Nr.97 - Valg til Seniorrådet 2013

Sagsnr.: 13/1184

 

Beslutningstema

Fastlæggelse af rammerne for valg til seniorrådet i 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Der skal inden udgangen af 2013 afholdes nyvalg til Seniorrådet med virkning fra 1. januar 2014. Lovgivningsmæssigt er afholdelse af valget kommunens ansvar. Der er tradition for, at Seniorrådet hjælper med det praktiske, og det vil Seniorrådet fortsætte med.


Seniorrådet har fremsendt deres indstilling til valget, jf. nedenfor.


1. Valgmetode:

Seniorrådet indstiller til Byrådet, at der i lighed med valget i 2005 og 2009 afholdes brevvalg.


2. Valgbestyrelse

Seniorrådet har udpeget Jørgen Simonsen og Grethe Troensegaard til valgbestyrelsen og indstiller til Byrådet, at formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Hans Nissen, udpeges til valgbestyrelsen.


3. Antal medlemmer af Seniorrådet

Seniorrådet indstiller, at det nye Seniorråd fortsætter med 9 medlemmer, da det har fungeret tilfredsstillende i nuværende periode.


4. Valgdato

Seniorrådet indstiller, at sidste frist for indlevering af stemmesedler på Rådhuset bliver den 30. oktober 2013 kl. 12:00.

Stemmeoptælling foretages den 4. november 2013 kl. 13:00 af kommunalt ansatte med assistance fra Seniorrådet. Herefter orienterer forvaltningen kandidater og presse om resultatet, og indkalder de nye kandidater til en orientering om valget.


Forvaltningen udsender stemmemateriale ultimo uge 42.

Bevilling

Merudgifterne til valg til Seniorråd ventes at udgøre ca. 60.000 kr. Udgifterne skal dække trykning og udsendelse af stemmesedler og valgmateriale til de mellem 9.000 og 10.000 stemmeberettigede. Der er ikke afsat særskilt budget til Seniorrådsvalget. Merudgiften ventes at kunne afholdes inden for den eksisterende bevilling til Seniorråd og byrådets virke.

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Orientering om Seniorrådsvalget, indkaldelse af kandidater mv. annonceres i Ugenyt og på kommunens hjemmeside.

Indstilling

At indstillingen fra Seniorrådet følges, dvs.

  1. At valget afvikles ved brevstemmeafgivning
  2. At Jørgen Simonsen, Grethe Troensegaard og formanden for Social og Sundhedsudvalget udpeges til valgbestyrelsen.
  3. At det nye Seniorråd får 9 medlemmer
  4. At fristen for modtagelsen af brevstemmerne fastsættes til den 30. oktober 2013 kl. 12:00, og at forvaltningen i samarbejde med Seniorrådet fastsætter de øvrige tidsfrister.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-05-2013

Anbefaler administrationens indstilling.



Fraværende: Hans Nissen (A)