18-03-2013 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen

Ulla Hardy-Hansen

Hans Nissen

Lars Simonsen

Hanne Berg

Per Frost Henriksen

Hossein Armandi

Ole Bergmann

Flemming Rømer

Thomas Bak

Thomas Elgaard

Afbud

Ingen

18-03-2013 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen

Ulla Hardy-Hansen

Hans Nissen

Lars Simonsen

Hanne Berg

Per Frost Henriksen

Hossein Armandi

Ole Bergmann

Flemming Rømer

Thomas Bak

Thomas Elgaard

Afbud

Ingen

Nr.40 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Dagsordenen godkendt.

Nr.41 - Mulig lockout på lærerområdet

Sagsnr.: 13/663

 

Beslutningstema

Information om mulig lockout på lærerområdet.

Personalechef Tina Bjerregaard og skolechef Steen Søborg deltager under dette punkt.



Sagsfremstilling og økonomi

Forud for byrådets møde den 28. januar 2013 blev givet en orientering om regeringens forslag til skolereform og de igangværende overenskomstforhandlinger.


Som det fremgår af dagspressen og som vi tidligere er informeret om, har KL varslet lockout af alle landets overenskomstansatte lærere i folkeskolen. Lockout er varslet med virkning fra 1. april – og kommer det så vidt – vil det ramme undervisningen på kommunens folkeskoler.


KL har fremsendt konfliktvejledning som meget specifikt beskriver hvordan vi skal forholde os, herunder hvem der kan sættes til at føre tilsyn med børnene under konflikten.


Administrationen har som en særlig service og hjælp til forældrene åbnet en side – Skolekonflikt – på Fredensborg Kommunes hjemmeside, hvor forældrene allerede nu kan finde brugbare oplysninger om regler og baggrundsviden – og få svar på mange spørgsmål, en side som vil blive opdateret løbende.


Der er link fra siden Skolekonflikt til hver af skolernes hjemmeside og her vil skoleledelsen på den enkelte skole, kommunikere hvilke konsekvenser konflikten har på skolen. Samme materiale vil blive kommunikeret på Forældreintra.


KL har den 12. marts 2013 fremsendt borgmesterbrev til samtlige kommuner, omhandlende status i forhandlinger, forberedelse af konflikt, påstande i medier mv. Borgmesterbrevet vedhæftes dagsorden.


KL har i borgmesterbrevet bl. andet præciseret:


Kommunerne er bundet af KL’s lockoutvarsel

KL varslede den 28. februar lockout af lærere m.fl. over for LC fra 1. april 2013 som et nødvendigt skridt for at kunne opnå nye arbejdstidsregler.


Alle 98 medlemskommuner har overdraget KL retten til at forhandlet og med bindende virkning indgå overenskomster og andre aftaler om løn og ansættelsesvilkår for ansatte i kommunerne. Kommunerne er derfor bundet af KL’s lockout varsel.


Lokale aktioner

KL modtager flere henvendelser fra kommuner, som oplever, at Danmarks Lærerforening laver lokale aktioner til fremme af foreningens budskaber bl.a. ved, at lærere bruger skoletiden til at kommunikere fagpolitiske budskaber til eleverne.


KL har tidligere tilkendegivet, at lærerne ikke må bære t-shirts og andet propagandamateriale ind på skolens område. Lige så lidt må de dele sådanne effekter ud til eleverne i skoletiden eller formidle fagpolitiske budskaber til eleverne i undervisningssituationen. KL anbefaler, at eventuel information i skoletiden om konflikten gives af skolens ledelse.



Administrationen vil på mødet give en uddybende information om reglerne ifbm konflikt, samt redegøre for virkningerne ifht. konflikten.


Kompetence

Økonomiudvalget 


Indstilling

At orientering tages til efterretning


Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Orienteringen taget til efterretning.

Nr.42 - Overførsler fra 2012 til 2013 (drift og anlæg)

Sagsnr.: 13/891

 

Beslutningstema

Der er fem temaer i sagen


Drift

§         Beslutning om de automatiske overførsler fra 2012 til 2013

§         Stillingtagen til dispensationsansøgninger fra områder og institutioner om ekstraordinære overførsler ud over de automatiske overførsler      

§         Stillingtagen til redegørelser fra områder og institutioner, hvor de gældende overførselsregler ikke har været overholdt 


Anlæg

§         Stillingtagen til automatiske overførsler fra 2012 til 2013

§         Stillingtagen til overførsel af rådighedsbeløb for 2012, der endnu ikke er frigivet  

Sagsfremstilling og økonomi

Overførselssagen på driften viser indenfor områderne med automatisk overførselsadgang et samlet mindreforbrug i 2012 på 53,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, heraf anbefales det, at der overføres 48,7 mio. kr. til 2013.  På anlægsområdet er der et samlet mindreforbrug i 2012 på 49,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. På anlægsområdet anbefales det, at der overføres 47,4 mio. kr. til 2013.


Til sammenligning var overførslerne ind i 2012 (fra 2011) på driften på 60,6 mio. kr. og på anlæg på 35,4 mio. kr. Faldet i overførslerne på driftsområdet var ventet, da det i 2011 ikke var muligt at overføre underskud, hvilket gav anledning til ekstra forsigtighed. At faldet ikke har været større tilskrives, at der i 2012 har været en opmærksomhed på ikke at nedbringe overførslerne for meget af hensyn til likviditeten. 


Driftsområdet

I Fredensborg Kommunes Håndbog om Økonomistyring skelnes mellem tre typer af overførselsadgang på driftsområdet:


+/- 5 pct. overførsel

På de rammestyrede områder bliver der automatisk overført mindreforbrug op til 5 pct. af det korrigerede budget. Mindreforbrug over 5 pct. skal forklares i en redegørelse og overføres som udgangspunkt ikke.


Det er tilladt at have et merforbrug på op til 5 pct., idet merforbruget skal indhentes/nulstilles i det efterfølgende år. Merforbrug over 5 pct. skal forklares i en redegørelse. Al merforbrug overføres til næste regnskabsår.


De automatiske overførsler indenfor +/- 5 pct. overførselsadgang udgør fra 2012 til 2013 i alt 26,6 mio. kr. (se evt. bilag 1 og 2).


100 pct. overførsel

Der er 100 pct. overførsel for visse puljer og projekter (ofte med ekstern finansiering). Der er her tale om betingede bevillinger, hvilket vil sige, at bevilling og overførsel kun kan anvendes til det vedtagne formål.

De automatiske overførsler med 100 pct. overførselsadgang udgør fra 2012 til 2013 i alt 22,2 mio. kr. (se evt. bilag 1 og 5).


Ingen overførsel

Der er ingen overførsel på de indsatsstyrede områder, hvor det i overvejende grad er udefra kommende omstændigheder som fx konjunkturer og mængder, der bestemmer forbruget.


Områder med ingen overførsel har i 2012 et merforbrug på 16,6 mio. kr. (se bilag 1 og 6). 


Ansøgninger om overførsel ud over de automatiske overførsler

Det er indeholdt i den gældende overførselsmodel, at der er adgang til at ansøge om at overføre budgetbeløb udover de automatiske overførsler. Der har således været en proces på alle områder hvor institutioner og områder har fået mulighed for at ansøge om yderligere overførsel fra 2012 til 2013.


De gældende regler med mulighed for overførsel af op til 5 pct. af budgettet giver ganske vide rammer for de enkelte områder/institutioner. Administrationen anbefaler derfor, at der ikke gives dispensation herfor. Eneste undtagelse er en teknisk dispensationsansøgning, hvor der lægges 58.000 kr. i kassen. 


I to af dispensationsansøgningerne søges pengene overført til finansiering af mulige meromkostninger i 2013. Heller ikke disse anbefales imødekommes. Sagerne må tages op på normalvis ved  budgetrevisionen 30/4, hvis merudgifterne ikke kan imødegås (jf. bilag 4).


Det bemærkes , at venskabsbykomiteen har anmodet om en dispensation fra de gældende regler og har oversendt denne til behandling i Kultur og Turismeudvalget. Heller ikke her finder administrationen grundlag for at dispensere for de gældende regler. Det anbefales, at såfremt det politiske udvalg ønsker at serviceniveauet for venskabsbysamarbejdet fremadrettet skal hæves, så bringes dette op på normal vis i forbindelse med budgetdrøftelserne.


Endelig kan det bemærkes, at merforbrug på 3,6 mio. kr. på den selvejende institutioner Johannes Hages Hus er overført fuldt ud til 2013 i overensstemmelse med de gældende overførselsregler (se også særskilt sag herom på Social og Sundhedsudvalgets møde 4. marts)


Samlet set er der modtaget ansøgninger om ekstraordinære overførsler udover de automatiske på 4,6 mio. kr. mio. kr. Heraf anbefales -58.000 kr. til ekstraordinær overførsel. Oversigt over dispensationsansøgninger fremgår af bilag 4.

  

Oversigt over overførslerne på de tre typer af overførselsadgange fremgår af bilag 1. 

1.000 kr.

Forbrug
2012

Korr. budget
2012

Rest. korr.
budget
2012

Overførsel i alt

100 %

21.989

44.168

22.179

22.179

+/- 5 %

1.574.716

1.606.440

31.724

26.558

Ingen overførsel

734.013

717.368

-16.645

0

Anbefalede ansøgninger




-58

 I alt

2.330.718

2.367.976

37.258

48.679


 Anlægsområdet


Automatiske overførsler
Jf.  kommunens Håndbog om Økonomistyring gælder det på anlægsområdet at allerede frigivne uforbrugte anlægsmidler automatisk kan overføres til næste år og derpå kan anvendes i det nye år uden forudgående anmodning.


Delvist frigivne rådighedsbeløb
På anlægsprojekter, hvor kun en del af rådighedsbeløbet er frigivet, skal der søges dispensation om overførsel af det resterende rådighedsbeløb. 

Overførte anlægsprojekter som endnu ikke er frigivet, følger kommunens vedtagne økonomistyringsprincip på anlægsområdet, hvor anmodninger om frigivelse af rådighedsbeløb skal behandles i forbindelse med budgetrevisionerne, før bevillingen kan tages i anvendelse.


Opsummerende bemærkninger til overførsel af anlægsprojekter fra 2012 til 2013
Af bilag 7 ”Anlægsprojekter til overførsel” fremgår alle anlægsprojekter for 2012 der søges overført til 2013 samt en liste over afsluttede projekter der ikke skal overføres. Anlægsprojekterne er opdelt på:


-             Anlægsprojekter hvor hele rådighedsbeløbet er frigivet.

Disse anlægsmidler kan overføres automatisk uden dispensationsansøgning jf. kommunens økonomistyringsprincipper. Indenfor denne kategori søges der om overførsel af samlet 35,8 mio. kr.


-             Anlægsprojekter hvor rådighedsbeløbet er delvis frigivet.

For disse projekter er der kun automatisk overførselsadgang for den del af budgettet der allerede er frigivet af byrådet. For denne kategori søges der om overførsel af samlet 12,3 mio. kr.. Heraf er der anlægsmidler på 1,4 mio. kr. der ikke er frigivet. De 1,4 mio. kr. vedrører midler til nedrivning af pavillonerne ned på den gamle skolegrund. Nedrivningen er igangsat

-             Anlægsindtægter 2012.

For 2012 budgetteredes med anlægsindtægter for samlet 7,8 mio. kr., af disse er der realiseret 4,9 mio.kr. De resterende anlægsindtægter forventes realiseret i 2013 og søges derfor overført. På anlægsindtægterne figurerer en indtægt på 5,6 mio. kr. fra projektet ”Forbedring af hjælpemiddeldepotet”, som ikke er bruttobudgetteret. Budgettet for dette projekt er oprindeligt budgetlagt som en nettoudgift og merindtægten er derfor fratrukket i det merforbrug der ses på projektets udgifter. Således skal denne indtægt indgå i nettobeløbet på udgifterne i forbindelse med overførslen til 2013.


1.000 kr.

Forbrug
2012

Korr. budget
2012

Rest. korr.
budget
2012

Overførsel i alt

Anlægsprojekter hvor hele rådighedsbeløbet er frigivet

99.650

137.553

37.903

37.902

Anlægsprojekter hvor rådighedsbeløbet er delvis frigivet

2.510

16.527

14.017

12.301

Anlægsindtægter 2012

-4.875

-7.695

-2.820

-2.820

Afsluttede anlægsprojekter

1.583

2.420

837

0

I alt

98.868

148.805

49.937

47.383







Bevilling

1.000 kr.

2013

2014

2015

2016






Drift 





100 %

22.179

0

0

+/- 5 %

26.558

0

0

Anbefalede ansøgninger

-58

0

0

Drift i alt (netto)

 48.679

0

0






Anlæg





Anlægsprojekter hvor hele rådighedsbeløbet er frigivet

37.902

0

0

Anlægsprojekter hvor rådighedsbeløbet er delvis frigivet

12.301

0

0

Anlægsindtægter 2012

-2.820

0

0

Anlæg i alt (netto)

 47.383

0

0






I alt

 96.062

0

0

0



Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

Drift

  1. Godkender de automatiske overførsler.
  2. Godkender de administrative anbefalinger vedr. ansøgninger om ekstraordinære overførsler
  3. Tager de modtagne redegørelser for områder og institutioner til efterretning

Anlæg

  1. Godkender anbefalingerne i bilag 7 om overførsel af anlægsprojekter fra 2012 til 2013
  2. Godkender anbefalingen om at allerede frigivne anlægsmidler i 2012 på overførte anlægsprojekter, fortsat er frigivet og til disposition i 2013.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Anbefaler administrationens indstilling, dog således at Venskabsbykomitéen og Trafiksikkerhedsudvalget får 100 pct. overførselsadgang fra 2012-2013.


Økonomiudvalget ønsker et skærpet fokus på anlægsstyringen.

Nr.43 - Økonomisk Orientering - Februar 2013

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk orientering for februar 2013 fremlægges til orientering 

Sagsfremstilling og økonomi

I denne første økonomiske orientering for 2013 er der foretaget to ændringer i forhold til de økonomiske orienteringer for 2012.
For det første er navngivningen ændret så orienteringen navngives efter den seneste måned den dækker. Denne økonomiske orientering hedder således økonomisk orientering for februar, da den dækker forbruget ultimo februar.
For det andet er periodiseringen af budgettet ændret, så budgettet nu er fordelt efter forbrugets fordeling over året i 2012. Hvis der i februar 2012 var forbrugt 20 pct. af det samlede forbrug, svarer det periodiserede budget for februar 2013 til 20 pct. af det korrigerede budget.
I 2012 var periodiseringen baseret på tre år 2009-11.

En udfordring ved periodiseringen primo 2013 er, at der kan være forskydninger mellem betalingerne i de første måneder af 2012 grundet opstarten med nyt økonomisystem pr. 1.1.2012. Når vi når et par måneder længere ind i 2013 forventes periodiseringen på baggrund af 2012 at give et mere korrekt grundlag for sammenligning.
 

Økonomisk orientering giver en status på drifts og anlægsbudgettet  

·        De samlede driftsudgifter var ultimo februar 356 mio. kr. hvilket svarer til merforbrug på 41 mio. kr.(svarende til 1,8 pct. af det korrigerede budget)

·         Merforbruget på de samlede driftsudgifter er sammensat af et merforbrug på de rammestyrede udgifter på 8 mio. kr.(0,6 pct.) og et merforbrug på de indsatstyrede udgifter på 32 mio. kr.(3,4 pct.)

·        En stor del af merforbruget på det rammestyrede område findes på politikområde 1. På politikområde 1 tyder periodiseringen på et merforbrug på 7,7 mio. kr. Det store merforbrug skyldes dog at der er en skævhed i periodiseringen. I februar 2012 var der fejlagtigt bogført en stor indtægt på politikområde 1. Dette medfører at der ligeledes forventes en stor indtægt i februar 2013. Ser man bort fra denne skævhed er forbruget normalt på politikområde 1

·        På de rammestyrede udgifter under udsatte børn og unge ses et mindreforbrug på 3,4 mio. kr.(10, 7 pct.) Politikområdet er ved budgetrevision 30-11-12 blevet tilført budget for 21 mio. kr. fra skoleområdet til at dække udgifter vedrørende specialpædagogisk team og PPR. Forbruget er dog endnu ikke bogført korrekt på det nye politikområde. Dette giver anledning til et mindreforbrug på udsatte børn og unge.

·         For 2013 er der afsat et samlet anlægsbudget på 100 mio. kr.
Ultimo februar er der frigivet 86 mio. kr. og forbrugt 4 mio. kr.


Likviditet
Kommunens gennemsnitlige likviditet var per 25. februar 102 mio. kr., dette er 6 mio. kr. mere end forventet i likviditetsprognosen fra vedtagelsen af budget 2013
        








Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

1. At orienteringen tages til efterretning


Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Orienteringen taget til efterretning.

Nr.44 - Den økonomiske politik og anlægspolitikken

Sagsnr.: 12/11396

 

Beslutningstema

Godkendelse af den Økonomiske Politik og Anlægspolitikken.

Sagsfremstilling og økonomi

I foråret 2012 igangsattes en revision af samtlige kommunens politikker. Politikkerne behandles i de relevante fagudvalg. Som led heri er også sket en opdatering af den Økonomiske Politik og Anlægspolitikken som nu forelægges til politisk godkendelse. Økonomiudvalget er fagudvalg på de to politikker, der efterfølgende skal godkendes endeligt i Byrådet.


Den Økonomiske Politik og Anlægspolitikken angiver de overordnede politiske målsætninger for kommunens økonomi. Alle undersøgelser af kommunernes økonomistyring peger på, at en centralt vedtaget og solidt forankret økonomisk politik er af helt afgørende betydning for kommunens samlede økonomistyring. De overordnede politikker er i dagligdagen understøttet af kommunens håndbog for god økonomistyring (kasse og regnskabsregulativet), der ligeledes er opdateret og behandles som særskilt dagsordenspunkt.


De opdaterede politikker indeholder ikke nye politiske standpunkter, men er en opsamling på den økonomiske politik, som den er formuleret i de senere års budgetvedtagelser.


Anlægspolitikken og den Økonomiske Politik blev drøftet på Økonomiudvalgets møde 18. februar. I forlængelse heraf er tilføjet et afsnit om leasing i den Økonomiske Politik. I Anlægspolitikken er det præciseret, at såvel salg som køb af grunde og bygninger bruges strategisk i udviklingen af kommunen, der er tilføjet tekst om offentlige private partnerskaber, og det er præciseret, at nye anlæg ikke igangsættes før der er budget til den efterfølgende drift.


Bevilling



Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Politikkerne offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At Den Økonomiske Politik godkendes
  2. At Anlægspolitikken godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-02-2013

Økonomiudvalget drøftede sagen. Sagen forelægges Økonomiudvalget på ny i marts måned med de faldne bemærkninger.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Anbefaler den økonomiske politik og anlægspolitikken, idet det præciseres, at løbetiden på lån til investeringer ikke overstiger anlægsaktivets levetid.

Nr.45 - Finansiel politik 2013

Sagsnr.: 13/9931

 

Beslutningstema

Justering af den finansielle politik.

Sagsfremstilling og økonomi

Kommunens nuværende finansielle politik er vedtaget i foråret 2010. Af sagen dengang fremgik, at en række større rentesikringsaftaler udløber medio 2013 og at Byrådet inden ville få en anbefaling til den fremtidige renteafdækning.


Siden 2010 har der været betydelige ændringer i de finansielle forhold. Renterne er faldet til historisk lave niveauer og euroen har været under pres som følge af den økonomiske udvikling i en række sydeuropæiske lande. Samtidig udløber en række af Kommunens rentesikringsaftaler medio 2013, således at en langt større del af Kommunens gæld vil være variabelt forrentet, hvis ikke den finansielle politik ændres.


De historiske rente - og kursniveauer samt prognoser ses af bilag 1a-1d.


Der er derfor behov for en politisk drøftelse af den finansielle politik og eventuelle justeringer heraf. Denne dagsorden omhandler i det lys tre temaer:


1.      Hvor stor en del af Kommunens langfristede gæld skal være i hhv. fast og variabel rente?

2.      Kan der med fordel laves en exit-strategi for Kommunens valuta-lån?

3.      Skal mandatet til kommunens porteføljeforvaltere udvides i lyset af de historisk lave afkast på stats- og realkreditobligationer?



1. Placering af Kommunens langfristede gæld i fast & variabel rente


Ultimo 2012 udgjorde Fredensborg Kommunes samlede gæld hos Kommunekredit 583 mio.kr.. Heraf var 76 pct. fast og 24 pct. variabelt forrentet.  Da en række større rentesikringsaftaler udløber i år og i 2016 vil den del der er fastforrentet falde betydeligt i de kommende år. Figur 1 viser udviklingen i den andel af gælden, der er fastforrentet. Denne ændring, og det aktuelle lave renteniveau (bilag 1a) giver anledning til at overveje Kommunens fremtidige fordeling mellem fast og variabel rente.


Figur 1 Fordeling af langfristede gæld i fast og variabel rente

Afvejningen mellem fast og variabel forretning er grundlæggende et spørgsmål om, hvor stor en risiko Kommunen ønsker at påtage sig. Valg af en fast rente betyder, at Kommunen vil kende sine rentebetalinger i de kommende år præcist. Ved en normal rentestruktur vil den lange rente imidlertid også være højere end den variable rente. Budgetsikkerheden sker således på bekostning af lidt højere forventede rentebetalinger over lånets løbetid.


P.t. er den variable rente omkring 0,5 pct., mens den lange (faste) rente er på ca. 3 pct. Et procentpoint svarer med den nuværende gæld til rentebetalinger på knap 6 mio. kr. Det vil ikke være muligt på det korte sigt at lægge Kommunens gæld om i 100 pct. variabelt forrentede lån uden at realisere kurstab på de nuværende fastforrentede lån. Valget står derfor mellem ikke at foretage sig noget, hvorved andelen af fastforrentede lån frem mod 2016 vil falde til ca. 40 pct. eller at lægge sig på en højere andel af fast forrentet gæld.


Administrationen anbefaler, at der vælges en mellemstrategi, hvor den finansielle politik sigter mod en 60/40 fordeling af hhv. fast- og variabelt forrentede lån. Strategien afspejler dels en vis risikovillighed med fokus på at udnytte den lavere variable rente, dels ønsket om en betydelig budgetsikkerhed ikke mindst i lyset af de senere års meget store udsving på de finansielle markeder. Bilag 2 viser renteudgiften ved denne strategi ved en række rentescenarier.


2. Exit strategi for Kommunens to valutaswapaftaler

Fredensborg Kommune råder over to valutaswapaftaler i schweizer-franc, svarende til 14 pct. af Kommunens samlede gæld (se bilag 3). Aftalerne blev indgået til kurs 4,803, hvor kursen ultimo 2012 nåede op på kurs 6,20.


Valutakursen CHF/DKK er siden primo 2013 faldet. Ændringerne i valutakursen åbner op for spørgsmålet om hvorvidt Kommunen skal genoverveje at købe sig ud af Kommunens to valutaswapaftaler og i givet fald hvornår.


Hvis Kommunen vil ud af de to swap-aftaler i dag vil det koste 18 mio. kr., jf. bilag 5. Lånereglerne åbner op for, at udgiften kan finansieres gennem øget låntagning (forøgelse af Kommunens gæld) og pengene skal således ikke nødvendigvis tages op af kassen.  Swap-aftalerne løber til ultimo 2016.


Valget står mellem at realisere et kendt kurstab i dag eller at fastholde valutaarrangementerne, hvilket åbner op for at tabene bliver henholdsvis større eller mindre. Hvis det loft for valutakursen, som den schweiziske nationalbank ensidigt har meldt ud kan holdes, så vil det være begrænset, hvor meget valutakursen kan stige.


Administrationen foreslår en exitstrategi, hvor Kommunen går ud af en fjerdedel af swapaftalerne ultimo året i hhv. 2013, 2014, 2015 og 2016. Dog således, at administrationen i samråd med borgmesteren gives et vist handlerum, hvis der er ekstraordinært store valutakursudsving ultimo året. Herved udlignes udgiften over en årrække. Det anbefales, at udgiften ved at gå ud af aftalerne, i det omfang det er muligt, finansieres af afkastet fra Kommunens obligationsbeholdning (som er budgetlagt til nul) og for en eventuel rest finansieres ved låntagning.


Såfremt kursen på CHF falder til 5,00 i løbet af perioden går Kommunen helt ud af begge swapaftaler. Det bemærkes, at kommunen også har et lån i euro. Administrationens anbefaling er, at dette lån ikke røres p.t. Endelig bemærkes det, at der, jf. den finansielle politik, ikke optages nye lån i udenlandsk valuta.


3. Investeringsporteføljen: Et bredere mandat til kapitalforvalterne

Sammensætningen af Fredensborg Kommunes investeringsportefølje har hidtil været 100 pct i såkaldt sikre papirer, dvs. stats- og realkreditobligationer. Med det nuværende renteniveau og forventningerne til den fremtidige renteudvikling vil afkastet på de danske obligationer være meget begrænset og med en risiko for et direkte tab. En udvidelse af Kommunens investeringsportefølje vil øge risikoen på de enkelte papirer, men også muliggøre højere afkast på obligationsbeholdningen.


Nedenstående graf illustrerer det historiske afkast for danske Statsobligationer og højrente virksomhedsobligationer. Højrente virksomhedsobligationer er obligationer med lavere kreditvurdering end stats- og realkreditobligationer og forventet højere gennemsnitligt afkast.


Figur 2 Afkastudvikling siden 2004


Som det fremgår af figuren er der isoleret set nok et større afkast ved virksomhedsobligationer, men også betydeligt større udsving. Som det også fremgår af figuren vil Kommunens samlede risikoprofil på kapitalbeholdningen ikke nødvendigvis stige. Det skyldes, at afkastet på virksomhedsobligationer i nogen grad svinger modsat afkastet på stats- og realkreditobligationer.


Kommunens kapitalforvaltere har derfor anbefalet, at deres mandat udvides til at investere op til 20 pct. af den forvaltede kapital i virksomhedsobligationer. Administrationen støtter denne anbefaling.


Det skal dog bemærkes, at der ud over de økonomiske risici også er ”politiske” risici ved at investere i virksomhedsobligationer. Et dårligt virksomhedsomdømme kan således falde tilbage på Kommunen. Det er vurderingen, at denne risiko er lille, hvis der investeres i puljer gennem kapitalforvaltere. Kapitalforvalterne har investeringspuljer, der tager specielt hensyn til de offentlige krav og en lang række kommuner benytter sig allerede i dag heraf.


Det gælder f.eks. krav om, at de virksomheder der investeres i overholder FN-konventionen vedr. bl.a. menneskerettigheder, våbenproduktion m.m..



Bevilling

Sagen kræver ingen særskilt bevilling.

Retsgrundlag

Økonomistyringshåndbogen og de kommunale låneregler.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.      At der vedtages en 60/40-fordeling for hhv. fast og variabel rente.

2.      At den foreslåede exitstrategi for kommunens to swap-aftaler i CHF vedtages..

3.      At mandatet til kommunens kapitalforvaltere udvides til også at omfatte op til 20 pct. virksomhedsobligationer.


Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Anbefaler administrationens indstilling, idet Økonomiudvalget ønsker at øget gældsætning i forbindelse med exit fra kommunens valutaaftaler finansieres med korte lån.


Økonomiudvalget ønsker at understrege, at der jf. den finansielle politik, ikke fremadrettet optages lån i anden valuta.


Nr.46 - Årlig orientering om regnskabstekniske afskrivninger

Sagsnr.: 12/52493

 

Beslutningstema

Orientering om regnskabstekniske afskrivninger foretaget i 2012.

Sagsfremstilling og økonomi

Den årlige orienteringssag om regnskabstekniske afskrivninger i år 2012 blev fremlagt på den Økonomiudvalget den 18. februar 2013.


I forbindelse med overgangen til Opus Debitor i 2012 er der kommet en ny og forbedret funktionalitet, hvor afskrivningen af restancer kan foretages direkte i systemet. Ved en fejl kom de restancer, der teknisk var bogført på den nye måde ikke med i sagen fremlagt i februar.


Disse afskrivninger fremgår derfor af denne sag. I sagen fremlagt i februar var afskrivningerne på 415 t.kr. Samlet når afskrivningerne således op på 727 t.kr.


Restancerne fremgår af tabellen nedenfor.

Årsag

Beløb

Anden afskrivning

2.500,00

Dødsfald

270.854,04

Forældelse

14.071,18

Forældelse - v/SKAT

26.874,93

I alt

314.278,89


Der foretages en afskrivning, hvis et tilgodehavende ikke kan inddrives eller en restance (et skyldigt beløb) bortfalder af den ene eller den grund. Det kan dog også være bogføringsfejl eller tekniske fejl i systemer, som ikke kan rettes op på anden måde.


Afskrivningerne i denne sag vedrører allerede bogførte tilgodehavender og restancer, som er indtægts- eller udgiftsført, og har dermed ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Alle afskrivningssagerne er tekniske korrektioner i økonomisystemet. Det vil sige, at når afskrivningerne er indberettet, står tilgodehavender og restancer korrekt i økonomi og fagsystemerne.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring.

Kompetence

Økonomiudvalget


Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Orienteringen taget til efterretning.

Nr.47 - Regnskab 2012

Sagsnr.: 13/4470

 

Beslutningstema

Administrationen fremlægger regnskab 2012 med henblik på godkendelse i Byrådet samt administrationspolitisk beretning til orientering.  


Sagsfremstilling og økonomi

Regnskab 2012 viser et overskud på den primære drift på 15,5 mio. kr.


Anlægsregnskabet viser nettoanlægsudgifter på knap 99 mio. kr. Det svarer nogenlunde til det oprindeligt vedtagne budget (på knap 95 mio. kr.) og overførslerne på anlægsområdet ud af 2012 svarer dermed stort set til overførslerne ind i året.


Samlet resultat for drift og anlæg er et kassetræk på 83,3 mio. kr. Det er væsentligt mindre end forudsat i det korrigerede budget, hvilket primært skyldes overførsler fra 2012 til 2013. Kassetrækket har været planlagt og finansieres i vidt omfang af opsparede midler.  


ØKONOMI








Regnskabsresultat 2012

(1.000 kr., løbende priser)



Oprindeligt Budget 2012


Korrigeret Budget 2012


Regnskab 2012









 I. Drift og anlæg (Det skattefinansierede område)








 Skatter, tilskud og udligning



-2.370.362


-2.362.198


-2.365.813

 Driftsvirksomhed inkl. Statsrefusion



2.324.751


2.372.364


2.330.718

 Renter og kursregulering



-1.834


11.509


19.570

 Primært driftsresultat



-47.445


21.675


-15.526

 Anlægsvirksomhed



94.731


157.138


98.868

 Samlet resultat af drift og anlæg



47.286


178.813


83.342









II. Lån og balanceforskydninger








 Optagne lån (alm. drift)



-32.900


-32.900


-56.976

 Afdrag på lån



44.463


43.416


40.690

 Balanceforskydninger



-3.055


-3.055


-21.438

 Resultat i af lån og balanceforskydninger



8.508


7.461


-37.724









Ændringer af likvide aktiver *)



55.794


186.274


45.618


Anlæg viser et regnskab, der ligger på niveau med oprindeligt budget og overførslerne til 2013 ligger ligeledes på niveau med overførslerne mellem 2011 og 2012.


Den gennemsnitlige kassebeholdning har været solid gennem hele 2012 med et gennemsnit på 116 mio. kr.


Netto er den langfristede gæld øget med knap 12 mio. kr. i 2012. Der blev i 2012 optaget lån for i alt 57 mio. kr. Det var 25 mio. kr. mere end oprindeligt budgetlagt. Den ekstraordinære låntagning skal modgå det likviditetstræk, som overdragelsen af Udbetaling Danmark medfører. Den yderligere låntagning afdrages i årene 2015-2018 og øger således gældsafviklingen i disse år.

Samlet set har der været et kassetræk (forbrug af likvide midler) på knap 46 mio. kr., hvilket er mindre end oprindeligt budgetteret (56 mio. kr.) og et markant mindreforbrug af likvider i forhold til det korrigerede budget, hvor der var budgetteret med 186 mio. kr.


For yderligere uddybning af regnskabsresultatet henvises til regnskabsberetningen i regnskab 2012 (udkast).


Den administrationspolitiske beretning vedlægges sammen med regnskab 2012, idet denne beretning fremover tænkes ind i beretningen for regnskabet. Den administrationspolitiske beretning er en uddybelse af, hvordan året er gået samt et blik fremad.


Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.



Retsgrundlag

Lov om Kommuners Styrelse.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Regnskab 2012 vil være tilgængeligt på Fredensborg Kommunes hjemmeside efter Byrådets godkendelse.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender regnskab 2012. 

  2. At den administrationspolitiske beretning tages til efterretning, og at det godkendes at denne fremadrettet indgår som en del af regnskabet. 


Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Administrationens anbefaling anbefales med de faldne bemærkninger og de justeringer, som udsendes med byrådsdagsordenen.


Nr.48 - Kommunal- og regionsrådvalg i 2013.

Sagsnr.: 12/28631

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til en række spørgsmål i forbindelse med det kommende kommunal- og regionsrådvalg den 19. november 2013: 

  1. Antallet af stillere til kandidatlisterne
  2. Valg af valgstyrere
  3. Valg af formænd for valgstyrerne  
  4. Udpegning af tilforordnede vælgere 
  5. Ændrede regler for valgdiæter
  6. Brevstemmeafgivning
  7. Initiativer for øget valgdeltagelse  
  8. Valgcafe på valgaftenen
  9. Optælling af personlige stemmer på valgaftenen
  10. Fintælling
  11. Exit polls og indsamlinger til velgørende formål
  12. Øvrige informationer

Sagsfremstilling og økonomi

1. Antal stillere

En kandidatliste til kommunalvalg skal valgloven være underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. Byrådet kan dog beslutte at forhøje mindstetallet af stillere til højst 50. Ved valget for 4 år siden var antallet sat til 25 stillere.


Det anbefales, at antallet af stillere fastsættes til mindst 25.


2. Valgstyrere

Ved de tidligere valg i Fredensborg Kommune har antallet af valgstyrere været 5 på hvert af de 9 valgsteder. Det er lagt til grund, at dette er uændret.

Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg efter d´Hondts metode jf. styrelsesloven, med mindre andet aftales i Byrådet.

Den forholdsmæssige fordeling vil efter d´ Hondts metode blive:


A: 15, B: 3, C: 5, F: 7, L: 1, O: 1, V: 12 og Borgernes Stemme: 1.


Det anbefales, at der udpeges 5 valgstyrere til hvert af de 9 valgsteder, som fordeles efter d´Hondts metode.


3. Valg af formænd for valgstyrerne

Der skal udpeges en formand blandt valgstyrerne på hvert valgsted. Formændene vælges efter d´Hondts metode, med mindre andet aftales i Byrådet.

Fordeling efter d´Hondts metode er følgende:

A: 4, C: 1, F: 1, V: 3



Det anbefales, at der udpeges en formand for hvert valgsted fordelt efter d´Hondts metode.




4. Tilforordnede vælgere

Der udpeges et antal tilforordnede vælgere. Ved folketingsvalget i 2011 blev der udpeget 11 personer pr. valgsted, dog kun 6 personer i Karlebo.

Erfaringerne med indførelsen af digitale valglister ved folketingsvalget viser at der er behov for færre tilforordnede i løbet af dagen, hvorfor det foreslås at der kun udpeges 8 tilforordnede pr. valgsted (Karlebo 4), som møder fra morgenstunden. Der indkaldes yderligere 3 tilforordnede pr. valgsted fra kl. 17.00 (Karlebo 2), da der på det tidspunkt er travlt på valgstederne og der fortsat er behov for tilforordnede til at sortere stemmesedler m.m. ved stemmeoptællingen efter kl. 20.00


Der vedlægges et bilag med forslag til fordeling af valgstyrere og tilforordnede pr. parti på valgstederne.


Det anbefales, at der udpeges 11 tilforordnede pr. valgsted, dog 6 tilforordnede til Karlebo, hvoraf 3 henholdsvis 2 tilforordnede først indkaldes fra kl. 17.00 på valgdagen. Det indstilles at de tilforordnede vælges efter forholdstalsmetoden, hvorefter fordelingen bliver som følger:

A: 28, B: 7, C: 11, F: 14, L: 3, O: 3, V: 25 og Borgernes Stemme: 3


Det anbefales endvidere, at der tilbydes 1 plads til hvert af de partier, der er opstillet til valget, men som ikke er repræsenteret i Byrådet. Disse tilforordnede placeres på de valgsteder, hvor der er størst behov for yderligere hjælp.




5. Ændrede regler for valgdiæter.

Regler for udbetaling af valgdiæter er ændret. Byrådet har nu mulighed for inden for nærmere rammer at fastsætte en højere eller lavere valgdiætsats end de hidtil gældende regler.


Såfremt byrådet godkender, at nogle af de tilforordnede først møder ind kl. 17.00 på valgdagen, indstilles det, at der ydes 1.000 kr. til de valgstyrere/tilforordnede, som deltager på hele valgdagen, samt 500 kr. til de valgstyrere/tilforordnede som møder ind kl. 17.00.


Alternativt fastholdes de hidtidige regler således at der udbetales en valgdiæt på 780 kr. til samtlige valgstyrere/tilforordnede.


Udgiften til diæter vil være af samme størrelsesorden som ved tidligere valg, uanset hvilken ordning man vælger.



Det anbefales, at der ydes 1.000 kr. i diæt til valgstyrere/tilforordnede som deltager på hele valgdagen, og 500 kr. i diæt til de tilforordnede, som møder kl. 17.00 på valgdagen.


6. Brevstemmeafgivning

Regler om brevstemmeafgivning er ændret fra tidligere. Der er ikke længere et krav om, at man skal være forhindret i at møde frem på valgdagen for at kunne brevstemme, ligesom der ikke længere er en stedlig betegnelse for, hvor brevstemmeafgivningen kan foregå.

Der er således åbnet for, at kommunen kan gennemføre en række initiativer til at øge valgdeltagelsen ved at udvide mulighederne for at brevstemme, jf. også nedenfor i pkt. 7.


Byrådet har endvidere fået mulighed for at fastsætte en senere frist for ansøgning om at brevstemme i hjemmet. De gældende frister for ansøgning om at brevstemme er 12 dage før valget.


Til at modtage brevstemmer fra vælgerne på plejecentre, beskyttede boliger, ældreboliger, samt i vælgernes eget hjem udpeges 3 tilforordnede som deles om opgaven. Byrådet kan bestemme, at den ene af de tilforordnede udpeges blandt personale ansat i kommunens forvaltning.



Det anbefales,


at fristen for ansøgning om at brevstemme i hjemmet fastsættes som hidtil af hensyn til planlægningen, men at administrationen tilstræber, at alle som ønsker at brevstemme, får mulighed for dette - også selvom ansøgningsfristen er overskredet.


at der udpeges 3 tilforordnede til at modtage brevstemmer forud for valget. A og V udpeger hver en tilforordnet og den tredje udpeges blandt personalet ansat i kommunens forvaltning.


at brevstemmeafgivning i ældreboliger – i lighed med tidligere – sker efter reglerne om brevstemmeafgivning i vælgernes eget hjem.



7. Initiativer for øget valgdeltagelse

Byrådet har i forbindelse med budgettet for 2013 afsat 500.000 kr. til initiativer for at øge valgdeltagelsen. De foreslåede initiativer forventes at kunne holdes indenfor det afsatte budget.

Initiativerne som er uddybet i vedlagte notat skitseres her kort:


7.a Annoncering om valget på togstationer og på bus-læskure

Ud over almindelig annoncering i den lokale presse og på kommunens hjemmeside foreslås at benytte ”outdoor annoncering” op til valget.


Annonceringen sker på centralplacerede bus-læskure og på togstationerne i kommunen. Der udarbejdes tre forskellige budskaber – alle med det formål at gøre opmærksom på valget og mulighederne for at stemme. Budskaberne vil alene handle om at opfordre til at stemme ved valget og således selvsagt være helt partipolitisk neutralt. Annoncefarverne vil ligeledes være i en farve, der ikke kan associeres med bestemte partier.


Der er indhentet tilbud på annoncering på 10 forskellige steder i 3 uger og  med 3 forskellige budskaber. Udgiften beløber sig til 125.000 kr.


7.b Udvidet mulighed for at brevstemme

Regler om brevstemmeafgivning er ændret fra tidligere. Der er ikke længere et krav om, at man skal være forhindret i at møde frem på valgdagen for at kunne brevstemme, ligesom der ikke længere er en stedlig betegnelse for, hvor brevstemmeafgivningen kan foregå. Økonomi- og Indenrigsministeren har yderligere i brev af 7. marts til landets borgmestre særskilt opfordret til, at kommunerne overvejer muligheden for at foranstalte brevstemmeafgivning på steder, hvor der er let tilgængelighed for offentligheden.


På den baggrund foreslås, at muligheden for at brevstemme på rådhuset udvides til at kunne foregå på alle hverdage indtil kl. 18.00 de sidste 14 dage inden valget, samt at der er i lighed med tidligere valg holdes ekstraordinært åbent de sidste tre lørdage inden valget.

Endvidere foreslås, at det også bliver åbnet mulighed for at brevstemme på bibliotekerne i hele deres åbningstid og ikke kun, når den mobile borgerservice er til stede de sidste 3 uger op til valget. I vedlagte notat fremgår de præcise åbningstider for Borgerservice på Rådhuset og for bibliotekerne.

Ud over kommunens almindelige annoncering om muligheden for at brevstemme vil der også blive opsat skiltning i områderne omkring bibliotekerne med oplysning om muligheden for at brevstemme.


7.c Valginformationer på fredensborg.dk

På kommunens hjemmeside vil der op til valget blive lagt alle nødvendige oplysninger om valget.


Det foreslås endvidere, at de opstillede partier får mulighed for at præsentere sig kortfattet og med mulighed for at linke videre til partiernes egne hjemmesider.


7.d Samarbejde med erhvervslivet

På erhvervsrådsmøde i maj er der et punkt på dagsordenen om muligheden for at samarbejde med erhvervslivet om arrangementer i byerne i ugerne op til valget.


7.e Samarbejde med boligforeninger/grundejerforeninger

Det foreslås, at kommunen i samarbejde med de boligforeninger, grundejerforeninger o.lign. som ønsker det, via opslag m.m. giver informationer i boligområderne om kommunalvalget og om åbningstiderne for brevstemmeafgivning.


7.f Initiativer for vælgere med anden etnisk herkomst

Det foreslås, at der i lighed med sidste valg uddeles pjecer i de bebyggelser, hvor der bor mange beboere med anden etnisk herkomst. Pjecen ”Det er dit valg” er udarbejdet af Rådet for Etniske Minoriteter og er på 5 forskellige sprog.


7.g Førstegangsvælgere

Det foreslås, at administrationen udsender personlige breve til kommunens førstegangsvælgere med opfordring til at stemme.


7.h Gøre de unge ”valgparate”

I undervisningen i de ældste klasser i folkeskolen sættes der fokus på det kommunale selvstyre og kommunalvalget. Dette kan eventuelt ske ved inddragelse af de lokale politikere.


Endvidere er Center for Skole og Dagtilbud i gang med planlægning af afholdelse af prøvevalg på skolerne, ligesom ved sidste kommunalvalg.


Det foreslås endvidere, at byrådet retter henvendelse til de omkringliggende gymnasier o.lign. med opfordring om, at de sætter kommunalvalget på dagsordenen i skoleundervisningen.



7.i Valghyggedag på plejecentrene

På plejecentrene arrangeres en dag i samarbejde med plejecentret, hvor der er valghygge med kaffe og kage, og hvor alle beboerne får mulighed for at stemme på plejecentret.


7.j Kommunalt vælgermøde

Der foreslås, at der i lighed med sidste kommunalvalg afholdes et kommunalt vælgermøde i rådhuskælderen den 4. november og at det afholdes som en paneldebat med ordstyrer – f.eks. en kendt politisk journalist.


7.k Gratis kørsel til valgstedet for gangbesværede m.fl.

Som hidtil vil der blive tilbudt gratis bustransport til ældre og gangbesværede til og fra valgstedet.


7.l Gratis kørsel for alle

Det har været drøftet med Movia om muligheden for en ordning, hvor alle vælgerne mod f.eks. fremvisning af deres valgkort el.lign. kan køre gratis med bussen til og fra valgstedet på valgdagen. Umiddelbart er der ikke mulighed for dette, men det undersøges fortsat.


7.m  Flytning til andre valglokaler samt rammerne på valgstederne

På to af kommunens valgsteder foreslås valglokalet flyttet til et bedre egnet lokale. På valgsted Baunebjerg (Humlebæk Skole) flyttes fra samlingssalen til fællesrum II. Der er en lettere adgang til dette valglokale og lokalet fremstår lysere og venligere. Samtidig er det tilstødende lokale velegnet til at byde vælgere på gratis kaffe og kage. På samme måde foreslås det, at valgsted Fredensborg (Endrupskolen) flyttes fra Endruphallen til fælleshuset. Dette lokale er mindre, hyggeligere og adgang til lokalet er lettere for vælgerne. Man undgår endvidere problemer med kulde o.lign. Der er et lokale overfor fælleshuset, som er egnet som lokale, hvor vælgerne kan hygge med kaffe og kage.


De fysiske rammer på alle valgstederne – både udvendigt og indvendigt – gøres mere indbydende. Der bliver bedre skiltning osv.


7.n Gratis kaffe og kage

For at gøre valgdagen til en hyggelig og festlig dag inviteres vælgerne til gratis kaffe og Fredensborg-valgkage på valgstedet. Der vil endvidere være skåle med frugt og chokolade m.m.



Det anbefales, at de ovenfor foreslåede initiativer gennemføres.



8. Valgcafe på valgaftenen

Det anbefales, at der i lighed med sidste kommunalvalg oprettes en valgcafe på valgaftenen i Rådhuskælderen, hvor de opstillede kandidater, øvrige partimedlemmer, administrationen og pressen har mulighed for at følge valgresultaterne i takt med at disse indløber fra kommunens valgsteder.



9. Optælling af personlige stemmer på valgaftenen

Det anbefales, at der i lighed med tidligere foretages en foreløbig optælling af liste- og personstemmer for kommunalvalget på valgaftenen. Administrationen vil i samråd med valgstyrerformændene indkalde et passende antal medarbejdere pr. valgsted


10. Fintælling

Fintællingen for kommunal- og regionsrådsvalget foregår dagen efter valget, den 20. november fra kl. 8.30 i Egedalshallen.




 11. Exit polls og indsamlinger til velgørende formål

Det anbefales, at der gives tilladelse til Exit Polls, idet det præciseres at de først må henvende sig efter vælgeren har stemt og at det foregår udenfor valglokalet. Valgstyrerformanden skal sikre på valgdagen, at Exit Polls foregår uden at forstyrre valghandlingen.

Det anbefales, at borgmesteren i lighed med tidligere valg, bemyndiges til at afgøre ansøgninger om tilladelse til indsamling på valgstederne og andre forespørgsler omkring velgørende formål. Det forudsættes, at indsamlinger i givet fald foregår ubemandet uden for valglokalet.


12. Øvrige informationer.

Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager har i en pressemeddelelse af 17. december 2012 orienteret om, at en personlig repræsentant for ministeren tager på rundtur til landets kommuner for at undersøge demokratiets tilstand. Samtidig gennemføres der en spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne, om deres oplevelse af det lokale demokrati. Rundturen og undersøgelsen munder ud i en rapport som forventes offentliggjort i juni 2013. Rapporten vil blive forelagt Byrådet med eventuelle forslag til yderligere initiativer, hvis rapporten peger på dette.

Endvidere har ministeren den 7. marts 2013 fremsendt brev til landets borgmestre, med opfordring til at kommunerne overvejer muligheden for at foranstalte brevstemmeafgivning på steder, hvor der er let tilgængelighed for offentligheden.


Pressemeddelelsen og borgmesterbrevet vedlægges som bilag.


Bevilling

Der er i budgettet for 2013 afsat 607.000 kr. til valg. Herudover afsat 500.000 kr. til initiativer for øget valgdeltagelse. Ovenstående initiativer afholdes indenfor den samlede ramme.

Retsgrundlag

Valgloven samt Styrelsesloven.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1. at antallet af stillere til kandidatlisterne fastsættes til mindst 25.


2. at der udpeges 5 valgstyrere til hvert af de 9 valgsteder, som fordeles efter d´Hondts metode.


3. at der blandt valgstyrerne udpeges en formand for hvert valgsted


4. at der udpeges 11 tilforordnede pr. valgsted, (Karlebo 6), hvoraf de 3 tilforordnede på hvert valgsted (Karlebo 2) først møder ind kl. 17.00 på valgdagen


5. at der ydes 1.000 kr. i diæt til valgstyrere/tilforordnede som deltager på hele valgdagen og 500 kr. i diæt for de tilforordnede som møder kl. 17.00 på valgdagen


6.  at fristen for at ansøge om at brevstemme i eget hjem fastsættes som efter de hidtil gældende regler,

     at A og V hver udpeger en tilforordnet til at modtage brevstemmer forud for valget og den tredje udpeges blandt personalet ansat i kommunen og

     at brevstemmeafgivning i ældreboliger - i lighed med tidligere - sker efter reglerne om brevstemmeafgivning i vælgernes eget hjem


7. at de foreslåede initiativer gennemføres med det formål at øge valgdeltagelsen


8. at der oprettes en valgcafe i rådhuskælderen på valgaftenen


9. at der sker en foreløbig optælling af liste- og personlige stemmer på valgaftenen


10. at fintællingen finder sted den 20. november i Egedalshallen


11. at der gives tilladelse til Exit Polls, samt borgmesteren bemyndiges til at afgøre ansøgninger om indsamlinger til velgørende formål


Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Anbefaler administrationens indstilling, dog således at valgdiæterne fastsættes til det maksimale.


Administrationen anmodes derudover om:

  • at undersøge muligheden for at brevstemme på kommunens stationer.
  • at der gives mulighed for at brevstemme på bibliotekerne de sidste to lørdag inden valget.
  • at der rettes henvendelse til ungdomsuddannelserne i nærområdet med henblik på at afdække mulighederne for at brevstemme på disse. Henvendelsen koordineres med beliggenhedskommunerne.

Nr.49 - Status på frikommuneforsøg

Sagsnr.: 11/21189

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om status på frikommuneforsøget.


Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommuner er frikommune i årene 2012-2015. 4. og sidste formelle ansøgningsrunde var 1. november 2012, hvor Fredensborg Kommune ansøgte om 10 forsøg. I 2013 har frikommunerne mulighed for at ansøge om kopi- og samarbejdsforsøg.


Svar på 4. rundes forsøg

I februar modtog frikommunerne svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om, hvilke forsøg fra 4. ansøgningsrunde, der er godkendt. Frikommunerne vil snarest modtage en samlet oversigt over afgørelser på samtlige ansøgninger i fjerde runde, herunder begrundelser for afslag.


Tilbagemeldingen fra 4. rundes ansøgning ser ud som følger for Fredensborg Kommune:


Helt eller delvist imødekomne forsøg:

·         Flytning af enker/enkemænd fra ægteparbolig på plejecenter

·         Uddannelsesvejledning for de 24-29–årige

·         Udvidet praktik er vejen til uddannelse

·         Udvidelse af virksomhedspraktikperiode fra 4-26 uger

·         Informeret samtykke til sundhedssamtaler på skoler


Afviste eller til videre behandling:

·         Indhentning af oplysninger uden samtykke

·         Kvalitetssikring af bevilling af høreapparater

·         Motivationsydelse til unge

·         Flere praktikpladser til de unge


Listen over samtlige forsøg fra frikommunerne, der imødekommes i 4. ansøgningsrunde i frikommuneforsøget er vedlagt som bilag.


Med fem forsøg godkendt fra 4. runde, har Fredensborg Kommune dermed følgende status på frikommuneforsøget:


38 forsøg er godkendt (de fem af forsøgene afventer dog endelig vedtagelse af lov om ændring af frikommuneloven, som forventes at træde i kraft 1. juli 2013)

22 forsøg afventer endeligt svar

14 forsøg er afvist

74 forsøg indsendt i alt


Størstedelen af de forsøg, vi afventer svar på er kopiforsøg indsendt ultimo januar 2013, og vi kan således forvente, at hovedparten bliver godkendt. De forsøg, vi stadig afventer svar på fra de andre ansøgningsrunder, følger vi løbende op på overfor Økonomi- og Indenrigsministeriet. Typisk er det fordi fagministeriebehandlingen trækker ud.

Samarbejdsforsøg

De ni frikommuner og relevante ministerier har i efteråret 2012 samarbejdet om udvikling af nye tværgående forsøg inden for seks overordnede forsøgstemaer. Samarbejdet har resulteret i 39 forsøgsforslag, hvoraf regeringen har valgt at imødekomme 24. Frikommunerne kan herefter beslutte, hvilke af de 24 forsøgsforslag, man hver især ønsker at gennemføre. 15 forsøgsforslag imødekommes via ny lovhjemmel i den kommende ændring af frikommuneloven. 13 forsøgsforslag imødekommes efter gældende forsøgsbestemmelser eller inden for gældende regler.


Listen over nye frikommuneforsøg udviklet i samarbejde mellem frikommuner og ministerier er vedlagt som bilag.


Ændring af lov om frikommuner 

For at imødekomme forsøg fra 4. runde samt samarbejdsforsøgene, har Økonomi- og Indenrigsministeriet sendt udkast til lov om ændring af frikommuneloven i høring. Lovforslaget forventes fremsat og behandlet i løbet af foråret med endelig ikrafttrædelse 1. juli 2013. De 16 samarbejdsforsøg, der kræver ny hjemmel i frikommuneloven, skal derfor afvente, at ændringen af loven træder i kraft. Se høringsbrev og udkast til lovændring vedlagt som elektronisk bilag.


Administrationen arbejder i øjeblikket på et høringssvar med høringsfrist 12. marts 2013.


Plan for det videre forløb

Inden udgangen af 2013 skal alle ansøgninger om kopi- og samarbejdsforsøg være indsendt til ministeriet.


For at sikre at forsøgene som minimum kan løbe i to år, ansøger Fredensborg Kommune om kopi- og samarbejdsforsøg allerede her i foråret. Se nedenstående tabel for tidsplan.


Administrationen vurderer derfor i april måned de andre frikommuners godkendte forsøg fra 4. runde med henblik på at udvælge relevante kopiforsøg. Derudover skal relevante forsøg, der er udviklet i samarbejde med de andre frikommuner også identificeres og vurderes. En samlet ansøgning med kopi- og samarbejdsforsøg indstilles herefter til politisk behandling, hvorefter ansøgningen kan indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Derved kan forsøgene igangsættes allerede i sensommeren/efteråret 2013, når frikommuneloven er vedtaget, og de formelle godkendelser modtaget.


  

Tid

Handling

12. marts

Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om frikommuner

18. Marts

Orienteringssag på ØK med tids- og procesplan for politisk behandling af kopi- og samarbejdsforsøg

April

Administrationen vurderer samarbejds- og kopiforsøg fra 4. ansøgningsrunde

Maj

Kopi- og samarbejdsforsøgsansøgning behandles politisk i diverse fagudvalg, råd og MED-udvalg forud for endelig godkendelse i Byrådet 27. maj.


Ansøgning indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet herefter.

Juli

Frikommuneloven ikrafttræder

August/september

Forsøg forberedes og igangsættes

31. december 2013

Sidste frist for ansøgning af kopi- eller samarbejdsforsøg


Kommunikation om frikommuneforsøg

Der gøres meget ud af at fortælle om vores frikommuneforsøg til kommunens borgere. Dette sker både via kommunens hjemmeside med en opdateret side om frikommuneforsøget og i form af pressemeddelelser om de enkelte konkrete forsøg.


Den planlagte frikommuneavis som var planlagt her i foråret som indstik til Ugenyt foreslås sammentænkt med den pjece over Byrådets arbejde, som påtænkes husstandsomdelt efter sommerferien.


Udover at kommunikere om forsøgene og kvalificerere de enkelte forsøgs implementering har administrationen ligeledes fokus på forberedelsen af forsøgenes evaluering. Et af frikommuneforsøgets mål er netop at kunne drage landspolitiske erfaringer af frikommuneforsøgene, hvilket kræver systematiske evalueringer af forsøgenes resultater. Vi bliver løbende kontaktet af pressen, som netop spørger ind til de første resultater af forsøgene, hvorfor vi har stort fokus på dette. I takt med at de første resultater viser sig af de enkelte frikommuneforsøg, vil disse historier blive kommunikeret ud til borgere og andre interessenter. 


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 


Retsgrundlag

Lov om frikommuner og udkast til lov om ændring af frikommuneloven.


Kompetence

Økonomiudvalget

Kommunikation

Medarbejderne orienteres om frikommuneforsøget via bl.a. medarbejderportalen, E-næbet, nyhedsbreve, MED-organisationen og på personalemøder.


Borgerne orienteres om frikommuneforsøget løbende i lokalpressen og via kommunes hjemmeside. Status på igangværende og afsluttede frikommuneforsøg kan findes i frikommunevedtægten på kommunens hjemmeside.


Der udarbejdes i løbet af sommeren en pjece over Byrådets arbejde, hvor også flere af frikommuneforsøgene vil blive beskrevet. 

Elektroniske bilag

Indstilling

1.     At orienteringen tages til efterretning.

2.   At Økonomiudvalget godkender, at den planlagte frikommuneavis tænkes sammen med den pjece over Byrådets arbejde, der planlægges husstandsomdelt i efteråret 2013.



Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Indstillingens 1. at: Orienteringen taget til efterretning

Indstillingens 2. at: Administrationens indstilling godkendt.

Nr.50 - Medieomtale andet halvår 2012

Sagsnr.: 12/33244

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om udviklingen i medieomtalen af Fredensborg Kommune i andet halvår 2012.  


Sagsfremstilling og økonomi

Kommunen har en aftale med firmaet Newswatch om at overvåge medierne, og alle ansatte i kommunen kan hver morgen få en mail, hvor man kan se hvilke historier, der omtaler Fredensborg Kommune. Som følge af aftalen, sender Newswatch hvert halve år en medieanalyse til kommunen.


På baggrund af denne – samt kommunens egen oversigt over udsendte pressemeddelelser - kan Center for Politik og Strategi nu give Økonomiudvalget et samlet overblik over den eksponering Fredensborg Kommune har fået i medierne i andet halvår af 2012.


Analysen viser, at kommunen generelt fremstilles positivt eller neutralt i medierne. Omregnet til reklameværdi svarer omtalen til ca. 4,1 mio. kr.  (se definition på reklameværdi på sidste side i bilag 1: Medieanalyse fra Newswatch juli – december 2012). Det er en stigning på godt 20 procent i forhold til første halvår 2012.


Analysen viser endvidere, at det samlede antal historier, hvor Fredensborg Kommune er nævnt er steget med 40 procent i forhold til første halvår 2012. Det skyldes primært en overvægt af historier i månedernes august, oktober og november. Kendetegnende for disse tre måneder er mange presseevents, pressemeddelelser og en række historier, der har kørt i flere nationale medier.


·         I august var der fx stor fokus på klimaprojektet i Kokkedal, skolestarten og de mange udendørs arrangementer

·         I oktober måned var der historien om Nivåhøj, der kom på regeringens ghettoliste

·         I november vandt kommunen KL’s Innovationspris og sagen om juletræet i Egedalsvænge blev en landsdækkende historie, der kørte i flere uger.


Udvalgsformænd har flest pressemeddelelser

Kommunens egen oversigt over udsendte pressemeddelelser andet halvår 2012 (se bilag 2: Oversigt over pressemeddelelser 2012) viser, at de fleste pressemeddelelser har udvalgsformænd som afsendere. Dernæst kommer pressemeddelelser, hvor administrationen alene er afsender – efterfulgt af pressemeddelelser med udvalgsformænd, der udtaler sig sammen med borgmesteren. Derefter kommer pressemeddelelser, hvor borgmesteren udtaler sig alene.


Det skal nævnes, at pressemeddelelser med administrationen som eneste afsender normalt ikke figurerer så højt på listen, men i forbindelse med lanceringen af TR-Universitet i november blev der udsendt flere versioner af den samme pressemeddelelse – målrettet forskellige fagforbund og med forskellige citater fra TR-repræsentanter. Det smitter af i statistikken.


Blandt hovedkonklusionerne i det samlede overblik kan nævnes, at:


·    i 46 procent af alle artikler, hvor Fredensborg Kommune er nævnt er omtalen positiv.

·         i 10 procent af artiklerne er omtalen negativ.

·         kommunen oftest omtales i de trykte medier, men at omtalen på webmedier vinder frem.

·         37 procent af udsendte pressemeddelelser i andet halvår 2012 har udvalgsformænd alene som afsender.

·         19 procent af udsendte pressemeddelelser i andet halvår 2012 har administrationen som afsender.

·         17 procent af udsendte pressemeddelelser i andet halvår 2012 har både borgmesteren og udvalgsformænd som afsender.

·         11 procent af udsendte pressemeddelelser i andet halvår 2012 har alene borgmesteren som afsender.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 


Kompetence

Økonomiudvalget. 


Kommunikation


Indstilling

1. At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. 


Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Orienteringen taget til efterretning.

Nr.51 - Verserende retssager

Sagsnr.: 10/53233

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget gives den kvartalsvise orientering om verserende retssager.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget har anmodet om løbende at blive orienteret om de retssager kommunen er involveret i. Orienteringen gives kvartalsvis.


Kommunen er i øjeblikket involveret i følgende retssager:


  • Anlæg af cykelsti langs Humlebækvej. Grundejer har anlagt sag mod kommunen for at få underkendt ekspropriation til anlæg af cykelsti.
  • En grundejer i Sørup har anlagt retssag med henblik på at få anerkendt et bestemt forløb af søbeskyttelseslinjen.
  • En selvejende institution, som kommunen tidligere har haft driftsoverenskomst med, har anlagt sag mod kommunen med krav om udbetaling af en feriepengeforpligtelse.

De 3 retssager er mere uddybende beskrevet i vedlagte lukkede bilag.


Retsgrundlag

Styrelsesloven.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

Nr.52 - Humlebæk Boligselskab - afd. Enebærhaven - skema B.

Sagsnr.: 10/48459

 

Beslutningstema

Humlebæk Boligselskab anmoder med brev af 28. februar 2013 om Byrådets godkendelse af skema B omhandlende renovering af Enebærhaven.

Sagsfremstilling og økonomi

Humlebæk Boligselskab, afdeling Enebærhaven har fremsendt skema B ansøgning omfattende byggeskaderenovering, miljøforbedringer og andre forbedringer for et samlet beløb på 219,4 mio. kr. inkl. moms.

 

En sammenligning af det projekt Byrådet godkendte med skema A og det fremsendte skema B ser således ud:



Skema A

Mio. kr.

Skema B

Mio. kr.

Forskel

A og B

Opretning

95,018

120,600

25,582

Miljøforanstaltninger

26,483

15,792

- 10,691

Ombygning, tilgængelighed

39,419

45,407

5,988

1. Støttede arbejder i alt

160,920

181,799

20,879

2. Ustøttede arbejder

36,300

37,612

1,312

I alt 1. og 2.

197,220

219,411

22,191


Skema B indeholder i forhold til skema A visse tillægsarbejder, der omtales nærmere nedenfor. Desuden er priserne i skema B indekseret (fra indeks 124,7 til 130,4) i forhold til det oprindelige skema A, der blev godkendt af Byrådet i december 2010. Indekseringen alene indebærer en merudgift på ca. 10 mio. kr.


Visualisering af HAVEFACADE BLOK NR: 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9 efter renovering


Ad 1. Støttede arbejder.

Byggeskaderenovering og miljøfremmende foranstaltninger omfatter renovering og isolering af facader, renovering af trappeopgange og indgangspartier, renovering af badeværelser, elevator i trapperum i halvdelen af opgangene, renovering af el-installationer, renovering af afløb og vandinstallationer, nyindretning af friarealer mv.


Ad 2. Ustøttede arbejder.

Forbedrings- og opretningsarbejderne omfatter udskiftning af vinduer, renovering af altaner, renovering af varmekedel, montering af emhætter og genveksanlæg til genvinding af varme, udskiftning af trægulve, efterisolering af tag, etablering af solvarme til opvarmning af brugsvand m.m.



Ændringer siden skema A projekt.

Projektet har medført, at der har måttet vedtages ny lokalplan for området. I den sammenhæng har kommunen stillet krav om, at nybyggeri skal være lavenergibyggeri, hvilket har medført meromkostninger til bebyggelsens nye fælleshus.

  

Nyt fælleshus til beboeraktiviteter indgår i projektet


Som eksempel på andre ændringer, der er kommet til siden godkendelsen af skema A, kan nævnes, at isoleringstykkelsen for facaderne er forøget for at opfylde energikrav i overensstemmelse med det seneste bygningsreglement. Der er konstateret PCB og asbest i nogle bygningsdele. I nogle overfladebehandlinger er der konstateret anvendelse af blyholdig maling. Meromkostninger til de kendte forekomster er indarbejdet i skema B på baggrund af rapporter baseret på stikprøvekontrol.


Ekstrafundering af blød bund er konstateret ved geotekniske undersøgelser i begrænset omfang.


Arkitektonisk og funktionel forbedring af facader ved altaner mv. er indarbejdet i projektet.


Om boligerne 

Som en del af projektet sker der sammenlægning af 36 (18 etværelses og 18 toværelses) eksisterende boliger til 18 nye boliger. Endvidere etableres der 8 nye tre- eller fireværelses boliger i stueetagen. 44 boliger indrettes, så de er tilgængelige for alle, jf. bygningsreglementet.



1 værelse

2 værelser

3 værelser

4 værelser

Boliger I alt

I dag

42

75

60

9

186

Fremover

24

57

75-77

18-20

176

  

Finansiering

Landsbyggefonden har på baggrund af det godkendte skema A meddelt tilsagn om ydelsesstøtte i forhold til projektets støttede arbejder, der dengang udgjorde 160,920 mio. kr. Humlebæk Boligselskab oplyser, at Landsbyggefonden har forhåndsgodkendt det reviderede anlægsbudget på 181,799 mio. kr. Der søges om kommunegaranti på lån til finansiering af dette beløb. Landsbyggefonden regaranterer lånet med 50 %.


Den resterende finansiering forventes gennemført med ustøttet 30-årigt realkreditlån på 37,612 mio. kr. med 100 % kommunal garanti. Ydelserne på dette lån afholdes via en lejeforhøjelse på ca. 421 kr. pr. m2. Beregningen af lejeforhøjelsen er uændret i forhold behandlingen af det oprindelige skema A. Lejeforhøjelsen bringer lejen op på 1.002 kr. pr m2. Boligselskabet oplyser dog, at de energibesparende arbejder, der indgår i projektet, vil medføre besparelser på beboernes varmeregning på i gennemsnit 35 - 40 kr. pr. m2.


Boligselskabet egetbidrag til finansieringen udgør 0,196 mio. kr. pr. år.


Der optages et 20-årigt lån til finansiering af solcelleprojektet på ca. 0,5 mio. kr. Ydelserne på dette lån afholdes af besparelserne på den fælles el-forsyning.


Andre forhold

Beslutningen om at gennemføre det konkrete renoveringsprojekt er truffet på et afdelingsmøde den 7. februar 2011. Beboerne har løbende været orienteret og inddraget i projektet, hvis gennemførelse man ser meget frem til.  


Bevilling

Udover garantistillelsen, omtalt i sagsfremstillingen, har sagen ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Garantistillelsen påvirker ikke kommunens låneramme.




Retsgrundlag

Almenboligloven.



Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Projektets gennemførelse vil have positive konsekvenser i forhold til handicappede på grund af den forbedrede tilgængelighed til en del af lejlighederne samt positive konsekvenser for miljøet (herunder det sociale) i kraft af energibesparende foranstaltninger og nyopførelsen af en fælleshus.




Kompetence

Byrådet.



Indstilling

1.      At skema B ansøgning om renovering af Enebærhaven godkendes.


2.      At Byrådet godkender, at der i forbindelse med gennemførelsen af projektet netto nedlægges 10 lejligheder, jf. sagsfremstillingen.


3.      At Byrådet meddeler tilsagn om garantistillelse for støttet realkreditlån på 181,799 mio. kr. under forudsætning af, at Landsbyggefonden påtager sig regarantiforpligtelsen for halvdelen af lånet.


4.      At Byrådet meddeler tilsagn om garantistillelse for yderligere ustøttet realkreditbelåning på op til 37,612 mio. kr. til forbedrings- og opretningsarbejder.


5.      At Byrådet godkender en lejeforhøjelse for beboerne, der bringer den årlige leje op på ca. 1.002 kr. pr. m2.




Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.53 - Valg af bestyrelsesmedlem til Johannes Hages Hus

Sagsnr.: 09/43223

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til Pia Bødtkers anmodning om fritagelse for sit hverv som bestyrelsesmedlem i Johannes Hages Hus samt udpege nyt bestyrelsesmedlem.

Sagsfremstilling og økonomi

Pia Bødtker (A) har anmodet Byrådet om, at blive fritaget for sit hverv som kommunens repræsentant i bestyrelsen i Johannes Hages Hus.


Anmodningen er begrundet i stigende vanskeligheder - i lyset af den aktuelle og fremtidige situation omkring driften af Johannes Hages Hus - med at forene varetagelsen af hvervet med hendes arbejdsmæssige situation i øvrigt.


I henhold til styrelseslovens § 17, stk. 3 har valg til råd, nævn, kommissioner m.m. virkning for Byrådets funktionsperiode - valgperioden.


Byrådet kan - uanset denne bestemmelse - på begæring fritage en person for sit hverv for resten af funktionsperioden, når Byrådet skønner, at der er rimelig grund dertil. Der tilkommer i den forbindelse Byrådet et betydeligt skøn.


Byrådet udpegede på det konstituerende møde tillige en stedfortræder til bestyrelsen i Johannes Hages Hus. Stedfortræderen er Charlotte Sander (A).


Under normale omstændigheder ville stedfortræderen indtræde på den ledigblevne bestyrelsesplads og der ville blive udpeget ny stedfortræder.


I lyset af den aktuelle situation på Johannes Hages Hus samt med henvisning til anbefalingerne fra den politiske arbejdsgruppe vedr. den kommende byrådsperiode, forekommer det hensigtsmæssigt, at kommunens repræsentant i bestyrelsen for Johannes Hages Hus bliver en administrativ repræsentant for den resterende del af indeværende byrådsperiode.


Der sker således ingen ændring i forhold til stedfortræderposten.



Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelsesloven § 17, stk. 3 og vedtægterne for Johannes Hages Hus.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Meddelelse til Johannes Hages Hus om ændring af kommunens repræsentant i bestyrelsen.

Indstilling

  1. At Byrådet godkender Pia Bødtkers anmodning om fritagelse for hvervet som bestyrelsesmedlem i Johannes Hages Hus

  2.  At Byrådet udpeger Morten Knudsen, direktør for Borgerservice, job og velfærd, til bestyrelsen for Johannes Hages Hus

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.54 - Forslag om ændring af tilhørsforhold for Nivå Skole Vest og fritidstilbuddet Kaspo

Sagsnr.: 12/42464

 

Beslutningstema

På baggrund af et ønske fra en stor andel af forældrene til børn på Nivå Skole Vest – den tidligere Karlebo Skole – stilles der forslag om en ændring af skoledistrikt og områdeinddeling, så Karlebo og landdistriktet omkring, der i dag hører til Nivå Skole/Børnehusene Nivå, kommer til at høre til Fredensborg Skole/Børnehusene Fredensborg.


Skolebestyrelser, forældrebestyrelser og faglige organisationer er blevet hørt om forslaget og der er kommet en række høringssvar, der er bilag i sagen.


Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til, om forslaget skal gennemføres.


Sagsfremstilling og økonomi

Såfremt forslaget besluttes, vil det betyde:

  • At skoleafdelingen Nivå Skole Vest – den tidligere Karlebo Skole – fra den 1. august 2013 vil være en afdeling i Fredensborg Skole
  • At Fredensborg Skoles skoledistrikt udvides med landområdet omkring Karlebo, som det kan ses af ovenstående kort. Alle kommende skolebørn i distriktet vil have Fredensborg Skole som distriktsskole
  • Eleverne, der afslutter 5. klasse på afdelingen i Karlebo, vil automatisk gå videre i Fredensborg Skoles udskolingsafdeling
  • Medarbejderne på Karleboafdelingen vil fra den 1. august høre ind under Fredensborg Skole, medmindre andet aftales med ledelserne på hhv. Nivå og Fredensborg Skole
  • Fritidshjemmet og fritidsklubben Kaspo vil fra den 1. august høre ind under Børnehusene Fredensborg. Medarbejderne i Kaspo Fritidshjem og Klub vil fra den 1. august 2013 høre ind under Børnehusene Fredensborg.


Høringssvar fra skolebestyrelserne


Nivå Skoles skolebestyrelse anbefaler den foreslåede distriktsændring.


Fredensborg Skoles skolebestyrelse bakker også forslaget op, men foreslår, at strukturen genovervejes, så sigtet er, at eleverne på nuværende Nivå Skole Vest (Karlebo Skole) gradvis integreres på/flyttes til Fredensborg Skole. Skolebestyrelsen argumenterer med, at der fortsat er et faldende børnetal, og at prisen pr. elev på Karlebo-afdelingen vil være meget høj med de små klasser. Desuden mener de, det samlede undervisningstilbud kan højnes på en samlet Fredensborg Skole.



Høringssvar fra forældrebestyrelserne


Forældrebestyrelsen i Børnehusene Nivå mener samlet set, at børn, forældre og personale i landdistriktet ikke er tjent med en ændring af skoledistriktet.


Bestyrelsen er bekymret for klubbens fortsatte eksistens. Hvis klubbørnene, der kommer til at gå på Fredensborg Skole, naturligt fortsætter i klub i Fredensborg, vil der komme til at mangle børn i Kaspos klub.


Bestyrelsen gør opmærksom på, at Kaspo i øjeblikket har adgang til Børnehusene Nivås busser, hvilket bl.a. gør det muligt to gange om ugen at hente de børn, der går i skole på NGG og køre dem til klub i Karlebo, så de bevarer tilknytning til klublivet i Karlebo.


Personalegrupperne i Børnehusene Nivå har brugt meget energi på at få skabt et fælles tilhørsforhold, og bestyrelsen er bekymrede for at personalet skal omstilles til en ny ramme og et nyt fællesskab.


Bestyrelsen understreger desuden den tætte sammenhæng mellem skolen og foreningslivet i Karlebo, der er med til at skabe et tæt sammenhold i bysamfundet. Bestyrelsen læser sagsfremstillingen til Børne- og Skoleudvalgets sidste møde som, at det kan være en mulighed, at der ikke er skole i Karlebo. En lukning af skolen vil efter bestyrelsens vurdering true foreningslivet og sammenholdet i bysamfundet Karlebo.



Høringssvar fra de faglige organisationer


BUPL Nordsjælland finder det problematisk at ændringen i organisationen ikke tager udgangspunkt i visioner og faglige målsætninger for området, og foreslår, at der gennemføres en analyse af, hvorfor et flertal vælger andre skoler efter 6. klasse, for at skabe grundlag for en fagligt funderet løsning.


Hvis forslaget gennemføres, understreger BUPL, at en succesfuld implementering sker ved at inddrage og lytte til medarbejdernes ønsker og behov. De anbefaler derfor, at der gives tid til at medarbejderne kan mødes med deres nye samarbejdspartnere og få mulighed for at drøfte værdigrundlag og praktiske ændringer.


Fredensborg Lærerkreds har ingen kommentarer til forslaget. 


Kommentar fra forældre


Nogle forældre har henvendt sig med en bekymring om, hvorvidt deres børn - der går på Karlebo afdeling, men bor i Nivå - vil få tilbudt buskørsel til Fredensborg Skole efter 5. klasse, så børnene har mulighed for at følge klassekammeraterne videre i 6. klasse.


Administrationens faktuelle kommentarer:

Såfremt forslaget vedtages, vil  nuværende elever på Karlebo afdeling, men med bopæl i Nivå, få buskort til Fredensborg efter 5. klasse efter de gældende regler om afstand til skolen. Det vil for elever i 6. klasse sige gratis buskort hvis afstanden fra hjem til skole er mere end 6. km. og for elever i 7. – 9. klasse, hvis afstanden overstiger 7.km.


Administrationens vurdering:

En ændring af distriktsgrænsen i Nivå Vest vil efter administrationens vurdering efterkomme et stort flertal af forældres ønske om fremover at være en del af Fredensborg Skole. Ligesom der er givet udtryk for, at mange elever vil fortsætte deres skolegang i den kommunale skole efter 5. klasse frem for at vælge privatskole. Endvidere bakkes forslaget op af begge skolebestyrelser.


Administrationen skal dog samtidig gøre opmærksom på , at en del elever fremover måske vil gå i fritidsklub i Fredensborg sammen med de nye kammerater, hvilket kan reducere bæredygtigheden i institutionen Kaspo.





Retsgrundlag

Folkeskoleloven.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At udvalget godkender forslaget om en ændring af skoledistriktet og områdeinddelingen på dagtilbudsområdet, således at elever på Nivå Skole Vest og i fritidstilbuddene i "Kaspo", der i dag hører til Nivå Skole og Børnehusene Nivå, fra 1. august 2013 kommer til at høre til Fredensborg Skole og Børnehusene Fredensborg.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 26-02-2013

Anbefaler administrationens indstilling. 


Udvalget ønsker at præcisere, at der er transportmulighed for eleverne efter gældende regler i lighed med den nuværende ordning til/fra Nivå Skole. 


Udvalget vil derudover tilkendegive, at Karlebo Skole fortsat er en del af den samlede skolestruktur i Fredensborg Kommune.


Fraværende: Charlotte Sander (A).


Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Anbefaler Børne- og Skoleudvalgets indstilling, idet det præciseres, at KASPO er en del af det samlede fritidsudbud i Fredensborg Kommune.

Nr.55 - Godkendelse af medborgerskabspolitik

Sagsnr.: 13/4301

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende medborgerskabspolitikken. 




Sagsfremstilling og økonomi

Medborgerskabspolitikken afløser Fredensborg Kommunes integrationspolitik (2007-2012). Formålet med medborgerskabspolitikken er at skabe rammer for, at Fredensborg Kommunes borgere oplever sig selv og hinanden som medborgere. Medborgerskabspolitikken er en tværgående politik, der har snitflader i forhold til de fleste fagområder og skal derfor ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker.


Baggrund

Den 2. oktober 2012 var Børne- og Skoleudvalget inviteret til kick-off arrangement, hvor temaer og standpunkter til den nye medborgerskabspolitik blev debatteret og prioriteret. Den 22. oktober 2012 blev der afholdt dialogmøde på Nivå Bibliotek og Medborgercenter, hvor et bredt udvalg af interessenter debatterede og kommenterede et udkast til medborgerskabspolitikken. Den 26. november 2012 havde Byrådet en temadrøftelse om medborgerskabspolitikken, hvor et høringsudkast til politikken blev godkendt og efterfølgende sendt i høring.


Høring

Medborgerskabspolitikken var i offentlig høring i perioden 15. december 2012 til 15. januar 2013. Høringsmaterialet blev sendt direkte til udvalgte foreninger i alle fire bysamfund, Frivilligcenter Fredensborg, Fritidsforum, Det Lokale Beskæftigelsesråd, Erhvervsrådet, Seniorråd, Handicapråd, Nordsjællands Brandvæsen, faglige organisationer og de tre boligsociale helhedsplaner i Fredensborg Kommune. Høringsmaterialet blev også offentliggjort på fredensborg.dk.


Der er modtaget ét skriftligt høringssvar. Det kom fra Erhvervsrådet, som bakker op om de overordnede målsætninger for medborgerskabspolitikken.


Standpunkter 

Følgende tre standpunkter og handlingsanvisende punkter er prioriteret i politikken:


1. I Fredensborg Kommune fremmes dialog og fællesskaber


Vi fremmer dialog og fællesskaber ved at:

  • skabe rum, hvor borgerne kan mødes om fælles interesser og aktiviteter
  • skabe mulighed for aktiviteter både lokalt og på tværs af bysamfund
  • sikre en åben dialog i udviklingen af fælles aktiviteter med borgerne

 2. I Fredensborg Kommune skabes rammer for alle borgeres aktive deltagelse i samfundslivet


Vi skaber rammer for alle borgeres aktive deltagelse ved at:

  • arbejde for, at flest mulige borgere kan deltage på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i kultur- og fritidslivet
  • tage godt imod nye borgere og inkludere dem i fællesskabsaktiviteter
  • sikre økonomi og rammer for aktiviteter

3. Fredensborg Kommune møder alle borgere med anerkendelse og respekt, og samarbejder bredt og tværfagligt om at styrke medborgerskabet


Vi viser anerkendelse og respekt og sikrer tværfagligt samarbejde ved at:

  • udvikle og udbrede tværfaglige samarbejdsformer
  • styrke og udvikle samarbejdet med frivillige foreninger
  • sikre en åben og respektfuld dialog med borgerne

Implementering af medborgerskabspolitikken

En handlingsanvisende implementeringsplan for medborgerskabspolitikken er under udarbejdelse. Medarbejdere fra et bredt udsnit af organisationen samt institutioner og enkelte eksterne samarbejdsparter deltager i processen. Implementeringsplanen forventes færdig i foråret 2013. Selve implementeringsprocessen forventes igangsat inden sommerferien 2013.


Arbejdet med at implementere medborgerskabspolitikken tager udgangspunkt i, at der er tale om en værdibaseret politik. I 2013 vil implementeringsindsatsen handle om at udbrede kendskabet til politikken og dens værdier. Det forventes, at der vil blive iværksat specifikke indsatser for hver af de grupper, som tilsammen udgør medborgerskabspolitikkens målgruppe; medarbejdere, borgere, foreninger og erhvervsliv.


Indsatserne kan allerede nu beskrives i deres hovedtræk:


Medarbejdere:

Fokus for implementeringen er refleksion og udvikling af praksis. Medarbejdere fra alle relevante dele af organisationen inviteres til såkaldte fællesseminarer. Fællesseminarerne er et selvstændigt projekt under Fredensborg Kommunes partnerskabsaftale om ungestrategier med Social- og Integrationsministeriet, som har til formål at synliggøre kommunens medborgerskabsindsats. På fællesseminarerne vil medarbejderne blive bedt om at komme med input til, hvordan medborgerskabspolitikken fremadrettet kan realiseres i form af projekter og indsatser. Fællesseminarerne vil også tjene som forum for at udbrede kendskabet til medborgerskabspolitikkens værdier samt refleksion over, hvordan disse værdier kan praktiseres med udgangspunkt i eksisterende fagligheder.


Borgere:

Fokus for implementeringen er information og ”den gode historie”. Medborgerskabspolitikken skal formidles til borgerne i Fredensborg Kommune. Det kan ske i samarbejde med et lokalt medie, hvor der bringes artikler om, hvordan medborgerskab allerede praktiseres i kommunen.


Foreninger og erhvervsliv:

Fokus for implementeringen er information og dialog. Foreninger og erhvervsliv informeres om medborgerskabspolitikken og inviteres til dialog om, hvordan den kan realiseres. Foreningerne kan inddrages via Fritidsforum og erhvervslivet kan inddrages via Det Lokale Beskæftigelsesråd eller Erhvervsrådet.


Bilaget ”Implementering af medborgerskabspolitikken” viser, hvilke budgetområder der skal bidrage til at realisere medborgerskabspolitikken.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 


Retsgrundlag

Intet at bemærke. 


Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Medborgerskabspolitikken udtrykker de målsætninger, kommunen har for et øget medborgerskab.




Kompetence

Byrådet. 


Kommunikation

Medborgerskabspolitikken vil være at finde på medarbejderportalen FREDE og kommunens hjemmeside. Formidling af medborgerskabspolitikken til den bredere offentlighed vil være et element i arbejdet med at implementere politikken.


Indstilling

1.      At medborgerskabspolitikken godkendes.


Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 26-02-2013

Anbefaler administrationens indstilling. 


Børne- og Skoleudvalget ønsker, at implementeringsplanen forelægges for udvalget på mødet 8. april. 


Fraværende: Charlotte Sander (A).

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Anbefaler Børne- og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.56 - Stillingtagen til 2 private ejendomme udlagt til offentligt grønt område - genbehandling

Sagsnr.: 10/20908

 

Beslutningstema

Byrådet skal genbehandle sagen om de dele af de private ejendomme Slotsgade 2A/2B i Fredensborg, som er udlagt til offentligt formål; grønt område i Lokalplan F30. Baggrunden for genbehandlingen er, at der er kommet nye oplysninger og henvendelser i sagen.

Sagsfremstilling og økonomi

Ejerne af ejendommene Slotsgade 2A/2B (matr. nr. 66a og 66b, Fredensborg By, Asminderød) har henvendt sig til kommunen, med ønske om, at kommunen enten overtager de dele af ejendommenes haver som er udlagt til offentligt formål; grønt område mod erstatning, eller at kommunen medvirker til ændring af lokalplanen, så haverne kan udstykkes og bebygges med boliger. Det er kommunens vurdering, at kommunens overtagelsespligt er bortfaldet på grund af forældelse, men det er taksationskommissionen der har myndighed til at træffe afgørelse om spørgsmålet.


 

Arealet udlagt til offentligt formål; grønt område vist med hvid linje.


Tidligere politiske behandlinger

Sagen blev senest behandlet på Plan- og Klimaudvalgets møde den 3. oktober 2012. Udvalget besluttede at fastholde følgende Byrådsbeslutning af 20. juni 2011:

  • At kommunen igangsætter en lokalplanproces, med henblik på at arealet ændres fra offentligt formål; grønt område til boligområde.
  • Lokalplanen skal udarbejdes for ejers regning af ejers rådgivere, i dialog med kommunens administration.
  • Lokalplanen skal give mulighed for ét nyt enfamiliehus, forudsat at de øvrige lokalplanbestemmelser (herunder byggelinjer) som gælder for lokalplanens omgivende boligområde også kommer til at gælde for det aktuelle areal, og forudsat at der kan etableres overkørsel fra Østrupvej eller Skipperallé (så langt fra Slotsgade som muligt), da det vil være den terrænmæssigt og udseendemæssigt langt bedst indpassede løsning.
  • Der skal indarbejdes en klausul, der sikrer det åbne indtryk mod Slotsgade.

Årsagen til Plan- og Klimaudvalgets behandling den 3. oktober 2012 var, at det ikke var lykkedes ejerne at opnå aftale om vejadgang med ejerne af hhv. Østrupvej og Skipperallé. Plan- og Klimaudvalget vedtog på den baggrund følgende supplerende beslutning:

  • Der optages forhandling med Slots- og Ejendomsstyrelsen om vejadgang fra Skipper Alle.

Nye oplysninger i sagen

Siden Plan- og Klimaudvalgets beslutning er der sket følgende nyt i sagen:


Forhandling med Styrelsen for slotte og kulturejendomme

Administrationen har den 3. januar 2013 afholdt møde med Styrelsen for slotte og kulturejendomme (det tidligere Slots og ejendomsstyrelsen). Administrationen afventer nu en supplerende udtalelse fra Styrelsen, men udgangspunktet på mødet var, at Styrelsen ikke ønsker bebyggelse på ejendommen og øget biltrafik på Skipperallé og derfor fastholder, at de ikke ønsker at indgå aftale om vejadgang.


Ny henvendelse fra ejers svigersøn

Ejernes svigersøn Jesper Helmer har den 31. januar 2013, på vegne af ejerne, sendt et brev til Byrådet, med følgende hovedpointer:

  • En løsning med kun mulighed for udstykning af én byggegrund på det store areal er uacceptabel.
  • Inden vi påbegynder et årelangt slagsmål i taksationskommissionen og om nødvendigt retten, ønsker vi kommunens endelige stillingtagen til vores anmodning.
  • Vi ønsker tilladelse til udstykning af to grunde til brug for to ejendomme. Disse ejendomme skal - selvfølgelig - opfylde samme betingelser for så vidt angår bebyggelsesprocent som områdets øvrige ejendomme, ligesom kommunen skal forpligtige sig til at sikre vejadgang til disse - om nødvendigt ved at kræve dette af enten Slots- og Ejendomsstyrelsen eller de berørte private lodsejere.
  • Området giver reelt mulighed for fire grunde, hvis området ikke var udlagt til offentligt formål. Ender sagen i taksationskommissionen, vil udgangspunktet for vores krav følgelig være en erstatning svarende til værdien af fire byggegrunde.

Der ud over ønsker Jesper Helmer svar fra administrationen på en række spørgsmål om forældelse, og fra Byrådet på en række spørgsmål om det rimelige i sagen. Se Jesper Helmers brev og administrationens notat som er vedlagt som bilag.


Nye oplysninger i forhold til forældelsesspørgsmålet

Der er kommet en ny udgave af den kommenterede planlov. Her står: ”Det er i praksis antaget, at den almindelige 20-årige forældelsesfrist også gælder overtagelsesbegæringer, men at fristen først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor virkningerne af arealudlægget reelt indtræder”. Administrationen er desuden blevet opmærksom på et brev fra 1977 i ejendommens byggesag. I brevet ansøgte landinspektør B. Teilmann, på vegne af den daværende ejer Tage Hald Andersen, om forhåndstilladelse til udstykning. Ejernes svigersøn / advokat har tidligere gjort gældende, at hvis der gælder en forældelsesregel, så løber fristen først fra det tidspunkt, hvor ejendommen søges udnyttet til opførelse af boliger. I så fald må fristen skulle regnes fra 1977, hvilket ville betyde at forældelsen indtraf i 1997.


Mulig eksisterende ret til vejadgang

Administrationen er blevet opmærksom på, at der fra Skipperallé er en eksisterende overgang (havelåge) til ejendommen Slotsgade 2A/2B, som ifølge kommunens luftfotos ser ud til at have eksisteret i mindst 17 år. Dette, sammenholdt med oplysninger i ovennævnte landinspektørhenvendelse fra 1977, indikerer, at ejendommen matr.nr. 66a og 66b må formodes at have én vejret til Skipperallé. Kommunen kan dog ikke tage stilling til, om ejendommen har ret til at benytte Skipperallé, da vejret er et rent privatretligt spørgsmål mellem parterne.


En begæring om overtagelse kan trækkes tilbage

I den nye kommenterede planlov står: ”Det må efter nyere praksis antages, at en ejer kan trække en begæring om overtagelse tilbage (….) Efter tidligere praksis var det antaget, at taksationsmyndighederne kunne afvise en overtagelsesbegæring fremsat med forbehold om tilbagekaldelse (…) Dette synspunkt kan ikke længere opretholdes.”


Høring af berørte parter

Administrationen har bedt Jesper Helmer om evt. kommentarer til de nye oplysninger om forældelse, vejret og overtagelse, og bedt Styrelsen for slotte og kulturejendomme om evt. kommentarer til de nye oplysninger om vejret. Administrationen har bedt om, at kommentarerne er kommunen i hænde senest d. 26. februar, så de foreligger til Plan- og Klimaudvalgets møde.


Handlemuligheder


Fastholde nuværende beslutning

Byrådet kan vælge at fastholde sin beslutning af 20. juni 2011 om, at ejerne, i samarbejde med administrationen, skal udarbejde en lokalplan, med mulighed for at udstykke én grund.


For denne handlemulighed taler, at spørgsmålet om vejadgang synes at være kommet nærmere en løsning. Hvis den eksisterende overkørsel til Slotsgade fortsat kommer til at fungere som adgang til begge eksisterende huse, ser administrationen ikke noget til hinder for at en ny grund får vejadgang til Skipperallé. Spørgsmålet om vejret er dog som nævnt et privatretsligt anliggende mellem ejerne og Styrelsen for slotte og kulturejendomme, og styrelsen har endnu ikke meddelt sin stillingtagen til de nye oplysninger om vejret.


Imod denne handlemulighed taler, at ejerne, iflg. Jesper Helmer, ikke ønsker at udarbejde en sådan lokalplan. Da Byrådets beslutning således ikke vil blive ført ud i livet, kan administrationen ikke anbefale denne handlemulighed.


Ændre beslutningen, så der bliver mulighed for to byggegrunde

Byrådet kan vælge at ændre sin beslutning af 20. juni 2011, så lokalplanen kommer til at give mulighed for to byggegrunde (på samme øvrige vilkår som i beslutningen af 20. juni 2011).


For denne handlemulighed taler, at det iflg. Jesper Helmer vil opfylde ejernes ønsker.


Imod denne handlemulighed taler, at der ikke er fremkommet væsentlige nye oplysninger i sagen siden Byrådet d. 20. juni 2011 specifikt tog stilling til, der ikke skulle kunne udstykkes to grunde, men kun én. Desuden vil spørgsmålet om vejret til minimum den ene grund være uløst, og ejernes forventning om at kommunen forpligter sig til at sikre vejadgang vil ikke kunne indfries, da spørgsmålet om vejret som tidligere nævnt er et privatretsligt anliggende. På den baggrund kan administrationen ikke anbefale denne handlemulighed.


Fastholde det nuværende plangrundlag

Byrådet kan vælge at fastholde det nuværende plangrundlag og henvise ejerne til muligheden for at begære sagen indbragt for Taksationskommissionen.


I lyset af ovennævnte udvikling omkring de øvrige handlemuligheder er dette den eneste handlemulighed som administrationen kan anbefale til vedtagelse.


Ejers handlefrihed

Ejer kan når som helst i sagens forløb begære sagen indbragt for Taksationskommissionen, uanset Byrådets beslutning.


Bevilling

Sagen kan føre til en afgørelse i taksationskommissionen. Kommissionen kan beslutte, at kommunen skal overtage arealet og betale en erstatning som fastsættes af kommissionen. 

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet (hvis udvalget vedtager administrationens indstilling eller andet, som afviger fra byrådets beslutning af 20. juni 2011)

Indstilling

  1. At Byrådet fastholder det nuværende plangrundlag (Lokalplan F30) og henviser ejerne til muligheden for at begære sagen indbragt for Taksationskommissionen.

Beslutning i Plan- og Klimaudvalg den 27-02-2013

Udvalget anbefaler, at kommunen anmoder ejerne om - i samarbejde med kommunen - at iværksætte en lokalplanproces med henblik på at give mulighed for et nyt enfamilieshus samt for etablering af dobbelthus i stedet for "baghuset". Dette under forudsætning af, at der skabes vejadgang fra Skipper Alle´ til det nye enfamilieshus.


Det er - på baggrund af administrationens oplysninger - udvalgets opfattelse, at der er vundet hævd på vejadgang fra Skipper Alle´.


Der blev omdelt udtalelse fra ejerne og svar fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme om vejadgang.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Anbefaler Plan- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.57 - Forslag til tillæg nr. 4 til spildevandsplan 2011-2020

Sagsnr.: 12/54858

 

Beslutningstema

Godkendelse af at tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 sendes i offentlig høring. 

Sagsfremstilling og økonomi

Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 omfatter 9 ejendomme langs Kongevejen mellem Hesselrød og Lønholt, 5 ejendomme langs Kongevejen nord for Lønholt samt 3 ejendomme på Højsagervej. Administrationen ønsker med dette tillæg, at områderne bliver udlagt som spildevandskloakeret. 


I alle tre områder ligger der en kloakledning i umiddelbart nærhed af ejendommene.


Ejendommene er beliggende i det åbne land og afleder spildevand ved private løsninger. Den overvejende del af de private spildevandsanlæg fra beboelserne opfylder ikke kravene til den gældende renseklasse eller er utidssvarende. Det er medvirkende til, at de nærliggende vandløb ikke kan opfylde deres målsætning om en god økologisk tilstand.


De berørte ejendomme skal ifølge spildevandsplanen foretage en forbedret rensning af spildevand inden 2014. Forbedret spildevandsrensning kan enten ske ved etablering af et privat spildevandsanlæg eller ved kloakering. Ejerne har endnu ikke modtaget et påbud om forbedret rensning som følge af, at administrationen og Fredensborg Forsyning foreslår at udlægge områderne som kloakopland.


Hesselrød - Lønholt

Ved kloakering af Hesselrød i 2011 er der etableret en spildevandsledning fra Hesselrød langs Kongevejen til Fredensborg Renseanlæg. Det har gjort det nemt at tilslutte ejendommene på Kongevejen mellem Hesselrød og Lønholt til Fredensborg Forsynings kloaksystem. 


Ejendommene nord for Lønholt kan ligeledes tilsluttes Forsyningens kloakledning langs Kongevejen. Disse ejendomme har endvidere direkte udledning til Grønholt Å. Det er samtidig vanskeligt på flere af ejendommene at placere et privat spildevandsanlæg, da grundene er små.


Højsagervej

Ved nedlæggelse af Langerødvænge Renseanlæg er der etableret en ny kloakledning til Fredensborg Renseanlæg. Det betyder, at ejendommene på Højsagervej kan tilsluttes den nye kloakledning. Det er en hensigtsmæssig løsning, dels fordi grundene er små i forhold til at placere et privat anlæg og dels fordi de afleder spildevand over deres matrikelgrænse. 


Kloaksystemet er alle tre steder dimensioneret til at kunne modtage spildevand fra de berørte ejendomme.


På baggrund af en samlet vurdering af de lokale forhold vurderer administrationen, at den bedste løsning er at kloakere ejendommene. Begrundelsen er dels, at nogle af ejendommene er små i forhold til at placere et privat anlæg og dels at kloakering er den bedste løsning i forhold til at forbedre vandkvaliteten i de nærliggende vandløb, særligt Grønholt Å. Endvidere er det nemt og billigt, at spildevandskloakere ejendommene, idet ejendommene kan tilsluttes eksisterende spildevandsledninger langs Kongevejen og Højsagervej.


Tag- og overfladevand fra områderne skal fortsat afledes ved privat foranstaltning.


Tillæg til spildevandsplan

Da områderne i dag ikke er optaget som kloakopland i Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020, skal der vedtages et tillæg til spildevandsplanen. Forslaget til tillæg nr. 4 til spildevandsplanen har været i høring i Fredensborg Forsyning. Forsyningens kommentarer er blevet indarbejdet.


Den videre proces omkring tillægget er, at forslaget sendes i 8 ugers offentlig høring, når det er politisk godkendt. Herefter samles der op på kommentarer og indsigelser, der måtte være kommet i høringsperioden. Det endelige tillæg til spildevandsplan 2011-2020 forlægges derefter til politisk godkendelse. 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven - jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse.
Spildevandsbekendtgørelsen - jf. 
1448 af 11/12 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.


Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Høring om tillægget til spildevandsplanen annonceres på kommunens hjemmeside. Forslaget bliver desuden sendt til de berørte grundejere og relevante interesseorganisationer samt Naturstyrelsen. Det vedtagne tillæg skal sendes til Naturstyrelsen.

Indstilling

  1. At forslag til tillæg nr. 4 til spildevandsplan 2011-2020 om kloakering ved Lønholt og Højsagervej sendes i offentlig høring.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 28-02-2013

Anbefaler administrationens indstilling. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling.

Nr.58 - Handlingsplan for rottebekæmpelse

Sagsnr.: 12/48244

 

Beslutningstema

Godkendelse af  Forslag til handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15.

Sagsfremstilling og økonomi

I følge lovgivningen på området skal kommunen udarbejde en handlingsplan for rottebekæmpelse. Planen skal indeholde en række fastlagte minimumskrav, bl.a. mål, succeskriterier og indsatsområder for rottebekæmpelsen og skal revideres min hvert 3. år.


Administrationen har udarbejdet Forslag til handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15, som er vedlagt dagsordenen.


Handlingsplanen beskriver rottebekæmpelsen, opsætter mål og peger på tiltag til forebyggelse.


De overordnede mål er at forebygge frem for at bekæmpe, samt at tilstræbe, at rotterne i videst muligt omfang ikke findes over jorden.


Der er ikke de store problemer med rotter i kloakkerne, og Fredensborg Forsyning foretager ikke forebyggende udlægning af gift i kloakkerne. Generelt er rotteanmeldelser i Fredensborg Kommune på et relativt lavt niveau. Dermed nedsættes risikoen for, at rotterne bliver modstandsdygtige overfor giften. Kun ved konstaterede problemer udlægges gift.



Et af hovedelementerne i handlingsplanen er en øget indsats i forhold til information af borgerne ved annoncering i pressen, på hjemmesiden og ved udarbejdelse af en pjece, som udleveres af rottebekæmperen.


Derudover er der fokus på at borgerne oplever god service, at der sker en koordineret indsats med Fødevarestyrelsen ved rottebekæmpelse i fødevarevirksomheder, samt at arbejde på, at flest mulige anmeldelser sker elektronisk via Rotteweb.


Rotteweb er et elektronisk system, hvorigennem borgene kan anmelde rotter og bekæmpelsesfirmaet efterfølgende registrerer hvilke tiltag, der gøres på ejendommen. Anmelderen kan angive hvor rotterne findes, og dermed får administrationen mulighed for at sætte specifikt ind på bestemte problemområder i rottebekæmpelsen.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Handlingsplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At Forslag til handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 godkendes.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 28-02-2013

Anbefaler administrationens indstilling. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Anbefaler Miljø og Teknikudvalgets indstilling. Økonomiudvalget ønsker om muligt, at sager om rottebekæmpelse delegeres til Miljø- og Teknikudvalget.

Nr.59 - Udkast til ny sundhedspolitik til endelig godkendelse

Sagsnr.: 12/52909

 

Beslutningstema

Udkast til ny sundhedspolitik har været i høring og forelægges nu til politisk behandling og endelig godkendelse.   



Sagsfremstilling og økonomi

Udarbejdelse af ny sundhedspolitik

Vedlagte politikudkast er udformet på baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets drøftelser af standpunkter ved udvalgsmødet den 6. august 2012.


Udkastet er tilrettet med kommentarer fra Seniorrådet, og godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 3. december 2012. Herefter har udkastet været i høring.


Høring

I perioden den 11. december 2012 til den 21. januar 2013 har udkastet til den ny sundhedspolitik været i offentlig høring, hvor høringsberettigede parter har haft mulighed for at afgive høringssvar.


Udkastet har været behandlet i Børne- og Skoleudvalget, Plan- og Klimaudvalget, Handicaprådet, Fritids- og Erhvervsudvalget, Kultur- og Turismeudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget. Blandt borgere har høringen været annonceret i UgeNyt og på kommunens hjemmeside.


I januar 2013 er der desuden afholdt en sundhedspolitisk workshop, hvor borgere, politikere og andre interessenter har haft mulighed for at stille med forslag og idéer til aktiviteter inden for indsatsområderne; alkohol, fysisk aktivitet og mental sundhed.


Høringssvar

Der er indkommet ét enkelt høringssvar fra Arbejdsmarkedsudvalget, som har følgende forslag til ændringer:

1)     At der på side 2 afsnit 2 tilføjes følgende efter denne sætning: at give alle borgere flere sunde leveår, ”herunder at give ledige og udsatte borgere større mulighed for at være på arbejdsmarkedet”.  

2)     At der på side 4 afsnit  5 i første dot tilføjes følgende efter denne sætning: tilbyde målrettede forløb til ”ledige og udsatte borgere og andre udvalgte borgergrupper.


Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler, at begge ændringsforslag indarbejdes i politikken.  


Godkendelsesforløb

Udkast til ny sundhedspolitik med de indarbejdede høringskommentarer skal fremlæggelse til endelig godkende i følgende udvalg:

·         Social- og Sundhedsudvalget den 4. marts 2013

·         Økonomiudvalget den 18. marts

·         Byrådet den 2. april 2013


Herefter træder politikken i kraft.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Sundhedspolitikken omfatter alle borgere i kommunen.  


Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Sundhedspolitikken offentliggøres på kommunes hjemmeside. Kommunens interne enheder orienteres pr. mail. De eksterne enheder og de boligsociale projekter Nivå Nu, Enebærhaven og Kokkedal På Vej tilsendes et trykt eksemplar.   


Indstilling

1. At sundhedspolitikken godkendes til endelig vedtagelse i Byrådet.




Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 04-03-2013

Administrationens indstilling anbefales.


Fraværende: Suzan Daoud (F)

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Anbefaler Social- og Sundhedsudvalgets indstilling.

Nr.60 - Høringssvar til Region Hovedstadens Sundhedsplan

Sagsnr.: 13/7251

 

Beslutningstema

Region Hovedstaden har udsendt høringsudkast til sundhedsplan. Alle kommuner har mulighed for at afgive høringssvar. Høringsperioden løber frem til 27. marts  2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Sundhedsplanen er d. 2. sundhedsplan, som Region Hovedstaden udarbejder. Sundhedsplanen indeholder en overordnet beskrivelse af regionens samlede opgavevaretagelse på sundhedsområdet, herunder de væsentligste planer og strategier.


Planen giver samtidige en generel status på implementeringen af de væsentligste planer på sundhedsområdet og beskrivelse af de væsentligste fokusområder de kommende år.


Region Hovedstaden er landets største sundhedsvæsen. Det har ansvar for at levere sundhedsydelser til de 1,7 mio. borgere, som er bosiddende i regionen. Herudover har regionen også ansvar for at levere en række specialistydelser på hospitalerne til borgere fra andre regioner.


En række af de planer, politikker og strategier som indgår i denne plan med særlig relevans for kommunerne er bl.a.

·         Den regionale sundhedsprofil

·         Sundhedsaftale 2010-2014

·         Praksisplan for almen praksis

·         Hospitals – og psykiatriplan

·         Strategi for kronisk sygdom

·         Fødeplan

·         Kræftplan

·         Ældreplan


Aktørerne i Region Hovedstadens sundhedsvæsen er hospitalerne, praksissektoren og de 29 kommuner.


Region Hovedstaden driver 9 (somatiske) hospitaler og Region Hovedstadens Psykiatri med 10 voksenpsykiatriske centre, ét psykiatrisk center for børn og unge og en række distriktspsykiatriske og opsøgende tilbud.


Praksissektoren omfatter ca. 4.000 private praktiserende behandlere (praktiserende læger (herunder vagtlægen), speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter og tandlæger (herunder tandlægevagten).


Koordinering og samarbejde mellem kommunerne og regionen i forhold til de enkelte planer sker primært administrativt gennem konkrete aftaler i Sundhedsaftalen. Samordningsudvalgene ved de fire områdehospitaler har ansvar for at følge op og sikre, at aftalerne implementeres.


Sundhedsplanen består af ti kapitler, som på et overordnet niveau forholder sig til følgende temaer: Region hovedstaden – et sammenhængende sundhedsvæsen, Sundhedstilstanden i regionen, Partnerskab med patienten, Planer for praksisområdet, Hospitals – og psykiatriområdet, Tværsektorielt samarbejde, Kvalitet, Uddannelse, Forskning og innovation samt den fremtidige planlægning på sundhedsområdet.


Den fremtidige planlægning tager blandt andet udgangspunkt i elementer som

·         sammenhængende patientforløb og standardiserede forløbsbeskrivelser

·         samling på færre matrikler 

·         øget specialisering og samling af specialiserede funktioner i færre enheder

·         implementering af ændret akutstruktur (akutmodtagelser og akutklinikker)

·         etablering af nære og lokale sundhedstilbud

·         fokus på patienter med kræft, med psykisk sygdom og børns behov

·         kompetence hos personale og medarbejderudvikling

·         patientinddragelse

·         medicin

·         telemedicinsk samarbejde

·         nye samarbejdsmodeller mellem sektorerne

·         offentlig-private samarbejder om forskning og innovation samt implementering af forskningsresultater


I Område Nord vil implementering af hospitals – og psykiatriplan 2020 med åbning af det nye hospital i Hillerød blandt andet betyde, at Frederikssund Hospital på sigt også vil lukke i lighed med lukning af Helsingør Hospital.


Det er målet, at akutberedskabet skal være enstrenget og lægevagten skal integreres med akutmodtagelse og akutklinikker. Frem mod foråret 2014 bliver der gradvist indfaset såkaldt visiteret adgang til regionens akuttilbud via akuttelefonen 1813. Det betyder med andre ord, at borgere ikke længere selv kan henvende sig direkte i skadestuen uden forudgående aftale.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. Der afgives høringssvar til Region Hovedstadens Sundhedsplan.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 04-03-2013

Administrationens indstilling anbefales.


Fraværende: Suzan Daoud (F)


Bemærkninger fra Seniorrådet indgik i sagens behandling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Anbefaler Social- og Sundhedsudvalgets indstilling.


Seniorrådets bemærkninger indgik i sagens behandling.

Nr.61 - Orientering

Beslutningstema

Til orientering.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Der blev orienteret om:

  • Invitation fra Bad Berleburg
  • Samarbejde med Politiet
  • Parkeringsforholdene ved Føtex

Nr.62 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 63  "Status på salg af fast ejendom 2013 - 2016"


Sag nr. 64 "Bådfarten Esrum Sø - alkoholbevilling og bestyrergodkendelse"


Sag nr. 65 "Skipperhuset Fredensborg, Skipperalle 6, Fredensborg - alkoholbevilling, bestyrergodkendelse og udvidet åbningstid”


Sag nr. 66 ” Bebyggelse af grunden Tinghusvej 5 A”

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Sag nr. 63  Administrationens indstilling godkendt. Økonomiudvalget ønsker, at Plan- og Klimaudvalget får en oversigt over tomgangsudgifterne.


Sag nr. 64  Administrationens indstilling godkendt, idet alkoholbevillingen gives for en periode på 2 år.


Sag nr. 65  Administrationens indstilling godkendt.


Sag nr. 66  Økonomiudvalget bemyndiger borgmesteren og kommunaldirektøren til at forhandle med køber med henblik på en løsning af sagen.