24-09-2012 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen

Ulla Hardy-Hansen

Carsten Wulff

Lars Simonsen

Per Frost Henriksen

Hossein Armandi

Ole Bergmann

Flemming Rømer

Thomas Bak

Afbud

Hans Nissen

Hanne Berg

24-09-2012 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen

Ulla Hardy-Hansen

Carsten Wulff

Lars Simonsen

Per Frost Henriksen

Hossein Armandi

Ole Bergmann

Flemming Rømer

Thomas Bak

Afbud

Hans Nissen

Hanne Berg

Nr.168 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Dagsorden godkendt.


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.169 - Hovedudvalgets drøftelse med Økonomiudvalget

Sagsnr.: 12/2205

 

Beslutningstema

Kommunens MED-aftale giver Hovedudvalget mulighed for 2 årlige dialogmøder med Økonomiudvalget med henblik på drøftelse af personalepolitiske emner. I Hovedudvalget er det aftalt, at disse dialogmøder mest hensigtsmæssigt bør ligge i forår og efterår og så vidt muligt i tilknytning til budgetprocessen. 

Sagsfremstilling og økonomi

Ifølge Rammeaftale om Med-indflydelse og Med-bestemmelse er det forudsat, at Hovedudvalget mødes, normalt en gang årligt, med kommunens politiske ledelse, med henblik på at drøfte den del af budgetbehandlingen, der vedrører budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold i kommunen. I Fredensborg Kommune er der skabt tradition for, at denne mulighed bl.a. skabes ved Hovedudvalgets deltagelse på de 2 årlige budgetseminarer.


For at få dialogen mellem Hovedudvalget og Økonomiudvalget i mere strukturerede rammer ønsker Hovedudvalget, at dialogmøderne formaliseres i et egentlig møde med Økonomiudvalget. En god måde at gøre dette på er, at der som opfølgning på budgetseminarierne er 2 årlige dialogmøder med Økonomiudvalget. Det vil normalt betyde i april og september måned og med en repræsentativ kreds af Hovedudvalgets medlemmer.


Til dialogmødet den 24. september har Hovedudvalget udpeget følgende medarbejderrepræsentanter: Uffe Bastiansen, TR 3 F, Park og Vej, Jørgen Cseh, formand Kreds 36, DLF, Peter Brender, TR for DJØF og Jane Andersen, TR for FOA-Dagplejen. Derudover deltager Personalechef og sekretær for Hovedudvalget Tina Bjerregaard.


Retsgrundlag

Rammeaftale om Med-indflydelse og Med-bestemmelse.

Kompetence

Økonomiudvalget. 


Indstilling

  1. At Hovedudvalget på mødet lægger op til en dialog med Økonomiudvalget om de personalepolitiske emner, som medarbejderrepræsentanterne finder aktuelle.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Indstillingen blev fulgt.


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.170 - KL partnerskab om effektiv brug af lærernes arbejdstid

Sagsnr.: 12/9394

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om resultatet af KL´s partnerskab om effektiv brug af lærernes arbejdstid. Børne- og Skoleudvalget deltager.


Chefkonsulent Holger Bloch Olsen, KL fremlægger resultaterne og hovedpointerne fra analysen.


Sagsfremstilling og økonomi

KL gennemfører i 2012 et partnerskab om effektiv lærerarbejdstid med Fredensborg Kommune og flere andre kommuner. Analyserne af lærernes arbejdstid i de deltagende kommuner viser, at der mellem kommunerne er stor forskel på, hvor meget af lærernes arbejdstid, der går til undervisning.


Den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer varierer fra kommune til kommune, men også mellem skolerne internt i samme kommune.


KL´s analyse giver en mulighed for benchmark af lærernes arbejdstid, og giver kommunerne i partnerskabet en beskrivelse af status for kommunens brug af lærernes arbejdstid og potentialet ved at effektivisere denne.


Partnerskabets formål er at understøtte kommunernes arbejde med at optimere ressourceforbruget i folkeskolen og KL giver i analysen den enkelte kommune et skøn over det umiddelbare potentiale ved at korrigere brugen af lærernes arbejdstid.


Partnerskabet skal herudover synliggøre de resultater, som opnås i arbejdet og udbrede erfaringerne med en mere effektiv brug af lærernes arbejdstid i egen og andre kommuner.


Fredensborg Kommune indgik i marts 2012 aftale om at indgå partnerskab om effektiv brug af lærernes arbejdstid med KL og flere andre deltagende kommuner.


Formålet med at indgå i KL partnerskabet er at få en større gennemsigtighed i kommunens og den enkelte skoles anvendelse af lærertidsaftalen og få lejlighed til at blive benchmarket med op mod halvdelen af landets kommuner. 


I forbindelse partnerskabet blev der nedsat en styregruppe med kommunaldirektør, direktøren for børn, kultur og sundhed samt repræsentanter fra skolelederne og repræsentanter fra DLF Kreds 36. Analysens resultater er blevet forelagt borgmesteren og styregruppen samt skolernes ledelser og tillidsrepræsentanter.


Kompetence

Økonomiudvalget.


Kommunikation

Pressemeddelelse udsendes efter sagens behandling.


Indstilling

1.       At orienteringen tages til efterretning.  

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Orientering tages til efterretning. 


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.171 - 2. behandling af budget 2013 - 2016

Sagsnr.: 12/38981

 

Beslutningstema

Vedtagelse af kommunens samlede budget for 2013-2016. Herunder valg af statsgaranti og fastlæggelse af personskatteprocent, grundskyld, dækningsafgift samt kirkeskatteprocent for 2013.


Sagsfremstilling og økonomi

Udgangspunktet for budgettets 1. behandling var anbefalingerne i administrationens budgetvurdering.


Den 2. september 2012 indgik Socialdemokratiet, SF, Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Focus Fredensborg og Borgernes Stemme et budgetforlig om Budget 2013-2016 (se bilag 1a)

Ved 1. behandlingen besluttede byrådet, at forliget fremsendes som grundlaget for byrådets 2. behandling af budget 2013-2016.

Fredensborg Kommune har fået udmeldt en teknisk ramme for serviceudgifterne til Budget 2013 på 1841,0 mio. kr. Til orientering er serviceudgifterne i Budgetforslaget (forliget) budgetlagt til godt 1770 mio. kr.


Venstre har, som varslet ved 1. behandlingen af budgettet, fremsendt et ændringsforslag som er vedlagt som bilag 2a.  I Bilag 2 b er venstres forslag vist som ændringer i forhold til budgetforslaget fremsendt til 2. behandlingen (budgetforliget).


Som en del af budgetvedtagelsen skal Byrådet tage stilling til, om de vil selvbudgettere eller skal vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Af hensyn til budgetsikkerheden og med udgangspunkt i konkrete beregninger af fordelene ved selvbudgettering, anbefaler administrationen, at kommunen vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2013. Budgettet som fremlagt til 2. behandlingen tager udgangspunkt heri. For en uddybende beskrivelse henvises til bilag 3.


Tilbagemeldingen fra Provstiudvalget vedrørende kirkens økonomi i 2013 giver ikke anledning til ændringer af kirkeskatten i 2013 som således fastholdes uændret på 0,66 pct. Kirkernes budgettering indebærer et lille overskud i 2013 som i kommunens budget i 2013 og 2014 budgetlægges som en balanceforskydning (over de to år går dette bevillingsmæssigt i nul, da kirkens tilgodehavende i 2013 forventes forbrugt i 2014). Notat om budgetlægning af kirkens økonomi er vedlagt som bilag 4.


Byrådet har 3. september vedtaget budgetrevision 30/6, der bevillingsmæssigt også har virkning på 2013-16 budgettet. I overensstemmelse med sædvanlig praksis er det sammen med tekniske korrektioner og omplaceringer nu indarbejdet i budgetforslaget, jf. bilag 1b.  Herudover kan forekomme ændringer på pris- og lønfremskrivningen, når ændringerne indarbejdes i økonomisystemet.


Af bilag 5 fremgår de obligatoriske oversigter til budgetforslaget: Totaloversigt, bevillingsoversigt og en flerårsoversigt for Budget 2013-16.


Af bilag 6 fremgår de foreløbige takster. Senest i november 2012 forelægges Økonomiudvalget og Byrådet de endelige takster baseret på det vedtagne budget.


Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse kap V, samt Budget- og regnskabssystem for kommunerne.

Kompetence

Byrådet, efter indstilling fra økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At budgetforliget som er indgået mellem Socialdemokratiet, SF, Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Focus Fredensborg og Borgernes Stemme vedtages som budget 2013-2016, som anbefalet af byrådet ved 1. behandlingen d. 3. september, inklusive tekniske korrektioner til budgetforliget.
  2. At der vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
  3. At kirkeskatten fastholdes uændret på 0,66% i 2013
  4. At personskatteprocenten og grundskyldspromillen fastholdes uændret i 2013
  5. At dækningsafgiften nedsættes til 9,5 promille fra 2013.
  6. At Byrådet på mødet i november 2012 endeligt fastsætter taksterne med udgangspunkt i budgetvedtagelse for 2013 -2016.


Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Liste V fremsatte eget ændringsforslag til budget 2013-16, som faldt efter afstemning:


For stemte 2: Liste V.

Imod stemte 7: Liste B, C, O, Thomas Lykke Pedersen (A), Per Frost Henriksen (A), Ole Bergmann (F) samt Hossein Armandi (Borgernes stemme)



Der blev derefter stemt om indstillingens punkter:


Punkt 1: Budgetforliget blev indstillet efter afstemning:

For stemte 7: Liste B, C, O, Thomas Lykke Pedersen (A), Per Frost Henriksen (A), Ole Bergmann (F) samt Hossein Armandi (Borgernes stemme)

Imod stemte 2: Liste V, idet Venstre ønsker eget forslag vedtaget.



Punkt 2: Indstillet enstemmigt.



Punkt 3: Indstillet idet Ole Bergmann (F) undlader at stemme.



Punkt 4: Indstillet efter afstemning:

For stemte 7: Liste B, C, O, Thomas Lykke Pedersen (A), Per Frost Henriksen (A), Ole Bergmann (F) samt Hossein Armandi (Borgernes stemme)

Imod stemte 2: Liste V, idet Venstre ønsker at personskatteprocenten og dækningsafgiften fastholdes, mens grundskyldspromillen sænkes (jf. Venstres budgetforslag), således at kommunen i 2013 modtager 75% statskompensation som tilbudt af regeringen.



Punkt 5: Indstillet efter afstemning:

For stemte 7: Liste B, C, O, Thomas Lykke Pedersen (A), Per Frost Henriksen (A), Ole Bergmann (F) samt Hossein Armandi (Borgernes stemme)

Imod stemte 2: Liste V, idet Venstre ønsker at personskatteprocenten og dækningsafgiften fastholdes, mens grundskyldspromillen sænkes (jf. Venstres budgetforslag), således at kommunen i 2013 modtager 75% statskompensation som tilbudt af regeringen.



Punkt 6: Indstillet enstemmigt. 




Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 



Nr.172 - Økonomisk Orientering September 2012

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering for september 2012 fremlægges til orientering.


Sagsfremstilling og økonomi

Denne økonomiske orientering er en opgørelse af forbruget ultimo august 2012.
Sagen giver en status på drifts- og anlægsbudgettet

  • De samlede driftsudgifter var ultimo august 1.509 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 44 mio. kr.(svarende til 1,9 pct. af årets budget) i forhold til det periodiserede budget.
  • Mindreforbruget på de samlede driftsudgifter dækker over et reduceret forbrug på det rammestyrede forbrug på 79 mio. kr. (5,6 pct.) og et merforbrug på det indsatsstyrede forbrug på 35 mio. kr. (3,6 pct.).
  • Merforbruget på det indsatsstyrede forbrug er faldet i forhold til juli, hvor der var et merforbrug på 60 mio. kr. (6,2 pct.). Forventningen er fortsat, at det samlede indsatsstyrede område i det endelige regnskab for året vil ende tæt på det budgetterede. 
  • For 2012 er det samlede anlægsbudget på 165 mio. kr., hvilket er en reduktion i forhold til seneste økonomisk orientering på 16 mio. kr. Reduktionen skyldes, at der ved budgetrevisionen d. 30.juni 2012 blev flyttet 16 mio. kr. vedrørende genopretning af vejkapital fra 2012 til 2013.
  • Af budgettet på 165 mio. kr. er der ultimo august frigivet 161 mio. kr. og forbrugt 62 mio. kr.

Likviditet
Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning var ved udgangen af august på 118 mio. kr. Dette er 20 mio.kr. mere end forudsat i likviditetsprognosen fra vedtagelsen af budget 2012.  





Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning, idet forbruget ikke giver anledning til reaktioner. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Orientering tages til efterretning. 


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.173 - Orientering om KL-analyse af kommunernes økonomistyring

Sagsnr.: 12/36014

 

Beslutningstema

Orientering om kommunens deltagelse i kortlægning af den kommunale økonomistyring.

Sagsfremstilling og økonomi

Som en del af økonomiaftalen for 2013 er aftalt at igangsætte en kortlægning og vurdering af den eksisterende økonomistyring i kommunerne.


KL har spurgt 10 kommuner om de vil bidrage i projektet, herunder Fredensborg Kommune. Kommunens deltagelse gælder dels følgegruppen til projektet og dels i forbindelse med en kortlægning i 10 udvalgte kommuner af den eksisterende økonomistyring i kommunerne, hvor Fredensborg Kommune vil blive en af de involverede kommuner.


Hensigten med analyserne er at tilvejebringe dybdegående viden om den eksisterende økonomistyring for at kunne anvise nye løsninger og bedre økonomistyring i kommunerne.


Anbefalingerne fra arbejdet skal bidrage til sikre overholdelse af de overordnede rammer for den offentlige økonomi.


Kortlægningen skal bl.a. se på integrationen af økonomistyringen i de løbende processer og aktiviteter i kommunerne og hvorvidt økonomistyringen sikrer gennemsigtighed, sådan at økonomistyringen understøtter, at byrådet og den kommunale ledelse kan træffe beslutninger om tilpasning, prioriteringer og effektiviseringer.


Med afsæt i kortlægningen skal der ligeledes foretages en temperaturmåling af økonomistyringen i alle 98 kommuner, målingen skal vise kommunernes nuværende økonomistyringspraksis og skal muliggøre opfølgning på udviklingen i kommunernes økonomistyring i de kommende år.


Det er ambitionen med analysen at der med afsæt i kortlægningen opstilles et målbillede for god økonomistyring i kommunerne, som skal være retningsgivende for udviklingen i kommunernes økonomistyring. I den forbindelse inddrages bl.a. de kommunale erfaringer fra de involverede kommuner. Målbilledet skal ligeledes bidrage til at tydeliggøre det politiske og administrative rum til effektivisering, omprioritering og omstilling.


Fredensborg Kommunes deltagelse i analysen vil sikre, at vi kan bidrage til at sætte rammerne for udviklingen i økonomistyringen af den offentlige økonomi og dermed det målbillede som vi i den kommende år vil blive målt på fra ministeriernes side.


Ligeledes vil det være et mål for deltagelsen, at medvirke til at sikre, at det rum for kommunal politisk styring og prioritering og administrativ økonomistyring som findes  - i størst mulig grad bevares lokalt.


Bevilling

Analysen gennemføres i samarbejde mellem Finansministeriet, Økonomi - og Indenrigsministeriet , KL og de involverede kommuner og analysearbejdet udføres af eksterne konsulenter.


Analysearbejdet er finansieret via økonomiaftalen mellem regeringen og KL og er derfor ikke forbundet med direkte omkostninger for Fredensborg Kommune.  Deltagelsen vil dog indebære et mindre ressourcetræk hos nogle medarbejdere primært i økonomicenteret samt tid for de byrådsmedlemmer, som vil stille sig til rådighed for interview i analysearbejdet.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen om Fredensborg Kommunes deltagelse i analysen af kommunernes økonomistyring tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Orientering tages til efterretning. 


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.174 - Fælles borgmesterhenvendelse til Transportministeren

Sagsnr.: 12/9610

 

Beslutningstema

Orientering om fælles borgmesterhenvendelse til transportministeren.


Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget forelægges til orientering udkast til henvendelse fra borgmestrene i henholdsvis Fredensborg, Hillerød og Hørsholm kommuner til transportministeren om Isterødvejen. Udkastet omdeles på mødet.


Baggrunden for henvendelsen er dels forårets foretræde for Folketingets Transportudvalg hvor borgmesteren og formanden for Trafiksikkerhedsudvalget deltog, dels borgmesterens møde med transportministeren i sidste måned, hvor Fredensborg Kommune har gjort opmærksom på det uhensigtsmæssige i, at en strækning på ca. 10 km. er kommunal og delt mellem 3 kommuner, mens den øvrige del af vejen er ejet af staten. Dette medfører, at der ikke bliver tænkt i helhedsorienterede løsninger for strækningen, ligesom erfaringen har vist, at vejarbejder ikke er koordineret mellem stat og kommuner. Der er derfor enighed blandt de tre kommuner om at forsøge at afhænde strækningen til staten.


Hos såvel Transportudvalget som på mødet med ministeren blev der udtrykt forståelse for Fredensborg Kommunes synspunkter, og det er med baggrund heri, at brevet fremsendes til ministeren.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Orientering tages til efterretning. 


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.175 - Fastsættelse af mødedatoer for Byråd og fagudvalgene i 2013

Sagsnr.: 12/30385

 

Beslutningstema

Mødeplan for Byråd og fagudvalgene i 2013.

Fagudvalgene skal alene tage stilling til mødetidspunkter for egne møder.  

Sagsfremstilling og økonomi

Mødeplanen er i vid udstrækning en videreførelse af mødestrukturen fra 2012. Dog er Byrådets møde i marts flyttet til tirsdag den 2. april og Børne- og Skoleudvalget rykket til mandag den 8. april, af hensyn til påsken.


1. behandlingen af budget 2014-2017 afholdes i forbindelse med de ordinære augustmøder i Økonomiudvalget og Byrådet.

2. behandlingen af budgettet holdes ligeledes i forbindelse med ordinære møder: Den 23. september i Økonomiudvalget og den 30. september i Byrådet.


Når mødeplanen for de stående udvalg er på plads, vil møder i Venskabsbykomitéen, Erhvervsrådet, Trafiksikkerhedsudvalget mv. samt

de obligatoriske årsmøder, Jobcamp, Børne- og kulturchefforeningen, Kommunale Tekniske chefer, Årsmøde i Dansk Byplanlaboratorium m.fl.

blive lagt ind, før den endelige kalender bliver offentliggjort.


Proces for godkendelse af mødeplanen er, at den behandles på Økonomiudvalgets og Byrådets møde i september 2012 samt til de stående udvalg i oktober 2012.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 20, stk. 1.

Kompetence

Byrådet og udvalgene fastsætter deres egne mødetidspunkter.

Kommunikation

Offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At forslag til mødekalender godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Økonomiudvalgets mødekalender godkendt.


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.176 - Plan for risikobaseret redningsberedskab

Sagsnr.: 12/39849

 

Beslutningstema

Byrådet skal efter indstilling fra Beredskabskommissionen godkende planen for risikobaseret redningsberedskab 2012 i Nordsjællands Brandvæsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Planen for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen blev vedtaget første gang i 2007. Denne plan er nu blevet revideret, jf. lovkrav om, at planen skal revideres mindst en gang i hver valgperiode.


En enig beredskabskommission besluttede på møde den 29. marts 2011 at anbefale det serviceniveau, der er beskrevet i planen, som bl.a. indebærer, at de seks stationer i højere grad tænkes som seks udrykningsbaser, der supplerer hinanden på kryds og tværs i hele udrykningsområdet.


Det fremtidige serviceniveau afholdes inden for brandvæsnets nuværende budget med effektiviseringer af driften. En ekstraudgift på 380.000 kr. til ansættelse af flere deltidsbrandmænd finansieres inden for eksisterende rammer, ligesom der afsættes 500.000 kr. til uddannelse og udrustning. Endelig afholdes udgiften til nyindkøb og udskiftning af brandslukningskøretøjer inden for eksisterende leasingbudget.


Efter behandling i Beredskabskommissionen har planen været til udtalelse i Beredskabsstyrelsen. Det fremgår af Beredskabsstyrelsens udtalelse, at planen lever op til kravene i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt beredskab.


Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 765 af 03/08/2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At planen for risikobaseret redningsberedskab godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.177 - Godkendelse af byggeregnskab for boligerne på Højsagervej og Langerødvej.

Sagsnr.: 10/62897

 

Beslutningstema

Efter beslutning om udsættelse af sagen på Økonomiudvalgets møde den 18. juni 2012 forelægges Domeas ansøgning om godkendelse af byggeregnskaberne for Højsagervej og Langerødvej hermed på ny.


Sagsfremstilling og økonomi

Sagen har tidligere været behandlet på Økonomiudvalgets møde den 21. maj 2012 og senest den 18. juni 2012, hvor Økonomudvalget besluttede at udsætte sagen, idet udvalget ikke fandt Domeas redegørelse for sagen tilfredsstillende, hvorfor man på ny ønskede Domea indkaldt til møde for at redegøre for forholdene og for deres ansvar i sagen (protokoludskriften er vedlagt som bilag).


Kommunaldirektør og sekretariatschef har derfor holdt møde med repræsentanter for Domea den 14. aug. 2012. Domea redegjorde her mere detaljeret for sagen og nævnte herunder, at overskridelsen af anlægsbudgettet for de to bebyggelser tilsammen, som er på 3,6 mio. kr. forventes finansieret af Ministeriet med 2,5 – 3,0 mio. kr. og af Domea selv med restbeløbet.


Denne finansiering sikrer, at beboerne ikke vil få en huslejestigning som følge af overskridelsen af anlægsbudgettet.


Den huslejefastsættelse/stigning, der er tale om, er alene foranlediget af almindelige, stigende driftsudgifter og af det forhold, at lejen på grund af det uafsluttede byggeregnskab ikke har været reguleret i de 3 seneste år.


Det driftsbudget, der nu foreligger, indebærer – efter at Domea selv har accepteret en reduktion i administrationsvederlaget på 12.000 kr. pr. år, en lejestigning på ca. 21 % svarende til ca. 7 % pr. år i de 3 år, lejen ikke har været reguleret. Nedenfor fremgår ændringerne:

Lejlighed

Nugældende leje

Ændring

Ny leje

Ny leje pr. m2

45 m2

2.525

573

3.098

826

40 m2

2.240

544

2.748

824

40 m2 (lang)

2.390

542

2.932

879

45 m2 lang

2.672

606

3.278

874


Et lejeniveau pr. måned på mellem 2.800 kr. 3.300 kr. svarer til hvad der opkræves for tilsvarende boliger i Svendborg, København og Århus.


Om sit tilsyn med byggeriet under opførelsen har Domea på mødet med borgmesteren den 14. august og efterfølgende i brev af 17. august 2012 tilkendegivet, at man har benyttet sig af et totalrådgivningsfirma (arkitekter), at et ingeniørfirma har foretaget supplerende tilsyn, og at alle forsømmelser er blevet registreret og påtalt. Der har været opkrævet dagbøder. Domea har endvidere i processen været repræsenteret af advokatfirmaet Lett, der har hjulpet med at ophæve entreprisekontrakten og føre Domeas sag i Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.


Med bemærkning om at kommunen ikke selv er involveret i anlægs- og driftsfinansieringen, anbefaler administrationen på baggrund af de nu foreliggende oplysninger, at byggeregnskaberne for de skæve boliger på Langerødvej og Højsagervej godkendes, således at den endelige anlægsfinansiering kan komme på plads.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Retsgrundlag

Lov om almene boliger samt bekendtgørelse om skæve boliger.


Kompetence

Byrådet.


Indstilling

1.      At byggeregnskab (skema C) for afdeling 6804, Højsagervej godkendes.

2.      At byggeregnskab (skema C) for afdeling 6805, Langerødvej godkendes.

3.      At lejeforhøjelsen godkendes.



Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.178 - Hejrevangens Boligselskab, afd. 7 - Øresundsvej - godkendelse af lån og lejeforhøjelse.

Sagsnr.: 12/36592

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til en ansøgning fra Hejrevangens Boligselskab om godkendelse af låneoptagelse og lejeforhøjelse til finansiering af udskiftning af vinduer og døre i afdeling 7, Øresundsvej.


Sagsfremstilling og økonomi

Boligkontoret Danmark har med brev af 8. august 2012 og på vegne af Hejrevangens Boligselskab anmodet om Byrådets godkendelse af optagelse af lån og opkrævning af lejeforhøjelse til finansiering af udskiftning af vinduer og døre i afdeling 7, Øresundsvej.


Det fremgår af ansøgningen og det medsendte budget, at håndværkerudgifterne inkl. moms for udskiftning af alle vinduer, hoveddøre og terrassedøre i afdelingen udgør 1.243.300 kr., og at der er omkostninger på 338.000 kr. Det samlede finansieringsbehov er således 1.681.300 kr. Der ønskes optaget et 30-årig realkreditlån med en forventet årlig ydelse på 109.285 kr. til finansiering af udskiftningen. Renten er anslået til 3,5% pa. Lånet er uden kommunal garanti.


De økonomiske konsekvenser for afdelingens 22 lejere er en lejestigning på 7,39 % svarende til en gennemsnitlig forhøjelse på 414 kr. pr. måned. Det er oplyst, at beboerne og organisationsbestyrelsen har godkendt budget, projekt og huslejestigning.


Låneoptagelse og lejeforhøjelser for forbedringer, der overstiger 5 %, skal ifølge almenboligloven og den gældende delegationsplan forelægges til politisk godkendelse. 


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Retsgrundlag

Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv. §§ 76, stk.4, samt 116, stk. 1, nr. 4 og 6.



Kompetence

Byrådet.



Indstilling

1.      At Byrådet godkender, at Hejrevangens Boligselskab, afd. 7, Øresundsvej udsteder 30-årigt realkreditpantebrev på 1.681.300 kr. til finansiering af udskiftning af vinduer og døre i afdelingen.

2.      At Byrådet godkender, at der gennemføres en lejeforhøjelse på 7,39 % for boligerne i overensstemmelse med beboernes og organisationsbestyrelsens egen godkendelse.


Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.179 - Boligforeningen 3B, afd. Egedalsvænge - renovering

Sagsnr.: 10/31479

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til skema B om støtte til byggeskaderenovering og miljøfremmende foranstaltninger samt forbedrings- og opretningsarbejder i Egedalsvængebebyggelsen. En del af renoveringen indgår som led i det store klimatilpasningsprojekt i Kokkedal.


Sagsfremstilling og økonomi

Boligforeningen 3B, afdeling Egedalsvænge, Kokkedal har fremsendt skema B ansøgning omfattende byggeskaderenovering, miljøfremmende foranstaltninger samt forbedrings- og opretningsarbejder.


En sammenligning med skema A, som Byrådet godkendte den 29. november 2010 ser således ud:



Skema A

Kr.

Skema B

Kr.

Difference

Kr.

Renovering/byggeskader

220.624.992

220.624.992

0

Miljøforanstaltninger

44.215.000

44.215.000

0

Ombygning/sammenlægning

5.943.000

5.943.000

0

Tilgængelighed

5.943.000

5.943.000

0

I alt ifølge skema A og B

276.725.992

276.725.992

0

Ustøttede arbejder

47.718.000

47.718.000

0

Støttede + ustøttede i alt

324.443.992

324.443.992

0


Udgifterne i skema B er opgjort til 276.725.992 kr., efter at licitation nu er afholdt, og svarer således til skema A. I tilknytning til de støttede arbejder, omfattet af skema A og B, udføres der desuden ustøttede forbedringsarbejder for 47.718.000 kr., således at det samlede renoveringsprojekt udgør 324.443.992 kr.


Som vilkår for sin godkendelse af skema A vedtog Byrådet:

  1. at der arbejdes videre med projekterne til byggeskaderenovering og miljøfremmende foranstaltninger samt forbedrings- og opretningsarbejder, herunder Plan- og Klimaudvalgets anbefalinger. Det anbefales, at energimæssige og bæredygtige tiltag indgår i renoveringsprojekterne 
  2. at kommunen er sindet af stille garanti for lån, kr. 276.490.000, til finansiering af byggeskaderenovering og miljøfremmende foranstaltninger under forudsætning af, at Landsbyggefonden påtager sig regarantiforpligtelsen for halvdelen af lånet
  3. at kommunen er sindet at stille garanti for lån, kr. 47.718.000, til forbedrings- og opretningsarbejder under forudsætning af, at Landsbyggefonden yder driftsstøtte, svarende til ydelserne på et lån på 40.000.00
  4. at huslejeforhøjelsen på kr. 20,00 pr. m2/år accepteres.

Det bemærkes, at den i punkt 2 (ovenfor) omtalte garanti rettelig skulle have været på 276.725.992 kr.


Ad finansieringen.

Anlægs- og driftsfinansieringen beskrives skematisk og i ord nedenfor:


Finansiering af anlægssum

”Lån”

Kr.

Finansiering af årlige ydelser på

Årlige ydelser

Kr.


Realkreditlån med kommunal garanti

276.726.000

Driftsstøttelån (dækker ydelser på lån på 299.426.000 kr.)

10.394.000

Trækkes fra egen disp.fond


Realkreditlån med kommunal garanti

30.417.992


”rest” realkreditlån

7.717.992 kr.

Lejeforhøjelse 20 kr. pr. m2


Subtotal realkreditlån

307.143.992




Landsdispositionsfond

13.000.000




Egen trækningsret

4.300.000




Anlægssum i alt

324.443.992





Landsbyggefonden har med brev af 5. juli 2011 meddelt støttetilsagn, hvoraf det bl.a. fremgår, at der til finansiering af anlægsudgiften kan trækkes ca. 13 mio. kr. fra Landsdispositionsfonden og ca. 4,3 mio.  kr. fra den såkaldte ”egen trækningsret”. Der er således et behov for lånefinansiering på 307.143.992 kr. svarende til summen af de to realkreditlån med kommunal garanti.


Til at dække ydelserne på disse to realkreditlån har Landsbyggefonde givet tilsagn om årlige driftsstøttelån på 10.394.000 kr., der trækkes fra boligselskabets egen dispositionsfond. Driftsstøttelånet fungerer som et stående lån, der henstår uden afdrag indtil andre eksisterende realkreditlån er afviklet. Herefter skal der afdrages på driftsstøttelånet. Det nævnte lån er imidlertid kun tilstrækkeligt til at dække ydelserne på et lån svarende til 299.426.000 kr. af de 307.143.992 kr.


På det resterende lånebeløb på 7.717.992 kr. skaffes finansieringen af de årlige ydelser ved at gennemføre en lejeforhøjelse på 20 kr. pr. m2 pr. år. Den nuværende leje andrager 626 kr. pr. m2 pr. år.


Såfremt Landsbyggefonden på baggrund af det nu foreliggende skema B beslutter sig for at forhøje det årlige driftsstøttelån, vil dette formindske huslejestigningen.


Projektet

Renoveringsprojektet omfatter nye tage og facader (dog bibeholdes de eksisterende inddækkede altaner) betonrenovering og udearealer. Derudover indeholder projektet en række miljøvenlige tiltag som genbrug af regnvand og solceller, samt renovering af opgange.


Nærmere beskrivelse og ændringer

I godkendelsen fra Byrådet 29. november 2010, ønskede Plan- og Klimaudvalget, at der blev arbejdet videre med forskellige emner (nedenfor nævnt med kursiv – boligselskabets tilbagemelding er angivet med almindelig skrift):


Opprioritering af grænseområder
- Egedalsvænge indgår i projektområdet for Klimatilpasning i Kokkedal, og grænseområder bearbejdes derfor i dette projekt.


Friarealer: prioritering af tryghedsfremmende foranstaltninger, sociale mødesteder, tilgængelighed, identitetsskabende beplantning og LAR

Projektet er videreudviklet i samarbejde med både driftspersonale, afdelingsbestyrelse og beboergrupper. Her er Plan- og Klimaudvalgets fokusområder også indarbejdet. Projektet kan ændres i det omfang, det vindende forslag i Klimatilpasningskonkurrencen indeholder ideer, der kan tilføre ekstra kvaliteter.


Facader: arkitektonisk styring af facadeudtryk og begrønning af facader

I skitseprojektet blev det foreslået, at de enkelte blokke fik forskellige farver og materialer. Det er nu ændret til, at alle beklædes med samme alu-facade, de fleste i lys grå /sand nuancer og enkelte i markante farver.

Af driftsmæssige hensyn, er begrønnede facader fravalgt.  


Boliger: etablering af handicapegnede boliger, antal drøftes.

I projektet indgår to opgange med indretning af tilgængelige boliger, dvs. boliger, der lever op til gældende bygningsreglements krav til nybyggeri for så vidt angår adgangsforhold og indretning af badeværelse. Det har været et ønske fra Fredensborg Kommune at øge antallet, dette er dog ikke længere aktuelt.


Tilgængelige boliger indrettes i opgang 23 og 25 som ligger i forlængelse af plejecenteret. Indgang til de to opgange flyttes til den modsatte side af bygningen, og vender således ud til den hovedsti, der er et centralt område i Klimatilpasningsprojektet.


Projektforløb

Den videre bearbejdning af projektet er sket i tæt samarbejde med afdelingsbestyrelsen, driftspersonalet og interesserede beboere. Rådgiverteamet har løbende afholdt møder med Fredensborg Kommune for at kvalificere projektet i forhold til myndighedsmæssige krav.


Udbud

Projektet har været i tidligt udbud som EU-udbud. Der har været prækvalificeret 11 hovedentreprenører. På baggrund af tildelingskriterierne, forventes opgaven tildelt en bestemt navngiven entreprenør. Underskrivelse af kontrakt afventer godkendelse af Byrådet og Landbyggefonden.


Tidsplan

Detailprojektering påbegyndes medio september 2012. Byggearbejderne planlægges påbegyndt primo 2013 og afsluttes medio 2014.


Finansiering

Skema B-ansøgningen er økonomisk baseret på, at byggeriet starter i foråret 2013, og udgifter i denne indledende fase er afholdt over en projekteringskredit. Når skema B er godkendt afholdes en licitation på byggelån og endelig finansiering.




Bevilling

Udover garantistillelsen omtalt i sagsfremstillingen, har sagen ingen bevillingsmæssige konsekvenser.




Retsgrundlag

Almenboligloven.

Kompetence

Byrådet.



Indstilling

1.      At skema B ansøgning om renovering af Egedalsvænge godkendes.

2.      At Byrådet meddeler tilsagn om garantistillelse for realkreditlån på 276.725.992 kr. under forudsætning af, at Landsbyggefonden påtager sig regarantiforpligtelsen for halvdelen af lånet.

3.      At Byrådet meddeler tilsagn om garantistillelse for yderligere realkreditlånbelåning på op til 47.818.000 kr. til forbedrings- og opretningsarbejder.

4.      At Byrådets tilsagn under punkt 2 og 3 betinges af, at Landsbyggefonden yder årlige driftsstøttelån på mindst 10.394.000 kr., som beskrevet i Landsbyggefondens brev af 5. juli 2011.

5.      At byrådet accepterer en lejeforhøjelse for beboerne på 20 kr. pr. m2.  



Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.180 - Forslag til Lokalplan H105 - Boliger på Slettenhus

Sagsnr.: 11/40505

 

Beslutningstema

Byrådet skal vedtage at offentliggøre forslag til lokalplan nr. H105 for boliger på Slettenhus samt forslag til tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2009 for Fredensborg Kommune, samt godkende det udkast til udbygningsaftale der er udarbejdet i forbindelse med planforslagene. 

Planforslagene giver mulighed for omdannelse af Slettenhus i Humlebæk fra erhverv til boligformål gennem ny- og ombygning.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan- og Klimaudvalget vedtog på sit møde den 11. januar 2012, at Slettenhus i Humlebæk kan omdannes fra erhverv til boligformål gennem ny- og ombygning, og at det forud for igangsætning af kommuneplantillæg- og lokalplanproces skulle undersøges hvorvidt projektet udløser behov for ændringer på offentligt vejareal.


Udvalgets beslutning blev taget på baggrund af ansøgningsmateriale udarbejdet på ejers vegne af Ai-gruppen august 2011 samt en forudgående høring med et borgermøde som blev afholdt d. 2. november 2011.


Det fremgik af udvalgets beslutning:


·         at udvalget vurderer, at det ansøgte vil bidrage positivt til lokalmiljøet og til en udvikling hvor større kontorarbejdspladser på sigt koncentreres i kommunens center- og erhvervsområder, hvor tilgængeligheden er høj.

·         at udvalget noterer sig, at ejer har iværksat en trafikanalyse, og forventer at bygherre udnytter mulighederne for at der indgås en udbygningsaftale med henblik på ejers betaling af relevante trafikanlæg, herunder fartdæmpende foranstaltninger på Dageløkkevej.


Udvalgets beslutning var ledsaget af en række vilkår om:


1)     Planprocessen

2)     Trafik

3)     Arkitektur/udseende

4)     Bæredygtigt byggeri

5)     Udbygningsaftale.


Lokalplanområdet

Slettenhus ligger i den sydlige udkant af Sletten, direkte til Øresund. Lokalplanområdet omfatter ejendommen Slettenhus i Humlebæk (Gl. Strandvej 163, matr. nr. 13a og 48, Sletten, Humlebæk) samt en del af vejarealet i krydset Gl. Strandvej/Dageløkkevej, idet indretningen af boliger forudsætter ændringer af vejforholdene.


Projektet

Projektet går ud på at etablere boliger i ejendommens eksisterende nordfløj og hovedbygning samt i en ny sydfløj. Den gældende lokalplan H19 giver i forvejen mulighed for opførelse af sydfløjen til erhvervsformål. Ansøger ønsker i stedet at opføre sydfløjen til boligformål, og foretage en mindre ændring af placeringen, så der opstår symmetri i det samlede anlæg. I forbindelse med projektet ønsker ansøger at føre ejendommen tilbage til et mere oprindeligt udtryk, herunder bl.a. fjerne nyere småbygninger og -tilbygninger.


1) Planprocessen

I overensstemmelse med Plan- og Klimaudvalgets beslutning er der nu udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i et samarbejde mellem ejers rådgivere og administrationen.


2) Trafik

Udvalget stillede i sin beslutning vilkår om:


·         min. 2 p-pladser pr. bolig

·         krav om at der tages højde for parkeringskapaciteten i en evt. overgangsfase hvor der både er erhverv og boliger på ejendommen.


Dette er nu indarbejdet i lokalplanforslaget, blandt andet således at antallet af boliger reduceres fra 14 til 13 samlet af hensyn til parkeringsforhold.


Udvalget besluttede også at der skulle redegøres nærmere for de trafikale konsekvenser af projektet.


Som grundlag for lokalplanforslaget er der derfor udarbejdet en trafikanalyse. I analysen konkluderes det at trafikmængden / trafikmønsteret ikke udløser behov for ændringer af vejnettet, men at hensynet til trafiksikkerheden udløser behov for en ændring af krydset Gl. Strandvej/Dageløkkevej, fordi projektet medfører en ændring / flytning af adgangen til parkeringsarealet.


Den valgte løsning omfatter etablering af en hævet flade der følger krydsets primærretning Dageløkkevej - Gl Strandvej-syd. Den ensrettede nordlige del af Gl. Strandvej og adgangen til parkeringsarealet adskilles fra primærvejen med en overkørsel. I forlængelse af trafikanalysen er der gennemført en trafiksikkerhedsrevision af den valgte løsning. Det fremgår af revisionen, at løsningen tydeliggør primærvejens forløb og pålægger parkeringsarealet vigepligt, og dermed muliggør en logisk regulering af konflikten mellem de forskellige færdselsretninger.


Løsningen med den hævede flade er derfor indarbejdet i lokalplanforslaget.


3) Arkitektur / udseende

Udvalget stillede i sin beslutning vilkår om at:

·         De gældende krav til arkitektur og udseende i lokalplan H 19 videreføres. Dog tillades den ansøgte ændring af sydfløjens placering.

·         De nyere tilbygninger og småbygninger skal fjernes som ansøgt

·         Behov for, og omfang af, kviste, udhuse og areal til affaldshåndtering skal undersøges nærmere.

·         Friarealerne skal disponeres med vægt på åbne fællesarealer og mulighed for offentlig passage til stranden og langs stranden. Det store karakterskabende træ nærmest kysten skal bevares.


Dette er nu indarbejdet i lokalplanforslaget, herunder er der fastsat bestemmelser om kviste, udhuse og affaldshåndtering.


4) Bæredygtigt byggeri

Udvalget stillede i sin beslutning vilkår om at:

·         Kommuneplanens krav til bæredygtigt byggeri skal opfyldes, dog undtaget hvis det vil være på væsentlig bekostning af ejendommens arkitektur og bevaringsværdi.


Kommuneplan 2009 fastlægger, at det ved udarbejdelse af lokalplaner som udgangspunkt skal stilles krav om bæredygtigt byggeri, og at de præcise krav skal fastsættes efter en konkret vurdering i hver enkelt sag.


Denne sag drejer sig om ombygning af eksisterende bygninger, herunder en hovedbygning med høj bevaringsværdi, samt nybyggeri som skal opfylde de gældende krav til arkitektur og udseende i lokalplan H19. De eksisterende bygningers alder, stand, konstruktioner og bevaringsværdi og de udseendemæssige krav til nybyggeriet gør, at der ikke i dette projekt indarbejdes gennemgribende energitiltag på lokalplanniveau.


Lokalplanforslaget skaber til gengæld mulighed for følgende tiltag:



·         At omfanget af befæstede arealer begrænses til det nødvendige

·         At befæstede arealer muliggør nedsivning

·         At der etableres areal til forsinkelse, fordampning og evt. nedsivning af regnvand

·         At regnvand opsamles til brug for WC-skyl og maskintøjvask.

·         At der ved renovering af eksisterende bygninger energioptimeres hvor det er muligt

·         At krav til lavenergibebyggelse opfyldes ved nybyggeri for de bygningsdele, hvor dimensioner, materialer, overflader og byggeteknik kan indpasses på æstetisk og bevaringsmæssig tilfredsstillende måde i forhold til den samlede oplevelse af bebyggelsen.


5) Udbygningsaftale

Ejer/bygherrre har i forbindelse med lokalplanforslaget anmodet om en udbygningsaftale i overensstemmelse med planlovens regler herom. Udbygningsaftalen sikrer, at ejer/bygherre betaler for de nødvendige vejomlægninger mv., der måtte knytte sig til realisering af lokalplanforslaget. Endvidere sikrer udbygningsaftalen, at ejer/bygherre betaler for udarbejdelsen af det nødvendige plangrundlag. Udbygningsaftalen offentliggøres sammen med lokalplanforslaget.


Forhold til Kommuneplanen 

Slettenhus ligger på nuværende tidspunkt i kommuneplanens rammeområde HE05 som fastlægger ejendommens anvendelse til erhvervsformål, kontor, serviceerhverv, administration. Kommuneplanen indeholder der ud over bestemmelser om rækkefølgen af ny bebyggelse og ændret anvendelse af arealer til byformål. Omdannelse af Slettenhus til boligområde indgår ikke på nuværende tidspunkt i rækkefølgebestemmelserne.


For at bringe lokalplanforslaget i overensstemmelse med kommuneplanen er der i tilknytning til lokalplanforslaget udarbejdet forslag til tillæg til Kommuneplan 2009.


Miljøvurdering

I henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer”, har kommunen pligt til at foretage miljøvurdering af planer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Administrationen har miljøscreenet lokalplan H 105 og kommuneplantillæg nr. 3 og vurderet, at planerne ikke skal miljøvurderes. 


Bilag til sagen – Lokalplanforslag H105

Der arbejdes fortsat med færdiggørelse af bilagene til sagen, herunder forslaget til lokalplanforslag H105 for boliger på Slettenhus. Bilagene udsendes til udvalget den 4. september 2012.


Der er planlagt møde med bevaringsudvalget for Sletten tirsdag den 4. september 2012. Der vil blive orienteret om bevaringsudvalgets kommentarer på Plan- og Klimaudvalgets møde den 5. september 2012.



Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Planforslag samt oplysning om, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale, offentliggøres og udsendes til naboer og øvrige berørte parter. 

Indstilling

1.   At Byrådet vedtager, at offentliggøre forslag til lokalplan nr.
      H105 for boliger på Slettenhus samt forslag til tillæg nr. 5 til
      Kommuneplan 2009 for Fredensborg Kommune.

2.   At Byrådet godkender udkast til udbygningsaftale.

3.   At Byrådet beslutter, at planforslagene ikke skal miljøvurderes.

4.   At Byrådet beslutter, at der afholdes borgermøde om
      planforslagene torsdag den 22. november 2012 kl. 17.00 til
      9.00.




Beslutning i Plan- og Klimaudvalg den 05-09-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 


Bemærkninger fra dele af bevaringsudvalget i Sletten indgik i sagens behandling og medtages som høringssvar. 


Fraværende: Ergin Özer (A), Hans Nissen (A) og Preben Goth (V).

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Anbefaler Plan- og Klimaudvalgets indstilling. 


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.181 - Lokalplan F108 for del af erhvervsområde ved Kongevejen - Højvangen i Fredensborg. Endelig vedtagelse

Sagsnr.: 10/41334

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan F108 – for del af erhvervsområde ved Kongevejen - Højvangen i Fredensborg.

Sagsfremstilling og økonomi

Plan og Klimaudvalget udsatte den 8. august 2012 sagen, idet udvalget ønskede bestemmelserne om beplantning suppleret med angivelser af højde. Administrationens forslag til højdeangivelser fremgår i indstillingens punkt 4.


Forslag til lokalplan F108 for en del af erhvervsområdet Kongevejen – Højvangen i Fredensborg har været i offentlig høring fra den 9. maj til den 4. juli 2012.


Hensigten med lokalplanen er at gøre det muligt at erstatte ældre nedslidte garage- og værkstedbygninger med butikker til særligt pladskrævende varer. Hermed bliver det muligt for borgerne i Fredensborg at handle pladskrævende varer lokalt, til gavn for miljø og trafikintensiteten ud af Fredensborg. Den eksisterende anvendelse til lettere industri bevares i den nye lokalplan.


Lokalplanområdet omhandler 1k og 1ai Asminderød By, Asminderød og udgør 11.108 m2. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres bebyggelse med et samlet bruttoetageareal på 3.335 m2. Bebyggelsens højde må ikke overstige en samlet højde på 10 meter.


Borgermøde

I forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslag F108 blev der den 11. juni 2012 afholdt borgermøde på rådhuset. På mødet blev det nye lokalplanforslag præsenteret og en repræsentant for bygherre fortalte om bygherres ønsker for området. Notat fra borgermødet er vedlagt dagsordnen. Bemærkninger fra mødet bliver behandlet i bemærkningerne nedenfor.

  

Offentlig høring af lokalplanforslag F108:

Under den offentlige høring af lokalplanforslaget indkom i alt 7 indsigelser og bemærkninger. Bemærkningerne er grupperet i emner. Resumé af de enkelte indsigelser kan ses af det vedlagte indsigelsesnotat.


I det følgende resumeres synspunkter og spørgsmål indenfor de forskellige emner, med efterfølgende bemærkninger fra administrationen:


1. Kommuneplan 2009

Retningslinjer for ”Områder til erhverv” i kommuneplan 2009 beskriver, at der ikke kan etableres detailbutikker i erhvervsområder.  

1. Administrationens bemærkninger:

Retningslinjen i Kommuneplan 2009 gælder butikker i områder, der alene er udpeget til erhvervsområde. Retningslinjerne for ”Centerstruktur” i kommuneplanen gør det muligt at etablere erhverv og butikker for pladskrævende varer i området ved Kongevejen - Højvangen. Etablering af butikker ved Kongevejen – Højvangen er således ikke i strid med Kommuneplan 2009.


2. Eksisterende lokalplan F21

Ifølge den tidligere lokalplan F21 for området vil alene den der ejer ejendommen kunne drive erhverv fra ejendommen.

2. Administrationens bemærkninger:

Det er ikke muligt i henhold til lokalplankataloget jf. Planloven at optage bestemmelser der omhandler ejerskab. 


3. Miljøklasser

Ifølge lokalplanforslaget kan der alene etableres virksomheder inden for miljøklasse 1 — 3.

3. Administrationens bemærkninger:

Området ved Højvangen er jf. Kommuneplan 2009 udlagt til lettere industri og butikker til pladskrævende varer miljøklasse 1-3. Ændring af dette kræver ændring af kommuneplanen.


4. Hvilke butikker ?

Det er ikke oplyst, hvad der skal være på ejendommen Kongevejen 60.

Der må ikke etableres dagligvarebutik.

4. Administrationens bemærkninger:

På nuværende tidspunkt videst det ikke, hvilke butikker der er tale om, ejeren har ikke ønsket at oplyse dette. Lokalplanforslaget åbner ikke mulighed for dagligvarebutikker.


5. Vareindlevering

Vareindlevering bør foregå i butikkernes åbningstid.

5. Administrationens bemærkninger:

I området må der etableres lettere industri og butikker til pladskrævende varer miljøklasse 1-3. I lokalplanen kan der ikke stilles krav om tidspunktet for vareindlevering, men butikkerne skal overholde støjgrænserne, der er gældende for miljøklasse 1-3..


6. Indkørsel ved Kongevejen

Indkørslen fra Kongevejen vil medføre en betydelig risiko for uheld, grundet den tætte placering på rundkørslen. Området bør derfor kun vejbetjenes fra Højvangen, og den nuværende overkørsel til Kongevejen 60 nedlægges eller alene anvendes til servicering af transformerstationen på ejendommen.

Politiet kræver venstresvingsforbud på Kongevejen af trafiksikkerhedsmæssige årsager.

6. Administrationens bemærkninger:

Der var desværre ved en redaktionel fejl en uoverensstemmelse mellem lokalplanforslagets redegørelse og bestemmelser, hvad angår vejbetjeningen. Det er hensigten, at området alene betjenes fra Højvangen og at overkørslen ved Kongevejen nedlægges. Transformerstationen skal således vejbetjenes inde fra lokalplanområdet. Begrundelsen herfor er at overkørslen fra Kongevejen ligger meget tæt på rundkørslen, og den er etableret før rundkørslen. Med den øgede trafik, der må komme med områdets ændrede anvendelse, bør overkørslen nedlægges af trafiksikkerhedsmæssige årsager.


7. Rundkørslen på Kongevejen

Rundkørslen er farlig for de bløde trafikanter. Der er kommet langt flere bløde trafikanter efter etableringen af Super Brugsen. Det må forventes at med etablering af butikker for pladskrævende varer og en ny skole ved Vilhelmsro, så vil der komme endnu flere bløde trafikanter. Rundkørslen bør være én-sporet, da der skabes mange farlige situationer med biler, der kører stærkt i ydresporet. Der bør etableres fodgængerfelt og kantsten ved cykelstien, så bilisterne ikke kan overhale indenom.

7. Administrationens bemærkninger:

Rundkørslen er ikke en del af lokalplanforslaget. Bemærkninger vedrørende forhold udenfor lokalplanområdet er videregivet til administrationen.


8. Stamvejen Højvangen

Stamvejens nordlige vejside er udlagt til langtidsparkering/opbevaring af lastvogne, busser, campingvogne, traktorer og lign. Udover områdets stamveje er der kun indrettet 1 lastvognsparkeringsplads i området. 2 stk. ud/kørsler fra/til det nye område må derfor nærmest anses for en trafikal misforståelse.

8. Administrationens bemærkninger:

Der ændres ikke på forholdene for langtidsparkering, stamvejens bredde eller stamvejens placering i F21 i forbindelse med lokalplan F108. I forbindelse med etablering af ny og ændring af eksisterende overkørsel på Højvangen skal oversigtsforholdene sikres. Fredensborg Kommunes administration skal give overkørselstilladelse.


9. Parkeringspladser

I henhold til planen vil områdets karakter betyde transport i relativ store biler. Der er ikke afsat p-plads til disse.

9. Administrationens bemærkninger:

Der er ikke stillet krav om ”lange” parkeringspladser, hvor der er afsat plads til biler med trailer, det kan evt. blive nødvendigt at hægte traileren af.

  

10. Cykelparkering

Der er ikke stilet krav om cykelparkering, der bør afsættes 2 parkeringspladser pr. 100 m2detailhandelsbutik til ansatte og kunder, og cykelpladserne bør være overdækket for at motivere de ansatte til at tage cyklen. jf. Cykelparkeringshåndbogen, Dansk Cyklistforbund 2007.

10. Administrationens bemærkninger:

I lokalplanforslaget er der stillet krav om tilgængelighed for cyklister, men ikke til cykelparkering. Med kommunens sundhedsprofil synes det rigtigt, at der stilles krav om cykelparkering, dog er 2 pladser pr. 100 m2 meget højt sat, og det er anbefalinger for detailhandelsbutikker i hovedstadsområdet. I provinsen er anbefalingen 1 plads pr. 100 m2 detailhandelsbutik og 0,4 for andre erhverv. Der forventes ikke samme antal kunder på cykel ved butikker for pladskrævende varer, og heller ikke det samme antal ansatte. Derfor skønnes det at være tilstrækkeligt med 0,4 plads pr. 100 m2 svarende til i alt 14 pladser.


11. Bebyggelsens ydre fremtræden, skiltning og belysning 

Bebyggelsens ydre fremtræden og skiltning bør være i lighed med de regler der gælder for Super Brugsen på Humlebækvej. En diskret fremtræden og skiltning vil være med til at skabe en pæn indgang til Fredensborg.

En pylon bør ikke være med lys i og ikke højere end 3,5 m

11. Administrationens bemærkninger:

I lokalplanforslaget er der taget hensyn til butikkernes placering ved indgangen til Fredensborg, og der er skelet til lokalplanen for Super Brugsen. Skiltning må kun finde sted efter godkendelse af kommunen, der må kun skiltes på facaderne som vis på bilag 4 i lokalplanforsalget, og en pylon må kun være 3 meter høj og placeres ved Højvangen, hvor den ikke generede de omkringboende. Belysning skal være nedadrettet og ikke højere end 3,5 meter.


12. Beplantning

I følge lokalplanforslagets skal der etableres et 5 m bredt beplantningsbælte imod Kongevejen og Højvangen. Der bør etableres et beplantningsbælte mod naboejendommen Kongevejen 58 B, så gener fra lokalplanområdet begrænses muligt.

12. Administrationens bemærkninger:

På kortbilag 3 i lokalplanforslaget er der indtegnet et mindre beplantningsbælte langs ejendommen Kongevejen 58 B. Det kan være fornuftigt at sikre en visuel afgrænsning mellem område med butikker og det omkringliggende erhverv. Af hensyn til den trafikale afvikling på området kan beplantningsbæltet dog kun være 3 meter bredt.



Alle de bemærkninger der ikke omhandler F108 indgår ikke i behandlingen af dette lokalplanforslag, men overgår til administrationen med henblik på nærmere undersøgelser og eventuel sagsbehandling.


Administrationens vurdering 

Med ovenstående bemærkninger er det administrationens vurdering, at der bør ske følgende ændringer i lokalplanen:


Lokalplanens redegørelse:

Eksisterende tekst side 4, Veje, stier og parkering:

Lokalplanen fastlægger, at området vejbetjenes fra Højvangen og Kongevejen. Transformerstation i områdets nordøstlige hjørne vejbetjenes fra Kongevejen. Hvis transformerstationen nedlægges, skal denne indkørsel samtidig nedlægges.

Der skal inden for lokalplanområdet etableres parkeringspladser svarende til 1 pr. 50 m2 bebyggelse, hvoraf 5 skal være handicappladser. Handicappladser skal placeres nærmest butikkernes indgangspartier.


Ændres til:

Lokalplanen fastlægger, at området alene vejbetjenes fra Højvangen. Transformerstation i områdets nordøstlige hjørne vejbetjenes fra Højvangen.

Der skal inden for lokalplanområdet etableres parkeringspladser svarende til 1 pr. 50 m2 bebyggelse, hvoraf 5 skal være handicappladser. Handicappladser skal placeres nærmest butikkernes indgangspartier.

Der skal etableres min. 14 cykelparkeringspladser nær butikkernes indgangspartier.


Lokalplanens bestemmelser:

Eksisterende tekst side 9, § 5 Veje, stier og parkering


Ændres til:
§ 5 Veje og parkering 


Der tilføjes en ekstra bestemmelse:

§ 5.5 Der skal etableres min. 14 cykelparkeringspladser nær butikkernes indgangspartier.


Eksisterende tekst side 11, § 9 Ubebyggede arealer, beplantning og hegn
2. Imod Højvangen og Kongevejen skal der etableres et 5m. bredt beplantningsbælte med buske suppleret med enkelte højstammede løvfældende træer. Beplantningen kan på indersiden støttes af et max. 1,2 meter højt trådhegn.


Ændres til:
2. Imod Højvangen og Kongevejen skal der etableres et 5 m. bredt beplantningsbælte. Bælterne skal beplantes med buske suppleret med enkelte højstammede løvfældende træer. Beplantningen kan på indersiden støttes af et max. 1,2 meter højt trådhegn.
Mod Kongevejen 58 B etableres et 3 meter bredt beplantningsbælte med buske og træer.


Lokalplanens kortbilag:

Kortbilag 2

Overkørsel fra Kongevejen fjernes.


Kort bilag 3

Overkørsel fra Kongevejen fjernes. Der tegnes et beplantningsbælte langs skellet til Kongevejen 58 B på min. 3 meter.

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Emner omkring handicapvenlighed og miljømæssige aspekter er indarbejdet i lokalplanforslaget.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Lokalplanens vedtagelse vil blive annonceret, og de berørte parter vil blive orienteret om afgørelse.

Indstilling

1.       At lokalplan F108 for del af erhvervsområde Kongevejen - Højvangen i Fredensborg rettes som følger:


2.       At Redegørelsen side 4, 4. afsnit ændres til:
Veje og parkering
Lokalplanen fastlægger, at området alene vejbetjenes fra Højvangen. Transformerstation i områdets nordøstlige hjørne vejbetjenes fra Højvangen.

Der skal inden for lokalplanområdet etableres parkeringspladser svarende til 1 pr. 50 m2 bebyggelse, hvoraf 5 skal være handicappladser. Handicappladser skal placeres nærmest butikkernes indgangspartier.

Der skal etableres min. 14 cykelparkeringspladser nær butikkernes indgangspartier.


3.       At Bestemmelserne side 9 ændres til:
§ 5 Veje og parkering 
og der tilføjes en ekstra bestemmelse
§ 5.5 Der skal etableres min. 14 cykelparkeringspladser nær butikkernes indgangspartier.


4.                  At Bestemmelserne side 11 ændres til:
§ 9 Ubebyggede arealer, beplantning og hegn
2. Imod Højvangen og Kongevejen skal der etableres et 5 m. bredt beplantningsbælte. Beplantningsbæltet skal fremstå som en tæt sammenhængende beplantning med en minimums højde på 1,5 meter suppleret med enkelte højstammede løvfældende træer. Beplantningen kan på indersiden støttes af et max. 1,2 meter højt trådhegn.
Mod Kongevejen 58 B etableres et 3 meter bredt beplantningsbælte med buske og træer med minimumshøjde på 2,0 meter.


5.       At På kortbilag 2 fjernes overkørsel fra Kongevejen.


6.       At  På kortbilag 3 fjernes overkørsel fra Kongevejen, og der tegnes et beplantningsbælte langs skellet til Kongevejen 58 B på min. 3 meter.


Og herefter:


7.       At Lokalplan F108 - for del af erhvervsområde Kongevejen - Højvangen i Fredensborg vedtages endeligt i henhold til planlovens § 27.

Beslutning i Plan- og Klimaudvalg den 08-08-2012

Udsatte sagen.







Beslutning i Plan- og Klimaudvalg den 05-09-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Ergin Özer (A), Hans Nissen (A) og Preben Goth (V)

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Anbefaler Plan- og Klimaudvalgets indstilling. 


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.182 - Busstoppestedet Damgård ved Niverød Kongevej 31, Nivå

Sagsnr.: 12/29930

 

Beslutningstema

Beslutning om nedlæggelse eller flytning af busstoppestedet Damgård ved Niverød Kongevej 31, ud for Niverød Planteskole og Havecenter.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I forbindelse med opførelse af boliger på Niverød Bakke bliver der etableret en ny overkørsel til Niverød Kongevej umiddelbart syd for Niverød Planteskole og Havecenter på Niverød Kongevej 31, 2990 Nivå.


For at belyse trafikale udfordringer og opretholde trafiksikkert færdsel til og fra bebyggelsesområdet Niverød Bakke er der udarbejdet en trafikanalyse og trafiksikkerhedsrevision. Begge rapporter anbefaler etablering af venstresvingsbane på Niverød Kongevej i nordgående retning til det nye bebyggelsesområde.


Venstresvingsbanen, det tilhørende helleanlæg og afmærkning på begge side af den kommende overkørsel begrænser køresporsbredden og dermed passagemuligheden for øvrig trafik forbi en holdende bus ved busstoppested nummer 006359 Damgård ved planteskolen. Dette gælder især stoppestedet på den vestlige side af Niverød Kongevej.


Idet Niverød Kongevej på den berørte strækning ligger udenfor tættere bebygget område må busstoppestederne ikke placeres således at andre motorkøretøjer ikke kan passere bussen når den standser. Derfor kræver politiet at busstoppestederne flyttes således at de ikke kommer i karambolage med helleanlægget ved den kommende overkørsel.



Eksisterende forhold

Det berørte busstopsted benyttes pt. af buslinje 353 mellem Lyngby St. og Helsingør St. Bussen har maksimal 2 afgange pr. time på hverdage og 1 times drift i weekender. Stoppestedet betjener den nordlige del af Damgårdsvej ved en stiksti til Niverød Kongevej.

Der er 400 m til nærmeste stoppested i syd, Nivå Skole nord og 610 m til nærmeste stoppested i nord, Stormosen. Begge stoppesteder ligger ud til Niverød Kongevej og færdsel af passagerer til og fra stoppestederne sker langs med og tværs over vejen.


Øvrige relevante anlægsprojekter

Cykelsupersti

Der er planer om etablering af Cykelsupersti langs Niverød Kongevej m.v. fra Helsingør til Hørsholm. En cykelsupersti er en cykelsti der specielt retter sig mod pendlernes behov, hvor der kan forventes samme høj standard over hele ruten. Derfor kommer cykelsuperstien til at have en bredde på 2,0 m med høj grad serviceniveau.


Busstoppestedet Nivå Skole nord

Ved den sydlige busstoppested Nivå Skole nord, er der planer om etablering af en tunnel under Niverød Kongevej. Denne tunnel forbinder stien bag Nivå Skole nord med bebyggelsesområdet Niverød Bakke.


Busstoppestedet Stormosen

Der er ingen planer for anlægsprojekter i nærheden af stoppestedet Stormosen nord for det berørte stoppested ved planteskolen.


Flytning eller nedlæggelse af stoppestedet

Som nævnt kræver politiet at busstoppestederne flyttes væk fra nuværende placering. Der er efter administrationens vurdering to handlemuligheder:


A) Stoppestederne flyttes ca. 60 m nord for planteskolen. Dette medfører behov for en ny stiksti fra Damgårdsvej 2-16 til Niverød Kongevej. Flytning af busstoppestederne samt etablering af en ny stiksti forventes at koste ca. 180.000 kr.


B) Stoppestederne nedlægges. Dette vil betyde en længere gangafstand for de passagerer, der bor i den nordlige ende af Damgårdsvej. Eventuelle passagerer herfra skal gå ca. 360 m længere til det sydlige stoppested der har en sikker niveaufri forbindelse (tunnel). Gangafstanden er målt til ca. 770 m i alt fra den fjerneste ejendom til busstoppestedet ved Nivå Skole nord.


Økonomiske konsekvenser 

Flytning af stoppestedet forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for selve buslinje 353. Der skal derimod påregnes anlægsudgifter i forbindelse med nedlæggelse af eksisterende stoppested og etablering af nyt stoppested.

Nedlæggelse af stoppestedet kan derimod have begrænsede økonomiske fordele qua færre antal stoppesteder for buslinje 353 i Fredensborg Kommune.


Sagsbehandling siden 9. august 2012

Administrationen har forhørt sig hos Nordsjællands Politi om, det ville være muligt at indføre 50 km/t begrænsning på strækningen i form af byzonetavle og derved kunne bibeholde busstoppestedet. Politiet har afvist dette med henvisning til, at strækningen trafikalt set ikke har karakter af byzone og at hastigheden derfor ikke bør begrænses.   


Bevilling

Midler til finansiering af eventuel flytning af busstoppestedet Damgård ved Niverød Kongevej 31, tages fra konto XG-0001030207-01001, ”Slidlag på kørebaner m.v.”



1.000 kr.

Forventet merforbrug/ finansiering


Sted/tekst

Kostbærer

2012

2013

2014

2015

1

Slidlag på kørebaner m.v.

XG-0001030207-01001 

- 180 




2

Flytning af busstoppestedet Damgård ved Niverød Kongevej 31, Nivå

NYT 

180 




3







4








I alt, drift


0

0

0

0

5








I alt, anlæg


180

0

0

0

















Noter: Negativt fortegn betyder en indtægt og positivt fortegn betyder en udgift.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1048 af 03/11/2011 af lov om offentlige veje.

Kompetence

Miljø- og Teknikudvalget. 

Kommunikation

Trafikselskabet Movia orienteres om udvalgets beslutning.

Indstilling

  1. At udvalget beslutter om busstoppestedet Damgård ved Niverød Planteskole, og Havecenter skal nedlægges eller flyttes med 60 m mod nord.
  2. At midler til finansiering af eventuel flytning af busstoppestedet Damgård ved Niverød Kongevej 31 tages fra kontonummer XG-0001030207-01001 ”Slidlag på kørebaner m.v.”.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 09-08-2012

Udvalget vedtog at sende sagen tilbage til forvaltningen med henblik på en undersøgelse af muligheden for at flytte byzoneskiltet.


Fraværende: Thomas Bak (V) og Claus Birkelyng (L)

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 06-09-2012

Udvalget vedtog, at busstoppestedet Damgård flyttes 60 m mod nord.


Udvalget indstiller til Byrådet, at udgifterne til flytning af busstoppestedet og etablering af en ny stiksti tages fra kommunens anlægsreserve.


Udvalget anmoder forvaltningen om at arbejde videre med at få flyttet byzoneskiltet til nord for Nordvej af hensyn til støj og hastighed.


Fraværende: Ergin Özer (A) og Thomas Elgaard (V).

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Sendes til fornyet behandling i Miljø- og Teknikudvalget pga. nye oplysninger i sagen.


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 


 

Nr.183 - Regler for hunde på badestrande i Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 12/32959

 

Beslutningstema

Drøftelse af regler for hunde på badestrande i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Borgernes Stemme ønsker, at Miljø- og teknikudvalget behandler deres forslag til ændring af kommunens regler for hundes adgang til vores badestrande i badesæsonen.


Den 21. juni 2010 vedtog Byrådet:

  1. At heste ikke skal have adgang til kommunens badestrande i perioden fra 1. maj til 30. september
  2. At hunde ikke skal have adgang til kommunens badestrande i dagtimerne fra kl. 7 til kl. 21, mens hunde kan få adgang i aften- og morgentimerne fra kl. 21 til kl. 7, når hunden føres i snor, i perioden fra 1. maj til 30. september.

Borgernes Stemme ønsker at Miljø- og Teknikudvalget tager stilling til, og anbefaler en ændring af beslutningen, således at der på en eller to af kommunens 6 badestrande i Øresund og 2 i Esrum Sø tillader, at hunde må medtages i dagtimerne.


Ifølge Naturbeskyttelsesloven må man have sin hund med på stranden i Danmark om sommeren fra den 1. april til 30. september, så længe den føres i snor. Kommunalbestyrelsen kan dog jf. § 13, stk. 2 i Bekendtgørelse om badevand og badeområder træffe en begrundet beslutning om, at hunde ikke må være på stranden og i vandet i badesæsonen eller en anden nærmere defineret periode.


Administrationen ser umiddelbart to handlemuligheder:

  1. At Miljø- og Teknikudvalget anbefaler, at byrådets beslutning af 21. juni 2010 ændres, således at hunde, der føres i snor, kan få adgang til en eller flere af kommunens badestrande i dagtimerne i badesæsonen fra 1. maj til 30. september.
  2. At Miljø- og Teknikudvalget anbefaler, at byrådets beslutning af 21. juni 2010 fastholdes, således at hunde ikke må være på kommunens strande og i vandet i dagtimerne i badesæsonen.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009 af lov om naturbeskyttelse.

Bekendtgørelse nr. 1283 af 15/12/2011 om badevand og badeområder. 

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Afventer udfald af udvalgets drøftelse af forslaget.

Indstilling

  1. At forslaget drøftes.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 06-09-2012

Udvalget anbefaler, at Byrådet fastholder sin beslutning af 21. juni 2010, dog således at perioden "1. maj til 30. september" i pkt. 2 om hunde ændres til "1. juni til 30. august".


Fraværende: Ergin Özer (A) og Thomas Elgaard (V).

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling. 


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.184 - Beskæftigelsesplan 2013

Sagsnr.: 12/13553

 

Beslutningstema

Udvalget orienteres om høringssvar fra Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) og Handicaprådet.

Udvalget godkender beskæftigelsesplan 2013 og sender planen til endelig godkendelse i byrådet.  


Sagsfremstilling og økonomi


1. Indledning og baggrund

Beskæftigelsesplanen udgør den overordnede ramme for beskæftigelsesindsatsen i 2013 i Fredensborg Kommune. 


Planen blev forelagt udvalget den 12. juni 2012, og har nu været sendt til høring i Det lokale beskæftigelsesråd og Handicaprådet.


Med denne sag redegøres kort for beskæftigelsesplanen, for de indkomne høringssvar og for administrationens anbefalinger i forlængelse heraf.


På baggrund heraf indstilles det, at Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Beskæftigelsesplan 2013 godkendt i Byrådet. Såvel beskæftigelsesplanen som høringssvarene er vedlagt som bilag.


2. Beskæftigelsesplan 2013 

Indholdet i Beskæftigelsesplan 2013 tager udgangspunkt i følgende materiale:  

  • Resultatrevision 2011. Revisionen blev forelagt Arbejdsmarkedsudvalget den 25. april 2012.
  • Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2013.
  • Statistik og prognoser om arbejdsmarkedet i Fredensborg Kommune udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland.
  • Ungeplan 2 – ”Unge i Job”.
  • Data fra jobindsats.dk og Statistikbanken hos Danmarks Statistik.

Planen er den syvende i rækken af beskæftigelsesplaner, der er udarbejdet for Jobcenter Fredensborg. Som det fremgår af ministermålene (se nedenfor) er det overordnede formål med beskæftigelsesindsatsen at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet.

Herudover skal kommunen arbejde for, at virksomhederne både i kommunen og udenfor kommunen kan få den ønskede arbejdskraft. Denne virksomhedsrettede del er i 2013 som noget nyt understøttet med et selvstændigt mål.


Beskæftigelsesregionen forventer, at ledigheden i Fredensborg Kommune vil falde i 2012 og 2013.


Der vil derfor i den kommunale indsats, blive lagt særlig vægt på uddannelse og opkvalificering af de ledige inden for fremtidige vækstområder og områder med stor jobomsætning. Beskæftigelsesplan 2013 skal samtidig fortsat medvirke til at indfri den politiske målsætning om, at Fredensborg Kommune skal have den laveste ungdomsarbejdsløshed i landet.


2.1 Mål i beskæftigelsesplan 2013

I beskæftigelsesplanen opstilles 4 ministermål og 3 lokale mål. Målene gennemgås kort nedenfor. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der på nær mål 4 endnu ikke er fastlagt et niveau for ministermålene, da der ikke er udmeldt en opgørelsesmetode af Beskæftigelsesministeriet. Niveauerne skal først endeligt være fastlagt den 31. januar 2013.


2.2 Ministermål for 2013


1.      Flere unge skal i uddannelse

Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse.

2.     Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedetfærre personer på førtidspension  

Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer
          førtidspensioneres.


3.     Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt

Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger – skal begrænses.


4.     En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen:

a.      Antallet af private og offentlige løntilskudspladser skal minimum udgøre henholdsvis 160 og 268 pladser i 2013

b.      Partnerskabsaftaler i 2013 – Der er som minimum etableres 50 aftaler med private virksomheder og 150 med offentlige virksomheder

c.      Der skal i 2013 som minimum hjemtages 100 ordinære jobordre til kommunens ledige borgere  

  

2.3 Lokale mål


4.     Danmarks laveste ungdomsarbejdsløshed.

Antallet af unge (a-dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere) under 30 år skal falde fra 301 i december 2011 til 175 i december 2013, svarende til en ledighedsprocent på 5,6 pct.


5.     Antallet af sygedagpengeforløb under 52 uger

Antal sager må højst ligge på gennemsnitligt 400 sager i december 2013, svarende til uændret niveau fra december 2011 til december 2013.


6.     Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger

Antal sager må højst ligge på gennemsnitligt 65 sager i december 2013, svarende til et fald på 10 pct. fra december 2011 til december 2013.


3. Høringssvar

LBR og Handicap har stor ros til Beskæftigelsesplanen 2013.

Høringssvarene i deres fulde længde er vedlagt som bilag til sagen, og administrationens bemærkninger til de enkelte punkter i høringssvarene er markeret med rødt.



I forhold til skriftlige ændringer i planen er der på side 8 afsnit 4 ændret i teksten i forhold til første udkast. Det fremgår af bilaget, hvor i ændringen består.


 4. Den videre proces

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i september vil høringssvarene blive forelagt, således, at udvalget kan godkende planen endeligt og indstille den til vedtagelse i Byrådet.


Bevilling

Beskæftigelsesplanen er udarbejdet indenfor den budgetramme, der for tiden foreligger på området.

Retsgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Kompetence

Arbejdsmarkedsudvalget i forhold til indsamling og behandling af høringssvar. Herefter sendes sagen til endelig godkendelse i Byrådet.

Kommunikation

Der udsendes en pressemeddelelse efter planens vedtagelse i Byrådet.

Indstilling

1. At udkast til Beskæftigelsesplan 2013 godkendes.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 11-09-2012

Arbejdsmarkedsudvalget er glade for de mange kvalificerede og dybdegående kommentarer i forbindelse med høringen, og vedtager beskæftigelsesplanen med de præciseringer, som anføres kommentarerne til høringssvarene.


Fraværende Christian de Jonquieres ( C )

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Økonomiudvalget anbefaler beskæftigelsesplan 2013 vedtaget, idet Arbejdsmarkedsudvalget den 11. september 2012 også  behandlede en selvstændig sag ”Indsats for udfaldstruede dagpengemodtagere” vedrørende virkningerne af den forkortede dagpengeperiode, herunder implementering af Akutpakken og etablering af et pilotsamarbejde med 3F om de særligt udfaldstruede ledige dagpengemodtagere.


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 


Nr.185 - Ungeplan 2

Sagsnr.: 12/22067

 

Beslutningstema

Beslutning om igangsætning af Ungeplan 2 - en plan til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden i kommunen. 

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune ønsker at gå forrest i bestræbelserne på at få nedbragt ungdomsarbejdsløsheden i kommunen. Byrådet vedtog derfor i juni 2011 at igangsætte Ungeplan 1, og i forbindelse med Ungeplan 1, blev der formuleret en politisk vision om, at Fredensborg Kommune skal have den laveste ungdomsarbejdsløshed i Danmark. 


Med Byrådets vedtagelse af den virksomhedsrettede aktiveringsstrategi afsattes der ligeledes inden for det eksisterende aktiveringsbudget 2 ½ mio. kr. til Ungeplan 1. For at styrke den tidlige ungeindsats og øge aktiveringsgraden med tættere myndighedsopfølgning blev der ansat to jobkonsulenter. Samtidig skulle flere unge i målrettede virksomhedspraktik, idet snuse- eller længerevarende virksomhedspraktik og løntilskud også er vejen til uddannelse og job.


For at styrke relationen, indsatsen og opfølgningen på de særligt sårbare unge, der typisk udebliver fra beskæftigelsestilbud, blev der iværksat mentorindsats for at fastholde de unge i rehabiliterende- og beskæftigelsesfremmede tilbud. Mentorindsatsen omhandlede primært unge, der var i beskæftigelsestilbud og ikke var påbegyndt uddannelse eller job. Endvidere hjemtog kommunen ungeindsatsen fra de private aktører på kontanthjælpsområdet til Jobhuset.


Af yderligere initiativer kan nævnes, at kommunen i Ungeplan 1 ønskede at iværksætte et særligt beskæftigelsesrettet tilbud de sårbare 15 – 17 årige unge (Super-Tanker), hvilket iværksættes i Jobhuset i august måned 2012.

Se bilag 2 om status på Ungeplan1.  


Forskellige initiativer har resulteret i, at kommunen i maj 2012 ligger på en 12. plads i forhold nedbringelse af ungeledigheden på landsplan. Til sammenligning var resultatet en 40. plads i december 2011.


For yderligere at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden er det nødvendigt at styrke og igangsætte nye initiativer, hvilket sker med Ungeplan 2. Samlet for initiativerne gælder, at de skal medvirke til, at få så mange unge som muligt i job og uddannelse. Desuden er det vigtigt, at de unge bliver fastholdt i deres uddannelses – eller jobforløb.  


Målgruppen

Målgruppen for indsatsten i Ungeplan 2 er de unge ledige mellem 15-29 år. I maj måned var der 288 unge ledige på kontanthjælp og a-dagpenge. Aktuelt er ungeledigheden i kommunen på 10,7 pct. mod gennemsnitligt 13,8 pct. i klyngen.


Hertil kommer 106 unge mellem 15-17 år, der ikke har en ungdomsuddannelse eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Kommunen har således samlet i maj måned 2012 394 unge mellem 15 – 29 år.  

   

Nye initiativer i Kommunen

For at kunne leve op til målsætningen om at få landets laveste ungdomsarbejdsløshed, er der behov for at udbygge nogle af de eksisterende indsatser samt etablere nye.


Flere af indsatserne i Ungeplan 2 er planlagt som frikommuneforsøg, og indsatserne vil være markeret med frikommunelogo i Ungeplan 2. 


I planen bliver der beskrevet en række nye initiativer til en styrket ungeindsats. Indsatserne er relateret til følgende 6 hovedtemaer:


1.      Uddannelsesområdet

2.       Én indgang for de unge

3.      Særlige indsatser for unge ledige med andre problemer end ledighed

4.      Særlige indsatser for unge ledige uden andre problemer end ledighed

5.      Generel forebyggende indsats

6.      Virksomhedsrettet indsats


Under hvert af de seks hovedtemaer i Ungeplan 2 udbygges eller igangsættes i alt 24 initiativer, hvoraf nogle er helt nye mens andre udbygger den eksisterende indsats.


Her nævnes kort særlige nye initiativer:


·         ADHD/Aspergers tilbud

·         Straksaktivering af unge forsikrede ledige

·         Ny indsats for kriminalitets – og misbrugstruede unge piger (InZatsen)

·         Etablering af mentorkorps til svage unge, - især i overgangsfaser

·         Én indgang for de unge i Ungeenheden i Jobhuset

·         Ansøgning om fem nye frikommuneforsøg på ungeområdet


Kommunen ønsker at samle den beskæftigelsesrettede indsats på en fysisk adresse i ny Ungeenhed i Jobhuset, men det forudsætter imidlertid, at sikkerheden vedrørende afholdelse af jobsamtaler i Ungeenheden er forsvarlig.


For at samle ungeindsatsen bør tilbuddet Super-Tanker (tidligere benævnt 11. klasse) til de 15- 17 årige også placeres i Ungeenheden i Jobhuset frem for i Ungecentret på Møllevej. Super-Tanker får pavillon med egen selvstændig indgang og egne undervisningslokaler, og etableringen af pavillon afholdes inden for de allerede afsatte etableringsomkostninger jf. Byrådets godkendelse af tilbuddet den 28. november 2011. Se bilag 2. om fysisk placering af Super-Tanker.


Økonomi

Nye initiativer i beskæftigelsesindsatsen indebærer ikke ekstra udgifter idet midler omlægges indenfor politikområde 11. Omlægning inden for politikområdet indebærer, at kommunen hjemtager dele af mentorindsatsen fra private aktører og i stedet ansætter en ungementor i Ungeenheden i Jobhuset. Lønudgiften til ansættelse af en vejleder i InZatsen betales ved at færre sårbare unge visiteres til social- og sundhedsfaglige tilbud hos private aktører. Øvrige nye indsatser finansiers ved, at kommunen får flere unge i job og uddannelse og dermed minimeres kommunens medfinansiering af forsørgelsesudgifter med ca. 2 mio. kr. om året fra 2013.      

   

Den videre proces

Efter Arbejdsmarkedsudvalgets behandling og godkendelse videresendes planen Ungeplan 2 til godkendelse i Børne- og Skoleudvalget samt til endelig vedtagelse i Byrådet i løbet af efteråret 2012. 





Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Intet at bemærke. 

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Efter Byrådets vedtagelse af Ungeplan 2 udarbejdes en pressemeddelelse, eventuelt suppleret med interview med borgmester Thomas Lykke Pedersen og formand for Arbejdsmarkedsudvalget Lars Søndergaard. Planen lægges desuden som en nyhed på kommunens hjemmeside.

Indstilling

1. At Ungeplan 2 godkendes.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 14-08-2012

Administrationens indstilling vedtaget med den bemærkning, at der på side 3 i Ungeplan 2 rettes til "..og der kan være elementer i reformerne, der vil medvirke til, at flere af indsatserne i Ungeplan 2 justeres i forhold til ny lovgivning på beskæftigelsesområdet".   


Fraværende: Pernille Solvig Graux (V) 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 04-09-2012

Sagen blev drøftet.

Fraværende: Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 11-09-2012

Administrationens indstilling anbefales med følgende bemærkninger:


  • Efter ønske fra medarbejderne fastholdes "SuperTanker"s oprindelige fysiske placering i Ungecentret med fortsat reference til Center for Job og Ydelse. Dette har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
  • Målgruppen i afsnit 3.2 i ungeplanen præciseres til "unge piger med selvskadende adfærd".

Fraværende: Christian de Jonquieres (C).



Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Anbefaler Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling. 


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.186 - Udkast til Folkeoplysningspolitik til endelig godkendelse

Sagsnr.: 12/10321

 

Beslutningstema

Udkast til folkeoplysningspolitik har været udsendt i høring og forelægges nu til politisk behandling og godkendelse. 

Sagsfremstilling og økonomi

Udarbejdelse af folkeoplysningspolitikken

Vedlagte politikudkast (bilag 1) er udformet på baggrund af Fritids- og Erhvervsudvalgets drøftelser af standpunkter ved udvalgsmødet den 16. april 2012. Samme aften var der debatmøde med fritidslivet om indhold til folkeoplysningspolitikken. Ideer fra dette møde og input fra Fritidsforums møde den 26. april 2012 er indarbejdet i politikken.


Statements og udkast til Fredensborg Kommunes folkeoplysningspolitik blev godkendt af Fritids- og Erhvervsudvalget den 11. juni 2012 og Kultur- og Turismeudvalget den 13. juni 2012. Hvorefter udkastet har været sendt i høring. En stor del af kommentarerne og ændringsforslag er indarbejdet i politikken.


Høring

I perioden 14. juni til 6. august 2012 har udkast til folkeoplysningspolitikken været i høring hos foreninger, aftenskoler, samarbejdspartnere og borgere. Der er indkommet 11 høringssvar til politikudkastet. Administrationen har gennemgået de indkomne svar og nærmere gennemgået dem i notatet "Sammenskrivning af høringssvar med administrativ indstilling" jf. bilag 2, med henblik på om kommentarer og ændringsforslag skulle indarbejdes i politikken. Kommentarer og høringssvar kan læses i deres fulde længde i høringsoversigten jf. bilag 3. 


Høringssvarene er gennemgående positive og konstruktive, hvilket har gjort det muligt at indarbejde en stor del af kommentarerne.


Politikudkastet har den 23. august været til høring i Fritidsforum, som afgav følgende udtalelse:


”Fritidsforum er tilfreds med udkastet til folkeoplysningspolitikken. Fritidsforum ønsker, at de indkomne høringssvar skal indarbejdes så godt som muligt”


Politikudkastet har den 30. august været til høring i Handicaprådet, som afgav følgende udtalelser:


"Rådet vil anbefale at der under rammer for fritidslivet indarbejdes en dot omhandlende tilgængelighed for handicappede til fritidsfaciliteterne.


Under Anerkendelse og Støtte bør der i afsnit 2, 2. sætning eksplicit nævnes handicap."


Krav til Folkeoplysningspolitikken

I den nye folkeoplysningslov er fremme af demokrati og aktivt medborgerskab, som noget nyt skrevet ind i formålet for både den folkeoplysende voksenundervisning, det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoler og Folkeuniversitetet. Formålet om at fremme demokrati og aktivt medborgerskab er indarbejdet i temaet om anerkendelse og støtte samt i temaet om inddragelse.


Folkeoplysningspolitikken skal være en lokal politik, som formuleres ud fra lokale forhold. Vedlagte Folkeoplysningspolitik tager udgangspunkt i de lokale forhold i Fredensborg Kommune, hvor de mange folkeoplysende foreninger og aftenskoler præger udbuddet af folkeoplysende aktiviteter.


Loven angiver seks områder, som den kommunale folkeoplysningspolitik som minimum skal beskrive. De seks områder er indarbejdet i politikkens temaer og fremstår derfor ikke som selvstændige emner.


Godkendelsesforløb
Når udvalget har godkendt udkast til Folkeoplysningspolitik med de indarbejde høringskommentarer skal politikudkastet fremægges til endelig godkendelse i følgende udvalg:

  • Kultur- og Turismeudvalget den 12. september
  • Økonomiudvalget den 24. september
  • Byrådet den 1. oktober.

Herefter træder politikken i kraft.



Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Folkeoplysningspolitikken omfatter alle borgere i kommunen.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Folkeoplysningspolitikken vil ligge på kommunens hjemmeside. Trykte eksemplarer af politikken vil blive lagt ud på kommunens biblioteker, mens foreninger og aftenskoler vil modtage politikken pr. mail. Politikken postes også til Fritidsforums Facebook side.

Indstilling

  1. At Folkeoplysningspolitikken godkendes til endelig vedtagelse i Byrådet.

Beslutning i Fritids- og Erhvervsudvalg den 10-09-2012

Anbefaler administrationens indstilling med følgende tilføjelse: at handicaprådets bemærkninger indarbejdes.


Fraværende: Thomas Elgaard (V), Bo Hilsted (A), Charlotte Sander (A), Flemming Rømer (O)

Beslutning i Kultur- og Turismeudvalg den 12-09-2012

Anbefaler Administrationens indstilling.


Fraværende: Carsten Wulff (V)

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Anbefaler Fritids- og Erhvervsudvalgets indstilling. 


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.187 - Strategi for gruppen af unge voksne, over 18 år i Kokkedal og Nivå

Sagsnr.: 12/27188

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til administrationens forslag til kortsigtet strategi for gruppen af unge over 18 år. Herunder etablering af væresteder i henholdsvis Kokkedal og Nivå.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund:

På et møde primo juni 2012, med deltagelse af borgmester Thomas Lykke Pedersen, Hans Nissen Social- og sundhedsudvalgsformand, Børne- og skoleudvalgsformand Hanne Berg, samt administrationen , blev mulighederne for udvikling af en strategi for indsatsen i forhold til de unge voksne over 18 år, i henholdsvis Nivå og Kokkedal drøftet. Administrationen fik til opgave at fremlægge en sag i Økonomiudvalget den 27. august 2012 med det formål at beslutte, om der skal vedtages en henholdsvis kortsigtet og langsigtet strategi for arbejdet med de unge over 18 år, samt finansieringen heraf.


Fredensborg Kommune oplever i perioder problemer med unge voksne borgere primært i de to bysamfund Kokkedal og Nivå. Der er i dag et stort fokus på børn og unge under 18 år, men der mangler muligheder for indsatser til de unge voksne over 18 år. Når unge fylder 18 år, kan de ikke længere benytte kommunale fritidstilbud, og ønsker det ofte heller ikke, da de ønsker at være sammen med andre unge voksne på samme alder. I denne aldersgruppe er der en gruppe af unge voksne, som bruger store dele af deres tid uhensigtsmæssigt i grupperinger, hvor samværet er præget af kedsomhed. Dette medfører, at de ofte ses i grupper på offentlige steder, hvor de af andre borgere opfattes, og af og til opfører sig, som utryghedsskabende elementer. Ved i dialog med gruppen at skabe hensigtsmæssige fritidstilbud, kan der arbejdes aktivt med at højne trygheden i bysamfundene.


Når der opstår uroligheder, som senest i Kokkedal, bliver administrationen kontaktet af forskellige aktører, som ønsker at lave indsatser i forhold til de unge voksne. Disse forslag til aktiviteter kan hver for sig være udmærkede, men administrationen foreslår, at der arbejdes mere strategisk med problemstillingen, således at Fredensborg Kommune fastholder overblik over og styring af indsatserne. En samlet strategi for området gør også, at arbejdet med målgruppen vil være mere helhedsorienteret og samlet. Strategien skal udarbejdes i et tæt samarbejde mellem kommunens relevante centre samt eksterne aktører som de boligsociale helhedsplaner i Nivå og Kokkedal.


På Byrådets visionsseminar marts 2012 var en af konklusionerne, at der er en stor følelse af utryghed især i Kokkedal, som Byrådet ønsker, at der skal gøres noget ved. Ligeledes på denne baggrund ønsker administrationen at arbejde videre med en strategi for gruppen af unge voksne over 18 år, idet dele af den utryghedsskabende adfærd kommer fra denne gruppe. Som en vigtig del af strategien ligger som nævnt et bredt kommunalt samarbejde, herunder et tæt samarbejde med Klimatilpasningsprojektet i Kokkedal. Strategien for unge voksne over 18 år vil i dette regi være en del af klimatilpasningsprojekts sociale side.


Målgruppe:

Administrationen kender ikke aktuelt størrelsen af denne målgruppe, eller hvad der præcist karakteriserer de unge. Det vurderes skønsmæssigt, at der er tale om ca. 10 – 20 unge i hvert af de to bysamfund, Kokkedal og Nivå.

Inden den endelige langsigtede strategi fastlægges, er der behov for at gennemføre en screening af målgruppen, i forhold til sociale forhold, uddannelse og beskæftigelsesforhold.


Kortsigtet strategi og etablering af væresteder:

Ved Borgmester Thomas Lykke Pedersens møder med repræsentanter for de unge, har de unge udtrykt et stort ønske, om at kommunen stiller væresteder til rådighed, idet de ikke oplever at have steder at mødes og derfor færdes i det offentlige rum, og nogle gange er til gene for andre borgere.

  

Administrationen har hen over sommeren arbejdet med at undersøge muligheder for at etablere egnede væresteder i de to bysamfund Nivå og Kokkedal. Det har ikke umiddelbart været muligt at finde egnede lokaler, hvorfor det anbefales at arbejde på en løsning, i lighed med den ” Rapcontainer” der i år 2011, som en del af Partnerskabsaftalen, blev opstillet i Nivå centret. Containerløsningen kræver, at disse fysisk kan placeres i nærhed af bygninger, hvor der er adgang til toilet og vand m.v. De unge er indstillet på en containermodel, idet erfaringerne med rapcontaineren i Nivå er en succes.


Krav til brugerne:

I forbindelse med eventuel oprettelse af væresteder vil der blive stillet en række konkrete krav til brugerne, blandt andet:


·         Der skal laves aftaler om, at kommunale medarbejdere har adgang til lokalerne.

·         Der vil i forbindelse med enhver aktivitet blive udfærdiget en kontrakt eller aftale, som tydeliggør de unges ansvar i forhold til aktiviteten.

·         SSP s opsøgende team skal i et tæt samarbejde med politiets SUB enhed,  arbejde med de unge og sikre at anvendelsen af de to væresteder foregår uden gener for det omliggende bysamfund.

·         Det vil være relevant at opsætte videoovervågning af de to væresteder.


Byg et værested

Ved at inddrage de unge i opbygningen og indretningen af værestederne kan der samtidig arbejdes med en  opkvalificering af den unge voksnes kvalifikationer. I et samarbejde med medarbejdere fra ungeområdet, helhedsplanerne og Center for job og Ydelse kan en gruppe unge voksne være med til at opbygge værestedet. Eventuelt kan der fundraises til materialer mv.


Langsigtet strategi:

En mere langsigtet strategi indebærer, at værestederne suppleres med forskellige kompetence-opbyggende indsatser for brugere af værestederne med uddannelse og job for øje.

  

Gruppen af nydanske unge voksne er på forskellig vis marginaliseret i forhold til samfundet og samfundets institutioner. Mange i målgruppen er uden uddannelse og job men ikke alle. Det er en meget bredt sammensat gruppe, men en primær gruppe af unge voksne, som denne strategi henvender sig til er unge voksne fra Matchgruppe 2, altså ledige borgere også med andre problemer end ledighed. Det vil sige, at de er ramt af en vifte af forskellige problematikker som misbrug, kriminalitet, marginalisering, lave sociale og faglige kompetencer mm. Der er derfor behov for at sætte bredt ind i forhold til gruppen. Der er nogle gennemgående elementer, som der især bør fokuseres på. Det drejer sig om:

  • Faglig opkvalificering: Ved at sikre den enkelte unge voksne spidskompetencer inden for et givent fag, vil man øge den unges jobmuligheder og selvværd.
  • Personlig udvikling: Mange af de unge voksne har oplevet svigt og manglende opbakning fra familie og forskellige institutioner gennem deres opvækst, og de kæmper med lavt selvværd og selvtillid. De unge har mistet troen på, at de kan blive inkluderet i samfundet og stoler derfor mere på det samvær, de kan få på gaden i gruppen frem for et tilhørsforhold i majoritetssamfundet. Ved at arbejde relationsbaseret med den enkelte unge voksne, er det muligt at skabe et afsæt for den unges generelle udvikling til at blive en positiv samfundsressource.
  • Ansvarliggørelse: Der vil i hele processen, både på kort såvel som på lang sigt, blive arbejdet med at ansvarliggøre de unge voksne i forhold til projektet, samarbejdet og deres lokalområde. Det betyder, at der i forhold til de unge voksne der indgår i projektet, vil blive indgået en aftale med dem, om hvad de skal bidrage med til det konkrete projekt eller indsats og evt. også til udviklingen af indsatsen som helhed.

Det er endnu ikke muligt at opsætte konkrete detaljerede mål med denne strategi, da det er vigtigt, at de unge voksne selv er med til at opsætte de mere konkrete mål. Ligeledes er det vigtigt at inddrage de øvrige aktører i fastsættelsen af konkrete mål. Overordnet set er målet for denne strategi at skabe øget tryghed i især Kokkedal og Nivå, og derudover at hjælpe denne gruppe af unge voksne til at blive selvhjulpne og positive ressourcer for samfundet.


Inddragelse og samarbejde med de unge voksne


For at skabe varige og holdbare løsninger er det nødvendigt at inddrage de unge voksne.


Administrationen er inspireret af kommunes klimatilpasningskampagne i Kokkedal hvor udgangspunktet har været:


Vand er problemet – vand er (en del af) løsningen


Administrationen vil foreslå at der på dette område tages et  tilsvarende udgangspunkt:


 Unge voksne er problemet – unge voksne er (en del af) løsningen.


Målgruppen for den langsigtede strategi


Målgruppen for denne strategi er i udgangspunktet en svær målgruppe at arbejde med. De har følt mange svigt gennem deres opvækst, har få sociale og faglige kompetencer og er mere vant til at handle og agere ud fra gadens normer end de normer, som er gældende i det omgivende samfund.


Det er vigtigt at tage gruppen alvorligt og seriøst og lytte til deres ønsker og visioner. Samtidigt skal der i gruppen skabes en forståelse af, hvilke reelle muligheder der er og ikke er, for på denne måde at skabe et fælles forståelsesgrundlag, frem for at de oplever at ”det kommunale” ikke ønsker at imødekomme dem. Gruppen af unge voksne har allerede givet udtryk for, at de blot ønsker et opholdssted, hvor de kan være uden indblanding fra ”kommunen” eller ”voksne pædagoger”. Dette kan naturligvis ikke imødekommes, som det fremgår af afsnittet om ” Krav til brugerne”


En anden udfordring i arbejdet med denne målgruppe er, at motivationen for udviklingsarbejdet og de unge voksnes ønsker nemt kan ændre sig, alt efter hvad der sker i og mellem de forskellige grupperinger på gaden, eller hvis de i deres privatliv oplever problemer. Der skal derfor skabes fleksibilitet i de forskellige indsatser til at kunne rumme den enkelte unge voksne, samtidigt med at der arbejdes generelt med de unge voksne.


Elementerne i den langsigtede strategi er blandt andet:


Individuelle handleplaner for den enkelte unge med støtte til f.eks. misbrugsbehandling, at komme ud af kriminalitet, personlige problemer, uddannelse mv.


Rollemodeluddannelser, hvor nogle af de mest motiverede unge voksne får en rollemodeluddannelse. Det involverer en uddannelse i lokaldemokrati, personlig fremføring, coaching, konfliktmægling og andre elementer, der kan støtte dem i forhold til deres egen omgangskreds. Ved at uddanne disse unge til at være ressourcepersoner vil de gennem relationsbaseret arbejde i deres omgangskreds løfte de andre unge voksne generelt. Ved at løfte de unge voksnes personlige kompetencer vil de også have et større selvværd og selvtillid til at være positive samfundsressourcer og selvforsørgende.


Mentorordning Ved at tilknytte dem en mentor fra lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller foreninger kan de unge støttes og hjælpes til at få adgang til erhvervsmarkedet eller få støtte og hjælp til at forberede sig til at søge ind på en uddannelse.


  

Beskæftigelses – og uddannelsesindsatsen                                      Den beskæftigelses – og uddannelsesmæssige indsats overfor gruppen af unge over 18 år, er indeholdt i Ungeplan 2, som er forelagt Arbejdsmarkedsudvalget på mødet august.

Budget for en containerløsning:

Projektet skal etableres på tværs af politikområderne, 5 Fritid og Erhverv, 7 Unge og Integration, 10 Udsatte børn og unge og 11 Beskæftigelse.

Ressortmæssigt ligger udgifter til denne type tilbud til over unge over 18 år ikke indenfor ovennævnte politikområder. Etablerings- og aktivitetsudgifter kan derfor ikke afholdes indenfor rammerne af disse områders økonomi.

  

Administrationen ønsker Økonomiudvalgets godkendelse af, at der i første omgang arbejdes videre med en kortsigtet strategi med tre hovedelementer:

  1. I dialog med målgruppen, i slutningen af år 2012, at etablere et værested i Kokkedal og i år 2013 et værested i Nivå.
  2. I samarbejde med et eksternt konsulentfirma iværksættes en screening af målgruppen.

Når screening er gennemført, tages der stilling til en langsigtet strategi.


Supplerende indstilling fra administrationen
Projektet med gruppen af unge over 18 år i Kokkedal og Nivå kan karakteriseres som et integrationsprojekt. Børne- og Skoleudvalget har - jf. Styrelsesvedtægten - ansvaret for opgaver inden for integrationsområdet, som ikke er henlagt til andre områder. Derfor indstilles det, at kompetencen for fritidsområdet for nydanske voksne over 18 år i Kokkedal og Nivå fremover hører til Børne- og Skoleudvalgets kompetence.


Bevilling

Bevillingstabel


Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)


Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Politikområde 5 Fritid- og Erhverv,7 Unge og Integration, 10 Udsatte Børn og 11 Beskæftigelse



160

210




















































I alt, drift


0

20

70

0

0

0

I alt, anlæg


0

140

140

0

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)



Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

1.      At økonomiudvalget godkender etablering af et værested i slutningen af år 2012 i Kokkedal. Udgiften er beregnet til 160.000,- heraf 140.000,- til etablering og 20.000,- til drift. Da der ikke er afsat midler til etablering og drift af denne type aktiviteter indenfor politikområderne foreslås det, at udvalget drøfter hvorledes projektet skal finansieres. Hertil kommer en udgift til videoovervågning.


2.      At Økonomiudvalget godkender, at der i dialog med målgruppen etableres et værested i en container i Nivå i år 2013, udgiften er beregnet til 210.000,- kr. heraf 140.000,- kr. til etablering og 70.000,- kr. til drift. Det foreslås at finansieringen indgår i budgetdrøftelserne for år 2013 og frem. Hertil kommer en udgift til videoovervågning.


3.      At der fremlægges en sag til orientering ½ år efter etablering af værestederne og 1 år efter etablering fremlægges en sag om stillingtagen til om værestederne skal fortsætte.


4.      At i samarbejde med et konsulentfirma iværksættes en screening af målgruppen, som finansieres indenfor politikområde 10.


5.      At når screeningen er gennemført, forventeligt inden årets udgang, skal økonomiudvalget tage stilling til en langsigtet strategi som beskrevet ovenfor.



Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Sagen sendes til behandling i Børne- og Skoleudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Fritids- og Erhvervsudvalget.


Fraværende: Hans Nissen (A). 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 04-09-2012

Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at der arbejdes på en anden løsning end en containerløsning, der i højere grad inddrager og ansvarliggør brugerne.

Beslutning i Fritids- og Erhvervsudvalg den 10-09-2012

Fritids - og Erhvervsudvalget anerkender, at der er behov for at finde en løsning for de unge over 18 år, men anbefaler, at der arbejdes på en anden løsning end en containerløsning, hvor brugerne medinddrages og ansvarliggøres for løsningen.


Fraværende: Thomas Elgaard (V), Charlotte Sander (A), Flemming Rømer (O)

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 11-09-2012

Arbejdsmarkedsudvalget vurderer, at Ungeplanerne er dækkende i forhold til gruppens arbejdsmarkedsrettede udfordringer for nuværende.


Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at afvente indstillingens punkt 4 i forhold til stillingstagen til eventuelle nye arbejdsmarkedsrettede initiativer.


Fraværende: Christian de Jonquieres ( C ).

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 13-09-2012

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler:

at der gennemføres en screening hurtigst muligt.

at de unge selv tager ansvar for og deltager i etableringen af værestederne under opsyn. 

Charlotte Sander (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Økonomiudvalget anerkender, at der er behov for at finde en løsning for de unge over 18 år, men beslutter, at der arbejdes på en anden løsning end en containerløsning, hvor brugerne medinddrages og ansvarliggøres for løsningen.


Derudover besluttede Økonomiudvalget at der gennemføres en screeening af målgruppen. 


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.188 - Ændring af retningslinjer i forbindelse med frit skolevalg

Sagsnr.: 12/34714

 

Beslutningstema

Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til, om det i Fredensborg Kommune i særlige tilfælde skal være muligt at suspendere det frie skolevalg for særligt sårbare klasser  Beslutningen skal indstilles til Byrådet, som har den endelige beslutningskompetence.


Sagsfremstilling og økonomi

Pr. 1. august 2005 blev Folkeskoleloven ændret, således at forældre nu fik krav på at få deres barn optaget i en folkeskole efter eget valg i deres bopælskommune eller anden kommune, hvis der var plads på den ønskede skole.


Det var ikke længere muligt for den ønskede skole at afvise en elev med den begrundelse, at klassen af pædagogiske årsager, ikke kunne rumme flere elever.


Folkeskoleloven § 36 stk. 3 så således ud:

"Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune under forudsætning af, at det kan ske indenfor de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40 stk. 2."


§ 40 stk. 2:

"Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde:

  1. Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.
  2. Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3 stk. 2, og § 4 stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3 stk. 3 og skolefritidsordning efter § 3 stk. 4. Beslutning træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
  3. Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutning om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Det var hensigten, at lovændringen om mere frit skolevalg fra 2005 skulle revideres senest i folketingsåret 2007 - 2008.


Denne lovrevision blev i 2008 udsat til folketingsåret 20011 - 2012, og det blev samtidig besluttet, at der skulle nedsættes et udvalg, der skulle evaluere lovforslaget fra 2005.


Evalueringsudvalget blev nedsat i maj 2011 og afsluttede deres arbejde i november samme år.


Udvalget anbefalede i deres evaluering, at reglerne om frit skolevalg gøres permanent på grund af den udbredte anvendelse af det frie valg samt forældrenes tilfredshed med ordningen.


I evalueringen pegede udvalget samtidig på, at der kan være nogle uhensigtsmæssigheder forbundet med det frie skolevalg.


Udvalget pegede på, at der i visse tilfælde kan være behov for at beskytte særligt sårbare klasser, som eksempelvis er plaget af meget uro eller af andre årsager har brug for særlig stabilitet. I sådanne tilfælde er det ikke altid hensigtsmæssigt at optage nye elever. Det udelukker imidlertid ikke forældre fra at vælge en anden skole end distriktsskolen, valget kan blot ikke falde på lige præcis en klasse eller et klassetrin, som befinder sig i en særlig sårbar situation.


Spørgsmålet om, hvornår elever, der benytter sig af det frie valg, kan afvises, skal alene være et spørgsmål om behovet i den klasse eller på det klassetrin, der skal beskyttes, og der skal ikke foretages en individuel vurdering af den udefrakommende elev.


I marts 2012 blev folkeskoleforligskredsens partier enige om at gøre det frie skolevalg permanent, men med mulighed for, at kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde kan suspendere det fire skolevalg for enkelte klassers eller årganges vedkommende.


Ændringen til folkeskoleloven blev vedtaget i april 2012 med virkning fra august 2012 og ser således ud:


§ 36 stk. 3:

"Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune under forudsætning af, at det kan ske indenfor de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40 stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg § 40 stk. 2."


§ 40 stk. 2:


"Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde:

  1. Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.
  2. Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3 stk. 2, og § 4 stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3 stk. 3 og skolefritidsordning efter § 3 stk. 4. Beslutning træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
  3. Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutning om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
  4. Suspensation, jævnfør § 36, stk. 3. i ganske særlige tilfælde fra reglerne om optagelse i en af kommunens skoler af det frie skolevalg."

Den nye lovændring indebærer, at det er kommunalbestyrelsen, der kan beslutte, om der kan suspenderes fra det frie skolevalg i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan herefter delegere stillingtagen vedrørende konkrete klasser eller evt. klassetrin til forvaltningen. I hvilke helt konkrete tilfælde og hvordan suspension nærmere skal finde sted, udmøntes herefter af forvaltningen.


Folkeskoleforligskredsen vil følge kommunernes anvendelse af denne mulighed tæt og én gang om året tage en drøftelse af, om ordningen fungerer hensigtsmæssigt.



Retsgrundlag

Folkeskoleloven § 36 stk. 3 og § 40 stk. 2.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

Børne- og Skoleudvalget indstiller til Byrådet,

  1. At det i Fredensborg Kommune i ganske særlige tilfælde skal være muligt at suspendere det frie skolevalg for særligt sårbare klasser
  2. At Byrådet delegerer stillingtagen vedrørende konkrete klasser eller evt. klassetrin, der må betragtes som sårbare, til Center for Skole og Dagtilbud.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 04-09-2012

Børne- og Skoleudvalget anbefaler administrationens indstilling til Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Anbefaler Børne- og Skoleudvalgets indstilling idet Børne- og Skoleudvalget får en orientering hver gang ordningen benyttes.


Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A). 

Nr.189 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-09-2012

Til den planlagte studietur til Tyskland og Holland for de to tekniske udvalg deltager: Lars Simonsen, Carsten Nielsen, Flemming Rømer, Thomas Bak og Ulla Hardy-Hansen (repræsenterer C).

Der afrapporteres af turens indhold. Rapporten offentliggøres på kommunens hjemmeside.



Fraværende: Hanne Berg (F) og Hans Nissen (A).