16-06-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Ole Bergmann (F)

Afbud

Ingen

16-06-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Ole Bergmann (F)

Afbud

Ingen

Nr.141 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Dagsordenen blev godkendt. Sag 163 taget af, da den afventer fagudvalgsbehandling.


Det blev godkendt, at økonomiudvalget behandler tillægsdagsordner vedr. sag 176, 177 og 178.

Nr.142 - Revisionsberetning vedrørende regnskab 2013

Sagsnr.: 13/47166

 

Beslutningstema

Revisionsberetning for årsregnskab 2013 fremlægges til godkendelse.


Revisionen deltager v. Registreret revisor Michael S. Nielsen og ledende revisor Anne Rønnebek fra BDO Kommunernes Revision under punktets behandling i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling og økonomi

BDO Kommunernes Revision har gennemgået og godkendt Fredensborg Kommunes regnskab for 2013 samt påtegnet regnskabet uden forbehold og bemærkninger.

 

Revisionens overordnede konklusion er, at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af kommunens aktiver og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2013 er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets krav i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.


Revisionens samlede vurdering er, at Fredensborg Kommune har en bæredygtig drift jf. budgetterne, samt af kommunen har en fornuftig styring af det likvide beredskab.


Som forvaltningsrevision – har revisionen i 2013 valgt at kigge på området Borgerstyret personlig assistance. Det er revisionens opfattelse, at kommunen har tilrettelagt en fornuftig økonomistyring af området, hvor der løbende følges op på udviklingen, samt løbende foretages afrapportering til ledelsen. I forbindelse med ny lovgivning på området for 2014 vil der på revisionens anbefaling blive udarbejdet en ny kvalitetsstandard.


Temarevisionen 2013 omhandlede kommunens hjemtagelse af refusion hen over året og omfatter blandt andet en gennemgang af kommunens forretningsgange for hjemtagelse af statsrefusion samt en gennemgang af den af ministeriet fremsendte liste over kommunens løbende refusionsanmodninger samt foreløbig og endelig restrefusion for 2012 på afgrænsede områder som eksempelvis integration og repatriering.


Revisionens vurdering er, at kommunen generelt har etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for den kvartalsvise refusionsanmodning, ligesom der foretages den nødvendige kvalitetssikring af de løbende refusionsanmodninger, som sikrer, at refusionsanmodningerne afspejler det faktiske udgiftsniveau på det enkelte område.


Ligeledes konkluderer revisionen, at kommunen har etableret et hensigtsmæssigt og velfungerende samarbejde mellem økonomicenter og de øvrige fagcentre i forbindelse med refusionsanmodningerne og opfølgningen herpå og at der foretages systematisk analyse af eventuelle forskydninger/afvigelser i de kvartalsvise refusionsanmodninger inden for budgetåret.


Revisionen har anbefalet, at kommunen foretager systematiske analyser på kvartalsvise løbende restafregninger samt og ændrer forretningsgange for kvartalsvise opkrævninger – ikke ændret siden 2010 - i forhold til ændret praksis for 2014 samt ændring i forbindelse med indførelse af nyt økonomisystem fra 2012.


Revisionen skal i henhold til revisionsbekendtgørelse påse, at kommunen har etableret procedurer for at forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af ydelser mod bedre vidende på områder som Beskæftigelse, Integration og Sociale formål.


Revisionens konklusion herpå er, at kommunen har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange på området vedrørende socialt bedrageri, idet:

·         Der er vedtaget politiske og strategiske retningslinjer for området

·         Der er tilrettelagt procedurer for samarbejdet med andre myndigheder

·         Der stilles krav om tilbagebetaling, hvis der er grundlag for det


Udkast til regnskab 2013 blev fremlagt for Økonomiudvalg og Byråd i marts 2014. Siden er der i samarbejde med revisionen foretaget rettelser i regnskabet; en samlet opgørelse over rettelserne fremgår af vedlagte notat ”ændringer til regnskab 2013”.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Budget og Regnskabssystem for kommuner.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Ingen.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Offentliggørelse af det godkendte regnskab på kommunens hjemmeside.

Elektroniske bilag

Udkast til regnskab er tidligere udleveret. For endeligt regnskab henvises til kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At revisionens beretning tages til efterretning.
  2. At det endelige regnskab godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.143 - Økonomisk Orientering - Maj 2014

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering per 31. maj 2014

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering foreligger online og kan tilgås via tablets.
Hovedtallene fra månedens orientering fremgår nedenfor. En ligelig fordeling af forbruget over året vil medføre en forbrugsprocent på 41,7 pct. ultimo maj.

Tabel 1. Økonomisk Orientering ultimo maj 2014

Økonomi

Maj 2014

Maj 2013

Drift

39

38,3

Anlæg

14,8

-

Likviditet (12 måneders gennemsnit)

39,7

69,2

Personale

 

 

Sygefravær

5,9

5,8

Lønforbrug

41,5

41,4

Personaleomsætning

9,8

 -


Forbrugsprocenten ligger ved udgangen af maj på 39 pct. hvilket er 2,7 procentpoint under det man måtte forvente med en ligelig fordeling af budgettet. Sammenligner man i stedet med forbrugsprocenten på samme tidspunkt sidste år er den 0,7 procentpoint højere i år.   


På dele af handicap- og socialpsykiatriområdet forventes dog et merforbrug for året, jf. orientering herom i Social og Seniorudvalget 11. juni 2014.


Likviditeten er ved udgangen af maj 39,7 mio. kr. som byrådet tidligere er orienteret om vil likviditeten fra primo juni igen være over 40 mio. kr.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Orienteringen taget til efterretning.

Nr.144 - Budgetrevision 30.4.2014

Sagsnr.: 14/11747

 

Beslutningstema

Godkendelse af budgetrevision 30. april 2014 for årene 2014-2018.

Sagsfremstilling og økonomi

Budgetrevisionen pr. 30.04.2014 omfatter alle politikområder, dvs. både drift, finansiering og anlæg. Dermed giver budgetrevisionen et samlet billede af kommunens forbrug og forventet regnskab for 2014 pr. 30. april 2014.


Samlet for perioden 2014 – 2017 søges der om en tillægsbevilling på i alt 3,2 mio. kr., jf. Tabel 1. Heraf vedrører 2,5 mio. kr. skolereformen, jf. nedenfor.


De egentlig tillægsbevillinger er markeret med rødt i bilag 1. Herudover indeholder budgetrevisionen en lang række budgetneutrale omplaceringer. Dels mellem politikområderne, herunder mellem anlæg og drift, og dels forskydninger mellem årene, primært anlægsudgifter, der udskydes fra 2014 til 2015.

 

En mere detaljeret gennemgang af de ansøgte tillægsbevillinger for alle politikområder fremgår af bilag 1.

 

Tabel 1. Resultat af budgetrevisionen pr. 30.04.14. hele tusinde kroner 

+ for merudgift og - for mindreudgift/merindtægter

 

2014

2015

2016

2017

2018

2014-2017

Drift

-5.395

2.681

2.892

658

658

836

Anlæg

-7.711

12.456

-2.000

0

0

2.745

Finansiering

-403

0

0

0

0

-403

Total for alle politikområder

-13.509

15.137

892

658

658

3.178

 

Hertil kommer en teknisk ændring, hvor drifts- og anlægsreserverne i 2014 flyttes fra ”reservationer på kassen” til egentlige budgetposter I alt 15,2 mio. kr., jf. tabel 2. Formelt er der tale om tillægsbevillinger.

 

Tabel 2. Drifts- og anlægsreserven

 

2014

2015

2016

2017

2018

2014-2017

 

Driftsreserve

 

 

6.952

0

0

0

0

6.952

 

Anlægsreserve

 

 

 

 

 

 

 

8.241

0

0

0

0

8.241

 

Total

15.193

0

0

0

0

15.193

 
 
 

 

 

De reelle tillægsbevillinger vedrører driftsområdet og omfatter:

 

·         På baggrund af Byrådet vedtagelse af rammerne for den nye skolereform søges der på politikområde skoler om en tillægsbevilling på 1 mio. kr. i 2014 hhv. 1,5 mio. kr. i 2015.

 

·         På politikområde Borgerservice, administrativ og politisk service søges om en tillægsbevilling til dækning af et merforbrug vedr. tomgangshusleje. Det er blevet stadig sværere at udleje specielt Egedalsvænge, hvorfor der forventes en stigning i forbruget i de kommende år. I 2014 kan merforbruget finansieres indenfor rammen, mens der i 2015 søges om en tillægsbevilling på 0,3 mio. kr.

 

·         På politikområde Erhverv og Turisme søges om en tillægsbevilling til at dække kommunens andel af kontingentet til resultatkontrakten mellem KKR og Væksthus Hovedstadsregionen. Der ansøges derfor om en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. fra 2014 og frem.

 

·         På politikområde Erhverv og Turisme søges om 0,24 mio. kr. i 2014 og 0,2 mio. kr. t.kr. i fra 2015 og frem, hvilket alene skyldes en skævhed i det afsatte budget til kontingent.


anlægsområdet er tillægsbevillingerne samlet budgetneutrale. De største poster vedrører flytninger mellem årene:


·         Midler til Vedligeholdelse af vejkapitalen 7 mio. kr. flyttes fra 2014 til 2015

 

·         Klimaprojekt Kokkedal på netto 5,7 mio. kr. flyttes fra 2014 til 2015

 

Øvrige korrektioner på politikområde 18 Anlæg budgetneutrale flytninger mellem drift og anlæg.

 

Ved budgetrevisionen per 30. april 2014 søges om frigivelse af anlægsmidler for 9,9 mio.kr. Af de 9,9 mio. kr. vedrører de 5 mio. kr. midler, der søges bevilliget ved budgetrevisionen. 

 

På området finansiering søges om en samlet tillægsbevilling i 2014 på netto -0,4 mio. kr. hvoraf 0,1 mio. kr. udgør en budgetneutral korrektion med politikområde Fritid og Idræt.

 

Derudover henledes opmærksomheden på, at drifts- og anlægsreserverne i 2014 på såvel drifts- som anlægsområdet blev teknisk indarbejdet som en del af kassebeholdningen. Med denne budgetrevision foreslås reserverne igen indarbejdet i økonomisystemet, hvorefter driftsreserven systemmæssigt igen vil fremgå af driftsbudgettet og tilsvarende, at anlægsreserven vil indgå som en del af anlægsbudgettet. Der er tale om tekniske ændringer, der formelt set skal behandles som tillægsbevillinger. Reelt set har pengene hele tiden været ”øremærket”.  

 

Af udgiftsneutrale korrektioner på driftsområdet mellem politikområderne. Kan nævnes:

 

  • I forbindelse med den nye skolereform, skal der flyttes budget fra fritidshjem og klub, til skolerne. Fritidshjem og klubbers budgetter nedsættes, med hvad der svarer til en reduktion i åbningstiden på 200 timer årligt i fritidshjem og 350 timer årligt i klubberne. Forældrebetalingen nedsættes pr. 1. august 2014, således at forældrebetalingsandelen fortsat udgør 30% i fritidshjem og 20% i klub. Korrektionen foretages mellem politikområde Skoler og politikområde Børn.

 

  • Budget vedrørende forebyggende hjemmebesøg er fejlagtig placeret under det indsatsstyrede område på politikområde Pleje og Omsorg, hvorfor der ved denne budgetrevision anmodes om at relateret budget flyttes til det rammestyrede område på samme politikområde.

 

  • Kommunale tjenestemænd er fratrådt og på den baggrund tilbageføres lønsum fra relevante politikområder, svarende til forskellen mellem kommunernes genforsikringsprocent og den overenskomstmæssige pensionsprocent. Tjenestemænd i den lukkede gruppe og reglementsansatte pædagoger er fratrådt og på den baggrund foretages korrektioner vedrørende lønsum svarende til pensionsbidraget.

 

 

 

Årets resultat, bevillingsreserven mv.

Denne budgetrevision medfører, at der samlet for perioden 2014 – 2017  tages 3,2 mio. kr. op af kommunekassen. Derudover foretages en teknisk ændring (tillægsbevilling), hvor drifts- og anlægsreserverne i 2014 flyttes fra kassen til politikområde Borgerservice, administrativ og politisk service samt politikområde anlæg.

 

Nedenfor er der gjort lidt grundigere rede for budgetrevisionens betydning for årets resultat, driftsbevillingsreserven mv.

 

Tabel 3 viser de samlede ændringer i resultatet fra vedtaget budget til korrigeret budget.

1.000 kr.

2014

2015

2016

2017

2018

Vedtaget budget

-26.088

-12.151

-12.453

-20.331

-49.371

 

 

 

 

 

 

Tillægsbevillinger:

117.572

13.850

-1.650

-1.650

-1.650

Finansieret af kassen

 

 

 

 

 

Budgetrevision 30.11.13(*)

41.839

-80

-80

-80

-80

Overførsel, drift og anlæg

65.980

0

0

0

0

Modernisering af fiberring

9.100

8.600

-1.200

-1.200

-1.200

Provision ved lånegaranti

-370

-370

-370

-370

-370

Toftegårdsvænget renovering

0

200

0

0

0

Kunstgræsbane

-5.500

5.500

0

0

0

 

 

 

 

 

 

Finansiering af driftsreserven (i kassen)

 

 

 

 

 

Midler til Kokkedal Ungdomsklub

200

0

0

0

0

Tilskud julefilm

1.000

0

0

0

0

Masterplaner

3.300

0

0

0

0

Rent arbejdsmiljø for brandmænd

273

0

0

0

0

 

 

 

 

 

 

Finansiering af anlægsreserven (i kassen)

 

 

 

 

 

Udearealer ved Baunebjerskolen

1.050

0

0

0

0

Legeplads ved Rolfsvej i Nivå

200

0

0

0

0

Hastighedsdæmpende foranst.gennem Søholm

500

0

0

0

0

 

 

 

 

 

 

Korrigeret budget inden budgetrevision 30.04.14

91.484

1.699

-14.103

-21.981

-51.021

 

 

 

 

 

 

Budgetrevision 30.04.14

1.684

15.137

892

658

658

 

 

 

 

 

 

Korrigeret budget efter budgetrevision 30.04.14

93.168

16.836

-13.211

-21.323

-50.363

Negativt fortegn er overskud/kasseopbygning. Positivt fortegn er underskud/ kassetræk.

(*) Den store tillægsbevilling ved budgetrevisionen 30.11.13 indeholdt blandt andet store overførsler på anlægsområdet mellem 2013 og 2014, hvorfor den store tillægsbevilling i  2014 var modsvaret af den stort set tilsvarende mindrebevilling i 2013.

 

 

Den gennemsnitlige likviditet pr. 30. april 2014 var 39,7 mio.kr.

 

 Beskrivelse: \\srvesdhdoku-p\AcadreShare_prod\AcadreMMTemplates\images\233617\c5cfcb6082ae4f69a7c96dd6c90fd929.gif

 

Alle politikområderne er anmodet om at se på det forventede regnskab. Det forventede regnskab fordelt på de enkelte politikområder fremgår af bilag 1

Bevilling

De bevillingsmæssige konsekvenser af budgetrevisionen fremgår af nedenstående tabel:

 

Bevillingstabel

 

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Drift

1.557

2.681

2.892

658

658

8.446

Finansiering

-403

0

0

0

0

-403

Anlæg

530

12.456

-2.000

0

0

10.986

Total

1.684

15.137

892

658

658

19.029 

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Ingen.

Kompetence

Byrådet.

Elektroniske bilag

1)

Bilag 1. Dokumentationsark, budgetrevisionen 30/4-14 (66893/14)

2)

Bilag 2 - Ansøgning om frigivelse af anlægsmidler (72024/14)

Indstilling

1.   At den samlede budgetrevision pr. 30.04.2014 godkendes, herunder at de samlede ansøgte tillægsbevillinger på driftsområdet på 8,4 mio. kr., på finansieringsområdet på -0,4 mio. kr. samt på anlægsområdet på 11 mio. kr. godkendes som fremlagt.

2.   At ansøgningerne om frigivelse af rådighedsbeløb i 2014 på 9,9 mio. kr. godkendes 

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.145 - Mål og perspektiver 2015-18 (ØK)

Sagsnr.: 14/6860

 

Beslutningstema

Fagudvalgene drøfter mål og perspektiver på deres område.

Sagsfremstilling og økonomi

 

Mål og perspektiver er en nytænkning af de tidligere perspektivnotater. Med udgangspunkt i de strategiske drøftelser fra april seminariet er det formålet at de overordnede perspektiver konkretiseres i fagudvalgene. Det er således hensigten at drøftelserne i fagudvalgene munder ud i strategiske og konkrete målsætninger og udviklingsprojekter for områderne.

 

Udvalget vil på mødet blive præsenteret for områdernes mål og perspektiver for 2015-18; dette danner grundlag for udvalgets drøftelser.

 

De kommende mål og perspektiver tager udgangspunkt i den tosporede strategi fra budgetseminariet i april:

  • Fladt budget 2015
  • Perspektiver og mål på længere sigt

Et fladt budget 2015 betyder at hvis nye udfordringer medfører merudgifter, modgås dette af mindre udgifter på andre områder.

Områdernes enhedsomkostninger og generelle niveau i forhold til andre kommuner kan ses ved at tage udgangspunkt i nøgletalsnotatet fra budgetseminariet – se vedhæftede bilag.

Bevilling

 

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

 

  1. At udvalget drøfter mål og perspektiver for deres område. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Økonomiudvalget henviste drøftelserne til budgetseminaret i august 2014.

Nr.146 - Budgetseminar den 22.-23. august 2014 - program og materialer

Sagsnr.: 14/12935

 

Beslutningstema

Godkendelse af program til budgetseminariet den 22.-23. august.

Sagsfremstilling og økonomi

Vedlagt forslag til program for byrådets 2. budgetseminar.

 

Programmet er på vanlig vis tilrettelagt med henblik på allerede på budgetseminaret at nå langt med forhandlingerne om budget 2015-2018.

 

Programmets første del er en præsentation af administrationens oplæg, herunder et samlet overblik over de økonomiske forudsætninger samt udfordringer og usikkerheder for budget 2015.

 

Programmets 2. del er en politisk drøftelse af de politiske visioner for kommunen på lidt længere sigt, 2020-planen.

 

Seminariet foreslås afsluttet lørdag med et oplæg fra et professionelt markedsføringsfirma, der skal komme med et lidt utraditionelt og provokerende bud på, hvordan Fredensborg Kommune kunne brande sig selv med udgangspunkt i 2020 planen.

 

Til orientering vedlægges sagen ligeledes en oversigt over materialer til budgetseminaret.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget godkender det forelagte udkast til program.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Administrationens indstilling vedtaget.

Nr.147 - Skovengen anmoder om godkendelse af låneoptagelse mv.

Sagsnr.: 14/17483

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning fra AB Hørsholm Kokkedal, afd. 7 Skovengen om godkendelse af lånoptagelse og garantistillelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligkontoret Danmark har med brev af 8. maj 2014 på vegne af AB Hørsholm Kokkedal, afd. 7 Skovengen ansøgt om godkendelse af ekstern låneoptagelse. Desuden ansøges om 100 % kommunal garantistillelse for låneoptagelse i Nykredit.


Det fremgår af ansøgningen, at Fredensborg Kommune på Byrådets møde den 26.03.2007 godkendte optagelse af 30 årigt realkreditlån på 2.399.000 kr. med 10-årig rente- og afdragsfrihed samt med rentetilpasning, men uden kommunal garantistillelse.


Arbejderne omhandlede udvidelse af stuer i 22 rækkehuse, beliggende i bebyggelsen Skovengen 1-267, 2980 Kokkedal, der er opført i 1974.

Det primære formål med stueudvidelsen var og er fortsat, at kunne fastholde og tiltrække ressourcestærke beboere.


Projektet var den gang budgetteret til at skulle koste 4.559.400 kr., der skulle finansieres således:


 

Kr.

30-årigt realkredit lån med 10 års rente og afdragsfrihed

2.399.400

10-årigt lån af afdelingens egne midler

1.160.000

Egen trækningsret i Landsbyggefonden

1.000.000

I alt

4.559.400


Beboermødet godkendte det oprindelige projekt den 20.09.2006, og organisationsbestyrelsen den 10.10.2006.


Med skæring den 01.12.2008 blev der udarbejdet endeligt byggeregnskab,

revideret 11.05.2010. Det fremgår af byggeregnskabet, at den samlede reviderede, budgetterede anskaffelsessum på 5.381.900 kr. i realiteten er overholdt, idet den faktiske anlægssum er opgjort til 5.383.423 kr. Forskellen mellem det oprindelige budget, som Byrådet behandlede i 2007 og det endelige byggeregnskab er på ca. 825.000 kr. Som årsag hertil angiver boligselskabet, at den afholdte licitation resulterede i højere udgifter end forventet.


I byggeregnskabet fra 2010 var der kalkuleret med følgende finansiering:


 

Kr.

Landsbyggefonden, egen trækningsret

1.200.000

Realkreditlån

3.074.900

Lån af egne midler

1.107.000

Restfinansiering, henlæggelser

1.523

I alt

5.383.423


Imidlertid blev der ikke optaget noget realkreditlån på dette tidspunkt, og siden blev det besluttet ikke at optage et delvist ydelsesfrit — over 10 år - realkreditlån, men i stedet at søge arbejdet finansieret ved et ordinært kontantlån (altså uden 10-årig rente- og afdragsfrihed) med fast ydelse over 30 år. Som årsag til at lånet først ønskes optaget nu, angiver boligselskabet, at man har afventet den mest gunstige rentesituation.


I de mellemliggende år og frem til det seneste driftsregnskab for 2013 er der i kraft af beboerindbetalinger over lejen afdraget 627.218 kr. på anskaffelsesbeløbet.


Finansieringsbehovet ser derfor i dag således ud:


 

Kr.

Oprindeligt finansieringsbehov

5.383.423

Finansieret ved egen trækningsret

-1.200.000

Foretagne afdrag

-627.218

Egne midler

-1.523

Restfinansieringsbehov

3.554.682


Afdelingen anmoder om Byrådets tilladelse til at dække restfinansieringsbehovet ved optagelse af et ordinært kontantlån på 3.554.682 kr. over 30 år med fast ydelse. I forhold til det oprindelige finansieringsforslag noteres det, at der ikke optages et 10-årigt lån på 1.107.000 kr. af afdelingens egne midler. Afdelingen begrunder dette med et ønske om at styrke afdelingens likviditet.


Det fremgår af ansøgningen, at realkreditlånet har en forventet ydelse på ca. 6,2 %, svarende til ca. 220.400 kr. Dette beløb er allerede indregnet i afdelingens driftsbudget og har hidtil været anvendt til at nedbringe den afholdte anskaffelsessum. Optagelsen af lånet, kommer således ikke til at påvirke beboernes fremtidige lejebetalinger.


Det er oplyst, at den nuværende leje (pr. 31.12.2013) andrager 910 kr. pr. m2.


Der ansøges på dette grundlag om kommunens godkendelse af den ønskede låneoptagelse. Der søges tillige om garantistillelse, idet Nykredit har tilkendegivet, at man ønsker en 100 % kommunal garanti for lånet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning.

Retsgrundlag

Almenboligloven samt bekendtgørelse om drift af almene boliger.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1)    At det godkendes, at afdelingen optager 30-årigt kontantlån på 3.554.682 kr. til dækning af restfinansieringsbehovet i forbindelse med udvidelsen af stuerne i 22 rækkehuse.

2)    At kommunen giver tilsagn om at ville stille garanti for lånet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.148 - Fredensborg Kommunes deltagelse i forskningsprojekt om styrkelse af kommunalpolitikeres politiske lederskab

Sagsnr.: 14/18264

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende, at Fredensborg Kommune deltager i et 3-årigt forskningsprojekt, som skal sætte fokus på kommunalpolitikernes udøvelse af politisk ledelse i samspil med direktion, medarbejdere, borgere og private interessenter.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund for forskningsprojektet

Professor Jacob Torfing og professor Eva Sørensen fra Roskilde Universitet har inviteret Fredensborg Kommune til at deltage i et 3-årigt samfinansieret forskningsprojekt om styrkelse af kommunalpolitikernes politiske lederskab. Foruden Fredensborg Kommuner er Hedensted og Aarhus kommuner inviteret til at deltage.


Projektet er iværksat i lyset af den voksende interesse for kommunalpolitikernes politiske ledelse og vilkårene for udøvelsen af denne, samt den manglende forskningsbaseret viden på området i dag.


Projektets fokus og metode

Projektet vil gennem interviews med et bredt udsnit af kommunalpolitikere og embedsmænd kortlægge organiseringen af byrådets arbejde, og de erfaringer, ønsker og forventninger politikerne har til arbejdet.


Derefter vil projektet gennem en detaljeret analyse af en konkret politikskabelsesproces i hver kommune se på, hvordan politikerne i et længerevarende forløb og i samarbejde med forskellige offentlige og private aktører arbejder med at udvikle nye politiske løsninger i forhold til en central problemstilling eller udfordring, der har strategisk betydning for kommunen. Valget af den konkrete case vil ske i samråd med hver enkelt kommune. Resultaterne vil blive sammenlignet på tværs og danne udgangspunkt for opstilling af hypoteser, som vil bliver nærmere undersøgt i en national spørgeskemaundersøgelse om kommunalpolitikernes rolle som politiske ledere af lokalsamfundet.


Endelig vil projektet fremlægge en række ideer til, hvordan kommunalpolitikernes politiske ledelse kan styrkes fremover, og diskutere ideerne med byrådet og ledelsesgruppen i hver af de tre kommuner. Projektets resultater vil desuden blive brugt til at sætte en national dagsorden med udgangspunkt i erfaringerne fra de tre kommuner.


Projektet vil blive udført af PhD-studerende Kristina Krüger Hansen i samarbejde med professor Jacob Torfing og professor Eva Sørensen, Roskilde Universitet. Kristina Krüger Hansen vil følge kommunalbestyrelsernes arbejde tæt i 1½ år og i den forbindelse opholde sig to gange 4 uger i hver af de tre kommuner, der indgår i projektet. Jacob Torfing og Eva Sørensen vil være med til at designe og igangsætte undersøgelsen og vil derudover være i løbende dialog med de tre kommuner via en følgegruppe.


Finansiering

Roskilde Universitet vil betale 1 mio. kr. til finansiering af projektet forudsat at der skaffes medfinansiering for i alt 990.000 kr.  De tre deltagende kommuner skal således hver bidrage med 330.000 kr. over tre år, hvilket er 110.000 kr. pr. år.

 

Fredensborg Kommunes deltagelse

Fredensborg Kommune er udvalgt som en kommune, der er kendt for et byråd, der engagerer sig i og understøtter udviklingen af nye og innovative løsninger, hvilket ikke mindst KL’s innovationspris og det nye og spændende projekt i Kokkedal vidner om. Fredensborg Kommune vil deltage sammen med to andre danske foregangskommuner, nemlig Hedensted Kommune og Aarhus Kommune, som også arbejder målrettet på at styrke politikernes rolle i udviklingen af nye innovative politikker.


I forbindelse med kommunalvalget 2013 blev der rejst en debat om lokaldemokratiets udfordringer. Det blev her tydeligt, at mange kommunalpolitikere oplever, at de bruger for meget tid på opgaver, der handler om administrativ styring, og for lidt tid på politiske ledelse af lokalsamfundet.  Kommunalpolitikerne vil gerne have større politisk indflydelse på kommunens udvikling, og føle at de gør en politisk forskel.


Administrationen ser derfor projektet som en god mulighed for at arbejde indgående med at styrke det politiske lederskab og udvikle nye politiske arbejdsformer. Deltagelsen i projektet vil således give Fredensborg Kommune mulighed for at:


              Fastholde interessen for udviklingen af politikerrollen og styrkelsen af det politiske lederskab

              Dele viden og erfaringer med andre frontløberkommuner gennem etablering af en tværgående følgegruppe

              Få kompetent forskningsbaseret sparring og rådgivning i forhold til kommunens arbejde med at styrke politikernes rolle i kommunal politikudvikling

              Fastholde kommunens rolle som foregangskommune i forhold til at nytænke offentlig politik of service


Deltagelsen fordrer, at Fredensborg Kommune stiller sig til rådighed for interviews, dokumentindsamling og i et nærmere aftalt omfang også mødeobservation. Belastningen vil være minimal og fordelt over en længerevarende periode. Der vil først blive gennemført 5-6 interviews med henholdsvis politikere og embedsmænd i perioden november – december 2014 (efter budgetforhandlingerne er tilendebragt). Der vil derefter i løbet af det næste 1½ år blive foretaget interviews med de politikere, som er en del af den udvalgte politikudviklingsproces, samt med de embedsmænd, borgere og private interessenter, som politikerne samarbejder med. Interviewene vil blive tilrettelagt og gennemført så fleksibelt som overhoved muligt, så de ikke kolliderer med deltagernes øvrige program. Interviewene vil kun blive anvendt i forskningsøjemed, og vil blive anonymiseret i rapporter og publikationer fra projektet. Interviewene vil blive suppleret af dokumentstudier og mødeobservationer med henblik på at få et mere righoldigt datamateriale. 


Projektet vil kunne igangsættes 1. august 2014, eller snarest mulig derefter, såfremt de fornødne aftaler er på plads.

Bevilling

Medfinansieringen håndteres indenfor det eksisterende budget på politikområde 16.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. at Økonomiudvalget godkender Fredensborg Kommunes deltagelse i forskningsprojektet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Administrationens indstilling vedtaget.


Helle Abild Hansen (I) og Ole Bergmann (F) undlod at stemme.

Nr.149 - Baunebjerghuse anmoder om godkendelse af låneoptagelse.

Sagsnr.: 14/16861

 

Beslutningstema

Humlebæk Boligselskab, afd. 0406 Baunebjerghuse anmoder om Byrådets godkendelse af låneoptagelse til finansiering af multihus.

Sagsfremstilling og økonomi

Lejerne i Humlebæk Boligselskabs afd. Baunebjerghuse har vedtaget et projekt omhandlende opførelse af et multihus.


Multihuset, der er afbilledet nedenfor, kan lejes og anvendes af beboerne som selskabslokaler mod betaling af et mindre beløb. Der vil endvidere blive etableret forskellige aktivitetsgrupper, hvis aktiviteter beboerne kan deltage i.



Multihuset er budgetteret til at skulle koste, 3.204.000 kr., som ønskes finansieret således:



Kr.

Egne henlæggelser

950.000

Nyt realkreditlån i Nykredit

2.254.000

I alt

3.204.000


Det er oplyst, at betaling af ydelserne på lånet vil medføre en lejeforhøjelse på 1,5 % pr. år, svarende til 10 kr. pr. m2. Den nuværende kvadratmeterleje er på ca. 666 kr. Efter lejeforhøjelsen vil lejen således fortsat være lav i forhold til sammenlignelige lejemål.


Der er ikke ansøgt om garanti for lånet. Byrådet skal således alene tage stilling selve låneoptagelsen, som administrationen på det foreliggende grundlag kan anbefale godkendt.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Almenboliglovens §§ 28 og 29, samt bekendtgørelse om drift af almene boliger § 76, stk. 4.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at den ansøgte optagelse af realkreditlån på 2.254.000 kr. til delvis finansiering af et multihus godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.150 - Fysisk genopretning af Langebjergparken - godkendelse af skema B.

Sagsnr.: 12/48517

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om godkendelse af skema B vedrørende fysisk genopretning af Langebjergparken.

Sagsfremstilling og økonomi

Domea har på vegne af Humlebæk Boligselskab, afd. 0426 Langebjergparken fremsendt skema B, som Byrådet anmodes om at godkende.


Byrådet har tidligere (den 17/12 2012) godkendt skema A med følgende indhold:


1)    Skema A, indeholdende helhedsplan for renovering af Langebjergparken inden for en beløbsramme på 66,7 mio. kr. godkendes.

2)    Kommunen erklærer, at man er sindet at godkende, at der til finansiering af helhedsplanen optages realkreditlån i form af et støttet lån på 53,7 mio. kr. og et ustøttet lån på 8,0 mio.kr.

3)    Kommunen erklærer, at man er sindet at deltage i finansieringen af helhedsplanen ved at stille garanti for en del af det støttede realkreditlån. Nettoværdien af garantien er opgjort til 18,2 mio. kr.


Den samlede helhedsplan omfatter støttede såvel som ustøttede arbejder. Uden for selve helhedsplanen, men som en del af den samlede entreprise, foretages renovering af udhuse/skure.


Arbejderne omfatter:


-      Etablering af ny skalmur med isolering

-      Tilpasning af altaner, trapper, reposer mv.

-      Træbeklædning af gavle.

-      Inddækning af vindskeder mv.

-      Renovering af tag, bl.a. med etablering af tudsten i tag

-      Etablering af lift ved fælleshus.

-      Etablering af niveaufri adgang til boliger (i begrænset omfang).

-      Renovering og opretning a stiarealer/udearealer.


Siden godkendelse af skema A er der sket den ændring i helhedsplanen, at der ikke længere sammenlægges 12 stk. en-rumsboliger. Udlejningssituationen for disse små boligtyper har ændret sig, således at de ikke længere er vanskelige at udleje. Afdelingsmødet og Landsbyggefonden har godkendt denne ændring af planen på betingelse af, at den samlede renoveringssum reduceres tilsvarende.


En opstilling af helhedsplanens udgifter i henholdsvis skema A og skema B ser således ud:


Alle beløb i mio. kr. inkl. moms

LBF støttesag

Håndværker-udgifter

Omkost-ninger

Gebyrer

I alt

Skema A støttet

43,316

9,614

0,771

53,701

Skema A ustøttet

10,404

2,413

0,172

12,989

Samlet

53,720

12,027

0,943

66,690

 

 

 

 

 

Skema B støttet

33,571

8,787

0,442

42,800

Skema B ustøttet

9,680

2,480

0,132

12,292

Samlet

43,251

11,267

0,574

55,092


I de støttede og ustøttede arbejder er der således sket en samlet reduktion af udgifterne fra 66,690 mio. kr. til 55,092 kr. Besparelsen fremkommer dels ved at der ikke at sammenlægge lejligheder, dels ved at licitationsresultatet er bedre end forventet.


Landsbyggefondens fordeling af udgifterne på støttekategorier ser således ud:


 

Opretning

Miljø

Sammenlægning

Tilgængelighed

I alt

Skema A

43,928

-

7,936

1,837

53,701

Skema B

34,668

7,406

-

0,726

42,800


*) udgifter til miljø er i skema A indeholdt i ”opretning”.

Skemaet viser besparelsen på sammenlægning af lejligheder.


Det oplyses i ansøgningen, at der i forbindelse med udarbejdelsen af projektforslaget er gennemført miljømæssige stikprøveundersøgelser vedrørende PCB og bly. Der er fundet spor af bly i maling i mindre omfang, men ikke spor af PCB. Håndteringen af miljøforholdene er medtaget i entreprenørernes tilbud og dermed i skema B udgifterne.


På baggrund af Landsbyggefondens tilsagn om støtte til optagelse af realkreditlån mv. kan anlægsfinansieringen fastlægges således:


Anlægsfinansiering

Mio. kr.

Ydelses

procent

Årlig ydelse mio. kr.

Støttet realkreditlån

 

42,800

3,40

1,455

Ustøttet realkreditlån

12,330

 

 

 

Fællespuljetilskud

-3,760

 

 

 

Egen trækningsret

-1,260

 

 

 

 

7,310

7,310

7,0

0,512

I alt

 

50,109

 

1,967

 

 

 

 

 

Finansiering af de årlige ydelser

 

 

 

Fritagelse for betaling til disp.fond

 

 

1,800

Driftsstøttelån/huslejestøtte

 

 

0,167

I alt

 

 

 

1,967


I finansieringen af de årlige ydelser er der kalkuleret med en kapitaltilførsel på 1 mio. kr., hvoraf Fredensborg Kommune skal indbetale 1/5, svarende til 0,2 mio. kr. De øvrige femtedele indbetales af boligselskabet og kreditforeningen. Landbyggefonden betaler 2/5. Indbetalingen af kapitalindskud er en forudsætning for, at fællespuljetilskuddet fra Landsbyggefonden på 3,760 mio. kr. kan opnås. Opnås dette tilskud ikke bortfalder finansieringsgrundlaget for renoveringen.


Der ansøges om kommunal garantistillelse for en del af det støttede lån. Nykredit har opgjort den nødvendige garantistillelse for det støttede lån på 42,800 mio. kr. til 69,07 % svarende til en garanti på 29,561 mio. kr. Med Landsbyggefondens regaranti på 50 % kan den reelle værdi af kommunens garantiforpligtelse opgøres til 14,780 mio. kr. mod 18,169 mio. kr. i skema A.


Det ustøttede lån på 7,310 mio. kr. fordrer ikke kommunal garanti, men lånet tinglyses med prioritet forud for det garanterede lån.


Med denne beskrevne finansiering af helhedsplanen, vil denne fortsat kunne gennemføres uden lejeforhøjelse, bortset fra renoveringsprojektet vedr. skure, jf. nedenfor.


Renovering af skure/udhuse – Selvstændigt projekt

Afdelingsmødet har besluttet samtidigt med helhedsplanen, men som et selvstændigt projekt, at gennemføre en udbedring og udskiftning af skure/udhuse, da disse er nedslidte.


Den samlede udgift til renovering af skurene er ved skema B opgjort til 5,78 mio. kr., hvorfor der ansøges om godkendelse af, at dette lån optages. Lånet fordrer ikke kommunal garanti.


De årlige ydelser på lånet er budgetteret til 6 % af lånebeløbet, svarende til 0,347 mio. kr. Ydelsen finansieres ved, at der dels afsættes færre midler til vedligeholdelse (hvilket er forsvarligt, når ejendommen netop er renoveret) dels ved en lejeforhøjelse på 12,60 kr. pr. m2 pr. år.

Bevilling

Bevillingstabel

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2014

2015

2016

2017

I alt, drift

0

0

0

0

I alt, anlæg

Ny konto

0

200

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

 

Det foreslås, at kapitaltilskud på 200.000 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Retsgrundlag

Almenboliglovens §§ 91 og 92.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Helhedsplanen indeholder elementer af miljøforbedring samt forbedring af nogle af boligernes tilgængelighed.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1)    At skema B, omfattende indhold og samlede udgifter på 55,129 mio. kr. for helhedsplan vedrørende afd. 0426 Langbjergparken, godkendes.

2)    At det godkendes, at helhedsplanens samlede udgifter på 55,129 mio. kr. finansieres ved optagelse af realkreditlån på 42,799 mio. kr. til dækning af støttede arbejder og ved optagelse af realkreditlån på 7,310 mio. kr. til delvis dækning af ustøttede arbejder. Øvrige ustøttede arbejder finansieres af fællespuljetilskud på 3,76 mio. kr. og ved egen trækningsret på 1,26 mio. kr.

3)    At kommunen giver tilsagn om at deltage i finansieringen ved at stille garanti for en del af det støttede realkreditlån, svarende til 29,561 mio. kr., mod at Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af forpligtelsen, hvorved kommunens reelle garantiforpligtelse kommer til at udgøre 14,78 mio. kr.

4)    At det godkendes, at afdelingen fritages for egen indbetaling til boligselskabets dispositionsfond med ca. 1,8 mio. kr.

5)    At det anbefales Landsbyggefonden at medvirke til finansieringen ved brug af fællespuljetilskud på 3,76 kr. og afdelingens brug af egen trækningsret/dispositionsfond med 1,26 mio. kr.

6)    At give tilsagn om at medvirke med 0,2 mio. kr. af en samlet kapitaltilførsel på 1 mio. kr., som et engangsbeløb. Beløbet finansieres af kassebeholdningen.

7)    At godkende, at afdelingen til finansiering af renovering af skure/udhuse optager ustøttet realkreditlån på 5,780 mio. kr. uden kommunal garanti.

8)    At godkende, at der til delvis betaling af ydelserne på det under punkt 7 nævnte lån gennemføres en lejeforhøjelse svarende til 12,60 kr. pr m2

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler administrationens indstillinger med den bemærkning, at kapitalindskud finansieres af bevillingsreserven.



Administrationen har efter økonomiudvalgets beslutning tydeliggjort de bevillingsmæssige konsekvenser:


Forventet merforbrug/ finansiering (1.000 kr.) 

Profitcenter

Omkostningssted/ PSP-element

2014

2015

2016

2017

Finansiering

Nyt "Kapitalindskud til Langebjergparken"

0

200

0

0

Driftsbevillingsreserven

0

-200

0

0

Finansiering i alt

0

200

0

0

Drift i alt

0

-200

0

0

Nr.151 - Jagt på kommunale arealer sæson 2014-2015

Sagsnr.: 08/26858

 

Beslutningstema

JKF/jagtforeningerne i Fredensborg Kommune foretager indberetning om jagt på kommunale arealer for 2013 - 2014 og søger om nye jagttilladelser på de samme og nogle nye arealer også for 2014 -2015.

Sagsfremstilling og økonomi

JKF/jagtforeningerne i Fredensborg har foretaget indberetning for sæsonen 2013 – 2014 og ansøgt om jagttilladelser for sæsonen 2014 – 2015.

 

JKF/jagtforeningerne i Fredensborg står for: ”Jægernes Kommunale Fællesråd” i Fredensborg Kommune og omfatter Asminderød Jagtforening og Karlebo Sogns Jagtforening.

 

Byrådet gav sidste år JKF/jagtforeningerne i Fredensborg lov til at foretage jagt på

 

1)     arealer ved Endrupvej 64, Fredensborg (omfattende 12,86 ha),

2)     arealer i Langstrup Mose (omfattende 18,17 ha)

3)     arealer nord for Fredtoften, Sømosen (omfattende 8,75 ha).

 

Foreningerne skriver i sin indberetning, at der ”har været afholdt 2 foreningsjagter på arealer i Langstrup Mose og arealer nord for Fredtofte, ”Sømosen” samt 2 enkeltjagter på arealet på Endrupvej 64, Fredensborg.

 

Jagterne er afviklet i fuld forståelse og efter aftaler med forpagterne. Der blev skudt 1 hare, 1 fasan, 3 vildænder, 1 krikand og 1 skade i Langstrup Mose/”Sømosen” og intet vildt skudt i Endrup. Der har deltaget ca. 30 jægere fra Asminderød-Grønholt Jagtforening og Karlebo Sogns Jagtforening. Jagterne blev ledet med god jagtetik og godt kammeratskab i et pragtfuldt naturområde.”

 

Jagtforeningen udtaler en stor tak til Byrådet for jagttilladelsen sidste år og ansøger samtidigt om tilladelse til jagt på de samme arealer også i sæsonen

fra 1. oktober 2014 til 31. januar 2015. Det drejer sig om følgende jagter:

 

1)     arealer ved Endrupvej 64, Fredensborg til due- og rådyrjagter

2)     arealer i Langstrup Mose til rådyr- og drivjagter

3)     arealer nord for Fredtoften, Sømosen til rådyr- og drivjager

 

I forbindelse med Byrådets behandling af ansøgningen sidste år, indhentede administrationen en analyse og vurdering af jagterne på disse arealer, foretaget af Dansk Jagtakademi v/biolog Niels Kanstrup. Analysen viste, at det var fuldt forsvarligt i forhold til vildtbestand mv. at afholde jagter på disse arealer.

 

For sæsonen 2014/2015 anmoder Jagtforeningerne om også om at kunne foretage jagt på disse yderligere egnede arealer:

 

4) Arealer ved Kejserdal (17,65 ha) til jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer

5) Arealer ved Fredtofte (19,75 ha) til jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer samt til hundetræning for medlemmer af jagtforeningerne.

 

Administrationen har i den anledning indhentet en supplerende vurdering fra Dansk Jagtakademi omfattende disse arealer. Analysen, der er vedlagt dagsordenen konkludere, at det også her vil være fuldt forsvarligt at gennemføre nogle få jagter.

 

Da JKF/jagtforeningerne i Fredensborg ved gennemførelse af jagter på kommunens arealer de sidste par år har vist, at de kan håndtere jagtretten under hensyntagen til de forskellige krav, der stilles, kan administrationen anbefale, at de også i for sæsonen 2014/2015 opnår kommunens tilladelse omfattende også de nye arealer.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om jagt og vildtforvaltning og tilhørende bekendtgørelser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1)    At JKF/Jagtforeningernes indberetning om foretagne jagter i 2013/2014 tages til efterretning.

2)    At indholdet af den supplerende analyse og vurdering af jagt på kommunale arealer tages til efterretning.

3)    At der meddeles JKF/Jagtforeningerne tilladelse til at afholde jagt på de ansøgte arealer:

a.    arealer ved Endrupvej 64, Fredensborg til due- og rådyrjagter

b.    arealer i Langstrup Mose til rådyr- og drivjagter

c.    arealer nord for Fredtoften, Sømosen til rådyr- og drivjager

d.    Arealer ved Kejserdal (17,65 ha) til jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer

e.    Arealer ved Fredtofte (19,75 ha) til jagt/regulering af ræve, krager, skader og duer samt til hundetræning for medlemmer af jagtforeningerne

Jagterne skal foregå på det grundlag, der beskrives i de indhentede jagtanalyser og vurderinger.


4)    At administrationen bemyndiges til fremover at meddele tilladelse til jagt på de ansøgte arealer, såfremt  ansøgningen ligger inden for de rammer, der er skitseres i nærværende sag. Jagt på nye arealer eller i et omfang, der går ud over rammerne i denne sag, vil forsat bliver forelagt til politisk stillingtagen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler administrationens indstillinger med undtagelse af indstillingens punkt 4.


Henriette Brandt Pedersen (Ø) Ole Bergmann (F) stemte imod.

Nr.152 - Definition af sammenhængende boligområde i Kokkedal.

Sagsnr.: 14/17760

 

Beslutningstema

Stillingtagen til, om de almene boligafdelinger i Kokkedalområdet skal defineres som et samlet boligområde.

Sagsfremstilling og økonomi

Med brev af 28. april 2014 anmoder direktørerne for henholdsvis Boligforeningen 3B og Boligkontoret Danmark på vegne af AB Hørsholm Kokkedal Byrådet om at træffe beslutning om at definere de to boligorganisationers afdelinger i Kokkedalområdet som et samlet boligområde.


De to boligorganisationer har følgende afdelinger i området:


Boligforeningen 3B: Afd. 3045 Egedalsvænge

AB Hørsholm Kokkedal: Afd. 9 Byengen/Nordengen og afd. 7 Skovengen


Baggrunden for henvendelsen er, at der pr. 1. januar 2014 er vedtaget en ændring i lovgivningen, således at der i særlige tilfælde er åbnet mulighed for, at almene boligorganisationer kan afvise boligsøgende, som har fået opsagt deres lejemål hos en anden boligorganisation inden for de sidste 2 år. Afvisningen kan dog kun ske, såfremt boligafdelingenerne kan anses som beliggende i et samlet boligområde, og at denne antagelse er godkendt af Byrådet i beliggenhedskommunen.


Det angives i ansøgningen, at denne sker for at være på forkant med udviklingen, hvis der på et tidspunkt skulle opstå et behov for at afvise en boligsøgende.


Administrationen bemærker, at det vil være en forudsætning for afvisningen af den boligsøgende, at opsigelsen i det andet boligselskab har fundet sted efter bestemmelserne i almenlejelovens § 85, stk. 1 nr. 3 eller 4 eller § 90 stk. 1 nr. 7-9 eller 12, der alle handler om uacceptabel adfærd hos lejeren eller dennes husstand.


Administrationen finder, at boligorganisationernes mulighed for at afvise boligsøgende, der af disse årsager har fået opsagt deres boliglejemål i en anden boligorganisation i samme boligområde, kan være et nyttigt redskab i bestræbelserne på at skabe ro og tryghed i området. Administrationen kan derfor anbefale, at det besluttes, at de omtalte boligafdelinger fremover defineres som et samlet boligområde.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1664 af 27.12.2013 om ændring af bekendtgørelse om udlejning af almene boliger mv.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det besluttes, at et boligområde i Kokkedal bestående af de almene boligafdelinger afd. 3045 Egedalsvænge, afd. 7 Skovengen og afd. 9 Byengen/Nordengen med virkning fra datoen for Byrådets beslutning defineres som et samlet boligområde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.153 - Plan for brugerinddragelse i forbindelse med udmøntning af bygningsanalysens resultater

Sagsnr.: 13/20432

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende foreløbig procesplan for brugerinddragelse i forbindelse med udmøntning af bygningsanalysens resultater.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Resultaterne i bygnings- og lokaleoptimeringsanalysen blev forelagt Økonomiudvalget 19. maj 2014. Resultaterne viser, at der på flere områder er et potentiale for en mere hensigtsmæssig udnyttelse af kommunens bygninger. I det videre arbejde vil administrationen arbejde ud fra dette udgangspunkt.

 

Økonomiudvalget i den forbindelse om at få forelagt en procesplan for inddragelse af de relevante brugere på udvalgets næstkommende møde.

 

I denne sag skitseres projektet, herunder projektets to faser, samt en foreløbig procesplan for brugerinddragelse for fase 1.

 

Projektets faser

Projektet har til formål at omsætte rapportens resultater til konkrete tilpasninger af kommunens bygningsmasse. Da bygningsanalysen både berører skole- og daginstitution, samt aftenskole-og fritidsområdet, hvor der er mange bygninger i spil såvel som mange berørte brugere, anbefales det at opdele projektet i flere faser.

 

Det forslås således at opdele projektet i to faser:

 

1. Aftenskole og Fritidsområdet (august 2014- januar 2015)

Rapporten peger på, at lokalekapaciteten på aftenskole- og fritidsområdet er langt større end den aktuelle efterspørgsel. Det vurderes derfor, at projektet i første omgang skal koncentrere sig om dette område. Fokus vil være på hvor og hvordan kommunen kan samle kapacitet på færre matrikler med henblik på skabe synergi mellem aktiviteter, men også at høste ressourcemæssige besparelser. Der skal også kigges på muligheder for at funktionsopdele aktiviteter og indrette multifunktionelle rum.

Der foreligger allerede en fritidsfacilitetsanalyse, som bl.a. har foranlediget en proces for implementering af incitamentsmodel til øget anvendelse af fritidsfaciliteter, som med fordel kan tænkes ind i projektet. Projektet bør også tænkes sammen med byudviklingsindsatser i de enkelte bysamfund fx byens og gymnastikkens hus i Kokkedal, potentialeplan for Nivå, ny idrætshal i Humlebæk mm., såvel som den kommende profileringsstrategi.

 

2. Skole og Dagtilbud (januar 2015- juli 2015)

Rapporten viser, at der er uudnyttede ressourcer i skolernes lokaler, og at der er potentiale for optimering af brugen af skolernes kvadratmeter. Rapporten viser også store forskelle i antal kvadratmeter pr. barn i daginstitutioner. Det anbefales, at konklusioner og anbefalinger vedr. skole- og dagtilbudsområdet behandles i fase to. Det skyldes for det første, at skolerne i efteråret vil være travlt optaget af at implementere skolereformen. Det vil således være oplagt at gennemføre evalueringer af, hvordan de fysiske rammer fungerer i forhold til skolernes nye undervisnings- og arbejdsformer i begyndelsen af det nye år. Bygningsanalysen peger også på, at der er behov for uddybende analyser, før der kan træffes beslutning om tilpasningen af bygningerne på daginstitutionsområdet. Der kan således være behov for at supplerende analyser vedr. kvadratmeter pr. barn. Endeligt skal både skole- og daginstitutionsbygningernes stand og vedligeholdelsesudgifter kortlægges.  

 

Økonomiudvalget forelægges procesplan for brugerinddragelse for skole- og dagtilbudsområdet i januar/februar 2015.

 

 

 

 

 

Foreløbig procesplan for brugerinddragelse

Udgangspunktet for det videre arbejde er som nævnt, at der er et potentiale for at udnytte bygningsmassen bedre. I en sådan proces er det vigtigt brugerinddragelse, således at der i de konkrete anbefalinger er taget højde for de synspunkter brugerne har

Det er derudover et opmærksomhedspunkt, at tilpasningerne ikke alene skal opleves som serviceforringelser eller besparelser, men at brugerne også kan se fornuften og fordelene ved at finde mere optimale løsninger.

Fritidsforum er den centrale interessent med repræsentanter fra foreningerne og aftenskolernes paraplyorganisationer, og vil løbende blive inddraget i arbejdet.

 

August 2014: Referencegruppe nedsættes

Der nedsættes en referencegruppe med nøglepersoner fra aftenskole- og foreningslivet, samt repræsentanter fra skolerne. Projektgruppen er løbende i tæt dialog med referencegruppen i forhold til at udvikle løsningsforslag.

 

I forbindelse hermed kan der også arrangeres fremtidsværksteder og workshops, hvor man arbejder med hvordan lokaler kan sambruges, hvilke faciliteter der efterspørges i fremtiden, og hvordan skolerne åbnes op for lokalsamfundet.

 

September 2014: Dialogmøde afholdes for alle brugere

Inddragelsen indledes med et åbent dialogmøde for brugere på aftenskole- og fritidsområdet, samt skole- og områdeledere.

 

På mødet præsenteres rapportens resultater og der åbnes derefter op for en drøftelse af konklusioner og anbefalinger med fokus på:

              Hvordan oplever brugerne at ressourcerne udnyttes?

              Hvordan kan vi optimere udnyttelsen uden serviceforringelser?

              Hvordan kan skoler og daginstitutioner åbne op for aftenskole- og fritidsforeningerne?

 

Formålet er at få indsigt i brugernes synspunkter og oplevelser, og give brugerne mulighed for at debattere disse.

 

December 2014: Høring af interessenter

Når projektgruppen har udarbejdet et eller flere løsningsforslag, skal disse sendes i høring hos de relevante interessenter.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. at Økonomiudvalget godkender rammerne for det videre arbejde herunder den skiteserede procesplan for inddragelse af brugere på aftenskole- og fritidsområdet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Administrationens indstilling vedtaget.

Nr.154 - Toftegårdsvænget - Udsættelse af kondemneringsdato

Sagsnr.: 12/39207

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til om kondemneringsdatoen for boligbebyggelsen på Toftegårdsvænget 301-332, skal udskydes til efter renoveringen af bebyggelsen er gennemført.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget besluttede på et møde den 21. januar 2013, at Boligbebyggelsen Toftegårdsvænge afd. B (Fredensborg) skulle kondemneres grundet omfattende skimmelsvampe forekomster og fugtigt indeklima.

 

Som en del af kommunens afgørelse omkring kondemnering, er der blevet fastsat en generel fraflytningsdato til den 31. oktober 2014.

 

Fraflytningsdatoen blev i sin tid fastsat ud fra den forventning at renoveringen ville være påbegyndt, og beboerne derfor for at kunne flyttes lidt rundt i afdelingen, så en egentlig genhusning uden for området kunne undgås. Ligeledes blev der lagt vægt på de langtidspåvirkninger det kunne medføre at bo i boliger med skimmelforekomster og fugt.

 

Grundet sagens kompleksitet og formelle procedurer, vil renoveringsarbejderne først blive påbegyndt i december 2014, og forventes at være afsluttet ultimo august 2015.

 

Renoveringen vil resultere i, at fugt- og skimmelproblemer vil blive udbedret og forebygget.  Administrationen har i samarbejde med boligselskabet (DAB) og deres rådgivere fastlagt en realistisk tidsplan for den resterende administrative proces og gennemførelsen af renoveringen.

 

Administrationen har efter bebyggelsen blev kondemneret, hjulpet 5 husstande med at blive genhuset. Husstande der enten havde helbredsmæssige gener, eller forhold der kunne være forbundet med øget sundhedsrisiko ved forsat beboelse i boligen, eller blot havde en bekymring over fortsat at bo i sin bolig.

Administrationen har løbende været i dialog med beboere fra bebyggelsen. Det er administrationens opfattelse, at der blandt de resterende 15 husstande ikke er helbredsmæssige forhold, der normalt bliver forbundet med forøget risiko for eksponering for skimmelsvamp.

 

Seneste indeklimaundersøgelse i bebyggelsen viste, at der kun var begrænsede eller moderate mængder af skimmelsporer i husstøvet. Synlige skimmelforekomster er blevet nedvasket/fjernet, og der bliver holdt opsyn med om de måtte komme igen. Alle boliger hvor der tidligere er blevet konstateret høje koncentrationer af skimmelsvamp i konstruktionerne og i husstøvet er fraflyttet. Der er i de nuværende beboede bygninger ikke fundet høje koncentrationer af skimmelsvamp.

 

Der er et stort ønske blandt de resterende hustande om, at blive boende frem til renoveringen er gennemført.

  

Embedslægens anbefalinger

Administrationen har forelagt sagen for embedslægen, med henblik på at få deres vurdering om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at udsætte fraflytningsdatoen indtil renoveringen er gennemført.

Embedslægerne skriver følgende:

”Embedslægerne vurderer at det vil være sundhedsmæssigt forsvarligt at udskyde kondemneringsdatoen som angivet med de angivne forudsætninger under forudsætning af der desuden sørges for omhyggelig renholdelse og god daglig udluftning af de beboede områder.

 

Ved renovering skal det sikres at benyttede beboelser afskærmes effektivt mod forurening fra de områder der renoveres.”

 

Økonomiske aspekter

Administrationen vurderer, at en eventuel midlertidig genhusning af beboerne vil koste 15-20.000 kr. pr hustand/måned. Det vil betyde en samlet omkostning på mellem 1,5 og 2,5 mio. kr. såfremt kondemneringsfristen ikke udsættes.

 

Af sagen på Økonomiudvalgsmødet den 21. januar 2013 fremgår det, at spørgsmålet om økonomiske og/eller bevillingsmæssige konsekvenser vil blive forelagt i forbindelse med de individuelle afgørelser af de enkelte sager. De økonomiske konsekvenser for den midlertidige genhusning blev anslået til, at kunne løbe op i ca. 3,5 mio. kr.

 

Sagens samlede omkostninger blev vurderet til at kunne komme til at koste ca. 7 mio. kr.

 

Kommunen har d.d. haft udgifter i forbindelse med sagen for ca. 500.000kr.

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at de beboere der ønsker at blive boende i bebyggelsen skal have lov til det. Dette skyldes at administrationen i overensstemmelse med embedslægens udtalelse vurderer, at der ikke er akut sundhedsfare ved beboelse af de boliger der i dag er beboede.

Med i administrationens overvejelse er også den psykiske belastning det vil være for beboerne ved, at blive genhuset væk for deres egen bolig og lokalområde.

Der er efter administrationens vurdering ikke genhusningsmulighed for alle beboerne i, og omkring Fredensborg By. Derfor må det forventes, at en eventuel genhusning primært vil foregå i Helsingør Kommune, da der her er kapacitet for midlertidig genhusning.

Udsættelse af fraflytningsdatoen er dog under den forudsætning, at det indskærpes over for alle beboere at bolighygiejnen skal være høj, og der sker en daglig hensigtsmæssig udluftning af boligen.

Beboerne i Toftegårdsvænget vil, såfremt de kan blive boende og indtil renoveringen er gennemført, til enhver tid kunne kontakte Fredensborg kommune, med et ønske om at blive genhuset. Administrationen vil herefter genhuse beboerne iht. Byfornyelseslovens bestemmelser.

Bevilling

Sagen har ikke for nuværende bevillingsmæssige konsekvenser.


Der er ikke meddelt bevilling til udgifter i denne sag. Bevilling til de allerede afholdte udgifter, samt kommende udgifter til fx indfasningsstøtte, vil blive behandlet i forbindelse med en kommende budgetrevision.

Retsgrundlag

Byfornyelsesloven

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At den tidligere frist for fraflytning den 31. oktober 2014, udskydes indtil renoveringen er gennemført. (forventet ultimo august 2015).

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Administrationens indstilling vedtaget forudsat, at embedslægens vurdering ikke ændrer sig, og at det sker med beboernes frivillige samtykke.

Nr.155 - Orientering om behov for kapacitetsforøgelse på Usserød Kongevej

Sagsnr.: 14/10667

 

Beslutningstema

Orientering om behov for kapacitetsforbedring på Usserød Kongevej.


Formanden for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget afsætter 600.000 kr. til de foreslåede kapacitetsforbedringer i overensstemmelse med anbefalingen fra Udvalget for Infrastruktur og Trafik.

Sagsfremstilling og økonomi

Vejdirektoratet har besluttet at gennemføre ombygninger i krydsene i tilslutningsanlægget fra Fredensborg Kongevej til Helsingørmotorvejen.

 

I det vestlige kryds anlægges en rundkørsel, som skal forbedre udkørsel fra den nordlige rampe og reducere antallet af ulykker. I det østlige kryds anlægges et signalanlæg, som kan dosere trafikken, som kommer ad rampen sydfra ind på Fredensborg Kongevej. I dag opleves i myldretiden, at der opstår kø på frakørselsrampen. Nogle gange helt ud på motorvejen. Vejdirektoratet planlægger udførelse i løbet af sommeren 2014.

 

En stor del af trafikken, som kommer fra motorvejen og rampen sydfra om morgenen, svinger til højre og skal videre ad Usserød Kongevej mod syd. Om eftermiddagen er hovedtrafikstrømmen den modsatte vej, fra Usserød Kongevej, videre ad Fredensborg Kongevej og ad rampen til motorvejen mod syd.

 

Trafikken skal derfor både om morgenen og em eftermiddagen gennem de to kommunale signalreguleringer i krydset Fredensborg Kongevej/Usserød Kongevej og krydset Egedalsvej/Usserød Kongevej.

 

Vejdirektoratet og Fredensborg Kommune har i fællesskab fået analyseret i, hvilket omfang de tre signalanlæg (det nye i rampekrydset og de to eksisterende kommunale kryds), kan afvikle trafikken og om de kan samordnes så trafikafviklingen optimeres.  Analysen er foretaget af ÅF Hansen og Henneberg, som også er Vejdirektoratets rådgiver i forhold til det kommende nye signalanlæg.

 

Resultatet af analysen viser at signalregulering af rampekrydset uden andre forbedringer, kun giver en mindre forbedring. Det vurderes at det, for at få udnyttet det fulde potentiale af Vejdirektoratets nyanlæg, er nødvendigt til at udvide kapaciteten i de to kommunale kryds som tillæg til signalreguleringen i rampekrydset. 

 

I krydset Usserød Kongevej/ Fredensborg Kongevejen er kapacitetsgrænsen nået. Det kan løses ved at udvide kapaciteten med bedre højresvingsmulighed fra Fredensborg Kongevej mod syd evt. i form af to højresvingsspor.

 

På strækningen mellem Fredensborg Kongevej og Egedalsvej er der allerede to spor, så her er det ikke nødvendigt at udvide. Dog foreslås at ændre den kombinerede højresvingsbane/busbane til en kombineret højresvingsbane/ligeud bane, hvilket betyder at busbanen nedlægges. Den benyttes dog også kun af relativt få busser.

 

Hvis der etableres to lige-ud-spor igennem krydset fra nord, så skal frafarten syd for krydset også være tosporet. Det betyder at vejen skal udvides, for at bevare muligheden for busholdeplads. Flettestrækningen fra to til et syd for krydset bør være ca. 150 m.

 

Endvidere er det undersøgt, hvad konsekvensen af ovenstående vil have på trafikken fra Christianshusvej (Cirkelhuset). Undersøgelsen viser, at kapacitetsudvidelsen på Usserød Kongevej vil give gennemsnitlig længere ventetid for udkørende fra Christianshusvej. Et signalanlæg i dette kryds vil forbedre forholdene for udkørende fra Christianshusvej, men samtidig forøge ventetiden for trafikanterne ad Usserød Kongevej.

 

Vejdirektoratet finansierer ombygningen i rampekrydsene. Kommunen vil i givet fald skulle finansiere ombygninger i de kommunale kryds.

 

Administrationen arbejder videre med mulighederne for at lave kapacitetsforbedringer i de to kommunale kryds. Herunder en plan for i, hvilken takt de enkelte forbedringer kan gennemføres så de tilgodeser behovet for timing med Vejdirektoratets ombygning, fremkommelighed, trafiksikkerhed og kommunens økonomiske midler.


 

Sagsbehandling siden udvalgsmødet den 9. april 2014

Administrationen har arbejdet videre med sagen. Seneste status fremgår af vedlagte statusnotat (bilag).

Bevilling

Sagen har på nuværende tidspunkt ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Udvalget for Infrastruktur og Trafik vedrørende denne orientering.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Udvalget for Infrastruktur og Trafik den 09-04-2014

Sagen udskydes til det ekstraordinære møde den 4. juni 2014.

Beslutning i Udvalget for Infrastruktur og Trafik den 04-06-2014

Udvalget tog orienteringen til efterretning og anbefaler at der afsættes 600.000 kr. til de foreslåede kapacitetsforbedringer.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Økonomiudvalget anbefaler at finansiere de 600.000 kr. til de foreslåede kapacitets forbedringer af anlægsreserven.


Administrationen har efter økonomiudvalgets beslutning tydeliggjort de bevillingsmæssige konsekvenser:

 

Forventet merforbrug/ finansiering (1.000 kr.)

Profitcenter

Omkostningssted/ PSP-element

2014

2015

2016

2017

6010300000

Nyt "Kapacitetsudvidelse Usserød Kongevej"

600

0

0

0

6040200000

XA-0060402001-00001 "Anlægsreserven"

-600

0

0

0

Anlæg i alt

0

0

0

0

Nr.156 - Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Sagsnr.: 13/29782

 

Beslutningstema

Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad det er for en skole eleverne møder ved skolestart august 2014.

Med den nye skolereform sker der en del ændringer i lovgivning og styring af folkeskolen. Et af elementerne i den nye lov er, at folkeskolen i højere grad skal styres efter mål end efter regler og procedurekrav. Eller sagt på en anden måde: Fokus skal gå fra undervisning til læring. Hvordan lykkes skolerne med at understøtte elevernes læring?

Byrådet skal orienteres om, hvad denne nye tilgang betyder for de lokalt opstillede mål i Fredensborg Kommune og for den løbende målopfølgning af skolerne.

Sagsfremstilling og økonomi

Mandag den 11. august åbner skolerne dørene for en ny skoledag efter den nye skolereform. Konkret betyder det ca. en times længere skoledag for eleverne og nogle nye elementer i skoledagen, bl.a. mere bevægelse, understøttende undervisning og lektiehjælp. Eleverne vil også opleve en lidt anden struktur på dagen og en række nye undervisningsformer, f.eks. vil der være en mere praktisk tilgang til at supplere den traditionelt teoretiske undervisning, og der vil være mere kontakt med samfundet omkring skolen, bl.a. ved at forskellige fagpersoner kan indgå i undervisningen.

Projektet omkring implementering af skolereformen afslutter nu den første fase, hvor rammerne for skolereformen er blevet besluttet. Det der helt konkret er nået i det forløbne år er:

  • Etablering af tværfaglig projektorganisation med styregruppe, projektgruppe og en række arbejdsgrupper til at understøtte implementering af skolereformen
  • Beslutning i Børne- og Skoleudvalget om ”Principper for en ny skoledag”. Principperne er resultat af et udviklingsarbejde omkring organisering af en ny skoledag med inddragelse af forældre, elever og foreninger.
  • Finansiering af reformen
  • Fordelingsnøgle for hvilke faggrupper, der skal varetage den understøttende undervisning. I det første år skal 50% varetages af lærere, 40% af pædagoger og 10% af andre faggrupper.
  • Samarbejdsaftale mellem Danmarks Lærerforening og Fredensborg Kommune
  • Beslutning om bevarelse af fritidshjem og –klubber under områdeledelse
  • Pædagoger ind i skolen. Der er blevet tilknyttet pædagoger til skolerne, idet de fleste har fået kombinationsstillinger med ansættelse både i skolen og i fritidstilbuddene.
  • Pilotprojekt ”Drivhuset – forsøg med ny skoledag”, hvor alle skoler har afprøvet elementer i reformen. Gennemføres med midler fra Undervisningsministeriet
  • Kompetenceudviklingsplan for lærere og pædagoger i skolen med uddannelse af linjefagslærere og læringsvejledere. Ansøgning om midler fra AP. Møller-fonden.
  • Etablering af medarbejderarbejdspladser. Finansiering er fundet og bygningstilpasninger er påbegyndt
  • Skolerne har udarbejdet skoleplaner, der beskriver forberedelsesprocessen, herunder medinddragelse af medarbejdere, forældre og elever
  • Tydelig kommunikation om reformen i form af en særlig reformhjemmeside, nyhedsbreve og en avis, som alle forældre har fået.


Skolereformen er den største ændring af folkeskolen i mange år, og skolerne går i gang med en forandringsproces, der vil strække sig over nogle år.

Skolerne i Fredensborg Kommune er imidlertid hjulpet godt på vej af allerede at være langt med nye tiltag, der trækker i samme retning som reformen:

  • Skolen i Virkeligheden, udeskole og centrum for samarbejde med andre aktører, der kan bringe virkeligheden ind i skolen og skolen ud i virkeligheden. Projektet vandt KL’s store innovationspris i 2012 og er samlingspunkt for reformtiltag omkring ’Den åbne Skole’.
  • Talenthold. Målet er, at alle elever skal udfordres og blive så dygtige som de kan. Med talentholdene på Fredensborg Kommunes skoler findes allerede et tilbud til de stærkeste elever
  • Frikommuneforsøg. Aftrykket af forsøgene på skoleområdet kan ses i den nye reform. Således gives der fremover mulighed for at oprette temalinjer, øget holddeling, kontaktlærerordning, eksterne partnere i skolebestyrelserne og 2-årige kvalitetsrapport.

 

Nationale mål for folkeskolen

Hvordan skal kommunen som ansvarlig for skolerne følge op på skolernes kvalitet?

Det er fortsat regeringens ambition, at mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Skolereformen skal styrke skolens undervisning, så målet kan nås – og der er derfor formuleret tre nationale mål: 

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
  3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis


Fagligheden i folkeskolen skal styrkes for at nå målene. Alle de nye elementer i skolereformen skal understøtte fagligheden og elevernes læring. Der stilles desuden krav om 100 % linjefagsdækning fra 2020. I 2015 skal det være 90%, et krav, der understøttes af en stor kompetenceudviklingsindsats.

Byrådet har ansvaret for, at målene nås, og skal løbende følge op på mål og resultater.

Undervisningsministeriet er ved at udviklet et nyt ledelsesinformationsredskab, der giver skoler og kommuner let adgang til de relevante data. Resultatmål vil kunne opgøres på nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau og for den enkelte klasse, og vil således være et centralt omdrejningspunkt for den dialog og opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau og trivsel.

Ledelsesinformationsværktøjet forventes på plads i efteråret 2014, hvor den første måling gennemføres, så der kan etableres en såkaldt ’baseline’, altså et udgangspunkt for at kunne vurdere progression i skolernes resultater.

Det er endnu ikke fastlagt (eller udmeldt) præcis hvilke data, der bliver hentet ind i ledelses­informations­systemet, men vægten kommer iflg. ministeriet til at ligge på resultater frem for rammer. Resultater af nationale test og afgangsprøver vil helt sikkert indgå.

For at måle på elevernes trivsel bliver der udviklet indikatorer for elevernes undervis­nings­miljø, trivsel, ro og orden, som kommer til at blive en del af Dansk Center for Undervisningsmiljøs ’Termometer’, som Fredensborg Kommune i forvejen benytter.  Fra skoleåret 2015/2016 skal alle skoler hvert år gennemføre en obligatorisk trivselsmåling.

 

Kommunale mål

I Fredensborg Kommune danner Børne- og Ungepolitikken den overordnede ramme for skolernes virke, og der er vedtaget en skoleudviklingsstrategi, der mere konkret sætter retning for skolerne udvikling.

Til den løbende opfølgning på skolerne, blev der i 2011 i forbindelse med ændringer i skolestrukturen vedtaget 5 politiske mål for skolerne:

  1. Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på undervisningsministeriets vejledende timetal for alle klassetrin senest i 2013.
  2. Over 90% af normalundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer
  3. Mindst 50% af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer i 2013
  4. 95% af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune skal have gennemført en ungdomsuddannelse
  5. Folkeskolerne skal have en kvalitet så flere elever vælger Fredensborg Kommunes folkeskoler

Politikerne i Fredensborg Kommune har virkelig været fremsynede, for alle målene er i dag indarbejdet i den nye folkeskolereform:

Alle skoler vil fremover have samme timetal og der er angivet et minimumstimetal for alle fag, som skolerne skal leve op til. 

Alle skoler skal have 90% linjefagsdækning fra 2015 og 100% fra 2020.

I den nye lovgivning understreges det, at fagtimer vikardækkes af folkeskolelærere (eller pædagoger i 0.-3. klasse).

Målet om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er sammenfaldende med det nationale mål, og man må forvente, at der følges op på det på nationalt plan.

Endelig er der opstillet et mål om at skolerne skal have en kvalitet, så flere elever vælger dem. Det vil også fortsat være et centralt mål for skolerne, der løbende skal følges op på ved at følge privatskolefrekvens og tilfredsheden med folkeskolen.

 

Andre mål i Fredensborg Kommune

På læseområdet har man i Fredensborg Kommune i en årrække fulgt elevernes niveau og udvikling særlig nøje ved hvert år at gennemføre læsetest i alle skoler på fastsatte klassetrin. I øjeblikket arbejder skolerne på at opbygge et lignende system af testning i matematik.

Det anbefales, at videreføre dette arbejde, idet det løbende vurderes hvilke målinger, der bedst understøtter formålet.

Det tredje nationale mål for skolerne går på elevernes trivsel og tilliden til skolerne, der skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis.

Skolereformens faglige løft skal medvirke til at styrke den enkelte skoles faglige profil og dermed respekten omkring skole og læring.

Elevernes trivsel skal som nævnt løbende måling med en trivselsmåling. For at stille skarp på tilliden til skolerne gennemføres – som et nyt tiltag – en brugertilfredshedsmåling blandt forældrene i skolen. Fredensborg Kommune har besluttet at benytte KL’s’Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser’, der er udviklet til at understøtte brugertilfredshedsundersøgelser på en række store velfærds­områder. Det bliver konsulentfirmaet Rambøll, der skal gennemføre undersøgelserne og udarbejde rapporter, første gang i efteråret 2014.

 

Nye mål

Der er altså allerede et system af nationale og lokale mål, som skolerne skal leve op til. Såfremt Byrådet ønsker at opstille yderligere mål, anbefales det at afvente udformningen af ledelsesinformationssystemet og rammer for den nye kvalitetsrapporten.

Kompetence

Byrådet

Elektroniske bilag

Børne og Ungepolitikken: http://www.fredensborg.dk/files/Fredensborg%202012/Filer%20Fredensborg/Politikker/B%C3%B8rne%20og%20ungepolitik/B%C3%B8rne-%20og%20ungepolitik_Godkendt%20i%20Byr%C3%A5det.pdf


Skoleudviklingsstrategien:

http://www.fredensborg.dk/files/Fredensborg%202012/Filer%20Fredensborg/Skoler/Kvalitetsrapporter/Skoleudviklingsstrategi%20endelig.pdf


Principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune:

http://www.fredensborg.dk/borger/familie+og+b%c3%b8rn/skoler/skolereform/en+ny+skoledag

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning, idet evt. opstilling af yderligere lokale politiske mål for skolerne afventer Undervisningsministeriets udmeldinger og færdiggørelse af ledelsesinformationssystemet.

  1. At administrationen fortsætter den tætte opfølgning på skolerne i form af trivselsmålinger, brugertilfredshedsmålinger, opsamlede data (kvalitetsrapport), teamsamtaler med skoleledelserne og resultataftaler for skolelederne.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 02-06-2014

Ad 1.: Administrationens indstilling anbefales.


Ad 2.: Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler Børne- og Skoleudvalgets indstillinger med den bemærkning til indstillingens punkt 2, at trivselsmålingerne som tidligere også omfatter skolens personale.

Nr.157 - Ændring af skolestyrelsesvedtægt og bilag efter høring

Sagsnr.: 14/14192

 

Beslutningstema

Som en konsekvens af lovændringer i forbindelse med den nye folkeskolereform, skal der ske ændringer af:

  1. skolestyrelsesvedtægten
  2. bilag til skolestyrelsesvedtægten ændres.

Børne- og Skoleudvalget har sendt et forslag til ændringer i skolestyrelsesvedtægten og i bilag til skolestyrelsesvedtægten i høring i skolebestyrelserne.


På baggrund af høringssvarene, er der udarbejdet et revideret forslag til ændring af skolestyrelsesvedtægten og i bilag til skolestyrelsesvedtægten. Forslagene er opstillet, så man kan se den oprindelige vedtægt, det forslag, der blev sendt i høring og det endelige forslag.


Byrådet skal tage stilling til forslagene.

Sagsfremstilling og økonomi

Høringsforslaget


De foreslåede ændringer i skolestyrelsesvedtægten er konsekvensrettelser i forhold til ny lovgivning, herunder beslutning om sammensætning og valgprocedure for skolebestyrelser, som blev besluttet i Byrådet den 31. marts 2014.


Der er foreslået følgende ændringer i skolestyrelsesvedtægten:


  • Skolebestyrelsens sammensætning, herunder afdelingsrepræsentation for forældre, medarbejder- og elevrepræsentanter og mulighed for repræsentation fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelser eller lokale foreninger.

  • Byrådet kan træffe beslutning om, at daglige ledere af afdelinger på skolen kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.
    I forslaget delegeres denne kompetence til skolebestyrelsen.

  • En konsekvens af den nye lovgivning er, at der ikke længere er en lovbestemmelse om, at der skal oprettes et pædagogisk råd på skolerne, som er rådgivende for skolens leder.
    Det er herefter frivilligt for kommuner og skoler, om der skal dannes pædagogisk råd eller medarbejderinddragelsen skal ske på andre måder.
    Pædagogisk Råd er som konsekvens heraf ikke nævnt i vedtægten.

  • Der er nu mulighed for at danne afdelings-elevråd.

Bilaget til skolestyrelsesvedtægten er tilpasset den nye lovgivning, ny digital indskrivning og der er tilføjet information om et kommunalt fælleselevråd og transport af elever. Der er desuden foretaget nogle tekstmæssige forenklinger.


Bilaget kan løbende ændres administrativt, men medsendes i høringsoplægget for fuldstændighedens skyld.



Høringssvar til skolestyrelsesvedtægten


Fredensborg Skoles skolebestyrelse tager forslag til ny skolestyrelsesvedtægt til efterretning. Fredensborg Skole vil arbejde på, at der kommer to medlemmer fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.


Fredensborg Skole ønsker at få dispensation for at have elevrepræsentation fra afdelinger med elever fra 0.-5. klasse. I forslag til skolestyrelsesvedtægt er denne kompetence udlagt til skolebestyrelsen.



Endrupskolens skolebestyrelse ønsker ikke at komme med et høringssvar, men vedlægger en mindretalsudtalelse fra lærerrepræsentanterne i skolebestyrelsen.


Lærerrepræsentanterne i skolebestyrelsen fra Endrupskolen foreslår at der fortsat skal være et organ på skolen, hvor det pædagogiske personale kan samles.


Langebjergskolens skolebestyrelse støtter forslaget  til styrelsesvedtægt og anser det for dækkende i forhold til den kommunale udmøntning af skoleloven.



Kokkedal Skoles skolebestyrelse gør opmærksom på, at skolen i høringsoplægget vedr. valg til skolebestyrelsen blev betragtet som én matrikel, og derfor ikke er berørt af problemstillingerne vedr. flere matrikler i § 1. Dette ønsker skolen videreført til skolestyrelsesvedtægten.



Autismecenter Fredensborgs bestyrelse gør opmærksom på, at de er i en forsøgsperiode med en sammenlægning af en skole og en børnehave. En evt. lukning af børnehaven Spiren, som behandles på indeværende Børne- og Skoleudvalgsmøde, vil betyde, at bestyrelsen vil blive to forældrerepræsentanter mindre. Hvis børnehaven lukkes og bestyrelsen skal have to eksterne repræsentanter, vil der ikke være et flertal af forældrerepræsentanter, som det kræves i loven.


Bestyrelsen ønsker at repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelser kan tolkes bredere, således at skolen kan invitere interessenter, der snarere er ’fagligt lokale’ end geografisk lokale til at deltage. Dette hænger godt sammen med, at skolen optager elever fra andre kommuner end Fredensborg Kommune.



Humlebæk Skoles og Nivå Skoles skolebestyrelse har ingen kommentarer til forslaget.



Fredensborg Lærerkreds (ikke høringsberettiget) foreslår, at der på skolerne oprettes et pædagogisk rådgivende forum for alle, der varetager undervisningsopgaver på skolen i stedet for det tidligere pædagogisk råd.



Skolelederne i Fredensborg Kommune (ikke høringsberettiget) støtter forslaget til ændring af skolestyrelsesvedtægten og giver udtryk for, at de finder de eksisterende samarbejdsfora, bl.a. lokaludvalg, fuldt tilstrækkelige. Indførelsen af flere fora vil betyde, at der vil yderligere gå  tid fra elevernes undervisning og forberedelsen af undervisningen.

.


Høringssvar til bilaget:


Kokkedal Skole pointerer, at Kokkedal Skole ligger i en hård konkurrence med privatskoler og med Hørsholms kommuneskoler om eleverne i distriktet. Skolen gør meget for at være synlige og markedsføre skolen, men ønsker et mere fleksibelt indskrivningstidspunkt.


Skolen foreslår derfor, at afsnittet om indskrivning ændres, så indskrivningen kan ske på et tidspunkt efter den enkelte skoles valg.



Fredensborg Lærerkreds (ikke høringsberettiget) foreslår at der i kommunen oprettes et fælles lærerråd, der kan rådgive skolevæsenets relevante parter. Det fælles lærerråd skal bestå af 2–3 repræsentanter og en suppleant fra hver af kommunens skoler.



Foreslåede ændringer som følge af høringssvarene



·           At Kokkedal Skole betragtes som én skole.


·           At den lokale forankring i forhold til eksterne medlemmer af skolebestyrelsen ophæves på Ullerødskolen.


·           Hvis børnehaven lukkes foreslås det, at skolebestyrelsen på Ullerødskolen kun består af en repræsentant fra erhvervs- eller foreningslivet for at sikre et flertal af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.

·           At der i bilaget til styrelsesvedtægten under indskrivning tilføjes, at der laves et toårigt forsøg på Kokkedal Skole, hvor skolen selv kan vælge perioden for indskrivning.


·           Regeringen har med folkeskolereformen lagt op til regelforenkling på skoleområdet og har derfor foreslået, at bestemmelsen om pædagogisk råd ophæves, så det fremover bliver frivilligt for kommuner og skoler, om der skal dannes pædagogisk råd eller om medarbejderinddragelsen skal tilrettelægges på andre måder på baggrund af lokale ønsker og behov. I ”Samarbejdsaftalen om lærernes arbejdstid” i Fredensborg kommune lægges der på samme måde op til en enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning på skolerne.


Der eksisterer desuden en del faglige netværk i kommunen, hvor lærere mødes på tværs af skolerne. Her kan f.eks. nævnes læsevejlederne, matematikvejlederne, Akt vejlederne samt Skolen i Virkeligheden, som udover at være et sted hvor lærerne mødes også i indeværende skoleår har stået for en netværksuddannelse af lærere inden for en del af skolernes fag.


Administrationen foreslår på den baggrund, at der ikke oprettes et fælles lærerråd, samt at det er op til den enkelte skole, at oprette de samarbejdsfora, der passer bedst med skolens struktur og kultur. Det sidste understreges af en tilføjelse til bilag til skolestyrelsesvedtægten, hvor der tilføjes en paragraf, som opfordrer den enkelte skole til at tilrettelægge medarbejderinddragelsen på den mest hensigtsmæssige måde efter lokale ønsker og behov.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Når skolestyrelsesvedtægten er endeligt vedtaget i Byrådet, lægges den på kommunens hjemmeside.

Indstilling

Foreslåede ændringer som følge af høringssvarene



1.    At Kokkedal Skole betragtes som én skole.


2.    At den ”lokale” forankring i forhold til eksterne medlemmer af skolebestyrelsen ophæves på Ullerødskolen.


3.    At Ullerødskolen, af hensyn til kravet om et flertal af forældrerepræsentanter i bestyrelsen, kun har ét eksternt medlem af bestyrelsen.


4.    At der i bilaget til styrelsesvedtægten under indskrivning tilføjes, at der laves et toårigt forsøg på Kokkedal Skole, hvor skolen selv kan vælge perioden for indskrivning.


5.    At der i bilaget til styrelsesvedtægten tilføjes en paragraf, som opfordrer den enkelte skole til at tilrettelægge medarbejderinddragelsen på den mest hensigtsmæssige måde efter lokale ønsker og behov.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 02-06-2014

Børne- og Skoleudvalget indstiller, at der i en toårig forsøgsperiode nedsættes et pædagogisk råd på skolerne.


Administrationens indstilling for så vidt angår pkt. 1 – 4 anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler Børne- og Skoleudvalgets indstillinger.

Nr.158 - Tilbud til småbørn med en ASF-diagnose i Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 14/4899

 

Beslutningstema

Børne- og Skoleudvalget skal orienteres om resultatet af en høring af bestyrelserne for hhv. Autismecenter Fredensborg og Børnehusene Fredensborg. Høringen vedrører et oplæg om at lægge Fredensborg Kommunes tilbud til småbørn med en ASF-diagnose, som pt. hører under Autismecenter Fredensborgs dagtilbud, Specialbørnehaven Spiren, ind under Børnehusene Fredensborgs specialtilbud, Ressourcegruppen Spillopperne.


Børne- og Skoleudvalget skal på baggrund af orienteringen indstille til Byrådet, at Spiren nedlægges og at kommunens tilbud til småbørn med en ASF-diagnose lægges ind under Spillopperne.

Sagsfremstilling og økonomi

Høring og tilbagemelding fra Halsnæs Kommune

På Børne- og Skoleudvalgets møde den 7. april blev det besluttet at sætte et forslag i høring om at lægge Fredensborg Kommunes tilbud til småbørn med en ASF-diagnose, som pt. hører under Autismecenter Fredensborgs dagtilbud, Specialbørnehaven Spiren, ind under Børnehusene Fredensborgs specialtilbud, Ressourcegruppen Spillopperne.


Baggrunden for dette er behovet for at ressourcetilpasse Spiren som følge af et forventet faldende børnetal. Børnetallet forventes således at falde til 1 barn pr. september 2014. En rundspørge til kommuner, der tidligere har benyttet sig af tilbuddet, giver ikke anledning til at tro, at denne udvikling vil vende i den nærmeste fremtid.


Fredensborg Kommune ønsker, så vidt det lader sig gøre, at bibeholde et tilbud til småbørn med en ASF-diagnose samt den ekspertise på området, der opbygget i kommunen over flere år. På den baggrund har udvalget bedt Administrationen udarbejde et oplæg til, hvordan kommunens tilbud til småbørn med en ASF-diagnose kan lægges ind under Spillopperne.


Det er dette oplæg (se bilag 3), der har været i høring i bestyrelserne for hhv. Autismecenter Fredensborg og Børnehusene Fredensborg. Høringssvarene fra de to bestyrelser (se bilag 1 og 2) giver ikke anledning til at tænke i alternativer til oplægget om at lægge kommunens tilbud til småbørn med en ASF-diagnose ind under Spillopperne.


Administrationen har sideløbende med høringen kontaktet Halsnæs Kommune, som er hjemkommune for det ene barn, der pr. september 2014 ser ud til at blive det eneste barn i Spiren. Halsnæs Kommune er blevet orienteret om oplægget til en reorganisering, og har på baggrund af et besøg i Spillopperne tilkendegivet at man ønsker barnet flyttet til Spillopperne.



Administrationens anbefalinger

På baggrund af høringssvarene, anbefaler Administrationen, at udvalget indstiller til Byrådet, at Spiren nedlægges og kommunens tilbud til småbørn med en ASF-diagnose lægges ind under Spillopperne, hvor der allerede arbejdes med småbørn med en ASF-diagnose.


I den forbindelse, anbefaler Administrationen endvidere, at udvalget indstiller til Byrådet, at Spilloppernes faste økonomiske ramme kombineres med specialtilbuddets takstfinansiering. Den konstante del af økonomien vil gøre tilbuddet mere robust overfor periodiske fald i børnetallet. Den variable del vil sikre en bæredygtig brug af kommunens midler til specialområdet.


Der skal udarbejdes en ny skriftlig aftale/kontrakt med Halsnæs Kommune, når barnet fra Halsnæs Kommune skal overflyttes. Endvidere skal der beregnes en takst for tilbuddet. I beregningen skal der tages højde for driftsomkostningerne i Spillopperne samt det forventede ekstra ressourceforbrug på arbejdet med et barn med en ASF-diagnose.


Administrationen anbefaler en takst på 1.499,00 kr. pr. dag inkl. mad (se bilag 4). I modsætning til Spiren er frokostordning en obligatorisk del af taksten i Spillopperne.


Afvikling af Spiren

Der skal igangsættes et afviklingsforløb for Spiren. Dette indebærer en ophævelse af forsøgsdispensationen Autismecenter Fredensborg. Undervisningsministeriet er allerede blevet kontaktet vedr. behovet for at nedlægge Spiren, og har meldt tilbage, at orienteringen er taget til efterretning, og at de ikke vil foretage sig yderligere i sagen.


Udover at ophæve forsøgsdispensationen, skal der også ske en ressourcetilpasning af Spirens nuværende personalegruppe svarende til det forventede antal af børn pr. september 2014 samt funktionsniveauet hos disse. Processen er allerede igangsat. 1 medarbejder overflyttes til Spillopperne sammen med det ene barn, der er tilbage.


I forbindelse med en nedlæggelse af Spiren vil Spirens bygning, som er ejet af kommunen blive ledig. Administrationen anbefaler, at ledige bygninger sættes til salg.


Høringssvar

Af høringssvaret fra Autismecenter Fredensborg fremgår det, at bestyrelsen er bekymret for det faglige niveau i den foreslåede reorganisering. Det anses som en forudsætning for at opretholde den behandlingsmæssige kvalitet af tilbuddet, at det nuværende personale i Spiren overflyttes til Spillopperne eller at andet personale opnår lignede kompetencer.


Bestyrelsen Autismecenter Fredensborg anbefaler, at tilbuddet for småbørn med en ASF-diagnose oprettes som en selvstændig gruppe i Spillopperne. Erfaring viser, at disse børn profiterer af en særlig pædagogisk ramme og et roligt miljø pga. deres store sanseintegrationsmæssige vanskeligheder og dermed lette stressbarhed.


Bestyrelsen for Autismecenter Fredensborg anbefaler endvidere, at tilbuddet til småbørn med en ASF-diagnose trods overflytningen af tilbuddet til Spillopperne bevarer sit faglige fællesskab med Ullerødskolen. Dette vil bevare og styrke videndeling samt udvikling indenfor det autismefaglige område.


Administrationens bemærkninger til høringssvar

På grund af behovet for at ressourcetilpasse Spiren, vil det kun være muligt at overflytte 1 medarbejder med det barn, der skal overflyttes til Spillopperne. Til gengæld er det aftalt, at medarbejderne i Spillopperne i første omgang skal på sparringsbesøg i Spiren, såfremt den foreslåede reorganisering gennemføres.


Det er Administrationens anbefaling, at tilbuddet i første omgang må indrettes med udgangspunkt i en faglig vurdering af behovet hos det ene barn, der overflyttes. Der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at etablere en gruppe.


Ledelserne for Børnehusene Fredensborg og Ullerødskolen vil tale sammen omkring faglig sparring. Dette vil muliggøre en løbende justering af tilbuddet med fokus på den bedst mulige varetagelse af behovet hos de børn, der til enhver tid måtte benytte tilbuddet.


Økonomi

Det forventes, at Spiren går ud af 2014 med afviklingsomkostninger svarende til ca. 800.000 kr. Årsagerne er de manglende børn og medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsler. I beløbet er der frem til 31. december 2014 indregnet indtægter fra det ene barn og udgifter til den ene medarbejder, der skal overflyttes til Spillopperne. Med løn og ferie til de opsagte medarbejdere efter 1. januar 2015 – i alt ca. 300.000, anslås afviklingsomkostningerne at blive på i alt ca. 1,1 mio. kr..

Retsgrundlag

Servicelovens § 32

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At orienteringen om resultaterne af høringen af bestyrelserne for hhv. Autismecenter Fredensborg og Børnehusene Fredensborg samt tilbagemeldingen fra Halsnæs kommune tages til efterretning;
  2. At Børne- og Skoleudvalget på den baggrund indstiller til Byrådet:
    1. At Spiren, og med denne forsøgs dispensationen vedr. Autismecenter Fredensborg, nedlægges;
    2. At kommunens tilbud til småbørn med en ASF-diagnose lægges ind under Spillopperne i Børnehusene Fredensborg;
    3. At bygninger, der bliver ledige ifm. nedlæggelse af Spiren, sættes til salg;
    4. At det fremtidige budget kombineres af Spilloppernes faste økonomiske ramme med specialtilbuddets takstfinansiering;
    5. At taksten for tilbuddet fastsættes til 1.499,00 kr. pr. dag inkl. frokostordning;
    6. At de forventede afviklingsomkostninger i Spiren i 2014 og 2015 indgår i budgetrevisionen 30/6.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 02-06-2014

Ad 1.: Anbefaler administrationens indstilling.


Ad 2.: Anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget noterer sig, at administrationen forventer at kunne rekruttere den fornødne ekspertise, såfremt behovet opstår.


Udvalget bemærker endvidere, at de forventede afviklingsomkostninger i Spiren, som udvalget indstiller skal indgå i i budgetrevisionen 30/6, udgør 800.000 kr. i 2014 som følge af de manglende børn og medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsler og 300.000 kr. i 2015 som følge af løn og ferie til de opsagte medarbejdere.   

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler Børne- og Skoleudvalgets indstillinger.

Nr.159 - Forslag til "Affaldsplan 2014".

Sagsnr.: 11/46843

 

Beslutningstema

Stillingtagen til forslag til affaldsplan for perioden 2014 – 2020.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

På Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den 1. april blev udvalget orienteret om den igangsatte planproces med udarbejdelse af ”Affaldsplan 2014” samt en tidsplan for arbejdet.


Der fremlægges hermed forslag til en fælles affaldsplan for Nordforbrændings 4 interessentkommuner: Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal.


Planen skal sendes videre til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på offentlig høring.


Affaldsplanen skal ifølge Affaldsbekendtgørelsen gælde for perioden 1. oktober 2014 - 31. december 2024, med særlig fokus på perioden 1. oktober 2014 - 31. december 2018. De 4 kommuner har valgt at sætte fokus på arbejdet frem til 2020.


Affaldsplanen skal træde i kraft den 1. oktober 2014, men pga. at høringsperioden løber hen over sommerferien vil den lovpligtige høringsperiode på 8 uger blive forlænget til ca. 12 uger dvs. til slutningen af september 2014. Derved vil planen først kunne blive endelig vedtaget i alle 4 interessentkommuner i november/december 2014.


Udkast til ”Affaldsplan 2014” består af 2 dele: Forslag til ”Affaldsplan 2014” (bilag 1) og Affaldsstatus 2012 (bilag 2).


Forslag til ”Affaldsplan 2014”

”Affaldsplan 2014” omhandler de overordnede mål for de 4 kommuners indsats med hensyn til alt affald, der fremkommer i kommunerne. Herudover er der beskrevet konkrete mål og initiativer for affald fra husholdninger og erhverv samt en tidsplan for den forventede rækkefølge for gennemførelsen af initiativerne.


Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal de kommunale affaldsplaner udarbejdes med udgangspunkt i den nationale Ressourceplan. Men da denne ikke foreligger på tidspunktet for udarbejdelse af forslag til Affaldsplan 2014, er der taget udgangspunkt i målsætningerne i den nationale Ressourcestrategi.


Den kommunale affaldsplan er ikke i sig selv bindende for borgere og virksomheder, men danner baggrund for de ordninger, der etableres og drives af kommunerne. Ordningerne beskrives i de 4 kommuners affaldsregulativer, som er bindende for borgere og virksomheder.


Forslag til ”Affaldsplan 2014” bygger på 3 overordnede målsætninger:

 

1. Miljørigtig affaldshåndtering

·         Øget genanvendelse

·         Forebygge tab af ressourcer

·         Minimerer miljøbelastningen fra affald og mindske klimapåvirkningen

 

2. God service i affaldshåndteringen

·       Let at gøre det rigtigt

 

3. Effektive affaldsordninger

·       Mest miljø og service for pengene


I planen er der udpeget 9 fokusområder og deres overordnede målsætninger, men pga. den endnu ikke vedtagne nationale Ressourceplan, så er der ikke fastlagt konkrete tiltag for hvert fokusområde.


Initiativerne består bl.a. af forsøg og efterfølgende evaluering. I planperioden forventes disse at resultere i forslag til konkrete tiltag, som vil blive fremlagt til politisk behandling i de enkelte kommuner.


De nævnte fokusområder og initiativer, bygger bl.a. på lokale interessegruppers ideer og ønsker til fremtidens affaldshåndtering. Der har i den forbindelse været afholdt 2 borgermøder. Endvidere har politikere fra de tekniske udvalg i kommunerne ligeledes været inviteret til 2 møder, hvor planens forskellige elementer blev diskuteret og politikerne gav input til affaldsplanen.


Affaldsstatus 2012

Affaldsstatus 2012 indeholder en opgørelse over de indsamlede mængder affald for 2012, samt en oversigt over affaldsmængderne for de seneste 5 år dvs. 2008 - 2012.


Disse oplysninger, sammenholdt med målsætningerne i den nationale Ressourcestrategi, har kommunerne bl.a. brugt til at udpege og prioritere de fokusområder, som de ønsker at arbejde med i årene 2014 - 2020. Herudover beskriver Affaldsstatus 2012 de 4 kommuners ordninger og økonomi.


Økonomi og finansiering

Udarbejdelse af den fælles affaldsplan indebærer ikke budgetmæssige konsekvenser for kommunen. Nordforbrænding afholder alle udgifter, som er betalt gennem kommunernes årlige indbyggerbaserede afgift til NF. 


Affaldsområdet er brugerfinansieret. Over en årrække skal der være balance mellem kommunens udgifter til ordninger og de affaldsgebyrer, der opkræves.


Økonomien, i forbindelse med konkrete initiativer, vil blive fastlagt i løbet af planperioden, efterhånden som de konkrete initiativer besluttes / implementeres i kommunerne. Det forventes, at indførelse af nye indsamlingsordninger i de kommende år vil betyde i højere takster / affaldsgebyrer.


Administrationen gør opmærksom på at initiativer, der vedrører ”Fokusområdet: visuelt miljø” er skattefinansieret.


Anbefaling

Administrationen anbefaler, at forslag til ”Affaldsplan 2014” godkendes, og at planen sendes i offentlig høring.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udgifterne til udarbejdelse af affaldsplanen er indarbejdet i

budgettet.

Retsgrundlag

Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald. 

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Planforslaget skal offentliggøres ved annoncering i de lokale aviser samt på kommunens hjemmeside i min. 8 uger. Planforslaget bliver sendt til de lokale interessegrupper, der har deltaget i processen.


Det forventes, at planen er i høring i perioden 1. juli – 26. september 2014.


Den endelige godkendelse / politiske vedtagelse af planen forventes, at kunne finde sted i november/december 2014 - afhængig af antallet af indkomne bemærkninger.

Indstilling

1.    At forslag til ”Affaldsplan 2014” sendes i offentlig høring.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-06-2014

Anbefaler administrationens indstilling.


Udvalget opfordrer til igangsættelse af forsøg med affaldssortering ved husstande.


Fraværende: Rasmus Østrup Møller (A).

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstillinger.

Nr.160 - Orientering om status for etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Sagsnr.: 13/16240

 

Beslutningstema

Orientering om status for etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Sagsfremstilling og økonomi

Styregruppen for Kongernes Nordsjælland består af borgmestrene fra Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Fredensborg og Helsingør kommuner samt repræsentanter fra Nordsjællands Landboforening, Familielandbruget og Lodsejerforeningen.


Styregruppen har tidligere udpeget de områder, der kunne skabe forbindelser mellem de statsejede arealer og dermed binde en nationalpark sammen, og i den forbindelse besluttet at gå i dialog med alle lodsejere i området om tilslutning på frivillig basis.


I maj måned har der derfor været holdt møder med lodsejere, der havde arealer i de udpegede områder, med henblik på at kunne aflevere et samlet forslag til nationalparkens afgrænsning og indhold til miljøminister Kirsten Brosbøl i slutningen af juni.


I Fredensborg Kommune har der været kontakt eller forsøgt kontakt til 28 lodsejere i Grønholtområdet fra Esrum sø og mod syd til kommunegrænsen mod Hillerød. Heraf har 15 tilkendegivet, at de er positive overfor nationalparken, og det vurderes, at der på det foreliggende grundlag vil kunne skabes en forbindelse mellem Esrum sø mod Store Dyrehave i området.


Styregruppen kunne dog på sit møde den 27. maj konstatere, at der samlet set endnu ikke er skabt tilstrækkelig forbindelse mellem de offentlig ejede skov- og naturarealer.


Der har været positive tilkendegivelser fra lodsejere udenfor undersøgelsesområderne, og styregruppen besluttede derfor dels at udvide undersøgelsesområderne og dels at se på nye forbindelsesområder mellem de offentligt ejede skov- og naturarealer.


Da dette ikke kan nås inden juni, vil der blive rettet henvendelse til Miljøministeren med ønsket om at rykke afleveringsdagen til 1. december 2014.


På denne baggrund vil administrationen tage kontakt til lodsejere op til det oprindelige undersøgelsesområde samt vurdere, hvordan andre områder kan inddrages for at skabe forbindelse til Helsingør kommune – en forbindelse, der mangler for nuværende.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-06-2014

Orientering tages til efterretning.


Fraværende: Rasmus Østrup Møller (A)

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Orienteringen taget til efterretning.

Nr.161 - Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal 2014

Sagsnr.: 13/37617

 

Beslutningstema

 

Udvalget skal drøfte udkast til Rapport om boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal og komme med anbefalinger til fremadrettede handlinger forud for behandling i Økonomiudvalget.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget besluttede på sit møde 18. november 2013 at igangsætte et projekt, som skal styrke de boligpolitiske tiltag i Kokkedal.

 

På den baggrund blev der udarbejdet et kommissorium og nedsat en projektgruppe bestående af repræsentanter fra administrationen, de to almene boligorganisationer i Kokkedal og den boligsociale helhedsplan Kokkedal på Vej.

 

Der er tillige nedsat en styregruppe med repræsentation på direktionsniveau fra Fredensborg Kommune samt de to almene boligorganisationer 3B og Boligkontoret Danmark. 

 

Der foreligger nu en rapport, som beskriver de væsentligste boligpolitiske handlemuligheder i området samt anbefalinger for hver handlemulighed.

 

Rapporten består af et hoveddokument med anbefalinger samt følgende understøttende bilag:

  1. Beregninger, fremskrivninger af tendenser samt yderligere beskrivelser af de enkelte områder
  2. Oversigt over Fredensborg Kommunes eksisterende indsatser i Kokkedal
  3. Oversigt over Kokkedal på Vejs eksisterende indsatser
  4. Oplæg om tryghed og utryghed – betydning, forståelse og handlemuligheder. Oplægget blev præsenteret af specialkonsulent Karsten Nielsen ved møde i Udvalg for Byrum og Boligsocial indsats de 23. april 2014
  5. Uddrag af omdømmeanalyse for Fredensborg Kommune
  6. Oversigt over lejlighedstyper i Egedalsvænge og Byengen / Nordengen og Skovengen
  7. Kommissorium for projektet

 

 

Anbefalinger 

Følgende anbefalinger fremgår af rapporten. De er opdelt i gennemgribende og mindre gennemgribende tiltag samt tiltag til forskønnelse af området.

 

Gennemgribende tiltag

 

1.     Nedrivning

Der er for nuværende ikke opbakning til nedrivning af boliger hos de to boligorganisationer. Dette skyldes især den økonomi, som allerede er anvendt eller afsat til renovering af boligerne i området.

 

Renoveringen af Skovengen er i dag afsluttet, mens det forventes, at renovering af Egedalsvænge afsluttes primo 2015 og af Byengen / Nordengen i 2016.

 

2.     Øget brug af planlagt tomgang

Ud fra en økonomisk betragtning kan det anbefales at lade en del af boligerne i området stå tomme en periode mellem udlejninger for derigennem at mindske tilgangen af familier, som modtager flere samtidige kommunale ydelser.

 

Såfremt brugen af planlagt tomgang tages i brug, skal der findes finansiering til de øgede tomgangsudgifter.

 

Det anbefales, at en eventuel anvendelse af planlagt tomgang sker i samarbejde mellem Fredensborg Kommune og boligorganisationerne, men der er dog mulighed for, at parterne hver især beslutter at anvende dette instrument.

 

3.      Omdannelse af lejemål til erhverv

Forslaget betragtes i lyset af manglende efterspørgsel på erhvervslejemål i området ikke som en realistisk løsningsmodel på nuværende tidspunkt.

 

Hvis man ønsker at arbejde mod flere erhvervsdrivende i området, kan det være nødvendigt at tænke i forskellige målgrupper, som fx mikrovirksomheder, mulighed for kontorfællesskaber, øget iværksætterstøtte, ansættelse af en erhvervsmentor, fælles branding mv.

 

En mulighed for at udbrede kendskabet til Kokkedal som arbejdsplads / erhvervsområde kan være at satse / fokusere på muligheder for praktikanter fra forskellige uddannelsesinstitutioner. Det kan fx ske ved, at kommunen og boligorganisationerne selv tager i mod flere praktikanter, og at der samtidig henvises til vores samarbejdspartnere, herunder Kokkedal På Vej, de lokale erhvervsdrivende, frivillige foreninger, boligforeninger mv.

 

Omdannelse af boliger til erhverv må ske i samarbejde mellem Fredensborg Kommune og boligforeninger, idet boligorganisationerne ejer boligerne, og kommunen bl.a. har myndigheden i forbindelse med ændring af lokalplaner mv.

 

4.      Omdannelse af Holmegårdscenteret

En ændring af Holmegårdscenteret må udspringe af et ønske fra Coop og Kommanditselskabet om at bidrage til et indbydende og pænt nærmiljø.

 

Der har været taget initiativer til at etablere en dialog med de erhvervsdrivende i området, og i foråret 2014 har disse initiativer medført, at der er skabt en intern dialog mellem ejerne af bygningerne om mulighederne for en koordineret indsat for at revitalisere butikscentret.

 

Desuden har de to grundejere tilkendegivet vilje til i forlængelse heraf, at indgå dialog med kommunen om at gøre en indsats for at forskønne bygninger og udearealer omkring centeret for at udnytte og understøtte den forskønnelsesindsats, som skabes gennem de store boligrenoveringer og det løft af byrummene og udearealer, som skabes gennem klimaprojektet.

 

Grundejerene har desuden tilkendegivet interesse for at medvirke til skabelse af et kontaktforum, som kan samle alle butiksejere og grundejere for en intern koordinering og som kontaktorgan for kommune politi og andre.

 

Det anbefales, at Fredensborg Kommune også fremadrettet arbejder på at skabe og understøtte en god dialog med bygningsejerne, således at den fælles interesse i at skabe et trygt og indbydende nærmiljø styrkes.

 

 

5.      Ændring af områdets navn og postnummer samt ændring af navnet Egedalsvænge

Der stilles både forslag om ændring af områdets navn og postnummer samt af navnet Egedalsvænge for bebyggelsen og vejen.

 

At ændre et områdes ry i befolkningen er en vanskelig og tidkrævende opgave, og en ændring af navn og postnummer, er ikke i sig selv en løsning på de udfordringer, som eksisterer i området. Det vurderes dog, at såfremt en navneændring mv. implementeres samtidig med lanceringen af en række andre boligpolitiske tiltag, vil det kunne bidrage positivt til at skabe en ny fortælling om området. 

 

En ændring af vejnavn eller postnummer vil medføre, at berørte borgere skal have udskiftet deres sundhedskort. Udgiften til nye sundhedskort vil påhvile kommunen, evt. i fællesskab med boligorganisationerne og vil kræve, at der afsættes finansiering.

 

Vedrørende postnummer:

Post Danmark har myndighed angående ændring af postnumre.

En ændring af postnummeret i området må ske i samarbejde mellem Fredensborg Kommune, boligorganisationerne og Post Danmark.

 

Kommune og boligorganisationer kan afdække opbakningen blandt beboerne, og kommunen skal godkende ændringen mv.

 

Det anbefales at søge om ændring af postnummer hos Post Danmark i forbindelse med et navneskifte i Egedalsvænge som beskrevet nedenfor.

 

Vedrørende navn på bebyggelsen Egedalsvænge samt vejen af samme navn:

Boligorganisationen kan selv træffe beslutning om ændring af bebyggelsens navn.

 

Ændring af vejnavn skal godkendes af Fredensborg Kommune.

 

Boligorganisationen planlægger at fremsende en ansøgning om navneskifte i forbindelse med afslutningen af renoveringen. Det anbefales at godkende ansøgningen.

 

Boligorganisationerne og Fredensborg Kommune er enige om, at boligområdet skal markedsføres på en ny og attraktiv måde i forbindelse med navneændring og afslutning af renoveringsprojektet. Det kan f.eks. ske igennem annoncer i landsdækkende dagblade.  Målet er at sikre en varieret beboersammenssætning ved at tiltrække nye og andre typer beboere.

 

Mindre gennemgribende tiltag

 

6.            Omdannelse af større boliger til studieboliger

En omdannelse af familieboliger til studieboliger skal ske på baggrund af en konkret ansøgning fra boligorganisationerne og vil forudsætte en ændring af Fredensborg Kommunes anvisningskriterier.

 

Det anbefales, at Fredensborg Kommune støtter op om en evt. ansøgning fra boligorganisationen om ændring af lejlighedernes anvendelse fra familieboliger til fælles studieboliger for flere unge.

 

7.            Omdannelse af mindre boliger til større familieboliger

Såfremt der opleves en efterspørgsel efter større og dermed dyrere boliger og en tilsvarende lille efterspørgsel efter de mindre lejligheder, kan det anbefales at lægge enheder sammen.

 

Omdannelse af mindre boliger til større boliger skal ske i samarbejde mellem Fredensborg Kommune og boligorganisationerne, idet nedlæggelse af boliger skal godkendes i Byrådet.

 

Det anbefales, at Fredensborg Kommune søger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt om mulighed for at yde tilskud til huslejen for studerende på forsøgsbasis i lighed med det beskrevne eksempel fra København.

 

 

8.           Omdannelse af lejeboliger til andre boligformer, f. eks. andels- eller ejerboliger eller seniorboligfællesskaber

Forslaget betragtes ikke som en realistisk løsningsmodel på nuværende tidspunkt.

 

Det er muligt at ommærke almene familieboliger til andre almene boligformer f.eks., til ungdomsboliger eller ældreboliger. Administrationen anser ikke en ommærkning af boligerne som god løsning. Lige nu har Fredensborg Kommune dækket behovet for almene seniorboliger og i visse områder eksempelvis problemer med at udleje almene ældreboliger. Når der så også tages hensyn til den igangværende renovering af bebyggelsen, som ikke har rettet sig mod en anden anvendelse, så kan en ommærkning af boligerne ikke umiddelbart anbefales.

 

Det er også muligt efter særlige regler at sælge boligerne som ejerlejligheder. Det forudsætter, at Byrådet og det almene boligselskab er enige herom. Herefter kan der også fastsætte kriterier for, hvem der kan sælges til. Administrationen bemærker, at en omdannelse af de nuværende familieboliger eller et salg af disse kan have vanskeligt ved at få en gunstig indflydelse på beboersammensætningen. I hvert fald på kort sigt. Hvis det er vanskeligt at leje ud til ressourcestærke beboere, vurderer administrationen, at det være mindst lige så svært at sælge til dem. Det vil endvidere være muligt for de nuværende beboere at købe, deres egen lejlighed, og erfaringer fra lignende forsøg i andre kommuner viser, at det også ofte er dem, der er mest interesseret i at købe.

 

En ommærkning af boliger skal ske i samarbejde mellem kommune og boligorganisationer.

 

 

9.            Boligbytte for resocialiserede borgere

Det anbefales, at der skabes kontakt til andre mulige kommuner, og at der arbejdes på at etablere en politisk aftale for udveksling af resocialiserede borgere med behov for et nyt lokalmiljø.

 

Boligorganisationerne støtter forslaget, hvilket er en forudsætning, da løsningsmodellen forudsætter et samarbejde mellem kommune og boligorganisationer, når der skal findes boliger til de pågældende borgere.

 

 

10.        Ændring af boligområderne til at blive betragtet som ét boligområde

Boligorganisationerne har den 28. april fremsendt en ansøgning til Fredensborg Kommune om godkendelse af ændring, så de fremover betragtes som ét område.

 

Ansøgningen behandles politisk i juni. Det anbefales, at Fredensborg Kommune godkender ansøgningen.

 

 

Mindre gennemgribende tiltag som bygger videre på eksisterende arbejde

 

11.        Etablering af en fælles paraplybestyrelse

Etablering af en fælles paraplybestyrelse kan have flere positive effekter.  Således vil den kunne understøtte arbejdet med og det fælles ejerskab for tryghedsfremmende tiltag i området og den lokale forankring, og samtidig vil det være en fordel for Fredensborg Kommune med en enkelt indgang til det lokale beboerdemokrati.

 

Etablering af et fælles paraplybestyrelse skal ske igennem boligorganisationerne. 

 

Det anbefales, at der arbejdes videre med etableringen af en fælles paraplybestyrelse for det samlede boligområde.

 

 

12.        Aftaler om fleksibel udlejning og udlejning til medarbejdere ved lokale virksomheder

På baggrund af en tidligere sag med Tilsynet anbefales det, at Fredensborg Kommune retter henvendelse til de større virksomheder beliggende i kommunen (fx Coloplast, Dansac, Bodum, Scanomat mv.) med det formål at gøre dem opmærksomme på, at medarbejderne kan ansøge om en almen bolig i fx Egedalsvænge. Medarbejderne vil herefter kunne komme i betragtning til boligerne efter de almindelige kriterier. Det første af disse siger netop, at ’borgere med fast ordinær arbejdsindtægt’ kan få anvist en almen bolig i Egedalsvænge.

 

Markedsføring af de almene boliger i Kokkedal overfor nye beboergrupper bør ske i samarbejde mellem kommune og boligorganisationer og under en fælles markedsføringsstrategi for det samlede område, hvori afslutningen af renoveringen og Klimatilpasning Kokkedal spiller væsentlige roller.

 

13.         25 pct. anvisning i Skovengen og Byengen / Nordengen

Aftale om kommunal anvisning af hver fjerde ledige familiebolig indgås mellem kommune og boligforening. Dog har kommunen jf Lov om almene boliger § 59 ret til at råde over hver fjerde ledige almene bolig.

 

I perioden maj 2014 til og med 2016 er afdelingerne i Skovengen og Byengen / Nordengen under renovering, og Fredensborg Kommune har i den periode ikke mulighed for at anvise boliger i boligområdet.

 

I 2016 skal den nuværende udlejningsaftale mellem boligorganisationen og kommunen genforhandles, og det anbefales, at man her fortsat benytter Fredensborg Kommune ret til at anvise op til 25 pct. af de ledige familieboliger.

 

14.         Ny indsats på beskæftigelsesområdet

Den nye indsats Borgere med arbejdsprofil skal være forbilleder er indtil videre på tegnebrættet og et egentligt projektoplæg vil følge senere.

 

15.         Forskønnelse af området

Det anbefales, at forskønnelse og tryghed medtænkes i alle tiltag, som vedrører Kokkedal, således at tiltag, der reducerer borgernes oplevelse af utryghed, indgår.

Retsgrundlag

Lov om almene boliger mv.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

De boligpolitiske handlemuligheder har til formål at understøtte en velafbalanceret og varieret beboersammensætning i de almene boligområder i Kokkedal.

Kompetence

 

Udvalg for Byrum og Boligsocial indsats afgiver anbefalinger over

Økonomiudvalget

 

Økonomiudvalget træffer beslutning.

Indstilling

  1. Handlemuligheder og anbefalinger drøftes med henblik på prioriteret anbefaling over for Økonomiudvalget.

Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 03-06-2014


Udvalget er enig om, at alle anbefalinger punkt 1 – 15 er relevante og anbefaler, at der arbejdes med dem i følgende prioriterede rækkefølge.


  1. At der etableres en paraplyorganisation.
  2. At der arbejdes videre med omdannelse af lejemål til erhverv og særlige formål fx offentlige formål og særlige boligtyper.
  3. At boligselskabet 3B arbejder videre med muligheden for fysiske ændringer.
  4. At der arbejdes med forskønnelse af området blandt andet i forbindelse med klimatilpasningsprojektet.
  5. At der forsøges en tættere og mere forpligtende dialog med ejerne af Holmegårdscenteret om forskønnelse og udvikling af centeret.

De øvrige forslag anbefales i ikke-prioriteret rækkefølge.


Det anbefales over for Økonomiudvalget at etablere en pulje til finansiering af indsatser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats indstillinger vedtaget og anmoder administrationen om at arbejde videre med de øvrige anbefalinger, herunder den fornødne fagudvalgsbehandling.


For så vidt angår spørgsmålet om at etablere en pulje til finansiering af indsatser anbefaler Økonomiudvalget, at spørgsmålet oversendes til budgetforhandlingerne.

Nr.162 - Byens Hus i Kokkedal

Sagsnr.: 13/46855

 

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om fysisk placering af Byens Hus i Kokkedal. Samtidig orienteres byrådet om resultaterne af brugerinddragelsen i forbindelse med Byens Hus i Kokkedal.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I budget 2013-16 er der afsat 15,5 mio. kr. i opsparing til ”Byens Hus i Kokkedal”. Der arbejdes med realisering inden for denne ramme, hvoraf der forventes at være ca. 10 mio. kr. til byggeri.

 

I budget 2012-15 blev der afsat 0,3 mio. kr. i 2013 til ”projektering af Byens Hus i Kokkedal i tilknytning til eller på området ved eller omkring Kokkedal Skole og Egedalshallen”. Beløbet er udmøntet til en politisk temadrøftelse og en brugerinddragelse.

 

Den 16. december 2013 godkendte Byrådet et politisk konsensuspapir for Byens Hus i Kokkedal, som blev udarbejdet på baggrund af en temadrøftelse i Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur- og Turismeudvalget den 11. september 2013. Byrådets konsensuspapir beskriver de grundlæggende rammer for og indholdet i Byens Hus, nemlig følgende:

 

  • Byens Hus skal være et kreativt samlingssted med faciliteter til kreativ udfoldelse for alle borgere og foreninger.
  • Byens Hus skal indeholde en multisal til bl.a. teater-, musik- og danseaktiviteter.
  • Byens Hus skal indeholde fleksible mødefaciliteter til brug for borgere og foreninger.
  • Byens Hus skal have udendørsfaciliteter og arealer, der spiller sammen med byens øvrige rum og skaber liv både udenfor og i Byens Hus.
  • Byens Hus skal koordineres med øvrige aktiviteter, faciliteter og projekter i Kokkedal.
  • Byens Hus placeres i det centrale Kokkedal ved den nye plads mellem Kokkedal Skole, Egedalshallen og Holmegårdscentret.
  • Byens Hus skal hverken rumme idrætsfaciliteter eller faciliteter til religiøse formål.

 

Brugerinddragelse

I marts og april 2014 blev en bredt involverende brugerinddragelse gennemført med udgangspunkt i det politiske konsensuspapir.

 

Brugerinddragelsen bestod af to åbne workshops og et fokusgruppeinterview. Formålet var dels at inddrage potentielle brugere om en optimal placering af Byens Hus, dels at afdække potentielle brugeres ønsker til aktiviteter og funktioner i Byens Hus.

 

Der blev annonceret for brugerinddragelsen i dagspressen og på kommunens hjemmeside. Desuden blev følgende interessenter inviteret til at deltage:

  • Alle kulturelle foreninger i Fredensborg Kommune
  • Alle almene afdelingsbestyrelser og grundejerforeninger i Kokkedal
  • Alle brugere af Kokkedal Skole og Egedalshallen
  • Udvalgte kommunale institutioner og deres bestyrelser i Kokkedal
  • Repræsentanter fra erhvervslivet ved Holmegårds Plads

 

Brugerinddragelsen og den efterfølgende bearbejdning af materialet blev gennemført af et eksternt rådgiverteam ved Idébureauet 2+1 og Kant Arkitekter.

 

Brugernes anbefaling til placering af Byens Hus

Af Byrådets politiske konsensuspapir fremgår det, at:

 

”Der er enighed om at: Byens Hus ønskes placeret centralt i Kokkedal. Denne placering er optimal ud fra et ønske om at skabe et let tilgængeligt og centralt hus med mulighed for at understøtte områdets eksisterende aktiviteter. Der arbejdes dermed videre med en placering, der tager højde for de tidligere planer for Byens Hus.”

 

Spørgsmålet om placering af Byens Hus blev behandlet på brugerinddragelsens første workshop den 10. marts 2014. Ved workshoppens afslutning var der entydig opbakning til at anbefale en placering af Byens Hus i forbindelse med Kokkedal Skole ud mod Holmegårdsvej.

 

Hovedargumenterne for placering i forbindelse med Kokkedal Skole ud mod Holmegårdsvej var:

  • Mulighed for mangfoldigt kulturliv og høj grad af brug i hverdagen i kraft af samspil med eksisterende kulturinstitutioner og skolen.
  • Mulighed for at få flere kvadratmeter for pengene ved at lave tilbygning til eksisterende bygninger.
  • Mulighed for et visuelt vartegn, som skaber sammenhæng i hele området og bidrager til en ny fortælling om Kokkedal.

 

Bilag 1 indeholder en sammenfatning af brugernes argumenter samt faglige argumenter for og imod en placering ved henholdsvis Kokkedal Skole, Egedalshallen og Holmegårdscentret. Bilag 1 indeholder også en deltagerliste for brugerinddragelsens første workshop.

 

Af hensyn til lokalplansarbejdet og projekteringen af Klimatilpasningsprojektet i Kokkedal er der brug for en beslutning om placering af Byens Hus senest ultimo juni 2014.

 

Brugerønsker til funktioner og aktiviteter i Byens Hus

Brugernes ønsker til funktioner og aktiviteter i Byens Hus blev afdækket på en workshop den 9. april og en fokusgruppe den 24. april 2014.

 

Brugerønsker til funktioner i Byens Hus

Udgangspunktet for inddragelsen var de fire funktionsområder, som er beskrevet i Byrådets politiske konsensuspapir, nemlig 1) multisal, 2) mødelokaler 3) mødesteder og fællesarealer og 4) udearealer. I konsensuspapiret er de fire funktionsområder vægtet lige, hvilket figur 1 nedenfor illustrerer:

 

 

 

Figur 1: Figuren illustrerer en lige vægtning af funktioner i Byens Hus.

 

Rådgiverteamets behandling af input fra brugerinddragelsen viser, at brugerne ønsker, at funktionen multisal prioriteres i Byens Hus. Brugerne har også et stærkt ønske om mødesteder og fællesarealer, mens mødelokaler og især udendørsarealer har lavere prioritet. Figur 2 illustrerer dette:


 

Figur 2: Figuren illustrerer brugernes prioritering af funktioner i Byens Hus.

 

Brugerønsker til aktiviteter i Byens Hus

På workshoppen formulerede brugerne ønsker til aktiviteter inden for de nævnte funktionsområder, som de efterfølgende prioriterede.

 

Multisal – ønsker til aktiviteter i prioriteret rækkefølge:

  • Skuespil og teater
  • Musik
  • Dans
  • Foredrag
  • Koncert
  • Fester og selskaber for +200 personer

 

Mødesteder og fællesarealer – ønsker til aktiviteter i prioriteret rækkefølge:

  • Mødesteder
  • Café
  • Køkken og madlavning
  • Bibliotek

 

Mødelokaler – ønske til aktiviteter i prioriteret rækkefølge:

  • Mødelokaler
  • Kunsthåndværk og udstillinger
  • Minibiograf / Filmklub

 

Udearealer – ønsker til aktiviteter i prioriteret rækkefølge:

  • Gode udendørsarealer

 

Administrationen bemærker, at ovenstående er brugerønsker, og at der ikke er taget stilling til, om ønskerne er i overensstemmelse med gældende regler.

Bilag 2 indeholder en bruttoliste over brugerønsker til aktiviteter Byens Hus.

 

Behov for at prioritere funktioner i Byens Hus

Rådgiverteamet konkluderer i opsamlingen af brugerinddragelsen, at det ikke er realistisk at imødekomme alle brugerønsker inden for den eksisterende økonomiske ramme, og at der er behov for at prioritere funktioner i Byens Hus:

 

”Deltagerne i brugerinddragelsen har udtrykt et stort ønske om en multisal til bl.a. musik og teater, hvilket er bekosteligt ud fra ønskerne til akustik, lyd og lysudstyr. Samtidig er det et ønske om at etablere funktionelle fællesarealer og mødelokaler, hvor ønsket om en café er centralt for brugerne. Etablering af alle former for køkkenfaciliteter er også meget omkostningstungt. Der er således behov for en prioritering mellem en stor multisal til opførsel af skuespil mv. og stærke fællesarealer til uformelle aktiviteter (jf. bilag 2).”

 

Rådgiverteamet har udarbejdet to forslag til disponering af Byens Hus, som på forskellig vis imødekommer brugernes ønsker inden for den økonomiske ramme, nemlig Aktivitetshuset og Hverdagshuset:

 

1) Aktivitetshuset: Den stærke teater- og multisal for alle foreninger

Rådgiverteamet fremhæver følgende fordele og ulemper, jf. bilag 2:

 

Fordele

Ulemper

  • Klar og stærk identitet som teater- og kulturhus.
  • Spændende multisal med mange formål og tilbud.
  • Mulighed for gode teater- og musikopsætninger.
  • Multisal kan bruges til skoleopsætninger og mange forskellige formål i løbet af dagen.
  • Modsvarer i høj grad brugernes samlede ønsker fra brugerinddragelsen.

 

  • Ingen café.
  • Begrænsede fællesarealer og plads til mødelokaler.
  • Få aktiverende elementer grundet høje omkostninger til multisal.

 

2) Hverdagshuset: De gode fællesarealer og hyggelige omgivelser

Rådgiverteamet fremhæver følgende fordele og ulemper, jf. bilag 2:

 

Fordele

Ulemper

  • Vægt på uformelle og spontane møder.
  • Indeholder en café.
  • Mulighed for at skabe stærkt og aktiverende udendørsareal.
  • Kan give stærk sammenhæng med skolen og understøtte helhedsskolens ambition om en varieret skoledag og inddragelse af lokalområdet.
  • Gode muligheder for at indbygge kontorlokaler og at samle administrationen af eksisterende kommunale tilbud.
  • Tager hensyn til de mindre organiserede brugergrupper, som ikke har været stærkt repræsenteret i inddragelse.
  • Multisalen mindre egnet til store opsætninger af teater, koncerter mv.
  • Bygningens identitet mindre markant og klar.
  • Følger i mindre grad de direkte anvisninger fra brugerinddragelsen.

 

 

 

 

Bilag 2 indeholder en opsummering af brugernes ønsker til aktiviteter og funktioner i Byens Hus samt en deltagerliste for brugerinddragelsens anden workshop og fokusgruppen.

 

Dialog med boligselskaber og fonde

Administrationen har forud og under brugerinddragelsen været i dialog med lokale boligselskaber og fonde om et samarbejde om Byens Hus. Formålet har været at afsøge mulighederne for at gøre projektet større og bedre.

 

Status er, at boligselskaberne hver især har meddelt, at de ser positivt på Byens Hus, men at de af forskellige årsager ikke har mulighed for at gå ind i projektet.

 

Status i forhold til fondene er, at de viser interesse og at dialogen er ved at blive formaliseret. Administrationen kan på nuværende tidspunkt ikke skitsere et forventet forløb i detaljer, såfremt en eller begge fonde vælger at gå ind i projektet. Erfaringer fra tidligere samarbejder viser dog, at fondene foretrækker arkitektkonkurrence som udbudsform og at de ønsker at indgå i en styregruppe.

 

Administrationens bemærkninger og anbefalinger

Administrationen vurderer, at brugernes anbefaling af en placering af Byens Hus i forbindelse med Kokkedal Skole ud mod Holmegårdsvej er et godt udgangspunkt for at realisere Byrådets vision om Byens Hus som et kreativt samlingssted. Administrationen bemærker i den forbindelse, at brugerinddragelsen har afdækket synergimuligheder på aktivitetsniveau mellem potentielt kommende brugere af et Byens Hus, herunder kreative foreninger og Kokkedal Skole, Musikskolen og Kokkedal Cafébibliotek.

 

Administrationen bemærker, at de tre centrale aktører Kokkedal Skole, Musikskolen og Kokkedal Cafébibliotek ser perspektiver i projektet.

 

Administrationen bemærker også, at synergimulighederne ved en placering i forbindelse med Kokkedal Skole endnu ikke er fuldt belyst. Administrationen anbefaler, at synergimulighederne bliver afdækket i en videre proces og dialog med de centrale aktører.

 

Administrationen anbefaler, at afdækningen bl.a. fokuserer på, hvordan der kan opnås en optimal lokaleudnyttelse ved at bygge til og integrere eksisterende kvadratmeter fra Kokkedal Skole i Byens Hus, bl.a. i form af dobbeltudnyttelse og fælles brug af lokaler. Administrationen bemærker i den forbindelse, at bygningsanalysen på børn- unge og fritidsområdet konkluderer følgende vedr. Kokkedal Skole: Meget lille aftenaktivitet (1 % gennemsnitlig brug af lokaler), lav aktivitet i personalerum (15 % gennemsnitlig brug), lav aktivitet i kontorer (21-38% gennemsnitlig brug), lav aktivitet i faglokaler (24-42 % gennemsnitlig brug), middel til høj aktivitet i læringsrum og bibliotek (64-69% gennemsnitlig brug) og meget høj brug af hal/idrætsfaciliteter.

 

Administrationen bemærker, at rådgiverteamet i sin opsamling konkluderer, at brugerne har et stærkt ønske om, at der afsættes driftsmidler til Byens Hus, bl.a. lønmidler til en medarbejder (jf. bilag 2). Administrationen vurderer, at ønsket er relevant, og anbefaler, at spørgsmålet om driftsmidler indgår i ovennævnte afdækning af synergimuligheder.

 

Administrationen bemærker, at rådgiverteamet i sin opsamling anbefaler, at der nedsættes en følgegruppe, hvor lokale beboere og foreninger er repræsenteret med det formål at sikre lokalt ejerskab til projektet. Administrationen vurderer, at ønsket er relevant. Administrationen anbefaler, at Kulturudvalget får en sag om godkendelse af følgegruppe i efteråret 2014.

 

Lokalplan

Etablering af et Byens Hus i forbindelse med Kokkedal Skole ud mod Holmegårdsvej kræver udarbejdelse af en lokalplan. Realisering af klimatilpasningsprojektet kræver også en lokalplan, hvad angår arealerne omkring det centrale Kokkedal. De to projekter bliver samlet i én lokalplan.

 

Lokalplanprocessen tager i udgangspunkt, inkl. screeninger, udarbejdelse, offentlighedsfaser og politisk behandling, 8-12 måneder fra at placeringen og rammerne er kendt til den endelige vedtagelse.

Tidsplan

Administrationen vil i forlængelse af brugerinddragelsen igangsætte arbejdet med en udarbejdelse af byggeprogram, som Byrådet får til godkendelse på mødet i efteråret 2014.

 

Øvrige overordnede milepæle er indtil videre:

  • Forventet byggestart: Oktober 2015
  • Forventet ibrugtagning: December 2016

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At Byrådet træffer beslutning om, at Byens Hus placeres i forbindelse med Kokkedal Skole ud mod Holmegårdsvej.

  1. At Byrådet godkender, at administrationen i dialog med lokale interessenter og eksterne fonde arbejder videre med at realisere det politiske konsensuspapirs vision og brugernes ønsker til et Byens Hus, som både indeholder specialiserede funktioner til scene- og musikaktiviteter og funktioner, som kan gøre Byens Hus til et naturligt mødested for en bredere brugergruppe.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 02-06-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Kulturudvalget den 10-06-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler Børne- og Skoleudvalget og Kulturudvalgets indstilling.

Nr.163 - Kokkedal Ungdoms og Kulturforeninger søger om at leje Egedalssalen

Sagsnr.: 13/45415

 

Beslutningstema

Stillingtagen til udleje af Egedalssalen til kirkelige handlinger i regi af Kokkedal Ungdoms og Kulturforeninger.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund - om foreningen

Kokkedal Ungdoms- og Kultur forening er en godkendt folkeoplysende forening. Foreningen har eksisteret siden 1980’erne og blev godt i 1989 af den daværende Karlebo Kommune. Foreningen har ved seneste medlemsopgørelse (2012) 206 medlemmer. Foreningen laver kulturelle aktiviteter for sine medlemmer. Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening har klublokale i Egedalshallen og bruger, som andre foreninger også foyer i hallen.

 

Nedenfor er angivet de væsentligste informationer angivet i ansøgningen fra Kokkedal Ungdoms og Kulturforening. I det efterfølgende afsnit er administrationens bemærkninger.

 

Ansøgning

Kokkedal Ungdoms og Kulturforening (herefter KUKF) har fremsendt ansøgning, hvori de søger om at benytte/leje gymnastiksalen (administrationen ”Egedalssalen”) i Egedalshallen pr. 1. august 2014. Foreningen ønsker at anvende Egedalssalen 1 ½ time om fredagen i tidsrummet kl. 12.15-13.45  i sommerperioden og i tidsrummet kl. 13.00-14.30 i vinterperioden. 

 

Foreningen søger ligeledes om lov til at inddrage og benytte depotrummet, der ligger op til gymnastiksalen, da foreningen vurderer, at salen alene ikke er tilstrækkelig stor til at rumme aktiviteterne. Foreningens erfaring er, at en stor del af deres medlemmer deltager. Ligesom de også nogle gange har deltagelse af gæster. Foreningen oplyser, at de har ca. 200 medlemmer.

 

Foreningen oplyser, at bestyrelsen i dag er i dialog med Fredensborg Kommune, omkring de udfordringer foreningen har med hensyn til lokale og pladsmangel og om eventuelle byggegrunde til et nyt kulturhus. Foreningen forventer ikke, at en eventuel løsning kan være klar inden for den nærmeste fremtid. Foreningen finder, at der derfor er brug for en midlertidig løsning, der kan afhjælpe udfordringer omkring kulturelle aktiviteter i storrummet i hallen om fredagen.

 

Foreningen oplyser, at der jævnligt afholdes store arrangementer (Administration: i foyer), som tiltrækker flere hundrede borgere, hvilket ikke altid er uproblematisk for andre brugere af Egedalshallen, som også har deres gang i hallen og som bruger andre lokaler samtidigt.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen bemærker, at der i ansøgningen er tale om fredags aktiviteter i regi af foreningen, der må betegnes som egentlige kirkelige handlinger.

 

Administrationen bemærker, at der pr. 1. august sker en ændring af brugen af Egedalshallen, som følge af Byrådets beslutning d. 24. februar 2014 om oprettelse af Fritidsklub i Kokkedal i Egedalshallen.

 

Ligeledes har Fritids- og Idrætsudvalget d. 7. maj 2014 besluttet at disponere en del af områdets mindreforbrug til indretning af foyeren til bevægelsesområde, som skal komme foreninger og fritidsklub til gode. Projektet forventes igangsat i løbet af sommeren 2014.

 

Administrationen vurderer, at det på baggrund af de to nye initiativer vil være givtigt for alle brugere af hallen, at KUKFs aktiviteter ikke forgår i foyer men i Egedalssalen.

 

Foyeren er et lokale, som flere brugere af Egedalshallen anvender i forbindelse med deres aktiviteter. Foyeren er dog ikke er et lokale, som kan bookes.

 

Administrationen bemærker, at størrelsen af Egedalssalen er119 m2 og er godkendt til 240 personer jf. gældende brandmyndighedskrav. Foyeren er 168 m2 eksklusiv arealer til gangareal. Den del af foyer, som indrettes til bevægelsesaktiviteter, udgør ca. 160 m2.

 

Depotet er i dag indrettet med skabe til opbevaring af redskaber og udstyr, som anvendes i salen og hallen. Det vil kræve en omrokering med betydning for mange brugere for at give plads til en dør, så der kan etableres direkte adgang mellem sal og depot.

 

Administrationen bemærker, at det kan give værdi med en dør direkte fra depot til sal, men at den nuværende løsning, som går igennem gangareal, har vist sig fint brugbar gennem årene. Administrationen vurderer derfor, at det primært er et ønske for foreningen. Administrationen bemærker ligeledes, at et overslag på arbejdet beløber sig til 80.000 kr. samt at der ikke er afsat midler hertil. Administrationen anbefaler, at man i først omgang ser, hvordan aktiviteten eventuelt kan foregå, inden der laves permanente ændringer.

 

Juridisk vurdering

Administrationen har vurderet, hvorvidt foreningen som godkendt folkeoplysende foreningen kan få stillet lokalerne gratis til rådighed til aktiviteterne, som har karakter af kirkelige handlinger, eller om foreningen kan leje lokalerne hertil.

 

Kommunerne kan i medfør af folkeoplysningsloven yde støtte til foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende arbejde. Støtte ydes som tilskud til aktiviteter, tilskud til egne eller lejede lokaler eller anvisning af kommunale lokaler. For at være støtteberettiget skal man varetage ”folkeoplysende virksomhed”.

 

Kommunen er ifølge Folkeoplysningsloven og Kommunalfuldmagten forpligtet til at sidestille aktiviteter for børn og unge af bl.a. religiøs art med andre folkeoplysende aktiviteter for børn og unge. Kommunen kan derfor heller ikke afslå en foreningsansøgning om støtte eller lokaleudlån, selv om enkelte aktiviteter anses for gudsdyrkelse, (dvs. egentlige kirkelige handlinger som f. eks. afholdelse af gudstjeneste, dåb, konfirmation, konfirmationsforberedelse, messer, fredagsbøn og bønnemøder), hvis foreningen ud fra en helhedsvurdering betragtes som en folkeoplysende forening. Aktiviteter med karakter af egentlige kirkelige handlinger kan dog ikke indgå i tilskudsgrundlaget og dermed ej eller i et udlån af et kommunalt lokale.

 

Konklusionen indebærer, at kommunale lokaler ikke kan stilles gratis til rådighed for aktiviteter, som efter en helhedsvurdering har karakter af egentlige kirkelige handlinger (gudsdyrkelse). Lokalerne kan dog godt udlejes til markedspris.

 

Administrationen vurderer på denne baggrund, at Fredensborg Kommune kan udleje lokalerne til markedspris til foreningen til afvikling af kirkelige handlinger.

 

Markedsleje

Administrationen vurderer, at markedslejen bør fastsættes ud fra lejeprisen af sale i andre sammenlignelige kommuner.

 

Kommune

Takst for timeleje (gældende)

Hørsholm

Gymnastiksale/bevægelseslokaler

 

300 kr. inkl. lys og varme

Helsingør

Idrætshaller

 

200 kr. før kl. 14. (Private med bopæl i kommunen)

280 kr. efter kl. 14. (Private med bopæl i kommunen.

130 før kl. 14. (Skoler og daginstitutioner)

205 efter kl. 14. (Skoler og daginstitutioner)

Hillerød

AFVENTER SVAR

Allerød

AFVENTER SVAR

København

Prismen – dansesal eller kultursal

Halv arena

 

120 kr.

200 kr.

 

På baggrund af ovenstående priser fra sammenlignelige kommuner vurderer administrationen, at leje skal beløbe sig til 250 kr. pr. time.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Overslag for omkostninger til mindre bygningsmæssige/lokalemæssige beløber sig til 80.000 kr. Der er ikke afsat midler hertil.


Lejeindtægterne for lokale dækker energi, lys og rengøring mm og vil ikke kunne finansiere det.

Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven og Fredensborg Kommunes regler for lokale udlån. Kommunalfuldmagten

Kompetence

Fritids- og Idrætsudvalget: Indstilling nr. 1

Økonomiudvalget: Indstilling nr. 2

Kommunikation

Ansøger modtager besked om udvalgets afgørelse.

Indstilling

1.     At Fritids- og Idrætsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget, at administrationen bemyndiges til at indgå lejekontrakt med ansøger.

2.     At Økonomiudvalget bemyndiger, administrationen til at indgå lejekontrakt med ansøger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Sagen taget af, da den afventer fagudvalgsbehandling.

Nr.164 - Placering af nyt plejecenter

Sagsnr.: 14/2152

 

Beslutningstema

Godkendelse af procesplan for nyt plejecenterbyggeri 2014-2017 og udpegning af beliggenhed.

Sagsfremstilling og økonomi

Sagen blev behandlet af Social- og Seniorudvalget den 19. maj. På baggrund af denne behandling er sagen suppleret med to nye forslag til beliggenhed, Islandshøjparken og boldbanen Humlebæk.

 

 

Den demografiske udvikling og den nuværende efterspørgsel efter plejeboliger medfører at kommunen har behov for et nyt plejecenter med anslået 30-40 boliger primo 2017 og yderligere 30 pladser primo 2020. Centret tænkes således bygget i to etaper.

 

Prognose fra marts 2014:

 

Beskrivelse: \\srvesdhdoku-p\AcadreShare_prod\AcadreMMTemplates\images\230886\33d043805f5c46a3bb58f5267d9434e6.gif

 

 

Kommunen råder over 238 pladser i 2013 og har indgået aftalte med Hørsholm Kommune om anvendelse af optil 15 pladser på Louiselund i årene 2014-2016. Behovet for plejeboliger forventes således dækket indtil årsskiftet 2016/2017. Den demografiske udvikling i vores nabokommuner ligner Fredensborgs udvikling. Det vurderes således ikke muligt at købe pladser i nabokommunerne, det er ofte også en dyrere løsning end at bygge selv.

Byrådet har afsat anlægsmidler til dette nye plejecenter.

 

Det nye plejecenter skal understøtte kommunens ældrepolitik med fokus på rehabilitering og socialt samvær. Visionen for plejecentret er at skabe et attraktivt teknologisk plejecenter, der har blik for fremtiden. Et sted, hvor kommunens borgere kan mødes til aktivitet, samvær og samtidig være bolig for den ældre generation, som har behov for støtte til omsorg.

 

Plejecentret skal således bestå af et antal boliger, samt servicearealer i form af træningsfaciliteter, café, kontorer og mødelokaler.

 

Træningsfaciliteterne og café skal både anvendes af centrets beboere og hjemmeboende ældre. Tilgængelighed i form af offentlige transportmuligheder til centret er et væsentligt parameter for at tiltrække borgere og besøgende til at anvende plejecentret.

 

Der påtænkes inddragelse af interessenter, så tidligt i processen som muligt for udarbejdelse af idékatalog, som oplæg til projekteringsfasen.

 

Proces for udpegning og forslag til centrets beliggenhed

Der er udarbejdet et notat (lukket bilag med økonomioverslag, åbent bilag uden økonomioverslag) omkring forslag til plejecentrets beliggenhed, hvor der er taget højde for befolkningsprognosen i lokalområderne og dermed hvor i kommunen behovet for plejekapacitet vil være, den fysiske og sociale tilgængelighed.

I befolkningsprognosen for 2014-2024 for +85 årige fordelt over de fire bysamfund, sker den største tilvækst i lokalsamfundene langs kysten.

 

I forbindelse med borgerens og de pårørendes valg af de nuværende plejeboliger er erfaringen, at der oftest stilles spørgsmål om, hvordan tilgængeligheden er for at komme til det pågældende sted, hvorfor den fysiske tilgængelighed er taget i betragtning for at imødekomme dette ved valg af beliggenhed.

 

Der efterspørges ligeledes tilgang til sociale aktiviteter i tilknytning til, eller i umiddelbart nærhed, til plejecentrene. For at skabe dette ønskes et tættere bånd til lokalmiljøet, hvilket kunne betyde, at plejecentret kunne tænkes som et ”moderne forsamlings/kulturhus”, med eksempelvis bibliotek, børneinstitution, mødelokaler, dagplejeaktivitet, dagcenter, åben have med aktivitet for alle generationer etc. Det skal dog noteres, at der ikke er indregnet økonomi i forhold til nævnte aktiviteter. Placeringsmulighederne er opdelt i forhold til de i bilaget nævnte perspektiver ”I byen” og ”På landet”, hvor der er taget højde for kvalitetsperspektiver for såvel borgere, pårørende som medarbejdere.

 

Tidsplan – Proces for politiske beslutninger.

Social- og Seniorudvalget vil løbende blive involveret i forhold til tids- og procesplan, placering, skitseforslag, projektering og den endelige myndighedsbehandling. Ligeledes vil Plan-, Miljø- og Klimaudvalg blive inddraget i forhold til kommune- og lokalplan jf. nedenstående tidsplan.

 

Oversigt over proces og politisk inddragelsesplan:

Opgave

Hvem

Udpegning af beliggenhed

Byrådet

Kommuneplan/Lokalplan

Plan, Miljø og Klimaudvalg

Udbudsmateriale

Social- og Seniorudvalget

Bedømmelse af indkomne forslag

Bedømmelsesudvalg udpeget af Byrådet, dog som minimum bestående af Borgmester, formændene for Social- og Seniorudvalget og Plan, Miljø og Klimaudvalg samt den administrative styregruppe

Valg af projekt

Byrådet

Byggeproces

Boligselskab som fremtidig ejer af ca. 2/3 af bygningen er primær aktør. Kommunen indgår i bygherrestyregruppen

Løbende orientering til Social- og Seniorudvalget

 

Kommunens kompetence er anderledes end ved rent kommunale byggerier, da det er boligselskabet, der er bygherre. Bedømmelsesudvalgets indflydelse koncentrerer sig derfor primært om valg mellem boligselskabernes projektforslag samt de kriterier der i den forbindelse overordnet fastsættes for byggeriet.

 

Politisk godkendelse af aktivitet

2014

 

 

 

2015

 

 

 

2016

 

 

 

2017

 

 

  

Tids- og procesplan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Placering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Behovsspecifikation med brugerinddragelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommuneplanændring og lokalplan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samarbejds- og udbudsform

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Projekttering og myndighedsbehandling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byggeri periode

 

 

 

 

 

 

 

 

start

 

 

 

 

 

slut

 

 

 

 

 

 

 

 

Som det fremgår forventes plejecenteret at kunne være klar til indflytning 4. kvartal 2017. Da den nuværende aftale med Hørsholm Kommune udløber ultimo 2016. vil der, afhængigt af hvordan den reelle efterspørgsel udvikler sig, kunne opstå behov for en midlertidig løsning på efterspørgslen i 2017.

 

Aktør

Projektet er af en størrelse, hvor myndigheden tænker at indgå partnerskab med anden aktør. Byggeriet tænkes derfor gennemført i et samarbejde imellem et boligselskab og kommunen. Alle øvrige plejecentre i kommunen er opført/ombygget efter denne model.

 

Boligerne vil således blive ejet af et boligselskab og servicearealerne af kommunen. Byggeriet opdeles derfor i to ejerlejligheder. Kommunens anlægsbudget udgøres derfor af følgende parametre:

 

Anlægsudgift serviceareal + Grundkapital pt. 10 % af hele anlægssummen - (indtægt ved grundsalg + tilskud til servicearealer (40.000 pr. bolig i 2013)).

 

Byrådet har afsat 58 mio. kr. til byggeriet, fordelt med 15 mio. kr. i 2016 og 43 mio. kr. i 2017.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Byrådet har afsat anlægsmidler til dette plejecenter: 2016: 15 mio. og 2017: 43 mio.  

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At procesplan for det videre arbejde som skitseret godkendes.
  2. At Udvalget udpeger placering af nyt plejecenter, som Administrationen arbejder videre med. Administrationen anbefaler prioritering 1 (Teglsøhuse), 2 (Nivå Bymidte) eller 3 Egedalsvænge som placering af hensyn til tilgængeligheden og sammenhæng med eksisterende bebyggelse.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-06-2014

Bemærkninger fra DH-medlemmerne i Fredensborg Handicapråd indgik i sagens behandling.


Ad. indstillingens pkt. 1: Anbefaler administrationens indstilling.


Ad. indstillingens pkt. 2: Udvalget anbefaler som 1. prioritet placering af plejecentret i Humlebæk, på boldbanerne ved Humlebæk Skole Baunebjerg. Som 2. prioritet anbefales en placering på Teglsøhuse-grunden i Nivå.


Pia Bødtker tog forbehold vedr. pkt. 2, idet prioriteringen ønskes omvend.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler Social- og Seniorudvalgets indstilling, idet placeringen vurderes at være det mest økonomiske fordelagtige og bedst tager hensyn til den demografiske udvikling.


Bemærkninger fra DH medlemmer indgik i sagens behandling.

Nr.165 - Udlejningsaftale med Asminderød Boligselskab

Sagsnr.: 14/10034

 

Beslutningstema

Ny udlejningsaftale med Asminderød Boligselskab skal godkendes.

Sagsfremstilling og økonomi

Asminderød Boligselskab har fremsendt udkast til ny udlejningsaftale mellem boligselskabet og Fredensborg Kommune. Administrationen har været i dialog med boligselskabet om udformningen af aftalen, og det nye udkast adskiller sig fra den hidtil gældende aftale på flere punkter, som er beskrevet nedenfor.


Boligselskabets udkast til udlejningsaftale er vedlagt i bilag 1.


Asminderød Boligselskab

Asminderød Boligselskab har i alt 393 boliger i Fredensborg Kommune. Boligerne fordeler sig med:

  • 49 familieboliger i afdelingen Toftegårdsvænget
  • 32 familieboliger i afdelingen Toftegårdsvænge B
  • 204 familieboliger i afdelingen Lystholmvænget
  • 80 familieboliger i afdelingen Lillevang
  • 20 ungdomsboliger i afdelingen Lillevang
  • 8 ældreboliger i afdelingen Asmundshøj

Boligselskabet administreres af DAB.


Fredensborg Kommune har, jf udlejningsaftalens § 2, anvisningsret til 25 pct. af de ledige boliger i afdelingerne Toftegårdsvænget, Toftegårdsvænget B, Lystholmvænget og Lillevang. De resterende 75 pct. udlejes efter venteliste og gældende oprykningsregler.


Aftaleudkastet adskiller sig fra den hidtil gældende aftale på følgende punkter:

Ad § 2)

I lyset af den nuværende sag om skimmelsvamp og renovering i Toftegårdsvænge B er teksten i § 2, stk 1 erstatttet af et nyt stk. 2, som lyder:

”Toftegårdsvænge B er på grund af den verserende sag om skimmelsvamp og renovering indtil videre undtaget fra kommunens anvisning. Kommunens anvisning genoptages, når renoveringen er afsluttet.”

 

Ad § 4)

I den hidtil gældende aftale havde Fredensborg Kommune pligt til at oplyse lejeren af en bolig med have om forpligtelsen til at vedligeholde haven.

I det foreliggende udkast er denne opgave overgået til boligselskabet. Dette skyldes, at kommunen ikke har nogen sanktionsmuligheder overfor lejere, som ikke vedligeholder lejemålets have.


Ad § 5)

Teksten er konsekvensrettet, således at Velfærdsministeriet er erstattet med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.


Herudover har Asminderød Boligselskab accepteret administrationens forslag om en uformel aftale om, at kommunen har 5 dages fri returret på ledige boliger med kommunal anvisningsret. Således er kommunen først forpligtet til at betale boligafgift for boligerne efter 5 dage. Fredensborg Kommune har en lignende aftale med boligselskabet Vibo.

Retsgrundlag

Lov om almene boliger

Kompetence

Byrådet

Indstilling

1)    At ny udlejningsaftale mellem Fredensborg Kommune og Asminderød Boligselskab godkendes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-06-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler Social- og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.166 - Revision af Praksisplan 2014-2015

Sagsnr.: 14/14578

 

Beslutningstema

Revision af Praksisplan 2014-2015 er sendt i høring. Der skal afgives høringssvar.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Folketinget vedtog d. 29. juni 2013 ændringer til Sundhedsloven, som justerer planlægningsbestemmelserne for almen praksis.


Ændringerne betyder bl.a., at der skal nedsættes et Praksisplanudvalg, hvor

region, kommuner og almen praksis i samarbejde udarbejder en plan for

almen praksis’ opgavevaretagelse i regionen. Kommunerne har med lovændringen således fået en helt anden rolle i praksisplanlægningen med direkte indflydelse gennem de fem kommunalpolitiske repræsentanter i Praksisudvalget.


Sundhedsloven fastlægger desuden, at den første praksisplan skal foreligge

senest 1. maj 2014. Bekendtgørelsen om ikrafttræden af ændringer til

Sundhedsloven fastslår, at Praksisplanudvalget skal træde i kraft fra 25. marts 2014. Sundhedsstyrelsen har i tillæg hertil udarbejdet vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplaner.


Kommunerne får med lovændringen større indflydelse på planlægningen af

almen praksis, herunder også decentrale aftaler om udmøntning af såvel sundhedsaftaler som praksisplan.


Almen praksis bliver med lovændringen forpligtet til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med sundhedsaftalen, og der bliver i den forbindelse tæt sammenhæng mellem sundhedsaftalen og praksisplanen. Praksisplanen skal medvirke til sundhedsaftalens gennemførelse på

praksisområdet.


Kommentarer til høringsudkastet skal afgives til sekretariatet for Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden senest den 23. maj 2014.


Praksisplanens mål

På baggrund af kravet om, at der foreligger en ny praksisplan senest den 1. maj 2014, har Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden besluttet at gennemføre den nye praksisplanlægning i to trin:

  1. Revision af den senest godkendte praksisplan.
  2. Udarbejdelse af en ny plan med underliggende udmøntningsaftale, der nærmere fastlægger vilkårene for Praksisplanens og Sundhedsaftalens gennemførelse.

Andet trin vil konkret bestå af en række temadrøftelser i Praksisplanudvalget samt gennemførelse af relevante høringsaktiviteter forbundet med planlægningen. Formålet er at styrke udviklingen af almen praksis og snitfladesamarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen i et lokalt forankret samarbejde mellem kommune, region og almen praksis.


Praksisplanen er opdelt i tre overordnede områder med tilhørende målsætninger for, hvordan almen praksis skal udvikles inden for temaerne:

  • Kapacitet og tilgængelighed
  • Faglig udvikling tværsektorielt
  • Faglig udvikling i almen praksis

Kapacitet og tilgængelighed

-        Lægedækning og praksisstruktur

-        Tilgængelighed – fysisk og telefonisk


Faglig udvikling tværsektorielt

-        Visitation

-        Samarbejde om kroniske patienter

-        Samarbejde om socialmedicinske patienter

-        Samarbejde om medicinanvendelse

-        Sammenhængende indlæggelses- og udskrivningsforløb

-        Kræftpakkeforløb

-        Udredning af mennesker med sindslidelser

-        Samarbejde om diagnostik

-        Samarbejde om svangreområdet


Sammenlignet med Praksisudviklingsplanen for almen praksis 2012-2015 er følgende punkter udgået:

-        Henvisninger til fysioterapi i praksissektoren

-        Samarbejde om akutberedskab


Faglig udvikling i almen praksis

-        Den organisatoriske kvalitet

-        Den sundhedsfaglige kvalitet

-        Patientoplevet kvalitet


Sammenlignet med Praksisudviklingsplanen for almen praksis 2012-2015 er følgende punkt udgået:


-        Rammer for kvalitetsudvikling i almen praksis


For oplistning af målsætninger for hvert underpunkt under de tre områder henvises til bilag (Praksisplan for almen praksis 2014-2015).

 

Administrationens bemærkninger

Administrativt har kommunerne i Gribskov Klyngen drøftet praksisplanen. Kommunerne er enige om, at tage praksisplan 2014 - 2015 til efterretning men samtidig anbefale, at udviklingen inden for akutområdet, som kræver lægelig deltagelse, samt betydningen for almen praksis i forhold til den nye sygedagpengereform inddrages i den kommende plan gældende for 2016. I følge reformen skal alle borgere konsultere egen læge inden første samtale i jobcenteret.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Sundhedsstyrelsens vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

At Byrådet godkender høringssvaret.  

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-06-2014

Bemærkninger fra Seniorrådet indgik i sagens behandling.


Anbefaler administrationens indstilling med tilføjelse af Seniorrådets forslag: ”Fredensborg Kommune har etableret et særligt forebyggelsesråd vedrørende ældrebefolkningen. Vi ser desuden gerne, at samarbejde om forebyggelse indarbejdes i den nye praksisplan.”

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler Social- og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.167 - Høring vedr. den politiske del af Sundhedsaftale 2015-2018

Sagsnr.: 14/15969

 

Beslutningstema

Inden udgangen af januar 2015 skal der i hver region indgås en ny sundhedsaftale mellem regionerne og kommunerne for perioden 2015-2018. Udkastet til den politiske del af sundhedsaftalen mellem de 29 kommuner og Region Hovedstaden skal godkendes.  

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Den kommende sundhedsaftale skal bestå af to dele; en politisk og en administrativ.


Sundhedskoordinationsudvalget for Region Hovedstaden har udarbejdet et udkast til sundhedsaftalens politiske del, som er sendt i høring frem til den 30. juni 2014. Kommunernes tilbagemeldinger drøftes på møde i sundhedskoordinationsudvalget den 5. september 2014


Aftaleudkastet til sundhedsaftalens politiske del er udarbejdet på baggrund af en indledende politiske dialog, der har været i regionen og kommunerne om den kommende sundhedsaftale.


Sundhedsaftalens administrative del planlægges sendt i høring fra medio september til medio oktober 2014.


Sundhedsaftalen administrative del omfatter en beskrivelse af, hvordan målsætningerne operationaliseres i konkrete indsatser, samt hvordan der måles og følges op på indsatsernes effekt og fremdrift. Det er ligeledes i den administrative del, at specifikke målgrupper beskrives.


Fire politiske visioner

I sundhedsaftalen for 2015-2018 lægges der særlig vægt på at bringe borgernes og de pårørendes viden og ressourcer bedre i spil under et forløb og i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen.


Derudover sættes der fokus på samarbejdet omkring indsatser for de mest sårbare og udsatte borgere, og at indsatsen skal tilrettelægges, så den bidrager til at nedbringe ulighed i sundhed. 


Aftaleudkastet er bygget omkring fire overordnede visioner:


  • At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen
  • At borgeren oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen
  • At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed
  • At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer

Målsætninger

Til hver af de fire visioner er der beskrevet målsætninger for sundhedsaftalen. Målsætningerne udmøntes i mere konkrete indsatser i den administrative del af sundhedsaftalen, hvor det ligeledes fremgår, hvordan der følges op på målene (se bilag). 


Målsætningerne er afstemt med de lovgivningsmæssige krav til aftalen. Det er dog ikke alle krav i Sundhedsstyrelsens vejledning, som kan dækkes i den politiske aftale. 


Krav i vejledningen, som ikke dækkes af den politiske aftale, vil blive dækket af den administrative aftale som for eksempel krav om fokus på specifikke målgrupper.


Implementeringsplan

I Sundhedsstyrelsens vejledning anbefales det, at Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder en plan for sundhedsaftalens implementering. Forslag til overordnet implementeringsplan vil blive indarbejdet i den administrative del af aftalen.


Administrationens bemærkninger

Der har forud for formuleringen af de fire visioner været en inddragende proces både administrativt og via dialogmøder med udvalgsformændene.


Administrationen vurderer, at udkastet til den politiske del af sundhedsaftalen er gennemarbejdet, og at de fire visioner bedst muligt balancerer mellem politiske statements og de formelle krav.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender udkastet til den politiske del af sundhedsaftalen.  

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-06-2014

Bemærkninger fra Seniorrådet indgik i sagens behandling.


Udvalget indstiller udkastet til godkendelse, dog således at Seniorrådets udtalelse af 10. juni 2014 vedlægges høringssvaret til regionen som bilag.


I forhold til Seniorrådets høringssvar gjorde administrationen opmærksom på, at der for nærværende ikke er en demenspolitik i Fredensborg Kommune.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler Social- og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.168 - Høring af forslag til ændringer af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Sagsnr.: 14/15981

 

Beslutningstema

Regionsrådet har udsendt forslag til ændringer af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring blandt de 29 kommuner i regionen. Høringsperioden løber fra den 9. april til den 11. juni 2014. Der skal afgives høringssvar.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Region Hovedstaden skal sikre et hospitalsvæsenet, hvor nærhed, lighed og tværsektorielt samarbejde er de byggesten, som udgør fundamentet.


Derfor belyses hvert år, om der er sket ændringer i planlægningsgrundlaget, som betyder at specialefordelingen og opgavevaretagelsen, herunder optageområderne for regionens hospitaler skal revurderes, således at hospitalerne kan leve op til de krav, der stilles.


De ændringer, som kan have indflydelse på planlægningsgrundlaget, er eksempelvis:

  • nye krav fra Sundhedsstyrelsen eller andre centrale myndigheder,
  • ændringer i den faglige udvikling,
  • ændringer i antallet af patienter,
  • driftsoptimering

Ændringsforslag

Følgende forslag er sendt i høring:

  • Flytning af aktivitet på øjenområdet fra Nordsjællands Hospital Hillerød til Glostrup Hospital.

Forslaget betyder konkret, at alle grøn stær operationer og primærdiagnostik af medicinske nethindesygdomme samles på Glostrup Hospital. Der er tale om en aktivitet på 25-35 operationer for hele regionen på årsbasis. Aktiviteten på operationer af forkalkninger på nethinden eller alderspletter på nethinden og grå stær bibeholdes på Nordsjællands Hospital Hillerød. 

  • Ændring af optageområdet inden for obstetrikken.

Forslaget skal sikre en mere lige fordeling af regionens kapacitet samt en fortsat sikring af ens optageområde for obstetrik og pædiatri i forbindelse med fødselsforløb. Forslaget har ingen betydning for Fredensborg Kommune, da optageområdet forbliver uændret.  

  • Samling af apopleksirehabilitering på de neurologiske afdelinger.

Forslaget skal sikre, at borgere med apopleksi, som har behov for hospitalsbehandling og efterfølgende rehabilitering, modtager den fortsatte behandling i neurologisk regi. Formålet er dels at skabe bedre sammenhæng og dels at optimere patientbehandlingen.


Region Hovedstaden inviterer til høringsmøder

I forbindelse med revision af regionens hospitalsplan inviterer Region Hovedstaden både borgere, ansatte og samarbejdsparter til to høringsmøder, som finder sted torsdag den 22. maj 2014 på Herlev Hospital og tirsdag den 3. juni 2014 på Rigshospitalet. Fokus på møderne er den årlige revision af specialefordelingen i regionens Hospitals- og Psykiatriplan 2020 samt regionens store hospitalsbyggerier.


Høringssvar

Udkast til høringssvar er vedlagt (bilag 1).

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At udkast til høringssvar godkendes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-06-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler Social- og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.169 - Revideret udkast til beskæftigelsespolitikken

Sagsnr.: 12/27283

 

Beslutningstema

Udvalget skal godkende det reviderede udkast til beskæftigelsespolitikken, så dette kan videresendes til endelig godkendelse i Byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning

Beskæftigelsespolitikken blev behandlet på et møde i udvalget den 18. marts 2014, hvor politikken blev godkendt til udsendelse til høring i Erhvervsrådet, Handicaprådet, Social- og seniorudvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd. Desuden blev beskæftigelsespolitikken sendt til udtalelse i Beskæftigelsesregionen.


Beskæftigelsespolitikken har været i høring i Handicaprådet d. 24. april, Det lokale Beskæftigelsesråd d. 29. april, Social- og Seniorudvalget d. 6. maj, Erhvervsrådet d. 14. maj samt Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Der er indkommet bemærkninger fra Handicaprådet og Social- og Seniorudvalget. De to øvrige råd har behandlet politikken, men ikke fundet anledning til bemærkninger.

Beskæftigelsesregionen er heller ikke kommet med nogle bemærkninger.


Tilbagemeldingerne

Fra Handicaprådet er der kommet 6 forslag til konkrete tilføjelser, som alle er indarbejdet i det reviderede udkast til beskæftigelsespolitikken.


Fra Social- og Seniorudvalget er der kommet følgende bemærkning:


”Udvalget foreslår, at beskæftigelsespolitikken eller beskæftigelsesplanen præciseres ift. hvor stor andel af de unge, der skal være aktive under ledighed”.


Denne bemærkning er ikke indarbejdet i selve politikken, da politikken har en overordnet karakter, og administrationen derfor vurderer, at den ikke bør indeholde den konkrete indsats. Til gengæld vil det være relevant at indarbejde bemærkningen i enten beskæftigelsesplanen eller den konkrete aktiveringsstrategi for ungeområdet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det reviderede udkast til beskæftigelsespolitikken godkendes med henblik på videresendelse til endelig godkendelse i Byrådet.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 12-06-2014

Udvalget indstiller, at det reviderede udkast til beskæftigelsespolitikken godkendes endeligt i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets indstilling.

Nr.170 - Resultatrevision 2013 på beskæftigelsesområdet

Sagsnr.: 14/9869

 

Beslutningstema

Godkendelse af Resultatrevision 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

1. Indledning 

Resultatrevisionen er et styringsredskab, der skal give kommunerne et overblik over beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret i 2013. Idéen er rent styringsmæssigt, at resultatrevisionen anvendes til at kigge bagud på det forløbne år og vurdere indsatsen med henblik på at pege på, hvor det gik godt, og hvor det gik mindre godt. Denne viden skal inddrages i planlægningen af beskæftigelsesindsatsen det efterfølgende år – 2015.

Resultaterne i resultatrevisionen skal således danne baggrund for en drøftelse af kommunens udfordringer og anvendes i udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2015. 

Kravene til Resultatrevisionen fremgår af Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats af 16. december 2013, hvoraf det fremgår, at kommunen hvert år udarbejder en resultatrevision. Omkring indholdet fremgår det ordret af § 20:

§ 20. Resultatrevisionen skal mindst indeholde følgende:

1) Resultater af beskæftigelsesindsatsen opgjort ved beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen, jf. § 39, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

2) Udvikling i bestanden af personer på offentlige ydelser fordelt på målgrupper.

3) Opgørelse af de besparelser, der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Resultatrevisionen skal indeholde en vurdering af, om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan inden for rammerne af stk. 1 fastsætte, at andre oplysninger skal indgå i resultatrevisionen.” (se bilag, som er et uddrag af bekendtgørelsen).

I en vedlagt skrivelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af 18. marts 2014 fremgår det, at data til brug for resultatrevisionen skal trækkes på jobindsats.dk. Der skal her tages udgangspunkt i de oversigter, som hedder ”Resultatoversigt” og ”Besparelsespotentiale”. Af skrivelsen fremgår det desuden, at processen for udarbejdelsen er uændret fra sidste år.

Resultatrevisionen viser i hovedtræk:

·         At Jobcenter Fredensborg med udgangspunkt i besparelsespotentialet har forbrugt 26,1 mio. kr. mindre end det som jobcentrets rammevilkår umiddelbart tilsiger. De 26,1 mio. kr. svarer til 260 fuldtidspersoner færre på offentlige forsørgelse i kommunen. Det omhandler de generelle forsørgelsesudgifter til a-dagpenge, kontanthjælp (inkl. ressourceforløbsydelse, revalidering og uddannelseshjælp m.m.), sygedagpenge og permanente ydelser (førtidspension m.m.).

 

·         At Jobcenter Fredensborg på resultatsiden i forhold til forsørgelsesgrupper under ét har formået at sænke niveauet med 6 pct. svarende til 225 færre personer i forhold til 2012.

 

Når der tales om besparelsespotentiale, er det vigtigt at slå fast, at fordi kommunen ud fra beregningerne anvender færre midler end, hvad kommunens rammevilkår tilsiger, er det ikke ensbetydende med, at kommunen i 2014 vil få et mindreforbrug. Der er alene tale om en sammenligning af udgifterne med andre. Forventningen til regnskab 2014 er for nuværende, at budgettet holdes, og at dette vil blive kvalificeret frem mod budgetseminaret i april og budgetrevisionen pr. 30/4.

Resultatrevision 2013 er vedlagt som bilag. Den bygger på følgende 2 skemaer/tabeller:

·         Resultatoversigten

·         Besparelsespotentialet.  

2. Resultatoversigten

I resultatoversigten vises indsats og resultater i Jobcenter Fredensborg samt udviklingen den seneste måned og det seneste år fordelt på ministermål, forsørgelsesgrupper og indsatsen opdelt i aktiveringsgrad og minimumskrav i forhold til rettidighed. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen.

Positive udviklinger

Fra 2012 til 2013 er det lykkedes Jobcenter Fredensborg at nedbringe antallet af personer der får tildelt førtidspension. Med en nedgang på 48 pct. opfylder Fredensborg ministermålet for 2013.

Ses der på forsørgelsesgrupper under ét har Jobcenter Fredensborg ifølge resultatoversigten opnået at sænke niveauet med 6 pct. svarende til 225 færre personer på offentlig forsørgelse fra 2012 til 2013. I klyngen var det tilsvarende fald på 5 pct.

Mindre positive udviklinger

I forhold til ministermålene om at hæve uddannelsesgraden for unge og begrænse antallet af langtidsledige har Jobcenter Fredensborg i 2013 ikke umiddelbart kunne hæve uddannelsesgraden for unge til det ønskede niveau. Fredensborg ligger dog på niveau med niveauet i klyngen samtidig med at det kun har været muligt at opgøre resultatet for 1. kvartal 2013.

Hvad angår langtidsledighed har Jobcenter Fredensborg i 2013 ikke kunne begrænse antallet af langtidsledige fra 2012 til 2013, da antallet er uændret og ligger på 267 personer mod et mål om 232 personer.

I forhold til det fjerde ministermål om at skabe en tættere kontakt og styrke dialogen med de lokale virksomheder har kommunen opfyldt delmålet om at indgå 50 private og 80 offentlige partnerskabsaftaler samt i 2013 hjemtage minimum 100 ordinære jobordrer. Til gengæld er delmålet om at hjemtage og oprette henholdsvis 160 private og 270 offentlige løntilskudspladser ikke nået. Resultatet blev 132 private og 196 offentlige. Det er dog vurderingen, at der er indhentet og besat de løntilskudspladser, som der var behov for.

3. Besparelsespotentiale

Det såkaldte besparelsespotentiale for beskæftigelsesområdet er opgjort som jobcentrets mulighed for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion) ved at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger.

Ud fra denne opgørelse kan jobcentret ikke spare yderligere midler til ydelse. Jobcentret har samlet 260 fuldtidspersoner færre på forsørgelsesydelse end Jobcentrets rammevilkår tilsiger. Det svarer til, at jobcentret har forbrugt 26,1 mio. kr. mindre end, hvad jobcentrets rammevilkår umiddelbart ville lægge op til.

De mindre udgifter dækker færre udgifter til a-dagpenge, kontanthjælp (inkl. revalidering, uddannelseshjælp og ressourceforløb), sygedagpenge og permanente ydelser (førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob). 

4. Rettidighed

Vedrørende manglende rettidige jobsamtaler og aktive tilbud viser Resultatrevision 2013, hvordan Jobcenter Fredensborg rettidighedsmæssigt i december 2013 ligger i forhold til niveauet generelt i klyngen.

Med Fredensborg Kommunes status som frikommune, var kommunen i 2013 fritaget for at skulle leve op til ret og pligt aktivering, således at samtaler og aktivering i højere grad kunne målrettes den enkeltes individuelle muligheder og behov. Kommunen har iværksat flere frikommuneforsøg, som påvirker rettidigheden.  

Alligevel kan rettidighedstallene anvendes til at pege på, hvor kommunen gør det anderledes en klyngen generelt og hvor der samtidig enten er positiv, uændret udvikling eller en direkte negativ udvikling. F.eks. matcher jobcentret meget godt klyngen på a-dagpengeområdet, mens en større andel af samtaler og tilbud ift. kontanthjælp gennemføres senere i Fredensborg kommune end i klyngen.

5. Høringssvar fra Beskæftigelsesregionen og Det lokale Beskæftigelsesråd 

Resultatrevision 2013 var i høring i Beskæftigelsesregionen i april. Høringssvaret er vedlagt som bilag. Beskæftigelsesregionen er enig i, at jobcentret har opnået gode resultater og skriver:

Antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet , der er tilkendt førtidspension, er reduceret, så det fastsatte mål er opfyldt, ligesom jobcentret stort set har opfyldt de 3 lokalt fastsatte mål for virksomhedsindsatsen. Det er positivt, at Fredensborg også gennem en målrettet indsats har nedbragt antallet af sygedagpengemodtagere.”

Beskæftigelsesregionen fremhæver dog samtidig, at jobcentret har en udfordring ift. at nedbringe langtidsledigheden. Desuden nævnes lavere aktiveringsgrader end øvrige kommuner sammen med en mindre stigning for unge under 30 år, hvor klyngen har haft et fald.

Beskæftigelsesregionens anbefalinger vil indgå i Jobcentrets arbejde med Beskæftigelsesplan 2015.

Resultatrevision 2013 har desuden været i høring i Det lokale Beskæftigelsesråd og blev behandlet på rådets møde i april. Beslutningen til punktet på mødet lyder således:

”Resultatrevision 2013 blev drøftet. LO’s høringssvar blev omdelt på mødet og indgik i drøftelsen. Der afgives ikke samlet bemærkninger fra LBR til Resultatrevision 2013”.

6.Tidsplan for Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 blev godkendt i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i april 2013. Herefter har den været i høring i Beskæftigelsesregionen og i Det lokale Beskæftigelsesråd.

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget skal endeligt godkende Resultatrevisionen på mødet i juni, hvorefter den sendes til godkendelse i Byrådet. Senest 1. juli offentliggøres den godkendte Resultatrevision 2013 og sendes til Det regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden & Sjælland (RBR).

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Resultatrevision 2013 godkendes.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 12-06-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets indstilling.

Nr.171 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 173: Spisehuset 348, Fredensborg Golfklub – alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og udvidet åbningstid

 

Sag nr. 174: Niverødgården 2 – evt. salg til KAB

 

Sag nr. 175: Salg af Asminderød Skole

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Sag nr. 173:   Salg af Asminderød Skole

Beslutning:     Økonomiudvalget anbefaler, at administrationen bemyndiges til at forsættes med processen med et af de indkomne tilbud.

Sag nr. 174:   Niverødgården 2 – evt. salg til KAB

Beslutning:     Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling.

 

Sag nr. 175:   Spisehuset 348, Fredensborg Golfklub – alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og udvidet åbningstid

Beslutning:     Administrationens indstilling vedtaget.

Nr.172 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Orientering om ansøgning, som behandles på ekstraordinært møde i Fritids – og Idrætsudvalget den 23. juni 2014.

Nr.173 - Forhold vedrørende Skovbrynet og Skovengen, Kokkedal

Sagsnr.: 14/18509

 

Beslutningstema

Udvalget skal drøfte henvendelse fra beboere i Skovbrynet om forhold omkring stistrækningen, der blandt andet inkluderer Skovbrynet samt forholdene omkring Broengen/Skovengen.

Sagsfremstilling og økonomi

 Byrådets medlemmer er blevet kontaktet af en gruppe beboere på Skovbrynet i Kokkedal, som har fremsendt en statusrapport, hvor der redegøres for situationen i boligområdet, som den opleves af beboerne. Rapporten afsluttes med en række konkrete forslag til løsning af de problemer, der opleves i området.

Formanden har bedt om, at der sættes en sag på dette møde, hvor beboerne har foretræde, og hvor udvalget får mulighed for at drøfte sagen og indstille eventuelle løsningsforslag til videre behandling.

Der er fra Ole Bergmann (SF) kommet et ønske om også at belyse situationen omkring Hovedstien (den øst-vestgående sti) på strækningen mellem Skovengen og Egedalsvænge og forbi Broengen.

 

Skovbrynet

Som det fremgår af materialet tilsendt fra beboergruppen i Skovbrynet, har der gennem de sidste år været afholdt en række møder mellem Borgmesteren, repræsentanter for administrationen og politiet. Det sidste møde blev afholdt den 11. marts 2014. Disse møder er mundet ud i en række konkrete initiativer og tiltag. Således flyttede kommunen i efteråret 2013 den eksisterende bom øst for broen et stykke mod vest, og der blev opsat en ny bom umiddelbart vest for broen. Bommene blev suppleret med ”knallertkørsel forbudt” skilte. Bommene og skiltningen blev opsat efter aftale med politiet. Den nye bom skal dæmpe farten for hurtigkørende knallerter og cyklister og dermed forbedre sikkerheden i stikrydset umiddelbart vest for broen. Bommene betyder desuden, at politiet har nemmere ved at håndhæve forbuddet mod knallertkørsel.

 

Center for Plan og Klima vurderer, at strækningen er en af de mest benyttede stistrækninger i kommunen. Et forsigtigt skøn (der gennemføres en trafiktælling senere i juni 2014) er, at omkring et par tusinde mennesker passerer broen dagligt. Da broen og strækningen ad bl.a. Skovbrynet tjener som transportvej for beboere fra de almene boligområder til Kokkedal Station, vil en lukning af broen dagligt have stor betydning for mange mennesker.

 

I løbet af det sidste år har politiet opsat midlertidig videoovervågning på Skovbrynet to gange. Den ene gang i en begrænset periode på to uger, hvor kameraer blev opsat forskellige steder i området. I det andet tilfælde blev der opsat skjulte kameraer på en matrikel, hvor borgerne tidligere har været udsat for hærværk. Denne overvågning var opsat i en tidsperiode på to til tre måneder. I ingen af de to tilfælde blev der via overvågningen iagttaget episoder, der gav anledning til reaktion fra politi eller borgere.

 

Den 8. april 2014 blev der afholdt et møde mellem beboere og to medarbejdere fra politiets ETB-enhed, hvor konkrete initiativer blev drøftet.

Af mødet fremgik, at beboerne mente, at der var flere reelle anmeldelser end det fremgår af politiets registreringer, hvorfor det blev aftalt, at alle hændelser i området fremadrettet anmeldes til politiet, samt at borgerne skal gøre anmeldelsesmodtageren opmærksom på, at det skal noteres på døgnrapporten, også selvom det blot er en ”utryghedsskabende hændelse” og ikke en ”skarp” sag. Det blev også aftalt, at beboerne efterfølgende er velkomne til at kontakte de to medarbejdere fra ETB-enheden, med henblik på kontrol af, at anmeldelserne er oprettet samt kvalitetssikring, således at der kommer et retvisende billede med henblik på gerningstidspunkter osv. Dette vil betyde, at politiet kan planlægge en mere målrettet indsats for at pågribe eventuelle gerningsmænd.

 

Beboerne udtrykte ønske om, at der blev øget patruljering fra politiet i området, af såvel uniformerede samt civile patruljer. Det blev aftalt, at ETB-enheden vil øge opmærksomheden i området samt videregive oplysninger til ledelsen om problemerne, således at vagtcentralen samt det kørende beredskab er opmærksomme på det.

 

Politiet vil på udvalgsmødet fremlægge den seneste opgørelse over antal anmeldelser m.v. samt om planerne for afholdelse af lokale indsatser rettet mod ulovlig knallertkørsel m.v.

 

Center for Plan og Klima vil på mødet redegøre for trafiksituationen omkring broen og stistrækningen.

 

Skovengen

I 2013 var der en del problemer i området omkring Broengen og Hovedstien grænsende op til Skovengen med afsmitning til arealerne inde i bebyggelsen Skovengen. Problemerne handlede om ulovlig og uacceptabel kørsel på stier og andre steder i området, om hærværk, graffiti, indbrud og anden kriminalitet samt utryghedsskabende opførsel.

 

I 2014 har billedet ændret sig. Politiet gør opmærksom på, at de stort set aldrig træffer uroskabere i området, og beboerne har gennem beboerrepræsentanter i Styregruppen senest på styregruppemøde i Kokkedal på Vej i maj måned givet udtryk for, at problemerne i området er væsentligt reduceret.

 

Børne- og Skoleudvalget bevilgede i 2013 fra Tryghedsmidlerne 130.000 kr. til opsætning af videoovervågning af Hovedstien på den omtalte strækning. Som det fremgik af sagen fra mødet i Børne- og Skoleudvalgt den 1. oktober 2013 skulle overvågningen først etableres, når bestyrelsen i Skovengen havde behandlet sagen og besluttet, om man ønskede opsætningen. I forbindelse med styregruppemøde i Kokkedal på Vej i maj 2014 har bestyrelsen tilkendegivet, at man ikke ønsker denne overvågning, dels af frygt for, at problemerne kan risikere at flytte inden for i bebyggelsen, dels fordi man vurderer, at problemets omfang er blevet reduceret væsentligt.

 

Bestyrelsen har i stedet tilkendegivet et ønske om, at der kigges på mulighederne for at etablere chikaner eller andre forhindringer på Hovedstien, således at mulighederne for ulovlig og uhensigtsmæssig færdsel på stien yderligere reduceres.

 

I 2013 blev der af midler fra Tryghedspuljen etableret en bomløsning fra Hovedstien til børneinstitutionerne, og denne har bidraget til reduktionen i den ulovlige færdsel i området.

 

På udvalgsmødet vil Center for Plan og Miljø redegøre for mulighederne for at tilgodese beboernes ønske om yderligere initiativer.

Indstilling

At udvalget drøfter sagen.

Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 03-06-2014


Anbefaler over for Økonomiudvalget, at der afsættes finansiering til etablering af videoovervågning i begge ender af broen.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-06-2014

Social- og Seniorudvalget anbefaler indstillingen fra Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats, idet det dog forudsættes, at den kommunale finansiering er lovlig.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Økonomiudvalget anbefaler Social- og Seniorudvalgets indstilling, og at indsatsen finansieres af anlægsreserveren (105.000 kr.). Ordningen evalueres efter 1 år.


Administrationen har efter økonomiudvalgets beslutning præciseret de bevillingsmæssige konsekvenser:

 

Forventet merforbrug/ finansiering (1.000 kr.)

Profitcenter

Omkostningssted/ PSP-element

2014

2015

2016

2017

6010200000

"Videoovervågning af bro""

105

0

0

0

6040200000

XA-0060402001-00001 "Anlægsreserven"

-105

0

0

0

Anlæg i alt

0

0

0

0

Nr.174 - Kvalitetsstandard vedrørende støtte i eget hjem

Sagsnr.: 14/12792

 

Beslutningstema

Godkendelse af kvalitetsstandard vedrørende støtte i eget hjem, som følge af Masterplan handicap og socialpsykiatri 2014.

Sagsfremstilling og økonomi


Kommunen skal ifølge Lov om Social service tilbyde støtte i eget hjem til borgere med betydelig nedsat funktionsevne.


Støtte i eget hjem omhandler specialpædagogisk støtte til borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne, der bor i eget hjem. Støtten kan også gives til borgere i bofællesskaber eller til borgere i botilbud, som i en kortere eller længere periode, har særlige problemer som ikke kan tilgodeses inden for tilbuddets almindelige normering. Støtten beregnes typisk efter leverede timer.



Målgruppen er kendetegnet ved meget forskellige problemstillinger. Det kan være psykiske lidelser, udviklingshæmning, hjerneskade, fysiske handicaps,

autisme, eller en kombination af flere funktionsnedsættelser inden for området.


Støtten varierer alt efter den enkelte borgers behov fa få timer om ugen til støtte 24 timer i døgnet, og kan vare fra få måneder til  adskillige år.


Visitation til støtte, skal altid foretages ud fra en individuel konkret vurdering, og der skal følges op på bevillingen løbende, minimum en gang om året.


I Fredensborg kommune benyttes dels  egne støtteteams  til borgere med sindslidelser, dels eksterne leverandører med speciale indenfor målgruppen.


Egne støtteteams indgår i det rammestyrede budget, eksterne leverandører, bofællesskaber og botilbud indgår i det indsatsstyrede budget.



Borgere der aktuelt modtager støtte efter § 85


Socialpsykiatri

eget  team

Lindegården

eget team

Eksterne leverandører

Borgere i bofællesskaber

Borgere i botilbud

133

20

57

27

10





Administrationen forelægger revideret kvalitetsstandard til vedtagelse igen, med henblik på revisitation på det rammestyrede og indsatsstyrede område og reduktion i bevillingerne, således at støtten ydes til borgere med størst behov, og at timerne gradvis reduceres.


Dataopgørelse fra Ballerupundersøgelsen 2012 viser at udgiften til støtte i eget hjem pr. bruger ligger ca. 50 % højere end gennemsnitsudgiften i Region Hovedstaden. Forslaget bringer udgiften tilbage på niveau for regionen gennemsnitligt.

Retsgrundlag

Lov om Social Service

Kompetence

Social- og Senioudvalget

Indstilling

  1. At kvalitetsstandard for støtte i eget hjem (§85) godkendes

Beslutning i Handicaprådet den 04-06-2014

Handicaprådet er betænkelig ved en reduktion på 33 % af støtten til borgere i eget hjem. Rådet er bekymret for konsekvenserne for den enkelte borger.


Kristian Hegaard (B) og Christian de Jonquières (C) deltog ikke under behandlingen af dette punkt.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-06-2014

Bemærkninger fra DH-medlemmerne i Fredensborg Handicapråd indgik i sagens behandling.


Det reviderede udkast til kvalitetsstandard godkendes ikke, idet udvalget er bekymret for konsekvenserne.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Økonomiudvalget anbefaler, at sagens finansiering oversendes til budgetforhandlingerne. SSU beslutning forventes at medføre en merudgift på 2 millioner kr. i 2015 og 4 millioner kr. i 2016 og frem.

Nr.175 - Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste

Sagsnr.: 14/12792

 

Beslutningstema

Social- og Seniorudvalget skal godkende kvalitetsstandard vedrørende dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i  hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende eller langvarig lidelse.

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med Masterplan 2014 for handicap og socialpsykiatri, godkendte Social- og senior udvalget forslag om, at reducere dobbeltkompensation ved dækning af tabt arbejdsfortjeneste.


De børn, som er visiteret til specialskoler / børnehaver, som tilgodeser barnets behov ved et særligt tilrettelagt undervisnings- og/eller pasningstilbud, bør kunne rumme barnet i hele åbningstiden. Nogle familier modtager delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i ydre timerne sidst på dagen, da barnets udtrættes. Det vil sige at der er tale om en dobbeltkompensering, da der betales for et pasningstilbud samtidig med at barnet passes i hjemmet af forældrene.

Ifølge lovgivningen skal der foretages en individuel konkret vurdering af behovet for pasning i hjemmet. Denne vurdering foretages ud fra en helhedsvurdering af det samlet kompensationsbehov samt hvilket pasningstilbud barnet tilbydes.


Tabt arbejdsfortjeneste omhandler forældrene til børn og unge under 18 år, hvor barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og børn med indgribende kroniske og langvarige lidelser.



Formålet med ydelsen er at tilgodese, at børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og med indgribende kroniske eller langvarige lidelser har særlige behov, som kan give ekstra udgifter ved forsørgelsen. Det kan bl.a. dreje sig om behov for pasning i hjemmet af forældrene, på grund af et særligt behov for tilsyn eller pleje af barnet, eller f.eks. deltagelse i mange behandlinger og undersøgelser.




Som udgangspunkt gives der ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt barnet går i et special-dagtilbud (specialskole/børnehave o.lign.), med mindre helt særlige omstændigheder/plejebehov nødvendiggør dette.

Såfremt der bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, kan forældres transporttid til og fra arbejde ikke indgå i udmålingen af timer.


Udgangspunktet ved hjælpens udmåling er, at familien skal have det samme beløb til rådighed at leve af som tidligere. Forældrene vil som udgangspunkt blive kompenseret for deres seneste lønindtægt. Der er dog lovgivningsmæssigt sat et loft over beregningsgrundlaget (i 2014 kr. 28.443,- månedligt for en fuld tabt arbejdsfortjeneste).


Der er nuværende 86 familier der modtager helt eller delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. 24 af disse kan blive berørt af kvalitetsstandarden.



Økonomi:


Forventet besparelse jf. masterplan 2014


2014

2015

2016

2017

300.000

800.000

800.000

800.000

 

Retsgrundlag

Lov om Social Service § 42

Kompetence

Social- og Seniorudvalget

Indstilling

  1. At kvalitetsstandarden vedrørende tabt arbejdsfortjeneste godkendes.

Beslutning i Handicaprådet den 04-06-2014

Handicaprådet opfordrer til at ændringen løbende evalueres.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-06-2014

Administrationens indstilling vedtaget.


Handicaprådets bemærkninger tiltrædes, således at ordningen evalueres efter 1 år.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling.