15-12-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

15-12-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

Nr.291 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.292 - Midlertidig vederlagsfri befordring af skoleelever

Sagsnr.: 14/44535

 

Beslutningstema

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) har, efter et møde på Fredensborg Kongevej den 10. december 2014 klokken 7.30, ønsket at få belyst økonomien ved tildeling af buskort til de elever, der ad to omgange har fået afslag på vederlagsfri befordring.

Sagsfremstilling og økonomi

Borgmester Thomas Lykke Pedersen, repræsentant fra politiet, repræsentanter fra Dansk Cyklistforbund, repræsentanter fra Centrene for Plan og Miljø og Skole og Dagtilbud samt et antal borgere i landområderne omkring Fredensborg bysamfund deltog i et møde på adressen Fredensborg Kongevej 120, med det formål at besigtige morgentrafikken på Fredensborg Kongevej.


Med udgangspunkt i drøftelse på stedet ønsker borgmesteren en beslutning om tildeling af midlertidig fri befordring til de elever, som efter den sidste trafikvurdering ikke længere var berettiget til vederlagsfri befordring.


Historik

De kommunale vejmyndigheder har sammen med politiet i foråret 2014 revurderet skolevejenes trafikfarlighed. En sådan vurdering er afgørende for, om nogle skoleelever skal have vederlagsfri befordring.


De nye vurderinger opererer med aldersopdeling som parameter, hvorfor nogle skoleelever ikke længere er berettiget til befordring, selvom de har fået tidligere.


Der har imidlertid i forbindelse med godkendelse af den vederlagsfrie befordring været en del henvendelser fra forældre, som har givet udtryk for deres uenighed med politiets vurdering af vejenes trafiksikkerhed, samt de konsekvenser som enten alderskriteriet eller den nye vurdering af skolevejenes trafiksikkerhed har fået for deres børns befordring.


I alt 50 elever fra Fredensborg Skole, Vilhelmsro og Endrupskolen har fået afslag, idet det har været muligt at anvises alternative trafiksikre veje mellem hjem og skole. For de 45 elevers vedkommende er det ligeledes muligt for dem at købe klippekort/månedskort til en Moviabus.


5 af de 50 elever har ikke mulighed for at bruge en Moviabus som alternativ til de anviste trafiksikre veje. Disse elever har fået mulighed for at købe et ”klippekort” til Prebens Minibusser, der kører i området og har plads i bussen. Et klippekort koster 50 kr. og der er 10 klip på et kort. Det vil sige, de betaler 10 kr. om dagen for befordring til og fra skole.


Økonomi

En midlertidig tildeling af vederlagsfri Movia buskort i dette vinterhalvår fra 1. januar 2015 til 31. marts 2015 vil til de omtalte elever koste 19.406,25. Dertil skal lægges 500,00 kr. for fri befordring af de 5 elever der på nuværende tidspunkt selv betaler for befordring med Prebens Minibusser.

I alt 19.906,25 kr.


Der er i det netop vedtagne budget for 2015 lagt ind som en forudsætning, at der på befordringsområdet (ikke kollektiv trafik) skal effektiviseres for 617.000 kr. i 2015, herunder skolebuskørsel. Dette har baggrund i kommuneaftalen for 2015, hvor der for kommunerne under et skal spares 430 mio. kr. frem mod 2017.

Bevilling

Der er ikke afsat midler til en udvidelse af den vederlagsfrie befordring i og omkring Fredensborg bysamfund.

Retsgrundlag

Folkeskoleloven § 26

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At Borgmesteren anbefaler, at der tildeles vederlagsfri befordring ved et Movia skolekort i perioden den 1. januar 2015 til den 31. marts 2015, til de omtalte elever, og betaler for befordringen af de 5 elever, der benytter Prebens Minibusser.

    At merudgiften afholdes inden for politikområde 6.

  1. At Børne- og Skoleudvalget, som tidligere besluttet, behandler sagen på møde i januar 2015 og fastsætter det fremtidige serviceniveau på befordringsområdet med baggrund i trafikvurderingen.

  1. At det forudsættes, at beslutningen på Børne- og Skoleudvalgets møde i januar er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Økonomiudvalget besluttede, at sagen behandles i Børne– og Skoleudvalget med udgangspunkt i punkterne 1-3.


Medfører trafikvurderingerne, at Børne- og Skoleudvalget støtter borgmesterens forslag punkt 1 vil befordringsudgifterne svarende til Moviakort refunderes de berørte borgere med virkning fra 1.10.2014.


Trafiksikkerhedsvurderingen behandles i Udvalget for Infrastruktur og Trafik samt Plan-, Miljø– og Klimaudvalget forud for behandlingen i Børne- og Skoleudvalget.


Venstre frafalder sin tidligere anmodning om, at der sættes en sag herom på byrådsmødet.

Nr.293 - Nybyggeri og renovering af almene boliger - kommunens handlemuligheder

Sagsnr.: 14/43875

 

Beslutningstema

Redegørelse til orientering omhandlende Byrådets muligheder for generelt og i to konkrete sager at nægte at godkende skema B og skema C.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget har på sit møde den 17. november udsat sagerne om godkendelse af skema B vedrørende renovering af Byengen/Nordengen og skema C vedrørende Brønsholmsdal, idet man har bedt administrationen om at redegøre for konsekvenserne, såfremt Byrådet vælger ikke at godkende skemaerne.

 

Indledningsvis gives der en general redegørelse for betydningen af de forskellige skemaer og for konsekvenserne af en godkendelse, henholdsvis et afslag på godkendelse af de forskellige skemaer. Herefter overføres kommentarerne på de konkrete sager, de indgår som særskilte sager på denne dagsorden.

 

Det bemærkes, at der er visse forskelle på reglerne for renovering og for nybyggeri, idet der for nybyggeri bl.a. i lovgivningen er defineret et maksimumsbeløb pr. kvadratmeter, der bebygges.

 

Skema A

Skema A ansøgningen indeholder en helhedsplan med en oversigt over de forventede arbejder, der skal udføres samt et overslag på udgifterne hertil. Endvidere indeholder ansøgningen et budget for, hvordan finansieringen forventes at skulle foregå, herunder om der er behov for kapitaltilførsel.

 

Når kommunen godkender Skema A, ligger der heri en tilkendegivelse om, at kommunen, med mindre der fremkommer helt nye forhold i forbindelse med licitationen over renoveringsarbejdet eller finansieringen, er sindet at godkende skema B og derved give bindende tilsagn til projektet.

 

Når skema A er godkendt af kommunen videresendes sagen via det digitale informationssystem ”BOSSINF” til Landsbyggefonden, der bl.a. tager stilling til, om betingelserne for at yde støtte i form af ydelsesstøtte og garanti anses for at være opfyldt. Det er således fonden, som giver tilsagn om støtte og ikke kommunen.

 

Når skema A er godkendt af kommunen og Landsbyggefonden kan boligselskabet gennemføre licitation over arbejderne.

 

Skema B

Dette skema og den tilhørende ansøgning indeholder resultatet af den afholdte licitation og dermed de bindende priser, som den valgte entreprenør har tilbudt at udføre arbejderne for. Ansøgningen indeholder endvidere forslag til finansiering, herunder fordelingen på støttede og ustøttede lån, størrelsen af den kommunale garantistillelse samt evt. lejeforhøjelse m.m.

 

Byrådets godkendelse af skema B sker formelt set på Landsbyggefondens vegne. Godkendelse kan dog kun ske, hvis der ikke er ændringer af betydning i forhold til skema A.

 

Hvis der er betydelige ændringer vil boligselskabet dog normalt have været i forbindelse med Landsbyggefonden, der vil have givet en tilkendegivelse på, om man vil være med til disse ændringer og herunder til at finansiere disse.

 

Vælger Byrådet at benytte sig af sin formelle ret til at sige nej til skema B, kan det forventes, at Landsbyggefonden vil tage kontakt til kommunen for at overbevise kommunen om, at projektet skal gennemføres. Fastholder kommunen sit nej, vil projektet ikke kunne gennemføres i den foreliggende form.

 

Vælger Byrådet at godkende skema B, gennemføres projektet. Opstår der i forbindelse med selve byggeriet ikke uvæsentlige ændringer i forhold til det godkendte, skal såvel kommunen som fonden kontaktes. Ved væsentlige ændringer, som medfører øgede bevillinger eller garantier, kan det være påkrævet at forelægge sagen for Byrådet på ny.

 

Skema C (byggeregnskab)

Senest 6 måneder efter byggeriets afslutning skal bygherren (boligselskabet) indsende byggeregnskab til kommunen. Byggeregnskabet indsendes på skema C, som tillige indeholder huslejeoplysninger.

 

Generelt godkendes kun merudgifter, som er uforudsigelige, og som bygherren ikke har kunnet påvirke. Det skal dog bemærkes, at uforudseelige udgifter i sager om byggeskader vil kunne accepteres større en 2 % - forudsat at der foreligger en grundig dokumentation for afholdelsen af sådanne merudgifter.

 

Den anskaffelsessum, der er godkendt på grundlag af skema B, skal i princippet være overholdt efter færdiggørelsen. Følgende merudgifter kan dog godkendes:

 

  • Uforudsigelige udgifter med indtil 2 % af den senest godkendte anskaffelsessum
  • Udgifter forbundet med vinter foranstaltninger og udtørring i helt ekstraordinære situationer
  • Eventuelle merudgifter til byggelånsrenter, som er forårsaget af, at byggelånsrenten siden byggelånets etablering i gennemsnit er steget med mere end 1 procentpoint
  • Eventuelle merudgifter ved fastprisregulering ud over 12 måneder fra tilbudsdagen
  • Eventuelle merudgifter til skatte- og afgiftsforhøjelser, herunder forhøjelse af energiafgifter, der ikke var kendt ved byggeriets påbegyndelse
  • Udgifter i forbindelse med tilbudsgivers konkurs, betalingsstandsning eller lignende.

 

Skønner kommunen, at der er tale om væsentlige afgivelser fra den tidligere godkendt anskaffelsessum eller om spørgsmål af mere principiel art, skal den dog forelægge sagen for Landsbyggefonden, inden sagen godkendes.

 

Byrådets beslutning omkring et skema C, man ikke umiddelbart kan godkende, må således afstemmes med Landsbyggefonden, med hvem der må findes en relevant løsning i den konkrete situation.

 

Når skema C og endeligt byggeregnskab foreligger, er arbejdet færdigudført og udgifterne afholdt. Det har i den forbindelse også betydning, hvilken revisionspåtegning, regnskabet har fået.

 

Byrådets skal vurdere om de ekstraudgifter, der indgår i byggeregnskabet er relevante/nødvendige. I den sammenhæng må Byrådet dog forlade sig på de oplysninger, som boligorganisationen har stillet til rådighed, og som den antagne revision har foretaget en regnskabs- og revisionsmæssig vurdering af.

 

Giver den gennemførte revision og bemærkningerne i revisionsprotokollen ikke kommunen tilstrækkeligt grundlag for at antage, at byggeregnskabet indeholder udgifter, der ikke er relevante for byggeriet, vil der ikke være et sagligt grundlag for at forkaste regnskabet/skema C.

 

Såfremt der i byggeregnskabet er medtaget udgifter, der ikke har været relevante for byggeriet, vil kommunen kunne undlade at godkende regnskabet og i stedet bede boligorganisationen om at udtage sådanne poster eller udgifter af regnskabet.

 

Samtidigt med sin formelle godkendelse af regnskabet vil der ikke være noget til hinder for, at Byrådet udtaler sin kritik af, at byggeriet kunne udvikle sig således, at det endte med en væsentlig overskridelse af den oprindeligt godkendte anskaffelsessum.

 

 

De konkrete sager:

  1. Byengen/Nordengen (AB Hørsholm Kokkedal)

 

Denne sag handler om kommunens godkendelse af skema B.

 

I forhold til skema A indeholder skema B ansøgningen alene en omlægning af finansieringen. Den samlede anskaffelsessum (de samlede udgifter til renoveringen) er den samme som i skema A, men et forventet tilskud på 11,5 mio. kr. fra RealDania kan ikke opnås, da dette tilskud i stedet på kommunens eget initiativ er overført til klimaprojektet. Dette beløb må derfor finansieres med et ustøttet lån, som kommunen skal garantere.

 

Da beløbet, som sagt, er overført til klimaprojektet på foranledning af kommunen selv og efter dialog med boligselskabet og Landsbyggefonden, har kommunen reelt ikke mulighed for at sige nej.

 

I en supplerende redegørelse skriver boligselskabet (=AB):

”I løbet af 2013 blev det på møder under Klimaprojektet antydet, at der var stigende vanskeligheder forbundet med at overholde økonomien i de tværgående LAR-foranstaltninger, der forestås af Fredensborg Kommune, og at det var under overvejelse at lade de tilskud fra RealDania, der oprindeligt var stillet boligorganisationerne i udsigt, overgå til såkaldte matrikelløse foranstaltninger.

 

Heroverfor stod AB med det problem, at såfremt de forudsatte tilskud måtte bortfalde, ville LAR-foranstaltningerne i Byengen-Nordengen (og i Skovengen) ikke kunne gennemføres uden lejeforhøjelser, hvorfor det ville være nødvendigt at reducere LAR-investeringerne i Byengen-Nordengen og Skovengen i omfang, svarende til de bortfaldne tilskud, med mindre der ville kunne tilvejebringes kompenserende finansiering uden huslejekonsekvenser.

 

På initiativ af Fredensborg Kommunes daværende projektleder blev således aftalt et møde den 4/9-2013 mellem Landsbyggefonden, Fredensborg Kommune og AB for drøftelse af mulighederne. Resultatet blev, at Landsbyggefonden accepterede en substitution af det ellers forudsatte tilskud fra RealDania på 11,56 mio. kr. til LAR-foranstaltninger i Byengen-Nordengen (og en substitution af det forudsatte tilskud på 5 mio. kr. til LAR i Skovengen) (I begge tilfælde) ved at bevilge optagelse af modsvarende realkreditlån uden ydelsesstøtte, men med driftsstøtte fra Landsbyggefonden, og med lånegaranti fra Fredensborg Kommune.

 

Denne løsning betyder for Byengen-Nordengens helhedsplan, at et samlet uændret investeringsomfang under klimaprojektet på 36,5 mio. kr. til grønne tage (nu ikke på beboelsesblokke, men på udhuse) og til LAR-foranstaltninger på terræn nu forudsættes finansieret på Skema B-niveau fuldt ud med realkreditlån med fuld lånegaranti fra Fredensborg Kommune, og dermed kræver en forhøjelse af lånegarantierne fra Skema A- til Skema B-niveau i kraft af Fredensborg Kommunes beslutning om at lade det på Skema A-niveau forudsatte tilskud fra RealDania udgå.

 

Såfremt Fredensborg Kommune ikke kan godkende en forhøjelse af realkreditfinansieringen med tilhørende lånegaranti, har AB ikke mulighed for at finansiere et investeringsomfang på de 11,56 mio. kr. af de forudsatte LAR-foranstaltninger i Byengen/Nordengen, der således må udgå.

 

(Tilsvarende vil en kommende selvstændig ansøgning om LAR i Skovengen kræve lånegaranti fra Fredensborg Kommune i fuldt omfang til substitution af det bortfaldne tilskud fra Fredensborg Forsyning.)”

 

På det foreliggende grundlag har kommunen reelt ikke mulighed for at sige nej til godkendelsen af skema B, fordi projektet er det samme som blev godkendt med skema A og fordi, den ændrede finansiering sker på foranledning af kommunen selv, der har ønsket at anvende RealDania støtten direkte til klimaprojektet i stedet for til renoveringen af Byengen/Norengen.

 

  1. Brønsholmsdal

 

Denne sag handler om godkendelse af skema C vedrørende den almene boligafdeling Brønsholmsdal.

 

Byrådet har tidligere godkendt skema B med en samlet anskaffelsessum på 156.762.000 kr.

 

Skema C udgiften er opgjort til 158.062.257 kr. hvilket er 1.300.257 kr. mere end skema B. Overskridelsen svarer til 0,83 %.

 

Det er oplyst, at overskridelsen skyldes indeksering af totalentreprisesummen ud over fastprisperioden.

 

Overskridelsen indebærer, at kommunens grundkapitalindskudslån skal forhøjes med 91.018 kr. og kommunens garanti med 1.183.000 kr.

 

Det bemærkes, at arbejdet faktisk er udført og regningerne betalt. Da overskridelsen endvidere er af en sådan mindre størrelse (0,83 %) og har en sådan begrundelse (indeksering af entreprisesum), som tilfældet er, vil det ikke være sagligt begrundet at sige nej til en godkendelse af skema C.

 

Vælger kommunen alligevel at sige nej i den konkrete sag, kan der eventuelt være grundlag for et erstatningskrav mod kommunen, såfremt boligselskabet kan dokumentere et økonomisk tab.

Bevilling

Sagen har ingen særskilt bevillingsmæssig betydning.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.294 - AB Hørsholm Kokkedal - Byengen/Nordengen - godkendelse af skema B

Sagsnr.: 12/44110

 

Beslutningstema

Stillingtagen til godkendelse og kommunal medfinansiering af boligsocial, fysisk og økonomisk opretning af Byengen/Nordengen.


Det bemærkes, at sagen blev udsat på Økonomiudvalgets møde den 17/11 2014, idet Økonomiudvalget udbad sig en redegørelse om sine handlemuligheder i sagen. En sådan redegørelse er afgivet i en selvstændig orienteringssag på denne dagsorden, hvortil der henvises.

Sagsfremstilling og økonomi

Med mail af 2. november 2014 har Kuben Management på vegne AB Hørsholm Kokkedal fremsendt skema B ansøgningsmateriale vedr. endelig helhedsplan for afd. 9 Byengen/Nordengen.

 

Skema A godkendelsen

Byrådet har tidligere på sit møde den 26. november 2012 godkendt skema A med følgende beslutning:

 

  1. Skema A, indeholdende opretning af byggeskader, miljøforbedringer, ombygning og sammenlægning af lejligheder samt medfinansierede arbejder godkendes inden for en ramme på 149,75 mio. kr.
  2. Forbedringsarbejder med driftsstøtte, herunder LAR-foranstaltninger godkendes inden for en ramme på 50 mio. kr.
  3. Øvrige foranstaltninger godkendes inden for en ramme på i alt 26,25 mio. kr.
  4. Kommunen er sindet, at deltage i finansieringen af den samlede helhedsplan ved:  

a.    At stille garanti for realkreditlån med ydelsesstøtte. Garantien har en nettoværdi på 74,875 mio. kr., idet Landbyggefonden regaranterer for et tilsvarende beløb. Det samlede lån udgør 149,75 mio. kr.

b.    At stille garanti for realkreditlån uden ydelsesstøtte, men med driftsstøtte på 40,24 mio. kr.
 

c.    At stille garanti for realkreditlån uden ydelsesstøtte og uden driftsstøtte på 14,69 mio. kr.

d.    At deltage med en femtedel i en kapitaltilførsel på i alt 2 mio. kr. (efter ”femtedelsordningen”), således at kommunen betaler en engangsydelse på 0,4 mio kr. som et lån til afdelingen.

e.    At godkende, at Byengen/Nordengen fritages for forpligtelsen til at indbetale til dispositionsfonden for realkreditlån, der er afviklet (udamortiseret) i 2007 og 2008 svarende til et beløb på ca. 0,44 mio. kr. pr. år.
  

f.     At tage til efterretning, at den fysiske helhedsplan vil medføre en lejeforhøjelse for beboerne på ca. 34 kr. pr. m2 i gennemsnit eller 3,75 % af den leje, der gælder i 2012.

 

Den fysiske helhedsplan omfatter følgende arbejder:

  • Sammenlægning af små boliger (18 lejligheder à 54,0 m² ombygges til 12 lejligheder à 81,0 m²)
  • Ombygning (opgradering) af øvrige små boliger (24 lejligheder à 54,0 m² og 38 lejligheder à 61,2 m²)
  • Renovering af toilet-/badeværelser udover ovennævnte (286 rækkehuse)
  • Etablering af elevatorbetjening af altangangsblokke, samt udvidelse af altangange i bredde og højde, forhøjelse af gulv på individuelle altaner og hævning af omkringliggende terræn med adgangsstier
  • Udskiftning af østvendte lette facadepartier
  • Etablering af gavlvinduer samt omlægning af stier og beplantning (kriminalpræventive hensyn)
  • Udskiftning af tagbelægning på samtlige boligblokke
  • Etablering af individuel varmemåling samt vandmåling
  • Isolering af tagrum og etagedæk mod krybekældre
  • Renovering og begrønning af udhuse
  • LAR-foranstaltninger (herunder f.eks. overvejelser om kanaler/bassiner på terræn)
  • Diverse følgearbejder

 

Arbejdsbeskrivelsen er i det store og hele som ved godkendelsen af skema A, dog bortset fra at overvejelser om grønne tage på boligblokke er ændret til mindre udgifts- og vedligeholdelseskrævende grønne tage på udhuse. Desuden er overvejelser om solceller udgået.

 

Økonomi

Samlet set overholder skema B den økonomiske ramme på 226 mio. kr., som Byrådet godkendte med skema A. Finansieringsmæssigt er der imidlertid den ændring, at det tilskud på 11,56 mio. kr. fra RealDania, der var stillet i udsigt og kalkuleret med ved skema A, efter et møde afholdt med RealDania, Kommunen og Landsbyggefonden er ændret til et realkreditlån uden ydelsesstøtte, men med driftsstøtte. Ændringen i finansieringen fra tilskud til lån betyder, at den kommunale garantistillelse forøges med lånets størrelse, jf. nedenfor.

 

Den ændrede finansiering hænger sammen med, at arbejdet med helhedsplanen for Klimatilpasningsprojektet førte til forskydninger i omfang, placering og vægtning af indsatsen på forskellige lokaliteter inden for det samlede projektområde, således at Klimaprojektets ramme for en sammenhængende indsats for på tværs af boligselskabernes og kommunens områder er øget til 145 mio. kr. til at sikre en integreret indsats for at skabe byrumsfornyelse med en regn- og klimahåndtering, der samtidig skaber nye aktivitetsmuligheder og mødesteder

 

Den ændrede finansiering hænger sammen med at tilskuddet til klimaprojektet er bortfaldet.

 

En sammenligning af udgifterne ifølge skema A og B ser således ud:

 

 

Skema A

mio. kr.

Skema B

mio. kr.

Opretning af byggeskader

113,190

113,190

Miljøforbedring

2,350

2,350

Ombygning og sammenlægning af lejligheder

13,210

13,210

Medfinansierede arbejder

21,000

21,000

I alt med renoveringsstøtte fra LBF

149,750

149,750

Forbedringsarbejder

25,000

25,000

Klimaforanstaltninger

25,000

36,560

I alt med renoverings-/driftsstøtte fra LBF

199,750

211,310

Øvrige foranstaltninger

26,250

14,690

I alt inkl. moms og omkostninger

226,000

226,000

 

Bemærk, at der således er overført 11,56 mio. kr. fra ”øvrige foranstaltninger” til ”klimaforanstaltninger”.

 

Den ændrede finansiering får også indflydelse på den kommunale garantistillelse. Her ser sammenligningen mellem skema A og B således ud:

 

 

Skema A

 mio. kr.

Skema B

mio. kr.

Realkreditlån med ydelsesstøtte fra LBF

149,875

149,875

- Regaranti fra LBF (50%)

-74,875

-74,875

Nettogaranti realkreditlån m. ydelsesstøtte

74,875

74,875

Garantikrav realkreditlån u. ydelsesstøtte

40,240

51,800

Garantikrav realkreditlån u. ydelses- og driftsstøtte

14,690

14,690

Nettogarantikrav i alt på

129,805

141,365

Heraf forhøjelse efter bortfald af Realdaniatilskud

-

-11,560

Godkendt nettogarantikrav skema A

-

129,805

 

Der ansøges herefter om en forhøjelse af den kommunale garantistillelse på 11,56 mio. kr.

 

Finansiering.

Den samlede helhedsplan finansieres udover af de delvis garanterede støttede og ustøttede lån ved en kapitaltilførsel på 2 mio. kr. efter femtedelsordningen. Byrådet tiltrådte ved godkendelsen af skema A, at indskyde sin femtedel 0,4 mio. kr. For kommunens vedkommende er der tale om et rente- og afdragsfrit lån til senere afvikling, når det efter nærmere vurdering er muligt for afdelingen at påbegynde en afvikling af lånet.

 

Boligorganisationen, Landsbyggefonden (2/5), og realkreditinstituttet har ligeledes godkendt at deltage i denne kapitaltilførsel.

 

Endeligt indgår der i finansieringen, en lejeforhøjelse på ca. 3,7 % og en fritagelse for afdelingen til at indbetale til dispositionsfonden for lån, der er afviklet (udamortiseret).

 

Øvrige forhold

Det anføres i ansøgningen, at skema B har været forsinket på grund af fejl i den licitation, som boligselskabet sammen med sine rådgivere har gennemført. Skema B skulle efter reglerne have været indgivet senest 9 måneder efter godkendelsen af skema A, dvs. den 1. september 2013.

 

Fejlen i licitationen medførte, at denne måtte gå om. Endvidere gik boligselskabets byggerådgivere, Thora Arkitekterne konkurs i forløbet.

 

Boligselskabet anmoder Byrådet om en formel godkendelse af forsinkelsen med skema B.

 

Det anføres i ansøgningen, at tidsplanen for helhedsplanens gennemførelse indebærer en forventet byggestart i april 2015 og en forventet afslutning af byggeriet i september 2017. Med begrundelse i den forholdsvis lange byggeperiode, anmoder byggeselskabet Byrådet om at godkende, at gennemførelsen og finansieringen af helhedsplanens fysiske foranstaltninger, af hensyn til begrænsning af udgifterne til byggelånsrenter, kan tilrettelægges over 3 tilnærmelsesvis lige store etaper, hvorved Fredensborg Kommunes lånegarantier skal stilles i samme forhold som etapedelingen.

 

Det bemærkes, at administrationen på de netop gennemførte styringsdialogmøder med de almene boligselskaber har betonet vigtigheden af, af de budgetter boligselskaberne udarbejder i forbindelse med nybygning og renovering nøje overholdes, jf. Byrådets vedtagelse herom.

 

Administrationen har efter Økonomiudvalgets anmodning redegjort for Byrådets mulighed for ikke at godkende skema B i en anden sag på denne dagsorden

Bevilling

I forbindelse med behandlingen af skema A fremgik det, at der ikke er afsat midler i budgettet til dækning af kapitalindskudslånet på 0,4 mio. kr., og at dette derfor bevillingsmæssigt måtte håndteres i forbindelse med førstkommende budgetrevision, som nu er pr. 30/11 2014.


Da der er tale om et projekt efter almenboliglovgivningen vil de kommunale garantier, der omtales i sagsfremstillingen, ikke påvirke den kommunale låneramme.

Retsgrundlag

Almenboligloven.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Gennemførelse af den fysiske helhedsplan forventes at få betydelig positiv effekt i forhold til miljø og klima. Planen har sammenhæng med det store klimaprojekt i Kokkedal og den boligsociale indsats i Kokkedal på Vej.


Endvidere forventes nyindretningen af boligerne med bl.a. elevatoradgang at gøre boligerne mere tilgængelige og handicapvenlige.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Skema B, indeholdende opretning af byggeskader, miljøforbedringer, ombygning og sammenlægning af lejligheder samt medfinansierede arbejder godkendes inden for en ramme på 149,75 mio. kr.

  2. At forbedringsarbejder med driftsstøtte, herunder LAR-foranstaltninger godkendes inden for en ramme på 61,56 mio. kr. Beløbet er i forhold til skema A godkendelsen forhøjet med 11,56 mio. kr. fra 50 mio. kr.

  3. At øvrige foranstaltninger godkendes inden for en ramme på i alt 14,69 mio. kr. Beløbet er i forhold til skema A godkendelsen reduceret med 11,56 mio. kr. fra 26,25 mio. kr.

  4. At kommunen vil deltage i finansieringen af den samlede helhedsplan ved:  

a.    At stille garanti for realkreditlån med ydelsesstøtte. Garantien har en nettoværdi på 74,875 mio. kr., idet Landbyggefonden regaranterer for et tilsvarende beløb. Det samlede lån udgør 149,75 mio. kr.

b.    At stille garanti for realkreditlån uden ydelsesstøtte, men med driftsstøtte på 51,80 mio. kr.
 

c.    At stille garanti for realkreditlån uden ydelsesstøtte og uden driftsstøtte på 14,69 mio. kr.

d.    At deltage med en femtedel i en kapitaltilførsel på i alt 2 mio. kr. (efter ”femtedelsordningen”), således at kommunen betaler en engangsydelse på 0,4 mio kr. som et lån til afdelingen.

e.    At godkende, at Byengen/Nordengen fritages for forpligtelsen til at indbetale til dispositionsfonden for realkreditlån, der er afviklet (udamortiseret) i 2007 og 2008 svarende til et beløb på ca. 0,44 mio. kr. pr. år.

f.     At tage til efterretning, at den fysiske helhedsplan vil medføre en lejeforhøjelse for beboerne på ca. 34 kr. pr. m2 i gennemsnit eller 3,75 % af gældende leje.


  1. At det godkendes, at fristen for indsendelse af skema B har været udsat til 7. november 2014, således at nærværende skema B ansøgning anses som rettidigt indsendt.

  2. At det godkendes, at gennemførelsen og finansieringen af helhedsplanens fysiske foranstaltninger, af hensyn til begrænsning af udgifterne til byggelånsrenter, kan tilrettelægges over 3 tilnærmelsesvis lige store etaper, hvorved Fredensborg Kommunens lånegarantier skal stilles i sammen forhold som etapedelinger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Sagen blev udsat til det kommende møde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.295 - Domea Fredensborg afd. 6806 - Mølledammen 4 A m.fl. - skema C

Sagsnr.: 10/51119

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om godkendelse af byggeregnskab og skema C for ”Brønsholmsdal”, Mølledammen 4 A – 66, Kokkedal.


Det bemærkes, at sagen blev udsat på Økonomiudvalgets møde den 17/11 2014, idet Økonomiudvalget udbad sig en redegørelse om sine handlemuligheder i sagen. En sådan redegørelse er afgivet i en selvstændig orienteringssag på denne dagsorden, hvortil der henvises.

Sagsfremstilling og økonomi

Boligselskabet Domea Fredensborg, afd. 6806 Mølledammen 4 A – 66, 2980 Kokkedal har fremsendt byggeregnskab og skema C for 54 familieboliger og 16 ældreboliger til kommunens godkendelse.

 

Byrådet godkendte den 29. august 2011 skema B med følgende beslutning:

  1. ”Anskaffelsessummen jf. skema B, kr. 156.762.000, godkendes.
  2. Kommunen betaler grundkapitallån på kr. 10.973.340 svarende til 7 pct. af anskaffelsessummen. Der er tidligere givet en bevilling på kr. 10.295.000. Det resterende beløb kr. 678.340 medtages ved næste budgetrevision.
  3. Kommunen påtager sig fortsat garantiforpligtelsen for realkreditlån, der får pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantiforpligtelsen kan foreløbigt beregnes til kr. 62.704.800.”

I sin ansøgning bemærker boligselskabet, at byggeregnskabet og dermed skema C udviser en overskridelse i forhold til skema B på 1,3 mio. kr., således at den samlede anskaffelsessum nu er opgjort til 158.062.257 kr. Merudgiften skyldes indekseringen af totalentreprisesummen udover fastprisperioden.

 

Endvidere oplyses det, at byggeriet har været præget af et ekstraordinært langt byggeforløb samt af væsentlige fejl og mangler, som har ført til merudgifter, ifølge revisionsprotokollen opgjort til ca. 22 mio. kr. De ekstraordinære udgifter skyldes dårlig rådgivning og et utilstrækkeligt totalentrepriseprojekt, som har måttet ændres og udvides hen ad vejen bl.a. med tilføjelse af et landskabsprojekt og et ændret fjernvarmeprojekt. Den dårlige totalrådgivning har ifølge boligselskabet givet en dårlig stemning på byggepladsen, hvilket har medvirket til at forsinke processen. Der oplyses, at der efterfølgende er anlagt sag ved voldgiftsretten mod totalrådgiveren for 10 mio. kr., ligesom Domea, der også selv (som forretningsfører) har begået fejl i sagen, har anmeldt sagen til sit forsikringsselskab.

 

Udgifterne søges således dækket ind fra byggeriets parter, primært totalrådgiver Arkitema og forsikringsselskaber. Restbeløbet udredes af Domea, som byggeforretningsfører, der samtidigt indestår for, at disse beløb ikke belaster huslejen, eller Domea Fredensborgs egenkapital.

 

En skematisk sammenligning af tallene fra skema B og C ser således ud:

 

 

Skema B
Kr.

Ændringer netto
kr.

Skema C
kr.

Grundudgifter

76.100.000

- 331.203

75.768.797

Entrepriseudgifter

58.651.000

1.409.854

60.060.854

Omkostninger

18.675.000

216.836

18.891.836

Gebyrer

3.336.000

4.770

3.340.770

I alt

156.762.000

1.300.257

158.062.257

 

Overskridelsen af skema B betyder, at kommunens grundkapitallån forhøjes således

 

Kr.

7% af 156.762.000 kr. (skema B)

10.973.340

7 % af 158.062.257 kr. (skema C)

11.064.358

Forskel mellem skema B og C

91.018

 

Det indstilles, at forhøjelsen medtages i førstkommende budgetrevision.

 

For så vidt angår den kommunale garantistillelse forhøjes den med 1.183.000 kr., jf. denne tabel:

 

Kr.

Beregnet garanti efter skema B

62.704.800

Beregnet garanti efter skema C

63.887.800

Forskel mellem skema B og C

1.183.000

 

Det bemærkes, at administrationen på de netop gennemførte styringsdialogmøder med de almene boligselskaber har betonet vigtigheden af, af de budgetter boligselskaberne udarbejder i forbindelse med nybygning og renovering nøje overholdes, jf. Byrådets vedtagelse herom.

 

Administrationen har efter Økonomiudvalgets anmodning redegjort for Byrådets mulighed for ikke at godkende skema C i en anden sag på denne dagsorden

Bevilling

Kommunens grundkapitallån forhøjes med 91.018 kr., der medtages ved kommende budgetrevision.

Retsgrundlag

Almenboligloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At anskaffelsessummen jf. skema C, kr. 158.062.257, godkendes.

  2. Kommunen betaler grundkapitallån på kr. 11.064.358 svarende til 7 pct. af anskaffelsessummen. Der er tidligere givet en bevilling på kr. 10.973.340. Det resterende beløb kr. 91.018 medtages ved næste budgetrevision.

  3. Kommunen påtager sig fortsat garantiforpligtelsen for realkreditlån, der får pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantiforpligtelsen kan foreløbigt beregnes til kr. 63.887.800 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Sagen blev udsat til det kommende møde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.296 - Niverød III - udskiftning af brugsvandsvekslere

Sagsnr.: 14/41469

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om godkendelse af projekt vedrørende udskiftning af brugsvandsvekslere samt finansiering heraf inklusiv kommunal garantistillelse.

Sagsfremstilling og økonomi

KAB har på vegne Fredensborg Boligselskab, afdeling Niverød III ansøgt kommunen om godkendelse af et projekt, der omfatter udskiftning af brugsvandsvekslere, herunder optagelse af kreditforeningslån samt igangsættelse af projektet.


Niverød III


Følgende arbejder er indeholdt i projektet:

  • Centralvarme og fjernvarmetilslutning i fælleshus – Tingstedet.
  • Ekstra fjernvarmeledning for mere stabil fjernvarme i de nordlige kvarterer.

Boligselskabet har opgivet følgende projektøkonomi:

 

Kr.

Håndværkerudg. inkl. 10% til uforudsete udgifter

6.685.000

Administrative omkostninger inkl. teknikerhonorar

1.731.750

Samlede udgifter

8.416.750


Finansiering:

 

Kr.

Realkreditlån

9.916.750

Frie henlæggelser

500.000

I alt

8.416.750


Boligselskabet ansøger om kommunal garanti for 100 % af realkreditlånet.

Der er budgetteret med, at projektet vil medføre en lejeforhøjelse for beboerne på 3,46 %.

Det fremgår af ansøgningen, at beboerne på et ekstraordinært afdelingsmøde den 24. april 2014 har godkendt projektet, der endvidere er godkendt af organisationsbestyrelsen den 31. maj 2012.

Såfremt kommunen vælger ikke at godkende den foreliggende ansøgning på udskiftning af brugsvandsvekslere, vil projektet ikke kunne finansieres og gennemføres, og boligafdelingen kan således ikke få udskiftet sine brugsvandsvekslere.

Bevilling

Den ansøgte kommunale garanti for realkreditlån på 6.685.000 kr. vil ikke påvirke kommunens låneramme.

Retsgrundlag

Almenboligloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender det ansøgte projekt om udskiftning af brugsvandsvekslere, og at projektet kan igangsættes.

  2. At Byrådet påtager sig at stille garanti for realkreditlån på 6.685.000 kr. til delvis finansiering af projektet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling dog med den bemærkning, at der desværre er to skrivefejl i sagen.

 

Det realkreditlån, der skal optages er ikke på 9.916.750 kr., som der står i finansieringsopstillingen. Der skal i stedet stå 7.916.750 kr.

 

Da der søges om 100 % garanti for lånet, er indstillingens punkt

 

2. At Byrådet påtager sig at stille garanti for realkreditlån på 7.916.750 kr. til delvis finansiering af projektet.

Nr.297 - Økonomisk Orientering - November 2014

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering 30. November 2014

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering foreligger online og kan tilgås via tablets. Hovedtallene fra månedens orientering fremgår nedenfor


Tabel1. Økonomisk Orientering ultimo november 2014

Økonomi

November 2013

November 2014

Drift

88,8

88,7

Anlæg

58,4

Likviditet (12 måneders gennemsnit)

42,9

25,2

Personale

 

 

Sygefravær

5,0

5,0

Lønforbrug

89,7

89,9

 

 

 


Forbrugsprocenten på driftsbudgettet er ved udgangen af november 88,7 pct. hvilket er godt 3 pct. under det man måtte forvente med en ligelig fordeling af budgettet (der vil give en forbrugsprocent på 91,7 pct.)

Ved udgangen af november 2013 var forbrugsprocenten 88,8 pct. Forbrugsprocenten i år er således på niveau med forbrugsprocenten på samme tidspunkt sidste år. Med det aktuelle forbrug på drift og anlæg er det fortsat forventningen, at forudsætningerne for overførsler fra 2014 til 2015 på drift og anlæg holdes.

Likviditeten er ved udgangen af november 25,2 mio. kr. i overensstemmelse med det vedtagne budget. Den langsigtede målsætning er en kassebeholdning på 1.500 kr. per indbygger (60 mio. kr.). Der er planlagt med en kasseopbygning i 2015-18.

I tabel 2 gives status for kommunens bevillingsreserver.

Tabel 2. Status for kommunens bevillingsreserver 2014-18

Bevillingsreserver

2014

2015

2016

2017

2018

Driftsreserven

0

12,5

14,5

14,5

14,5

Anlægsreserven

1,1

3,6

10,0

10,0

10,0



Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.298 - Tidsplan for regnskabsafslutning 2014

Sagsnr.: 14/39108

 

Beslutningstema

Tidsplan for regnskabsafslutning 2014 fremlægges til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Til styring af regnskabsaflæggelsen for 2014 fremsendes overordnet tidsplan.

 

Tidsplanen indeholder en oversigt over de overordnede arbejdsopgaver, ansvarlige samt tidsfrister.

 

Tidsplanen er udarbejdet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets overordnede tidsfrister og procedurer for kommunernes regnskabsaflæggelse.

 

Tidsplanen skal medvirke til, at Fredensborg Kommune rettidigt kan aflægge et korrekt regnskab.

 

Fra tidsplanen kan fremhæves:

  • Årsregnskabet fremlægges for Økonomiudvalg den 23.marts og for Byråd den 30. marts og fremsendes herefter til revisionen
  • Revisionens beretning fremlægges for Økonomiudvalg den 15. juni og Byråd den 22. juni, hvorefter årsregnskabet endeligt godkendes.
  • 31. august er seneste frist for indsendelse af revisorgodkendt årsregnskab til tilsynsmyndighed mv.
  • Supplementsperioden for bogføringer i 2014 løber frem til 30. januar.

Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring samt Budget og Regnskabssystem for kommuner.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Udsendes efterfølgende til kommunens budgetansvarlige ledere og berørte økonomimedarbejdere.

Indstilling

  1. At tidsplanen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Godkender administrationens indstilling.

Nr.299 - Finanslov 2015

Sagsnr.: 14/42715

 

Beslutningstema

Orientering om den indgåede Finanslov 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Finansloven for 2015 blev vedtaget den 13. november og indeholder nye initiativer for i alt 14.6 mia. kr. i den kommende 4-årige budgetperiode.

 

Heraf vedrører en mindre del kommunerne, jf. nedenfor.

 

Finanslov 2015 - oversigt, mio. kr.

Titel

Anslået andel for Fredensborg Kommune*

 

2015

2016

2017

2018

Behandles i SSU 12. januar 2015:

 

 

 

 

Klippekort ældre

0,50

1,01

1,01

1,01

Mod overbelægning

0,00

0,50

0,67

0,67

Indsats sårbare familier

0,00

0,34

0,34

0,5

Forebyggelsesindsats

0,00

0,46

0,42

0,42

Behandles i BSU den 5. januar 2015:

 

 

 

 

Pædagogisk personale

1,68

1,68

1,68

1,68

Inklusion i folkeskolen

0,17

0,17

0,17

0

Taxameter ungdomsudd.

 

 

 

 

Plan og Klimaudvalget

 

 

 

 

Miljøaftale

Fordeling ikke afklaret

Boligaftale

 

Behandles i AEU den 13. januar 2015:

 

 

 

 

Ny midlertidig kontantydelse

4,11

2,22

0,27

0

Kontanthjælps- og uddannelsesmodtagere, gensidig forsørgerpligt

1,99

3,8

3,8

3,8

Unge kontanthjælps- og uddannelsesmodtagere

0,34

0,34

0,34

0,51

Behandles i ØU den 15. december

 

 

 

 

Modtagelse af flygtninge

1,68

0

0

0

Arbejdsmiljø

knap 0,75

Social dumping

0,81

*Beregnet vha. bloktilskudnøglen

 

Alle nye midler til kommunale initiativer er bundet til konkrete indsatser og det lokalpolitiske prioriteringsrum er derfor meget begrænset. De nye initiativer for kommunerne er nye penge i forhold til den økonomiaftale, der blev indgået mellem KL og regeringen i juni.

 

Nedenfor er oplistet de nye initiativer, der vedrører kommunerne og betingelserne knyttet til initiativerne. For yderligere information vedlægges Kl’s notat om den indgåede finanslov 2015.

 

Initiativerne vedrørende kommunerne

Initiativer på ældre- og dagtilbudsområdet gives i form af puljer, som kommunerne skal søge om at få del i og der sker ligeledes en opfølgning på at kommunerne har brugt midlerne til det aftalte initiativ.

Der udarbejdes selvstændige sager til behandling i hhv. Børne- og Skoleudvalget, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget samt Social- og Seniorudvalget på udvalgsmøderne i januar måned.

Det præcise beløb for de tildelte midler kendes naturligvis ikke endnu, og vil derfor først efterfølgende blive behandlet i budgettet samtidig med eventuelle takstjusteringer på områderne. 

 

·         Ansøgningspulje på 250 mio. kr. årligt i 2015-18 til pædagogisk personale i dagtilbuddene. Fredensborgs andel udgør ca. 1,68 mio. kr. Der er tale om et permanent løft af området. Pengene skal være dokumenteret anvendt til mere pædagogisk personale i daginstitutioner og/eller dagpleje. I sidstnævnte kan midlerne målrettes mod fx øget pædagogisk sparring.

 

·         Klippekort til ældres hjemmehjælp. Der er en pulje på 75 mio. kr. i 2015 og på 150 mio. kr. i 2016-18, hvoraf Fredensborgs andel heraf udgør ca. 0,5 mio. kr. i 2015 og 1 mio. kr. i årene frem. De svageste hjemmehjælpsmodtagere kan med ordningen få minimum ½ times hjemmehjælp om ugen, som de selv disponerer over. Også her skal det kunne dokumenteres, at pengene er anvendt inden for målsætningen.

 

Sundhedsaftalen afsætter yderligere 6,5 mia. kr. over de næste fire år, hvor hovedvægten er lagt på en styrkelse af almen praksis (opsporing af kronisk sygdom og kræft, styrke kræftbehandling, ældre medicinske patienter mv.). En lille del af det samlede beløb tilfalder kommunerne og udmøntes i vidt omfang, ligesom på ældre og dagtilbudsområdet, som puljer:

 

·         Styrket indsats mod overbelægning med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper. I 2016 er der afsat en pulje på 75 mio. kr. og fra 2017 er der afsat 100 mio. kr. årligt. Grundlaget for udmøntningen af midlerne er en undersøgelse i 2015 af evidens og effekt af forebyggelsesindsatsen i kommunerne.

·         Tidlig indsats ift. sårbare familier. I perioden 2016-17 er der afsat 50 mio. kr. årligt og i 2018 75 mio. kr. til en styrket sundhedspleje indsats overfor børn af udsatte og sårbare forældre (Fredensborgs andel anslås til 0,34 mio. kr. i 2016-17 og 0,5 mio. kr. i 2018).

·         Til ekstra forebyggelsesindsats er der i 2016 afsat 68 mio. kr. og i 2017-18 årligt 63 mio. kr. til en mere ensrettet og vidensbaseret borgerrettet forebyggelse. Fordelingen af midlerne sker på baggrund af et oplæg fra Sundhedsstyrelsen i foråret 2015.

 

Ekstraordinær pulje til modtagelse af flygtninge i 2015 på 250 mio. kr. Udmøntningen af midlerne sker ved en drøftelse mellem regeringen og kommunerne.

 

Den indgåede boligaftale giver blandt andet med en ændring af planloven kommunerne ret til at øremærke op til 25 pct. af de kommende nyudlagte byggegrunde til byggeri af almene boliger.

 

Til den indgåede miljøaftale er afsat 1 mia. kr. i 2015-18. Heri bl.a. 106,5 mio. kr. til realisering af regeringens Naturplan Danmark. Det er endnu ikke afklaret, hvordan midlerne fordeles.

 

arbejdsmarkedsområdet kan bl.a. nævnes:

·         Ny midlertidig kontantydelse for jobsøgende, der har opbrugt retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Der er afsat 610 mio. kr. i 2015, 330 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. i 2017. Fredensborgs andel vil svare til ca. 4,1 mio. kr. i 2015, 2,2 mio. kr. i 2016 og 0,269 mio. kr. i 2017. Den nye kontantydelse forventes finansieret fra budgetgarantien modsat den nuværende arbejdsmarkedsydelse, som finansieres fra beskæftigelsestilskuddet.

·         Til forbedring af vilkårene for kontanthjælps- og uddannelsesmodtagere er der afsat 295 mio. kr. i 2015 og 565 mio. kr. årligt i 2016 og frem til afskaffelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Fredensborgs andel udgør knap 2 mio. kr. i 2015 og 3,8 mio. kr. i 2016 og frem. Hertil kommer forbedring af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, hvor der er afsat 51 mio. kr. i 2015-17 årligt og 76 mio. kr. fra 2018. Fredensborgs andel er ca. 0,4 mio. kr. i 2015-17 og 0,5 mio. kr. i 2018.

·         Der er afsat knap 200 mio. kr. til bedre arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsskader. Dette svarer til 1,3 mio. kr. for Fredensborg. Det er umiddelbart svært af aftaleteksten at vurdere betydningen for kommunerne som arbejdsgiver.

 

folkeskoleområdet er der enighed om at styrke den igangværende indsats for at øge inklusionen med en pulje på 25 mio. kr. årligt i 2015-2017. Kommunerne kan søge om midler fra puljen til at frigøre specialpædagogiske lærerressourcer, så de kan rådgive og give faglige sparring til andre lærere med henblik på at sikre en bedre overgang til styrket inklusion i klasseværelserne. Midlerne skal supplere kommunernes igangværende inklusionsindsats.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Finanslovsaftale for 2015 af den 13. november 2014.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.300 - Ny fælles beredskabskommission

Sagsnr.: 13/41161

 

Beslutningstema

Byrådet skal vælge to repræsentanter til den nye fælles beredskabskommission med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

I forlængelse af Byrådets beslutning den 27. oktober 2014, om etablering af et fælles beredskab mellem de fem kommuner, Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg, skal der nedsættes en fælles beredskabskommission for de fem kommuner.

 

Sagen er koordineret de fem kommuner imellem.

 

Den fælles Beredskabskommission

I overensstemmelse med beredskabslovens § 10, stk. 2 skal der nedsættes en fælles Beredskabskommission, der i samarbejde med beredskabsdirektøren varetager de opgaver, som fremgår af den indgåede samordningsaftale mellem de fem kommuner.

 

Den fælles Beredskabskommission består samlet af 17 medlemmer:

 

·         Borgmesteren i Allerød Kommune

·         Borgmesteren i Fredensborg Kommune

·         Borgmesteren i Helsingør Kommune

·         Borgmesteren i Hørsholm Kommune

·         Borgmesteren i Rudersdal Kommune

·         Politidirektøren fra Nordsjællands Politi

·         2 medlemmer valgt blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer i hver af de deltagende kommuner

·         Samt en medarbejderrepræsentant valgt blandt de ansatte medarbejdere.

 

Det er forventningen, at Statsforvaltningen giver en tilbagemelding i løbet af december måned. Dette kan være i form af en forhåndsgodkendelse. Det kan oplyses, at der pågår en diskussion om medarbejderrepræsentanter i beredskabskommissionen.

 

En repræsentant for det frivillige redningsberedskab, udpeget af og blandt dette, indgår som observatør.

 

Ifølge beredskabsloven og som angivet i samarbejdsaftalen mellem de fem kommuner er borgmesteren født medlem af kommissionen.

 

Der skal således udpeges to byrådsmedlemmer fra Fredensborg Kommune til den nye fælles beredskabskommission, der træder i kraft pr. 1. januar 2015.

 

I følge konstitueringsaftalen er posterne i Fredensborg Kommune fordelt således i dag:

 

Medlem:

A - Socialdemokraterne

V - Venstre

Retsgrundlag

Beredskabslovens § 10 og § 4 i aftale om et samordnet beredskab mellem Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg kommuner.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet udpeger to repræsentanter fra kommunalbestyrelsen til den nye fælles beredskabskommission med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2015.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Økonomiudvalget anbefaler, at Thomas Bak (V) og Bo Hilsted (A) udpeges til den nye fælles beredskabskommission.

Nr.301 - Streaming af byrådsmøder

Sagsnr.: 14/38220

 

Beslutningstema

Stillingtagen til mulighed for videostreaming af byrådsmøder på nettet på baggrund af indkomne tilbud.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet har bedt administrationen om at undersøge muligheden for videostreaming af byrådsmøder på nettet.


Der er ca. 20-25 kommuner, der får videostreamet Byrådsmøder på nettet. Streaming giver mulighed for, at borgerne kan sidde hjemme i dagligstuen og følge med i den politiske debat omkring sagerne. Samtidig giver det mulighed for, at beslutningerne på Byrådsmøderne får et ”længere liv”, idet borgerne efterfølgende kan gå ind og se debatten omkring et konkret dagsordenpunkt.


Afhængig af kommunens størrelse er der typisk kun 30-70 seere per LIVE-streaming, men der kan ofte være op til 10 gange så mange seere på Byrådsmøderne i ugerne efter – end på selve dagen for mødet. Det gælder fx i Køge Kommune, hvor der ofte er 300-400 visninger per møde i ugerne efter Byrådsmødet. En del af disse anslår Køge Kommune dog kommer fra kommunens egne medarbejdere, der ønsker at holde sig ajour med den politiske virkelighed. Det er ikke muligt at skelne mellem brugerne.


Administrationen har været i kontakt med fire forskellige selskaber og bedt om tilbud på videostreaming af 11 byrådsmøder årligt. I dialogen med selskaberne er der lagt vægt på;


·       at tilbuddet indeholder en kvalitet i lyd og billede, så borgeren nemt kan sidde hjemme og følge med LIVE på computer eller fx ipad.

·       at tilbuddet indeholder både teknisk opsætning, drift på mødedagen og er så fuldautomatisk som mulig.

·       at tilbuddet skal kunne udnytte mulighederne i Byrådssalens nye mikrofonsystem.


Der er indkommet fire konkrete tilbud – hvor af det ene ikke lever op præmisserne og dermed er for mangelfuldt til at komme i betragtning.


De øvrige tre tilbud er fra henholdsvis Kommune-TV, AV Design og AVC.


Økonomi:

Der er ikke afsat penge i budgettet til anskaffelse af videostreaming, og der er ikke penge tilbage i driftsreserven i 2014. Administrationen anbefaler derfor, at der tages stilling til finansiering af evt. videostreaming i forbindelse med budgetforhandlingerne vedrørende Budget 2016.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Hvis Byrådet vælger at benytte et af de tre tilbud, vil dette blive kommunikeret via kommunens hjemmeside og til pressen via en pressemeddelelse.

Indstilling


  1. At det besluttes, om Byrådsmøderne fremover skal videostreames.

  1. Såfremt Byrådet ønsker, at videostreame Byrådsmøderne, indstiller administrationen, at tilbuddet fra Kommune-TV vælges, da det er det billigste målt på en tre-årig periode – og da det er en afprøvet løsning, der har vist sig at fungere i andre kommuner.

  1. At Byrådet tager stilling til finansieringen af streamingen af Byrådsmøderne i forbindelse med budgetforhandlingerne vedrørende Budget 2016.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Økonomiudvalgets anbefaler, at sagen oversendes til budgetforhandlingerne, idet Økonomiudvalget ikke kan anvise finansiering pt.


Liste V og Liste I stemte imod, idet de ønsker, at byrådsmøderne streamet fremover.

Bilag

Nr.302 - Nyt medlem af Handicaprådet

Sagsnr.: 14/43858

 

Beslutningstema

Suzan Daoud har anmodet om at udtræde af Handicaprådet.


SFs byrådsgruppe anmoder om, at Christen Amby indtræder som nyt medlem af Handicaprådet.

Sagsfremstilling og økonomi

Suzan Daoud har i mail af 4. december 2014 meddelt, at hun gerne vil udtræde som medlem af Handicaprådet.


Udpegningen til Handicaprådet var en del af konstitueringen.


SFs byrådsgruppe anmoder om, at Christen Amby indtræder som nyt medlem af Handicaprådet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Den kommunale styrelseslovs § 28, stk.1: ”Udtræder et medlem i valgperiodens løb af et udvalg, en kommission eller lignende, hvori han er indvalgt af en bestemt gruppe inden for kommunalbestyrelsen, besættes den ledigblevne plads af den samme gruppe.”

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at det godkendes, at Suzan Daoud udtræder som medlem af Handicaprådet
  2. at det tages til efterretning, at Christen Amby indtræder som nyt medlem af Handicaprådet

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.303 - Videreudvikling af ny struktur for ungefritidstilbud

Sagsnr.: 14/31775

 

Beslutningstema

Byrådet skal træffe beslutning omkring en videreudvikling af Ungfredensborgs ungefritidsområde herunder en ny tildelingsmodel.

Sagsfremstilling og økonomi

1. Baggrund

Nærværende sag præsenterer et forslag om videreudvikling af den nye struktur for Ungfredensborgs ungefritidsområde, som Børne- og Skoleudvalget besluttede i oktober 2013.  En videreudvikling der blandt andet indebærer en ændring af tilbuddene i Fredensborg og Humlebæk samt en øget medfinansiering af ungdomsklubtilbuddet på Bøgegården.

 

Sagen vil blive fulgt op på udvalgsmødet af en mundtlig præsentation fra Ungfredensborg.

 

Årsagen til at der videreudvikles på ungefritidsområdet, skyldes en række nye forskellige krav til området:

 

Skolereform

Skolereformen bevirker flere ændringer af fritidsområdet. Længere skoledage resulterer i ændring af åbningstider i Ungfredensborgs ungetilbud. Hvor ungdomsklubberne tidligere åbnede omkring kl. 13, er der i dag ikke et behov for fritidsaktiviteter for de 13 til 17årige før tidligst omkring kl. 15.

 

Desuden forpligtes ungdomsskolerne og folkeskolerne til et tættere samarbejde. Ungdomsskoleloven § 2.3 siger, at ungdomsskolen skal ”indgå samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner”. Konkret forventes samarbejdet at bestå af valgfag og understøttende undervisning (UUV) udført af Ungfredensborg med et indhold og omfang, der passer til den enkelte skole.

 

Ungfredensborg har allerede et tæt samarbejde med flere af kommunens folkeskoler. Ungfredensborg har for eksempel i det forgangne skoleår tilbudt valgfag på Humlebæk Skole. På Humlebæk Skole og Kokkedal Skole er Ungfredensborgs aktiviteter som Musical og UC Stars godkendt som valgfag i henhold til folkeskolereformen. Samarbejdet skal nu udbredes til de øvrige skoler. Udbredelsen af skolesamarbejdet omkring valgfag og UUV vil kræve, at der er midler på området til aktiviteter og undervisningsforløb samt mulighed for at skabe en fleksibel brug af Ungfredensborgs medarbejdere.

 

Tendenser på ungefritidsområdet

Alle kommunens unge har et udviklende fritidsliv, som de selv er medskabere af”.

 

Sådan lyder Ungfredensborgs vision, der er helt i tråd med Fredensborg Kommunes medborgerskabspolitik samt Børnekulturens Netværks anbefalinger til ungekulturprojekter, der blandt andet fremhæver, at de unge vil have ”indflydelse på flade strukturer” og ”selvorganiserede aktiviteter”.


De unge efterspørger i højere grad kommunale fritidstilbud, som udspringer af egne interesser, og som de selv har indflydelse på i større eller mindre grad.  De unge efterspørger desuden fritidstilbud og kreative aktiviteter med høj kvalitet og professionalisme, der kan bidrage til deres selvudvikling:

"De vil gerne udfordres, have endnu flere spændende oplevelser, lære noget nyt og har et ønske om, at det bliver mere seriøst. […] Det betyder ikke, at de ikke også oplever, at fritidslivet er en potentiel ramme omkring nye venskaber og "hygge". Naturligvis er dette også vigtigt, men når de bliver bedt om at prioritere, er der et fokus på optimering af kvaliteten af den aktivitet, man er sammen om." (Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder – måske, Kirsten Grube, 2010, Ungdomsringen og CEFU, s. 88-89)

 

Som konsekvens af de unges nye deltagelsesformer er traditionelle ungdomsskolefag to timer om ugen ikke populært i samme grad, som det tidligere har været, og udfordres yderligere af elevernes længere skoledag. Tilsvarende er medlemstallet i landets traditionelle ungdomsklubber faldende. En udvikling, som genkendes i Fredensborg Kommune, hvor det i perioder er vanskeligt at fastholde og tiltrække et bredt udsnit af bydelens unge til den lokale matrikelklub. Alexandra House har et gennemsnitligt fremmøde på ca. 30 unge om dagen og UNG3050 på ca. 20. Det er ikke længere tilstrækkeligt med en matrikelklub i hver bydel, der skal fungere som kommunens fritidstilbud for alle unge. Kommunens oplevelser understøttes blandt andet af BUPL Nordsjælland: ”Tendensen til at løse opgaver uden for matriklen er stigende. Det hænger også sammen med, at klubben ligger i pædagogikken og mindre i den fysiske bygning.”

 

Når det er sagt, er der forskel på unge. Fredensborg Kommunes ungefritidsområde har alle unge mellem 13 og 17 år som målgruppe og bør, ifølge KL, ”orientere sig i forhold til alle unge, hvilket vil sige, at klubberne både skal vægte at tilbyde attraktive aktiviteter og samtidig danne base for de, der har brug for en mere stabil ramme i hverdagen.” Det vil sige også de unge, som ikke nødvendigvis har ressourcer til at være medskabende i eget fritidsliv, men som fortsat har behov for et klubtilbud, hvor de kan møde jævnaldrende og få relationer til pædagogisk personale.

 

Variation i målgruppens behov medfører en stor spændvidde i Ungfredensborgs kerneopgave, der strækker sig fra socialpædagogisk arbejde med ressourcesvage unge til talentudviklende kulturtilbud. At kunne arbejde med forskellige unge på forskellige måder kræver fleksibilitet, alsidige medarbejderkompetencer samt en økonomi, der muliggør både klubtilbud, aktiviteter, events, projekter med videre i hvert bysamfund.

 

Omkostningstunge ungdomsklubber

De unges nye deltagelsesformer udfordrer den måde, Ungfredensborg har organiseret ungetilbuddene i Fredensborg og Humlebæk, hvor to ungdomsklubber er de primære tilbud i bydelene.

Humlebæk har årlige udgifter til ungdomsklubben UNG3050 på 1.355.000 kr. og Fredensborg har Alexandra House for 1.544.000 kr.  I klubberne er den største udgift personaleomkostninger, især er stillingen som daglig leder dyr. Dertil kommer drifts- og administrationsudgifter i forbindelse med begge huse. Midler til aktiviteter, projekter, undervisningsforløb, indkøb, kommunikation med videre udgør i dag blot 50.000 kr. årligt i Humlebæk og 40.000 kr. i Fredensborg.

 

De forholdsvis løntunge ungdomsklubber er således i øjeblikket en hindring i forhold til at udvikle området og imødekomme de netop oplistede krav. Der er således et reelt behov for at skabe flere frie midler, så midlerne kan komme flere af kommunens unge til gode.

 

Balancering af ressourcefordeling

Børne- og Skoleudvalget har efterspurgt en mere ”balanceret ressourcefordeling mellem klubtilbuddene” med henblik på at øge kommunens medfinansiering af Bøgegårdens ungdomsklub, der således kan udvide åbningstiden. Børne- og Skoleudvalget besluttede i oktober 2013, at Bøgegården skulle modtage 350.000 kr. i 2014 fra politikområde 7 for en ugentlig åbningstid på 8-12 timer.

 

Løsningsforslag

For at kunne imødekomme ovenstående krav og skabe et nogenlunde ens grundlag i en tildelingsmodel, foreslår administration, at Nivåmodellen implementeres i Humlebæk og Fredensborg og til dels i Kokkedal.

 

Nivåmodellen

Nivåmodellen er et sammensat tilbud bestående af et 20 timers klubtilbud, base på skolen samt en opsøgende aktivitetsmedarbejder.

 

Klubtilbuddet har åbent 20 timer om ugen med to medarbejdere.  Klubben tilbyder trygge og faste rammer og mulighed for socialt samvær med pædagogisk personale og jævnaldrende.

 

Aktivitetsmedarbejderen har først og fremmest en opsøgende funktion over for de lokale unge. Aktivitetsmedarbejderen er ude blandt de unge for at opfange deres ønsker til fritidsaktiviteter og søge at realisere dem samt engagere de unge i Ungfredensborgs øvrige tilbud. Den opsøgende aktivitetsmedarbejder er brobygger mellem ungdomsklubben og bydelens øvrige unge, udvikler samarbejdet med de lokale folkeskoler samt sikrer overgangen fra fritidsklub til ungefritidstilbud i slutningen af 6. klasse. Den opsøgende aktivitetsmedarbejder samarbejder i øvrigt med kommunens SSP og UU Øresund og spiller en rolle i det forebyggende arbejde.

 

Ved at implementere Nivåmodellen i Fredensborg og Humlebæk nedlægges stillingerne som daglig leder, hvilket vil frigøre midler, som Ungfredensborg ønsker at omsætte direkte til aktiviteter og nye tiltag for de unge. På den måde vil Ungfredensborg få flere tilbud, der kan komme flere unge til gode. Hvad aktiviteterne konkret vil bestå af, vil i høj grad afhænge af de unges ønsker. Flere unge har allerede efterspurgt koncerter, ungefestival og temafester, men der er også interesse for mindre og mere lokale aktiviteter som rollespilshold, forfatterhold, DJ-skole, fritidsjob workhop, streetaktiviteter, dans, lørdagsfodbold med mere. Ungfredensborg vil i øvrigt arbejde på at skabe flere stærke kulturelle ungemiljøer, som Ragnarock, UC Stars og musical, hvor de unge udvikler sociale og faglige kompetencer og mødes om fælles interesser på tværs af bydelene.

 

Børne- og Skoleudvalget fik 5. maj 2014 en status for Nivå ungefritidstilbud, der viste, at de ca. 20 unge dagligt gør brug af klubtilbud i Nivåhøj samt at den opsøgende aktivitetsmedarbejder har udviklet en række nye aktiviteter i området, som ca. 50 unge er deltagende i.

 

Forslag til ændringer:

 

Nivå
Der foretages ingen ændringer i tilbuddet i Nivå.

Humlebæk

Nivåmodellen indføres i Humlebæk, hvilket medfører:

 

  • Stillingen som daglig leder nedlægges

 

  • Der oprettes en ny stilling som opsøgende aktivitetsmedarbejder

18,5 time om ugen (fuldtidsstilling deles mellem Fredensborg og Humlebæk)

 

  • Klubbens åbningstid udgør 20 timer om ugen

 

  • UNG3050 flytter til Humlebæk Skole

For at videreudvikle på det gode samarbejde med Humlebæk Skole flytter UNG3050 ud af nuværende lokaler og ind på Humlebæk Skole på Baunebjergvej. Humlebæk Skole har gode faciliteter til en ungdomsklub, og flytningen vil bringe ungdomsklubben tættere på 6. klassesklubben,  Teen3050, og de potentielt kommende brugere af ungdomsklubben. En ungdomsklub på skolen vil skabe en naturlig overgang fra skole til fritidstilbud, nu hvor Ungfredensborg qua skolereformen vil være en aktør på skolen. Skoleledelsen er imødekommende over for forslaget, da skolen ønsker at understøtte et ungemiljø på skolen.

 

UNG3050 efterlader sig således tomme lokaler i Humlebæk Center 41. Administrationen undersøger muligheder for alternativ brug.

 

Den opsøgende aktivitetsmedarbejder vil få en særlig rolle i forhold til at tiltrække de unge fra Langebjergskolen til Ungfredensborgs tilbud.


Fredensborg
Nivåmodellen indføres i Fredensborg, hvilket medfører:

 

  • Stillingen som daglig leder nedlægges

 

  • Der oprettes en ny stilling som opsøgende aktivitetsmedarbejder

18,5 time om ugen (fuldtidsstilling deles mellem Fredensborg og  Humlebæk)

 

  • Klubbens åbningstid udgør 20 timer om ugen

 

  • Klubtilbuddet forbliver for nuværende i Alexandra House

Klubtilbuddet begrænses til husets stueetage, så de to medarbejdere har mulighed for at overskue brugerne. Der opstår således nye muligheder for udnyttelse af Alexandra House’s 1. sal, som fremadrettet kan benyttes både til understøttende undervisning (UUV), valgfagsundervisning og forsøg med ungestyrede aktiviteter.

 

Den opsøgende aktivitetsmedarbejder får en særlig rolle i Fredensborg i forhold til at opbygge et tættere samarbejde med begge de lokale folkeskoler.


Kokkedal

Kokkedal bysamfund skal forsat have to ungdomsklubber til de 13 til 17årige.

 

  • Kokkedal Ungdomsklub

Kokkedal Ungdomsklub er ikke organisatorisk en del af Ungfredensborg, men en klub, der drives i et partnerskab med Nordsjællands Politi. Klubben er målrettet de unge bosat i det store almene boligområde omkring klubben. Kokkedal Ungdomsklub er blevet godkendt af Børne- og Skoleudvalget til at have et større budget end kommunens øvrige ungdomsklubber på 2.055.000 kr. på grund af en målgruppe, der sætter anderledes krav til metoder og antal medarbejdere pr. ung.

 

  • Bøgegården

Bøgegården, som er godkendt af Børne- og Skoleudvalget som midlertidigt klubtilbud, vil fra 2015 modtage i alt 650.000 kr. årligt og har derfor mulighed for at tilbyde et ungdomsklubtilbud i stil med Nivåmodellen med en åbningstid på 20 timer og 2 medarbejdere pr. åbning.

 

  • Oprettelse af ny stilling som opsøgende aktivitetsmedarbejder

For yderligere understøttelse af ungefritidsområdet i Kokkedal, oprettes der en ny deltidsstilling som Ungfredensborg opsøgende aktivitetsmedarbejder i Kokkedal. Den opsøgende aktivitetsmedarbejder skal være samarbejdspartner for Bøgegården, Kokkedal Skole, Kokkedal Ungdomsklub og Kokkedal på Vej med henblik på at skabe fælles aktiviteter og arrangementer på tværs af institutionerne. Aktivitetsmedarbejderen skal således arbejde på en større sammenhængskraft i og koordinering af de lokale fritidstilbud til Kokkedals unge. Vigtigst af alt skal der bygges bro mellem brugerne i henholdsvis Kokkedal Ungdomsklub og Bøgegården for at modvirke, at de unge fastlåses i en uhensigtsmæssig opdeling i deres fritid.

 

  • Styregruppe

For at sikre ovenstående koordination og sammenhæng til Ungfredensborgs vision og værdier for kommunens ungefritidstilbud, anbefaler administrationen, at der nedsættes en styregruppe bestående af lederen af Ungfredensborg, lederen af Kokkedal Ungdomsklub samt lederen af Bøgegården.

 

 

3. Tildelingsmodel

Administrationen foreslår, at tildelingsmodellen tager udgangspunkt i, at hvert bysamfund har en grundtildeling til klub på 650.000 kr. samt en tildeling til aktiviteter på 400.000 til 550.000 kr. Opleves der i en periode et væsentlig højere fremmøde eller høj belastningsgrad i en af klubberne, kan der tilføres Ungfredensborg aktivitetsmedarbejdere og igangsættes aktiviteter i regi af den pågældende klub. 

 

Administrationen anbefaler ikke en medlemsafhængig tildelingsmodel, da det er erfaringen, at antallet af medlemmer ikke afspejler det reelle daglige fremmøde i ungdomsklubberne. I Fredensborg Kommune har der aldrig været en tildelingsmodel efter medlemstal på ungdomsklubområdet, og administrationen har ikke kendskab til, at det er eller har været tilfældet i andre kommuner. Medlemsafhængig tildeling understøtter desuden ikke de unges nuværende deltagelsesformer, hvor de unge ikke nødvendigvis ønsker fast medlemskab i en klub, men i stedet søger periodisk deltagelse i de Ungfredensborg aktiviteter, der har deres interesse.

 

Medlemstallet afspejler heller ikke hvilken opgave, der løftes i den pågældende ungdomsklub. Det er en kendsgerning, at der i nogle bydele er større sociale udfordringer end i andre. Opgaverne i ungdomsklubberne er forskellige, hvilket kan betyde, at 15 unge kræver flere ressourcer i én ungdomsklub, end 40 unge gør i en anden. På skoleområdet tages der hensyn til socioøkonomiske forhold i ressourcefordelingen, idet der anvendes et indeks, som tager udgangspunkt i, hvor ressourcestærke eleverne er. På samme måde kan der være behov for at yde en ekstra indsats i fritidslivet blandt de unge, der er bosat i byområder med lav socioøkonomi.

 

Området er i forbindelse med budgetforlig for 2015-2018 blevet tilført 300.000 kr. i 2015 og 650.000 kr. fra 2016 og frem.

 

 

Fordeling af ressourcer til Ungfredensborgs klubtilbud fra 2015:

 

 

Nivå

Fredensborg

Humlebæk

Kokkedal

 

Samlet budget

2014

1.300.000

1.544.000

1.355.000

2.400.000

 

                                                      2015

Oprindeligt budget 2015*

1.300.000

1.506.000

1.328.000

3.050.000

(Estimeret budget efter budgetforlig)

(1.262.000)

(1.462.000)

(1.290.000)

(2.962.000)

Klubtilbud

2015

Klub 2990

650.000

Alex. House

650.000

 

UNG 3050

650.000

Kokkedal

Ungdomsklub

2.000.000

Bøgegården

650.000

 

Opsøgende aktivitetsmedarbejder, aktiviteter, UUV m.m.

400.000

550.000

550.000

400.000

Medfinansiering Boligsociale indsatser

180.000

-

-

-

Udgifter til hus, varme, m.m.

70.000

123.000

91.000

-

I alt*

1.300.000

1.323.000

1.291.000

3.050.000

 

 

 

*= Alle budgettal bliver reguleret i henhold til budgetforlig (prioriteringsbidrag og manglende pris- og lønfremskrivning)


Generel note: De midler, der bliver til overs primært i Fredensborg, overføres til en flexpulje, som kan bruges til at finansiere større aktiviteter, events og koncerter for de unge, der kan samle de unge på tværs af bydelene. 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Ungfredensborg formidler alle fritidstilbud og aktiviteter på www.ungfredensborg.dk og Facebook.


Der udsendes en pressemeddelelse, når der er truffet beslutning i sagen.

Indstilling

1.    At Børne- og Skoleudvalget indstiller, at fordelingen af midler til de pågældende bydele tager udgangspunkt i Nivåmodellen, hvor et klubtilbud koster omkring 650.000 kr. for en åbningstid på 20 timer med to medarbejdere. Derudover tildeles hver bydel mellem 400.000 og 550.000 kr. til aktiviteter samt koordineringen af disse. 

2.    At Børne- og Skoleudvalget indstiller, at en ny organisering af ungefritidsområdet medfører nedlæggelse af stillingerne som daglig leder i Alexandra House og UNG3050, hvilket frigør midler til aktiviteter.  

3.    At Børne- og Skoleudvalget modtager en status på den nye organisering ultimo 2015.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 06-10-2014

Udvalget besluttede at udskyde sagen.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 01-12-2014

BSU beslutter, at i Kokkedal Bysamfund fordeles de 400.000 kr. pr år til aktiviteter således, at 220.000 kr. går til en fælles opsøgende aktivitetsmedarbejder i Kokkedal og 130.000 til aktivitetsmidler til fælles brug for unge i Kokkedal.


Der afsættes 50.000 kr. i 2015 til et pilotprojekt i Bøgegården for at tiltrække flere unge, der ikke i dag går i klub. Forsøget evalueres ved udgangen af 2015.


Indstillingens pkt. 2 og 3 vedtaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Børne- og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.304 - Godkendelse af anlægsregnskab - Bygningsvedligeholdelse af Skoler og SFO 2011

Sagsnr.: 10/6964

 

Beslutningstema

Fremlæggelse af anlægsregnskab – Bygningsvedligeholdelse af Skoler og SFO 2011.

Sagsfremstilling og økonomi

Anlægsprojekt nr. XA-0060102024 – Bygningsvedligeholdelse af Skoler og SFO 2011

 

 

Brutto

Netto i alt

 

Udgift

Indtægt

 

Anlægsbevilling i alt

10.200.000

0

10.200.000

Afholdte udgifter

10.199.175

 

10.199.175

Mindre forbrug

-825

0

-825

 

Som det fremgår, udviser regnskabet et mindreforbrug på 825 kr.

 

Regnskabet foreligger afstemt med kommunens hovedbog.

 

Projektet har omfattet en række vedligeholdelsesprojekter på kommunens skoler og skolefritidsordninger heriblandt:

 

  • nyt ventilationsanlæg på Baunebjerg skole
  • lovliggørelse af elinstallationer på Karlebo skole, Holmegårdsskolen og Egedalsskolen
  • asfaltarbejder på flere parkeringspladser på skolerne
  • sikkerhedsarbejder og arbejder på de tekniske installationer på Humlebæk Skole
  • udskiftning af døre og vinduer på Langebjerg skole
  • istandsættelse af træværk på Endrup skole
  • renovering af baderum på Holmegårdsskolen 

Bevilling

Mindreforbruget på 825 kr overføres til kassen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.305 - Godkendelse af anlægsregnskab - Bygningsvedligeholdelse Kultur 2012

Sagsnr.: 10/6964

 

Beslutningstema

Fremlæggelse af anlægsregnskab - Bygningsvedligeholdelse Kultur 2012.

Sagsfremstilling og økonomi

Anlægsprojekt nr. XA-0060102052 – Bygningsvedligeholdelse Kultur 2012 er afsluttet ved halvårsregnskabet 2014.

 

 

Brutto

Netto i alt

 

Udgift

Indtægt

 

Anlægsbevilling i alt

4.854.000

0

4.854.000

Afholdte udgifter

4.862.410

 

4.862.410

Merforbrug

8.410

0

8.410

 

 

Som det fremgår, udviser regnskaber et merforbrug på 8.410 kr.

 

Regnskabet foreligger afstemt ved kommunens hovedbog.

 

Projektet har omfattet en række vedligeholdelsesprojekter på kommunens idrætsanlæg og kulturbygninger heriblandt:

 

  • renovering og indregulering af pumper mm. på varmeanlæg på Humlebæk Bibliotek
  • renovering af Højsager Mølle og Karlebo Mølle som b.la. omfatter fastgørelse af vinger, nedtagning af hat samt arbejder sfa. svampeangreb
  • nyt skur til affaldscontainere ved Nivå Bibliotek
  • diverse ønsker fra brugere b.la. arbejder på løbebane i Nivå Syd og Fredensborg Stadion, tennisbane ved Mikkelborg og sti ved Karlebo Museum

Bevilling

Merforbruget finansieres fra kassen.

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.306 - Godkendelse af anlægsregnskab - Bygningsvedligeholdelse af dagsinstitutioner 2011

Sagsnr.: 10/6964

 

Beslutningstema

Fremlæggelse af anlægsregnskab - Bygningsvedligeholdelse af dagsinstitutioner 2011.

Sagsfremstilling og økonomi

Anlægsprojekt nr. XA-0060102030 – Bygningsvedligeholdelse af daginstitutioner 2011 er afsluttet ved halvårsregnskabet 2014.

 

 

 

Brutto

Netto i alt

 

Udgift

Indtægt

 

Anlægsbevilling i alt

9.461.000

0

9.461.000

Afholdte udgifter

9.455.011

0

9.455.011

Mindre forbrug

-5.989

0

-5.989

 

Som det fremgår, udviser regnskabet et mindreforbrug på 5.989 kr.

 

Regnskabet foreligger afstemt med kommunens hovedbog.

 

Projektet har omfattet en række vedligeholdelsesprojekter i kommunens daginstitutioner heriblandt:

 

·         udskiftning i ventilationen på Børnehusene Lystholm

·         generel istandsættelse på Bjerrehus

·         renovering af tag på Frugthaven

·         køkkenrenovering ifbm. madordning på Lundely

·         udskiftning af flere vinduesfag på Solstrålen

·         indeklima renovering på Sletten Legeakademi

Bevilling

Mindreforbruget på 5.989 kr. overføres til kassen.

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.307 - Fredensborg Skole ved Vilhelmsro - orientering november 2014

Sagsnr.: 11/25563

 

Beslutningstema

Orientering om de seneste arbejder efter ibrugtagning af Fredensborg Skole ved Vilhelmsro.

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning:

 

For at sikre, at Plan- og Klimaudvalget kan følge arbejdet efter ibrugtagning af den nye skole ved Vilhelmsro, orienterer administrationen her, om den aktuelle fremdrift.

 

Generelt fungerer skolen godt, det er en fantastisk skole, som der også er høje forventninger til. Skolen er som skræddersyet til den nye skolereform, med de fantastiske udearealer, gode læringsmiljøer, og mange spændende kroge og områder. Derfor skal de sidste ting også på plads.

 

 

Mangler:

 

Fredensborg Kommune har opgjort de resterende mangler og fejl, og Fredensborg Kommune har i denne forbindelse indkøbt den nødvendige juridiske rådgivning.

 

GVLs udbedring af de sidste mangler og fejl, er endnu ikke afsluttet. Specielt teknikken og arbejderne på udearealerne har mange mangler og fejl. Nogle tekniske anlæg yder ikke som aftalt. Fredensborg Kommune har haft, og fået lovet, et højt niveau, og modtaget et meget komplekst anlæg.

 

Det betyder desværre også, at når der sker udfald, så er det særdeles komplekst at løse. Der er specielt problemer med styring af de tekniske anlæg i overgangsperiode forår og efterår, hvor der flere gange, er oplevet driftsudfald. Her er det værd at bemærke at indeklimaet på skolen, generelt, er indenfor det, der kræves.

 

Når det gælder udearealerne, er administrationen ikke tilfredse med beplantningen, det grønne tag samt jordbehandlingen.

For bygningerne gælder det tagpapbelægningen, og de grønne plader på facaderne.

 

Grundet GVLs manglende, eller utilfredsstillende, afhjælpning af mangler på Vilhelmsro Skole, har Fredensborg Kommune derfor nu besluttet at udmelde syn og skøn.

 

Øvrige arbejder:

 

Ud over mangler og fejl er der en del opgaver, der udføres sideløbende med udarbejdelse af syn- og skønstemaet, herunder bl.a.

 

  • Der har været afholdt 1 års gennemgang af landskabsprojektet der blev udført i samarbejde med Lokale og anlægsfonds. Her var der meget få mangler.
  • Kunstværket, der udføres sammen med Statens Kunstfond, og Fredensborg Kommunes kunstfond, er ved at blive installeret.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

1.       At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-12-2014

Orientering tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Bilag

Nr.308 - Analyse af samarbejdsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område

Sagsnr.: 14/26238

 

Beslutningstema

Godkendelse af kommissorium for analyse af mulighederne for samarbejdsmuligheder i forsyningsselskaber i det nordsjællandske område, samt stillingtagen til om Fredensborg Kommune skal deltage i analysen.

Sagsfremstilling og økonomi

Forsyningssektoren i Danmark er efter en periode med etablering og udbygning nu inde i en fase præget af behov for forandring og konsolidering. Der vil sandsynligvis være færre selskaber på sigt. De statslige benchmark og krav om effektiviseringer presser allerede i dag en del selskaber, mens andre har en forholdsvis robust økonomi. Som virksomhedsejere er der behov for at kommunerne følger denne udvikling tæt og forbereder de beslutninger, der skal sikre forbrugerne den bedste og billigste forsyning på længere sigt.

 

Der er foretaget en del analyser og statslige evalueringer af forsyningsområderne og i øjeblikket er der overvejelser i gang om eventuelle lovrevisioner. Det er blandt andet påvist, at forsyningssektoren samlet set indeholder et stort effektiviseringspotentiale. Det forventes således, at de statslige krav om fortsatte effektiviseringer af selskabernes opgaveløsning fastholdes. Dette gælder især vandsektoren; mens også energi- og fjernvarmesektoren er under pres. Nogle af de kommunalt ejede selskaber kan få vanskeligt ved at realisere effektiviseringspotentialet alene, og det er en generel opfattelse i sektoren at det vil kræve samarbejder og sammenlægninger.

 

For vand- og spildevandsselskabernes vedkommende er det vurderingen i branchen, at der på sigt vil være væsentligt færre selskaber end i dag. Et af de store selskaber på Sjælland var Københavns Energi, som har fusioneret 8 omegnskommuners vandselskaber ind i KE og dannet Hovedstadens Forsyning (Hofor). Det nye Hofor har således i dag en størrelse der gør det til det dominerende selskab på Sjælland. Med til billedet af den sjællandske forsyningssektor i opbrud hører også, at der er gennemført en fusion af to store rensningsanlæg i København og dannet Danmarks største spildevandsrensningsselskab Biofos.

 

Endelig har en gruppe på 9 kommuner omkring Roskilde netop fået foretaget en fælles analyse af muligheder og potentiale ved en sammenlægning af deres forsyningsselskaber.

 

På denne baggrund har de 6 borgmestre i kommunerne Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommuner ladet udarbejde et kommissorium for en analyse af fordele og ulemper ved forskellige samarbejds- sammenlægningsmodeller i det nordsjællandske område. Kommissoriet er vedlagt i bilag.

 

Det fremgår af kommissoriet, at der er tale om en analyse, som skal danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med eventuelle samarbejdsmuligheder. Det står således den enkelte kommune frit for at vælge, om man på baggrund af analysens resultater vil vælge at gå videre i en samarbejdsproces eller lade være.

Det fremgår ligeledes, at første skridt efter den politiske behandling af kommissoriet i byrådene i 6 -kommune-samarbejdet er, at hver af kommunerne Allerød, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Ballerup inviteres til at deltage i analysen.

 

Analysen udføres af et konsulentfirma indenfor en tidsramme på 6 måneder efter beslutning om igangsættelse, og en økonomisk ramme på 500.000 kr., som afholdes af de deltagende kommuner i fællesskab.  Fredensborg Kommunes andel afholdes indenfor rammen på politikområde 16.

 

Arbejdet med analysen styres af en politisk styregruppe bestående af borgmestrene i de deltagende kommuner samt i det daglige en arbejdsgruppe bestående af de ansvarlige direktører i de deltagende kommuner.

 

Det bemærkes, at det er byrådene som ejere af forsyningsselskaberne, der har kompetencen til at beslutte, hvorvidt der skal arbejdes med analyse af sammenlægningsmuligheder og i givet fald videre med egentlige sammenlægninger. Der planlægges mindst et fællesmøde for direktører i kommunerne og direktører for de berørte forsyningsselskaber. Det fremgår endvidere af kommissoriet, at den enkelte kommune selv fastlægger en lokal proces for at orientere/inddrage eget forsyningsselskab. Fredensborg Forsyning er orienteret om denne sag, og den mulige videre proces aftales mellem Fredensborg Forsyning og Fredensborg Kommune.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.    At Fredensborg Kommune deltager i analysen om samarbejdsmuligheder.

2.    At kommissoriet godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.309 - Godkendelse af at forslag til kommunal vandhandleplan sendes i 8 ugers høring

Sagsnr.: 11/16554

 

Beslutningstema

Godkendelse af at forslag til kommunal vandhandleplan sendes i 8 ugers offentlig høring.

Sagsfremstilling og økonomi

I oktober 2014 offentliggjorde Naturstyrelsen de statslige vandplaner for planperioden 2009-2015. De statslige vandplaner er statens samlede plan for, hvordan søer, vandløb, kystvand og grundvand inden udgangen af 2015 kan leve op til miljømålet ”god tilstand” i EU´s vandrammedirektiv. Målene i de statslige vandplaner skal nås dels ved generel statslig regulering, og dels ved indsatser iværksat af kommunerne. Kommunerne skal derfor udarbejde en handleplan for, hvordan kommunen vil realisere statens vandplan.


Byrådet vedtog i november 2012 en kommunal handleplan for perioden 2009-2015, men siden er de statslige vandplaner blevet underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet og processen går nu om.


Der er siden 2012 pågået en række politiske forhandlinger og faglige udredningsarbejder, som har medført flere væsentlige ændringer til de statslige vandplaner. Bl.a. er kravet om randzoner langs vandløb indskrænket, antallet af vandløb medtaget i planerne er reduceret og virkemidlet ”ændret vandløbsvedligeholdelse” eksisterer ikke mere. Desuden har man udskudt fristen for, hvornår miljømålet skal være opfyldt for flere konkrete vandområder. Denne nye vandplan er altså væsentlig mindre miljømæssigt ambitiøs end den første plan fra 2011.


Indsatser i Fredensborg Kommune

De statslige vandplaner omfatter forskellige geografiske vandoplande. Fredensborg Kommune er omfattet af Vandplan 2.3 for Øresund, der geografisk strækker sig fra Dragør i syd op langs Øresundskysten til Helsingør og videre til Hundested. I alt 17 kommuner er omfattet af øresundsplanen.


I første planperiode, 2010-2015, skal Fredensborg Kommune kun gennemføre indsatser på to områder – spildevand og vandløb.

 

Spildevand

Vandplanerne forskriver en indsats og retningslinjer på spildevandsområdet, som kommunen allerede har implementeret i kommunens fungerende spildevandsplan. Det drejer sig bl.a. om, at forbedre spildevandsrensning for ca. 280 ejendomme i spredt bebyggelse, og dels om at begrænse udledningen af spildevand fra 6 overløbsbygværker på kloaksystemet i Fredensborg.


Status for indsatsen over for de ca. 280 ejendomme er, at ca. 90 ejendomme enten er blevet tilsluttet den offentlige kloak eller er på vej til at blive det. De resterende ca. 200 ejendomme har fået et påbud om at forbedre deres spildevandsrensning. Ca. 100 af disse ejendomme har pt. efterkommet påbuddet og etableret ny spildevandsrensning, mens resten forventes at etablere forbedret rensning inden for 2 år.

I forhold til at begrænse udledningen af spildevand fra 6 overløbsbygværker på kloaksystemet i Fredensborg, så har Fredensborg Forsynings påbegyndt arbejdet, der forventes afslutte senest i 2016.


Vandløb

Alle de store offentlige vandløb i Fredensborg Kommune er omfattet af målet om god økologisk tilstand. Imidlertid lever flere vandløb pt. ikke op til målsætningen, og miljømålet for flere af vandløbene (herunder også Usserød å) er derfor også udskudt til næste planperiode.


I vandplanerne er der desuden stillet krav om, at åbne ca. 2 km rørlagte vandløbsstrækninger – to strækninger på Grønholt å, en strækning på Højsagervandløbet og en strækning på Donse å. Der er i 2014 udarbejdet skitseprojekter for åbning af vandløbene, som viser konkrete forslag til forløb af de åbne vandløb, samt giver et bud på økonomien i projekterne. Projekterne har løbende været drøftet med de berørte lodsejere i et forsøg på at tilpasse projekterne til lodsejernes ønsker. Lodsejerne omkring Donse å og Grønholt å er delte i forhold til at støtte projektet, mens lodsejerne langs Højsagervandløbet ikke ønsker projektet.


Det er staten, der finansierer åbning af vandløb, og der er i indeværende år søgt om støtte til en realisering af projekterne. Status er, at der er opnået støtte til projektet i Donse å, mens der er givet afslag på projekterne i Højsagervandløbet og Grønholt å. Det forventes, at staten i forbindelse med udarbejdelse af den statslige vandplan for perioden 2015-2021 tager endelig stilling til, om Grønholt å og Højsagervandløbet fortsat skal være en indsats i den nye planperiode. Projektet i Donse å forsøges gennemført i 2015.

 

Forslag til kommunal handleplan 2009-2015

Der er i den statslige vandplan krav om, at kommunerne udarbejder en handleplan for at implementere vandplanerne. Handleplanen skal vedtages senest oktober 2015, medmindre en eventuel klage over de statslige vandplaner igen laver om på det. 


Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til vandhandleplan for Fredensborg Kommune, som skal sendes i 8 ugers offentlig høring. Samtidig med den offentlige høring indbydes kommunens dialogforum om vandløb til en drøftelse af planen. Herefter vil planen blive forelagt Byrådet med henblik på endelig godkendelse.


Den kommunale handleplan gengiver primært de miljømål, der er sat over for vandløb, søer, grundvand og kystvande i Fredensborg Kommune. Desuden implementerer den de indsatser, der er beskrevet i ovenstående kapitel.


Det bemærkes, at kravet om en kommunal handleplan er afskaffet i det udkast til nye satslige vandplaner (periode 2016-2021), der sendes i høring i december 2014. Det forventes, at vandplanernes miljømål og indsatsprogram i stedet vil blive fastsat gennem konkrete love og bekendtgørelser.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Miljømålsloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At byrådet godkender, at forslag til kommunal vandhandleplan for Fredensborg Kommune sendes i 8 ugers offentlig høring.
  2. At administrationen bemyndiges til, at foretage redaktionelle ændringer i planen inden den offentlige høring.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.310 - Planforslag om Hillerød Storcenter

Sagsnr.: 14/42391

 

Beslutningstema

I forbindelse med Hillerød Kommunes høring af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og miljøvurdering for Hillerød Storcenter skal udvalget tage stilling til om Fredensborg Kommune skal indsende høringssvar eller tage planforslagene til efterretning.

Sagsfremstilling og økonomi

Hillerød Kommune har sendt forslag til kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplan 393 for et detailhandelscenter i Hillerød, med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering i høring i perioden 4. november til 30. december 2014.

 

Planernes indhold

Planerne skal skabe grundlag for at områdets ejer kan opføre ”Hillerød Storcenter” i den vestlige udkant af Hillerøds bymidte i perioden 2015-2016. Storcenteret bliver på ca. 52.000 m2, heraf 34.000 m2 detailhandel, fordelt på 31.800 m2 udvalgsvarebutikker og 2.200 m2 dagligvarebutikker.

 

Der ud over giver kommuneplanrammen mulighed for at etablere 36.000 m2 butikker til særligt pladskrævende varer, men det er ikke konkretiseret i lokalplanforslaget og ikke en del af det aktuelle Hillerød Storcenter-projekt, så det vil forudsætte en selvstændig lokalplan på et senere tidspunkt.

 

Den gældende kommuneplan giver samlet set mulighed for ligeså mange detalhandels-m2, men kommuneplantillægget er forårsaget af ejers ønske om en relativt begrænset omfordeling mellem de forskellige detailhandelstyper.

 

Til sammenligning kan der i Bydelscenter Egevangen i Kokkedal maksimalt etableres ca. 12.000 m2, heraf max. 5.000 m2 detailhandel.

 

Konsekvenser for Fredensborg Kommune

Etableringen af ”Hillerød Storcenter” vil på den ene side give Fredensborg Kommunes borgere et nyt indkøbs- og oplevelsestilbud, som kan gøre det yderligere attraktivt at bosætte sig i Fredensborg Kommune. På den anden side vil centeret fremskynde / forstærke den omsætningsnedgang og butikslukning som (bl.a. ifølge den nyligt gennemførte detailhandelsanalyse) præger udvalgsvarebutikkerne i Fredensborg Kommune, hvilket svækker kommunens erhvervsliv og den nære bosætningsattraktivitet.

 

I VVM-redegørelsen beskrives konsekvenserne frem til år 2021 af storcenteret sammenlignet med et såkaldt 0-alternativ. Set i forhold til 0-alternativet vil storcenteret medføre omsætningsnedgang i, og lukninger af, eksisterende udvalgsvarebutikker i såvel Hillerød selv, som i en lang række omkringliggende kommuner. For Fredensborg Kommunes vedkommende anslås omsætningsnedgangen til 9 % og antallet af butikslukninger til 2.

 

Det skal i den forbindelse bemærkes, 0-alternativet IKKE skal forstås som en status quo, men er udtryk for hvordan Hillerød Kommune tror planområdet vil udvikle sig frem til 2021, hvis storcenteret ikke etableres. Hillerød Kommune forventer, at der så i stedet gradvist vil etablere sig enkeltbutikker i planområdet svarende til 14.000 m2 udvalgsvarebutikker og 10.000 m2 butikker til særligt pladskrævende varer.

 

De 9 % og 2 lukkede butikker er således ikke de fulde konsekvenser af storcenteret, men alene forskellen mellem de konsekvenser som storcenteret vil have og de konsekvenser som det tænkte 0-alternativ i sig selv ville have. De fulde konsekvenser af storcenteret må således forventes at være mærkbart højere end ovenstående tal.

 

Hillerød Kommune har i lokalplanen forsøgt at mindske konsekvenserne for eksisterende såkaldte gågadebutikker, ved at forbyde en lang række varetyper i storcenterets ”små” butikker (der må i alt etableres 12 butikker som er mindre end 750 m2 hver). Men forbuddet gælder dermed ikke for de store butikker, som vil udgøre langt størstedelen af centeret, og effekten af forbuddet synes derfor uklar.

 

Handlemuligheder

Ved enhver høring af planforslag fra en nabokommune har Fredensborg Kommune principielt set valget mellem at ”nedlægge veto” (forudsætter at planforslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling), at sende et høringssvar, eller at tage planforslagene til efterretning.

 

I denne sag vurderer administrationen, at det ikke er aktuelt at ”nedlægge veto”. Man ville maksimalt kunne forhandle sig frem til en tilbagevenden til de gældende kommuneplanrammer, som, i forhold til konsekvenserne for Fredensborg Kommune, reelt set ikke adskiller sig fra planforslagene.

 

I lyset af, at Hillerød Kommune nu i en længere årrække, og dermed også på begge sider af seneste kommunalvalg, har arbejdet tæt sammen med områdets ejer om realisering af projektet opfatter administrationen det ikke som realistisk at skabe mærkbare ændringer. Administrationen indstiller derfor, at planforslagene tages til efterretning.

 

Det bemærkes at det selvfølgelig for udvalget er muligt at træffe beslutning om udarbejdelse af et politisk motiveret høringssvar.

 

Hvis Plan- Miljø- og Klimaudvalget i stedet beslutter, at der skal sendes et høringssvar, skal høringssvaret vedtages i Byrådet.


Som opfølgning på Plan- Miljø- og Klimaudvalgets beslutning om at bede Erhvervsrådet om en udtalelse, besluttede Erhvervsrådet på sit møde den 3.12.2014, at bakke op om Plan, miljø – og klimaudvalgets indstilling vedr. veto.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

VVM-bekendtgørelsen

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At udvalget tager planforslagene til efterretning.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-12-2014

Udvalget anbefaler, at der nedlægges veto (indsigelse efter planlovens § 28) og, at administrationen anmodes om at tage kontakt til de omkringliggende kommuner, med henblik på at koordinere forhandlingerne med Hillerød Kommune.


Sagen går dermed til behandling i Byrådet.


Udvalgsformanden anmodes om at tage en drøftelse af spørgsmålet i Erhvervsrådet den 3.12.2014 med henblik på at få Erhvervsrådets udtalelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.


Helle Abild-Hansen (I) stemte imod.

Nr.311 - Takster for vand og spildevand 2015

Sagsnr.: 14/41013

 

Beslutningstema

Godkendelse af Fredensborg Forsyning A/S´ takster for 2015 for vand og spildevand.

Sagsfremstilling og økonomi

Fra 1. januar 2010 overgik de kommunale forsyningsaktiviteter for spildevand, vand og affald til Fredensborg Forsyning A/S.

 

Det er selskabet, der beregner og udarbejder forslag til takster for vandforsyning og spildevandsafledning, der efterfølgende godkendes af selskabets bestyrelse.

 

De fastsatte takster og bidrag skal overholde det prisloft, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter for selskabet i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. De af forsyningsselskabet fastsatte takster skal desuden godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt. Byrådet skal alene forholde sig til, om taksterne overholder det prisloft, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat.

 

Bestyrelsen for Fredensborg Forsyning Holding A/S selskaber vedtog på bestyrelsesmødet den 12. november 2014 vedlagte takster for år 2015 for vandforsyning og spildevandsafledning.

 

Takst for levering af vand

Afgiften for levering af vand er i takstbladet sat til 10,00 kr. inkl. moms og afgifter per m3 forbrugt vand, svarende til 8 kr. per m3 ekskl. moms og afgifter.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat et prisloft for Fredensborg Vand A/S for 2015 på 20,80 kr. ekskl. moms, inkl. afgifter per m3 forbrugt vand.

 

Prisloftet for levering af vand er således overholdt.

 

Fredensborg Forsynings takst for vand er steget med 0,55 kr. i forhold til 2. halvår 2014, men faldet 4,45 kr. i forhold til 1. halvår 2014.

 

Takst for spildevandsafledning

Afgiften for afledning af spildevand er i takstbladet sat til 40,63 kr. inkl. moms og afgifter per m3 forbrugt vand, svarende til 32,50 kr. ekskl. moms og afgifter.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat et prisloft for Fredensborg Spildevand A/S for 2015 på 45,30 kr. ekskl. moms, inkl. afgifter per m3 forbrugt vand.

 

Prisloftet for afledning af spildevand er således overholdt.

 

Fredensborg Forsynings takst for spildevandsafledning er faldet med 6,96 kr. pr. m3 i forhold til 2. halvår 2014 og 1,96 kr. per m3 i forhold til 1. halvår 2014.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov nr. 469 af 12/6 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Vandsektorloven)

Lovbek. nr. 1199 af 30/9 2013 om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven)

Lovbek. nr. 633 af 07/6 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (Betalingsloven)

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Forsyning A/S´ takster for 2015 for vandforsyning og spildevandsafledning godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.312 - Gebyrer/takster for husholdningsaffald 2015

Sagsnr.: 07/2002

 

Beslutningstema

Godkendelse af gebyrer / takster for husholdningsaffald for 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Gebyrer for affaldshåndtering, affaldsplanlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger (for både husholdninger og erhverv) skal fastsættes af kommunalbestyrelsen årligt (jf. miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen).

 

Gebyrer for husholdninger omfatter følgende ordninger:

 

      Dagrenovation – Taksten for dagrenovation omfatter afhentning af sække/minicontainere til dagrenovation 1 gang om ugen.

      Storskrald – Taksten for storskrald giver hver husstand ret til at få afhentet storskrald 1 gang om måneden hele året.

      Papir – Taksten for papir giver hver husstand ret at benytte de opstillede papircontainere rundt om i kommunen og på genbrugspladserne samt ret til at få afhentet papiraffald ved boligen (husstandsindsamlingsordning).

      Glas - Taksten for glas giver hver husstand ret at benytte de opstillede flaskecontainere rundt om i kommunen og på genbrugspladserne.

      Genbrugsplads – Taksten for genbrugsplads giver hver husstand ret til at benytte kommunens genbrugspladser – herunder ret til at aflevere op til 2 tons affald/år.

      Farligt affald – Taksten for farligt affald giver hver husstand ret til at aflevere farligt affald op til 200 kg/år.

 

Fastsættelse af affaldsgebyrer sker med udgangspunkt i beregninger af overskud / underskud i hver af de forskellige affaldsordninger.

I forbindelse med gebyrberegning er der behov for at kunne tage politisk stilling til evt. takstnedsættelse eller takstforhøjelse.

 

Generelt. Som udgangspunkt skal kommunens affaldsordninger ”hvile økonomisk i sig selv”. Det kan nævnes, at gebyrer for husholdningsaffald er blevet pristalsreguleret i årene 2008-2011. I de sidste 3 år (2012 - 2014) er taksterne for dagrenovation og genbruspladser nedsat med 15-20 % årligt og de øvrige takster fastholdt uændret, dvs. på 2011 niveau.

 

Administrationen har i samarbejde med Fredensborg Affald A/S, udarbejdet et budget og nærværende forslag til takster for 2015. Forslag til takster gennemgås nedenfor.

 

Bestyrelsen i Fredensborg Affald A/S har på mødet den 11. november 2014 behandlet forslag til takster for 2015 og indstillet til Byrådet at godkende disse. I det følgende uddybes baggrund for de enkelte gebyrer/takster:

 

Dagrenovation. Med baggrund i det opbyggede overskud i 2012 blev taksten i 2014 reduceret med 20 %.

 

Fredensborg Affald A/S regnskab for 2013 og prognose for 2014 udviser et budgetteret underskud på ca. 1,8 mio. kr. for 2013 samt et forventet underskud for 2014 på ca. 8 mio. kr. Det akkumulerede overskud er dermed reduceret med ca. 10 mio. kr. Det samlede akkumulerede overskud er pr. 31. 12. 2014 ca. 9 mio. kr.

 

Med baggrund i det nævnte resterende overskud foreslås at der budgetteres med en takststigning på 30 % (svarende til ca. 215 kr./husstand/år), da man på denne måde kun vil opnå en underdækning på ordningen på ca. 3 mio. kr. i 2015.

 

Hvis taksten ikke reguleres op i 2015, vil der opnås et underskud på ordningen på ca. 9 mio. kr. svarende til at det akkumulerede overskud bliver reduceret til ca. 0 mio. kr. ultimo 2015. 

 

Den foreslåede takststigning på 30 % for 2015, med en underdækning på 3. mio. vil således kunne fastholdes frem til slutningen af 2017.

 

Storskrald. Fredensborg Affald A/S regnskab for 2013 og prognosen for 2014 viser en overdækning for denne ordning. Det foreslås, at taksten for storskrald nedsættes med 30 % (ca. 20 kr./husstand/år).  

 

Den foreslåede takst for 2015, vil således kunne fastholdes frem til slutningen af 2017.

 

Papir. Fredensborg Affald A/S regnskab for 2013 og prognosen for 2014 viser en ”hvile i sig selv” balance for denne ordning. Det foreslås, at taksten for papir fastholdes uændret.

 

Den foreslåede takststigning på 0 % for 2015, vil kunne fastholdes frem til slutningen af 2017. 

 

Glas. Fredensborg Affald A/S regnskab for 2013 og prognosen for 2014 viser et underskud samt et akkumuleret underskud på ordningen på ca. 30.000 kr., hvorfor det foreslås, at taksten stiger med 25 %.

 

Den foreslåede takststigning på 25 % for 2015, vil således kunne fastholdes frem til slutningen af 2017.

 

Genbrugsplads. Nordforbrændings bestyrelse har den 16. september 2014 godkendt takster for brug af genbrugspladserne for både erhverv og husholdninger i 2015. Taksterne for 2015 er fastsat ud fra det forventede budget for affaldsbortskaffelse samt harmonisering af serviceniveauet, herunder udvidet åbningstider. Ifølge Nordforbrændings regnskab for driften af genbrugspladserne, kan taksterne i 2015 fastholdes på samme niveau som i 2014.

 

Fredensborg Affald A/S regnskab for 2013 og prognose for 2014 udviser et budgetteret underskud på ca. 2,1 mio. kr. for 2013 samt forventet underskud for 2014 på ca. 6,6 mio. kr. Det akkumulerede overskud er dermed reduceret med ca. 8,8 mio. kr. til et samlet akkumulerede overskud på ca. 2,8 mio. kr.

 

Det foreslås derfor, at man med baggrund i det resterende overskud, budgetterer med en takststigning på 50 % (ca. 363 kr./husstand/år), da man på denne måde kun vil opnå en underdækning på ordningen på ca. 0,5 mio. kr. i 2015.

 

Hvis taksten ikke reguleres op i 2015, vil der opnås et underskud på ordningen på ca. 5,9 mio. kr. svarende til at det akkumulerede overskud bliver vendt til et underskud på ca. 3,2 mio. kr. ultimo 2015. 

 

Den foreslåede takststigning på 50 % for 2015, med en underdækning på 0,5 mio. vil således kunne fastholdes frem til slutningen af 2017.

 

Farligt affald. Fredensborg Affald A/S regnskab for 2013 udviser et mindre overskud samt et akkumuleret overskud på ordningen for farligt affald. Der foreslås derfor en takstreduktion for farligt affaldsgebyret for 2015 på 50 % (ca. 40 kr./husstand/år).

 

Konklusion. Godkendelse af taksterne for 2015 vil betyde en merudgift for den enkelte husstand på 528,89 kr./år, inkl. moms, svarende til en stigning på ca. 31 % i forhold til de nuværende takster.

 

Denne stigning vil medføre at ordningernes over/underdækning over en årrække vil blive udlignet, således at ordningerne igen kommer til at ”hvile i sig selv”. Med den nævnte stigning vil takster for 2015 stadig være under niveauet for takster fra 2012.

 

Forslag til taksterne er udfærdiget med henblik på at fastholde takstniveauet i de næste 3 år (2015-17), hvor der skal være nyt udbud på affaldsordningerne.

 

Gebyr

Takst 2012

Takst 2013

Takst 2014

Takst

2015

Merudgift

Dagrenovation (110 l.)

906,31

897,60

718,46

934,00

215,54

Storskrald

66,25

66,25

66,25

46,50

-19,75

Papir

66,25

66,25

66,25

66,25

0

Glas

37,50

37,50

37,50

47,00

9,50

Genbrugsplads

1135,00

908,00

726,40

1090,00

363,60

Farligt affald

100,00

100,00

80,00

40,00

-40,00

I alt

2.311,31

2.075,60

1.694,86

2.223,75

528,89

Alle beløb i kr. og inkl. moms

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Det er udarbejdet et takstblad for husholdningsaffaldsgebyrer, som bliver lagt på kommunens og Fredensborg Forsynings hjemmesider. Takstbladet er vedlagt som bilag.

Indstilling

  1. At forslag til gebyrer for husholdningsaffald for 2015 godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.313 - Ændring af vedtægt for kloakbetaling for Fredensborg Spildevand A/S

Sagsnr.: 14/40895

 

Beslutningstema

Godkendelse af vedtægtsændring for kloakbetaling for Fredensborg Spildevand A/S i forbindelse med indførelse af særbidrag for ejendomme, hvorfra der afledes særligt forurenet spildevand.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 17. oktober 2014 trådte en ny bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand i kraft. Bekendtgørelsen indebærer, at spildevandsforsyningsselskaber med virkning fra 1. januar 2015 skal opkræve særbidrag fra ejendomme, hvorfra der afledes særligt forurenet vand.

 

Ændringen indebærer, at alle ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand, skal betale særbidrag, såfremt afledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Det skal fremgå af spildevandsregningen, hvilke stoffer, der er tale om, og hvad det koster at rense for dem. Særbidraget forventes ikke umiddelbart at påvirke ejendomme/virksomheder i Fredensborg Kommune, da der ikke findes virksomheder, der falder inden for definitionen af særligt forurenende spildevand.

 

Fredensborg Spildevand A/S har indarbejdet ændringen på side 9 og 10 i "Vedtægt for kloakbetaling i Fredensborg Spildevand A/S", dateret den 12. november 2014 (bilag). Vedtægtsændringen er vist med rødt.

 

Det fremgår af bekendtgørelsen, at spildevandsforsyningsselskaberne senest den 1. december 2014 skal sikre, at betalingsvedtægten er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen, og at kommunalbestyrelsen senest den 31. december legalitetsgodkender en betalingsvedtægt i overensstemmelse med bekendtgørelsen, dvs. at byrådet skal sikre, at den lever op til gældende lovgivning.

 

Vedtægtsændringen er godkendt på Fredensborg Spildevand A/S bestyrelsesmøde den 12. november 2014.

Administrationen har gennemgået vedtægtsændringen og vurderer, at den er i overensstemmelse med lovgivningen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. nr. 633 af 7. juni 2010 som ændret ved lov nr. 902 af 4. juli 2013.

 

Bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand nr. 1120 af 15. oktober 2014.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At ændring af Vedtægt for kloakbetaling for Fredensborg Spildevand A/S godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.314 - Affaldsplan 2014 - 2020

Sagsnr.: 11/46843

 

Beslutningstema

Affaldsplan 2014 fremlægges til endelig vedtagelse i Byrådet.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg har i samarbejde med interessentkommunerne Allerød, Hørsholm og Rudersdal samt Nordforbrænding udarbejdet det fælles forslag til Affaldsplan 2014.


Forslaget til Affaldsplan 2014 indeholder de overordnede mål for kommunernes indsats med hensyn til alt affald, der fremkommer i kommunerne. Herudover er der beskrevet de konkrete mål og initiativer for affald fra husholdninger og erhverv, samt en tidsplan for den forventede gennemførelse af initiativerne.


I forbindelse med udarbejdelse af planen har der været afholdt to borgermøder og to møder for kommunernes politiske udvalg. Affaldsplan 2014 bygger således på borgeres og lokale interessegruppers ideer og ønsker til den fremtidige affaldshåndtering, ligesom I/S-kommunernes miljøudvalg/tekniske udvalg har givet input til planen.


Affaldsplanen gælder for perioden 2014-2018, men der er sat fokus på arbejdet frem til 2020.


Udkast til Affaldsplan 2014 har i maj-juni 2014 været fremlagt for kommunernes politiske udvalg til godkendelse forud for offentlig høring. Efter endt høring skal planen endeligt vedtages i kommunernes politiske udvalg.


Planen forventes at træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2015, til erstatning af Affaldsplan 2009, der gjaldt for perioden 2009-2012, og blev forlænget til 2014.


Høring

Forslag til Affaldsplan 2014 har været i offentlig høring i 13 uger fra den 1. juli til den 30. september 2014. Høringen har været annonceret på kommunernes og Nordforbrændings hjemmeside og i lokalpressen.


Der er inden fristens udløb indkommet i alt 15 høringssvar: 1 fra Allerød, 4 fra Fredensborg, ingen fra Hørsholm og 10 fra Rudersdal. De fordeler sig på 9 svar fra borgere, 3 svar fra boligselskab, grundejer-/andelsboligforening, 1 svar fra politisk organisation og 2 svar fra interesseorganisationer.


En lang række emner er berørt i de indkomne høringssvar. De emneområder, der har været udvist størst interesse for i de indkomne høringssvar, kan overordnet grupperes som følger:


  1. Øget sortering
  2. Storskrald
  3. Visuelt miljø
  4. Direkte genbrug
  5. Hjemmekompostering
  6. Farligt affald
  7. Bygge- og anlægsaffald
  8. Organisk affald

I Bilag 1 (28 sider) ses en gennemgang af alle høringssvarene fra alle kommunerne samt administrationens forslag til besvarelse.


I Bilag 2 (4 sider) ses en sammenfatning af de væsentligste pointer i høringssvarene fra alle kommunerne samt administrationens kommentarer til de enkelte emneområder.


Konklusion

Med baggrund i de indkomne høringssvar og gennemgangen heraf vurderes det, at de væsentligste forslag og kommentarer fra høringssvarene er indeholdt i det fremlagte planforslag.


Det er administrationens vurdering, at de indkomne indlæg indeholder flere konstruktive forslag til forbedring af de kommunale affaldsordninger. En overvejende del af disse konstruktive forslag er i tråd med intentionerne og ikke i strid med det af Byrådet udsendte forslag til "Affaldsplan 2014" og skønnes at være omfattet af det foreliggende forslag.


Det er derfor administrationens opfattelse, at de modtagne indlæg ikke giver anledning til ændringer af det eksisterende forslag til "Affaldsplan 2014".

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, er indarbejdet i budgettet.

Retsgrundlag

Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At "Affaldsplan 2014" godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.


Udvalget udtaler tilfredshed med, at der arbejdes videre med direkte genbrug.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.315 - Langstrup Skydebane

Sagsnr.: 14/40730

 

Beslutningstema

Udvalget orienteres om sagen og skal herunder tage stilling til administrationens afgørelse af 8. oktober 2014 vedrørende gyldigheden af tidligere meddelt landzonetilladelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Et flertal i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (A, C og V) har ønsket administrationens afgørelse af 8. oktober 2014 optaget på dagsordenen til udvalget.

 

Langstrup Skydebane, kortfattet beskrivelse

Langstrup Flugtskydningsbane er etableret på Langstrup Mosevej 1 i 1968 og fik miljøgodkendelse i 1998. Arealet, hvorpå skydebanen er beliggende, samt bygninger og maskiner ejes af Asminderød-Grønholt (ca. 520 medl.) og Tikøb (ca. 150 medl.) Jagtforeninger.


Skydebanen har 3 banetyper:

  • En jagtbane med 4 standpladser,
  • En nordisk trapbane med 5 standpladser
  • En bagdue-standplads til jagtprøver.

Skydebanen benyttes til sportsskydediscipliner under Danmarks Jægerforbund, jagtrelateret træning, øvelseskurser for jagt-aspiranter, jagtprøver og konkurrencer m.m.


Fra 1. jan 2014 skal jagtprøven suppleres med en haglskydeprøve, inden jagt-aspiranterne kan begynde at gå på jagt.


Ny miljøgodkendelse

Langstrup Skydebane har i foråret 2014 ansøgt om at etablere standplads og skydehus på et areal nord for det nuværende skydeareal. Dette fordrer blandt andet en ændring af skydebanens nuværende miljøgodkendelse. Ændringen kan i være enten et tillæg til nuværende miljøgodkendelse eller en ny samlet miljøgodkendelse.


I grundlaget for skydebanens nuværende miljøgodkendelse fra 1998 var lerdueforbruget opgivet til ca. 90.000 årligt. Dette forbrug har været stærkt stigende de seneste år og er nu mere end fordoblet ifølge skydebanens egne indberetninger.


Administrationen vurderer derfor, at den nuværende miljøgodkendelse er utidssvarende, idet aktiviteten (og dermed støjforureningen) går langt ud over det grundlag, som godkendelsen er givet på. Endvidere har skydebanen ændret middelskudretningen på bagdue-standpladsen.


Det kan oplyses, at Fredensborg Kommune som tilsynsmyndighed er forpligtet til at opdatere utidssvarende miljøgodkendelser, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 41b.


Skydebanens ansøgning af 13. maj 2014 omfatter etablering af skydehus og standplads på det tilkøbte areal samt skydehuse på fire eksisterende standpladser på den nuværende skydebane. Administrationen er positiv overfor etablering af disse skydehuse, da det reducerer skudstøjen til siderne og bagud.


Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at godkendelsen af de planlagte udvidelser/ændringer på Langstrup Flugtskydningsbane behandles i en samlet ny revideret miljøgodkendelse for alle aktiviteterne.


Ny landzonetilladelse

Arealet (det i 2003 tilkøbte areal) hvorpå udvidelsen ønskes etableret er beliggende i landzone og det ansøgte kan derfor ikke gennemføres uden tilladelse efter lov om planlægning § 35 stk. 1.


Daværende Fredensborg-Humlebæk Kommune meddelte i 2003 landzonetilladelse til udvidelse af skydebanen.


Det er i imidlertid Administrationens vurdering, at landzonetilladelsen fra 2003 ikke længere er gyldig, da den ikke er udnyttet inden for den frist på 3 år, fra den er meddelt, som gælder i henhold til planlovens landzonebestemmelser.


I andragende af 18. oktober 2003 søges om tilladelse til planmæssig ændring af areal fra landbrug til skydebane og om udvidelse af miljøgodkendelsen til at omfatte dette areal.


Andraget om landzonetilladelse må således forstås som et andragende om miljøgodkendelsespligtig aktivitet, altså affyring af skud.


I landzonetilladelsen fra 2003 fremgår, at tilladelsen er givet til udvidelse af skydebanen, i henhold til andragende af 18. oktober 2003 og at udvidelsen skal behandles efter bestemmelserne i miljøloven. Af Plan- og Miljøudvalgets beslutning om landzonetilladelse fra 1. december 2003 fremgår specifikt, at tilladelsen forudsætter miljøgodkendelse.


Af skrivelse af 10. september 2014 fra advokat Jan Schøtt-Pedersen redegøres for at arealet siden 2005 har været anvendt til kurser i afstandsbedømmelse, sikkerhed, våbenbetjening og at sådanne aktiviteter normalt er sammenhængende med foreningens skydebaner.


At sådanne aktiviteter har fundet sted på arealet er imidlertid ikke ensbetydende med, at arealet dermed er taget i anvendelse som skydebane med indretning af standpladser til sportsskydning og skydning i forbindelse med jagttræning og jagtprøver.


Det afgørende er, at der ikke er meddelt den forudsatte miljøgodkendelse til godkendelsespligtig aktivitet på arealet.


På baggrund af ovennævnte har administrationen i brev af 8. oktober 2014, meddelt afslag til Langstrup Flugtskydningsbanes ansøgning om etablering af standplads og skydehus på det i 2003 tilkøbte areal, idet der ikke foreligger en gyldig landzonetilladelse til anvendelsen af arealet til skydning.


Administrationen har i brevet af 8. oktober 2014 samtidig gjort opmærksom på, at der i overensstemmelse med landzonebestemmelserne kan søges om tilladelse til etablering af ansøgte.


Udover landzonetilladelse til udvidelse af skydebanen skal bemærkes, at etablering af skydehuse på det nuværende skydebaneareal ligeledes kræver landzonetilladelse samt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Administrationen er positiv overfor en sådan dispensation.


Afgørelse påklaget til NMKN

Langstrup Flugtskydningsbane har i brev af 5. november påklaget Fredensborg Kommunens afgørelse af 8. oktober 2014 til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager gør gældende, at der er givet landzonetilladelse i 2003, og at denne tilladelse ikke er bortfaldet ved manglende udnyttelse. Endvidere gøres det gældende, at den omhandlende ejendom (det tilkøbte areal), der matrikulært er sammenlagt med naboejendommen – hvorpå der lovligt drives skydebane – er taget i brug til skydebaneformål, qua sammenlægningen og qua de faktiske aktiviteter der har foregået siden 2005, jævnfør skrivelse af 10. september 2014.


Fredensborg Kommune skal nu beslutte om afgørelsen af 8. oktober 2014 skal fastholdes, eller om der skal træffes en anden afgørelse. Det vil sige at udvalget konkret skal tage stilling til, om Langstrup Flugtskydningsbanes landzonetilladelse fra 2003 fortsat er gældende.


Hvis udvalget beslutter at fastholde afgørelsen af 8. oktober 2014 skal klagen fra Langstrup Flugtskydningsbane videresendes til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet.


Administrationens vurdering

De seneste års tiltagende aktivitet på skydebanerne i Langstrup Mose har givet anledning til klager fra naboer på Lønholtvej/Rolandsvej, Oldvejen samt Vejenbrød og endvidere en del debat i dagspressen.

Klagerne går på følgende forhold:

  • at der skydes meget mere end tidligere
  • at der skydes hver eneste dag
  • at området belastes af en meget stor del af Naturstyrelsens jagtprøver på Sjælland
  • at Miljøstyrelsens vejledning anvender lavere udgangsværdier for haglgeværer ved udarbejdelse af støjberegninger i forhold til Sverige og Norge

Debatten i dagspressen har især taget udgangspunkt i naboernes egne støjmålinger samt skydebanens ønske om at etablere skydehuse for at reducere støjen hos naboerne.


I Langstrup Mose, hvor mange forskellige interesser og hensyn gør sig gældende, er det efter administrationens opfattelse vigtigt at sikre at alle formelle godkendelsesprocedurer er overholdt.


Det er administrationens vurdering, at et procesforløb med udarbejdelse af ny landzonetilladelse og ny miljøgodkendelse for det samlede areal både er den juridisk korrekte men også den tidsmæssigt korteste vej til realisering af Langstrup Flugtskydningsbanes ønsker om udvidelse med ny standplads og skydehuse.


Administrationen anbefaler derfor, at kommunens afgørelse af 8. oktober 2014 fastholdes.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven, kapitel 7

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At den generelle orientering tages til efterretning.
  2. At administrationens afgørelse af 8. oktober 2014 fastholdes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-12-2014

Udvalget tager indstillingens pkt. 1 til efterretning.


Indstillingens pkt. 2 sat til afstemning.


For stemte 2: B og F


I mod stemte 7: A, C, O og V.


Flertallet        af udvalget mener derfor den i 2003 udstedte landzonetilladelse er gældende, idet den anses for udnyttet.


Hanne Berg (F) begærede sagen i Byrådet.


Udvalget anfører, at ville se kritisk på ny miljøgodkendelse særligt med henblik på støjgener.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Sagen behandles i byrådet.

Nr.316 - Orientering om arbejdet med infrastrukturanalyse

Sagsnr.: 14/39598

 

Beslutningstema

Orientering om arbejdet med infrastrukturanalyse.

Sagsfremstilling og økonomi

Udvalget for Infrastruktur og Trafik har ønsket forelagt en sag med oplæg til en samlet infrastrukturanalyse for Fredensborg Kommune.

 

Administrationen foreslår at Infrastrukturanalysen kan udmunde i en trafikplan og strategi, som vil kunne udstikke rammerne for kommunens arbejde med trafiksystemet ud fra fastlagte hovedformål og kommunens vision.

 

Trafikplanen kan være bindeleddet mellem det fremtidsperspektiv som fremgår af kommuneplan og andre langsigtede planer, og de mere operationelle planer om trafiksikkerhed, hastighed, strategien for kollektiv trafik, cykelpolitik og skolevejsanalyse mv.

 

Administrationen foreslår at analyse og trafikplan omfatter kommunens trafiksystem set dels i en regional sammenhæng herunder også den fremtidige adgang til Hillerød hospital, dels i kommunal sammenhæng og dels på lokalt niveau ide fire bysamfund og landsbyerne.

 

Administrationen foreslår desuden at analysen og trafikplanen omfatter både bil, kollektiv trafik og cykling.

 

Administrationen har bedt rådgivningsfirmaet Rambøll om bistand til arbejdet med planen. Rambøll er i gang med at udarbejde arbejdsprogram for opgaven efter input fra administrationen. På næste møde i Udvalget for Infrastruktur og Trafik forventes forelagt mere detaljeret plan for gennemførelse af analysen. 

 

Der er ikke afsat midler særskilt til infrastruktur og analyser som denne. Infrastrukturanalysen foreslås finansieret via budgettet til Trafiksikkerhed. Dette kræver i givet fald omdisponering inden for budgettet til trafiksikkerhed. 


Sagsbehandling efter den 19. november 2014

Infrastrukturanalysens indhold er som nævnt ikke nærmere specificeret, men administrationen skønner, at  opgaven kan løses indenfor et beløb i størrelsesordenen 300.000 til 400.000 kr.

Bevilling

Sagen har på nuværende tidspunkt ingen økonomiske konsekvenser.

Kompetence

Udvalget for Infrastruktur og Trafik.

Indstilling

  1. At udvalget drøfter mulige ønsker og forventninger til analysen, herunder finansiering af analysen.

Beslutning i Udvalget for Infrastruktur og Trafik den 19-11-2014

Udvalget tog indholdet forslagene om indhold af analyse til efterretning og oversendte spørgsmålet om finansiering af analysen til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-12-2014

Udvalget oversender sagen til Økonomiudvalget med henblik på udmøntning fra infrastrukturpuljen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Økonomiudvalget afventer yderligere salg af ejendomme og grunde i 2015.

Nr.317 - Endelig ejerstrategi for Fredensborg Forsyning

Sagsnr.: 13/12459

 

Beslutningstema

Stillingtagen til endeligt udkast til ejerstrategi for Fredensborg Forsyning på baggrund af høring i selskabets bestyrelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Fra 2010 blev kommunens vand- og affaldsforsyning overført til kommunale aktieselskaber under koncernen Fredensborg Holding A/S.

I forbindelse med selskabsgørelsen af det kommunale forsyningsområde er det blevet en udbredt praksis at udarbejde ejerstrategier. Denne ejerstrategi lægger sig således op af de ejerstrategier, som andre kommuner har udarbejdet.

En ejerstrategi udtrykker ejerens overordnede og strategiske mål og ønsker med selskabet.

 

Fredensborg Kommune er eneaktionær i Fredensborg Forsynings A/S. Det er således kommunens ejerstrategi og det er Byrådet, der vedtager denne.

Ejerstrategien fungerer som strategisk grundlag for bestyrelse og ledelse i de fem selskaber:

 

  • Fredensborg Forsyning Holdning A/S
  • Fredensborg Affald A/S,
  • Fredensborg Vand A/S,
  • Fredensborg Spildevand A/S
  • Fredensborg Forsyning A/S.

 

Fredensborg Kommune ønsker med ejerstrategien at beskrive kommunens overordnede målsætning for selskabet. Ejerstrategien beskriver således kommunens overordnede strategi for selskabets virke. Det er selskabets ledelse, som står for den konkrete udmøntning af ejerstrategien.

 

Høringssvar 

Udkast til ejerstrategien blev godkendt af Plan, Miljø- og Klimaudvalget i juni 2014, herefter har ejerstrategien været i høring i selskabet bestyrelse.

 

Bestyrelsen har behandlet udkastet til ejerstrategien og har desuden haft ejerstrategien til kommentering blandt forbrugerrepræsentanterne.

 

De samlede kommentarer fra bestyrelsen er jf. det vedhæftede bilag som følger:

-      at indstille til kommunalbestyrelsen, at indarbejde forsyningssikkerhed, økonomi og bæredygtighed i Ejerstrategiens punkt 1 om baggrund og formål.

-      at indstille til kommunalbestyrelsen at afsnit 2 udgår i Ejerstrategiens punkt 2 om selskabets ledelse.

 

Tilrettelser på baggrund af høringssvar

På baggrund af høringssvaret er der udarbejdet et endeligt udkast til ejerstrategi for Fredensborg Forsyning.

Det andet afsnit i ejerstrategiens punkt 2 om selskabets ledelse er taget ud, idet det blot beskrev gældende lovgivning.

Med hensyn til ønsket om at indarbejde forsyningssikkerhed, økonomi og bæredygtighed er det imidlertid emner, som allerede indgår i udkastet til ejerstrategien under temaet ”forventninger til selskabet”.

Således beskrives forsyningssikkerhed i pind 3, økonomi i pind 2 og bæredygtighed i pind 6. Afsnittet vedr. baggrund og formål omhandler baggrund og formål med strategien, mens afsnittet forventninger til selskabet omhandler formålet med selskabet. Bestyrelsens ønske om, at de tre temaer indgår i beskrivelsen af selskabets formål, synes således opfyldt.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At endeligt udkast til ejerstrategi for Fredensborg Forsyning godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 02-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.318 - Placering af aktivitetssted for unge voksne i Kokkedal

Sagsnr.: 14/6705

 

Beslutningstema

Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats, Social- og Seniorudvalget og Arbejdsmarkeds– og Erhvervsudvalget skal tage stilling til placering af aktivitetssted for unge voksne over 18 år i Kokkedal.


Der vedlægges et notat dateret 27. november 2014 om konsekvenser af etablering af aktivitetssted jf. sag 42 behandlet i Udvalget for Byrum og Boligsocial Indsats d. 12. november 2014. Endvidere er der udarbejdet notat med oversigt over hvilke foreninger, som aktuelt benytter Regnbuen, deres aktiviteter m.m. samt en oversigt over hvilke foreninger, der udover Regnbuen benytter Græstedgaard og Egedal. Endvidere er der vedlagt et oversigtskort over bygningerne ved Græstedgaard.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund:
Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og Byrådet besluttede i marts 2014 at få udarbejdet et beslutningsoplæg om et varigt aktivitetssted med brobygning til udsatte unge i Kokkedal til politisk godkendelse

Dette beslutningsoplæg har været forelagt de relevante politiske fagudvalg samt Økonomiudvalget.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget:
Udvalget drøftede sagen den 2. oktober 2014. Der var enighed om at indstille, at der i givet fald skal findes et andet sted end Farvergården.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20. oktober 2014:
Økonomiudvalget besluttede at anmode administrationen om at undersøge alternative muligheder for fysisk placering. Sagen forelægges Udvalget for Byrum og Boligsocialindsats så hurtigt som muligt og om nødvendigt med et ekstraordinært møde.


Administrationen har gennem flere år undersøgt forskellige muligheder for placering af først ungdomsklub, dernæst et sted for unge over 18. Administrationens vurdering er, at der p.t. er tre andre muligheder end Farvergården.


  1. Et ”Landarbejderhus” ved Græstedgård
  2. Foreningshus ved Græstedgård
  3. Foreningshuset ”Regnbuen”, nabo til Kokkedal Ungdomsklub

Placering af et Aktivitetssted for unge voksne er ikke en nogen nem opgave. Der er ikke mange, der ønsker et sådant sted som nabo. Det betyder, at der skal træffes en beslutning om placering, som ikke alle vil være glade for og enige i.


Samtidig er det nødvendigt med en snarlig afklaring af Aktivitetsstedets placering. En yderligere forsinkelse af projektet vil betyde, at lokalområdet sættes under et stort pres. Det gælder især Kokkedal Ungdomsklub, som p.t. modstår presset fra målgruppen over 18 ved at have dialog med de unge i målgruppen over 18 år og ved at have åbnet dørene for målgruppen hver fredag aften, når de unge under 18 år er gået hjem. Der opleves i øjeblikket en stigende utilfredshed i målgruppen over 18 år og et pres for at komme indenfor i klubben i mangel af et alternativ. Det er opslidende for ungdomsklubbens personale.


Den ”ro”, der p.t. er i lokalområdet, er skrøbelig. Risikoen er, at en manglende afklaring af placering for Aktivitetsstedet kan medføre uro i målgruppen over 18 og samtidig have negative konsekvenser for Kokkedal Ungdomsklub og de unge under 18 år.


Det primære formål med etableringen af Aktivitetsstedet er at mindske kriminaliteten i området og at reducere rekrutteringen til kriminelle aktiviteter, herunder banderelateret kriminalitet. Således spiller sikkerhedsforholdene for såvel brugere som medarbejdere og naboer en rolle.


Administrationen anbefaler, at der i vid udstrækning tages hensyn til sikkerhedsforholdene, ligesom der skal tages hensyn til den påtænkte organisering af ledelse og medarbejderstab i Aktivitetsstedet. 


Som nævnt ser administrationen p.t. tre alternative muligheder for placering af Aktivitetsstedet. Nedenfor gennemgås de tre muligheder, og der opremses en række fordele og ulemper ved de tre. 


Af disse tre muligheder anbefaler administrationen mulighed nr. 3, ”Regnbuen”.


A Et ”Landarbejderhus” ved Græstedgård:


Der er tale om en 100 m2 bygning ved Græstedgård. Bebos p.t. af medarbejder i kommunen, men denne fraflytter huset i sommeren 2015.


Det er administrationens vurdering, at der ved en given placering af Aktivitetsstedet her skal bruges minimale udgifter til evt. ombygninger. Udgifter som kan betales af Aktivitetsstedets driftsmidler.



Fordele ved placering i landarbejderhus ved Græstedgård:

  1. Lille husleje. Huset vil sandsynligvis ikke kunne indbringe nogen særlig salgsindtægt
  2. Det er Planafdelingens vurdering, at det er muligt at placere Aktivitetsstedet i området, men det vil sandsynligvis kræve en dispensation for lokalplanen.



Ulemper ved placering i landarbejderhus ved Græstedgård:

  1. Placering lidt væk fra bycentrum, men dog ikke for langt væk
  2. Græstedgård er langt væk fra bycentrum, at det må forventes, at de fleste af brugerne vil komme til stedet i biler. Dette vil medføre en større trafik i området, og erfaringsmæssigt kan flere biler give anledning til gener og problemer
  3. Blandt naboerne på Græstedgård er der en børneinstitution, tennisbaner og en spejderhytte. Landarbejderhuset ligger i et hjørne på grunden, lidt isoleret fra nogle af de andre huse. Aktivitetsstedet vil ikke have åbent samtidig med børneinstitutionen
  4. P.t. skønnes der ikke være risiko for hændelser, som tidligere set i bandekonflikten, men ved en eventuel opblussen af denne, kan en placering ved Græstedgård være uhensigtsmæssig, idet området er let at komme til og let at komme væk fra igen
  5. Husets er med sine 100 m2 i underkanten af, hvad der skønnes at være brug for.
  6. Da huset først fraflyttes i sommeren 2015, vil en placering her indebære, at aktivitetsstedet først kan etableres efter sommerferien 2015


B Foreningshuset ved Græstedgård
Husets størrelse: ca. 160 m2

Udnyttelse:


Huset anvendes i dag af den Tyrkiske Forening i aftentimerne. Ældresagen og Kokkedal Bridge anvender huset i dagtimerne. Fordelingen af tider sker i forbindelse med den årlige sæsonfordeling af tider.


Den Tyrkiske Forening har anvendt huset i mange år. Foreningen anvender det primært som en form for værested med forskellige aktiviteter. Foreningen er ikke en godkendt folkeoplysende forening.


Bygningsanalysen viser en brugsprocent på 51 % inden for brugstiden 8-23. Den reelle udnyttelse af de bookede tider kendes ikke. Fritidsfacilitetsanalysen har tidligere vist, at ca. 25 % af bookede lokaler ikke anvendes.


Huset bruges som foreningshus, og det er administrationens vurdering, at der ved en given placering af Aktivitetsstedet her skal bruges minimale udgifter til evt. ombygninger. Udgifter som kan betales af Aktivitetsstedets driftsmidler.



Fordele ved placering i foreningshus ved Græstedgård:

  1. Det er Planafdelingens vurdering, at det er muligt at placere Aktivitetsstedet i området, men det vil sandsynligvis kræve en dispensation for lokalplanen.
  2. Et større hus med plads til flere aktiviteter



Ulemper ved placering i foreningshus ved Græstedgård:

  1. Placering lidt længere væk fra bycentrum, men dog ikke for langt væk
  2. Græstedgård er dog nok langt væk fra bycentrum, at det må forventes, at de fleste af brugerne vil komme til stedet i biler. Dette vil være medføre en større trafik på grunden, og erfaringsmæssigt kan de mange biler give anledning til gener og problemer
  3. Blandt naboerne på Græstedgård er der en børneinstitution, tennisbaner og en spejderhytte. Aktivitetsstedet vil ikke have åbent samtidig med børneinstitutionen
  4. P.t. skønnes der ikke være risiko for hændelser, som tidligere set i bandekonflikten, men ved en eventuel opblussen af denne, kan en placering ved Græstedgård være uhensigtsmæssig, idet området er let at komme til og let at komme væk fra igen
  5. Der skal findes anden placering til de nuværende brugere af Græstedgård i tidsrummet fra kl. 16.00



C ”Regnbuen”


Regnbuen på Broengen, en tidligere børneinstitution, som p.t. fungerer som foreningshus.

Husets størrelse: ca. 170 m2

Økonomi: Huset ejes af 3 B og Fredensborg Kommune betaler husleje og driftsomkostninger, ca. 200.000 kr. pr. år.


Udnyttelse:

Huset blev taget i brug som foreningshus i 2014. Fordelingen af tider sker i forbindelse med den årlige sæsonfordeling af tider.


Huset anvendes i dag af Foreningen for Kulturelle Projekter, Salam Spejderne, Multikulturel Kvindeforening og Kokkedal Kulturforening. Alle foreningerne er godkendte folkeoplysende foreninger.


Den typiske uge booking er hverdage (mandag- fredag) kl. 16.00-22.00 (med enkelte udsving). Lørdag 8-23 og søndag 10-14, 17-21.


Den reelle udnyttelse af de bookede tider kendes ikke. Huset har ikke indgået i bygningsanalysen. Fritidsfacilitetsanalysen har tidligere vist, at ca. 25 % af bookede lokaler ikke anvendes.


Huset bruges som foreningshus, det er delvis renoveret i starten af 2014, og det er administrationens vurdering, at der ved en given placering af Aktivitetsstedet her skal bruges minimale udgifter til evt. ombygninger. Udgifter som kan betales af Aktivitetsstedets driftsmidler.


Forslaget er under forudsætning af, at 3B ønsker at udleje bygningen til formålet.


Fordele ved placering i Regnbuen:

  1. Tæt på bycentrum
  2. Tæt på Kokkedal Ungdomsklub (fordel ved udnyttelse af personaleressourcer)
  3. Flere af de personer, som kan indtænkes som frivillige m.v. har deres daglige gang i området
  4. Ved en evt. opblussen af bandekonflikten anses denne placering for noget af det mest sikre, idet ”det vil være meget svært ved at komme uset ind i området og ud igen

Ulemper ved placering i Regnbuen:

  1. Placering tæt på børneinstitutioner, Børnehusene Kokkedal
  2. Tæt på Kokkedal Ungdomsklub (ulempe i forhold til at blande målgrupperne)
  3. Regnbuen har været i brug som foreningshus siden efteråret 2013 (hvor Byrådet traf beslutning om ændret brug af huset), hvilket betyder, at de foreninger, som anvender huset som sådan, allerede efter kort tid skal flytte. Der er dog tale om et begrænset antal foreninger og dermed et begrænset antal borgere i Fredensborg Kommune

Bevilling

Der er jf. budgetforliget for 2015-2018 afsat 2,5 mio. kr. pr. år til drift af Aktivitetsstedet. Disse finansieres af tryghedsmidler og særtilskud fra § 17-midler.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet træffer beslutning om at placere Aktivitetsstedet med brobygning for unge voksne over 18 år i Kokkedal i ”Regnbuen”, Broengen 2 B, 2980 Kokkedal.

Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 12-11-2014

Forslag C ”Regnbuen” kom til afstemning.


For stemte Hans Nissen (A), Hanne Berg (F), Helge Holbek, Søren Rommelhoff og Henrik Sidney, idet det forudsættes, at der findes et passende alternativ til de berørte foreninger.


Imod stemte Hossein Armandi (D), idet han foretrækker en pavillionløsning og Knud Løkke Rasmussen (V), idet han ikke føler sig tilstrækkeligt oplyst om erfaringer med etablering af et aktivitetssted, samt forslag C betyder, at nogle velfungerende foreninger skal flytte fra Regnbuen.


Tanja Bæklund og Steffen Morild undlod at stemme.


Et flertal af udvalgets medlemmer anbefaler således forslag C ”Regnbuen” overfor Byrådet.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-12-2014

Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med forslag A. Placering af aktivitetssted for unge voksne i Kokkedal i et ”Landarbejderhus” ved Græstedgård.


Placeringens hensigtsmæssighed evalueres efter 12 måneders drift.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den 09-12-2014

Et enigt udvalg kan ikke anbefale administrationens indstilling. Sagen oversendes til Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Social- og Seniorudvalgets indstilling efter afstemning:


For stemte 8, Liste A, Liste B, Liste C, Liste F, Liste O og Liste Ø.


Imod stemte 3, Liste I og Liste V.


SF overbragte en liste med 276 underskrifter på ”Underskriftindsamling til støtte for Aktivitetssted for 18+ Unge mænd i Kokkedal”.

Nr.319 - Orientering om styringsdialog mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer

Sagsnr.: 14/479

 

Beslutningstema

Der orienteres om resultatet af de årlige lovpligtige styringsdialogmøder med de almene boligorganisationer i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Lovpligtige styringsdialogmøder

Kommunen har pligt til at afholde mindst ét årligt tilbagevendende styringsdialogmøde mellem kommunen og den enkelte boligorganisation, og inden årets udgang skal aftaledokumenterne offentliggøres på kommunens hjemmeside.

 

Hvert år i december gives Byrådet en orientering om resultatet af de gennemførte styringsdialogmøder.

 

Som forberedelse til styringsdialogmødet indberetter den enkelte boligorganisation en dokumentationspakke til IT-portalen www.almenstyringsdialog.dk, indeholdende regnskab, årsberetning, revisionsprotokol og styringsrapport. Styringsrapporten består af én rapport for selve boligorganisationen samt rapporter for hver afdeling. Udover den faktiske beskrivelse af afdelingen, såsom antal boliger og opførselsdato, giver styringsdialogen indsigt i afdelingens økonomi, beboerdemokrati, udlejningssituation samt boligområde.

 

Boligorganisationer i Fredensborg Kommune

Kommunen har pligt til at afholde styringsdialogmøder med alle boligorganisationer med hjemsted i kommunen, men kan vælge at afholde møder med alle boligorganisationer med afdelinger i kommunen.

Fredensborg Kommune afholder styringsdialogmøder med alle, det vil sige i alt 12 boligorganisationer. Følgende otte boligorganisationer har hjemsted i kommunen:

 

·         Fredensborg Boligselskab

·         Humlebæk Boligselskab

·         Boligselskabet Domea Fredensborg

·         Asminderød Boligselskab

·         Hejrevangens Boligselskab

·         Den Almene Boligforening Jellerødparken

·         Boligselskabet Borgerbo, Humlebæk

·         Lejerbo, Fredensborg

 

Derudover har følgende fire boligorganisationer hjemsted uden for kommunen, men afdelinger placeret i Fredensborg Kommune:

 

·         Boligforeningen VIBO

·         Boligforeningen 3B

·         Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal

·         Statsbanepersonalets Andelsboligforening

Af bilag 1 ses antallet af afdelinger og lejemål samt administrator for de enkelte boligselskaber.

 

Centrale temaer i styringsdialogen 2014

Ved udarbejdelse af denne dagsorden mangler der aktuelt at blive afholdt to af tolv styringsdialogmøder. De to resterende styringsdialogmøder vil blive gennemført primo november og december 2014.

 

Følgende centrale temaer har været drøftet på styringsdialogmøderne jf. bekendtgørelsen:

 

  • Økonomi
  • Udlejning
  • Beboersammensætning
  • De fysiske rammer og renovering
  • Boligsociale indsatser

 

Eksempler på væsentligste konklusioner fra de ti afholdte styringsdialogmøder fremgår nedenfor, og for yderligere information henvises til ”Redegørelse for styringsdialog 2014 mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer” (bilag 2).

 

  • Hovedparten af boligorganisationerne har en relativ sund og robust økonomi. De boligorganisationer, der oplever økonomiske udfordringer, har lagt planer herfor.
  • Flere boligorganisationer har en udfordring i forhold til at sikre tilstrækkelige henlæggelser til vedligeholdelse samtidig med at huslejen holdes på et realistisk niveau.
  • Flere boligorganisationer oplever, at der er et stigende renoveringsbehov.

I forbindelse med Byrådets behandling af byggesagsregnskaber opfordrer Byrådet generelt de almene boligselskaber til at overholde de budgetter, som Byrådet har godkendt. Administrationen har på alle møder, hvor igangværende eller mulige planer for støtteansøgninger til Landsbyggefonden er aktuelt, gjort opmærksom denne opfordring.

 

Som afslutning på hvert styringsdialogmøde er der formuleret et fælles aftaledokument for styringsdialogen. Aftaledokumentet beskriver en række fælles konklusioner og/eller eventuelle målsætninger for boligområdet.

I de tilfælde, hvor der drøftes indgåelse af aftaler, som kræver Byrådets godkendelse, fremlægges disse særskilt for Byrådet. Det drejer sig typisk om udlejningsaftaler og ønsker om ændret anvisningsret.

 

Der afholdes styringsdialogmøde med 3B den 11. november. Der er ikke fastsat dato for møde med Lejerbo. De har bedt om at få udskudt møde indtil videre, idet de tidligst kan have deres materiale klar førend ultimo november 2014. 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Aftaledokumenterne for styringsdialogmøderne skal jf. § 109, stk. 7 i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.m. offentligøres på Fredensborg Kommunes hjemmeside inden årets udgang.

Indstilling

  1. At orienteringen om styringsdialogmøderne mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer tages til efterretning.

Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den 12-11-2014

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.320 - Modtagelse og boligplacering af flygtninge

Sagsnr.: 14/37489

 

Beslutningstema

Orientering om modtagelsen af flygtninge i Fredensborg Kommune og beslutning om den videre strategi for midlertidige og permanente boligplaceringer.

Sagsfremstilling og økonomi

Social- og Seniorudvalget blev på deres møde i november måned orienteret om flygtningemodtagelsen i Fredensborg Kommune. Som det fremgik i sagsfremstillingen, modtager Fredensborg Kommune 8 flygtninge i 2014. Samlet for 5.124 for hele landet. Udlændingestyrelsen har fastsat, at Fredensborg Kommune i 2015 skal modtage 20 flygtninge.

 

Koordineringen af flygtningesager er samlet organisatorisk i Center for Familie, Unge og Integration, herunder udarbejdelse af integrationsplaner og den løbende opfølgning på disse. Der tages i arbejdet udgangspunkt i den enkelte flygtnings situation og behov for hjælp. Nedenstående er nogle af de temaer flygtninge ofte har behov for hjælp til.

 

Boligplacering

Flygtninge har krav på et tilbud om en permanent bolig indenfor en periode på 6 måneder fra ankomsten til kommunen. I perioden indtil den permanente boligplacering er fundet, kan der ske en midlertidig boligplacering.

 

De senere år har hovedparten af de flygtninge, der er modtaget i Fredensborg Kommune været yngre mænd under 30 år. Forsørgelsesgrundlaget for disse unge mænd er primært kontanthjælp og satsen for unge kontanthjælpsmodtagere gør, at det kun er boliger med relativt lav husleje, der kan komme i betragtning som permanente boliger. Flygtninge skal selv kunne afholde huslejen i en permanent bolig. Da der generelt er stor efterspørgsel efter billige boliger, er den permanente boligplacering løbende en udfordring, også for flygtninge.

 

Af de modtagne flygtninge i 2014 er én blevet placeret i selvstændig bolig. De øvrige, der har været kort tid i kommunen, er midlertidigt placeret hos SleepInn i Helsingør. Her afventer de permanent boligplacering.

Administrationen forventer at kunne finde permanente boliger til de flygtninge der er modtaget i 2014, indenfor en rimelig periode. Dette er dog afhængigt af, at omsætningen i de relevante boliger minimum forbliver på det hidtidige niveau.

 

Boligplaceringen har været vanskeliggjort af, at persongruppen af unge mellem 18-30 ikke har kunnet modtage boligtillæg jf. AKL § 34. Med den nye finanslov bliver dette dog ændret. Endvidere indføres regler om, at udlejning af værelse kan finde sted uden at borgerens forsørgerydelse nedsættes, hvilket ellers har været tilfældet. Alt i alt løses en del af de udfordringer vi har haft med den permanente boligplacering af flygtninge med indførelse af de nye regler, som er bestemt i finansloven for 2015.

 

Kommunens flygtningekvote i 2015 på 20 personer vil øge behovet for boliger til både midlertidige og permanente placeringer. Omfanget af udfordringen med at finde permanente boliger til flygtninge i 2015 er dog uklar, da det afhænger af omsætningen i de relevante boliger, antallet af flygtninge der slutteligt modtages og hvornår dette sker, samt af hvilke nationale initiativer der bliver taget på området. KL har overfor regeringen blandt andet fremsat forslag om 1) at der skabes skabe en "boligbørs", så private kan udleje værelser og sommerhuse, 2) at kommunerne modsat nu kan placere flygtninge i tomme ældreboliger og anvise boliger i udsatte boligområder, 3) at enlige flygtninge skal kunne bo sammen i en større lejlighed, så ikke alle nødvendigvis får egen bolig.

 

Kapaciteten til boligplaceringer

Fredensborg Kommunes nuværende kapacitet til boligplacering af flygtninge består primært af de boliger kommunen har anvisningsret til. Det vil primært sige i Egedalsvænge, sekundært enkelte boliger i andre områder, herunder Islandshøjparken og Nivåhøj. I Egedalsvænge er der aktuelt 14 tomme lejligheder. Kommunen har endvidere tomgangsleje i aktuelt 4 lejligheder i Mølledammen. Anvisningskriterierne er fastlagt at Byrådet.

 

Strategi for midlertidig boligplacering af flygtninge

Kommunen har ikke hidtil haft en udfordring med midlertidig boligplacering af flygtninge og har derfor anvendt hotel i situationer, hvor permanent boliganvisning ikke har været til rådighed umiddelbart. Såfremt der er ledig kapacitet til permanente boligplaceringer til flygtninge tilstede i kommunen, er der ikke behov for at ændre strategien for midlertidig boligplacering, da der så vil være tale om enkelte og korte ophold på hotel. Hvis udfordringen med at finde relevante permanente boliger ikke løses, vil udgiften til midlertidig boligplacering på hotel dog stige væsentligt. Den primære udfordring i forhold til modtagelse af flygtninge er således at finde relevante permanente boliger.

 

Kommunens handlemuligheder er således at forfølge én af følgende strategier for midlertidig boligplacering af flygtninge:

  1. Fastholde den nuværende strategi for midlertidig boligplacering af flygtninge, hvor hotel anvendes i enkelte og korte perioder, og fokusere på at have relevante boliger til rådighed til hurtig permanent boligplacering af flygtninge.
  2. Udvide kapaciteten til midlertidig boligplacering ved at etablere en parallel løsning en anvendelse af hotel, fx ved i en periode at etablere midlertidige boliger til flygtninge i Mølledammen.

 

Såfremt handlemulighed 2 vælges, vil der blive fremlagt særskilt sag herom efterfølgende. Administrationen anbefaler at strategi 1 for midlertidig boligplacering vælges.

 

Strategi for permanent boligplacering af flygtninge

Med kommunens nuværende strategi for permanent boliganvisning af flygtninge, vil det ikke være muligt at anvise permanente boliger til alle 20 flygtninge i 2015. Den nuværende strategi indebærer, at tomme boliger i Egedalsvænge ikke anvises til flygtninge, og i kraft af huslejens størrelse, anvendes de tomme lejligheder i Mølledammen heller ikke. Det er ikke tilladt for kommunen at anvise en lejlighed til en lavere husleje eller give andre tilskud hertil end til andre borgere. Lejlighederne i Mølledammen er for dyre til at være anvendelige som permanent boligplacering af flygtninge. Det skal bemærkes, at kapaciteten i Mølledammen under alle omstændigheder er for lille til alene at udfylde behovet for permanente boliger til flygtninge i 2015.

 

Kommunens handlemuligheder er således at forfølge én af følgende strategier for permanent boligplacering af flygtninge:

  1. Ændre den nuværende boligpolitiske handleplan for Egedalsvænge med tilhørende anvisningskriterier, således at flygtninge kan anvises bolig i nogle af de tomme lejligheder.
  2. Fastholde den nuværende boligpolitiske handleplan for Egedalsvænge med tilhørende anvisningskriterier, og finder en anden løsning på den permanente boligplacering af flygtninge i 2015.

 

Med udgangspunkt i at den nuværende boligpolitiske handleplan for Egedalsvænge, med tilhørende anvisningskriterier, er fastlagt af Byrådet, anbefaler administrationen at strategi 2 vælges for den permanente boligplacering.

 

Uagtet om handlemulighed 1 eller 2 vælges, vil der blive fremlagt særskilt sag herom først i 2015, hvor det også er forhåbningen, at der er klarhed om eventuelle nationale initiativer for at løse udfordringen med boligplacering af flygtninge.

 

Den boligpolitiske handleplan

Byrådet har fastlagt anvisningskriterierne for Egedalsvænge ud fra de samlede boligpolitiske målsætninger for udviklingen af boligområdet. Anvisningskriterier er blandt andet krav om, at indflytteren skal være i arbejde. Samtidig skal boliganvisningen i visiteringerne forsøge at ændre den eksisterende beboersammensætning. En ændring af kriterierne for tildeling af boliger i Egedalsvænge forventes at ville løse udfordringen med placering af flygtninge i 2015.

 

Der er i kommunens boligpolitiske handleplan givet 15 anbefalinger til arbejdet for at fremme en mere varieret beboersammensætning. Byrådet har den 24. juni 2014 godkendt alle 15 anbefalinger, med 5 anbefalinger, som skulle prioriteres først. En af de 15 anbefalinger vedrører at lade lejemål stå tomme (tomgangsleje). Dette er dog ikke af en af de 5 anbefalinger som er prioriteret først. I handleplanen er opstillet en række scenarier med typiske boligtyper og familiekonstellationer, der alle modtager en eller flere former for kommunal støtte. Der tages udgangspunkt i de lejemålstyper der findes i Egedalsvænge, Byengen og Nordengen.

 

Beregningerne viser, at der kan være større kommunale udgifter forbundet med at lade særlige familiekonstellationer flytte ind, end ved at betale tomgangsleje. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i m2-prisen i konkrete boliger i henholdsvis Egedalsvænge, Byengen og Nordengen.

 

Eks 1: En enlig mor med 2 børn på 2 og 5 år flytter ind i en 3-rums lejlighed i Egedalsvænge. Hun modtager kontanthjælp, boligstøtte og børnefamilieydelse. Dertil kommer, at begge børn har fuld friplads i henholdsvis vuggestue og børnehave.

 

Eks 2: En enlig mand flytter ind i en 2-rums bolig i Byengen. Han modtager førtidspension og boligstøtte.

 

De månedlige udgifter til kommunale ydelser vil i begge eksempler være betydeligt højere end udgiften til at betale for tomgangsleje for en periode. Dette naturligvis forudsat, at kommunen ikke ville have udgiften til de kommunale ydelser under alle omstændigheder.

 

Det er forventningen, at udgifterne til tomgangsleje stiger de kommende år – specielt i Egedalsvænge. Det er for mange borgere ikke umiddelbart interessant at flytte ind i Egedalsvænge, hvilket kan betyde en større andel af boliger, der i en længere periode står tomme. 

 

Forsørgelse

Starthjælpen er afskaffet og flygtninge modtager ydelser efter de almindelige kontanthjælpsregler. Der et ikke særlige satser for ”enlige”. Satserne varierer i forhold til alder, forsørgerforpligtelse, om man er hjemmeboende/udeboende, aktiviteter mv.

 

Indtægter har betydning for beregning af ydelser og her spiller en eventuel samlevers indkomst ind. Reglerne om samberegning i samlivssager blev indført i 2014.  Reglen virkede kun på ½ kraft i 2014. Meningen var at den skulle implementeres fuldt ud i 2015, men her har ændringerne i Finansloven igen medført ændringer, der betyder at reglen i 2015 beregnes på ½ kraft som i 2014 og helt bortskaffes i 2016.

 

Administrationen får i kontakten med asylcentret forud for overgivelsen oplyst, hvilke ejendele flygtningen er i besiddelse af. Det varierer en del afhængig af opholdstid på asylcentret. Herudfra bevilges eventuel hjælp til etablering og nødvendigt indbo bestilles og indkøbes via en aftale med IKEA.

 

Administrationen vurderer at den økonomiske situation vil bedres for denne persongruppe, med finanslovens beslutninger om at indføre særlig støtte til bolig, samt at det nu er muligt at leje et værelse ud uden at indtægten herfra nedsætter forsørgerydelsen.

 

Hjælp og tilbud til flygtninge

Samtale med den ny ankomne flygtning

Ved modtagelsen afholdes samtale med den ankomne flygtning. Her introduceres flygtningen bl.a. om krav og forventninger til ophold her i landet som integrationsborger og kontanthjælpsmodtager. Der udarbejdes en integrationskontrakt i samarbejde med flygtningen, der redigeres løbende og er gældende i 3 år. Ved samtalen spørges der ind til flygtningens uddannelses-og/eller erhvervsbaggrund og der informeres om mulighed for at få en realkompetencevurdering.

 

Senest tre måneder efter ankomsten til Fredensborg Kommune udarbejder den koordinationsansvarlige, i samarbejde med flygtningen, en integrationsplan, der blandt andet beskriver flytningens familiemæssige og sociale forhold, uddannelsesbaggrund og ønsker for fremtiden.

 

Sprogundervisning

Alle flygtninge henvises til sprogcenter og skal deltage i sprogundervisning.

Undtaget for undervisning er flygtninge, som har svære helbredsmæssige problematikker. Flygtningen modtager 15 timers undervisning ugentligt. Flygtningen har ret til sprogskole i fem år fra den dag de starter på skolen.

Sprogcenteret sætter undervisning i gang indenfor den første måned efter at flygtningen har haft ophold i kommunen.

 

Unge/yngre flygtninge

Hvis en flygtning har så svære psykiske vanskeligheder, at de ikke kan rummes i almindelige undervisningstilbud og heller ikke kan varetage et ordinært job, kan de henvises til et særligt individuelt tilrettelagt forløb. Tilbuddet har til formål, udover danskundervisning, bredt at introducere til livet i Danmark samt støtte til at opnå mulighed for at deltage i uddannelse eller ordinært arbejde.

 

Helbredsmæssig undersøgelse

Ved modtagelse af flygtninge skal der iværksættes en helbredsmæssig undersøgelse. Undersøgelsen foregår i et tværfagligt samarbejde med læger, sundhedspleje, m.fl.

 

Daginstitution og skole

Der tages stilling til behov for henvisning til daginstitution, skole mv. alt efter alder og behov.

 

Henvisning til Frivillighedscenter

Der skabes typisk kontakt mellem de ankomne flygtninge og frivillighedscentret. Frivilligcenteret kan formidle kontakt til grupper af frivillige, som kan bistå med fx introduktion til lokalsamfundet, lektielæsning, indkøbsmuligheder, lægebesøg, fælles sociale arrangementer for familier og børn. Aktuelt har den koordinationsansvarlige indkaldt frivillighedscentret til et samarbejdsmøde.

 

Øvrige tilbudsmuligheder

Regelsættet i Integrationsloven omfatter tilbud, der svarer til tilbud i beskæftigelseslovgivningen i form af tilbud om vejledning og opkvalificering,

virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, højskoleophold eller særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Højskoleophold kan være en god start på introduktionsperioden for især unge enlige udlændinge, som kan medvirke til hurtigt at opnå færdigheder i dansk sprog, kultur og samfundsforhold.

 

Økonomi og refusioner

Rådighedsbeløbet for udgifter til integrationsprogrammet er ændret til at være 73.000 (2014-niveau) og opgøres i helårspersoner der deltager i tilbud efter integrationsprogrammet. Danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud er omfattet af integrationsprogrammet. Der er 50 % refusion på kontanthjælp til flygtninge. Ved hjælp i særlige tilfælde er der 75 % refusion. Herudover er den midlertidige placering af flygtninge på fx billige hoteller, campingpladser, vandrehjem og lignende, en betaling der sker efter Servicelovens § 80 uden refusion. Efter integrationsperioden overgår flygtningen, såfremt denne stadig ikke er kommet i arbejde, til de almindelige kontanthjælpsregler og refusionssatser.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et bud på hvad følgeudgifterne vil udgøre når refusionsperioden ophører.

Rådighedsbeløbet på de kr. 73.000 bortfalder efter tre år. Efter de tre år vil flygtninge være omfattet af regler efter beskæftigelseslovningen.

Det øgede antal flygtninge der skal modtages i 2015 vurderes at medføre økonomiske merudgifter i forhold til tilbud og ydelser da der kun ydes tilskud med 50 % refusion. Med stigningen i antallet af flygtning i 2015, vil den administrative opgave ligeledes øges.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At kommunen fastholder den nuværende strategi for midlertidig boligplacering af flygtninge, hvor hotel anvendes i enkelte og korte perioder, og fokuserer på at have relevante boliger til rådighed til hurtig permanent boligplacering af flygtninge.
  2. At kommunen fastholder den nuværende boligpolitiske handleplan for Egedalsvænge med tilhørende anvisningskriterier, og finder en anden løsning på den permanente boligplacering af flygtninge i 2015.
  3. At der fremlægges særskilt sag først i 2015 til implementering af den valgte strategi for boligplacering af flygtninge.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.321 - Orientering om udgifter til tomgangsleje

Sagsnr.: 14/39470

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget har ønsket en orientering om Fredensborg Kommunes udgifter til tomgangsleje.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har udgifter til tomgangsleje på to måder: I almennyttige boliger hos boligselskaber, hvor kommunen har anvisningsret, og i ældreboligerne Mølledammen i Kokkedal.

 

Tomgangsleje i almennyttige boliger

Fredensborg Kommune anviser borgere almennyttige boliger ud fra ventelister baseret på forskellige sociale og økonomiske ønsker og behov. Kriterierne for anvisning af boliger er vedtaget af byrådet.

 

Tomgangsleje er en udgift, der afholdes af Fredensborg Kommune for den periode en almennyttig bolig, der i henhold til anvisningsaftaler med boligselskaber stilles til rådighed for kommunens boliganvisning, står tom. Hér skal kommunen betale huslejen, indtil boligen igen udlejes.

 

Der er en undtagelse herfor: Hvis Fredensborg Kommune af en årsag returnerer boligen inden 5 hverdage – hvis det fx vurderes, at der ikke findes egnede lejere til boligen (den kan være for dyr). Så må boligselskabet benytte boligen til deres egen venteliste eller selv stå for udgiften til tomgangsleje. Dette gælder dog ikke ældreboliger, hvor kommunen altid skal dække omkostningerne til tomgangshusleje.

 

I forhold til de almindelige almennyttige boliger giver det ikke umiddelbart de store udfordringer de steder, hvor der er 25 % anvisningsret, da omfanget af tomgangsleje hér er begrænset.

 

Der er derimod i Egedalsvænge en partnerskabsaftale med 3B, hvor Fredensborg Kommune har 100 % anvisningsret.

 

Pr. 4. november 2014 er der 14 tomme boliger i Egedalsvænge og 3 boliger andre steder i kommunen, som ikke er anvist.

 

Der kan være forskellige årsager til de tomme boliger – herunder, at:

  • boligen afventer udlejning til en kommende kvoteflygtning (dog ikke i Egedalsvænge da dette ville gå imod anvisningskriterierne),
  • der ikke findes potentielle indflyttere, eller
  • lejemålet er i Egedalsvænge, hvor kommunen har 100 % anvisningsret og dermed er mere sårbar, hvis der ikke er potentielle indflyttere.

 

Der er for 2014 budgetteret med 500.000 kr. til betaling af tomgangsleje. Til og med september 2014 er 80 % af årets budget brugt, hvorfor der kan forventes et mindre merforbrug ved årets afslutning.

 

For at minimere udgifterne til tomgangsleje forsøger administrationen – så snart en bolig modtages til udlejning – at anvise denne til de rette borgere. Der udsendes tilbud til op til 5 borgere/familier for at sikre, at minimum én borger/familie accepterer tilbuddet. Hver borger/familie får i tilbuddet oplyst, hvilket nummer de er på ventelisten. Herudover sendes boliger der ikke kan anvises retur inden 5 dage, jf. ovenfor.

 

Det er umiddelbart sjældent, at borgere takker nej til et boligtilbud gennem kommunens boliganvisning. Det forekommer dog jævnligt, at ansøgere i forbindelse med ansøgningen giver udtryk for, at de ikke ønsker at bo i Egedalsvænge.

 

 

Mølledammen

Der er i alt 16 oprindelige ældreboliger i Mølledammen i Kokkedal, det tidligere Brønsholmsdal.

 

Status på udlejning af disse er:

·         2 lejlighed er udlejet på normale vilkår

·         4 anvendes til hjemløseprojekt

·         2 lejligheder er udlejet på lempelige kriterier

·         8 lejligheder er ikke udlejet

 

Tomgangsleje i Mølledammen er budgetteret som en engangsudgift, oprindeligt fastsat til 3 mio. kr. Budgettet til tomgangsleje i 2014 og efterfølgende år er på kr. 2,8 mio., som er det budget der er tilbage af den oprindelige bevilling på 3 mio. kr. Den forventede tomgangsleje i 2014 er 1,3 mio. kr.

 

Som initiativ til at fremme udlejningen af lejlighederne er kriterierne lempet, således at alderskravet blot skal være borgere på 55+ år. Som ovenfor anført har dette foreløbigt ført til udlejning af to boliger. Samtidig er 4 boliger, som ovenfor anført, taget i anvendelse til hjemløseprojektet.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Sagen blev udsat til det kommende møde i Økonomiudvalget, da sagen ikke er fuldt oplyst.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.322 - Kvalitetsstandarder 2015

Sagsnr.: 14/41401

 

Beslutningstema

Godkendelse af kvalitetsstandarder på ældreområdet for 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet skal hvert år godkende kvalitetsstandarderne


Overordnet er det gennemgående at kvalitetsstandarderne for ældreområdet er blevet præciseret således at det nye lovforslag er integreret i næste års kvalitetsstandarder.


§ 83 a ”kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp”


Der lægges fortsat vægt på at vurderingen skal være individuel og konkret samt tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.


I år er der ligeledes udarbejdet en ny kvalitetsstandard for nødkald.


I kvalitetsstandarden for rengøring er serviceniveauet ændret således at borgeren kan få gjort rent en gang efter eget valg i ugerne 28,29,30 og 31. Dette svarer til en reduktion på én gang. Borgere med særligt behov vil fortsat få rengøring to gange i perioden.

Reduktionen er begrundet i indhentelse af prioriteringsbidraget 2015. Prioriteringsbidraget udgør ca. 12 mio på ældreområdet. Reduktion i rengøringsniveau udgør ca 0,3 mio.


I Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning – Serviceloven § 86 stk.2 er serviceniveauet ændret således, at hvor der tidligere maksimalt måtte gå 15 hverdage før træningen skulle være iværksat, nu maksimalt må gå 10 hverdage.


I kvalitetsstandarden for individuel handicapkørsel er blinde og svagtseende inkluderet til at kunne modtage denne ydelse. Formålet er at sidestille denne

gruppe med andre bevægelseshandicappede. Det omhandler borgere, der er ude af stand til at anvende offentlig transport. Der er således tale om en serviceudvidelse. Da der er tale om få borgere i målgruppen, forventes serviceudvidelsen ikke at udgøre en økonomisk udfordring.


De andre kvalitetsstandarder har blot mindre ændringer i de hidtidige standarder, primært af sproglig og forståelsesmæssig karakter.


Samtlige kvalitetsstandarder har været forelagt og drøftet med repræsentanter for Seniorråd og Danske Handicaporganisationer. Møderne har resulteret i forskellige forslag til præciseringer. Administrationen har indarbejdet disse forslag til ændringerne i kvalitetsstandarderne

Derudover er kvalitetsstandarderne til høring i Handicaprådet. Høringssvaret foreligger til Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At kvalitetsstandarder for Ældre- og Handicapområdet 2015 godkendes.

Beslutning i Handicaprådet den 27-11-2014

Standarden for rengøring bør sproglig tilrettes således at det fremgår tydeligt at der kun ydes rengøring én gang i ugerne 28-31. Der bør være en særlig opmærksomhed på støv/pollen allergikere.

DH gjorde opmærksom på mulige hygiejneproblemer i forbindelse med reduktion i rengøringen.


I standarden for nødkald bør responstid anføres.

Handicaprådet vil på et senere møde drøfte udfordringerne med adgang til bank og posthus.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-12-2014

Udtalelse af 8. december 2014 fra Seniorrådet indgik i sagens behandling.


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.323 - Udbud af hjemmeplejeydelser

Sagsnr.: 14/29475

 

Beslutningstema

Godkendelse af udbudsmateriale for udbud af hjemmeplejeydelser.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet godkendte den 28. april 2014 at der igangsættes en udbudsproces med udbud af hjemmeplejeydelser.

Udbuddet skal omfatte hjemmeplejen i hele kommunen. Kommunen er fortsat leverandør, og borgerne får frit valg mellem den kommunale og én (to) privat leverandør.

 

Der foreligger nu udbudsmateriale. Materialet er udarbejdet af en projektgruppe med deltagelse af ledere og medarbejderrepræsentanter

fra Ældre og Handicap samt Team udbud. Konsulentfirmaet BDO har bidraget til kvalitetssikring af udbudsmaterialet.

 

Følgende ydelser er omfattet af udbuddet:

·         Praktisk hjælp i dagtimer på hverdage

·         Personlig hjælp og pleje i dag- og aftentimer på alle dage

·         Omsorgstimer

·         Trænende hjemmehjælp

·         Bistand ved nødkald

·         Kontrol af nødkald

·         Ansøgning om hjælpemidler

 

Følgende ydelser er ikke i første omgang omfattet af udbuddet, men tilbudsgiver skal være indstillet på at kunne varetage disse opgaver på sigt:

·         Uddelegerede sygeplejeydelser

·         Varetagelse af uddannelse af elever og praktikanter under social- og sundhedsuddannelsen

 

Følgende ydelser er ikke omfattet af udbuddet:

·         Personlig hjælp og pleje i nattetimer på alle dage

·         Aflastning og afløsning

·         Madservice

·         Indkøb

·         Tøjvask

 

Opgaven udbydes for en 4-årig periode med mulighed for forlængelse i 2 x 1 år.

 

Kommunen har ikke tidligere foretaget udbud af hjemmeplejeydelser, idet borgernes valgmulighed for leverandør af hjemmepleje er tilvejebragt via godkendelsesmodellen. Den betyder at kommunen årligt fastlægger en timepris for ydelserne baseret på kommunens egen hjemmeplejes udgifter til en bestemt ydelse. Timeprisen er opdelt på følgende måde:

·         Praktisk hjælp (hovedsageligt rengøring)

·         Personlig pleje hverdagstimer

·         Personlig pleje øvrig tid.

Aktuelt er der godkendt 10 private leverandører i kommunen inden for udbudsområdet, fordelt på:

  • 6 leverandører af udelukkende praktisk hjælp
  • 4 leverandører af både praktisk hjælp og personlig pleje
  • 1 leverandør af praktisk hjælp, personlig pleje og indkøb

 

De private leverandører har aktuelt en markedsandel på ca. 18%, fordelt med ca. 65 % på praktiske opgaver og 8% på personlig pleje.

 

I udbuddet er der lagt vægt på leverandørens evne til at opfylde kravene til nutidens hjemmepleje, som skal være præget af en rehabiliterende tilgang, samarbejde, kvalitet og fleksibilitet.


I udbuddet er der stillet krav om erfaring med lignende opgaver og positive referencer.


I bedømmelsen af leverandørens handlekapacitet og samarbejdsevner, er der blandt andet lagt vægt på besvarelsen af cases med typiske udfordringer i hjemmeplejen. Bedømmelsen foreslås vægtet på følgende måde:

·         Pris 50 pct.

·         Kvalitet 35 pct.

·         Samarbejde og implementering 15 pct.

 

Ingen af kommunens nuværende leverandører vurderes at have kompetence til at løfte opgaven.


Det vil således kræve, at de slutter sig sammen med firmaer, der særligt har kompetencer i levering af personlig pleje.

 

I forhold til arbejdsmiljø og arbejdsforhold, er der opsat de krav, der er mulige inden for de udbudsretlige rammer, og som anbefales af flere fagforeninger. Der kan f.eks. ikke stilles krav om indgåelse af specifikke overenskomster.

 

Byrådet tog ikke stilling til, om udbuddet skal resultere i én eller to private leverandører. Ud fra et økonomisk synspunkt vil udbud med valg af én leverandør være mest gunstig. Ud fra leverancesikkerhed vil udbud med valg af to leverandører være mest gunstig.

Administrationen anbefaler, at det tilstræbes at vælge to private leverandører.

 

Proces og foreløbig tidsplan:

 

Okt/nov. 2014 Høring af Seniorråd og DH medlemmerne af Handicapråd

Nov. 2014 Politisk behandling i Social- og Seniorudvalg

Nov. 2014 Politisk behandling i økonomiudvalg og Byråd

Ultimo Nov 2014 Offentliggørelse af udbud

Jan 2014 Første tilbud fra leverandører skal indeholde alle oplysninger og bilag undtagen priser*

Jan 2014 Dialogmøder med tilbudsgiver

Feb 2015 Andet tilbud fra leverandører skal indeholde alle oplysninger og bilag*

Marts 2015 Politisk behandling af tilbud og valg af leverandør(er)

Mart 2015 indgåelse af rammeaftale

April - Juni 2015  Borgere vælger leverandør

September 2015 kontraktstart

 

*Formålet med to tilbud og en mellemliggende dialogrunde er at tilbyde afklaring og dermed give mulighed for  optimering af det endelige tilbud.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At udbudsmaterialet godkendes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 10-11-2014

Udtalelse af 8. november 2014 fra DH-medlemmerne i Handicaprådet indgik i sagens behandling.


Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 17-11-2014

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.


Hanne Berg (F) tog forbehold.

Beslutning i Byrådet den 24-11-2014

Sagen sendes tilbage til udvalget til fornyet drøftelse med henblik på fornyet vurdering om antallet af private tilbudsgivere.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-12-2014

Et flertal på 4 (liste A, B og O) anbefaler administrationens indstilling.


Et mindretal på 2 (liste V) anbefaler i stedet 4 leverandører.


Liste Ø ønsker principielt ikke et udbud af hjemmeplejeydelserne.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Liste V og Liste I’s forslag om 4 leverandører blev sat til afstemning.


For stemte 3: Liste V og Liste I.

Imod stemte 6: Liste A, Liste B, Liste C og Liste O.

Undlod at stemme 2: Liste Ø og Liste F.


Forslaget faldt hermed.



Herefter blev Social– og Seniorudvalgets indstilling sat til afstemning:


For stemte 6: Liste A, Liste B, Liste C og Liste O.

Imod stemte 3: Liste I og Liste V.


Undlod at stemme 2: Liste Ø og Liste F.


Social- og Seniorudvalgets indstilling anbefales dermed overfor Byrådet.

Nr.324 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

-      Borgmesteren orienterede om møde med Region Hovedstaden vedr. responstider

-      Orientering om ny vejledning vedr. udbetaling af diæter ved valg

-      Drøftelse af program for studietur for økonomiudvalget

-      Temadag for byrådet om brug af Ipads

-      Orientering om Kommunal Økonomisk Topmøde

Nr.325 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 326 ”Personalesag.”

Sag nr. 327 ”Egedalsvænge - renovering – budgetoverskridelse.”

Sag nr. 328 ”Eventuelt salg af grund/ejendom til Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening.”

Sag nr. 329 ”Salg af Mariehøj 483.”

Sag nr. 330 ”Salg af Mariehøj 5.”

Sag nr. 331 ” Beslutning om køb af Fasangården.”

Sag nr. 332 ”Prispolitik for udleje af arealer til mobilantenner og mobilmaster.”

Sag nr. 333 ”Vedrørende videregivelse af oplysninger behandlet i de stående udvalg og Økonomiudvalget.”

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Sag nr. 326 ”Personalesag.”

Lukket.


Sag nr. 327 ”Egedalsvænge - renovering – budgetoverskridelse.”

Sagen overføres til åben dagsorden.


Sag nr. 328 ”Eventuelt salg af grund/ejendom til Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening.”

Sagen overføres til åben dagsorden.


Sag nr. 329 ”Salg af Mariehøj 483.”

Anbefaler administrationens indstillinger.


Sag nr. 330 ”Salg af Mariehøj 5.”

Anbefaler administrationens indstillinger.


Sag nr. 331 ” Beslutning om køb af Fasangården.”

Anbefaler administrationens indstillinger. Det bemærkes, at med den nuværende afdragsprofil er gælden afdraget i 2022.


Sag nr. 332 ”Prispolitik for udleje af arealer til mobilantenner og mobilmaster.”

Godkender administrationens indstillinger.


Sag nr. 333 ”Vedrørende videregivelse af oplysninger behandlet i de stående udvalg og Økonomiudvalget.”

Sagen blev udsat til Økonomiudvalgets møde i januar 2015.

Nr.326 - Egedalsvænge - renovering - budgetoverskridelse.

Sagsnr.: 10/31479

 

Beslutningstema

Orientering om en meget alvorlig budgetoverskridelse i forbindelse med renovering af Boligforeningen 3B’s afdeling i Egedalsvænge.


Direktør Bent Frederiksen og organisationsbestyrelsesformand Steffen Morild fra Boligforeningen 3B er inviteret til på mødet nærmere at redegøre for sagen.

Sagsfremstilling og økonomi

I forbindelse med styringsdialogmødet den 11. november 2014 med Boligforeningen 3B oplyste boligforeningens repræsentanter, at der er meget betydelige ekstraudgifter i forbindelse med renoveringsarbejderne i Egedalsvænge.

 

På trods af at renoveringen har været i gang i ca. 1½ år, var det første gang, kommunen hørte om, at der ville blive tale om en overskridelse af renoveringsarbejdets budget.

 

Ved Byrådets godkendelse af skema B den 1. oktober 2012 var der kalkuleret med støttede og ustøttede arbejder for i alt 324 mio. kr. ekskl. klimaprojektet på 22 mio. kr.

 

3B oplyser nu, at de samlede arbejder i værste fald er 169,3 mio. kr. større, således at de samlede udgifter kan opgøres til 493,5 mio. kr. ekskl. klimaprojektet på 22 mio. kr.

 

Boligorganisationen har pligt til at kontakte kommunen og Landsbyggefonden i den situation, hvor udgifterne begynder at overstige de beløb, kommunen og Landsbyggefonden har godkendt. Det har man ikke gjort i den foreliggende sag, hvor boligforeningen allerede for 12-16 måneder siden var bekendt med, at der ville komme meget betydelige overskridelser af budgettet. Dette er yderst kritisabelt.

 

Umiddelbart efter styringsdialogmødet den 11. november har administrationen derfor afkrævet boligforeningen en skriftlig redegørelse, der bl.a. skulle indeholde oplysninger om, hvorledes den forventede budgetoverskridelse vil påvirke lejebetalingen, kommunens medfinansiering/garantistillelse samt afdelingen Egedalsvænges økonomi i det hele taget.

 

Administrationen har modtaget boligforeningen 3B’s redegørelse den 27. november og har endvidere afholdt møde den 8. december med boligforeningens organisationsbestyrelsesformand, direktør og byggechef.

 

Administrationen har endeligt foranlediget, at organisationsbestyrelsesformanden og direktøren kommer til stede på økonomiudvalgets møde for nærmere at forklare sagen.

Bevilling

Intet at bemærke på nuværende tidspunkt.

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget udtaler sin kritik af Boligforeningen 3B’s håndtering af renoveringssagen, dels af budgetoverskridelsens størrelse dels af den manglende information om forholdene til Fredensborg Kommune som tilsynskommune vedrørende afdelingen i Egedalsvænge.
  2. At Økonomiudvalget drøfter sagens videre forløb med baggrund i redegørelsen fra 3B på mødet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Godkender administrationens indstilling med den præcisering i indstillingens punkt 1, at der udtales skarp kritik af Boligforeningen 3B.


Økonomiudvalget besluttede at åbne sagen.

Nr.327 - Eventuelt salg af grund/ejendom til Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening

Sagsnr.: 13/7410

 

Beslutningstema

Stillingtagen til eventuelt salg af en grund/ejendom til Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening.

Sagsfremstilling og økonomi

Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening (DikevFonden) spurgte i 2013 om mulighederne for at købe en grund/ejendom i kokkedalområdet til Dikevfonden, med henblik på at fonden kan opføre et bygning til brug for Kokkedal Ungdoms- og Kulturforenings (KUKFs) foreningsaktiviteter herunder til religiøse formål.


Sagen var planlagt til behandling på Økonomiudvalgets møde den 23. september 2013, men blev efter foreningens ønske taget af dagsordenen.


Den 22. september 2014 besluttede Økonomiudvalget at udleje gymnastiksalen ”Egedalssalen” i Egedalshallen i 1½ time om fredagen på en 1 årig aftale med virkning fra 1. august 2014.


Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening har nu henvendt sig til kommunen på ny og bedt om at deres ansøgning om at købe en grund/ejendom genoptages.


Dikevfonden står for ”Den Selvejende Institution Islamisk kultur og Undervisningscenter i Danmark”. Dikev fonden har ifølge sit regnskab for 2012 en egenkapital på knap 20 mio. kr. Fonden ejer fx en ejendom i Helsingør, som man lejer ud til KUKFs søsterforening på samme vilkår, som man ønsker det i Fredensborg.


Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at KUKF primært ønsker en byggegrund på minimum 1.000 m2. Bygningen skal indeholde lokaler til minibibliotek, cafe, møde- og konferencerum samt lokaler til lektiecafe og undervisning af ca. 20 til 25 personer. Endelig skal bygningen indeholde et bederum på ca. 200 m2.


KUKF angiver i sin ansøgning, at man primært er interesseret i at købe en grund. Sekundært er man interesseret i at købe og udvikle Græstedgård eller i, at foreningens lokaleønsker tænkes ind i planlægningen af Byens Hus.


På det luftfoto, der er vedlagt dagsordenen som bilag 1, er angivet de 4 kommunale arealer i Kokkedal/Nivå, der principielt kan sælges til det ansøgte formål. Det drejer sig om et areal ved Egedalshallen, et areal ved Medborgerhuset Egedal, et areal ved Kokkedal Skole samt Græstedgård.


Det gælder for alle de grunde/ejendomme, som KUKF har fremsat ønske om eventuelt at købe, at der foregår eller planlægges at skulle foregå andre aktiviteter på arealerne. KUKFs ønsker skal således, i det omfang de efterkommes, koordineres med og prioriteres i forhold til disse aktiviteter.


Et eventuelt salg af en grund eller ejendom i Kokkedal til Dikevfonden/KUKF vil konkret skulle vurderes i forhold til følgende sager:


Klimaprojektet i Kokkedal

Planlægning af Byens Hus

Etablering af klubtilbud i Kokkedal

Udmøntning af strategi for optimering af lokaleanvendelse


Vedrørende Byens Hus er det politisk besluttet at Byens Hus ikke kan bruges til religiøse formål.


Økonomiudvalgets behandling kan således overordnet munde ud i en af følgende modeller:


  1. En beslutning om, at der skal arbejdes videre med salg af en bestemt grund/ejendom.
  2. En beslutning om, at der gives KUKF en særstilling i forhold til Byens Hus, jf. foreningens ønske.
  3. En beslutning om, at udvalget hverken kan gå ind for A eller B og KUKF derfor må henvises til at søge lokaler efter folkeoplysningslovens regler.


Administrationen bemærker vedrørende punkt c, at kommunen jf. folkeoplysningsloven skal lave en konkret vurdering af aktiviteterne og at kommunen ikke må give støtte til aktiviteter med karakter af ”egentlige kirkelige handlinger”. Til disse aktiviteter vil foreningen kunne leje kommunale lokaler.


Administrationen bemærker, at grundstykket ved Egedalshallen og grundstykket ved Kokkedal Skole er arealer, der har en meget central placering i forhold til det store klimaprojekt i Kokkedal.


I lyset af de eksisterende projekter og tiltag peger administrationen på Græstedgård, som det mest egnede sted. Græstedgård anvendes i dag som fritidsfacilitet. De eksisterende brugere af huset vil i så fald skulle afholde deres aktiviteter i andre faciliteter. I Kokkedal er der en række forskellige kommunale faciliteter. I dagtimerne i hverdagen kunne det fx være på Egedal, hvor administrationen fordeler tider og hvor der pt. er ledige timer og det kunne være det kommende i Byens Hus og på Kokkedal Skole. Administrationen bemærker at en samling af fritidsaktiviteter på færre matrikler vil være i tråd med intentionerne i udmøntningen af bygningsanalysen, hvor der arbejdes med at; øge brugsprocenten i kommunale bygninger til fritidsaktiviteter, skabe synergi mellem fritidsaktiviteter, koncentrere renovering og modernisering på færre bygninger og at effektivisere ejendomsdriften på området. Administrationen bemærker, at Græstedgård også indgår i andre sager. Aktuelt som hus for placering af et tilbud om 18+ aktiviteter i Kokkedal.


Et salg af en kommunal ejendom til Dikevfonden vil kun kunne ske via et offentligt udbud.

Bevilling

De bevillingsmæssige konsekvenser kan ikke konkret vurderes på nuværende tidspunkt.

Retsgrundlag

Styrelsesloven m.fl.

Kompetence

Økonomiudvalget

Elektroniske bilag

1)    Bilag 1- luftfoto med kommunale grunde

Indstilling

  1. At økonomiudvalget drøfter sagen og tager stilling til, hvilken model, jf. sagsfremstillingen, der skal arbejdes videre med.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med model A. Økonomiudvalget forudsætter, at der ikke nødvendigvis skal være tale om en kommunal grund.

Økonomiudvalget besluttede at åbne sagen.