Nr.20 - Takster 2014 - I/S Gunderød Vandværk

Sagsnr.: 13/41630

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om takster (anlægs- og driftsbidrag) pr. 1. januar 2014 for I/S Gunderød Vandværk kan godkendes.

Sagsfremstilling og økonomi

Det private I/S Gunderød Vandværk, Gunderødvej 28, 2970 Hørsholm, har sendt forslag til takstbilag pr. 1. januar 2014 til Byrådets godkendelse.


Samtlige takster, gebyrer m.v. fortsætter uændrede i forhold til 2013 bortset fra tilslutningsafgiften, der dyrtidsreguleres.


Gunderød Vandværk er det ene af to mindre private vandværker, som sammen med Fredensborg Forsyning forsyner kommunen med drikkevand.


Vandværkernes takster inkl. moms er til sammenligning anført i tabellen nedenfor. For øvrige takster henvises til bilag.



Vandpris

kr./m³

Tilslutningsafgift

kr.

Målerleje

kr./år

Fredensborg Forsyning A/S

14,45

23.788

254,00

I/S Langstrup Vandværk

10,00

18.750

125,00

I/S Gunderød Vandværk

*delområde Karlebo-Vest

7,50

18.688

*108.688

187,50


Taksterne afspejler, at forsyningsselskabet har flere omkostninger som følge af større vandværker og et større ledningsnet.


Vandværkets budget for perioden 1. april 2013 til 31. marts 2014 samt årsrapport for 2012/13 er vedlagt til Byrådets orientering.


Der har i 2013 været store udgifter til udskiftning af vandmålere, omlægning af stikledninger, tilslutning af nye forbrugere, omlægning af forsyningsledning samt et enkelt større ledningsbrud. Der budgetteres ikke med større anlæg- eller vedligeholdelsesudgifter i 2014.


Administrationen vurderer, at Gunderød Vandværk med sine takster lever op til kravet om, at taksterne skal afspejle de faktiske udgifter forbundet med administration og drift af vandværket, således at der ikke oparbejdes et systematisk overskud (”hvile i sig selv princippet”). 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Vandforsyningsloven (LBK nr. 1199 af 30/09/2013), § 53.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Udfaldet af byrådets behandling meddeles I/S Gunderød Vandværk

Indstilling

1.    At takstbilag pr. 1. januar 2014 for I/S Gunderød Vandværk godkendes.

Beslutning i Plan- og Klimaudvalget den 07-01-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-01-2014

Anbefaler Plan – og Klimaudvalgets indstilling.