Nr.117 - Finansiel orientering

Sagsnr.: 14/15133

 

Beslutningstema

Orientering om kommunens kapitalbeholdning samt status omkring tilbagekøb af valuta-lån.

Sagsfremstilling og økonomi


 

Sagen giver en orientering om de likvide midler, som kommunen har placeret hos to eksterne kapitalforvaltere, herunder hvilke beløb der er placeret, kapitalforvalternes mandat og de seneste afkast. Endvidere gives en status på de lån, som kommunen har omlagt til schweizerfranc (CHF), de såkaldte valutaswaps.

 

Ad. 1  Kapitalforvaltere

Fredensborg Kommune råder over en obligationsbeholdning på samlet 87 mio. kr. pr. 31. december 2013. Beholdningen er placeret hos to kapitalforvaltere – henholdsvis Gudme Raashou og Saxo Bank A/S. Obligationsbeholdningen er en del af kommunens likvider og indgår derfor i opgørelsen af kassebeholdningen efter Økonomi- og Indenrigsministeriets regler.

 

Beholdningen består af danske stats- og realkreditobligationer samt op til 20 pct. erhvervsobligationer.


Tabel 1. Obligationsbeholdning og afkast i 2013

 

 Mio. kr.

Beholdning ult. 2012

Solgt i 2013

Afkast i 2013

Beholdning ult. 2013

Gudme Raaschou

90,9

45,3

0,9

46,5

Saxo Bank

85,6

45,0

0,0

40,6

I alt

176,5

90,3

0,9

87,1


Opgaven med kapitalforvaltning har været i udbud i 2011, og de to nuværende forvaltere er valgt for en fire-årig periode, men kan dog opsiges med dags varsel.

Gennem 2013 var afkastet på i alt 0,883 mio.kr., hvilket var historisk lavt. I 2012 var afkastet på 7,3 mio.kr. Årsagen til det lave afkast i 2013, var den svagt stigende rente, der får kursen på obligationer til at falde.


Beholdningens værdi falder således når renten stiger. Omvendt stiger beholdningens værdi, når renten falder. Gældskrisen i Grækenland og Sydeuropa har været blandt de faktorer, der har påvirket renteudviklingen.


Årsagen til at kommunen råder over en obligationsbeholdning fremfor f.eks. at sælge obligationerne og have kontanter i banken, skyldes to forhold.  For det første et risiko-hensyn ved placering i bank ( indskydergaranti beløbet på 750.000 kr.), og for det andet afkastmaksimering.


Risiko hensynet hænger sammen med at kun beløb på 750.000 kr. er dækket af indskydergarantifonden. Hvis banken går konkurs er indestående over 750.000 kr. således tabt. Der er eksempler på at kommuner har mistet penge f.eks. da Amagerbanken gik konkurs i 2011. Kommuner har derfor en udfordring omkring sikring af likviditet placeret i banken. Jo højere indestående i bank jo højere risiko, hvis kommunen derimod placerer en del af sine likvide aktiver i obligationer, vil disse ligge i værdipapircentralen og være sikret.


Ved placering hos kapitalforvaltere er obligationerne stadig i værdipapircentral, men i forbindelse med obligationshandler vil forvalteren, ind i mellem ligge inde med kontanter, og derved er ovennævnte risiko også tilstede i disse  situationer.


Det andet hensyn der taler for placering i obligationer er afkastet. Kommunen betaler meget lave renter ved træk op til 250 mio.kr., og får tilsvarende lave renter ved indestående op til 200 mio.kr. (lavere end inflationen).  Mulighederne for at få en god forrentning ved placering i banken er således begrænsede, og derfor er placering hos professionelle  kapitalforvaltere en bedre vej til afkast. Samtidig er det billigt at anvende trækningsretten op til 250 mio.kr. som er nødvendigt med den nuværende likviditet og en obligationsbeholdning på 87 mio.kr.


Ved denne placering vil der dog være år som 2013, hvor afkastet er meget lille og der er også en risiko for kurstab på obligationerne. Men set over en længere periode forventes afkastet hos kapitalforvalterne at være bedre end placering i bank.


Ad. 2 Orientering om valuta-aftaler

Økonomiudvalget drøftede i 2013 en justering af den finansielle politik, hvorunder det blev vedtaget, at kommunen gradvist skal købe sig ud af de to aftaler, hvor kommunen har omlagt lån fra danske kroner til schweizerfranc (valuta-swaps). Beslutningen var, at købe sig ud af en fjerdedel af valutaaftalerne ultimo året i hvert af årene 2013, 2014, 2015 og 2016 for at fordele tab/udgift over en længere periode.


Tilbagekøbet var betinget af at der var et afkast fra kapitalforvalterne, der kunne anvendes som finansiering, eller alternativt at der kunne optages kortvarige lån til at tilbagekøbe aftalerne. Ved en gunstig/ugunstig udvikling i valutakursen kunne strategien afviges.  Hvis kursen på CHF, som i dag er på omkring 6,13 kr. falder til f.eks. kurs 4,80, så vil det f.eks. være gratis for kommunen at komme ud af aftalerne.


Kursen på CHF har i 2013 befundet sig på et fortsat højt niveau og prisen for delvist tilbagekøb har dermed fortsat været høj i 2013.


Derudover har kapitalforvalterne i 2013 som nævnt ovenfor ikke givet afkast af en størrelse, der har kunnet finansiere et delvist tilbagekøb.

Derfor har der ikke i 2013 været tilbagekøb i de to CHF-swap aftaler.


Men administrationen følger i 2014 fortsat kursudviklingen og afkastet hos kapitalforvaltere. Hvis betingelserne for tilbagekøb forbedres vil tilbagekøb jf. den vedtagne strategi blive iværksat i 2014.

Bevilling

Ingen.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen, herunder omkring den manglende førtidsindfrielse af valuta, tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Orienteringen blev taget til efterretning med den bemærkning, at der tages stilling til en evt. indfrielse af den første fjerdel af kommunens valutalån med budgetrevisionen 30.6.2014 i august måned.