Nr.36 - Fastsættelse af takster for deltagerbetaling i Fredensborg Musikskole

Sagsnr.: 13/1731

 

Beslutningstema

Der skal tage stilling til forslag om takster for musikskolen 2013 / 2014.

Sagsfremstilling og økonomi

Kultur- og Turismeudvalget skal indstille takster for deltagerbetaling for den kommende sæson 2013/2014 i Fredensborg Musikskole.  


Musikskolen har været gennem en stram økonomisk budgetstyring, der har sikret, at regnskabet for 2012 udviser den nødvendige balance og al gæld til Fredensborg og Hillerød Kommuner er afviklet.


I de foregående to år har den byrådsvedtagne genopretningsplan medført, at kun helt nødvendige investeringer er foretaget, hvorfor det er vigtigt i de kommende år at sikre en økonomi med mulighed for udvikling og investeringer i f.eks. instrumentbank, efteruddannelse og opdatering af indretningen af undervisningslokalerne.


Administrationen foreslår på den baggrund, at de gældende takster for indeværende sæson fastholdes i den kommende sæson.


Musikskolebestyrelsen anbefaler administrationens forslag om, at taksterne for sæson 2013 / 2014 fastholdes på samme niveau som 2012/2013.


Da indskrivning til ny sæson starter før sommerferien, følger beslutning om takster for den kommende sæson i musikskolen ikke den sædvanlige praksis, hvor takster for kommende budgetår besluttes i Byrådet i efteråret i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Bevilling

Inden for musikskolens budgetramme.

Retsgrundlag

Bekendtgøresle af lov om musik

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

De vedtagne takster for deltagerbetaling vil fremgå af www.fredensborgmusikskole.dk

Indstilling

1.      At taksterne for sæson 2013/2014 fastholdes på samme niveau som sæson 2012/2013.



Beslutning i Kultur- og Turismeudvalg den 06-02-2013

Anbefaler administrationens indstilling. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-02-2013

Anbefaler Kultur- og Turismeudvalgets indstilling.