Nr.13 - Resultater af fritidsfacilitetsanalyse

Sagsnr.: 12/52613

 

Beslutningstema

Resultater af den fritidsfacilitetsanalyse, som Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund v. Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut har udarbejdet for Fredensborg Kommune forelægges til henholdsvis orientering og godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet vedtog med budgetforlig 2012 at afsætte 300.000 kr. til en analyse af fritids- og idrætsfaciliteter i Fredensborg Kommune.


Fritids- og Erhvervsudvalget har på udvalgsmødet d. 12. marts 2012 godkendt tids  og procesplan for fritidsfacilitetsanalysen, hvoraf det fremgår af analysen skal forelægges til orientering for Kultur- og Turismeudvalget samt godkendes af Fritids- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.


Undersøgelsen er rekvireret af Fredensborg Kommune og gennemført af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund fra Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut. Rapporten udgives som del af den videnskabelige rapport-serie ”Movements” under Syddansk Universitet.


Nærværende sagsfremstilling er baseret på resuméet i rapporten og indeholder primært de resultater som forfatterne af undersøgelsen finder vigtigst.


Resumé af rapporten Fritidsfaciliteterne i Fredensborg Kommune

Formålet med undersøgelsen er at skabe et overblik over fritidsfaciliteterne, og hvor meget og hvordan de benyttes, så resultaterne kan bruges som grundlag for den fremtidige planlægning på området. Analysen bygger på fire spørgeskemaundersøgelser:

·         En undersøgelse blandt idræts- og fritidsfaciliteterne.

·         En undersøgelse blandt de organiserede brugere af faciliteterne (foreninger og institutioner).

·         En undersøgelse blandt et tilfældigt udsnit af kommunens voksne borgere.

·         En undersøgelse blandt skoleelever fra 4.-9. klasse i alle kommunale skoler.


Endvidere er repræsentanter for foreningerne blevet interviewet, de største af faciliteterne er besigtiget, og kommunen har stillet en række informationer til rådighed for analysen.


Kultur- og idrætsvaner i kommunen

Voksne borgere

Den kulturaktivitet, som flest voksne i Fredensborg Kommune går til i løbet af et år, er at gå i biografen, hvilket næsten tre ud af fire gør i løbet af et år. Næsten lige så mange benytter et bibliotek. Tre ud af fire går på et museum i løbet af året. Mellem halvdelen og en fjerdedel af borgerne benytter kulturtilbud, som ofte udbydes af kommunale institutioner eller frivillige organisationer, der får kommunal støtte og kan benytte kommunale lokaler gratis.


En stor del af de voksne borgeres deltagelse i kulturaktiviteter finder sted uden for kommunen. De mest benyttede kulturinstitutioner inden for kommunens grænser er bibliotekerne, Louisiana, Humle Bio og Nivaagaards Malerisamling. Med nogle få undtagelser er deltagelsen i kulturelle aktiviteter i Fredensborg Kommune stort set identisk med deltagelsen på landsplan.


77 pct. af de voksne borgere i Fredensborg Kommune ’dyrker normalt motion, idræt eller sport’. De mest dyrkede idræts- og motionsaktiviteter blandt voksne borgere i kommunen er i nævnte rækkefølge: Vandretur (35 pct.), jogging (29 pct.), styrketræning (25 pct.), svømning (19 pct.) og konditionstræning (17 pct.). Det vil sige aktiviteter, som i lille grad kan tilskrives Kultur- og Idrætspolitikken eller Folkeoplysningspolitikken i Fredensborg Kommune. Herudover dyrker de voksne borgere gymnastik (14 pct.), yoga og afspænding (10 pct.), badminton (7 pct.) og tennis (7 pct.). De voksnes motions- og idrætsvaner svarer i store træk til landsgennemsnittet. Dog er der flere voksne i Fredensborg Kommune, der dyrker vand- og sejlsportsaktiviteter, cykler, dyrker yoga og afspænding samt spiller tennis, golf og petanque.


61 pct. af alle respondenterne har svaret, at de dyrker idræt og motion på egen hånd, 31 pct. gør det i en idrætsklub eller forening, og næsten lige så mange, 28 pct., gør det i et fitnesscenter, danseinstitut og lignende. Andelen, som dyrker idræt i en forening, er betydeligt lavere end i Danmark som helhed, selvom andelen, der dyrker idræt eller motion, er højere.


De voksne borgere i Fredensborg Kommune dyrker i højere grad end i Danmark som helhed idræt og motion i naturen. De fire mest benyttede steder eller faciliteter til idræt og motion blandt de voksne er i nævnte rækkefølge: Naturen (50 pct.), veje, gader og fortove (38 pct.), motionsrum eller fitnesscenter (28 pct.), og svømmehal eller –facilitet (16 pct.). På femte- og sjettepladsen kommer de mere traditionelle faciliteter, som er en del af kommunens Folkeoplysningspolitik og Kultur- og idrætspolitikken, som er under udarbejdelse: Idrætshal (14 pct.) og gymnastiksal (11 pct.).


Børn og unge

For børnenes vedkommende er ni ud af ti af eleverne i 4. til 9. klasse fysisk aktive. De mest dyrkede idrætsgrene blandt skoleeleverne i Fredensborg Kommune er i nævnte rækkefølge: Fodbold (31 pct.), badminton (18 pct.), håndbold (17 pct.), svømning (16 pct.), dans (11 pct.), ridning (10 pct.), tennis (10 pct.), gymnastik (9 pct.), fitness (i motionscenter) (9 pct.) og kampsport (8 pct.). Herudover svarer fire ud af ti, at de ville dyrke mere idræt, sport eller motion, hvis der var muligheder i det område, hvor de bor.


Til forskel fra de voksne benytter skoleeleverne i høj grad de kommunale eller kommunalt støttede faciliteter og de er i højere grad idrætsaktive i forhold til de voksne. Det tre mest benyttede faciliteter til idræt er idrætshal (49 pct.), stadion og boldbane (31 pct.) og gymnastiksal (31 pct.).


For skoleelevernes vedkommende fylder de ikke-idrætslige (faste) fritidsaktiviteter ikke nær så meget, som de organiserede idrætsaktiviteter gør. 16 pct. går dog til musik eller kor, 6 pct. går til spejder, og 4 pct. til teater. Næsten alle skoleelever deltager i flere kulturaktiviteter (fx museum og zoo) i løbet af et år.


Borgerne generelt

Borgerne i Fredensborg Kommune er lidt foran landsgennemsnittet på områder, der er præget af betydelig ændring i deltagelsesmønstret. Borgerne i Fredensborg Kommune dyrker i højere grad de forskellige ketchersportsgrene samt de udendørs motions- og fitnessaktiviteter. Mens borgerne i mindre grad dyrker de traditionelle holdboldspil.  


Fire tendenser i måden aktiviteter dyrkes

Analysen afspejler fire tendenser, der har betydning for den måde mange kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter dyrkes på:

·         Den voksende digitalisering og teknologisering af mange kultur- og fritidsaktiviteter.

·         Ændringer i hvilke sammenhænge og organiseringsformer aktiviteterne udøves i.

·         Den øgede efterspørgsel efter aktiviteter, der kan dyrkes på selvvalgte tidspunkter.

·         En tendens til, at fritiden både præges af en ’forbruger-mentalitet’ og ’selvorganisering’.
 

Benyttelsen af og tilfredsheden med fritidsfaciliteterne

Kommunen har en forholdsvis god facilitetsdækning i sammenligning med landsgennemsnittet men dog forholdsvis færre idrætshaller og svømmefaciliteter. I forhold til haller, idrætslokaler og gymnastiksale er udbuddet pr. indbygger i Fredensborg Kommune samlet set noget lavere end i Region Hovedstaden og hele Danmark. Herudover har Fredensborg Kommune ikke et decideret 25 meter bassin til svømning, som ligeledes gør at kommunen adskiller sig fra Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. Idrætshaller har stor betydning for specielt børns idrætsaktiviteter. Overordnet set er fritidsfaciliteterne nogenlunde fordelt mellem de fire store lokalområder i kommunen. I forhold til de udendørs tennisbaner og fodboldbaner er facilitetsdækningen forholdsvis god.


To ud af tre af de organiserede brugere (foreninger og kommunale institutioner) benytter fritidsfaciliteter udenfor kommunen.


Mange af faciliteterne benyttes ikke i længere perioder af året, og i en femtedel af den bookede tid til fritidsaktiviteter (i den mest eftertragtede tid på ugen) benyttes den tildelte tid ikke.


Godt halvdelen af foreningerne og de kommunale institutioner synes, at de eksisterende faciliteter dækker deres behov. Tilfredsheden er størst blandt kultur- og fritidsforeningerne og mindst blandt idrætsforeningerne. Foreningerne efterlyser især specialfaciliteter til specifikke kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter (fx musiklokale, spejderhytte, gymnastikhal, motionsrum, tennishal, kunstgræsbane, skateranlæg mm). Der efterlyses også generelle idrætsfaciliteter, hvoraf idrætshal, gymnastiksal, klublokale og svømmehal efterspørges af flest. På de eksisterende faciliteter – og blandt brugerne deraf – efterlyses især AV- og IT-udstyr


Overordnet er langt de fleste foreninger og institutioner tilfredse med de faciliteter, de benytter. Kun 5 pct. er utilfredse. Størst er utilfredsheden med omklædnings- og badeforhold samt opholdsrum og klublokaler. De fleste af disse brugere af fritids- og idrætsfaciliteterne synes, at faciliteterne i kommunen opfylder deres behov for at kunne udføre aktiviteterne på en tilfredsstillende måde.


Kun hver tiende bruger synes ikke, at det er tilfældet. De voksne borgere er ikke lige så tilfredse med kultur- og fritidsfaciliteterne. Kun 15 pct. svarer, at faciliteterne opfylder deres behov. Når det gælder idrætsfaciliteterne, er det hver fjerde, der synes, at idrætsfaciliteterne tilgodeser deres behov.


Forslag til den fremtidige planlægning på facilitetsområdet

På baggrund af undersøgelsen anbefaler analysens forfattere, at Fredensborg Kommune overvejer følgende forslag:


Etablering af nye faciliteter:

·         Multifunktionelle lokaler til møder, dans, motion mv.

·         Spillested til teaterforestillinger.

·         Fitness- og motionsrum i de etablerede større idrætsfaciliteter (idrætshaller mv.).

·         Natur-faciliteter der kan understøtte den omfattende motionsaktivitet i naturen.

·         Svømmehal.


Herudover påpeger undersøgelsens forfattere, at det vil være interessant at overveje etablering af idrætslokale/gymnastiksale.


Forbedringer af de eksisterende faciliteter:

·         At faciliteten lever op til moderne krav for at udøve de aktiviteter, faciliteten er anlagt til.

·         At der er moderne AV- og IT-teknologi på faciliteten.

·         At faciliteten er velholdt og æstetisk inspirerende.

·         At man kan benytte faciliteterne på forskellige tidspunkter, som passer den enkelte eller gruppen.


Metoder til en større benyttelse af fritidsfaciliteterne:

·         Åbne faciliteten for alle på alle tidspunkter, hvor der er ledig kapacitet, der ikke er forbeholdt organiserede grupper.

·         Online booking af faciliteter som ikke er frit tilgængelige.

·         Skabe økonomiske incitamenter til en større udnyttelse af faciliteterne.

·         Dialog mellem faciliteter og kommune om bedre udnyttelse.

·         Dialog mellem de forvaltninger og institutioner, der i dagligdagen udvikler, administrerer og benytter faciliteterne, om at sikre overblik over og tilgængelighed til faciliteterne.


Tre udviklingsområder

På tværs af ovenstående anbefalinger foreslår analysens forfattere tre udviklingsområder for fritidsfaciliteterne:


1. Udvikling af faciliteternes drift med fokus på større benyttelse og bedre økonomi:

·         Lettere tilgængelighed til faciliteterne ved indførelse af online booking, økonomiske incitamenter og faglig support.

·         Faglig udvikling af de ansatte på de større faciliteter.

·         Fornyelse af faciliteterne, så de lever op til moderne krav.

·         Understøtte lokal ejerskabsfølelse og kultur for vedligeholdelse og udvikling af faciliteterne.


2. Udvikling af den decentrale facilitetsdækning:

·         Oprettelse af flere multifunktionelle lokaler til møder, kulturaktiviteter, dans, motion mv.

·         Etablering af naturfaciliteter til at understøtte udendørs motion og idræt.

·         Motionscentre i alle større idrætsfaciliteter.

3. Plan for den centrale facilitetsdækning:

·         Hvad har de omkringliggende kommuner, som Fredensborg Kommune derfor ikke behøver?

·         Hvilke store fritids- og kulturfaciliteter skal kommunen satse på? Svømmehal? Teatersal? Idrætslokaler/gymnastiksale?

De ovenstående forslag og udviklingsområder er ifølge analysens forfattere væsentlige at have for øje i den fremtidige planlægning på facilitetsområdet.


Stillingtagen og den mere specifikke udmøntning af forslagene må dog nødvendigvis afhænge af de politiske prioriteringer på området og de besluttede initiativer og projekter.


Administrationens bemærkninger

Undersøgelsen afdækker mange idrætsaktiviteter herunder hvor mange der dyrker dem og hvilke faciliteter der i dag er til rådighed. Det vil således være naturligt at se på, hvilke aktiviteter der kan foregå samtidig i nyt idrætscenter og hvordan det spiller sammen med kommunens samlede facilitetsdækning. Fx vil idrætsgrene så som gymnastik, dans, yoga og afspænding samt kampsport på nogle områder have sammenfald i behov til udstyr og udformningen af faciliteten og dermed lettere kunne tilrettelægges i samme hal. Musikanlæg og av-udstyr vil ligeledes også kunne bruges til foredragsvirksomhed mm. Etablering af hal med gymnastik og bevægelsesfaciliteter vil samtidig kunne opveje den lavere facilitetsdækning i kommunen for idrætslokaler/gymnastiksale og være i tråd med anbefaling om flere multifunktionelle lokaler til dans, motion, møder og kulturaktiviteter mv.


Antallet af aktive borgere inden for en idræts- eller kulturaaktivitet hænger ofte sammen med udbuddet af faciliteter og aktivitetstilbud. Erfaringer fra andre steder viser, at antallet af aktive ofte øges når der etableres en ny facilitet. Med etableringen af et idrætscenter i Humlebæk må det således forventes, at antallet af aktive inden for tennis og de andre idrætsgrene der bygges til vil øges.


Analysen forholder sig ikke på alle områder til behovet for udendørs og indendørs faciliteter til forskellige idrætsgrene. Analysen forholder sig fx kun til antallet af udendørs tennisbaner og ikke til behovet for at kunne dyrke aktiviteten hele året på lige fod med andre idrætsaktiviteter.


Herudover vil der være behov som ikke er afdækket fra brugere og borgere, som ikke har svaret.


Den videre proces

Resultaterne af undersøgelsen præsenteres af forfatterne bag undersøgelse på debatmøde d. 7. februar jf. anden sag på denne dagsorden.


Administrationen udarbejder forslag til en proces for yderligere politisk debat af analysens resultater samt for efterfølgende prioritering af initiativer til videre implementering. Den skitserede proces vil forholde sig til de afsatte midler til renovering af fritidsfaciliteter jf. budgetforlig og til beslutningen om etablering af idrætscenter i Humlebæk.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Kompetence

Byrådet: Indstilling 1 og 2

Økonomiudvalget: Indstilling 1 og 2

Fritids- og Erhvervsudvalget: Indstilling 1 og 2 samt 3

Kultur og Turismeudvalget: Indstilling 1. 

Kommunikation

Der udsendes pressemeddelelse.

Rapporten præsenteres af Syddansk Universitet og drøftes på møde d. 7. februar mellem fritidslivets interessenter, medlemmer af Fritidsforum og Fritids- og Erhvervsudvalget.

Elektroniske bilag

Rapporten er tilgængelig på

http://www.fredensborg.dk/foreninger+og+erhverv/foreninger


Indstilling

1.      At resultaterne af fritidsfacilitetsanalysen tages til efterretning

2.      At resultaterne af fritidsfacilitetsanalysen godkendes.

3.      At administrationen tilrettelægger en proces som forelægges til politisk godkendelse for, hvordan resultaterne af analysen kan yderligere debatteres og hvilke initiativer, som skal iværksættes på denne baggrund.


Beslutning i Fritids- og Erhvervsudvalg den 14-01-2013

  1. Anbefaler Administrationens indstilling
  2. Anbefaler Administrationens indstilling
  3. Administrationens indstilling vedtaget.

Fraværende: Preben Goth (V)


Beslutning i Kultur- og Turismeudvalg den 16-01-2013

Administrationens indstilling punkt 1 vedtaget.


Fraværende: Preben Goth (V), Carsten Wulff (V)

Beslutning i Økonomiudvalget den 21-01-2013

Anbefaler administrationens indstilling nr. 1 og 2.