22-04-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Ole Bergmann (F)

Afbud

Ingen

22-04-2014 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Per Frost Henriksen (A)

Flemming Rømer (O)

Thomas Bak (V)

Thomas Elgaard (V)

Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Helle Abild Hansen (I)

Ole Bergmann (F)

Afbud

Ingen

Nr.96 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Dagsordenen blev godkendt.

Nr.97 - Økonomisk Orientering Marts 2014

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering pr. 31. marts 2014

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering, der hidtil har været fremlagt i papir tænkes fremadrettet erstattet af en interaktiv applikation som vil være tilgængelig på byrådets tablets.


Økonomichefen vil på økonomiudvalgets møde præsentere den nye applikation og herunder den økonomiske status pr. 31. marts 2014.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  • At orienteringen tages til efterretning.
  • At økonomisk orientering fremadrettet sker via den præsenterede applikation.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.98 - Ændring af styrelsesvedtægten - Borgerrådgiver

Sagsnr.: 14/9431

 

Beslutningstema

Styrelsesvedtægten for Fredensborg Kommune skal ændres som følge af beslutningen om oprettelse af en borgerrådgivningsfunktion.


Samtidig benyttes lejligheden til at få foretaget et par små ajourføringer af styrelsesvedtægten, jf. sagsfremstillingen.


Forslaget om ændring skal undergives to behandlinger i Byrådet med mindst 6 dages mellemrum.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på sit møde den 24. februar 2014 at oprette en borgerrådgivningsfunktion i Fredensborg Kommune.


Det er indeholdt i Byrådets vedtagelse, at borgerrådgivningsfunktionen skal etableres efter styrelseslovens § 65e, som er gengivet i sin fulde ordlyd nedenfor under ”Retsgrundlag”.


På den baggrund foreslås følgende ændring af styrelsesvedtægten:


Ny § 24:


Der er en borgerrådgiverfunktion, der henhører under Byrådets administration.

Stk. 2. Borgerrådgiveren yder vejledning og rådgivning til borgerne indenfor de af Byrådet fastsatte rammer herfor, og bistår Byrådet med dettes tilsyn og kontrolfunktioner i forhold til udvalg, borgmester og administration.

Stk. 3. Byrådet ansætter og afskediger borgerrådgiveren og fastsætter nærmere regler for dennes virksomhed


Den hidtidige § 24 bliver herefter § 25.


Styrelsesvedtægten med forslag til ændring vedlægges som bilag i sin fulde ordlyd.


Den foreslåede formulering af § 24 om en borgerrådgivningsfunktion læner sig op ad tilsvarende bestemmelser i styrelsesvedtægten for fx Helsingør Kommune, som også har etableret en borgerrådgivningsfunktion efter styrelsesloven § 65e.


De nærmere regler for borgerrådgivningens virksomhed - som skal fastsættes af Byrådet – er det tanken at udarbejde oplæg til sideløbende med den forestående proces om ansættelse af en borgerrådgiver.


Det forekommer i den forbindelse hensigtsmæssigt, at den kommende borgerrådgiver skal medvirke til udarbejdelse af reglerne således, at disse forventes forelagt Byrådet til endelig vedtagelse i de første måneder efter borgerrådgiverens tiltræden.


Ajourføring af styrelsesvedtægten

Siden vedtagelsen af den nugældende styrelsesvedtægt på byrådsmøderne i januar og februar 2014 er der konstateret behov for et par ajourføringer af styrelsesvedtægten:


  • I forhold til Udvalget for Plan, Miljø og Klima - styrelsesvedtægtens § 13, stk. 5 – tilføjes ”spildevandsplaner og vandforsyningsplaner”,

  • I forhold til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv – styrelsesvedtægtens § 18, stk. 2 – slettes denne ”pind” ”- lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel” – idet området er overført til Udbetaling Danmark.

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 65e:


Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen.

Stk.2. Økonomiudvalget skal, for så vidt angår borgerrådgiverfunktionen, varetage de opgaver, som økonomiudvalget er tillagt efter § 18, stk. 2-4, § 37 og § 45, stk. 1 og 2.

Stk.3. Borgerrådgiverfunktionen henhører ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af kommunens administration.

Stk.4. Borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration.

Stk.5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, hvis kommunen styres efter reglerne i § 64 a, § 64 b, § 65, § 65 a eller flere af de nævnte bestemmelser.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

Det indstilles, at den foreslåede ændring og ajourføring af styrelsesvedtægten vedtages.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.99 - Forslag til afdækning af muligheder for etablering af et fælles beredskab mellem Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner

Sagsnr.: 14/10629

 

Beslutningstema

For Helsingørs og Fredensborg vil sagen blive forelagt første gang på kommissionsmødet den 9. april 2014

Sagsfremstilling og økonomi

I aftale om Redningsberedskabet 2012 mellem regeringen og forligspartierne fremgår det, at der i aftaleperioden skal gennemføres en budgetanalyse af det samlede redningsberedskab, dvs. både det statslige og det kommunale beredskab.

 

Analysen, der er udarbejdet af Deloitte, er på 696 sider og består af tre delelementer, som indledningsvis er en kortlægning af redningsberedskabet, efterfølgende en effektiviseringsanalyse af dimensionering, arbejdstid og kapacitet afsluttende med fire scenarier for en reform af den danske beredskabsstruktur.

 

Med henblik på en effektivisering samt større robusthed og indsatskapacitet anbefales det i alle fire scenarier, at redningsberedskabet samles i større enheder rækkende fra 24 til 5 beredskabsenheder.

 

I forbindelse med den centrale aftale om redningsberedskabet i 2013 – 2014 blev analysen behandlet og der var enighed om, at der skal en yderligere konsolidering af grundlaget for en beredskabsreform.

 

På baggrund af dette blev nedsat et strukturudvalg, som har til opgave at udarbejde et konkret oplæg til en reform af redningsberedskabet.

 

Udvalget blev sammensat i oktober 2013 og skal ifølge det politisk godkendte kommissorium udarbejde et oplæg til en konkret model for en ny struktur for beredskabet. Modellen kan baseres på evt. tilpasninger af en af de fire modeller for en ny struktur for beredskabet, der fremgår af Deloittes budgetanalyse.

Modellen med tilhørende effektiviseringstiltag forventes at udmønte sig i en besparelse på et tre cifferet millionbeløb.

 

I det Nordsjællandske område har Fredensborg og Helsingør kommuner allerede etableret et fælles beredskab i et § 60 selskab efter Styrelsesloven. Yderligere har Rudersdal og Hørsholm Kommuner etableret et fælles beredskab også i et § 60 selskab efter styrelsesloven.

I dag foregår allerede et samarbejde mellem de to selskaber, idet Rudersdal Hørsholm Brandvæsen varetager udrykningsforpligtigelsen for Nordsjællands Brandvæsen i den sydlige del af Fredensborg Kommune.

Yderligere arbejdes sammen om et fælles dykkerberedskab.

 

Det skal bemærkes, at der endvidere er iværksat en analyse med henblik på, at udvide beredskabet i Rudersdal og Hørsholm Kommuner til også at omfatte beredskabet i Allerød Kommune.

 

På baggrund af det igangværende strukturarbejde, det allerede etableret samarbejde beredskaberne imellem samt de gode erfaringer med kommunesamarbejdet vedrørende Nordforbrændingen har borgmestrene fra henholdsvis Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner på et møde den 21. februar 2014 drøftet mulighederne for etablering af et fælles redningsberedskab efter § 60 i Styrelsesloven.

 

Der var enighed om, at muligheden for etablering af et fælles redningsberedskab bør afdækkes.

 

I den forbindelse foreslås det, at der snarest iværksættes et indledende projekt med henblik på at afdække mulighederne for etablering af et fælles redningsberedskab mellem de 5 kommuner. I forbindelse med forslaget er udarbejdet et notat der nærmere beskriver indholdet i det indledende projekt samt forslag til tidsplan og det videre forløb.

 

Yderligere foreslås, at projektorganisationen sammensættes af en styregruppe bestående af kommunaldirektørerne fra de fem deltagene kommuner samt en projektgruppe bestående af de tre beredskabschefer fra henholdsvis Allerød Brandvæsen, Nordsjællands Brandvæsen samt Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Beredskabschefen fra Rudersdal Hørsholm Brandvæsen er procesansvarlig.

Projektgruppen etablerer de arbejdsgrupper der nødvendig for gennemførelse af procesforløbet.

 

Borgmestrene foreslår, at der etableres en projektorganisation der afdækker muligheden for at etablere et fælles redningsberedskab som dækker Allerød Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Dette analysearbejde tilrettelægges således, at der kan foreligge et egentligt beslutningsgrundlag til politisk behandling i de respektive Byråd/Kommunalbestyrelser i oktober 2014 og således at en ny fælles beredskabskommission vil kunne udpeges med virkning fra den 1. januar 2015 og dermed kunne forestå den egentlige implementeringsproces af det nye fælles beredskab.

 

Der forlægges en identisk sag med borgmestrenes forslag i de respektive beredskabskommissioner og Byråd/kommunalbestyrelser til beslutning senest med udgangen af april måned 2014.

 

Beredskabskommissionen besluttede at følge indstillingen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At beredskabskommissionen anbefaler de 5 borgmestres forslag.

  1. At Byrådet godkender de 5 Borgmestres forslag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler de fem borgmestres forslag.

Nr.100 - Samarbejdsaftale Nordsjællands Park og Vej

Sagsnr.: 13/11667

 

Beslutningstema

Endelig godkendelse af samarbejdsaftale for Nordsjællands Park og Vej efter Statsforvaltningens godkendelse, som har medført ændringer.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Byråd og Helsingør Byråd godkendte på deres møder den 24. juni 2013 samarbejdsaftale for Nordsjællands Park og Vej (NPV).


Samarbejdsaftalen, herunder forslag til vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer, har i henhold til kommunestyrelseslovens § 60 været forelagt Statsforvaltningen til godkendelse.


Statsforvaltningen har nu truffet afgørelse om endelig godkendelse af aftalen.


Den endelige godkendelse indebærer enkelte ændringer i forhold til den udformning af aftalen, som de to byråd oprindeligt godkendte den 24. juni 2013.


Her følger en oversigt over indarbejdede ændringer med angivelse af den paragraf, som er ændret:


§ 3, stk. 1:

 

Sætningen ”I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende” er slettet. Statsforvaltningen har fundet, at denne bestemmelse ville indebære en fravigelse af forudsætningen om, at de enkelte deltagerkommuner skal have en, efter de konkrete forhold, rimelig indflydelse på samarbejdsvirksomhedens udøvelse.


§ 3, stk. 3, 1. pkt.:

 

Statsforvaltningen har krævet en tilføjelse omkring indkaldelse til bestyrelsesmøder, således, at den samlede bestyrelse traf beslutningen om tidspunktet for ordinære bestyrelsesmøder.


Der er således tilføjet: ”Bestyrelsen træffer i fællesskab beslutning om, hvornår der afholdes ordinære møder”.


§ 3, stk. 5:

 

Statsforvaltningen har krævet en bestemmelse om protokollering tilføjet aftalen.


Der er således tilføjet: ”Bestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol. Protokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening tilført beslutningsprotokollen.”


Ny § 10:

 

Statsforvaltningen har fundet, at der skal være en bestemmelse om hæftelse indadtil og udadtil.


Der er således indsat ny § 10:


”Indbyrdes hæfter de deltagende kommuner efter en fordelingsnøgle, der svarer til kommunens andel af kommunernes samlede befolkningsantal, jf., § 14, stk. 4.


Stk. 2

Udadtil hæfter de deltagende kommuner solidarisk for de forpligtelser, der påhviler Nordsjællands Park og Vej”.


Vederlag til bestyrelsen

Statsforvaltningen har ved afgørelse af 2. april 2014 godkendt fast vederlag til formand og næstformand for bestyrelsen i Nordsjællands Park og Vej.


For formanden godkendes et fast årligt vederlag på kr. 70.000 til og med 2017, hvor der skal søges på ny.


For næstformanden godkendes et fast årligt vederlag på kr. 35.000 til og med 2017, hvor der skal søges på ny.


For de menige bestyrelsesmedlemmer kan der ikke godkendes fast vederlag, hvorfor vederlæggelse skal ske i form af mødediæter i henhold til § 16a i styrelsesloven, svarende til kr. 400,- pr. møde (kr. 800,- ved møder over 4 timer).


Dette giver anledning til, at samarbejdsaftalens § 3, stk. 6 foreslås udformet således:


Deltagerkommunerne fastsætter et årligt honorar for formand og næstformand, der forelægges Statsforvaltningen til godkendelse. De øvrige af deltagerkommunerne udpegede bestyrelsesmedlemmer modtager mødediæter i henhold til den kommunale styrelseslov § 16a.

 

Oplæg til revideret samarbejdsaftale med de ovenfor anførte ændringer indarbejdet vedlægges som bilag.

 

Efter endelig politisk godkendelse fremsendes samarbejdsaftalen til Statsforvaltningen.

 

Det bemærkes, at Statsforvaltningens afgørelse kan indbringes for Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

Der forelægges en tilsvarende sag for Helsingør Byråd i deres april-møde.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven § 60.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At samarbejdsaftalen – med de ændringer, der er indarbejdet efter Statsforvaltningens behandling - godkendes
  2. For så vit angår honoreringen af bestyrelsen drøftes dette.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Borgmesteren bemyndiges til at kontakte Helsingør Kommunes borgmester, inden det kommende byrådsmøde med henblik på at drøfte tilsynets afgørelse.

Nr.101 - Etablering af iværksættermiljø

Sagsnr.: 14/13208

 

Beslutningstema

Byrådet skal træffe en principiel beslutning om at etablere et iværksætterhus fra starten af 2015 herunder den foreslåede finansiering. Endvidere skal Byrådet godkende, at aktiviteten placeres i sammenhæng med Energicentret med henblik på at opnå synergieffekter.

 

For såvel iværksætterhuset som energicentret gælder, at Byrådet skal godkende de overordnede rammer og beskrivelser af indholdet, mens henholdsvis Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget efterfølgende skal træffe beslutning om det konkrete indhold inden for disse rammer.

Sagsfremstilling og økonomi

 

Administrationen indstiller, at der med virkning fra 2015 etableres et energicenter og et iværksætterhus i Fredensborg Kommune, og at dette placeres i rådhusets nordlige ende. Baggrunden er dels den beslutning, der i forvejen er truffet om et energicenter, dels et ønske om, at der i den erhvervspolitiske satsning også gøres en indsats for at forbedre vilkårene for iværksættere.

 

Energicentret blev besluttet i forbindelse med budgetforliget for 2013. Der er afsat 1 mio. kr. i 2014 til afprøvning, og 3 mio. kr. i både 2015 og 2016 til drift. Energicentret skal inspirere og motivere borgere og virksomheder til energirenovering, grøn transport og klimatilpasning. Den politiske vision er at skabe Nordsjællands Energicenter i samarbejde med nabokommuner. Dialogen med nabo­kom­muner og afprøvningen af tiltag i energicentret har vist flere gode resultater. Fx er Fredensborg udvalgt som fokuskommune for statens nye tiltag ”BedreBolig”, som skal fremme energirenovering af private boliger.

 

Samtidig har Byrådet ønsket at opprioritere kommunens erhvervsindsats, der allerede har udmøntet sig ved, at der er etableret én indgang for erhvervs­livet til Fredensborg Kommune, ligesom der er igangsat andre initiativer her­under udarbejdelsen af en erhvervsstrategi samt forberedelsen af en lang række nye indsatser på erhvervsområdet. Som et element i opprioriteringen af erhvervsindsatsen foreslås etablering af et iværksætterhus på Fredens­borg Kommunes Rådhus. 

 

For at sikre den fornødne økonomi til etableringen af et iværksætterhus foreslås det, at midlerne findes inden for rammerne af de afsatte midler til energicentret. Baggrunden herfor er, at det er vurderingen, at der er det fornødne råderum i de afsatte midler til Energicentret uden at man af den grund skal gå på kompromis med de forudsatte aktiviteter og målsætninger i centret. Endvidere foreslås det, at såvel iværksætterhuset som energicentret placeres ved siden af hinanden i den nordlige del af rådhuset, hvor der vil blive etableret en særskilt indgang. Formålet med at tænke placeringen sammen er dels, at de begge i vidt omfang vil have udadrettede aktiviteter i forhold borgere, iværksættere og virksomheder, dels at borgere og iværksættere skal kunne tilgå lokalerne uden for rådhusets almindelige åbningstid. Samtidig er der potentielle synergieffekter ved at tænke Energicentret og iværksætterhuset sammen.

 

Begge har de et fælles overordnet mål om at bidrage til fremtidens vækst og arbejdspladser i Fredensborg Kommune. En målrettet satsning på grønne investeringer og iværksættere understøtter dette formål. Yderligere har energicentret et væsentligt selvstændigt mål om at inspirere bor­gerne til energibesparelser og klimatilpasning. Dette mål nås blandt andet via samarbejde med lokale virksomheder, men også gennem andre aktivi­teter. 

 

For såvel energicenter som iværksætterhus gælder derudover som nævnt, at de begge vil have deres primære aktiviteter rettet direkte mod omverdenen, og samtidig baserer sig på opsøgende arbejde over for virksomheder og for energicentret også overfor foreninger og borgere.

 

Et centralt element i energicentret er, at der skal etableres partnerskaber med lokale og regionale virksomheder. Med en samtænkning sikres en tæt tilknytning til den nye erhvervs­serviceenhed, og dermed en bedre mulighed for et tæt samarbejde med virksomhederne. Energicentrets opsøgende arbejde over for virksom­heder kan således understøttes af kendskab til det lokale erhvervsliv. I kraft af en koordineret indsats kan energi- og iværksætterhuset bidrage til grøn vækst og en øget efterspørgsel efter grønne løsninger.

 

Endelig vil det være et fokusområde at tilbyde grønne iværksættere i Fredensborg Kommune så gode muligheder som muligt, ligesom øvrige iværksættere kan understøttes til at få en grøn profil.

 

 

Iværksætterhus

Hver 10. arbejdsplads i den private sektor er placeret i virksomheder, som er under 5 år gamle. Det er derfor vigtigt, at dette virksomhedssegment stimuleres og støttes maksimalt. En væsentlig hindring i at starte selvstændig virksomhed ligger i at få helt basale behov dækket. F.eks. kontorfaciliteter og billige lokaler. Samtidig er det ofte sådan, at personer med nye, kreative idéer ikke er specielt gode til eller interesseret i at beskæftige sig med de administrative opgaver, der er et helt centralt element for at kunne styre og udvikle sin forretningsidé. Dertil kommer, at mange iværksættere føler sig alene om de mange opgaver.

 

Etableringen af et iværksætterhus skal bidrage til at mindske de hindringer, der er for iværksættere i Fredensborg Kommune. Tanken med et iværksætterhus er således, at iværksættere gennem tilknyttede konsulenter og ”hjælp til selvhjælp” får de bedst mulige rammer for, at virksomhederne overlever og dermed skaber vækst og arbejdspladser i kommunen. Samtidig skal et iværksætterhus være et af flere elementer, der ruster Fredensborg Kom­mune til den konkurrence, der også på erhvervsområdet melder sig mellem kommuner og mellem regioner om at skabe gode rammer for arbejds­pladser og investeringer.

 

Der findes ikke i dag en systematisk opgørelse over potentialet for iværksættere i Fredensborg Kommune. Erfaringer fra andre kommuner viser, at potentialet er stort. Kommunen står overfor et uopdyrket område, hvor en proaktiv iværksætterindsats vil afklare et uudnyttet potentiale.

 

Konkret foreslås det i vejledningen af iværksætterne at inddrage konsulenter fra Væksthus Hovedstaden, som Fredensborg Kommune er medlem af. Fredensborg Kommune har allerede været i dialog med direktøren for Væksthus Hovedstaden, der har tilkendegivet sin støtte til projektet samt at det nye iværksætterhus kan være et udgangspunkt for husets konsulenter i det lokale arbejde i Fredensborg. De nærmere vilkår skal i givet fald aftales med Væksthus Hovedstaden.

 

Samtidig skal der fokuseres på den enkelte iværksætters individuelle behov. Her skal Erhvervsservice i Fredensborg Kommune og Væksthus Hovedstaden fungere som katalysator for den enkelte iværksætters behov, og indgå som fødselshjælper og senere som sparringspartner i udviklingsprocessen. Som et supplement til iværksætterrådgivningen foreslås det også at tilbyde muligheden for mentorforløb til udvalgte iværksættere. Det har man med succes gjort i andre kommuner.

 

Endelig foreslås det at undersøge muligheden for et samarbejde med Fredensborg Rotary Klub, der i 2013 etablerede et advisory board med henblik på gratis rådgivning til små- og mellemstore virksomheder.

 

Hvilke iværksættere?
Bredden i typen af iværksættere er stor. Den spænder lige fra ægteparret, der gerne vil etablere deres eget rengøringsfirma til den unge IT-interesserede, der har fået en god idé. Med andre ord er der flere segmenter i dette marked, og den støtte de ønsker varierer derfor betydeligt.

 

Administrationen foreslår derfor at målrette det nye iværksætterhus mod bestemte brancher. Dels for at skabe synergi i den daglige drift, hvor iværksætterne uformelt kan sparre indbyrdes med hinanden, dels vil en sådan målrettet indsats betyde, at huset på sigt kan være med til at skabe et miljø, der tiltrækker eksisterende virksomheder. Et oplagt segment kunne være ”GreenTech”, idet der også herved sikres en sammenhæng med den fysiske forankring med Energicentret. Konkret foreslås det derfor også at etablere et strategisk samarbejde med Det Grønne Iværksætterhus på Risø i Roskilde. I givet fald indledes dialog med Det Grønne Iværksætterhus herom herunder muligheden for at etablere en mentorordning.

 

Det er ikke givet, at der på alle tidspunkter er iværksættere med en ”GreenTech profil til det antal pladser, som påtænkes i det nye iværk­sætterhus. Derfor foreslås, at der også gives plads til andre iværksættere, der har eller ønsker en grøn profil uden at være inden for ”Green Tech” branchen.

 

Hvor mange iværksættere?

Det er en logistisk stor opgave at etablere et velfungerende iværksætterhus. Samtidig bevæger kommunens sig ud på ubekendt grund, ligesom der er en øvre grænse for, hvor mange iværksættere, der har den profil, som anbefales. Administrationen foreslår derfor, at der i første fase etableres 4-5 iværksætterpladser med adgang til de nødvendige faciliteter i form af møderum, computere, printeres osv. Bliver ordningen en succes kan man evt. udvide antallet af pladser på et senere tidspunkt. Der skal jf. erhvervsfremmeloven betales leje for pladserne.

 

Hvor længe?

Tanken med et iværksætterhus er, at de nye virksomheder sikres de bedst mulige vilkår for at klare den første vanskelige tid. Det er således ikke hen­sigten, at den enkelte iværksætter skal være fysisk placeret i huset i længere tid. Omvendt skal ordningen også være tilstrækkelig attraktiv for iværk­sæt­teren, og der skal samtidig være den nødvendige tid til at finde sine egne ben. Koblet med erfaringer fra andre lignende ”huse” anbefales det, at til­byde domicil til iværksætterne i præliminært 3-6 måneder. Herefter er det op til en nærmere og helt konkret vurdering om aftalen skal forlænges. Jo mere videnstunge iværksættervirksomheder, der tiltrækkes, des længere må det forventes, at de skal huses.

 

 

Juraen
Det fremgår af Erhvervsfremmelovens § 12, at kommunen kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Bestemmelsen giver en række eksempler på hvilke erhvervsserviceaktiviteter, kommunen kan tilbyde. Det er vigtigt, at konkurrenceforvridning undgås, og kommunens aktiviteter på området må ikke rette sig mod at gennemføre aktiviteter i den enkelte virksomhed, der også udbydes af private aktører. Eksempelvis er det lovligt for kommunen at finansiere generel rådgivning om regnskabsmæssige forhold, med det vil ikke være lovligt at finansiere revisorregnskabsarbejde i den enkelte virksomhed.


Det er lovligt for kommunen at opføre, indrette og drive iværksætterhuse. Det er dog en betingelse, at der ikke i området findes tilsvarende private iværksætterhuse, og at der ikke er mulighed for gennem private initiativer at tilvejebringe lokaler til lokale iværksættere. I forhold til sidstnævnte vurderer administrationen, at dette pt. Ikke er tilfældet, idet et sådan privat initiativ ikke eksisterer i dag.

 

 

Økonomi

Af de afsatte midler på kr. 3 mio. om året i 2015-2016 foreslås en rammemodel, hvor der til iværksætterhuset afsættes 0,8 mio. kr. og til energicentret 1,5 mio. kr. De resterende 0,7 mio. kr. reserves til fælles omkostninger og fælles initiativer herunder eventuelt muligheden for at ansætte en fælles projektleder til at varetage den daglige drift.

 

 

 

 

 

 

Bevilling

Etablering  af Iværksættermiljø

Bevilling: For 2015 og 2016 afsættes der et årligt budget på 0,8 mio. kr. til Iværksætterhuset og 0,7 mio. kr. til fælles udgifter. Finansieringen sker gennem en reduktion af budgettet til Energicenteret, som herefter har et budget i 2015 og 2016 på 1,5 mio. kr. årligt. 

Beløb i 1.000 kr.

2014

2015

2016

2017

Energicenter

0

-1.500

-1.500

0

Iværksætterhus

0

800

800

0

Fælles udgifter

0

700

700

0

I alt

0

0

0

0

Retsgrundlag

Lov om erhvervsfremme

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At Byrådet principgodkender, at der som beskrevet etableres et iværksætterhus fra 2015
  2. At iværksætterhuset fysisk placeres i sammenhæng med Energicentret på rådhuset– bl.a. med henblik på at opnå synergieffekter.
  3. At fagudvalgene efterfølgende godkender det konkrete indhold i iværksætterhuset og Energicentret inden for de rammer, der er beskrevet i nærværende sag

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler administrationens indstillinger med den bemærkning, at ”inden for de rammer, der er beskrevet i nærværende sag” i punkt 3 udgår.


I forhold til punkt 2 ændres indstillingen til: At iværksætterhuset placeres i sammenhæng med energicenteret med henblik på at opnå synergieffekter.


Finansieringen for 2017 og frem drøftes ved de kommende budgetforhandlinger.


Der arbejdes desuden for, at følgende kommuner inviteres til at deltage i Energicenteret: Hørsholm, Allerød, Helsingør og Rudersdal.


Helle Abild Hansen (I) tog forbehold.

Nr.102 - Legeplads ved Rolfsvej i Nivå

Sagsnr.: 13/36927

 

Beslutningstema

Stillingtagen til ansøgning om legeplads ved Rolfsvej i Nivå.

Sagsfremstilling og økonomi

Plan-, Miljø og Klimaudvalget behandlede senest den 20. januar 2014 ansøgning fra grundejerforeningen Niverød Park Syd om (gen)etablering af legeplads ved Rolfsvej i Nivå.


Udvalget vedtog at anmode administrationen om at undersøge mulighederne for en vederlagsfri overdragelse til grundejerforeningen, alternativt en vederlagsfri brugsret.


Baggrund for sagen

Ved Rolfsvej blev der omkring 1970 anlagt en legeplads, samtidig med anlæggelsen af boligområdet Niverød Park Syd. Det var en relativt lille legeplads med at areal på ca. 350 m² med et legehus, gynger, rutsjebane, sandkasse og vippedyr.

 

Legeredskaberne blev i sommeren 2013 fjernet, idet legeredskaberne og faldunderlaget var udtjent og ikke levede op til sikkerhedsstandarderne for legepladser. Beplantningen som omkranser legepladsen er bevaret.

 

Grundejerforeningen Niverød Park Syd søgte i efteråret 2013 om penge til at (gen)etablere legeredskaber på legepladsarealet ved Rolfsvej.

 

Ansøgningen om legepladsredskaber

Grundejerforening Niverød Park Syd ønsker etablering af en legeplads med legeredskaber der henvender sig til aldersgruppen 3-12 år, og hvor der er mulighed for forældrenes deltagelse ved fitness aktiviteter. De ansøgte legepladsredskaber mv. beløber sig ifølge foreningen til kr. 237.500 inkl. moms i anlæg. Hertil kommer drift, som administrationen skønner vil ligge på ca. 15.000 kr. årligt ekskl. moms.

 

Mulighed for overdragelse til grundejerforeningen

Legepladsen ligger på en grund, der i kraft af sin størrelse på mere end 10.000 kvm er omfattet af reglerne om offentligt udbud. Det vi i princippet være muligt at foretage udstykning af legepladsarealet på ca. 350 kvm med henblik på overdragelse til grundejerforeningen, men grundejerforeningen er ikke interesseret i en overdragelse.

 

Grundejerforeningen Niverød Park Syd meddelte den 1. marts 2014 Fredensborg Kommune, at Grundejerforeningen ikke ønsker en overdragelse af området, men en genetablering af legepladsen til brug for områdes børn og unge, til gavn for sammenhold og fællesskabet i området.

 

Grundejerforeningen påpeger i deres brev af 1. marts 2014 blandt andet, at vedligeholdelsespligten på det grønne areal langs foreningens område (og herunder legepladsen) påhviler Fredensborg Kommune.

 

Generelt om legepladser i Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune har generelt ikke kommunale legepladser ved boligområder. Legepladser i boligområder drives og vedligeholdes ofte af boligforeninger eller grundejerforeninger, hvor ejerskabet til legepladsen er størst. Fredensborg Kommune har koncentreret sin indsats på legepladser ved skoler og daginstitutioner hvor mange børn leger hver dag.

 

Der har i Fredensborg Kommunes tid visse steder i kommunen eksisteret små, lokale legepladser. Disse er i de seneste år blevet sløjfet eller omlagt med henblik på en mere effektiv drift, idet der ikke på noget tidspunkt har været afsat midler til vedligehold af legeredskaber eller faldunderlag på legepladser på de små, lokale legepladser – herunder legepladsen ved Rolfsvej.

 

Legepladser skal overholde Dansk Standard for legepladsredskaber (der er ikke samme krav til fitness redskaber), og der skal føres årligt sikkerhedstjek på redskaberne. Faldsandet omkring legepladsredskaber er et yndet sted for ræve og katte at besørge, og det betyder, at der skal føres jævnligt tilsyn med at faldunderlaget for at sikre at det er rent. Det er ejeren af legepladsen, der har ansvaret for at den lever op til sikkerhedskravene.

 

Administrationens bemærkninger og vurderinger

Fredensborg Kommune vedligeholder det grønne areal langs grundejerforeningens område med klipning og slåning af græs mm. Der er ikke tinglyste forpligtelser til at opretholde legepladsen. 

 

Administrationen anbefaler at ansøgningen om legeplads- og fitnessredskaber ikke imødekommes. Det er administrationens opfattelse at de kommunale ressourcer til anlæg og drift af legepladser fortsat bør målrettes skoler og institutioner, hvor etablering og forbedringer af legepladser kommer mange brugere til gode.

Bevilling

Der er ikke afsat anlægs- eller driftsmidler til legepladser udenfor skoler og institutioner.

Kompetence

Plan-, Miljø og Klimaudvalget.

Indstilling

1.    At ansøgningen om legeplads ikke imødekommes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-04-2014

Udvalget traf beslutning om, at udvalget er indstillet på at retablere legepladsen, dog under forudsætning af, at den fremtidige vedligeholdelse påhviler grundejerforeningen. Finansieringen søges tilvejebragt dels ved ansøgning af fondsmidler dels ved at forelægge finansieringsspørgsmålet for Økonomiudvalget dog med maximalt kr. 200.000.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Økonomiudvalget besluttede at anbefale Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets anmodning om 0,2 mio. kr., med den forudsætning, at grundejerforeningen fremadrettet selv forestå alt vedligeholdelse, hvilket også gælder evt. fremtidig genetablering af legepladsen og afledte omkostninger hertil.


Det foreslås, at de 0,2 mio. kr. finansieres af anlægsreserven.


Helle Abild Hansen (I) stemte imod.

Nr.103 - Hastighedsdæmpende foranstaltninger gennem Søholm

Sagsnr.: 12/52583

 

Beslutningstema

Godkendelse af projektforslag for ændring af hastighedsdæmpende foranstaltninger gennem Søholm.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

For ca. 10 år siden blev der efter ønske fra borgere i Søholm etableret paddehattebump på Humlebækvej. Senere er der etableret indsnævringer, for at få plads til en dobbeltrettet cykelsti samt 40 km/t zone. Løsningen med cykelsti og 40 km/t zone er etableret af trafiksikkerhedsmæssige hensyn og fordi strækningen betjenes af busser.


Fremkommeligheden ønskes forbedret da Humlebækvej er klassificeret som en fordelingsvej. En fordelingsvej skal tilgodese både fremkommelighed og trafiksikkerhed.


Strækningen med hastighedsdæmpende foranstaltninger er i dag ca. 1000 m lang. Ønsket er, at strækningen gøres kortere for at tilgodese fremkommeligheden, samtidig med at de trafiksikkerhedsmæssige forhold sikres.

Miljø- og Teknikudvalget har tidligere besluttet, at paddehattebumpene skal erstattes af ”blødere” pudebump og der er i den forbindelse kigget på strækningen som helhed.


Miljø- og Teknikudvalget besluttede på mødet d. 15. august 2013, at der udarbejdes et projektforslag med konkret udformning af den samlede strækning gennem Søholm.


Det tidligere Trafiksikkerhedsudvalg har vedtaget følgende principper for udformning af strækningen:

  • Strækningen med fartdæmpning reduceres fra ca. 1000 m til ca. 600 m
  • Paddehattebump fjernes eller erstattes
  • De to busstop placeret i en indsnævring, så biltrafikken skal vente på bussen ved busstoppestedet flyttes således at biltrafikken kan passere en holdende bus i ét spor
  • 1 indsnævring fjernes
  • 1 hævet flade fjernes
  • 5 indsnævringer og midterhelle bevares

Projektforslag

Kommunens rådgiver er fremkommet med et forslag, der reducerer strækningen med hastighedsdæmpende foranstaltninger til 600 m. I nedenstående tabel fremgår ændringerne på strækningen (fra øst mod vest).


Eksisterende foranstaltning og skiltning

Ændring

Byzonetavle

Flyttes 80 m mod vest

40 km/t tavle

Flyttes 80 m mod vest

1. Paddehattebump

Fjernes

2. Forsætning

Bevares

3. Indsnævring

Bevares

4. Indsnævring

Fjernes

5. Hævet flade i krydset med Søholmvej

Fjernes

6. Indsnævring

Bevares

7. Indsnævring med busstop

Indsnævring fjernes

8. Paddehattebump

Fjernes eller erstattes

9. Indsnævring med busstop

Indsnævring fjernes

10. Midterhelle

Bevares

40 km/t tavle

Flyttes mod øst til efter indsnævring (6)


Disse ændringer sikrer, at der stadig er hastighedsdæmpet på det stykke der er tæt bebygget og samtidig øges fremkommeligheden samlet set på strækningen.


Realisering af ændringerne vil overslagsmæssigt koste kr. 500.000,00 uden moms og rådgivning. Ombygningen vil kunne realiseres i 2014. Udgifterne til udførelse foreslås afholdt inden for eksisterende ramme afsat til trafiksikkerhed.

Bevilling

Udgiften til sagen foreslås afholdt inden for rammerne af bevilling til Trafiksikkerhed.

Retsgrundlag

Vejloven og Fædselsloven

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Indstilling

  1. At projektet godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-04-2014

Administrationens indstilling vedtaget efter afstemning, idet det forudsættes, at politiet godkender projektet trafiksikkerhedsmæssigt.


8 stemte for: A, B C, O og V


1 stemte i mod: F.


Flemming Rømer (O) begærede sagen i Byrådet for så vidt angår finansieringen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling, med den bemærkning, at økonomiudvalget anbefaler, at projektet finansieres af anlægsreserven.


Helle Abild Hansen (I) og Ole Bergmann (F) stemte imod.


Flemming Rømer frafalder anmodningen om, at sagen skal i byrådet, men sagen skal behandles i byrådet, da der er tale om en anlægsbevilling.

Nr.104 - Høring af tillæg nr. 5 til spildevandsplanen

Sagsnr.: 12/4059

 

Beslutningstema

Godkendelse af forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2011-2020 og beslutning om at sende forslaget i offentlig høring.

Sagsfremstilling og økonomi

På ejendommen Mølledammen 20 findes Brønsholmdalgrøften, der modtager store mængder regnvand fra især Hørsholm Kommune og i mindre grad Fredensborg Kommune. Vandløbet danner kommunegrænse mellem de 2 kommuner og udmunder i Donse å ved Brønsholmdalsvej.


Oplandet til Brønsholmdalgrøften er stort og har en høj befæstelsesgrad. Samtidig er volumenet af grøften lille, og der er flere gange i årenes løb observeret oversvømmelser langs grøften. Oversvømmelserne har berørt bebyggelsen på Mølledammen 20 og enkelte boliger i byggeriet Boelsvang i Hørsholm Kommune. Problemerne i Boelsvang er siden søgt forebygget ved bedre afledning af vand fra Ådalsvej, men det er usikkert om denne løsning er tilstrækkelig.


Fredensborg og Hørsholm Kommune har anmodet forsyningsselskaberne om at finde en løsning, der tilbageholder regnvandet og mindsker risikoen for oversvømmelser langs grøften. Dette kan gøres ved at udnytte en tinglysning, som giver Fredensborg og Hørsholm Kommune ret til at etablere et regnvandsbassin på Mølledammen 20.


Forslag til tillæg nr. 5 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 skal gøre det muligt, at udnytte denne tinglysning. Herefter vil kommunerne overdrage retten til Hørsholm Vand, der vil etablere og drive bassinnet. I den forbindelse skal Fredensborg Kommune meddele udledningstilladelse fra regnvandsbassinet til vandløbet.


Etablering og dimensionering af regnvandsbassiner skal opfylde en række skærpede krav, når de udleder vand til vandløb som Donse- og Usserød å, der er hydraulisk overbelastede. Den nødvendige bassinvolumen er opgjort til ca. 3.200 m3. Hørsholm Vand har dog anmodet om, at man nedsætter kravet til 800 m3, idet de anslår, at de 3.200 m3 bassinvolumen vil koste mellem 15-20 mio. kr. at anlægge. Samtidig har Hørsholm Kommune foreslået en løsning, hvor der laves et større udløb fra grøften til Donse å og Usserød.  Dette har administrationen i Fredensborg Kommune dog afvist, idet det ikke er foreneligt med kommunens hensigt om at tilbageholde vandet i oplandet til Usserød å.


Løsningen i sagen er blevet, at Hørsholm Vand får tilladelse til her og nu at etablere et overjordisk bassin med et volumen 800 m3, men at tilladelsen bortfalder efter 4 år, således at inden for de 4 år skal findes en løsning, der modsvarer de resterende 2.400 m3 bassinvolumen.


Administrationen vurderer, at dette er en afbalanceret løsning, der både tager hensyn borgere på begge siden af kommunegrænsen samt Hørsholm Vands økonomiske interesser.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven - jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Sagen sendes i ekstern høring i 8 uger.

Elektroniske bilag

Udkast til tillæg nr. 5 til spildevandsplan.

Indstilling

1.    At udkast til tillæg nr. 5 til spildevandsplanen 2011-2020 godkendes og sendes i 8 uger offentlig høring.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-04-2014

Anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget tilskynder til at det endelige projekt fremmes mest muligt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.105 - Forslag til lokalplan H106 - for en del af villaområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand

Sagsnr.: 14/8585

 

Beslutningstema

Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan H106 – for en del af villaområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand samt tillæg nr. 5 til kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg Kommune og Grunderforeningen for Humlebæk har haft et ønske om at udarbejde en ny lokalplan for området med bestemmelser som skal sikre områdets karakter af villaområde bl.a. med fastsættelse af en byggelinje mod skrænttop for de ejendomme i lokalplanområdet som har adgang til Øresund svarende til byggelinjen i den oprindelige deklaration som var gældende i området fra 1901 frem til 2001.

 

Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde mellem Grundejerforeningen for Humlebæk og Fredensborg Kommune.

 

Lokalplanområdet og områdets anvendelse

Lokalplanområdet omfatter en del af det eksisterende villaområde med 156 matrikler mellem Louisiana og Bjerre Strand. Lokalplanområdet udgør ca. 21, 3 Ha. Området svarer til § 5 i byplanvedtægt for Humlebæk Nord I og II fra 1953. Lokalplan H106 skal derfor erstatte bestemmelserne i byplanvedtægtens § 5.

 

Lokalplanforslaget fastlægger uændret områdets anvendelse til boligformål i form af villabebyggelse. Der er mulighed for at drive liberalt erhverv som der på almindeligvis kan drives fra egen bolig.

 

Bevaringsværdige bygninger

Indenfor for lokalplanområdet findes en række bygninger med høj og middel bevaringsværdi. Det er bygninger med en SAVE-værdi mellem 1 til og med 4, som udpeges i lokalplan H106 som bevaringsværdige bl.a. med et forbud mod nedrivning.

 

Byggelinje mod skrænttop

En deklaration tinglyst i 1901 som omfattede ejendommene mod Øresund ophørte i 2001. Den sikrede, at der ikke måtte bygges nærmere skrænttop end 20-30 alen (12,6-18,6 meter). Størstedelen af ejendommen ved Gl. Strandvej, og Kystvej overholder den tidligere deklarations bestemmelse om minimum 20 alen = 12,6 meters afstand til skrænttop. På enkelte ejendomme er der dog bygget og opført anlæg tættere på skrænten, og i visse tilfælde helt ud på den markante kystskrænt.

 

Lokalplanforslag H106 genindfører byggelinjen i området, som skal sikre at byggeri og anlæg ikke etableres nærmere skrænttop end 12,6 meter. Byggelinjebestemmelsen vil gælde for fremtidigt byggeri og anlæg. Det eksisterende byggeri og anlæg, som er etableret lovligt, bliver således ikke berørt af lokalplanbestemmelsen om byggelinje.

 

Beskyttelse af kystskrænterne

Lokalplanforslag H106 indeholder et forbud mod terrænregulering samt etablering af byggeri eller anlæg på kystskrænterne. Formålet er at sikre og bevare de markante kystskrænter i området.

 

Byfortætning

Ud fra et bæredygtighedsprincip bør udbygning af bysamfundene ske ved fortætning og i mindre grad ved udvidelse. En del af lokalplanområdet er i henhold til Kommuneplan 2013 udpeget som stationsnært område, og der gives principiel mulighed for byfortætning på nogle af de største ejendomme i delområde A. Byfortætning på en ejendom kan være indretning af flere boliger i bestående villaejendomme, dobbelthuse eller ved udstykning. I Lokalplanforslagets § 4 er angivet principper for byfortætning samt krav til mindstegrundstørrelser.

 

Inden for lokalplanområdet vil der på ca. 20% af grundene være mulighed for byfortætning, men mulighederne på de enkelte grunde afhænger af de faktiske forhold. Da området i dag er et fuld udbygget boligområde vurderes byfortætningen at ske langsomt, og gennem en lang årerække.

 

Klimatilpasning

I henhold til Fredensborg Kommunes Klimatilpasningsplan 2014-2017 skal risikoen for afledte oversvømmelser vurderes ved planlægning for byfortætning. Det eksisterende villaområde ligger i lavrisikoområdet i forhold til skadevoldene oversvømmelser vurderet ud fra Kommunes vidensniveau i marts 2014. I henhold til Kommuneplan 2013 skal der ved byfortætning sikres, at grønne områder og friarealer bevares. Derfor indeholder § 7 en bestemmelse om et maksimalt bebygget areal for den enkelte ejendom, som netop skal sikre friarealer.

 

Lokalplanforslaget indeholder en kort information omkring kystsikring og et par eksempler på hjemmehørende plantearter som i kraft af deres rodnet er vedegnede til at plante på kystskrænterne for bl.a. at mindske risici for jordskred ved kraftig regn.

 

Kommuneplan 2013

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne for område HB 04, idet der fastlægges selvstændige bebyggelsesprocenter for de to delområder A og B. Der er derfor i forbindelse med lokalplanforslaget udarbejdet et tillæg nr. 5 med et nyt rammeområde HB43, som indgår som en del af lokalplanforslaget.

 

For rammeområde HB 43 – for en del af parcelhusområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand fastsættes følgende rammer for indholdet af lokalplaner:

 

  • Anvendelse – Boligformål. 
  • Max. bebyggelsesprocent på 30 for den enkelte ejendom i delområde A og 20 for den enkelte ejendom i delområde B.
  • Max. højde 1 etage med udnyttet tagetage.

 

Andet:

 

a)    Stranden langs Øresund skal være offentlig tilgængelig

overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

b)    Hvor det er muligt etableres stier fra vejnettet til stranden.

c)    Karakteristiske bygninger og bymiljøer bevares.

 

 

Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

Borgerinddragelse

Borgermøde om lokalplanforslaget afholdes onsdag den 28. maj 2014 kl. 17-19.00 i rådhuskælderen på Rådhuset – Egevangen 3b i Kokkedal.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Planlovens kapitel 5 om lokalplanlægning

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanforslag H106 samt tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 offentliggøres

Indstilling

  1. At forslag til lokalplan H106 – for en del af villaområdet mellem Louisiana og Bjerre Strand samt tillæg nr. 5 til kommuneplan 2013 fremlægges til offentlig høring i henhold til planlovens § 24.

  1. At der ikke foretages en egentlig miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-04-2014

Det bemærkes, at lokalplanen skal benævnes H107.


Anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget ønsker en præcisering af afsnittet omkring offentlig tilgængelighed til strand.


Udvalget stemte om forslag om forbud mod reflekterende tage ved nybyggeri og tagudskiftning.


For stemte 7: A, B, C, F og O.


I mod stemte 2: V.


V ønsker tilført protokollen, at V ønsker at borgerne selv skal bestemme, hvilket tagmateriale, der skal anvendes.



Forslaget om forbuddet er dermed en del af udvalgets indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling, idet det præciseres, at Naturbeskyttelseslovens bestemmelser iagttages fuldt ud.


Flemming Rømer (O) foreslog, at reflekterende tagmateriale kan godkendes, såfremt der ikke kommer væsentlige indsigelser ved nabohøringen


For stemte 5: Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Ulla Hardy Hansen (c), Thomas Bak (V), Thomas Elgaard (V).


Imod stemte 5: Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Lars Simonsen (B) Ole Bergmann (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø).


Thomas Lykke Pedersen (A) undlod at stemme.


Forslaget faldt således.

Nr.106 - Forslag til Lokalplan F110 - For ejendom ved Slotsgade i Fredensborg

Sagsnr.: 10/20908

 

Beslutningstema

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan F110 – For ejendom ved Slotsgade i Fredensborg samt tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet besluttede i april 2013 at igangsætte en lokalplanproces for ejendommene Slotsgade 2A/2B i Fredensborg, med henblik på at give mulighed for etablering af et nyt énfamiliehus samt for etablering af dobbelthus i stedet for det eksisterende baghus. Dette under forudsætning af, at vejadgangen til det nye énfamiliehus sker fra Skippers Allé.


Efterfølgende har det daværende Plan og Klimaudvalg i august 2013 besluttet, at den maksimale størrelse for énfamiliehuset fastsættes til 350 m2 og 300m2 for dobbelthuset, forudsat at dobbelthuset ikke placeres nordligere end den eksisterende naboejendom Østrupvej 4.


Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med ejers rådgiver.


Lokalplanforslagets bestemmelser

Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser, med det formål at tage højde for de arkitektoniske/ udseendemæssige og miljømæssige konsekvenser for området, herunder at bevare Slotsgade-områdets arkitektoniske/ kulturhistoriske kvaliteter og struktur med grøn beplantning mellem bygningerne og langs vejen.


Bebyggelsens omfang og placering

Den eksisterende bebyggelse omfatter et forhus og et baghus, samt en garagebygning. Den nuværende bebyggelsesprocent er på hhv. 6,3% og 16,9% for de to ejendomme og 8,8% for lokalplanområdet under et. I lokalplanforslaget holdes bebyggelsesprocenten for det samlede lokalplanområde væsentligt under 25 %, der gælder for det omkringliggende boligområde.


Lokalplanen fastlægger, at der kan opføres ét nyt enfamiliehus på maksimalt 350 etagemeter. I forbindelse med baghuset kan der om- eller nybygges til et dobbelthus, med et samlet etageareal på maksimalt 300 m2.


Endvidere fastlægges, at bygningerne maksimalt må opføres i 1 etage med udnyttet tagetage og en totalhøjde på 8,5 m.


For énfamiliehuset fastlægges, at bebyggelsen skal opføres i niveauplan kote 28,5 m. og at bebyggelsens grundplan (fodaftryk) ikke må overstige 250 m2. 


Da enfamiliehuset placeres på lavere terræn end det eksisterende byggeri, er det administrationens vurdering, at énfamiliehuset ikke kommer til at dominere over den fredede Villa Gallina eller gadebilledet i Slotsgade.

Ved at fastsætte et maksimalt bebygget areal på 250 m2 for énfamiliehuset sikres det, at bygningsvolumenet/ bygningens proportioner harmonerer med områdets øvrige bebyggelse


Da dobbelthuset placeres umiddelbart bag Villa Gallina, i samme terrænhøjde, er det væsentligt at bygningen ikke bliver for visuelt dominerende i forhold til den fredede Villa Gallina. Lokalplanen fastlægger derfor, at dobbelthuset ikke må placeres nordligere end den eksisterende gavl på nabobebyggelsen Østerupvej 4.


Vejbetjening

Den nuværende vejbetjening til Villa Gallina og den bagvedliggende bolig sker fra Slotsgade.


Lokalplanen fastlægger, at Villa Gallina og dobbelthuset vejbetjenes via eksisterende overkørsel fra Slotsgade, mens det ny énfamiliehus skal vejbetjenes via en ny overkørsel fra Skipper Allé. Vejbetjening af det nye énfamiliehus via Skipper Alle sikrer, at Slotsgade påvirkes mindst muligt af den nye udstykning og bebyggelse.


Bæredygtighed

Kommuneplan 2013 fastlægger, at der ved udarbejdelse af lokalplaner som udgangspunkt skal stilles krav om bæredygtigt byggeri, og at de præcise krav skal fastsættes efter en konkret vurdering i hver enkelt sag.


Lokalplanen vil sikre at nybyggeri mindst skal opfylde byggereglementets lavenergiklasse 2015.


Kommunens oversvømmelseskort udpeger den nordvestlige del af ejendommene Slotsgade 2A/2B, som område med risiko for oversvømmelse. Lokalplanen fastlægger i overensstemmelse med kommuneplanen, at nybyggeri placeres uden for risikoområdet i en højde, der tillader afledning til kloak.


Af samme årsag, er det ikke hensigtsmæssigt, at skabe mulighed for LAR (lokal afledning af regnvand) løsninger på grunden.


Nybyggeri er omfattet af byggereglementets krav til lavenergibebyggelse.

Lokalplanen vil sikre, at nybyggeri mindst skal opfylde byggereglementets lavenergiklasse 2015.


Kommuneplan 2013

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2013 omfattet af rammeområderne FB03 og FR01 som fastlægger følgende rammer for lokalplanlægningen:


For FB03 gælder:

•        Boligområde

•        Anvendelse blandet boligformål, åben-lav, samt tæt-lav bebyggelse.

•        Max. Bebyggelsesprocent 30 % for den enkelte ejendom.

•        Max. 1 etage med udnyttet tagetage for åben-lav og 2 etager for tæt-lav.

•        Karakteristiske bygninger og bymiljøer skal bevares.


For FR01 gælder:

•        Rekreativt grønt område

•        Anvendelse offentligt formål, grønt område.

•        Området friholdes for anden bebyggelse og indretning end den, der knytter sig til områdets anvendelse som grønt område.


Lokalplanforslaget er i strid med bestemmelserne for rammeområde FR01,da anvendelsen er fastlagt til rekreativt grønt område. For at bringe lokalplanforslaget i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, bliver der samtidig fremlagt et tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013, hvor afgrænsningerne af rammeområde FB03 og FR01 ændres.


Eksisterende lokalplan

Lokalplanområdet er på nuværende tidspunkt omfattet af Lokalplan F30 – for et område omkring Slotsgade i Fredensborg, hvor det udgør en del af område A (boligområde til åben/ lav bebyggelse) og F2 (grønt område). Ved den offentlige bekendtgørelse af den endelige vedtagelse af nærværende lokalplanforslag aflyses Lokalplan F30 for det område, der er omfattet af den nye lokalplan F110.


Miljøvurdering

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.


Borgermøde

Borgermøde om lokalplanforslaget afholdes onsdag den 21. maj 2014 kl. 17.30 -19 i rådhuskælderen på Rådhuset – Egevangen 3b i Kokkedal.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Forslag til Lokalplan F110 samt tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 offentliggøres i 8 uger.

Indstilling

  1. At forslag til Lokalplan F110 – For ejendom ved Slotsgade i Fredensborg samt tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 fremlægges til offentlig høring i henhold til planlovens § 24.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-04-2014

Anbefaler administrationens indstilling.


Lars Søndergaard (V) stillede forslag om at der skal være mulighed for kviste og frontispice.


For stemte 3: F og V.


I mod stemte 4: B, C, O og Ergin Øzer (A)


Rasmus Østrup-Møller og Carsten Nielsen (A) undlod at stemme.


Forlaget faldt dermed.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler Plan– Miljø– og Klimaudvalgets indstilling med den præcisering, at der kan være mulighed for kviste og frontispice, såfremt der ikke kommer væsentlige indsigelser ved nabohøringen.

Nr.107 - Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 2 vedrørende miljøklasser i erhvervsområdet ved Præstemosevej i Fredensborg

Sagsnr.: 13/38457

 

Beslutningstema

Endelig stillingtagen til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013 – ændring af miljøklassen for erhvervsområdet ved Præstemosevej i Fredensborg.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede på møde i december 2013 at fremlægge forslag til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013 i offentlig høring. Kommuneplantillægget ændrer miljøklassen for en del af erhvervsområdet ved Præstemosevej i Fredensborg – kommuneplanens rammeområde FE02.


Baggrunden er et ønske fra en virksomhed i området om at etablere maskinværksted på ejendommen Præstemosevej 2. Indretning af det ønskede maskinværksted forudsætter en ændring af kommuneplanens nuværende miljøklasse fra 3 til 4.


Virksomheder er i Håndbog for Miljø og Planlægning (1991) kategoriseret i 7 miljøklasser efter de enkelte virksomhedstypers miljøbelastning. Til hver klasse knytter der sig en anbefalet minimumsafstand til forureningsfølsom arealanvendelse, som f.eks. boliger. Miljøklasse 1 er den mindst miljøbelastende kategori, mens miljøklasse 7 er den mest miljøbelastende kategori.


Kommuneplantillægget har som planloven foreskriver været fremlagt i 8 ugers offentlig høring. I perioden har kommunen ikke modtaget nogen bemærkninger til kommuneplantillægget.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Beslutning om endelig vedtagelse af tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013 vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013 – ændring af miljøklassen for erhvervsområdet Præstemosevej i Fredensborg vedtages endeligt.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-04-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler Plan – Klima – og Miljøudvalgets indstilling.

Nr.108 - Endelig vedtagelse af Lokalplan F109 for Store Kro

Sagsnr.: 13/13340

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om Lokalplan F109, samt Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013, skal vedtages endeligt. Herunder om den offentlige høring giver anledning til ændringer.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet besluttede den 16. december 2013 at offentliggøre forslag til lokalplan F109 Store Kro samt tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013.


Planforslagene giver mulighed for udbygning af Store Kro til en samlet bebyggelsesprocent på 60 % for den enkelte ejendom. Områdets anvendelse fastsættes til hotel og restaurationsvirksomhed med tilknyttede aktiviteter. Udpegede bevaringsværdige store træer skal bevares.


Ændringer

Den offentlige høring er nu gennemført og Fredensborg kommune har modtaget 12 indsigelser til lokalplanen. De kan i hovedtræk inddeles i tre temaer:

  • Områdets parkeringsbehov og trafiksituation
  • Bygningernes højde og placering
  • Områdets grønne udtryk.

Administrationen har udarbejdet et kommenteret resumé af høringssvarene og borgermødet – se bilag.


På baggrund af høringssvarene og borgermødet indstiller administrationen, at der gennemføres følgende justeringer af plandokumenterne:


1.    At redegørelsens afsnit om Stationsnærhed ændres således:

 

Området er beliggende ca. 700 meter fra Fredensborg Station. Der er således god tilgængelighed til den lokale kollektive trafikbetjening, da Fredensborg Station er en lokalbanestation.

 

Fredensborg Stationer i kommuneplanen medtaget i udpegning om stationsnærhedsprincippet, men under hensyntagen til at lokalbanen ligger udenfor Fingerby-strukturen. Fingerplanens stationsnærhedsprincip skal sikre, at så mange af de besøgsintensive bymæssige aktiviteter som muligt lokaliseres med god tilgængelighed til den regionale kollektive trafikbetjening.

 

2.    At lokalplanens bestemmelser ændres således:

 

 

a.    At § 6, stk. 3 tilføjes: De nye fløjbygninger skal placeres med gavl nord/syd.

 

b.    At § 6 tilføjes nyt stk. 12: Der må ikke isættes vinduer og døre i gavl over stueplanshøjde, mod naboejendommen matr.nr. 8bz.

 

c.    At § 9 tilføjes bestemmelse: Stensætningen mod Slotsvænget skal bevares i sin helhed og må ikke ændres uden Byrådets tilladelse.

 

d.    At § 10 ændres til: Skiltning, reklamering og belysning

 

e.    At § 10, stk. 3 tilføjes en skærpelse at bestemmelsen: Udendørsbelysning med lyspunkthøjde over 1,2 m skal være nedadrettet.

 

f.     At § 13 bliver tilføjet: At afskærmeforanstaltninger mod indblik til naboejendommene matr.nr. 8bz og 8af skal være etableret før ibrugtagning.

 



3.    At kortbilag 4 ændres således:


At byggefelt for bebyggelse i 11,5 m indskrænkes, således at fløjbygningernes vestfacader ikke kan opføres tættere på skel end 10 m.


At byggefeltet for bebyggelse i 5,8 m syd for hovedbygningen tilrettes bygherres fremsendte plantegning.

 

At for pladsen tilrettes bygherres fremsendte plantegning. Dog ændres kortbilag 4 ikke, for så vidt angår de skitserede 4 nye parkeringsbåse mod Østrupvej.


Miljøvurdering

Byrådet besluttede samtidig med offentliggørelsen af planforslagene, at forslagene ikke var omfattet af krav om miljøvurdering.


Bilag til sagen

Høringssvar samt kommenteret resumé er vedlagt dagsordenen.


Fremgangsmåde i forhold til ændringer

Ændringer i en lokalplan ved den endelige vedtagelse kan, afhængig af ændringernes omfang, enten udføres uden videre, eller forudsætte høring af væsentligt berørte parter, eller forudsætte gennemførelse af ny offentlig høring.

 

I dette tilfælde er det administrationens vurdering, at der kan argumenteres for at de indstillede ændringer har et omfang som ikke forudsætter høring af væsentligt berørte parter, men at den eneste part som kan siges at være væsentligt berørt er ejer/bygherre. Ejer/bygherre har ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Endelig vedtagelse af lokalplanen vil blive annonceret på kommunens hjemmeside og meddelt til de parter, der har sendt høringssvar.

Indstilling

1.    At Byrådet vedtager lokalplan F109 samt tillæg til Kommuneplan 2013 endeligt med ændringer som fremgår af sagsfremstilling og bilag.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 01-04-2014

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler Plan, Miljø og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.109 - Økonomisk masterplan 2014: Udsatte Børn og Unge

Sagsnr.: 13/45922

 

Beslutningstema

Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling den økonomiske masterplan 2014 for Politikområde 10, Udsatte Børn og Unge.

Sagsfremstilling og økonomi

Masterplan for politikområdet Udsatte børn og unge

Der er udarbejdet en ny økonomisk masterplan for udsatte børn og unge

Den økonomiske masterplan har til formål at fastlægge indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske rammer for den indsatsstyrende del af politikområdet Udsatte børn og unge.

 

Politikområdet Udsatte Børn og Unge arbejder efter Servicelovens bestemmelser i forhold til udsatte børn, unge og deres familier. Opgaverne omfatter administration og drift af kommunens tilbud og institutioner for familier med udsatte børn og unge. Aktiviteterne omfatter råd og vejledning, forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge.

 

Masterplanen omfatter den indsatsstyrede del af politikområdet, som i 2014 har et nettobudget på 63,9 mio. kr.

 

Tidligere masterplaner og tillægsbevillinger

Der er senest i 2013 udarbejdet en masterplan på området, hvor indsatserne blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 7. oktober 2013. Indsatserne i masterplan 2013 vedrørte både det sociale område og handicapområdet. Pr. 1.1.2014 overgik børnehandicapområdet til politikområdet Handicap og Socialpsykiatri, hvilket betyder, at forudsætningerne for masterplanen fra 2013 er ændret. Masterplanen i 2013 tog højde for prioriteringsbidraget vedtaget i budget 2013, mens prioriteringsbidrag vedtaget i budget 2014 ikke indgik.

 

De vedtagne indsatser i 2013-masterplanen vedrørende socialt udsatte børn og unge handler om omlægninger og effektiviseringer inden for anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Effekten af disse allerede vedtagne indsatser er i alt 11 mio. kr. i perioden 2014-2017, jf. tabel 1.

 

Tabel 1. Effekt af allerede vedtagne indsatser, 1.000 kr.

 

2014

2015

2016

2017

Total

Plejefamilier og opholdssteder mv.

-665

-665

-665

-665

-2.660

Forebyggende foranstaltninger, ydelser

-1.300

-1.675

-2.275

-2.575

-7.825

Døgninstitutioner

-127

-127

-127

-127

-508

Total

-2.092

-2.467

-3.067

-3.367

-10.993

 

Ved budgetrevisionen 30.06.2013 fik politikområdet en tillægsbevilling på 5,4 mio. kr. årligt, svarende til de dokumenterbare udgifter til tilgangen af handicapanbringelsessager fratrukket det forventede mindreforbrug på resten af politikområdet (primært overskud på Granbohus).

 

Samlet ny økonomisk redegørelse

Med flytningen af handicapområdet er der foretaget en fornyet gennemgang af udgiftsudviklingen på området. Den økonomiske vurdering tager udgangspunkt i en analyse af udgifterne inden for hver enkelt aktivitet på politikområdet og en vurdering af det endelige regnskabsresultat for 2013.

 

Vurderingen er, at der med den gældende politik på området og herunder de initiativer, der er igangsat, vil være et merforbrug på 2,3 mio. kr. i 2014. Samlet for budgetperioden 2014-2017 ventes et merforbrug, uden nye initiativer, på 9,3 mio. kr. I 2018 er det forventede merforbrug 4,8 mio. kr.

 

Det er vanskeligt at redegøre præcist for, hvordan de ændringer, der er sket siden masterplanen i 2013, hver især påvirker den nye vurdering. Det skyldes at det sociale område og handicapområdet i 2013 var budgetlagt og konteret under ét, og at det derfor har været nødvendigt at opgøre forbrug og mængder på det sociale område på ny i denne masterplan. Det er dog muligt at forklare de væsentligste ændringer. Det drejer sig dels om prioriteringsbidraget 2014 på 0,3 mio. kr., som ikke indgik i masterplanen 2013 og dels om, at merforbruget på egne børn i 2013 endte med at være 2 mio. kr. højere ved regnskabsafslutningen.

 

Samlet for budgetperioden 2014-2017 vil en varig indarbejdelse af merudgifterne i regnskab 2013 og det øgede prioriteringsbidrag i sig selv betyde en udfordring på 14 mio. kr. over perioden. Den nye vurdering af udgiftsudviklingen og et forventet merforbrug i masterplanen – uden nye indsatser - på 9,3 mio. kr. over budgetperioden er i det lys et forsigtigt skøn.

 

De forventede merforbrug i masterplanen er baseret på de konkrete forventninger til udviklingerne i hvert delområde, som fremgår af tabel 1 nedenfor. Det er fortsat vurderingen, at de gennemførte initiativer på området vil kunne nedbringe de samlede omkostninger, men de vil ikke kunne nedbringes til niveauet for budgettet, jf. tabel 1 nedenfor, medmindre der skulle ske en betydelig ændring i tilgangen af børn

 

Tabel 2. Forventet forbrug 2014-2017, 1.000 kr.

 

 Forventet forbrug

2014

2015

2016

2017

Plejefamilier og opholdssteder mv.

24.058

24.058

24.058

24.058

Forebyggende foranstaltninger, ydelser

24.491

24.116

23.516

23.216

Forebyggende indsatser, øvrigt

5.876

4.757

4.757

4.757

Døgninstitutioner

11.307

11.307

11.307

11.307

Sikrede døgninstitutioner, takstudgifter

1.189

1.131

1.072

1.014

Sikrede døgninstitutioner, objektiv finansiering

1.425

1.425

1.425

1.425

Øvrige udgifter og indtægter

-2.101

-2.101

-2.101

-2.101

Forventet forbrug, total

66.245

64.693

64.034

63.676

Budget

63.927

62.777

61.820

60.833

Forventet merforbrug

2.318

1.916

2.214

2.843

 

De ændrede forudsætninger er ikke udtryk for, at enhedspriserne på området er steget, ligesom der heller ikke er tale om serviceudvidelser.

 

Forslag til nye indsatser

Det er fortsat hensigten, at de allerede vedtagne indsatser fra masterplanen 2013 skal sikre en besparelse på 11 mio. kr. i perioden 2014 -2017, som tidligere beskrevet. Indsatserne er dog udfordret og som et eksempel kan det nævnes, at Den Sociale Ankestyrelse d. 26. februar 2014 af egen drift har truffet afgørelse om anbringelse af to udsatte børn. Ankestyrelsens afgørelse lægger et niveau som varsler, at det fremadrettet kan blive vanskeligere end tidligere at undgå anbringelser af børn og unge via forebyggende indsatser i familien. Herudover er der anbragt tre børn/unge, hvor anden myndighed har truffet afgørelse, hvilket har været udenfor Fredensborg Kommunes kontrol. I 2014 betyder det en samlet udgift på ca. 3,7 mio. kr.

 

De allerede vedtagne indsatser adresserer tilsammen alle de områder, hvor politikområdet har mulighed for at påvirke udgifterne. Det er vurderingen, at det ikke umiddelbart er muligt at opnå yderligere besparelser via indsatser på udsatte børn og unge inden for Servicelovens bestemmelser i forhold til udsatte børn, unge og deres familier.

 

Såfremt økonomien skal balancere i 2014, kan det ske ved yderligere besparelser på politiområdets forebyggende del. Der er allerede vedtaget indsatser for samlet 7,8 mio. kr. fra 2014 -2017 i masterplanen fra 2013, hvor det er målet at udføre forebyggende indsatser til en lavere udgift. Kommunen anvender sammenlignet med andre kommuner en større andel på forebyggelse, men det er administrationens vurdering, at besparelser på det forebyggende område på bare lidt længere sigt kan medføre en samlet udgiftsstigning på området. Dette underbygges af KL’s nøgletal for udsatte børn og unge på landsplan, idet KL’s opgørelser viser, at forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge betaler sig: Det giver både fagligt og økonomisk mening at gribe ind med forbyggende foranstaltninger, før barnets eller den unges problemer vokser sig større.

 

Finansieringsmuligheder inden for politikområdets rammestyrede del

Alternativet til at finde indsatser på det indsatsstyrende område er at finde besparelser på politikområdets rammestyrede budget. Størstedelen af det rammestyrede budget anvendes på lønninger til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Familiebehandlerteamet og dagbehandlingsskolen Kejserdal. PPR’s opgaver er rettet mod normalområdet, dvs. skoler og dagtilbud. Familiebehandlerteamet yder familiebehandling, forældrekompetenceundersøgelser og individuelle samtaler af forebyggende og behandlende karakter, og udgør således en væsentlig forebyggende indsats. Kejserdal løser undervisnings- og behandlingsopgaver for kommunens socialt udsatte børn, der ikke kan rummes inden for normalområdet.

 

Udfordringen i at reducere det rammestyrede budget er, at de rammestyrede aktiviteter er væsentlige for at kunne forebygge mere omfattende og dyrere foranstaltninger. En besparelse på Familiebehandlerteamet ville eksempelvis betyde, at forældrekompetenceundersøgelser mv. vil skulle købes eksternt. På samme måde ville der skulle købes eksterne pladser, eller alternativt anbringes, hvis Kejserdal skæres i normeringen. Budgettet til PPR i 2014 er på 20,5 mio. kr. og der er ansat 10 psykologer og 16 specialpædagoger. En besparelse på PPR’s psykologisk og specialpædagogiske del kan  betyde, at indsatsen i forhold til inklusion i forhold til børn med særlige behov vil blive beskåret. Børne-og skoleudvalget vil på et senere møde få forelagt en masterplan for specialundervisningen mv. Imidlertid er der på PPR-området i 2014 et mindreforbrug på ca. 0,8 mio. kr. Beløbet er hensat til at imødegå udbetaling af feriegodtgørelse og pensioner i forbindelse med ophør af stillinger samt imødekommelse af periodens prioriteringsbidrag for at bringe budgettet i balance. Men det vurderes, at det vil være muligt i 2014 at lade 0,5 mio. kr. indgå i masterplanen, uden at det vil få personalemæssige konsekvenser.

 

Det er administrationens vurdering, at en permanent budgetreduktion på det rammestyrede område på bare lidt længere sigt samlet vil give merudgifter, da en besparelse på den forebyggende indsats vil gøre det vanskeligt at fastholde tidligere resultater med at nedbringe udgifterne.

 

Serviceniveauet sammenlignet med andre kommuner

Fredensborg Kommune anvendte 12.893 kr. pr. 0-17-årige i regnskab 2012 på udsatte børn og unge. Det placerer kommunen midt i feltet blandt alle landets kommuner i 2012, hvor kommunens regnskab i øvrigt var udfordret af to usædvanlige hændelser i form af tab af en dyr enkeltsag i Det Sociale Nævn, som indebar at 3 børn blev anbragt og surrogatfængsling af en større gruppe (17) kriminelle unge. I Region Hovedstaden er Fredensborg Kommune  placeret som nummer 16 ud af 29 kommuner i 2012. Jf. KL har kommunernes fokus på at anvende mere forebyggelse i stedet for anbringelser og familiepleje reduceret udgifterne til området på landsplan. Fredensborg Kommune havde en lav andel af anbringelser i plejefamilier i 2012, hvor en relativ stor del af nyanbringelserne var på opholdssteder som følge af ungdomssanktioner. I KL’s opgørelse på baggrund af 2012-regnskabet af hvor stor en andel af kommunernes samlede udgifter på politikområdet, som anvendes til forebyggelse, ligger Fredensborg Kommune helt i top i forhold til KL’s anbefalinger, idet Fredensborg Kommuner er en ud af 13 kommuner, som anvender over 40 pct. af udgifterne på området på forebyggelse.

 

På budgetseminaret i august 2013, blev udfordringen med budgettet for udsatte børn og unge annonceret. Ved den lejlighed blev der taget højde for udfordringen ved de afsatte driftsreserver.

Bevilling

Budgetudfordringen på 2,3 mio. kr. i 2014, hvoraf de 0,5 mio. kr. foreslås finansieret ved mindreforbruget på det rammestyrede område, medtages ved budgetrevisionen 30/4. For 2015 og frem medtages eventuelle merudgifter i budgettet for 2015-2018. De bevillingsmæssige beslutninger træffes derfor først i kommende sager. Indeværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Børne- og Skoleudvalget og Byrådet

Indstilling

At udvalget drøfter hvorledes der inden for området kan justeres i forhold til nuværende budget eller om der kan iværksættes andre initiativer.

 

At udvalget drøfter forholdet mellem masterplanen og de politiske forudsætninger for budgetperioden 2014-17.

 

At den samlede forventede merudgift i 2014 på 2,3 mio. kr. dels dækkes af overførsler fra 2013 (0,5 mio. kr. ), dels (1,8 mio. kr.) medtages ved budgetrevisionen 30/4. Ved budgetrevisionen skal der peges på finansiering inden for den samlede kommunale udgiftsramme.

 

At udfordringerne på 7 mio. kr. for 2015-2017 (11,8 mio. kr. for perioden 2015-2018) medtages i budget 2015-2018.

 

At merudgifter i forbindelse med lukning af Farvergården tages op i særskilt sag.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 07-04-2014

Det bemærkes, at der er fejl i nummereringen af indstillinger, der rettelig skal være nr. 1-5. 

 

Børne- og Skoleudvalget drøftede sagen og indstillede til Byrådet:

 

Ad 1.: Blev drøftet.

 

Ad 2.: Blev drøftet.

 

Ad 3.: Administrationens indstilling om, at den samlede forventede merudgift i 2014 på 2,3 mio. kr. dels dækkes af overførsler fra 2013 (0,5 mio. kr. ), dels (1,8 mio. kr.) medtages ved budgetrevisionen 30/4, anbefales efter afstemning:

 

For stemte:

Liste A, liste V, liste B og liste F.

 

Imod stemte:

Liste Ø og liste D.

Ad 4.: Administrationens indstilling anbefales.   

 

Ad 5.: Administrationens indstilling anbefales.   

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Sagen sendes tilbage til fagudvalget, med henblik på fornyet drøftelse af finansieringsforslaget. Desuden ønsker Økonomiudvalget en uddybning af protokollering af punkterne ad 1 og ad 2.

Nr.110 - Godkendelse af administrativ indgåelse af brugsaftale med Humlebæk Roklub

Sagsnr.: 12/11304

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende, at administrationen bemyndiges til at indgå en 10 årig brugsaftale med Humlebæk Roklub for de nuværende klublokaler samt den planlagte udbygning, som træder i kraft på betingelse af at projektet realiseres.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Humlebæk Roklub har fremsendt en ansøgning om en selvfinansieret udbygning af det kommunale hus som de i dag anvender som deres klublokale.

 

Lokale- og Anlægsfonden har givet tilsagn om, at de vil støtte udbygningen med 150.000 kr. under forudsætning af, at Humlebæk Roklub får brugsret over tilbygningen i 10 år.

 

Det klublokale, roklubben benytter i dag, har køkken og to bade- og omklædningsrum samt en bådehal. Lokalerne er beliggende i Humlebæk Havn.

 

Roklubben har i en årrække ønsket en udvidelse af lokalerne, idet klubben har mangel på plads til aktiviteter i vinterhalvåret samt til vejrbestandig opbevaring af klubbens både.

 

Klubben redegjorde for sit ønske om udvidelse af klubhuset i Fritids- og Erhvervsudvalgets træffetid på møde den 7. februar 2011.

 

Klubben har fremsendt en ansøgning til Byggesager om en selvfinansieret udbygning. I ansøgningen redegøres for medlemstal, aktiviteter, formål med udvidelsen, tilbygningsplan, etableringsomkostninger, finansieringsplan og driftsomkostninger.

 

Formål med udvidelsen

Klubben anfører, at de har behov for øget plads til indendørs vintertræning, undervisning, møder, værksted til vedligeholdelse af både samt opbevaring af både.

 

Om klubben i dag

Klubben har i 2013 131 aktive medlemmer, heraf 23 under 25 år og 43 over 60 år. Klubben ejer mere end 20 robåde.


Humlebæk Roklub skriver bl.a. følgende om sig selv:


Humlebæk roklub roede i gennemsnit 389 km pr medlem i sæsonen 2012, hvilket gør klubben til den 18. mest roende klub i landet. To af klubbens ungdomsroere har de sidste 3 år været udtaget til landsholdet med deltagelse i VM. I sæsonen 2012 kom vinderne af det uofficielle Danmarksmesterskab i langdistanceroning, 25 km fra Humlebæk Roklub.

 

Tilbygningsplan

Klubben har i 2010 finansieret genopmåling af matriklen. Denne viser, at der må tilbygges med 70 m2. Klubben ønsker en multihal på 5 x 14 meter placeret på nordsiden af klubhuset.

 

Etableringsomkostninger og finansiering

Det samlede budget for tilbygning anslår klubben til at være ca. 750.000- 800.000 kr. Projektet er momspligtigt, hvilket er medregnet i budgettet.

 

Tabel 1: Finansiering

Finansieringssteder

Kr.

Økonomisk støtte opnået fra FOG fonden

20.000

Økonomisk støtte opnået fra Tuborg fonden

40.000

Tilsagn om støtte fra Lokale- og Anlægsfonden

150.000

Egenfinansiering

380.000

I alt

590.000

 

Der udestår således finansiering svarende til ca. 150.000 kr.-200.000 kr. Roklubben anmoder Fredensborg Kommune om, at kommunen bidrager med at reducere roklubbens byggesagsomkostninger eller bidrager med anden økonomisk støtte.

 

Brugsaftale – betingelse for fondstilskud

Byggeriet finansieres bl.a. ved en støtte på 150.000 kr. fra Lokale- og Anlægsfonden, som betinger sig af, at Fredensborg Kommune udsteder en attest, der sikrer Humlebæk Roklub brugsret over bygningen i 10 år.

 

Driftsudgifter i dag og fremover

Målet med tilbygningen er øget aktivitet og øget medlemstal. Alligevel mener roklubben, at udvidelsen kan drives uden øgede driftsomkostninger til følge ved hjælp af besparende foranstaltninger, f.eks. etablering af varmepumpe, vandsparebrusere og vedligeholdelse ved frivillig arbejdskraft.

 

Administrationens bemærkninger 

Nedenfor redegøres for administrationens bemærkninger til den ønskede tilbygning og brugsaftale.


Juridisk vurdering

Det er kommunens juridiske vurdering, at konstruktionen omkring udbygningen i forhold til ejerskab, vedligeholdelse og ansvar m.v. skal være så klar som mulig i forhold til ejerforhold, rettigheder, forpligtelser og årlige vedligeholdelsesomkostninger. En brugsaftale og gavemodel vil skulle opfylde dette.

 

Ejerforhold ved modtagelse af en gave

Det er Humlebæk Roklub, der bygger tilbygningen og roklubben vil i forbindelse med ibrugtagningstilladelsen overdrage tilbygningen vederlagsfrit til Fredensborg Kommune. En såkaldt gavemodel.

 

Indenrigsministeriet har i en sag i 2005 udtalt, at kommuner i almindelighed kan modtage gaver til brug for varetagelse af kommunale opgaver. Med en gave tilfalder ejerskabet Fredensborg Kommune.

 

Ejerforhold og drift af nuværende lokaler

I henhold til folkeoplysningsloven er kommunen forpligtet til at stille lokaler til rådighed til folkeoplysende foreninger. Der er følgende muligheder:

 

  1. Kommunen stiller lokale til rådighed og betaler samtlige driftsudgifter.
  2. Kommunen stiller lokale til rådighed, men giver foreningen et driftstilskud, så foreningen kan afholde driftsudgifterne selv.
  3. Kommunen giver lokaletilskud til en forening, som har til huse i et ikke kommunalt lokale. Over lokaletilskuddet afholder foreningen selv udgifterne til drift.

 

Kommunen ejer det nuværende klubhus og låner det ud til roklubben. Der foreligger ingen skriftlig brugsaftale.

 

Praksis har været, at Humlebæk Roklub har modtaget et lokaletilskud efter model 3 og afholdt alle udgifter til bygningens drift, herunder forbrug til energi, renovation, forsikringer og vedligehold. I 2013 fik de 104.000 kr. i lokaletilskud og regnskabet viser et forbrug på 104.261 kr.

 

Da roklubben holder til i et kommunalt lokale, bør de i stedet få tilskud efter model 2 og fremadrettet vil det være praksis. 

 

Fredensborg Kommune har ansvaret for den indvendige vedligeholdelse af de kommunale lokaler. Vedligeholdelsen kan udføres af brugere efter aftale med Fredensborg Kommune som ligeledes selv udfører vedligeholdelsesarbejder.

 

Fredensborg Kommune forestår den udvendige vedligeholdelse, som omfatter vedligeholdelse af bygningskroppen udvendigt, nedgravede forsynings- og afløbsledninger mv.

 

I 2013 udskiftede kommunen roklubbens kloak og renoverede bad og toiletter og i 2012 blev taget på klubhuset skiftet.

 

Brugsaftale

Administrationen bemærker, at andre kommunale brugsaftaler indeholder bestemmelser om, at lokaler også kan tildeles til andre brugere med beslægtede aktiviteter (i dette tilfælde maritime/vandaktiviteter) i det omfang at brugerne ikke anvender lokalerne til egne aktiviteter.

Administrationen anbefaler, at det i brugsaftalen specificeres, at Humlebæk Roklub er den primære bruger men at der åbnes mulighed for at andre brugere også kan få adgang til huset.

 

Lokalplan

Det er Center for Plan og Miljøs vurdering, at en udbygning på 70 m2 det pågældende sted vil kunne foretages uden en ny lokalplan.

 

Louisiana – som nabo

Louisiana har underskrevet en erklæring, hvori de tilkendegiver, at de er indforstået med roklubbens udbygning.

 

Udbygning – fuldmagt til ansøgning om byggetilladelse fra Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune har givet fuldmagt til Humlebæk Roklub til ansøgning om byggetilladelse på tilbygning på op til 70m2. Fredensborg Kommune har i fuldmagten understreget, at det er Humlebæk Roklubs ansvar som bygherre at sikre, at alle gældende love, krav, normer og vejledninger i henhold til arbejdes udførelse og bygningens indretning følges og overholdes.

 

Såfremt det myndighedsmæssigt er nødvendigt at ændre på projektet, skal Fredensborg Kommune have det til godkendelse.

 

Byggesagshonorar og moms

Det er Humlebæk Roklub, der vil være bygherre, også selvom Fredensborg Kommune vil være den endelige ejer. Da det er Humlebæk Roklub, der vil stå som bygherre, er det Humlebæk Roklub, der skal betale byggesagshonoraret.

 

I forhold til momsen skal kommunen ikke betale gaveafgift til staten, da det er roklubben, der opfører huset (bygger og finansierer) og efterfølgende giver tilbygningen som gave til Fredensborg Kommune. Da Humlebæk Roklub ikke er momsfritaget, vil udgifterne i forbindelse med byggeriet skulle være inklusiv moms. 

 

Finansiering

Administrationen vurderer, at Fredensborg Kommune ikke kan dække byggesagshonoraret, da det kan danne præcedens i forhold til andre sager. Der er dog mulighed for, at kommunen kan være behjælpelig med anden økonomisk støtte. Dette vil Fritids- Idrætsudvalget drøfte på deres møde i maj 2014.

 

Driftsudgifter ved tilbygning

Center for Kommunale Ejendomme og Arealer finder det ikke realistisk, at driften forbliver på samme niveau som nu. Der skal ekstra strøm til at drive varmepumpen og til lys m.v. Desuden skal varmepumpen have et årligt, lovpligtigt serviceeftersyn. Der foreligger ikke p.t. beregning af forventede øgede driftsudgifter eller forslag til adfærdsregulerende tiltag i øvrigt, der kan reducere energiforbruget.

 

Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke afsat yderligere budget til de af kommunen forventede merudgifter til drift. Udgifterne skal således afholdes inden for rammen. Administrationen bemærker, at der med en brugsaftale og driftstilskud til afholdelse af driftsudgifter er et incitament for foreningen til at holde udgifterne lavt, hvormed det forventes, at driftsudgifterne kan afholdes indenfor rammen.

 

Administrationens anbefalinger

·        At der indgås en 10 årig brugsaftale med Humlebæk Roklub for nuværende lokale samt tilbygningen, som træder i kraft på betingelse af at projektet realiseres.

·        At aftalen indgås administrativt med Humlebæk Roklub.

·        At Fritids- og Idrætsudvalget på deres møde i maj måned 2014 drøfter mulig medfinansiering af udbygningen

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da udbygningen finansieres af henholdsvis Humlebæk Roklub, fonde og eventuelt med tilskud fra Fritids- og Idrætsudvalget.

Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven og kommunalfuldmagten.

Kompetence


Økonomiudvalget tager indstilling nr. 1. til efterretning og har beslutningskompetence vedrørende indstilling nr. 2.

Fritids- og Idrætsudvalget tager indstilling nr. 1. til efterretning og anbefaler indstilling nr. 2 over for Økonomiudvalget.

Plan, Klima og Miljøudvalget tager indstilling nr. 1. til efterretning.

Indstilling

  1. At orientering tages til efterretning.
  2. At det godkendes, at der administrativt indgås en 10 årig brugsaftale med Humlebæk Roklub for nuværende samt tilbygget klublokale, som træder i kraft på betingelse af at projektet realiseres.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 09-04-2014

Udvalget tog orienteringen til efterretning.


Administrationens indstilling punkt 2 vedtaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Fritids – og Idrætsudvalgets indstilling vedtaget.

Nr.111 - Fredensborg Atletik Klub søger om fremrykning af atletikanlæg på Fredensborg Stadion

Sagsnr.: 14/3373

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning fra Fredensborg Atletik Klub om fremrykning af atletikanlæg på Fredensborg Stadion fra 2017 til 2015.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Tidligere ansøgning fra Fredensborg Atletik Klub

Fredensborg Atletik Klub søgte i december 2012 om etablering af kunststofbelægning på atletikanlægget på Fredensborg Stadion.

Fritids- og Erhvervsudvalget besluttede på møde den 7. februar 2013, at ansøgningen skulle overføres til kommende budgetforhandlinger. Link til Fritids- og Erhvervsudvalgets beslutning og fremlæggelsen af ansøgningen findes under elektroniske bilag.

 

Budgetforlig 2014-2017

Af budgetforlig 2014-2017 fremgår: ”I 2017 er der sat penge af til, sammen med atletikklubben, at etablere et atletikanlæg på Fredensborg Stadion”.

Der er afsat 2,6 mio.kr. i 2017.


Ansøgning fra Fredensborg Atletik klub

Fredensborg Atletik Klub ansøger om at få fremrykket etableringen af atletikanlægget på Fredensborg Stadion til 2015.


Ansøgningen findes i bilag 1. Klubben peger bl.a. på følgende:


Klubben frygter, at atletik for børn og unge kan være i fare, grundet det nuværende stadions dårlige stand og mangel på atletikfaciliteter. Klubben tilkendegiver, at der er fare for at børn og unge søger til tidssvarende anlæg i andre kommuner og at trænernes motivation falder. Klubben forventer, at man med et nyt stadion vil kunne tiltrække flere børn og unge.


Klubben peger på, at hvis atletikanlægget fremrykkes til 2015, vil man kunne lave et samordnet projekt med etablering af kunstgræsbanen på Fredensborg Stadion. Det vil give yderligere besparelser.


Til sidst påpeger klubben, at det vil være en stor fordel at få anlagt begge projekter på samme tidspunkt, så det undgås, at Fredensborg Stadion skal lægge i byggerod og være bemandet af entreprenører i 2 år i træk.


Fredensborg Atletik Klub forventer fortsat en egenfinansiering på 1 mio.kr. Klubben oplyser, at de har generalforsamling den 13. marts, hvor de forventer at de har alt på plads med hensyn til at kunne køre stadionprojektet helt i land. De oplyser desuden at, det er generalforsamlingen som skal stille midlerne til rådighed og definere klubbens egentlige behov.


 

Administrationens bemærkninger

Hvis ansøgningen fra Fredensborg Atletik Klub om anlæg af atletikanlæg fremrykkes fra 2017 til 2015 skal imødekommes, skal dette ske ved en omprioritering inden for anlægsrammen (andre projekter må tilsvarende udskydes til 2017), eller ved anden finansiering.  Kommunens likviditet kan ikke bære en fremrykning af en udgift på 2,6 mio. kr.

 

Administrationen bemærker, at der er afsat 0,250 mio. kr. i 2014 til renovering af Fredensborg Atletikanlæg (del af budgetrevision 30/11, der behandles i Økonomiudvalg og Byråd i marts). Det er administrationens vurdering, at investeringen i renoveringen vil være tabt, når der anlægges kunststofbane, da renoveringsopgaverne ikke er en del af det efterfølgende anlægsarbejde. Renoveringen vil således kun give glæde for brugerne i tiden frem til nyanlæggelsen. Ved en fremrykning af atletikbanen vil de 0,250 mio. kr. kunne anvendes som finansieringsbidrag til nyanlægget.

 

Administrationen bemærker, at de afsatte renoveringsmidler ved en fremrykning af projektet kan anvendes som finansiering hertil. Eventuelt som rene anlægsmidler eller til projekterings- og rådgivningsopgaver. Administrationen bemærker, at anlægsmidlerne vil kunne anvendes til at påbegynde projektering af atletikanlægget samtidig med kunstgræsbanerne såfremt Byrådet ved forelæggelse af an sag med anbefaling fra fagudvalget træffer beslutning herom.

 

Administrationen bemærker, at administrationen har fået undersøgt den eksisterende slagger atletikbane på baggrund af forlydner om, at banen var sundhedsskadelig at anvende. Der blev i starten af oktober 2013 udtaget  i alt 4 prøver af slaggerne. Disse er blevet analyseret for indhold af tungmetaller og PAH"er (polyaromatiske hydrocarboner, som er en gruppe organiske forbindelser), som kan være sundhedsskadelige. Resultatet af analysen viste, at indholdet af tungmetaller og PAH"er ligger på et niveau, der svarer til ren jord, og derfor skulle der ikke være nogle sundhedsmæssige problemer med at benytte løbebanen.

 

Administrationen bemærker, at der på nuværende tidspunkt ikke er lavet tidsplan og proces for anlæggelse af kunststofbane. Hvornår anlægsarbejderne vil foregå er således ikke afklaret endnu. Det vil sandsynligvis være i 2017, hvor budgettet er afsat. Det vil således ikke være anlægsarbejder i gang 2 år i træk, som formodet af atletikklubben, men formodentligt afbrudt af et år.

 

 

Drift og vedligeholdelse

Administrationen bemærker, at de nuværende driftsopgaver og driftsudgifter for atletikbane løses af NPV, som en del af aftalen for Fredensborg Stadion. Udgifterne for opgaverne vedrørende atletikanlægget beløber sig på ca. 30.000 kr. årligt. Ved anlæggelse af en kunststofbane forventes de årlige driftsudgifter at beløbe sig til ca. 45.000 kr. Differencen på 15.000 kr. til årlig drift skal således findes ved en omprioritering inden for driften på området.

Bevilling

Budgettet er givet som bevilling i 2017. En fremrykning af anlægsopgaven svarer til en tillægsbevilling i 2014 (og en tilsvarende negativ tillægsbevilling i 2017). Med den nuværende kassebeholdning er det administrationens vurdering, at likviditeten ikke kan bære en ufinansieret tillægsbevilling.

 Bortset fra de 250.000 kr. afsat til renovering samt et eventuelt bidrag fra Atletikklubben, har administrationen ikke kunnet pege på alternativ finansiering. En fremrykning af projektet forudsætter således, at udvalget kan pege på finansiering inden for rammen.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Kompetence

Fritids- og Idrætsudvalget.

Elektroniske bilag

http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/fritids-+og+erhvervsudvalg/2013/februar/07-02-2013+2008/36+-+fredensborg+atletik+klub+-+2008

Indstilling

1.    At udvalget tager stilling til Fredensborg Atletik Klubs ansøgning om fremrykning af atletikanlæg på Fredensborg Stadion fra 2017 til 2015. Administrationen bemærker, at en fremrykning af udgifter skal ligestilles med en tillægsbevilling i 2015, og derfor forudsætter, modgående finansiering inden for de eksisterende rammer.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 12-03-2014

Sagen udsat.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 09-04-2014

Udvalget beder Økonomiudvalget vurdere, om det er muligt at finde bevillinger til at fremrykke anlæggelsen af atletikanlæg på Fredensborg Stadion, hvorved der muligvis kan opnås en synergieffekt, såfremt anlæggelsen kædes sammen med anlæggelsen af kunstgræsbanen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Sagen overgår til budgetforhandlingerne.

Nr.112 - Udbud af hjemmeplejeydelser

Sagsnr.: 14/9776

 

Beslutningstema

Stillingtagen til evt. udbud af hjemmeplejeydelser og udbudsmodel.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet har besluttet at der årligt skal tilvejebringes et prioriteringsbidrag på 2 %. Bidraget skal findes ved effektiviseringer og som udgangspunkt ikke ved service-reduktioner. Denne sag beskriver en mulig effektiviseringsgevinst på ældreområdet.

 

Kommunen anvender i dag godkendelsesmodellen for private leverandører til kommunens hjemmeplejeydelser. Tøjvask dog gennem udbudsmodellen med efterfølgende godkendelse af andre leverandører.

 

Godkendelsesmodellen betyder at kommunen fastlægger årligt en timepris for ydelserne baseret på kommunens egen hjemmeplejes udgifter til en bestemt ydelse. Timeprisen er opdelt på følgende måde:

·         Praktisk hjælp (hovedsageligt rengøring)

·         Personlig pleje hverdagstimer

·         Personlig pleje øvrig tid.

 

Hvert år beregnes en kontrolpris baseret på den kommunale hjemmeplejes regnskab. Hvis regnskabet udviser en højere timepris end forudsat, foretages efterbetaling til de private leverandører. Hvis regnskabet udviser en lavere timepris end forudsat kan der ikke kræves tilbagebetaling fra de private leverandører.

 

Alle leverandører, der ønsker at levere hjemmeplejeydelser ud fra kommunens kvalitetsstandarder og til den fastlagte pris, kan søge om godkendelse.

 

Aktuelt er der godkendt 20 private leverandører i kommunen, fordelt på

  • 6 leverandører af udelukkende praktisk hjælp
  • 4 leverandører af både praktisk hjælp og personlig pleje
  • 1 leverandør af praktisk hjælp, personlig pleje og indkøb
  • 2 leverandører af praktisk hjælp og indkøb
  • 2 leverandører af udelukkende indkøb
  • 2 madservice firmaer
  • 3 tøjvask firmaer

 

Når borgere visiteres til hjemmepleje, kan de således vælge mellem disse leverandører og den kommunale hjemmepleje. Der kan foretages skift af leverandør med 1 måneds varsel.

 

Aktuelt vælger ca. 60% af borgerne en privat leverandør til praktisk hjælp og ca. 10% privat leverandør til personlig pleje.

 

Indtil 1. april 2013 ville et udbud af dette område medføre, at den kommunale leverandør også skulle byde på opgaverne. Det afholdt de fleste kommuner fra at udbyde opgave af hensyn til forsyningssikkerheden.

Der trådte imidlertid nye regler i kraft om udbud på ældreområdet den 1. april 2013.

 

Flere kommuner har erfaringer med udbud efter de nye regler. F.eks har Kolding, Vejle og Frederikshavn Kommuner udbudt personlig og praktisk hjælp med deraf følgende besparelser på timepriserne på 15-27 procent.

 

I forhold til det frie valg vil et udbud ikke medføre ændringer. Kommunen vil stadig være forpligtet til at tilvejebringe et frit valg af leverandører for de borgere, der er visiteret til hjemmepleje, jf. § 83 i Serviceloven. Det frie valg betyder, at borgerne skal kunne vælge mellem minimum 2 leverandører, hvoraf den kommunale leverandør kan være den ene.

 

De nye regler giver imidlertid kommunerne langt bedre mulighed for at benytte udbud som et redskab i organiseringen af en effektiv ældrepleje. Fremover kan Kommunalbestyrelsen nemlig tilvejebringe det frie valg gennem udbud efter de almindeligt gældende udbudsregler (Udbudsdirektivet). De nuværende særregler på fritvalgsområdet ophører dermed. Det betyder konkret, at kommunen kan fortsætte som leverandør uden at skulle byde på opgaven.

 

Der kan således tænkes følgende modeller:


Model 0: Uændret praksis, således at godkendelsesmodellen fortsat anvendes


Model 1: Udbud af hjemmeplejen i hele kommunen, kommunen forbliver leverandør

Kommunen er fortsat leverandør, og borgerne får frit valg mellem den kommunale og én (to) privat leverandør.


Model 2: Udbud af hjemmeplejen i hele kommunen sammen med et eller flere plejecentre


Model 3: Udbud af hjemmeplejen og evt. et plejecenter i en eller flere distrikt(er), hvor kommunen trækker sig som leverandør fx af hjemmeplejen i Humlebæk og Øresundshjemmet.


Fredensborg Kommune vil – uanset om et område er udliciteret – fortsat have forsyningsforpligtelsen. Hvis der vælges en løsning, hvor den kommunale hjemmepleje kun løser opgaver i få af distrikterne, kan det være vanskeligt at løfte forsyningsforpligtelsen i en situation, hvor en privat leverandør stopper driften uden varsel, fx på grund af konkurs.


I de seneste år har kommunen oplevet at tre leverandører trak sig uden varsel. Kommunen måtte således straks overtage opgaverne.


Nedenfor er skitseret fordele og ulemper ved de forskellige modeller




Model

Fordele

Ulemper

Model 0

Godkendelsesmodel

Borgerne har mange leverandører at vælge i mellem.

Vanskeligt at koordinere indsatsen. Svært at få leverandørerne til at arbejde med at rehabilitere borgerne.

Ikke økonomisk attraktiv for kommunen.

Meget administration forbundet med mange firmaer

Model 1

Kort udbudsproces på 4-6 mdr.

Større mulighed for at få leverandøren til at deltage i rehabilitering.

Større mulighed for at koordinere indsatsen hos borgere med komplekse behov.

Mindre administration.

Ingen virksomhedsoverdragelse

Anslået økonomisk gevinst 1 -2 mio.

Hvis der vælges en model med to private leverandører vil den økonomiske gevinst formentlig reduceres

Ligger midt imellem ift. økonomi.

En del borgere vil skulle skifte leverandør

 

Model 2

Formentlig mest økonomisk attraktiv

Større mulighed for at få leverandøren til at deltage i rehabilitering.

Større mulighed for at koordinere indsatsen hos borgere med komplekse behov.


Anslået økonomisk gevinst 2-3 mio.

Lang udbudsproces. 1-1½ år. Usikker forsyningssikkerhed.

Følgeomkostninger usikre.

Virksomhedsoverdragelse.

Udbudsomkostninger til ekstern bistand

 

Model 3

Kort udbudsproces 4-6 mdr.

Større mulighed for at få leverandøren til at deltage i rehabilitering.

Større mulighed for at koordinere indsatsen hos borgere med komplekse behov.


Anslået økonomisk gevinst 0,1-3 mio. afhængig af byområde

Formentlig mindst økonomisk attraktiv af udbudsmodellerne

Usikker forsyningssikkerhed.

Følgeomkostninger usikre.

Virksomhedsoverdragelse.

 


Udbud kan foretages på to måder:

Et udbud med en kravspecifikation med mindstekrav til kvalitet jf. kommunens gældende kvalitetstandard og med tildelingskriteriet ’laveste pris’

Et udbud hvor priserne på forhånd er fastlagt, således at tilbudsgiverne konkurrerer på kvalitet og service, udover de fastsatte mindstekrav”.

 

Bortset fra et mindre udbud af tøjvask til borgere i eget hjem, har kommunen ikke erfaringer med denne type udbud. Det kan derfor være vanskeligt at vurdere det økonomiske potentiale og eventuelle øvrige konsekvenser af et sådant udbud præcist. Erfaringer fra andre kommuner har dog vist, at der kan være økonomiske gevinster at hente.


Administrationen anbefaler at gennemføre et udbud efter model 1, hvor hjemmepleje til praktisk hjælp og personlig pleje til borgere i eget hjem udbydes. Udbuddet gennemføres efter krav til kvalitet og pris. Madservice, tøjvask og indkøbsordning udbydes ikke i denne runde.

Denne model vil give mulighed for at forpligte leverandøren til at arbejde ud fra en rehabiliterende tankegang, samt øge muligheden for koordinering med hjemmesygeplejen og træningsenheden i de hjem hvor borgere har komplekse behov.


Social- og Seniorudvalget forelægges udbudsmaterialet til godkendelse.


Forventet start for en ny leverandør vil være 1.1.2015. Borgerne vil herefter have valgmulighed mellem den private og den kommunale leverandør.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At der gennemføres udbud efter model 1, med kun én privat leverandør (alternativt to private leverandører) både til personlig pleje og praktisk hjælp, herved får borgerne frit valg til at vælge mellem den kommunale leverandør og én (to) privat leverandør.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget den 02-04-2014

Administrationens indstilling sat til afstemning.


For stemte: Hans Nissen (A), Pia Bødtker (A)

Kristian Hegaard (B), Kim E. Jensen (O), Henriette Brandt Pedersen (Ø)

Imod stemte: Lars Egedal (V) idet Lars Egedal(V) stemte for model 2


Indstillingen blev godkendt.


Bemærkninger fra DH medlemmerne af Handicaprådet indgik i sagen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling efter afstemning:


For stemte 8: Hans Nissen (A), Per Frost (A) Thomas Lykke Pedersen (A) Flemming Rømer (O), Henriette Brandt Pedersen (Ø), Ole Bergmann (F), Lars Simonsen (B), Ulla Hardy Hansen (C)


Imod stemte 3: Helle Abild Hansen (I), Thomas Bak (V) og Thomas Elgaard (V) idet model 2 ønskes.

Nr.113 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014

-      Om gave til kongehuset i forbindelse med to kommende royale fødselsdage

-      Orientering om en personalesag