25-08-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

25-08-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Hanne Berg (F)

Afbud

Ingen

Nr.181 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.182 - IT status august 2014

Sagsnr.: 14/4101

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om status på væsentlige indsatsområder på IT- og digitaliseringsområdet, som opfølgning på IT redegørelsen i februar 2014. Centerchef for Digitalisering og IT Thomas Fænø deltager under punktet.

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning

Økonomiudvalget forelægges status på væsentlige indsatser på IT og digitaliseringsområdet, herunder internetforbindelse, ny SMS løsning, driftsstabilitet, fiberring, digital kommunikation (digital post og e-mails) og afvikling af folkeskolernes skriftlige afgangsprøver.

Økonomiudvalget blev forelagt en IT redegørelse i februar. Her blev en ny status efterspurgt omkring sommerferien.


Internetforbindelse

I forbindelse med en af sidste års efterårsstorme mistede kommunen internetforbindelsen i flere dage. Internetforbindelsen er meget vigtig, da mange af vores systemer er afhængig af internettet, f.eks. e-mail, sikker post, alle KMD systemer og hjemmearbejdsplads. For at undgå en lignende situation er vores systemer derfor blevet omlagt, så vi har flere internetforbindelser ind til rådhuset og dermed også til institutionerne.


Ny SMS-løsning

Udskiftning til et nyt og mere tidssvarende SMS-servicesystem er i gang.  Det nye SMS-service-system kan anvendes både i forhold til borgere og medarbejdere og til brug for både beredskabsinformation (fx gravearbejde, oversvømmelser og IT-drift) og information om kommunens tilbud til borgere (kurser, motion mv.) og personaletilbud. Systemet tages i brug administrativt inden sommerferien. I relation til borgerne gennemføres pilotprojekt på plan- og miljøområdet forud for en egentlig udbredelse.


Driftsstabilitet

Gennem de sidste 6 måneder, har der været en række længevarende vedligeholdelsesperioder, alle gennemført fredag eftermiddage eller i weekenderne, hvor IT systemerne ikke har været tilgængelige. Sammenlagt er der brugt ca. 48 timer, hvor alle IT systemer har været lukket ned. Disse vedligeholdelsesperioder er brugt til sikre og udbygge den grundlæggende IT platfom.
Udover ovenstående vedligeholdelsesperioder, har der sammenlagt været i alt 14 timers nedbrud, hvor alle IT systemer har været utilgængelige. Trods de høje oppetider på den grundlæggende IT platform, vil enkelte brugere desværre stadig opleve nedetid. Dette skyldes, at en række af kommunens IT systemer ikke driftes på kommunens IT platform, f.eks. en KMD systemer og omsorgssystemer. Vi er derfor afhængige af eksterne leverandøres IT systemer, og ikke altid kun vores egen IT platform. Desuden kan der være lokale forhold, f.eks. strømafbrydelser, pc nedbrud mm., som påvirker den enkelte brugers oplevelse af driftsstabilitet. Den samlede driftsstabilitet er blevet væsentligt forbedret siden årsskiftet, og Center for Digitalisering og IT, arbejdere med en række tiltage, som skal sikre en endnu højere driftsstabilitet og god brugeroplevelse.


Modernisering af kommunens fiberring

Gravearbejdet forløber som planlagt. Siden november 2013 er 13 nye matrikler kommet på kommunens fiberring, sådan at i alt 35 matrikler nu er forbundet. Det forventes, at 50 matrikler er på fiberringen ved udgangen af 2014. Når arbejdet er tilendebragt, er 84 matrikler kommet på og har dermed hurtig og stabil adgang til internet og til kommunens administrative systemer. Herefter kan institutionerne vælge ved egen finansiering at installere trådløse netværk.


Digital kommunikation med kommunen: digital post og e-mails

Lov om digital post gjorde det sidste år obligatorisk for virksomheder og foreninger at have en digital postkasse. Og 1. november i år kommer turen til borgere over 15 år. Det fælles landsdækkende mål er, at 80 pct. af al kommunikation mellem borgere og det offentlige foregår digitalt i 2015. For at lette overgangen arbejdes ihærdigt på, at så mange af kommunens borgere som muligt allerede nu melder sig til at modtage post digitalt. Der er delt informationsmateriale ud på institutioner, indkøbscentre, stationer, biblioteker og i nogle af de store boligområder i Nivå og Kokkedal, ligesom vi i starten af maj deltog i en fælles kampagnedag med 12 andre kommuner under sloganet ”Digital post kommer til dig”. 38 pct. af Fredensborg Kommunes borgere er tilmeldt digital post fra det offentlige via borger.dk eller e-boks, lige lidt over landsgennemsnittet.

Der har været en række kampagnetiltag hele foråret, både nationale og regionale. Kampagnetiltagene forsætter året ud, herunder målrettet indsats mod kommune skoleelver.


Nogle borgere får mulighed for at blive fritaget for digital post. Det vil være i tilfælde, hvor borgerne har kognitive eller fysiske funktionsnedsættelser, ikke har adgang til computer, ikke er registreret med fast bopæl eller opholdssted, har sproglige barrierer, praktiske vanskeligheder ved at skaffe NemID eller bor i et område med dårlig bredbåndsforbindelse (mindre end 512 kbit/s). Hen over sommeren gennemføres en særligt målrettet informationskampagne på kommunens plejecentre, således at de borgere, der enten ønsker at give en pårørende adgang til sin digitale postkasse eller skal fritages, får hjælp hertil.


Skriftlige afgangsprøver på folkeskolerne

Folkeskolernes skriftlige afgangsprøver med brug af skole IT-systemet er forløbet som planlagt. Skolernes IT-vejledere har meldt tilbage, at de kun i ganske få tilfælde oplevede, at eleverne mistede forbindelsen eller havde lange log-in tider.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.183 - Deltagelse af medarbejderrepræsentanter fra Rådhusets Hovedudvalg

Sagsnr.: 13/17421

 

Beslutningstema

Som led i budgetprocessen i Fredensborg Kommune inddrages medarbejderne.


Derfor deltager Hovedudvalget i de 2 årlige budgetseminarer, ligesom medarbejderrepræsentanter for Hovedudvalget mødes i forbindelse med budgetprocessen.


Medarbejderrepræsentanterne fra Hovedudvalget er næstformand Annette Hansen Jacobsen FTR for DLF, Helle Lassen TR for Ergoterapeuterne samt en AMR.


Emnet er overordnet budget 2015-18, og medarbejderrepræsentanternes input til politikerne efter budgetseminaret.


Der afsættes en halv time til drøftelsen

Retsgrundlag

MED-aftalen

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At økonomiudvalget har drøftelsen med medarbejderrepræsentanterne fra Hovedudvalget

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Økonomiudvalget drøftede kommunens økonomiske situation med medarbejderrepræsentanterne for Hovedudvalget.


Medarbejderrepræsentanterne kvitterede for deres deltagelse i budgetseminaret og roste oplægget til 2020-strategien, og de perspektiver den angiver.


Medarbejderrepræsentanterne betonede betydningen af, at de senere års prioriteringsbidrag og besparelser lægger pres på medarbejderressourcerne og endelig i deres anbefaling af fremadrettede besparelser kan konkretiseres politisk og ikke med rammereduktioner.

Nr.184 - 1. behandling af budget 2015 - 2018

Sagsnr.: 14/27792

 

Beslutningstema

Der skal fremsendes budgetforslag til Byrådets 1. behandling og fastsættes frister for indgivelse af partiernes ændringsforslag til budgettet.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget skal fremsende forslag til budget for 2015 og overslagsår til byrådets 1. behandling.


Det anbefales, at administrationens budgetvurdering lægges til grund for de videre budgetforhandlinger og oversendes til byrådets 1. behandling. Det bemærkes, at  budgetvurderingen drøftes på budgetseminaret den 22. og 23. august umiddelbart inden Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet.


Det foreslås, at ændringsforslag indsendes af partierne med frist for aflevering til administrationen tirsdag den 9. september kl. 10.00 og at budgetmaterialet lægges til offentlig høring på kommunens hjemmeside samt sendes til høring i de berettigede råd og nævn.

Retsgrundlag

Den kommunale styrelseslov

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At administrationens budgetforslag oversendes til 1. behandling i Byrådet som grundlag for de videre politiske forhandlinger om budget 2015-2018.
  2. At fristen for aflevering af partiernes ændringsforslag til budgettet forud for dagsorden til 2. behandlingen, fastsættes til tirsdag den 9. september kl. 10.00.
  3. At budgetmaterialet offentligøres på kommunens hjemmeside og sendes i høring i berettigede råd og nævn.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.185 - Budgetrevision 30.06.2014

Sagsnr.: 14/20302

 

Beslutningstema

Godkendelse af budgetrevision pr. 30. juni 2014 for årene 2014 – 2018.

Sagsfremstilling og økonomi

Budgetrevisionen pr. 30-06-14 omfatter alle politikområder, dvs. både drift, finansiering og anlæg. Dermed giver budgetrevisionen et samlet billede af kommunens forbrug og forventede regnskab for 2014 (jf. særskilt sag herom) pr. 30. juni 2014.


Samlet for perioden 2014 – 2018 søges der om en tillægsbevilling på 12 mio. kr., jf. Tabel 1. I 2014 søges om tillægsbevillinger på 7 mio. kr. og i 2015 på yderligere 4,7 mio. kr. For de øvrige budgetår er budgetrevisionen stort set neutral.


Med en aktuel kassebeholdning på 35 mio. kr., der planmæssigt ventes at falde til 25 mio. kr. ultimo året, er det administrationens vurdering, at budgetrevisionen ikke kan vedtages uden, at den ledsages af tilsvarende finansiering. Det anbefales derfor, at der findes finansiering svarende til den samlede tillægsbevilling over perioden. Såfremt der ikke anvises fuld finansiering ved budgetrevisionssagen vil det skærpe kravene til budget 2015-2018 i forhold til den budgetvurdering, der er fremsendt til augustseminaret.


Administrationen har ikke kunnet pege på kompenserende besparelser uden, at forslagene vil være i konflikt med de generelle økonomistyringsprincipper som kommunens institutioner og centre arbejder under. Administrationen anbefaler derfor ekstraordinært – og med henvisning til af den aktuelle kassebeholdning – at tillægsbevillingerne i budgetrevisionen finansieres ved træk på de afsatte reserver. Det betyder reelt en nulstilling af driftsbevillingsreserven for resten af 2014 og en reduktion af anlægsreserven i 2014 til 2,7 mio. kr. 


Da en del af merudgifterne i budgetrevisionen ligger i 2015 vil fuld finansiering af reserverne give en lille midlertidig styrkelse af kassebeholdningen i forhold til den nuværende prognose.


 

Tabel 1. Resultat af budgetrevisionen pr. 30-06-14

1.000 kr.

2014

2015

2016

2017

2018

2014-

2018

Drift

5.499

53

144

233

-85

5.844

Anlæg

-4.600

 4.600

0

0

0

0

Finansiering

6.152

0

0

0

 0

6.152

Totalt for alle politikområder

7.051

4.653

144

233

-85

11.996

Anm.: ”+” for merudgift/kassetræk og ”-” for mindreudgift/kasseopbygning



De enkelte tillægsbevillinger er grundigt beskrevet i bilag 1, hvor egentlige tillægsbevillinger for at gøre det overskueligt er markeret med rødt 1. Herudover indeholder budgetrevisionen en lang række budgetneutrale omplaceringer. Dels mellem politikområderne og dels forskydninger mellem årene, der primært vedrører anlægsudgifter, der udskydes fra 2014 til 2015.

 

De væsentligste tillægsbevillinger på driftsområdet vedrører: 

  • Midtvejsregulering som følge af den demografiske udvikling. Samlet tilføres politikområderne Skoler, Børn og Pleje & Omsorg 3,1 mio.kr.i 2014.  Samlet set er indbyggertallet 142 personer højere end forudset i 2013. Det er især grupperne ”17-24 år” og "65-79 år” der er steget.
  • På politikområde Beskæftigelse lægges samlet 5,7 mio. kr. i kassen. Dette beløb er det samlede resultat af dels en nedregulering af området svarende til de statslige forventninger til aktivitetsniveauet, dels en tillægsbevilling.

anlægsområdet er der alene tale om to typer af sager – begge budgetneutrale over budgetperioden.

  • Et par anlægsprojekter færdiggøres først i 2015, hvorfor også bevillingen flyttes.
  • Et mindreforbrug ved rundkørslen på Isterødvejen foreslås, jf. fagudvalgssagen herom, flyttet til finansiering af færdiggørelsen af cykelsti ved Lågegyde.

På området Finansiering er der en længere række af justeringer, der samlet fører til et kassetræk på 6,2 mio. kr. i 2014. De væsentligste sager er:

  • Midtvejsregulering af bidrag vedrørende det skrå skatteloft og udligningsbeløb samt bevillingsmæssig korrektion af tilskud til skattenedsættelse med en samlet kasseopbygning på -3 mio. kr.
  • Korrektion vedrørende reglerne for dødsbobeskatning med et samlet kassetræk på 2,6 mio. kr.
  • Efterregulering af beskæftigelsestilskuddet vedrørende landsdelsudviklingen i 2013 med et kassetræk på 3 mio. kr.
  • En afgørelse fra Forsyningssekretariatet pålægger kommunen at deponere 0,8 mio. kr. som følge af at kommunen har indbetalt for lavt vejafvandingsbidrag i 2011.
  • Regnskaberne for ombygning af Lindegården og Lystholm medfører en forhøjelse af kommunens grundkapitaltilskud på samlet 0,9 mio. kr., jf. fagudvalgssager herom. 

De samlede budgetændringer siden vedtagelsen af det oprindelige budget 2014 fremgår af tabellen nedenfor.


Tabel 2. Ændringer siden vedtaget budget 2014

1.000 kr.

2014

2015

2016

2017

2018

Vedtaget budget

-26.088

-12.151

-12.453

-20.331

-46.394

 

 

 

 

 

 

Tillægsbevillinger:

 

 

 

 

 

Budgetrevision 30.11.13

41.839

-80

-80

-80

-80

Budgetrevision 30.04.14

1.684

15.137

892

658

658

Overførsel, drift og anlæg

65.980

0

0

0

0

Tillægsbevillinger udenfor budgetrevisioner

15.103

7.070

-1.570

-1.570

-1.570

Pris- og lønregulering

0

182

3.270

6.318

9.503

Budgetrevision 30.06.14

7.051

4.653

144

233

-85

 

 

 

 

 

 

Korrigeret budget efter BR 30.06.14

uden kompenserende finansiering

105.569

14.811

-9.797

-14.772

-37.968

Anm.: ”+” for merudgift/kassetræk og ”-” for mindreudgift/kasseopbygning.


Niveauet for de to reserver på henholdsvis drift og anlæg fremgår af tabel 3. Som nævnt er det administrationens anbefaling, at den samlede tillægsbevilling i budgetrevisionen, hvis den godkendes som fremlagt, finansieres af reserverne i 2014. Det medfører at driftsreserven vil være fuldt udtømt og anlægsreserven reduceret til 2,7 mio. kr. for resten af 2014.


Tabel 3. Drifts og anlægsreserver

I 1.000 kr.

2014

2015

2016

2017

2018

Driftsreserve

6.952

9.660

10.999

10.239

10.076

Anlægsreserve

7.714

4.750

10.000

10.000

10.000

Total

14.666

14.410

20.999

20.239

20.076

Bevilling

De bevillingsmæssige konsekvenser af budgetrevisionen fremgår af nedenstående tabel:

 

Bevillingstabel

 

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Drift

5.499

53

144

233

-85

5.844

Finansiering

6.152

0

0

0

0

6.152

Anlæg

-4.600

4.600

0

0

0

0

Total

7.051

4.653

144

233

-85

11.996

Driftsreserve

-6.952

0

0

0

0

-6.952

Anlægsreserve

-5,044

0

0

0

0

-5,044

Total efter finansiering

-4,945

4.653

144

233

-85

0

Negativt fortegn er indtægt/besparelse

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Ingen

Kompetence

Byrådet

Elektroniske bilag

Bilag 1. Dokumentationsark, budgetrevisionen 30-06-14

Indstilling

1.    At den samlede budgetrevision pr. 30-06-2014 godkendes, herunder forslag om fuld finansiering via de afsatte reserver på drift og anlæg.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler administrationens indstilling, således at de samlede merudgifter over budgetperioden på 11,996 mio. kr. finansieres i 2014 af hhv. driftsreserven 6.952 mio. kr. og anlægsreserveren 5,044 mio. kr.

Bilag

Bilag 1

Nr.186 - Halvårsregnskab 2014

Sagsnr.: 14/20302

 

Beslutningstema

Godkendelse af halvårsregnskab 2014.

Sagsfremstilling og økonomi

Det forventede regnskab 2014 for hele kommunen fremgår af tabel 1.  

 

Tabel 1. Samlet forventet regnskab 2014 (opgjort pr. 30.06.14)

 

Korrigeret budget

Budgetrevision 30/6

Forventet overførsel

Forventet regnskabstal

Drift

2.371.240

-1.453

                         30.000

2.339.787

Finansiering

-2.546.374

6.152

 

-2.540.222

Anlæg

175.134

-9.644

                         30.000

135.490

 *Til ØIM indberettes anlægsbruttoudgifter (142  mio. kr.) og ikke nettoudgifterne på anlæg, som er angivet i tabel 1.

 

Samlet set er det administrationens forventning pr. 30.06.14, at regnskab 2014 vil resultere i et mindreforbrug på 60 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Det er heri forudsat, at tillægsbevillingerne i budgetrevisionen 30/6 og finansieringen heraf godkendes som anbefalet. Mindreforbruget er antaget at fordele sig med på ca. 30 mio. kr. på driften og ca. 30 mio. kr. på anlæg i overensstemmelse med budgetvurderingen til budgetseminaret i august.

 

Alle politikområderne er til budgetrevisionen pr. 30.6. anmodet om at se på det forventede regnskab og forholde sig til dette resultat. Disse forventninger er sammenholdt med tidligere års erfaringer og forbrugsmønster.

 

Det er som følge af aftalen mellem regeringen og kommunerne obligatorisk for kommunerne at udarbejde et halvårsregnskab, der skal indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

For en nærmere gennemgang af forventningen på de enkelte politikområder henvises til bilaget i sagen på samme dagsorden om budgetrevision pr. 30. juni 2014.

 

Det endelige forventede regnskab 2014, som indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet, vedlægges som bilag.

 

I lyset af den lave kassebeholdning er det vigtigt, at regnskabet for 2014 lander i overensstemmelse med det budgetterede. Administrationen vil derfor følge udviklingen i forbruget særligt tæt i 2. halvår.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At det forventede regnskab 2014 godkendes

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.187 - Økonomisk Orientering - Juli 2014

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering per 31. juli 2014

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering foreligger online og kan tilgås via tablets.
Hovedtallene fra månedens orientering fremgår nedenfor.


Tabel 1. Økonomisk Orientering ultimo juli 2014

Økonomi

Juli 2013

Juli 2014

Drift

57

55,7

Anlæg

-

24,6

Likviditet (12 måneders gennemsnit)

61,1

37

Personale

 

 

Sygefravær

4,6

4,7

Lønforbrug

57,9

58,6

Personaleomsætning

-

19,2


Forbrugsprocenten på driftsbudgettet ligger ved udgangen af juli på 55,7 pct. hvilket er 2,6 procentpoint under det man måtte forvente med en ligelig fordeling af budgettet (der vil give en forbrugsprocent på 58,3 pct.).


Sammenligner man i stedet med forbrugsprocenten på samme tidspunkt sidste år, er den 1,3 pct. lavere i år.


For lønudgifterne, som udgør ca. halvdelen af kommunens budget, ligger forbrugsprocenten ved udgangen af juli på 58,6. Det er - modsat de samlede driftsudgifter - lidt højere end på samme tidspunkt sidste år.


Likviditeten er ved udgangen af juli 37 mio. kr. hvilket er lidt lavere end Økonomi- og Indenrigsministeriets anbefaling på 1.000 kr. pr. indbygger. Den lave likviditet nødvendiggør en fortsat stram budgetstyring og en løbende tæt opfølgning på om forventningerne til overførslerne på 30 mio. kr. på driften og 30 mio. kr. på anlæg holder.    

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.188 - Nordsjællands Brandvæsen budget 2015-2018

Sagsnr.: 14/27724

 

Beslutningstema

På Beredskabskommissionens møde den 16. juni 2014 blev Nordsjællands Brandvæsens budgetforslag 2015-2018 forelagt. Budgettet blev drøftet og sendt videre til godkendelse i Byrådene.

Sagsfremstilling og økonomi

Det forelagte budget for Nordsjællands Brandvæsens tager udgangspunkt i budgettet fra 2014, hvortil der foretages en række reguleringer.

Reguleringerne er beskrevet nedenfor til orientering, og der henvises til videre behandling i forbindelse med budgetrevision 30.06.14.

 

Der er i økonomiaftalen 2015 mellem regeringen og KL indgået en aftale om at de 86 beredskaber, der i dag findes i Danmark, skal nedbringes til 20 beredskaber. Som følge heraf er der i Lov- og Cirkulæreprogrammet indarbejdet en besparelse på landsplan på 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Det betyder for Fredensborg Kommune, at Fredensborg Kommunes andel af budgettet til Nordsjællands Brandvæsen skal nedbringes med 337.000 kr. i 2015 og 505.000 kr. i 2016 og frem.

 

Derudover lægges der i økonomiaftalen for 2015, som følge af moderniseringsaftalen, op til effektiviseringer på befordring og beredskab på hhv. 0,67 mio. kr. for hvert område. Effektiviseringen på befordring og beredskab skal finansiere et løft af det nære sundhedsvæsen. Det samlede løft af sundhedsområdet er på landsplan 350 mio. kr., hvoraf Fredensborgs andel udgør 2,36 mio. kr. Heraf skal 1,35 mio. kr. finansieres ved effektiviseringer på hhv. beredskab og befordring.

 

I Fredensborg Kommunes budgetforslag 2015-2018 er der indarbejdet et fald i udgifterne til beredskabet på 673.000 kr. på baggrund af ovenstående omprioritering.

 

Samlet set betyder det, at Nordsjællands Brandvæsens budget vil blive som vist i tabellen nedenfor. I tabellen er ligeledes vist fordelingen af budgettet mellem kommunerne.

 

hele kr. i 2015 priser

2015

2016

2017

2018

Nordsjællands Brandvæsens budget

20.733.191

20.013.267

19.776.997

19.540.726

- Heraf Fredensborg Kommunes bidrag

8.162.303

7.887.881

7.795.375

7.702.868

- Heraf Helsingør Kommunes bidrag

12.570.888

12.125.386

11.981.622

11.837.858

 

 

 

På Beredskabskommissionens møde blev det anbefalet at afvente styregruppens (der kigger på et fællesberedskab mellem Fredensborg, Helsingør, Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner) afdækning og indstillinger til det kommende beredskab, før budget 2015-2018 godkendes.

 

Det betyder, at når der er sket en afklaring af formen på det fremtidige fælles beredskab (til efteråret), så genbehandler Beredskabskommissionen budgetdrøftelsen. Umiddelbart vil konsekvenserne for Fredensborg Kommune blive som ovenfor vist. Beredskabskommissionen er opmærksom på, at der med økonomiaftalen vil være forventninger til betydelige rationaler i et kommende fælles beredskab mellem de 5 kommuner.

 

Tidligere har der i Nordsjællands Brandvæsens budget været indarbejdet et årligt prioriteringsbidrag på 1 pct. på Fredensborg Kommunes bidrag. Helsingør Kommune har ikke indarbejdet et tilsvarende prioriteringsbidrag, hvilket bevirker en skævvridning af de to kommuners bidrag til Beredskabet. Som følge heraf indstiller beredskabskommissionen til Fredensborg Byråd, at det indlagte prioriteringsbidrag på 1 % af budgettet udlignes gældende fra 2014 og frem (46.000 kr. i 2014), så området friholdes fra prioriteringsbidrag vedtaget på budget 2014-2017. Helsingør Byråds godkendelse af budgettet sker i givet med fald med forbehold for, at Fredensborg Byråd godkender udligningen af det indlagte besparelsesbidrag.

 

Godkendelsen af beredskabskommissionens forslag til budget bør dog tages med forbehold for de to kommuners endelige budgetvedtagelse for det tilfælde, at de forestående budgetforhandlinger stiller krav til nye besparelser.

 

Der blev på Beredskabskommissionens møde indstillet til de to Byråd, at der ikke foretages budgetreduceringer uden, at det er aftalt i fællesskab mellem de to kommuner.

Indstilling

  1. at Beredskabskommissionens indstilling til Nordsjællands Brandvæsens budget godkendes med forbehold for kommunernes endelige budgetvedtagelse.

  1. at Beredskabskommissionens indstilling om friholdelse af prioriteringsbidrag på 1% behandles på budgetrevision 30.06.14 (46.000 kr. i 2014).

 

  1. at Beredskabskommissionens anbefaling om, at budgetreduceringer aftales i fællesskab, drøftes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefales i det der tages forbehold for ændringer i forbindelse med behandling af forslag til et evt. nyt fælles beredskab i efteråret 2014 med virkning fra 1. januar 2015.

Nr.189 - Orientering om ny vederlagsbekendtgørelse

Sagsnr.: 14/24794

 

Beslutningstema

Orientering om ny bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af kommunale hverv.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomi- og Indenrigsministeriet har udstedt en ny vederlagsbekendtgørelse, der træder i kraft den 1. juli 2014.


Bekendtgørelsen er en udmøntning af en politisk aftale mellem regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative om en mere tidssvarende vederlæggelse af de menige byråds- og regionsrådsmedlemmer.


Med bekendtgørelsen hæves niveauet for det faste vederlag med 29,2 procent til de menige byrådsmedlemmer svarende til, at det havde udviklet sig på linje med den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked siden 1996.


Med virkning fra 1. juli 2014 forhøjes byrådsmedlemmernes faste vederlag i Fredensborg Kommune og andre kommuner under 80.000 indbyggere fra 65.533 kr. til 86.122 kr.


Det faste vederlag reguleres fremover én gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Børnetillægget, der ydes til menige byrådsmedlemmer, der har et eller flere børn under 10 børn boende i hjemmet, vil fremover bliver reguleret på samme måde.


Den reduktion på 20.000 kr., der sker i det faste vederlag, hvis et byrådsmedlem har valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil blive reguleret første gang pr. 1. april 2015 på samme måde som det faste vederlag.


Ifølge aftalen mellem regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative bliver der herudover nedsat en kommission, der skal udarbejde et samlet forslag til den fremtidige aflønning af ministre, folketingspolitikere, borgmestre og regionsrådsformænd.


Hvis dette kommissionsarbejde resulterer i en forhøjelse i aflønningen af borgmestre, vil det kunne få en afledt effekt på størrelsen af vederlagene til udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd- og næstformænd, formand for børn- og ungeudvalget, og formænd for § 17, stk.4-udvalg, da disse vederlag p.t. skal ligge inden for en samlet procentramme på 275 % af borgmesterens vederlag.


Økonomi

Regeringsaftalen om forhøjelse af vederlagsniveauet for de menige kommunal- og regionalpolitikere betyder en forhøjelse af vederlaget – som træder i kraft den 1. juli 2014. Med en forøgelse til 86.122 kr. pr. byrådsmedlem vil de samlede udgifter stige 535 tkr. pr. år (268 tkr. i 2014). Heraf kompenseres Fredensborg Kommune med 328 tkr. pr. år (161 tkr. i 2014) via Lov- og Cirkulæreprogrammet.


I 1.000 kr.

pr. 1. juli 2014

2015

2016

2017

2018

Beregnede merudgifter if. bekendtgørelse om vederlagsforhøjelse i FK

                268

     535

     535

     535

     535

Kompensation via LC-program

                161

     328

     328

     328

     328

Merudgifter uden kompensation

                107

     207

     207

     207

     207



Den del af merudgiften til vederlagsforhøjelse, der kompenseres via Lov- og Cirkulæreprogrammet behandles i budgetrevision 30.06.14. (161 tkr. i 2014 og 328 tkr. i 2015 og frem), jf. særskilt sag på dagsorden.


Fredensborg Kommune bliver imidlertid ikke fuldt kompenseret, da antallet af byrådsmedlemmer overstiger anbefalingen, som kommunernes kompensation beregnes ud fra.


Administrationen indstiller derfor, at den resterende merudgift (107 tkr. i 2014 og 207 tkr. i 2015 og frem), der ikke kompenseres via Lov- og Cirkulæreprogrammet undtagelsesvis godkendes særskilt i denne sag med et træk på kassebeholdningen, da der ikke er fundet kompenserende finansiering.

Bevilling

I 1.000 kr.

pr. 1. juli 2014

2015

2016

2017

2018

Merudgifter til vederlagsforhøjelse uden kompensation

107

207

207

207

207

Kassebeholdning

-107

-207

-207

-207

-207

I alt

0

0

0

0

0

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning
  2. at indstillingen om vederlagsforhøjelse med tilhørende kompensation via Lov- og Cirkulæreprogrammet behandles på budgetrevision 30.06.14
  3. at den resterende merudgift (107 tkr. i 2014 og 207 tkr. i 2015 og frem), der ikke kompenseres via Lov- og Cirkulæreprogrammet godkendes med finansiering af kassebeholdningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.190 - Ændret vederlæggelse i det fælles huslejenævn og det fælles beboerklagenævn

Sagsnr.: 14/25593

 

Beslutningstema

På baggrund af Økonomiudvalgets anmodning til administrationen om at undersøge muligheden for en ændret vederlæggelse, skal Byrådet tage stilling til, om udlejer- og lejerrepræsentanterne i det Fælles Beboerklagenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner og i det Fælles Huslejenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner skal have en ændret vederlæggelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har sammen med Hørsholm Kommune siden 2002 haft et fælles beboerklagenævn og et fælles huslejenævn.


Udlejer- og lejerrepræsentanterne i begge nævn blev frem til 2012 aflønnet med mødediæter. Da mængden af sager imidlertid var stigende, sagerne ofte meget omfattende og honorering med mødediæter ikke stod mål med den forberedelse, der kræves af nævnsmedlemmerne, kontaktede sekretariaterne flere nordsjællandske kommuner for at undersøge, hvordan de aflønnede medlemmerne. Allerød Kommune udbetalte dengang et fast beløb pr. møde på 1.100 kr., Helsingør aflønnede med et beløb på 100 kr./sag og Furesø Kommune betalte en diæt pr. møde.


På den baggrund og efter ønske fra nogle af nævnsmedlemmerne om en aflønning, som var afhængig af antallet af sager, besluttede både Fredensborg Byråd og Hørsholm Kommunalbestyrelse i 2012 at ændre aflønningen til 100 kr. pr. sag i begge nævn, dog minimum 1 diæt pr. møde.


Både vederlag og diæter er skattepligtige.


Det bemærkes, at vederlagsudgiften deles mellem de to kommuner i forhold til det antal sager, der har været fra henholdsvis den ene og den anden kommune. I beboerklagenævnet er langt de fleste sager fra Fredensborg Kommune. I huslejenævnet er der en lille overvægt af sager fra Hørsholm Kommune.


I foråret 2014 har Fredensborg Byråd og Hørsholm Kommunalbestyrelse besluttet at forlænge funktionsperioden for begge nævn med yderligere 4 år frem til 2018, og det blev samtidig besluttet at fortsætte med en vederlæggelse til lejer- og udlejerrepræsentanterne i de to nævn på 100 kr. pr. sag, dog minimum en mødediæt pr. møde.


Der blev dog på Økonomiudvalgets møde den 19. maj 2014 ved behandlingen af sagen om forlængelse af det fælles beboerklagenævn udtrykt ønske om at få forelagt en sag om en eventuel ændret aflønning af udlejer- og lejerrepræsentanten.


Da aflønningen hidtil har været den samme i begge nævn, er det mest hensigtsmæssigt, at nærværende sag omhandler aflønningen i begge nævn.


Antallet af klagesager i de to nævn er meget svingende, og det er ikke muligt at forudse, hvor mange klager, der kommer hvert år. Set over den seneste 3-årige periode (2011-2013) har der været gennemsnitligt 60 afgjorte sager pr. år i beboerklagenævnet og 78 afgjorte sager pr. år i huslejenævnet. Der har dog tidligere været år, hvor antallet var omkring det halve.


I 2014 er der allerede pr. 1. august 2014 79 afsluttede/verserende sager i huslejenævnet. Det tilsvarende tal er i beboerklagenævnet pr. 1. august på 38 sager. 


Der afholdes typisk 9 møder pr. år i hvert af nævnene.


Aflønningen i en række nordsjællandske kommuner er som følger:


Kommune

Vederlag til nævnsmedlemmer

Fredensborg/Hørsholm

100 kr./sag, dog minimum en diæt pr. møde

Helsingør

100 kr./sag

Rudersdal/Allerød

1½ diæt= 600 kr. pr. møde

Lyngby

1 diæt pr. møde (400 kr.)

Gentofte

1 diæt pr. møde (400 kr.)

Halsnæs

1 diæt pr. møde (400 kr.)

Hillerød

1.115 kr. pr. måned

Ballerup/Furesø

1.000 kr. pr. møde


Med et gennemsnitligt antal afgjorte sager på 60 i beboerklagenævnet, vil udlejer- og lejerrepræsentanten få et vederlag på 6.000 kr. år. Det gennemsnitlige antal afgjorte sager i huslejenævnet er på 78, hvilket giver et vederlag på 7.800 kr. pr. år.


Til sammenligning vil en vederlæggelse med en diæt pr. møde give et vederlag på i begge nævn på 3.600 kr./år. (9 møder). En vederlæggelse som i Ruderdal/Allerød med 1½ diæt pr. møde vil give et vederlag i begge nævn på 5.400 kr./år.


En vederlæggelse som i Ballerup/Furesø, vil med 9 møder om året give et samlet vederlag på 9.000 kr. En vederlæggelse som i Hillerød vil give et vederlag på 13.380 kr./år.


Da sagsantallet kan være meget svingende i nævnene vil arbejdsbyrden for nævnsmedlemmerne også være meget svingende. Det findes derfor rimeligt fortsat at lade aflønningen afhænge af antallet af sager.


Administrationen i begge kommuner anbefaler, at man fastholder den i 2012 vedtagne vederlæggelse på 100 kr./sag, dog minimum 1 diæt pr. møde, for udlejer- og lejerrepræsentanterne og deres stedfortrædere. Med dette niveau vil Fredensborg/Hørholm ligge nogenlunde i midten af, hvad de omkringliggende kommuner yder i vederlag. 


Der er imidlertid ikke besluttet en regulering af det i 2012 fastlagte beløb på 100 kr./sag.


Det anbefales derfor, at beløbet reguleres på samme måde som gebyret for indbringelse af en sag for nævnene. Her reguleres gebyret én gang årligt pr. 1. januar efter udviklingen i nettoprisindekset i en 12-måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører.


Hvis udgangspunktet derfor er 100 kr. i 2012-priser vil en sådan regulering betyde, at vederlaget pr. 1. januar 2014 vil være på 102 kr./sag og pr. 1. januar 2015 103 kr./sag. 


Det anbefales, at vederlæggelsen reguleres, som nævnt, og at reguleringen får virkning fra 1. januar 2014.


Da Hørsholm og Fredensborg deler udgifterne til nævnene, behandles nærværende sag både i Fredensborg Byråd og i Hørsholm Kommunalbestyrelse. Sagsfremstillingen er koordineret med administrationen i Hørsholm Kommune.


Administrationen indstiller til, at udgifterne til den ændrede vederlæggelse i det fælles huslejenævn og det fælles beboerklagenævn afholdes inden for budgetrammen på områderne under de ovenfor nævnte forudsætninger. Såfremt udviklingen viser en eskalering af antallet af sager og dertil knyttede udgifter, bør sagen tages op i en budgetrevision.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Almenlejelovens § 99 og boligreguleringslovens § 38. Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden og de øvrige medlemmer vederlag for deres virksomhed. Det står kommunalbestyrelsen frit, om man vil give et vederlag og i givet fald hvor meget man vil give.

Indstilling

  1. at vederlæggelsen på 100 kr./sag – dog minimum 1 diæt pr. møde - fastholdes for udlejer- og lejerrepræsentanterne og deres stedfortrædere, dog således at beløbet nettopristalsreguleres fra og med 1. januar 2014

  1. at udgifterne til den ændrede vederlæggelse i det fælles huslejenævn og det fælles beboerklagenævn afholdes inden for budgetrammen på områderne.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Administrationen anmodes om at foreslå Hørsholm Kommune en model som i Hillerød Kommune med forventet behandling på  Økonomiudvalgets møde i september 2014.

Nr.191 - Humlebæk Syd - opfølgning på Byrådets mål

Sagsnr.: 14/18607

 

Beslutningstema

Stillingtagen til om forberedelse af salgsarbejde vedrørende Humlebæk Syd skal iværksættes nu.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byudviklingsområdet Humlebæk Syd ligger i det sydvestlige Humlebæk og består af et ca. 58 ha stort areal. Området grænser op til byen mod nord og det åbne landskab mod syd.


Området blev udlagt til byområde først i 1960’erne og har siden indgået i samtlige dispositions- og kommuneplaner. Med Byrådets gennemførelse af en byplankonkurrence for Humlebæk Syd i 2011-2012 i samarbejde med Arkitektforeningen, blev udviklingen af området igen sat på dagsordenen.


Byrådets mål

Byrådet satte sig følgende mål for Humlebæk Syd i Planstrategi 2011-2014:


Byrådet vil:

  • Gøre Humlebæk Syd til et fremtidssikret ”klimasmart” eksempel-projekt for bæredygtighed og høj arkitektonisk kvalitet.
  • Planlægge Humlebæk Syd så boligområdet får en unik identitet, der kan tiltrække nye borgere, samt fastholde eksisterende borgere, der f.eks. skifter livssituation eller familiemønster.
  • Sikre at det eksisterende Humlebæk og det nye boligområde bliver et plus for hinanden.
  • Skabe en god udformning af overgangen mellem eksisterende boligområder og Humlebæk Syd, samt af områdets grænse til det omgivende landskab.
  • Planlægge Humlebæk Syd så boligområdet får en grøn struktur med rekreative kvaliteter og naturindhold, og en trafikal infrastruktur, der sikrer fremkommelighed og sikkerhed for alle.

Inden for de næste 5 år vil Byrådet:

  • Udarbejde en helhedsplan for Humlebæk Syd på baggrund af byplankonkurrencens vinderforslag. Helhedsplanen for Humlebæk Syd udarbejdes i dialog med borgerne. Helhedsplanen skal fastlægge de overordnede rammer, så det sikres, at området udvikles som et sammenhængende område, selvom området udvikles etapevis over tid.
  • Med afsæt i helhedsplanen for Humlebæk Syd udarbejde kommuneplantillæg, samt lokalplaner for de enkelte etaper.

Helhedsplanen

Helhedsplanen blev vedtaget i maj 2013 og helhedsplanens overordnede principper er indarbejdet i kommuneplan 2013. Der arbejdes med 3 hovedgreb i Helhedsplanen:


  1. Etablering af hele Humlebæks naturpark.

Dalstrøget friholdes fra bebyggelse som et offentligt tilgængeligt, rekreativt landskab mellem to fortættede landskabskvarterer. Bebyggelsesstrukturen i landskabskvartererne er porøs; her kan mennesker, vand, dyr og planter fortsat sprede sig gennem området ud mod den store, grønne kile mellem Nivå og Humlebæk.

  1. Sammenfletning af det eksisterende og det nye.

Humlebæk Syd integreres med det eksisterende Humlebæk ved etablering af aktivitetsrum og mødesteder i sundheds- og kulturaksen, der skaber sammenhæng fra kysten og Sletten Havn i øst til Kejserdal i vest – og ved bevaring og evt. fremtidig opgradering af Dageløkkestien, som skaber forbindelse gennem naturparken mellem Humlebæk Station i nord og Nivå Station i syd.

  1. Forstærkning af det eksisterende landskabs kvaliteter.

Helhedsplanens bæredygtighed sikres mht. klimatilpasning og arkitektonisk kvalitet ved at forstærke morænelandskabets iboende kvaliteter. Nye og udvidede læhegn danner markante elementer i is-tidslandskabet og udgør korridorer for dyr og planter. Eksisterende lavninger tilføres regnvandet fra boliger og veje, så de udgør varierede oplevelser for mennesker samt levesteder for dyr og planter. Bygninger placeres i mellemrummene mellem toppe og lavninger, så de sammen med læhegnene fremhæver moræne-landskabets topografiske rum.


Oversigtskort fra helhedsplanen


Sammenhæng med Byrådets overordnede strategier

Byrådet har i Kommuneplan 2013 beskrevet sammenhængen mellem Humlebæk Syd og Byrådets overordnede strategier:

”Byudviklingen i Humlebæk Syd er et centralt element i Byrådets arbejde for aktivt at afbøde den demografiske udvikling, med et forventet fald blandt unge og erhvervsaktive borgere og en markant stigning i ældregruppen. Samtidig kan byudviklingen styrke kommunens samlede identitet som en attraktiv grøn og bæredygtig bo-kommune.”

 

Boligbyggeri – og dermed tilflyttere i Humlebæk Syd fra 2016 og fremefter indgår i forudsætningerne for kommunens befolkningsprognose.  

 

Hvad skal der ske nu?

Som det fremgår af beskrivelserne ovenfor, er der skabt et overordnet fundament for udviklingen af Humlebæk syd, og der skal derfor tages stilling til, om tidspunktet er inde til at tage det næste skridt, nemlig at formulere en mere konkret strategi for udvikling, salg og bebyggelse af området.

 

En udviklings- og salgsstrategi vil bl.a. indeholde følgende:

 

·         Etapeopdeling og delområder

·         Rækkefølge

·         Byggemodning (beplantning, vejanlæg, kloakering, fjernvarme)

·         Lokalplaner og/eller tinglysning af servitutter

·         Økonomi (investeringer og provenu)

·         Inddragelse af borgere (nuværende og/eller kommende)

·         Tidsplan


Det er administrationens vurdering, at der igen er ved at være seriøse købere og ejendomsudviklere i markedet – også sådanne, der dels vil kunne betale gode priser for arealerne dels vil kunne løfte opgaven med at udvikle og bebygge Humlebæk Syd i overensstemmelse med Byrådets ønsker og visioner.

 

Administrationen anbefaler derfor, at det vedtages at iværksætte det indledende salgsarbejde snarest. Såfremt Økonomiudvalget/Byrådet er enige heri, vil administrationen gå i gang med at udarbejde et oplæg, der forholder sig til ovennævnte punkter. Oplægget vil derefter på et senere tidspunkt blive forelagt for de relevante udvalg og Byrådet til stillingtagen.

Bevilling

Sagen har ikke på nuværende tidspunkt nogen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Kommuneplan, planstrategi og helhedsplan for Humlebæk Syd mv.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det vedtages at igangsætte udarbejdelsen af et salgsforberedende oplæg, som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Sagen udsættes indtil videre.

Nr.192 - Udpegning af bestyrelsesmedlem til Blindecenter Bredegaard

Sagsnr.: 14/23603

 

Beslutningstema

Byrådet skal udpege et medlem til bestyrelsen på Blindecenter Bredegaard.

Sagsfremstilling og økonomi

Region Hovedstaden har rettet henvendelse til Fredensborg Kommune med anmodning om, at kommunen udpeger et medlem til bestyrelsen for den selvejende institution Blindecenter Bredegaard.


Bredegaard er et bo- og dagtilbud til udviklingshæmmede blinde og svagtseende voksne. Tilbuddet er selvejende og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden, Den Sociale Virksomhed.


Regionsrådet har godkendt nye vedtægter for Bredegaard.


Det følger af vedtægterne, at bestyrelsen består af 6 medlemmer, heraf et medlem udpeget af Fredensborg Kommune, som beliggenhedskommune.


Valgperioden for bestyrelsen følger den kommunale valgperiode.


Tilsynet med Bredegaard varetages fra 1. januar 2014 af Socialtilsyn Hovedstaden ved Frederiksberg Kommune.


Første møde i den nye bestyrelse forventes afholdt den 2. september 2014 fra kl. 17 – 20 på Blindecenter Bredegaard, Lindelyvej 5, 340 Fredensborg.

Retsgrundlag

Bredegaards vedtægter.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Meddelelse om valg af bestyrelsesmedlem sendes til Region Hovedstaden.

Indstilling

  1. Borgmesteren indstiller, at Byrådet udpeger centerchef Hans Bækvang til medlem af bestyrelsen for Blindecenter Bredegaard.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler borgmesterens indstilling.

Nr.193 - Asminderød Boligselskab afd. Lillevang - skema A

Sagsnr.: 13/23384

 

Beslutningstema

Stillingtagen til skema A-ansøgning vedrørende renovering af udearealerne i Asminderød Boligselskabs afdeling Lillevang.

Sagsfremstilling og økonomi

DAB har på vegne af Asminderød Boligselskab afd. Lillevang den 24 juni. 2014 fremsendt skema A ansøgning vedrørende renovering af udearealerne med anmodning om Byrådets godkendelse.


Boligselskabet anfører i sin ansøgning følgende:


Lillevang afdelingen er opført i 1990. Afdelingen består af 5 enkeltværelser, 20 ungdomsboliger, hvoraf Fredensborg Kommunen har anvisningsret til 2 af dem og 75 rækkehuse i størrelsen 45 – 91 m2.


Afdelingen har i en årrække været ramt af udlejningsbesvær med baggrund i et højt huslejeniveau (996 kr. /m2 pr. 1. okt. 2013) i forhold til øvrige boliger i Asminderød. For at holde lejen i et niveau, der har taget højde for udlejningssituationen, har det været nødvendigt at holde især udgifterne til vedligeholdelse af udearealerne på et absolut minimum, hvilket har medført en betydelig nedslidning af disse arealer. Dette har så yderligere forringet mulighederne for at tiltrække nye beboere.


For at ændre førstegangsindtrykket for mulige ansøgere til boliger i afdelingen, er der udarbejdet en projektbeskrivelse for en grøn helhedsplan. Med planen ønskes det også at gøre afdelingen til et rart, trygt og attraktivt sted at bo for nuværende beboere, således at den gennemsnitlige bo-periode i afdelingen øges.


Projektbeskrivelsen dækker kort problemstilling og løsningsforslag for de 9 underpunkter, som er belægninger, trapper, hække, indgangspartier, p-pladser, stiforbindelser, opholdspladser, kloakfotografering og belysning. I projektet er indarbejdet en genopretning af alle flisearealer på stier og opholdspladser, der i dag er meget slidte og ujævne. Det er samtidigt tanken at etablere ny belysning og forbedre indgangspartierne, som vil give beboerne en oplevelse af tryghed og en varmere ankomst til boligen. Også en supplerende beplantning og indretning af mindre opholdspladser vil være med til at skabe tryghed for beboerne i hverdagen.


Økonomien

Den samlede anskaffelsessum for den grønne helhedsplan er budgetteret til 8,249 mio. kr. inkl. moms og alle omkostninger. Beløbet specificeres således:


Støttede arbejder:

 

Kr.

Tilgængelighed

5.279.412

Miljøarbejder

917.247

Fordelte arbejder (delvist støttede)

1.052.213

Støttede arbejder i alt

7.248.872


Ustøttede arbejder

 

Kr.

Moderniserings- og vedligeholdelsesarbejder

2.052.213

Fordelte arbejder (delvist støttede)

- 1.052.213

Ustøttede arbejder i alt

1.000.000


Der er ikke stillet krav om kommunal garantistillelse for belåningen.


Tilskud til helhedsplanen – huslejeniveauet

Udover renoveringsstøtten i form af støttede lån har Landsbyggefonden tilkendegivet, at man vil yde yderligere støtte til helhedsplanen i form af kapitaltilførsel (femtedelsordningen). Landsbyggefonden har forudsat en kapitaltilførsel på 500.000 kr., og at kommunen deltager heri med sin femtedel på 100.000 kr. Kapitaltilførslen har afgørende betydning for projektets gennemførelse og for forudsætningen om, at dette kan ske uden lejeforhøjelse.


Landsbyggefonden har endvidere i finansieringsskitsen tilkendegivet, at afdelingen kan fritages for indbetalinger til dispositionsfonden på ca. 968.000 kr. pr. år, og at der kan bortfalde et boligorganisationstilskud på 450.000 kr. Disse beløb er indregnet i den endelig huslejepåvirkning.


Den gældende husleje udgør pr. 1. oktober 2013 996 kr. pr. m2 pr. år.

Landsbyggefonden og boligselskabet vurderer, at afdelingen ikke kan bære en huslejestigning på grund af renoveringen.


De ovenfor omtalte tilskud og fritagelser for indbetaling indebærer derfor også, at huslejen efter renoveringen kan anslås til 953 kr. pr. m2 – eller 43 kr. pr. m2 mindre end i dag.


Projektet er godkendt af de beboerdemokratiske organer i april 2014.


Administrationen har bl.a. på de afholdte styringsdialogmøder drøftet indholdet og nødvendigheden af projektet. Administrationen kan derfor anbefale gennemførelsen af projektet og af den anførte (med)finansiering.

Bevilling

Finansieringen af kapitaltilskuddet på 100.000 kr. medtages i budgetrevision 30/6 2014.

Retsgrundlag

Almenboliglovens § 91 og Landsbyggefondens regulativ af 5. februar 2008.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At skema A vedrørende renovering af udearealerne i afdeling Lillevang godkendes.
  2. At Byrådet tilkendegiver, at kommunen er sindet at deltage med 100.000 kr. en gang for alle som kapitaltilførsel til projektet, og at bevillingen på 100.000 kr. godkendes i forbindelse med budgetrevisionen pr. 30/6 2014.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.194 - Hegels Minde - ansøgning om godkendelse af skema A

Sagsnr.: 14/26218

 

Beslutningstema

Lejerbo har fremsendt skema A ansøgning vedrørende ombygning af Hegels Minde til 10 almene familieboliger til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog den 24. juni 2013 at sælge Hegels Minde til det almene boligselskab Lejerbo. Købesummen blev fastsat til 2 mio. kr. i forventning om, at dette beløb vil svare til kommunens indskudskapitallån på 10 % af den samlede anskaffelsessum for den eksisterende ejendom og ombygningen af denne.


Af den fremsendte skema A ansøgning fremgår det, at den samlede anskaffelsessum er beregnet til 19.731.000 kr., der er specificeret således:



Mio. kr.

Grundkøbesum

2,000

Tilslutningsudgifter

0,027

Entreprisesum

13,279

Afsat til udtørring

0,099

Afsat til ekstraordinære vinterforanstaltninger

0,300

Afsat til mindre reguleringer og uforudsigelige udgifter

0,457

Al teknisk rådgivning

1,618

Byggesagshonorar

0,506

Bestyrelsesudgifter

0,031

Udlejningsudgifter

0,010

Udgifter til byggeadministration

0,282

Stiftelsesprovision

0,180

Byggelånsrenter

0,262

Øvrige finansielle udgifter

0,347

Bidrag til byggeskadefonden

0,197

Statens promillegebyr

0,039

Støttesagsgebyr til kommunen

0,049

Byggetilladelse og andre gebyrer

0,048

Samlet anskaffelsessum

19,731




Kommunens indskudskapitallån kan derfor opgøres til 1.973.100 kr. og altså lidt mindre end de 2 mio. kr., der har været forudsat som maksimum. Anskaffelsessummen finansieres i øvrigt på sædvanligvis med 88 % realkreditlån og 2 % beboerindskud.


Projektet indeholder, som forventet 10 stk. almene familieboliger fordelt på 1 stk. 4 rums bolig, 7 stk. 3 rums boliger og 2 stk. 2 rums boliger. Det gennemsnitlige boligareal er på 87,60 m2. Boligerne er forsynet med elevator.


Den foreløbige årlige husleje er beregnet til 1.158 kr. pr. m2.


Byggeperioden forventes at være 10 måneder med forventet start den 1. juli 2015 og forventet aflevering 1. maj 2016. Ved budgetrevisionen pr. 30. nov. 2014 vil købesummens indbetaling blive flyttet til budget 2015 og betaling af grundkapitalindskud til 2016.


Som bilag til skema A ansøgningen har Lejerbo fremsendt et notat, hvori de opregner en række bygningsmæssige forhold, som de forudsætter aftalt på plads med kommunen som bygningsmyndighed. Det drejer sig fx om lydkrav til lejlighedsskel lodret og vandret, dispensation for etablering af balanceret ventilationsanlæg, isolering af etageadskillelse mod loftrum i den høje bygning og isolering af tagflade i den lave bygning, isolering af etagedæk mod kælder, udskiftning/renovering af vinduer og døre, niveaufri adgang til elevator, facadeisolering, parkeringsforhold samt miljø.


Der foregår dialog mellem Lejerbo og den kommunale bygningsmyndighed om disse forhold, som forventes løst ved forhandling.

Bevilling

Intet at tilføje.

Retsgrundlag

Lov om almene boliger.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at skema A med en samlet anskaffelsessum for grund og bygninger på 19.731.000 kr. godkendes.
  2. at Byrådet udtaler, at kommunen er sindet at deltage i finansieringen af anskaffelsessummen med et indskudskapitallån på 1.973.100 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.195 - Plejecenter Lindegården - nyt skema B og skema C

Sagsnr.: 10/54390

 

Beslutningstema

Stillingtagen til nyt skema B samt skema C med endeligt byggeregnskab for Plejecenter Lindegården.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet godkendte på sit møde den 26. september 2011 skema B vedrørende ombygning og udvidelse af Plejecenter Lindegården. Godkendelsen indebar:


  1. at anskaffelsessummen for boligerne på 42.298.000 kr. godkendes.
  2. at kommunen betaler et grundkapitallån på 2.960.860 kr. svarende til 7 % af anskaffelsessummen.
  3. at kommunen påtager sig garantiforpligtelsen for lån, der får pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi.
  4. at anskaffelsessummen for servicearealerne på 8.648.000 kr. ekskl. moms godkendes, og at kommunen betaler for servicearealerne.

I sin ansøgning skriver Lejerbo, at udgiftsgrundlaget i det godkendte skema B ikke slog til, idet der i bygningerne blev konstateret skimmelsvamp og fugtskader. Overskridelsen af de udgifter, der blev godkendt med skema B, har andraget 4,782 mio. kr. En sådan overskridelse kan ikke umiddelbart indberettes i skema C med det endelige byggeregnskab, men kræver Byrådsbehandling af et revideret skema B, som Lejerbo så har fremsendt.


Lejerbo har samtidigt fremsendt skema C, der talmæssigt er i overensstemmelse med det nye skema B. En sammenligning af tallene fra de forskellige skemaer, der samtidigt viser, hvorledes ombygningen finansieres, ser således ud:


Finansiering

Skema A

Skema B

Nyt skema B

Skema C

 

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Støttet lån

36,320

38,491

42,843

42,843

Kommunal grundkapital

2,794

2,961

3,296

3,296

Beboerindskud

0,798

0,846

0,941

0,941

Samlet anskaffelsessum

39,912

42,298

47,080

47,080



Lejebo oplyser, at de øgede udgifter kan holdes inden for rammebeløbet (det beløb anskaffelsessummen maksimalt må udgøre pr. m2), dog med en huslejestigning til følge.  Den tidligere budgetterede husleje var på 1.025 kr. pr. m2 ender således på 1.151 kr. pr. m2, hvilket giver en månedlig husleje i en bolig 43 m2 på 4.163 kr., i en bolig på 46 m2 på 4.459 kr. og i en bolig på 62 m2 på 5.934 kr. Der er 12 boliger i hver kategori i plejecentret.


Endvidere oplyses det, at Lejerbos forsikring dels har bidraget med 1,8 mio. kr. til at nedbringe anskaffelsessummen til det anførte beløb, dels har dækket en udgift på 0,2 mio. kr. til ekstrafundering på grund af blød bund.


Servicearealerne:

I det oprindelige skema B er anskaffelsessummen for servicearealerne opgjort til 8,648 mio. kr. ekskl. moms, svarende til 10,810 mio. kr. inkl. moms. I det nye skema B er den endelige anskaffelsessum opgjort til 12,052 mio. kr. inkl. moms. Overskridelsen, der også her begrundes med håndteringen af skimmelsvampe- og fugtskader, er således på 1,242 mio. kr. inkl. moms. Skema C og det nye skema B er enslydende. Budgetoverskridelsen er under byggesagen aftalt afholdt af kommunen.


I øvrigt.

Det bemærkes, at administrationen har fulgt ombygningen af Lindegårdens plejedel og servicedel nøje, og at administrationen har været konsulteret og har godkendt de nødvendige ekstraarbejder, som fugt og skimmelsvamp har foranlediget.

Bevilling

Finansieringen af fordyrelsen på 503.000 kr. vedrørende grundkapitaltilskud besluttes i forbindelse med budgetrevisionen pr. 30/6 2014.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det nye skema B samt skema C, der indeholder en samlet anskaffelsessum for plejedelen på 47,080 mio. kr., godkendes.
  2. At det nye skema B samt skema C, der indeholder en samlet anskaffelsessum for servicedelen på 12,052 mio.kr., godkendes.
  3. At kommunen udover det grundkapitallån på 2,793 mio. kr., der allerede er indbetalt på baggrund af det tidligere godkendte skema B, yderligere betaler 0,503 mio. kr., således at det samlede grundkapitallån bliver på 3,296 mio. kr., svarende til 7 % af den endelige anskaffelsessum ifølge skema C.
  4. At kommunen påtager sig garantiforpligtelsen for realkreditbelåning på optil 42,843 mio. kr., der får pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Kommunen har allerede på baggrund af det oprindeligt godkendte skema B garanteret for lån på 38,491 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler administrationens indstillinger med den bemærkning, at administrationen anmodes om at tage en dialog med boligselskaberne om at opnå større budgetsikkerhed.

Nr.196 - Plejecenter Lystholm - fase II - skema C

Sagsnr.: 14/9719

 

Beslutningstema

Lejerbo anmoder Byrådet om godkendelse af skema C vedrørende Plejecenter Lystholm fase II – plejedel såvel som servicearealer.

Sagsfremstilling og økonomi

Lejerbo har den 12. marts 2014 fremsendt skema C, byggeregnskab vedrørende 32 almene ældreboliger og servicearealer til Plejecenter Lystholm. Dokumenterne vedrører tilbygningen til Plejecenter Lystholm, nedenfor betegnet afdeling II. Det oprindelige plejecenter betegnes afdeling I.


Byrådet godkendte den 26.september 2011 skema B for afdeling II med følgende beslutning:

  1. At anskaffelsessummen for 32 almene ældreboliger, kr. 66.984.000, godkendes.
  2. At kommunen betaler et grundkapitallån på kr. 4.688.880, svarende til 7 pct. af anskaffelsessummen.
  3. At kommunen påtager sig garantiforpligtelsen for lån, der får pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi
  4. At anskaffelsessummen for servicearealerne, kr. 7.550.000 ekskl. moms godkendes. Kommunen betaler udgifterne til servicearealerne.

Udvidelsen af Plejecenteret har givet anledning til nogle formelle udfordringer, idet en del af servicearealerne fra afdeling I i forbindelse med udvidelsen er omdannet til boligarealer, ligesom en del af boligarealerne ved udvidelsen er omdannet til servicearealer. Boligarealerne er finansieret på normal vis med realkreditlån, kommunalt grundkapitallån og beboerindskud, mens servicearealerne er finansieret af kommunen alene.


Fordi afdeling I allerede var finansieret og på plads, har det været nødvendigt, for også at få finansieringen af afdeling II på plads, at udstykke de arealer, der skulle ændre status til ejerlejligheder for siden hen at lægge dem sammen med den afdeling, de endelig skulle høre til. Samtidigt har den endelige finansiering skullet tilpasses dette. Det hele skal ende med at afdeling I og afdeling II slås sammen til en ældreboligafdeling med et serviceareal, svarende til plejecenterets endelige arealdisponering.


I skema B godkendte Byrådet et boligareal for afdeling II på 2.701,18 m2, idet der heri indgår et areal på 214 m2, der allerede er ydet støtte til i afdeling I. Det areal, der ikke er finansieret er således på 2.487,18 m2. Når dette areal multipliceres med rammebeløbet (den højest tilladte anskaffelsessum pr. m2) på 26.270 kr. fås en maksimal anskaffelsessum på 65.338.218,60 kr.


Det fremgår af ansøgningen fra Lejerbo, at den samlede endelige anskaffelsessum for boligarealet er på 65.278.000 kr. og altså 60.000 kr. mindre end det maksimalt tilladte samt 1.706.000 kr. mindre end det beløb Byrådet har godkendt efter skema B.


For så vidt angår servicearealerne var udgiften til disse ved skema B opgjort til 9.399.000 kr. inkl. moms (7.550.000 kr. ekskl. moms). Det fremgår af skema C, at de endelige udgifter er opgjort til 11.334.000 kr. inkl. moms, svarende til en merudgift på 1.935.000 kr.


Lejerbo oplyser, at der har været afholdt følgende yderligere nødvendige udgifter i forhold til de udgifter, der indgik i skema B:


 

1.000 kr.

Skærpede myndighedskrav

100

Dårlige jordbundsforhold

167

Mangler ved eksisterende konstruktioner

256

Diverse projekttilpasninger

357

Forlænget byggetid

126

Byggeplads

137

Jorddeponering

138

Omlægning af hovedforsyningskabel

44

Indeksregulering

54

Tilkøbsydelser (lejer og bygherreønsker)

688

I alt

2.067


Forskellen på de afholdte merudgifter, kr. 2.067.000 og det regnskabsmæssigt opgjorte merforbrug på kr. 1.935.000 udgøres af opnåede besparelser. Merudgiften til servicearealer findes inden for inventarbudgettet til byggeriet.

 

Det bemærkes, at administrationen løbende har været i dialog med boligselskabet, og at administrationen har godkendt de nødvendige ekstraarbejder, der har ført til den anførte ekstraudgifter.

Bevilling

Finansieringen af merudgifter på 0,413 mio. kr. vedr. grundkapitaltilskud besluttes i forbindelse med budgetrevisionen pr. 30/6 2014.

Retsgrundlag

Almenboligloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At endeligt byggeregnskab og skema C vedrørende boligareal og serviceareal for Plejecenter Lystholm fase II godkendes.
  2. At kommunen betaler grundkapital lån på 4.569.460 kr. svarende til 7 % af den endelige anskaffelsessum for plejedelen. Kommunen har allerede indbetalt 4.156.600 kr. på baggrund af skema B godkendelsen.
  3. At kommunen påtager sig garantiforpligtelsen for lån, der får pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi.
  4. At den endelige anskaffelsessum for servicearealerne på 11.334.000 kr. inkl. moms godkendes. Anskaffelsessummen er betalt af kommunen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler administrationens indstillinger med den bemærkning, at administrationen anmodes om at tage en dialog med boligselskaberne om at opnå større budgetsikkerhed.

Nr.197 - Principper vedr. sponsering

Sagsnr.: 14/18300

 

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af flere sager om sponsorering beslutte en række principper for, hvordan og i hvilket omfang Fredensborg Kommune skal benytte sponsorater.

Sagsfremstilling og økonomi

Fritids- og Idrætsudvalget drøftede den 9. april 2014 en sag vedr. køb af marketingsydelser af racerkører Frederik Mortensen. I den forbindelse blev det besluttet, at der skal forelægges en principiel sag om tilkøb af marketingsydelser for Byrådet. På den baggrund er denne sag udarbejdet.

 

Kommunen som sponsor

Der har været forskellige sager, hvor det har været drøftet, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at kommune sponserer begivenheder, events, produkter eller personer. Det anbefales derfor, at sådanne sager fremadrettet vurderes i henhold til række kriterier, som kan skabe et kvalificeret grundlag for en politisk beslutning. Det vil således kræve en politisk beslutning i hver enkelt sag, men vurderes på baggrund af de samme kriterier.

 

Nedenfor præsenteres de otte kriterier, som administrationen mener, er relevante.

 

 

1.    Juridisk vurdering

I henhold til kommunalfuldmagtsreglerne er det anerkendt, at en kommune vil kunne markedsføre sig selv. Det hænger sammen med, at en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne har adgang til at varetage informationsmæssige opgaver, herunder gøre opmærksom på kommunen navn og eksistens. Det er dog et krav, at der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale, således at kommunen via sponseringen ikke giver et skjult tilskud til fx en forening. Generelt må kommunens køb af reklameydelse til brug for promovering af kommunen ikke stå i et åbenbart misforhold til formålet.

Hver sag vil således kræve en konkret juridisk vurdering.

 

2.    Formålet

Der kan være mange forskellige formål med et givent sponsorat, men det er vigtigt at være bevidst om, hvad formålet er. Et eventuelt sponsorat af Slotsmarkedet i Fredensborg har som formål at skabe øget liv og handel i Fredensborg by. En beskrivelse af formålet er relevant som baggrund for at kunne træffe beslutning om et evt. sponsorat.

 

3.    Rimelighedsaspektet

Det er vigtigt at overveje rimeligheden i det givne sponsorat. Det er således en vurdering af, hvorvidt det vi modtager af synlighed, branding, aktiviteter e.lign. står mål med det, vi skal betale, hvilket også følger af den juridisk understregning af at køb af reklameydelser ikke må stå i et åbenbart misforhold til formålet.

 

4.    Målgruppe

Det er væsentligt at vurdere, hvilke målgrupper sponsoratet når ud til, og hvorvidt vi rammer de målgrupper, vi ønsker at kommunikere til? Det er således væsentligt at forholde sig til, hvorvidt sponsoratet understøtter kommunens strategiske målsætninger, fx kan det være relevant at sponsoratet skaber opmærksomhed hos den målgruppe vi ønsker til at tiltrække til kommunen. 

 

5.    Hvad går midlerne til?

Det vil være vigtigt at få klarlagt, hvad midlerne mere konkret skal anvendes til. Hvis man eventuelt støtter en konkret kulturbegivenhed er det væsentligt at være opmærksom på, hvorvidt de specifikke midler reelt går til det kulturelle formål. Det er derfor nødvendigt at have viden om, hvad midlerne anvendes til som et kriterium for beslutningen.

 

6.    Understøtter sponsoratet kommunens målsætninger

Det et væsentligt parameter i hvor høj grad midlerne går til aktiviteter eller aktører, der understøtter kommunens vedtagne strategier og målsætninger. Aktiviteter som eksempelvis Mandehørn løbet i Fredensborg underbygger kommunens sundhedspolitik og fokus på aktive borgere.

 

7.    Merværdi

Skaber sponsoratet en merværdi for kommunen, som er værd at tage med i betragtning? Man kunne forestille sig, at de arrangementer eller personer, som kommunen sponsorerede kunne inddrages i kommunens øvrige arbejde.

 

8.    Lokal vinkel

Et kriterium vil endelig være, hvorvidt sponsoratet har en direkte lokal vinkel dermed kommer lokale borgere eller erhvervsdrivende til gode? Det kunne fx være et sponsoratet kunne medvirke til at skabe arbejdspladser eller øgede besøgende til et område for en periode e.lign.

 

 

Administrationen anbefaler, at fremtidige sager, hvor kommunen bliver bedt om et sponsorat vurderes af administrationen ud fra ovenstående kriterier, hvorefter der træffes politisk beslutning.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. at vurderingskriterierne for Fredensborg Kommunes brug af sponsorater godkendes og implementeres af administrationen i fremtidige sponsorsager. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.198 - Økonomiudvalgets studietur 2015

Sagsnr.: 14/14711

 

Beslutningstema

I forlængelse af Økonomiudvalgets beslutning den 19. maj 2014, hvor valget faldt på en studietur til Jylland, fremlægges forslag til endeligt program.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget besluttede 19. maj 2014 at studieturen for udvalget skal gå til Jylland i perioden 7. – 9. april 2015.


Temaet for studieturen er et studie af nye innovative og bæredygtige løsninger i den kommunale virkelighed.

 

Administrationen foreslår, at udvalget besøger Horsens, Vejle, Kolding og Fredericia med henblik på at hente inspiration og indsigt i, hvordan det kommunale arbejde også kan tilrettelægges i løsningen af de kommunale opgaver i fremtidens Danmark.


Hvert sted præsenteres udvalget for eksempler på, hvordan nye løsninger på de kommunale opgaver eller tilrettelæggelsen af omgivelser, understøtter kommunerne i deres justering og reformering til fremtidens kommunale virkelighed.


Administrationen har udarbejdet et forslag til endeligt program for studieturen til Jylland, jf. vedlagte bilag.


Det forventes, at der vil være 11 deltagere fra Økonomiudvalget samt tre administrative repræsentanter på studieturen.


Økonomi

Budget for studieturen forventes at beløbe sig på ca. 81.300 kr. med en pris pr. pers. på ca. 5.800 kr. Det ligger inden for den tilladte ramme på ca. 12.000 kr. pr. pers.


3 dage, 2 overnatninger til 14 pers.

Diæter, fraværsgodtgørelse, 11 pers.

   4.466

Transport

 15.500

Hotel

 33.600

Forplejning, ekskl. drikkevarer

 17.360

Diverse oplæg, besøg mv.

 10.327

Samlet budget

 81.252

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget godkender det endelige program for studietur til Jylland om ”Innovative løsninger i den kommunale virkelighed”

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Administrationens indstilling godkendt.

Nr.199 - Godkendelse af forslag til indsatser i nye vandplaner (2016-2021)

Sagsnr.: 13/34127

 

Beslutningstema

Godkendelse af forslag til indsatser i vandløb, som staten skal bruge til de nye vandplaner (2016-2021).

Sagsfremstilling og økonomi

Vandplanerne er statens samlede plan for, hvordan søer, vandløb, kystvand og grundvand kan leve op til miljøkravene i EU´s vandrammedirektiv. Staten er pt. ved at udarbejde 2. generation vandplaner, der skal virke for perioden 2016-2021. Kommunerne skal bidrage til arbejdet ved senest den 7. oktober 2014 at fremsende forslag til indsatser til forbedring af vandløbskvaliteten i konkrete vandløb til Naturstyrelsen.


Det forslag til indsatsprogram, som nu fremlægges til Byrådets godkendelse (bilag 1), gælder for Vandopland 2.3 Øresund. Indsatsprogrammet er lavet i samarbejde med de øvrige 16 kommuner i vandoplandet samt Vandrådet for oplandet.


Processen kort

Primo april fremsendte Naturstyrelsen retningslinjer for, hvordan kommunerne skulle udarbejde deres forslag til indsatsprogram. Det indebar bl.a., at der skulle nedsættes Vandråd sammensat af repræsentanter for erhverv og grønne organisationer, som skulle fungere som rådgivende organ for kommunerne, jf. sag nr. 47 på Byrådets møde den 31. marts 2014.

 

Vandrådet har siden april afholdt 4 møder og holder et sidste møde, når kommunalbestyrelserne har godkendt det forslag til indsatsprogram, der skal sendes til staten.


Den økonomiske ramme for forslag til indsatsprogrammet for Vandopland 2.3 Øresund er i alt 7,8 mio. kr. til vandløbsrestaureringer. Ud fra en række prisfastsatte virkemidler, der alle kan forbedre vandkvaliteten i vandløb, har de 17 kommuner stillet forslag om, hvor og hvordan pengene anvendes bedst muligt.


Opgaven er i udgangspunktet løst ved, at fordele de 7,8 mio. kr. til de enkelte kommuner efter en fordelingsnøgle. Herefter har administrationen i kommunerne indmeldt deres forslag om miljøforbedrende tiltag, der modsvarer kommunens økonomiske ramme. For Fredensborg Kommune betyder det, at administrationen har stillet et foreløbigt forslag om tiltag for godt 1,4 mio. kr.


Sekretariatskommunen styrer dialogen med Vandrådet

Gribskov Kommune har varetaget sekretariatsfunktionen for Vandrådets møder og er samtidig den eneste kommune, der har deltaget i rådsmøderne.

 

Kommunernes forslag til indsatsprogram er blevet diskuteret på møderne i Vandrådet. Det fremgår af vedlagte ”Fælles statement fra Vandrådet” (bilag 2), at Vandrådet tilslutter sig det forslag til indsatsprogram, de fik fremlagt på mødet den 12. juni 2014, men de har dog samtidig medsendt forslag til ændringer, som kommunerne herefter delvist har indarbejdet.

 

Gribskov Vandløbslaug har siden vedtagelse af det fælles statement fra Vandrådet trukket deres støtte til beslutningen, og har besluttet at komme med en mindretalsudtalelse. Deres kommentarer har dog ikke betydning for de foreslåede indsatser i Fredensborg Kommune.

 

De endelige forslag til indsatser i Fredensborg Kommune

De endelige forslag til indsatser i Fredensborg Kommune er nærmere beskrevet i bilag 1. Administrationen har i forslaget imødekommet en række ønsker, som Fredensborg Vandløbslaug har foreslået gennem deres plads i Vandrådet.

 

Indsatserne vedrører bl.a. forslag om udlægning af gydemateriale i dele af Grønholt å, Nivå, Langstrup Å og Usserød å samt forslag om mindre genslyngninger af Langstrup Å. Alle disse vandløb er vurderet i risiko for ikke at kunne opfylde målsætningen om god økologisk tilstand i 2021.

 

Det skal understreges, at der er tale om administrationens umiddelbare forslag til mulige tiltag, der opfylder miljøkravene. De endelige indsatser i vandløbene kan således ændres i forbindelse med Naturstyrelsens behandling af forslagene og ikke mindst i forbindelse med dialogen med de berørte lodsejere.

 

Det skal endvidere bemærkes, at Fredensborg Vandløbslaug mundtligt har udtrykt skepsis over for de foreslåede indsatser i Langstrup Å, da de vurderer, at det vil forringe dræningen af de nærliggende arealer, og da der skal afstås jord til projektet. Administrationen vurderer, at vandløbsindsatserne i vid udstrækning vil kunne indrettes således, at det tager hensyn til de lokale dyrknings- og afvandingsmæssige interesser.

Videre proces

Byrådene i de 17 kommuner skal inden den 7. oktober 2014 have godkendt et fælles forslag til indsatsprogram. Herefter indsender Vandrådets sekretariat forslaget videre til Naturstyrelsen. Det er usikkert, hvad der sker, hvis forslaget ikke kan godkendes i alle kommuner.

 

Når kommunernes forslag til indsatsprogram er sendt til Naturstyrelsen, har Vandrådet mulighed for, at eftersende deres bemærkninger til Naturstyrelsen, der så i sidste ende beslutter hvilke tiltag, der skal indgå i de kommende vandplaner.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om vandplanlægning.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Ingen.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der laves en nyhed på kommunes hjemmeside om Byrådets beslutning.


Hvis Naturstyrelsen indarbejder de foreslåede indsatser i den kommende vandplan, vil administrationen påbegynde dialogen med de berørte lodsejere om de konkrete tiltag.

Indstilling

  1. At vedlagte forslag til indsatsprogram godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 12-08-2014

Anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget lægger særlig vægt på opfyldelse af de miljømæssige mål, fastholdelse af afvandingsevnen og dialogen med de relevante lodsejere, og vedrørende Langstrup Å: Den foreslåede genslyngning skal kombineres med Vandrådets forslag om beplantning. Selve beslutningen om udførelse af genslyngning sker i forbindelse med projektering. Den regulativfastsatte bundkote sikres.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.200 - Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan 2014-2017 og Kommuneplantillæg 3 - Klimatilpasning

Sagsnr.: 13/23664

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan 2014-2017 og Kommuneplantillæg 3 – Klimatilpasning.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede den 24. februar 2014 at sende Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-17 og tilhørende Kommuneplantillæg 3 – Klimatilpasning i 8 ugers offentlig høring.


Klimatilpasningsplanen er udarbejdet i samarbejde med Fredensborg Forsyning og indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse samt en prioritering af indsatsen for klimatilpasning.


Klimatilpasning i Fredensborg Kommune vil strække sig over en meget lang årrække, og med klimatilpasningsplanen prioriteres tiltagene planperioden 2014-2017.

I planen er 45 kloakerede delområder i Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal screenet for oversvømmelsesrisiko, hvoraf 4 er udvalgt til en nærmere gennemgang for klimatilpasning i planperioden. Planen indeholder derudover en række handlinger inden for byområderne, landområderne, ny viden og beredskab, bl.a. konsekvenserne af havvandsstigning, der påbegyndes undersøgt i 2014.


Den offentlige høring forløb i perioden 4. marts 2014 – 11. maj 2014. I høringsperioden har medarbejdere fra administrationen og Forsyningen holdt ”åbent hus” på kommunes fire biblioteker, hvor det har været muligt at få en uformel snak om planerne og oplevede oversvømmelser. Endvidere har der været udsendt en pressemeddelelse om planerne, og der er oprettet en digital udgave af klimatilpasningsplanen.


I høringsperioden indkom der 4 høringssvar fra hhv. Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Nordsjællands Landboforening og Grundejerforeningen Jellerødgård. Høringssvarene er vedlagt som bilag.


Høringssvarene omhandler bl.a. ros til Fredensborg Kommunes hidtidige indsats på klimatilpasningsområdet samt de påtænkte handlinger, dog er der enkelte konkrete ønsker til præciseringer i kommuneplantillægget og klimatilpasningsplanen. Grundejerforeningen Jellerødgård stiller sig mere kritiske over for planerne, især ved forudsætningerne for beregningen af områder med oversvømmelsesrisiko. Grundejerforeningen ønsker desuden flere beregninger af, om lokal afledning af regnvand er økonomisk mest fordelagtig samt en beregning af de økonomiske konsekvenser af planerne frem til 2050. Desuden anfører grundejerforeningen, at Miljøministeriets vejledning for udarbejdelse af klimatilpasningsplaner ikke er fulgt, herunder kravet om offentlige høringer. På den baggrund ønsker grundejerforeningen at planen betragtes som foreløbig, og at den sendes i fornyet offentlig høring efter indarbejdelse af kommentarer og kendte problemområder.


Høringssvarene og administrationens bemærkninger hertil fremgår af vedlagte notat. Som det fremgår af notatet, vurderer administrationen, at vejledningen er fulgt, og at den valgte metode til kortlægning giver et tilstrækkeligt grundlag for prioritering af indsatsen i den første planperiode. Administrationen anbefaler dog, at der foretages nedenstående præciseringer af teksten i kommuneplantillægget og klimatilpasningsplanen inden den vedtages endeligt:


Klimatilpasningsplanen:

  1. Signaturforklaringen under figur 9 ændres fra mio. kr. pr. år til mio. kr./ha befæstet areal/år.
  2. ”landbruget” ændres til ”landbruget/lodsejerne” i planen.

Kommuneplantillæg 3 – Klimatilpasning:

  1. Signaturforklaringen under figur 3 ændres fra mio. kr. pr. år til mio. kr./ha befæstet areal/år.
  2. I afsnittet ”Overordnet konklusion af kortlægningen” i redegørelsesdelen tilføjes:

”Parametrene for udpegning af risikoområderne og rækkefølgen for klimatilpasning fremgår af bilag 1 i Klimatilpasningsplan 2014-17, se http://fredensborg.planweb.dk/klima/Menu.aspx”

  1. I afsnittet ”Den videre planlægning” i redegørelsesdelen tilføjes: ”Område 1-4 på figur 7.6A gennemgås i den første planperiode (2014-17) og i den forbindelse vurderes og gennemføres eventuelle konkrete tiltag for at mindske risikoen for skadevoldende oversvømmelser. I næste planperiode fortsættes klimatilpasningen i de efterfølgende risikoområder (område 5 og frem), med mindre ny viden ændrer rækkefølgen. På kommunens hjemmeside www.fredensborg.dk vil det være muligt at følge arbejdet med at implementere klimatilpasningsplanen, herunder arbejdet med klimasikring samt opdateringer af data i de prioriterede risikoområder.”

Planerne, med ovenstående rettelser indarbejdet, er vedlagt som bilag.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da de angivne handlinger i klimatilpasningsplanen vil blive prioriteret inden for de afsatte midler til klimatilpasning.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om lov om planlægning nr. 587 af 27. maj 2013.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Beslutning om vedtagelse af Klimatilpasningsplan 2014-2017 og tillæg nr. 3 – Klimatilpasning til Kommuneplan 2013 vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Borgere og organisationer, der har afgivet høringssvar, får direkte besked. Den digitale klimatilpasningsplan kan ses her: http://fredensborg.planweb.dk/klima.

Indstilling

  1. At forslag til Klimatilpasningsplan 2014-17 og at forslag til Kommuneplantillæg 3 – Klimatilpasning godkendes med de foreslåede ændringer.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 12-08-2014

Anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget bemærker, at kortlægningen har karakter af en indledende screening.


Udvalget bemærker vedrørende Jellerød, at spørgsmålet om håndtering af vand i Jellerød behandles i særskilt sag om pumper.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.201 - Godkendelse af tillæg til spildevandsplan

Sagsnr.: 12/4059

 

Beslutningstema

Godkendelse af ”Tillæg nr. 5 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020” (bilag 1).

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede ved møde den 28. april 2014 at sende forslag til tillæg nr. 5 til kommunens spildevandsplan i 8 ugers offentlig høring frem til 2. juli.

 

Med tillægget skal det gøres muligt at etablere et forsinkelsesbassin for regnvand på ejendommen Mølledammen 20 på kommunegrænsen til Hørsholm. Bassinet etableres og vedligeholdes af Hørsholm Vand A/S.

 

Bassinet skal mindske risikoen for oversvømmelser i bebyggelsen Boelsvang i Hørsholm Kommune og på ejendommen Mølledammen 20 i Fredensborg Kommune. Det er tanken, at bassinet inden for en 4-årig periode skal udbygges med 2.400 m3, så bassinkapaciteten lever op til serviceniveauet med mindre der findes alternative løsninger til forsinkelse af regnvand i oplandet. Den skitserede løsning er et kompromis, der tager hensyn til Hørsholm Vands økonomi, men indeholder samtidig en ”aftale” om, at den manglende kapacitet skal findes inden for en 4-årig periode.

 

Der er indkommet høringssvar fra Jellerød Grundejerforening samt Boelsvang Grundejerforening (bilag 2). I deres høringssvar udtrykker begge grundejerforeningerne ønske om, at der hurtigst muligt etableres en udbygget løsning. Desuden stilles der tekniske forslag til hvordan det gøres bedst muligt.

 

Administrationen har vurderet, at der er tale om en afbalanceret løsning, der her og nu delvist afhjælper et knudepunkt for oversvømmelser. På den anden side har administrationen fokus på, at der skal findes en langsigtet løsning inden for de 4 år, der er sat som frist. Der vil således blive holdt fokus på sagen og arbejdet videre med at få skitseret en løsning i samarbejde med Hørsholm Vand og i regi af LIFE-projektet om Usserød Å.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven - jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Ingen.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Sagen har været i 8 ugers ekstern høring.

Indstilling

  1. At tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2011-2020 godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 12-08-2014

Anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget understreger det afgørende i, at bassinkapaciteten lever op til serviceniveauet så tidligt som muligt og senest inden for 4 års perioden.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstillinger.

Nr.202 - Godkendelse af samarbejdsprojekt med Fredensborg Forsyning om klimatilpasning i Kratbjerg

Sagsnr.: 12/39375

 

Beslutningstema

Godkendelse af samarbejdsprojekt med Fredensborg Forsyning om klimatilpasning i Kratbjerg.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund for projektet

Fredensborg Kommune og Fredensborg Forsyning A/S ønsker at indgå et samarbejdsprojekt om klimatilpasning i området Kratbjerg i Fredensborg By.

Projektet skal nedsætte antallet af oversvømmelser fra vandløbet Asminderødgrøften, som periodevis går over sine bredder og bl.a. har oversvømmet Fredensborg Golfs arealer. Oversvømmelserne sker i forbindelse med kraftige regnskyl, hvor regnvand fra befæstede arealer fra den østlige del af Fredensborg By ledes til vandløbet. Beregninger viser, at problemet ikke mindskes i en fremtid med klimaændringer.

 

Traditionelt vil forsyningsselskabet skulle løse problemet ved at lave forsinkelsesbassiner (betonbassiner), så regnvandet forsinkes inden det udledes til vandløbet. I tilfældet her er der i stedet skitseret et projekt, der integrerer en del af vandløbet og det omgivende areal, som ejes af kommunen. Projektet har samme effekt som et betonbassin og har desuden den fordel, at det både er billigere at etablere og giver området et rekreativt løft. Desuden forventes projektet at få en positiv effekt på vandløbet, der er miljømålsat i vandplanerne. Skitseprojektet er vist i bilag 1.

 

Lovgivningsmæssige rammer og økonomi

Det er nye regler i betalingsloven, der gør det muligt for forsyningen at finansierer denne slags klimatilpasningsprojekter. En forudsætning er dog, at det er Fredensborg Kommune der er projektejer. Projektejeren ejer, etablerer og vedligeholder projektet, mens forsyningsselskabet betaler projektejer for de udgifter, der kan henføres til håndteringen af tag- og overfladevand. I praksis vil det være sådan at, Fredensborg Forsyning A/S står for det samlede projekt, og dækker de samlede anlægsomkostninger, der er anslået til ca. 2.6 millioner kr. Fredensborg Forsyning A/S vil desuden skulle betale for den del af den fremtidige vedligehold, der kan henføres til tag- og overfladevand, mens Fredensborg Kommune skal dække udgifter, der kan henføres til det offentlige vandløb og f.eks. græsslåning af stiarealer. Det er skønsmæssigt udgifter for kommunen er anslået til 7.000 kr., der afholdes inden for driftsrammen.   

 

Fredensborgs Forsynings omkostninger til projektet skal i henhold til reglerne lånefinansieres af Fredensborg Kommune. Projektet skal godkendes af forsyningssekretariatet, der har haft en ekstraordinær ansøgningsfrist den 31. juli 2014. Vedlagte bilag 2 er en kontrakt mellem Fredensborg Kommune og Fredensborg Forsyning A/S om projektet, der er indgået under forudsætning at projektet godkendes politisk.

 

Tidsplan

Hvis projektet godkendes i Forsyningssekretariatet, vil det kunne gennemføres i 2015.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand (medfinansieringsbekendtgørelsen), BEK nr. 89 af 30/01/2013

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Ingen.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender vedlagte samarbejdsprojekt.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 12-08-2014

Administrationen orienterede om at Fredensborg Forsyning har fremsendt reviderede beregninger, der viser at de samlede anlægsomkostninger andrager 2,875 mio. kr.


Udvalget anbefaler at Byrådet godkender vedlagte samarbejdsprojekt med de reviderede anlægsomkostninger.


Økonomiudvalgsmødets behandling af sagen skal inkludere de specifikke detaljer om kommunens låneoptag, herunder løbetid.



Administrationen har efter møde i Plan og Klimaudvalget tilføjet følgende som svar på udvalgets spørgsmål:

Lovgivningen på området betyder, at det er kommunen der optager og ejer et 20-årigt lån specifikt optaget til dette formål. Lånet belaster ikke kommunens låneramme, da der er automatisk låneadgang til investeringer på området. Kommunen belastes ikke økonomisk og sagen har således ikke bevillingsmæssige konsekvenser, da Fredensborg Forsyning A/S betaler alle ydelser på lånet. Lånet vil indgå i kommunens langfristede gæld, der derfor vil stige med lånets størrelse: initialt 2,6 mio.kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.203 - Lokalplan H105 - Slettenhus - anvendelse til helårsboligformål

Sagsnr.: 14/24488

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til forståelsen og håndhævelsen af bestemmelsen om anvendelse til helårsboligformål i lokalplan H105 – Slettenhus.

Sagsfremstilling og økonomi

Ejeren af Slettenhus i Sletten har rettet henvendelse til kommunen med spørgsmål om bopælspligt og helårsboligformål. Ejeren tilkendegiver, at hans projekt med Slettenhus fra starten byggede på en forudsætning om, at der ikke var bopælspligt og at boligerne ville kunne anvendes som sekundær bolig (fritidsbolig) for eksempelvis udenlandsdanskere. For ejeren er dette af afgørende betydning i relation til oplysninger, der afgives til potentielle købere.

 

Generelt om bopælspligt og helårsboligformål

Begrebet bopælspligt relaterer sig til Boligreguleringsloven, som indeholder hjemmel til at anvise beboere til tomme huse. Paragrafferne om bopælspligt gælder ikke i Fredensborg Kommune, idet Byrådet i december 2006 besluttede, at Boligreguleringslovens kapital 7 om benyttelse af boliger ikke skulle sættes i kraft i Fredensborg Kommune.

 

Begrebet helårsboligformål relaterer sig til Planlovens lokalplanbestemmelser. Hvis et byråd ønsker at undgå, at for eksempel boligområder med rekreative kvaliteter bliver til sommerhusområder, kan det fastlægges i en lokalplan, at området kun må anvendes til helårsboligformål.

 

Der kan godt være bestemmelser i lokalplaner om helårsboligformål, uanset om Byrådet har besluttet, at Boligreguleringslovens kapitel 7 ikke skal finde anvendelse i kommunen.

 

I et område lokalplanlagt til helårsboligformål vil det ikke være muligt at få en ejendom registreret som sommerhus.

 

Anvendelse af en bolig til fritidsformål vil ligeledes være i strid med lokalplanen, hvis lokalplanen indeholder en anvendelsesbestemmelse om helårsbeboelse eller helårsboligformål. Kommunen kan i den situation give et påbud om at ophøre med den ulovlige anvendelse. En lokalplan medfører dog ikke en handlepligt, så ejeren kan efterleve påbuddet ved at lade boligen stå tom.

 

Lokalplan H105 for Slettenhus

Lokalplan H105 – Slettenhus – blev vedtaget af Byrådet den 25. februar 2013.

 

Slettenhus var tidligere omfattet af lokalplan H19 for Sletten fiskerleje. I henhold til den tidligere lokalplan måtte Slettenhus kun anvendes til kursusvirksomhed, institutionsformål samt erhvervsformål; administration.

 

I den nye lokalplan H105 er bl.a. følgende anført:

 

§ 1 Lokalplanens formål:

 

-      At skabe det planmæssige grundlag for lokalplanområdets anvendelse til helårsboligformål.

 

§ 3 Områdets anvendelse:

  1. Området må kun anvendes til helårsboligformål.

Forslaget til lokalplan H105 blev udarbejdet i samarbejde mellem administrationen og den daværende ejer af Slettenhus. Det var et generelt udgangspunkt for arbejdet med lokalplan H105 at videreføre så mange bestemmelser som muligt fra lokalplan H19. I H19 er fastlagt, at boligområdet Sletten skal anvendes til helårsboligformål, og dette blev ligeledes fastlagt i den nye lokalplan H105.

 

Som nævnt indledningsvist, ønsker den nye ejer at boligerne på Slettenhus kan anvendes som sekundær bolig (fritidsbolig).

 

Det er administrationens opfattelse, at det er nødvendigt med en politisk stillingtagen til spørgsmålet om håndhævelsen af lokalplanens bestemmelse om helårsboligformål.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen modtager jævnligt henvendelser og spørgsmål, som indikerer en interesse for at købe en sekundær bolig/ fritidsbolig i Fredensborg Kommune. Interessen samler sig primært om boligområderne langs kysten i Humlebæk samt Sørup. Administrationen foretager ikke kontrol eller opsøgende tilsyn og er således ikke vidende om, hvor mange sekundære boliger/ fritidsboliger der er i kommunen.

 

Hvis Byrådet ønsker at give mulighed for, at de 13 boliger på Slettenhus skal kunne anvendes som sekundære boliger /fritidsboliger, kan det ske enten ved en ændring af lokalplanen eller ved en beslutning om ikke aktivt at hindre anvendelse som sekundær bolig /fritidsbolig.

 

Det kan oplyses, at Statsforvaltningen i en sag om håndhævelse af en lokalplans bestemmelse om helårsbeboelse har udtalt, at manglende håndhævelse af en sådan bestemmelse efter Statsforvaltningens opfattelse ikke er ulovligt i henhold til planloven.

 

Sagen vedrørte et lokalplanområde på Læsø med en anvendelsesbestemmelse om helårsbeboelse.

 

Hvis Byrådet træffer en tilsvarende beslutning for Slettenhus, må det forventes at få en afsmittende virkning i andre lokalplanområder som er fastlagt til helårsboligfprmål - især i de førnævnte områder, hvor der er interesse for sekundære boliger /fritidsboliger.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lokalplan H105 og planloven

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet tager stilling til, om § 3, stk. 1 i lokalplan H105 – ”Området må kun anvendes til helårsboligformål” – skal medføre, at kommunen aktivt søger at hindre anvendelse som sekundær bolig.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 12-08-2014

Idet udvalget konstaterer:

 

1.    at boligreguleringslovens kapital VII ikke gælder i Fredensborg Kommune

2.    at lokalplaner ikke pålægger handlepligt

3.    at lokalplanbestemmelser om anvendelse til helårsbeboelse reelt ikke kan håndhæves, bl.a. fordi begrebet helårsbeboelse tidsmæssigt m.m. ikke er defineret i planlovgivningen

4.    at der ikke hidtil er kendte eksempler på håndhævelse af bestemmelser om helårsbeboelse i Fredensborg Kommune

 

anbefaler udvalget Byrådet at træffe beslutning om, at lokalplanbestemmelser i Fredensborg Kommune om helårsbeboelse ikke aktivt søges efterlevet.

 

Udvalget anmoder administrationen om forelæggelse af principiel sag om spørgsmålet i forhold til håndtering af dette ved fremtidige lokalplansager i udvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling, idet administrationen anmodes om at sikre, at kommunikationen af forholdet er forstålig for borgerne.

Nr.204 - Stillingtagen til etablering af cykelsti og fortov i begge vejsider af Egedalsvej

Sagsnr.: 14/15791

 

Beslutningstema

Stillingtagen til etablering af cykelsti og fortov i begge vejsider af Egedalsvej.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet har i budgettet for 2014 afsat 1.2 millioner kr. til etablering af ”sti langs Egedalsvej”


Administrationen anbefalede på møde i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 3. juni, at der arbejdes videre med projektering og udførelse af enkeltrettet sti og fortov i sydsiden af Egedalsvej på strækningen mellem Usserød Kongevej og Kokkedal Industripark, kombineret med sti for fodgængere mellem Kokkedal Industripark og Holmegårdsvej. Denne løsning forventes at kunne udføres for de afsatte midler. Stien vil kunne udføres således at den senere kan udbygges med cykelsti og fortov helt frem til Holmegårdsvej og enkeltrettet sti i nordsiden af Egedalsvej.


Udvalget besluttede, at administrationen skulle arbejde videre med en løsning der indeholder fortov og cykelsti i begge vejsider, til efterfølgende fornyet forelæggelse af sagen for udvalget.


Anlægsoverslaget for den tidligere foreslåede løsning med enkeltrettede cykelstier i begge vejsider og fortov i sydsiden er beregnet til 3,2 millioner kr. Suppleres løsningen med fortov i nordsiden, skønnes den samlede anlægssum at blive 3,9 millioner kr.


En enkeltrettet cykelsti i nordsiden anbefales udført i en bredde af 2,0 m. Såfremt der udføres en kombineret løsning med cykelsti og fortov anbefales det udført med en 1,7 meter bred cykelsti og en 1,3 meter bredt fortov. Dvs. i alt en bredde på 3,0 m bredde. Den ekstra bredde ved den kombinerede løsning, vil betyde at der skal fældes en stor del af de eksisterende træer langs Egedalsvej. Desuden er der begrænset vejbredde ved passage over den eksisterende stitunnel, hvilket betyder at fortovet og cykelstien - på en strækning fra rundkørselen på Holmegårdsvej og forbi buslommen - skal udføres med mindre bredde end skitseret ovenfor.


Det videre arbejde.

Administrationen er i gang med projektforslag for projektet. Projektforslaget kan tilpasses den løsning udvalget måtte beslutte.


Hvis der afsættes midler til den fulde løsning, vil det rent økonomisk være mest rentabelt at gennemføre den samlet.

Bevilling

I budget 2014 er afsat 1,2 millioner kr. til sti langs Egedalsvej.

I budget 2017 er der afsat midler til stier generelt.

Retsgrundlag

Vejloven og færdselsloven

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At udvalget tager stilling til spørgsmålet om finansiering.
  2. At udvalget tager stilling til om administrationen skal igangsætte udførelsen af den del af projektet som kan rummes inden for anlægsbevillingen i 2014.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 12-08-2014

Udvalget besluttede efter afstemning at udskyde det samlede projekt og oversende finansieringen på 3,9 millioner kr. til budgetforhandlingerne med anbefaling om, at midlerne afsættes i 2015.


For stemte 5 B, C, O og V.


I mod stemte 4 A og F, idet de ønskede at delprojektet til 1,2 millioner kr. igangsættes i år.


Ergin Øzer (A) og Hanne Berg (F) begærede sagen i Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Økonomiudvalget anmoder Plan-, Miljø- og Klimaudvalget om at udmønte etablering af sti langs Egedalsvej i henhold til budgetforliget indenfor rammen på 1.2 mio. kr.


Hanne Berg frafalder anmodningen om, at sagen sendes i byrådet.

Nr.205 - Gennemførelse af kapacitetsforbedringer i signalanlæg på Usserød Kongevej

Sagsnr.: 14/10667

 

Beslutningstema

Forbedring af kapaciteten i krydsene Fredensborg Kongevej/ Usserød Kongevej og Usserød Kongevej/ Egedalsvej/ Egevangen, samt beslutning om finansiering.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet har den 24. juni 2014 efter anbefaling fra Formanden for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget vedtaget at der anvendes 600.000 kr. til finansiering af kapacitetsforbedringer i to signalanlæg på Usserød Kongevej.

 

Baggrund

Kapacitetsforbedringerne skal optimere virkningen af de ombygninger som Vejdirektoratet gennemfører omkring rampeanlægget over Helsingørmotorvejen. Kapacitetsforbedringerne har været drøftet og anbefalet på møde i Trafik- og Infrastrukturudvalget den 4. juni 2014.

 

Kapacitetsforbedringerne omfatter:

-      Etablering af ekstra højresvingsbane fra Fredensborg Kongevej mod Usserød Kongevej.

-      Etablering af to lige-ud-spor i krydset Usserød Kongevej/Egedalsvej/Egevangen, hvilket indebærer ombygninger ved busstoppestedet umiddelbart syd for krydset.

 

Bevillingen af 600.000 kr. til kapacitetsforbedringerne var baseret på administrationens foreløbige overslag over projektomkostningerne, inden alle projektforudsætninger var klarlagt.

 

Planen var/er at gennemføre ombygningerne så de kunne stå færdige samtidig med Vejdirektoratets ombygninger.

 

Beregning af udgifterne

Den efterfølgende detaljering af projektet har vist, at det foreløbige overslag var for lavt. Det skyldes blandt andet, at højresvingsbanen på Fredensborg Kongevej skal være længere end først antaget, hvilket kræver mere anlægsarbejde end først antaget, herunder i forhold til lysregulering, afvanding etc.  

 

Administrationen har efter Byrådets beslutning dels indhentet et tilbud på detailprojektering og anlæg af kapacitetsforbedringerne, og dels gennemført egne beregninger af anlægsomkostningerne. Både det indhentede tilbud og egne beregninger når frem til, at omkostningerne til de nævnte kapacitetsforbedringer når op på ca. 3 mio.

 

Anlæggene til kapacitetsforbedringerne omfatter som ovenfor beskrevet to elementer: Ekstra højresvingsbane på Fredensborg Kongevej og ombygning ved busstoppested på Usserød Kongevej. Administrationen har beregnet de to elementer hver for sig med følgende resultat:

 

Ekstra højresvingsbane: 1,6 mio.

Ombygning ved busstoppested: 1,2 mio.

 

Det kan således konkluderes, at de afsatte 600.000 ikke rækker til at realisere de ønskede kapacitetsforbedringer – end ikke til realisering af ekstra højresvingsbane alene.

 

Administrationens bemærkninger

Den ekstra højresvingsbane vurderes at være det væsentligste element i kapacitetsforbedringerne, og administrationen vurderer derfor at højresvingsbanen bør prioriteres højest.

 

I administrationens beregninger af omkostninger til ekstra højresvingsbane indgår udgifter til asfalt på ca. 400.000. Administrationen vurderer at asfaltudgifterne kan finansieres af den eksisterende bevilling til asfaltarbejder. Sammenholdt med de allerede bevilgede 600.000,- kr., kræver etablering af højresvingsbane således yderligere finansiering på i alt 600.000,- kr.

Bevilling

Byrådet har på mødet den 24. juni 2014 besluttet at bevilge 600.000 kr. fra anlægsreserven til projektet.

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At ovenstående tages til efterretning.
  2. At den resterende finansiering af de ønskede kapacitetsforbedringer overgår til budgetforhandlingerne.
  3. At de to elementer i kapacitetsforbedringerne indbyrdes prioriteres således at realisering af højresvingsbane gives højeste prioritet. 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 12-08-2014

Udvalget besluttede, at arbejde videre med begge elementer i kapacitetsforbedringerne til i alt 2,8 mio. kr.


Udvalget besluttede at finansiere i alt 1,4 mio. kr. således:


  • 600.000 kr. bevilget af Byrådet 24.6.2014
  • 400.000 kr. fra asfaltmidler
  • 400.000 kr. fra trafiksikkerhedsprojekt Auderød

Udvalget anbefaler at yderligere 0,2 mio. kr. finansieres via overskuddet fra anlæg af rundkørsel Isterødvej/Kirkeltevej.


Et flertal på 5 bestående af B, C, O og V anbefaler, at de resterende 1,2 mio. kr. finansieres således: 1,2 mio. kr. fra projektet ”Sti langs Egedalsvej”


Et mindretal på 4 bestående af A og F anbefaler, at de resterende 1,2 mio. kr. finansieres således: 900.000 kr. via overskuddet fra anlæg af rundkørsel Isterødvej/Kirkeltevej og 300.000 kr. fra anlægsreserven

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Økonomiudvalget anbefaler Plan-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling om at anvende 0,2 mio. kr. fra overskuddet fra anlæg af rundkørsel Isterødvej/Kirkeltevej.


Økonomiudvalget anbefaler, at de resterende 1,2 mio. kr. finansieres af anlægsreserveren.

Nr.206 - Orientering om afgørelse i sag om sti langs Lågegyde samt beslutning om finansiering af etape 2.

Sagsnr.: 11/27478

 

Beslutningstema

Sti langs Lågegyde – afgørelse i sagen samt fremadrettet proces.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg og Hørsholm kommuner har i fællesskab planlagt anlæg af dobbeltrettet sti langs Lågegyde. Stien er opdelt i to etaper. Etape 1. fra Kokkedal station til ca. 100 meter nord for P.M. Daells Allé er anlagt. Etape 2. fra P.M. Daells Allé til Strandvejen er ikke anlagt.


Anlæg af etape 2 indebærer ekspropriation af privat ejendom. En grundejer påklagede i 2012 lovligheden af ekspropriationen – herunder også stiens linjeføring. Klagen havde opsættende virkning og anlægget blev derfor stillet i bero.


Vejdirektoratet har den 18. juli 2014 meddelt afgørelse i sagen. Vejdirektoratets afgørelse lyder som følger ”Vi mener ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om at ekspropriere”. Det betyder, at den oprindeligt planlagte linjeføring opretholdes og at kommunerne nu kan igangsætte ekspropriation og anlæg af etape 2.


Anlæg af etape 2 indebærer fældning af træer, hvori der bor flagermus. Derfor må træerne kun fældes i september/oktober måned. Selve anlægsarbejderne i etape 2 er allerede projekteret som en del af det samlede projekt, men der udestår enkelt elementer som ekspropriationsforretning, dialog med relevante ledningsejere på strækningen etc., inden de egentlige anlægsarbejder kan igangsættes.


Økonomi

Anlægsudgifterne til projektet deles 50/50 mellem de to kommuner. Dette gælder både i forhold til de allerede afholdte udgifter i etape 1, og til de kommende udgifter i etape 2. Udgifter til ekspropriationer betales dog af den kommune, der eksproprieres i.


Som udvalget blev orienteret om på mødet den 4. marts 2014, så var der forhold ved etape 1, som medførte at anlægget blev væsentligt dyrere end forventet. Der er stadig uafklarede tvister, som kan rykke økonomien yderligere – begge veje. Som det fremgik ag sagen den 4. marts 2014 har Fredensborg Kommune indtil videre haft udgifter for ca. 4,1 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på i alt ca. 0,4 mio. kr.


Anlæg af etape 2 forventes at koste Fredensborg Kommune 1,7 mio. kr. Hertil kommer udgifter til erstatning til grundejerne.

 

Det samlede merforbrug i forhold til anlægsbevillingen forventes derfor at andrage 2,1 mio. kr. Hertil kommer så udgifter til erstatning.


Administrationen bemærker at regnskabet for anlæg af rundkørslen i krydset Kirkeltevej/Isterødvej er ved at være afsluttet og udviser et overskud på ca. 1,1 millioner kr.


Etape 2

Som det fremgår af ovenstående, er der ikke finansiering til etableringsarbejderne i etape 2. Administrationen anbefaler, at finansieringen heraf indgår i budgetforhandlingerne for 2015. Dog anbefales det, at overskuddet på 1,1 mio. kr. fra anlægsarbejderne i krydset Kirkeltevej/Isterødvej allerede nu overføres til brug for anlægsarbejderne på Lågegyde, for dels at dække det eksisterende underskud, og dels give mulighed for at udføre konkrete indledende arbejder, fx fældning af træer. Denne overførsel vil kunne ske i forbindelse med budgetrevision 30-06-2014.


Såfremt anlægsarbejderne i etape 2 ønskes påbegyndt snarest, kræver det anvisning af finansiering.

Bevilling

Der lægges op til at flytte mindre forbruget vedr. rundkørslen ved krydset Kirkeltevej/Isterødvejen på 1,1 millioner kr. til Lågegyde i forbindelse med budgetrevision 30-06-14. Den bevillingsmæssige beslutning træffes derfor ved budgetrevisionen. Den nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssig konsekvens.

Retsgrundlag

Vejloven

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At udvalget tager Vejdirektoratets afgørelse til efterretning
  2. At overskud fra rundkørslen Kirkeltevej/Isterødvej på i alt 1,1 millioner kr. overføres til Lågegyde anlægsprojektet i forbindelse med budgetrevision 30-06-2014.
  3. At resterende finansieringsbehov overgår til budgetforhandlingerne.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 12-08-2014

Et flertal af udvalget på 6 bestående af B, C, F, O, og V tog Vejdirektoratets afgørelse til efterretning og besluttede, at den planlagte linjeføring gennemføres, herunder at træerne fældes i år.


Ergin Øzer (A) og Carsten Nielsen (A) stemte imod.


Rasmus Østrup Møller (A) undlod af stemme.


Et flertal af udvalget på 5 bestående af B, C, O og V anbefalede, at 0,9 mio. kr. overføres fra overskuddet fra rundkørslen Isterødvej/Kirkeltevej til Lågegyde anlægsprojektet og at resterende finansieringsbehov på 1,2 mio. kr. forelægges Økonomiudvalget


Et mindretal af udvalget på 1 bestående af F anbefalede, at hele finansieringsbehovet på 2,1 mio. kr. overgår til budgetforhandlingerne.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Økonomiudvalget anbefaler Plan, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling om, at 0,9 mio. kr. overføres fra overskuddet fra rundkørslen Isterødvej/Kirkeltevej til Lågegyde anlægsprojektet.


Økonomiudvalget anbefaler Plan, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling, idet de resterende 1,2 mio. kr. finansieres af anlægsreserven i 2015, idet projektet først forventes afsluttet i 2015.

Nr.207 - Fremtidig brug af Molevitten

Sagsnr.: 14/14847

 

Beslutningstema

Der orienteres om ønsker for brug af ejendommen Mariehøj 5, Nivå (herefter kaldet Molevitten) til forskellige formål. Der skal herudover tages stilling til ansøgninger om brug af Molevitten til fritidsaktiviteter.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

En række foreninger og andre aktører har ansøgt om at benytte den kommunale bygning på Mariehøj 5, 2990 Nivå (herefter kaldet Molevitten) til forenings- og fritidsaktiviteter.

 

Herudover har Økonomiudvalget på mødet d. 24. marts bedt administrationen om at undersøge muligheden for brug af huset på det socialpsykiatriske område.

 

Nedenfor gives en kort beskrivelse af huset, beslutninger vedrørende Molevitten samt af de aktører, der har udvist interesse for brug af huset.

 

Molevitten - Mariehøj 5 Nivå

Molevitten har tidligere været en daginstitution og endnu tidligere en kro. Huset står i dag tomt med intention om salg til en estimeret salgspris på 1,75 mio. kr. Huset er på for nuværende taget af salgslisten med henblik på yderligere undersøgelser på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning d. 24. marts. Huset rummer en lille teater-/gymnastiksal, en række almindelige rum samt køkken og toilet. Bygningen er i dårlig stand og trænger til renovering. Bygningen er på 638 m2, og grunden er 3547 m2. Ifølge lokalplan 4 for en del af Niverød By er ejendommen udlagt til erhverv. Ejendommen er underlagt sædvanlige miljøkrav vedr. røg, støj osv.

 

I bilag 1 ses et kort over området, da der også ligger en tilsvarende kommunal bygning på Niverødgården 2 med navnet Molevitten. I bilag 2 ses en plantegning over Molevitten – Mariehøj.

 

Økonomiudvalgets beslutning og forhold vedrørende salg af ejendom

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 24. marts 2014, at ”salget af ejendommen (administrationen: Molevitten) sættes i bero. Økonomiudvalget ønsker foretaget en vurdering af bygningens stand og mulige anvendelse samt en vurdering af bygningens salgbarhed.”

 

Den direkte årsag hertil er, at Økonomiudvalget ønsker undersøgt, om ejendommen kan omdannes og renoveres, således at den kan huse forskellige kommunale indsatser på det socialpsykiatriske område. Nærmere bestemt ønskes det belyst, om der kan opnås en økonomisk gevinst ved at samle de nuværende indsatser ét sted, således at den husleje, der i dag betales for de lokaler, kommunen har lejet, kan spares.

 

Det er administrationens vurdering, at Økonomudvalgets beslutning må opfattes således, at ejendommens anvendelse til socialpsykiatriske indsatser indtil videre har højeste prioritet.

 

Det er administrationens vurdering, at ejendommen i sin nuværende stand kan være vanskelig at sælge. Dog er ejendommen velbeliggende ligesom den bl.a. i kraft af den lille teater-/gymnastiksal, der hører til, har flere anvendelsesmuligheder. Administrationen bemærker dog ligeledes, at Fredensborg Kommune er blevet kontaktet af en potentiel køber.

 

Mange forskellige ønsker om brug af Molevitten

Der har været mange ønsker og drøftelser omkring brugen af Molevitten. Ejendommen har været på tale i forhold til anvendelse som forenings- og fritidsaktivitetshus, ungdomsklub/værested og som erstatning for værkstedet i den gamle Falck-station i Nivå. Ejendommen har endvidere været foreslået solgt til Dikevfonden/KUKF, der søger forenings- og aktivitetslokaler. Senest har økonomiudvalget, som nævnt, besluttet at undersøge den mulige anvendelse i relation til socialpsykiatriske område.


Forening: Tre kampsportsforeninger sammen om Nivå Budo Center

Tre lokale godkendte folkeoplysende kampsportsforeninger (Nivå Karate Skole, Nivå Budo Klub og Fredensborg Taekwondo Dojang) ansøger om at kunne bruge Molevitten som fælles trænings- og foreningslokale. Foreningerne har i fællesskab formuleret vedlagte forslag til udnyttelse af Molevitten som ”Nivå Budo Center”, som et tilbud for børn, unge og voksne fra ca. 6 år og opefter. Ansøgningen ses i bilag 3.

 

Foreningerne ser et potentiale i at samle deres foreningsaktiviteter i et samlet budo kampsports hus. Foreningerne oplyser, at de ønsker et foreningshus, der udelukkende benyttes til kampsport, da rekvisitterne herved kan få en permanent opstilling. Foreningerne er åbne for, at eventuelle andre foreninger med lignende behov for indretning og udstyr kan bruge faciliteten.

 

De tre foreninger er i dag alle anvist træningslokaler i Nivå. Nivå Budo Klub er på nuværende tidspunkt anvist træningslokaler i ”Tumlesalen” på Nivå Skole Syd. Nivå Karate Skole samt Fredensborg Taekwondo Dojang er på nuværende tidspunkt anvist træningsmuligheder i ”Laden” – en træningshal (ganske tæt på Molevitten), som kommunen lejer af KAB. Kommunen betaler en fast leje for brug af Laden, der benyttes af flere forskellige fritidsbrugere.


Foreningerne oplyser, at de eksisterende træningslokaler, som også benyttes til andre formål, giver begrænsninger i at skabe den rette atmosfære og til tider udfordringer med træningsgulvenes beskaffenhed og renholdelse, da der trænes med bare fødder.

 

Forening

Medlemmer

Træningssted og tid idag

Fredensborg Taekwondo Dojang

Ca. 25 medlemmer, primært børn/unge.

Alle bysamfund

Laden

Tirsdag kl. 16.00–18.00

Lørdag kl. 13.00-16.00.

 

Nivå Budo Klub

Ca. 25 medlemmer, primært børn/unge.

Primært fra Nivå

Tumlesal på Nivå Skol

Torsdag kl. 18.00-21.30.

 

Nivå Karate Skole

ca. 60 medlemmer, primært børn/unge.

Primært fra Nivå

Laden

Mandag kl. 17.30-20.30

Torsdag kl. 17.30-20.30

Lørdage kl. 10.00-12.00

De tre foreninger beskriver de forskellige udfordringer, som de oplever ved brugen af deres nuværende lokaler således.

 

For Fredensborg Taekwondo Dojang og Nivå Budo Klub er det en udfordring, at der ikke er depotplads i direkte tilknytning til Tumlesalen. Faldmåtter og redskaber skal her opbevares i tilknytning til en gymnastiksal andetsteds på skolen. Det har i praksis betydet for Nivå Budo Klub, at de ikke har kunne anvende godkendt faldunderlag i træningen, og flere medlemmer har fået skader. Ligeledes oplever foreningerne, at det er et problem, at der ikke er adgang til omklædningsforhold med toilet og bad i direkte tilknytning til Tumlesalen. Administrationen har tilbudt, at foreningerne kan anvende faciliteter i tilknytning til gymnastiksal andet steds på skolen.

 

Fredensborg Taekwondo Dojang og Nivå Budo Klub oplever ligeledes begge udfordringer med rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Nivå Budo Klub oplever, at der ikke er mulighed for at få flere medlemmer.

Fredensborg Taekwondo Dojang oplever problemer med de anviste lokaletider i forhold til deres medlemmers ønsker for træningstider. Administrationen bemærker, at foreningen tidligere har haft trænet i Kokkedal og ønsket at flytte.

 

Nivå Karate Skole skriver at situationen i Laden er tålelig men at de mangler depoter. De oplever, at de ikke ideelle bade- og omklædningsfaciliteter gør, at foreningen bruger uhensigtsmæssigt meget tid på forberedelse og afvikling af træningen herunder opsætning og nedtagning af rekvisitter.

De tre foreninger har endvidere forespurgt om foretræde for Fritids- og Idrætsudvalget. Dette er blevet bevilliget til udvalgsmødet den 4. juni 2014.

 

Forening: Karlebo Bokseklub

Foreningen har henvendt sig med ønske om at få deres eget træningslokale med tilknyttede klublokaler, da de derved kan tilbyde bokseundervisning alle dage. Foreningen oplyser, at de har behov for at kunne opstille rekvisitterne permanent i rummet.  Foreningen ønsker på den baggrund ikke at dele lokaler med andre foreninger.

 

Foreningen er på nuværende tidspunkt anvist lokaler i Nivåhøj Sportshal, der ejes og administreres af boligselskabet VIBO. Fredensborg Kommune har en eksisterende lejeaftale om Karlebo Bokseklubs nuværende lokaler.

 

Karlebo Bokseklub er en godkendt folkeoplysende forening i Fredensborg Kommune. Foreningen har 40 medlemmer under 25 år.

 

Forening: Red Liners

Foreningen har oplyst til administrationen, at de ønsker at benytte Molevitten til Line Dance, 2–3 dage om ugen om eftermiddagen og aftenen.

Foreningen er på nuværende tidspunkt anvist lokaler på Nivå Skole Syd (gymnastiksalen) 1 gang om ugen. Foreningen har tidligere været anvist til Tumlesalen på Nivå Skole Syd, men de kan ikke bruge salen mere grundet ny gulvbelægning. Foreningen ønsker mere træningstid til sine voksenaktiviteter end Fredensborg Kommune har kunnet imødekomme. Foreningen lejer selv lokaler til mere træningstid på Tingstedet, Niverød 3 og afholder selv udgifter hertil.

 

Red Liners er en godkendt folkeoplysende forening i Fredensborg Kommune. De tilbyder line dance for voksne. Foreningen har ca. 40 medlemmer over 25 år.

 

Andre: Nivå Bibliotek og Medborgercenter samt Nivå Fædreklub

Nivå Bibliotek og Medborgercenter arbejder med mange forskellige initiativer og aktiviteterne, hvoraf der er behov for at huse nogle af dem.  Medborgercenteret anser Molevitten for en god facilitet hertil.

Fædreklubben blev oprettet som et projekt under Nivå Bibliotek og Medborgercenter i perioden maj 2011 til december 2012. De er i dag en forening i Fredensborg Kommune, men de er ikke godkendt som folkeoplysende forening.

 

Medborgercenteret oplyser, at Fædreklubben mangler et sted at være, efter at ungdomsklubben i Nivå er blevet kommunal og nu fungerer som ren ungdomsklub. Der ønskles både lokaler til træning samt mødelokaler. Foreningen er på nuværende tidspunkt forsøgsvist anvist træningslokaler i ”Laden” indtil ultimo juni 2014. Mødelokaler kan anvises på skoler efter skoletid men ikke i hverdagsdagtimer.

 

Renovering og drift af Molevitten

Administrationen vurderer, at bygningen er i dårlig stand og trænger til renovering. Bygningen har stået tom i flere år og bærer endvidere præg af sin tidligere anvendelse til daginstitution. En total istandsættelse af Molevitten skønnes at beløbe sig til 7.500.000 kr.

 

På nuværende tidspunkt afholdes minimale udgifter til drift af bygningen, primært til opvarmning af bygning til minimumstemperatur. Der er ikke foretaget en beregning af udgifter forbundet med en drift ved en fornyet ibrugtagning af huset. Administrationen vurderer, at der vil være øgede driftsudgifter forbundet med en fornyet ibrugtagning af Molevitten. De øgede driftsudgifter omfatter bl.a. merudgifter til vand og energi, udgifter til rengøring og alarm, udgifter til pleje af udearealer og snerydning samt løbende udgifter til indvendig vedligeholdelse og inventar.

 

Økonomiske bemærkninger

Der er ikke i budgettet afsat midler til en renovering af Molevitten og med den nuværende kassebeholdning er en finansiering via kassen ikke en mulighed. Fra 2016 er der afsat midler til hhv. ”nye fritidsfaciliteter” og ”istandsættelse af eksisterende fritidsfaciliteter”.

 

Der er heller ikke afsat driftsmidler i forbindelse med en eventuel renovering og drift af Molevitten.

 

Administrationen bemærker, at der er afsat 300.000 kr. til projektering af Medborgercenter i budgetforlig.

 

Lokalekapacitet i Fredensborg Kommune

Resultaterne af ”Arealanalysen” foretaget i foråret 2014 er blevet forelagt Økonomiudvalget den 19. maj 2014.

 

Der er blandt andet blevet analyseret generelt for lokaler til rådighed til aftenskole- og fritidsaktiviteter. I forhold til aftenskole- og fritidsområdet viser analysen, at lokalekapaciteten er langt større end den aktuelle efterspørgsel. Mellem 14 og 31 % af timerne til rådighed af alle typer fritidslokaler (herunder klasselokaler) benyttes til aktiviteter i de fire bysamfund. Det er de fagspecifikke lokaler, der benyttes i mindste grad, hvor indendørs faciliteter til sport og bold har den højeste udnyttelsesgrad.

Analysen viser, at der er stor forskel på lokaler til idræt og bevægelse, hvor den planlagte forbrugspct er på mellem 90-100 for hele kommunen, og for øvrige typer lokaler; foreningshuse, klasseværelser, faglokaler m.v. 

Nivå bysamfund har det laveste antal planlagte timer til aftenskole og fritidsbrug i alle typer af rum, men har samtidig også næstflest timer til rådighed sammenlignet med de andre bysamfund. Tallene dækker over, at man bl.a. på Nivå Skole stiller mange typer lokaler til rådighed på hverdage og i weekenden, så antallet af timer til rådighed er stort herunder tider i klasselokaler og faglokaler, hvor der ikke er så stor efterspørgsel.

For idrætshaller og sale er den planlagte forbrugsprocent 95 pct. i Nivå. Tallene omgiver den planlagte brugsprocent med bookinger og ikke den observerede brug.

 

Resultaterne af ”Fritidsfacilitetsanalysen” fra 2012/2013 viste, at der er forskel på den planlagte brug og den observerede brug af lokaler. Stikprøver af bookede lokaler og haller viste, at omtrent 25 pct. af de bookede lokaler ikke blev brugt.

 

I forhold til foreningsidræt og bevægelsesfremmende aktiviteter anbefales det i ”Arealanalysen”, at funktionsopdele aktiviteter på bygninger og skoler, sådan at der skabes fritidsmiljøer inden for samme område. Endelig anbefales det, at man overvejer hvorledes kommunen kan arbejde ud fra et princip om multifunktionelle rum, hvorved det vil være muligt at stille færre rum til rådighed til flere brugergrupper og samtidig gøre dem mere attraktive i forhold til materialer og udstyr.

 

I ”Fritidsfacilitetsanalysen” anbefales det, at Fredensborg Kommune ved etablering af nye faciliteter overvejer multifunktionelle lokaler til møder, dans, motion mv. Herudover påpeger forfatterne, at det vil være interessant at overveje etablering af idrætslokaler/gymnastiksale. Dette skyldes, at udbuddet af idrætslokaler og gymnastiksale pr. indbygger i Fredensborg Kommune er lavere end i Region Hovedstad og hele Danmark.

Derudover anbefaler forfatterne forslag om at forbedre eksisterende faciliteter, således at de lever op til moderne krav for at udøve de aktiviteter, faciliteten er anlagt til. Foreningerne efterlyser specialfaciliteter til specifikke kultur- og idrætsaktiviteter.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen bemærker, at alle de folkeoplysende foreningers primære interesse er at kunne benytte salen i Molevitten til træningsaktiviteter samt for nogle også nogle af de andre lokaler til klubaktiviteter.

 

Administrationen bemærker, at foreningerne og andre brugere har interessesammenfald for tidsrummet, hvor de ønsker at benytte huset. Det er typisk hverdage i tidsrummet 16-22. Administrationen bemærker, at det således ikke vil være muligt at opfylde alles ønsker.

 

Administrationen bemærker, at alle de folkeoplysende foreninger har træningsfaciliteter i kommunen i dag, men at de på forskellig vis ikke lever op til foreningernes ønsker.

 

Administrationen bemærker, at Arealanalysen viser, at der er mange ledige lokaletider for lokaler, som ikke opfatter deciderede trænings/bevægelsessale. At ibrugtage Molevitten som træningsfacilitet med klublokaler, vil således ikke bidrage til en samlet set bedre lokaleudnyttelse i kommunen eller i Nivå.

 

På denne baggrund og fordi der ikke er afsat midler til den nødvendige istandsættelse og drift af ejendommen, kan administrationen ikke anbefale at ejendommen overgår til brug for fritidsaktiviteter.

 

Administrationen anbefaler i stedet, at der i overensstemmelse med Økonomiudvalgets bestilling foretages en vurdering af bygningens stand og mulige anvendelse til socialpsykiatriske formål samt en vurdering af bygningens salgbarhed.

Bevilling

Der er ikke afsat anlægsmidler og driftsmidler i forbindelse med en eventuel renovering og drift af Molevitten.


Der er i budget 2016 afsat 5 mio. kr. til ”nye fritidsfaciliteter” og i 2017 10 mio. kr. Tilsvarende er der i 2016 afsat 4,5 mio. kr. til ”istandsættelse af eksisterende fritidsfaciliteter” og i 2017 afsat 7,5 mio. kr.

Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

1.    At orienteringen tages til efterretning

2.    At Fritids- og Idrætsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget, at Molevitten ikke ibrugtages som fritidsfacilitet.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 04-06-2014

Udvalget vedtog at foretage en besigtigelse af ejendommen og at udsætte sagen herpå.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 13-08-2014

Udvalget havde forinden mødet besigtiget ejendommen.


Udvalget tog orienteringen til efterretning


Udvalget anbefaler, at ejendommen ikke tages i brug til kommunale

formål, og at ejendommen i stedet sættes til salg.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler Fritids– og Idrætsudvalgets indstilling.

Nr.208 - Kokkedal Ungdoms og Kulturforening søger om at leje Egedalshallen

Sagsnr.: 13/45415

 

Beslutningstema

Nærværende sag, der har været til behandling i Fritids- og Idrætsudvalget, forelægges Økonomiudvalget og Byrådet på baggrund af en borgmesterbeslutning i medfør af styrelseslovens § 31a, stk. 3.


Stillingtagen til udleje af Egedalssalen til kirkelige handlinger i regi af Kokkedal Ungdoms og Kulturforening.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund - om foreningen

Kokkedal Ungdoms- og Kultur forening er en godkendt folkeoplysende forening. Foreningen har eksisteret siden 1980’erne og blev godt i 1989 af den daværende Karlebo Kommune. Foreningen har ved seneste medlemsopgørelse (2012) 206 medlemmer. Foreningen laver kulturelle aktiviteter for sine medlemmer. Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening har klublokale i Egedalshallen og bruger, som andre foreninger også foyer i hallen.

Nedenfor er angivet de væsentligste informationer angivet i ansøgningen fra Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening. I det efterfølgende afsnit er administrationens bemærkninger.

 

Ansøgning

Kokkedal Ungdoms- og Kulturforening (herefter KUKF) har fremsendt ansøgning, hvori de søger om at benytte/leje gymnastiksalen (administrationen ”Egedalssalen”) i Egedalshallen pr. 1. august 2014. Foreningen ønsker at anvende Egedalssalen 1 ½ time om fredagen i tidsrummet kl. 12.15-13.45  i sommerperioden og i tidsrummet kl. 13.00-14.30 i vinterperioden. 

Foreningen søger ligeledes om lov til at inddrage og benytte depotrummet, der ligger op til gymnastiksalen, da foreningen vurderer, at salen alene ikke er tilstrækkelig stor til at rumme aktiviteterne. Foreningens erfaring er, at en stor del af deres medlemmer deltager. Ligesom de også nogle gange har deltagelse af gæster. Foreningen oplyser, at de har ca. 200 medlemmer.

Foreningen oplyser, at bestyrelsen i dag er i dialog med Fredensborg Kommune, omkring de udfordringer foreningen har med hensyn til lokale og pladsmangel og om eventuelle byggegrunde til et nyt kulturhus. Foreningen forventer ikke, at en eventuel løsning kan være klar inden for den nærmeste fremtid. Foreningen finder, at der derfor er brug for en midlertidig løsning, der kan afhjælpe udfordringer omkring kulturelle aktiviteter i storrummet i hallen om fredagen.

Foreningen oplyser, at der jævnligt afholdes store arrangementer (Administration: i foyer), som tiltrækker flere hundrede borgere, hvilket ikke altid er uproblematisk for andre brugere af Egedalshallen, som også har deres gang i hallen og som bruger andre lokaler samtidigt.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen bemærker, at der i ansøgningen er tale om fredags aktiviteter i regi af foreningen, der må betegnes som egentlige kirkelige handlinger.

Administrationen bemærker, at der pr. 1. august sker en ændring af brugen af Egedalshallen, som følge af Byrådets beslutning d. 24. februar 2014 om oprettelse af Fritidsklub i Kokkedal i Egedalshallen.

Ligeledes har Fritids- og Idrætsudvalget d. 7. maj 2014 besluttet at disponere en del af områdets mindreforbrug til indretning af foyeren til bevægelsesområde, som skal komme foreninger og fritidsklub til gode. Projektet forventes igangsat i løbet af sommeren 2014.

Administrationen vurderer, at det på baggrund af de to nye initiativer vil være givtigt for alle brugere af hallen, at KUKFs aktiviteter ikke forgår i foyer men i Egedalssalen.

Foyeren er et lokale, som flere brugere af Egedalshallen anvender i forbindelse med deres aktiviteter. Foyeren er dog ikke er et lokale, som kan bookes.

Administrationen bemærker, at størrelsen af Egedalssalen er 119 m2 og er godkendt til 240 personer jf. gældende brandmyndighedskrav. Foyeren er 168 m2 eksklusiv arealer til gangareal. Den del af foyer, som indrettes til bevægelsesaktiviteter, udgør ca. 160 m2.

Depotet er i dag indrettet med skabe til opbevaring af redskaber og udstyr, som anvendes i salen og hallen. Det vil kræve en omrokering med betydning for mange brugere for at give plads til en dør, så der kan etableres direkte adgang mellem sal og depot.

Administrationen bemærker, at det kan give værdi med en dør direkte fra depot til sal, men at den nuværende løsning, som går igennem gangareal, har vist sig fint brugbar gennem årene. Administrationen vurderer derfor, at det primært er et ønske for foreningen. Administrationen bemærker ligeledes, at et overslag på arbejdet beløber sig til 80.000 kr. samt at der ikke er afsat midler hertil. Administrationen anbefaler, at man i først omgang ser, hvordan aktiviteten eventuelt kan foregå, inden der laves permanente ændringer.

 

Juridisk vurdering

Administrationen har vurderet, hvorvidt foreningen som godkendt folkeoplysende foreningen kan få stillet lokalerne gratis til rådighed til aktiviteterne, som har karakter af kirkelige handlinger, eller om foreningen kan leje lokalerne hertil.

Kommunerne kan i medfør af folkeoplysningsloven yde støtte til foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende arbejde. Støtte ydes som tilskud til aktiviteter, tilskud til egne eller lejede lokaler eller anvisning af kommunale lokaler. For at være støtteberettiget skal man varetage ”folkeoplysende virksomhed”.

Kommunen er ifølge Folkeoplysningsloven og Kommunalfuldmagten forpligtet til at sidestille aktiviteter for børn og unge af bl.a. religiøs art med andre folkeoplysende aktiviteter for børn og unge. Kommunen kan derfor heller ikke afslå en foreningsansøgning om støtte eller lokaleudlån, selv om enkelte aktiviteter anses for gudsdyrkelse, (dvs. egentlige kirkelige handlinger som f. eks. afholdelse af gudstjeneste, dåb, konfirmation, konfirmationsforberedelse, messer, fredagsbøn og bønnemøder), hvis foreningen ud fra en helhedsvurdering betragtes som en folkeoplysende forening. Aktiviteter med karakter af egentlige kirkelige handlinger kan dog ikke indgå i tilskudsgrundlaget og dermed ej eller i et udlån af et kommunalt lokale.

Konklusionen indebærer, at kommunale lokaler ikke kan stilles gratis til rådighed for aktiviteter, som efter en helhedsvurdering har karakter af egentlige kirkelige handlinger (gudsdyrkelse). Lokalerne kan dog godt udlejes til markedspris.

Administrationen vurderer på denne baggrund, at Fredensborg Kommune kan udleje lokalerne til markedspris til foreningen til afvikling af kirkelige handlinger.

 

Markedsleje

Administrationen vurderer, at markedslejen bør fastsættes ud fra lejeprisen af sale i andre sammenlignelige kommuner.

Kommune

Takst for timeleje (gældende)

Hørsholm

Gymnastiksale/bevægelseslokaler

 

300 kr. inkl. lys og varme

Helsingør

Idrætshaller

 

200 kr. før kl. 14. (Private med bopæl i kommunen)

280 kr. efter kl. 14. (Private med bopæl i kommunen.

130 før kl. 14. (Skoler og daginstitutioner)

205 efter kl. 14. (Skoler og daginstitutioner)

Hillerød

Opkræver ikke gebyr for lån/leje af lokaler og låner kun ud til folkeoplysende formål

København

Prismen – dansesal eller kultursal

Halv arena

 

120 kr.

200 kr.

På baggrund af ovenstående priser fra sammenlignelige kommuner vurderer administrationen, at leje skal beløbe sig til 250 kr. pr. time.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Overslag for omkostninger til mindre bygningsmæssige/lokalemæssige beløber sig til 80.000 kr. Der er ikke afsat midler hertil.


Lejeindtægterne for lokale skal dække udgifter til energi, rengøring og løbende vedligehold mm og vil ikke kunne finansiere det.


Lejeindtægten vil årligt være 19.500 kr. ved en udlejepris på 250 kr. pr. time i 1 ½ time pr. uge i 52 uger.

Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven og Fredensborg Kommunes regler for lokale udlån. Kommunalfuldmagten

Kompetence

Fritids- og Idrætsudvalget: Indstilling nr. 1

Økonomiudvalget: Indstilling nr. 2

Kommunikation

Ansøger modtager besked om udvalgets afgørelse.

Indstilling

 

1.    At Fritids- og Idrætsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget, at administrationen bemyndiges til at indgå lejekontrakt med ansøger.

2.    At Økonomiudvalget bemyndiger, administrationen til at indgå lejekontrakt med ansøger.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 13-08-2014

Udvalget stemte om administrationens indstilling punkt 1. For at følge indstillingen stemte 4 medlemmer (A og B). Imod stemte 4 medlemmer (D, O og V).


Udvalget konkluderede, at forslaget var bortfaldet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Sagen sendes tilbage til udvalget med henblik på, at udvalget træffer beslutning i forhold til administrationens anbefaling om indstillingens punkt 1 og 2.

Nr.209 - Godkendelse af opdateret version af Regulativ for den brugerfinansierede virksomhed Nivå Havn

Sagsnr.: 14/18620

 

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til opdateret version af regulativ for den brugerfinansierede virksomhed Nivå Havn.

Sagsfremstilling og økonomi

Det nuværende regulativ for den brugerfinansierede virksomhed Nivå Havn blev vedtaget af Fredensborg Kommunes sammenlægningsudvalg d. 29. november 2006 gældende fra 1. januar 2007, hvor den nye sammenlagte kommune trådte i kraft.


Administrationen har vurderet, at det er hensigtsmæssigt at få opdateret regulativet, så det stemmer overens med den nye styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2014.


Udover opdatering som følge af ny styrelsesvedtægt er der lavet enkelte mindre rettelser og præciseringer. Det er dog ikke rettelser, der har konsekvenser ift. til ansvarsdelingen mellem Fredensborg Kommune og havnevirksomheden.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At udvalget overfor Byrådet godkender opdateret version af regulativ for den brugerfinansierede virksomhed Nivå Havn.

Beslutning i Forretningsudvalget for Nivå Havn den 12-06-2014

Godkendt med tilføjelse af, at lejevilkår vedlægges som bilag til regulativet.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 13-08-2014

Udvalget anbefaler den opdaterede version af regulativ for den brugerfinansierede virksomhed Nivå Havn til Byrådets godkendelse og anbefaler, at Lejevilkår vedlægges som bilag til regulativet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler Fritids- og Idrætsudvalgets indstilling.

Nr.210 - Godkendelse af frikommunevedtægt

Sagsnr.: 14/17394

 

Beslutningstema

Byrådet skal orienteres om status på frikommuneforsøg og godkende Fredensborg Kommunes frikommunevedtægt.

 

Frikommunevedtægten behandles forud for byrådsmødet den 1. september 2014 i de relevante fagudvalg.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg Kommuner er frikommune i årene 2012-2015. De ni frikommuner har kunnet indsende ansøgning om forsøg i 4 ansøgningsrunder. Der er i alt godkendt ca. 400 forsøg under frikommuneordningen, herunder er ca. 150 kopiforsøg.

 

Status i Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune har ansøgt om i alt 88 forsøg, heraf har vi fået godkendt 67 forsøg og fået afslag på 21.

 

Der er iværksat i alt 35 forsøg, da en stor del forsøg er godkendt ved generelle lovændringer eller var mulige under gældende lovgivning, og dermed ikke længere har karakter af forsøg.

 

Oversigt over godkendte forsøg:

 

Implementerede frikommuneforsøg

35

- heraf kopiforsøg

10

- heraf samarbejdsforsøg

4

Implementerede forsøg inden for gældende regler

7

Implementerede forsøg pba. generel lovændring

9

Ikke iværksatte/afbrudte forsøg

16

I alt

67

 

 

Der er udarbejdet implementeringsplaner for de iværksatte forsøg, som vil være tilgængelige på medarbejderportalen.

 

Frikommunevedtægten – og afsluttede forsøg

Jævnfør ”Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner” skal hver frikommune udarbejde en frikommunevedtægt, som skal indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og være offentlig tilgængelig på kommunens hjemmeside. Frikommunevedtægten indeholder oversigt over alle implementerede frikommuneforsøg samt afbrudte eller afsluttede forsøg.

 

Under afsluttede forsøg indeholder frikommunevedtægten 16 godkendte forsøg, som administrationen ikke ønsker at iværksætte eller har afbrudt, da de af forskellige årsager har vist sig at være uhensigtsmæssige eller er blevet overflødiggjort af anden lovgivning. Heraf er 11 forsøg allerede blevet politisk behandlet.

 

De 5 øvrige afsluttede forsøg gennemgås nedenfor opdelt efter relevant fagudvalg:

 

Børne- og Skoleudvalget:

  

Nye fag, nye tider

Administrationen anbefaler, at skoleforsøget ”Nye fag, nye tider” afbrydes, da skolereformen har overflødiggjort forsøget. Flere af forsøgene på folkeskoleområdet er helt eller delvist blevet imødekommet af den nye folkeskolereform. Forsøg vedr. skolebestyrelse og kvalitetsrapport er således allerede afbrudt, da de er blevet imødekommet af ny lovgivning. Folkeskolereformen tager også udtrykkeligt stilling til, hvordan fagrækken og reglerne om valgfag skal være fremover, hvorfor forsøget ”Nye fag, nye tider” ikke længere er relevant.  Forsøget er blevet gennemført på Langebjerg Skole, hvor man har indført et sundhedsfag på 6.klassetrin de seneste to år. Da skolereformen indebærer et nyt fag ”Madkendskab”, samt mere bevægelse i undervisningen, erstatter dette sundhedsfaget.

 

Det efterlader to skoleforsøg: ”Styrket udskoling” og ”Fleksible hold”. Begge forsøg bliver kun delvist imødekommet af folkeskolereformen, og fortsætter således i henhold til den gældende forsøgsgodkendelse fra ministeriet.

 

Social- og Seniorudvalget:

 

Manglende fleksibilitet i centrenes anvendelse af de afgiftsfrie busser

Administrationen anbefaler, at forsøget ikke gennemføres, da nye skatteregler har muliggjort store dele af forsøget. Der er således ikke behov for at benytte sig af frikommuneordningen for at få en mere fleksibel anvendelse af busserne.

 

Fritagelse for at foretage en konkret og individuel vurdering af hvilken brystprotese der er bedst egnet (…)

Administrationen anbefaler, at forsøget ikke gennemføres, da det vurderes, at den administrative besparelse vil være meget begrænset, nu hvor ansøgningen er blevet digital, hvilket gør sagsgangen mere nem og enkel. Derudover søger mange ældre borgere ikke om en ny brystprotese hvert år, og der går meget ofte mellem 3-5 år før der søges genbevilling. Indsatsen ved implementering af forsøget står derfor ikke mål med gevinsten.

 

Fritagelse for at foretage en konkret og individuel vurdering af hvilken paryk der er bedst egnet (…)

Administrationen anbefaler, at forsøget ikke gennemføres, da det vurderes at den administrative besparelse vil være meget begrænset, nu hvor ansøgningen er blevet digital, hvilket gør sagsgangen mere nem og enkel. Derudover vurderes det at være vigtigt, at den enkelte borgers sag vurderes individuelt og konkret, når behovet for en ny paryk opstår, da der er eksempler, hvor behovet ændrer sig fra år til år. Indsatsen ved implementering af forsøget står derfor ikke mål med gevinsten.


Informeret samtykke til tandbehandling

Administrationen anbefaler, at forsøget ikke iværksættes, da den nye centrale struktur med klinikker på to skoler overflødiggør forsøget.  Som følge af den nye struktur indkaldes alle børn i dag på mødekort, der sendes til hjemmet, og hvor forældrene opfordres til at følge deres børn. Den overvejende del af forældrene har taget imod denne opfordring, og Tandplejen ser derfor meget sjældent børn, der henvender sig uden forudgående aftale og uden der har været en dialog med forældrene. Der bruges således ganske få ressourcer på at indhente samtykke. Det er derfor Tandplejens vurdering, at forældrene ikke vil opleve relevansen og dermed den serviceforbedring, som forsøget oprindeligt også sigtede efter.


 

Evaluering

KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet har i foråret sat en tværgående evaluering af frikommuneforsøget i udbud. Rambøll og BDO har indgået et samarbejde og er blevet udvalgt som leverandør. Evalueringen skal samle op på erfaringerne fra frikommuneordningen ifht. indhold, proces, rammer og resultater, herunder hvilke erfaringer der kan bruges fremadrettet.

 

Midtvejsrapporten skal være færdig 1. december 2014, mens slutrapporten skal forelægge 1. oktober. Frikommunernes evalueringsresultater skal indgå i slutrapporten, og det er derfor et krav, at frikommunerne afslutter deres evalueringer i 1. kvartal 2016.

 

Forlængelse og fornyelse af frikommuneforsøg

Det fremgår i aftalen om kommunernes økonomi for 2015, at regeringen vil søge tilslutning til, at igangværende frikommuneforsøg kan videreføres indtil medio 2017 for at undgå at stoppe forsøg, som der efter evalueringen måtte være ønsker om, kan fortsætte. Økonomi- og Indenrigsministeren har meddelt borgmestrene i frikommunerne, at regeringen forventer at fremsætte forslag om forlængelse af forsøget i efteråret 2014.

Byrådet forelægges en sag om eventuel forlængelse af Fredensborg Kommunes forsøg, når det bliver aktuelt.

 

Endvidere fremgår det af aftalen, at Regeringen og KL i efteråret 2014 vil drøfte en fornyelse af frikommunekonceptet med henblik på udformning af et nyt frikommuneforsøg.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om forsøgsordninger med frikommuneforsøg, Lov om frikommuner, Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Medarbejderne orienteres om frikommuneforsøget via bl.a. medarbejderportalen, E-næbet, nyhedsbreve, MED-organisationen og på personalemøder.


Borgerne orienteres om frikommuneforsøget løbende i lokalpressen og via kommunes hjemmeside. Status på igangværende og afsluttede frikommuneforsøg kan findes i frikommunevedtægten på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.
  2. At Byrådet godkender frikommunevedtægten.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 11-08-2014

Udvalget tog orienteringen til efterretning og anbefaler administrationens indstilling over for Byrådet, idet udvalget bemærker, at ”Informeret samtykke til tandbehandling” hører under Social- og Seniorudvalget.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 18-08-2014

Udvalget tog orienteringen til efterretning og anbefaler administrationens indstilling til Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler Børne– og Skoleudvalgets samt Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.211 - Revideret økonomisk masterplan 2014-18: Handicap og socialpsykiatri

Sagsnr.: 14/3364

 

Beslutningstema

Antallet af handicappede er steget siden Byrådets godkendelse af den seneste masterplan den 24. februar 2014. Dette giver et finansieringsbehov i 2014-18, hvis ikke serviceniveau og kvalitetsstandarder tilpasses til budgettet.

Sagsfremstilling og økonomi

Handicap og Socialpsykiatri omfatter tilbud til børn og voksne med særlige behov. Herunder særlige dagtilbud, plejefamilier, døgninstitutioner og forebyggende foranstaltninger til børn, samt ydelser til forældre med handicappede børn. Til de voksne med særlige behov er tilbuddene bl.a. botilbud og dagtilbud, støtte i eget hjem, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, misbrugsbehandling og medfinansiering til indlæggelser på psykiatrisk hospital.

 

Den senest besluttede økonomiske masterplan

Den seneste økonomiske masterplan blev besluttet på Byrådsmøde den 24. februar 2014, baseret på viden om økonomi og antal sager pr. 31/12 2013. Der blev her givet en tillægsbevilling fra driftsbevillingsreserven vedr. 2014 på 2,5 mio. kr. For så vidt angår 2015-2018 blev finansieringen henvist til budgetforhandlingerne.

 

På Byrådsmøde den 24. juni 2014 blev en kvalitetsstandard på området for støtte i eget hjem ikke vedtaget. Sagens finansiering blev ligeledes oversendt til budgetforhandlingerne.

 

Tabel 1. Byrådsbeslutninger om masterplan 2014 handicap og socialpsykiatri

 

2014

2015

2016

2017

2018

2015-18

Finansieringsbehov ved Masterplan 2014, vedtaget af Byrådet den 24/2

2.173

1.582

1.792

202

202

3.778

Finansieringsbehov henlagt til budgetforhandlingerne ved beslutning om masterplan 2014 (Byrådet den 24/2 2014)

0

2.500

2.500

2.500

2.500

10.000

Afvist kvalitetsstandard vedr. Støtte i eget hjem, finansiering henvist til budgetforhandlingerne (Byrådet den 24/6 2014)

0

2.000

4.000

4.000

4.000

14.000

Samlet finansieringsbehov henvist til budgetforhandlingerne før ny masterplan.

2.173

6.082

8.292

6.702

6.702

27.778

 

Den hidtil kendte udfordring var således 2.173 mio. kr. i 2014 og samlet 28 mio. kr. i 2015-18.

 

Budgetforudsætningerne for Byrådets masterplan den 24/2 2014 var:

  • Tilgang af handicappede børn svarende til en udgift på 1,2 mio. kr. årligt.
  • Konstant antal voksne handicappede.

 

Forudsætningen om at antallet af voksne handicappede er konstant, har været udfordret i første halvår af 2014, og det er den væsentligste årsag til, at skønnet over udgifterne i 2015-18 nu vurderes højere.

 

Masterplanens forudsætninger har ændret sig

I nedenstående tabel er opsummeret det nuværende finansieringsbehov, idet forudsætningerne har ændret sig siden Byrådets godkendelse af den seneste økonomiske masterplan den 24. februar 2014.

 

Tabel 2. Det nuværende finansieringsbehov og årsagerne hertil

Hele 1.000, 2014 priser

2014

2015

2016

2017

2018

2015-18

Finansieringsbehov ved Masterplan 2014, vedtaget af Byrådet den 24/2

2.173

1.582

1.792

202

202

3.778

Ændring 1: Stigning i antallet af voksne handicappede

6.702

10.053

10.053

10.053

10.053

40.212

Ændring 2. Finansieringsbehov til handicappede børn

-44

4.418

6.436

7.974

9.770

28.597

Ændring 3. KKR takstaftale følges ikke i visse kommuner og regioner

2.600

2.600

2.600

2.600

2.600

10.400

Ændring 4. Andet

-4.963

-2.383

-4.761

-5.086

-6.986

-19.217

Samlet finansieringsbehov hvis ikke serviceniveau og kvalitetsstandarder tilpasses til budgettet

6.468

16.270

16.120

15.743

15.639

63.771

 

De ændrede forudsætninger udgør et finansieringsbehov i 2014 på 6,468 mio. kr. og i 2015-18 samlet 63,771 mio. kr., hvis ikke serviceniveau og kvalitetsstandarder på området tilpasses. Det bemærkes, at der i de nye skøn indgår konsekvensen af de indsatser, der er afvist, jf. tabel 1. Den samlede udfordring for budgetperioden 2015-2018 er således steget fra 28 mio. kr. til 64 mio. kr. Ændringerne i masterplanens forudsætninger er nærmere beskrevet nedenfor.

 

Ændring 1: Stigning i antallet af voksne handicappede

Antallet af handicappede borgere har ikke som forudsat været konstant, men er steget i første halvår 2014.

 

Tabel 3. Udgifter foranlediget af netto stigende antal handicappede fra 31/12 2013 til 30/6 2014

 Hele tusinde kr.

Stigning i antal brugere (netto)

Gennemsnits-pris

Afledt udgift

Botilbud (§107 og §108)

3,0

783

2.349

Dagtilbud efter §103

-2,0

160

-320

Dagtilbud efter §104

6,0

199

1.194

Støtte i eget hjem (§85)

-2,0

235

-470

Hjemløse

26,2

106

2.774

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

-4,5

314

-1.404

Brugerstyret Personlig Assistance (BPA)

0,6

1.778

1.067

Misbrugsområdet

17,6

86

1.512

Finansieringsbehov afledt af flere brugere

44,9

6.702

Helårsvirkning i 2015 = i alt x 150 %

10.053

 

Stigningen i antallet af handicappede i forskellige foranstaltninger medfører isoleret set en udgift på 6,7 mio. kr. i 2014 og årligt 10,053 mio. kr. herefter. Der er her tale om en nettotilgang. Der er redegjort nærmere for mængder, gennemsnitspriser mv. for de enkelte delområder i bilag 1 ”Økonomisk Redegørelse”.

 

Ændring 2. Finansieringsbehov til handicappede børn

Med det nuværende antal handicappede børn og en forventning om en nettotilgang svarende til en udgift på 1,2 mio. kr. årligt som hidtil, vil der samlet over perioden 2015-18 være et finansieringsbehov på kr. 28,6 mio. kr., hvis ikke serviceniveau og kvalitetsstandarder på området tilpasses.

 

Den ene af to foreslåede indsatser på børnehandicapområdet ved Byrådets behandling af masterplanen i februar blev godkendt, mens den anden foreslåede indsats på området blev afvist. En del af de beskrevne merudgifter på børneområdet var og er således fortsat ufinansierede. Ændringen siden behandlingen i februar måned skyldes overvejende et større antal aflastnings- eller hjemmepasningsforanstaltninger og at to børn flere er placeret i plejefamilie, end det tidligere var forventet.

 

Ændring 3. KKR takstaftale følges ikke i visse kommuner og regioner

Fra opgørelsestidspunktet 31/12 2013 til regnskabsafslutningen for 2013, stiger udgiften til eksisterende borgere i botilbud i andre kommuner. Dette dækker over at de takstreduktioner, der aftalt i KKR ikke konsekvent er overholdt for så vidt angår Fredensborg Kommunes borgere, og for nogle botilbud, at taksten endvidere er hævet. Netto medfører dette en merudgift på årligt 2,6 mio. kr. Borgere i botilbud kan kun flyttes såfremt borgeren selv ønsker det. Kommunen har således ikke sanktionsmuligheder over for de driftsherrer, der ikke reducerer taksterne.

 

Ændring 4. Andre ændringer

Summen af alle øvrige ændringer er en forbedring af budgettet på samlet 19,2 mio. kr. over perioden 2015-18. Ændringerne dækker særligt over 1) Øget mulighed for refusionshjemtagelse på tre flygtningebørnehandicapsager, 2) forventning om løbende indtægt fra kommunens takstbelagte sociale institutioner og 3) Ændrede gennemsnitspriser på forskellige foranstaltninger.  Gennemsnitspriserne er faldet på hovedparten af de delområder, hvor det er muligt at sammenligne gennemsnitspriserne med tidligere år. Der er redegjort nærmere for de enkelte delområder i bilaget ”Økonomisk Redegørelse”.

 

Såfremt antallet af voksne handicappede havde været konstant og KKR takstaftalen var blevet overholdt af alle institutioner, ville der have været et mindreforbrug på handicapområdet på 2,8 mio. kr. i 2014. Dette svarer til 1% af budgettet. Det forudsatte 2% prioriteringsbidrag på 5,2 mio. kr. er fratrukket i budgettet forinden og der er således opnået et prioriteringsbidrag på 3% fra 2013 til 2014, svarende til 8 mio. kr. alt andet indregnet. Det budgetlagte prioriteringsbidrag er således opnået indtil nu.

 

Politiske handlemuligheder

Med de ændrede forudsætninger for masterplanen, vil der være et finansieringsbehov i 2015-18, hvis ikke serviceniveau og kvalitetsstandarder tilpasses. Den udfordring der skal løses er på 16 mio. kr. årligt fra 2015 og samlet 64 mio. kr. over perioden 2015-18.

 

Administrationens forslag til håndtering finansieringsbehovet fremgår af tabel 4.

 

Tabel 4. Håndtering af finansieringsbehov

Hele 1.000, 2014 priser

2014

2015

2016

2017

2018

2015-18

Samlet finansieringsbehov hvis ikke serviceniveau og kvalitetsstandarder tilpasses til budgettet

6.468

16.000

16.000

16.000

16.000

64.000

Finansieringsbehov der løses med ændrede kvalitetsstandarder, serviceomlægninger eller andre politiske indsatser indenfor området

0

8.000

8.000

8.000

8.000

32.000

Finansieringsbehov der dækkes ved besparelser på andre politikområder som led i budgetforhandlingerne

0

8.000

8.000

8.000

8.000

32.000

Tillægsbevilling vedr. 2014

6.468

0

0

0

0

0

 

Administrationens anbefalinger til dette er:

 

Anbefaling A: At 32 mio. kr. findes ved ændrede kvalitetsstandarder mv.

Det er administrationens vurdering, at det vil være muligt at foretage tilpasninger af serviceniveau, kvalitetsstandarder mv. for mindst 8 mio. kr. i 2015 og frem, såfremt Byrådet ønsker at foretage disse prioriteringer. Samlet udgør nedenstående forslag 32 mio. kr. over perioden 2015-18.

 

Med baggrund i at serviceniveauet på området, målt i udgifter pr. indbygger i kommunen, fortsat ligger betydeligt over andre kommuner, anbefaler administrationen, at nedenstående forslag gennemføres.

 

Tabel 5. Forslag til udmøntning af anbefaling 1

Hele 1.000, 2014 priser

2014

2015

2016

2017

2018

2015-18

V1. Opsigelse af aftale om Åstedet

0

0

-2.000

-2.000

-2.000

-6.000

V2. Øge indtægt via takststigninger på de sociale tilbud

0

-3.000

-1.000

-1.000

-1.000

-6.000

V3. Reduktion af budget til Socialpsykiatriens støtte i eget hjem med 25%

0

-1.000

-1.000

-1.000

-1.000

-4.000

V4. Kvalitetsstandard Støtte i eget hjem

0

-4.000

-4.000

-4.000

-4.000

-16.000

I alt

0

-8.000

-8.000

-8.000

-8.000

-32.000

 

Forslagene er uddybet i bilaget ”Politiske Indsatser” og er en kombination af tidligere fremlagte og nye forslag. For udarbejdelsen af yderligere politiske handlemuligheder se anbefaling 4. Implementeringen af forslag V4 vil som hidtil indebære godkendelse af kvalitetsstandarden i en selvstændig efterfølgende sagsfremstilling.

 

Anbefaling B: At der findes finansiering på 32 mio. kr. via besparelser på andre politikområder som led i budgetforhandlingerne

I lyset af de hidtidige politiske drøftelser på handicapområdet foreslår administrationen, at halvdelen af budgetudfordringen løses ved en tillægsbevilling, der i budget 2015-2018 skal finansieres ved tilsvarende servicereduktioner på andre politikområder (jf. også administrationens budgetvurdering). Det er under alle omstændigheder administrationens vurdering, at det vil blive vanskeligt at fremsætte og implementere nye initiativer, der allerede fra 2015 kan dække hele udfordringen på 16 mio. kr. inden for politikområdet.

 

Anbefaling C: At finansieringsbehovet på 6,468 mio. kr. i 2014 behandles i førstkommende budgetrevision

For så vidt angår finansieringsbehovet i 2014 vil ændringer i serviceniveau og kvalitetsstandarder ikke vil kunne have tilstrækkelig effekt i 2014. Administrationen anbefaler derfor, at der findes finansiering på 6,7 mio. kr. til dækning af de forventede merudgifter i 2014 i førstkommende budgetrevision. I budgetrevisionen ses det rammestyrede og det indsatsstyrede område under ét, hvilket gør at det finansieringsbehov der fremgår heraf er 5,968 mio. kr., da der forventes et mindreforbrug på den rammestyrede del af politikområdet. Det bemærkes, at en tillægsbevilling af denne størrelse ikke vil kunne håndteres af kassebeholdningen og at det derfor vil stille krav om tilsvarende mindreforbrug andet sted i budgettet.

Administrationen vil endvidere i budgetvurdering 2 for budget 2015-18 tage initiativ til, at der igangsættes et eksternt konsulentarbejde med henblik på at fremkomme med ideer til nye politiske handlemuligheder. Herunder:

  • At fremlægge forslag til nye politiske indsatser i form af serviceomlægninger, besparelser, ændrede kvalitetsstandarder mv., som Byrådet kan vælge at benytte sig af til at nedbringe udgifterne på området for handicap og socialpsykiatri jf. anbefaling 2.
  • At fremkomme med nye ideer der kan bidrage til at opfylde forventningen om det årlige prioriteringsbidrag på 2%, der fortsat er en forudsætning for budgettet i 2015-18. Administrationen har ikke på nuværende tidspunkt projektgjorte initiativer nok til at opfylde de fulde 2% årligt på området.

 

Afrapporteringen fra konsulentvirksomheden fremlægges politisk. Deadline for afrapporteringen sættes til de politiske møder i december 2014.

Med anbefalingerne vil budgettet være i balance i 2015-18. Forudsætningen herfor er, at antallet af handicappede ikke stiger yderligere, at 2% prioriteringsbidraget realiseres og at der ikke sker andre uforudsete ændringer i budgetforudsætningerne. Der fremlægges månedligt en statussag for Social- og Seniorudvalget herom. Det skal bemærkes, at usikkerheden i budgettet fortsat er stor, da få borgere kan medføre store udgifter.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.    At forslag V1 Opsigelse af aftale med Åstedet godkendes (jf. anbefaling A).

2.    At forslag V2 Øge indtægt via takststigninger på de sociale tilbud godkendes (jf. anbefaling A).

3.    At forslag V3 Reduktion af budget til Socialpsykiatriens støtte i eget hjem med 25% godkendes (jf. anbefaling A).

4.    At forslag V4 Kvalitetsstandard Støtte i eget hjem godkendes, idet der fremlægges særskilt sagsfremstilling herom efterfølgende (jf. anbefaling A).

5.    At det yderligere finansieringsbehov på 32 mio. kr. i perioden 2015-18 finansieres via besparelser på andre politikområder som led i budgetforhandlingerne (jf. anbefaling B).

6.    At der findes finansiering til dækning af de forventede merudgifter i 2014 ved førstkommende budgetrevision (jf. anbefaling C).

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 18-08-2014

Bemærkninger af 16. august 2014 fra DH-Medlemmerne i Handicaprådet indgik i sagens behandling.


Social- og Seniorudvalget har noteret sig udfordringerne og finansieringsbehovet i 2014-18. Udvalget anbefaler, at sagen drøftes i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2015-18.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

Nr.212 - Efterregulering af budget til Hjælpemiddelcentralen

Sagsnr.: 11/42264

 

Beslutningstema

1. januar 2012 blev Fredensborg og Helsingør Kommunes hjælpemiddeldepoter samlet i en fælles hjælpemiddelcentral. Formålet var at sikre en bedre synergi og fleksibilitet i driften eksempelvis gennem bedre udnyttelse af personaleressourcer foruden der kunne opnås stordriftsfordele.

Det er Nordsjællands Brandvæsen, der driver hjælpemiddelcentralen i det daglige, og kommunerne betaler hvert år et på forhånd aftalt budget til hjælpemiddelcentralen som opgaverne skal løses inden for. Finansieringen er fordelt efter indbyggerantal med en finansieringsnøgle på ca. 40 pct. til Fredensborg og 60 pct. til Helsingør Kommune.

I aftalen om driften af hjælpemiddelcentralen mellem Nordsjællands Brandvæsen, Fredensborg og Helsingør Kommune fremgår det, at et varigt mer-/mindreforbrug vil medføre en forhøjelse/nedsættelse af betalingen fra de to kommuner.

Sagsfremstilling og økonomi

På Beredskabskommissionens møde den 9. april 2014 blev det besluttet at gennemføre en økonomisk analyse af den fælles hjælpemiddelcentral mellem Fredensborg og Helsingør Kommuner. Baggrunden for analysen var, at budget og forbrug ikke har været i balance i de første 2½ år af hjælpemiddelcentralens levetid.

På Beredskabskommissionens møde den 26. juni 2014 blev analysen og dens konklusioner fremlagt. Sammenfatningen er vedlagt som bilag til denne sag.

I regnskab 2012 og 2013 har der samlet set været et merforbrug på 4,1 mio. kr. Dette merforbrug er blandt andet blevet genereret af en øget samlet efterspørgsel fra de to kommuner. Den øgede efterspørgsel er opgjort til at have betydet merudgifter for den fælles hjælpemiddelcentral på 2,3 mio. kr. svarende til en samlet stigning i ordretilgangen på 6,44 pct.

En anden årsag til merforbruget har været, at der var indlagt en effektivisering på 1,5 mio. kr. af den fælles hjælpemiddelcentrals budget som følge af synergi og stordriftsfordele ved sammenlægningen. Men reelt blev den fysiske sammenlægning af hjælpemiddeldepoterne først gennemført den 9. oktober 2012, og det fælles lagerstyringssystem var først i drift i november 2012. Dette gjorde det svært for den fælles hjælpemiddelcentralen at indhente de forventede effektiviseringer.

Beredskabskommissionen anbefalede i denne sag på deres møde den 26. juni 2014,

 

·       at det påhviler Nordsjællands Brandvæsen at indhente et beløb på 400.000 kr. i årene 2015 og 2016 (i alt 800.000 kr.) i effektiviseringer/rationaliseringer.


·       at der fra 2015 indregnes de for kommunerne almindelige forventninger til effektivisering på 2 %.

 

Derudover besluttede Beredskabskommissionen at indstille til Byrådene,

 

·       at Hjælpemiddelcentralen får dækket sit merforbrug på 2,3 mio. kr. som følge af den øgede efterspørgsel.


·       at de to byråd finder finansiering til 1 mio. kr. svarende til den forsinkelse, der var i etableringen af den fælles hjælpemiddelcentral.

 

Det betyder, at der lægges op til en samlet merbevilling på 3,3 mio. kr. til den fælles hjælpemiddelcentral. Merbevillingen fordeles med ca. 40 pct. af udgiften til Fredensborg Kommune og ca. 60 pct. af udgiften til Helsingør Kommune.

Fredensborg Kommunes andel kommer hermed til at udgøre 1,32 mio. kr. hvoraf de 0,92 mio. kr. skyldes større efterspørgsel.

Udgifterne begrundet i den øgede efterspørgsel dækkes af budget til hjælpermidler på politikområde 14.

Udgifterne relateret til forsinkelsen af i etableringen på 0,4 mio. ansøges der dækning for i budgetrevision 30.6 på politik område 14.

 

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning
  2. At der anbefales en tillægsbevilling på 0,4 mio begrundet i forsinkelsen af etablering af den fælles hjælpemiddelcentral

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 18-08-2014


Social- og Seniorudvalget anbefaler Økonomiudvalget at tage stilling til Beredskabskommissionens indstilling om, at der findes finansiering på kr. 400.000, svarende til forsinkelsen i etableringen af Hjælpemiddelcentralen i 2012.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Økonomiudvalget anbefaler, at finansieringen på 400.000 kr. tages af anlægsreserven.

Nr.213 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

  • Status på markedsføring af julefilmen
  • Status på salg af erhvervsejendom
  • Introduktion af Borgerrådgiver ved det kommende byrådsmøde

Nr.214 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 215 ”Anmodning fra TDC om nedsættelse af arealleje for mobilmast på Rådhusets grund”


Sag nr. 216 ”Huslejestigning på institutionsområdet”


Sag nr. 217 ”Salg eller afgivelse af brugsret til kommunalt areal - Sølyst Alle 4 A og 4 B


Sag nr. 218 ”Fredensborg Store Kro, Slotsgade 6, Fredensborg - alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og udvidet åbningstid”

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-08-2014

Sag nr. 215 ”Anmodning fra TDC om nedsættelse af arealleje for mobilmast på Rådhusets grund”

Godkender administrationens indstilling idet Økonomiudvalget anmoder om, at der snarest sker en drøftelse i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget om mobildækning og vilkår, således at byrådet kan træffe beslutning om den fremadrettede politik og prissætning.



Sag nr. 216 ”Huslejestigning på institutionsområdet”

Godkender administrationens indstillings punkt 1 og 4. For så vidt angår indstillingens punkt 2 og punkt 3 tages stilling til dette, når sagen foreligger.



Sag nr. 217 ”Salg eller afgivelse af brugsret til kommunalt areal - Sølyst Alle 4 A og 4 B”

Anbefaler administrationens indstilling.



Sag nr. 218 ”Fredensborg Store Kro, Slotsgade 6, Fredensborg - alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og udvidet åbningstid”

Godkender administrationens indstilling.