Der optages herudover realkreditlån på 44.619.135 kr.



Ved behandlingen af skema B den 31. august 2009 vedtog Byrådet


-      At udgifterne til sokkelisolering og dræn på 44.619.000 godkendes

-      At kommunen påtager sig garantiforpligtelsen for lån på 44.619.000 kr. under forudsætning af, at Landsbyggefonden påtager sig forpligtelsen til at godtgøre kommunen 50 % af et evt. tab som følge af garantiforpligtelsen.

-      At udgifterne til renovering af facader på 57.397.000 kr. godkendes

-      At kommunen påtager sig garantiforpligtelsen for lån på 57.397.000 kr.


Vedtagelsen var under forudsætning af, at Landsbyggefonden yder yderligere støtte til nedbringelse af lejen, således at denne efter gennemførelsen af arbejderne maksimalt stiger med 300 – 500 kr. pr. måned – afhængig af boligstørrelsen.


Det er oplyst i ansøgningen, at de aflagte byggeregnskaber med den anførte finansiering vil medføre huslejestigninger inden for den ramme, Byrådet har godkendt med skema B.


Administrationen kan på dette grundlag indstille, at byggeregnskaberne og skema C godkendes - og som konsekvens heraf, at kommunen påtager sig de garantiforpligtelser, der indgik i godkendelsen af skema B.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Almenboligloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At byggeregnskaberne og skema C for de ustøttede efterisoleringsarbejder og de støttede arbejder vedrørende sokkelisolering og dræn godkendes.
  2. At kommunen påtager sig garantiforpligtelse vedr. lån på 44.619.000 kr. under forudsætning af, at Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af lånet.
  3. At kommunen påtager sig garantiforpligtelse vedrørende lån på 57.328.983 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.77 - Areal ved Lystholm til ældrehaver for Agenda 21

Sagsnr.: 11/8544

 

Beslutningstema

Agenda 21 foreningen, Fredensborg,  der er godkendt som en folkeoplysende forening, har ansøgt om lån af areal ved Plejecenter Lystholm til erstatning for de haver, der blev inddraget i forbindelse med udvidelsen af plejecenteret. Der skal tages stilling til ansøgningen.

Sagsfremstilling og økonomi

Agenda 21-Foreningen, v/ formand Bent Sonne, Fredensborg anmoder om tilladelse til at benytte et areal på ca. 1.000 m2 ved Plejecenter Lystholms nordvestlige hjørne, til ca. 40 ældrehaver a 20 m2. Formålet med ældrehaverne er at give ældre borgere mulighed for at dyrke en lille have for herigennem at have glæde ved udbyttet, den gode motion og et godt samvær med ligestillede.

 

Arealet skal erstatte det areal, foreningen fik inddraget i forbindelse med udvidelsen af plejecenteret. Kortskitse er vedlagt som bilag.

 

Foreningen har set frem til færdiggørelsen af udvidelsen af plejecenteret, således at foreningens medlemmer på ny kan få sat gang i deres ældrehaver. Ordningen har hidtil været en stor succes, og såvel plejecenteret som den nærliggende børneinstitution har udtrykt sig positivt i forhold til ældrehavernes og de ældre havebrugeres tilstedeværelse. Toiletfaciliteter og vand vil kunne stilles til rådighed af plejecenteret i lighed med tidligere. Endvidere vil der kunne købes mad i plejecenterets kantine.

 

Administrationen har holdt møder med Agenda 21 om den nye placering af haverne og om den finansiering, der er behov for i forbindelse med havernes etablering. Center for Ældre/Handicap har givet tilsagn om at stå for Kommunens medfinansiering, der holdes inden for centerets budget.

 

På det foreliggende grundlag anbefaler administrationen, at det ansøgte areal stilles til rådighed for Agenda 21 til brug for ældrehaver og på følgende vilkår:

  • At arealet kan benyttes vederlagsfrit (Agenda 21 foreningen er en folkeoplysende forening, som kommunen kan yde tilskud til)
  • At arealet af begge parter kan opsiges med 3 måneders varsel, dog kan kommunen opsige aftalen med 1 måneds varsel, såfremt kommunen selv skal anvende arealet og med omgående virkning, såfremt aftalen misligholdes
  • At adgang til arealet skal ske efter nærmere aftale med kommunen og plejecenteret
  • At der ikke må opsættes skure elle. lign. på arealet 
  • At arealet ikke må hegnes 
  • At alle anlægs- og driftsudgifter afholdes af Agenda 21-Foreningen og brugerne
  • At der ikke må anvendes plantebeskyttelsesmidler på arealet
  • At haveaffald skal komposteres i egen have eller bortskaffes til containerplads
  • At evt. forsikringspådragende begivenheder i forbindelse med benyttelse af arealet er kommunen uvedkommende
  • At arealet skal afleveres i ryddet stand ved lejemålets ophør

 

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At ansøgningen fra Agenda 21 foreningen, Fredensborg v/Bent Sonne om lån af et kommunalt areal ved Plejecenter Lystholm imødekommes inden for rammerne af de i sagsfremstillingen angivne vilkår, og således at administrationen bemyndiges til at forhandle og indgå den endelige aftale.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Godkender administrationens indstilling

Bilag

kortskitse

Nr.78 - Status på Værkstedet ved Nivå Center

Sagsnr.: 13/40344

 

Beslutningstema

Byrådet har bedt om en opfølgning på sagen om Værkstedet ved Nivå Center, som drives af den boligsociale helhedsplan Nivå Nu. Byrådet skal tage stilling til, i hvilken retning administrationen skal arbejde videre med temaet.

Sagsfremstilling og økonomi

Nivå Nu har lejet lokalerne ved Nivå Center af Falck, som siden 2007 ikke har benyttet lokalerne. Falck fik i år 2000 tilladelse til oprettelse af en hjælpebrandstation, uden at der i den forbindelse blev etableret det fornødne lokalplangrundlag. Det fornødne grundlag er nu blevet tilvejebragt.


Lejekontrakten mellem Nivå Nu og Falck udløber med udgangen af marts 2014, og Nivå Nu forhandler p.t. med Falck om betingelserne for en forlængelse. Ligeledes er der forhandlinger med Nordforbrænding om muligheden for at kunne anvende køkken- og toiletfaciliteter i deres bygning, som støder op til Værkstedet.


Byrådet besluttede på sit møde den 28. oktober 2013, at Værkstedet skal lukkes, når der er fundet et andet sted at placere aktiviteten. Administrationen har efterfølgende undersøgt alle muligheder for en alternativ placering i Nivå. Det har ikke kunnet lade sig gøre at finde et alternativ, hvor der kan etableres en lignende værkstedsløsning.


Status på udviklingen

Der har i de sidste mange måneder været relativt fredeligt og roligt i og omkring Værkstedet samt i Nivå Center. Der er forskellige forhold, som har spillet ind: dels har det været vinter, hvilket betyder, at færre opholder sig udendørs, dels har nogle af de personer, som tidligere har givet anledning til uro i og omkring Nivå Center været fængslet, og dels vurderes det, at en stor gruppe af brugerne har taget ansvar for stedet og sørger for stabile forhold. Imidlertid er der i målgruppen enkeltindivider, som fortsætter en kriminel løbebane, og således har der været enkelte episoder, hvor politiet har foretaget ransagninger på området.


Centerforeningen ved formand Henrik Sidney, har senest i uge 9 givet udtryk for, at foreningen støtter og er glade for Værkstedet, som, de mener, aflaster centeret. Der har i det sidste halve år været meget få episoder i centeret, og der har været flere eksempler på, at de unge selv har medvirket til at stoppe episoder, der kunne have udviklet sig yderligere.


Ledelsen i Nivå Nu har den holdning til stedet, at såfremt Nivå Nu fortsat skal lede et tilbud til de unge over 18, skal der med kommunens opbakning laves en længerevarende aftale, som sikrer driften frem til udgangen af 2015, hvor aktiviteten inklusive den kommunale medfinansiering til stedet ophører.


Politiet vurderer, på trods af de indtrufne episoder m.v., at Værkstedet har en positiv betydning for området. Politiet vurderer, at især Nivå Center bliver aflastet, og at dette har en overordnet positiv betydning for lokalområdet.


Imidlertid udtaler både politiet og ledelsen i Nivå Nu, at der er udfordringer i at have målgruppen samlet, og at det kan være svært at håndtere denne. Man erkender samtidig, at de problemer, der opleves ved Værkstedet, ville være at finde andre steder, såfremt Værkstedet lukkes.


På et møde i februar måned, med deltagelse af; beredskabet, kommunens byggemyndighed, Nivå Nu og Nordforbrænding, blev det konkluderet at sikkerhedsforhold i forbindelse med eventuel leje af nordforbrændingens frokoststue ville kunne etableres ved indretning af en nødudgang i form af et vindue på bagsiden af bygningen.



 

Alternativ placering og indhold

Som tidligere nævnt er der p.t. ikke andre steder i Nivå, hvor der kan etableres et tilsvarende tilbud som det tilbud der er i værkstedet i den tidligere Falck-station. Såfremt det besluttes at lukke Værkstedet, er det administrationens vurdering, at der bør etableres et alternativt tilbud i en vis nærhed af Nivå centret.


Der er fremlagt en sag om etablering af et aktivitetssted i Kokkedal i en anden sag på dagsorden til nærværende møde. Det skal bemærkes, at administrationen anbefalinger om indhold og rammer for et aktivitetssted i Kokkedal, ikke direkte kan overføres til et aktivitetssted i Nivå fordi der i dag er en overvægt af brugere af værkstedet i Nivå, der er en helt anden målgruppe end målgruppen for aktivitetsstedet i Kokkedal.


Der er ledige bygninger i Nivå, som vil kunne rumme et aktivitetssted med et andet indhold end det er i dag er i værkstedet. I tidligere sag om Værkstedet har administrationen gjort rede for mulighederne i den nedlagte børneinstitution på Mariehøj 5. Her vil der dog være væsentlige udgifter for at gøre bygningen klar til at rumme et aktivitetssted. Samtidig vil indholdet være anderledes end i værkstedet, blandt andet pga. at der ikke kan etableres faciliteter til at arbejde med biler, på samme måde som i den tidligere Falck-station.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget drøfter sagen, med henblik på en indstilling til Byrådet.
  2. At værkstedet fortsætter i de nuværende lokaler, indtil en alternativ mulighed for placering forefindes.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 18-03-2014

Udvalget drøftede sagen og anbefaler indstillingens punkt 2.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Økonomiudvalget sender sagen tilbage til fagudvalget.

Nr.79 - Valg af politiske repræsentanter til Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø

Sagsnr.: 14/214

 

Beslutningstema

Valg af 2 repræsentanter til ”Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø”.

Sagsfremstilling og økonomi

Mellem kommunalbestyrelserne i Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, Gladsaxe og Fredensborg er der indgået ”Overenskomst om fælles vandindvinding ved Sjælsø”, (vedlagt som bilag).


Formålet med den fælles vandindvinding ved Sjælsø er at opretholde en tilstrækkelig og bæredygtig drikkevandsforsyning i kommunerne, der er omfattet af overenskomsten.


Overenskomsten administreres af ”Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø”.


Ifølge ”Overenskomst om fælles vandindvinding ved Sjælsø”, består Fællesudvalget af 2 repræsentanter fra hver af medlemskommunernes kommunalbestyrelser. Hver kommune har én stemme.


Gentofte Kommune ved forsyningsselskabet Nordvand A/S varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen under ansvar overfor Fællesudvalget.


Fredensborg Forsyning er udskilt som aktieselskab, administrationen foreslår derfor, at Fredensborg Kommune repræsenteres, så der er mindst et medlem fra bestyrelsen af Fredensborg Forsyning.


Der gives intet honorar til medlemmer af fællesudvalget. Der er normalt et årligt møde i udvalget. Mødet i 2014 er fastsat til tirsdag den 3. juni kl. 9 – 11 hos Nordvand A/S i Gentofte. For at fællesudvalget kan være beslutningsdygtigt henstilles, at medlemskommunerne sender mindst en repræsentant til det årlige møde.


Om:

Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø (FVS)


Samarbejde om vandindvinding

Gentofte vandforsyning blev etableret omkring år 1900. Det var oprindeligt kun beregnet til at forsyne Gentofte Kommunes tættest befolkede dele. Men byudviklingen og interessen for vandet tog hurtigt fart.

Da man tidligt kunne se, at der ville opstå vandmangel i byen, søgte man nordpå efter vand. I 1930 blev Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø etableret idet Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød kommuner gik sammen i et samarbejde om en undersøgelse af vandindvindingsmulighederne i egnen omkring Sjælsø samt Maglemosen ved Trørød. Sjælsø blev købt i 1932, og i 1936 blev Sjælsø Vandværk taget i brug.


Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø

Kommunerne fortsætter samarbejdet omkring vandindvindingen ved Sjælsø Vandværk i ”Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø” (herefter Fællesudvalget). Fællesudvalget består i dag af de fem aftagerkommuner, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe. Gladsaxe Kommune er indtrådt i Fællesudvalget i 2010, og der er etableret en ny ledningsforbindelse mellem Gladsaxe og Gentofte kommuner, således at Gladsaxe kan aftage vand fra Fællesudvalget.


Overenskomst om fælles vandindvinding ved Sjælsø

Der er i 2010 indgået en revideret overenskomst for ind­vindingen af vand fra Sjælsø Vandværk, som tager højde for den ændrede organisering og beskriver parternes rettigheder og forpligtelser, herunder en beskrivelse af fordelingen af den fælles indvindingstilladelse, samt på hvilke betingelser Sjælsø Vand A/S skal levere vand til de fem forsyningsselskaber i aftagerkommunerne.


Overenskomsten administreres af Fællesudvalget.


Hver af aftagerkommunerne har to politisk valgt repræsentanter i Fællesudvalget. Hver kommune har én stemme.


Af konkrete sager kan nævnes, at Nordvand har på vegne af Fællesudvalget har søgt om 30-årig forlængelse af de eksisterende indvindings tilladelser til Sjælsø Vandværk. Der er ansøgt om en fælles indvindings tilladelse for kommunerne i Fællesudvalget på i alt 11,1 mio. m³/år. Der er ansøgt om en vandmængde > 10 mio. m³/år, og der skal derfor redegøres for projektets påvirkning af det omgivende miljø i en VVM-redegørelse. Kommunerne skal have behandlet ansøgningen og givet indvindingstilladelse senest 1 år efter vedtagelsen af de kommunale vandhandleplaner 2010-2015, som i øjeblikket afventer vedtagelse af Statens vandplan for perioden 2010-2015.




Sjælsø Vandværk

Sjælsø Vandværk er et regionalt vandværk beliggende i Rudersdal Kommune. I 1962 blev Sjælsø Vandværk udvidet, og igen i 1968 blev værket yderligere udvidet, denne gang med et anlæg til behandling af overfladevand fra Sjælsø.

Overfladevandsanlægget blev brugt ved spidsbelastninger frem til 1998, hvor dette anlæg blev lukket. Vandet fra Sjælsø Vandværk blev på grund af brug af overfladevand tilsat monochloramin for at sikre en god drikkevandskvalitet. På grund af faldende vandforbrug blev den sidste del taget ud af brug i 1998. Doseringen af monochloramin blev udfaset i 2008.

Vandværket renser grundvand fra indvindingsområderne ved Sjælsø. Juni 2012 har værket taget et UV-anlæg i brug. Etableringen af UV-anlægget har det formål kontinuert at styre drikkevandskvaliteten og derved øge drikkevands- og forsyningssikkerheden for forbrugerne.


I dag forsyner værket Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Fredensborg, Hørsholm og Gladsaxe kommune med drikkevand.


Etableringen af Nordvand A/S

Vandforsyningen i Gentofte Kommune er frem til januar 2009 blevet varetaget af Gentofte Kommune, hvorefter den er overdraget til Nordvand A/S, som varetager både vand- og spildevandsforsyningen i Gentofte og Gladsaxe Kommune, herunder driften af Sjælsø Vandværk.


Vand i tal

Fredensborg Kommunes vandforsyning

oppumpede vandmængder angivet i m³/år (2013) til levering fra kommunens vandværker

Fredensborg Forsyning

Sjælsø Vandværk

Private vandværker

1.084.420

705.253

740.492

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Valg af repræsentanter til ”Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø” meddeles til sekretariatet i Nordvand A/S, Gentofte Kommune.

Indstilling

  1. At Plan-, Miljø- og Klimaudvalget indstiller 2 repræsentanter til ”Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø”

Fredensborg Forsyning er udskilt som aktieselskab, administrationen foreslår derfor, at Fredensborg Kommune repræsenteres, så der er mindst et medlem fra bestyrelsen af Fredensborg Forsyning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-03-2014

Udvalget indstiller Carsten Nielsen (A) og Thomas Bak (V).

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler Plan–, Klima– og Miljøudvalgets indstilling.

Nr.80 - Oprettelse af Vandråd

Sagsnr.: 13/34127

 

Beslutningstema

Orientering om nye Vandråd for Øresund, der skal samarbejde om 2. generation vandplaner (2016-2021) samt beslutning om varetagelse af sekretariatsfunktionen for vandrådet.    

Sagsfremstilling og økonomi

Vandplanerne er statens samlede plan for, hvordan søer, vandløb, kystvand og grundvand kan leve op til miljøkravene i EU´s vandrammedirektiv. Planerne omfatter forskellige geografiske vandoplande. Fredensborg Kommune er omfattet af Vandplan 2.3 for Øresund, der geografisk strækker sig fra Dragør i syd op langs Øresundskysten til Helsingør og videre til Hundested (jf. kortbilag 2).

 

Vandråd

I december 2013 vedtog regeringen en ny lov om vandplanlægning, som skal bane vejen for den nye generation af vandplaner for perioden 2016-2021. Den nye lov skal i højere grad end tidligere sikre lokal indflydelse og mere åbenhed omkring tilblivelsen af vandplanerne.

 

Loven medfører bl.a., at der inden for hvert vandopland etableres et ”Vandråd”. Vandrådet skal bestå af maksimalt 20 medlemmer fra relevante erhvervs-, interesse - og grønne organisationer, mens sekretariatsfunktionen for vandrådet skal varetages af en af kommunerne i vandoplandet.

 

Vandrådet skal inden den 1. oktober 2014 udarbejde et forslag til konkrete miljøforbedrende tiltag i de vandløb, der er omfattet af Vandplan Øresund. Herefter vil staten udvælge hvilke tiltag, der skal indgå i den nye generation vandplaner.

Fredensborg Kommune har modtaget en anmodning fra Donse Vandløbslaug og organisationen Landbrug og Fødevarer om oprettelse af vandråd i vandoplandet Øresund. Kommunerne i vandoplandet har derfor opfordret organisationer og foreninger om at indstille medlemmer til vandrådet senest den 28. februar 2014.

Den kommune, der skal varetage sekretariatsbetjeningen af det enkelte vandråd, vil herefter i samråd med de øvrige kommuner indenfor hovedvandoplandet træffe afgørelse om, hvilke af de indstillede medlemmer, der kan være medlem af vandrådet.


Sekretariatsfunktion

Kommunalbestyrelsen kan inden 1. marts 2014 indstille til Naturstyrelsen hvilken kommune, de ønsker, skal varetage sekretariatsfunktionen for vandrådet. Såfremt der ikke indstilles nogen eller at der indstilles mere end en kommune, vil Naturstyrelsen træffe afgørelse om, hvem der varetager sekretariatsfunktion.

 

Vadrådets arbejde kan blive et meget omfattende arbejde med et stort antal møder og en meget stram tidsplan. Varetagelse af sekretariatsfunktionen vil derfor kræve en del tid og ressourcer, som skal opprioriteres i forhold til kommunens øvrige opgaver.

 

Der er i alt 17 kommuner, der i større eller mindre grad er omfattet af vandplanen for Øresund. Der er foreløbig ingen andre kommuner i oplandet, der ønsker at varetage sekretariatsfunktionen. Administrationen finder ikke, at Fredensborg Kommuner på nuværende tidspunkt kan afse tid og ressourcer til at varetage sekretariatsfunktionen for Vandrådet. Administrationen anbefaler derfor, at det overlades til Naturstyrelsen at træffe beslutning i denne sag.

 

Der henvises i øvrigt til KL´s høringssvar til bekendtgørelse om vandråd (jf. bilag 1).


Efter sagens behandling i Plan- Miljø og Klimaudvalget den 4. marts 2014 har Naturstyrelsen udpeget Gribskov Kommune til at varetage sekretariatsfunktionen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om vandplanlægning – LOV nr. 1606 af 26. december 2013.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At orienteringen om vandrådet tages til efterretning
  2. At udpegning af den kommune, der skal varetage sekretariatsfunktion for vandrådet overlades til Naturstyrelsen.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 04-03-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler Plan–, Klima– og Miljøudvalgets indstilling.

Nr.81 - Ændring af forældreegenbetalingen

Sagsnr.: 13/17215

 

Beslutningstema

Takster for forældreegenbetalingen i fritidshjem og fritidsklub gældende fra 1. august 2014

Sagsfremstilling og økonomi

Som følge af den nye folkeskolereform, der træder i kraft 1. august 2014 er åbningstiden blevet nedsat i fritidshjem og fritidsklub, som følge af den længere skoledag.


Åbningstiden er nedsat med 200 timer årligt i fritidshjem og 350 timer årligt

i fritidsklub. Den nye åbningstid fremgår af nedenstående skema


Åbningstid

Ugentlig åbningstid, timer

I alt, årligt


Skoleuger

Ferieuger


Fritidshjem

22,50

52,50

1.414,50

FritidsKlub

16,25

35,00

   993,00


I forbindelse med reduktionen af åbningstiden, er budgettet for fritidshjem og fritidsklub blevet tilpasset, således at der vil være samme serviceniveau efter 1. august 2014, hvor skolereformen træder i kraft, som der var før skolereformens indførelse. Det betyder at, i de timer som fritidsinstitutionerne nu har åbent, er bemandet på samme niveau som før.


Kommunen må opkræve 30% i forældreegenbetaling for fritidshjem og 20% for fritidsklub, af de budgetterede udgifter til tilbuddene. Idet budgettet er blevet reduceret, svarende til den mindre åbningstid, skal forældreegenbetalingen ligeledes reduceres, således at den fortsat svarer til henholdsvis 30% og 20%.


Den nye forældreegenbetaling, samt ændringen i betalingen fremgår af nedestående skema:

Takst pr. måned

Takst fra 1.8.2014

Takst før 1.8.2014

Ændring pr. år

Fritidshjem

       742 kr.

       903 kr.

     1.932 kr.

FritidsKlub

       315 kr.

       389 kr.

        888 kr.


De nye takster betyder, at den samlede årlige forældreegenbetaling vil blive reduceret med 4,2 mio. kr. Det bemærkes, at såfremt man politisk senere beslutter at omdanne klubberne til SFO’er og samtidig hæve forældrebetalingsandelen, så vil taksterne målt i kroner igen skulle sættes op.

Bevilling

Den manglende indtægt i form af forældrebetalingen på 4,2 mio. kr. indgår som en del af den samlede økonomi i den nye skolereform.

 

De 4,2 mio. kr. udgør en del af nettomerudgifterne ved at fastholde organiseringen i klubber frem for at omdanne til SFO’er, der giver mulighed for at øge forældrebetalingsandelen. Den samlede merudgift vurderes til 5,4 mio. kr. (de 4,2 mio. kr. plus 1,2 mio. kr. i besparelse som følge af at dækningsgraden vurderes at falde i SFO-scenariet pga. de højere takster).

 

De 5,4 mio. kr. er lidt lavere end beregningerne med udgangspunkt i KL’s generelle forudsætninger pegede på. Tidligere var den samlede merudgift vurderet til op til 6,4 mio. kr.

 

De opdaterede beregninger med udgangspunkt i kommunens egne konkrete personaletal og –lønninger vil indgå i bevillingssagen som byrådet skal tage stilling til ved budgetrevisionen 30/4-2014.

 

Den 16.12.2013 besluttede byrådet, at den udestående finansiering skal tages op i forbindelse med budgetrevisionen pr. 30. april 2014 eller alternativt på budgetforhandlingerne vedrørende budget 2015. Der er ikke afsat særskilt bevilling til merudgifter ved skolereformen.

Retsgrundlag

Kommunernes styrelseslov

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

-

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Forældrene skal orienteres, senest tre måneder før ændringen træder i kraft.

Indstilling

Administrationen indstiller

At forældreegenbetalingen ændres pr. 1. august 2014, i fritidshjem fra 903 kr. til 742 kr. pr. måned og i Fritidsklub fra 389 kr. til 315 kr. pr. måned

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 10-03-2014


Fraværende: Charlotte Bie (V) og Ergin Øzer (A).


Anbefaler administrationens indstilling.


Udvalget spurgte, hvordan den økonomiske udfordring på 5,4 mio. kr. opgøres. Spørgsmålet tages op på et kommende møde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler Børne– og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.82 - Sammensætning og skolebestyrelser og procedure for skolebestyrelsesvalg

Sagsnr.: 13/34374

 

Beslutningstema

I foråret 2014 skal der vælges nye skolebestyrelser med tiltrædelse den 1. august 2014.


I forbindelse med folkeskolereformen er der vedtaget ny lovgivning, bl.a. vedr. skolebestyrelsesvalg og skolebestyrelsernes sammensætning.


På Børne- og Skoleudvalgsmødet den 30. januar blev det besluttet, at sende  forslag til sammensætning af skolebestyrelserne og valgprocedure for skolebestyrelserne i høring i skolebestyrelserne.


På baggrund af høringssvarene er forslaget revideret, og Byrådet skal tage stilling til det reviderede forslag.


Desuden skal Byrådet tage stilling til forslag om afholdelse af digitalt skolebestyrelsesvalg.

Sagsfremstilling og økonomi

Høringssvar


Skolebestyrelsernes høringssvar koncentrerer sig om skolebestyrelsens sammensætning. Der er ingen kommentarer til valgproceduren.



Afdelingsrepræsentation


Kokkedal Skoles bestyrelse giver udtryk for, at skolen i praksis fungerer som én skole, da de to matrikler støder op til hinanden og lærerne underviser på begge matrikler.


Det indskrives i det reviderede forslag, at Kokkedal Skole betragtes som én enhed.


Nivå Skoles bestyrelse mener, det er vanskeligt at garantere for, at der kan vælges forældrerepræsentanter (og medarbejder- og elevrepræsentanter) fra alle afdelinger/matrikler.


Dette er dog en helt klar betingelse i den nye lovtekst, og kan ikke fraviges uden dispensation. Skolen skal altså søge at påvirke forældre og medarbejdere, så der opstiller repræsentanter fra alle afdelinger til bestyrelsesvalg.


Alle skolebestyrelser giver udtryk for, at de mener elever fra 0.-5. klasse er for små til at deltage i skolebestyrelsesarbejdet.


Her foreslås det i det reviderede forslag, at kompetencen til at fritage skolerne for repræsentation fra afdelinger med klasser fra 0.-5. klasse, delegeres til den enkelte bestyrelse.



Eksterne repræsentanter


Kokkedal Skoles bestyrelse og Endrupskolens bestyrelse giver udtryk for, at de ikke mener, det er hensigtsmæssig med repræsentation af det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.


Endrupskolens bestyrelse skriver f.eks.


”Bestyrelsen mener, at den nuværende sammensætning af medlemmer er hensigtsmæssig og fungerer godt. Det er bestyrelsens opfattelse, at bestyrelsesansvaret varetages bedst med repræsentanter fra direkte involverede i skolens praksis, dvs. elever, medarbejdere og forældre.

 

Bestyrelsen er allerede nu bredt sammensat af personer med erfaring fra bl.a. erhvervslivet, således at bestyrelsesarbejdet kan løses engageret og professionelt. Derfor ønsker bestyrelsen ikke medlemsantallet udvidet med repræsentanter fra erhvervs- og fritidslivet”.


Nivå Skoles bestyrelse efterlyser en præcisering af formålet med eksterne repræsentanter i skolebestyrelsen.


Langebjergskolens bestyrelse synes som udgangspunkt, det på nogle punkter kan være en god idé med eksterne bestyrelsesmedlemmer. Men også de efterlyser det overordnede formål og en veldefineret rollefordeling.


Autismecenter Fredensborg – Ullerødskole og Spiren – ønsker at de lokale eksterne repræsentanter for deres vedkommende kan tolkes som ’fagligt lokale’, dvs., at det også kan være folk fra andre steder, der ved noget om autisme.


Fredensborg Skoles bestyrelse skriver blot, at de tager høringsforslaget til efterretning. På Fredensborg Skole var det allerede planlagt, at der skulle gennemføres forsøg (frikommuneforsøg) med ekstern repræsentation i skolebestyrelsen. Dette forsøg er nedlagt som konsekvens af den ændrede lovgivning, hvor der nu lægges op til en sådan repræsentation i lovteksten.


Byrådet skal tage stilling til, om de på den baggrund vil pege på en model A, hvor det er Byrådets ønske, at skolebestyrelserne søger at få eksterne repræsentanter, eller en model B, hvor det bliver frivilligt for skolebestyrelserne, om de vil have eksterne repræsentation.


Uanset model vil man kunne komme ud for, at det ikke kan lade sig gøre at finde villige interesserede eksterne repræsentanter. I den situation må bestyrelsen fungere uden disse medlemmer, dog sådan at skolen og bestyrelsen fortsat bør være på udkig efter mulige emner.



Evaluering


Langebjergskolen foreslår, at der foretages en evaluering af den nye sammensætning af bestyrelserne efter den første 4-års periode.



Revideret forslag


Som bilag til denne sagsfremstilling er et revideret forslag til sammen­sætning af skolebestyrelser og procedure for valg til skolebestyrelser sammenstillet med det oprindelige forslag, så det fremgår hvor forslaget på baggrund af skolernes høringssvar er revideret.


Der er foretaget følgende ændringer i det reviderede forslag:

  • Antal forældrerepræsentanter. Som udgangspunkt skal der vælges 7 forældrerepræsentanter. Dog skal der altid være overtal af forældrerepræsentanter i bestyrelsen, så hvis de øvrige medlemmer tilsammen er flere end 6, skal der vælges flere forældrerepræsentanter.

  • Der lægges op til, at Byrådet delegerer kompetencen til at beslutte om der skal være elevrepræsentation fra afdelinger/matrikler, hvor der kun er op til 5. klasse, til skolebestyrelserne.

  • Der er opstillet to modeller for valg af eksterne repræsentanter til bestyrelserne:
    I Model A skal der være repræsentation fra eksterne parter, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.
    I Model B er det op til bestyrelsen, om den ønsker en sådan repræsentation.

  • Det præciseres at skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktion og deltager i skolebestyrelsesmøder uden stemmeret, mens øvrige mellemledere kan deltage i skole­bestyrelsens møder.

  • Punktet om muligheden for dannelsen af valglister (opstilling ved listevalg) er fjernet, da dette ikke længere er muligt jf. lovgivningen.

  • Omkring fredsvalg pointeres det, at der kan foretages fredsvalg, såfremt der er tilstrækkeligt opstillede kandidater fra alle skolens afdelinger samt at alle kandidater kan blive enige herom.


Digitalt valg


Der er udviklet programmer til at gennemføre digitale skolebestyrelsesvalg. Det fungerer, som man kender det i dag fra digital indskrivning på skolerne. Forældrene går via et link ind på kommunens eller skolens hjemmeside, hvor de får adgang med deres NemID. Her kan valgberettigede forældre se kandidaterne på deres barns skole inklusiv evt. valgmateriale og afgive deres stemme.


Udgifterne til aftale med leverandøren Tabulex udgør i alt 22.685 kroner og afholdes indenfor budgetrammen.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven.


Bekendtgørelse nr. 28 af 14/01/2014 om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der udarbejdes en pressemeddelelse, der sendes ud efter behandling i Byrådet.

Elektroniske bilag

Skolebestyrelsesbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161332

Indstilling

·         At Byrådet tager stilling til, om de ønsker repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale uddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger i skolebestyrelserne. Der peges enten på:
Model A: I Model A skal der være repræsentation fra eksterne parter, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.
Model B: I Model B er det op til bestyrelsen, om den ønsker en sådan repræsentation.


·         At administrationens forslag vedr. sammensætning og valgprocedure for skolebestyrelsesvalg i øvrigt, herunder tidsplan, vedtages


·         At der gennemføres digitalt skolebestyrelsesvalg

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 10-03-2014

Fraværende Bo Hilsted (A)  Charlotte sander (A)

Fraværende: Charlotte Bie (V) og Ergin Øzer (A).


Ad 1.: Børne- og Skoleudvalget anbefaler model B, hvorefter det er op til bestyrelsen, om den ønsker repræsentation fra eksterne parter.


Ad 2. og 3.: Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler Børne– og Skoleudvalgets indstillinger.

Nr.83 - Forslag til revision af fundats for Fredensborg Kommunes Kunstfond

Sagsnr.: 14/2109

 

Beslutningstema

Forslag til revision af fundats for Fredensborg Kommunes Kunstfond fremlægges til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommunes Kunstfond behandlede på sit møde d. 29. januar 2014 forslag til revision af fundats.


Forslaget til revisionen af fundatsen sker dels på baggrund af et ønske fra Kunstfondens bestyrelse om at udvide med yderligere medlemmer og dels for at imødekomme kriterierne for tilskud fra Statens Kunstråds pulje til kommunale billedkunstråd.


Forslaget til revision af fundatsen er vedlagt sagen som bilag.


I udarbejdelsen af forslaget til revision af fundats har administrationen taget hensyn til kriterierne for Statens Kunstfonds pulje til kommunale billedkunstråd, hvor et af kriterierne lyder således:


Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst støtter kommunale billedkunstråd, der opfylder følgende tre kriterier:

  • Kommunale billedkunstråd, som er nedsat af en eller flere kommuner, og som hovedsagelig består af professionelt arbejdende billedkunstnere og kunstkyndige med relevant faglig baggrund

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis Fredensborg Kommunes Kunstfond med sin sammensætning ikke diskvalificerer sig til at kunne søge tilskud i Statens Kunstfonds pulje til kommunale billedkunstråd. I denne pulje kan bl.a. søges om minde grundtilskud til rådets arbejde samt tilskud til projekter, som f.eks. formidlings- og digitaliseringsprojekter i forbindelse med rådets arbejde med kunst i det offentlige rum.


Ændringer i forhold til gældende fundats
Det foreslås derfor, at §8 ændres til:

 

Stk. 2

Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som udpeges af Fredensborg Kommunes Byråd hvert 4. år, således at bestyrelsens funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

 

Bestyrelsen sammensættes således:

 

·         2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Kulturudvalget.
   Formanden for kulturudvalget er født formand for bestyrelsen.

·         1 medlem udpeges som repræsentant for erhvervslivet.

·         2 medlemmer udpeges som særlig kunstsagkyndige med relevant

   faglig baggrund.

·         2 medlemmer udpeges som professionelt arbejdende billedkunstnere

 

Ud over de udpegede medlemmer af Kulturudvalget må de øvrige medlemmer ikke have sæde i Byrådet. De 2 medlemmer, som er professionelt arbejdende billedkunstnere skal være bosat i Fredensborg Kommune eller have sit professionelle virke i Fredensborg Kommune.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. Forslaget til revision af fundats for Fredensborg Kommunes Kunstfond drøftes og anbefales til godkendelse i Byrådet.

Beslutning i Fredensborg Kommunes Kunstfond den 29-01-2014

Det anbefales over Byrådet, at forslaget til revision af fundsats for Fredensborg Kommunes Kunstfond godkendes med den ændring, at sammensætningen formuleres således:


·         2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Kulturudvalget.
   Formanden for kulturudvalget er født formand for bestyrelsen.

·         1 medlem udpeges som repræsentant for erhvervslivet.

·         4 medlemmer udpeges som særligt kunstsagkyndige med relevant

   faglig baggrund eller som professionelt arbejdende billedkunstnere.

Beslutning i Kulturudvalget den 13-03-2014

Anbefaler kunstfondsbestyrelsens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler Kulturudvalgets indstilling.

Nr.84 - Fastsættelse af takster for deltagerbetaling i Fredensborg Musikskole for sæson 2014/2015

Sagsnr.: 13/1731

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til forslag til takster for deltagelse i musikskolen i sæson 2014/2015

Sagsfremstilling og økonomi

Takster for deltagelse i aktiviteter i musikskolen fastsættes en gang årligt med henblik på den kommende sæson.


Musikskolen økonomi har været gennem en stram økonomisk budgetstyring i årene 2011-2012 og udviser ved udgangen af 2013 et mindre overskud, mens indtægterne i samme regnskab har ikke været så høje som budgetteret. Dette skyldes blandt andet, at der har været en del usikkerhed omkring forventningerne til forældreindtægterne, da lidt færre børn end tidligere har deltaget i musikskolens aktiviteter. Dette kan skyldes en strammere økonomi hos mange børnefamilier.


Fra budgetår 2013 modtog musikskolen en ekstra bevilling på 150.000 kr., hvoraf 50.000 kr. disponeres til søskendemoderation og 100.000 kr. er afsat til at give mindrebemidlede familier med børn i alderen 0-18 år mulighed for at søge om friplads for deltagelse i musikskolens aktiviteter.


De 50.000 kr. rakte i 2013 til at give børnefamilier med mere end ét barn i musikskolen et tilskud på 500 kr. årligt pr. ekstra barn.


I sæsonen 2013/14 er der indtil videre tildelt 16 fripladser dels til instrumentundervisning og dels til grundskoleundervisning. Ikke alle midler er anvendt til selve fripladsordningen, men efter aftale i musikskolebestyrelsen igangsættes særlige musikprojekter i foråret 2014 for at rekruttere flere elever, der kan søge friplads.


Der samarbejdes også med Fritidsbutikken omkring fripladsansøgninger.


Der er en vis usikkerhed omkring den kommende sæson, da det bliver første år efter implementering af den nye skolereform.


Derfor anbefaler administrationen samlet set, at taksterne fra indeværende sæson fastholdes i 2014/2015.


Musikskolebestyrelsen drøftede sagen den 26.februar. Bestyrelsen valgte at følge indstillingen om, at de nuværende takster forbliver uændrede.

Bevilling

Inden for musikskolens budgetramme

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om musik

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

De vedtagne takster for deltagerbetaling vil fremgår af musikskolens hjemmeside www.fredensborgmusikskole.dk.

Indstilling

  1. At taksterne for sæson 2014/2015 fastholdes på samme niveau som indeværende sæson.

Beslutning i Musikskolebestyrelsen den 26-02-2014

Bestyrelsen valgte at følge den administrative indstilling om at taksterne forbliver uændrede i den kommende sæson.

Endvidere ønsker bestyrelsen i løbet af efteråret at se på sammensætningen af taksterne, økonomien i den forbindelse samt se en benchmarkundersøgelse af takster i forhold til andre kommuners musikskoler.

Beslutning i Kulturudvalget den 13-03-2014

Anbefaler musikskolebestyrelsens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler Kulturudvalgets indstilling.

Nr.85 - Forslag til opdatering af vedtægt for Venskabsbykomiteen

Sagsnr.: 14/6397

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til opdatering af vedtægt for Venskabsbykomiteen.

Sagsfremstilling og økonomi

Opdatering af vedtægt for Venskabsbykomiteen

Den gældende vedtægt ajourføres primært i forhold til udvalg og navngivning samt tilføjelser under formål. 

 

Administrationen anbefaler, at vedtægten opdateres som foreslået i vedlagte bilag. 

Kompetence

Venskabsbykomiteen, Kulturudvalget og Byrådet.

Indstilling

  1. At vedtægt for Venskabsbykomiteen opdateres med de i bilaget foreslåede ændringer.

Beslutning i Venskabsbykomiteen den 25-02-2014

  1. Venskabsbykomiteen anbefaler, at vedtægter opdateres med følgende ændringer
    1. at de i bilaget foreslåede ændringer vedtages
    2. at forvaltningen udgår som medlem af komiteen og fjernes fra § 2
    3. at §1 stk. G ændres til følgende ”at bidrage til at fremme den mellemfolkelige kulturelle forståelse og respekt på tværs af landegrænser indenfor Fredensborg Kommunes venskabsbyer.”.
    4. at §1 stk. H ændres til følgende ”at engagere børn og unge i venskabsbyarbejdet.”.
    5. at det tilføjes at vedtægter vedtages ”efter anbefaling fra Venskabsbykomiteen på møde d. 25. februar 2014”
    6. at vedtægter korrekturrettes.

Beslutning i Kulturudvalget den 13-03-2014

Anbefaler Venskabsbykomiteens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler Kulturudvalgets indstilling.

Nr.86 - Forebyggelsesråd

Sagsnr.: 14/2322

 

Beslutningstema

I forbindelse med budget 2014-17 har Byrådet vedtaget at etablere et forebyggelsesråd for seniorer.

 

Byrådet skal godkende Rådets rammer og sammensætning, herunder kommissoriet.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Forslaget om et Forebyggelsesråd blev oprindelig fremsat af Seniorrådet. Det er derfor forventningen at Forebyggelsesrådets primære fokus vil være ældreområdet.

Rådet referer til Social- og Seniorudvalget.


Forslag til rådets rammer og kommissorium er blevet til i et samarbejde mellem Center for Kultur, Idræt og Sundhed (borgerrettet forebyggelse) og Center for Ældre og Handicap (patientrettet forebyggelse).

De juriske rammer har Center for Politik og Strategi bidraget med.


De centrale anbefalinger omfatter følgende principper:

Rådet sammensættes af interessenter på området; Seniorråd og Ældresagen

Rådet skal arbejde med både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse

Arbejdet skal have fokus på nationale anbefalinger på forebyggelsesområdet

Rådets anbefalinger skal have fokus på den regionale sundhedsprofil for Fredensborg Kommune, befolkningsprognoser og kommunens Sundheds-, Ældre- og Handicappolitikker.

Sekretariatsbetjening af Center for Kultur, Idræt og Sundhed

Ledelsesmæssig forankring i Center for Ældre og Handicap


Sammensætningen af rådet foreslås således:


Rådet består af 7 medlemmer.

To medlemmer udpeget af Seniorrådet

To medlemmer udpeget af Ældresagen

Et medlem fra Center for Kultur, Idræt og Sundhed (borgerrettet forebyggelse)

Et medlem fra Center for Ældre og Handicap (patientrettet forebyggelse)

Centerchef/souschef fra Center for Ældre og Handicap


Forebyggelsesrådet vælger selv sin formand blandt de 4 medlemmer fra Seniorråd/Ældresagen.


Formanden vælges for en to årig periode.



Økonomi

Der er afsat 200.000 kr. årligt i perioden 2014-2017, hvoraf kr. 150.000 foreslås anvendt til sekretariatsbetjening af Forebyggelsesrådet.


De øvrige midler disponerer Forebyggelsesrådet selv over til afholdelse af temamøder, honorar til særligt sagkyndige, diæter, forplejning o.lign.


Rådet nedsættes umiddelbart efter Byrådets godkendelse af kommissorium og efterfølgende udpegning af medlemmer.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At rammer og kommissorium for forebyggelsesrådet godkendes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 17-03-2014

Bemærkninger i sagen fra Seniorrådet og DH-medlemmerne i Handicaprådet indgik i sagens behandling.


Indstilles godkendt, dog således at antallet af medlemmer udvides med ét medlem udpeget af DH og ét medlem fra dagcentrene.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.87 - Blå Kors Humlegården - Godkendelse af vedtægter og udpegning af bestyrelsesmedlemmer

Sagsnr.: 13/21042

 

Beslutningstema

Godkendelse af vedtægter for Blå Kors Humlegården og udpegning af to bestyrelsesmedlemmer.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet godkendte i 2013 (sag13/144) oprettelse af botilbud Humlegården drevet af Blå Kors.

 

Målgruppen er voksne over 30 år, der efter et langvarigt massivt misbrug har en nedsat funktionsevne og derfor har brug for at være i et rusfrit og stabiliserende miljø, hvor de kan modtage socialpædagogisk behandling, samt fysisk, psykisk og social omsorg i en periode.

 

Borgerne er karakteriseret ved

·       Ikke at kunne klare sig i egen bolig

·       Manglende egenomsorg

·       Ikke at kunne fastholdes i ambulant misbrugsbehandling

·      Misbruget kan være kombineret med psykiske lidelser og/eller demens

 

Botilbuddet skal ikke rumme aktive misbrugere, svært psykisk syge eller mennesker med meget udadreagerende adfærd.

 

Blå Kors har fremsendt vedtægter for botilbuddet til Byrådets godkendelse.

Administrationen har ingen bemærkninger til vedtægterne.

 

Byrådet besluttede ligeledes at Kommunen skal have to pladser i bestyrelsen, således at der skal være en administrativ og politisk repræsentation i bestyrelsen. Den politiske repræsentation evalueres efter 2 år.

 

Der ydes ikke vederlag til bestyrelsesrepræsentanter for kommunen.

 

Administrationen anbefaler at Ældre og Handicapchefen udgør den administrative repræsentation. 

 

Byrådet forestår udpegning af den politiske repæsentation.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At vedtægterne for Blå Kors Humlegården godkendes.
  2. At Ældre og Handicapchefen udpeges til den administrative repræsentation for Kommunen.
  3. At der foretages udpegning af den politiske repræsentation.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 17-03-2014

Ad indstillingens pkt. 1 og 2: Indstillingen anbefales godkendt.



Ad indstillingens pkt. 3: Det indstilles at udpege Pia Bødtker (A).

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.88 - Aktivitetssted i Kokkedal

Sagsnr.: 14/6705

 

Beslutningstema

Drøftelse af rammer, indhold og proces ved etablering af et aktivitetssted til udsatte unge over 18 år i Kokkedal.


Den politiske drøftelse danner udgangspunkt for et efterfølgende beslutningsoplæg. Herefter gennemføres et dialogforløb med relevante interessenter, som baggrund for at der kan træffes endelig politisk beslutning.

Sagsfremstilling og økonomi

1. Baggrund og formål med tilbud

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i december 2013, at der skulle udarbejdes en sag om etablering af et varigt aktivitetstilbud til udsatte unge i Kokkedal til politisk drøftelse og beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og Byrådet i marts 2014. Formålet med sagen er, at skabe et udgangspunkt for en politisk drøftelse om etablering af et aktivitetssted i Kokkedal for unge over 18 år

 

Fredensborg Kommune oplever i perioder problemer med unge voksne, hovedsageligt i bysamfundet Kokkedal. Der er i dag et stort fokus på børn og unge under 18 år, men når de unge fylder 18 år, kan de ikke længere benytte sig af de kommunale fritidstilbud. I aldersgruppen over 18 år, er der særligt en gruppe mænd, som bruger store dele af deres tid uhensigtsmæssigt i grupperinger, hvor samværet er præget af kedsomhed, til tider med kriminel og/eller utryghedsskabende adfærd til følge.

 

Fredensborg Kommune har en lang række indsatser, som har til hensigt at hjælpe udsatte unge samt øge trygheden i kommunen. Derudover findes der boligsociale indsatser, som skal fremme samme formål. Indsatserne er nærmere beskrevet i bilag 1.

 

Imidlertid er der ikke et fritidstilbud til unge over 18 år i Kokkedal.  De unge over 18 år i Kokkedal har udvist interesse i at benytte Kokkedal Ungdomsklub, som er et fritidstilbud til unge mellem 13-18 år. For at imødekomme behovet holder Kokkedal Ungdomsklub åbent hver fredag for unge over 18 år mellem kl. 21-23. Selvom de unge er glade for tilbuddet, er det en uholdbar og utilstrækkelig løsning.

 

Det er administrationens vurdering, at der er behov at gennemføre en fornyet dialog med målgruppen om etablering og indhold i nyt aktivitetssted, med det formål at imødekomme behovet hos såvel de unge som deres omgivelser.Det er administrationens vurdering, at der er behov for et tilbud, som kan give de unge et meningsfuldt indhold i fritiden, støtte deres udvikling i retning af et selvforsørgende liv i godt medborgerskab og mindske kriminaliteten og den uroskabende adfærd.

 

2. Rammer for og indhold i tilbuddet

Før end der kan fremlægges et konkret beslutningsforslag, er der behov for en politisk drøftelse af rammer og indhold i det kommende tilbud. Udgangspunktet må være, at der skal opnås størst mulig sammenhæng mellem et nyt aktivitetssted og de eksisterende tilbud til målgruppen med opnåelse af størst mulige synergier.

 

Før der kan fremlægges et konkret beslutningsforslag, er der behov for en politisk drøftelse af rammer og indhold i det kommende tilbud. Der fremlægges tre bud på tilbud til målgruppen af udsatte unge over 18 år: 1) Fritidstilbud med brobygning, 2) Klubtilbud og 3) Værested. De tre tilbud beskrives i forhold til parametrene Målgruppe, Indhold/aktivitet, Bemanding/medarbejderkompetencer, Åbningstider og Fysiske rammer. I beskrivelserne vil der indgå argumenter fra forskning og erfaringer udenfor kommunen, som er vedlagt i sammendrag som bilag 2.

 

 

Aktivitetstilbud med brobygning

Klubtilbud

Værested

Målgruppe

Kriminelle og utryghedsskabende unge (a+b+c)

Kriminelle og utryghedsskabende unge (a+b+c)

Kriminelle og utryghedsskabende unge (a+b+c)

 

Indhold

Strukturerede aktiviteter som fremmer sociale kompetencer

Relations og motivationsarbejde, evt. mentorindsats

Individuel rådgivning og vejledning

Brobygning til job og uddannelse

Klublignende aktiviteter

Aktiviteter primært medarbejderdrevet

Mindre strukturerede  aktiviteter, svarende til klubtilbud for unge under 18 år. Typisk spil, sport og udflugter. Kan såvel være medarbejder- som brugerdrevet.

 

Ustrukturerede aktiviteter så som spil, løst koblet frivillig rådgivning, café etc. Oftest brugerdrevet.

Bemanding og medarbejder kompetencer

Lønnet, pædagogisk uddannet arbejdskraft samt lokalkendte ”onkelprofiler” med gode relationer til de unge

Lønnet, pædagogisk uddannet arbejdskraft samt lokalkendte ”onkelprofiler” med gode relationer til de unge

Frivillig, uuddannet arbejdskraft

Åbningstider

Eftermiddags-, aften- og weekendåbent

 

Eftermiddags-, aften- og weekendåbent

 

Eftermiddags-, aften- og weekendåbent

 

Fysiske rammer

Kræver en del af de fysiske rammer, til såvel sideløbende aktiviteter og samtidig individuel rådgivning og vejledning

Moderat pladsbehov, skal kunne rumme sideløbende aktiviteter

 

Mindre pladsbehov, f.eks. skurvogn

 

Risici

Generelle sikkerhedsmæssige aspekter samt risici for, at de unges kriminalitetsrisiko øges når de sættes sammen i en gruppe

 

Generelle sikkerhedsmæssige aspekter samt risici for, at de unges kriminalitetsrisiko øges når de sættes sammen i en gruppe. Ustrukturerede aktiviteter giver ikke de bedste chancer for at skabe positive forandringer

Generelle sikkerhedsmæssige aspekter samt risici for, at de unges kriminalitetsrisiko øges når de sættes sammen i en gruppe. Manglende strukturerede aktiviteter, målrettet indhold og kvalificeret og tilstrækkeligt personale er dårlige forudsætninger for at lykkes.

Målgruppe
I Fredensborg Kommunes exitstrategi opereres der med en målgruppebeskrivelse, der læner sig op af Det Kriminalpræventive Råds inddeling af problemskabende ungdomsgrupper. Der er tale om tre grupper:

A.   Unge med tilknytning til en ungdomsgruppering der begår grovere kriminalitet.

B.   Unge med tilknytning til en ungdomsgruppering, der ikke begår grovere kriminalitet, men har en utryghedsskabende adfærd.

C.   Unge uden tilknytning til en ungdomsgruppering, men som også har en utryghedsskabende eller kriminel adfærd.

 

I tillæg til dette kan vi, til dette formål, operere med en gruppe af ikke udsatte unge:

 

D.   Unge uden tilknytning til ungdomsgrupperinger og uden utryghedsskabende eller kriminel adfærd.

 

Det skal drøftes, hvorvidt et kommende tilbud til de unge skal målrettes en bred gruppe af unge, altså alle grupperne a-d, eller kun skal rettes mod en smallere målgruppe. Der er taget det udgangspunkt i alle tre modeller, at aktivitetsstedet ikke betragtes som et tilbud til gruppe d, men på den ene eller anden måde afgrænses til at omfatte målgrupperne a-c.

 

Den centrale risiko ved at samle målgrupperne a-c i et aktivitetssted er, hvilke muligheder der er for at en ungdomsgruppering kan dominere aktiviteterne på stedet, og dermed hvilken risiko der er for at aktivitetsstedet styrker ungdomsgrupperingens sammenhold og rekruttering af medlemmer (jf bilag 2).

 

I et værested, vil det med stor sandsynlighed være målgruppe a og b, som kommer til at benytte sig af og dominere stedet, da de aktiviteter der er på stedet er ustrukturerede og oftest drevet af brugerne. Her vil risikoen for at en ungdomsgruppering styrkes være størst. I et værested vil der typisk ikke være registrering af brugerne, så her der mulighed for at unge uden for målgruppen også benytter stedet. Omvendt forventes det at fremme målgruppens interesse for at være der, at der selv styrer mange af aktiviteterne.

 

I et klubtilbud vil risikoen for at en ungdomsgruppering styrkes, især være til stede i de aktiviteter der er brugerdrevne. Risikoen er dog mindre end ved et værested. I et klubtilbud er man typisk registreret medlem. Muligheden for at unge uden for målgruppen også benytter stedet er derfor lille.

 

I et aktivitetstilbud med brobygning, hvor det er personalet der står for de fleste af aktiviteterne, vil muligheden for at der sker en styrkelse af en ungdomsgruppering være mindst. Som det sker i København, registreres de unge så vidt muligt for at de kan være der, ved at der afholdes visiterende profilsamtaler, som arbejdet med de unge tager udgangspunkt i. Usikkerheden ved at have styrede aktiviteter er, at det er de unge selv der vælger om de vil bruge deres fritid på stedet, og hvis det ikke er spændende for dem, kan de vælge ikke at være der.

 

Sikkerhed er et centralt punkt i overvejelserne omkring samtlige faktorer i rammer og indhold – men hvor centralt, afgøres af den valgte målgruppe. Såfremt man vælger, at tilbuddet er for hele gruppen af kriminelle og uroskabende unge, så indgår der nogle unge fra grupperinger, som kan være såvel truende som truede og dermed udgør en sikkerhedsmæssig risiko for den øvrige målgruppe og de ansatte. I Københavns Kommune udelukker man ikke disse unge fra tilbuddet, mens man i Helsingør Kommune ikke accepterer en målgruppe med banderelationer.

 

Indhold/aktiviteter
Indhold og aktiviteter i et tilbud kan have meget forskelligt omfang og karakter.

 

 

  • I et værested er aktiviteterne oftest ustrukturerede uden noget formål og op til brugerne, men der vil typisk være forskellige former for spil til rådighed, løst koblet rådgivning forestået af frivillige samt en café. Værestedet indeholder ingen brobygning til job og uddannelse, indeholder ingen betoning og understøttelse af de unges sociale og emotionelle færdigheder, og der mangler opsyn med de unge. Alt i alt en tilbudskonstruktion der må frarådes jf. bilag 2.

 

  • I et typisk klubtilbud vil aktiviteterne ofte drives af en medarbejder, og de kan have karakter af sport, spil, ture ud af huset, madlavning etc. Der kan også være elementer af træning i et klubtilbud, hvor de unge f.eks. introduceres til indkøb, økonomi og madlavning. Aktiviteterne har i større grad et formål, end de har i værestedet, men i mindre grand end i aktivitetstilbud med brobygning

 

  • Et aktivitetstilbud med brobygning indeholder såvel de mere klublignende aktiviteter, der får de unge ind i tilbuddet, som mere målrettet træning af f.eks. sociale færdigheder, individuel vejledning, brobygning til job og uddannelse, dvs. til vejledere i Jobhuset og UU. Tilbudskonstruktionen lægger også op til samarbejde med de aktører, der kan henvise til tilbuddet, hvilket Det Kriminalpræventive Råd anbefaler. Relationen mellem de unge og medarbejderne, som jf. bilag 2 er en central faktor i at motivere de unge og få indsatsen til at lykkes, er en højt vægtet opgave i dette tilbud. For at opnå den størst mulige effekt vil der skulle tilknyttes et frivilligt mentorkorps til tilbuddet, ud over det ansatte personale. Det kan både være de unge, men også medarbejderne, der har ønsker til aktiviteter samt processer for at tilgodese læring og udvikling. Aktiviteterne er i stort omfang strukturerede i dette tilbud, hvilket også er en af anbefalingerne fra Det kriminalpræventive råd.

 

Bemanding og medarbejderkompetencer

  • I et aktivitetstilbud med brobygning vil der være et tilstrækkeligt og pædagogisk uddannet personale, som sikrer de bedste betingelser for indsatsen. Man kan vælge at ansætte brugere eller tidligere brugere af værestedet som aktivitetsmedarbejdere et par timer om ugen, f.eks. de, som er begyndt at studere og har brug for et fritidsjob. Samtidig inddrages centrale personer fra de unges netværk/familie som arbejdskraft enten i ordinære ansættelser eller på frivillig basis, hvilket har været en stor succes i Kokkedal Ungdomsklub. Lederen af Kokkedal Ungdomsklub kalder dette ”onkelprofiler”, personer fra lokalområdet, som har en familiemæssig eller anden tæt relation til de unge, og som har en god indflydelse og indvirkning på dem og dermed på atmosfæren i klubben. Det er meget vigtigt, at de personer, der ansættes både kan skabe troværdighed i forhold til systemet, men også i forhold til de unge.

 

  • I et klubtilbud vil bemandingen også være pædagogisk uddannet, og på samme måde som i aktivitetstilbuddet med brobygning kan man vælge at gøre brug af ”onkelprofiler” og evt. ansætte tidligere brugere.

 

  • værestedet vil hovedsageligt være frivilligt drevet, evt. af lokale ildsjæle, ikke nødvendigvis med pædagogisk uddannelse eller erfaring. Tilbuddet vil i høj grad være brugerdrevet/styret. Jf. bilag 2 er dette en uhensigtsmæssig tilgang til en indsats overfor målgruppen

 

Åbningstid
Såvel konstruktionen i værestedet, klubben og brobygningstilbuddet lægger op til, at åbningstiderne ligger i eftermiddagstimerne, om aftenen og i weekenden. Tilbuddet skal ikke være et alternativ til, men gerne støtte op om og bygge bro til arbejde og uddannelse.Et tilbud som skal rumme gruppe a, b og c bør have en fleksibilitet, der gør det muligt at have åbent ud over åbningstiderne, i de situationer hvor det vurderes, at der er behov for det, f.eks. for at dæmpe eller forebygge uro i området. Politiet kan og bør inddrages i, hvornår det generelt er hensigtsmæssigt at lægge åbningstiderne, og skal give tilbuddet besked, når der er konfliktoptrapning og uro i området.

 

Fysisk placering af et aktivitetstilbud

Tilbuddets fysiske placering i Kokkedal er afgørende for tilbuddets succes.

 

Værestedsløsningen kræver mindst af de fysiske forhold, og kan i princippet fortsætte i den skurvogn, der midlertidig tilbydes de unge. Såvel klub- som brobygningstilbud kræver mere plads og flere faciliteter, da der skal kunne ske flere aktiviteter på samme tid og f.eks. også sideløbende individuel vejledning.

Administrationen peger på Farvergården som et muligt sted at placere et varigt aktivitetssted for målgruppen i Kokkedal. Dette beror dog på forhandlinger mellem Fredensborg og Hørsholm kommuner om den fremtidige anvendelse af bygningerne. Institutionen Farvergården lukker i foråret 2014, og da denne beslutning først for nylig er truffet, må det forventes, at forhandlingerne med Hørsholm Kommune først bliver afsluttet i 2. eller 3. kvartal 2014.

 

Institutionen er forholdsvis velholdt, og det er vurderingen, at det ikke er forbundet med større omkostninger at indrette et tilbud til unge over 18 på stedet.  Bygningerne kan opdeles, så dele af dem kan anvendes til formålet. Økonomien i drift og etablering af et tilbud i Farvergården, afhænger i høj grad af hvilket indhold det skal have, som beskrevet ovenfor. Alt efter hvilket overordnet indhold der politisk fastlægges for aktivitetsstedet, skal det undersøges hvilke muligheder der er for, at andre af kommunens eksisterende enheder kan flyttes til Farvergården med det formål at støtte op om aktiviteterne. Forslag til dette vil indgå i det endelige beslutningsoplæg.

 

 

 

3. Administrationens bud på udformningen af tilbuddet
- sammenfatning

 

Administrationen anbefaler på baggrund af de foregående afsnit:

·         at indhold og rammer for tilbuddet etableres som i den beskrevne model ”Aktivitetstilbud med brobygning”

·         at aktivitetsstedet etableres i Farvergården.

 

Brobygning til arbejde og uddannelse skal være det centrale element i tilbuddet, og der skal derfor være et tæt samarbejde med aktører som Jobcentret og UU. Tilbuddet bør derudover indeholde elementer af træning i sociale færdigheder, så som madlavning, økonomi og bolig, men også mere klublignende aktiviteter som spil, sport og udflugter, som appellerer til de unge og trækker dem ind i tilbuddet.

 

Aktivitetsstedet vil være bemandet med uddannet, pædagogisk personale med kompetencer indenfor relations- og motivationsarbejde og med erfaring med målgruppen. Dette personale skal kunne fokusere på og opbygge de unges ressourcer og beskyttelsesfaktorer og have kendskab og evner til at bygge bro til Jobcenter, UU og andre relevante instanser. I medarbejderstaben er det vigtigt at inddrage såkaldte onkel profiler, personer fra lokalområdet, som har en familiemæssig eller anden tæt relation til de unge, og som har en god indflydelse og indvirkning på dem og dermed på atmosfæren i klubben. Man kan derudover overveje at have mentorer ansat som en del af personalet, eller i tilknytning til tilbuddet.

 

Åbningstiden bør i størst muligt omfang ligge i eftermiddags og aftentimer, såvel i hverdagene og i weekenden, og begrænse de unges ophold på kommunens gader og stræder. Tilbuddet bør endvidere ikke være alternativ til arbejde og uddannelse ved at have åbent for de unge om dagen – men derfor kan man godt overveje at placere andre af kommunens aktiviteter for målgruppen i tilbuddets lokaler i dagtimerne.

 

4. Den videre proces – dialog med interessenter og målgruppe

I Kokkedal har der siden foråret 2012 været dialog med repræsentanter for målgruppen for over 18-årige på forskellige niveauer. Dels har borgmesteren haft dialog med en repræsentant, dels har administrationen i løbet af 2012 haft adskillige møder med diverse repræsentanter for målgruppen. Denne dialog stoppede i begyndelsen af 2013, som konsekvens af skudepisode i Holmegårdscenteret og efterfølgende udfordringer med bandegrupperinger i området. Siden sensommeren 2013 har enkelte byrådsmedlemmer haft dialog med repræsentanter for målgruppen.

 

Et nyt aktivitetssted skal etableres under nogle klare spilleregler, som skal være kendte og accepterede af målgruppen forud for etableringen. Der skal derfor både være en dialog med målgruppen om aktivitetstilbuddets indhold og spillereglerne for det, forud for at tilbuddet etableres. Dialogen skal ske inden for de overordnede rammer, der fastlægges politisk for tilbuddet.

Administrationen anbefaler, at der er dialog med målgruppen og andre relevante interessenter forud for endelig beslutning om indhold i det varige aktivitetstilbud i Kokkedal, at det er administrationen der varetager dialogen og at resultaterne af dialogen indgår i det endelige beslutningsoplæg. Dog er det centralt, at der først igangsættes en dialog med målgruppen, når der er taget beslutning om etablering af tilbuddet og de overordnede rammer herfor.

 

Den videre proces vil således være:

 

Trin 1 Drøftelse (marts)

Drøftelse af rammer og indhold for et aktivitetssted i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

 

Trin 2 Beslutning og rammer for dialog (maj-juni)

Fremlæggelse af beslutningsoplæg til behandling i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Herefter igangsættes forhandlinger med Hørsholm Kommune vedr. Farvergårdens lokaler. Dette skønnes at kunne afsluttes i 2. eller 3. kvartal 2014.

 

Trin 3 Dialog (2-3 måneder efter beslutning i trin 2)

Dialog med målgruppen og relevante interessenter. Igangsættelse af dialogen forudsætter at de politiske rammer og indhold er fastlagt i trin 2.

 

Trin 4 Endeliglig beslutning på baggrund af dialogen (September/oktober)

Endelig beslutningssag om etablering af aktivitetsstedet med baggrund i den gennemførte dialog og forhandlingerne med Hørsholm Kommune.

 

Trin 5 Implementering og igangsættelse (primo 2015)

Indretning, rekruttering indvielse.

 

Sagerne forelægges 17.4 udvalget for Byrum og Boligsocial indsats. På dennes møde den 5. marts 2014, var der en drøftelse af placering af midlertidigt tilbud til gruppen af unge over 18 år i Kokkedal, der har sammenhæng med denne sag om et varigt aktivitetssted for målgruppen. Det blev til mødet protokolleret: 1) Udvalget anbefaler ikke en midlertidig skurvognsløsning og 2) Udvalget anbefaler, at der arbejdes for en permanent løsning i Kokkedal med aktivitetstilbud for 18+ samt træning af sociale færdigheder, individuel vejledning, brobygning til job og uddannelse, og at der ansættes personale med de rette kvalifikationer til at varetage aktiviteterne.

 

Administrationen anbefaler endvidere, at den endelige beslutning kvalificeres ved at der planlægges inspirationsture, hvor udvalgets medlemmer og andre interesserede byrådsmedlemmer besøger udvalgte aktivitetssteder for at styrke viden og indsigt med muligheder og udfordringer (trin 2).

Bevilling

Sagen er ikke bevillingsmæssigt afklaret, da det afhænger af hvilket tilbud der ønskes etableret og hvor det etableres. Til brug for et foreløbigt skøn over økonomien vedlægges Helsingør Kommunes budget for etablering af et aktivitetstilbud til udsatte unge som bilag 3. Såfremt det besluttes at etablere et lignende tilbud i Fredensborg Kommune, kan den samlede årlige driftsudgift til tilbuddet forventes at være i omegnen af 2 mio. kr.


Drøftelsen medfører således ikke en bevillingsafgivelse, det vil først i givet fald ske ved behandlingen af det efterfølgende beslutningsoplæg. Administrationen vil forsøge at skabe ekstern finansiering ved diverse fundraising, til delvis finansiering af tilbuddet.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.    At Byrådet drøfter rammer og indhold for etablering af et varigt aktivitetssted i Farvergården, med udgangspunkt i modellen ”Aktivitetstilbud med brobygning”.

2.    At Byrådet godkender den videre proces for arbejdet, som beskrevet under pkt. 4 i sagsfremstillingen.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 18-03-2014

Anbefaler administrationens indstilling, idet det præciseres, at tidsplanens trin 2 indeholder bevillingssagen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

Anbefaler Arbejdsmarkeds– og Erhvervsudvalgets indstillinger.

Nr.89 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

·                     Orientering om vederlag på hjemmesiden

·                     Orientering om afslag på frikommuneforsøg

·                     Evaluering af byrådsseminar

·                     Orientering om samarbejdsaftale på skoleområdet

Nr.90 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsnr.: 14/1203

 

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 91 ”Status på salg af fast ejendom”


Sag nr. 92 ”Salgsovervejelser - Asminderød Skole”



Sag nr. 93 ”Udleje af areal i Nivå Center”



Sag nr. 94 ” Egedalsvænge - organisationsbestyrelsens overtagelse af afdelingsbestyrelsens opgaver”


Sag nr. 94 ”Natbevilling til Asminderød Kro ApS, Kongevejen 59, Fredensborg”

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-03-2014

ag nr. 91 ”Status på salg af fast ejendom”
Godkender administrationens indstillinger med bemærkninger.



Sag nr. 92 ”Salgsovervejelser - Asminderød Skole”
Godkender administrationens indstillinger.



Sag nr. 93 ”Udleje af areal i Nivå Center”
Godkender administrationens indstilling med bemærkninger.



Sag nr. 94 ” Egedalsvænge - organisationsbestyrelsens overtagelse af afdelingsbestyrelsens opgaver”
Anbefaler administrationens indstilling.


Sag nr. 94 ”Natbevilling til Asminderød Kro ApS, Kongevejen 59, Fredensborg”
Godkender administrationens indstillinger bemærkninger.