Nr.38 - Nye svømmefaciliteter

Sagsnr.: 14/4410

 

Beslutningstema

Stillingtagen til nye svømmefaciliteter og forudgående proces med baggrund i det vedtagne budget 2014-2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet har en i længere periode drøftet mulighederne for etablering af svømmefaciliteter i kommunen. Sagen indledes med en kort kronologisk gennemgang af de hidtidige drøftelser. Herefter gøres kort status for de drøftede modeller for etablering af svømmefaciliteter og afslutningsvist opsummeres svar fra nabokommunerne om mulighederne for et fælleskommunalt projekt.


Hidtidig proces

I budgetforliget af 1. oktober 2012 for årene 2013-2016 afsatte Byrådet 1 mio. kr. i 2014 til at gennemføre ”en nærmere analyse af behov og muligheder for etablering af kommunale svømmefaciliteter


I forlængelse heraf præsenterede Gribskovgruppen på budgetseminaret den 23. august 2013 deres erfaringer fra Randers med etableringen af svømmefaciliteter som et kommercielt OPP (Offentligt Privat Partnerskab), herunder deres vurdering af den kommercielle interesse i at opføre svømmefaciliteter i Fredensborg Kommune.


Gribskovgruppens vurdering var, at der er et forretningsmæssigt grundlag for udbygning af svømmekapaciteten i Nordsjælland og forudsat en delvis kommual garanti (et såkaldt hæveopgør) og kontrakt, hvor kommunen betaler en løbende ydelse for en brugsret til den private svømmehal, så vil Gribskovgruppen i partneskab med en professionel driftsoperatør være interesseret i at byde på en sådan opgave.


I budget 2014-2017 har Byrådet afsat 7 mio. kr. årligt fra 2016 og frem under overskriften ”Eventuelt nye svømmefaciliteter – sundhedsfremme, læring og motion”. Af budgetforliget fremgår endvidere ”Partierne er således enige om, at arbejde videre med muligheden for at etablere attraktive svømmefaciliteter i kommunen”… og ”Forarbejdet og udbudsprocessen skal sikre en fuldstændig afklaring af de juridiske og økonomiske fordele og risici ved et eventuelt kommercielt OPP.” (den fuldstændige aftaletekst fremgår af bilag 1.)


Som opfølgning på budgetbeslutningen blev indgået en aftale med revisionsselskabet PWC om en gennemgang af risici og en analyse af behovet for svømmefaciliteter. Analysen blev præsenteret for økonomiudvalget på udvalgets møde 9. december 2013.


Økonomiudvalget ”kvitterede for orienteringen, men finder, at det nye Byråd bør have samme orientering i forbindelse med Byrådets introduktionsseminar ultimo januar 2014. Økonomiudvalget beder om, at administrationen samtidig undersøger om der i Kommunekredit er et alternativ til den foreslåede finansieringsmodel. Derudover tager kommunen kontakt til nabokommunerne og forhører sig om interessen for et muligt samarbejde om svømmekapacitet. Administrationen afdækker mulige grundarealer for etablering af en evt. svømmehal. Der holdes en temadrøftelse om sagen”.

 

Den 1. februar præsenterede PWC deres analyse for det nye byråd. Præsentationen blev, jf. Økonomiudvalgets beslutning suppleret med en kort gennemgang af mulighederne for finansiering gennem kommunekredit samt en hurtig gennemgang af mulige placeringer af svømmefaciliteter. Borgmesteren konkluderede på byrådsseminaret, at der skulle forelægges en sag om svømmefaciliteter på det førstkommende møde i økonomiudvalget.

 

Modeller for etablering af svømmefaciliteter

Den gennemførte analyse fra PWC beskriver to modeller for etablering af svømmefaciliteter og dokumenterer, at der er et behov for flere svømmefaciliteter i Nordsjælland. I den ene model er der tale om et traditionelt kommunalt byggeri, hvor kommunen selv finansierer og ejer en svømmehal og i den anden model et kommercielt OPP, hvor et privat selskab opfører, ejer og driver svømmefaciliteter, hvor kommunen indgår en 25 årig kontrakt om at leje sig ind på faciliteterne.

 

De to modeller er grundigt beskrevet i bilag 2.

 

Kort opsummeret er fordelene ved en traditionel offentlig finansieret svømmehal, at kommunen ejer svømmehallen med den fleksibilitet der følger heraf samt at omkostningerne alt andet lige bør være lavere på den lange sigt, da kommunen kan finansiere sig billigere end et privat selskab. Ulempen ved et kommunalt byggeri er, at kommunen skal finansiere anlægsummen selv (gennem kassetræk eller låntagning) og påager sig risikoen ved drift og anlæg af svømmefaciliteterne. Hertil kommer, at der ikke i det nuværende budget er afsat penge til at opføre en kommunal svømmehal.

 

De primære fordele ved et kommercielt OPP er– såfremt der er markedsinteresse for det – at der forventes et større og dermed for borgerne mere attraktivt tilbud, samt at alle risici forbundet med opførsel og bristede driftsforudsætninger ligger hos det private OPP selskab. Hertil kommer, at PWC’s analyse peger på det vil være muligt at få etableret attraktive svømmefaciliteter inden for de allerede afsatte budgetmidler – forudsat at der opnås deponeringsfrihed (og bortset fra rådgiverudgifter i udbudsprocessen, jf. bevillingsafsnittet). Der vil fortsat være en vis fleksibilitet i den kommunale anvendelse, idet der løbende vil kunne forhandles om anvendelsesmulighederne inden for den aftalte leje/betaling.

 

De primære ulemper ved et kommercielt OPP er at finansieringsomkostningerne alt andet vil være højere end ved egenfinansiering, da OPP selskabet betales for de risici det påtager sig, samt at kommunens fleksibilitet i forbindelse med benyttelse vil være mindre end ved eget byggeri, Endvidere vurderes modellen kun mulig, såfremt kommunen garanterer for en del af finaniseringen via et såkaldt hæveopgør (en forpligtigelse til at overtage svømmehallen til en på forhånd aftalt pris, hvis OPP selskabet går konkurs). Endelig er det en risiko, at der er begrænset markedsmæssig interesse, hvorved konkurrencen i udbudssituationen svækkes.

 

På byrådsseminaret blev præsenteret en mellemmodel, hvor kommunen finansierer og ejer en ejerlejlighed, mens en privat operatør finansierer og tilbyder tilstødende faciliteter i form af f.eks. udvidede morskabsfaciliteter, wellness, fitness og/eller andet. Fordelen ved en sådan model er, at den kombinerer kommunalt ejerskab over de tilbud som kommunen gerne vil benytte med muligheden for et større og dermed mere attraktivt tilbud set fra borgernes øjne. Ulempen ved mellemmodellen er, at kommunen ligesom ved et traditionelt kommunalt byggeri skal stille med en stor egenfinanisering og at det er uklart om der vil være markedsinteresse for modellen. Det vil således være en støre risiko, at buddene i denne proces vil resultere i et samlet projekt der ligger nærmere en traditionel kommunal svømmehal. Der er ikke i det nuværende budget afsat midler til en sådan model.

 

Såfremt der er politisk ønske om at gå videre med planerne om etablering af svømmefaciliteter skal der i første omgang gennemføres et udbud. Det forudsætter, at byrådet tilkendegiver hvilken af modellerne, der skal danne udgangspunkt for et udbud. I alle tre modeller skal findes finansiering til rådgivning i forbindelse med udbudsprocessen på anslået 2-2½ mio. kr. jf. også bevillingsafsnittet, idet der blandt andet skal gennemføres en egentlig kravspecificering af de ønsker til faciliteter som kommunen ønsker, ligesom der skal findes det mest egnede areal for svømmehallens fysiske placering. I modellerne med hel eller delvis egenfinansiering af svømmefaciliteter skal endvidere findes finansiering hertil.

 

Det bemærkes, at der med gennemførelse af udbud ikke tages endelig stilling til om der skal opføres svømmefaciliteter. Endelig stillingtagen vil først ske, når udbuddet er gennemført og der foreligger et konkret tilbud. PWCs beregninger er således alene skøn.

 

Mulighederne for et fælleskommunalt samarbejde om svømmefaciliteter

Ved borgmesterbrev er fire nabokommuner hørt om interessen for et eventuelt ommunalt samarbejde om nye svømmefacilteter. Gribskov og Helsingør Kommuner har endnu ikke kunnet give en tilbagemelding og Hillerød Kommune har takket nej. Hørsholm Kommune har meddelt, at de eventuelt er interesseret, forudsat at Fredensborg Kommune vil indgå i et lignende samarbejde omkring en ny skøjtehal i Hørsholm.

Bevilling

Tabel 1. Bevilling i budget 2013 og 2014 til nye svømmefaciliteter

Mio. kr.

2014

2015

2016

2017

B2013: Analyse af behov og vurdering af muligheder for etablering af svømmefaciliteter

1,0

0,0

0,0

0,0

B2014: Eventuelle nye svømmefaciliteter

0,0

0,0

7,0

7,0


Såfremt det besluttes at igangsætte en udbudsproces forventes det, at rådgiverudgifter (revision, advokater og tekniske rådgivere) vil være omkring 2-2½ mio. kr. Der resterer omkring ½ mio. kr. af bevillingen til analyse af behov, jf. budget 2013. Der vil i givet fald skulle findes finansiering til de resterende rådgiverudgifter. Det er ikke en mulighed at finansiere gennem træk på kassen og finansiering vil derfor skulle ske inden for det afsatte budget eller de afsatte reserver.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

  1. at der med henvisning til de i budget 2014-2017 afsatte midler arbejdes videre med mulighederne for at etablere svømmefaciliteter som et kommercielt OPP og således, at der kan findes en politisk afklaring på den fysiske placering af svømmefaciliteter på økonomiudvalgets møde i marts 2014.
  2. at der på dette grundlag gennemføres et udbud
  3. at endelig stillingtagen til nye svømmefaciliteter sker når udbuddet er afsluttet
  4. at udgiftene til rådgivere i forbindelse med et udbud finansieres efter anvisning fra Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-02-2014

Bemærkninger fra Seniorrådet indgik i sagens behandling.


Økonomiudvalget besluttede at udsætte sagen til drøftelse på budgetseminaret i august 2014.