Nr.115 - Resultater af bygningsanalyse for Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 13/20432

 

Beslutningstema

Resultaterne af den bygnings- og lokaleoptimeringsanalyse, der er gennemført på bestilling af Økonomiudvalget, forelægges til orientering og drøftelse.


Partner Per Feldthaus fra SIGNAL-arkitekterne, som har gennemført analysen, vil deltage på mødet og præsentere rapporten.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Økonomiudvalget godkendte i september 2013 et kommissorium for en overordnet bygnings- og lokaleanalyse på skole- og dagsinstitutionsområdet samt kultur- og fritidsområdet. Økonomiudvalget fik dengang forelagt sagen som opfølgning på budgetseminaret foråret 2013.

Formålet med analysen var at få et kvalificeret grundlag, som viser, hvordan og hvor meget de kommunale bygninger udnyttes i forhold til det formål, de har. Derudover skal analysen se på, om der i lyset af demografiske ændringer og ændret anvendelse er sket forskydning over årene i forhold til udnyttelsesgraden.

 

I efteråret blev SIGNAL-arkitekterne valgt til opgaven, og de har i februar og marts gennemført analysen. Analysen består dels af en kvantitativ del med nøgletal og udtræk fra lokalebookingsystemer, samt en kvalitativ del med observationsstudier af udvalgte bygninger.

 

Nærværende sagsfremstilling er baseret på rapportens del 1 ”Konklusioner og Anbefalinger”, hvor SIGNAL har fremhævet de resultater, som de finder vigtigst og i forlængelse heraf opstillet en række konklusioner og deraf følgende anbefalinger.

 

 

Resumé af rapportens resultater:

 

Analysen tager afsæt i Fredensborg Kommune som helhed og dernæst i kommunens fire bysamfund Humlebæk, Fredensborg, Kokkedal og Nivå. Karlebo landdistrikt indgår således ikke i analysen.

 

I analysen er der defineret følgende bygningskategorier, som bedst matcher de målgrupper og aktiviteter, som skole- og daginstitutionsområdet samt kultur- og fritidsområdet leverer lokaler til. Der anvendes således følgende bygningskategorier; folkeskoler, og daginstitutioner (0-12 år) og følgende rumtyper: idrætshaller/gymnastiksale på skoler, klasse/mødelokaler (på skoler/fritidshuse/haller) musiklokaler og øvrige fagspecifikke lokaler (fx til undervisning i madlavning).

 

Analysens beregninger baserer sig på nøgletal leveret af Fredensborg Kommune, herunder forbrugsomkostninger i form af el, varme og vand, udtræk fra kommunens lokalebookingsystemer og observationer af den faktiske brug af lokaler og faciliteter i en række udvalgte bygninger.

 

 

Hovedkonklusion:

Analysen af udnyttelsesgraden på daginstitutions- og skoleområdet samt på kultur- og fritidsområdet viser overordnet, at der kan identificeres ledig lokalekapacitet på flere lokalekategorier på skolerne og generelt for lokaler til rådighed til aftenskole- og fritidsaktiviteter.

 

I det følgende uddybes hovedkonklusionen for henholdsvis skole og daginstitutionsområdet, samt aftenskole- og fritidsområdet, herunder idrætshaller.

 

Skoleområdet

 

Konklusioner:

-      Der er ledig kapacitet på skolerne inden for flere lokalekategorier i dagstimerne. Primært findes der uudnyttede ressourcer i faglokaler (78%), personalerum (75%), og kontorer (70%). Disse lokaler er således kun i brug i ca. ¼ af dagen.

-      Stor forskel på antallet af kvadratmetre pr. elev på skoler i de fire bysamfund. Kokkedal Skole har således væsentlig flere kvadratmeter pr. elev både bagudrettet og fremadrettet i forhold til skolerne i de øvrige bysamfund. Kokkedal ligger samtidig også i top tre for højeste varmeforbrug pr. kvadratmeter.

 

Anbefalinger:

-      Få mere ud af de samme arealer ved at øge den fælles brug af lokaler. Start med indskoling og fritidshjem.

-      Sæt spørgsmålstegn ved skemaplanlægningen og lokalebookingsystemet, så skoledagens sceneskift er tydelige og der opnås større tilgængelighed til skolens lokaler og faciliteter.

-      Understøt lokal sammenhængskraft og udpeg én skole pr. bysamfund, hvor aftenskole- og foreningsaktiviteter koncentreres.

 

 

Aftenskole- og Fritidsområdet

 

Konklusioner:

-      Lokalekapacitet er langt større end den aktuelle efterspørgsel på aftenskole- og fritidsområdet (ikke halaktivitet). Mellem 14 og 31 % af timerne til rådighed benyttes til aktiviteter i de fire bysamfund.

-      38 ud af 117 lokaler står tomme hele ugen.

-      Lave brugsprocenter ses i Egedal Medborgerhus (7 %), Strandlyst Foreningshus (19%) og Nørredamsvej 16 og 22 (henholdsvis 15 og 23 %).

-      Fagspecifikke lokaler benyttes i mindst grad i forhold til de øvrige rumtyper.

-      Nivå bysamfund har laveste antal planlagte timer til aftenskole og fritidsbrug i alle typer af rum, men har samtidig også næstflest timer til rådighed sammenlignet med de andre bysamfund.

 

Anbefalinger:

-      Overvej at tilbyde lokaler og faciliteter til aftenskole- og fritidsbrugere på færre matrikler fx en skole pr. bysamfund.

-      Udfyld kapaciteten på én matrikel ad gangen, så hver matrikel udnyttes til det optimale. Saml aktiviteterne på folkeskolerne først, da de bygninger er i drift hver dag og rummer mange forskellige faciliteter.

-      Overvej at funktionsopdele aktiviteter på bygninger og skoler, sådan at der skabes fritidsmiljøer inden for samme område fx større boldspil i idrætshaller.

-      Overvej hvorledes kommunen kan arbejde ud fra et princip om multifunktionelle rum.

 

 

Idrætshaller

 

Konklusioner:

-      Meget høj udnyttelsesgrad for (indendørs) faciliteter til sport og bold i kommunens idrætshaller.

 

Anbefalinger:

-      Undersøg hvilke idrætsaktiviteter, der benytter idrætshallerne. Det er nødvendigvis ikke alle typer af aktiviteter, der har behov for hallernes aktiviteter. Dans og gymnastik kan fx også foregå i større sale og gymnastiksale.

 

 

Daginstitutionsområdet

 

Konklusioner:

-      På daginstitutionsområdet er kvadratmeterforbruget pr. barn er svagt stigende i perioden 2008 til 2013 – dvs. at der er blevet flere kvadratmetre til rådighed pr. barn.

-      Kvadratmeterforbruget stiger en smule de kommende år, når der fremskrives med befolkningsprognosetal. I 2017/2018 falder forbruget dog igen svagt i to ud af fire bysamfund.

-      Stor forskel i antallet af kvadratmetre pr. barn i de fire bysamfund fremadrettet. Der ses fx en forskel mellem Humlebæk og Kokkedal bysamfund i 2014 på ca. 5,6 m2 pr. barn og en forskel på 6,1 m2 pr. barn i 2024.

 

Anbefalinger:

-      Overvej at undersøge, hvad forskellen i kvadratmeter pr. barn i daginstitutioner kan skyldes.

 

 

Administrationens bemærkninger

Jf. kommissoriet har det fra starten været analysens primære formål at afdække, hvorvidt bygningsmassen udnyttes hensigtsmæssigt og om der i lyset heraf er et potentiale for eksempelvis at afhænde dele af bygningsmassen. Analysen dokumenterer overordnet, at bygningsmassen ikke på alle områder udnyttes hensigtsmæssigt, og at der f.eks. på aftenskoleområdet er mulighed for at skære ned på kvadratmeterforbruget. Samtidig peger analysen på, at der f.eks. på skole og daginstitutionsområdet er forholdsvis store forskelle i kvadratmeterforbruget, og at dette bør undersøges nærmere med henblik på eventuelt at afhænde dele af bygningsmassen.

 

 

Dog bør der i givet fald indgå flere parametre, herunder bygningernes stand og vedligeholdelsesomkostninger. Derudover er observationerne kun udført på et udvalg af bygninger, og der er derfor behov for at indhente yderligere kvalitative data på, hvordan og i hvilket omfang bygninger og lokaler anvendes.

 

 

Den videre proces

Administrationen udarbejder en plan for hvilke initiativer, som kan iværksættes på baggrund af resultaterne, og hvilke af resultaterne som kræver yderligere belysning.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Rapporten vil være tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At resultaterne af bygningsanalysen tages til efterretning.
  2. Med baggrund i bygningsanalysen anbefaler administrationen, at der udarbejdes en konkret plan for optimering af lokaleanvendelsen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 19-05-2014

Administrationens indstilling vedtaget med den bemærkning, at administrationen på det kommende økonomiudvalgsmøde fremlægger en procesplan for inddragelse af de relevante brugere.