17-02-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen

Hanne Berg (F)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Afbud

Ingen

17-02-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen

Hanne Berg (F)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Afbud

Ingen

Nr.32 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.33 - Ny styrelsesvedtægt for Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 13/35273

 

Beslutningstema

Der forelægges udkast til en ny styrelsesvedtægt.


Udkastet skal undergives 2 behandlinger og vil blive forelagt for Byrådet henholdsvis den 27. januar 2014 og den 24. februar 2014.

Sagsfremstilling og økonomi

I det vedhæftede udkast til en ny styrelsesvedtægt er der indarbejdet de ændringer, som følger af konstitueringsaftalen:

 

  • Plan- og Klimaudvalget og Miljø- og Teknikudvalget er lagt sammen til Plan- og Klimaudvalget
  • Fritids- og Erhvervsudvalget er nedlagt
  • Kultur- og Turismeudvalget er nedlagt
  • Der er oprettet et Fritids- og Idrætsudvalg
  • Der er oprettet et Kulturudvalg
  • Social- og Sundhedsudvalget er ændret til Social- og Seniorudvalget
  • Arbejdsmarkedsudvalget er ændret til Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget
  • Antallet af medlemmer i de stående udvalg er mellem 7 og 9

 

Herudover bemærkes følgende vedrørende udkastet til en ny styrelsesvedtægt:

 

  • Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 12. december 2013 meddelt dispensation til, at Byrådet i styrelsesvedtægten viderefører bestemmelsen i § 23 om, at stedfortrædere i Byrådet kan vederlægges med en diæt, når de deltager i enkelte byrådsmøder
  • Der er indsat en ny bestemmelse i udkastets § 22, ifølge hvilken der kan indkaldes stedfortrædere i udvalgene i tilfælde af udvalgsmedlemmers inhabilitet i en sag
  • Der er vedhæftet et udkast til et støttebilag til styrelsesvedtægten ”Oversigt over kommunale institutioner/anlæg/områder fordelt på fagudvalg pr. 1. januar 2014”.

Supplerende bemærkninger tilføjet efter Byrådets 1. behandling af sagen:

Der var ved Byrådets 1. behandling den 27. januar 2014 enighed om, at børnehandicapområdet flyttes til § 17, samt at fritidshjem nævnes specifikt efter SFO i § 14.

Endvidere var der enighed om, at Plan og Klimaudvalget ændrer navn til Plan-, Miljø og Klimaudvalget.

Der er udarbejdet et revideret udkast til styrelsesvedtægt, hvor ovennævnte ændringer er indarbejdet.

Administrationen anbefaler dog, at ordet ”børnehandicapområdet” under Udvalget for Social- og Seniorområdet ændres til ”handicapområdet, herunder børnehandicapområdet”.

Retsgrundlag

Den kommunale styrelseslovs § 2.

Kompetence

Byrådet.


Udkast til styrelsesvedtægt skal undergives 2 behandlinger i Byrådet, hvorfor sagen behandles af Byrådet både den 27. januar 2014  og den 24. februar 2014.

Kommunikation

Når styrelsesvedtægten er vedtaget ved 2. behandlingen skal kommunen sende styrelsesvedtægten til Statsforvaltningen, ligesom styrelsesvedtægten skal fremgå af kommunens hjemmeside.

Indstilling

1.    Det anbefales, at styrelsesvedtægten med bilag godkendes og oversendes til 2. behandling i Byrådet i februar 2014.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-01-2014

Anbefaler administrationens indstilling med den præcisering, at børnehandicapområdet flyttes til § 17 samt fritidshjem nævnes specifikt efter SFO i § 14.


Udvalget anbefaler, at Plan og Klimaudvalget ændrer navn til Plan-, Miljø og Klimaudvalget.

Beslutning i Byrådet den 27-01-2014

Økonomiudvalgets indstilling vedtaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Økonomiudvalget anbefaler styrelsesvedtægten til endelig godkendelse.

Nr.34 - Godkendelse af KKR-udpegninger til Taxinævnet

Sagsnr.: 14/4365

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende KKR-udpegningerne til Taxinævnet i Region Hovedstaden.

Sagsfremstilling og økonomi

Taxinævnet i Region Hovedstaden er en fælles kommunal myndighed for kommunerne i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholms Regionskommune). Taxiområdet er reguleret af lovgivningen, hvori det betragtes som en form for offentlig transport. Det er Taxinævnets opgave, at sørge for en tilfredsstillende taxiordning i Region Hovedstaden.

 

Af vedtægterne til taxinævnet fremgår det, at nævnet skal bestå af 13 med-lemmer:

 

·         Tre medlemmer udpeges af Københavns Borgerrepræsentation

·         Et medlem udpeges af Frederiksberg Kommunalbestyrelse

·         Et medlem udpeges i fællesskab af kommunalbestyrelserne i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs

·         Otte medlemmer udpeges af de resterende 23 kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholms Regionskommune).

 

Udpegningen af de 8 medlemmer koordineres via KKR Hovedstaden.

KKR har nu peget på nedenstående personer som repræsentanter for de 23 kommuner:

 

·         Ib Terp, Brøndby

·         Allan Holst, Dragør

·         Jesper Würtzen, Ballerup

·         Jens Jørgen Nygaard, Egedal

·         Steen Ørskov Larsen, Hvidovre

·         Morten Dreyer, Dragør

·         Thomas Bak, Fredensborg

·         Gustav Juul, Furesø


KKR anmoder om kommunernes godkendelse ad udpegningen.


KKR har gjort opmærksom på, at taxinævnet er et § 60 selskab og udpegning til bestyrelsen skal derfor godkendes af kommunalbestyrelserne. Det er ikke muligt at delegere beslutningen til eksempelvis økonomiudvalget.

Retsgrundlag

Vedtægterne for Taxinævnet.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At udpegningerne godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Økonomiudvalget anbefaler, at udpegningerne godkendes.

Nr.35 - Styregruppe for Møllevejens Skole

Sagsnr.: 14/3871

 

Beslutningstema

Valg af 1 repræsentant til styregruppen for Møllevejens Skole, Heltidsundervisningen.


Udpegningen blev ved en fejl ikke medtaget i konstitueringen.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg og Hørsholm Kommuner har etableret et samarbejde omkring heltidsundervisningen, således at Hørsholms Kommunes heltidsundervisning også foregår på Møllevejens Skole, Møllevej, Nivå.


Styregruppen sammensættes med 1 repræsentant valgt af Fredensborg Byråd, 1 repræsentant valgt af Hørsholm Kommunalbestyrelse, 1 medarbejderrepræsentant ved Møllevejens Skole, Ungechefen i Fredensborg Kommune og Skole- & Institutionschefen i Hørsholm Kommune.


Styregruppen rådgiver og afgiver indstilling til ungdomsskolebestyrelsen i Fredensborg Kommune vedr. evt. forbedringer og tiltag omhandlende heltidsundervisningen, ligesom styregruppen hvert år udarbejder en rapport vedr. heltidsundervisningen.


Der er ikke krav om at repræsentanten udpeget af Byrådet skal være byrådsmedlem.


I den forgangne valgperiode har repræsentationen været varetaget af liste B.

Retsgrundlag

Ungdomsskolens Heltidsundervisning/Lov om ungdomsskoler.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At der vælges repræsentant til styregruppen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Økonomiudvalget anbefaler, at Liste B udpeger en repræsentant. Liste B indmelder repræsentantens navn til administrationen inden byrådsmødet den 24.2.2014.

Nr.36 - Evaluering af kommunal- og regionsrådsvalget

Sagsnr.: 12/28631

 

Beslutningstema

Evaluering af kommunal- og regionsrådsvalget den 19. november 2013 til drøftelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Overordnet

Kommunalvalget 2013 forløb godt og tilfredsstillende i kommunen.

Der var 30.206 vælgere og heraf valgte 22.522 at stemme.

Valgdeltagelsen steg fra 67,8 procent ved sidste valg og til 74,6 procent.

 

Det er over landsgennemsnittet og er blandt andet resultatet af nye initiativer samt kampagner målrettet sofavælgerne.

 

Der blev iværksat følgende initiativer for at øge valgdeltagelsen:

  • Personligt servicebrev til ca. 2.500 ikke-danske statsborgere
  • Brev til samtlige bolig-, grundejerforeninger m.m. med opfordring til at sætte valget på dagsordenen og ophænge brevstemmeplakater i fællesrum o.lign.
  • Brev til 23 omkringliggende uddannelsesinstitutioner (gymnasier, erhvervsskoler m.fl.) om at sætte valget på skoleskemaet og tilbud om at politikerne stiller sig til rådighed
  • Særskilt brev til NGG med tilbud om at komme klassevis og afgive brevstemme
  • Husstandsomdeling af pjecen ”Det er alles valg” i udvalgte boligområder
  • Demokrati-udstilling
  • Brevstemmeafgivning på bibliotekerne i hele den borgerbetjente åbningstid
  • Udvidet åbningstid på Rådhuset på hverdage til kl. 18 samt lørdage
  • Tilbud om brevstemmeafgivning på Fredensborg Station
  • Outdoor-reklamer på 12 centrale busstoppesteder, togstationer (sofavælger-budskab m.m.)
  • Roll-Ups på rådhus og bibliotekerne ”stem allerede i dag”
  • Plakater om mulighed for brevstemme til ophængning i kommunens institutioner
  • Valgcafe  ved brevstemmeafgivningen på plejecentrene
  • To kommunale vælgermøder -  den 4. november og den 13. november
  • Ungevalg på skolerne for 8.-9. klasserne
  • Gratis kørsel til ældre/gangbesværede
  • Gratis kaffe og kage på valgdagen
  • Forskønnelse af valgstederne med skiltning, valggardiner m.m.

 

Brevstemmeafgivningen

Man kunne brevstemme fra den 20. august og frem til valget. 1.334 vælgere benyttede sig af muligheden for at kunne brevstemme. Ved sidste kommunalvalg var tallet 764.  Det nye tilbud om at kunne brevstemme på kommunens biblioteker i hele den borgerbetjente åbningstid blev benyttet af op mod 600 vælgere og må betegnes som en stor succes.

 

Rådhusets lange åbningstid indtil kl. 18 på hverdage de sidste uger op til valget, blev benyttet af meget få vælgere (kun enkelte ekspeditioner hver dag), mens lørdagsåbent de sidste tre lørdage på Rådhuset var velbesøgte.

Forsøget med muligheden for at brevstemme to eftermiddage (kl.14-17.30)  på Stationen i Fredensborg blev benyttet af 20 borgere og menes ikke at stå mål med de afsatte ressourcer, hvorfor det ikke anbefales at iværksætte dette tiltag ved næste valg.

 

Det var under overvejelse at oprette mobile valgsteder for brevstemmeafgivning, blandt andet ved flere af de store kommunale daginstitutioner. Der vil blive indhentet erfaringer fra andre kommuner omkring dette, for eventuelt indførelse af dette tilbud ved næste kommunalvalg.

 

Valgstederne og bemandingen

Der har været mange positive tilbagemeldinger fra vælgerne og de tilforordnede med hensyn til gratis kaffe og kage på valgdagen, ligesom det nye design med valggardiner m.m. er blevet godt modtaget af vælgerne.

 

Valgstyrerformændene og de administrativt ansvarlige har givet udtryk for at antallet af tilforordnede og administrative medarbejdere var tilstrækkeligt, men det kan overvejes at de som mødte ind kl. 17.00 på valgdagen kommer ind fra morgenstunden i stedet.

 

På flere af valgstederne var stort set alle tilforordnede opstillet til valget, hvilket kan være problematisk ved hjælp til afgivning af stemmer /vognstemmer m.m.

 

På Nivå Skole blev der benyttes en anden indgang og lokale på grund af ombygning. Det var en nødløsning som ikke fungerede fuldt tilfredsstillende og der flyttes tilbage til de ”normale” valglokaler igen ved fremtidige valg.

 

På Humlebæk Skole, Baunebjergvej var valget flyttet til nye lokaler. Lokalerne fandtes egnet til afholdelse af valg og vil også blive benyttet fremover.

 

Stemmesedlerne

Stemmesedlerne til regionsrådvalget var meget store – væsentlig større end ved sidste valg (ti partier mere). Det var uoverskueligt for vælgerne at skulle sætte deres kryds og stemmesedlerne fyldte enormt i stemmeurnerne, så selv om der var indkøbt 30 stk. ekstra stemmeurner i forhold til sidste kommunal- og regionsvalg kom der til at mangle stemmeurner. Flere stemmeurner blev fremskaffet i løbet af selve valgdagen. Til næste kommunal- og regionsrådsvalg vil der blive indkøbt særlige stemmeurner i pap som kan være som reserve på hvert valgsted.

 

De små afkrydsningsfelter på stemmesedlerne gjorde det svært at finde krydsene – især på regionsstemmesedlerne, hvilket også gjorde at optællingen om aftenen trak længere ud end ved sidste valg. De sidste resultater fra personoptællingen til kommunalvalget kom først efter midnat.

 

Digitale valglister

To steder var der lidt begyndervanskeligheder med de Digitale Valglister. Ved fremtidige valg vil der være en IT-kyndig til stede på hvert valgsted ved opstart på valgdagen. Erfaringerne i øvrigt med Digitale Valglister er gode og er et redskab som hjælper til at der er færre fejl og letter ekspeditionen væsentligt ved valgbordene.

 

Ungevalget

Ungdomsvalget var en succes blandt 8. og 9. klasserne på kommunens skoler, og med en stemmeandel på 79 pct. er grundstenen lagt for en fremtidig demokratisk deltagelse.

 

Vælgermøderne

De to vælgermøder som kommunen afholdte var velbesøgte og forløb tilfredsstillende og supplerende hinanden godt.

 

Demokratiudstillingen

Fredensborg Arkivernes vandreudstilling om ”Demokratiets udvikling i kommunen”  blev udstillet på 13 steder i kommunen, deriblandt kommunens biblioteker og ældrecentre.

 

Valgplakater

Det var tilladt at hænge valgplakater op fra midnat mellem den 25. og 26. oktober. Der har været en drøftelse på tværs af partierne om at aftale fælles spilleregler omkring ophængning af valgplakater ved næste kommunalvalg, uden i øvrigt at involvere kommunen.

 

Forskningsprojekt

Kommunen har meldt sig til et forskningsprojekt hvor vi i løbet af sommeren vil modtage en rapport med en uddybende analyse af hvem som stemte til kommunalvalget  – også set i forhold til kommunalvalget i 2009.

 

Når rapporten forelægger vil den blive forelagt til orientering for Økonomiudvalget.

 

Økonomi

De samlede udgifter til kommunal- og regionsvalget beløb sig til 1.638.000 kr. som blev afholdt inden for kommunens samlede budget.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

Tages til efterretning suppleret med Økonomiudvalgets eventuelle bemærkninger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Orienteringen blev taget til efterretning med de faldne bemærkninger.

Nr.37 - Valg til Europa-parlamentet og folkeafstemning den 25. maj 2014

Sagsnr.: 13/45443

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til en række spørgsmål i forbindelse med valg til Europaparlamentet samt den forventede folkeafstemning om en fælles patentdomstol den 25. maj 2014:


  • Valg af valgstyrere
  • Valg af formænd for valgstyrerne
  • Udpegning af tilforordnede vælgere
  • Diætsats
  • Indkaldelse af administrativt personale om aftenen
  • Brevstemmeafgivning
  • Indsamlinger til velgørende formål
  • Kørsel af vælgere
  • Digitale Valglister
  • Økonomi og
  • Henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeren

Sagsfremstilling og økonomi

Søndag den 25. maj 2014 skal der afholdes valg til Europaparlamentet. Samme dag forventer Økonomi- og Indenrigsministeriet at der skal  afholdes folkeafstemning om en fælles patentdomstol.


Der skal således afholdes to forskellige valghandlinger samme dag, hvor to forskellige vælgergrupper har valgret.


Valgene skal ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet afholdes fysisk adskilt og som minimum med særskilte valgborde, valglister og stemmekasser.


Der skal vælges valgstyrere og tilforordnede til henholdsvis Europaparlamentsvalget og folkeafstemningen. Der er intet til hinder for, at det er de samme personer som vælges til begge valg.


Valgbestyrelsen

Valgbestyrelsen består af 4 medlemmer fra hver af de to kommuner i valgkredsen (Fredensborg og Hørsholm kommune).


På byrådets konstituerende møde blev der valgt 4 medlemmer og 4 suppleanter til valgbestyrelsen:

 

Medlem

Stedfortræder

Thomas Lykke Pedersen

Per Frost Henriksen

Ulla Hardy-Hansen

Christian de Jonquieres

Flemming Rømer

Kim E. Jensen

Thomas Elgaard

Thomas Bak


Det er samme valgbestyrelse til Europaparlamentsvalget som til folkeafstemningen.


Valgstyrere

Det er besluttet at have 9 valgsteder. Der er tradition for at udpege 5 valgstyrere til hvert valgsted. Det er lagt til grund at dette er uændret. Det må gerne være de samme valgstyrere til begge afstemninger.


Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg efter d’Hondts metode jfr. Styrelsesloven med mindre andet aftales i byrådet.


Den forholdsmæssige fordeling af de 45 pladser vil efter d’Hondts metode blive:

A: 17

B: 3

C: 3

D: 1

F: 1

I:  1

O: 3

V: 15

Ø: 1


Valg af formænd for valgstyrerne

Der skal udpeges en formand blandt valgstyrerne pr. valgsted til henholdsvis Europaparlamentsvalget samt folkeafstemningen. Det må gerne være den samme formand for begge valghandlinger.


Formændene vælges efter forholdstalsvalg – det betyder følgende fordeling:


A: 4

V: 4


B, C og O skal trække lod om 1 plads som valgstyrerformand.


Det indstilles, at der blandt valgstyrerne udpeges en formand for hvert valgsted som er formand for begge valghandlinger.


Tilforordnede vælgere.

Der udpeges et antal tilforordnede vælgere.


Da der er tale om to særskilte valghandlinger med valgborde til begge valg vil der være brug for yderligere tilforordnede vælgere.


Det vurderes at der skal udpeges 16 tilforordnede til hvert valgsted. Dog kun 7 tilordnede til Karlebo.


Ved valg efter forholdstalsmetoden fordeles de 135 tilforordnede som følger (se bilag):


A: 45

B: 10

C: 10

D:  5

F:  5

I:   5

O: 10

V: 40

Ø: 5


Det anbefales, at der udpeges 16 tilforordnede pr. valgsted, dog 7 tilforordnede til Karlebo – i alt 135 tilforordnede, samt at der her ud over tilbydes en plads til hvert af de partier som er opstillet til Europaparlamentsvalget, men ikke repræsenteret i Byrådet.


Diæter

Ændring i valglovgivningen giver mulighed for, at Byrådet kan vælge, om der skal ydes diæt til valgstyrere og tilforordnede og hvor store disse diæter i givet fald skal være.


Byrådet kan fastsætte en diætsats på 800 kr. og op til 2.000 kr. pr. valgstyrer/tilforordnet vælger.


Der er ved dette valg udpeget i alt 180 valgstyrere/tilforordnede. En fastsættelse af en diætsats på 2.000 kr. som ved Kommunal- og Regionsvalget vil indebære vil indebærer en udgift på 360.000 kr.


Indkaldelse af administrativt personale.

Der indkaldes tre administrative medarbejdere pr. valgsted til at deltage i hele valghandlingen. Karlebo dog to medarbejdere.


Herudover kan der være behov for indkaldelse af to til tre ekstra til optællingen om aftenen.


Det anbefales, at administrationen i samråd med valgstyrerformændene beslutter om der skal indkaldes et ekstra antal administrative medarbejdere pr. valgsted til stemmeoptællingen om aftenen. Der gøres opmærksom på, at indkaldelse af ekstra administrativt personale medfører en yderligere udgift.


Brevstemmeafgivning

Vælgerne tilbydes som ved kommunalvalget at kunne afgive deres brevstemme i Borgerservice på Rådhuset samt i de sidste to uger op til valget at kunne brevstemme på kommunens biblioteker i den borgerbetjente åbningstid.


Ministeriet opfordrer til at man mindst ét sted i kommunen holder åbent lørdag den 10. og lørdag den 17. maj for brevstemmeafgivning. Det planlægges at holde åbent i Borgerservice begge lørdage samt tillige at holde åbent på bibliotekerne lørdag den 17. maj.


Til at modtage brevstemmer forud for valget i vælgerens eget hjem, på plejecentre m.m. skal der udpeges to tilforordnede. Der vil være to fra administrationen som vil bistå den tilforordnede, således at der oprettes to hold.


Det anbefales, at Socialdemokratiet og Venstre udpeger hver en tilforordnet til at modtage brevstemmer i vælgerens eget hjem, på Plejecentre m.m.


Gennemgang af brevstemmer.

Valgstyrerne indkaldes til brevstemmegennemgang på rådhuset den 24. maj kl. 11.00


Indsamlinger på afstemningsstederne.

Byrådet afgør, hvorvidt anmodninger om tilladelse til indsamlinger til velgørende formål på valgdagen skal imødekommes.


Det indstilles, at borgmesteren bemyndiges til at afgøre ansøgninger om tilladelse til indsamling på valgstederne, samt at indsamlingerne skal foregå ubemandet uden for valglokalet.

 

Kørsel af vælgere

Det indstilles, at der i lighed med tidligere valg tilbydes gratis befordring af ældre/handicappede til og fra valgstederne.


Økonomi

Der er i budgettet afsat 594.000 kr. til afholdelse af valg til Europa-parlamentet.


Da det forventes, at der samtidig skal afholdes folkeafstemning om en fælles patentdomstol, vil det med ”Valgdirektivet” fra Økonomi- og Indenrigsministeriet medføre en yderligere udgift på 600.000 kr., som følge af, at de to afstemninger skal afholdes som to særskilte valg, hvilket kræver ekstra bemanding, dobbelt IT-udstyr til Digitale Valglister m.m.


Henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeren

Der er således betydelige økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser for kommunen at afholde to særskilte valg den 25. maj 2014.

Det indstilles derfor, at Byrådet retter henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeren for at gøre opmærksom på de store konsekvenser som to særskilte valg har for kommunen.


Samtidig foreslås det, at man gør ministeren opmærksom på de uhensigtmæssige store stemmesedler som blev benyttet ved Regionsrådsvalget.

Bevilling

Der er afsat 594.000 kr. i budgettet til afholdelse af valg til Europaparlamentet. Der forventes en merudgift på 600.000 kr. såfremt der ikke gives tilsagn om at de to særskilte valg kan afholdes som ét.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At der udpeges 5 valgstyrere til hvert af de 9 valgsteder fordelt efter d’Hondts metode
  2. At der blandt valgstyrerne udpeges en formand for hvert valgsted
  3. At der udpeges 16 tilforordnede til hvert valgsted, dog kun 7 tilforordnede til Karlebo
  4. At der tages beslutning om diætsatsen til valgstyrerne/tilforordnede fastholder niveauet som ved Kommunal- og Regionsvalget 2013
  5. At valgstyrerformanden i samråd med administrationen beslutter om der eventuelt skal indkaldes yderligere to til tre administrative til optællingen om aftenen
  6. At Socialdemokratiet og Venstre udpeger hver en tilforordnet til at modtage brevstemmer i vælgernes eget hjem, på Plejecentre m.m.
  7. At borgmesteren bemyndiges til at afgøre ansøgninger om tilladelse til indsamlinger på valgstederne
  8. At der tilbydes gratis kørsel til ældre/handicappede
  9. At merudgiften som konsekvens af den planlagte folkeafstemning på 600.000 kr., såfremt der ikke gives tilsagn fra ministeriet om at de to særskilte valg kan afholdes som ét, tages med i budgetrevisionen pr. 30.6.2014.
  10. At der rettes henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeren, hvori der gøres opmærksom på de betydelige konsekvenser for afholdes af to særskilte valg søndag den 25. maj 2014 samt bemærkninger til Regionsrådsvalget uhensigtsmæssig store stemmesedler ved regionsrådsvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Anbefaler administrationens indstillinger med den præcisering i forhold til valg af formænd for valgstyrere, at der til Liste A – skal udpeges 4, til Liste V udpeges 3 og at B, C, O og V skal trække lod om 2 pladser.


Lodtrækningen betød, at de 2 pladser går til Liste O og Liste V.


Vedr. punkt 4 fastholdes de nuværende diætsatser.

Nr.38 - Nye svømmefaciliteter

Sagsnr.: 14/4410

 

Beslutningstema

Stillingtagen til nye svømmefaciliteter og forudgående proces med baggrund i det vedtagne budget 2014-2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet har en i længere periode drøftet mulighederne for etablering af svømmefaciliteter i kommunen. Sagen indledes med en kort kronologisk gennemgang af de hidtidige drøftelser. Herefter gøres kort status for de drøftede modeller for etablering af svømmefaciliteter og afslutningsvist opsummeres svar fra nabokommunerne om mulighederne for et fælleskommunalt projekt.


Hidtidig proces

I budgetforliget af 1. oktober 2012 for årene 2013-2016 afsatte Byrådet 1 mio. kr. i 2014 til at gennemføre ”en nærmere analyse af behov og muligheder for etablering af kommunale svømmefaciliteter


I forlængelse heraf præsenterede Gribskovgruppen på budgetseminaret den 23. august 2013 deres erfaringer fra Randers med etableringen af svømmefaciliteter som et kommercielt OPP (Offentligt Privat Partnerskab), herunder deres vurdering af den kommercielle interesse i at opføre svømmefaciliteter i Fredensborg Kommune.


Gribskovgruppens vurdering var, at der er et forretningsmæssigt grundlag for udbygning af svømmekapaciteten i Nordsjælland og forudsat en delvis kommual garanti (et såkaldt hæveopgør) og kontrakt, hvor kommunen betaler en løbende ydelse for en brugsret til den private svømmehal, så vil Gribskovgruppen i partneskab med en professionel driftsoperatør være interesseret i at byde på en sådan opgave.


I budget 2014-2017 har Byrådet afsat 7 mio. kr. årligt fra 2016 og frem under overskriften ”Eventuelt nye svømmefaciliteter – sundhedsfremme, læring og motion”. Af budgetforliget fremgår endvidere ”Partierne er således enige om, at arbejde videre med muligheden for at etablere attraktive svømmefaciliteter i kommunen”… og ”Forarbejdet og udbudsprocessen skal sikre en fuldstændig afklaring af de juridiske og økonomiske fordele og risici ved et eventuelt kommercielt OPP.” (den fuldstændige aftaletekst fremgår af bilag 1.)


Som opfølgning på budgetbeslutningen blev indgået en aftale med revisionsselskabet PWC om en gennemgang af risici og en analyse af behovet for svømmefaciliteter. Analysen blev præsenteret for økonomiudvalget på udvalgets møde 9. december 2013.


Økonomiudvalget ”kvitterede for orienteringen, men finder, at det nye Byråd bør have samme orientering i forbindelse med Byrådets introduktionsseminar ultimo januar 2014. Økonomiudvalget beder om, at administrationen samtidig undersøger om der i Kommunekredit er et alternativ til den foreslåede finansieringsmodel. Derudover tager kommunen kontakt til nabokommunerne og forhører sig om interessen for et muligt samarbejde om svømmekapacitet. Administrationen afdækker mulige grundarealer for etablering af en evt. svømmehal. Der holdes en temadrøftelse om sagen”.

 

Den 1. februar præsenterede PWC deres analyse for det nye byråd. Præsentationen blev, jf. Økonomiudvalgets beslutning suppleret med en kort gennemgang af mulighederne for finansiering gennem kommunekredit samt en hurtig gennemgang af mulige placeringer af svømmefaciliteter. Borgmesteren konkluderede på byrådsseminaret, at der skulle forelægges en sag om svømmefaciliteter på det førstkommende møde i økonomiudvalget.

 

Modeller for etablering af svømmefaciliteter

Den gennemførte analyse fra PWC beskriver to modeller for etablering af svømmefaciliteter og dokumenterer, at der er et behov for flere svømmefaciliteter i Nordsjælland. I den ene model er der tale om et traditionelt kommunalt byggeri, hvor kommunen selv finansierer og ejer en svømmehal og i den anden model et kommercielt OPP, hvor et privat selskab opfører, ejer og driver svømmefaciliteter, hvor kommunen indgår en 25 årig kontrakt om at leje sig ind på faciliteterne.

 

De to modeller er grundigt beskrevet i bilag 2.

 

Kort opsummeret er fordelene ved en traditionel offentlig finansieret svømmehal, at kommunen ejer svømmehallen med den fleksibilitet der følger heraf samt at omkostningerne alt andet lige bør være lavere på den lange sigt, da kommunen kan finansiere sig billigere end et privat selskab. Ulempen ved et kommunalt byggeri er, at kommunen skal finansiere anlægsummen selv (gennem kassetræk eller låntagning) og påager sig risikoen ved drift og anlæg af svømmefaciliteterne. Hertil kommer, at der ikke i det nuværende budget er afsat penge til at opføre en kommunal svømmehal.

 

De primære fordele ved et kommercielt OPP er– såfremt der er markedsinteresse for det – at der forventes et større og dermed for borgerne mere attraktivt tilbud, samt at alle risici forbundet med opførsel og bristede driftsforudsætninger ligger hos det private OPP selskab. Hertil kommer, at PWC’s analyse peger på det vil være muligt at få etableret attraktive svømmefaciliteter inden for de allerede afsatte budgetmidler – forudsat at der opnås deponeringsfrihed (og bortset fra rådgiverudgifter i udbudsprocessen, jf. bevillingsafsnittet). Der vil fortsat være en vis fleksibilitet i den kommunale anvendelse, idet der løbende vil kunne forhandles om anvendelsesmulighederne inden for den aftalte leje/betaling.

 

De primære ulemper ved et kommercielt OPP er at finansieringsomkostningerne alt andet vil være højere end ved egenfinansiering, da OPP selskabet betales for de risici det påtager sig, samt at kommunens fleksibilitet i forbindelse med benyttelse vil være mindre end ved eget byggeri, Endvidere vurderes modellen kun mulig, såfremt kommunen garanterer for en del af finaniseringen via et såkaldt hæveopgør (en forpligtigelse til at overtage svømmehallen til en på forhånd aftalt pris, hvis OPP selskabet går konkurs). Endelig er det en risiko, at der er begrænset markedsmæssig interesse, hvorved konkurrencen i udbudssituationen svækkes.

 

På byrådsseminaret blev præsenteret en mellemmodel, hvor kommunen finansierer og ejer en ejerlejlighed, mens en privat operatør finansierer og tilbyder tilstødende faciliteter i form af f.eks. udvidede morskabsfaciliteter, wellness, fitness og/eller andet. Fordelen ved en sådan model er, at den kombinerer kommunalt ejerskab over de tilbud som kommunen gerne vil benytte med muligheden for et større og dermed mere attraktivt tilbud set fra borgernes øjne. Ulempen ved mellemmodellen er, at kommunen ligesom ved et traditionelt kommunalt byggeri skal stille med en stor egenfinanisering og at det er uklart om der vil være markedsinteresse for modellen. Det vil således være en støre risiko, at buddene i denne proces vil resultere i et samlet projekt der ligger nærmere en traditionel kommunal svømmehal. Der er ikke i det nuværende budget afsat midler til en sådan model.

 

Såfremt der er politisk ønske om at gå videre med planerne om etablering af svømmefaciliteter skal der i første omgang gennemføres et udbud. Det forudsætter, at byrådet tilkendegiver hvilken af modellerne, der skal danne udgangspunkt for et udbud. I alle tre modeller skal findes finansiering til rådgivning i forbindelse med udbudsprocessen på anslået 2-2½ mio. kr. jf. også bevillingsafsnittet, idet der blandt andet skal gennemføres en egentlig kravspecificering af de ønsker til faciliteter som kommunen ønsker, ligesom der skal findes det mest egnede areal for svømmehallens fysiske placering. I modellerne med hel eller delvis egenfinansiering af svømmefaciliteter skal endvidere findes finansiering hertil.

 

Det bemærkes, at der med gennemførelse af udbud ikke tages endelig stilling til om der skal opføres svømmefaciliteter. Endelig stillingtagen vil først ske, når udbuddet er gennemført og der foreligger et konkret tilbud. PWCs beregninger er således alene skøn.

 

Mulighederne for et fælleskommunalt samarbejde om svømmefaciliteter

Ved borgmesterbrev er fire nabokommuner hørt om interessen for et eventuelt ommunalt samarbejde om nye svømmefacilteter. Gribskov og Helsingør Kommuner har endnu ikke kunnet give en tilbagemelding og Hillerød Kommune har takket nej. Hørsholm Kommune har meddelt, at de eventuelt er interesseret, forudsat at Fredensborg Kommune vil indgå i et lignende samarbejde omkring en ny skøjtehal i Hørsholm.

Bevilling

Tabel 1. Bevilling i budget 2013 og 2014 til nye svømmefaciliteter

Mio. kr.

2014

2015

2016

2017

B2013: Analyse af behov og vurdering af muligheder for etablering af svømmefaciliteter

1,0

0,0

0,0

0,0

B2014: Eventuelle nye svømmefaciliteter

0,0

0,0

7,0

7,0


Såfremt det besluttes at igangsætte en udbudsproces forventes det, at rådgiverudgifter (revision, advokater og tekniske rådgivere) vil være omkring 2-2½ mio. kr. Der resterer omkring ½ mio. kr. af bevillingen til analyse af behov, jf. budget 2013. Der vil i givet fald skulle findes finansiering til de resterende rådgiverudgifter. Det er ikke en mulighed at finansiere gennem træk på kassen og finansiering vil derfor skulle ske inden for det afsatte budget eller de afsatte reserver.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

  1. at der med henvisning til de i budget 2014-2017 afsatte midler arbejdes videre med mulighederne for at etablere svømmefaciliteter som et kommercielt OPP og således, at der kan findes en politisk afklaring på den fysiske placering af svømmefaciliteter på økonomiudvalgets møde i marts 2014.
  2. at der på dette grundlag gennemføres et udbud
  3. at endelig stillingtagen til nye svømmefaciliteter sker når udbuddet er afsluttet
  4. at udgiftene til rådgivere i forbindelse med et udbud finansieres efter anvisning fra Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Bemærkninger fra Seniorrådet indgik i sagens behandling.


Økonomiudvalget besluttede at udsætte sagen til drøftelse på budgetseminaret i august 2014.

Nr.39 - Principper for studierejser

Sagsnr.: 14/3540

 

Beslutningstema

Udvalget skal drøfte og træffe beslutning om principper for Økonomiudvalget og de stående udvalgs studierejser i byrådsperioden 2014-2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning

Formålet med studierejser er at give udvalgsmedlemmerne sammen og enkeltvis faglig inspiration til udvalgsarbejdet. Rejsernes indhold skal således være relevant for udvalgenes arbejdsområder.


Principper for studierejser:

  • Studierejserne skal have et klart fagligt og politisk formål
  • Studierejsen kan foretages til ind- og udland
  • Administrationen tilrettelægger studierejsen
  • Der kan maksimalt deltage tre personer fra administrationen
  • Ved hjemkomst fra studierejsen udarbejdes en rapport om studierejsens resultater til offentliggørelse på kommunens hjemmeside.

Det anbefales, at studierejserne primært afholdes, således at udvalgsmedlemmerne har mulighed for at gøre brug af deres nye viden i forbindelse med udvalgsarbejdet i resten af byrådsperioden.


Økonomi

Udgifter til studierejser afholdes af kontoen for udvalgsrejser. Der er på denne konto samlet afsat 1.249.000 kr. i byrådsperioden med følgende fordeling:


År

2014

2015

2016

2017

Sum

Beløb

308.000 kr.

311.000 kr.

314.000 kr.

316.000 kr.

1.249.000 kr.


I en sag fra 2006 blev en studierejses maksimale pris pr. deltager fastsat til 7.500 kr. inkl. moms svarende til 9.234 kr. i nutidspriser. Med baggrund i erfaringerne fra sidste periodes studieture anbefales det, at en studierejses maksimale pris pr. deltager fastsættes til 12.000 kr. alt inklusive, herunder rejseomkostninger, overnatning, fortæring, drikkevarer, gaver og eventuelle diæter og time-dagpenge mv.


Det betyder, at alle udvalg kan tage på én studierejse én gang.

Det samlede antal udvalgsmedlemmer i de syv udvalg summer under et 59 udvalgsmedlemmer. Med yderligere tre deltagere fra administrationen giver det en maksimal udgift på 960.000 kr.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At udvalget drøfter sagen og træffer beslutning om valg af principper for studierejser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Godkender administrationens indstilling med den bemærkning, at beløbet pr. person fastsættes til 12.000 kr. og administreres af udvalget.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod.

Nr.40 - Forslag til oprettelse af borgerrådgiver

Sagsnr.: 14/3607

 

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om etablering af en Borgerrådgivningsfunktion. Sagen blev drøftet på Økonomiudvalgets møde den 20. januar 2014.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har fokus på at betjene og behandle borgere, brugere og erhvervsdrivende efter god forvaltningsskik, og derved mindske fejl og misforståelser i sagsbehandlingen af borgere eller erhvervsdrivende.

Fredensborg Kommune har i dag en anonym rådgivning for borgerne, ved en jurist og en socialrådgiver, hver mandag ml. kl. 15-17 i Borgerservice på Rådhuset.

På baggrund af henvendelse fra Hans Nissen (A) forelægges en sag vedr. oprettelse af en Borgerrådgiver.

Økonomiudvalget drøftede forslaget på sit møde den 20.1.2014 og besluttede at forslaget forelægges til endelig beslutning i Byrådet på mødet i februar.

På baggrund af drøftelsen i Økonomiudvalget følger her en uddybende beskrivelse af borgerrådgivningsfunktionen.

 

Modeller for Borgerrådgivning

I de seneste år har flere kommuner etableret en borgerrådgiverfunktion med henblik på at sikre, at borgerne bliver hørt, og ligeledes sikre et godt samarbejde mellem forvaltningen og borgerne.

 

Overordnet kan der siges at være to modeller for etablering af en borgerrådgivningsfunktion i en kommune:

 

1.     En borgerrådgivningsfunktion etableret efter § 65e i kommunestyrelsesloven, og

2.     En borgerrådgivningsfunktion etableret på et andet grundlag, som er nærmere defineret i den konkrete situation.

 

Model 1

En borgerrådgiver efter model 1 er baseret på en bestemmelse om oprettelsen i kommunens styrelsesvedtægt.

 

Borgerrådgiveren i denne model henhører ikke under Økonomiudvalgets eller de stående udvalgs umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender.

 

Borgerrådgiveren ansættes og afskediges af Byrådet og henhører ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af kommunens administration.

 

Den daglige ledelse i forhold til borgerrådgiveren varetages således af Byrådet, der dog kan overlade sine ledelsesopgaver til en kommunal chef.

 

Den øverste daglige ledelse af borgerrådgivningsfunktionen – uanset hvor den måtte være placeret – har ikke nogen kompetence med hensyn til sagernes indhold, og en beslutning om at overlade ledelsesbeføjelser til en kommunal chef indebærer derfor ikke, at de gives instruktionsbeføjelser for så vidt angår indholdet af borgerrådgivningsfunktionens sager.

 

I henhold til kommunestyrelseslovens § 65e, stk. 4 kan borggerrådgiveren ”kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration”.

 

En borgerrådgiver kan dermed ikke ændre en afgørelse truffet af den kommunale administration eller et stående udvalg og en klage over en truffen afgørelse må – i det omfang der findes en administrativ klageinstans – videresendes dertil af borggerrådgiveren eller denne må vejlede borgeren om muligheden herfor.

 

I forhold til klager over afgørelser, der ikke kan indbringes for en administrativ klageinstans vil borgerrådgiverens opgave være enten at rådgive borgeren om, hvortil i kommunen borgeren skal rette henvendelse eller at videregive sagen til den relevante forvaltningsgren. Borgerrådgiveren kan ikke som led i sit tilsyn med den kommunale opgavevaretagelse gribe ind i denne fx ved at ændre en afgørelse.

 

I forlængelse af borgerrådgiverens opgaver med vejledning og rådgivning af borgere samt tilsyn med administrationen vil det være naturligt, at borgerrådgiveren afgiver beretning til Byrådet og fremkommer med forslag og indstillinger om ændringer, som borgerrådgiverens konstateringer giver anledning til.

 

Det kan fx være ændringer i tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen.

 

Som led i sit tilsyn kan borgerrådgiveren vejlede administrationen og i øvrigt indgå i undervisningsaktiviteter m.m., som tjener til opkvalificering af administrationens forvaltningsretlige kompetencer.

 

Model 1 kan således karakteriseres som den klassiske borgerrådgivermodel med klare krav i kommunestyrelsesloven til opgaver, organisering m.m.

 

Model 1 anvendes i Helsingør Kommune, som har en bestemmesle i styrelsesvedtægten om en borgerrådgiver:

§ 21

Stk. 1. Der er en borgerrådgiverfunktion, der henhører under By­rådets administration.

Stk. 2. Borgerrådgiveren yder vejledning og rådgivning til borgerne indenfor de af Byrådet fastsatte rammer herfor, og bistår Byrådet med dettes tilsyn og kontrolfunktioner i forhold til udvalg, borgme­ster og centre.

Stk. 3. Byrådet ansætter og afskediger borgerrådgiveren og fastsæt­ter nærmere regler for dennes virksomhed

 

En etablering af en borgerrådgivningsfunktion kan overvejes at ske som en projektansættelse i en given periode indeholdende en evaluering, som skal ligge til grund for en beslutning om at gøre ordningen permanent.

 

Model 2

En model for en borgerrådgiver - som ikke er organiseret efter den klassiske model jf., kommunestyrelseslovens § 65e – kan i forhold til organisatorisk placering og reference være designet mere med udgangspunkt i lokale forhold og organisationskultur.

 

Denne model praktiseres fx i Egedal og Hillerød Kommuner.

 

I Egedal er borgerådgiveren en del af borgmestersekretariatet og refererer direkte til borgmesteren.

 

I Hillerød er borgerrådgiveren placeret i byrådssekretariatet under kommunaldirektøren. Det er dog intentionen, at funktionen i sit hverv skal fungere uafhængigt af kommunaldirektøren og forvaltningen i øvrigt.

 

En typisk opgavebeskrivelse for en borgerrådgiver efter model 2 er:

 

Borgerrådgiveren kan konkret hjælpe kommunens borgere med:

 

·         At forstå afgørelser eller andre breve fra kommunen

·         At finde vej i den kommunale organisation

·         At give råd og vejledning omkring klagesystemet og sagsbehandlingsregler

·         At behandle klager over kommunens sagsbehandling, medarbejdernes betjening af borgerne m.m.

·         Tage sager op af egen drift, hvis de falder inden for borgerrådgiverens kompetenceområde

 

Hertil kommer et samspil med den kommunale administation, som ud over tilsynsopgaven kan være rådgivning og undervisning af administrationen.

 

Beskrivelsen af hvad en borgerrådgiver ikke kan gøre er stort set identiske i de forskelle kommuner med denne model:

 

Borgerrådgiveren kan ikke:

 

·         Træffe afgørelser eller ændre afgørelser – altså ikke tage stilling til det materielle indhold i afgørelser

·         Behandle sager, der falder uden for kommunens virksomhed fx, forhold mellem private

·         Behandle klager over politiske beslutninger som fx serviceniveauet

·         Behandle sager vedrørende ansættelsesforhold i kommunen

·         Behandle sager, der er indbragt for det kommunale tilsyn, ombudsmanden eller domstolene

 

Der ses også eksempler på retningslinjer om, at der ikke behandles sager, der er afsluttet for mere end 1 år siden.

 

I Egedal Kommune gælder det endvidere, at borgerrådgiveren har tavshedspligt og at borgerne kan henvende sig anonymt til borgerrådgiveren, hvilket dog medfører begrænsninger i undersøgelsesmulighederne.

 

Sammenfatning om de 2 modeller

Gennemgangen af de to modeller viser, at for så vidt angår borgerrådgiverens opgaver er der reelt ingen forskel mellem modellerne.

 

Opgaverne kan for begge modellers vedkommende sammenfattes til rådgivning og vejledning i forhold til borgerne og tilsyn og undervisning i forhold til administrationen.

 

Borgerrådgiverens mandat begrænser sig for begge modellers vedkommende således netop til rådgivning og vejledning og omfatter ikke afgørelsers materielle indhold og dermed ikke muligheden for at ændre afgørelser eller selvstændigt at træffe afgørelser.

 

Borgerrådgiverens mandat kan sammenfattes til at videregive borgernes oplevelser og forslag til sagsbehandlingen, samt til at udfærdige anbefalinger vedr. sagsbehandlingen i forvaltningen. Finder Borgerrådgiveren, at der foreligger et problem i sagsbehandlingen i en given afdeling, kan Borgerrådgiveren udtale kritik af mangelfuld eller forkert sagsbehandling, og udfærdige indstillinger samt anbefalinger til forvaltningen, hvis dette medvirker til bedre sagsbehandling. Den kommunale administration er ikke bundet af Borgerrådgiverens anbefalinger, men bør skriftligt kontakte Borgerrådgiveren, hvis de vælger ikke at følge dennes anbefalinger.

 

Begrænsningen i borgerrådgiverens mandat synes også at ligge i naturlig forlængelse af den uafhængighed borgerrådgiveren har i forhold til den kommunale administration og stående udvalg, som netop behandler sager og træffer afgørelser i den umiddelbare forvaltning af de sager, der er henlagt til udvalget og den pågældende forvaltningsgren i kommunens styrelsesvedtægt.

 

Det er tillige sammenfaldende med mandatet for Folketingets Ombudsmand, som heller ikke kan træffe afgørelser, men kritisere, anbefale og henstille.

 

Den primære forskel på de to modeller findes således i den organisatoriske placering af borgerrådgiveren og dennes referenceforhold.

 

Det gælder dog, at uanset borgerrådgiverens referenceforhold tilkommer der ikke andre en instruktionsbeføjelse i forhold til de sager borgerrådgiveren behandler. Borgerrådgiveren har selvstændig kompetence til at udtrykke kritik, komme med henstillinger m.m.

 

Om denne uafhængighed siges det i Hillerød Kommune:

 

Netop uafhængighed er fortsat en meget vigtig forudsætning for funktionens handleevne og -kraft, idet et af formålene med funktionen netop er, at yde uvildig vejledning omkring klagesystemet og sagsbehandlingsregler, samt give borgerne en mulighed for at få en neutral og objektiv vurdering af deres henvendelse.

 

Der afgives også efter model 2 en beretning fra Borgerrådgiveren til Byrådet.

 

Personprofil

I lyset af beskrivelsen af borgerrådgiverens opgaver og funktion forekommer det uomgængeligt, at borgerrådgiverens uddannelsesmæssige bagrund skal være jurist eller med tilsvarende dokumenterede kompetencer.

 

Personen skal have en udpræget stærk kompetence på det forvaltningsretlige område – være teoretisk velfunderet kombineret med en solid praktisk erfaring.

 

Personen skal endvidere have kendskab til den offentlige myndighedsforvaltning og samspillet med administrationen og det politiske niveau.

 

Personen skal være god til mundtlig og skriftlig formidling og kunne håndtere borgerhenvendelser uanset borgernes baggrund og med den fornødne empati.

 

Ud fra den beskrevne kompetence og personprofil vurderes lønniveauet umiddelbart at udgøre mellem 650.000 og 700.000 kr. årligt. Hertil må påregens udgifter til etablering af arbejdsplads, kontorhold m.m., som i lyset af den særlige funktion kan afvige fra standardomkostninger.

 

Eventuelt mellemkommunalt samarbejde

Der ses ikke at være eksempler på, at to eller flere kommuner har samarbejdet om etablering af en borgerådgivningsfunktion.

 

Dette kan blandt andet hænge sammen med, at det ikke er et område og en funktion, hvor det falder naturligt med et egentligt tværkommunalt samarbejde.

 

Dette beror givet på den særlige funktion, som borgerrådgiveren indtager som kommunens borgeres indgang til kommunen i sager, hvor borgeren føler sig forkert behandlet.

 

Et tværkommunalt samarbejde efter model 1 forekommer endda umuligt, da denne model er baseret på særlige bestemmelser herom i den enkelte kommunes styrelsesvedtægt.

 

Et samarbejde efter model 2 vil ligeledes være besværliggjort af organisatoriske, styringsmæssige og lignede forskelle kommunerne i mellem.

 

I forlængelse heraf må det gælde, at en borgerrådgivningsfunktion - uanset organisatorisk placering og referenceforhold - skal agere i lyset af og med indgående kendskab til den pågældende kommunes retningslinjer og procedurer.

 

Hertil kommer, at en eventuel fælles borgerrådgivningsfunktion ville skulle indrettes, så der ikke sker en udveksling af fortrolige og personfølsomme oplysninger de involverede kommuner i mellem.

 

På det mere praktiske plan må det endvidere forventes, at en borgerrådgiver skal ansættes på fuld tid, hvorfor to kommuner ikke kan dele en borgerrådgiver.

 

Skal der ansættes to kan den enkelte kommune lige så godt ansætte hver sin.

 

Det bemærkes dog, at der blandt de eksisterende 22 borgerrådgivere er etableret et borgerrådgivernetværk.

Bevilling

Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

Nyt

2011

2012

2013

2014

2015

2016

I alt, drift

0

0

0

650-700

650-700

650-700

I alt, anlæg

0

0

0

0

0

0

 

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 65e

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At forslaget drøftes og der træffes beslutning om etablering af en borgerrådgiver, herunder valg af model.
  2. At finansiering af lønomkostninger afholdes inden for politikområde 16 af de borgerrettede opgaveområder.
  3. At øvrige omkostninger finansieres på anden vis

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Anbefaler administrationens indstillinger. Udvalget anbefaler model 1.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod.

Nr.41 - Tilladelse til etablering af sektionsmålerbrønd ved Højsager Mølle.

Sagsnr.: 13/45964

 

Beslutningstema

Der er skal tages stilling til ansøgning om etablering af en vandsektioneringsbrønd på kommunens grund ved Højsager Mølle.

Sagsfremstilling og økonomi

Landinspektør Henrik Hjort har på vegne Fredensborg Forsyning ansøgt om tilladelse til at etablere en sektionsmålerbrønd ved den eksisterende hovedvandledning på Højsagervej. Selve brønden ønskes etableret på den grund, hvor Højsager Mølle er beliggende.


Det oplyses, at projektet går ud på at etablere en underjordisk måler, som kan registrere ”flowet” af vand i de eksisterende hovedledninger. Der etableres et dæksel i terrænniveau samt et el-skab.


Der ønskes indgået en aftale med kommunen om ret til at anlægge brønden og sikre dens tilstedeværelse ved tinglysning af en deklaration på ejendommen.


Der er fremsendt forslag til (standard) deklaration samt tegning, der viser den ønskede placering af brønden. Der skal foretages udgravning til selve brønden, ligesom der skal foretages anlæg af ledninger for at opnå forbindelse mellem den nye brønd og eksisterende vandledninger. Selve arbejdet vil foregå efter nærmere aftale med kommunen.


Der tilbydes kommunen et beløb på 10.000 kr. som ”erstatning” for de ulemper som anlæggelsen af brønden og afgivelse af rettigheder ifølge deklarationen medfører.


Administrationen har foretaget såvel en intern som en ekstern høring af relevante interessenter, herunder af Møllelauget og Naturfrednings-foreningen. Ingen af parterne har udtalt sig imod etablering af sektionsmålerbrønden, men der er ikke helt enighed om den endelig placering af brønden. Administrationen beder derfor om bemyndigelse til at forhandle dette på plads med Fredensborg Forsyning under hensyntagen til indholdet af de høringssvar, der foreligger.

Bevilling

Der meddeles en indtægtsbevilling på 10.000 kr., der tilgår kassebeholdningen.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. at der gives tilladelse til, at Fredensborg Forsyning etablerer en sektionsmålerbrønd på kommunens grund ved Højsager Mølle
  2. at det godkendes, at der tinglyses en deklaration om etablering af brønden, dens drift og vedligeholdelse på ejendommen
  3. at Fredensborg Forsyning betaler et beløb til kommunen på 10.000 kr. for opnå rettighederne omtalt i punkt 1 og 2.
  4. at Byrådet meddeler en indtægtsbevilling på 10.000 kr., der tilgår kommunens kassebeholdning.
  5. at administrationen bemyndiges til at forhandle den endelige placering af brønden på plads med Fredensborg Forsyning under hensyntagen til høringssvarene fra de involverede interessenter.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Godkender Økonomiudvalgets indstilling.

Nr.42 - Fælles huslejenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner

Sagsnr.: 14/3926

 

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt Det fælleskommunale Huslejenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner skal fortsætte en ny 4-årig periode fra 1.april 2014 til 31. marts 2018. I forlængelse heraf skal Byrådet indstille en formand og dennes suppleant til direktøren for Statsforvaltningen. Endvidere skal Byrådet udpege 2 medlemmer og suppleanter for disse efter indstilling fra henholdsvis lejernes LO og Ejendomsforeningen Danmark, samt udpege en socialt sagkyndig og en suppleant for denne.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har sammen med Hørsholm Kommune haft et fælles huslejenævn siden 2002. Anledningen til det fælles huslejenævn mellem de 2 kommuner skyldtes en lovændring, hvorefter alle kommuner skal have et huslejenævn.


Huslejenævnet består af en formand, der skal være jurist, og to andre medlemmer, der udpeges af Byrådet efter indstilling af henholdsvis større udlejerforeninger og de største lejerforeninger i kommunerne.


I husordenssager tiltrædes nævnet af en socialt sagkyndig, der kan vejlede om sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af byrådene.


Formanden beskikkes af direktøren for Statsforvaltningen efter indstilling fra byrådene.


Udnævnelsen af formand og udpegning af medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år.


Kommunen skal stille de fornødne lokaler og medhjælp til rådighed for nævnet samt afholde udgifterne til nævnets virksomhed, og Byrådet kan tillægge medlemmerne vederlag.


Administrationen i henholdsvis Hørsholm Kommune og Fredensborg Kommune er enedes om følgende oplæg, som er uændret i forhold til tidligere beslutninger i de to byråd:


  • At det fælleskommunale huslejenævn fortsætter i en ny 4-årig periode fra 1.april 2014
  • At den nuværende formand Marianne Dons indstilles til formand for nævnet til direktøren for Statsforvaltningen
  • At juridisk konsulent Bente Jersie Jensen indstilles som suppleant for formanden
  • At formanden får et fast honorar på 40.000 kr. årligt, der fordeles med 25.000 kr. til Hørsholm Kommune og 15.000 kr. til Fredensborg Kommune
  • At der sker en sagshonorering til formanden på 1.500 kr. pr. sag, som betales af den kommune, hvori lejemålet ligger
  • At fællessekretariatet fortsat er beliggende i Hørsholm kommune og varetages der
  • At tidsforbruget til sekretariatsopgaver afregnes med 220 kr. pr. time og fordeles mellem kommunerne efter tidsforbruget på hver enkelt sag
  • At porto, fotokopier, papir og forplejning afregnes med 220 kr. pr. sag og betales af den kommune, hvori lejemålet ligger
  • At øvrige medlemmer vederlægges med 100 kr. pr. sag, der er på nævnsmødets dagsorden, dog minimum et beløb pr. mødedag svarende til den gældende diætsats for op til 4 timer, som i år er 400 kr. Udgiften fordeles mellem kommunerne efter antal sager
  • At gebyrindtægter og øvrige udgifter fordeles mellem kommunerne efter antal sager
  • At kursusudgifter, udgifter til abonnementer og evt. annonceringsudgifter deles lige mellem de 2 kommuner.

I 2013 har der været 31 (afsluttede) sager, der vedrørte Fredensborg Kommune og 48 (afsluttede) sager, der vedrørte Hørsholm Kommune. Sagsfordelingen mellem de to kommuner afspejles i fordelingen af det faste honorar til formanden med henholdsvis 15.000 kr. til Fredensborg og 25.000 kr. til Hørsholm.


Administrationen indstiller, at Det fælles Huslejenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner fortsætter i en ny periode fra 1. april 2014 til 31. marts 2018 med indstilling til direktøren for Statsforvaltningen om at udpege Marianne Dons til formand og juridisk konsulent Bente Jersie Jensen som suppleant for formanden.


Endvidere indstilles det at følge indstillingen fra Lejernes LO og Ejendomsforeningen Danmarks og udpege 2 medlemmer og suppleanter:


  • John Hestehave og Conny Birkholm som medlem og suppleant indstillet af lejernes LO og
  • Grethe Hervard og Tonny Henriksen henholdsvis som medlem og suppleant indstillet af Ejendomsforeningen Danmark.

Endvidere indstilles det som socialt sagkyndigt medlem og suppleant at udpege henholdsvis centerchef Klavs Poulsen, Hørsholm Kommune, og teamleder Birthe Unger, Fredensborg Kommune.


Hørsholm Kommunalbestyrelse behandler samme sag om det fælles huslejenævn sideløbende med behandlingen i Fredensborg Byråd.


Det kan oplyses, at Fredensborg Kommune i dag er sekretariat for et tilsvarende samarbejde inden for det almene område, nemlig Det fælles Beboerklagenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner, der fungerer indtil 31. juni 2014. Der vil blive forelagt en tilsvarende sag om det fælles beboerklagenævn i begge byråd i foråret 2014.

Bevilling

Udgiften afholdes inden for budgettet.

Retsgrundlag

Boligreguleringslovens kap. VI.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det fælles Huslejenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner fortsætter i perioden 1.april 2014 – 31. marts 2018
  2. At det indstilles til direktøren for Statsforvaltningen at udpege Marianne Dons som formand og juridisk konsulent Bente Jersie Jensen som suppleant for formanden
  3. At følge indstillingen fra Lejernes LO om at udpege John Hestehave og Conny Birkholm som henholdsvis medlem og suppleant
  4. At følge indstillingen fra Ejendomsforeningen Danmark om at udpege Grethe Hervard og Tonny Henriksen som henholdsvis medlem og suppleant
  5. At udpege centerchef Klavs Poulsen, Hørsholm Kommune, og teamleder Birthe Unger som henholdsvis socialt sagkyndigt medlem og suppleant
  6. At godkende administrationens forslag til honorering af formand og medlemmer samt oplæg til udgiftsfordelingen mellem Fredensborg Kommune og Hørsholm Kommune.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.43 - Årlig orientering om regnskabstekniske afskrivninger

Sagsnr.: 14/643

 

Beslutningstema

Orientering om regnskabstekniske afskrivninger af beløb foretaget i 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

I henhold til Håndbog om Økonomistyring er den budgetansvarlige bemyndiget til at godkende afskrivning af beløb i sager, hvor beløbet enten er:

  • under 20.000 kr.
  • hvor der i boet ikke findes midler til dækning, eller
  • hvor der lovgivningsmæssigt er hjemmel til afgangsførelse, eller
  • hvor andre offentlige myndigheder har resolveret afskrivning

Økonomiudvalget skal orienteres én gang årligt om afskrivningerne foretaget i det netop afsluttede kalenderår. Afskrivningerne i denne sag er afskrevet løbende over balancen i løbet af 2013.


Afskrivningerne vedrører de områder, der fremgår af tabellen nedenfor.


Område

Beløb

Center for Borgerservice

2.918.427,93

Center for Job og Ydelse

423,00

Center for Økonomi og Indkøb

-8.239,00

I alt

2.910.611,93



Der foretages en afskrivning, hvis et tilgodehavende ikke kan inddrives eller en restance (et skyldigt beløb) bortfalder af den ene eller den grund. Det kan dog også være bogføringsfejl eller tekniske fejl i systemer, som ikke kan rettes op på anden måde.


Afskrivningerne i Center for Borgerservice i 2013 er noget højere end i 2012. Årsagen hertil er, at afskrivningerne i 2013 også indeholder en opsamling for 2012, som ikke kom med i sagen i 2012 pga. opstartsproblemer med det nye økonomisystem. Set over en længere årrække er afskrivningerne på et normalniveau.


Afskrivningerne i denne sag vedrører allerede bogførte tilgodehavender og restancer, som er indtægts- eller udgiftsført, og har dermed ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Alle afskrivningssagerne er tekniske korrektioner i økonomisystemet. Det vil sige, at når afskrivningerne er indberettet, står tilgodehavender og restancer korrekt i økonomi og fagsystemerne.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.44 - Tidsplan og proces til budget 2015-18

Sagsnr.: 14/2972

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal drøfte budgetstrategien for budget 2015-18 og godkende forslag til budgetmateriale, tidsplan for budgetprocessen samt program for budgetseminaret i april 2014.

Sagsfremstilling og økonomi

Forslag til budgetstrategi

Økonomiudvalget forelægges på sædvanlig vis forslag til budgetproces frem mod vedtagelsen af budget 2015-2018. Udvalget skal endvidere godkende program for budgetseminaret til april samt det materiale, der skal foreligge på aprilseminaret.

 

Forslag til tidsplan og program for budgetseminaret er vedlagt som bilag 1 og 2.

 

Administrationen lægger op til en række ændringer, blandt andet at materialet til aprilseminaret i højere grad retter sig mod en drøftelse af Byrådets overordnede ambitioner og strategi for de kommende budgetår. Budgetmappen vil herefter alene indeholde:

  • Budgetvurderingen med en opridsning af perspektiver og udfordringer samt forslag til overordnet budgetstrategi.
  • Nøgletalsnotat som dækker alle politikområder, herunder sammenligning med udgifts- og serviceniveau i andre kommuner.
  • Befolkningsprognose.

Der udarbejdes mål- og perspektivnotater til drøftelse i fagudvalgene som opfølgning på aprilseminaret. Mål og perspektivnotaterne færdiggøres efter den politiske drøftelse og fremlægges først samlet for byrådet til augustseminaret.

Der udarbejdes ikke en indtægtsprognose og dermed ikke et samlet økonomisk overblik til aprilseminaret. Det sker først når kommuneaftalen er vedtaget i juni. Det skal dels ses i lyset af den generelt store usikkerhed omkring kommunens økonomi på tidspunktet for aprilseminaret, dels i lyset af, at aprilseminaret i større grad vil have fokus på de overordnede politiske ambitioner. Det er således først når kommuneaftalen er indgået, der udarbejdes forslag til håndtering af en evt. ubalance i kommunens økonomi.

Indholdsmæssigt vil administrationens budgetvurdering til aprilseminaret tage udgangspunkt i, at byrådet i de senere års budgetter har igangsat en lang række initiativer, der først skal udmøntes i de kommende år. Det gælder f.eks. skolereformen, Danmarks største klimaprojekt, samarbejde med Realdania om Fredensborg bymidte mv. På anlægsområdet venter Byens Hus i Kokkedal, Idrætscenter i Humlebæk, Gymnastikkens Hus, kunstgræsbaner, eventuel svømmehal og nyt plejecenter. Hertil kommer det kommunale arbejde med implementering af nationale reformer, som udover skolereformen også gælder f.eks. beskæftigelsesområdet.

 

Det kan tale for et behov for politisk og administrativ fokus på implementering og fastholdelse af allerede igangsatte initiativer og dermed at 2015 i vidt omfang bliver en videreførelse af 2014 budgettet.

 

Samtidig er det vigtigt, at Byrådet fastholder dagsordenen med udvikling af kommunen til et endnu mere attraktivt sted at bo, drive erhverv og arbejde i. Derfor kunne budget 2015 bruges til at opnå politisk enighed om de mere langsigtede strategiske linjer for kommunens udvikling i de kommende år. Det kunne udmøntes ved at byrådet med budget 2015 igangsætter en række processer, der kan modne forslag til beslutning i budget 2016.

 

Programmet for aprilseminaret er tilrettelagt for at understøtte dette 2 årige sigte i budgetstrategien. Oplæg og proces på budgetseminaret skal understøtte et innovativt arbejde med de politiske visioner for og ambitioner med udviklingen af kommunen i byrådsperioden.

 

Digitalisering af budgetmaterialet

Det foreslås, at al materialet som produceres i forbindelse med budgetseminaret ligges på politikerportalen, og der kun udsendes program og budgetvurdering til Byrådet.

 

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

At økonomiudvalget godkender

  1. Forslag til budgetmateriale til aprilseminaret
  2. Tidsplan for budgetproces 2015-18.
  3. Programmet for budgetseminaret i april 2014.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Administrationens indstilling blev godkendt.


Thomas Bak (V) stillede forslag om, at borgermødet om budgettet afskaffes.


For stemte:6 Lars Simonsen (B), Ulla Hardy Hansen (C) Helle Abild Hansen (I) Flemming Rømer (O), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V).


Imod stemte:5 Per Frost Henriksen (A), Hans Nissen (A), Thomas Lykke Pedersen (A) Hanne Berg (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø).


Forslaget blev vedtaget.

Nr.45 - IT redegørelse

Sagsnr.: 14/4101

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om IT-driften.

IT chef Thomas Fænø vil deltage i mødet.

Sagsfremstilling og økonomi

1. Indledning og baggrund

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 9. december 2013, at der skulle udarbejdes en statusorientering om kommunens IT-drift til mødet i februar 2014.


Med denne sag beskrives de indsatser og hændelser, der har påvirket IT-driften det seneste halve år. Det drejer sig dels om den planlagte og omfattende opgradering af kommunens IT-platform og opgradering af Office 2003 til 2010. Dels drejer det sig om udefrakommende hændelser, herunder de to efterårsstorme. I forlængelse heraf orienteres om tiltag iværksat for at forebygge konsekvenser for IT-driften forbindelse med sådanne hændelser.


2. Opgradering af IT platform og Office

I starten af 2013 blev et stort projekt indledt med det formål at fremtidssikre kommunens IT-platform. Med projektet blev den grundlæggende IT-platform, Citrix, designet på ny. Samtidig blev Office-pakken opgraderet fra 2003 til 2010 versionen. Projektet tog udgangspunkt i best practice inden for Citrix, og der blev høstet erfaring fra et netop afsluttet Citrix projekt i Næstved Kommune.


Forinden indførelsen af Citrix platformen og opgraderingen til Office 2010 blev der gennemført en række test af kommunens ca. 250 IT-programmer og systemer. Testene blev gennemført i tæt samarbejde med de respektive systemejere, systemleverandører og systemernes superbrugere. På baggrund heraf blev der løbende foretaget tilpasninger og fejlrettelser, sådan at den nye Citrix platform og opgraderingen af Office 2010 kunne udrulles over en uge i september 2013.


På trods af omfattende test opdages dagen efter at de første brugere fik adgang til den nye IT platform en graverende fejl på journal- og dagsordensystem Acadre, der ikke i den anvendte version kunne arbejde sammen med Office 2010. Derfor blev udrulningen af den nye IT-platform og Office 2010 straks stoppet.


I samarbejde med leverandøren af Acadre blev der herefter iværksat en plan for opgradering af Acadre, således at det kunne integreres med Office 2010. Den 4. december 2013 blev den nye Citrix platform og Office 2010 udrullet.


3. Efteråres storme

Den 28. oktober 2013 blev Danmark ramt af stormen Allan, der havde vindstød af orkanstyrke. Stormen forårsagede skader på rådhusets køleanlæg, der regulerer temperaturen i serverrummene. Skaden forsøgtes udbedret i løbet af aftenen. I løbet af natten blev der imidlertid så varmt i serverrummene, at den automatiske nedlukning af serverne påbegyndtes med konsekvenser for alle kommunens IT-systemer og telefonsystem.


Den følgende dag blev IT-systemerne opstartet i den rigtige rækkefølge. Telefonsystemet var oppe at køre midt på dagen. For at sikre, at borgerne kunne komme i kontakt med kommunen, blev der orienteret via hjemmeside og presse om akutnumre, som kunne benyttes. Et af de kritiske IT-systemer ville dog ikke starte, hvorfor der blev indkaldt ekstern bistand, der afhjalp problemet, således at alle systemer igen var i drift den 30. oktober om morgenen.


For at undgå lignende situationer er der udarbejdet nye rutiner og retningslinjer til overvågning, og udvidelser af køleanlægget er gennemført. Desuden er der blevet indgået aftale med ekstern overvågning og beredskab på køleanlægget.


Den 5. december 2013 ramte stormen Bodil landet. Stormen forårsagede skader på en telecentral i Lyngby. Denne central fordeler internet til blandt andre Fredensborg Kommune. Alle kommunens IT-systemer, der er afhængig af internettet, f.eks. e-mail, sikker post, alle KMD systemer, hjemmearbejdsplads m.fl., kunne derfor ikke benyttes. Internetforbindelsen blev genetableret den 7. december.


For at forebygge hændelser som denne er der påbegyndt en udvidelse af kommunes dataforbindelser, således at der er flere indgange til internettet via kommunens fiberring. Dette arbejde forventes fuldt implementeret inden sommeren 2014.


Derudover gennemgås beredskabet løbende for at sikre en optimal og sikker IT-drift. Planen er, at kommunen overgår til ISO 27001, som stiller krav til informations- og IT-sikkerhed i det offentlige.  I modsætning til den standard, der anvendes i dag, stiller ISO 27001 direkte krav til konkrete sikkerhedsforanstaltninger. Alle risici vil derfor blive gennemgået, og der planlægges nye rutiner og risikovurdering på alle IT-systemer. De systemer og mulige hændelser, der vurderes middel eller høj, bliver inden for de økonomiske rammer udvidet til redundante systemer, dvs. systemer, hvor et system kan tage over, hvis et andet ikke virer.


4. Institutioner

Samtidig med ovenstående indsatser pågår udbedringer og udvidelser af skolers og institutioners trådløse netværk for at understøtte arbejdet med digital indlæring, mit børnehus, trivselsskærme mv. En vigtig forudsætning for at lykkes hermed er moderniseringen af kommunens fiberring, som Byrådet godkendte den 30. september 2013. I øjeblikket udføres arbejde på fiberringen i Fredensborg og Humlebæk. Når der er frostfrit starter arbejdet på fiberringen i Kokkedal. Moderniseringen forventes tilendebragt ultimo 2015.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Orienteringen blev taget til efterretning med den bemærkning, at der gives en ny status inden sommerferien.

Nr.46 - Verserende retssager

Sagsnr.: 10/53233

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om de retssager kommunen p.t. er involveret i.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget har anmodet om løbende at blive orienteret om de retssager kommunen er involveret i.

 

Kommunen er i øjeblikket involveret i følgende retssager:

 

  • Anlæg af cykelsti langs Humlebækvej. Grundejer har anlagt sag mod kommunen for at få underkendt ekspropriation til anlæg af cykelsti.
  • En grundejer i Sørup har anlagt retssag med henblik på at få anerkendt et bestemt forløb af søbeskyttelseslinjen.

 

 

Nedenstående 2 retssager er fornyligt afsluttet.

 

  • En selvejende institution, som kommunen tidligere har haft driftsoverenskomst med, har anlagt sag mod kommunen med krav om udbetaling af en feriepengeforpligtelse.
  • En selvejende institution, hvor driften i dag er kommunaliseret, har anlagt sag i boligretten omhandlende husleje for kommunens brug af ejendommen.  

 

I begge sager fik kommunen medhold

 

Alle retssagerne er mere uddybende beskrevet i vedlagte lukkede bilag.

Retsgrundlag

Styrelsesloven.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Nr.47 - Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og forslag til Kommuneplantillæg 3 - Klimatilpasning

Sagsnr.: 13/23664

 

Beslutningstema

Godkendelse af forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og forslag til Kommuneplantillæg 3 samt beslutning om at sende forslaget i offentlig høring.

Sagsfremstilling og økonomi

Regeringen og Kommunernes Landsforening har som en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2013 besluttet, at alle kommuner skal udarbejde et forslag til klimatilpasningsplan som del af kommuneplanen inden udgangen af 2013. Klimatilpasningsplanen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelse samt en prioritering af indsatsen for klimatilpasning.


Administrationen har sammen med Fredensborg Forsyning udarbejdet et forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017, som tager afsæt i de mange initiativer, som kommunen og Fredensborg Forsyning allerede har gennemført i forhold til klimatilpasning, herunder Klimaprojekt Kokkedal og Life projektet omkring Usserød Å.


Klimatilpasningen vil strække sig over en meget lang årrække, og med Klimatilpasningsplan 2014-17 prioriteres tiltagene i denne planperiode.

I planen er 45 kloakerede delområder i Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal gennemgået for oversvømmelsesrisiko, hvoraf 4 er udvalgt til en nærmere gennemgang for klimatilpasning i planperioden. Planen indeholder derudover en række handlinger inden for byområderne, landområderne, ny viden og beredskab.


Miljø- og Teknikudvalget principgodkendte den 28. november 2013 administrationens forslag til klimatilpasningsplan, og besluttede, at sagen skulle forelægges Dialogforum for Vandløb forinden endelig vedtagelse af planforslaget og forslag til kommuneplantillæg.


Administrationen har den 6. januar 2014 afholdt ekstraordinært møde med Dialogforum for Vandløb og drøftet forslag til klimatilpasningsplan. Referat af mødet er vedlagt som bilag. På mødet fremkom forskellige bemærkninger om afvanding bag diget i Jellerød, beregningsforudsætninger, borgerinddragelse, grundvand, Esrum Sø, natur mv.


Bemærkningerne har givet anledning til, at handlingen ”Dialog med landbruget” er ændret til ”Dialog med landbruget og borgere i landområder”. De øvrige bemærkninger medtages i det videre arbejde med planerne.


Administrationen har endvidere foretaget mindre rettelser af teknisk karakter i planforslaget. Desuden har administrationen, for at mindske muligheden for misforståelser, ændret signaturforklaringen på oversvømmelseskortene i planen fra 5, 10, 20, 50 og 100 års regn til hhv. Kraftig regn, Mere kraftig regn, Voldsom regn, Mere voldsom regn, Ekstrem regn.


Det tilrettede forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 er vedlagt om bilag.


Forslag til Kommuneplantillæg 3 - klimatilpasning

Det er som nævnt et krav, at klimatilpasningsplanen indarbejdes i kommuneplanen. Administrationen har på den baggrund udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg 3 - Klimatilpasning, som tilføjer et nyt afsnit til kommuneplanens afsnit 7.0 Bæredygtighed. Det nye afsnit benævnes 7.6 Klimatilpasning og indarbejder klimatilpasningsplanens risikokort, oversvømmelseskort samt de overordnede retningslinjer for klimatilpasning, der er anført i på side 11 i klimatilpasningsplanen. Forslaget til Kommuneplantillæg 3 – Klimatilpasning er vedlagt som bilag.


Offentlig høring

Det følger af planlovens bestemmelser, at tillægget til kommuneplanen skal i 8 ugers offentlig høring. Samtidig vil forslag til klimatilpasningsplan blive offentliggjort. Offentliggørelsen sker på kommunens hjemmeside.


I høringsperioden forslår administrationen, at der - for at komme i dialog med en bred repræsentation af borgerne - afholdes åbent hus arrangementer på bibliotekerne i hvert af de 4 store byområder, hvor borgere uformelt kan drøfte planen og oplevede oversvømmelser med kommunens administrative medarbejdere. Derudover foreslås der udarbejdet en pressemeddelelse, og administrationen arbejder på at gøre planforslaget fuldt digitalt med interaktive kortbilag til høringen.


Miljøvurdering

Kommuneplantillægget og klimatilpasningsplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det betyder, at planerne skal screenes for at vurdere om planerne antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Administrationen har på baggrund af en sådan screening vurderet, at de ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering er sendt i høring hos nabokommunerne, og administrationen forventer at offentliggøre den formelle beslutning om miljøvurdering samtidig med at høringsperioden igangsættes.

Bevilling

Ingen umiddelbare bevillingsmæssige konsekvenser. De angivne indsatser i klimatilpasningsplanen vil blive prioriteret indenfor de allerede afsatte midler til klimatilpasning.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om planlægning nr. 587 af 27. maj 2013

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Administrationen forslår offentliggørelse på hjemmesiden, pressemeddelelse, åbent hus arrangementer samt digital udgave af planforslaget med interaktive kortbilag.

Indstilling

  1. At Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og Kommuneplantillæg 3 godkendes og sendes i offentlig høring som beskrevet.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 29-01-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Anbefaler Plan-, Klima– og Miljøudvalgets indstilling med den bemærkning af side 19 i Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 tydeliggøres grafisk.

Nr.48 - Skolebestyrelsernes kommentarer til kvalitetsrapporten

Sagsnr.: 13/12081

 

Beslutningstema

Som led i kommunens udarbejdelse af kvalitetsrapporten for skoleområdet, skal skolebestyrelserne have mulighed for at give en udtalelse om rapporten, som skal forelægges Byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

Skolebestyrelserne på Fredensborg Skole, Nivå Skole, Kokkedal Skole og Ullerødskolen har udtalt sig om kvalitetsrapporten for 2013.


På Fredensborg Skole og Nivå Skole tager man rapporten til efterretning.


Skolebestyrelsen på Ullerødskolen er tilfredse med resultatet af Ullerødskolens virke som beskrevet i rapporten og er helt enige i de mål, der er blevet sat for det kommende år. Skolebestyrelsen skriver endvidere, at de håber det kommende Byråd vil bruge rapporten praktisk i de fremadrettede aktiviteter.


Skolebestyrelsen på Endrupskolen anser kvalitetsrapporten som et godt værktøj, der understøtter bestyrelsens viden og indsigt om Endrupskolen og giver et overblik over kommunens samlede skolevæsen. Skolebestyrelsen er enig i administrationens vurdering og anbefalinger vedrørende Endrupskolen.


Skolebestyrelsen på Kokkedal Skole skriver, at den seneste Cepos-rangering af skolerne viste, at Kokkedal Skole ligger meget højt i forhold til landets øvrige skoler og næsthøjest i kommunen målt på udbytte af undervisningen. Det kan ikke ses af kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen ønsker, at kvalitetsrapportens karaktertabeller også vises med en socioøkonomisk korrektion, så der ydes retfærdighed til skolernes meget store arbejde med at løfte hele bredden blandt eleverne.


Skolebestyrelsen ønsker desuden, at man som et supplement til den interne sammenligning også kan sammenligne kommunens skoler med gennemsnittet for landets øvrige skoler.


Administrationens bemærkning:


Hverken CEPOS-opgørelsen eller karaktergennemsnit for landets øvrige skoler forelå da Kvalitetsrapporten blev udarbejdet og er derfor ikke medtaget i rapporten. Landsgennemsnit tages altid med de steder, hvor de kan skaffes på det tidspunkt rapporten udarbejdes.

Bevilling

Ingen

Retsgrundlag

Folkeskolelovens § 40a.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Ingen

Kompetence

Byrådet

Elektroniske bilag

Kvalitetsrapporten ligger på kommunens hjemmeside:

http://www.fredensborg.dk/files/Fredensborg%202012/Filer%20Fredensborg/Skoler/Kvalitetsrapporter/Kvalitetsrapport%202013%20endelig.pdf

Indstilling

  1. At Byrådet tager skolebestyrelsernes udtalelser til efterretning.
  2. At administrationen tager initiativ til en drøftelse med Kokkedal Skole om mulighederne for at tilføje de ønskede målinger/opgørelser i kvalitetsrapporten fremadrettet.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 06-01-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Anbefaler Børne– og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.49 - Videre behandling af sag om Fritidsklubtilbud i Kokkedal

Sagsnr.: 12/19120

 

Beslutningstema

Stillingtagen til placering af fritidsklub under Børnehusene Kokkedal

Sagsfremstilling og økonomi

Ved byrådsmødet den 28.10.2013. besluttede Byrådet at sende sagen om placering af fritidsklubtilbud under Børnehusene Kokkedal tilbage til Børne- og Skoleudvalget med henblik på, at den reelle efterspørgsel undersøges.


I denne sagsfremstilling præsenteres:


  • Sagen indtil nu
  • Resultater af en spørgeskemaundersøgelse, som Børnehusene Kokkedal, Kokkedal Skole og Bøgegårdens fritidsklubtilbud har gennemført blandt forældre og elever i Kokkedals Skoles 4., 5. og 6. årgang.
  • Belysning af betydningen af fritidsklubtilbuddets foreslåede placering i Kokkedal nær de kommende faciliteter i midtbyen.
  • Betragtninger vedrørende fritidsklubbens betydning i lyset af implementeringen af den ny skolereform.

Sagen indtil nu

Den 8.5.2012 besluttede Børne og Skoleudvalget på baggrund af en henvendelse fra bestyrelsen i Børnehusene Kokkedal at oprette et fritidsklubtilbud under Børnehusene Kokkedal på Kokkedal Skole.


Der havde tidligere været et fritidsklubtilbud på skolen, men dette blev lukket i foråret 2011, i forbindelse med at fritidstilbuddene blev knyttet til områdeinstitutionerne, da det daværende fritidsklubtilbud på skolen var ikke tilstrækkelig attraktivt for børnene.


I lyset af dette samt i lyset af byrådets beslutning om at igangsætte en større byfornyelse og forbedring af faciliteterne i området omkring Kokkedal bymidte, foreslog administrationen i november 2012, at det kommende tilbud placeres i Egedalshallen. Denne placering vil kunne give gode rammer for fritidsklubben samtidig med at Musikskolens aktiviteter samles i lokaler på Kokkedal Skole, hvor sektion F blev indrettet således, at de foreninger og fritidsbrugere, der i dag bruger lokaler der, fremover vil kunne tilgå disse udenfor skolens normale åbningstid samt i ferier. 


Spørgsmålet om fritidsklubbens placering har efterfølgende være i høring af to omgange blandt brugere af Egedalshallen, i skole og områdebestyrelse.


I høringerne har der været en overvejende positiv stemning for en placering i Egedalshallen blandt flertallet af de adspurgte samt generel opbakning til oprettelsen af et fritidsklubtilbud fra blandt andet boligforeningerne AB Hørsholm Kokkedal 3b, skole og områdebestyrelse, FDF Karlebo, Kulturelt Samråd, Musikskolen, og Foreningen for Kulturelle projekter.



Den 13.8.2013 besluttede Børne og Skoleudvalget at placere det kommende tilbud i Egedalshallen og at oprette tilbuddet som et pilotprojekt med evaluering efter 1½ år.


Den 19.8.2013 valgte Fritids- og Erhvervsudvalget at følge Børne og Skoleudvalgets anbefaling.


Den 21.08.2013 besluttede Kultur- og Turismeudvalget at følge Børne og Skoleudvalgets anbefaling.


Den 21.10.2013 besluttede Økonomiudvalget, efter at have indhentet yderligere informationer, at anbefale punktet til byrådet.


Ved Byrådsmødet den 28.10.2013. besluttede byrådet at sende sagen om placering af fritidsklubtilbud under Børnehusene Kokkedal tilbage til Børne- og Skoleudvalget med henblik på, at få den reelle efterspørgsel undersøgt.


Resultater af fælles spørgeskemaundersøgelse

Børnehusene Kokkedal, Kokkedal Skole og Bøgegårdens fritidsklubtilbud har efter byrådets behandling af sagen gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og elever i Kokkedals Skoles 4., 5. og 6. årgang. I alt er der modtaget 334 besvarelser, heraf 212 fra elever og 122 fra forældre.


I spørgeskemaundersøgelsen er forældre og elever blevet bedt om at besvare en række spørgsmål vedrørende; det eksisterende tilbud i Bøgegården og brugen heraf; grunde til at flere elever enten ikke går i fritidsklub eller er tilmeldt det eksisterende tilbud men ikke kommer der; hvilke faciliteter og kvaliteter, der ønskes i et fritidsklubtilbud.


Spørgeskemaundersøgelsen viser:


Tilfredsheden med Bøgegården

Af de adspurgte elever i Kokkedal Skole er det i alt 71 %, der benytter tilbuddet om fritidsklub i Bøgegården. Andelen af elever, der går i fritidsklub er faldende fra 4. til 6. klassetrin.


Figur 1: Andelen af elever, der går i fritidsklub på 4.-6. klassetrin


Blandt de 71 % af de adspurgte elever, der går i fritidsklub, er tilfredsheden stor med Bøgegården. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, er det således hele 33 %, der giver Bøgegården 5, og 27 %, der giver den 4.


Tilfredsheden er også stor med Bøgegårdens personale. 80 % angiver, at de altid føler sig velkomne i klubben eller godt taget imod af de voksne.


Figur 2:På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, hvor tilfreds er du så med din klub?

 

Figur 3: Føler du dig velkommen i klubben (godt taget imod af de voksne)?


Brugen af fritidsklubben er faldende fra 4. til 6. klassetrin. Dette kan have en sammenhæng med at antallet af eftermiddage børnene bruger på fritidsaktiviteter stiger jo større de bliver.


Figur 4: Hvor mange hverdage om ugen går du til fritidsaktiviteter fx fodbold, spejder?


Billedet fra evalueringsundersøgelsen underbygges af tilbagemeldingerne fra forældrene.


Årsager til fravalg af Bøgegården

Af de adspurgte elever i Kokkedal Bysamfund er det i alt 29 %, der ikke benytter tilbuddet om fritidsklub i Bøgegården. 25 % af disse giver som begrundelse for fravalget af fritidsklubben, at de ikke har lyst til at gå i fritidsklub. Dette forklares ikke nærmere, men 19 % angiver, at de hellere vil være hjemme med deres venner, særligt eleverne på 6. klassetrin, og muligheden for at være sammen med sine venner eller manglen på samme må derfor formodes at være en vægtig grund til enten at til- eller fravælge fritidsklubben.


Figur 5: Jeg går ikke i klub, fordi…


Derudover er andelen af dem, der aldrig går til fritidsaktiviteter, mindre hos dem, der ikke går i fritidsklub (13 %), end hos dem, der gør (29 %).


Antallet af dage, der bruges på fritidsaktiviteter, er også større hos dem, der ikke går i fritidsklub (typisk 3-4 dage om ugen), end hos dem, der gør (typisk 1-2 dage om ugen). Hvorvidt man kan dyrke sine interesser og venner i fritidsklubben eller ej synes således også at være afgørende for til- eller fravalget af denne.


Billedet fra evalueringsundersøgelsen underbygges af tilbagemeldingerne fra forældrene.


Nedenstående tabel, som også figurerede i den foregående sagsfremstilling vedrørende sagen viser en optælling af hvor mange børn der er tilmeldt klubtilbud i kommunens fire bysamfund.


Andel af børn i fritidsklubtilbud 

Tabellen viser antallet af børn i 10-12 års alderen, herunder hvor mange der går i fritidsklub, samt andelen af børn, der ikke går i fritidsklubben.

 

Tabel 1: Antallet af børn, herunder børn i fritidsklub, i 10-12 års alderen i Fredensborg Kommune

Område

Antal

10-12 årige*

Antal

I fritidsklub¤

Antal

Uden fritidsklub

Uden fritidsklub

I pct.

Kokkedal

     404

 245

    159

  39%

Nivå

     332

 191

    141

  42%

Humlebæk

     398

 354

     44

  11%

Fredensborg

     486

 414

     72

  15%

  * Antal 10-12 pr.  1.1. 2013

  ¤ Antal indmeldte pr 31.8.2013

 

Som det ses, er der forholdsvist flere børn i fritidsklubtilbud i Fredensborg og Humlebæk, end der er i Kokkedal og Nivå.

 

I Kokkedal er der 159 børn, som ikke er tilknyttet et fritidsklubtilbud. Det er blandt andet disse børn, målgruppen for det kommende fritidsklubtilbud i Børnehusene Kokkedal skal findes. Blandt disse er ca. 80 børn som bruger fritidshjemstilbuddet i Børnehusene Kokkedal, men ikke forsætter i Bøgegårdens fritidsklubtilbud.


Besvarelse fra forældre

Det generelle billede, der fremkommer af besvarelserne fra forældre, ligner det, der fremkommer af besvarelserne fra børnene. Flere forældre giver udtryk for at venskaber, faciliteter og pædagogiske tilbud er væsentlige for dem, når de tager stilling til, om deres barn skal i fritidsklubtilbud. 


Forældre, som ikke har valgt fritidsklubtilbud, giver generelt udtryk for, at et fritidsklubtilbud skal kunne tilbyde noget andet end det, der tilbydes i det nuværende tilbud, hvis de skulle overveje at melde deres barn ind i en klub. Fritidsklubben skal bl.a. tilbyde barnet udfordringer i form af gode faciliteter og pædagogiske tilbud, og som vil kunne være lige attraktive som de fritidsaktiviteter, som deres børn allerede går til. Derudover efterspørger forældrene lektiehjælp. Der tilbydes allerede lektiehjælp i fritidsklubben i Bøgegården, men lektiehjælpen kan evt. evalueres og budskabet om, at det allerede tilbydes, kommunikeres bedre ud til forældrene.



Figur 6: Jeg ville melde mit barn ind i klub, hvis…


Endvidere betyder afstanden til klubben noget for forældrenes efterspørgsel. Særligt for de yngre elevers vedkommende (5. klasserne), er det vigtigt for forældrene, at afstanden til fritidsklubben ikke er for stor.


Figur 7: Jeg ville melde mit barn ind i klub, hvis… (5. klasserne)


Placering i Kokkedal nær de kommende faciliteter i midtbyen

En placering af fritidsklubtilbuddet i Egedalshallen vil derfor understøtte den sammenhængende udviklingsplan for Kokkedal Bysamfund, som både indeholder byfornyelse samt klimatilpasningsprojekter. Samtidig er placeringen af fritidsklubtilbuddet en oplagt mulighed for at udvide samarbejdet mellem idræts- og kulturforeninger samt skole og dagtilbud i området, som er et vigtigt led i den kommende skolereform.

 

Betragtninger vedrørende fritidsklubbens betydning i lyset af implementeringen af den ny skolereform.

Den 16. december 2013 besluttede Byrådet, at fritidshjem og fritidsklubber forsat skal ligge under områdeledelse. Denne beslutning ændrer dog ikke på det faktum, at fritidstilbuddene fremover vil få større betydning i børnenes hverdag i lyset af den kommende skolereform.


Med implementeringen af den ny skolereform bliver fritidslivet en del af skoledagen, ligesom der kommer større fokus på nye og anderledes læringsrum og det pædagogiske personales betydning for, om alle elever får mulighed for at udnytte deres fulde læringspotentiale. Et fritidsklubtilbud under Børnehusene Kokkedal kan derfor understøtte målsætningerne med den kommende skolereform.


Det vurderes, at der er behov for at skabe et fritidsklubtilbud i nærmiljøet omkring Egedalsvænge og i tættere geografisk nærhed af skolen samt den østlige del af Kokkedal – både for at tilbyde velfungerende børn et fritidsklubtilbud, man kan tilgå direkte efter skole, men også for at få fat i nogle af de børn, som ikke er tilknyttet et fritidsklubtilbud, eller som har faste fritidsaktiviteter, og hvor det ville gavne det lokale miljø, at disse børn fik adgang til og blev motiveret ind i fornuftig fritidsbeskæftigelse med opsyn af pædagogisk personale.



Det vil være en fordel hvis kommunen er i stand til at tilbyde pædagogiske tilbud til børn i nærmiljøet gennem hele deres opvækst. Med et fritidsklubtilbud for 10-12 årige børn tæt på Kokkedal Skole er vejen fra fritidshjem, hvor børnene går i 6-9 års alderen til fritidsklub banet helt naturligt, således at børnene vil gå fra det ene eftermiddagstilbud til det andet i nærmiljøet gennem deres opvækst. Dermed kan børnene fastholdes i dannende og socialiserende forpligtende fællesskaber under pædagogisk opsyn og vejledning. Noget, som flere forældre, hvis børn ikke er i fritidsklubtilbud nu, også støtter op om i besvarelser af spørgeskemaet. Her er tilbud om lektiehjælp og personlige og faglige udfordringer i et evt. fritidsklubtilbud højt værdsat i besvarelserne. Lige nu er der en gruppe af børn i 10-13 års alderen, som tilbringer deres eftermiddage uden opsyn i og omkring Kokkedal.



På baggrund af ovenstående uddybning fastholder administrationen anbefalingen om at placere det kommende fritidsklubtilbud i Egedalshallen med opstart 1. maj 2014. Alternativt foreslås en placering på Kokkedal Skole. Hvis fritidstilbuddet åbner 1. maj, får klubben og skolen under de nuværende omstændigheder med sagens lange forløb de bedst mulige hvilkår for at få en god start i forhold til implementeringen af skolereformen.

Retsgrundlag

Dagtilbudsloven

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At resultater af spørgeskemaundersøgelse om fritidsklubtilbud tages til efterretning

  1. At Byrådet beslutter at placere fritidsklubtilbud i Kokkedal i Egedalshallen eller alternativt på Kokkedal Skole

  1. At fritidsklubtilbuddet oprettes under Børnehusene Kokkedal som pilotprojekt med evaluering efter 1½ år

  1. At fritidsklubtilbuddet følges tæt som led i drøftelserne om den fremtidige organisering af fritidstilbuddene i lyset af skolereformen.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 30-01-2014

Ad 1.:

Børne- og Skoleudvalget tog resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen til efterretning.


Ad 2.:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler efter afstemning at placere fritidsklubtilbud i Egedalshallen.


For stemte 6: Liste A, liste Ø, liste B og liste F.


Imod stemte 3: Liste V og liste D.


Mindretallet udtalte:


Venstre stemmer hverken for en placering i Egedalshallen eller på Kokkedal Skole, idet Venstre ønsker at afvente implementeringen af skolereformen for derpå at kunne vurdere, om der er behov for yderligere fritidsklubtilbud ud over det allerede eksisterende i Bøgegården.


Borgernes Stemme stemmer imod en placering af fritidsklubtilbuddet i både Egedalshallen og på Kokkedal Skole, idet Borgernes Stemme mener, at lokalerne ikke er velegnede til den målgruppe af børn, som fritidsklubtilbuddet er tiltænkt. Borgernes Stemme vil hellere styrke Bøgegården i første omgang og på længere sigt en ny fritidsklub i Kokkedals Centrum.


Ad 3.:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler administrationens indstilling efter afstemning, dog med evaluering efter ét år.   


For stemte 6: Liste A, liste Ø, liste B og liste F.


Imod stemte 3: Liste V og liste D.


Ad 4.:

Børne- og Skoleudvalget anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Økonomiudvalget anbefaler, at klubben placeres i lokaler på Kokkedal Skole.

Nr.50 - Godkendelse af frikommunevedtægt

Sagsnr.: 13/46996

 

Beslutningstema

Byrådet orienteres om status på frikommuneforsøg og skal godkende Fredensborg Kommunes frikommunevedtægt.

 

Forsøgsansøgningen behandles forud for byrådsmødet den 24. februar 2014 i de relevante fagudvalg.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommuner er frikommune i årene 2012-2015. De ni frikommuner har kunnet indsende ansøgning om forsøg i 4 ansøgningsrunder. Den sidste formelle ansøgningsrunde var 1. november 2012, hvor Fredensborg Kommune ansøgte om 10 forsøg. I 2013 har frikommunerne haft mulighed for at ansøge om kopi- og samarbejdsforsøg. Fredensborg Kommune indsendte sin sidste ansøgning om 13 kopi- og samarbejdsforsøg den 27. maj 2013.

 

Status

Fredensborg Kommune har ansøgt om i alt 87 forsøg, heraf har vi fået godkendt 65 forsøg, fået afslag på 20, og afventer svar på 2.

Der er iværksat i alt 38 forsøg, da en stor del forsøg er godkendt ved generelle lovændringer eller var mulige under gældende lovgivning, og dermed ikke længere har karakter af forsøg.

Alle forsøg skulle iværksættes med udgangen af 2013. Der er udarbejdet implementeringsplaner for de iværksatte forsøg, som vil være tilgængelige på medarbejderportalen.

 

Frikommunevedtægten – og afsluttede forsøg

Jævnfør ”Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner” skal hver frikommune udarbejde en frikommunevedtægt, som skal indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og være offentlig tilgængelig på kommunens hjemmeside. Frikommunevedtægten indeholder oversigt over alle implementerede frikommuneforsøg samt afbrudte eller afsluttede forsøg. Frikommunevedtægten skal godkendes af fagudvalg og byrådet i februar.

 

Under afsluttede forsøg indeholder frikommunevedtægten 12 godkendte forsøg, som administrationen ikke ønsker at iværksætte, da de af forskellige årsager har vist sig at være uhensigtsmæssige eller er blevet overflødiggjort af anden lovgivning. Heraf er tre forsøg allerede politisk behandlet nemlig forsøgene ”Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger”, ”Samling og specialisering af opgaverne med rådighedsvurderinger”, og ”Indkøb af bleer til forældre med børn i dagtilbud”.

 

De 9 øvrige afsluttede forsøg gennemgås nedenfor opdelt efter relevant fagudvalg:

 

Plan- og Klimaudvalg:

 

Forenkling af regler om brugerbetaling for miljøgodkendelse og tilsyn
Med forsøget ønskede Fredensborg Kommune at indføre faste årlige gebyrer (abonnementsordning) for forskellige typer af gebyrpligtige virksomheder – eventuelt gradueret efter virksomhedstype – i stedet for den nuværende timebetalingsordning som opkræves ved miljøgodkendelse og miljøtilsyn. Forsøget gennemføres ikke, da den ressourcemæssige besparelse ved at sagsbehandlerne bruger mindre tid på tidsregistrering ikke står mål med den mængde ressourcer, man ville skulle anvende for at udarbejde informationsmateriale og opstille en model som er rimelig for alle typer og størrelser af virksomheder. Dertil kommer, at det oprindelige forsøg indeholdt en mulighed for at fastsætte en pris for udarbejdelse af miljøgodkendelser, som var særligt interessant for Fredensborg Kommune. Denne del af forsøget blev imidlertid ikke godkendt af ministeriet.

 

Bjørneklobekæmpelse på private ejendomme
Med forsøget ønskede Fredensborg Kommune at foretage en selv-hjælpsbehandling, hvor kommunen på grundlejers regning kan fjerne bjørneklo, såfremt grundejeren ikke efterkommer påbud om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo jf. kommunens indsatsplan. Forsøget iværksættes ikke, da det har vist sig at kommunen ikke kan få fuld refusion af bekæmpelsesudgifterne. Der er i forsøgshjemlen afsat et max. beløb på 3 kr./ha for opkrævning af bekæmpelsesudgifter til bjørneklo. Det har vist sig kommunen ikke kan få nogle entreprenører til at bekæmpe for det beløb. Det vil med andre ord sige, at kommunen med forsøget ville støtte grundejere, som ikke overholder kommunens indsatsplan om bekæmpelse af bjørneklo på egen grund. Administrationen vurderer at det vil stride mod den generelle retsfølelse i forhold til alle de grundejere, som overholder indsatsplanen og gør en stor indsats for bekæmper bjørneklo på deres ejendomme.

 

Børne- og Skoleudvalg:

 

En skolebestyrelse med lokal forankring
Forsøget tillader, at det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og foreninger, kan være repræsenteret i skolebestyrelserne. Imidlertid blev ’Lov om ændring af love om folkeskolen og forskellige andre love’ vedtaget i Folketinget den 20. december 2013. I den nye lov ændres en hel del på valgprocedure og sammensætning af skolebestyrelserne. Blandt andet kan alle skoler nu udvide skolebestyrelserne med indtil to pladser til repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. På Børne- og Skoleudvalgets møde den 6. januar skal udvalget drøfte et beslutningsoplæg om sammensætning af skolebestyrelserne. Her er stillet forslag om, at alle skolebestyrelser i Fredensborg Kommune får repræsentation fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Såfremt Byrådet godkender beslutningsforslaget på dette punkt, får alle skolebestyrelser således lokal repræsentation, og det er dermed ikke længere et forsøg.

 

 

Social- og Seniorudvalg:

 

Beboere i botilbud har mulighed for at afholde ferie med kendte ledsagere
Forsøget giver mulighed for, at beboere, der er visiteret til botilbud eller plejebolig, kan deltage i selvvalgte ferierejser sammen med ledsagere, de kender og som kender dem, mod at beboeren selv betaler alle ledsagerens udgifter og løn (tilkøbsydelse). Forsøget gennemføres ikke, da indsatsen ved at implementere forsøget ikke står mål med de forventede resultater.

 

Bedre udnyttelse af botilbud og plejeboliger
Med forsøget fik Fredensborg Kommune i forbindelse med visitationen til en plejebolig eller et længerevarende botilbud mulighed for at opsige en beboer, som ikke længere profiterer af tilbuddet, og som optager pladsen for nye borgere med behov for tilbuddet. Forsøget er kun delvist godkendt, idet det kun tillades for nye visitationer. Det er derfor usandsynligt, at forsøget bliver aktuelt inden for den resterende forsøgsperiode på 2 år. Forsøget iværksættes derfor ikke.

 

 

Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg:

 

Kommunale servicejobs på nye måder
Forsøget letter de administrative sagsgange i forbindelse med placering af ledige i tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud), herunder muligheden for at etablere kommunale servicejobs for ledige kontanthjælpsmodtagere.

Som en del af kontanthjælpsreformen der træder i kraft 1. januar 2014, skal der etableres nyttejobs i offentlige virksomheder for en del af målgruppen af ledige på kontanthjælp. Vurderingen er, at disse nyttejob ligger helt i tråd med den tanke, der er i frikommuneforsøget i forhold til oprettelsen af kommunale servicejob. Derfor igangsættes forsøget ikke.

 

Dispensation i forhold til forholdstallet mellem ordinært ansatte og personer i virksomhedspraktik og løntilskud i frivillige foreninger.
Med forsøget ønskede kommunen at øge adgangen for dagpengeberettigede ledige, kontanthjælpsmodtagere samt ledige fleksjobberettigede til at få tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud i frivillige foreninger. Forsøget er kun godkendt delvist i forhold til opkvalificering og vejledning. Da Fredensborg Kommune ansøgte specifikt om praktik og løntilskud er forsøget derfor ikke længere relevant for kommunen.

 

Individuelle kontaktforløb for personer omfattet af integrationsloven

Fredensborg Kommune ønskede med forsøget at fritages for reglerne vedrørende opfølgning mindst hver 3. måned i relation til borgere, der er omfattet Integrationsloven § 20.

I forbindelse med den kommende kontanthjælpsreform er der lagt op til et kontaktforløb, der er sammenligneligt med kontaktforløbet i det ansøgte forsøg. Det er derfor vurderingen, at det ikke længere er relevant at igangsætte forsøget.

 

Økonomiudvalg:

 

Fremrykning af obligatorisk digital betjening
Forsøget tillader at fremrykke den obligatorisk digitale selvbetjening. I forbindelse med godkendelse af forsøget, gennemførte Center for Digitalisering og IT en foranalyse af mulighederne for at gennemføre obligatorisk digital selvbetjening indenfor de relevante ydelser i plan- og klimaområdet:

 

• Gravetilladelser

• Råden over vejanlæg

• Anmeldelser af jordflytning

• Ansøgning om tilladelse til jordvarmeanlæg

 

Foranalysen viste, at borgerne/virksomhederne ved de nævnte ydelser allerede i stor udstrækning ansøger gennem brug af digitale blanketløsninger, og at der derfor ikke vurderes at være behov for en egentlig lovændring på området. Foranalysen viste også et behov for at udvikle de interne arbejdsgange for håndtering og effektivisering af de digitale ansøgninger. Dette potentiale arbejdes der i 2014 videre med gennem et tværgående projekt for digitalisering af Plan- og Miljøområdet i et samarbejde mellem Center for Plan og Miljø og Center for Digitalisering og IT.

 

Kopiforsøg vedr. detailhandel i bydelscentre

Fredensborg Kommune indsendte en sidste ansøgning om kopiforsøg d. 20. december 2013 til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Da ansøgningen vedrører planloven er den pt. under behandling i Naturstyrelsen. Såfremt forsøget godkendes, vil forsøget skulle godkendes i byrådet forinden iværksættelse.

 

Frikommunekonference

Den 7. april afholder Vejle Kommune en frikommunekonference for frikommunerne. Alle borgmestrene får indledningsvist 5 minutters taletid. Borgmester Thomas Lykke Pedersen taler her om frikommuneforsøget som generel at innovationsfremme og om de foreløbige resultater på beskæftigelsesområdet. Derudover skal Thomas Lykke Pedersen også deltage i afslutningsdebatten, som er med Viborgs borgmester og to folketingsmedlemmer fra kommunaludvalget.


Tilføjelse efter sagens behandling i Social- og Seniorudvalget afholdt den 5. februar 2014:

Denne sag har ved en fejl ikke været behandlet på Plan,- Miljø- og Klimaudvalgets møde den 29. januar 2014.

Ved mail af 6. februar 2014 har formand Lars Simonsen godkendt forslaget.

Beslutning fra Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget møde 6. februar 2014 vil følge følge.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om forsøgsordninger med frikommuneforsøg, Lov om frikommuner, Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner.

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Medarbejderne orienteres om frikommuneforsøget via bl.a. medarbejderportalen, E-næbet, nyhedsbreve, MED-organisationen og på personalemøder.

Borgerne orienteres om frikommuneforsøget løbende i lokalpressen og via kommunes hjemmeside. Status på igangværende og afsluttede frikommuneforsøg kan findes i frikommunevedtægten på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.
  2. At byrådet godkender frikommunevedtægten.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 30-01-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 05-02-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 06-02-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Økonomiudvalget anbefaler, at orienteringen tages til efterretning og anbefaler, at byrådet godkender frikommunevedtægten.

Nr.51 - Anlæggelse af kunstgræsbaner på Fredensborg Stadion og Karsemosegård jf. budgetforlig

Sagsnr.: 13/45432

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til anlæggelsestidspunkt for kunstgræsbaner på Fredensborg Stadion og Karsemosegård jf. budgetforlig.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Af budgetforlig 2014-2017 fremgår det; ”Der etableres 11 mands og 7 mands kunstgræsbaner samtidigt på både Karsemosegård og Fredensborg Stadion i 2014 og 2015.” Der er afsat 10 mio. kr. hertil med 5,5 mio. kr. i 2014 og 4,5 mio. kr. i 2015.


Faser i anlæggelse af kunstgræsbaner

I anlæggelse af kunstgræsbaner indgår forskellige faser af forskellige varighed.


Brugerinddragelse: Første fase består af afklaring og brugerinddragelse.

Den præcise placering af kunstgræsbanerne på Fredensborg Stadion og Karsemosegård er ikke afklaret. Den endelige placering af banerne indgår i brugerinddragelsesprocessen, for at sikre at alle brugergruppers interesser på anlæggene indgår i beslutningen. Fodboldklubberne har i deres ansøgninger ønsket en placering på grusbanerne. Særligt på Fredensborg Stadion er administrationen bekendt med, at andre brugergrupper også anvender grusbanen til aktiviteter og har ønsker i forhold til anlæggelsen af kunstgræsbane. Bestyrelsen for Fredensborg Boldklub har tilkendegivet at de fortsat ønsker en anlæggelse på grusbanen på Fredensborg Stadion jf. deres ansøgning. I dialog med alle brugergrupper ønskes at finde en løsning, således at Fredensborg Stadion efter anlæggelse af kunstgræsbaner fortsat kommer til at fungere som en helhed med plads til forskellige idrætsdiscipliner og foreninger. Ud over placering skal brugerinddragelsen afklare behov og ønsker til, hvad banerne skal indeholde, fx kvalitet, størrelser, lys og hegn. Relevante fagpersoner eller eksperter kan ligeledes inddrages i denne proces for at kvalificere og konkretisere ønsker.


Inddragelsesprocessen forventes af tage ca. 3 måneder. Sideløbende med denne fase anbefaler administrationen, at der indgås kontrakt med ekstern byggerådgiver om udarbejdelse af byggeprogram, udbudsmateriale og tilsynsopgave under anlæggelse.


Byggeprogram og udbudsmateriale: I fase to udarbejdes byggeprogram og udbudsmateriale. Til dette forventes to måneder plus en måned til politisk behandling.


Udbud: Fase tre er udbudsrunden, valg af leverandør og kontraktindgåelse. Denne fase forventes ligeledes at tage to måneder plus en måned til politisk behandling.


Anlæg: I fase fire anlægges kunstgræsbanerne. Dette forventes at vare tre måneder.


Aflevering: Til sidst er fase fem; aflevering og ibrugtagning. Her forventes 14 dage.


Det vil sige, at faserne frem til anlæggelsen tager ca. ni måneder og hele projektet ca. et år.


Administrationen vil på et senere tidspunkt fremlægge en sag med nærmere beskrivelse af tids- og procesplan, herunder hvordan Fritidsforum, brugergrupper på anlæggene og andre interessenter vil blive inddraget.


Sammenhæng mellem anlæggelsestidspunkt og økonomi

Det bevilligede budget til anlæggelse af 11 mands og 7 mands kunstgræsbaner på både Karsemosegård og Fredensborg Stadion er mindre end administrationen estimerer på baggrund af erfaringer fra anlægsopgaver i andre kommuner. Der er derfor risiko for, at ikke alle ønskede kunstgræsbaner kan fås for budgettet. For at imødekomme dette anbefaler administrationen, at der i projektet arbejdes med omvendt licitation med optioner på dele af leverancer og at banerne anlægges samtidigt for at opnå bedst mulig pris.


Derudover bemærker administrationen, at den ene af de to fodboldklubber, nemlig Fredensborg Boldklub i deres ansøgning skriver, at de forventer en egenfinansiering på en mio. kr. Det bevilligede budget til anlæggelse af banerne på både Fredensborg Stadion og Karsemosegård bygger på denne medfinansiering.


Administrationen vurderer, at et samlet udbud af kunstgræsbaner, der kan anlægges i en tidsmæssig sammenhæng og af samme entreprenør, vil kunne give en markant økonomisk besparelse på estimeret 10 pct. To særskilte anlægsprojekter med et i 2014 det ene sted og et i 2015 det andet sted forventes ikke at give nogen besparelse. Administrationen anbefaler derfor en samtidig anlæggelse af kunstgræsbanerne begge steder for at få mest mulig kunstgræsbane og udstyr for pengene.


Administrationen bemærker, at det rent budgetmæssigt vil være mest praktisk at påbegynde en samtidig anlæggelse i vinterperioden slut 2014-start 2015, da der er afsat midler i begge disse budgetår. Administrationen bemærker dog, at kunstgræsbaner bør anlægges i forårs/sommerperiode af hensyn til vejrlig og dermed banens fremtidige kvalitet. Anlæg af kunstgræsbanerne i Humlebæk pågik i oktober-november, men måtte indstilles i december bl.a. på grund af vinteren. Det har efterfølgende givet udfordringer med banernes kvalitet. Disse erfaringer bør undgås ved fremtidige anlæggelser.


En anlæggelse i forår/sommerperioden 2014 er ikke hensigtsmæssig, idet faserne frem til anlæggelse, da ville skulle forkortes uhensigtsmæssigt meget, jævnfør tidligere beskrivelse af faser i anlæggelse af kunstgræsbaner. Derudover vil det ikke kunne give den forventede besparelse, hvis banerne ikke anlægges samtidig. Derudover er det en udfordring at fremrykke bevilgede midler i 2015 til 2014, idet Fredensborg Kommunes likviditet er udfordret i 2014. Det vil således være en økonomisk udfordring af få anlagt banerne samtidig i 2014.


Nyeste prognose for Fredensborg Kommunes likviditet viser, at den vil falde til det laveste niveau i 4 år i 2014. Det skyldes især to ting, dels den fulde effekt af betalingerne vedrørende Fredensborg Skole Vilhelmsro og dels omlægningerne som følge af Udbetaling Danmark. De to ting har isoleret givet et kassetræk på 175 mio. kr. igennem 2013. De vedtagne budgetter 2014–2017 vil gradvist igen opbygge kassebeholdningen, men i 2014 er kassebeholdningen udfordret.


I det vedtagne budgetforlig blev det besluttet at kommunens gennemsnitlige likviditet i 2014 undtagelsesvis måtte falde under den målsætning på 60 mio. kr., som er besluttet i Kommunens økonomiske politik. Således er budgettet vedtaget med en prognose for 2014 som beskriver, at budgettet primo 2014 vil falde til omkring 25 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet, hvorefter likviditeten gradvis vil stige igen. Først i løbet af 2016 forventes likviditeten at være over målet på 60 mio. kr. igen. Kommunens likviditet er således kraftigt udfordret i 2014. Kassebeholdningen i en kommune af Fredensborgs størrelse bør til orientering som grundregel ligge på minimum 40 mio. kr.


Fodboldklubberne ønsker en anlæggelse så hurtig som mulig, jævnfør deres ansøgninger.


I sommerferien er der færrest brugere på anlæggene. Derfor er en anlæggelse i sommerferien at foretrække for øvrige fritidsbrugere og skolebrugere af idrætsanlæggene, da anlægsmaskinerne kan forårsage en del støj.


Økonomi og udbudsstrategi vil blive forelagt politisk sammen med tids- og procesplan på et kommende udvalgsmøde.


Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler på baggrund af sammenhængen mellem anlæggelsestidspunkt og økonomi derfor, at kunstgræsbanerne på Fredensborg Stadion og Karsemosegård anlægges samtidigt i forårs/sommerperioden 2015.


Administrationen anbefaler desuden, at projektet igangsættes med en brugerinddragelsesproces, herunder en høring af brugerne om placering af kunstgræsbaner på Fredensborg Stadion og Karsemosegård samt ønsker og behov.


Lokalplanforhold

Det forventes ikke, at der vil være lokalplansarbejde, da banerne forventes anlagt inden for lokalplansområder på Karsemosegård og Fredensborg Stadion. Det skal dog endeligt afklares, når den endelige placering og projekt kendes.


Drift og vedligeholdelse

Administrationen bemærker, at der ikke er afsat driftsmidler til kunstgræsbanerne, jf. budgetaftale. Administrationen bemærker desuden på baggrund af erfaringer fra etableringen af kunstgræsbanen i Humlebæk, at driftsudgifterne til en kunstgræsbane er højere end til en grusbane. Fx skal en kunstgræsbane dybderenses en gang om året og græstæppet skal skiftes hvert 7-10 år. Drift og vedligeholdelse vil blive forelagt i en kommende sag.

Bevilling

Budgettet er givet som bevilling i 2014 og 2015. Såfremt det besluttes jf. indstillingspunkt nr. 1 at anlæggelsen af kunstgræsbanerne og betalingen sker i 2015, så skal det godkendes af Økonomiudvalg og Byråd.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

De to fodboldklubber og brugere af Fredensborg Stadion orienteres om dagsorden og beslutning.

Indstilling

  1. At kunstgræsbanerne på Fredensborg Stadion og Karsemosegård anlægges samtidigt i forårs/sommerperioden 2015.

  1. At projektet igangsættes med en brugerinddragelsesproces, herunder en høring af brugerne om placering af kunstgræsbaner på Fredensborg Stadion og Karsemosegård samt ønsker og behov.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 08-01-2014

Anbefaler administrationens indstilling.


Udvalget anerkender herunder følgende tidsplan, som angivet i sagsfremstillingen:


”Inddragelsesprocessen forventes af tage ca. 3 måneder. Sideløbende med denne fase anbefaler administrationen, at der indgås kontrakt med ekstern byggerådgiver om udarbejdelse af byggeprogram, udbudsmateriale og tilsynsopgave under anlæggelse.


Byggeprogram og udbudsmateriale: I fase to udarbejdes byggeprogram og udbudsmateriale. Til dette forventes to måneder plus en måned til politisk behandling.


Udbud: Fase tre er udbudsrunden, valg af leverandør og kontraktindgåelse. Denne fase forventes ligeledes at tage to måneder plus en måned til politisk behandling.


Anlæg: I fase fire anlægges kunstgræsbanerne. Dette forventes at vare tre måneder.


Aflevering: Til sidst er fase fem; aflevering og ibrugtagning. Her forventes 14 dage.


Det vil sige, at faserne frem til anlæggelsen tager ca. ni måneder og hele projektet ca. et år.”  

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Anbefaler Fritids– og Idrætsudvalgets indstilling – Økonomiudvalget ønsker oplyst, hvad de afledte årlige driftsudgifter er, herunder om de er budgetlagt eller skal medtages i budget 2015-2018.

Nr.52 - Nytteindsats

Sagsnr.: 13/41438

 

Beslutningstema

På baggrund af kontanthjælpsreformen der blev vedtaget ved lov af 28. juni 2013 og som træder i kraft d. 1. januar 2014, skal der tages stilling til, i hvilket omfang Fredensborg Kommune vil gøre brug af nytteindsatser, og hvordan nytteindsatsen skal styres. Sagen om nytteindsats skal behandles Arbejdsmarkedsudvalget, LBR, bestyrelsen for Park og Vej samt i Byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

1. Indledning og formål

Kontanthjælpsreformen er omfattende og træder i kraft den 1. januar 2014. Det overordnede formål med kontanthjælpsreformen er, at langt flere unge ledige end i dag skal påbegynde en kompetencegivende uddannelse og flere ledige skal i job. Et af de nye redskaber i beskæftigelsesindsatsen er nytteindsatsordningen. 

 

I sagen redegøres kun for den del af kontanthjælpsreformen der omhandler nytteindsatsen. Sagen beskriver formål og indhold af nytteindsatsen. 

 

De væsentligste rammer for etablering af nytteindsatsen i kommunen er:

  • Det skal bestå af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejdsplads
  • De opgaver der udføres må ikke være konkurrenceforvridende
  • Antallet af personer i nytteindsats på en fysisk adresse, skal overholde ”rimelighedskravet”. Dvs. at der på en adresse (p-nummer) højest må være 1 for hver 5 ansatte op til 50 ordinære ansatte i virksomheden og herefter 1 for hver 10 ansatte hvis der er mere end 50 ansatte. Det kræver en dispensation fra Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) at afvige dette.
  • De ledige må maksimalt være i nytteindsats i 13 uger i hver virksomhed. Det betyder, at når de ledige genvisiteres til ny nytteindsats skal det være til en ny virksomhed med eget p-nummer. Såfremt der etableres to store nytteindsatsprojekter skal det være på to forskellige virksomheder med hvert sit p-nummer.
  • Det Lokale Beskæftigelsesråd skal sammen med kommunen én gang årligt drøfte en samlet strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats.

 

Forskellen mellem nytteindsats og en virksomhedspraktik er, at tilbud om nyttenytteindsatsen alene har det formål, at ledige skal indgå i et arbejdsfællesskab og yde en samfundsnyttig indsats for sin ydelse. Et tilbud om nytteindsats behøver ikke at være i tråd med den lediges ønske til uddannelse eller job, men skal motivere den ledige til at gå hurtigt i uddannelse eller job. Nytteindsatsen må ikke være fastholdende og forlænge ledighedsperioden for den enkelte ledige.

 

Formålet med nytteindsats: 

  • at alle der kan arbejde, skal arbejde for deres ydelse
  • at ledige som ikke ønsker at arbejde, ikke kan få en ydelse
  • at de ledige bliver motiveret for at søge job, også dem som er mindre attraktive 
  • at de unge bliver motiveret til at søge ind på en uddannelse
  • at deres indsats skal gøre gavn i det offentlige 
  • at rådighedsvurdere ledige på kontanthjælp

 

Ledige borgere må maksimalt være i nytteindsats i 13 uger i hver virksomhed. For de unge under 30 år må der højst være 4 ugers pause mellem hvert tilbud, mens der for ledige jobparate højst må være 6 måneder mellem hvert tilbud.

 

2. Målgrupper og behovet for nytteindsatspladser

De målgrupper som kontanthjælpsreformen lægger op til skal indgå i nytteindsatser er 1) Åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere under 30, 2) Jobparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en kompetencegivende uddannelse samt 3) Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.

 

Nytteindsatsordningen kan dog også anvendes til ledige med andre problemer end ledighed, men det er ikke formålet med reformen.

 

Her følger antal helårspersoner som er i de primære målgrupper for nytteindsatsen, samt skøn for behovet for antal løbende nytteindsatspladser:

 

Fredensborg Kommune

Sept.
2013

1. Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år

30

2. Jobparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år med kompetencegivende uddannelse

16

3. Jobparate Kontanthjælpsmodtagere over 30 år

127

I alt ledige i målgruppen for nytteindsats

173

Skønnet behov for antal løbende nytteindsatspladser

110

 

Flere af de ledige i målgruppen vil opnå større selvforsørgelseseffekt af andre beskæftigelses- og uddannelsesfremmende indsatser end nytteindsats. Det gælder særligt ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse og jobparate med risiko for langtidsledighed. Disse delmålgrupper udgør ca. 60 løbende ledige. Administrationen anbefaler, at disse ledige gives individuelle og målrettede beskæftigelsesfremmende tilbud såsom virksomhedspraktik, løntilskud, opkvalificeringskurser eller jobsøgningskurser - med udgangspunkt i den pågældende lediges konkrete jobplan. Det skyldes, at nytteindsatser for disse målgrupper ikke øger selvforsørgelseseffekten, men omvendt fastholder og forlænger deres ledighedsperiode.

 

På den baggrund er Jobcentrets nuværende og forsigtige skøn, at der behov for ca. 110 løbende nytteindsatspladser i kommunen.

 

Det er imidlertid erfaringen og forventningen, at ca. 1/3 af de ledige ikke fremmøder i nytteindsats på grund af sygdom, udeblivelse o. lign. Her vil der så i overensstemmelse med kontanthjælpsreformen ske en økonomisk sanktionering. Nytteindsatspladserne skal dog være fuldt etableret for at dette kan ske, men antallet af ledige der faktisk vil udføre nytteindsats vil være lavere end de 110.

 

Ovenstående antal er uden beregning af personer på arbejdsmarkedsydelse, idet lovgivningen for denne målgruppe endnu ikke er vedtaget. I henhold til aftalen om kontanthjælpsreformen er det Regeringens hensigt at udvide målgruppen for nytteindsatser til også at omfatte personer på arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen er den midlertidige ordning der blev etableret for a-dagpengemodtagere som mister deres a-dagpengeret og tidligere a-dagpengemodtagere, som modtager uddannelsesydelse.

 

Samtidig har kommunerne endnu ikke modtaget informationer fra staten eller KL om antallet af a-dagpengemodtagere som mister deres a-dagpengeret i 2014. Fredensborg Kommune har i september måned 64 personer som modtager uddannelsesydelse. Disse vil have ret til at modtage arbejdsmarkedsydelse fra starten af det nye år, og dermed også skulle i nytteindsats, hvis erklæringen udmøntes i lov. Såfremt loven mod forventning ikke udmøntes, da skal ledige på arbejdsmarkedsydelse i virksomhedspraktik inden for 4 uger.

 

3. Refusions- og incitamentssystemet

Der vil kun være høj statsrefusion på kontanthjælpsydelsen (50 pct.), hvis de ledige er i nytteindsatser, virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinære uddannelsesforløb. Alternativt vil de ledige være i vejledningsforløb, opkvalificeringsforløb eller behandlingsforløb med lav refusion på ydelsen (30 pct.). Såfremt de ledige ikke er i aktive i henhold til beskæftigelseslovens ret og pligt tilbud, modtager kommunen ingen refusion på ydelsen. Det er vigtigt at påpege, at der ikke ydes refusion fra staten på udgifter forbundet med at etablere eller drive nytteindsatser.

 

4. Fredensborg Kommunes Nytteindsatsmodel ”Ren By og Grøn Kommune”

Med udgangspunkt i kontanthjælpsreformens formål, antallet af ledige indenfor forskellige målgrupper samt behovet for at have et antal individuelle målrettede tilbud, anbefaler administrationen, at der etableres:

  • Nytteindsatsen ”Grøn Kommune”: Op til 40 løbende nytteindsatspladser på en virksomhed, med opgaver indenfor overskriften Grøn Kommune. Det vil primært være fysisk nytteindsats.
  • Nytteindsatsen ”Ren By”. Op til 40 løbende nytteindsatspladser på en virksomhed, med opgaver indenfor overskriften Ren By. Det vil primært være fysisk nytteindsats.
  • Op til 30 løbende individuelle nytteindsatspladser på andre virksomheder, med udgangspunkt i den enkelte lediges jobplan. Det vil primært være social nytteindsats.

 

Administrationen har drøftet forskellige modeller for etablering af nytteindsatser og anbefaler ovenstående model, med baggrund i 1) at gøre det tydeligt hvad nytteindsatsen er for målgruppen af kontanthjælpsmodtagere i Fredensborg Kommune, 2) at opnå så stor nytte som muligt at ordningen for kommunen og 3) at opnå en koncentration i indsamlingen af erfaringer med nytteindsatser i kommunen.

 

Enkeltplaceringer af ledige i nytteindsats i offentlige virksomheder svarer til de nuværende virksomhedspraktikker, men vil blive omtalt som nytteindsats. Der er dog ingen konkret forskel til de nuværende virksomhedspraktikker for den offentlige virksomhed. Jobcentret vil have ansvaret for etablering og drift af alle tre ordninger.

 

Nytteindsatsen

 

Opgaver i nytteindsatserne

(eksempler)

Organisering og refusioner

 

Ren By

 

Op til 40 pladser

 

·         Vedligeholdelse af by inventar (renholdelse af skilte, bænke, passager etc.)

·         Renhold af kommunens havne (vedligehold af grillpladser, cykelstativer og øvrigt udstyr)

·         Ekstra grundig renhold og servicering af byrum

·         Afledte opgaver i forbindelse med miljøtilpasning og lign.

·         Renhold af kommunens p-pladser og stisystemer m.v.

·         Løsning af diverse renholdelsesopgaver for kommunens lokalforeninger (eks. opsætning af scene for musikskolen og lign.)

·         Ad hoc opgaver

 

 

Fysisk placering i Unge-Enheden (p-nummer)

 

Udgifter til løn og drift:

Ca. 250.000 til drift

Ca. 1,15 mio. til lønudgifter

Ca. 1,4 mio. kr.

  

Indtægter refusion på ydelsen:

Ca. 1 mio. kr. årligt

 

Grøn Kommune

 

Op til 40 pladser

·         Oprydning og pleje i naturområderne, som ikke kræver maskiner

·         Andre lettere naturpleje opgaver

·         Oprydning på Park- og vejs materielpladser

·         Brænde- og flisningsprojekt (kræver flismaskine og brændekløver)

·         Særligt renhold af kommunens rekreative områder (f.eks. sundhedssporet ved Krogerup, naturtræningspladsen Glenten ved Knurrenborg vang og Fredtoften m.v.)

·         Kantbeskæring (hvor grønne områder møder vej og sti m.m.)

·         Løsning af diverse grønne opgaver for kommunens lokalforeninger

·         Årstidsbestemte opgaver og ad hoc opgaver (ekstraindsats ved storm og lign.)

 

Fysisk placering i Park og Vej (p-nummer)

Udgifter til drift ca. 250.000 kr.

Udgifter til løn ca. 1,15 mio. kr.

I alt ca. 1,4 mio. kr. årligt.

Indtægter refusion på ydelsen: Ca. 1 mio. kr. årligt.

 

 

 

Enkeltplaceringer

 

30 pladser

·         Oplæsning for ældre

·         Gåture med ældre

·         Frivillighedscen-tret

·         Hjælpe i daginstitutioner

·         Administration på Rådhuset  

  

 

Individuelle placeringer i kommunale, regionale og statslige virksomheder.

Udgifter til løn: Ca. 1 ½ virksomhedskonsulent 650.000 kr.

Indtægter på refusioner:

Ca. 700.000 kr. årligt

 

I alt

 

110 løbende pladser  

 

Udgifter: 3.45 mio.

Indtægter:2,7 mio. kr.

 

 

Der vil ikke være behov for alle nytteindsatspladserne fra 1. januar 2014. Implementeringen sker derfor over 1. kvartal 2014, dog således at pladserne er til rådighed samlet set senest med udgangen af 1. kvartal, og kun såfremt der viser sig at være det forventede behov for nytteindsatspladserne.

 

Opgaverne under ”Grøn Kommune” og ”Ren By” skal gennemgås og præciseres af Park og Vej, og vil herefter blive tilpasset endeligt. Der kan således ske ændringer i de opgaver der er nævnt som eksempler.

 

Etableringen af nytteindsatsen Grøn Kommune i Park og Vej, beror på en nærmere drøftelse og godkendelse i bestyrelsen for Nordsjællands Park- og vej. Økonomien i nytteindsatserne er baseret på et foreløbigt skøn, og vil skulle revurderes når der opnås konkrete erfaringer med opgaver, fremmøde og målgruppe. Park og Vej vil blive kompenseret økonomisk, for den del af udgifterne der ligger ud over den forventede sociale forpligtelse i selskabet. Der skal efterfølgende indgås en konkret aftale herom med Park og Vej.

 

Alle opgaver der vil blive løst i nytteindsatserne, vil ligge udenfor opgaver der udføres af kommunens ansatte og vil ikke være i konkurrence med andre udførere.

 

Udgifter forbundet med denne nytteindsatsmodel udgør ca. 3,45 mio. kr. årligt, mens indtægter fra refusion af ydelsen udgør ca. 2,7 mio. kr. årligt. Udgifterne omfatter ud over løn særligt køretøjer og redskaber. Nettoudgifter til 110 løbende pladser udgør ca. 750.000 kr. årligt. I denne beregning mangler selvforsørgelseseffekten af nytteindsatsen. Såfremt de ledige kommer gennemsnitligt en måned før i job og uddannelse, reduceres brutto-ydelsesudgiften samlet set med ca. 1,1 mio. kr. årligt., hvilket netto udgør en samlet kommunal udgiftsreducering på ca. 600.000 kr. årligt.

 

For at overholde lovkravet om, at ledige maksimalt må være 13 uger på en virksomhed og efterfølgende skal genvisiteres til ny nytteindsats på anden virksomhed, er det nødvendigt at anvende både Park og Vej som virksomhed med ét p-nummer og Unge-Enheden som virksomhed med et andet p-nummer. Det betyder, at Park og Vej vil være virksomhed for nytteindsatspladser med ”Grøn Kommune”, mens Unge-Enheden er virksomhed for nytteindsatspladser med ”Ren By”.

 

Begge virksomheder med hvert sit p-nummer får tildelt løbende nytteindsatspladser til nytteindsatsområder jvf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11, og ikke som større kommunale aktiveringsprojekter jvf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10. Såfremt kommunen etablerer større kommunale aktiveringsprojekter (større hold) jf. kapitel 10, så er det et vejledningstilbud og ingen refusion på ydelsen, mens løbende nytteindsatspladser jf. kapitel 11 giver refusion på ydelsen. Det er således forudsat, at etableringen af Ren By i Unge-Enheden kan ske efter kapitel 11.

 

Fredensborg Kommunes Nytteindsatsmodel skal godkendes af Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), særligt med henblik på at anmode om dispensation fra rimelighedskravet, idet Unge-enheden og Park og Vej ikke har tilstrækkeligt ansatte ift. rimelighedskravet. Desuden skal en medarbejderrepræsentant godkende nytteindsatsen både under Jobcentret og i Nordsjællands Park og Vej.

 

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da finansiering af ordningen vil indgå i prioriteringen af kommunens aktiveringsbudget og nuværende budget. Der vil ske en omplacering af budget til Park og Vej, når der er indgået en konkret aftale om budget til at drive nytteindsatspladserne under Grøn Kommune.

Retsgrundlag

Lov om ansvar for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.    At Fredensborg Kommunes Nytteindsatsmodel Ren By og Grøn kommune godkendes.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 03-12-2013

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler administrationens indstilling og roser administrationen for godt arbejde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Sagen udsættes til Økonomiudvalgsmødet og Byrådsmødet i januar 2014, således at LBR’s udtalelse kan indgå i behandlingen.

Beslutning i Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) den 19-12-2013

  1. LBR giver dispensation i foreløbigt et år og indsatsen skal evalueres. Fokus i evalueringen skal være på, hvor går de unge hen efter, at de har været i nytteindsats og på ordningen generelt. Der skal udarbejdes en midtvejsevaluering i eftersommeren 2014 og en slutevaluering i januar/februar 2015.
  2. Erhvervsskolen tilbyder, at indgå i en dialog med henblik på, hvad de unge kan uddannes til.
  3. Sag på næste LBR møde i 2014 med de punkter evalueringen skal indeholde. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-01-2014

Sagen sendes tilbage til udvalget.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 06-02-2014

Udvalget anbefaler administrationens indstilling samt LBR´s anbefaling af evaluering.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Anbefaler Arbejdsmarkeds – og Erhvervsudvalgets indstilling.


Hans Nissen (A), Hanne Berg (F) og Henriette Brandt Pedersen (Ø) stemte imod.

Nr.53 - Økonomisk masterplan 2014: Handicap og socialpsykiatri

Sagsnr.: 14/3364

 

Beslutningstema

Godkendelse af økonomisk masterplan 2014 for Handicap og Socialpsykiatri.

Der er udarbejdet en ny økonomisk masterplan for det samlede område for handicap og socialpsykiatri. Den økonomiske masterplan har til formål at fastlægge indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske rammer for den indsatsstyrende del af politikområde 14 Handicap og socialpsykiatri.

Sagsfremstilling og økonomi

Handicap og Socialpsykiatri omhandler tilbud såvel børn som voksne med særlige behov. Herunder særlige dagtilbud, plejefamilier, døgninstitutioner og forebyggende foranstaltninger til børn, ydelser til forældre med handicappede børn. Til de voksne med særlige behov er tilbuddene bl.a. botilbud og dagtilbud, støtte i eget hjem, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, misbrugsbehandling og medfinansiering til indlæggelser på psykiatrisk hospital.


Fra 1. januar 2014 er området vedr. børnehandicap og voksenhandicapdelen lagt sammen på politikområdet handicap og socialpsykiatri, hvor tilbud til handicappede børn tidligere var placeret på politikområde 10 – udsatte børn og unge. Børne- og voksenhandicapområdet er således nu placeret indenfor samme bevilling og skal derfor betragtes under ét økonomisk. Udgifterne til området er blevet opgjort sag for sag i kommunens sagsbehandlingssystemer og der er ved opgørelsen af disse sager flyttet budget til politikområde 14 ”Handicap og socialpsykiatri” svarende hertil.


Denne masterplan er udarbejdet med henblik på effektivisering og imødekommelse af forventede budgetoverskridelser i 2014-17 på politikområde 14 Handicap og Socialpsykiatri.


Tidligere økonomiske masterplaner, behandlet i 2013

Der er senest udarbejdet masterplaner for både børneområdet og voksenområdet i 2013.


I april og igen i juni 2013 blev der i fagudvalget drøftet en ny masterplan på handicap og socialpsykiatri – som alene håndterede voksendelen. I juni blev en del af masterplanen godkendt, nemlig nye kvalitetsstandarder vedr. Særligt Tilrettelagt Undervisning (STU) for 2013 og fremadrettet, og en indsats med revisiteringer på botilbudsområdet. Efterfølgende blev en del af sagen fremlagt i økonomiudvalget med henblik på finansiering af de fremlagte indsatser, som ikke blev godkendt i masterplanen. Efter Økonomiudvalgets indstilling fandt byrådet finansiering på 3,5 mio. kr. i 2013 til at finansiere udgifter på Brugerstyret Personlig Assistance (BPA) og støtte i eget hjem i 2013. Vedr. 2014 og øvrige år i budgetperioden overgik sagen til budgetforhandlingerne. Hertil kommer at der er givet en tillægsbevilling i 2013 og fremadrettet – til hjemløse på 2,1 mio. kr. (som allerede blev godkendt ved budgetrevision 30/4-2013). I budgetforhandlingerne blev bevilliget midler også fremadrettet til BPA samt Støtte i eget hjem, i alt 2,55 mio. kr. i 2014 og 2,8 mio. kr. i 2015 og fremadrettet. Med budgetvedtagelsen for 2014-17 var budgettet således i balance.


På politikområdet Udsatte børn og unge (10) blev der i september og oktober drøftet en ny masterplan for politikområdet inklusive området for handicappede børn. Her blev den del af masterplanen som vedrører forebyggelse og anbringelser godkendt, mens de indsatser som udelukkende relaterede sig til de handicappede børn ikke blev godkendt. SSU indstillede til økonomiudvalg og byråd at finansiere 8,5 mio. kr. (over 4 år) til børnehandicapområdet i stedet for at iværksætte indsatser. Finansieringen er fordelt med 0,8 mio. kr. i 2014, 1,8 mio. kr. i 2015, 2,6 mio. kr. i 2016 og 3,3 mio. kr. i 2017. I den masterplan som blev fremlagt i efteråret 2013 (på daværende politikområde 10) fremgik en forventning om, at der i de kommende år måtte forventes en tilgang af handicappede børn. På handicapområdet varsledes på daværende tidspunkt en udfordring på 20 mio. kr. over 4 år i 2014-17, idet det skønnedes at der vil være en tilgang af børn hvert år, svarende til nye udgifter på 2 mio. kr.. Denne udfordring skulle undersøges håndteret i forbindelse med udarbejdelsen af masterplanen for 2014, hvor tilgang- og afgang på børne- og voksenområdet skulle ses under et og revurderes.


Samlet ny økonomisk opgørelse 2014-17
I nedenstående tabel fremgår de nye samlede tal for handicapområdet. Der er redegjort nærmere for tallene og de bagvedliggende mængder og gennemsnitspriser i de økonomiske redegørelser i bilag 1 og 2.


Såfremt masterplanen 2014 vedtage som indstillet med nye politiske indsatser, vil budgettet stort set være i balance, ved så at udvise et merforbrug på 5,75 mio. kr. over perioden 2014-17. Administrationen vil på kommende møde fremlægge yderligere finansieringsforslag svarende til de 5,75 mio. kr., der endnu ikke foreligger forslag til nye politiske indsatser på. Der fremgår en oversigt over forslagene til nye politiske indsatser nedenfor og der er redegjort nærmere for de nye politiske indsatser i bilag 3.


Tabel 1. Økonomiopgørelse 2014-17

Hele 1.000, 2014 priser

2014

2015

2016

2017

2014-17

Korrigeret budget børnehandicap

35.257

34.905

34.087

33.749

137.998

Korrigeret budget voksenhandicap

222.545

218.887

215.435

211.934

868.801

Bevillingen til handicap samlet (korrigeret budget)

257.802

253.792

249.522

245.683

1.006.799

Forventet forbrug uden yderligere politiske indsatser børnehandicap

36.054

37.285

38.515

39.746

151.600

Forventet forbrug uden yderligere politiske indsatser voksenhandicap

230.721

226.189

220.899

214.239

892.049

Forventet forbrug uden yderligere politiske indsatser samlet

266.775

263.474

259.414

253.985

1.043.649

Forventet merforbrug uden nye politiske indsatser

8.973

9.682

9.892

8.302

36.850

Forventet merforbrug inkl. nye politiske indsatser

2.173

1.582

1.792

202

5.750


Såfremt de nye politiske indsatser ikke gennemføres svarende til den forventede budgetoverskridelse i 2014-17 på 36,85 mio. kr., følger det af Byrådets bevillingsregler, at udvalget skal søge at finde finansieringen på anden måde.


Samlet er der en forventning om et merforbrug på børnehandicapområdet fra 2014-17 på 13,6 mio. kr. (137.998-151.600 i tabel 1). I forbindelse med den aktuelle opgørelse af handicapbørnene blev de forventede udgifter i 2014 til de nuværende kendte børn beregnet, og det er konstateret at der ultimo 2013 er ca. 240 børn (helårspersoner) som får den ene eller anden form for ydelser fra kommunen på området. Dette er 20 børn (helårspersoner flere end i 2011). Det skal bemærkes, at et barn kan modtage foranstaltninger under flere ordninger og antallet er derfor ikke udtryk for, hvor mange unikke handicappede børn der er. Resultatet af gennemgangen af økonomien på handicapområdet ift. at vurdere tilgang og afgang samlet, og foretage en almindelig revurdering af budgetforudsætningerne, har således ikke ført til en løsning af udfordringen på de 20 mio. kr. jf. byrådsbeslutningen i oktober 2013.


I 2014 er der et forventet merforbrug på voksenhandicap på 8,17 mio. kr.. Over perioden 2014-17 er der samlet et forventet merforbrug på voksenhandicap i perioden på 23,248 mio. kr. (868.801-892.049 i tabel 1). Årsagen til den forventede overskridelse er, at der har været et merforbrug i 2013, som slår igennem i de efterfølgende år, som følge af en stigning i antallet af brugere på de fleste delområder. Stigningen i antal brugere i 2013 kostede 6,46 mio. kr. mere end budgetteret i 2013. Effekten af dette i 2014, hvor nye borgere får helårsvirkning, er 9,7 mio. kr., som årligt slår i gennem i hele perioden. Det er denne udvikling der ikke kan håndteres indenfor det nuværende budget og er årsagen til det forventede merforbrug i 2014-17 på 23,248 mio. kr.. Dette er ud over de budgetlagte 4 nye borgere i botilbud samt budgetflytninger fra børneområdet til voksenområdet i 2013.


Tabel 2. Merforbrug i 2013 som følge af flere brugere

 Hele tusinde, 2014-priser

Stigning

Pris

I alt

Botilbud

0,7

750

525

§103

-6,0

141

-846

§104

-5,0

166

-830

§85

14,0

221

3.094

Hjemløse

4,2

327

1.373

STU

0,0

350

0

BPA

1,0

1.900

1.900

Alkohol

26,0

48

1.248

Stigning afledt af flere brugere i alt

34,9

 

6.464

Helårsvirkning i 2014 = i alt + 50%

 

 

9.697


Som det fremgår af tabel 2, er stigningen i antallet af brugere på de forskellige ordninger 34,9 – ud over de forudsatte 4 nye botilbudssager samt flytninger fra børnehandicap som følge af at de fylder 18 år. Det skal her igen bemærkes, at en borger kan modtage foranstaltninger under flere ordninger og antallet er derfor ikke udtryk for hvor mange nye unikke handicappede voksne der er.


Samlet er der således et forventet merforbrug over perioden 2014-17 på 36.850 mio. kr. på handicapområdet. Den forventede budgetoverskridelse i 2014 svarer til 3,7% af budgettet.


Sammenfatning

Indholdet i masterplanen kan sammenfattes med følgende:


  • Der var en budgetudfordring på børnehandicapområdet på 20 mio. kr., som nu er nedbragt til 13,6 mio. kr. ved at gennemgå forudsætningerne for tilgang og afgang på området med udgangspunkt i de faktiske børnehandicapsager
  • Der er opstået en ny økonomisk udfordring på voksenhandicap på 23,2 mio. kr., da der forventes en budgetoverskridelse i 2014-17, hvis der ikke træffes beslutning om nye politiske indsatser. Årsagen er, at der er kommet 34,9 flere brugere af forskellige foranstaltninger på handicapområdet i løbet af 2013 end forudsat i budgettet. Særligt skyldes det én ny borger på BPA-ordningen til 1,9 mio. kr. og 14 flere med støtte i eget hjem til 3,1 mio. kr. i udgift.
  • Den samlede budgetoverskridelse i 2014-17 uden nye politiske indsatser forventes således at være 36,85 mio. kr.
  • Besluttes de nye politiske indsatser som indstillet i masterplanen, nedbringes den forventede budgetoverskridelse i 2014-17 med 31,1 mio. kr. til 5,75 mio. kr.
  • Administrationen har fundet de forudsatte effektiviseringer både i 2013 og i 2014, som det er forudsat i budgettet. Effektiviseringerne er dermed ikke årsagen til, at der er behov for nye politiske indsatser i 2014-17. Samlet over perioden udgør effektiviseringerne 53,3 mio. kr.. De administrative effektiviseringer er indregnet i de foreliggende tal og det er udfordringen ud over dette, der er på 36,85 mio. kr. uden beslutning om nye politiske indsatser.


Forslag til nye politiske indsatser

I nedenstående tabel fremgår en oversigt over de nye politiske indsatser der indstilles besluttet og igangsat. Indsatserne udgør tilsammen en besparelse på 31,1 mio. kr. og vil indebære, at der ikke skal afsættes tillægsbevilling til handicapområdet af Byrådet eller gennemføres besparelser på andre politikområder til fordel for at dække den forventede budgetoverskridelse på handicapområdet i 2014-17.


Tabel 3. Forslag til nye politiske indsatser 2014-17

 

2014

2015

2016

2017

2014-17

V1. Støtte i eget hjem: Politisk fastsættelse af serviceniveau i ny kvalitetsstandard og revisitation med henblik på reduktion i bevilligede antal timer samt reduktion i øvrige bevilgede tilbud, herunder dagtilbud (Er ikke vedtaget i 2013).

2.000

2.000

2.000

2.000

8.000

V2. Dagtilbud: Politisk stillingtagen til at etablere og hjemtage dele af dagtilbud.

2.000

2.000

2.000

2.000

8.000

V3. Væresteder: Politisk stillingtagen omkring den fremtidige udvikling af værestedsstruktur. Ændring eller opsigelse af samarbejdsaftale. Evt. takstbetaling og udvikling af takstmodel.

0

800

800

800

2.400

V4. Misbrug: Politisk stillingtagen til at indgå samarbejdsaftale med Helsingør Rusmiddelcenter.

1.000

1.000

1.000

1.000

4.000

V5. Hjemløse: Politisk stillingtagen til oprettelse af alternative boformer for hjemløse borgere.

1.000

1.000

1.000

1.000

4.000

B1. Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste: Fastsættelse af serviceniveau i ny kvalitetsstandard

300

800

800

800

2.700

B2. Fysioterapi og ergoterapi: Hjemtage ydelsen og politisk fastsættelse af serviceniveau i ny kvalitetsstandard

500

500

500

500

2.000

Effekt af nye politiske indsatser i alt

6.800

8.100

8.100

8.100

31.100



Indsatserne fordrer at der efter godkendelsen af den økonomiske masterplan fremlægges og godkendes særskilte og uddybende sager til politisk beslutning. Administrationen fremlægger disse på de kommende møder i Social- og Seniorudvalget.

 

 

Budgettets forudsætninger i 2014-17

På basis af de seneste års tilgang og erfaringerne på området, skønnes det at kommunen på de særlige dagtilbud må forventes en tilgang på 2 børn om året til en årlig enhedspris på ca. 450.000 kr.. Ligeledes forventes en tilgang til de forebyggende foranstaltninger. Sammenlagt svarer det til en årlig udgiftsstigning på 1,2 mio. kr. om året. Dette er indarbejdet i de forventede udgifter og såfremt masterplanen vedtages som indstillet, vil dette være indeholdt i budgettet. Stigningen på 1,2 mio. kr. er de eneste stigninger der forudsættes med denne økonomiske masterplan.


Der er forudsat et konstant antal brugere på voksenhandicap på alle funktioner. Eneste undtagelse er særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU, hvor der forventes et fald i antallet af brugere da ordningen fortsat er under indfasning. Årsagen til at antallet af brugere forudsættes som en konstant er, at det er den bedste måde at afspejle den faktisk samlede faldende profil bevillingen har i 2014-17. Her er der et fald på 2% årligt, hvilket svarer til den budgetterede effektivisering, og der er dermed ikke i bevillingen mulighed for finansiering af et stigende antal brugere, uanset om de budgetterede effektiviseringer opnås.


Det er som nævnt ovenfor fortsat og forventet, at administrationen årligt finder nye effektiviseringer på 2%. Dette er indregnet i de forventede udgifter. I 2014 er de konkrete indsatser beskrevet i bilag 3. For årene 2015-17 er effektiviseringerne endnu ikke udviklet, men forventes at blive det i løbet af 2014. Der er i skønnet over de forventede udgifter i 2014 indarbejdet administrative indsatser (effektiviseringer) for 7,7 mio. kr. svarende til 3%. Samlet over perioden er der i alt indbygget forventninger til effektiviseringer via nye administrative indsatser på 53,3 mio. kr..


Effekten af de nye politiske indsatser og administrative effektiviseringer er indregnet med deres maksimale effekt. I bilag 3 er indsatserne skønnede minimale og maksimale effekt beskrevet.


Usikkerheden på budgettet kan opgøres til 10,7 mio. kr. årligt. Dette vil indtræffe såfremt regnskabet bliver overskredet med 1%, samtidig med at de nye politiske indsatser og administrative effektiviseringer kun giver det der er skønnet som deres minimale effekt. Omvendt kan der opstå et mindre forbrug på 6,7 mio. kr., såfremt der er et mindre forbrug svarende til 2%, samtidig med at de nye politiske indsatser og administrative effektiviseringer har den minimale forudsatte effekt. Se bilag 3 for indsatserne maksimale/minimale forventede effekt. Usikkerheden kan illustreres ved, at en anbringelse på døgninstitutioner i gennemsnit koster 1,1 mio. kr. om året og en bruger under brugerstyret personlig assistance koster 1,9 mio. kr..


Fremtidige budgetrevisioner skal fokusere på om de forudsatte effektiviseringer nås og at antallet af brugere samlet på de forskellige foranstaltninger samlet har en stigning svarende til 1,2 mio. kr. som det nu forudsættes samlet på handicapområdet.


Der fremlægges fortsat månedligt status på handicapområdet for Social- og Seniorudvalget.


Kommunens handicapudgifter sammenlignet med tidligere år og andre kommuner

Fredensborg Kommunes udgifter til handicapområdet er fortsat over gennemsnittet for landet. I 2010 havde Fredensborg Kommune et udgiftsniveau på voksenhandicap, der lå 31% højere end gennemsnittet i Region Hovedstaden. I 2011 faldt dette til at være 16% højere. For 2012 var udgiftsniveauet 22% over, selvom revisiteringerne blev fuldt gennemført. Kommunen har således fortsat højere udgifter end andre kommuner på handicapområdet. Antallet af modtagere i 2010 var 22,1 pr. 1000 18-64 årige. I 2011 udgjorde det 24,9 og i 2012 var det steget til 25,7 modtagere pr. 1000 18-64 årige.


Der har været en betydelig økonomisk effekt af de hidtidige indsatser på området. I Ballerup-undersøgelsen er opgjort kommunens nettodriftsudgifter. De har udviklet sig således: I 2010 havde Fredensborg Kommune en udgift pr. 18-64 årige på 8.438 kr.. Denne faldt til 7.438 kr. i 2011 men steg igen i 2012 til 8.435 kr. pr. 18-64 årige. Alle priser er i årets priser. Stigningen i 2012 skyldes bl.a. at STU er medtaget med en samlet udgift på 9,7 mio. kr. samt at Åstedet er flyttet konteringsmæssigt, en udgift på 1,7 mio. kr..


Sammenholdes tallene fra 2010 og 2012 kan det ses, at der er sket et fald i gennemsnitsudgifterne, idet udgifterne i 2010 og 2012 er identiske, men med et stigende antal brugere.

Kompetence

Social- og Seniorudvalget.

Indstilling

  1. At de nye politiske indsatser V1-5 og B1-2 godkendes med henblik på udmøntning i efterfølgende sager, der fremlægges for Social- og Seniorudvalget i marts og april.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 05-02-2014

Administrationens indstilling blev godkendt efter afstemning:


4 stemte for: liste V, O og A (Pia Bødtker)

2 stemte imod: liste Ø og B


Liste B kan ikke støtte op om forslagene V1, B1 og B2.

Liste Ø kan ikke støtte op om forslagene V1, V4, V5 og B1, ligesom sagen ønskes yderligere belyst.


Liste Ø og B begærede sagen i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Sagen udsættes til et ekstraordinært Social– og Seniorudvalgsmøde og ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde forud for byrådets møde den 24.2.2014.

Nr.54 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Der blev orienteret om: 

  • Programmet for byrådsmødets temamøde den 24.2.2014
  • Frikommunekonference i Vejle
  • Deltagelse i KL topmøde

Nr.55 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsnr.: 14/1203

 

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 56 ”Prispolitik ved udleje af arealer til mobilantenner og mobilmastert”


Sag nr. 57 ”Retssag om ekspropriation til cykelsti – Humlebækvej”


Sag nr. 58 ”Turistinformationen i Fredensborg”


Sag nr. 59 ”Nedrivning af den gamle Asminderød Skole”

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Sag nr. 56 ”Prispolitik ved udleje af arealer til mobilantenner og mobilmastert”

Anbefaler administrationens indstilling.

Økonomiudvalget anbefaler, at administrationen tager en drøftelse med teleselskaberne om, hvordan mobildækningen forbedres i Fredensborg Kommune.


 

Sag nr. 57 ”Retssag om ekspropriation til cykelsti – Humlebækvej”

Anbefaler Plan–, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.


 

Sag nr. 58 ”Turistinformationen i Fredensborg”

Anbefaler administrationens indstillinger med de faldne bemærkninger.

 

Sag nr. 59 ”Nedrivning af den gamle Asminderød Skole”

Anbefaler at sagen udsættes.