Nr.134 - Procesplan nyt plejecenter 2014-2017

Sagsnr.: 14/2152

 

Beslutningstema

Godkendelse af procesplan for nyt plejecenterbyggeri 2014-2017 og udpegning af beliggenhed.

Sagsfremstilling og økonomi

Den demografiske udvikling og den nuværende efterspørgsel efter plejeboliger medfører at kommunen har behov for et nyt plejecenter med anslået 30-40 boliger primo 2017 og yderligere 30 pladser primo 2020. Centret tænkes således bygget i to etaper.

 

Prognose fra marts 2014:

 

 


Kommunen råder over 238 pladser i 2013 og har indgået aftalte med Hørsholm Kommune om anvendelse af optil 15 pladser på Louiselund i årene 2014-2016. Behovet for plejeboliger forventes således dækket indtil årsskiftet 2016/2017. Den demografiske udvikling i vores nabokommuner ligner Fredensborgs udvikling. Det vurderes således ikke muligt at købe pladser i nabokommunerne, det er ofte også en dyrere løsning end at bygge selv.

Byrådet har afsat anlægsmidler til dette nye plejecenter.

 

Det nye plejecenter skal understøtte kommunens ældrepolitik med fokus på rehabilitering og socialt samvær. Visionen for plejecentret er at skabe et attraktivt teknologisk plejecenter, der har blik for fremtiden. Et sted, hvor kommunens borgere kan mødes til aktivitet, samvær og samtidig være bolig for den ældre generation, som har behov for støtte til omsorg.

 

Plejecentret skal således bestå af et antal boliger, samt servicearealer i form af træningsfaciliteter, café, kontorer og mødelokaler.

 

Træningsfaciliteterne og café skal både anvendes af centrets beboere og hjemmeboende ældre. Tilgængelighed i form af offentlige transportmuligheder til centret er et væsentligt parameter for at tiltrække borgere og besøgende til at anvende plejecentret.

 

Der påtænkes inddragelse af interessenter, så tidligt i processen som muligt for udarbejdelse af idékatalog, som oplæg til projekteringsfasen.

 

Proces for udpegning og forslag til centrets beliggenhed

Der er udarbejdet et notat (lukket bilag med økonomioverslag, åbent bilag uden økonomioverslag) omkring forslag til plejecentrets beliggenhed, hvor der er taget højde for befolkningsprognosen i lokalområderne og dermed hvor i kommunen behovet for plejekapacitet vil være, den fysiske og sociale tilgængelighed.

I befolkningsprognosen for 2014-2024 for +85 årige fordelt over de fire bysamfund, sker den største tilvækst i lokalsamfundene langs kysten.

 

I forbindelse med borgerens og de pårørendes valg af de nuværende plejeboliger er erfaringen, at der oftest stilles spørgsmål om, hvordan tilgængeligheden er for at komme til det pågældende sted, hvorfor den fysiske tilgængelighed er taget i betragtning for at imødekomme dette ved valg af beliggenhed.

 

Der efterspørges ligeledes tilgang til sociale aktiviteter i tilknytning til, eller i umiddelbart nærhed, til plejecentrene. For at skabe dette ønskes et tættere bånd til lokalmiljøet, hvilket kunne betyde, at plejecentret kunne tænkes som et ”moderne forsamlings/kulturhus”, med eksempelvis bibliotek, børneinstitution, mødelokaler, dagplejeaktivitet, dagcenter, åben have med aktivitet for alle generationer etc. Det skal dog noteres, at der ikke er indregnet økonomi i forhold til nævnte aktiviteter. Placeringsmulighederne er opdelt i forhold til de i bilaget nævnte perspektiver ”I byen” og ”På landet”, hvor der er taget højde for kvalitetsperspektiver for såvel borgere, pårørende som medarbejdere.

 

Tidsplan – Proces for politiske beslutninger.

Social- og Seniorudvalget vil løbende blive involveret i forhold til tids- og procesplan, placering, skitseforslag, projektering og den endelige myndighedsbehandling. Ligeledes vil Plan-, Miljø- og Klimaudvalg blive inddraget i forhold til kommune- og lokalplan jf. nedenstående tidsplan.

 

 

 

Oversigt over proces og politisk inddragelsesplan:

Opgave

Hvem

Udpegning af beliggenhed

Byrådet

Kommuneplan/Lokalplan

Plan, Miljø og Klimaudvalg

Udbudsmateriale

Social- og Seniorudvalget

Bedømmelse af indkomne forslag

Bedømmelsesudvalg udpeget af Byrådet, dog som minimum bestående af Borgmester, formændene for Social- og Seniorudvalget og Plan, Miljø og Klimaudvalg samt den administrative styregruppe

Valg af projekt

Byrådet

Byggeproces

Boligselskab som fremtidig ejer af ca. 2/3 af bygningen er primær aktør. Kommunen indgår i bygherrestyregruppen

Løbende orientering til Social- og Seniorudvalget

 

Kommunens kompetence er anderledes end ved rent kommunale byggerier, da det er boligselskabet, der er bygherre. Bedømmelsesudvalgets indflydelse koncentrerer sig derfor primært om valg mellem boligselskabernes projektforslag samt de kriterier der i den forbindelse overordnet fastsættes for byggeriet.

Politisk godkendelse af aktivitet

2014

 

 

 

2015

 

 

 

2016

 

 

 

2017

 

 

  

Tids- og procesplan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Placering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Behovsspecifikation med brugerinddragelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommuneplanændring og lokalplan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samarbejds- og udbudsform

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Projekttering og myndighedsbehandling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byggeri periode

 

 

 

 

 

 

 

 

start

 

 

 

 

 

slut

 





 
 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som det fremgår forventes plejecenteret at kunne være klar til indflytning 4. kvartal 2017. Da den nuværende aftale med Hørsholm Kommune udløber ultimo 2016. vil der, afhængigt af hvordan den reelle efterspørgsel udvikler sig, kunne opstå behov for en midlertidig løsning på efterspørgslen i 2017.

 

Aktør

Projektet er af en størrelse, hvor myndigheden tænker at indgå partnerskab med anden aktør. Byggeriet tænkes derfor gennemført i et samarbejde imellem et boligselskab og kommunen. Alle øvrige plejecentre i kommunen er opført/ombygget efter denne model.

 

Boligerne vil således blive ejet af et boligselskab og servicearealerne af kommunen. Byggeriet opdeles derfor i to ejerlejligheder. Kommunens anlægsbudget udgøres derfor af følgende parametre:

 

Anlægsudgift serviceareal + Grundkapital pt. 10 % af hele anlægssummen - (indtægt ved grundsalg + tilskud til servicearealer (40.000 pr. bolig i 2013)).

 

Byrådet har afsat 58 mio. kr. til byggeriet, fordelt med 15 mio. kr. i 2016 og 43 mio. kr. i 2017.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Byrådet har afsat anlægsmidler til dette plejecenter: 2016 15. mio. og 2017 43. mio.  

Kompetence

Byrådet.

Elektroniske bilag

1)Placering af nyt plejecenter vr. 3 (49585/14).

Indstilling

1.At procesplan for det videre arbejde som skitseret godkendes.

2.At Udvalget udpeger placering af nyt plejecenter, som Administrationen arbejder videre med. Administrationen anbefaler prioritering 1 (Teglsøhuse), 2 (Nivå Bymidte) eller 3 Egedalsvænge som placering af hensyn til tilgængeligheden og sammenhæng med eksisterende bebyggelse.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 06-05-2014

Sagen udsættes til et ekstraordinært møde kl. 16.45 forud for Økonomiudvalgets møde den 19. maj 2014. 

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 19-05-2014

Sagen udsat med henblik på, at administrationen undersøger muligheden for at etablere et plejecenter i en blok i Islandshøjparken (ned mod mergelgraven) eller på Baunebjergskolens sportsplads, samt undersøger hvad et grundsalg i Humlebæk Syd kan forventes at indbringe.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Sagen blev udsat som følge af, at Social- og Seniorudvalget udsatte sagen.