21-01-2013 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen

Ulla Hardy-Hansen

Hans Nissen

Lars Simonsen

Hanne Berg

Per Frost Henriksen

Hossein Armandi

Ole Bergmann

Flemming Rømer

Thomas Bak

Thomas Elgaard

Afbud

Ingen

21-01-2013 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen

Ulla Hardy-Hansen

Hans Nissen

Lars Simonsen

Hanne Berg

Per Frost Henriksen

Hossein Armandi

Ole Bergmann

Flemming Rømer

Thomas Bak

Thomas Elgaard

Afbud

Ingen

Nr.1 - Træffetid

Beslutningstema

Ricki Krogh Colombo, ejer af Café 13, Fredensborg ønsker foretræde for udvalget.


Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Ricki Krogh Colombo redegjorde for sine synspunkter vedrørende Café 13. 

Nr.2 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Dagsordenen godkendt.

Nr.3 - Økonomisk orientering januar 2013

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk orientering for januar 2013.


Sagsfremstilling og økonomi

Denne økonomiske orientering er en opgørelse af forbruget ultimo december 2012. Forbruget er opgjort den 8. januar 2013. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at skelne fuldstændigt mellem december og supplementperioden, opgørelsen vil derfor indeholde en del forbrug som ellers ville ligge i supplementsperioden.
Sagen giver en status på drifts- og anlægsbudgettet

  • De samlede driftsudgifter var ultimo december 2.264 mio. kr. hvilket svarer til et mindreforbrug på 35 mio. kr.(svarende til 1,5 pct. af årets budget) i forhold til det periodiserede budget
  • Mindreforbruget er stort set på niveau med forbruget i økonomisk orientering for december, hvor det var 32 mio. kr.(1,4 pct.)
  • Mindreforbruget på de samlede driftsudgifter er sammensat af et mindreforbrug på det rammestyrede område og et merforbrug på det indsatsstyrede område
  • Mindreforbruget på de rammestyrede udgifter var 77 mio. kr.(5,4 pct.) sammenlignet med 80 mio. kr.(5,7 pct.) i økonomisk orientering for december
  • Merforbruget på de indsatsstyrede udgifter var 41 mio. kr.(4,3 pct.) sammenlignet med 48 mio. kr.(5 pct.) ved den seneste økonomiske orientering
  • Forventningen til regnskab 2012 i budgetrevision 30.11.12, jf. særskilt dagsordenspunkt, er et mindreforbrug på driften for året som helhed på godt 30. mio. kr. svarende til det normale niveau for overførsler mellem årene.
  • Økonomisk orientering i december viste for det indsatstyrede forbrug på beskæftigelsesområdet, et merforbrug på 43 mio. kr., dette er reduceret til 24 mio. kr.
  • Administrationen forventer på området et merforbrug for året på ca. 6 mio. kr. jf. ansøgningen om en tillægsbevilling på førtidspensionsområdet i budgetrevision 30.11.12

Likviditet
Kommunens gennemsnitlige likviditet var ved udgangen af december 116 mio. kr. Dette er 9 mio. kr. bedre end forventet i likviditetsprognosen fra budget 2013.


Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Orienteringen taget til efterretning.

Nr.4 - Regnskabstekniske afskrivninger

Sagsnr.: 12/52493

 

Beslutningstema

Afskrivninger over kr. 20.000

 

Sagsfremstilling og økonomi

I henhold til Håndbog om Økonomistyring skal afskrivninger af restancer og tilgodehavender over 20.000 kr. forelægges til godkendelse i Økonomiudvalget, forinden de afskrives.


Administrationen anmoder Økonomiudvalget om at tage stilling til tre afskrivningssager:


Center for Borgerservice:

1.      Afskrivning af kr. 157.302,00 - Aktiv socialpolitik (Skat af kontanthjælp).

2.      Afskrivning af kr. -47.834,00 - Aktiv socialpolitik (Arbejdsmarkedsbidrag af kontanthjælp).

Det har siden kommunesammenlægningen ikke været muligt at identificere differencerne på de to konti. Der har været kontakt til SKAT, og der er ikke noget mellemværende med dem. De har ikke penge til gode fra os, og vi har ikke penge til gode fra dem. Det indstilles derfor at afskrive beløbene.


Center for Personale og HR:

3.     Afskrivning af kr. 439.422,55 - Tilbage ved sammenlægningen af de to kommuner i 2007, var der store udfordringer med afstemning af løn-konti fra de gamle kommuner, samt udfordringer med håndtering af afstemningsopgaven i den nye kommune.

Revisionsfirmaet Deloitte udførte på konsulentbasis afstemningsopgaven af diverse konti på lønområdet. Deloitte iværksatte afskrivning på kr. 439.422,55 i maj måned 2008 – på konto 9590057050 (Hjælpekonto, feriepenge i indv. år).

I forbindelse med det fortsatte afstemningsarbejde har det nu vist sig at den afskrivning, tilbage i 2008, er sket fejlagtigt – det er nødvendigt at tilbageføre afskrivningen, for at kunne færdiggøre afstemningen korrekt.

Det skønnes at denne afstemning vil give anledning til en afskrivning senere, men af en mindre størrelsesorden.

Det er også vores nuværende revisors (BDO) opfattelse at afskrivningen skal tilbageføres for at færdiggøre det videre arbejde. De har udtalt at det er en post der ikke er penge i. Forholdet med saldo på hjælpekonto til feriepenge er kommenteret på BDO’s besøgsnotat vedrørende regnskab 2011.



Afskrivningerne vedrører allerede bogførte tilgodehavender og restancer, som er indtægts- eller udgiftsført, og har dermed ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Alle afskrivningssagerne er tekniske korrektioner i økonomisystemet. Det vil sige, at når afskrivningerne er indberettet, står tilgodehavender og restancer korrekt i økonomi og fagsystemerne.



Bevilling

Sagerne har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Afskrivning sker via balancen. 

Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring

Kommunikation

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At beløbet på samlet kr. 548.890,55 afskrives over balancen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Administrationens indstilling vedtaget.

Nr.5 - Budgetrevision pr. 30.11.12

Sagsnr.: 12/41360

 

Beslutningstema

Godkendelse af budgetrevision 30. november 2012 for årene 2012-2016.

Sagsfremstilling og økonomi

1. Budgetrevisionen samlet

Budgetrevisionen pr. 30. november 2012 omfatter alle politikområderne, det vil sige såvel anlæg som finansiering og drift. Herved skabes et helhedsbillede af kommunens budget, forbrug og forventet regnskab for 2012. Budgetrevisionen omhandler perioden 2012-2016.


Tabel 1. Resultat af budgetrevisionen pr. 30.11.12 


2012

2013

2014

2015

2016

Total drift

4.241

2.392

2.385

2.159

2.147

Total anlæg

-9.833

10.400

-300

0

0

Total finansiering

-7.009

0

0

0

0

I alt

-12.601

12.792

2.085

2.159

2.147

+ for merudgift og - for mindreudgift


De ansøgte tillægsbevillinger fremgår af bilag 1.


Samlet  lægges der med budgetrevisionen 12,6 mio. kr. i kassen i 2012, mens der tages et tilsvarende beløb op i 2013 primært som følge af, at der flyttes anlægsudgifter (10 mio. kr.) vedr. den ny skole mellem årene.


Ses der bort fra anlægsforskydningerne, lægges der ved denne budgetrevision 2,9 mio. kr. i kassen i 2012, mens der tages 2,8 mio. kr. op af kassen i 2013. I perioden 2014 til 2016 er der merudgifter på i alt 6,7 mio. kr. hvilket primært skyldes genopretning af budgettet ved Park og Vej. Administrationen har ikke anvist finansiering heraf.


De primære forhold i budgetrevisionen er:

·         Korrektion af budgetter vedr. Park og Vej (1,5 mio. kr. i 2013 stigende til 1,8 mio .kr. i 2016)

·         Stigning i gennemsnitspriserne på førtidspensionsområdet (5,7 mio. kr. i 2012)

·         Mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering på 3,7 mio. kr. i 2012.

·         Ikke budgetlagt afkast på aktiver på ca. 5 mio. kr. i 2012.

·         Overførsel af anlægsmidler til skole på 10 mio. kr. fra 2012 til 2013


Vedtages budgetrevisionen som planlagt viser det korrigerede budget et samlet resultat i 2012 på minus 175 mio. kr. jf. tabel 2. Tages der højde for forventede overførsler fra 2012 til 2013 vil regnskab 2012 som forventet vise et samlet kassetræk på godt 100 mio. kr. Underskuddet har været planlagt og der har været sparet op hertil, jf. opbygningen af kommunens kassebeholdning.


2. Årets resultat, bevillingsreserven mv.


Nedenfor er med denne sidste budgetrevision for 2012 gjort lidt grundigere rede for budgetrevisionens betydning for årets resultat, udgifter under servicerammen, driftsbevillingsreserven mv.


Tabel 2 viser de samlede ændringer i resultatet fra vedtaget budget til korrigeret budget.


Tabel 2 Budgetrevision pr. 30.11.12 og dennes påvirkning af det samlede resultat

1.000 kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Vedtaget budget

55.794

7.393

-11.716

-25.851

-36.164







Tillægsbevillinger






Budgetrevision 30.11.11

39.370





Budgetrevision 30.04.12 

2.841





Budgetrevision 30.06.12

-3.009





Budgetrevision 30.11.12

-12.601

12.792

2.085

2.159

2.147







I alt ex. overførsler

94.996





Overførsler, drift og anlæg

92.370











Budget efter budgetrevision 30.11.12

174.765

20.185

-9.631

-23.692

-34.017

Note: Negativt fortegn er overskud/kasseopbygning. Positivt fortegn er underskud/kassetræk.

  

Alle politikområderne er anmodet om at se på det forventede regnskab. Det forventede regnskab fordelt på de enkelte politikområder fremgår af bilag 1.


Tabel 3. Samlet forventet regnskab 2012 (opgjort pr. 30.11.12)


Vedtaget Budget 2012

Korrigeret Budget 2012

Forbrug pr. 30.11.12

Forventet regnskab 2012

Drift

2.305.733

2.372.364

2.066.666

2.344.239

Finansiering

-2.400.464

-2.529.502

-2.161.514

-2.536.511

Anlæg

94.731

157.138

76.912

118.372

Drift, finansiering og anlæg, i alt


0

0


-17.936



-73.900



Samlet set forventes det pr. 30.11.12, at regnskab 2012 vil resultere i et mindreforbrug på 73,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.


Den samlede budgetrevision vil som fremlagt reducere de budgetlagte udgifter på serviceramme i 2012 med ca. 4 mio. kr. (for nærmere herom henvises til bilag 1).  


Status for driftsbevillingsreserven fremgår af nedenstående tabel 4.


Tabel 4 Bevillingsresserve (drift)

Bevillingsreserve (drift)

2012

2013

2014

2015

2016

Oprindeligt budget

10.000

10.000

10.000

10.000

10.000

Budgetrevision 30.4.12

-1.041

-430

-430

-430

-430

Opbygning af bevillingsresserve

0

430

430

430

430

Prioriteringsbidrag (budgetforlig 2013-2016)

0

-216

-270

-404

-538

Rest bevillingsreserve (drift)

8.959

9.784

9.730

9.596

9.462



3. Budgetrevisionens virkning på drift, anlæg og finansiering


driftsområdet ses merudgifter på 4,2 mio. kr. i 2012 og i perioden 2013-2016 samlet merudgifter på 9,1 mio. kr. Merudgifterne på driftsområdet vedrører primært:


§         Stigning i gennemsnitspriserne på de enkelte sager i 2012 på førtidspensionsområdet. Merudgifterne udgør ca. 5,7 mio. kr.

§         På grund af fejl i det først udmeldte beskæftigelsestilskud for 2012 har Arbejdsmarkedsstyrelsen udsendt en tabel, der løfter Fredensborg Kommunes beskæftigelsestilskud med ca. 2 mio. kr. i 2012. Der er usikkerhed om det endelige forbrug. Det anbefales, at området tilføres midlerne som en tillægsbevilling samtidig med at finansieringsområdet (politikområde 17) opreguleres med samme beløb.

§         Der forventes et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. i 2012 på det indsatsstyrede område under politikområde Pleje og Omsorg. Mindreforbruget vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering, og skyldes delvist en ændring i medfinansieringsmodellen.


På skoleområdet (politikområde 6) er der indgået en aftale om intern leasing. Der er indgået aftale om, at Fredensborg Skole kan låne 1,5 mio. kr. Lånet er øremærket til indkøb af møbler til den nye skole i Vilhelmsro, og skal afdrages i perioden 2013-2016. 


finansieringsområdet ses merindtægter på ca. 5 mio. kr. i 2012, hvilket skyldes ikke budgetlagte obligationsafkast.


anlægsområdet nedjusteres udgifterne i 2012 og 2014 med henholdsvis 9,8 mio. kr. og 0,3 mio. kr. mens udgifterne øges i 2013 med 10,4 mio.kr.
Den primære årsag hertil er, at der flyttes budget for 10 mio. kr. fra 2012 til 2013 vedr. den nye skole ved Vilhelmsro. Det samlede resultat for perioden 2012 til 2016 er en kasseopbygning på 0,3 mio. kr.


Frigivelse af anlægsmidler.  

Der skal endvidere søges om frigivelse af anlægsmidler. I denne budgetrevision søges om frigivelse af anlægsudgifter i 2012 for 1,85 mio.kr. samt -0,44 på indtægtssiden. Ud af det samlede budget på 100 mio. kr. for 2013 søges om frigivelse på 85 mio. kr. Anlægsprojekterne kan igangsættes efter denne frigivelse. I bilag 2 findes en komplet liste over ansøgninger om frigivelse af anlægsmidler.


Alle frigivelser vedrører politisk godkendte anlægsprojekter. 


De enkelte fagudvalg har i januar måned behandlet budgetrevisionen pr. 30.11.12 indenfor de enkelte udvalgs politikområder. Fagudvalgenes indstillinger fremgår nedenfor (for enkelte udvalgs vedkommende er møderne så sent i januar måned, at disse først vil blive fremlagt på Økonomiudvalgets møde).



Fagudvalgenes indstillinger 


Social- og Sunhedsudvalget (møde den 7. januar 2013)

1. Budgetrevisionens resultat drøftet på udvalgets politikområde.

2. Budgetrevisionen indstilles til godkendelse på udvalgets politikområde.


Børne- og Skoleudvalget (møde den 8. januar 2013)

Administrationens indstilling vedtaget



  

Plan- og Klimaudvalget (møde den 9. januar 2013)

Administrationens indstilling anbefales.

Fraværende: Hans Nissen (A) og Ole Bergmann (F).


Fritids-  og Erhvervsudvalget (møde den 14. januar 2013) 

1.                  Budgetrevisionens resultat på udvalgets området drøftet.

2.                  Anbefaler administrationens indstilling.

Fraværende: Preben Goth (V)



Arbejdsmarkedsudvalget (møde den 15. januar 2013)

Udvalget anbefaler administrationens indstilling med følgende bemærkninger:

1) Udvalget har modtaget redegørelse om budget 2012 og har via budgetrevisioner kendt til risikoen for merforbrug på førtidspensionsområdet på politikområde 11  

2) Udvalget hæfter sig ved, at merforbruget på politikområde 11 udgør 2,7 pct.  

3) Udvalget afventer DUT reguleringer på førtidspension i forhold til konsekvensvurdering i 2013 og overslagsår. DUT regulering skyldes ny aftale om reform af fleksjob og førtidspension, der trådte i kraft den 1. januar 2013. Uden ændringer i antallet af modtagere, forventes et merforbrug på 3,1 mio. kr. på førtidspension i 2013 med nuværende lovgivning.   

 Kultur- og Turismeudvalget (møde den 16. januar 2013)

Vil foreligge til mødet

Fraværende: Pernille Solvig Graux (V)


Kultur- og Turismeudvalget (møde den 16. januar 2013)

Budgetrevisionen på udvalgets politikområde anbefales.

Fraværende: Preben Goth (V), Carsten Wulff (V)



Miljø- og Teknikudvalget (møde den 17. januar 2013)

Anbefaler administrationens indstilling. 

Fraværende: Carsten Wulff (V).


Der gøres opmærksom på, at der er sket enkelte redaktionelle rettelser i bilag 1 ift. det, som blev fremlagt på fagudvalgsmøderne. Rettelserne består bl.a. af tekstmæssige justeringer. Derudover er der sket enkelte øvrige rettelser uden bevillingsmæssige konsekvenser.




Bevilling

Bevillingstabel


2012

2013

2014

2015

2016

Drift

4.241

2.392

2.385

2.159

2.147

Anlæg

-9.833

10.400

-300

0

0

Finansiering

-7.009

0

0

0

0

I alt

-12.601

12.792

2.085

2.159

2.147

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)



Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring

Kompetence

Byrådet

Indstilling

1.      At budgetrevisionen drift, anlæg og finansiering, godkendes som fremlagt med de for budget 2012 planlagte underskud.

2.      At anlægsbudgettet frigives

3.      At den uforbrugte bevillingsreserve for 2012 (som det skete i 2011) lægges i kassen.


Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

  1. Anbefaler administrationens indstilling godkendt
  2. Merbevilling på 50.000 kr. til dramaskolen i 2013 finansieres af driftsbevillingsreserven i 2013.
  3. Der overføres 280.000 kr. af den uforbrugte driftsbevillingsreserve i 2012 til finansiering af forsøg med morgenmadsordning på Kokkedal skole i skoleåret 2013/14 (120.000 kr. i 2013 og 160.000 kr. i 2014)
  4. Den resterende uforbrugte bevillingsreserve for 2012 på 8.629, lægges i kassen med budgetrevisionen.
  5. Merudgifter på 2,085 mio. kr. i 2014, 2.159 mio. kr. i 2015 og 2.147 mio. kr. finansieres af driftsbevillingsreserven i disse år.


Nr.6 - Lånegaranti 2012

Sagsnr.: 12/51233

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om der skal gives lånegaranti til Fredensborg Spildevand A/S og Fredensborg Vand A/S i forbindelse med deres låneoptagelse 2012.

Lånegarantien påvirker ikke Fredensborg kommunes låneramme 2012.


Sagsfremstilling og økonomi

Efter udskillelsen og omdannelse til aktieselskab har Forsyningen A/S via lovændringer fået ret til lånefinansiering af de årlige anlægsudgifter. Kommunens rolle i forbindelse med disse lån er at føre tilsyn med, at lånene ikke overstiger de faktiske anlægsudgifter. Opfyldes dette krav kan kommunen give den ønskede garanti. Lånegarantien påvirker ikke kommunens låneramme.


Administrationen har gennemgået anlægsbudgettet 2012 for Forsyningen A/S og har konstateret, at der er det nødvendige match mellem anlægsudgifter og lån for hvert selskab. Der er taget udgangspunkt i det senest korrigerede anlægsbudget for 2012.


De lån som Forsyningen er berettiget til at optage jf. Vandsektorloven kan kommunen yde garanti for. Fredensborg Forsyning kan optage disse lån i Kommunekredit, hvis Fredensborg Kommune afgiver en lånegaranti inden 31. marts efter budgetåret.


Det anlægsbudget, der ligger til grund for ansøgningen om kommunegaranti, er tidligere besluttet af selskabets bestyrelse og repræsentantskab. Denne sag vedrører således alene den finansielle håndtering. En kommunegaranti giver Forsyningen de bedst mulige lånebetingelser og dermed lavere låneomkostninger og alt andet lige lavere takster, end hvis kommunen ikke stiller en garanti.


På opstillingen vist nedenfor fremgår de låneberettigede udgifter for hvert selskab. Der er tale om forventede beløb ud fra budget 2012.

I denne sag ønskes den principielle stillingtagen til garantien. Hvis regnskab 2012 afviger fra budget reguleres lånebeløbet



Fredensborg Vand A/S

Budget 2012

Resultat før skat

Kr. 2.925.950

Planlagte anlægsinvesteringer

Kr. 10.200.000

Muligt låneoptag

Kr. 10.200.000

Ønsket låneoptag

Kr. 10.200.000

+ = overskud; - = underskud

Fredensborg Spildevand A/S

Budget 2012

Resultat før skat

Kr. 233.524

Planlagte anlægsinvesteringer

Kr. 72.300.000

Muligt låneoptag

Kr. 72.300.000

Ønsket låneoptag

Kr. 41.000.000

+ = overskud; - = underskud


Samlet vil Fredensborg Forsyning kunne optage lån for i alt 51,2 mio.kr. (10.2 mio.kr. + 41 mio. kr.)


Fredensborg Kommune kan yde garanti for dette lån, hvis forbruget afspejler budgettet. I februar 2013 fremsender Fredensborg Forsyning A/S de endelige tal for afholdte anlægsudgifter i 2012 og beløbene nævnt ovenfor reguleres eventuelt.


Bevilling

Ingen.

Retsgrundlag

Vandsektorloven og Lånebekendtgørelsen.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Ingen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At der stilles lånegaranti for i alt 41 mio.kr. til Fredensborg Spildevand A/S og 10,2 mio. kr. til Fredensborg Vand A/S

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.7 - Fredensborg Frikommune - Ansøgning om kopiforsøg

Sagsnr.: 11/21189

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende ansøgning om kopiforsøg.


I denne forsøgsansøgning indsendes kopiforsøg, som andre frikommuner har fået godkendt.


Forsøgsansøgningen behandles forud for byrådsmødet den 28. januar i de relevante fagudvalg. Fagudvalgene forelægges sagen til orientering, og drøfter de forsøgsbeskrivelser, som ligger inden for eget fagområde.


Kopiforsøgene behandles i de relevante MED-udvalg samt Handicaprådet, Seniorrådet og Det Lokale Beskæftigelsesråd i løbet af januar.


Sagsfremstilling og økonomi

Den 6. april 2011 blev Fredensborg Kommune udpeget som en af i alt ni frikommuner i årene 2012-2015. Formålet med frikommuneforsøget er at give kommunerne mulighed for at afprøve helt nye måder at løfte og styre den kommunale opgaveløsning på.


Der har været mulighed for at indsende frikommuneforsøg i fire runder:


1.      juli 2011

1.      november 2011

1.      maj 2012

1.      november 2012


Status på forsøg
Status på Fredensborg Kommunes forsøg i de første fire forsøgsrunder er følgende:

 

·         59 ansøgte forsøg

·         33 forsøg imødekommet

·         14 forsøg afvist

·         12 forsøg afventer afgørelse


Statusmøde om frikommuneforsøget
Fredensborg Kommune var den 22. november 2012 sammen med borgmestre og kommunaldirektører fra de andre frikommuner inviteret til statusmøde om det første år som frikommune hos Økonomi- og Indenrigsministeriet. Økonomi- og indenrigsministeren roste her frikommunerne for det store engagement og kreativitet, frikommunerne har udvist i ansøgningerne.


Økonomi- og Indenrigsministeren var meget optaget af frikommunernes foreløbige erfaringer med at inddrage borgere, medarbejdere, organisationer og andre interessenter i arbejdet med at føre frikommuneforsøgene ud i virkeligheden og den løbende opfølgning herpå.


Borgmester Thomas Lykke ytrede, opfordret af Byrådet, ønske om at få flere ansøgningsrunder, og at det fremover skulle være muligt for alle landets kommuner at indsende idéer til forsøg. Ministeren understregede den tidligere udmelding om, at der af hensyn til implementeringen og den efterfølgende evaluering af frikommuneforsøgene, ikke kommer flere ordinære ansøgningsrunder. Frikommunerne har dog helt frem til 31. december 2013 mulighed for at ansøge om kopiforsøg.


I forhold til at give alle landets kommuner mulighed for at indsende forsøg, henstillede ministeren til, at kommunerne stadig kan benytte sig af udfordringsretten.


Frikommunevedtægt

Jf. Lov om frikommuner er Fredensborg Kommunes igangsatte og afsluttede forsøg samlet i en frikommunevedtægt, som kan findes på kommunens hjemmeside.


Under afsluttede forsøg findes forsøg, som Fredensborg Kommune har fået godkendelse til, men har valgt at afbryde inden implementering.


Temaforsøg

Fra sommer til november 2012 har frikommunerne og ressortministerierne samarbejdet i arbejdsgrupper om at udvikle temaforsøg indenfor seks udvalgte temaer.


De seks temaer er:


·         Nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats

·         Øget inddragelse af civilsamfundet

·         Digitalisering

·         En mere sammenhængende og effektiv sundheds- og forebyggelsesindsats

·         Nye løsninger i folkeskolen

·         Kommunerne og vækstdagsordenen



På baggrund af arbejdsgruppernes arbejde skal Økonomi- og Indenrigsministeriet orientere frikommunerne om, hvilke temaforsøg regeringen gerne ser afprøvet i frikommuneforsøget. Denne orientering har været forsinket, men forventes på nuværende tidspunkt ultimo januar. Administrationen i centrene vil herefter vurdere de enkelte temaforsøg og indstiller temaforsøg til godkendelse i Byrådet.


Hjemler til 4. rundes forsøg samt temaforsøgene forventes tilvejebragt ved en ændring af lov om frikommuner med ikrafttræden 1. juli 2013. 


Kopiforsøg

Fredensborg Kommune følger løbende med i, hvilke forsøg de andre frikommuner får godkendt, for at hente inspiration til lignende forsøg. Frikommunerne er forskellige og har forskellige lokale kontekster og prioriteringer, hvorfor ikke alle forsøg, der har relevans for én kommune nødvendigvis er attraktiv at implementere for en anden kommune.


De forsøg, de andre frikommuner får godkendt, har Fredensborg Kommune mulighed for at kopiere og iværksætte med mindre forsøget af særlige årsager er forbeholdt den oprindelige ansøgerkommune.

  

I bilagte inspirationskatalog er de øvrige frikommuners forsøg fra 1., 2. og 3. ansøgningsrunde og status på disse oplistet. I bilagte vurderingsskema fremgår administrationens vurdering af de enkelte forsøgs relevans for Fredensborg Kommune.


Inspirationskataloget er udarbejdet den 9. november 2012, og der tages derfor forbehold for eventuelle ændringer i forsøgenes status. Der vil være yderligere kopiansøgningsrunder i løbet af 2013, hvor forsøg godkendt senere vil blive vurderet.


Administrationen i centrene har vurderet alle mulige kopiforsøg fra 1., 2. og 3. ansøgningsrunde, og indstiller på den baggrund følgende forsøg til behandling i de relevante fagudvalg forud for godkendelse i Byrådet:



Økonomiudvalg


·         Fritagelse for halvårsregnskab

·         Reklamer på kommunens hjemmeside og subsites


Børne- og skoleudvalget


·         Ændring af fravalgsperiode

·         Tilkøbsydelser på kommunal mad


Arbejdsmarkedsudvalget:


·         Transportgodtgørelse

·         Uddannelsespålæg til alle unge under 30 år

·         Ensretning af reglerne for udbetaling til personer i aktive tilbud

·         Modernisering af årlig opfølgning på fleksjob

·         Individuelle kontaktforløb for personer omfattet af integrationsloven


Miljø- og Teknikudvalget:


  • Opdatering af beskyttede vandløb

Plan- og klimaudvalget:


·         Muliggøre generelle dispensationer fra lokalplaner

·         Hæve grænsen for lokalplanpligt

·         Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplaners anvendelsesbestemmelser

·         Uddelegering af projektgodkendelsen for kollektive varmeforsyningsanlæg



Social- og sundhedsudvalget:


·         Beboere i botilbuds mulighed for at afholde ferie med kendte ledsagere

·         Manglende fleksibilitet i centrenes anvendelse af de afgiftsfrie busser

·         Styrke arbejdet med socialt bedrageri ved lettere adgang til offentlige registre

·         Udstedelse af registreringsbeviser



Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 

Retsgrundlag

Lov om Frikommuner og Forslag til lov om ændring af lov om frikommuner.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Medarbejderne orienteres om frikommuneforsøget via bl.a. medarbejderportalen, E-næbet, nyhedsbreve, MED-organisationen og på personalemøder.


Borgerne orienteres om frikommuneforsøget løbende i lokalpressen og via kommunes hjemmeside. Status på igangværende og afsluttede frikommuneforsøg kan findes i frikommunevedtægten på kommunens hjemmeside.


Der udarbejdes i løbet af foråret 2013 en kommuneavis om frikommune som indstik til UgeNyt Fredensborg.


Elektroniske bilag

 Inspirationskatalog over de andre frikommuners godkendte og afventende ansøgninger fra 1., 2., og 3. ansøgningsrunde:

http://www.fredensborgintranet.net/files/Frikkommune/Ansøgninger/Ny_Inspirationskatalog%20over%20de%20andre%20frikommuners%20godkendte%20forsøg.pdf


Indstilling

1.      At ansøgningen godkendes og sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet. 



Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 07-01-2013

Administrationens indstilling godkendt.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 08-01-2013

Anbefaler administrationens indstilling, idet forsøget vedrørende tilkøbsydelser på kommunal mad udgår.

Beslutning i Plan- og Klimaudvalg den 09-01-2013

Administrationens indstilling anbefales.


Fraværende: Hans Nissen (A) og Ole Bergmann (F).

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 15-01-2013

Udvalget anbefaler aministrationens indstilling.

Beslutning i Kultur- og Turismeudvalg den 16-01-2013

Administrationens indstilling anbefales.



Fraværende: Preben Goth (V), Carsten Wulff (V)

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 17-01-2013

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Carsten Wulff (V).

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Anbefaler Børne- og Skoleudvalgets indstilling, idet forsøget vedrørende reklame på kommunens hjemmeside og subsites skal forelægges Økonomiudvalget som en selvstændig sag på et senere tidspunkt.

Nr.8 - Køb af plejeboligpladser i Hørsholm 2014-2016

Sagsnr.: 12/52433

 

Beslutningstema

Beslutning om indgåelse af aftale med Hørsholm kommune om køb af plejeboligpladser på Louiselund i perioden 2014-2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Social- og Sundhedsudvalget blev den 13-09-2012 (sagsnr. 12/36496) orienteret om muligheden for køb af plejeboligpladser på Louiselund i Hørsholm. Med køb af 15 pladser etapevis over perioden 2014 til 2016 forventes det at Fredensborg Kommune kan udskyde en udvidelse af plejeboligkapaciteten fra 2015 til 2017.


En opdatering af plejeboligprognosen pr. november 2012 har ikke ændret på behovet for udvidelse af plejeboligkapaciteten i 2015 ved enten at bygge nye plejeboliger eller køb af plejeboligpladser i anden kommune.

Plejeboligprognosen er stort set uændret i forhold til den prognose der blev brugt ved den seneste orientering af udvalget. Plejeboligprognosen 4 år frem er dog behæftet med stor usikkerhed. Fredensborg kan derfor stå med en kapacitetsudfordring i 2016 trods eventuelt køb af pladser i Hørsholm.


Administrationen har nu modtaget et aftaleudkast om overdragelse af visitationsret til 15 plejeboliger på Louiselund (se bilag). I det følgende vil hovedpunkterne i aftaleudkastet blive præsenteret.


Ikrafttrædelse og varighed.

Aftalen omfatter visitationsret til 5 plejeboliger fra 1. juni 2014, yderligere 5 plejeboliger fra 1. januar 2015 og yderligere 5 plejeboliger fra 1. januar 2016. Fredensborg skal være klar til at overtage boligerne indenfor en tidsmargen på 3 måneder før og efter den aftalte overdragelsesdato.

Fra 1. juni 2016 ophører Fredensborgs visitationsret og udfasningen af de 15 plejeboliger starter. Udfasningen sker ved fraflytning og vil derfor strække sig over en ikke kendt periode.


Aftalen kan kræves genforhandlet af en af parterne hvis væsentlige forudsætninger ændres grundet lovændringer eller ændringer foranlediget af andre overordnede myndigheder.


Aftalen kan opsiges af begge parter med et års varsel dog tidligst til ophør den 31. december 2015.


Økonomi

Fredensborg afregner månedligt for plejen af Fredensborgs borgere. Der afregnes efter en fast døgntakst på 1.500 kr. pr. døgn svarende til 547.500 kr. årligt.


Fredensborg borgerne indgår lejekontrakt med DAB om plejeboligerne efter almen boliglov. Borgeren har efter kontrakten ansvaret for lejeforholdet, herunder for den faste månedlige husleje samt betaling af indskud ved indflytning. Nedenfor sammenlignes priser på plejeboliger i Louiselund med plejeboliger i Fredensborg Kommune.




Plejeboliger på Louiselund vs. plejeboliger på plejecentre i Fredensborg

Plejebolig

Husleje fra

Husleje til


Indskud Fra

Indskud til


Aconto varme

Aconto vand


M2 fra

M2  til

Louiselund, Hørsholm Kommune

8.030

9.189


44.338

50.735


288-329

 -


81,00

93,00













Benediktehjemmet

6.169

6.429


27.100

27.600



 -


70,26

73,47

Asmundshøj

6.352



14.420

14.505


657

 -




Lystholm

8.303

8.351


29.900

30.100



 -


74,00

74,44

Øresundshjemmet

5.365

7.327


15.600

20.600



 -


46,80

61,90

Mergeltoften

6.936

9.452


13.217

25.800


502-808

 -


62,00

88,60

Egelunden

6.890



27.730



461

 -


65,10



Det skal til ovenstående tabel bemærkes at der til plejeboligerne på Louiselund hører en overdækket altan som indgår i de angivne m2. 


Fredensborg borgere bosat på Louiselund får fast adresse i Hørsholm Kommune. Dette indebærer bl.a. at Hørsholm har ansvaret for medfinansiering, hvis borgeren bliver indlagt på sygehus.


Fredensborg afholder udgiften til tomgangshusleje for de plejeboliger, som indgår i aftalen. Hvis Fredensborg har overkapacitet af boliger på Louiselund, kan Hørsholm på forespørgsel overtage og visitere til den tomme bolig, hvis behovet foreligger. Hvis boligen fraflyttes indenfor aftaleperioden går visitationsretten til boligen tilbage til Fredensborg. Såfremt ingen Fredensborg-borgere ønsker at bo på Louiselund og Hørsholm ikke har behov for boligerne vil Fredensborg Kommune skulle betale en samlet tomgangshusleje på 1,4 mio. kr. indtil den 31. december 2015 hvor kontrakten tidligst kan opsiges. Det må dog formodes at en del af de ledige boliger vil kunne benyttes til midlertidige pladser.


Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. at der ingås aftale med Hørsholm om køb af plejeboligpladser i perioden 2014-2016.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 07-01-2013

Anbefaler den administrative indstilling.


Fraværende: Tinne Borch Jacobsen (V)



Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Social- og Sundhedsudvalgets indstilling vedtaget, idet det præciseres, at der tale er om visitation til de pågældende boliger.

Nr.9 - Kondemnering, Toftegårdsvænget 301-332

Sagsnr.: 12/39207

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til kondemnering af boligbebyggelsen på Toftegårdsvænget 301-332 som følge af indeklimaproblemer (skimmelsvamp).

Sagsfremstilling og økonomi

Plan- og Klimaudvalget blev orienteret om sagen på mødet den 3. oktober 2012.


Skimmelsvampeangrebet

Der er fundet skimmelsvamp i en række almene boliger i Asminderød på Toftegårdsvænget B. Det er ikke nyt at der er skimmelsvamp inde i gulvkonstruktionerne, men i august 2012 påviste kommunens undersøgelser også skimmelsvamp inde i vægkonstruktionen.


Boligselskabet har tidligere fundet skimmelsvamp i gulvkonstruktionen, samt enkelte problemstillinger i køkken og badeværelse. Der er gennemført mange undersøgelser af boligerne, og selv om ikke alle boliger er blevet undersøgt vurderer både administrationen, embedslægen og boligselskabet at yderligere undersøgelser ikke vil ændre ved, at samtlige boliger i bebyggelsen er ramt af skimmelsvamp i gulvkonstruktionen og ydervæggene.


Skimmelsvampeangrebet skyldes først og fremmest uhensigtsmæssige konstruktioner, som dog var almindelige og lovlige i slutningen af 1960’erne da husene blev opført.


Tilsyn med boligselskabet

Administrationen har ført tilsyn med boligselskabets håndtering af sagen, og har ved enkelte anledninger gennemført yderligere egne undersøgelser som supplement eller kontrol af boligselskabets undersøgelser. Kommunen har selv udført nogle af undersøgelserne, og har benyttet eksterne konsulenter til mere vidtgående undersøgelser. Afdækningen af problemet med skimmelsvamp i væggene er et resultat af en af disse undersøgelser.


Renoveringsprojekt

Boligselskabet har igangsat et renoveringsprojekt for hele bebyggelsen, og har søgt om tilskud fra Landsbyggefonden. Fredensborg Kommune, borgmesteren og kommunaldirektøren, har anmodet Landsbyggefonden om at prioritere sagen. Administrationen er i dialog med boligselskabet og dets rådgiver om renoveringsprojektet, blandt andet for at sikre at processen fremmes.


Som bilag til dagsordenen vedlægges boligselskabets foreløbige tidsplan. Det fremgår af planen, at renoveringsarbejderne i bedste fald kan påbegyndes ultimo 2014. Boligselskabet forventer, at renoveringen af hver enkelt bolig vil tage ca. et halvt år. 


Dialog med beboerne

Administrationen har i flere omgange sendt informationsbreve til beboerne og deltog endvidere på et beboermøde i november 2012 om sagen.


På beboermødet orienterede administrationen om embedslægens vurdering af sagen. Flere beboere var usikre overfor situationen, både med hensyn til omfanget af skimmelsvamp i de enkelte boliger og med hensyn til sammenhængen mellem skimmelsvamp og helbredsmæssige gener.


Administrationen har efter beboermødet etableret en ordning, så de beboere der ønsker det, kan henvende sig med spørgsmål og bekymringer. Administrationen har desuden tilkendegivet at deltage i yderligere beboermøder.


Mange beboere gav på beboermødet udtryk for et ønske om at kunne blive boende i Toftegårdsvænget, og var bekymrede for, om de kan flytte tilbage i deres nuværende boliger efter renoveringsprojektet.

  

Embedslægens anbefalinger

Administrationen har forelagt alle de tekniske undersøgelser for Embedslægerne Hovedstaden, samt oplysninger om bebyggelsen og det planlagte renoveringsprojekt. Administrationen har spurgt embedslægen, om raske beboere uden helbredsmæssige gener kan blive boende i husene indtil renoveringsarbejderne om nogle år påbegyndes.


Embedslægen har forelagt spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen.


Embedslægerne vurderer, at den konkrete eksponering for skimmelsvamp er omfattende, og at den udgør en sundhedsfare, og at kommunens handlepligt derfor er kondemnering. Det er kommunen der fastsætter tidsfristen for afhjælpning.


Embedslægen skriver, at børn som vokser op i boliger med høj fugtighed/skimmelsvamp har øget risiko for at udvikle luftvejssymptomer/astma og luftvejsinfektioner. Personer som i forvejen har astma, høfeber eller nyligt overståede luftvejsinfektioner er mere sårbare og reagerer kraftigere på forekomst af skimmelsvamp.


Embedslægerne anbefaler, at kommunen ved fastsættelse af tidsfristen inddrager ovennævnte viden om sundhedsrisiko ved udsættelse for fugt/skimmelsvamp, og specielt tager hensyn til, at børns risiko for at udvikle irreversibel sygdom øges. I henhold hertil finder Embedslægerne en tidsfrist på to år uforholdsmæssig lang.


Kommunen skal foretage en individuel vurdering af forholdene i de enkelte boliger, inden det afgøres, hvilken fraflytningsfrist der skal fastsættes i hvert enkelt tilfælde. Den individuelle vurdering afhænger af beboernes individuelle helbredsmæssige forhold.


Administrationen vurderer på denne baggrund, at der kan fastsættes en generel fraflytningsfrist på knap 2 år - forudsat kommunen er i kontinuerlig dialog med beboerne, og revurderer fristen i hvert tilfælde hvor der kan være tale om helbredsmæssige problemer relateret til skimmelsvamp.


Ovenstående vurderingsprocedure følger med andre ord embedslægens anbefalinger, idet der sker en individuel vurdering af hver enkelt beboer, og såfremt der er beboere der af helbredsmæssige årsager har behov for at fraflytte boligen tidligere så vil det ske. Embedslægens anbefalinger i hver enkelt sag lægges til grund for revurderingen.


Kondemnering = forbud mod beboelse

Administrationen vurderer, at kommunen på baggrund af embedslægens anbefalinger er pligtig at nedlægge forbud mod beboelse, det vil sige kondemnere boligbebyggelsen.


Det har i denne sammenhæng ingen betydning at boligselskabet har påbegyndt et renoveringsprojekt. Kommunens pligt udløses af det forhold, at der er konstateret sundhedsfare forbundet med beboelsen.




Fraflytningsfrist

Administrationen vurderer, at kommunen på baggrund af embedslægens anbefalinger skal fastsætte en generel frist for fraflytning. Denne frist gælder som en ”sidste fraflytningsfrist” for alle dem, der bliver boende.


Herudover er kommunen pligtig at revurdere fristen i de tilfælde hvor der kan være helbredsmæssige gener relateret til skimmelsvamp. I de husstande hvor kommunen bliver bekendt med sådanne oplysninger skal kommunen sikre et fyldestgørende beslutningsgrundlag ved at indhente oplysninger fra beboerne samt relevant lægelig dokumentation. Oplysningerne forelægges embedslægen til udtalelse, med mindre der er tale om åbenlyse forhold. På denne baggrund skal kommunen revurdere fraflytningsfristen, som i disse tilfælde skal fastsættes individuelt.


Genhusning

Kommunen har pligt til at sørge for genhusning når kommunen har nedlagt forbud mod beboelse. Beboerne har ret til at blive genhuset 6 måneder før fraflytningsfristen, hvis de ønsker det.


Beboere kan blive midlertidigt genhuset i 6 måneder, med forlængelse i yderligere 6 måneder. Herefter er kommunen forpligtiget at sørge for permanent genhusning. Kommunen skal betale den midlertidige genhusning, flytteudgifter samt indfasningsstøtte over 10 år ved permanent genhusning.


Beboerne har også mulighed for selv at finde genhusning. I så tilfælde skal kommunen dække rimelige udgifter.


Set i lys af genhusningsreglerne kan det vise sig, at kommunen vil være pligtig at sørge for permanent genhusning af beboerne i Toftegårdsvænget, selv om de foretrækker at kunne flytte tilbage til sin egen bolig efter renoveringen. Dette kan formentlig løses ved at beboerne og boligselskabet selv sørger for genhusning. Administrationen har vejledt boligselskabet herom, og boligselskabet vil undersøge mulighederne nærmere.


Økonomiske aspekter

Administrationen vurderer, at sagen kan få bevillingsmæssige konsekvenser i 2013 hvis der er familier som skal genhuses med en forkortet frist, og sagen får med sikkerhed økonomiske konsekvenser i 2014 og 2015 når den generelle frist udløber.


På baggrund af hidtidig erfaring med genhusning, kan udgiften til midlertidig genhusning pr. husstand blive op til ca. 150.000 kr. De økonomiske konsekvenser til midlertidig genhusning kan således i værste fald løbe op i ca. 3,5 mio. kr. Herudover kan kommunen få udgifter til permanent genhusning, som i værste fald kan løbe op i ca. 3,5 mio. kr. over en periode på 10 år. Den største udgift i perioden 2013-2014 kan anslås til ca. 4 mio. kr. Der er mulighed for statsrefusion, byfornyelsesmidler. Kommunens forventede refusionsramme i 2013 er 300.000 kr.


Spørgsmålet om økonomiske og/eller bevillingsmæssige konsekvenser forelægges så snart der er konkrete oplysninger i forbindelse med de individuelle afgørelser.


Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt, jf. sagsfremstillingen. 

Retsgrundlag

Byfornyelsesloven

Almenboligloven

Kompetence

Økonomiudvalget

Kommunikation

Afgørelsen om kondemnering sendes til samtlige husstande, boligselskabet samt panthavere, og skal tinglyses på ejendommen.

Indstilling

1.      At der nedlægges forbud mod beboelse i samtlige boliger i Toftegårdsvænget afd. B

2.      At fristen for fraflytning fastsættes til 31. oktober 2014.

3.      At fristen for fraflytning skal revurderes i alle de tilfælde, hvor kommunen bliver bekendt med helbredsmæssige forhold for beboerne, som kan have betydning i relation til skimmelsvampeangrebet.

4.      At kommunen er principielt positivt indstillet på en løsning hvor boligselskabet selv – om muligt – sørger for genhusning af beboere, således at de ikke skal permanent genhuses i en anden bolig, men har mulighed for at vende tilbage til sin egen bolig efter renoveringsarbejderne er udført.

5.      At kommunen – i tilfælde af, at boligselskabet ikke sørger for genhusning – som udgangspunkt vil sørge for midlertidig genhusning af beboere, i hvert af de tilfælde hvor der er udsigt til at de kan flytte tilbage til sin egen bolig indenfor 6-9 måneder.

6.      At kommunen – i tilfælde af, at boligselskabet ikke sørger for genhusning – som udgangspunkt vil sørge for permanent genhusning (og eventuel midlertidig genhusning) af beboere, i hvert af de tilfælde hvor der ikke er udsigt til at beboerne kan flytte tilbage til sin egen bolig indenfor 6-9 måneder.

Beslutning i Plan- og Klimaudvalg den 09-01-2013

Administrationens indstilling anbefales.


Udvalget anmoder om, at der til budgetseminaret i april foreligger en redegørelse om i hvilket omfang, der via tilsynet med de almene boligselskaber i kommunen, er mulighed for at forholde sig til nærværende problemstilling, herunder risikoforebyggende.


Fraværende: Hans Nissen (A) og Ole Bergmann (F).

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Administrationens indstilling vedtaget.


Fraværende: Hanne Berg (F)

Nr.10 - Tværkommunalt samarbejde på Park og Vej

Sagsnr.: 12/52434

 

Beslutningstema

På baggrund af foranalyserne fra bl.a. BDO vedrørende et tværkommunalt samarbejde mellem Helsingør og Fredensborg Kommuner på området for Park og Vej, skal der træffes en beslutning om etablering af §60 samarbejde om ”Nordsjællands Park og Vej”.  


Sagsfremstilling og økonomi

Indledning

Byrådene iFredensborg og Helsingør kommuner besluttede i februar 2012 at undersøge, hvorvidt der er forbedringer – herunder spørgsmål om øget driftssikkerhed - forbundet med et samarbejde på park- og vejområdet.


Vilkårene for drift af kommunernes veje og grønne områder er på mange områder beslægtede mellem kommunerne. Fællesnævnerne kunne være af en sådan art, at det i mange tilfælde vil kunne betale sig at indgå i tværkommunale samarbejder for at løse opgaverne på den bedste og mest omkostningseffektive måde.


Det blev besluttet at iværksætte tre analyser, der skulle undersøge potentialet for et tværkommunalt samarbejde. 


Foranalyser

De tre udarbejdede analyser består af: 1. en benchmark-analyse (BDO), der sammenligner de to kommuners Park og Vej-område på et overordnet niveau, 2. en organisationsanalyse, der beskriver de to kommuners organisation på området og 3. en jura-analyse, der beskriver tre mulige samarbejdsformer. Alle tre analyser vedlægges som hhv. bilag 1, 2 og 3.


Formålet med de tre analyser er, at skabe et grundlag for at træffe en beslutning om, der er potentiale for at gå videre med idéen om et tværkommunalt samarbejde, og dernæst hvilken model der bedst understøtter dette samarbejde. Styregruppen, med repræsentation af de to udvalgsformænd fra henholdsvis Helsingør og Fredensborg kommune, har gennemgået følgende samarbejdsmodeller med beskrivelse af fordele og ulemper:


a.      Samarbejde om den faktiske forvaltningsvirksomhed

b.      Overførsel af opgaver fra den ene af deltagerkommunerne til den anden.

c.      Etablering af et §60-fællesskab (Nordsjællands Park og Vej)


Beskrivelserne af samarbejdsmodellerne er yderligere gennemgået af en ekstern konsulentvirksomhed, BDO, for at sikre en fyldestgørende beskrivelse af samtlige modeller. Af BDO’s notat fremgår det, at der overordnet er enighed i fremlæggelsen af modellerne og deres fordele og ulemper. BDO’s bemærkninger vedlægges ligeledes som bilag 4 til sagen.


Samarbejdsmodellerne er blevet forelagt MED-udvalgene i de respektive kommuner. Anbefalingerne fra MED-udvalgene vedlægges som hhv. bilag 5 og 6.


På baggrund af analyserne og kommentarer fra medarbejdere vedtog styregruppen 3. december 2012 at indstille til et tværkommunalt samarbejde på området for Park og Vej i form af et §60-fællesskab.


Formål 

Fredensborg og Helsingør kommuner ønsker med en fælles organisering, at skabe den bedste udførelse af opgaver på Park og Vej området i Nordsjælland. Formålet er at sikre den bedst mulige service for vore borgere. Det opnås bedst ved at sikre en kommunal indflydelse på opgaverne i en fælles kommunal organisation. En uddybning af formålsbeskrivelsen vedlægges som bilag 7.


En af begrundelserne for at pege på §60-modellen er at samarbejdet har en mere forpligtende karakter, da der sker en fuldstændig sammenlægning af de to kommuners Park- og Vej-afdelinger. Incitamenterne for at høste gevinsterne ved mere hensigtsmæssig anvendelse af materiel og ressourcer bliver større. Samtidig vil en større enhed være mindre sårbar overfor ændringer i form af personaleomsætning, økonomi mv. Med en større personaleenhed vil der også være fordele ved en større erfaringsudveksling og sparringsmuligheder.


Projekt ”Nordsjællands Park og Vej”

Processen frem mod iværksættelse af et §60-fællesskab er beskrevet i samarbejdsmodellen. I korte træk skal der arbejdes videre med indholdet af samarbejdsmodellen, eks. aftale om udgifts- og budgetfordeling (herunder opgørelse af værdier som skal indgå i fællesskabet), serviceniveauer for de forskellige kommuner mv. De endelige aftaler skal igennem høringsproces i relevante stående udvalg og MED-systemet samt godkendes i de politiske udvalg og Tilsynet.

Det forventes således, at fællesskabet kan træde i kraft senest januar 2014.


For at skabe det bedste afsæt for §60-fællesskabet foreslås det, at den fremtidige chef for fællesskabet ansættes på et så tidligt tidspunkt i forløbet som muligt, eks. maj 2013 med henblik på at vedkommende kan stå i spidsen for den praktiske forberedelse af sammenlægningen af de to enheder. Indtil ikrafttrædelsen af fællesskabet ansættes den nye chef for ”Nordsjællands Park og Vej” i den ene af kommunerne med en fordeling af udgifterne mellem Helsingør og Fredensborg. Der er en række opgaver, herunder den interne organisering i fællesskabet, der med fordel bør varetages i forbindelse med tiltrædelsen af den nye chef. Rekruttering af den nye chef foretages med bistand af en ekstern konsulent.


Projektorganisering

Indtil ikrafttrædelsen af ”Nordsjællands Park og Vej” etableres en projektorganisationsstruktur med de politiske udvalgsformænd repræsenteret i følgegruppen.

  

En uddybelse af projektorganiseringen vedlægges til orientering som bilag 8.


Økonomi

Udgifter forbundet med etablering af § 60-fællesskabet afholdes indenfor den samlede driftsramme.


Tids- og handleplan


Ramme for tidsplan 

Januar 2013

De to byråd træffer beslutning om §60-samarbejdet på Park og Vejområdet

Februar – maj 2013

Videre arbejde med indholdet af samarbejdsmodellen; udgiftsfordeling, budget, forskellige serviceniveauer etc.

Maj - juni 2013

Færdiggørelse af oplæg til samarbejdsaftale. (aftale om etablering af § 60-fællesskab). Herunder høringsproces i relevante stående udvalg + MED-systemet.

Maj 2013

Ansættelse af chef for § 60-fællesskabet ved ekstern konsulentbistand.

Juni 2013

Politisk godkendelse af § 60-fællesskabet og anmodning om Tilsynets godkendelse.

Juni 2013

Opstart på arbejdet med virksomhedsoverdragelse af medarbejderne i henhold til fristerne i virksomhedsoverdragelsesloven.

September – december 2013

Færdiggørelse af etableringen af § 60-fællesskabet med henblik på opstart 1.1.2014.

December 2013

Formel udpegning af fællesskabets bestyrelse.

Januar 2014

Opstart.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Medarbejderne orienteres via medarbejderportalen, MED-organisationen og på personalemøder.


Borgerne orienteres løbende via pressemeddelelser i lokalpressen og via kommunes hjemmeside.




Indstilling

1.      At der træffes beslutning om etablering af Nordsjællands Park og Vej (§60-fællesskab mellem Helsingør og Fredensborg kommuners Park- og Vej-afdelinger)

2.      At rammen for tidsplanen godkendes

3.      At administrationen bemyndiges til at ansætte en ny chef for Nordsjællands Park og Vej i foråret 2013


Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 17-01-2013

Administrationens indstilling anbefales.


Fraværende: Carsten Wulff (V).

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling. Borgmesteren og formanden for Miljø- og Teknikudvalget får mandat til at indlede drøftelser om en fremtidig bestyrelse for et § 60-selskab på park- og vejområdet, når Byrådet i de to kommuner har truffet endelig beslutning i sagen.


Nr.11 - Takstbilag 2013 - I/S Gunderød Vandværk

Sagsnr.: 12/37543

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, om takster (anlægs- og driftsbidrag) pr. 1. januar 2013 for I/S Gunderød Vandværk kan godkendes.

Sagsfremstilling og økonomi

Det private I/S Gunderød Vandværk, beliggende Gunderødvej 28, 2970 Hørsholm, har med brev af 8. december 2012 sendt forslag til takstbilag pr. 1. januar 2013 til Byrådets godkendelse.

Af brevet fremgår, at bestyrelsen har vedtaget:

  1. at forhøje den faste afgift fra kr. 400/år til kr. 500/år
  2. at indføre målerleje på kr. 150/år
  3. der til kommer en ny midlertidig statsafgift på kr. 0,83 pr. m³ til dækning af de statslige og kommunale udgifter i forbindelse med grundvandskortlægningen
  4. at nye forbrugere, udover tilslutningsafgift, skal betale samtlige omkostninger ved tilslutningen til vandværket 

Ændringerne skyldes primært øgede driftsomkostninger og dermed driftsunderskud de seneste 2 år. (Året 2012 vil også skabe underskud).


Samtlige vandmålere skiftes i 2013 jf. Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol.

Ud over takster for 2013 er der vedlagt vandværkets budget for 2013 samt vandværkets årsrapport for 2011 til Byrådets orientering.


Til sammenligning kan det oplyses, at:

  • m³-prisen for vand fra I/S Gunderød Vandværk er kr. 7,50 kr., m³-prisen for vand fra Fredensborg Forsyning A/S kr. 14,45.
  • der kræves en fast afgift pr. enhed pr. år på kr. 500 hos Gunderød Vandværk, hvilket der ikke kræves for kommunal vandforsyning.
  • der kræves kr. 188 i årlig målerleje hos Gunderød Vandværk, denne leje udgør min. kr. 250 i den kommunale vandforsyning 
  • tilslutningsafgiften til Gunderød Vandværks forsyning koster kr. 18.375, dog kr. 107.000 i delområde *"Karlebo-Vest"
  • tilslutningsafgiften til Fredensborg Forsyning er kr. 23.409 pr. boligenhed

Alle priser er inkl. moms.


Vær opmærksom på, at dette er en sammenligning mellem et mindre privat vandværk og et forsyningsselskab med to større vandværker og et deraf følgende større ledningsnet.


For øvrige sammenligninger, se bilagene.



Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Vandforsyningsloven (LBK nr 635 af 17/06/2010), § 53.

Kompetence

Miljø- og Teknikudvalget indstiller til godkendelse.

Byrådet godkender.

Kommunikation

Udfaldet af byrådets behandling af sagen meddeles I/S Gunderød Vandværk.

Indstilling

  1. At takstbilag pr. 01. januar 2013 for I/S Gunderød Vandværk godkendes.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 17-01-2013

Administrationens indstilling anbefales.


Fraværende: Carsten Wulff (V).

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling.

Nr.12 - EU-Life projekt om Usserød å

Sagsnr.: 12/41464

 

Beslutningstema

Beslutning om bemanding af styregruppen fælleskommunalt EU-Life projekt om Usserød Å.

Sagsfremstilling og økonomi

Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg Kommuner modtog i juni 2012 knap 1 mio Euro fra EU-Life til at videreudvikle det fælleskommunale klimatilpasningsprojekt på tværs af Usserød å. Med et samlet budget på næsten 19 millioner kroner er LIFE+ projektet Danmarks pt. største tværkommunale klimatilpasningsprojekt og vejen er banet for et projekt der vil få stor betydning, ikke mindst for Usserød å, men også for generering af viden og erfaring til brug i fremtidens tværkommunale samarbejder i hele Europa.


I de kommende år skal Usserød å gennemanalyseres og der skal implementeres hydraulisk systemer og styringsredskaber, så oversvømmelser kan undgås i fremtiden. Derudover skal der i Hørsholm anlægges to nye vådenge omkring Blårenden og Svenstrupgård, der skal virke som bufferzoner ved ekstremregn og samtidig øge de naturmæssige værdier.


Siden d. 1. november 2012 har kommunerne ansat en fælles projektleder, som skal styre projektet frem til sin officielle afslutning i 2016.


Et vigtigt element i LIFE+ projektet er, at der skal udvikles og implementeres en officiel fælles organisation (en komite) omkring Usserød å. Denne "politiske" komité (The stream of Usserød Political Commitee (SUPC)), skal består af politikere fra de tre kommunalbestyrelser og bestyrelsesmedlemmer fra de tre forsyningsselskaber.


Komitéen (SUPC) har ansvaret for den overordnede styring og ledelse af de projekter, som igangsættes på tværs af kommunerne og skal fremlægge årlige handleplaner og strategidokumenter, som udvikles i det tværorganisatoriske samarbejde.


Medlemmerne af SUPC vil blive samarbejdets repræsentanter i de enkelte organisationer og vil fungere som ambassadører for de fælles projekter.


Sammenfattende er SUPC opgaver:

-                     Diskutere og vedtage årlige handlingsplaner indenfor de økonomiske rammer, som er stillet til rådighed,

-                     Diskutere og indstille til bestyrelserne fælles strategi og vision for området omkring Usserød Å,

-                     Træffe overordnede beslutninger i forhold til igangsatte projekter,

-                     Udbrede kendskabet til samarbejdet,

-                     Fungere som ambassadører i de enkelte bestyrelser,

-                     Prioritere og vælge de aktiviteter og projekter, som skal gennemføres,

-                     Kommunikere med politikere, borgere og andre interesserede parter


Det er vigtigt, at komitéen ikke bliver for stor, men har en operationel størrelse. På den baggrund foreslår administrationen i alle kommuner en sammensætning af repræsentanter fra hver kommune bestående af: 1 repræsentant fra kommunalbestyrelsen (f.eks. formanden for MTU) og 1 repræsentant fra bestyrelsen i vandselskabet.

Foruden repræsentanterne, skal direktørerne med ansvar for det tekniske område fra de tre kommuner deltager i SUPC´s møder, der afholdes 2 gange årligt.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Byrådet


Indstilling

1.      At der udpeges en repræsentant til den politiske repræsentation i projektet ”The Stream of Usserød Political Committee”, og at der sendes en anmodning til Fredensborg Forsyning A/S´s bestyrelse om at udpege en repræsentant.


Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 17-01-2013

Det indstilles, at formanden for Miljø- og Teknikudvalget udpeges til den politiske repræsentation med næstformanden for udvalget som stedfortræder, og at Fredensborg Forsyning A/S også anmodes om at udpege en repræsentant.


Fraværende: Carsten Wulff (V).

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling.

Nr.13 - Resultater af fritidsfacilitetsanalyse

Sagsnr.: 12/52613

 

Beslutningstema

Resultater af den fritidsfacilitetsanalyse, som Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund v. Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut har udarbejdet for Fredensborg Kommune forelægges til henholdsvis orientering og godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet vedtog med budgetforlig 2012 at afsætte 300.000 kr. til en analyse af fritids- og idrætsfaciliteter i Fredensborg Kommune.


Fritids- og Erhvervsudvalget har på udvalgsmødet d. 12. marts 2012 godkendt tids  og procesplan for fritidsfacilitetsanalysen, hvoraf det fremgår af analysen skal forelægges til orientering for Kultur- og Turismeudvalget samt godkendes af Fritids- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.


Undersøgelsen er rekvireret af Fredensborg Kommune og gennemført af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund fra Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut. Rapporten udgives som del af den videnskabelige rapport-serie ”Movements” under Syddansk Universitet.


Nærværende sagsfremstilling er baseret på resuméet i rapporten og indeholder primært de resultater som forfatterne af undersøgelsen finder vigtigst.


Resumé af rapporten Fritidsfaciliteterne i Fredensborg Kommune

Formålet med undersøgelsen er at skabe et overblik over fritidsfaciliteterne, og hvor meget og hvordan de benyttes, så resultaterne kan bruges som grundlag for den fremtidige planlægning på området. Analysen bygger på fire spørgeskemaundersøgelser:

·         En undersøgelse blandt idræts- og fritidsfaciliteterne.

·         En undersøgelse blandt de organiserede brugere af faciliteterne (foreninger og institutioner).

·         En undersøgelse blandt et tilfældigt udsnit af kommunens voksne borgere.

·         En undersøgelse blandt skoleelever fra 4.-9. klasse i alle kommunale skoler.


Endvidere er repræsentanter for foreningerne blevet interviewet, de største af faciliteterne er besigtiget, og kommunen har stillet en række informationer til rådighed for analysen.


Kultur- og idrætsvaner i kommunen

Voksne borgere

Den kulturaktivitet, som flest voksne i Fredensborg Kommune går til i løbet af et år, er at gå i biografen, hvilket næsten tre ud af fire gør i løbet af et år. Næsten lige så mange benytter et bibliotek. Tre ud af fire går på et museum i løbet af året. Mellem halvdelen og en fjerdedel af borgerne benytter kulturtilbud, som ofte udbydes af kommunale institutioner eller frivillige organisationer, der får kommunal støtte og kan benytte kommunale lokaler gratis.


En stor del af de voksne borgeres deltagelse i kulturaktiviteter finder sted uden for kommunen. De mest benyttede kulturinstitutioner inden for kommunens grænser er bibliotekerne, Louisiana, Humle Bio og Nivaagaards Malerisamling. Med nogle få undtagelser er deltagelsen i kulturelle aktiviteter i Fredensborg Kommune stort set identisk med deltagelsen på landsplan.


77 pct. af de voksne borgere i Fredensborg Kommune ’dyrker normalt motion, idræt eller sport’. De mest dyrkede idræts- og motionsaktiviteter blandt voksne borgere i kommunen er i nævnte rækkefølge: Vandretur (35 pct.), jogging (29 pct.), styrketræning (25 pct.), svømning (19 pct.) og konditionstræning (17 pct.). Det vil sige aktiviteter, som i lille grad kan tilskrives Kultur- og Idrætspolitikken eller Folkeoplysningspolitikken i Fredensborg Kommune. Herudover dyrker de voksne borgere gymnastik (14 pct.), yoga og afspænding (10 pct.), badminton (7 pct.) og tennis (7 pct.). De voksnes motions- og idrætsvaner svarer i store træk til landsgennemsnittet. Dog er der flere voksne i Fredensborg Kommune, der dyrker vand- og sejlsportsaktiviteter, cykler, dyrker yoga og afspænding samt spiller tennis, golf og petanque.


61 pct. af alle respondenterne har svaret, at de dyrker idræt og motion på egen hånd, 31 pct. gør det i en idrætsklub eller forening, og næsten lige så mange, 28 pct., gør det i et fitnesscenter, danseinstitut og lignende. Andelen, som dyrker idræt i en forening, er betydeligt lavere end i Danmark som helhed, selvom andelen, der dyrker idræt eller motion, er højere.


De voksne borgere i Fredensborg Kommune dyrker i højere grad end i Danmark som helhed idræt og motion i naturen. De fire mest benyttede steder eller faciliteter til idræt og motion blandt de voksne er i nævnte rækkefølge: Naturen (50 pct.), veje, gader og fortove (38 pct.), motionsrum eller fitnesscenter (28 pct.), og svømmehal eller –facilitet (16 pct.). På femte- og sjettepladsen kommer de mere traditionelle faciliteter, som er en del af kommunens Folkeoplysningspolitik og Kultur- og idrætspolitikken, som er under udarbejdelse: Idrætshal (14 pct.) og gymnastiksal (11 pct.).


Børn og unge

For børnenes vedkommende er ni ud af ti af eleverne i 4. til 9. klasse fysisk aktive. De mest dyrkede idrætsgrene blandt skoleeleverne i Fredensborg Kommune er i nævnte rækkefølge: Fodbold (31 pct.), badminton (18 pct.), håndbold (17 pct.), svømning (16 pct.), dans (11 pct.), ridning (10 pct.), tennis (10 pct.), gymnastik (9 pct.), fitness (i motionscenter) (9 pct.) og kampsport (8 pct.). Herudover svarer fire ud af ti, at de ville dyrke mere idræt, sport eller motion, hvis der var muligheder i det område, hvor de bor.


Til forskel fra de voksne benytter skoleeleverne i høj grad de kommunale eller kommunalt støttede faciliteter og de er i højere grad idrætsaktive i forhold til de voksne. Det tre mest benyttede faciliteter til idræt er idrætshal (49 pct.), stadion og boldbane (31 pct.) og gymnastiksal (31 pct.).


For skoleelevernes vedkommende fylder de ikke-idrætslige (faste) fritidsaktiviteter ikke nær så meget, som de organiserede idrætsaktiviteter gør. 16 pct. går dog til musik eller kor, 6 pct. går til spejder, og 4 pct. til teater. Næsten alle skoleelever deltager i flere kulturaktiviteter (fx museum og zoo) i løbet af et år.


Borgerne generelt

Borgerne i Fredensborg Kommune er lidt foran landsgennemsnittet på områder, der er præget af betydelig ændring i deltagelsesmønstret. Borgerne i Fredensborg Kommune dyrker i højere grad de forskellige ketchersportsgrene samt de udendørs motions- og fitnessaktiviteter. Mens borgerne i mindre grad dyrker de traditionelle holdboldspil.  


Fire tendenser i måden aktiviteter dyrkes

Analysen afspejler fire tendenser, der har betydning for den måde mange kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter dyrkes på:

·         Den voksende digitalisering og teknologisering af mange kultur- og fritidsaktiviteter.

·         Ændringer i hvilke sammenhænge og organiseringsformer aktiviteterne udøves i.

·         Den øgede efterspørgsel efter aktiviteter, der kan dyrkes på selvvalgte tidspunkter.

·         En tendens til, at fritiden både præges af en ’forbruger-mentalitet’ og ’selvorganisering’.
 

Benyttelsen af og tilfredsheden med fritidsfaciliteterne

Kommunen har en forholdsvis god facilitetsdækning i sammenligning med landsgennemsnittet men dog forholdsvis færre idrætshaller og svømmefaciliteter. I forhold til haller, idrætslokaler og gymnastiksale er udbuddet pr. indbygger i Fredensborg Kommune samlet set noget lavere end i Region Hovedstaden og hele Danmark. Herudover har Fredensborg Kommune ikke et decideret 25 meter bassin til svømning, som ligeledes gør at kommunen adskiller sig fra Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. Idrætshaller har stor betydning for specielt børns idrætsaktiviteter. Overordnet set er fritidsfaciliteterne nogenlunde fordelt mellem de fire store lokalområder i kommunen. I forhold til de udendørs tennisbaner og fodboldbaner er facilitetsdækningen forholdsvis god.


To ud af tre af de organiserede brugere (foreninger og kommunale institutioner) benytter fritidsfaciliteter udenfor kommunen.


Mange af faciliteterne benyttes ikke i længere perioder af året, og i en femtedel af den bookede tid til fritidsaktiviteter (i den mest eftertragtede tid på ugen) benyttes den tildelte tid ikke.


Godt halvdelen af foreningerne og de kommunale institutioner synes, at de eksisterende faciliteter dækker deres behov. Tilfredsheden er størst blandt kultur- og fritidsforeningerne og mindst blandt idrætsforeningerne. Foreningerne efterlyser især specialfaciliteter til specifikke kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter (fx musiklokale, spejderhytte, gymnastikhal, motionsrum, tennishal, kunstgræsbane, skateranlæg mm). Der efterlyses også generelle idrætsfaciliteter, hvoraf idrætshal, gymnastiksal, klublokale og svømmehal efterspørges af flest. På de eksisterende faciliteter – og blandt brugerne deraf – efterlyses især AV- og IT-udstyr


Overordnet er langt de fleste foreninger og institutioner tilfredse med de faciliteter, de benytter. Kun 5 pct. er utilfredse. Størst er utilfredsheden med omklædnings- og badeforhold samt opholdsrum og klublokaler. De fleste af disse brugere af fritids- og idrætsfaciliteterne synes, at faciliteterne i kommunen opfylder deres behov for at kunne udføre aktiviteterne på en tilfredsstillende måde.


Kun hver tiende bruger synes ikke, at det er tilfældet. De voksne borgere er ikke lige så tilfredse med kultur- og fritidsfaciliteterne. Kun 15 pct. svarer, at faciliteterne opfylder deres behov. Når det gælder idrætsfaciliteterne, er det hver fjerde, der synes, at idrætsfaciliteterne tilgodeser deres behov.


Forslag til den fremtidige planlægning på facilitetsområdet

På baggrund af undersøgelsen anbefaler analysens forfattere, at Fredensborg Kommune overvejer følgende forslag:


Etablering af nye faciliteter:

·         Multifunktionelle lokaler til møder, dans, motion mv.

·         Spillested til teaterforestillinger.

·         Fitness- og motionsrum i de etablerede større idrætsfaciliteter (idrætshaller mv.).

·         Natur-faciliteter der kan understøtte den omfattende motionsaktivitet i naturen.

·         Svømmehal.


Herudover påpeger undersøgelsens forfattere, at det vil være interessant at overveje etablering af idrætslokale/gymnastiksale.


Forbedringer af de eksisterende faciliteter:

·         At faciliteten lever op til moderne krav for at udøve de aktiviteter, faciliteten er anlagt til.

·         At der er moderne AV- og IT-teknologi på faciliteten.

·         At faciliteten er velholdt og æstetisk inspirerende.

·         At man kan benytte faciliteterne på forskellige tidspunkter, som passer den enkelte eller gruppen.


Metoder til en større benyttelse af fritidsfaciliteterne:

·         Åbne faciliteten for alle på alle tidspunkter, hvor der er ledig kapacitet, der ikke er forbeholdt organiserede grupper.

·         Online booking af faciliteter som ikke er frit tilgængelige.

·         Skabe økonomiske incitamenter til en større udnyttelse af faciliteterne.

·         Dialog mellem faciliteter og kommune om bedre udnyttelse.

·         Dialog mellem de forvaltninger og institutioner, der i dagligdagen udvikler, administrerer og benytter faciliteterne, om at sikre overblik over og tilgængelighed til faciliteterne.


Tre udviklingsområder

På tværs af ovenstående anbefalinger foreslår analysens forfattere tre udviklingsområder for fritidsfaciliteterne:


1. Udvikling af faciliteternes drift med fokus på større benyttelse og bedre økonomi:

·         Lettere tilgængelighed til faciliteterne ved indførelse af online booking, økonomiske incitamenter og faglig support.

·         Faglig udvikling af de ansatte på de større faciliteter.

·         Fornyelse af faciliteterne, så de lever op til moderne krav.

·         Understøtte lokal ejerskabsfølelse og kultur for vedligeholdelse og udvikling af faciliteterne.


2. Udvikling af den decentrale facilitetsdækning:

·         Oprettelse af flere multifunktionelle lokaler til møder, kulturaktiviteter, dans, motion mv.

·         Etablering af naturfaciliteter til at understøtte udendørs motion og idræt.

·         Motionscentre i alle større idrætsfaciliteter.

3. Plan for den centrale facilitetsdækning:

·         Hvad har de omkringliggende kommuner, som Fredensborg Kommune derfor ikke behøver?

·         Hvilke store fritids- og kulturfaciliteter skal kommunen satse på? Svømmehal? Teatersal? Idrætslokaler/gymnastiksale?

De ovenstående forslag og udviklingsområder er ifølge analysens forfattere væsentlige at have for øje i den fremtidige planlægning på facilitetsområdet.


Stillingtagen og den mere specifikke udmøntning af forslagene må dog nødvendigvis afhænge af de politiske prioriteringer på området og de besluttede initiativer og projekter.


Administrationens bemærkninger

Undersøgelsen afdækker mange idrætsaktiviteter herunder hvor mange der dyrker dem og hvilke faciliteter der i dag er til rådighed. Det vil således være naturligt at se på, hvilke aktiviteter der kan foregå samtidig i nyt idrætscenter og hvordan det spiller sammen med kommunens samlede facilitetsdækning. Fx vil idrætsgrene så som gymnastik, dans, yoga og afspænding samt kampsport på nogle områder have sammenfald i behov til udstyr og udformningen af faciliteten og dermed lettere kunne tilrettelægges i samme hal. Musikanlæg og av-udstyr vil ligeledes også kunne bruges til foredragsvirksomhed mm. Etablering af hal med gymnastik og bevægelsesfaciliteter vil samtidig kunne opveje den lavere facilitetsdækning i kommunen for idrætslokaler/gymnastiksale og være i tråd med anbefaling om flere multifunktionelle lokaler til dans, motion, møder og kulturaktiviteter mv.


Antallet af aktive borgere inden for en idræts- eller kulturaaktivitet hænger ofte sammen med udbuddet af faciliteter og aktivitetstilbud. Erfaringer fra andre steder viser, at antallet af aktive ofte øges når der etableres en ny facilitet. Med etableringen af et idrætscenter i Humlebæk må det således forventes, at antallet af aktive inden for tennis og de andre idrætsgrene der bygges til vil øges.


Analysen forholder sig ikke på alle områder til behovet for udendørs og indendørs faciliteter til forskellige idrætsgrene. Analysen forholder sig fx kun til antallet af udendørs tennisbaner og ikke til behovet for at kunne dyrke aktiviteten hele året på lige fod med andre idrætsaktiviteter.


Herudover vil der være behov som ikke er afdækket fra brugere og borgere, som ikke har svaret.


Den videre proces

Resultaterne af undersøgelsen præsenteres af forfatterne bag undersøgelse på debatmøde d. 7. februar jf. anden sag på denne dagsorden.


Administrationen udarbejder forslag til en proces for yderligere politisk debat af analysens resultater samt for efterfølgende prioritering af initiativer til videre implementering. Den skitserede proces vil forholde sig til de afsatte midler til renovering af fritidsfaciliteter jf. budgetforlig og til beslutningen om etablering af idrætscenter i Humlebæk.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Kompetence

Byrådet: Indstilling 1 og 2

Økonomiudvalget: Indstilling 1 og 2

Fritids- og Erhvervsudvalget: Indstilling 1 og 2 samt 3

Kultur og Turismeudvalget: Indstilling 1. 

Kommunikation

Der udsendes pressemeddelelse.

Rapporten præsenteres af Syddansk Universitet og drøftes på møde d. 7. februar mellem fritidslivets interessenter, medlemmer af Fritidsforum og Fritids- og Erhvervsudvalget.

Elektroniske bilag

Rapporten er tilgængelig på

http://www.fredensborg.dk/foreninger+og+erhverv/foreninger


Indstilling

1.      At resultaterne af fritidsfacilitetsanalysen tages til efterretning

2.      At resultaterne af fritidsfacilitetsanalysen godkendes.

3.      At administrationen tilrettelægger en proces som forelægges til politisk godkendelse for, hvordan resultaterne af analysen kan yderligere debatteres og hvilke initiativer, som skal iværksættes på denne baggrund.


Beslutning i Fritids- og Erhvervsudvalg den 14-01-2013

  1. Anbefaler Administrationens indstilling
  2. Anbefaler Administrationens indstilling
  3. Administrationens indstilling vedtaget.

Fraværende: Preben Goth (V)


Beslutning i Kultur- og Turismeudvalg den 16-01-2013

Administrationens indstilling punkt 1 vedtaget.


Fraværende: Preben Goth (V), Carsten Wulff (V)

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Anbefaler administrationens indstilling nr. 1 og 2.

Nr.14 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Intet.

Nr.15 - Sager behandlet på lukket møde

Beslutningstema

Sag nr. 16 "Ansøgning om forlængelse af lejekontrakt af areal på Nivå Havn."


Sag nr. 17 "Ansøgning om alkoholbevilling og udvidet åbningstid."


Sag nr. 18 "Tilslutning til fælleskommunale udbud på monopolområdet."


Sag nr. 19 "Salgsstrategi for Asminderød Skole


Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Sag nr. 16 "Ansøgning om forlængelse af lejekontrakt af areal på Nivå Havn."

Administrationens indstilling vedtaget.


Sag nr. 17 "Ansøgning om alkoholbevilling og udvidet åbningstid." Økonomiudvalget besluttede at give en alkoholbevilling for 2 år med baggrund i den nye ejers oplysninger om ordnede forhold på stedet, idet Økonomiudvalget samtidig ønsker en statusudtalelse fra Politiet efter 6 måneder.

Økonomiudvalget vedtog indstillingens punkt 2.


Sag nr. 18 "Tilslutning til fælleskommunale udbud på monopolområdet."

Anbefaler administrationens indstilling.


Sag nr. 19 "Salgsstrategi for Asminderød Skole

Økonomiudvalget ønsker, at der hurtigst muligt gennemføres et udbud med henblik på nedrivning af Gl. Asminderød Skole. Udbuddet skal tilrettelægges således, at Økonomiudvalget har mulighed for at vælge mellem de indkomne tilbud eller helt at forkaste de indkomne tilbud.