Nr.68 - Håndtering af sparet løn under skolekonflikten

Sagsnr.: 13/14305

 

Beslutningstema

Modeller for håndtering af sparede lønmidler under skolekonflikten.

Sagsfremstilling og økonomi

Under lock out’en på skoleområdet betales der ikke løn til lærerne. Det medfører en umiddelbar mindreudgift til løn på især skoleområdet, men også på andre områder, der har ansatte på læreroverenskomsten. For Fredensborg Kommunes skoler udgør den sparede lønsum brutto knap 2,5 mio. kr. pr. uge eller ca. 490.000 kr. for hver hverdag (også selvom "hverdagen" er en helligdag, f.eks. mandag 2. påskedag).

Byrådet skal tage stilling til, hvorledes denne mindreudgift skal håndteres. I sagen beskrives en række metoder til håndtering heraf.


Indledningsvist skal bemærkes, at det forventes, at der i forbindelse med konfliktens afslutning vil være en række merudgifter for skolerne. Det kan være til evt. lørdagsundervisning, merarbejdsbetaling og eller behov for vikarassistance for at sikre at eleverne får den nødvendige undervisning for året som helhed. Nettobesparelsen vil således være mindre.


En model er, at de sparede lønudgifter lægges i kassen, evt. efter modregning af de af konflikten afledte merudgifter for kommunerne. Denne model betyder, at de sparede lønudgifter vil udgøre et råderum til en central politisk prioritering. Med denne model bliver det Byrådet som tager stilling til, hvad de sparede lønudgifter skal anvendes til. De kan tilbageføres til skoleområdet eller gå til f.eks. ældre, daginstitutionsområdet, udsatte børn og unge, opbygning af kassebeholdningen eller noget helt andet.


En anden model er, at de sparede lønudgifter forbliver på skolerne. Råderummet vil i denne model blive prioriteret af den enkelte skoleleder. Her vil det altså blive muligt med et kvalitetsløft som prioriteres decentralt.


En tredje model er, at de sparede lønudgifter lægges i en central pulje. Skolerne får pr. automatik dækket meromkostninger ved konfliktens afslutning af denne pulje. De resterende midler reserveres skolerne, men prioriteres af byrådet – evt. i forbindelse med budget 2014. Forskellen til model 2 er altså her, at det er byrådet frem for de enkelte skoleledere, der prioriterer de sparede (netto) lønudgifter. Byrådet kan i denne model vælge at prioritere konkrete projekter, herunder anlæg, eller vælge at give skolerne midlerne tilbage som en ramme til skolernes fri disponering eller eventuelt en kombination heraf.


Afslutningsvis bemærkes, at administrationen på mødet vil give en status på lockouten.


Bevilling

Model 2 har ikke bevillingsmæssige konsekvenser. I model 1 og 3 vil der være en bevillingsmæssig konsekvens afhængig af valg af model, konfliktens længde og afledte merudgifter.

Retsgrundlag

Lov om Kommunernes Styrelse.

Kompetence

Byrådet.



Indstilling

1.            At de sparede lønudgifter – efter modregning af afledte merudgifter – lægges i kassen til central politisk tværgående prioritering jf. model 1.


Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2013

1.      Økonomiudvalget anbefaler, at de sparede lønudgifter forbliver på skoleområdet. Administrationen opgør de sparede lønudgifter, når lockouten er ophørt og omfanget af kompenserende undervisning er opgjort. Med baggrund heri fremlægger administrationen forslag til anvendelse af nettobesparelsen med baggrund i de synspunkter, som Økonomiudvalget fremførte herunder bl.a. synspunkter om efteruddannelse og løn.

2.      Økonomiudvalget tog administrationens orientering om status på lockouten og de arbejdsretlige virkninger til efterretning