09-12-2013 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Hanne Berg

Per Frost Henriksen

Ole Bergmann

Flemming Rømer

Thomas Bak

Thomas Elgaard

Afbud

Hossein Armandi

09-12-2013 kl. 18:00
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Ulla Hardy-Hansen

Hans Nissen (A)

Lars Simonsen (B)

Hanne Berg

Per Frost Henriksen

Ole Bergmann

Flemming Rømer

Thomas Bak

Thomas Elgaard

Afbud

Hossein Armandi

Nr.236 - Godkendelse af dagsordenen

Hossein Armandi

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Dagsordenen godkendt.

Nr.237 - Digital post

Sagsnr.: 13/8056

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Orientering om implementering af lov om offentlig digital post til virksomheder og borgere.

Sagsfremstilling og økonomi

1. Indledning og baggrund

Folketinget vedtog i juni 2012 Lov om offentlig digital post, der gør det obligatorisk for borgere og virksomheder at kunne modtage post fra offentlige myndigheder digitalt. Overgangen til digital post var den 1. november 2013 for alle virksomheder i Danmark, og for borgerne kommer overgangen til at ske den 1. november 2014.

Med lov om offentlig digital post udmøntes den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ”Den digitale vej til fremtidens velfærd ” (2011- 2015), hvor regeringen, kommuner og regioner blandt andet har besluttet, at det offentlige fra 2015 skal sende 80 pct. af alle breve til borgerne som digital post. Målet om de 80 pct. indgår ligeledes i kommunens egen kanalstrategi, der blev vedtaget i Byrådet den 28. november 2011. Visse grupper af borgere vil have mulighed for at blive fritaget herfor, fx ældre og borgere med handicap, der ikke har en computer til rådighed og som ikke har mulighed for at komme på biblioteket eller i Borgerservice.


Økonomisk betyder målet om, at 80 pct. af alle brevforsendelser skal sendes digitalt, at Fredensborg Kommune fra 2015 og frem reduceres med 1 mio. kr. årligt i bloktilskuddet. Der er således også et økonomisk incitament i forhold til at sende så meget brevpost digitalt som muligt.


I februar 2013 blev der nedsat en tværgående projektgruppe med det formål at sikre implementeringen af digital post i kommunen, herunder sikre at borgere og virksomheder tilsluttes digital post og i sikre interne procedurer og arbejdsgange er gearet til lovkravet.


2. Status på implementering af lovkravet om offentlig digital post i Fredensborg Kommune

Tilslutningsgraden til digital post fra det offentlige blandt kommunens borgere var ultimo oktober 2013 på 27,1 pct. Af skemaet nedenfor fremgår udviklingen i andel af borgere, der er tilsluttet digital post for henholdsvis Fredensborg Kommune og Region Hovedstaden.

  

2013

Måned

Tilslutningsgrad

Fredensborg Kommune

Tilslutningsgrad Region Hovedstaden (gennemsnit)

Januar

21,8

23

Februar

22,3

23,6

Marts

23

24,2

April

23,4

24,7

Maj

24

25,2

Juni

24,4

25,7

Juli

24,9

26,1

August

25,7

26,9

September

26,3

27,6

Oktober

27,1

28,4


I perioden januar til oktober 2013 er sket en stigning i tilslutningsgraden blandt borgerne i Fredensborg Kommune på 5,3 procentpoint. Tilslutningsgraden i Fredensborg Kommune ligger en smule under gennemsnittet i Region Hovedstaden.


Administrationen følger derudover månedvist op på anvendelsen af digital post. Kommunen sender i dag 6 pct. af sine samlede postforsendelser som digital post. De 6 pct. er med andre ord et udtryk for anvendelsen af digital post i Fredensborg Kommune sat i forhold til det samlede antal udgående forsendelser, og ikke et udtryk for andelen sat i forhold til tilslutningsgraden. Det er ikke muligt at angive tallet i forhold til tilslutningsgraden, idet tilsluttede borgere ikke nødvendigvis har korrespondance med kommunen.


Alle foreninger og virksomheder med et CVR-nr. har fra den 1. november 2013 en digital postkasse. Fredensborg Kommune har generelt fulgt Erhvervsstyrelsens kampagnemateriale og udmeldinger i den forbindelse. Derudover er der gennemført kampagne rettet mod kommunens foreninger og foretaget rundringning til 400 af kommunens virksomheder. På kommunens hjemmeside er der løbende blevet informeret og der har kunnet hentes hjælp på bibliotekerne og i borgerservice. Kommunen har dermed forsøgt at nå ud til så mange virksomheder og foreninger inden lovens ikrafttræden som muligt. Det billede, der har været tegnet i medierne om, at mange virksomheder og foreninger ikke har kunnet nå at indhente den nødvendige medarbejdersignatur inden lovens ikrafttræden, synes ikke at gøre sig gældende i Fredensborg Kommune.



Der vil derfor blive iværksat en intensiveret kampagneindsats i relation til borgerne for at øge tilslutningsgraden blandt borgerne til digital post.  


3. Indsatser i relation til digital post i Fredensborg Kommune

Følgende indsatser er iværksat eller vil blive det i den kommende tid for at informere kommunens borgere om digital post og for at hjælpe borgerne med oprettelse af en digital postkasse:


·         IT-bussen – oplysningskampagne i de fire bysamfund


·         Unge underviser ældre – frivillige 9. klasses elever underviser ældre borgere på Fredensborg Bibliotek hver tirsdag og torsdag eftermiddag.


·         IT-venneordning i Borgerservice – Frivillige ældre hjælper ældre medborgere med det digitale


·         Oplysningskampagne (plakater og postkort) på valgsteder ved kommunalvalget


·         Oplysningskampagne på kommunens pleje- og aktivitetscentre


·         Oplysningskampagne på kommunens hjemmeside


·         Deltagelse i landsdækkende konkurrence udskrevet af Digitaliseringsstyrelsen om Danmarks mest digitale borgere


·         Uddannelse af medarbejdere i brugen af digital post


·         Intern konkurrence i digital post blandt medarbejdere


·         Samarbejde med foreningen Senior IT Fredensborg



Indsatserne følges og udvikles løbende i 2014.



Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Retsgrundlag

Lov om offentlig digital post  


Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Orienteringen taget til efterretning, idet Økonomiudvalget samtidig ønsker en statusorientering på kommunens IT-drift på mødet i februar 2014.

Nr.238 - Håndtering af post

Sagsnr.: 13/44080

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

På baggrund af henvendelse fra Hans Nissen (A) forelægges Økonomiudvalget en redegørelse for kommunens sortering og håndtering af indgået post.

Sagsfremstilling og økonomi

Hans Nissen har henvendt sig til borgmesteren med henblik på at få en sag på Økonomiudvalgets dagsorden, der redegør for hvilke sikkerhedsprocedurer, der er omkring borgerens sagsakter, herunder hvordan modtagelse registreres og sager placeres i sagsstyringssystemer. Derudover ønskes en redegørelse for, hvorledes borgerne betjenes i borgerservicecentrene, og hvilke stående ordrer, der er udstukket for postbetjening og modtagelse samme sted.


Nedenfor redegøres således for ovenstående procedurer.


Modtagelse af post

Post der sendes til kommunen som fysisk brev, modtages centralt fra postvæsenet og i de to postkasser på rådhuset.

Når borgerne ønsker at aflevere post direkte til medarbejderne i fx borgerservice, på bibliotekerne mv., bliver de normalt anmodet om selv at lægge det i postkasserne. Det er med til at sikre, at borgernes private dokumenter forbliver private, indtil de når frem til den rette person.



Håndtering af post, der er modtaget

Al post bliver efter modtagelsen indstemplet og registreret i Journalen. Herefter bliver posten skannet og tildelt det center eller det team, der skal modtage posten. Journalen gennemgår ligeledes intern post for dokumenter, der skal indskannes.


Posten indskannes og fordeles senest kl.12.00 mandag-fredag: Post afleveret i postkasserne indskannes løbende og senest kl.12.00 næstfølgende hverdag.

Selve journaliseringen skal være afsluttet inden 5 dage, hvorefter den kan genfindes i databasen.


E-post der er sendt til fællespostkasserne fredensborg@fredensborg.dk og epost@fredensborg.dk. fordeles i de enkelte centres postmapper.


E-post, der modtages direkte i medarbejderens postkasse, viderebehandles af medarbejderen. Medarbejderen skal journalisere al journaliseringspligtig e-post (sendt og modtaget) inden for de samme tidsfrister som fysisk post.



Fejlkilder

Det opleves i få tilfælde, at en borger henvender sig om et brev, som ikke er nået frem til modtageren.


Der kan være forskellige årsager til dette, idet der kan ske i fejl i selve indskanningen, eller der kan ske en fejl ved at posten ikke bliver fordelt til det rigtige team eller den rigtige medarbejder.

Med hensyn til indskanningen sker der en manuel optælling af den skannede post, som sammenlignes med den indkomne post. Desuden kontrollerer medarbejderen, der modtager posten, at den modtagne post er korrekt indskannet.

I forhold til fordelingen af post er der en klar arbejdsdeling, således at Journalen fordeler posten til det enkelte center (eller team), mens der lokalt fordeles til den enkelte medarbejder.


Når den modtagne post er fordelt fra en af hovedpostkasserne, kan den ikke længere genfindes centralt, men posten kan i stedet fremfindes lokalt.


Såfremt den indgåede post ved en fejl slettes fra en postkasse kan den genfindes i op til 30 dage.






Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Sagen udsættes med henblik på, at Økonomiudvalget får en ny redegørelse.

Nr.239 - Tidsplan for regnskabsafslutning 2013

Sagsnr.: 13/40383

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Tidsplan for regnskabsafslutning 2013 fremlægges til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Til styring af regnskabsaflæggelsen for 2013 fremsendes overordnet tidsplan.

 Tidsplanen indeholder en oversigt over de overordnede arbejdsopgaver, ansvarlige samt tidsfrister.

 Tidsplanen er udarbejdet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets overordnede tidsfrister og procedurer for kommunernes regnskabsaflæggelse.

 Tidsplanen skal medvirke til, at Fredensborg Kommune rettidigt kan aflægge et korrekt regnskab.

 Fra tidsplanen kan fremhæves:

  • Årsregnskabet fremlægges for Økonomiudvalg den 24.marts og for Byråd den 31. marts og fremsendes herefter til revisionen
  • Revisionens beretning fremlægges for Økonomiudvalg den 16. juni og Byråd den 23. juni, hvorefter årsregnskabet endeligt godkendes.
  • 30. september er seneste frist for indsendelse af revisorgodkendt årsregnskab til tilsynsmyndighed mv.

Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring samt Budget og Regnskabssystem for kommuner.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Udsendes efterfølgende til kommunens budgetansvarlige ledere og berørte økonomimedarbejdere

Elektroniske bilag

Overordnet tidsplan - regnskabsår 2013 (40383/13)

Indstilling

At tidsplanen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Administrationens indstilling vedtaget.

Nr.240 - Fredensborg Boligselskab, afd. Byvejen - byggeskaderegnskab.

Sagsnr.: 11/4960

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Stillingtagen til regnskab for byggeskader på afdelingens baderum samt byggeregnskab og låneoptagelse til udbedring af skimmelsvamp i klimaskærm.



Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog på sit møde den 28. november 2011  at give tilladelse til, at Fredensborg Boligselskab, afdeling Byvejen kunne optage et 30-årigt realkreditlån på 288.960 kr. til finansiering af udgifterne til renovering af alle afdelingens baderum. Endvidere vedtog Byrådet, at kommunen kunne påtage sig garantiforpligtelsen for lånet og godkende en lejeforhøjelse på ca. 55,41 kr. pr. m2.


Med brev af 9. oktober 2013 anmoder KAB på vegne af Fredensborg Boligselskab Byrådet om godkendelse af byggeregnskab mv.


Byrådets oprindelige tilsagn indebar, at kommunen skulle garantere for et realkreditlån på 288.960 kr. Fredensborg Boligselskab har efterfølgende besluttet at forøge sin egenfinansiering med 50.000 kr. taget fra selskabets arbejdskapital, hvorfor realkreditlånet blev reduceret til 233.384 kr. Dette lån er optaget, og kommunen har afgivet sin garanti.


Som følge af den reducerede låneoptagelse reduceredes også den budgetterede lejeforhøjelse fra 55,41 kr./m2 til 41,30 kr./m2.


Der er imidlertid også foregået en udvidelse af byggeskadearbejdet, idet det i forbindelse med udbedring af byggeskaden vedrørende badeværelsesgulvene konstateredes, at der var fugtskader på facaden mod havesiden. Da skaderne blev undersøgt nærmere viste det sig, at der var svamp i facade, tagkonstruktion og bundrem på facaden mod haven.


Da entreprenøren fortsat var på byggepladsen sattes udbedringen heraf umiddelbart i gang.


Udbedringen af disse svampeskader har medført en udgift på 385.861 kr.,

efter at delvis forsikringsdækning er fratrukket.


Regnskabet ser overordnet således ud:



Kr.

Entreprisearbejder

402.788

Rådgivning, teknisk bistand mv.

100.573

Forsikringsdækning

- 117.500

I alt

385.861


Boligselskabet har indsendt byggeregnskaber såvel for badeværelsesudbedringen som for udbedringen af svampeskaderne, idet man anmoder Byrådet om godkendelse af disse regnskaber. Regnskaberne er revisorpåtegnede uden forbehold.


Boligselskabet anmoder endvidere kommunen om at stille garanti for et realkreditlån på 385.861 kr. i overensstemmelse med sædvanlig praksis.


Afslutningsvis anmoder boligselskabet om kommunens godkendelse af den endelige huslejeforhøjelse, der er beregnet til 64,89 kr./m2. Den oprindelige lejeforhøjelse for badeværelsesrenoveringen, jf. ovenfor, indgår i dette beløb. Forhøjelsen svarer til 4,25 % eller 366 kr. pr. bolig pr. måned.



Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.



Retsgrundlag

Almenboligloven.



Kompetence

Byrådet.



Indstilling

1.      At byggeregnskab for byggeskade vedrørende badeværelsesgulve samt byggeregnskab for svamp i klimaskærm godkendes.


2.      At der til finansiering af udgifterne til udbedring af svamp i klimaskærm optages et 30-årigt realkreditlån på 386.000 kr. og at kommunen stiller garanti for dette lån.


3.      At den samlede lejeforhøjelse for de to byggesager på 64,89 kr./m2 godkendes.


Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.241 - Toftegårdsvænget renovering - skema A ansøgning

Sagsnr.: 13/44429

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Stillingtagen til hensigtsdokument, Skema A, garantistillelse og kapitaltilførsel vedrørende renovering af Toftegårdsvænget B.

Sagsfremstilling og økonomi

Kuben Management har med brev af 25. november 2013 på vegne af Asminderød Boligselskab v/DAB fremsendt skema A ansøgning

for et renoveringsprojekt for den skimmelsvampangrebne afdeling, Toftegårdsvænget B i Asminderød by.


Det bemærkes, at gennemførelse af et renoveringsprojekt, som det der fremgår af nedenstående og den modtagne skema A ansøgning, er en forudsætning for, at den besluttede kondemnering af boligerne kan udskydes, og når renoveringen er gennemført – at kondemneringen kan ophæves. Administrationen har med forbehold for Byrådets godkendelse sammen med boligselskabet og Landsbyggefonden underskrevet et hensigtsdokument herom, jf. bilag til denne dagsorden.


Kommunen har en særskilt interesse i gennemførelsen af renoveringprojektet, idet man derved kan spare betydelige udgifter til yderligere genhusning af beboerne.


1. Toftegårdsvænget B

Toftegårdsvænget B (nr. 301 – 332) består af 32 enfamiliehuse opført i 1969, alle med et boligareal på 112 m² og med en privat have. Husene er bygget i gule mursten og har eternittag. Bebyggelsen har tidligere generelt været attraktiv med lange ventelister. Huslejeniveauet er på 698 kr./m²/år


2. Sagshistorik, skimmelsag

Problematikken vedrørende skimmelsvamp startede tilbage i 2010, hvor  beboeren af Toftegårdsvænget 326 klagede over fugt og skimmel i boligen. Dette førte til omfattende undersøgelser i boligen og en efterfølgende renovering, hvorefter beboeren igen flyttede tilbage til boligen. Der blev dog stadig klaget over helbredsmæssige problemer, som beboeren mente skyldtes skimmel i boligen, og beboeren kontaktede Fredensborg Kommune, som endte med at genhuse beboeren. Fredensborg Kommune igangsatte herefter en gennemgribende undersøgelse af boligen, hvor der også konstateres fugt og skimmelproblemer ved brystninger i de lette facadepartier.


Boligorganisationen og kommunen har efterfølgende fået udført indtil flere tekniske undersøgelser i den samlede bebyggelse, og der er udarbejdet flere byggetekniske rapporter for bebyggelsen, som ligger til grund for helhedsplanens renoveringsforslag.


Fredensborg Kommune bad embedslægen om en lægefaglig udtagelse, og bl.a. på baggrund af denne udtalelse valgte kommunen i januar 2013 at udsende kondemneringsvarsel for hele bebyggelsen med sidste frist for udflytning 1. oktober 2014. Dette kondemneringsvarsel er stadig gældende.


Boligselskabet har gennem en længere periode valgt ikke at genudleje boliger, som fraflyttes, hvilket betyder, at der pt. er 16 tomme boliger ud af afdelingens 32 boliger. Grundet den høje lejeledighed i afdelingen har Landsbyggefonden fremskyndet behandlingen af sagen, således at der nu har kunnet indsendes Skema A-ansøgning.


3. Helhedsplanens indhold – Renovering og fremtidssikring

De byggetekniske undersøgelser af afdelingen har dokumenteret et omfattende behov for renovering og udbedring af byggetekniske problemer, herunder renovering og forebyggelse af skimmelangreb. De lette facadepartier mod haven er utætte, utilstrækkeligt isolerede og generelt nedslidte og utidssvarende. Der er også problemer ved sokler samt kuldebroer, bl.a. ved overgangen mellem lette og tunge facader.


Målsætningen for helhedsplanen er at sikre en sund og attraktiv bebyggelse

for de nuværende og fremtidige beboere og sikre, at boligerne også i fremtiden kan udlejes til en konkurrencedygtig husleje.


Helhedsplanen indeholder følgende hovedelementer:


·         Totaludskiftning af lette facadepartier mod haven inkl. vinduer og døre

·         Totaludskiftning af vinduer i tunge facader

·         Efterisolering af kuldebroer

·         Eftergang og isolering af sokler

·         Eftergang af revner mv. i murværk

·         Etablering af mekanisk ventilation med varmegenvinding

·         Etablering af omfangsdræn

·         Terrænregulering for modvirkning af vandopsamling ved husene


4. Helhedsplanens økonomi

Anlægsbudget

Den samlede anskaffelsessum for helhedsplanen er 23,668 mio. kr. inkl. moms og alle omkostninger, herunder betydelige beløb til lejetab i afdelingen. Budgettet er netop godkendt af Landsbyggefonden.


Støttede og ustøttede arbejder

Ud af den samlede anskaffelsessum udføres de 13,146 mio. kr. som støttede arbejder. Alle de støttede arbejder i helhedsplanen er placeret i Landsbyggefondens kategori ”Opretning” (byggeskader).


Støttede arbejder:

Mio. kr.

Opretning.

10,643

Miljø.

0,000

Ombygning/sammenlægning

0,000

Tilgængelighed

0,000

Fordelte arbejder (delvis støttet)

2,503

Støttede arbejder i alt

13,146



Ustøttede arbejder:

Mio. kr.

Forbedringer/modernisering

8,097

Vedligeholdelse

4,927

Delsum

13,025

Heraf fordelte arbejder (delvis støttet)

- 2,503

Ustøttede arbejder i alt

10,522


Tilskud til helhedsplanen – Reducering af ustøttede lån

Udover renoveringsstøtten (støttede lån) til helhedsplanen har Landsbyggefonden tilkendegivet indstilling om yderligere støtte til helhedsplanen.


Kapitaltilførsel (1/5-ordningen):

Landsbyggefonden har forudsat en kapitaltilførsel på 1,0 mio. kr.

Kapitaltilførslen forudsætter, at Fredensborg Kommune, Asminderød Boligselskab og realkreditinstituttet også indvilger i 1/5-ordningen som anført nedenfor:




Kr.

Fredensborg Kommune (lån) 1/5

200.000

Realkreditinstitut (lån) 1/5 kr.

200.000

Boligorganisation (tilskud) 1/5.

200.000

Landsbyggefond (lån) 1/5

200.000

Landsdispositionsfond (tilskud*) 1/5

200.000

Kapitaltilførsel I alt 5/5 kr.

1.000.000

*Tilskuddet ydes fra Landsdispositionsfonden under Landsbyggefonden.


Investeringstilskud (fællespuljetilskud):

Udover kapitaltilførslen har Landsbyggefonden givet tilkendegivelse om et

investeringstilskud på 20.000 kr./bolig (32x20.000 kr. = 640.000 kr. i alt).

Investeringstilskuddet forudsætter, at boligorganisationen støtter med yderligere 1/3 af beløbet via trækningsretten.


”Yderligere arbejder”:

Af den finansieringsskitse Landsbyggefonden har udarbejdet, fremgår det, at der kan udføres ustøttede arbejder i helhedsplanen for 7,0 mio. kr. Heri er inkluderet opsamlede udlæg til genhusning, information mv.


Det fremgår ligeledes, at der vil være mulighed for at gennemføre de yderligere arbejder, som afdelingen ønsker (dvs. uden for helhedsplanen og Landsbyggefondens sag) inden for en økonomisk ramme på 3,522 mio. kr., således at den samlede ramme for de ustøttede arbejder er på i alt 10,522 mio. kr.


Reducering af ustøttede lån:


Mio. kr.

Landbyggefondens ramme for ustøttede arbejder.

7,000

Afdelingens udvidede ramme for ustøttede arb.

3,522

Ustøttede arbejder i alt.

10,522

Kapitaltilførsel.

- 1,000

Investeringstilskud (LBF/LDF)

- 0,640

Trækningsret

- 0,220

Behov for ustøttede realkreditlån i alt

8,662


Tilskud til helhedsplanen – Reducering af huslejeniveau

Af finansieringsskitsen fremgår også yderligere tilskud i forhold til huslejeniveauet. Her har Landsbyggefonden tilkendegivet, at afdelingen kan fritages for pligtmæssige bidrag på 93.000 kr./år og fritagelse for indbetalinger til dispositionsfonden på 138.000 kr./år, samt at der kan gives huslejestøtte eller supplerende driftslån til afdelingen på 588.000 kr./år.


5. Huslejepåvirkning

Det nuværende huslejeniveau for Toftegårdsvænget B er pr. 1. okt. 2013 på 698,00 kr./m²/år. Det er vurderet af Landsbyggefonden og Boligselskabet, at der er et vist råderum for huslejestigning, hvilket også vil være nødvendigt for helhedsplanens gennemførelse.


Såfremt helhedsplanen skulle gennemføres helt uden støtte, ville det kræve en huslejestigning på over 60 %. Når alle støttebeløb indregnes i sagen inkl. besparelser på drift og vedligehold, vil helhedsplanens gennemførelse i stedet kræve en huslejestigning på 11,6 %, hvilket fremgår af nedenstående oversigt.



kr./m²/år

Nuværende husleje

698,00

Påvirkning af husleje, støttede lån (renoveringsstøtte)

+ 151,00

Påvirkning af husleje, ustøttede lån

+ 170,00

Huslejeniveau inkl. renoveringsstøtte

1019,00

Fritagelse for pligtmæssige bidrag

- 26,07

Fritagelse for indbetalinger til dispositionsfonden

- 39,69

Huslejestøtte/driftslån fra Landsbyggefonden

- 164,85

Besparelser på DV-plan

- 10,09

Huslejeniveau efter renoveringen er gennemført

779,30



Dette svarer til en gennemsnitlig huslejeforhøjelse på 81,30 kr./m²/år (11,6 %).


Her skal nævnes, at der ikke er medregnet besparelse på varmeudgifterne, hvilket må formodes at komme grundet totaludskiftningen af vinduer og de lette facadepartier. Stigningen i boligafgiften vil først blive effektueret, når renoveringsstøtteprojektet er gennemført, og realkreditlån skal optages.


6. Garantistillelse

Det vil være nødvendigt med en kommunal garantistillelse, for at afdelingen kan optage realkreditlån til helhedsplanens gennemførelse. Garantien omfatter den del af lånet, som ligger ud over 60 % af ejendommens markedsværdi. På det støttede lån modtager kommunen regaranti fra Landsbyggefonden på halvdelen af garantibeløbet. På ustøttede lån er der ingen regaranti fra LBF.


Der søges om en tilkendegivelse af, om kommunen vil give op til 100 % garanti for de støttede og ustøttede realkreditlån, som ønskes optaget til finansiering af renoveringsprojektet.


Det endelige krav vedrørende garantistillelse må formodes at være væsentligt mindre end 100 %, men kendes først, når der har været afholdt finansieringsudbud, hvilket betyder, at kommunen først i forbindelse med sin stillingtagen til Skema B ansøgningen kan tage stilling til det endelige krav

fra realkreditinstituttet vedrørende kommunal garantistillelse.


Det bemærkes, at garantistillelse for almene boligselskabers låntagning ikke påvirker kommunens låneramme.


7. Beboerinddragelse

Det oplyses, at der løbende har været afholdt beboermøder og udsendt informationsmateriale vedrørende skimmelproblematikken, kondemneringssagen, genhusning og arbejdet med helhedsplanen. Der vil blive afholdt ekstraordinært afdelingsmøde mandag den 9. december 2013, hvor helhedsplanen inkl. huslejestigningen vil komme til afstemning blandt beboerne. Derudover kræver helhedsplanens gennemførelse, at organisationsbestyrelsen også træffer beslutning om at støtte sagen iht. de støttebeløb, som er anført under økonomiafsnittet.


8. Tidsplan

Forudsat Skema A godkendes af Byrådet og efterfølgende af Landsbyggefonden vil der blive igangsat et udbud vedrørende totalrådgivning på sagen. Herefter skal projektet færdigprojekteres og sendes i udbud enten i hovedentreprise eller fagentreprise, hvorefter der vil blive indsendt Skema B til kommunal godkendelse. Efter Skema B-godkendelse kan renoveringsarbejderne

påbegyndes og færdiggøres, hvorefter Skema C vil blive indsendt.


I udkast til Hensigtsdokument fra Fredensborg Kommune har kommunen sat frist for Skema B-indsendelse til kommunen til 1. juni 2014 og frist for igangsættelse af renoveringsarbejderne til 1. oktober 2014. Grundet minimumsfrister for udbud kan det være tvivlsomt, om fristen for Skema B-indsendelse kan nås. Det kan være nødvendigt at igangsætte udbudsforretningen, inden Skema A er vedtaget hos kommunen og Landsbyggefonden, hvilket vil blive drøftet med boligorganisationen, således tidsplanen kan fremskønnes mest muligt.


Det er et ønske, at kondemneringen kan ophæves etapevis for bebyggelsen, således at de første beboere kan flytte ind i husene igen, så snart de første huse er renoveret. Det skal nævnes, at den præcise plan for genhusning og tilbageflytning ikke er besluttet og vil kræve en dialog med beboerne, boligorganisationen og kommunen.





Bevilling

Bevillingstabel


Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)

Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2014

2015

2016

2017

Kapitalindskud (femtedelsordning)

ny konto

200 

0

I alt, drift


0

200

0

0

I alt, anlæg


0

0

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)




Retsgrundlag

Almenboliglovens § 91.

Kompetence

Byrådet.



Indstilling

1.      At hensigtsdokument vedr. Toftegårdsvænget B godkendes.


2.      At skema A godkendes.


3.      At kommunen tilkendegiver at ville stille garanti for op til 100 % af de støttede lån og ustøttede lån med en note om, at det endelige krav om garanti først kendes og besluttes endeligt ved Skema B.


4.      At kommunen vil medvirke til kapitaltilførsel, hvor kommunens andel andrager 200.000 kr., som likviditetsmæssigt først skal udbetales, når renoveringen er gennemført, og realkreditlån skal optages. Dette vil forventelig ske i 2015, hvorfor beløbet medtages i budgettet for dette regnskabsår.


5.      At kommunen godkender helhedsplanen med de foreslåede renoveringsarbejder.





Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler administrationens indstillinger med de faldne bemærkninger.

Nr.242 - NKK-Hallen søger om lånegaranti til udbygning af NKK-Hallen

Sagsnr.: 12/22961

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning fra bestyrelsen for NKK-Hallen om en kommunal lånegaranti på nominelt 6,332 mio. kr. til udbygning af NKK-Hallen og etablering af foreningsfitness.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Økonomiudvalget principgodkendte på møde den 24. oktober 2011, at NKK-Hallen kan arbejde videre med et konkret projekt til forelæggelse for fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd.


Protokoludskrift kan ses under elektronisk bilag. Her fremgår desuden NKK-Hallens koncept for foreningsfitness og driften af denne. 


Sagen har desuden tidligere været forelagt Fritids- og Erhvervsudvalget den 16. august 2010 og den 11. april 2011.


Efter principgodkendelsen i 2011 gik administrationen i gang med at indhente de fornødne godkendelser – og der er nu kommet afklaring omkring disse forhold. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunen den 3.9.2012 søgte tilsynet om godkendelse af, at kommunen gav tilsagn om kommunegaranti - og at tilsynet godkendte lånegarantien den 31.1.0.2013. Kommunen har i den mellemliggende periode rykket tilsynet adskillige gange.


Ved at stille den pågældende garanti, kommer kommunen til at garantere for, at NKK-Hallen a.m.b.a., der ejer hallen, og som vil være låntager på lånet, kan betale lånet tilbage. 


Ansøgningen

Efter Økonomiudvalgets principbeslutning har bestyrelsen for NKK-Hallen arbejdet videre med det konkrete projekt.


Bestyrelsen for NKK-Hallen har den 18. november 2013 indsendt revideret ansøgning om lånegaranti til en udbygning af NKK-Hallen.


Det fremgår af ansøgningen til Fredensborg Kommune, at NKK-Hallens bestyrelse søger om tilsagn til en lånegaranti for den nødvendige realkreditbelåning på nominelt 6,332 mio. kr.


Nettoprovenu udgør 6,3 mio.kr, hvilket svarer til den anlægsudgift bestyrelsen har kalkuleret med til udbygning af hallen.


Projektet omfatter en udbygning af hallen i 2 plan på i alt ca. 345 m2, hvoraf ca. 120 m2 skal udlejes til en nystiftet forening, NKK-Foreningsfitness, der vil benytte det lejede til motionscenter. Derudover etableres en større forhal, et trænings- og opvarmningsrum på ca. 100 m2 til brug i forbindelse med turneringskampe i hallen, et nyt møderum på ca. 35 m2 til brug for oplysningsforbundene, Ældresagen og lignende samt ekstra toiletter.


Hele ansøgningen kan ses i bilag 1-6.


Budget

Bestyrelsen for NKK-Hallen har fået udarbejdet et budgetoverslag, der er gennemgået/beregnet af en tegnestue og et ingeniørfirma.


Det fremgår af budgetoverslaget, at de samlede byggeudgifter er beregnet til 6,28 mio. kr.


Budgetoverslag ses i ansøgningen, bilag 4 og 5.


Derudover kommer udgifter til fitnessredskaber på foreløbigt anslået 400-500.000 kr., som for størstedelens vedkommende forudsættes finansieret gennem et rentefrit lån fra DGI/DIF-foreningsfitness.


Vedrørende lånebekendtgørelsen, kommunalfuldmagt og statsstøtteregler

Det følger af lånebekendtgørelsens § 13, stk.1, at et byråd ikke uden tilsynets samtykke må afgive tilsagn om regelmæssige ydelser eller lignende, som kommunen ikke efter lovgivningen er forpligtet til at præstere.


Administrationen anmodede derfor den 3. september 2012 Statsforvaltningen om at godkende, at kommunen giver tilsagn om en 100 pct. lånegaranti for et realkreditlån på nominelt 6,480 mio.kr., optaget af Nivå-Kokkedal Hallen (NKK-Hallen) til finansiering af en udbygning af NKK-Hallen.


Statsforvaltningens afgørelse

Statsforvaltningen har den 31. oktober 2013 meddelt samtykke til, at Fredensborg Kommune giver tilsagn om at stille en 100 pct. garanti for et realkreditlån, optaget af andelsselskabet NKK-Hallen. Hele afgørelsen kan ses i bilag 3.


Tilsynet bekræfter i deres afgørelse, at det ligger inden for kommunalfuldmagtens og lånebekendtgørelsens rammer, at kommunen yder lånegaranti til NKK-Hallen. Derudover fremgår det af afgørelsen, at Statsstøttesekretariatet har vurderet, at der ved en lånegaranti til NKK-Hallen ikke er tale om statsstøtte efter EU-reglerne.


Administrationens bemærkninger og anbefalinger

Budgetoverslag

Administrationen bemærker, at NKK-Hallens budgetoverslag på 6,28 mio.kr. for 345 m2 svarer til ca. 18.200 kr. pr. m2., hvilket administrationen vurderer er rimeligt.


Administrationen vurderer ligeledes, at NKK-Hallens afbetalingsplan er realistisk, hvis de opstillede forudsætninger holder. Det bemærkes, at planen bl.a. hviler på en forventning om medlemsfremgang, hvis fremgangen udebliver, er det administrations vurdering, at NKK-Hallen vil have svært ved at betale ydelserne på lånet, der garanteres for. Risikoen for at garantien kan føre til delvis udbetaling er således til stede.


Provision, jf. ny beslutning ved lånegaranti

Efter beslutning i Økonomiudvalget den 18. november 2013, opkræver kommunen nu provision ved udstedelse af lånegaranti til virksomheder der opererer på markedsvilkår. I forhold til idrætsforeninger og andelsselskaber, der ikke opererer på markedsvilkår, er kommunen ikke forpligtet til at opkræve provision ved udstedelse af lånegaranti. Der er dog adgang til at opkræve provisionen.


Der skal derfor tages stilling til, om Fredensborg Kommune skal opkræve provision i forbindelse med lånegarantien til NKK-Hallen.


På den ene side udsætter garantien kommunen for en risiko, og jf. ovennævnte sag i ØK-udvalget, er det Statsforvaltningens indstilling, at kommunen bør kræve provision, hvis kommunen udsættes for en risiko. Hvis provisionssatsen i NKK-Halgarantien skulle afspejle risikoen, vil satsen blive væsentlig højere end de 0,5 pct. der opkræves i forhold til forsyningen.


På den anden side vil opkrævning af en provision på eksempelvis 1 pct., svarende til 63.332 kr. pr. år i starten af perioden, betyde at budgetforudsætningerne i projektet vælter, og projektet dermed ikke kan gennemføres. Det har ikke været en forudsætning, der har være kendt før nu.

Derfor er det administrationens indstilling, at der undlades at opkræve provision i dette tilfælde. 


Økonomi - Kommunal lånegaranti

Ved at stille en lånegaranti til foreninger på Kultur- og fritidsområdet eller andelsselskaber som NKK-Hallen, vil kommunens låneramme blive påvirket[1], svarende til de 6,332 mio.kr., der skal garanteres. Der kan med andre ord optages lån for 6,332 mio. kr. mindre, end situationen hvor garantien ikke gives.


I budget 2014 har kommunen fået en lånedispensation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) på 16,8 mio. kr., knyttet til et forventet tilsvarende anlægsforbrug.


Da budget 2014 er vedtaget med et planlagt låneoptag på 10 mio. kr. er der således en uudnyttet / ledig låneramme på 6,8 mio.kr. Den ledige låneramme vil kunne anvendes til at lave garantien til NKK-Hallen på 6,332 mio.kr. med. Der optages i denne situation kun lån for 10 mio. kr. som budgetlagt, og garantien på 6,332 mio. kr. registreres ved opgørelsen af lånerammen 2014. Dog forudsætter det en godkendelse fra ØIM, at en del af dispensationen omdannes til en garanti.


Hvis ØIM godkender ansøgning fra Fredensborg Kommune om at anvende sin ledige låneramme til garantien, vil det kunne finansieres på den måde. Alternativt vil lånedispensationen på 16,8 mio. kr. kunne udnyttes fuldt ud, og der vil efterfølgende kunne foretages en deponering på 6,332 mio. kr. svarende til garantien.


Administrationen indstiller, at den ledige låneramme anvendes til garantien, og der sendes ansøgning til ØIM om ovennævnte.


Da kommunen ikke er forpligtet til at yde garantien, kan kommunen godt stille vilkår for at yde garantien. Byggeperioden er en forholdsvis risikabel periode med risiko for konkurser. Administrationen anbefaler derfor, at der stilles krav til byggestyring, herunder en kontrakt med definerede tidsintervaller og at regninger først kan betales, når arbejdet er udført.


Ressourcetildelingsmodel

Administrationen gør endvidere opmærksom på, at en udbygning af NKK-Hallen vil medføre ændrede forudsætninger i den politisk vedtagne ressourcetildelingsmodel for tilskud til idrætshaller i Fredensborg Kommune. Administrationen anbefaler, at udbygningen af NKK-Hallen ikke medtages i beregningsgrundlaget for ressourcetildelingsmodellen således, at der ikke ændres på tilskudsforholdet i indeværende periode frem til og med 2014.



[1] Hvorvidt en lånegaranti påvirker lånerammen eller ej, afgøres af hvilken opgave / funktion der er genstand for garantien. Hvis opgaven der gives garanti til, er et område som udløser automatisk låneadgang, som for eksempel vandforsyning, påvirkes lånerammen ikke. Hvis området ikke har automatisk låneadgang, påvirkes lånerammen.



Bevilling

Jf. afsnittet om økonomi forventes den ledige låneramme at kunne anvendes til garantien. I forbindelse med opgørelse registreres lånerammen af revisionen.

Retsgrundlag

Lånebekendtgørelsen og Kommunalfuldmagten.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Der indgår etablering af supplerende handicaptoilet og elevator i udbygningen af NKK-Hallen. 

Kompetence

Byrådet.

Elektroniske bilag

http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/%c3%b8konomiudvalget/2011/oktober/%c3%b8konomiudvalget+1650/201+-+nkk-hallen+s%c3%b8ger+om+l%c3%a5negaranti+1650

Indstilling

1.      At lånegarantien finansieres indenfor kommunens ledige låneramme for 2014 under forudsætning af Økonomi- og Indenrigsministeriets godkendelse.


2.      At lånegarantien finansieres indenfor kommunens lånedispensationen, hvis kommunen mod forventning ikke opnår godkendelse fra af Økonomi- og Indenrigsministeriet.


3.      At der ikke opkræves garantiprovision i forbindelse med lånegarantien.


4.      At udbygningen af NKK-Hallen ikke medtages i beregningsgrundlaget for ressourcetildelingsmodellen således, at der ikke ændres på tilskudsforholdet.

Beslutning i Fritids- og Erhvervsudvalg den 05-12-2013

Udvalget anbefaler, at kommunen stiller den ansøgte lånegaranti på de i den administrative indstilling punkt 1 – 4 anførte vilkår.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Fritids- og Erhvervsudvalgets indstillinger, idet Økonomiudvalget noterer sig, at det er Statsforvaltningens vurdering, at Fredensborg Kommunes garantistillelse vil have hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne.


Liste C tog forbehold.

Nr.243 - Orientering om styringsdialog 2013 mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer

Sagsnr.: 13/24092

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Byrådet skal tage orienteringen om styringsdialogen for 2013 mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer til efterretning.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg kommune har som de foregående år afholdt styringsdialogmøder med de 12 almene boligorganisationer i kommunen (jf. styringsreformen af den almene boligsektor som trådte i kraft d. 1. januar 2010). De 8 af de 12 boligorganisationer har hjemsted i kommunen og de resterende 4 har hjemsted i en anden kommune, men har afdelinger i Fredensborg Kommune.


I Fredensborg Kommune udgør de almene boligområder 28 pct. På landsplan udgør de almene boligområder i gennemsnit ca. 20 pct. og i Region Hovedstaden 24 pct. Fredensborg Kommune har den næsthøjeste andel af almene boliger i Nordsjælland.


I tabel 1 nedenfor fremgår oplysninger om administrator, antal afdelinger og antal boliger for de 12 almene boligselskaber i Fredensborg Kommune.


Tabel 1: Oplysninger om boligselskaberne i Fredensborg Kommune

Boligselskab

Administrator

Antal afdelinger i Fredensborg Kommune

Antal boliger i alt

Fredensborg Boligselskab

KAB

5

616

Boligselskabet Lejerbo

Boligselskabet Lejerbo

6

221

Boligforeningen Vibo

Boligforeningen Vibo

3

752

Humlebæk Boligselskab

Domea

14

1013

Domea Fredensborg

Domea

8

238

Asminderød Boligselskab

DAB

5

392

Boligforeningen 3B

Boligforeningen 3B

2

684

Hejrevangens Boligselskab

Boligkontoret Danmark

5

245

Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal

Boligkontoret Danmark

3

653

Statsbanepersonalets Andelsboligforening

Boligkontoret Danmark

1

90

Boligforeningen Jellerødparken

Boligkontoret Danmark

1

41

Boligselskabet Borgerbo

Boligkontoret Danmark

2

160

I alt


55

5105

Kilde: Stamdata fra Landsbyggefondens hjemmeside



Centrale temaer i styringsdialogen i 2013

Følgende centrale temaer har været drøftet på dialogmøderne:


·         Økonomi

·         Udlejning

·         Beboersammensætning

·         De fysiske rammer og renovering

·         Boligsociale indsatser


De væsentligste konklusioner fra styringsdialogen fremgår nedenfor:


·        Hovedparten af boligorganisationerne har en relativ sund og robust økonomi. De boligorganisationer, der oplever økonomiske udfordringer, har lagt planer herfor.

·        Flere boligorganisationer har en udfordring i forhold til at sikre tilstrækkelige henlæggelser til vedligeholdelse samtidig med at huslejen holdes på et realistisk niveau.

·        Flere boligorganisationer oplever, at der er et stigende renoveringsbehov. For eksempel er der i Humlebæk Boligselskab udarbejdet/eller i gang med at blive udarbejdet fysiske helhedsplaner for en række af selskabets afdelinger.

·        Det kommende arbejde med boligpolitiske indsatser i Kokkedal blev drøftet med de boligorganisationer, der har boligafdelinger der.


Som følge af, at Humlebæk Boligselskab sendte to af styringsrapporterne umiddelbart inden det planlagte styringsdialogmøde, blev det aftalt, at der skal afholdes et opfølgende styringsdialogmøde i slutningen af januar 2014. Derudover vil Fredensborg kommune afholde et opfølgende møde i januar 2014 med Domea Fredensborg for at drøfte det seneste regnskab.


Andre væsentlige konklusioner indenfor de 5 temaer fremgår af bilag 1: Redegørelse for styringsdialog 2013 mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer.


Som afslutning på hvert dialogmøde er der formuleret et fælles aftaledokument for styringsdialogen mellem Fredensborg Kommune og den almene boligorganisation. Aftaledokumentet beskriver en række fælles konklusioner og målsætninger for boligområdet.

  

I de tilfælde, hvor der på dialogmøderne er drøftet indgåelse af aftaler, som kræver Byrådets godkendelse, fremlægges disse særskilt for Byrådet. Det drejer sig bl.a. om udlejningsaftaler 


Retsgrundlag

Bekendtgørelse om drift af almene boliger. 

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Aftaledokumenterne for styringsdialogmøderne skal jf. § 109 stk. 7 i Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv. offentliggøres på Fredensborg Kommunes hjemmeside inden årets udgang. 

Indstilling

1.      At Byrådet tager orienteringen om styringsdialogen 2013 mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer til efterretning.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 02-12-2013

Udvalget anbefaler, at orienteringen tages til efterretning, men at der fremover gives en bredere orientering i forhold til:

Beboersammensætning, ghettoproblematikken, boliger for unge og mennesker med handicap, boligsociale aktiviteter og evt. udsættelser.


 

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Orienteringen taget til efterretning.

Nr.244 - Byens Hus i Kokkedal

Sagsnr.: 13/41267

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Det politiske konsensuspapir om Byens Hus i Kokkedal skal godkendes som ramme for brugerinddragelsen. Der skal også tages stilling til proces og rammer for brugerinddragelse samt en overordnet tidsplan for det samlede projekt.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I budget 2013-2016 er der afsat 15,5 mio. kr. i opsparing til et ”Byens Hus i Kokkedal”. Der arbejdes med realisering inden for denne ramme, hvoraf der forventes at være ca. 10 mio. kr. til byggeri.


I budget 2012-2015 blev der afsat 0,3 mio. kr. i 2013 til ”projektering af byens Hus i Kokkedal i tilknytning til eller på området ved eller omkring Kokkedal Skole og Egedalshallen”. Beløbet er udmøntet til henholdsvis en politisk temadrøftelse og brugerinddragelse.


Politisk konsensuspapir

Den 11. september 2013 havde Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur- og Turismeudvalget et temamøde om Byens Hus i Kokkedal. Målet med temadrøftelsen var at få forventningsafstemt de politiske ønsker og forventninger til et Byens Hus ud fra de økonomiske rammer som grundlag for den videre brugerinddragelse.


Temadrøftelsen har resulteret i et politisk konsensuspapir som opsummerer fokuspunkterne for et fremtidigt Byens Hus. Konsensuspapiret beskriver de grundlæggende rammer for og indholdet i Byens Hus, som medlemmerne af de to udvalg blev enige om på temamødet. På temamødet blev udvalgsmedlemmerne enige om følgende:


·        At Byens Hus skal være et kreativt samlingssted med faciliteter til kreativ udfoldelse for alle borgere og foreninger.

·        At Byens Hus skal indeholde en multisal til bl.a. teater-, musik- og danseaktivteter.

·        At Byens Hus skal indeholde fleksible mødefaciliteter til brug for borgere og foreninger.

·        At Byens Hus skal have udendørsfaciliteter og arealer, der spiller sammen med byens øvrige rum og skaber liv både udenfor og i Byens Hus.

·        At Byens Hus skal koordineres med øvrige aktiviteter, faciliteter og projekter i Kokkedal, herunder Klimatilpasning Kokkedal, Kokkedal Cafébibliotek og Fredensborg Musikskole.

·        At Byens Hus placeres i det centrale Kokkedal ved den nye plads mellem Kokkedal Skole, Egedalshallen og Holmegårdscentret.

·        At Byens Hus ikke skal rumme idrætsfaciliteter eller faciliteter til religiøse formål.


Se bilag 1 for det politiske konsensuspapir.


Brugerinddragelse

Som det fremgår af det politiske konsensuspapir, skal Byens Hus være et kreativt samlingssted med faciliteter til kreativ udfoldelse for alle borgere og foreninger i Fredensborg Kommune.


Administrationen anbefaler derfor, at brugerinddragelsen skal være bredt involverende, så alle borgere og foreninger i området bliver inddraget. Rammerne for brugerinddragelsen skal derimod på forhånd være klart definerede og finde sted på aktivitetsniveau med udgangspunkt i de fokuspunkter, som er beskrevet i det politiske konsensuspapir samt den politisk vedtagende ramme på 15,5 mio. kr.


Administrationen har udarbejdet en overordnet tids- og procesplan for brugerinddragelse i forbindelse med etablering af Byens Hus. Der påbegyndes brugerinddragelse i februar 2014. Inddragelsen forventes at tage fire måneder plus en måned til politisk behandling. Brugerinddragelsen vil komme til at handle om at udforme og konkretisere fokuspunkterne i det politiske konsensuspapir. Inddragelsen skal resultere i udformningen af et idé- og behovsprogram ved ekstern rådgiver, som skal danne udgangspunkt for udarbejdelse af byggeprogram og efterfølgende udbudsmateriale.



Overordnet tidsplan

På baggrund af projektets nuværende stade, er det ikke muligt at udmelde en konkret dato for byggestart eller ibrugtagning af Byens Hus, fordi der er en række uafklarede faktorer, som spiller ind. Det drejer sig bl.a. om valg af placering og udbudsform. Byggestart og ibrugtagning vil kunne forventes inden for følgende tidsrum:


  • Tidligst byggestart: Juli 2015
  • Tidligst ibrugtagning: August 2016
  • Senest byggestart: Juli 2016
  • Senest ibrugtagning: Oktober 2017


Lokalplan

Etablering af et Byens Hus i området ved Holmegårds Plads, Kokkedal Skole og Egedalshallen vil, uanset placering, kræve udarbejdelse af en lokalplan.


Lokalplanprocessen tager i udgangspunktet, inkl. screeninger, udarbejdelse, offentlighedsfaser og politisk behandling, ca. 8 mdr. fra at placeringen og rammerne er kendt til den endelige vedtagelse.


Kompetencefordeling

Fritids- og Erhvervsudvalget har ansvaret for alle bygninger til fritids- og foreningsbrug, tilskud og finansiering af aktiviteter under det samlede kultur- og fritidsområde.


Kultur- og Turismeudvalget har ikke ansvar for faciliteter på deres område, men har kompetence i forhold til mulige kulturelle aktiviteter.


Der kan ud fra hvert perspektiv argumenteres for hvilket af de to fagudvalg, der har hovedansvaret for Byens Hus.


Administrationen anbefaler, at Kulturudvalget i den nye byrådsperiode udpeges som ansvarligt udvalg for processen.


Det kommende Plan- og Klimaudvalg har kompetencen i forhold til lokalplan.


Byrådet har kompetencen i forhold til godkendelse af byggeprogram, endelig bevilling samt valg af entreprenør til opførelse af Byens Hus.


Samarbejde med boligselskaber

Der pågår løbende uformelle drøftelser med parter fra Klima Kokkedal-projektet, herunder boligorganisationerne 3B og AB Hørsholm-Kokkedal om et partnerskab om Byens Hus.



Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller:

1.      At det politiske konsensuspapir godkendes som ramme for brugerinddragelsen.

2.      At tids- og procesplanen for realisering af Byens Hus godkendes.

3.      At forslag til kompetencefordeling i de politiske udvalg godkendes.

4.      At det godkendes, at administrationen i foråret 2014 udarbejder en sag til udvalgene med beskrivelse af fordele og ulemper ved placering af Byens Hus forskellige steder i området ved Holmegårdscentret, Kokkedal Skole og Egedalshallen.






Beslutning i Kultur- og Turismeudvalg den 04-12-2013

Anbefaler administrationens indstilling

Beslutning i Fritids- og Erhvervsudvalg den 05-12-2013

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Kultur- og Turismeudvalget samt Fritids- og Erhvervsudvalgets indstilling, idet Økonomiudvalget fremhæver, at Plan- og Klimaudvalget er byggeudvalg.

Nr.245 - Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 13/29782

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende skoledag i Fredensborg kommunes skoler. Byrådet skal samtidig tage stilling til oplæg til fælles principper for skolevæsenet i Fredensborg Kommune i lyset af den kommende skolereform. Byrådet skal endvidere tage stilling til administrationens forslag til fælles hensigter med Fredensborg Kommunes udmøntning af den faglige og indholdsmæssige del af reformen indenfor følgende emner:


  • Understøttende undervisning
  • Kontaktpersonfunktionen
  • Nye rammer for holddeling
  • Inddragelse af fritidslivet, foreninger og erhvervsliv
  • Forpligtende samarbejde med musikskolen
  • Inklusion i en ny skoledag
  • Gennemsnitlig 45 min. bevægelse om dagen
  • Lektiecafe
  • Samarbejdet på tværs af faggrupper



Sagsfremstilling og økonomi

I denne sag præsenteres et samlet oplæg til overordnede principper og hensigter, der skal kendetegne Fredensborg Kommunens skolevæsen i fremtidens folkeskole. De overordnede hensigter og principper tegner den faglige og indholdsmæssige indgangsvinkel til udmøntning af den ny skolereform i kommunen.


En ny skoledag i en ny Folkeskole


Den kommende skolereform skal muliggøre, at alle elever lærer mere i folkeskolen. Flere undervisningstimer er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter – og former, som motiverer eleverne, så de lærer mere.


Det skal understøttes i Fredensborg Kommune ved indretningen af en skoledag, der giver alle elever de bedst mulige forudsætninger for at udnytte deres fulde læringspotentiale og øge alle elevers muligheder for faglig og personlig progression, udvikling og trivsel i skolen.

  

For at sikre fælles retning og samtidig sætte vide rammer for den enkelte skole til at arbejde med de løsninger, der giver bedst mening for den enkelte skole, er der formuleret 5 overordnede principper, som illustrerer en fælles holdning til, hvad der skal kendetegne skoledagen i Fredensborg Kommunes skoler.


Samtidig er der sat ord på de hensigter, der ligger bag kommunens afsæt til det faglige og indholdsmæssigt arbejde med de helt centrale og i nogle tilfælde nye elementer, som skolereformen indeholder. Det drejer sig om:

  • Understøttende undervisning
  • Kontaktpersonfunktionen
  • Nye rammer for holddeling
  • Inddragelse af fritidslivet, foreninger og erhvervsliv
  • Forpligtende samarbejde med musikskolen
  • Inklusion i en ny skoledag
  • 45 min bevægelse om dagen i gennemsnit
  • Lektiecafe
  • Samarbejdet på tværs af faggrupper

Såvel principper som hensigter tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og ungepolitik, Inklusions og Læringsstrategien samt skoleudviklingsstrategien. 


De er formuleret på baggrund af drøftelser med lærere, pædagoger, forældre, medarbejderrepræsentanter, ledere, elever, fritidsforeninger og frivillige organisationer, som alle er blevet bedt om at bidrage med ideer til, hvordan skolerne kommer godt på vej mod en ny skoledag. I alt har over 150 interessenter taget del i drøftelserne og bidraget til at sætte ord på principper og hensigter med den ny skoledag i Fredensborg Kommune.


De overordnede principper og hensigter skal danne ramme for den skoleplan, skolernes skal udarbejde, hvor det beskrives, hvordan reformen skal implementeres i praksis på skolen. Principperne giver således en fælles retning, samtidig med, at hver skole kan udmønte reformen med det særkende og faglige fokus, den enkelte skole har.




Forslag til overordnede principper


Disse fælles principper skaber retning i en ny skoledag, og giver samtidig vide rammer for den enkelte skole til at arbejde med de løsninger, der passer lige netop der. Principperne tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og ungepolitik, Inklusions- og Læringsstrategierne samt skoleudviklingsstrategien. 


I en ny skoledag.



  • er læring centrum for alle aktiviteter
  • er naturen og det omgivende samfund en del af vores skoledag og læringsmiljø
  • skal alle elever opleve succeser gennem passende udfordringer og høje faglige forventninger
  • samarbejder lærere og pædagoger ligeværdigt om det fælles læringsmiljø
  • rettes blikket kontinuerligt mod fremtidens krav til kompetencer, der sætter eleverne i stand til at udforske og skabe et meningsfyldt liv





Forslag til Fredensborg Kommunes hensigter med en ny organisering af skoledagen


Organisering af Skoledagen

Skoledagen tilrettelægges med et skærpet fokus på at skabe læring hos den enkelte elev. Med udgangspunkt i at alle aktiviteter er læringsgivende og understøtter elevernes udvikling, tilrettelægges en dynamisk skoledag som både rummer det faglige, sociale og kulturelle liv omkring børnene. Målet er at skabe en sammenhængende meningsgivende dag og lade indholdet styre dagen.


Understøttende undervisning

Den understøttende undervisning skal sikre, at alle elever får mulighed for at lære ud fra deres individuelle læringsstile og behov, og udvikler deres samarbejds- og praktiske kompetencer, idet der veksles mellem teori og praksis i aktiviteter.

Det er særdeles vigtigt, at bevare et inkluderende perspektiv i tilrettelæggelsen af den understøttende undervisning, da netop dette bidrag til reformen er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer med udgangspunkt i elevernes meget forskellige læringspotentialer.


Kontaktpersonfunktion

Alle elever i Fredensborg kommunens skoler får tilknyttet en kontaktperson for at skærpe fokus på den enkelte elevs læringsbehov og potentiale, faglige og personlige mål og opfølgning på disse. Målet er at understøtte målsætningen om, at alle elever i den danske folkeskole skal blive så dygtige som de kan. Kontaktpersoner skal gennem hele barnets skolegang sikre en rød tråd i forløbet for det enkelte barn.


Udnyttelse af nye rammer for holddeling

Holddeling skal skabe et på en gang roligt, men også dynamisk læringsmiljø for eleverne. Holddeling giver skolerne mulighed for at målrette undervisningen og give den enkelte elev mulighed for at fordybe sig i fag, de er særligt stærke i eller har brug for at bruge mere tid på. Det indebærer såvel et fagligt som et socialt sigte og giver lærere og pædagoger mulighed for at sammensætte forskellige læringsmiljøer.


Inddragelse af fritidslivet, foreninger og erhvervslivet

I Fredensborg Kommunes sammenhængende skoledag inddrages fritidsliv og erhvervsliv. Vores elever skal inspireres og motivers af ildsjæle og videnspersoner fra fritidsliv, kultur og fra erhvervslivet.

Den lokale skole skal i dialog med områdets virksomheder og "Skolen i Virkeligheden" kunne give eleven udfordringer og skabe læring, som fremmer et fagligt løft, socialt fællesskab og forståelse af omverden.


Musikskolen

Folkeskolen og musikskolen skal indgå i et forpligtende gensidigt samarbejde. Det er op til ledelsen på den enkelte skole at afgøre, hvordan samarbejdet konkret skal foregå. Hensigten er at udvikle mulighederne for at tillære sig musiske kompetencer i skolen og understøtte elever, som ønsker at fordybe sig yderligere i musikken.


Inklusion i en ny skoledag

Alle elever skal opleve succes. Alle elever skal være en del af og bidrage til et anerkendende fællesskab. Alle elever skal have en kontaktperson, og skolerne bruger AKT-teams til at sikre inklusion, når elever er særligt udfordret. Skolen har en handleplan for enkeltintegrerede elever.


Alle elever skal være en del af og bidrage til et anerkendende fællesskab.


Gennemsnitlig 45 minutters bevægelse om dagen

Bevægelse fremmer læring, koncentration og sundhed og skal have et kreativt og legende aspekt.  Bevægelse kan inkorporeres i undervisning og læringsforløb, hvor de fysiske aktiviteter understøtte det faglige indhold. Derudover kan bevægelse ske i pauser og ved at alle elever i det omfang det er muligt cykler eller går til og fra skole samt i forbindelse med alle ture, ekskursioner m.m. i nærområdet.


Skolens indretning skal understøtte et bevægelsesorienteret miljø, og der skal sikres muligheder for, at skolerne kan tage de omkringliggende faciliteter i brug.


Andre aktører, fritidslivet og foreninger inviteres til at bidrage til bevægelse og idræt i skolerne, F.eks. ved at varetage undervisning i forskellige idrætsgrene periodevis. 


Lektiecafe

Alle elever skal have mulighed for at få hjælp til lektier og træning i faglige færdigheder efter den almindelige undervisning. Lektiecafeen giver den enkelte elev mulighed for at få hjælp til forberedelse, træning og lektier. Lektiecafeen giver alle elever mulighed for at kunne møde forberedt til undervisningen og muliggør således et forbedret afsæt for elevens deltagelse og interesse for det faglige indhold ti undervisningen.


I de første år kan lektiecafe organiseres som et tilbud på skolen. Det skal laves som en fleksibel ordning, der ikke giver ekstra udgifter. Efter to år udgår begrebet lektiecafe og bliver til faglig fordybelse eller gruppesamarbejde.


Samarbejdet på tværs af faggrupper  

Målet med et udvidet samarbejde på tværs af faggrupper i en ny skoledag er at stille flere læringsmiljøer til rådighed for eleverne, hvor de forskellige syn på læring, som er repræsenteret hos forskelligt fagligt personale, skal bidrage til at skabe læringsmiljøer, der kan understøtte alle elevernes læring og trivsel.  

  

Ved at inddrage forskellige faggrupper i planlægning og gennemførelse af skoledagen, kan der skabes en mere dynamisk sammensat skoledag med en vekslevirkning mellem faglig fordybelse, spændende aktiviteter, eksperimenter og udefrakommende input.



Retsgrundlag

Aftale om ´Fagligt løft af folkeskolen´.

Forslag til ´Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love"

Forslag til ´Lov om ændring af lov om folkeskolen´

Dagtilbudsloven




Kompetence

Byrådet 


Kommunikation

Sagens bilag, På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune, bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside.


Indstilling

  1. At Byrådet godkender administrationens forslag til overordnede principper og hensigter for skoledagen.


Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 26-11-2013

Administrationens indstilling anbefales, idet de indkomne høringssvar indgår i Økonomiudvalgets og Byrådets behandling af sagen.


Fraværende: Hossein Armandi (D).

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Børne – og Skoleudvalgets indstilling.

Nr.246 - Rammer for implementering af ny skolereform

Sagsnr.: 13/29782

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

I forsommeren blev der indgået aftale om en ny skolereform, der træder i kraft pr. 1. august 2014. Reformen har stor betydning for både skoler og fritidstilbud.


I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, altså at den finansieres efter den model, der er lagt op til fra Finansministeriets side. Finansieringen skal således tilvejebringes ved:


·         Overførsel af midler fra fritidstilbud til skolerne svarende til de ændrede åbningstider/timetal

·         Samme indtægt på forældrebetaling til fritidstilbud

·         Forøgelse af lærernes undervisningsandel

·         Tilførte bloktilskudsmidler

    

Hertil kommer bloktilskud specielt øremærket til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger


Børne- og Skoleudvalget godkendte den 3. september 2013 projektbeskrivelse og tidsplan for implementering af folkeskolereformen.


Skolerne skal udarbejde en Skoleplan, der beskriver, hvordan de på den enkelte skole helt konkret vil implementere reformen. Skoleplanen skal godkendes politisk, hvorefter skolerne kan gå i gang med skoleårets planlægning, et arbejde der starter omkring 1. marts 2014.


For at kunne gennemføre denne planlægning er det nødvendigt for skoler og fritidstilbud at kende de rammer, de skal fungere indenfor, hvorfor beslutningerne meget gerne skal tages i det nuværende Byråd. KL understreger i sit oplæg til reformarbejdet i kommunerne, hvor vigtigt det er, at politikerne tager dette ansvar på sig.


Byrådet skal tage stilling til,

  • Timetalsfordeling på skolerne
  • Rammerne for den understøttende undervisning
  • Tilpasning af skole/fritidssamarbejdet for 0.-3. klasserne
  • Konsekvenser for fritidstilbuddene
  • Omlægning af lærernes arbejdstid
  • Tilstedeværelse for lærerne på skolerne

Byrådet skal på et senere tidspunkt tage stilling til,

  • Overordnede politiske mål
  • Arbejdsforhold, herunder arbejdspladser mv.
  • Fysiske rammer

Proces og inddragelse

Implementering af skolereformen er i Fredensborg Kommune organiseret i et projekt med deltagelse af skole- og områdeledere og fællestillidsrepræsentanter for lærere og pædagoger.


Der er etableret en række arbejdsgrupper, hvor skoleledere og områdeledere sidder for bordenden. Arbejdsgrupperne arbejder med afdækning og analyse af forskellige dele af reformen. Arbejdet fra disse arbejdsgrupper ligger til grund for administrationens indstillinger.


Der afholdes løbende informationsmøder for relevante grupper af interessenter, herunder tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra skoler og områder/fritidstilbud.


Derudover foregår der inddragelse af medarbejdere, forældre og børn på skolerne og i områderne i forhold til den konkrete udmøntning af reformen.


Hele skolereformprojektet, herunder sagsfremstilling til politisk behandling, drøftes desuden i MED-systemet, hvor de faglige organisationer er repræsenteret.



Sagsfremstilling og økonomi

Reformens indhold


Den nye folkeskolereform lægger op til en anden skoledag med nye rammer, som motiverer og aktiverer, så eleverne lærer mere. Formålet med reformen er, at folkeskolen bliver bedre til at sikre, at alle elever får en optimal læring og at flere elever end i dag kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er formuleret i tre overordnede mål:


1.         Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan

2.         Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

3.         Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis


Den nye folkeskolereform vil medføre forandringer på flere måder, der vil have betydning for kommunens og skolernes praksis:


Reformen betyder, at eleverne skal gå længere tid i skole. For elever i 0.-3. klasse bliver en skoleuge på 30 timer, for elever i 4.-6. klasse 33 timer og for 7.-9. klasse 35 timer. I en overgangsordning frem til næste folketingsvalg, vil den obligatoriske skoleuge for den enkelte elev dog blive på hhv. 28, 30 og 33 timer, hvis de fravælger tilbuddet om lektiehjælp.


Som et led i reformen indføres der flere timer i en række fag på forskellige klassetrin. Timefordelingen ændres, så eleverne bl.a. gives mere dansk, matematik, engelsk, musik og det nye fag håndværk/design.


De nye timetal for fagene ligger med den nye reform årligt på 8.490 timer i et forløb fra 0.-9. klassetrin, hvor det vejledende timetal i dag ligger på 8.070 timer. Fredensborg Kommune ligger som følge af bl.a. obligatorisk 25 timer om ugen i 0.-3. klasse, på 8.318 timer.


Folkeskolereformen gælder også for specialskoler, men der afventes afklaring på detaljerne i aftalen.



Understøttende undervisning


Derudover indføres som noget nyt timer til understøttende undervisning. Begrebet dækker over forskellige forløb og læringsaktiviteter, der ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner, men som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt målene i fagene. Den understøttende undervisning skal således anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.


Som en del af den understøttende undervisning skal eleverne have bevægelse i gennemsnitligt 5 x 45 minutter om ugen, og der skal også afsættes tid til lektiehjælp/faglig fordybelse, som er frivilligt for eleverne at deltage i de første to år eller til efter næste folketingsvalg.


Omfanget af den understøttende undervisning udgøres af differencen mellem de fagopdelte timer og skoleugens længde. Når den øremærkede tid til bevægelse og lektiehjælp/faglig fordybelse er trukket fra, er der tale om 4-7 timer ugentlig for 1.-9. klasse. Fordelingen af timer på klasser og typer undervisning fremgår af vedlagte bilag 1 ’Timer efter ny folkeskolereform’.


Den understøttende undervisning kan enten varetages af lærere, pædagoger eller andre faggrupper afhængig af undervisningens karakter.


Med den nye reform skal skolerne åbnes for det omgivende samfund og inddrage lokale aktørers ressourcer i undervisningen, for eksempel det lokale idræts- kultur- og foreningsliv.  Den enkelte skole og de lokale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde. Der arbejdes i øjeblikket på at beskrive de forskellige muligheder der er for samarbejde.


Reformen lægger op til en vigtig rolle for pædagogerne i skolen, både i den understøttende undervisning og ved at varetage afgrænsede under­visnings­opgaver i indskolingen.


Regeringen har afsat 1 mia. kroner i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Reformen stiller krav om, at der skal være fuld kompetencedækning, dvs. at alle fag fra 2020 læses af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer.  Det sker med en trinvis optrapning til 85% i 2016 og 95% i 2018. Herudover ønskes der et fokus i kompetenceudviklingsindsatsen på løbende faglig opdatering, inklusion, klasseledelse, specialkompetencer og IT. I Fredensborg Kommune blev 88,3% af timerne i 2012 varetaget af en lærer med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i faget.



Timetalsfordeling på skolerne


Reformen medfører en ny timetalsmodel, der forpligter kommunerne til at overholde timetallene for de enkelte klasser i de enkelte fag.

  

I Fredensborg Kommune er der en politisk beslutning om, at alle skoler følger det vejledende timetal, og at der er et skole/fritidssamarbejde, der giver et minimum på 25 ugentlige timer for 0.-3. klasse. På disse klassetrin indgår pædagoger fra fritidshjemmene med 3-5 ugentlige timer pr. klasse. Skolebestyrelserne på flere skoler har derudover besluttet at udvide timetallet i enkelte fag på enkelte årgange for at understrege et særligt fagligt fokus på skolen.


Den nye skolereform giver eleverne mellem 2,0 og 6,3 timers skolegang mere om ugen afhængigt af klassetrin. Fratrækker man den frivillige lektiehjælp, vil det for eleverne på flere klassetrin kun være marginalt længere skoletid. Hvis skolerne har lagt timer oveni det vejledende timetal, kan der være tale om en kortere obligatorisk skoleuge for nogle klassetrin.


Der åbnes i aftaleteksten mulighed for, at Byrådet kan beslutte, at skolerne skal have flere fagtimer i stedet for dele af den understøttende undervisning.


På baggrund af reformens ændrede timetal skal Byrådet tage stilling til den kommende timefordelingsplan, herunder status for skole/fritidssamarbejdet mellem 0-6 års området og skolen, der blev etableret for at styrke samarbejdet omkring det enkelte barn, herunder en god overgang mellem dagtilbud og skole.


I forbindelse med implementering af reformen, vil der være årgange, der kommer til at miste timer i enkelte fag som resultat af de ændrede timetal. Skolerne udarbejder en overgangsordning for disse årgange til opvejelse af mistede timer.


Anbefaling 1


Administrationen anbefaler, at skolerne i Fredensborg Kommune fra 1. august 2014 introducerer engelsk i børnehaveklassen.


Administrationen anbefaler, at skolerne udover evt. timer til engelsk i børnehaveklassen som et fælles minimum tilbyder samme antal fagtimer, som beskrevet i loven, og at det derudover er muligt for skolebestyrelserne på den enkelte skole at erstatte timer af understøttende undervisning med fagtimer for enkelte årgange i enkelte fag.


Administrationen anbefaler, at det eksisterende indskolingssamarbejde bibeholdes, udvikles og tilpasses den nye organisering og skolereformen.




Rammer for den understøttende undervisning


Som det fremgår ovenfor, medfører reformen, at der indføres understøttende undervisning. Andelen af denne undervisning mindskes hvis antallet af fagtimer øges.


I beregningerne af finansiering af reformen er der lagt til grund, at 50% af den understøttende undervisning varetages af lærere og 50% af pædagoger og andre faggrupper.


Det er en af intentionerne, at pædagogerne udover deres deltagelse i den understøttende undervisning, herunder bevægelse og lektiehjælp, kan indgå i inklusionsarbejdet, ligesom de vil kunne inddrages i den almene undervisning som AKT-medarbejdere eller som undervisningsassistenter.


Der kan imidlertid være forskel på, hvad pædagoger kan indgå i på forskellige klassetrin, og der bør åbnes mulighed for, at der kan indgå personer med anden uddannelsesbaggrund, hvor det måtte give mening, ligesom musikskolen skal indgå og foreninger, virksomheder, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelser kan inddrages.


Byrådet skal tage stilling til en fordelingsnøgle mellem de forskellige faggrupper i forhold til varetagelse af den understøttende undervisning.


Anbefaling 2


Administrationen anbefaler, at man i en overgangsordning på to år fastsætter en fordeling af, hvilke faggrupper, der skal varetage den understøttende undervisning, herunder lektiehjælp/faglig fordybelse. Således anbefales det, at 50% af den understøttende undervisning varetages af lærere, 40% af pædagoger og de sidste 10% af andre faggrupper, i den udstrækning dette er muligt.



Lektiehjælp/faglig fordybelse


Det bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp/faglig fordybelse i henholdsvis 2, 3 og 2 ugentlige timer for indskoling, mellemtrin og udskoling. Timerne er en del af den understøttende undervisning og skal placeres i ydertimerne om eftermiddagen. Det er frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i disse timer. Tilbuddet skal kunne til- og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering.


Kommunen er forpligtet til at tilbyde et fritidstilbud til de elever, der fravælger lektietilbuddet. Der kan ikke tages forældrebetaling for dette tilbud. 


Anbefaling 3


Administrationen anbefaler, at skolerne indenfor de økonomiske rammer der er, opretter et kombineret tilbud, der både indeholder lektiehjælp/faglig fordybelse og et fritidstilbud, således at personaleressourcerne kan bruges fleksibelt efter behov.  



Mulighed for tolærerundervisning og kortere skoledag


I oplægget til reformen er det blevet nævnt, at der skulle være mulighed for at prioritere ressourcerne for de yngste elever, så man kunne få to lærere til en klasse og så give børnene en kortere skoledag.


Af forslag til ’Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love’, som behandles i Folketinget i øjeblikket, fremgår det af § 16 b, at:

”Kommunalbestyrelsen kan for så vidt angår den understøttende undervisning efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden …, i op til et skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.


Stk. 2. Fraviges bestemmelserne i § 14 b stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, …, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører uden yderligere betaling, end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling …”


Det fremgår altså, at der skal være tale om helt særlige tilfælde og at Byrådet kan beslutte det efter anmodning fra skolens leder. Desuden vil det kræve, at der tilbydes fritidstilbud i de timer børnene går mindre i skole. Dette vil i givet fald betyde en forøget udgift til fritidstilbud.



Omlægning af lærernes arbejdstid


Som en del af Regeringen og KL’s aftale om kommunernes økonomi for 2014 lægges der op til, at lærerne indenfor den almindelige arbejdstid skal undervise ca. to klokketimer mere om ugen.


I den foreslåede finansiering af reformen i Fredensborg Kommune regnes der med en gennemsnitlig undervisningstid på 735 timer om året. Se i øvrigt vedlagte bilag 3 "Økonomien i folkeskolereformen".


Anbefaling 4


Administrationen anbefaler, at undervisningsandelen af lærernes arbejdstid pr. 1. august 2014 gennemsnitlig udgør 735 timer.



Tilstedeværelse


I foråret 2013 blev der gennemført en ny lovgivning omkring lærernes arbejdstid med ikrafttrædelse 1. august 2014. De nye retningslinjer er et brud med den traditionelle tænkning i timer, idet det fremover er den enkelte leder, der beslutter, hvilke opgaver lærerne skal varetage i deres arbejdstid. Der lægges desuden op til, at lærerne i højere grad end i dag skal være til stede på skolen, også når de ikke underviser for at understøtte koordination og samarbejde omkring tilrettelæggelse af undervisningen for det pædagogiske personale.


Det er i tråd med Fredensborg Kommunes personalepolitik, at lærerne i lighed med kommunens andre medarbejdergrupper sikres en vis fleksibilitet i arbejdstidens placering. Desuden er det hensigtsmæssigt at skabe ensartede rammer for skolernes implementering af den nye overenskomst på lærerområdet og samtidig muliggøre en enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning.


Derfor anbefales det, at Byrådet vedtager en ramme med minimumsniveau for antal arbejdsuger og antal timers tilstedeværelse for lærere og pædagoger i skolen. Det foreslås, at der sker en gradvis indfasning af tilstedeværelse henover skoleårene 14/15 og 15/16 for at tage højde for tilpasning af de fysiske rammer og en glidende kulturforandring.


Det foreslås, at lærernes arbejdstid, der udgør 1.680 timer årligt, fordeles på 42 uger, hvoraf der er undervisning af elever i de 40. Da lærerne har færre årlige arbejdsuger end andre faggrupper, vil den fordelte arbejdstid udgøre 40 timer ugentlig. Det foreslås, at lærerne er til stede på skolen i 35 timer om ugen i de 42 uger svarende til 1.470 timer årligt. Anvendelsen af de resterende 210 årlige timer – 5 timer om ugen – afklares mellem den enkelte lærer og skolelederen. Her gives mulighed for, at en del af lærerens forberedelse kan foregå hjemme.


Anbefaling 5

Administrationen anbefaler, at lærerne på skolerne i skoleårene 14/15 og 15/16 løser opgaver på skolen 35 timer om ugen i 210 dage.
Fra skoleåret 16/17 vil opgaveløsningen som udgangspunkt foregå på arbejdsstedet. Løsning af arbejdsopgaver, der hensigtsmæssigt kan ske andre steder, aftales med skoleledelsen.



Konsekvenser for fritidstilbuddene


Som det fremgår, udvides timetallet i skolerne med den nye reform, og der skal overføres midler fra fritidstilbuddene til skolerne svarende til denne ændring i åbningstiden. Dette betyder, at der vil blive skåret i antallet af åbningstimer i fritidshjem og klubber og dermed i antallet af pædagogtimer i fritidstilbuddene.


Der er beskrevet to modeller til finansiering i vedlagte bilag 3 ”Økonomien i folkeskolereformen”.


I model 1 reduceres fritidstilbuddenes åbningstid med hhv. 200 og 240 timer, svarende til 25 pædagogårsværk eller 31,3 pædagogmedhjælperårsværk.


I model 2 reduceres fritidstilbuddenes åbningstid med hhv. 200 og 350 timer, svarende til 28 pædagogårsværk eller 35 pædagogmedhjælperårsværk.


Forskellen på de to modeller er antallet af timer fritidsklubbernes har åbent. I dag åbner klubberne mellem 11.30 og 13 og har åbent til kl. 17, og en dag med aftenåbent til kl. 20.


Med den nye skolereform skal børnene i 4.-6. klasse typisk være i skole til 14 eller 15 (de skal have 33 timers skole om ugen). Man kan derfor reducere klubbernes åbningstid uden at det går ud over serviceniveauet for børnene.

  

Hvis 40% af den understøttende undervisning skal varetages af pædagoger, vil det svare til 17 pædagogårsværk i skolen.


Antallet af overtallige pædagoger/pædagogmedhjælpere skønnes således, afhængig af model, at blive på ca. 8 pædagogårsværk eller 10 pædagogmedhjælperårsværk (model 1) eller ca. 11 pædagogårsværk eller 14 pædagogmedhjælperårsværk (model 2). Administrationen vil efter gældende praksis søge at omplacere overtallige medarbejdere til andre institutioner i Fredensborg Kommune i det omfang det er muligt, ligesom der altid vil være en naturlig afgang. Områdeinstitutionerne har allerede opmærksomhed på denne problemstilling.



SFO eller fritidshjem og -klub


Reformudspillet er baseret på, at det kommunale fritidstilbud er SFO og SFO2 under skolens ledelse, så skole/SFO udgør en samlet enhed, der har den bedste mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af en sammenhængende skoledag.


I Fredensborg Kommune er der imidlertid en struktur med fritidshjem og fritidsklubber, der indgår i områdeledelse 0-14 år.


Byrådet skal tage stilling til, hvordan strukturen for fritidsområdet skal være efter implementering af den nye skolereform, idet der både er en indholdsmæssig og en finansieringsmæssig dimension.


Scenarie 1


Fritidshjem og fritidsklubber bevares som en del af områdeinstitutioner med reduceret åbningstid svarende til udvidelsen af skoledagen. Der vil samtidig ske en overførsel af midler fra dagtilbudsområdet til skoleområdet svarende til den reducerede åbningstid.


De pædagoger, der skal indgå i arbejdet i skolen (den understøttende undervisning mv.) bibeholder ansættelse i områdeinstitutionen, men indgår i et tæt og forpligtende samarbejde med lærerne om planlægning og gennemførelse af undervisningen. Der vil være mulighed for at skabe/bibeholde fuldtidspædagogstillinger i området.


Fordelen er, at det tætte samarbejde, der er opbygget mellem skoleledere og områdeledere, bibeholdes og udbygges.


Udfordringerne er at få den nødvendige fleksibilitet i planlægning af skolen og få det nødvendige tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger til at fungere i praksis, hvilket vil være sværere, hvis personalet er ansat under hver sin ledelse. Desuden er det en udfordring, hvis pædagogerne, der har opgaver i skolen, har to arbejdssteder.



Scenarie 2


Fritidshjem og –klubber omdannes til SFO og SFO2 og bliver en del af skolens organisation med skolelederen som øverste leder. Den daglige leder af fritidstilbuddet indgår i skolens ledelsesteam med reference til skolelederen.


Fordelen er, at der vil være en enstrenget ledelsesmæssig sammenhæng mellem skole og fritid, og at der skabes gode vilkår for samarbejdet omkring undervisningen i skolen og mulighed for sammenhæng og fleksibilitet mellem skole og fritid. Der vil være mulighed for at skabe fuldtidspædagogstillinger i skolen.


Udfordringerne er, at nogle af områdeinstitutionerne – der nu udelukkende dækker 0-6 års institutionerne – vil blive meget små.



De to scenarier er yderligere beskrevet i vedlagte bilag 2 ”Beskrivelse af scenarier for fritidshjem og fritidsklubber i ny folkeskolereform”.



Anbefaling 6

Administrationen anbefaler, at kommunens fritidstilbud omdannes til SFO og SFO2, således at skole og fritid organisatorisk er samlet under én ledelse, og de pædagoguddannede daglige fritidsledere indgår i skolens ledelse.




Finansiering og forældrebetaling


Finansieringsmodellen for implementering af skolereformen er baseret på en forudsætning om, at der vil være samme indtægt på forældrebetaling som i dag, altså samme betaling for en kortere åbningstid i fritidsinstitutionen, hvilket vil sige, at forældrebetalingsandelen stiger fra de nuværende 30% på fritidshjem og 20% på klubber til henholdsvis. 38,5% og 25%. Da 30% og 20% er grænsen for, hvad man må opkræve i forældrebetaling for fritidshjem og klub jf. dagtilbudsloven, kan dette kun lade sig gøre, hvis fritidshjem omdannes til SFO og fritidsklubber til SFO2 og reguleres af folkeskoleloven.


Såfremt man ønsker at fastholde forældrebetalingsandelen, vil det betyde en merudgift på op til 6,5 mio. kr. 

  

  


Samlede økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen – drift


Udgifterne til den yderligere undervisning efter den nye reform beløber sig til ca. 24 mio. kr. årligt.


I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, altså at den finansieres efter den model, der er lagt op til fra Finansministeriets og KL’s side.


Finansieringen skal således tilvejebringes ved:


·         Overførsel af midler fra fritidstilbud til skolerne svarende til den øgede skoletid

·         Samme indtægt på forældrebetaling til fritidstilbud

·         Forøgelse af lærernes undervisningsandel svarende til 2 klokketimer

·         Tilførte bloktilskud

·         Nedenfor er forudsætningen for finansieringen, at:

·         Lærernes undervisningsandel øges til 735 timer årligt (mod i dag 655)

·         Fordelingen af den understøttende undervisning mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper er 50%/40%/10%

·         Folkeskoleområdet får den fulde kompensation til folkeskole­reformen, som blev aftalt i økonomiaftalen for Budget 2014 mellem KL og Regeringen

·         Forældrebetalingen bibeholdes på samme beløb, dvs. forældre­betalingsandelen øges til hhv. 38,5% for SFO og 25% for SFO 2


Med de valgte forudsætninger, herunder omdannelse af fritidshjem og klub til SFO og SFO2, vil implementeringen af folkeskolereformen være i balance.


MODEL 1


Tabel 1. Overblik over økonomien i ny skolereform
med udgangspunkt i KL/ Finansministeriets forudsætninger

Kr./PL14

Årsværk

Udgifter til årsværk mio. kr.


Udgifter



Mere lærertid som skal anvendes til klassisk undervisning

13,4

6,274

Mere lærertid som anvendes til understøttende undervisning

21,1

9,883

Mere pædagogtid som anvendes til understøttende undervisning

21,1

8,139

Udgifter i alt


24,296


Finansiering



Frigjort lærertid ved 2 ekstra klokketimers undervisning

      -33,1

             -15,459

Frigjort pædagogtid fra reduceret åbningstid i Fritidshjem/Klub

      -21,1

              -8,139

Finansiering i alt


             -23,598

Balance 1


                  0,698


Ændret forældrebetaling og dækningsbidrag 


-1,206

Øget inklusion


0,608

Øget undervisningstillæg


1,260

Kompensation for bortfald af aldersreduktion


1,524

Balance 2


          2,884


Øget varigt bloktilskud


-2,700

Øget betaling til privatskoler


0,600

Balance 3


              0,784


*Midlertidigt omstillingstilskud i budget 2014 og 2015


-0,768

Balance 4


0,016


*
Der blev med økonomiaftalen for Budget 2014 givet et omstillingsbidrag til kommunerne som følge af folkeskolereformen. Dette er på 0,768 mio. kr.  i 2014 og 0,722 mio. kr. i 2015. Dette tilskud er kun 2-årigt.



Alternativ finansieringsmodel med lavere forældrebetaling


Administrationen anbefaler imidlertid en finansieringsmodel, hvor tiden til SFO2 reduceres yderligere, således at forældrebetalingsandelen kan reduceres med 1,5 pct. point. Som tidligere nævnt vil dette ikke gå ud over serviceniveauet for børnene, idet der fortsat vil være åbent fra skolen slutter til 17 og en dag til 20. 


MODEL 2


Tabel 2. SFO2 tid og forældrebetalingsandel reduceres.

Balance 4 fortsat


            0,016

Åbningstiden i SFO2 reduceres med yderligere 110 timer til i alt 350 timer


-1,240

Forældrebetalingsandel sættes til 37,0 pct. modsvarende 38,5 pct. i SFO og til 23,5 pct. modsvarende 25,0 pct. i SFO2.


1,200

Balance 5.


            -0,024



Med de valgte forudsætninger, herunder omdannelse af fritidshjem og klub til SFO og SFO2, vil implementeringen af folkeskolereformen være i balance.


De økonomiske forudsætninger er yderligere beskrevet i bilag 3 ”Økonomien i folkeskolereformen”.



Anbefaling 7

Administrationen anbefaler, at det alternative finansieringsforslag (Model 2), hvor forældrebetalingsandelen sættes til 37% og 23,5% i henholdsvis SFO og SFO2 mod en yderligere reduktion i åbningstiden i SFO2 (klub) på 110 timer, følges.



Fysiske rammer


Der er ikke afsat midler til tilpasninger eller ændringer i skolers eller fritidstilbuds lokaler i forbindelse med reformen. Fra 2016 og frem er der dog i Budget 2013-2016 afsat 6 mio. kroner om året til modernisering af skoler og daginstitutioner. Midlerne er afsat til tilpasning af de fysiske rammer på skoler og dagtilbud i kommunen som følge af analyse af behovet for bygningsændringer mv.


Det undersøges i øjeblikket, hvad der måtte være af behov for tilpasninger/ændringer som følge af folkeskolereformen, og i hvilken udstrækning dette kan opnås indenfor de eksisterende m2. Resultatet af denne analyse vil blive præsenteret for Byrådet i foråret 2014.


Skal der gives tilskud til tilpasninger, herunder arbejdspladser, før 2016, skal der findes midler til dette.



Kompetenceudvikling


På landsbasis er der afsat 1 mia. kroner til kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger i skolen. For Fredensborg Kommune er der tale om et beløb på 500.000 i 2014 og omkring 1 mio. kroner i 2015-2020 til lærere/pædagoger. Midlerne skal i væsentligt omfang gå til opkvalificering i forhold til linjefag, så skolerne bliver i stand til at leve op til kravet om fuld kompetencedækning i 2020, ligesom der skal være kompetenceudvikling indenfor pædagogik, didaktik, inklusion med videre. Administrationen vil fremlægge en kompetenceudviklingsplan for skoleåret 14/15 på et Børne- og Skoleudvalgsmøde i foråret 2014.


Udover de penge Regeringen har afsat, giver A.P. Møller Fonden 1 mia. kroner til folkeskolen. Pengene skal specifikt gå til at opkvalificere og efteruddanne undervisere og skoleledere samt udvikle undervisningsmetoder og hjælpemidler. Pengene vil være til rådighed fra 2014, og for at få del i pengene er det en forudsætning, at ansøgninger om projekter anbefales af en eller flere kommuner eller af KL.



Proces


Implementeringen af skolereformen er i Fredensborg Kommune organiseret i et projekt, hvor der er nedsat en styregruppe bestående af kommunaldirektør, direktør for Børn, Kultur og Sundhed, centerchefer, en skoleleder, en områdeleder og fællestillidsrepræsentanter for lærerne og pædagogerne. Fællestillidsrepræsentanten for pædagogmedhjælperne m.fl. er desuden fra november indgået i styregruppen. Derudover er der nedsat en række arbejdsgrupper, der arbejder med vigtige dele af reformen, fx Skoledagen, Kompetenceudvikling, Arbejdsforhold, SFO, fritidshjem og –klub, Politiske mål med en skoleleder eller en områdeleder for bordenden.


Sideløbende kører der en proces på skoler og i områdeinstitutioner omkring den konkrete implementering af reformen på den enkelte skole/i den enkelte fritidsordning. Skolerne skal udarbejde en Skoleplan, der skal beskrive hvordan skolen vil gennemføre implementering af reformen. Skoleplanerne fremlægges til godkendelse på Børne- og Skoleudvalget i februar, så skolerne kan påbegynde skoleårets konkrete planlægning på det grundlag. For at kunne udarbejde skoleplanerne er det nødvendigt at kende rammerne for implementeringen, som lægges op til beslutning i denne sag.


På grund af tidspresset, er det ikke muligt at sende nærværende sagsfremstilling og indstillinger i en traditionel høring. I stedet gennemføres et møde for de faglige organisationer DLF, BUPL og FOA den 25. november og et høringsmøde for repræsentanter for bestyrelser i skoler og områder den 27. november. På møderne vil der være mulighed for at komme med relevante tilkendegivelser til sagen. Tilkendegivelser fra de to møder vil blive videreformidlet i den videre politiske sagsbehandling. 




Retsgrundlag

Aftale om ´Fagligt løft af folkeskolen´.

Forslag til ´Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love"

Forslag til ´Lov om ændring af lov om folkeskolen´

Dagtilbudsloven

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Sagsbeskrivelse og protokol lægges på www.fredensborg.dk/skolereform

Der bliver udarbejdet et nyhedsbrev, der lægges på samme sted og på LærerIntra/ForældreIntra og i Mit Børnehus.

Der udsendes en pressemeddelelse umiddelbart efter behandlingen af sagen på Børne- og Skoleudvalgsmødet


Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet at:

  1. At der fra skoleåret 14/15 introduceres engelsk i børnehaveklassen
    at det foreslåede niveau for undervisningstimer (fordeling mellem klassisk undervisning og understøttende undervisning) godkendes.
    at det eksisterende indskolingssamarbejde, hvor pædagoger er med i en del af undervisningen bibeholdes, men udvikles i skolereformens ånd.
  2. At den understøttende undervisning fordeles med 50% til lærerne, 40 % til pædagoger og 10 % til andre faggrupper.
  3. At der etableres et kombineret lektie- og fritidstilbud på skolen.
  4. At lærernes gennemsnitlige undervisningstid fra skoleåret 14/15 sættes til 735 timer om året.
  5. At det pædagogiske personale på skolerne i skoleåret 14/15 løser opgaver på skolen 35 timer om ugen i 210 dage. Fra skoleåret 16/17 vil opgaveløsningen som udgangspunkt foregå på arbejdsstedet. Løsning af arbejdsopgaver, der hensigtsmæssigt kan ske andre steder, aftales med skoleledelsen.
  6. At fritidshjem og klubber omdannes til skolefritidsordninger under skolens ledelse (SFO og SFO2).
  7. At det beskrevne finansieringsforslag – Model 2 - følges





Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 26-11-2013

Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at administrationen får mandat til at forhandle en lokalaftale med Danmarks Lærerforening om rammevilkår for lærernes arbejdstid og -vilkår. En aftale, der i sit indhold er i tråd med det forslag, som styregruppens og dermed administrationens  forslag indeholder. Børne- og Skoleudvalget sætter således stor pris på den fælles forståelse, der er opnået mellem ledelse og medarbejdere, om realiseringen af folkeskolereformen. Pkt. 4 og 5 indgår i mandatet.


For Venstre er det ikke afgørende, at der indgås en lokalaftale med Danmarks Lærerforening, men derimod at fokus lægges på aftalens indhold.


For så vidt angår pkt. 1 kan udvalget ikke anbefale administrationens indstilling om, at der fra skoleåret 14/15 introduceres engelsk i børnehaveklassen. Pkt. 1 anbefales i øvrigt. 


For så vidt angår pkt. 2 og 3 anbefales administrationens indstilling.


Børne- og Skoleudvalget besluttede at udsætte behandlingen af pkt. 6 og 7 til et ekstraordinært udvalgsmøde den 9. december 2013 kl. 16.30. 


Fraværende: Hossein Armandi (D).


Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 09-12-2013

Børne- og Skoleudvalgets beslutning vedrørende pkt. 6 og 7:

 

Det indkomne høringsmateriale blev uddelt på mødet i papirudgave, og mødet blev indledt med en læsepause.

 

Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at Byrådet i første omgang koncentrerer sig om skolereformen. Udvalget anbefaler endvidere at beholde fritidshjemmene og fritidsklubberne i kommunen. Sideløbende hermed vil udvalget have dialog med bestyrelser for områdeinstitutionerne og skolerne med henblik på en endelig beslutning om fremtidige fritidstilbud i kommunen med virkning fra 1. august 2015.

 

Finansieringen af mindreindtægterne til skolereformen i 2014 – 2015 medtages i budgetrevisionen 30. april 2014 og budgetforhandlingerne 2015 og frem.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler beslutningerne i Børne- og Skoleudvalget den 26.11.2014 samt beslutningerne på det ekstraordinære Børne – og Skoleudvalgsmøde den 9. december 2013.

Nr.247 - Forslag til Lokalplan F109 - Store Kro

Sagsnr.: 13/13340

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Byrådet skal vedtage at offentliggøre forslag til lokalplan nr. F109 - Store Kro, samt forslag til tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013. Planforslagene giver mulighed for fortætning af byggemuligheder for Hotel Store Kro.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan- og Klimaudvalget vedtog på sit møde den 8. maj 2013, at igangsætte forslag til lokalplan - Store Kro på baggrund af idéoplæg og ansøgning fra kroens nuværende ejer om forøgelse af byggeprocenten på Hotel Stor Kro i Fredensborg.


Ansøgning om udvidelse af Store Kro

Ansøger beskriver at Store Kro bygningsmæssigt i dag fremstår meget nedslidt og med manglende vedligehold. Bygningerne skal således på mange måder genoprettes. Infrastrukturen i bygningerne er uhensigtsmæssige og skal derfor ændres for at der fremadrettet vil kunne drives hotel-, konference- og restaurantvirksomhed. Store Kro har i dag for få værelser til at kunne drive rentabel hotelvirksomhed. En udvidelse af Store Kro til en værelseskapacitet på ca. 100 værelser er derfor nødvendig og vil kunne realiseres indenfor en bebyggelsesprocent på ca. 60 % for ejendommen, samt en ændring af byggemulighederne indenfor lokalplanområdet.  


Bebyggelse og omgivelser

Lokalplanområdet anvendes til hotel- og restaurationsformål, hvilket også er hensigten for anvendelsen fremover.


Bebyggelsen består i dag af en hovedbygning – Store Kro - med tilhørende tilbygninger, samt hotel anneks i Rejsestalden, der er beliggende på den modsatte side af Slotsgade. Der er i lokalplanområdet en villa, der ved kroens udvidelse vil blive nedrevet.


Bebyggelsen indeholder 22 værelser i hovedbygningen (Store Kro), 11 værelser opført i tilbygning fra 1980 og nogle utidssvarende værelser i Rejsestalden.


Friarealer i bebyggelsen er primært p-areal nord for Østrupvej, Store Kros have bag hovedbygningen, som i dag består af et gammelt haveanlæg med store træer og veletableret beplantning, en forplads til kroen og to mindre arealer ved Rejsestalden.


Stationsnærhed

Området er beliggende ca. 700 meter fra Fredensborg Station og er således omfattet af kommuneplanens udpegning om stationsnærhedsprincippet, der skal sikre, at så mange af de besøgsintensive bymæssige aktiviteter som muligt lokaliseres med god tilgængelighed til den regionale kollektive trafikbetjening. Udpegningen er ikke en del af fingerplanens stationsnærhedsprincip.


Forslag til Lokalplan F109

Lokalplan F30 for området omkring Slotsgade, der hidtil har været gældende for lokalplanområdet, giver byggemulighed til byggeri i 2 etager med udnyttelig tagetage og en samlet byggeprocent på 40 % for en del af området der omfatter Store Kro.


Forslag til lokalplan F109 vil derfor aflyse den del af lokalplan F30, som udgør matriklerne, der omfatter Store Kro og øge de eksisterende byggemuligheder indenfor lokalplanområdet til en byggeprocent på 60 % for ejendommen. Lokalplanen vil angive byggefelter og arealer til disponering af lokalplanområdet.


Formålet med forslag til lokalplan F109 er:

1.      Området skal kunne fortættes og udvikles til udvidet hotel- og restaurationsvirksomhed med tilknyttede aktiviteter.

2.      Bevaring af eksisterende bevaringsværdige bygninger og store træer. Bydelens arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter og strukturen med grøn beplantning langs gaderne skal fastholdes og forstærkes. 

3.      De arkitektoniske principper fra Store Kros hovedbygning skal videreføres i større byggeri.


Arkitektur / udseende

Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser, med det formål at tage højde for de arkitektoniske / udseendemæssige og miljømæssige konsekvenser for området, herunder at bevare bydelens arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter og struktur med grøn beplantning mellem bygningerne og langs veje.


For at større byggeri indpasses i områdets arkitektur, vil lokalplanen indeholde bestemmelser om at nybyggeri over 1 etage tilpasses bygningsmæssige principper fra Stor Kros hovedbygnings arkitektur, herunder:

  • Tage og kvistes udformning og hældning
  • Facadens udformning

Bevaring

Lokalplanen vil indeholde bestemmelser med henblik på at bevare bevaringsværdige bygninger og gademiljøet omkring Slotsgade.


Bestemmelserne skal sikrer, at væsentlige karakteristika ved de eksisterende bevaringsværdige og fredede bygningers facader og tage bevares og videreføres i nybyggeriet og at arealerne mod Slotsgade bevarer deres grønne udtryk og friholdes for dominerende byggeri.


Ejendommen rummer mange store karakterskabende træer. Opførsel af ny bebyggelse og etablering af parkeringsarealer vil nødvendiggøre fældning af 6-11 store træer.


For at bevare og styrke områdets grønne karakter vil lokalplanen derfor sikre at der udpeges bevaringsværdige store træer og der disponeres arealer til grønne områder og hegning med levende beplantning.


Bæredygtigt byggeri

Kommuneplan 2013fastlægger, at det ved udarbejdelse af lokalplaner som udgangspunkt skal stilles krav om bæredygtigt byggeri, og at de præcise krav skal fastsættes efter en konkret vurdering i hver enkelt sag.


lokalplanen vil skabe mulighed for LAR (lokal afledning af regnvand) løsninger, herunder:

  • At overfladevand fra tage og befæstede arealer skal afledes lokalt.
  • At der kan etableres areal til forsinkelse, fordampning og evt. nedsivning af regnvand.  

Nybyggeri er omfattet af Byggereglementet 2010 krav til lavenergibebyggelse energiklasse 2015.


Veje, stier og parkering

Nuværende vejbetjening til Store Kro er fra Slotsgade. Der er i forbindelse med ejendommen udlagt parkeringsareal til 36 biler på matr.nr. 8ce nord for Østrupvej. Herudover findes der 10 eksisterende p-pladser langs kroens nordfacade mod Østrupvej.


For at forebygge færdsels- og parkeringsproblemer i området vil den nye lokalplan stille krav om at der udlægges parkeringsarealer i området i forholdet 1 p-plads pr. 55 m2 etageareal og minimum 1 handicap-parkeringsplads pr. 25 p-pladser.


Kommuneplan 2013

For at bringe forslag til lokalplan F109 i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, bliver der samtidig fremlagt et tillæg til Kommuneplan 2013, hvor afgrænsningen af rammeområde FC02, Store Kro ændres til kun at omfatte ejendommens nuværende matrikler og tilhørende vejudlæg. Den resterende del af rammeområde FC02 oprettes som nyt rammeområde FC07, med de oprindelige bestemmelser fra FC02 – uden mulighed for hoteldrift.  


Miljøvurdering 

Fredensborg Kommune har foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens § 3, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet planforslaget alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.


Borgermøde

I høringsperioden afholdes der borgermøde om lokalplanforslaget. Borgermødet søges afholdt i januar 2014.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Retsgrundlag

Planloven


Kompetence

Byrådet


Kommunikation

Planforslag offentliggøres og udsendes til naboer og øvrige berørte parter.


Indstilling

  1. At Byrådet vedtager at offentliggøre forslag til lokalplan nr. F109 - Store Kro samt tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013
  2. At Byrådet beslutter at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

Beslutning i Plan- og Klimaudvalg den 27-11-2013

Anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget anmoder administrationen om, at indtænke mulighed for cykelparkering i forslaget. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Plan– og Klimaudvalgets indstillinger.

Nr.248 - Niverød Bakke, varmeforsyning

Sagsnr.: 13/41035

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Stillingtagen til om bebyggelsen Niverød Bakke skal forsynes med naturgas. 

Sagsfremstilling og økonomi

HMN har d. 11. november 2013 fremsendt projekt for naturgasforsyning af boligområdet Teglbakken i Niverød, etape I. Etape I omfatter forsyning af 62 nye boliger på adressen Niverød Bakke 1-65, 2990 Nivå.


Området er omfattet af Lokalplan nr. 69 og skal i henhold til lokalplanen forsynes med naturgas.


Projektet ønskes godkendt i overensstemmelse med reglerne i Varmeforsyningsloven.


Der er beklageligvis konstateret, at HMN ikke - som loven foreskriver - har indsendt projektforslag om naturgasforsyning af denne udstykning, inden 1. etape af byggemodningen blev udført i slutningen af 2011. Fejlagtigt havde HMN og NCC Bolig (bygherren) fået indtryk af, at kommunen som varmeplanmyndighed, havde givet tilladelse til naturgasforsyning, uden at undersøge om der faktuelt forelå et godkendt projektforslag.


Situationen er den, at der er lagt naturgasledninger i den nordligste del af udstykningen, til forsyning af 46 af de 62 boliger, og hvor 7 af boligerne på nuværende tidspunkt har installeret naturgasfyr og er koblet på naturgasnettet, uden et godkendt projektforslag.


HMN oplyser, at der således pt. resterer etablering af 118 meter distributionsledning til forsyning af 16 rækkehuse, som bygherre, rådgiver og entreprenør ønsker at udføre snarest muligt.


Foranlediget heraf har HMN udarbejdet og fremsendt projekt for naturgasforsyning af området (etape I) med henblik på Byrådets godkendelse.


I projektet er det anført, at naturgas er samfunds-, selskabs-, og brugermæssigt økonomisk fordelagtigt i forhold til varmepumper i henhold til det fremsendte projekt.


Nye regler for naturgasinstallationer

Fra 1. januar 2013 blev der indført forbud mod installation af olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Forbuddet betyder, at der i nye bygninger, hvor der ansøges om byggetilladelse efter 1. januar 2013, ikke må installeres olie- eller naturgasfyr. I stedet skal installeres et alternativ, som fx. fjernvarme, varmepumpe eller biomassefyr.


Undtaget fra forbuddet er bygninger, der opføres i områder, hvor kommunalbestyrelsen inden 1. januar 2013 har truffet endelig beslutning i henhold til varmeforsyningsloven om, at bygninger i området skal have mulighed for individuel naturgasforsyning. Hvis kommunalbestyrelsens beslutning er truffet før d. 15. juni 1990, og naturgasnettet allerede er etableret, finder forbuddet tilsvarende ikke anvendelse.


Med andre ord er nye bygninger ikke omfattet af forbuddet mod installation af naturgasfyr, hvis kommunalbestyrelsen endeligt har godkendt et varmeprojekt for individuel naturgasforsyning i området med hjemmel i varmeforsyningsloven.


Det er administrationens vurdering, at forbuddet omfatter nybyggeri på Niverød Bakke 1-65, idet området ikke er omfattet af et godkendt varmeprojekt, hvorfor det ikke vil være tilladt at installere naturgasfyr i nybyggeri ved Niverød Bakke 1-65 i Nivå.


Dispensationsmulighed

Kommunen har i visse tilfælde mulighed for at dispensere fra forbuddet, hvis der efter en konkret vurdering er forhold, der gør alternativer til naturgasfyr uegnede ved det konkrete byggeri (fx. grundstørrelse, bygningens placering på grunden, nabohensyn, fjernvarmeplaner, bygningens påtænkte anvendelse).


Høring

Administrationen har udsendt nærværende projektforslag i høring til hhv. Nordforbrænding og Forsyning Helsingør i henhold til reglerne i energiministeriets bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.


Nordforbrænding har med mail af d. 11. november 2013 oplyst, at man kan bifalde en pragmatisk løsning på HMN’s situation og har ingen yderligere kommentarer til det fremsendte projektforslag om naturgasforsyning af Niverød Bakke 1-65, 2990 Nivå.


Bemærkninger fra HMN

HMN oplyser i projektforslag, at bygherren har konstateret, at de nævnte boliger er uegnet til opvarmning med jordvarme-, luftvarmepumper og træpillefyr, og anmoder derfor om dispensation fra bygningsreglementets forbud mod installation af naturgasfyr.


Administrationens bemærkninger  

Det er administrationens vurdering, at flere faktorer taler for en dispensation fra de nævnte bestemmelser samt lovliggørelse af de eksisterende forhold. Følgende kan nævnes:


·       Området er i henhold til lokalplanen udlagt til forsyning med naturgas

·       Der er lagt naturgasledninger i etape I, til forsyning af 46 boliger

·        7 af boliger har på nuværende tidspunkt installeret naturgasfyr og er koblet på naturgasnettet

·        Der findes pt. ingen egnede alternativer til naturgas i bebyggelsen: grundene er for små til at jordvarme kan anvendes, der er ikke plads til at installere træpillefyr, og det er uhensigtsmæssigt at installere luftvarmepumper (støjhensyn)

·        Hvis projektforslaget havde været fremsendt rettidigt, dvs. inden d. 1. januar 2013, så havde kommunen godkendt det.


På den baggrund er det administrationens vurdering, at kommunen kan dispensere fra forbud mod installation af naturgasforsyning og samtidig godkende det fremsendte projektforslag til Niverød Bakke 1 - 65, 2990 Nivå.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov om varmeforsyning. 

Kompetence

Byrådet. 

Kommunikation

 

Indstilling

  1. At der meddeles dispensation fra forbuddet mod installation af naturgasfyr i hht. bygningsreglements § 8.5.1.1 stk. 6 og 7.
  2. At det  meddeles HMN, at projektet for naturgasforsyning af bebyggelsen Niverød Bakke 1 - 65, 2990 Nivå, godkendes i overensstemmelse med reglerne herom i varmeforsyningsloven.


Beslutning i Plan- og Klimaudvalg den 27-11-2013

Administrationens indstilling anbefales. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Plan – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.249 - Miljøklasser i erhvervsområdet ved Præstemosevej i Fredensborg

Sagsnr.: 13/38457

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Stillingtagen til om kommuneplanens miljøklasse skal ændres for en del af erhvervsområdet ved Præstemosevej i Fredensborg by.

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har modtaget en ansøgning fra Pilvad A/S om ændring af miljøklassen for en del af ejendommen Præstemosevej 2 i Fredensborg by. Præstemosevej 2 er en del af kommuneplanens rammeområde FE 02 - Erhvervsområde ved Kongevejen, Præstemosevej - som er udlagt til miljøklasse 3 virksomheder. Pilvad A/S ønsker den vestlige del af ejendommen ændret fra miljøklasse 3 til miljøklasse 4, jf. kortbilag.


Virksomheder er i Håndbog for Miljø og Planlægning (1991) opdelt i 7 miljøklasser efter de enkelte virksomhedstypers miljøbelastning. Til hver klasse knytter der sig en anbefalet minimumsafstand til forureningsfølsom arealanvendelse, f.eks. boliger.


Baggrunden for ansøgningen er, at Pilvad A/S har købt ejendommen Præstemosevej 2 af Sika Danmark A/S med henblik på at etablere et maskinværksted i de eksisterende bygninger.


Pilvad A/S er en eksisterende virksomhed beliggende på Bakkegårdsvej 505 i Humlebæk samt i lejede lokaler, bl.a. i Kvistgård. Virksomheden ønsker med købet af Præstemosevej 2 at samle sine aktiviteter ét sted.


Administrationens bemærkninger

Administrationen og Pilvad A/S har på møde i oktober 2013 drøftet virksomhedens ønsker om etablering af maskinværksted på ejendommen Præstemosevej 2.


På baggrund af administrationens kendskab til virksomhedens eksisterende aktiviteter på Bakkegårdevej og de oplysninger som fremkom på mødet, har administrationen ud fra Håndbog for Miljø og Planlægning vurderet virksomhedens miljøklasse til 4.


Indretning af ønskede maskinværksted på Præstemosevej 2 forudsætter derfor en ændring af områdets nuværende miljøklasse 3 i kommuneplanen. Det skal bemærkes, at etablering af maskinværksted er i overensstemmelse med gældende lokalplan F03.


For at kunne opnå en tilstrækkelig afstand til boligområdet øst for Kongevejen foreslås området opdelt i 2 zoner således, at den østlige del af kommuneplanens rammeområde FE02 fastholdes til miljøklasse 3, mens den vestlige del fastlægges til miljøklasse 4, jf. bilag.


En opdeling af rammeområde FE02 i 2 zoner til henholdsvis miljøklasse 3 og 4 virksomheder som skitseret forudsætter tillæg til kommuneplanen, som skal offentliggøres i 8 uger, hvorefter det kan vedtages endeligt.  


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 


Retsgrundlag

Planloven 


Kompetence

Plan- og Klimaudvalget 


Kommunikation

Hvis udvalget beslutter at ændre miljøklassen til 4 for en del af erhvervsområdet ved Præstemosevej, vil tillæg til kommuneplanen blive fremlagt i offentlig høring i 8 uger. 

Indstilling

  1. At miljøklassen for erhvervsområdet ved Præstemosevej (kommuneplanens rammeområde FE 02) ændres til miljøklasse 4 for områdets vestlige del som vist på bilag. 

Beslutning i Plan- og Klimaudvalg den 27-11-2013

Administrationens indstilling vedtaget. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Plan- og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.250 - Orientering om nedrivning af den gamle Asminderød skole

Sagsnr.: 13/41584

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Orientering om status på nedrivning af den gamle Asminderød Skole til efterretning.

Sagsfremstilling og økonomi

Status:


Økonomiudvalget besluttede den 21. januar 2013, at der gennemføres et udbud med henblik på nedrivning af den gamle Asminderød Skole.


Efter udbudsrunde for rådgivere, er der indgået kontrakt med ekstern bygherrerådgiver GOLDER Associates A/S vedrørende planlægningen og udarbejdelse af udbudsprojektet, samt opfølgning, tilsyn og aflevering.


Der er i perioden juli til november 2013 foretaget en række supplerende miljøundersøgelser bl.a. for at fastlægge koncentrationen og omfanget af beton, som er malet med maling, der indeholder PCB. Dette udgør hovedparten af miljøsaneringen.


Opgaven er nu sendt i hovedentrepriseudbud med fem bydende entreprenører.

Iht. gældende tidsplan modtager vi tilbuddene den 21. november 2013.


Der indhentes tilbud på to PCB saneringsmetoder hhv.:


Deponering af de forudsatte 10.000 tons beton, som er PCB forurenet maling uden forudgående afrensning.


Afrensning og knusning af 10.000 tons beton med henblik på genanvendelse


Resultatet af tilbudsindhentningen forelægges på mødet. (Lukket bilag med licitationsresultatet er vedlagt sagen og udsendt dagen før Plan og Klimaudvalgets møde.)


Eventuel genanvendelse af beton med PCB:


Administrationen er p.t. ved at undersøge muligheden for genanvendelse af PCB forurenet beton.



Siden Plan og Klimaudvalgets møde den 27/11-2013 er sagen tilføjet yderligere bemærkninger om økonomi:


I budgetforliget for 2013-16 blev på baggrund af indikationer fra interesserede parter afsat en nettoindtægt på 10 mio. kr. i 2014 ved salg af den gl. Asminderød Skole. Nettoindtægten på 10 mio. kr. dækker over forventede salgsindtægter på 35 mio. kr. og forventede nedrivningsudgifter på 25 mio. kr. Det vurderes imidlertid ikke p.t. realistisk at sælge grunden.


I budgetforliget for 2014 blev udgiften på 25 mio. kr. til nedrivning og indtægten på 35 mio. kr. fra grundsalg videreført.


Såfremt det besluttes at nedrive skolen og et salg af skolegrunden ikke kan realiseres, så vil det medføre et kassetræk på netto 35 mio. kr. i 2014 i forhold til det budgetterede resultat. Den gennemsnitlige kassebeholdning er ultimo november på 44 mio. kr. og forventes at falde til ca. 25 mio. kr. primo 2015. Kassen vil altså ikke kunne håndtere et nettotræk af denne størrelse.


Af budgetvurderingen fremgik det, at budgetrevisionerne i 2013 samlet har ført til en betydelig budgetforbedring i forhold til det budgetterede, jf. også administrationens budgetvurdering fra august. Det er derfor muligt, at der i 2013 vil være et mindre forbrug, der vil kunne anvendes til delvis finansiering af nedrivningen, afhængig af det endelige regnskabsresultat for 2013.


Administrationen anbefaler på den baggrund, at endelig stillingtagen til nedrivning af skolen samt finansiering heraf udskydes til byrådets møde i februar, hvor administrationen vil have et foreløbigt overblik over regnskab 2013.


Bevilling

I budget 2014 er afsat 25 mio. kr. til nedrivning af Asminderød Skole. Samtidig er budgetteret med en indtægt på 35 mio. kr. ved salg af skolegrunden.




Kompetence

Plan og Klimaudvalget

Indstilling

At orientering om status på nedrivning af Asminderød Skole tages til efterretning.

At endelig beslutning om nedrivning af skolen udskydes til februar 2014

Beslutning i Plan- og Klimaudvalg den 27-11-2013

Udvalget besluttede at oversende sagen til Økonomiudvalget med administrationens forslag om finansiering.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Økonomiudvalget anbefaler, at den endelig beslutning om nedrivning af skolen udskydes til februar 2014, som indstillet af administrationen.

Bilag

Nr.251 - Projektforslag for udvidelse af Ullerødvej under Kystbanen

Sagsnr.: 13/10239

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Stillingtagen til projektforslag for udvidelse af Ullerødvej under Kystbanen.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Miljø- og Teknikudvalget besluttede på mødet den 04. april 2013 at igangsætte udarbejdelse af et konkret projektforslag for en ny vejunderføring af Ullerødvej under Kystbanen med et normalt to-sporet tværsnit og med en frihøjde på 4,2 m.

Økonomiudvalget har besluttet at afsætte 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag.

I det følgende resumeres projektforslaget, som er udarbejdet i samarbejde med Banedanmark og med COWI som teknisk rådgiver.  En uddybende beskrivelse fremgår af det vedlagte notat.


Trafikale forhold

Fordelene ved at hæve frihøjden og etablere to kørespor på strækningen under banen vil være:

  • at alle køretøjer, der opfylder færdselsloven vil kunne passere
  • at der kan etableres en cykelsti langs Ullerødvej
  • at trafiksikkerheden vil blive forbedret ved krydsningen af banen
  • at beredskabets køretøjer kan passere uhindret
  • at der kan etableres busforbindelse på strækningen
  • at såvel fremkommeligheden, som komforten for trafikanterne forbedres   

Ved at fjerne den nuværende barriere opnås en række trafikale forbedringer såvel af helt lokal art som af mere overordnet karakter, som på sigt kan medvirke til en forbedret trafikafvikling af betydning for et større område af Kokkedal.


Arealforhold

Fredning

Området nord for Ullerødvej indgår i Usserød ådal-fredningen. Ifølge fredningsbestemmelserne må eksisterende veje ikke yderligere udbygges. Fredningsbestemmelserne vil dermed have betydning for de mulige løsninger for vejføringen.

Ekspropriation

Afhængig af den valgte løsning vil der skulle eksproprieres større eller mindre arealer enten permanent eller til midlertidige foranstaltninger som f. eks. arbejdspladsarealer.

Herudover kan der blive tale om mindre omlægninger i form af nye adgangsveje til beboelser.


Vejforhold

Hovedkravet til vejen er, at det nuværende vejprofil med to kørespor også etableres på strækningen under banen. Der anbefales et vejprofil på i alt 10,6 m. Udover de to kørespor på 3,00 m, vil der være mulighed for at etablere cykelbaner i hver side eller dobbeltrettet cykelsti i den ene side. Behovet er næppe til stede på nuværende tidspunkt, men af hensyn til en fremtidig etablering bør der træffes beslutning om type og placering i vejprofilet allerede nu.


Der er undersøgt to vejforløb:

A           Nuværende vejtracé

Eksisterende vej sænkes 1,4 m for at opnå frihøjde på 4,2 m (afstanden mellem vejbane og brounderside er 4,2 m plus tolerance på 0,1 m)

B         Nyt vejtracé

   Vejen rettes ud så der opnås bedre oversigtsforhold for trafikanter. Der  

   etableres frihøjde på 4,2 m


Ad) A Nuværende vejtracé.


Vejtraceet baseres på den nuværende linjeføring, hvilket ikke giver et optimalt forløb.


Adgangsvejene til naboejendommene vil skulle ændres i et vist omfang også indenfor fredningsområdet.

Det skønnes, at der vil skulle erhverves ca. 1.800 m2 i denne løsning.


Ad) B Nyt vejtracé.


Et mere optimalt vejforløb kan kun etableres ved et nyt vejforløb.


Adgangsforholdene til naboejendommene giver ikke anledning til særskilte problemer.


Et nyt vejforløb vil primært forløbe indenfor det fredede område, hvilket kunne blive en direkte hindring for denne løsning og i alle tilfælde må formodes at forsinke projektet.

Der vil skulle erhverves arealer på i alt ca. 4.500 m2.



Broforhold

Banebro

Banedanmark er bygherre på en ny banebro og stiller kravene til bygværket bl.a. med hensyn til konstruktiv udformning, holdbarhed og udførelsesmetode. I kravspecifikationerne indgår kommunens ønsker med hensyn til bredde og højde for den underførte vej.


Stibro

Den nuværende stibro over Ullerødvej skal erstattes af en ny stibro med større spændvidde. Kommunen vil være bygherre på dette bygværk.


Tidsplan

Etablering af banebroen er styret af sporspærringsmuligheden på Kystbanen, idet etableringen forudsætter at togdriften indstilles.


Banedanmark har oplyst, at den næste sporspærringsperiode ligger i sommerperioden 2015 (uge 26-32). Hele tidsplanen er derfor styret af, at udførelsen af banebroen skal ligge på det tidspunkt.

  

Ullerødvej lukkes i hele udførelsesfasen på 7 måneder.


Økonomi

Omkostningerne til ny banebro fordeles mellem Banedanmark og kommunen, mens omkostninger til stibro og vejanlæg alene betales af kommunen.

  

De fremtidige vedligeholdelsesomkostninger af banebroen vil ligeledes blive fordelt.


Den overordnede økonomi (prisniveau 3. kvt. 2013) for kommunen fremgår af følgende tabel:


Kommunale omkostninger i kr.

Løsning A

Nuværende vejtracé

Løsning B

Nyt vejtracé

Arealerhvervelse

300.000

500.000

Vejprojekt

10.250.000

8.000.000

Stibro

1.650.000

1.950.000

Banebro

6.700.000

8.250.000

Kommunal andel i alt

18.900.000

18.700.000


På nuværende stade må begge løsninger vurderes at være ligeværdige i økonomisk sammenhæng.


Overslaget er baseret på aktuelle entreprenørpriser og den tekniske usikkerhed er indregnet med et tillæg på 30 %.


Banedanmarks andel af anlægsomkostningerne vedrører alene banebroen og er beregnet til at udgøre ca. 5,4 mio. kr. Beløbet er uafhængig af den valgte linjeføring for vejprojektet. Den endelige fordeling kan først opgøres når projektet er gennemført, men princippet er at Banedanmarks bidrag svarer til prisen for en ny banebro uden vejudvidelse og med nuværende frihøjde.


Hvis projektet skal kunne gennemføres i 2015, forudsætter det:

- at der afsættes en projekteringsbevilling i 2014 på 1,5 mio. kr. svarende til 8 % af anlægsudgiften

- at der afsættes beløb til arealerhvervelse og opstart af anlægsarbejdet på 1,5 mio. kr. i 2014

- at restfinansieringen ca. 16 mio. kr. indarbejdes i budget 2015

- at der indgås aftale med Banedanmark om vilkårene for broudskiftningen.


Banedanmark oplyser, at hvis projektet ikke gennemføres på nuværende tidspunkt, vil den næste mulighed for at lukke banen først være om ca. 10 år. Banedanmark vil da være nødsaget til i mellemtiden at gennemføre en hovedistandsættelse, hvorved broen forventes at kunne fungere i yderligere 25-30 år.


Som konsekvens heraf vil Banedanmark ikke kunne bidrage økonomisk, hvis Fredensborg Kommune ønsker projektet gennemført om ca. 10 år.


Administrationens vurdering

Etablering af tunnelen som beskrevet vil forbedre muligheden for at planlægge bustrafikken uafhængigt af den nuværende barriere. I forhold til bil- og cykeltrafikken vil udvidelse af tunnellen kun medføre minimale forbedringer.


Et projekt af denne karakter skal ses i et langsigtet perspektiv, hvor de trafikale gevinster over tid sammenholdes med investeringen. Der er ikke foretaget en egentlig beregning af projektets forrentning.

Bevilling

Der er givet en bevilling på 500.000 kr til udarbejdelse af projektforslag.

Retsgrundlag

Vejloven

Kompetence

Miljø- og Teknikudvalget

Indstilling

  1. At udvalget tager stilling til projektet. 
  2. At udvalget i givet fald tager stilling til konkret løsning.
  3. At udvalget tager stilling til finansieringen.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 28-11-2013

Udvalget vedtog, at løsning B søges fremmet og at fredningsmyndighederne straks søges om tilladelse hertil, idet en udskydelse af ansøgningen til fredningsmyndighederne kan forsinke hele projektet.


Udvalget bemærker endvidere, at løsning B er marginalt billigere end løsning A, men indeholder langt færre gener for de omkringliggende ejendomme.


Udvalget oversender sagen til Økonomiudvalget, idet udvalget anbefaler, at de nødvendige bevillinger på 2 x 1,5 mio. kr. i 2014 afholdes af budgettet for trafiksikkerhed i 2014.


Udvalget anmoder Økonomiudvalget om, at restfinansieringen indarbejdes i budget 2015, alternativt findes (delvist) ved at trafiksikkerhedsbudgettet i 2015, 2016, 2017 og 2018 hvert af årene bidrager med 2 mio. kr. til finansieringen af projektet.


Udvalget beder Økonomiudvalget bemærke, at staten stiller krav om, at nye jernbanebroer har en levetid på 120 år, samt at daværende Karlebo Kommune allerede i 1972 og 1976 søgte staten om en forbedring af forholdene på stedet.


Udvalget bemærker, at løsning B er 5,4 mio. kr. dyrere for staten end den hovedrenovering, som staten alternativt agter at gennemføre i 2015, samt at denne hovedrenovering gør, at staten de næste 25-30 år ikke kan forventes at bidrage til projektet.


Fraværende: Carsten Wulff (V) og Ergin Øzer (A). 



Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Økonomiudvalget anmoder om, at § 17 stk. 4 Udvalget for Infrastruktur og Trafiksikkerhed lader forslaget indgå i en samlet plan for prioritering af anlægsudgifter for de kommende år. Forslaget til prioritering forelægges Plan- og Klimaudvalget.

Nr.252 - Vedtagelse af tillæg til Spildevandsplan 2011-2020

Sagsnr.: 12/54858

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Vedtagelse af tillæg 4 til kommunens Spildevandsplan 2011-2020.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog den 2. april 2013 at sende et forslag til tillæg 4 til kommunens spildevandsplan i offentlig høring. Tillægget har været i 8 ugers høring og skal nu endelig vedtages. 


Med vedtagelse af tillæg 4 bliver 17 ejendomme i det åbne land udlagt som spildevandskloakeret. De omtalte ejendomme er beliggende langs Kongevejen og Højsagervej og afleder i dag spildevand ved private løsninger. Den overvejende del af disse private spildevandsanlæg opfylder ikke kravene til spildevandsrensning. Det er medvirkende til, at de nærliggende vandløb og søer ikke kan opfylde deres målsætning om en god økologisk tilstand. De berørte ejendomme skal ifølge spildevandsplanen foretage en forbedret rensning af spildevand inden 2014. Dette kan enten ske ved kloakering eller ved etablering af tidssvarende private spildevandsanlæg. Ud over dette er der et par ejendomme som har et utidssvarende anlæg, hvor det forventes, at anlæggene har en begrænset levetid.


Der er i høringsperioden indkommet 1 høringssvar fra ejerne af to boliger på Kongevejen. Høringssvaret er bilagt. Høringssvaret omhandler, at borgerne ikke ønsker at blive tilsluttet kloak, idet de mener, at deres eksisterende spildevandsanlæg er velfungerende og ikke forurener vandmiljøet. De oplyser desuden, at deres vandforbrug er meget lavt som følge af, at de kun er to personer, som bor på ejendommene og den ene bolig primært anvendes som gæstebolig.


Administrationen har for at imødekomme høringssvaret besigtiget borgernes spildevandsanlæg og indhentet oplysninger om borgernes vandforbrug fra Forsyningen. Administrationen konstaterede ved besigtigelsen, at anlæggene var defekte og utidssvarende og der var tegn på at spildevandsanlæggene var utætte. Selv om fejlene på anlæggene bliver udbedret, er der stadig en risiko for, at anlæggene ikke har en tilstrækkelig kapacitet ved ejerskifte. 


På denne baggrund vurderer administrationen, at spildevandsforholdene skal forbedres på ejendommene, idet anlæggene ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. 


Det er administrationens samlede vurdering, at alle ejendommene inden for kloakoplandet skal kloakeres. Begrundelsen er at: 

  • De konkrete ejendomme har utidssvarende anlæg, hvor der er en risiko for forurening af grundvandet og forurening af vandmiljøet pga. at anlæggene er utætte renser mindre end nutidens anlæg.
  • Der er en stor sandsynlighed for, at de utidssvarende anlæg skal udskiftes inden for en 5-10 års periode.
  • Det er generelt billigere samfundsøkonomisk, at borgerne bliver tilsluttet et fælles kloaksystem end, at borgerne hver især laver et privat spildevandsanlæg. Grunden er, at ejendommene ligger relativt tæt og Forsyningen allerede har en kloakledning i vejen, som ejendommene kan tilsluttes.  

Området forventes kloakeret i 2014-2015. Når Forsyningen har lagt deres stikledning til matrikelgrænsen, skal ejeren betale et bidrag til Forsyningen for tilslutning kloakken. Bidraget er pt. omkring 35.000 kr. inkl. moms for private ejendomme, mens erhvervsejendomme betaler et forhøjet tilslutningsbidrag afhængig af grundstørrelsen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Retsgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven - jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse.


Spildevandsbekendtgørelsen - jf. bekendtgørelse 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Kompetence

Byrådet


Kommunikation

Høringen har været annonceret på kommunens hjemmeside. Forslaget til tillæg 4 har desuden været sendt til de berørte grundejere, Fredensborg Forsyning, relevante interesseorganisationer og Naturstyrelsen.


Endelig vedtagelse af tillæg 4 til kommunens spildevandsplan 2011-2020 annonceres på kommunens hjemmeside. Samtidig vil de berørte borgere og Naturstyrelsen blive orienteret pr. brev. 


Elektroniske bilag



Indstilling

  1. At tillæg 4 til kommunens Spildevandsplan 2011-2020 vedtages.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 28-11-2013

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Carsten Wulff (V). 

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling.


Liste C tog forbehold.

Nr.253 - Ændring af Vedtægt for kloakbetaling for Fredensborg Spildevand A/S

Sagsnr.: 13/40682

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Byrådet skal godkende vedtægtsændring for kloakbetaling for Fredensborg Spildevand A/S i forbindelse med indførelsen af "trappemodellen" for betaling af vandafledningsafgift.

Sagsfremstilling og økonomi

Som følge af ny lovgivning skal spildevandsforsyningsselskaber pr. 1. januar 2014 opkræve den variable del af vandafledningsbidraget på baggrund af en såkaldt trappemodel på ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår.


Trappemodellen indebærer, at kubikmetertaksten falder ved stigende vandforbrug. 


Der indføres 3 takster, som den variable del af vandafledningsbidraget beregnes ud fra, afhængig af virksomhedens vandforbrug:

Takst 1: vandforbrug til og med 500 m3/år

Takst 2. vandforbrug mellem 500-20.000 m3/år 

Takst 3: vandforbrug over 20.000 m3/år


Trappemodellen gælder kun for ejendomme, hvorfra der drives erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, dvs. udbyder varer eller tjenesteydelser mod vederlag. Øvrige ejendomme skal betale den højeste takst, dvs. takst 1.


Fredensborg Spildevand A/S har indarbejdet trappemodellen i "Vedtægt for kloakbetaling i Fredensborg Spildevand A/S" med ikrafttræden den 1. januar 2014 (bilag). Vedtægtsændringen er vist med kursiv på side 6-9 i vedtægten.


Vedtægtsændringen er godkendt på Fredensborg Spildevand A/S bestyrelsesmøde den 24. oktober 2013 og er fremsendt til byrådet til legalitetsgodkendelse, dvs. at byrådet skal sikre, at den lever op til gældende lovgivning.


Administrationen har gennemgået vedtægtsændringen og vurderer, at den er i overensstemmelse med lovgivningen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. nr. 633 af 7. juni 2010 som ændret ved lov nr. 902 af 4. juli 2013.


Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget af 6. september 2013 nr. 1070 af 2. september 2013.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At ændring af Vedtægt for kloakbetaling for Fredensborg Spildevand A/S godkendes.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 28-11-2013

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Carsten Wulff (V). 

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Miljø – og Teknikudvalgets indstilling.

Nr.254 - Status for vandplaner og høringssvar til forslag til statslig vandplan 2010-2015

Sagsnr.: 12/129

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Status for statens vandplaner og godkendelse af udkast til høringssvar til forslag til statslig vandplan for 2010-2015, som er i offentlig høring frem til den 23. december 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Vandplanerne er statens samlede plan for, hvordan søer, vandløb, kystvand og grundvand kan leve op til miljøkravene i EU´s vandrammedirektiv. I vandplanerne er der angivet mål, indsats og virkemidler for de enkelte vandoplande, og kommunerne skal gennem konkrete handleplaner gennemføre indsatserne.


Fredensborg Kommune er omfattet af forslag til Vandplan 2.3 for Øresund. Forslaget indeholder bl.a. indsatser inden for områderne vandløb og spildevandsrensning.  


Forslaget var i offentlig høring i 2011 og kommunen afgav i denne forbindelse høringssvar og udarbejdede en handleplan, som blev godkendt af byrådet i nov. 2012.


Natur- og Miljøklagenævnet underkendte imidlertid samtlige statslige vandplaner i dec. 2012 med den begrundelse, at den offentlige høring fra dec. 2011 var for kort. I juni 2013 besluttede regeringen at sende de statslige vandplaner i en ny 6 mdr. offentlig høring med høringsfrist d. 23. december 2013.


Det nye forslag til vandplan for Øresund er uændret i forhold til de indsatser, målsætninger og virkemidler, som fremgik af den tidligere plan og som lå til grund for den kommunale handleplan fra 2012. Byrådet har derfor allerede taget stilling til indholdet af planen og har også tidligere afgivet et høringssvar til planen (se bilag 2).


Vandplanerne er selv sagt væsentligt forsinket, og de statslige planer for perioden 2010-2015 vil først kunne virke en gang i 2014. Herefter skal kommunen (igen) vedtage sin egen handleplan. Så der bliver maksimalt et år til at gennemføre indsatserne i planen, inden en nye planperiode for 2016-2021 går i gang. Fredensborg Kommune forventer at kunne nå enkelte indsatser vedr. åbning af vandløb og forbedret spildevandsrensning i det åbne land, mens de øvrige indsatser afventer i næste planperiode.


Samtidig med, at de ”gamle” planer nu er i høring, har staten også sendt et lovforslag og et arbejdsprogram i høring, som skal bane vejen for den nye genration af vandplaner for perioden 2016-2021. Konceptet er væsentligt ændret og der lægges bl.a. op til, at kommunerne inden for hvert vanddistrikt skal etablere et "vandråd”, med deltagelse af interesseorganisationer, der skal udarbejde forslag til indsatsprogram til de nye planer. Processen hen imod den nye generation af vandplaner tænkes påbegyndt primo 2014, og skal løbe frem til ultimo 2015, hvor den nye generation vandplaner skal vedtages.


Administrationen vurderer, at det er positivt, at kommunens lokalkendskab i højere grad bliver inddraget i processen, men der kan også være udfordringer i at opnå enighed om indsatserne i vandrådene.


Administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar (bilag 1), som læner sig op af det tidligere høringssvar. I svaret kritiseres den lukkede proces for vandplanernes tilblivelse og den forsinkede proces. Derudover udtrykkes en positiv indstilling til det nye koncept for udarbejdelse af vandplaner i næste planperiode. Endeligt er der en række tekniske bemærkninger.


Udkastet til høringssvar har været diskuteret på et møde d. 11. november 2013 i kommunes "dialogforum om vandløb". Mødet gav ikke anledning til ændringer i udkastet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At status for vandplaner tages til efterretning og at vedlagte udkast til høringssvar godkendes og fremsendes til Naturstyrelsen.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 28-11-2013

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Carsten Wulff (V). 

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling.

Nr.255 - Gebyrer for erhvervsaffald 2014

Sagsnr.: 10/45603

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Godkendelse af gebyrer / takster for erhvervsaffald for 2014.

Sagsfremstilling og økonomi

Lovgivningen (Miljøbeskyttelsesloven samt Affaldsbekendtgørelsen) foreskriver, at gebyrer for affaldshåndtering, affaldsplanlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger (for både husholdninger og erhverv) skal fastsættes af kommunalbestyrelsen.


Gebyrer for erhverv omfatter følgende ordninger:


Grundgebyr – Taksten omfatter kommunens udgifter til: administration, planlægning, anvisningsordninger, information, regulativer mv. Det dækker endvidere virksomhedernes del af det gebyr, kommunen skal betale for den nationale regulativdatabase og det nationale affaldsdatasystem, der administreres af Miljøstyrelsen.


Genbrugsplads – Taksten for genbrugsplads giver den enkelte virksomhed ret til at benytte kommunernes genbrugspladser. Ordningen er en frivillig tilmeldeordning og administreres af Nordforbrænding.


Farligt affald – Taksten for farligt affald giver den enkelte virksomhed ret til at aflevere farligt affald op til 200 kg/år.


Dagrenovation – Taksten for dagrenovation omfatter afhentning af sække / minicontainere til dagrenovation 1 gang om ugen.


En vigtig forudsætning i forbindelse med fastsættelse af affaldsgebyrer er et nærmere kendskab til evt. overskud / underskud i de forskellige affaldsordninger for erhverv.


I forbindelse med gebyrberegning er der behov for at kunne tage politisk stilling til evt. takstnedsættelse eller takstforhøjelse. Det skal nævnes, at de forskellige affaldsordninger skal ”hvile økonomisk i sig selv”.  


Administrationen har følgende bemærkninger til de enkelte gebyrer/takster:


Grundgebyr. I henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal grundgebyret opkræves hos alle opkrævningsberettigede virksomheder, som det er blevet siden 2010. Virksomhederne kan dog ifølge bekendtgørelsen søge specifikt om fritagelse herfor.


Grundgebyret skal dække kommunens udgifter til opgaver i forbindelse med udarbejdelse af affaldsplaner, regulativer, behandling af ansøgning om dispensation fra benyttelsespligt, nationale affaldsdatabaser m.m.


Grundgebyret skal fortsat betales af alle virksomheder med en omsætning over 300.000 kr. Bestemte brancher (bilag 8) og virksomhedsformer (bilag 9) er stadig fritaget ligesom i 2010 - 2013. Det betyder, at der i Fredensborg Kommune opkræves grundgebyr hos ca. 1.500 virksomheder, mens ca. 3.500 virksomheder fritages på forhånd.


Med baggrund i Fredensborg Affald A/S regnskab for 2012 er der konstateret underskud mellem gebyrindtægter og de budgetterede udgifter. Der forventes også underskud i 2013.


Ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal ordningerne hvile økonomisk i sig selv over en årrække, hvilket betyder, at udsvingene på gebyrerne kan begrænses. Ud fra dette princip foreslås en moderat stigning (50 kr./år) af grundgebyret for virksomheder for 2014. Hovedårsagerne er følgende:


Der har været en del sagsbehandling vedr. ansøgninger om fritagelse for betaling af erhvervsaffaldsgebyrer for 2013 (ca. 350 ansøgninger og skriftlige henvendelser) og de tidligere år. Behandling af ansøgninger er tids- og ressourcekrævende og de nuværende indtægter fra grundgebyret dækker ikke de administrative ressourcer, der er nødvendige til at løse opgaven.


Dertil skal det nævnes, at de virksomheder der bliver fritaget for betaling af grundgebyr ikke bidrager til at betale for de administrative udgifter kommunen påføres, hvilke medfører et mindre provenu til at dække kommunens udgifter til administration af fritagelser, planlægning af affaldsordninger. Det giver således en større belastning til de i systemet tilbageværende virksomheder, der vil oplever et højere grundgebyr.


Den ønskede stigning i grundgebyret skyldes en afspejling af de enkelte virksomheders belastning af administration af ordningen.


Administrationen arbejder løbende med at digitalisere og effektivisere sagsbehandlingen. Derfor blev der indkøbt et it-program (Renoweb) til digital behandling af ansøgninger om fritagelse.


Konkret foreslås grundgebyret for erhverv hævet - fra 395 kr. til 445 kr., eks. moms. Det er efter administrationens vurdering nødvendigt at tildele erhverv en større del af administrationsudgifterne.


Da der kun er ca. 1.500 virksomheder at fordele disse udgifter på, giver selv mindre beløb relativt store udsving. Den foreslåede ændring af grundgebyret vil betyde en forøgelse af indtægterne på ca. 75.000 kr., eks. moms/ år.


Det kan nævnes, at Fredensborg Kommune ligger under - eller på niveau med gebyrstørrelsen for erhverv sammenlignet med vores nabokommuner (Allerød på 685 kr., Hørsholm 415 kr. og Rudersdal 400 kr., - alle eks. moms.)


Virksomhedstype

Takst 2013, eks. moms

Takst 2014 eks. moms

Takst 2014 inkl. moms

Alle virksomheder

395,0

445,0 

556,25 


Genbrugsplads og farligt affald. I henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal genbrugspladsgebyr, herunder gebyr for farligt affald fortsat kun opkræves hos virksomheder, der tilmelder sig genbrugspladsordningen.


Affaldsbekendtgørelsen blev ændret med virkning fra den 1. januar 2013 og den væsentligste ændring blev, at kommunerne skal åbne for adgang til genbrugspladserne for virksomheder i hele landet.


For at undgå at virksomhederne vælger den billigste genbrugsplads eller den med den bedste service, indførte Nordforbrænding og I/S-kommunerne et fælles koncept for genbrugspladserne med fælles serviceniveau og fælles takster.


En del af det fælles koncept er, at tilmeldingen til genbrugspladsordningen sker via tegning af et abonnement for hele året. Det er således ikke muligt at betale for et enkelt besøg.


Nordforbrændings bestyrelse har den 10. september 2013 godkendt takster for brug af genbrugspladserne for både erhverv og husholdninger i 2014. Taksterne skal godkendes af kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner.


Taksterne for 2014 er fastsat af Nordforbrænding ud fra de forventede udgifter til virksomhedernes brug af genbrugspladserne, samt harmonisering af serviceniveauet, herunder udvidet åbningstider. Ifølge Nordforbrændings foreløbige regnskab for driften af genbrugspladserne kan taksterne i 2014 fastholdes på samme niveau som i 2013.


Det er dog et krav i henhold til affaldsbekendtgørelsen, at udgifterne for driften af genbrugspladserne fordeles mellem husholdninger og erhverv i forhold til de foretagne brugerundersøgelser. Der bliver foretaget en ny brugerundersøgelse, der skal kortlægge fordelingen af affaldet.


Hvis fordelingen i brugerundersøgelsen ændrer væsentligt på forudsætningerne, kan det blive nødvendigt at justere taksterne. En justering vil først slå igennem på gebyrerne for 2015.


Gebyret for adgang til genbrugspladsen, der inklusive bidrag til farligt affald, er frivillig og afspejler de enkelte kategoriers anvendelse af pladserne, i henhold til brugerundersøgelse gennemført i oktober 2012 samt budgettet for 2014.

  

Virksomhedstype

Antal tilmeldte i 2013 *

Takst 2013, eks. moms

Takst 2014, eks. moms

Takst 2014, inkl. moms

Øvrige virksomheder

650

800

800

1.000

Håndværkere (0-1 ansatte)

150

4.800

4.800

6.000

Håndværkere (2-10 ansatte)

100

9.500

9.500

11.875

Håndværkere (over 10 ansatte)

30

12.600

12.600

15.750

*Antal forventede tilmeldte virksomheder i Nordforbrændings fælleskoncept


Dagrenovation fra erhverv. Fredensborg Affald A/S har med baggrund i regnskab 2012, konstateret et overskud på dagrenovationsområdet. Der forventes tillige et overskud i 2013.


Med baggrund i det opbyggede overskud foreslås en takstreduktion for dagrenovationsgebyr for 2014 på 20 %. Samme takstreduktion foreslås vedtaget for husholdninger.


Konklusion. Der er via fælles konceptettaget højde for erhvervs adgang på tværs af kommunegrænserne siden den 1. januar 2013.


Det forelagte udkast til gebyrer vil medføre en generel besparelse for samtlige erhvervsvirksomheder i 2014, på trods at grundgebyret bliver marginalt dyrere. Besparelsen er afhængig af den volumen den enkelte virksomhed er tilmeldt dagrenovationsordning med. Den mindste besparelse (110 l. sæk) bliver således 93,64 kr./år og den største 12.480,28 kr./år. Alle beløb er ekskl. moms.


 Virksomhedstype

Takst 2013, eks. moms

Takst 2014 eks. moms

Besparelse

Grundgebyr

395,00

445,00 

-50,00

Dagrenovation 110 l. sæk

574,46

718,10

143,64

Dagrenovation 800 l. container

4.193,56

3.354,84

838,72

Dagrenovation 16 m3 container

62.651,39

50.121,11

12.530,28


Virksomhederne oplever samtidig en markant forhøjelse af serviceniveauet, idet pladsernes åbningstid, udover at være ens er blevet udvidet væsentligt.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen.  


Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der bliver udarbejdet materiale og et takstblad for erhvervsaffaldsgebyrer til kommunens hjemmeside.

Indstilling

1.      At forslag til gebyrer for erhvervsaffald for 2014 godkendes.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 28-11-2013

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Carsten Wulff (V) og Ergin Øzer (A). 

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Miljø – og Teknikudvalgets indstilling.

Nr.256 - Gebyrer for husholdningsaffald 2014

Sagsnr.: 07/2002

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Godkendelse af gebyrer / takster for husholdningsaffald for 2014.

Sagsfremstilling og økonomi

Lovgivningen (Miljøbeskyttelsesloven samt Affaldsbekendtgørelsen) foreskriver, at gebyrer for affaldshåndtering, affaldsplanlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger (for både husholdninger og erhverv) skal fastsættes af kommunalbestyrelsen.

  

Gebyrer for husholdninger omfatter følgende ordninger:


· Dagrenovation – Taksten for dagrenovation omfatter afhentning af sække/minicontainere til dagrenovation 1 gang om ugen.

· Storskrald – Taksten for storskrald giver hver husstand ret til at få afhentet storskrald 1 gang om måneden hele året.

· Papir – Taksten for papir giver hver husstand ret at benytte de opstillede papircontainere rundt om i kommunen og på genbrugspladserne samt ret til at få afhentet papiraffald ved boligen (husstandsindsamlingsordning).

· Glas - Taksten for glas giver hver husstand ret at benytte de opstillede flaskecontainere rundt om i kommunen og på genbrugspladserne.

· Genbrugsplads – Taksten for genbrugsplads giver hver husstand ret til at benytte kommunens genbrugspladser – herunder ret til at aflevere op til 2 tons affald/år.

· Farligt affald – Taksten for farligt affald giver hver husstand ret til at aflevere farligt affald op til 200 kg/år.


En vigtig forudsætning i forbindelse med fastsættelse af affaldsgebyrer er et nærmere kendskab til evt. overskud / underskud i de forskellige affaldsordninger, hvilket fremgår af Fredensborg Affald A/S regnskaber.


I forbindelse med gebyrberegning er der behov for at kunne tage politisk stilling til evt. takstnedsættelse eller takstforhøjelse.


Generelt. Som udgangspunkt skal kommunens affaldsordninger ”hvile økonomisk i sig selv”. Det kan nævnes, at gebyrer for husholdningsaffald kun er blevet pristalsreguleret i årene 2008-2011. I de sidste to år (2012 - 2013) er taksterne for dagrenovation og genbruspladser nedsat med 15-20 % årligt og de andre takster fastholdt uændret, dvs. på 2011 niveau.  


Administrationen har i samarbejde med Fredensborg Forsyning, der opkræver husholdningsaffaldsgebyrerne for kommunen, udarbejdet et budget og nærværende forslag til takster for 2014.


Bestyrelsen i Fredensborg Affald A/S har på mødet den 24. oktober 2013 behandlet forslag til takster for 2014 og indstillet til Byrådet at godkende disse. I det følgende uddybes baggrund for de enkelte gebyrer/takster:


Dagrenovation. Med baggrund i det opbyggede overskud i 2011

blev taksten i 2013 reduceret med 20 %.


Af Fredensborg Affald A/S regnskab 2012 og delvis 2013 har man konstateret et akkumuleret overskud på dagrenovationsområdet. Med baggrund i det opbyggede overskud foreslås igen en takstreduktion på dagrenovationsgebyret for 2014 på 20 %.


Papir, glas, storskrald. Regnskabet for 2012 og prognosen for 2013 viser en ”hvile i sig selv” balance for disse ordninger. Administrationen foreslår, at taksterne for papir, glas og storskrald fastholdes uændret.


Genbrugsplads. Nordforbrændings bestyrelse har den 10. september 2013 godkendt takster for brug af genbrugspladserne for både erhverv og husholdninger i 2014. Taksterne for 2014 er fastsat ud fra de forventede budget for affaldsbortskaffelse samt harmonisering af serviceniveauet, herunder udvidet åbningstider. Ifølge Nordforbrændings regnskab for driften af genbrugspladserne kan taksterne i 2014 fastholdes på samme niveau som i 2013.


Fredensborg Forsynings regnskab for 2012 udviser et mindre overskud på ordningen for genbrugspladser. Endvidere er der konstateret et akkumuleret overskud. Administrationen foreslår derfor en takstreduktion for genbrugspladsgebyret for 2014 på 20 %. 


Farligt affald. Ligeledes udviser Fredensborg Forsynings regnskab et mindre overskud samt et akkumuleret overskud på ordningen for farligt affald. Administrationen foreslår derfor en takstreduktion for genbrugspladsgebyret for 2014 på 20 %. 


Konklusion. Godkendelse af taksterne for 2014vil betyde,en besparelse for den enkelte husstand på 380,74 kr./år, inkl. moms, svarende til en besparelse på ca. 18,3 % i forhold til de nuværende takster.


Gebyr

Takst 2013, inkl. moms

Takst 2014, inkl. moms

Besparelse i kr./år

Dagrenovation (110 l. sæk)

897,60

718,46

179,14

Storskrald

66,25

66,25

0

Papir

66,25

66,25

0

Glas

37,50

37,50

0

Genbrugsplads

908,00

726,40

181,60

Farligt affald

100,00

80,00

20,00

I alt

2.075,60

1.694,86

380,74


Fremtidsperspektiver. Regeringens ”ressourcestrategi”, der udkom i oktober 2013, lægger op til, at 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes, præcis som EU’s affaldsdirektiv kræver, og det gælder ifølge strategien også det organiske mad- og køkkenaffald og storskrald fra såvel indsamlingsordninger som genbrugspladser. Dette mål skal først nås i 2022, men det antages samtidig i strategien, at 50 % af papir-, plast-, glas- og metalaffaldet vil være genanvendt i 2020.


Ressourcestrategien vil blive udmøntet i en egentlig ”ressourceplan”, som er den, der skal lægges til grund for kommunernes affaldsplan. Et udkast til ressourceplan vil blive sendt i en 8 ugers høring i november 2013, og ’inden for et års tid’ følger så en forebyggelsesstrategi.


Der forelægges en politisk sag om emnet i forår 2014 evt. i forbindelse med behandling af kommunens ”affaldsplan 2014 - 2020”.


Endelig skal det nævnes, at en revision af regulativet for husholdningsaffald er undervejs, herunder en belysning af minimums volumenkrav for dagrenovation for husholdninger, hvilket udvalget har bedt administrationen at belyse. Denne sag forventes at blive behandlet i februar / marts 2014.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen. 

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)



Kompetence

Byrådet. 

Kommunikation

Det er udarbejdet et takstblad for husholdningsaffaldsgebyrer, som bliver lagt på kommunens og Fredensborg Forsynings hjemmesider. Takstbladet er vedlagt som bilag.

Indstilling

1.      At forslag til gebyrer for husholdningsaffald for 2014 godkendes. 

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 28-11-2013

Anbefaler administrationens indstilling, dog således at det anbefales, at prisen pr. liter uden renovationsaftale nedsættes fra 6,53 kr./l til 1,25 kr./l, svarende til forskellen mellem 110 sæk ugetømning og 110 l sæk ekstra ugetømning.


Fraværende: Carsten Wulff (V) og Ergin Øzer (A). 


Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgetsindstilling.

Nr.257 - Takster for vand og spildevand 2014

Sagsnr.: 13/40536

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Godkendelse af Fredensborg Forsyning A/S´ takster for 2014 for vand og spildevand.

Takster indenfor affaldsområdet behandles i et særskilt dagsordenspunkt.

Sagsfremstilling og økonomi

Fra 1. januar 2010 overgik de kommunale forsyningsaktiviteter for spildevand, vand og affald til Fredensborg Forsyning A/S. Det er selskaberne, der beregner og udarbejder forslag til takster for vandforsyning og spildevandsafledning, der efterfølgende godkendes af selskabernes bestyrelser.


De fastsatte takster og bidrag skal overholde det prisloft, som Forsyningssekretariatet fastsætter for spildevandsforsyningsselskabet i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. De af forsyningsselskabet fastsatte takster skal desuden godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt i den kommune, hvor forsyningsselskabet er beliggende.


Reelt set skal Byrådet alene forholde sig til, om taksterne overholder det prisloft, som forsyningssekretariatet har fastsat.


Bestyrelsen for Fredensborg Forsyning Holding A/S selskaber vedtog på bestyrelsesmødet den 24. oktober 2013 vedlagte takster for år 2014 for vandforsyning og spildevandsafledning.


Takst for levering af vand

Afgiften for levering af vand er i takstbladet sat til 11,56 kr. (ekskl. moms) per m3 forbrugt vand. Forsyningssekretariatet har på nuværende tidspunkt ikke kunnet melde et fastsat et prisloft for 2014 ud, hvorfor bestyrelsen for Fredensborg Vand A/S har fastsat prisen efter et udmeldt udkast til prisloft og regulerer prisen, når det endelige prisloft foreligger. Fredensborg Vand A/S forventer kun marginale ændringer i det endelige prisloft.

Udkastet til prisloft er 19,28 kr. (ekskl. moms) per m3 forbrugt vand. Udkastet til prisloft for levering af vand er således overholdt.

Taksten for vand er uændret i forhold til 2013.


Takst for spildevandsafledning

Afgiften for afledning af spildevand er i takstbladet sat til 36,00 kr. (ekskl. moms) per m3 forbrugt vand. Ligesom på vandområdet har Forsyningssekretariatet på nuværende tidspunkt ikke kunnet melde et prisloft for 2014 ud, hvorfor bestyrelsen for Fredensborg Spildevand A/S har fastsat prisen efter et udmeldt udkast til prisloft og regulerer prisen, når det endelige prisloft foreligger. Fredensborg Spildevand A/S forventer kun marginale ændringer i det endelige prisloft.

Udkastet til prisloft er 42,39 kr. (ekskl. moms) per m3 forbrugt vand. Udkastet til prisloft for afledning af spildevand er således overholdt.

Taksten for spildevandsafledning er uændret i forhold til 2013.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov nr. 469 af 12/06 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Vandsektorloven)

Lovbek. nr. 635 af 07/06 2010 om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven)

Lovbek. nr. 633 af 07/06 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (Betalingsloven)


Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Forsyning A/S´ takster for 2014 for vandforsyning og spildevandsafledning godkendes under forudsætning af, at Forsyningssekretariatets endelige prisloft for hhv. vand og spildevand er overholdt.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 28-11-2013

Anbefaler administrationens indstilling, dog således at der bør være samme gebyrstruktur og niveau for lejere og ejere.


Fraværende: Carsten Wulff (V). 


Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling.

Nr.258 - Kvalitetsstandarder ældreområdet 2014

Sagsnr.: 13/40143

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Godkendelse af kvalitetsstandarder på ældreområdet for 2014

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet skal hvert år godkende kvalitetsstandarderne på Ældreområdet.


Der er kun foretaget mindre ændringer af de hidtidige standarder, primært af sproglig og forståelsesmæssig karakter.


I kvalitetsstandarden for forebyggende træning (selvtræning) efter Serviceloven § 79 er målgruppen udvidet til også at gælde borgere, der har behov for en opfølgende 3 måneders træningsperiode efter at have afsluttet et Forløbsprogram.


I kvalitetsstandarden for træning efter Serviceloven § 86 er servicemålene ændret således, at hvor der tidligere var maksimalt 10 hverdage, er der nu maksimalt 5 hverdage efter terapeutens første kontakt til borgeres genoptræning er iværksat eller / og planlagt.


I kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg er målgruppen udvidet til at gælde alle borgere over 75 år og det vil betyde at alle borgere også selvom de modtager praktisk hjælp eller personlig pleje fremover vil indgå i målgruppen, der modtager et tilbud om et forebyggende hjemmebesøg.


Gennemgående er der i kvalitetsstandarden for Personlig pleje, Praktisk hjælp, Bestilling af varer, Omsorgstime og Plejebolig tilføjet at hjælpen ydes ud fra den rehabiliterende tilgang i feltet: ”Hvad skal leverandøren leve op til”


Samtlige kvalitetsstandarder har været forelagt og drøftet med repræsentanter for Seniorråd og Danske Handicaporganisationer. Møderne har resulteret i forskellige forslag til præciseringer. Administrationen har indarbejdet disse forslag til ændringerne i kvalitetsstandarderne.

Derudover er kvalitetsstandarderne til høring i Handicaprådet. Høringssvaret foreligger til Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen.



Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At kvalitetsstandarder for 2014 godkendes.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 02-12-2013

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Social – og Sundhedsudvalgets indstilling.

Nr.259 - Revideret aftale mellem Fredensborg Kommune og Boligforeningen Vibo om fleksibel udlejning

Sagsnr.: 13/35986

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Byrådet skal godkende revideret aftale mellem Fredensborg Kommune og Boligforeningen Vibo om fleksibel udlejning. 


Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har en aftale om fleksibel udlejning med Boligforeningen Vibo (i henhold til § 60 i Lov om almene boliger mv.)


Aftalen løber fra 1. januar 2012 til 31. december 2015.


Fredensborg Kommune er efter aftalens indgåelse blevet opmærksom på, at aftalen ikke lever op til ministeriets vejledning til reglerne for fleksibel udlejning. I vejledningen fremgår, at kriterierne skal være prioriterede og det er de ikke i den nuværende aftale.


Administrationen anbefaler på baggrund af oplæg fra Boligforeningen Vibo, at der indgås aftale om, at 90 pct. af de ledige boliger i afdelingerne Nivåhøj 101, 102 og 103 i Nivå udlejes efter følgende prioriterede kriterier:

  1. Personer der er i arbejde, og som ønsker at flytte til Fredensborg Kommune
  2. Personer der er i arbejde, som har ret til samvær med børn med bopæl i Fredensborg Kommune
  3. Personer der er i arbejde, men på grund af samlivsophør, separation eller skilsmisse får behov for anden bolig
  4. Personer der er 55 år og derover, som har haft bopæl i Fredensborg Kommune i mindst 1 år forud for ansøgningstidspunktet og som i tide ønsker en mere velegnet bolig
  5. Personer der er 65 år og derover, og som ønsker at komme til at bo tættere på børn eller børnebørn med bopæl i Fredensborg Kommune

10 pct. udlejning vil ske til den almindelige venteliste.


Administrationen anbefaler, at den nye aftale gælder for en fire årig periode, dvs. fra 1. januar 2014 til 31. december 2017.


Aftalen i dens fulde længde fremgår af bilag 1.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af Lov om almene boliger.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.      At den reviderede aftale mellem Fredensborg Kommune og Boligforeningen Vibo om fleksibel udlejning godkendes.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 02-12-2013

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Social – og Sundhedsudvalgets indstilling.

Nr.260 - Serviceprofil for Tandplejen 2014

Sagsnr.: 13/40166

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Administrationens Serviceprofil for Tandplejen 2014 er til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Serviceprofilen er en generel information til borgerne om det serviceniveau, de kan forvente i Tandplejen i Fredensborg Kommune. Området er reguleret efter bestemmelser i Sundhedsloven.


Formålet med Serviceprofilen er at sikre sammenhæng mellem de politiske beslutninger om serviceniveauet og de konkrete ydelser til borgerne.


Serviceprofilen revideres en gang årligt på baggrund af det vedtagne budget.

Tandplejens tilbud er uændret i 2014 i forhold til 2013.

Bevilling

Serviceprofilen holder sig indenfor den samlede ramme for Tandplejen.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Serviceprofilen lægges på www.fredensborg.dk

Elektroniske bilag

Serviceprofilen for Tandplejen 2014.

Indstilling

1) At Serviceprofilen for Tandplejen 2014 godkendes.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 02-12-2013

Administrationens indstilling anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Social – og Sundhedsudvalgets indstilling.

Nr.261 - Farvergården

Sagsnr.: 13/40212

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

Social- og Sundhedsudvalget skal tage stilling til lukning af døgninstitutionen Farvergården. 


Sagsfremstilling og økonomi

Farvergårdens bestyrelse valgte på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 18. oktober 2013 at indstille til, at Fredensborg Kommune og Hørsholm Kommuner træffer beslutning om lukning af døgninstitutionen Farvergården. 


I begge kommuner har behovet for døgninstitutionspladser til anbringelse på Farvergården gennem de sidste år været vigende, hvilket betyder, at de 12 normerede pladser, som kommunerne deler med 6 til hver kommune, ikke kan anvendes i tilstrækkelig grad.


Kommunerne har i samarbejde med Farvergårdens ledelse forsøgt at anvende ledige pladser til andre formål af forebyggende karakter, men det har ikke været hverken fagligt eller økonomisk relevant eller rentabelt.


Fredensborg Kommune og Hørsholm Kommune har sammen med Farvergårdens ledelse i foråret 2013 overvejet forskellige muligheder for anvendelse af de ledige pladser.


På et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 31. maj 2013 blev der fremlagt et forslag om at oprette en ungeafdeling på institutionen. Ungeafdelingen kunne placeres i den ene længe af bygningen, og det ville være enkelt at adskille den fra de øvrige aktiviteter og den anden afdeling i huset ved opsætning af væg m.v. Der ville være plads til fire unge i alderen 16–22 år.


Bestyrelsen besluttede på sit møde at anbefale denne løsning og aftalte, at begge kommuner skulle behandle sagen politisk.

  

Sagen blev i juni måned behandlet i Hørsholm Kommune, hvor Børne- og Skoleudvalget besluttede at følge den af bestyrelsen anbefalede indstilling om oprettelse af en Ungeafdeling på Farvergården. Herunder nednormering af antal pladser på børneområdet med deraf følgende stigning i taksterne, samt finansiering af omkostningerne til ombygning via en taksstigning i en treårig periode. Sagen kunne ikke nås behandlet i Fredensborg Kommune inden sommerferien, men Social- og Sundhedsudvalgsformanden var positivt indstillet på oprettelse af en ungeafdeling. 


Siden maj måned er begge kommuners anvendelse af pladser på Farvergården igen faldet betydeligt.


Aktuelt anvender Fredensborg Kommune en plads til en ung pige, som blev akutanbragt, og hvor der aktuelt overvejes fremtidig foranstaltningsbehov.


Hørsholm Kommune anvender aktuelt to pladser til to unge på 16 og 17 år. For den 16-årige piges vedkommende arbejdes der hen imod en placering i en ungdomsbolig uden at tidshorisonten heraf er planlagt, og for den 17-årige uledsagede flygtningedrengs vedkommende forsøges det at finde en mere varig fremtidig løsning. Han fylder 18 år i januar måned 2014. Der er i dette tilfælde heller ingen fast tidshorisont. Hørsholm Kommune har udover de to døgnanbragte unge en 18-årig ung mand placeret i aflastning i weekender og ferier. Pågældende er uledsaget flygtning og går p.t. på efterskole.


Det faldende behov for pladser skal ses i sammenhæng med, at kommunerne gennem de sidste år har arbejdet intensivt med omlægninger på anbringelsesområdet samtidig med, at den lokale forebyggende indsats er styrket væsentligt. Det har medført en nedgang i antallet inden for den målgruppe af børn og unge, der har behov for anbringelse i regi af Farvergården.


De børn, der fremover har behov for anbringelse i døgninstitution, vil typisk have behov for placering langt fra lokalområdet og i nogle tilfælde i specialiserede institutionstyper f.eks. inden for psykiatrien og handicapområdet. Herudover vil der i nogle tilfælde være behov for at placere børn i særligt udviklede plejefamilier. 

Denne udvikling i behovene for anbringelser er stabiliseret og forventes at fortsætte fremadrettet. 


Da oprettelse af en ungeafdeling på Farvergården er knyttet op på, at begge kommuner fortsat binder sig for en andel af i alt 12 pladser (fire pladser til hver i børneafdelingen samt hver to pladser i den nye ungeafdeling), vurderes det med udgangspunkt i situationen i begge kommuner at være urealistisk at investere i en udbygning af institutionen. 

  

Forsyningssikkerheden er tilgodeset i den institutionsdækning, der rådes over i regionen samtidigt med, at anbringelsesudviklingen går i retning af anvendelse af andre anbringelsestyper herunder flere placeringer i plejefamilier.


Social- og Sundhedsudvalget i Fredensborg Kommune besluttede på sit møde den 3. september 2013 på lukket dagsorden, ”at bemyndige administrationen til at indlede drøftelse med Hørsholm Kommune om en mulig afvikling af Farvergården som døgninstitution for børn og unge.”


Ledelsen og TR på Farvergården blev efter udvalgsmødet orienteret om beslutningen. Sagen var tavshedsbelagt i forhold til det øvrige personale.


Direktører og Centerchefer i de to kommuner har på møde primo oktober, drøftet sagen. Med udgangspunkt i den konkrete udvikling er det administrationen i begge kommuners samlede vurdering, at en fortsat drift af Farvergården som lokal døgninstitution ikke længere er rentabel.


Administrationen anbefalede derfor, at bestyrelsen indstiller til de politiske udvalg i Fredensborg og Hørsholm Kommuner, at anvendelsen af Farvergården som lokal døgninstitution bringes til ophør med den konsekvens, at medarbejdere og ledere af Farvergården opsiges fra deres stillinger. Herefter skal kommunerne i fællesskab tage stilling til eventuelt salg af ejendommen.


Sagen blev behandlet i Børne- og Skoleudvalget i Hørsholm Kommune, den 26. november 2013 og skal i Kommunalbestyrelsen den 6. december 2013. Sagen skal behandles i Social- og Sundhedsudvalget i Fredensborg Kommune den 9. december 2013 og i Byrådet den 16. december 2013.  


Medarbejderne på Farvergården blev orienteret om bestyrelsens indstilling på et personalemøde den 23. oktober 2013.


Fredensborg Kommunes Center for Personale og HR har holdt møde med medarbejderne og orienteret dem om situationen. Der er aftalt individuelle forløb med den enkelte medarbejder, hvor personens ønsker om fremtidig eventuelle omplaceringsmuligheder og øvrige personaleretlige forhold vil blive drøftet og aftalt.


Følges administrationens indstilling vil der blive iværksat et afviklingsforløb af institutionen fra 1. januar 2014.


I forhold til personalet vil det betyde, at der etableres en høring og den endelige afskedigelse træder i kraft fra 1. februar 2014 med de opsigelsesvarsler den enkelte medarbejder har. Generelt har medarbejderne lange opsigelsesvarsler på grund af langvarige ansættelsesforhold.


Det er administrationens anbefaling, at Farvergården lukkes pr. 1. februar 2014, subsidiært når det barn sidste barn er omplaceret. Det er administrationens forventning, at det kan lade sig gøre at få de tre tilbageværende børn placeret andre relevante steder inden den 1. februar 2014.


Træffes der i kommunerne afgørelse om lukning af Farvergården, skal der indledes forhandlinger mellem de to kommuner om eventuel anden anvendelse af bygningerne eller salg af ejendommen.


Børne- og Skoleudvalget i Hørsholm Kommune fulgte administrationens indstilling om lukning af Farvergården pr. 1. februar 2014.



Kompetence

Byrådet. 


Indstilling

  1. At Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet om at træffe afgørelse om lukning af døgninstitutionen Farvergården pr. 1. februar 2014. 



Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 02-12-2013

Administrationens indstilling anbefales.

Christian de Jounquieres (C) og Suzan Daoud (F) tog forbehold.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Anbefaler Social- og Sundhedsudvalgets indstilling.

Liste C og Liste F tog forbehold.

Nr.262 - Nytteindsats

Sagsnr.: 13/41438

 
Hossein Armandi

Beslutningstema

På baggrund af kontanthjælpsreformen der blev vedtaget ved lov af 28. juni 2013 og som træder i kraft d. 1. januar 2014, skal der tages stilling til, i hvilket omfang Fredensborg Kommune vil gøre brug af nytteindsatser, og hvordan nytteindsatsen skal styres. Sagen om nytteindsats skal besluttes i Arbejdsmarkedsudvalget og i Byrådet.


Sagsfremstilling og økonomi

1. Indledning og formål

Kontanthjælpsreformen er omfattende og træder i kraft den 1. januar 2014. Det overordnede formål med kontanthjælpsreformen er, at langt flere unge ledige end i dag skal påbegynde en kompetencegivende uddannelse og flere ledige skal i job. Et af de nye redskaber i beskæftigelsesindsatsen er nytteindsatsordningen. 


I sagen redegøres kun for den del af kontanthjælpsreformen der omhandler nytteindsatsen. Sagen beskriver formål og indhold af nytteindsatsen. Der opstilles to modeller for antal ledige i nytteindsatser, samt fire forskellige modeller til styring af nytteindsatsen i de kommunale virksomheder i kommunen. 


De væsentligste rammer for etablering af nytteindsatsen i kommunen er:

*       Det skal bestå af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejdsplads

*       De opgaver der udføres må ikke være konkurrenceforvridende

*       Antallet af personer i nytteindsats på en fysisk adresse, skal overholde ”rimelighedskravet”. Dvs. at der på en adresse (p-nummer) højest må være 1 for hver 5 ansatte op til 50 ordinære ansatte i virksomheden og herefter 1 for hver 10 ansatte hvis der er mere end 50 ansatte. Det kræver en dispensation fra Det Lokale Beskæftigelsesråd at afvige dette.

*       De ledige må maksimalt være i nytteindsats i 13 uger i hver virksomhed. Det betyder, at når de ledige genvisiteres til ny nytteindsats skal det være til en ny virksomhed med eget p-nummer. Såfremt der etableres to store nytteindsatsprojekter skal det være på to forskellige virksomheder med hvert sit p-nummer.     

*       Det Lokale Beskæftigelsesråd skal sammen med kommunen en gang årligt drøfte en samlet strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats.


Forskellen mellem nytteindsats og en virksomhedspraktik er, at tilbud om nyttenytteindsatsen alene har det formål, at ledige skal indgå i arbejdsfællesskab og yde en samfundsnyttig indsats for sin ydelse. Et tilbud om nytteindsats behøver ikke at være i tråd med den lediges ønske til uddannelse eller job, men skal motivere den ledige til at gå hurtigt i uddannelse eller job. Nytteindsatsen må ikke være fastholdende og forlænge ledighedsperioden for den enkelte ledige.


Formålet med nytteindsats: 

*       at alle der kan arbejde, skal arbejde for deres ydelse

*       at ledige som ikke ønsker at arbejde, ikke kan få en ydelse

*       at de ledige bliver motiveret for at søge job, - også dem som er mindre attraktive 

*       at de unge bliver motiveret til at søge ind på en uddannelse

*       at deres indsats skal gøre gavn i det offentlige 

*       at rådighedsvurdere ledige på kontanthjælp

De ledige må maksimalt være i nytteindsats i 13 uger i hver virksomhed. For de unge under 30 år må der højst være 4 ugers pause mellem hvert tilbud, mens der for ledige jobparate højst må være 6 måneder mellem hvert tilbud.


2. Målgrupper og behovet for nytteindsatspladser

De målgrupper som kontanthjælpsreformen lægger op til skal indgå i nytteindsatser er 1) Åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere under 30, 2) Jobparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en kompetencegivende uddannelse samt 3) Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.


Nytteindsatsordningen kan dog også anvendes til ledige med andre problemer end ledighed, men det er ikke formålet med reformen.


Her følger antal helårspersoner som er i de primære målgrupper for nytteindsatsen, samt skøn for behovet for antal løbende nytteindsatspladser:


Fredensborg Kommune

Sept.
2013

1. Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år

30

2. Jobparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år med kompetencegivende uddannelse

16

3. Jobparate Kontanthjælpsmodtagere over 30 år

127

I alt ledige i målgruppen for nytteindsats

173

Skønnet behov for antal løbende nytteindsatspladser

110



Flere af disse ledige vil opnå større selvforsørgelseseffekt af andre beskæftigelses- og uddannelsesfremmende indsatser end nytteindsats. Det gælder særligt ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse og jobparate med risiko for langtidsledighed. Disse delmålgrupper udgør ca. 60 løbende ledige. Administrationen anbefaler, at disse ledige gives individuelle og målrettede beskæftigelsesfremmende tilbud såsom virksomhedspraktik, løntilskud, opkvalificeringskurser eller jobsøgningskurser, med udgangspunkt i den pågældende lediges konkrete jobplan. Det skyldes, at nytteindsatser for disse målgrupper ikke øger selvforsørgelseseffekten, men omvendt fastholder og forlænger deres ledighedsperiode.


På den baggrund er Jobcentrets nuværende og forsigtige skøn, at der behov for ca. 110 løbende pladser i nytteindsatser i kommunale, regionale og statslige virksomheder.


Det er imidlertid erfaringen og forventningen, at ca. 1/3 af de ledige ikke fremmøder i nytteindsats på grund af sygdom, udeblivelse o. lign. Her vil der så i overensstemmelse med kontanthjælpsreformen ske en økonomisk sanktionering. Nytteindsatspladserne skal dog være fuldt etableret, for at dette kan ske, men antallet af ledige der faktisk vil udføre nytteindsats vil være lavere end de 110.


Ovenstående antal er uden beregning af personer på arbejdsmarkedsydelse, idet lovgivningen for denne målgruppe endnu ikke er vedtaget. I henhold til aftalen om kontanthjælpsreformen er det Regeringens hensigt at udvide målgruppen for nytteindsatser til også at omfatte personer på arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen er den midlertidige ordning der blev etableret for a-dagpengemodtagere som mister deres a-dagpengeret og tidligere a-dagpengemodtagere, som modtager uddannelsesydelse.


Samtidig har kommunerne endnu ikke modtaget informationer fra staten eller KL om antallet af a-dagpengemodtagere som mister deres a-dagpengeret i 2014. Fredensborg Kommune har i september måned 64 personer som modtager uddannelsesydelse. Disse vil have ret til at modtage arbejdsmarkedsydelse fra starten af det nye år, og dermed også skulle i nytteindsats, hvis erklæringen udmøntes i lov. Såfremt loven mod forventning ikke udmøntes, da skal ledige på arbejdsmarkedsydelse i virksomhedspraktik inden for 4 uger.


3.     Refusions- og incitamentssystemet

Der vil kun være høj statsrefusion på ydelsen (50 pct.), hvis de ledige er i nytteindsatser, virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinære uddannelsesforløb. Alternativt vil de ledige være i vejledningsforløb, opkvalificeringsforløb eller behandlingsforløb med lav refusion på ydelsen (30 pct.). Såfremt de ledige ikke er i aktive i henhold til beskæftigelseslovens ret og pligt tilbud, modtager kommunen nul refusion på ydelsen. Det er vigtigt at påpege, at der ikke ydes refusion fra staten på udgifter forbundet med at etablere eller drive nytteindsatser.

 

4. Fredensborg Kommunes Nytteindsatsmodel ”Ren By og Grøn Kommune”

Med udgangspunkt i kontanthjælpsreformens formål, antallet af ledige indenfor forskellige målgrupper samt behovet for at have et antal individuelle målrettede tilbud, anbefaler administrationen, at der etableres:

·         Nytteindsatsen ”Grøn Kommune”: Op til 40 løbende nytteindsatspladser på en virksomhed, med opgaver indenfor overskriften Grøn Kommune. Det vil primært være fysisk nytteindsats.

·         Nytteindsatsen ”Ren By”. Op til 40 løbende nytteindsatspladser på en virksomhed, med opgaver indenfor overskriften Ren By. Det vil primært være fysisk nytteindsats.

·         Op til 30 løbende individuelle nytteindsatspladser på andre virksomheder, med udgangspunkt i den enkelte lediges jobplan. Det vil primært være social nytteindsats.


Administrationen har drøftet forskellige modeller for etablering af nytteindsatser og anbefaler ovenstående model, med baggrund i 1) at gøre det tydeligt hvad nytteindsatsen er for målgruppen af kontanthjælpsmodtagere er i Fredensborg Kommune, 2) at opnå så stor nytte som muligt at ordningen for kommunen og 3) at opnå en koncentration i indsamlingen af erfaringer med nytteindsatser i kommunen.

Enkeltplaceringer af ledige i nytteindsats i offentlige virksomheder svarer til de nuværende virksomhedspraktikker, men vil blive omtalt som nytteindsats. Der er dog i praksis ingen forskel til de nuværende virksomhedspraktikker for den offentlige virksomhed. Jobcentret vil have ansvaret for etablering og drift af alle tre ordninger.



Nytteindsatsen


Nytteindsatser

(eksempler)

Organisering og refusioner


Ren By


Op til 40 pladser


*       Vedligeholdelse af byinventar (renholdelse af eks. skilte, bænke, passager etc.)

*       Renhold af kommunens havne (vedligehold af grillpladser, cykelstativer og øvrigt udstyr)

*       Ekstra grundig renhold og servicering af byrum

*       Afledte opgaver i forbindelse med miljøtilpasning og lign.

*       Renhold af kommunens p-pladser og stisystemer m.v.

*       Løsning af diverse renholdelsesopgaver for kommunens lokalforeninger (eks. opsætning af scene for musikskolen og lign.)

*       Ad hoc opgaver



Fysisk placering i Unge-Enheden (p-nummer)


Udgifter til løn og drift:

Ca. 250.000 til drift

Ca. 1,15 mio. til lønudgifter

Ca. 1,4 mio. kr.

  

Indtægter refusion på ydelsen:

Ca. 1 mio. kr. årligt


Grøn Kommune


Op til 40 pladser

*       Oprydning og pleje i naturområderne, som ikke kræver maskiner

*       Andre lettere naturpleje opgaver

*       Oprydning på Park- og vejs materielpladser

*       Brænde- og flisningsprojekt (kræver flismaskine og brændekløver)

*       Særligt renhold af kommunens rekreative områder (f.eks. sundhedssporet ved Krogerup, naturtræningspladsen Glenten ved Knurrenborg vang og Fredtoften m.v.)

*       Kantbeskæring (hvor grønne områder møder vej og sti m.m.)

*       Løsning af diverse grønne opgaver for kommunens lokalforeninger

*       Årstidsbestemte opgaver  og ad hoc opgaver (ekstraindsats ved storm og lign.)

Fysisk placering i Park og Vej (p-nummer)

Udgifter til drift ca. 250.000 kr.

Udgifter til løn ca. 1,15 mio. kr.

I alt ca. 1,4 mio. kr. årligt.

Indtægter refusion på ydelsen: Ca. 1 mio. kr. årligt.



Enkeltplaceringer


30 pladser


*       Oplæsning for ældre

*       Gåture med ældre

*       Frivillighedscentret

*       Hjælpe i daginstitutioner

*       Administration på Rådhuset  

  


Individuelle placeringer i kommunale, regionale og statslige virksomheder.

Udgifter til løn: Ca. 1 ½ virksomhedskonsulent 650.000 kr.

Indtægter på refusioner:

Ca. 700.000 kr. årligt


I alt


110 løbende pladser  


Udgifter: 3.45 mio.

Indtægter:2,7 mio. kr.



Der vil ikke være behov for alle nytteindsatspladserne fra 1. januar 2014. Implementeringen sker derfor over 1. kvartal 2014, dog således at pladserne er til rådighed samlet set senest med udgangen af 1. kvartal, dog kun såfremt der viser sig at være det forventede behov for nytteindsatspladserne.

Opgaverne under ”Grøn Kommune” og ”Ren By” skal gennemgås af Park og Vej ledelsesmæssigt, og vil herefter blive tilpasset endeligt. Der kan således ske ændringer i de opgaver der er nævnt som eksempler. Etableringen af nytteindsatsen Grøn Kommune i Park og Vej, beror på en nærmere drøftelse og godkendelse i bestyrelsen for Nordsjællands Park- og vej. Økonomien i nytteindsatserne er baseret på et foreløbit skøn, og vil skulle revurderes når der opnås konkrete erfaringer med opgaver, fremmøde og målgruppe.


Alle opgaver der vil blive løst i nytteindsatserne, vil ligge udenfor opgaver der udføres af kommunens ansatte og vil ikke være i konkurrence med andre udførere.


Udgifter forbundet med denne nytteindsatsmodel udgør ca. 3,45 mio. kr. årligt, mens indtægter fra refusion af ydelsen udgør ca. 2,7 mio. kr. årligt. Udgifterne omfatter ud over løn særligt køretøjer og redskaber. Nettoudgifter til 110 løbende pladser udgør ca. 750.000 kr. årligt. I denne beregning mangler selvforsørgelseseffekten af nytteindsatsen. Såfremt de ledige kommer gennemsnitligt en måned før i job og uddannelse reduceres brutto ydelsesudgiften samlet set med ca. 1,1 mio. kr. årligt., hvilket netto udgør en samlet kommunal udgiftsreducering på ca. 600.000 kr. årligt.


For at overholde lovkravet om, at ledige max må være 13 uger på en virksomhed og efterfølgende skal genvisiteres til ny nytteindsats på anden virksomhed, er det nødvendigt at anvende Park og Vej som virksomhed med p-nummer og Unge-Enheden som virksomhed med p-nummer. Det betyder, at Park og Vej vil være officiel virksomhed for nytteindsatspladser  med ”Grøn Kommune”, mens Unge-Enheden er officiel virksomhed for nytteindsatspladser med ”Ren By”.


Det er væsentligt at påpege, at begge virksomheder med hvert sit p-nummer får tildelt løbende nytteindsatspladser til nytteindsatsområder jvf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11, og ikke som større kommunale aktiveringsprojekter jvf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10. Såfremt kommunen etablerer større kommunale aktiveringsprojekter (større hold) jf. kapitel 10, så er det et vejledningstilbud og ingen refusion på ydelsen, mens løbende nytteindsatspladser jf. kapitel 11 giver refusion på ydelsen. Det er således forudsat, at etableringen af Ren By i Unge-Enheden kan ske efter kapitel 11.


Fredensborg Nytteindsatsmodel skal godkendes af Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) jf. kontanthjælpsreformen. I ”Fredensborg Nytteindsatsmodel" er der behov for at anmode om dispensation fra rimelighedskravet i LBR, idet Unge-enheden og Park og Vej ikke har tilstrækkeligt ansatte ift. rimelighedskravet. Desuden skal en medarbejderrepræsentant godkende nytteindsatsen under Jobcentret og Park og Vej. De samme regler gælder på virksomhedspraktik og løntilskud i virksomheder.



Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da finansiering af ordningen vil indgå i prioriteringen af kommunens aktiveringsbudget og nuværende lønbudget.

Retsgrundlag

Lov om ansvar for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1. At godkende ”Fredensborg Kommunes Nytteindsatsmodel”


Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 03-12-2013

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler administrationens indstilling og roser administrationen for godt arbejde.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Sagen udsættes til Økonomiudvalgsmødet og Byrådsmødet i januar 2014, således at LBR’s udtalelse kan indgå i behandlingen.

Nr.263 - Orientering

Hossein Armandi

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013


-      Orientering om henvendelse vedr. valg i Egedalsvænge

-      Orientering om plan for det konstituerende møde

-      Administrationen bemyndiges til jfr. Reitans henvendelse at ansøge om muligheden for at lave frikommuneforsøg, hvis byrådet senere ønsker det.

Nr.264 - Sager behandlet på lukket møde

Hossein Armandi

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 265 Udbud af personkørsel

 

Sag nr. 266  Forundersøgelse svømmehal

 

Sag nr. 267  Vedrørende fjernelse af gangbro til Rådhuset

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013

Sag nr. 265 Udbud af personkørsel:

Anbefaler administrationens indstillinger.


 

Sag nr. 266 Forundersøgelse svømmehal:

Økonomiudvalget kvitterede for orienteringen, men finder, at det nye Byråd bør have samme orientering i forbindelse med Byrådets introduktionsseminar ultimo januar 2014.

Økonomiudvalget beder om, at administrationen samtidig undersøger om der i Kommunekredit er et alternativ til den foreslåede finansieringsmodel. Derudover tager kommunen kontakt til nabokommunerne og forhører sig om interessen for et muligt samarbejde om svømmekapacitet. Administrationen afdækker mulige grundarealer for etablering af en evt. svømmehal. Der holdes en temadrøftelse om sagen.



 

Sag nr. 267 Vedrørende fjernelse af gangbro til Rådhuset:

Økonomiudvalget anbefaler, at nedtagning af gangbroen udskydes på vilkår som administrationen bemyndiges til at forhandle med Reitan.