Nr.175 - Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste

Sagsnr.: 14/12792

 

Beslutningstema

Social- og Seniorudvalget skal godkende kvalitetsstandard vedrørende dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i  hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende eller langvarig lidelse.

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med Masterplan 2014 for handicap og socialpsykiatri, godkendte Social- og senior udvalget forslag om, at reducere dobbeltkompensation ved dækning af tabt arbejdsfortjeneste.


De børn, som er visiteret til specialskoler / børnehaver, som tilgodeser barnets behov ved et særligt tilrettelagt undervisnings- og/eller pasningstilbud, bør kunne rumme barnet i hele åbningstiden. Nogle familier modtager delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i ydre timerne sidst på dagen, da barnets udtrættes. Det vil sige at der er tale om en dobbeltkompensering, da der betales for et pasningstilbud samtidig med at barnet passes i hjemmet af forældrene.

Ifølge lovgivningen skal der foretages en individuel konkret vurdering af behovet for pasning i hjemmet. Denne vurdering foretages ud fra en helhedsvurdering af det samlet kompensationsbehov samt hvilket pasningstilbud barnet tilbydes.


Tabt arbejdsfortjeneste omhandler forældrene til børn og unge under 18 år, hvor barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og børn med indgribende kroniske og langvarige lidelser.



Formålet med ydelsen er at tilgodese, at børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og med indgribende kroniske eller langvarige lidelser har særlige behov, som kan give ekstra udgifter ved forsørgelsen. Det kan bl.a. dreje sig om behov for pasning i hjemmet af forældrene, på grund af et særligt behov for tilsyn eller pleje af barnet, eller f.eks. deltagelse i mange behandlinger og undersøgelser.




Som udgangspunkt gives der ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt barnet går i et special-dagtilbud (specialskole/børnehave o.lign.), med mindre helt særlige omstændigheder/plejebehov nødvendiggør dette.

Såfremt der bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, kan forældres transporttid til og fra arbejde ikke indgå i udmålingen af timer.


Udgangspunktet ved hjælpens udmåling er, at familien skal have det samme beløb til rådighed at leve af som tidligere. Forældrene vil som udgangspunkt blive kompenseret for deres seneste lønindtægt. Der er dog lovgivningsmæssigt sat et loft over beregningsgrundlaget (i 2014 kr. 28.443,- månedligt for en fuld tabt arbejdsfortjeneste).


Der er nuværende 86 familier der modtager helt eller delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. 24 af disse kan blive berørt af kvalitetsstandarden.



Økonomi:


Forventet besparelse jf. masterplan 2014


2014

2015

2016

2017

300.000

800.000

800.000

800.000

 

Retsgrundlag

Lov om Social Service § 42

Kompetence

Social- og Seniorudvalget

Indstilling

  1. At kvalitetsstandarden vedrørende tabt arbejdsfortjeneste godkendes.

Beslutning i Handicaprådet den 04-06-2014

Handicaprådet opfordrer til at ændringen løbende evalueres.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 11-06-2014

Administrationens indstilling vedtaget.


Handicaprådets bemærkninger tiltrædes, således at ordningen evalueres efter 1 år.

Beslutning i Økonomiudvalget den 16-06-2014

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling.