Nr.13 - Forslag til oprettelse af borgerrådgiver

Sagsnr.: 13/47025

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om andre kommuners brug af – og erfaring med Borgerrådgivere. På denne baggrund skal Økonomiudvalget drøfte, hvorvidt der skal oprettes en borgerrådgiverfunktion som foreslået af formanden for Social- og Seniorudvalget Hans Nissen (A) i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har fokus på at betjene og behandle borgere, brugere og erhvervsdrivende efter god forvaltningsskik, og derved mindske fejl og misforståelser i sagsbehandlingen af borgere eller erhvervsdrivende.  


Fredensborg Kommune har i dag en anonym rådgivning for borgerne, ved en jurist og en socialrådgiver, hver mandag ml. kl. 15-17 i Borgerservice på Rådhuset.


På baggrund af henvendelse fra Hans Nissen (A) forelægges en sag vedr. oprettelse af en Borgerrådgiver. I de seneste år har flere kommuner etableret en borgerrådgiverfunktion med henblik på at sikre, at borgerne bliver hørt, og ligeledes sikre et godt samarbejde mellem forvaltningen og borgerne.

 

En Borgerrådgiver er en person ansat til at rådgive borgere, brugere og erhvervsdrivende vedrørende klager eller tvivlsspørgsmål, de måtte have til kommunen. Borgerrådgiverens overordnede opgaver er:

  • at servicere borgere, brugere og erhvervsdrivende på den bedst tænkelige måde
  • at afdække fejl i den kommunale borgerbetjening

Hensigten med dagsordenspunktet er at præsentere Borgerrådgiverens funktion ud fra andre kommuners erfaringer med Borgerrådgiverfunktionen.


Borgerrådgiverens funktion

Af landets 98 kommuner har 22 kommuner etableret en borgerrådgiverfunktion.


På tværs af kommuner er Borgerrådgiveren blandt andet anvendt til at:


  • genskabe dialog mellem borgere og kommunens ansatte ved uoverensstemmelser,
  • behandle klager over sagsbehandling, ansattes optræden og udførsel af opgaver,
  • hjælpe til at forstå indholdet i kommunens afgørelser,
  • hjælpe til at rette henvendelse til det korrekte center,
  • oplyse og rådgive om mulighederne for klage
  • videreformidle borgerenes forslag til forbedring af sagsbehandling og borgerbetjening

Borgerrådgiveren fungerer således både som en klageinstans, tilsynsmyndighed og intern konsulent i kommunen.

Fordelene ved at etablere en borgerrådgiverfunktion er, at borgerne lettere kan komme i kontakt med kommunen og den rette fagkyndige person/afdeling samtidig med at det være et input til en forbedring af kommunens generelle sagsbehandling.


Borgerrådgiveren har mandat til at videregive borgernes oplevelser og forslag til sagsbehandlingen, samt mandat til at udfærdige anbefalinger vedr. sagsbehandlingen i forvaltningen. Finder Borgerrådgiveren, at der foreligger et problem i sagsbehandlingen i en given afdeling, kan Borgerrådgiveren udtale kritik af mangelfuld eller forkert sagsbehandling, og udfærdige indstillinger samt anbefalinger til forvaltningen, hvis dette medvirker til bedre sagsbehandling. Afdelingerne er ikke bundet af Borgerrådgiverens anbefalinger, men bør skriftligt kontakte Borgerrådgiveren, hvis de vælger ikke at følge dennes anbefalinger.


I de kommuner, der har etableret en borgerrådgiverfunktion, afslutter borgerådgiveren året med en årsberetning. Borgerrådgiveren præsenterer heri antallet af sager og fordelingen af sager på afdelinger og sagstyper (f.eks. hjælp til at forstå afgørelse/ generel vejledning/videreformidling af klage/kritik mv.) Tillige fremlægger Borgerrådgiveren heri anbefalinger til forvaltningens fremtidige sagsbehandling, der kan bidrage til en bedre betjening af kommunens borgere.


Organisering af Borgerrådgiveren

På tværs af de kommuner, der har etableret en Borgerrådgiver, er organiseringen af denne funktion forskellig.


I for eksempel Egedal Kommune er borgerrådgiveren placeret i sekretariatet med reference til sekretariatschefen.

Samme organisering er valgt i Hillerød Kommune, hvor Borgerrådgiveren er placeret i sekretariatet under kommunens kommunaldirektør. På trods af placeringen i Hillerød Kommune er det intentionen, at borgerrådgiverfunktionen skal fungere uafhængigt af kommunaldirektøren og forvaltningen i øvrigt.


Et eksempel på en anden organisering af borgerrådgiverfunktionen ses i Københavns Kommune, hvor Borgerrådgiveren er ansat af og forankret direkte under Byrådet (Borgerrepræsentationen), og er uafhængig af kommunens udvalg og forvaltninger. Yderligere følges Borgerrådgiverens arbejde af Borgerrådgiverudvalget, der er et rådgivende udvalg under Byrådet (Borgerrepræsentationen).

Retsgrundlag

Uddrag fra Lov om Kommunernes styrelse

§ 65 e. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender.

Stk. 2. Økonomiudvalget skal, for så vidt angår borgerrådgiverfunktionen, varetage de opgaver, som økonomiudvalget er tillagt efter § 18, stk. 2-4, § 37 og § 45, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Borgerrådgiverfunktionen henhører ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af kommunens administration.

Stk. 4. Borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, hvis kommunen styres efter reglerne i § 64 a, § 64 b, § 65, § 65 a eller flere af de nævnte bestemmelser.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

1.    At Økonomiudvalget drøfter forslaget om etablering af en Borgerrådgiver, herunder finansiering med henblik på, at sagen kan forelægges til endelig beslutning i Byrådet på mødet i februar.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-01-2014

Bemærkninger fra Fredensborg Handicapråd og Seniorrådet indgik i sagens behandling.


Anbefaler administrationens indstilling.


Helle Abild Hansen (Liste I) tog forbehold.