Nr.320 - Modtagelse og boligplacering af flygtninge

Sagsnr.: 14/37489

 

Beslutningstema

Orientering om modtagelsen af flygtninge i Fredensborg Kommune og beslutning om den videre strategi for midlertidige og permanente boligplaceringer.

Sagsfremstilling og økonomi

Social- og Seniorudvalget blev på deres møde i november måned orienteret om flygtningemodtagelsen i Fredensborg Kommune. Som det fremgik i sagsfremstillingen, modtager Fredensborg Kommune 8 flygtninge i 2014. Samlet for 5.124 for hele landet. Udlændingestyrelsen har fastsat, at Fredensborg Kommune i 2015 skal modtage 20 flygtninge.

 

Koordineringen af flygtningesager er samlet organisatorisk i Center for Familie, Unge og Integration, herunder udarbejdelse af integrationsplaner og den løbende opfølgning på disse. Der tages i arbejdet udgangspunkt i den enkelte flygtnings situation og behov for hjælp. Nedenstående er nogle af de temaer flygtninge ofte har behov for hjælp til.

 

Boligplacering

Flygtninge har krav på et tilbud om en permanent bolig indenfor en periode på 6 måneder fra ankomsten til kommunen. I perioden indtil den permanente boligplacering er fundet, kan der ske en midlertidig boligplacering.

 

De senere år har hovedparten af de flygtninge, der er modtaget i Fredensborg Kommune været yngre mænd under 30 år. Forsørgelsesgrundlaget for disse unge mænd er primært kontanthjælp og satsen for unge kontanthjælpsmodtagere gør, at det kun er boliger med relativt lav husleje, der kan komme i betragtning som permanente boliger. Flygtninge skal selv kunne afholde huslejen i en permanent bolig. Da der generelt er stor efterspørgsel efter billige boliger, er den permanente boligplacering løbende en udfordring, også for flygtninge.

 

Af de modtagne flygtninge i 2014 er én blevet placeret i selvstændig bolig. De øvrige, der har været kort tid i kommunen, er midlertidigt placeret hos SleepInn i Helsingør. Her afventer de permanent boligplacering.

Administrationen forventer at kunne finde permanente boliger til de flygtninge der er modtaget i 2014, indenfor en rimelig periode. Dette er dog afhængigt af, at omsætningen i de relevante boliger minimum forbliver på det hidtidige niveau.

 

Boligplaceringen har været vanskeliggjort af, at persongruppen af unge mellem 18-30 ikke har kunnet modtage boligtillæg jf. AKL § 34. Med den nye finanslov bliver dette dog ændret. Endvidere indføres regler om, at udlejning af værelse kan finde sted uden at borgerens forsørgerydelse nedsættes, hvilket ellers har været tilfældet. Alt i alt løses en del af de udfordringer vi har haft med den permanente boligplacering af flygtninge med indførelse af de nye regler, som er bestemt i finansloven for 2015.

 

Kommunens flygtningekvote i 2015 på 20 personer vil øge behovet for boliger til både midlertidige og permanente placeringer. Omfanget af udfordringen med at finde permanente boliger til flygtninge i 2015 er dog uklar, da det afhænger af omsætningen i de relevante boliger, antallet af flygtninge der slutteligt modtages og hvornår dette sker, samt af hvilke nationale initiativer der bliver taget på området. KL har overfor regeringen blandt andet fremsat forslag om 1) at der skabes skabe en "boligbørs", så private kan udleje værelser og sommerhuse, 2) at kommunerne modsat nu kan placere flygtninge i tomme ældreboliger og anvise boliger i udsatte boligområder, 3) at enlige flygtninge skal kunne bo sammen i en større lejlighed, så ikke alle nødvendigvis får egen bolig.

 

Kapaciteten til boligplaceringer

Fredensborg Kommunes nuværende kapacitet til boligplacering af flygtninge består primært af de boliger kommunen har anvisningsret til. Det vil primært sige i Egedalsvænge, sekundært enkelte boliger i andre områder, herunder Islandshøjparken og Nivåhøj. I Egedalsvænge er der aktuelt 14 tomme lejligheder. Kommunen har endvidere tomgangsleje i aktuelt 4 lejligheder i Mølledammen. Anvisningskriterierne er fastlagt at Byrådet.

 

Strategi for midlertidig boligplacering af flygtninge

Kommunen har ikke hidtil haft en udfordring med midlertidig boligplacering af flygtninge og har derfor anvendt hotel i situationer, hvor permanent boliganvisning ikke har været til rådighed umiddelbart. Såfremt der er ledig kapacitet til permanente boligplaceringer til flygtninge tilstede i kommunen, er der ikke behov for at ændre strategien for midlertidig boligplacering, da der så vil være tale om enkelte og korte ophold på hotel. Hvis udfordringen med at finde relevante permanente boliger ikke løses, vil udgiften til midlertidig boligplacering på hotel dog stige væsentligt. Den primære udfordring i forhold til modtagelse af flygtninge er således at finde relevante permanente boliger.

 

Kommunens handlemuligheder er således at forfølge én af følgende strategier for midlertidig boligplacering af flygtninge:

  1. Fastholde den nuværende strategi for midlertidig boligplacering af flygtninge, hvor hotel anvendes i enkelte og korte perioder, og fokusere på at have relevante boliger til rådighed til hurtig permanent boligplacering af flygtninge.
  2. Udvide kapaciteten til midlertidig boligplacering ved at etablere en parallel løsning en anvendelse af hotel, fx ved i en periode at etablere midlertidige boliger til flygtninge i Mølledammen.

 

Såfremt handlemulighed 2 vælges, vil der blive fremlagt særskilt sag herom efterfølgende. Administrationen anbefaler at strategi 1 for midlertidig boligplacering vælges.

 

Strategi for permanent boligplacering af flygtninge

Med kommunens nuværende strategi for permanent boliganvisning af flygtninge, vil det ikke være muligt at anvise permanente boliger til alle 20 flygtninge i 2015. Den nuværende strategi indebærer, at tomme boliger i Egedalsvænge ikke anvises til flygtninge, og i kraft af huslejens størrelse, anvendes de tomme lejligheder i Mølledammen heller ikke. Det er ikke tilladt for kommunen at anvise en lejlighed til en lavere husleje eller give andre tilskud hertil end til andre borgere. Lejlighederne i Mølledammen er for dyre til at være anvendelige som permanent boligplacering af flygtninge. Det skal bemærkes, at kapaciteten i Mølledammen under alle omstændigheder er for lille til alene at udfylde behovet for permanente boliger til flygtninge i 2015.

 

Kommunens handlemuligheder er således at forfølge én af følgende strategier for permanent boligplacering af flygtninge:

  1. Ændre den nuværende boligpolitiske handleplan for Egedalsvænge med tilhørende anvisningskriterier, således at flygtninge kan anvises bolig i nogle af de tomme lejligheder.
  2. Fastholde den nuværende boligpolitiske handleplan for Egedalsvænge med tilhørende anvisningskriterier, og finder en anden løsning på den permanente boligplacering af flygtninge i 2015.

 

Med udgangspunkt i at den nuværende boligpolitiske handleplan for Egedalsvænge, med tilhørende anvisningskriterier, er fastlagt af Byrådet, anbefaler administrationen at strategi 2 vælges for den permanente boligplacering.

 

Uagtet om handlemulighed 1 eller 2 vælges, vil der blive fremlagt særskilt sag herom først i 2015, hvor det også er forhåbningen, at der er klarhed om eventuelle nationale initiativer for at løse udfordringen med boligplacering af flygtninge.

 

Den boligpolitiske handleplan

Byrådet har fastlagt anvisningskriterierne for Egedalsvænge ud fra de samlede boligpolitiske målsætninger for udviklingen af boligområdet. Anvisningskriterier er blandt andet krav om, at indflytteren skal være i arbejde. Samtidig skal boliganvisningen i visiteringerne forsøge at ændre den eksisterende beboersammensætning. En ændring af kriterierne for tildeling af boliger i Egedalsvænge forventes at ville løse udfordringen med placering af flygtninge i 2015.

 

Der er i kommunens boligpolitiske handleplan givet 15 anbefalinger til arbejdet for at fremme en mere varieret beboersammensætning. Byrådet har den 24. juni 2014 godkendt alle 15 anbefalinger, med 5 anbefalinger, som skulle prioriteres først. En af de 15 anbefalinger vedrører at lade lejemål stå tomme (tomgangsleje). Dette er dog ikke af en af de 5 anbefalinger som er prioriteret først. I handleplanen er opstillet en række scenarier med typiske boligtyper og familiekonstellationer, der alle modtager en eller flere former for kommunal støtte. Der tages udgangspunkt i de lejemålstyper der findes i Egedalsvænge, Byengen og Nordengen.

 

Beregningerne viser, at der kan være større kommunale udgifter forbundet med at lade særlige familiekonstellationer flytte ind, end ved at betale tomgangsleje. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i m2-prisen i konkrete boliger i henholdsvis Egedalsvænge, Byengen og Nordengen.

 

Eks 1: En enlig mor med 2 børn på 2 og 5 år flytter ind i en 3-rums lejlighed i Egedalsvænge. Hun modtager kontanthjælp, boligstøtte og børnefamilieydelse. Dertil kommer, at begge børn har fuld friplads i henholdsvis vuggestue og børnehave.

 

Eks 2: En enlig mand flytter ind i en 2-rums bolig i Byengen. Han modtager førtidspension og boligstøtte.

 

De månedlige udgifter til kommunale ydelser vil i begge eksempler være betydeligt højere end udgiften til at betale for tomgangsleje for en periode. Dette naturligvis forudsat, at kommunen ikke ville have udgiften til de kommunale ydelser under alle omstændigheder.

 

Det er forventningen, at udgifterne til tomgangsleje stiger de kommende år – specielt i Egedalsvænge. Det er for mange borgere ikke umiddelbart interessant at flytte ind i Egedalsvænge, hvilket kan betyde en større andel af boliger, der i en længere periode står tomme. 

 

Forsørgelse

Starthjælpen er afskaffet og flygtninge modtager ydelser efter de almindelige kontanthjælpsregler. Der et ikke særlige satser for ”enlige”. Satserne varierer i forhold til alder, forsørgerforpligtelse, om man er hjemmeboende/udeboende, aktiviteter mv.

 

Indtægter har betydning for beregning af ydelser og her spiller en eventuel samlevers indkomst ind. Reglerne om samberegning i samlivssager blev indført i 2014.  Reglen virkede kun på ½ kraft i 2014. Meningen var at den skulle implementeres fuldt ud i 2015, men her har ændringerne i Finansloven igen medført ændringer, der betyder at reglen i 2015 beregnes på ½ kraft som i 2014 og helt bortskaffes i 2016.

 

Administrationen får i kontakten med asylcentret forud for overgivelsen oplyst, hvilke ejendele flygtningen er i besiddelse af. Det varierer en del afhængig af opholdstid på asylcentret. Herudfra bevilges eventuel hjælp til etablering og nødvendigt indbo bestilles og indkøbes via en aftale med IKEA.

 

Administrationen vurderer at den økonomiske situation vil bedres for denne persongruppe, med finanslovens beslutninger om at indføre særlig støtte til bolig, samt at det nu er muligt at leje et værelse ud uden at indtægten herfra nedsætter forsørgerydelsen.

 

Hjælp og tilbud til flygtninge

Samtale med den ny ankomne flygtning

Ved modtagelsen afholdes samtale med den ankomne flygtning. Her introduceres flygtningen bl.a. om krav og forventninger til ophold her i landet som integrationsborger og kontanthjælpsmodtager. Der udarbejdes en integrationskontrakt i samarbejde med flygtningen, der redigeres løbende og er gældende i 3 år. Ved samtalen spørges der ind til flygtningens uddannelses-og/eller erhvervsbaggrund og der informeres om mulighed for at få en realkompetencevurdering.

 

Senest tre måneder efter ankomsten til Fredensborg Kommune udarbejder den koordinationsansvarlige, i samarbejde med flygtningen, en integrationsplan, der blandt andet beskriver flytningens familiemæssige og sociale forhold, uddannelsesbaggrund og ønsker for fremtiden.

 

Sprogundervisning

Alle flygtninge henvises til sprogcenter og skal deltage i sprogundervisning.

Undtaget for undervisning er flygtninge, som har svære helbredsmæssige problematikker. Flygtningen modtager 15 timers undervisning ugentligt. Flygtningen har ret til sprogskole i fem år fra den dag de starter på skolen.

Sprogcenteret sætter undervisning i gang indenfor den første måned efter at flygtningen har haft ophold i kommunen.

 

Unge/yngre flygtninge

Hvis en flygtning har så svære psykiske vanskeligheder, at de ikke kan rummes i almindelige undervisningstilbud og heller ikke kan varetage et ordinært job, kan de henvises til et særligt individuelt tilrettelagt forløb. Tilbuddet har til formål, udover danskundervisning, bredt at introducere til livet i Danmark samt støtte til at opnå mulighed for at deltage i uddannelse eller ordinært arbejde.

 

Helbredsmæssig undersøgelse

Ved modtagelse af flygtninge skal der iværksættes en helbredsmæssig undersøgelse. Undersøgelsen foregår i et tværfagligt samarbejde med læger, sundhedspleje, m.fl.

 

Daginstitution og skole

Der tages stilling til behov for henvisning til daginstitution, skole mv. alt efter alder og behov.

 

Henvisning til Frivillighedscenter

Der skabes typisk kontakt mellem de ankomne flygtninge og frivillighedscentret. Frivilligcenteret kan formidle kontakt til grupper af frivillige, som kan bistå med fx introduktion til lokalsamfundet, lektielæsning, indkøbsmuligheder, lægebesøg, fælles sociale arrangementer for familier og børn. Aktuelt har den koordinationsansvarlige indkaldt frivillighedscentret til et samarbejdsmøde.

 

Øvrige tilbudsmuligheder

Regelsættet i Integrationsloven omfatter tilbud, der svarer til tilbud i beskæftigelseslovgivningen i form af tilbud om vejledning og opkvalificering,

virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, højskoleophold eller særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Højskoleophold kan være en god start på introduktionsperioden for især unge enlige udlændinge, som kan medvirke til hurtigt at opnå færdigheder i dansk sprog, kultur og samfundsforhold.

 

Økonomi og refusioner

Rådighedsbeløbet for udgifter til integrationsprogrammet er ændret til at være 73.000 (2014-niveau) og opgøres i helårspersoner der deltager i tilbud efter integrationsprogrammet. Danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud er omfattet af integrationsprogrammet. Der er 50 % refusion på kontanthjælp til flygtninge. Ved hjælp i særlige tilfælde er der 75 % refusion. Herudover er den midlertidige placering af flygtninge på fx billige hoteller, campingpladser, vandrehjem og lignende, en betaling der sker efter Servicelovens § 80 uden refusion. Efter integrationsperioden overgår flygtningen, såfremt denne stadig ikke er kommet i arbejde, til de almindelige kontanthjælpsregler og refusionssatser.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et bud på hvad følgeudgifterne vil udgøre når refusionsperioden ophører.

Rådighedsbeløbet på de kr. 73.000 bortfalder efter tre år. Efter de tre år vil flygtninge være omfattet af regler efter beskæftigelseslovningen.

Det øgede antal flygtninge der skal modtages i 2015 vurderes at medføre økonomiske merudgifter i forhold til tilbud og ydelser da der kun ydes tilskud med 50 % refusion. Med stigningen i antallet af flygtning i 2015, vil den administrative opgave ligeledes øges.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At kommunen fastholder den nuværende strategi for midlertidig boligplacering af flygtninge, hvor hotel anvendes i enkelte og korte perioder, og fokuserer på at have relevante boliger til rådighed til hurtig permanent boligplacering af flygtninge.
  2. At kommunen fastholder den nuværende boligpolitiske handleplan for Egedalsvænge med tilhørende anvisningskriterier, og finder en anden løsning på den permanente boligplacering af flygtninge i 2015.
  3. At der fremlægges særskilt sag først i 2015 til implementering af den valgte strategi for boligplacering af flygtninge.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 08-12-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-12-2014

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.