Nr.45 - Finansiel politik 2013

Sagsnr.: 13/9931

 

Beslutningstema

Justering af den finansielle politik.

Sagsfremstilling og økonomi

Kommunens nuværende finansielle politik er vedtaget i foråret 2010. Af sagen dengang fremgik, at en række større rentesikringsaftaler udløber medio 2013 og at Byrådet inden ville få en anbefaling til den fremtidige renteafdækning.


Siden 2010 har der været betydelige ændringer i de finansielle forhold. Renterne er faldet til historisk lave niveauer og euroen har været under pres som følge af den økonomiske udvikling i en række sydeuropæiske lande. Samtidig udløber en række af Kommunens rentesikringsaftaler medio 2013, således at en langt større del af Kommunens gæld vil være variabelt forrentet, hvis ikke den finansielle politik ændres.


De historiske rente - og kursniveauer samt prognoser ses af bilag 1a-1d.


Der er derfor behov for en politisk drøftelse af den finansielle politik og eventuelle justeringer heraf. Denne dagsorden omhandler i det lys tre temaer:


1.      Hvor stor en del af Kommunens langfristede gæld skal være i hhv. fast og variabel rente?

2.      Kan der med fordel laves en exit-strategi for Kommunens valuta-lån?

3.      Skal mandatet til kommunens porteføljeforvaltere udvides i lyset af de historisk lave afkast på stats- og realkreditobligationer?



1. Placering af Kommunens langfristede gæld i fast & variabel rente


Ultimo 2012 udgjorde Fredensborg Kommunes samlede gæld hos Kommunekredit 583 mio.kr.. Heraf var 76 pct. fast og 24 pct. variabelt forrentet.  Da en række større rentesikringsaftaler udløber i år og i 2016 vil den del der er fastforrentet falde betydeligt i de kommende år. Figur 1 viser udviklingen i den andel af gælden, der er fastforrentet. Denne ændring, og det aktuelle lave renteniveau (bilag 1a) giver anledning til at overveje Kommunens fremtidige fordeling mellem fast og variabel rente.


Figur 1 Fordeling af langfristede gæld i fast og variabel rente

Afvejningen mellem fast og variabel forretning er grundlæggende et spørgsmål om, hvor stor en risiko Kommunen ønsker at påtage sig. Valg af en fast rente betyder, at Kommunen vil kende sine rentebetalinger i de kommende år præcist. Ved en normal rentestruktur vil den lange rente imidlertid også være højere end den variable rente. Budgetsikkerheden sker således på bekostning af lidt højere forventede rentebetalinger over lånets løbetid.


P.t. er den variable rente omkring 0,5 pct., mens den lange (faste) rente er på ca. 3 pct. Et procentpoint svarer med den nuværende gæld til rentebetalinger på knap 6 mio. kr. Det vil ikke være muligt på det korte sigt at lægge Kommunens gæld om i 100 pct. variabelt forrentede lån uden at realisere kurstab på de nuværende fastforrentede lån. Valget står derfor mellem ikke at foretage sig noget, hvorved andelen af fastforrentede lån frem mod 2016 vil falde til ca. 40 pct. eller at lægge sig på en højere andel af fast forrentet gæld.


Administrationen anbefaler, at der vælges en mellemstrategi, hvor den finansielle politik sigter mod en 60/40 fordeling af hhv. fast- og variabelt forrentede lån. Strategien afspejler dels en vis risikovillighed med fokus på at udnytte den lavere variable rente, dels ønsket om en betydelig budgetsikkerhed ikke mindst i lyset af de senere års meget store udsving på de finansielle markeder. Bilag 2 viser renteudgiften ved denne strategi ved en række rentescenarier.


2. Exit strategi for Kommunens to valutaswapaftaler

Fredensborg Kommune råder over to valutaswapaftaler i schweizer-franc, svarende til 14 pct. af Kommunens samlede gæld (se bilag 3). Aftalerne blev indgået til kurs 4,803, hvor kursen ultimo 2012 nåede op på kurs 6,20.


Valutakursen CHF/DKK er siden primo 2013 faldet. Ændringerne i valutakursen åbner op for spørgsmålet om hvorvidt Kommunen skal genoverveje at købe sig ud af Kommunens to valutaswapaftaler og i givet fald hvornår.


Hvis Kommunen vil ud af de to swap-aftaler i dag vil det koste 18 mio. kr., jf. bilag 5. Lånereglerne åbner op for, at udgiften kan finansieres gennem øget låntagning (forøgelse af Kommunens gæld) og pengene skal således ikke nødvendigvis tages op af kassen.  Swap-aftalerne løber til ultimo 2016.


Valget står mellem at realisere et kendt kurstab i dag eller at fastholde valutaarrangementerne, hvilket åbner op for at tabene bliver henholdsvis større eller mindre. Hvis det loft for valutakursen, som den schweiziske nationalbank ensidigt har meldt ud kan holdes, så vil det være begrænset, hvor meget valutakursen kan stige.


Administrationen foreslår en exitstrategi, hvor Kommunen går ud af en fjerdedel af swapaftalerne ultimo året i hhv. 2013, 2014, 2015 og 2016. Dog således, at administrationen i samråd med borgmesteren gives et vist handlerum, hvis der er ekstraordinært store valutakursudsving ultimo året. Herved udlignes udgiften over en årrække. Det anbefales, at udgiften ved at gå ud af aftalerne, i det omfang det er muligt, finansieres af afkastet fra Kommunens obligationsbeholdning (som er budgetlagt til nul) og for en eventuel rest finansieres ved låntagning.


Såfremt kursen på CHF falder til 5,00 i løbet af perioden går Kommunen helt ud af begge swapaftaler. Det bemærkes, at kommunen også har et lån i euro. Administrationens anbefaling er, at dette lån ikke røres p.t. Endelig bemærkes det, at der, jf. den finansielle politik, ikke optages nye lån i udenlandsk valuta.


3. Investeringsporteføljen: Et bredere mandat til kapitalforvalterne

Sammensætningen af Fredensborg Kommunes investeringsportefølje har hidtil været 100 pct i såkaldt sikre papirer, dvs. stats- og realkreditobligationer. Med det nuværende renteniveau og forventningerne til den fremtidige renteudvikling vil afkastet på de danske obligationer være meget begrænset og med en risiko for et direkte tab. En udvidelse af Kommunens investeringsportefølje vil øge risikoen på de enkelte papirer, men også muliggøre højere afkast på obligationsbeholdningen.


Nedenstående graf illustrerer det historiske afkast for danske Statsobligationer og højrente virksomhedsobligationer. Højrente virksomhedsobligationer er obligationer med lavere kreditvurdering end stats- og realkreditobligationer og forventet højere gennemsnitligt afkast.


Figur 2 Afkastudvikling siden 2004


Som det fremgår af figuren er der isoleret set nok et større afkast ved virksomhedsobligationer, men også betydeligt større udsving. Som det også fremgår af figuren vil Kommunens samlede risikoprofil på kapitalbeholdningen ikke nødvendigvis stige. Det skyldes, at afkastet på virksomhedsobligationer i nogen grad svinger modsat afkastet på stats- og realkreditobligationer.


Kommunens kapitalforvaltere har derfor anbefalet, at deres mandat udvides til at investere op til 20 pct. af den forvaltede kapital i virksomhedsobligationer. Administrationen støtter denne anbefaling.


Det skal dog bemærkes, at der ud over de økonomiske risici også er ”politiske” risici ved at investere i virksomhedsobligationer. Et dårligt virksomhedsomdømme kan således falde tilbage på Kommunen. Det er vurderingen, at denne risiko er lille, hvis der investeres i puljer gennem kapitalforvaltere. Kapitalforvalterne har investeringspuljer, der tager specielt hensyn til de offentlige krav og en lang række kommuner benytter sig allerede i dag heraf.


Det gælder f.eks. krav om, at de virksomheder der investeres i overholder FN-konventionen vedr. bl.a. menneskerettigheder, våbenproduktion m.m..



Bevilling

Sagen kræver ingen særskilt bevilling.

Retsgrundlag

Økonomistyringshåndbogen og de kommunale låneregler.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.      At der vedtages en 60/40-fordeling for hhv. fast og variabel rente.

2.      At den foreslåede exitstrategi for kommunens to swap-aftaler i CHF vedtages..

3.      At mandatet til kommunens kapitalforvaltere udvides til også at omfatte op til 20 pct. virksomhedsobligationer.


Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2013

Anbefaler administrationens indstilling, idet Økonomiudvalget ønsker at øget gældsætning i forbindelse med exit fra kommunens valutaaftaler finansieres med korte lån.


Økonomiudvalget ønsker at understrege, at der jf. den finansielle politik, ikke fremadrettet optages lån i anden valuta.