10-12-2012 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen

Ulla Hardy-Hansen

Carsten Wulff

Lars Simonsen

Hanne Berg

Per Frost Henriksen

Hossein Armandi

Ole Bergmann

Flemming Rømer

Thomas Bak

Afbud

Hans Nissen

10-12-2012 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen

Ulla Hardy-Hansen

Carsten Wulff

Lars Simonsen

Hanne Berg

Per Frost Henriksen

Hossein Armandi

Ole Bergmann

Flemming Rømer

Thomas Bak

Afbud

Hans Nissen

Nr.235 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Dagsordenen godkendt.


Fraværende: Hans Nissen (A) og Ole Bergmann (F) deltog fra sag nr. 239

Nr.236 - Økonomisk orientering december 2012

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk orientering for december 2012 fremlægges til orientering.

Sagsfremstilling og økonomi

Denne økonomiske orientering er en opgørelse af forbruget ultimo november 2012.
Sagen giver en status på drifts- og anlægsbudgettet

·         De samlede driftsudgifter var ultimo november 2.067 mio. kr. hvilket svarer til et mindreforbrug på 32 mio. kr.(svarende til 1,4 pct. af årets budget) i forhold til det periodiserede budget

·         Skønnet for mindreforbruget er reduceret i forhold til økonomisk orientering for november hvor det var 68 mio. kr.(2,9 pct.)

·         Mindreforbruget på de samlede driftsudgifter er sammensat af et mindreforbrug på de rammestyrede udgifter og et merforbrug på de indsatstyrede udgifter.

·         Mindreforbruget på de rammestyrede udgifter er på 80 mio. kr.(5,7 pct.) mod 83 mio. kr.(5,9 pct.) ved økonomisk orientering for november

·         Merforbruget på de indsatsstyrede udgifter er på 48 mio. kr.(5 pct.) mod 14 mio. kr.(1,5 pct.) ved økonomisk orientering for november, der er således sket en kraftig forøgelse af merforbruget på det indsatsstyrede område

·         En væsentlig del af merforbruget ligger på beskæftigelsesområdet hvor der er et merforbrug i forhold til det periodiserede budget på de indsatstyrede udgifter på 43 mio. kr. mod 27 mio. kr. ved økonomisk orientering for november. En del af forklaringen på det store merforbrug er forskydninger i refusionerne. Hertil kommer at beskæftigelsesområdet forventer et merforbrug for 2012. Dette vil fremgå nærmere af budgetrevision 30.11  

·         På de indsatsstyrede udgifter under handicap og socialpsykiatri er der et merforbrug på 7 mio. kr. mod et mindreforbrug på 10 mio. kr. i økonomisk orientering for november. En del af forklaring på merforbruget er at der er flyttet en udgift på 4,2 mio. kr. til hjælpemiddeldepotet fra ramme til indsats. Udgiften var forkert placeret under det rammestyrede forbrug og flytningen bevirker at der er et mindreforbrug på de rammestyrede udgifter på 4 mio. kr.

·         For 2012 er der afsat et samlet anlægsbudget på 165 mio. kr., heraf er der ultimo november frigivet 161 mio. kr. og forbrugt 87 mio. kr.

Likviditet
Kommunens gennemsnitlige likviditet var ved udgangen november 117 mio.kr., dette er 7 mio. mere end forventet i likviditetsprognosen fra vedtagelsen af budget 2013.


Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

1.      At orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Orienteringen taget til efterretning.


Fraværende: Hans Nissen (A) og Ole Bergmann (F)

Nr.237 - Tidsplan for regnskabsafslutning 2012

Sagsnr.: 12/39563

 

Beslutningstema

Tidsplan for regnskabsafslutning 2012 fremlægges til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Til styring af regnskabsaflæggelsen for 2012 fremsendes overordnet tidsplan.


Tidsplanen indeholder en oversigt over de overordnede arbejdsopgaver, ansvarlige samt tidsfrister.


Tidsplanen er udarbejdet på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets overordnede tidsfrister og procedurer for kommunernes regnskabsaflæggelse.


Tidsplanen skal medvirke til, at Fredensborg Kommune rettidigt kan aflægge et korrekt regnskab.


Fra tidsplanen kan fremhæves:

  • Årsregnskabet fremlægges for Økonomiudvalg i marts og for Byråd i april og fremsendes herefter til revisionen
  • Revisionens beretning fremlægges for Økonomiudvalg den 26. august og Byråd den 2. september, hvorefter årsregnskabet endeligt godkendes.
  • 30. september er seneste frist for indsendelse af revisorgodkendt årsregnskab til tilsynsmyndighed mv.

Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring samt Budget og Regnskabssystem for kommuner.

Kompetence

Økonomiudvalget.


Kommunikation

Udsendes efterfølgende til kommunens budgetansvarlige ledere og berørte økonomimedarbejdere.

Indstilling

  1. At tidsplanen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Administrationens indstilling vedtaget.


Fraværende: Hans Nissen (A) og Ole Bergmann (F)

Nr.238 - Fysisk genopretning af Langebjergparken - godkendelse af skema A

Sagsnr.: 12/48517

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende helhedsplan for fysisk genopretning af Langebjergparken for i alt 66,7 mio. kr. herunder finansieringen og den kommunale garantistillelse.


Sagsfremstilling og økonomi

Domea har den 9. november 2012 på vegne af Humlebæk Boligselskab, afd. 0426, Langebjergparken fremsendt ansøgning om skema A godkendelse af helhedsplanen vedrørende Langebjergparken i Humlebæk. 


 

 Langebjergparken


I sin ansøgning oplyser Domea, at Landsbyggefonden har godkendt projektet og den tilhørende økonomiske ramme. Projektet er endvidere enstemmigt godkendt på et afdelingsmøde den 23. okt. 2012.


Renoveringsprojektet omfatter i hovedtræk følgende bygningsarbejder:


·         Gavlbeklædninger og inddækninger renoveres og efterisoleres

·         Udbedring af skader på karnapper

·         Omfattende afskallinger af facadeelementer udbedres

·         Udskiftning af vinduer og døre

·         Udskiftning af udvendige adgangstrapper

·         Udskiftning af altaner

·         Etablering af øget ventilation i tagrum

·         Etablering af udvendig elevator (adgang til bebyggelsens fælleslokale)

·         Reetablering af grønne arealer


Den samlede anskaffelsessum udgøres af følgende udgifter: 


Skema A-støttet

Mio kr.

Skema A-ustøttet

Mio kr.

Samlet

Mio kr.

Håndværkerudg.

43,316

10,404

53,720

Omkostninger

9,614

2,413

12,027

Gebyrer

0,771

0,172

0,943

I alt

53,701

12,989

66,690


Anlægsfinansiering

Den samlede anskaffelsessum finansieres således.


Mio. kr.

Årlig ydelse

Mio. kr.

Støttet realkreditlån

53,701

1,933

Fællespuljetilskud
(Tilskud fra Landsbyggefonden)

3,760

-

Egen trækningsret

1,260

-

Ustøttet realkreditlån

7,969

0,558

I alt

66,690

2,591


I forhold til låntagningen ansøges der om kommunal garantistillelse 67,67 % af realkreditlånet på 53,701 mio. kr. svarende til 36,340 mio. kr. Da Landsbyggefonden regaranterer 50 % af lånet, er værdien af den maksimale kommunale garantistillelse i praksis på 18,17 mio. kr.

Der søges ikke om kommunal garanti på det ustøttede realkreditlån.


Finansiering af de årlige ydelser:



Mio. kr.

Fritagelse for indbetaling til boligforeningens dispositionsfond

1,800

Reduktion i hensættelser til vedligeholdelse

0,250

Driftsstøttelån/huslejestøtte

0,541

I alt

2,591


Den foreslåede finansiering renoveringsprojektet medfører ikke lejeforhøjelser. Den nuværende gældende leje er på 953 kr. pr. m2


Afslutningsvis skal det bemærkes, at Domea i sin ansøgning understreger, at gennemførelsen af den fysiske genopretning vil medvirke til at sætte afdelingen på sporet af en sund udvikling, der sikrer, at afdelingen også i fremtiden vil fremstå pæn og vel vedligeholdt.



Bevilling

Den ansøgte garantistillelse vil ikke påvirke kommunens låneramme. Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning.



Retsgrundlag

Almenboligloven.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Den fysiske helhedsplan indeholder såvel miljømæssige som tilgængelighedsmæssige forbedringer.



Kompetence

Byrådet.



Indstilling

1.      At skema A, indeholdende helhedsplan for renovering af Langebjergparken inden for en beløbsramme på 66,7 mio. kr. godkendes.


2.      At kommunen erklærer, at man er sindet at godkende, at der til finansiering af helhedsplanen optages realkreditlån i form af et støttet lån på 53,7 mio. kr. og et ustøttet lån på ca. 8,0 mio. kr.


3.      At kommunen erklærer, at man er sindet at deltage i finansieringen af helhedsplanen ved at stille garanti for en del af det støttede realkreditlån. Nettoværdien af garantien er 18,2 mio. kr. jf. beregningen i sagsfremstillingen.


Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler administrationens indstilling, idet Økonomiudvalget ønsker, at administrationen undersøger muligheden for fremadrettet at kræve sociale klausuler i forbindelse med garantistillelse. 


Fraværende: Hans Nissen (A) og Ole Bergmann (F)

Nr.239 - Nyt idrætscenter i Humlebæk

Sagsnr.: 12/49106

 

Beslutningstema

Beslutning om at etablere nyt idrætscenter for tennissporten og andre idrætsgrene i Humlebæk.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet fik den 27. februar 2012 forelagt en sag om etablering af en privat tennishal i Humlebæk. Administrationen har sammen med tennisklubberne arbejdet videre med planerne herom. Arbejdet har afdækket en række juridiske, tekniske og økonomiske komplikationer ved den foreslåede private konstruktion samt en række kommunale forpligtelser. Se bilag 3 for kort notat herom. Hertil kommer, at det er usikkert hvorvidt den kommunale tilsynsmyndighed vil godkende konstruktionen.


Derfor har administrationen arbejdet videre på en model, hvor de tre haller (ny tennishal, ny idrætshal og Langebjerg hallen) i Humlebæk kan udgøre et nyt kommunalt drevet idrætscenter i Humlebæk. Hermed skabes grundlaget for et nyt og kraftfuldt idrætscenter i Humlebæk. Det kan skabe sammenhængskraft og synergi i idrætslivet i Humlebæk til glæde for alle brugere og kommunens borgere. Denne konstruktion har tennisklubberne tilsluttet sig under forudsætning af, at de får tilgodeset banetid. I bilag 2 findes referat af møde mellem tennisklubberne og Fredensborg Kommune d. 19. november 2012. Tennisklubberne har endvidere tilkendegivet, at de er indstillet på at bidrage med egne midler til eksempelvis udstyr i tennishallen og til at indgå i samarbejde om fundraising og sponsorering. Herundover vil tennisklubberne ligeledes gerne bidrage med tennisfaglig viden og erfaringer.


Fordelene ved at indtænke tennisfaciliteterne i et samlet kommunalt idrætscenter vil være, at såvel arkitektoniske, landskabelige samt drifts- og energimæssige hensyn kan tilgodeses. Herudover vil det muliggøre, at etableringen af tennishallen og idrætshallen kan følge samme proces og tidsplan. Det vil skabe mulighed for at etablere bygningsmæssig sammenhæng så fx bade- og omklædningsfaciliteter og eventuelle andre faciliteter så som klub- og mødelokaler kan deles. En samlet løsning vil ligeledes kunne tilgodese såvel medlemmerne i tennisklubberne såvel som børn og ældre borgere. Herudover må det forventes, at der kan skabes stordriftsfordele i etableringen af de to nye haller og i driften af de 3 haller i området. Hertil kommer en række økonomiske fordele som er beskrevet i nedenstående afsnit om finansiering.


Idrætscenteret kan arkitektonisk enten etableres som en sammenhængende hal eller som to enkeltstående haller til tennis og idræt. Så vidt muligt etableres 3-4 tennisbaner med opstregning af tennisbaner og gulvbelægning, der er velegnet til tennis og evt. andre idrætsgrene. Administrationen foreslår, at der nedsættes brugerbestyrelse som tilgodeser brugerne af idrætscenteret.


Finansiering

Det hidtidige oplæg til en tennishal har været baseret på privat finansiering understøttet af en kommunal lånegaranti.


Med vedtagelsen af budget 2013 er kommunens låneramme udnyttet fuldt ud. Der vil således ved byggeriet af ny hal (såvel privat som kommunal) skulle tages stilling til, hvordan finansieringen skal tilvejebringes. Uanset om byggeriet finansieres ved en kommunal lånegaranti (privat opført hal), eller betales direkte af kommunen (kommunal opført hal), så vil det betyde et kassetræk eller en øget låntagning (til finansiering af deponi eller egne anlægsudgifter).


De 11,5 mio. kr. i lånegaranti til en privat hal vil således umiddelbart kunne ”overføres” til en kommunal hal. Såfremt projektet bliver dyrere pga. uomgængelige udgifter til f.eks. udendørsarealer, tilslutning af forsyningsledninger mv. så vil der såvel i et privat som i et kommunalt byggeri skulle findes finansiering/låneramme hertil. 


I budget 2013-16 er afsat i alt 42 mio. kr. til fritidsområdet – primært i 2015 og 2016. Heraf 8 mio. kr. til ”drift af nye fritidsfaciliteter” og de resterende til anlæg, nemlig 15 mio. kr. til ”nye fritidsfaciliteter” og 19 mio. kr. til ”istandsættelse og øget vedligehold af eksisterende fritidsfaciliteter”. 


Mens virkningen på den kommunale økonomi således overordnet er nogenlunde ens ved kommunalt og privat opførelse af en tennishal, så taler flere forhold økonomisk for en kommunal løsning:

       

·        Større synlighed i budgetter og regnskab for de reelle omkostninger

·        Ved privat byggeri skal garantien stilles i byggeriets opstart, hvor kommunens likviditet er mest udfordret. Ved kommunalt byggeri vil udgifterne falde i takt med at byggeriet færdiggøres. Dvs. at et kommunalt byggeri udskyder kassetrækket fra 2013 til omkring 2015.

·      Der bør kunne opnås stordriftsfordele i etableringen ved en samtænkning med en ny idrætshal ved Langebjerghallen. Der er i budgetforliget for 2012 afsat 25,3 til byggeriet af en ny idrætshal.

·      Der bør kunne opnås stordriftsfordele i driften af hallerne; ny tennishal, ny idrætshal og Langebjerg hallen. Der er i budget 2013-2016 afsat 8 mio. kr. til drift med 3 mio. kr. i 2015 og 5 mio. kr. i 2016 til drift af anlæg

·        De 160.000 kr. som kommunen årligt betaler til tennisklubberne til vinterkontingent og leje af udenbys indendørs tennisbane i andre kommuner kan anvendes til årlige driftsomkostninger.

·        Kommunen kan udleje evt. ledige tennisbanetider til selvorganiserede eller tennisklubber uden for kommunen og få indtægt herigennem.


Ved lånefinansieret kommunalt byggeri vil kommunens gæld øges. Ved privat byggeri og lånegaranti vil udgiften modsat fremgå af kommunens garantiforpligtigelser. Hvis imidlertid en lånegaranti skal bakkes op af lånefinansieret deponering (som vil være tilfældet ved kommunens nuværende likviditetsmæssige situation), så vil også en privat løsning øge den kommunale gæld.


For at opnå størst mulig budgetsikkerhed foreslås det at udbuddet enten laves som en basismodel med en række optioner, som man så kan tilvælge i det omfang budgettet kan bære det. Eller ved omvendt licitation (som brugt ved den ny skole), hvor der angives en ramme og så får budgiverne mulighed for at konkurrere på, hvor meget de kan levere inden for denne ramme.


Administrationen anbefaler på baggrund af de overfor skitserede fordele ved et kommunalt projekt og med afsæt i de afsatte midler i budgetforlig 2012 og budgetforlig 2013, at administrationen gives mandat til at arbejde videre med et samlet kommunalt anlæg inden for en ramme på 36,8 mio. kr. Det svarer til de nuværende 25,3 mio. kr. til en ny idrætshal i Humlebæk og de af tennisklubberne estimerede udgifter på 11,5 mio. kr.



Planforhold ved en kommunal tennishal

Økonomiudvalget besluttede d. 19. november 2012 at indstille over for Byrådet, at forslag til lokalplan for tennishal i Humlebæk offentliggøres. Hvis Byrådet beslutter at etablere tennishallen som en kommunal hal anbefaler administrationen, at lokalplanforslaget erstattes af en samlet planproces for et idrætscenter i Humlebæk.


Hvis tennishallen og den ny idrætshal samles til ét projekt, kan planprocessen forenkles til én lokalplan og ét kommuneplantillæg, i stedet for at borgerne først skal forholde sig til et tennishal-lokalplanforslag og ca. et halvt år senere et idrætshal-lokalplanforslag for samme område.


I forbindelse med et nyt idrætscenter skal kommunen gennemføre en såkaldt forudgående offentlighed vedrørende kommuneplanændringen (indkalde idéer og forslag til planlægningen), inden planforslagene udarbejdes. Det skyldes at et idrætscenter vil kunne få et stort antal brugere og dermed konsekvenser for områdets trafik, herunder vej-, sti og parkeringsforhold, og projektet vil derfor række ud over hvad der efter administrationens vurdering vil kunne betegnes som en ”mindre ændring” af kommuneplanen (hvor forudgående offentlighed kan undlades). Den forudgående offentlighed skal annonceres på kommunens hjemmeside, og der skal være en høringsfrist på minimum 14 dage.


Da tennishallen vil have relativt få samtidige brugere, udløser den efter administrationens vurdering ikke i sig selv krav om forudgående offentlighed. Hvis hallerne samles til ét projekt, vil det dog være administrationens klare anbefaling, at tennishallen tages med i den forudgående offentlighed, så borgerne kan forholde sig samtidigt til de samlede ændringer i området.


Når den forudgående offentlighed er gennemført, skal der tages politisk stilling til principperne for indholdet af lokalplan og kommuneplantillæg. Ved nye lokalplaner og udbud skal der eksempelvis ifølge Kommuneplan 2009 stilles krav til bæredygtigt byggeri. Det kan dreje sig om lavenergibyggeri, håndtering af regnvand, anvendelse af dagslys og vedvarende energi. Hertil kommer Byrådets målsætninger for Humlebæk Syd, hvor Kommuneplan 2009 fastlægger at:


·        Området skal disponeres med vægt på bæredygtighed, mangfoldighed, social kontakt og arkitektonisk kvalitet.

·        Der skal tages særligt højde for udformningen af overgangen mellem eksisterende boligområder og den nye bydel og i udformningen af grænsen til det omgivende landskab.


Det skal afklares, hvor meget af lokalplanforslaget for det private tennishalprojekt som kan bruges som grundlag for det videre arbejde. Da et samlet projekt og udbud vil øge mulighederne for arkitektonisk og funktionel samtænkning, vil det konkrete forslag til udformning af den private tennishal næppe længere være direkte anvendeligt.


Udbud af halprojektet og høring af lokalplanforslaget er tænkt sideløbende i vedlagte tidsplan (se bilag 1). I den forbindelse skal der være opmærksomhed på, at der, i modsætning til den oprindelige proces for den private tennishal, næppe vil være mulighed for at visualisere et konkret bud på omfanget og udseendet af det kommende idrætscenter i forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslaget.



Den videre proces for en sammenhængende løsning i Humlebæk

Hvis Byrådet beslutter at arbejde videre med en sammenhængende løsning, så vil et idrætscenter med tennishal og idrætshal følge samme proces og tidsplan. En skitseret tidsplan er ved lagt i bilag 1. Endelig tidsplan og proces vil blive forelagt til politiske behandling på kommende udvalgsmøder.


Administrationen anbefaling

Administrationen anbefaler på baggrund af de overfor skitserede fordele ved et kommunalt projekt og med afsæt i de afsatter midler i budgetforlig 2012 og budgetforlig 2013, at administrationen gives mandat til at arbejde videre med et samlet kommunalt anlæg inden for 36,8 mio. kr. De 36,8 mio. kr. svarer til en ramme på 25,3 mio. kr. til ny idrætshal i Humlebæk som afsat i budgetforlig 2012 plus de hidtil angivne 11,5 mio. kr. i lånegaranti til tennishal, som kan finansieres via afsatte midler i budgetforlig 2013.


Bevilling

Bevilling

Der er i budget 2012 og 2013 afsat midler til idrætsfaciliteter, jf. tabellen nedenfor. Disse midler vil kunne anvendes til finansiering, hvis det politisk prioriteres.


Der er ikke afsat særskilt bevilling til en ny tennishal. Ved privat byggeri vil garantien skulle stilles ved byggeriets start, mens udgiften ved kommunalt byggeri hovedsageligt vil falde ved anlægsprojektets afslutning. Da der ikke p.t. er ledig låneramme vil udgiften i begge situationer medføre et kassetræk. Der er således overordnet ikke finansieringsmæssigt den store forskel mellem at stille lånegaranti for en privat hal eller at anvende et tilsvarende beløb på en kommunal hal.


Tabel 1. Eksisterende bevillinger til idrætsfaciliteter i budgettet


2012

2013

2014

2015

2016

2013-16

Anlæg







Idrætsfaciliteter i Humlebæk (B2012)

0,3

10

15

0

0

25,3

Nye Fritidsfaciliteter (B2013)

0

0

0

5

10

15

Istandsættelse og øget vedligehold af eksisterende fritidsfaciliteter (B2013)

0

0

4

7,5

7,5

19








Drift







Drift nye fritidsfaciliteter (B2013)

0

0

0

3

5

8

 

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten, Planloven, Folkeoplysningsloven m.fl.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)


Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der udsendes en pressemeddelelse straks efter Byrådets behandling af sagen.

Indstilling

  1. at orienteringen om den nuværende model for en privat tennishal med kommunal lånegaranti mv. tages til efterretning.
  2. at den påtænkte tennishal i Humlebæk kobles sammen med den kommende idrætshal i Humlebæk.
  3. at administrationen i udgangspunktet arbejder videre med et samlet kommunalt halkompleks inden for en ramme på 36,8 mio. kr.
  4. at administrationen sammen med fremlæggelse af endeligt projekt udarbejder forslag til finansiering til samlet politisk stillingtagen.
  5. At der udarbejdes et samlet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for det samlede kommunale halkompleks, herunder gennemføres en forudgående offentlighed inden planforslagene udarbejdes.

Beslutning i Fritids- og Erhvervsudvalg den 26-11-2012

Fritids- og Erhvervsudvalget anbefaler administrationens indstilling, idet


  • Indstillingens 3. at ændres til : "at administrationen i udgangspunktet arbejder videre med et samlet halkompleks inden for en ramme på 36,8 mio. kr."
  • udvalget samtidig anbefaler, at der nedsættes et særligt politisk § 17, stk. 4 udvalg som byggeudvalg for Idrætscenter Humlebæk. I arbejdet skal indgå resultaterne af fritidsfacilitetsanalysen.

Formålet med § 17, stk. 4 udvalget er at forestå den politiske koordinering af de mange tværgående interesser og hensyn, som det nye center skal tilgodese.


Fritids- og Erhvervsudvalget udtaler kritik af processen indtil nu.


Fraværende: Kristian Hegaard (B).


Beslutning i Økonomiudvalget den 26-11-2012

Sagen udsættes til den 10. december 2012.


Fraværende: Hans Nissen (A) og Carsten Wulff (V). 

Beslutning i Byrådet den 26-11-2012

Sagen udsættes til mødet den 17. december 2012.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Administrationens indstilling anbefales således, at den påtænkte private tennishal i Humlebæk etableres som et kommunalt halkompleks ved at samtænke tennishal, den nye idrætshal og Langebjerghallen således, at der etableres et nyt idrætscenter i Humlebæk. Denne løsning tilgodeser behovet for øget halkapacitet og såvel arkitektoniske, landskabelige, økonomiske samt energimæssige hensyn. Med denne beslutning påregner Byrådet i efteråret 2013, at træffe beslutning om det egentlige halprojekt, så hallen kan bygges i 2014 og stå færdig hurtigst muligt.


Økonomiudvalget finder det naturligt, at resultaterne af den igangværende fritidsfacilitetsundersøgelse inddrages i det videre arbejde med planlægning og realisering af idrætscentret. Fritids- og Erhvervsudvalget forestår denne del, og Økonomiudvalget anbefaler, at der nedsættes en følgegruppe med én repræsentant fra tennisklubberne og 3-4 medlemmer udpeget af Idrætsrådet. Følgegruppen refererer til Fritids- og Erhvervsudvalget.


Fraværende: Hans Nissen (A)


Nr.240 - Byggesagsgebyr 2013

Sagsnr.: 12/47580

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til ændring af byggesagsgebyr i forlængelse af budget 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet har med budget for 2013 besluttet at reducere de beregnede indtægter fra byggesagsgebyrer med 1,0 mio. kr. i 2013, og yderligere 0,2 mio. kr. i 2014 og yderligere 0,4 mio. kr. i 2015. I alt reduceres indtægterne med 5,4 mio. kr. over perioden 2013-2016.


Beregningsforudsætningerne som kommunen udarbejdede i samarbejde med Cowi i 2011 om kommunens udgifter, antal sager, tidsforbruget på sagstyperne, mv., som lå til grund for Byrådets beslutning om gebyrernes størrelse i 2012, lægges også til grund for denne dagsorden.


Den nedenfor beskrevne model for nedsættelse af gebyrerne tager udgangspunkt i en generel reduktion med en ligelig nedskrivning på alle gebyrsatser.


Administrationen foreslår, at reduktionen i 2013 sker ved en reduktion i satserne pr. m2, mens de efterfølgende reduktioner i 2014 og 2015 sker med regulering af maksimumsgebyrer (lofter) og enhedspriserne (fx mobilmaster, legepladser, mv.).


Baggrunden for administrationens forslag vedr. 2013 og 2014/15 er, at prisen pr. m2 ikke bør reduceres hvert år. Administrationen vurderer, at der kan opstå uklarhed om hvilket gebyr det er rimeligt at opkræve når man søger det ene år, og får tilladelsen i det kommende år.


Gebyrer skal ifølge lovgivningen opkræves i 5 kategorier

1.      Tilbygninger til enfamiliehuse, carporte, udhuse, mv.

2.      Nye enfamiliehuse

3.      Teknisk ukomplicerede erhvervsbygninger (lagerbygninger, landbrugsbygninger, mv.)

4.      Andre faste konstruktioner (mobilmaster, skilte, legepladser, mv.)

5.      Erhvervsbyggeri


Nedenfor er vist konsekvenserne af en reduktion fordelt procentvist ligeligt mellem de fem kategorier. Reduktionen er ca. 30% pr. m2.



Kat. 1

Kat. 2

Kat. 3

Kat. 4

Kat. 5

2012 m2 pris

95

135

205

0

205

2013 forslag m2 pris

67

95

145

0

145

En reduktion på

-175.000

-305.000

-180.000

0

-300.000


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 


Retsgrundlag

Byggeloven

Budget 2013

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At byggesagsgebyrer for 2013 reduceres som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning i Plan- og Klimaudvalg den 28-11-2012

Administrationens indstilling blev sat til afstemning. For stemte 6: Ergin Øzer (A), Hans Nissen (A), Carsten Nielsen (A), Ole Bergmann (F), Thomas von Jessen (C) og Lars Simonsen (B). I mod stemte 2: Lars Søndergaard (V) og Preben Goth (V). V ønsker en større besparelse i henhold til deres budgetforslag.


Der blev omdelt revideret dagsordenstekst.


Fraværende: Pernille Graux (V)

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler Plan- og Klimaudvalgets indstilling.


Liste V tager forbehold, idet liste V ønsker en større besparelse i henhold til deres budgetforslag.


Fraværende: Hans Nissen (A)


Nr.241 - Vandledningsbrud - forslag til ændring af kloakbetalingsvedtægten

Sagsnr.: 12/47445

 

Beslutningstema

Godkendelse af Fredensborg Forsynings forslag til ændring af betalingsvedtægten for så vidt angår nedsættelse af selvrisikoen fra 300 m3 til 100 m3 på vandafledningsafgiften ved ledningsbrud.

Sagsfremstilling og økonomi

En knækket eller utæt vandledning kan betyde store vandskader på ejendommen og en stor vandregning. Fredensborg Vand A/S eftergiver den del af vandspildet, som overstiger normalforbruget (gennemsnitligt årsforbrug) tillagt en selvrisiko på 300 m3, hvis en række betingelser er opfyldt.


Fredensborg Forsyning har i 2012 opkrævet en selvrisiko for rent vand 300 m3 (vandafgift) og for spildevand 300 m3 (vandafledningsafgift). I 2012 udgør selvrisikoen kr. 6.807 inkl. moms og statsafgift for rent vand og for spildevandsdelen udgør selvrisikoen kr. 12.777 inkl. moms.


Kunden skal betale for de første 300 m3 af spildet jf. gældende regler. Hvis betingelserne for eftergivelse af vandafgiften og afgiften af ledningsført vand (statsafgift) er opfyldt, kan Fredensborg Vand A/S eftergive eller undlade at opkræve den del af betalingen for rent vand, som ligger ud over normalforbruget + 300 m3.


I betalingsloven (Lovbekendtgørelse nr. 633/2010) er der ikke fastsat en nærmere regulering af, hvordan ledningsbrud skal håndteres i relation til betaling af vandafledningsbidrag (spildevand), men det er dog udgangspunktet, at der betales vandafledningsbidrag af samme vandforbrug, som vandbidraget (rent vand) beregnes efter.


I henhold til ”Vedtægt for kloakbetaling i Fredensborg Spildevand A/S” ydes der kun refusion for den del af vandafledningsbidraget, der ligger ud over ejendommens vandforbrug tillagt en selvrisiko på 300 m3. For år 2012 udgør selvrisikoen kr. 12.777 inkl. moms for spildevandsdelen (300 m3), hvilket ville være kr. 4.259 inkl. moms, hvis selvrisikoen blev beregnet af 100 m3 i stedet for 300 m3.


Fredensborg Forsyning ønsker at reducere selvrisikoen fra 300 m3 til 100 m3 for vandafledningsafgiften/spildevandsdelen.


Det skal bemærkes, at selvom der ikke træffes afgørelse om reduktion af vandforbruget i forbindelse med et ledningsbrud, kan der ske en reduktion i vandafledningsbidraget, når der er dokumentation for ledningsbrud samt dokumentation for, at vandet ikke er tilledt kloakken.


Fredensborg Forsynings bestyrelsen har vedtaget forslag til ændring og besluttet at videresende forslaget til kommunalbestyrelsen for legalitetsbehandling.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Betalingsloven, Lovbekendtgørelse nr. 633 af 07/06/2010, Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At forslag til ændring af ”Vedtægt for kloakbetaling i Fredensborg Spildevand A/S”, kapitel 3, H, godkendes således, at selvrisikoen ved vandledningsbrud udgør 100 m3 gældende for vandafledningsafgiften.
  2. At vedtægtsændringen træder i kraft den 1. januar 2013.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 29-11-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling.


Fraværende: Hans Nissen (A)

Nr.242 - Takstbilag 2013 - I/S Langstrup Vandværk

Sagsnr.: 12/37534

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til om takster (anlægs- og driftsbidrag) pr. 1. januar 2013 for I/S Langstrup Vandværk kan godkendes.

Sagsfremstilling og økonomi

Det privat I/S Langstrup Vandværk beliggende Lønholtvej 11, 3480 Fredensborg, har med brev af 5. november 2012 sendt forslag til takstbilag pr. 1. januar 2013 til Byrådets godkendelse.


Af takstbilaget fremgår, at vandværkets bestyrelse har besluttet at videreføre alle egne takster for 2013 uændrede i forhold til 2012. Statsafgift for ledningsført vand er steget fra kr. 6,25 pr. m³ til kr. 6,83 pr. m³ pr. m³, og der er kommet en ny midlertidig statsafgift på kr. 0,83 pr. m³ til dækning af de statslige og kommunale udgifter i forbindelse med grundvandskortlægningen.

Ud over takster for 2013 er der vedlagt budget for perioden 1. april 2012 til 31. marts 2013 samt årsrapport for 2011/2012 til Byrådets orientering


Til sammenligning kan det oplyses, at:

  • m³-prisen for vand fra I/S Langstrup Vandværk er kr. 8,75 inkl. moms.
  • m³-prisen for vand fra Fredensborg Forsyning A/S er kr. 14,45 inkl. moms.
  • der kræves en fast afgift pr. enhed pr. år på kr. 625,00 hos Langstrup Vandværk, hvilket der ikke kræves for kommunal vandforsyning
  • målerleje pr. år er kr. 125,00 hos Langstrup Vandværk.
  • målerleje ved kommunal vandforsyning er på kr. 254,01 - 817,90 kr. pr. år afhængigt af forbrug.
  • tilslutningsafgiften til Langstrup Vandværks forsyning koster kr. 18.750,00.
  • tilslutningsafgiften til kommunal vandforsyning fra Fredensborg Forsyning koster kr. 23.409,00.

Vær opmærksom på, at dette er en sammenligning mellem et mindre privat vandværk og et forsyningsselskab med to større vandværker og et deraf følgende større ledningsnet.


Der har i 2011/2012 ikke været væsentlige udskiftninger eller vedligeholdelsesarbejder vedrørende forsyningsnettet. De samlede udgifter til vedligeholdelse var kr. 100.000 mod budgetteret kr. 105.000.


Overskuddet i regnskabsåret 2011/2012 er på kr. 98.000 mod budgetteret overskud på kr. 62.000.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Vandforsyningsloven (LBK nr 635 af 07/06/2010), § 53 

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Udfaldet af byrådets behandling af sagen meddeles I/S Langstrup Vandværk

Indstilling

  1. At takstbilag pr. 01.01.2013 for I/S Langstrup Vandværk godkendes.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 29-11-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling.


Fraværende: Hans Nissen (A)

Nr.243 - Godkendelse af Fredensborg Forsynings takster for 2013 for vand og spildevand

Sagsnr.: 12/48235

 

Beslutningstema

Godkendelse af Fredensborg Forsyning A/S’ takster for for 2013 for vand og spildevand.

Takster indenfor affaldsområdet behandles i et særskilt dagsordenspunkt.


Sagsfremstilling og økonomi

Fra 1. januar 2010 overgik de kommunale forsyningsaktiviteter for spildevand, vand og affald til Fredensborg Forsyning A/S. Det er selskaberne, der beregner og udarbejder forslag til takster for vandforsyning og spildevandsafledning, der efterfølgende godkendes af selskabernes bestyrelser.


De fastsatte takster og bidrag skal overholde det prisloft, som Forsyningssekretariatet fastsætter for spildevandsforsyningsselskabet i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (lov nr. 633 af 7/6 2010). De af forsyningsselskabet fastsatte takster skal desuden godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt i den kommune, hvor forsyningsselskabet er beliggende.


Reelt set skal Byrådet alene forholde sig til, om taksterne overholder det prisloft, som forsyningssekretariatet har fastsat.


Bestyrelsen for Fredensborg Forsyning Holding A/S selskaber vedtog på bestyrelsesmødet den 14. november 2012 vedlagte takster for år 2013 for vandforsyning og spildevandsafledning.


Takst for levering af vand

Afgiften for levering af vand er i taksbladet sat til 11,56 kr. (ekskl. moms) per m3 forbrugt vand. Forsyningssekretariatet har fastsat et prisloft for 2013 på 19,21 kr. (ekskl. moms) per m3 forbrugt vand. Prisloftet for levering af vand er således overholdt.


Taksten for vand er nedsat med 1,70 kr. pr. m3 i forhold til 2012.


Takst for spildevandsafledning

Afgiften for afledning af spildevand er i taksbladet sat til 34,07 kr. (ekskl. moms) per m3 forbrugt vand. Forsyningssekretariatet har fastsat et prisloft for 2013 på 45,62 kr. (ekskl. moms) per m3 forbrugt vand. Prisloftet for afledning af spildevand er således overholdt.


Taksten er uændret i forhold til 2012.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov nr. 469 af 12/06 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Vandsektorloven)


Lovbek. nr. 635 af 07/06 2010 om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven)


Lovbek. nr. 633 af 07/06 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (Betalingsloven)


Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Forsyning A/S´ takster for 2013 for vandforsyning og spildevandsafledning godkendes.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 29-11-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling.


Fraværende: Hans Nissen (A)

Nr.244 - Fælleskoncept for genbrugspladser

Sagsnr.: 07/1585

 

Beslutningstema

Stillingtagen til Fredensborg Kommunes indtræden i Nordforbrændings fælleskoncept for driften af genbrugspladser.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund og formål

Den 1. juli 2011 indgik et flertal af Folketingets partier aftale om en ny organisering af affaldssektoren vedrørende virksomheders adgang til de kommunale genbrugspladser. Ifølge aftalen skal kommunerne senest pr. 1. januar 2013 etablere mulighed for adgang til genbrugspladserne for virksomheder fra andre kommuner.


I den forbindelse har Nordforbrænding, der driver såvel Fredensborg som Allerød, Hørsholm og Rudersdals kommuners genbrugspladser, udarbejdet et udkast til et ”Fælleskoncept for genbrugspladser af august 2012” for de genbrugspladser, som Nordforbrænding betjener i dag (notatet er vedlagt som bilag). Konceptet er godkendt af Nordforbrændings bestyrelse på møde den 11. september 2012.


Baggrunden for det er, at genbrugspladserne i interessentkommunerne drives forskelligt, og omkostningerne dermed er forskellige. For at sikre virksomhederne et frit valg, søger Nordforbrænding med fælleskonceptet at harmonisere pladsernes serviceniveau og driftsomkostninger.


Formålet med fælleskonceptet er således at sikre, at erhverv oplever samme serviceniveau og samme takst i alle de tilsluttede kommuner. Herved sikres det samtidigt, at affaldet afleveres på den genbrugsplads, der ligger nærmest, hvilket alt andet lige er en gevinst for miljøet. Formålet er desuden at stille virksomhederne lige, uanset hvilken plads der benyttes og imødegå at virksomhederne ”shopper” mellem kommunerne.


De øvrige affaldsselskaber på Sjælland (Amagerforbrænding, Vestforbrænding, Affaldplus samt Kara/Noveren) har i dag et fælleskoncept for genbrugspladser. Borgere og virksomheder kan her benytte en vilkårlig af affaldsselskabets genbrugspladser. Der pågår et samarbejde mellem de nævnte affaldsselskaber på Sjælland og Nordforbrænding om fælles retningslinjer for tilmeldeordning, så der også kan ske en vis harmonisering mellem selskaberne.

  

Fælleskoncept for genbrugspladser

Konceptet bygger på principperne i den gældende aftale mellem Fredensborg og Hørsholm Kommuner og Nordforbrænding om fælles drift af Genbrugspladsen ”Vandtårnsvej”, der i dag drives i fællesskab mellem de to kommuner, og økonomien fordeles efter en indbyggerbaseret nøgle. 


I notatet er der redegjort nærmere for, hvordan konceptet tænkes realiseret.

Udgangspunktet for konceptet er, at Nordforbrænding står som ejer af belægninger, bygninger og materiel, mens kommunerne fortsat ejer grundene. I fælleskonceptet lægges der op til, at Nordforbrænding lejer pladserne af kommunerne på langtidskontrakter og at lejen reguleres efter nettoprisindekset (som det sker på genbrugspladsen ved Vandtårnet). Udgangspunktet er en ens kvadratmeter pris for alle genbrugspladser. Udkast til lejeaftale er vedlagt som bilag.


Serviceniveau på pladserne harmoniseres i størst muligt omfang, blandt andet ved indførelse af ens åbningstider (9.00 -18.00 alle 7 dage), bemanding efter belastning, ens skiltning og sortering af affaldsfraktioner.


Det kan nævnes, at kommunens 3 genbrugspladser i dag har forskellige åbningstider:

Bakkegårdsvej (Humlebæk): alle ugens dage kl. 8.30 - 15.30.

Højvangen (Fredensborg): alle ugens dage kl. 8.30 - 15.30.

Vandtårnsvej (Kokkedal): alle ugens dage kl. 9.00 –18.00.


Alene for Fredensborg Kommune vil det betyde en udvidelse af åbningstiden med 14 timer/ugen.


Konceptet tager også udgangspunkt i Nordforbrændings vedtægter, således at investeringer og driftsbudget godkendes af Nordforbrændings bestyrelse, ligesom eventuelle konflikter og opsigelser håndteres i overensstemmelse med vedtægterne.


Nordforbrænding har i de gældende aftaler i henhold til styrelseslovens § 60 fået overdraget opgaven med at etablere og drive pladserne for kommunerne, og de indgåede aftaler vil i fælleskonceptet også blive forelagt Tilsynsrådet.


Økonomi og takster

Nordforbrænding har gennem en årrække drevet I/S kommunernes 6 genbrugspladser i en samlet organisation, og der er opnået en række stordriftsfordele ved bl.a. fælles udbud og fælles administration.


Fælleskonceptet forventes derfor ikke at give væsentlige yderligere stordriftsfordele, men på bl.a. materiel og personale er der stadig mulighed for rationaliseringsgevinster. Eventuelle stordriftsfordele vil komme kommunerne og brugerne til gode.


I dag er der i Nordforbrænding oprettet en lukket økonomi pr. kommune i henhold til individuelle aftaler, hvor der ikke sker krydssubsidiering mellem de enkelte kommuners pladser. Det bemærkes, at affaldsordningen er 100 % gebyrfinansieret, og ordningen skal derfor ”hvile i sig selv”.


De årlige omkostninger, som Nordforbrænding har til driften af pladserne, fordeles i første omgang mellem husstande og erhverv. Efterfølgende fordeles husstandsomkostningerne til kommunerne på baggrund af antal husstande. Kommunerne indregner efterfølgende denne omkostning i affaldsgebyrerne, som opkræves hos husstandene.


Baseret på den hidtidige drift er det udarbejdet et revideret driftsbudget for 2013. Budgettet medfører en omkostning på 803 kr. pr. husstand, inkl. håndtering af farligt affald. Beløbet er eks. moms.


Til det nævnte beløb skal lægges både Fredensborg Affald A/S og Fredensborg Kommunes administrationsomkostninger. Det kan nævnes, at genbrugspladsgebyr for en husholdning i 2012 er 908 kr/år, eks. moms.


Det tyder på, at det bliver marginalt billigere for husholdningerne i forhold til de nuværende takster og samtidig har den enkelte husstand mulighed for at benytte flere genbrugspladser uden for kommunen.


For så vidt angår erhvervsbetaling, har kommunerne i 2012 valgt et fast årligt abonnement opdelt efter virksomhedstyper. Fremover skal der tages højde for, at der bliver åbnet op for erhvervs adgang på tværs af kommunegrænserne fra den 1. januar 2013.

  

Med de hidtil anvendte principper og med de i dag kendte antal tilmeldte virksomheder (ca. 1.000 stk., heraf ca. 280 stk. i Fredensborg Kommune) vil etablering af fælleskonceptet medføre en besparelse for ca. 80 % af erhvervsvirksomheder i 2013 i størrelsesordenen 9-20 %.


Endvidere vil erhvervsvirksomheder opleve en markant forbedring af serviceniveauet, idet pladsernes åbningstid bliver ens og samtidig udvidet til at omfatte tidsrum kl. 9.00 – 18.00, alle ugens 7 dage.    


Nordforbrænding skal fortsat opkræve genbrugspladsgebyr hos virksomhederne og Fredensborg Forsyning skal fortsat opkræve genbrugspladsgebyr og farligt affaldsgebyr hos husholdningerne.


Afklaring med Fredensborg Affald A/S

De gamle kommuner (FHK og KK) har i hhv. 2003 og 2004 overdraget kompetencen vedrørende etablering og drift af genbrugspladserne til Nordforbrænding i medfør af kommunestyrelseslovens § 60.


Arealerne, som genbrugspladserne ligger på, er overdraget til Fredensborg Affald A/S. Det betyder, at kommunen formelt ikke kan opfylde sin forpligtelse til at leje arealerne ud til Nordforbrænding i henhold til betingelserne i fælleskonceptet.


Der er enighed om, at Fredensborg Affald A/S fortsat skal eje grundene, således at kommunen ikke skal ud i et bekosteligt tilbagekøb, og at driften af genbrugspladserne fortsat sker i Nordforbrændings regi og at kommunen skal deltage i Fælleskonceptet.


Administrationen og Fredensborg Affald A/S samarbejder om at skabe en fælles løsning indenfor disse rammer.


Regulativ

Tilslutning til ”Fælleskonceptet” indebærer mindre ændringer af kommunens regulativ for erhvervsaffald. Forslag til nyt regulativtillæg for brug af genbrugspladserne er vedlagt til godkendelse og vil bliver indarbejdet i kommunens eksisterende affaldsregulativ.


Konklusion

Det er Fredensborg Byråd der har kompetencen med hensyn til beslutning om at tilslutte sig fælleskonceptet eller ej.


Økonomisk forventes ordningen at være omkostningsneutral i forhold til det nuværende udgiftsniveau for genbrugspladserne. 


Affaldstakster for både husholdninger og erhverv for 2013 er forelagt til politisk behandling i november 2012.  


Det er ligeledes administrationens opfattelse, at tilslutning til fælleskonceptet er en robust løsning der sikrer, at erhverv fra årsskiftet benytter den nærmeste genbrugsplads, frem for at spekulere i pladsernes serviceniveau og den enkelte kommunes takst for brug af pladserne. Herved opnås en jævn benyttelse af pladserne og det imødegås at affaldet flyttes rundt mellem pladserne, hvilket alt andet lige ikke gavner miljøet. 


Til sidst skal det nævnes, at Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune på møde d. 26. september 2012 vedtog, at tilslutte sig fælleskonceptet. Allerød og Hørsholm kommuner behandler sagen i november 2012. 


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Retsgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At der indgås aftale med Nordforbrænding om fælleskoncept for genbrugspladserne på baggrund af ovennævnte sagsfremstilling,
  1. At udkast til regulativændring i henhold til fælleskonceptet godkendes.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 29-11-2012

Anbefaler administrationens indstilling.


Udvalget ønsker forelagt en særskilt sag, om opkrævning af genbrugspladsgebyr hos virksomhederne fremover kan foretages af Fredensborg Affald A/S.


Fraværende: Ebba Anker Nielsen (F) og Thomas Elgaard (V).

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling.


Fraværende: Hans Nissen (A)

Nr.245 - Gebyrer for erhvervsaffald 2013

Sagsnr.: 10/45603

 

Beslutningstema

Godkendelse af gebyrer / takster for erhvervsaffald i 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

Lovgivningen (Miljøbeskyttelsesloven samt Affaldsbekendtgørelsen) foreskriver, at gebyrer for affaldshåndtering, affaldsplanlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger (for både husholdninger og erhverv) skal fastsættes af kommunalbestyrelsen.


Gebyrer for erhverv omfatter følgende ordninger:


Grundgebyr – Taksten omfatter kommunens udgifter til: administration, planlægning, anvisningsordninger, information, regulativer mv. Det dækker endvidere virksomhedernes del af det gebyr, kommunen skal betale for den nationale regulativdatabase og det nationale affaldsdatasystem, der administreres af Miljøstyrelsen.


Genbrugsplads – Taksten for genbrugsplads giver den enkelte virksomhed ret til at benytte kommunernes genbrugspladser. Ordningen er en frivillig tilmeldeordning.


Farligt affald – Taksten for farligt affald giver den enkelte virksomhed ret til at aflevere farligt affald svarende til 200 kg/år.


Dagrenovation – Taksten for dagrenovation omfatter afhentning af sække / minicontainere til dagrenovation 1 gang om ugen.


En vigtig forudsætning i forbindelse med fastsættelse af affaldsgebyrer er et nærmere kendskab til evt. overskud / underskud i de forskellige affaldsordninger, såvel for husholdninger som for erhverv.


I forbindelse med gebyrberegning er der behov for at kunne tage politisk stilling til evt. takstnedsættelse eller takstforhøjelse. Det skal nævnes, at de forskellige affaldsordninger skal ”hvile økonomisk i sig selv”.  


Administrationen har følgende bemærkninger til de enkelte gebyrer/takster:


Grundgebyr. I henhold til Affaldsbekendtgørelsen skal genbrugspladsgebyr og gebyr for farligt affald fortsat kun opkræves hos virksomheder, der tilmelder sig ordningerne, mens grundgebyret skal opkræves hos alle opkrævningsberettigede virksomheder, som det er blevet siden 2010. Virksomhederne kan dog ifølge bekendtgørelsen søge specifikt om fritagelse herfor.


Grundgebyret (administrationsgebyr) skal fortsat dække kommunens udgifter til opgaver i forbindelse med udarbejdelse af affaldsplaner, regulativer, behandling ansøgning om dispensation fra benyttelsespligt, nationale affaldsdatabaser m.m.


Grundgebyret skal fortsat betales af alle virksomheder med en omsætning over 300.000 kr. Bestemte brancher (bilag 7) og virksomhedsformer (bilag 8) er stadig fritaget ligesom i 2010 - 2012. Det betyder, at der i Fredensborg Kommune opkræves gebyret hos ca. 1.400 virksomheder, mens ca. 3.500 virksomheder fritages.


Med baggrund i Fredensborg i Affald A/S regnskab for 2011 er det konstateret balance mellem gebyrindtægter og de budgetterede udgifter. Det forventes også en balance i 2012.


Administrationen foreslår, at taksten fastholdes uændret, dvs. på 2012 niveau.  


Virksomhedstype

Takst 2012, eks. moms

Takst 2013 eks. moms

Takst 2013 inkl. moms

Alle virksomheder

395,0

395,0

493,75


Genbrugsplads. Affaldsbekendtgørelsen forventes ændret med virkning fra den 1. januar 2013, og den væsentligste ændring bliver, at kommunerne skal åbne for adgang til genbrugspladserne for virksomheder i hele landet.


For at undgå at virksomhederne vælger den billigste genbrugsplads eller den med den bedste service, har Nordforbrændings bestyrelse besluttet, at Nordforbrænding indfører et fælles koncept for genbrugspladserne med fælles serviceniveau og fælles takster. Sagen er fremsat til behandling på Miljø- og Teknikusvalgets møde den 29. november 2012.  


Taksterne er fastsat af Nordforbrænding ud fra de forventede udgifter til virksomhedernes brug af genbrugspladserne, en brugerundersøgelser fra oktober 2012, samt harmonisering af serviceniveauet, herunder udvidet åbningstider. Taksterne skal godkendes i hver enkelt kommune.


En del af det fælles koncept er, at tilmeldingen til genbrugspladsordningen sker via tegning af et abonnement for hele året. Det er således ikke muligt at betale for et enkelt besøg. Denne ordning svarer til ordningen i 2012.


Det skal bemærkes, at der ikke som tidligere er krav om, at anvende en bestemt fordelingsnøgle ved fastsættelsen af gebyrerne for de enkelte kategorier, som 2010-2012. Gebyrerne afspejler i stedet de enkelte kategoriers anvendelse af genbrugspladserne, i henhold til brugerundersøgelse gennemført i oktober 2012 samt budgettet for 2013, som er udarbejdet af Nordforbrænding (Nordforbrændings takstblad for 2013 er vedlagt som bilag).


Gebyret for adgang til genbrugspladsen, som er frivillig, er inklusive bidrag til farligt affald, der udgør 65 kr. for alle kategorier, da der er et loft på 200 kg farligt affald for alle, der anvender genbrugspladserne.  


  

Virksomhedstype

Antal tilmeldte i 2013 *

Takst 2012, eks. moms

Takst 2013, eks. moms

Takst 2013, inkl. moms

Øvrige virksomheder

650

1.038

800

1.000

Håndværkere (0-1 ansatte)

150

5.675

4.800

6.000

Håndværkere (2-10 ansatte)

100

8.325

9.500

11.875

Håndværkere (over 10 ansatte)

30

10.975

12.600

15.750

*Antal forventede tilmeldte virksomheder i Nordforbrændings fælleskoncept.


Farligt affald. Ordningen giver virksomhederne adgang til at aflevere 200 kg farligt affald pr. år på genbrugspladserne eller at få afhentet den samme mængde af Nordforbrænding, mod betaling af transporten.


Ordningen er ligesom genbrugspladsordningen fortsat en tilmeldeordning, dvs. den enkelte virksomhed skal aktivt tilmelde sig. Da det ikke er muligt at benytte ordningen uden adgang til genbrugspladserne, bliver de virksomheder, der tilmelder sig genbrugspladsordning, automatisk tilmeldt farligt affaldsordningen. Derfor bliver farligt affaldsgebyr, der i 2012 udgør 375 kr./år, ekls. moms, fremover indeholdt i genbrugspladsgebyret.


Dagrenovation. Fredensborg Affald A/S har med baggrund i regnskab 2011, konstateret et overskud på dagrenovationsområdet. Der forventes tillige et overskud i 2012.


Med baggrund i det opbyggede overskud foreslås en takstreduktion for dagrenovationsgebyr for 2012 på 20 %. Samme takstreduktion foreslås vedtaget for husholdninger.


Konklusion. Fremover skal der tages højde for, at der bliver åbnet op for erhvervs adgang på tværs af kommunegrænserne fra den 1. januar 2013.


Med de hidtil anvendte principper, etablering af fælleskonceptet og med de i dag kendte antal tilmeldte virksomheder vil det forelagte udkast til gebyrer, medføre en generel besparelse for ca. 80 % af erhvervsvirksomheder i 2013, på ca. 18 %. Dog bliver det marginalt dyrere for håndværkere og anlægsgartnere med mere end 2 ansatte at aflevere affald på genbrugspladserne.


Virksomhederne vil opleve en markant forhøjelse af serviceniveauet, idet pladsernes åbningstid, udover at være ens, bliver udvidet væsentligt.     


Nordforbrænding skal fortsat opkræve genbrugspladsgebyr hos virksomhederne. Der vil ikke blive opkrævet farligt affaldsgebyr for erhverv, idet genbrugspladsgebyret indeholder bidraget til farligt affald, hvilke også skal ses som en administrativ forenkling.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Retsgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen. 


Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Der bliver udarbejdet materiale og et takstblad for erhvervsaffaldsgebyrer til kommunens hjemmeside.


Indstilling

  1. At forslag til gebyrer for erhvervsaffald for 2013 godkendes.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 29-11-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling.


Fraværende: Hans Nissen (A)

Nr.246 - Gebyrer for husholdningsaffald 2013

Sagsnr.: 07/2002

 

Beslutningstema

Godkendelse af gebyrer / takster for husholdningsaffald for 2013.


Sagsfremstilling og økonomi

Lovgivningen (Miljøbeskyttelsesloven samt Affaldsbekendtgørelsen) foreskriver, at gebyrer for affaldshåndtering, affaldsplanlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger (for både husholdninger og erhverv) skal fastsættes af kommunalbestyrelsen.

  

Gebyrer for husholdninger omfatter følgende ordninger:


·                     Dagrenovation – Taksten for dagrenovation omfatter afhentning af sække / minicontainere til dagrenovation 1 gang om ugen.

·                     Storskrald – Taksten for storskrald giver hver husstand ret til at få afhentet storskrald 1 gang om måneden hele året.

·                     Papir – Taksten for papir giver hver husstand ret at benytte de opstillede papircontainere rundt om i kommunen og på genbrugspladserne samt ret til at få afhentet papiraffald ved boligen (husstandsindsamlingsordning).

·                     Glas - Taksten for glas giver hver husstand ret at benytte de opstillede flaskecontainere rundt om i kommunen og på genbrugspladserne.

·                     Genbrugsplads – Taksten for genbrugsplads giver hver husstand ret til at benytte kommunens genbrugspladser – herunder ret til at aflevere op til 2 tons affald/år.

·                     Farligt affald – Taksten for farligt affald giver hver husstand ret til at aflevere farligt affald svarende til 200 kg/år.


En vigtig forudsætning i forbindelse med fastsættelse af affaldsgebyrer er et nærmere kendskab til evt. overskud / underskud i de forskellige affaldsordninger, såvel for husholdninger som for erhverv, hvilket fremgår af Fredensborg Affald A/S regnskaber.


I forbindelse med gebyrberegning er der behov for at kunne tage politisk stilling til evt. takstnedsættelse eller takstforhøjelse.


Det skal nævnes, at de forskellige affaldsordninger skal ”hvile økonomisk i sig selv”. Det kan også nævnes, at gebyrer for husholdningsaffald kun er blevet pristalsreguleret i årene 2008-2011.


Bestyrelsen i Fredensborg Affald A/S har på mødet den 14. november 2012 behandlet forslag til takster for 2013.


Generelt. Alle husholdningsaffaldsordninger blev pr. 1. april 2012 udbudt for en ny 4 årig periode. Da administrationen og Fredensborg Affald A/S i forbindelse med fastsættelse af taksterne for 2012 ikke kendte resultaterne af udbudsrunden, blev gebyrerne for papir, glas, storskrald, haveaffald, genbrugspladser og farligt affald i 2012 fastholdet uændret, dvs. på 2011 niveau.


Udbudsrunden er gennemført og har medført en samlet besparelse på ca. 1,6 mio. kr. Derfor bør der i forbindelse med udarbejdelse af gebyrerne for 2013, tages stilling til om taksterne kan reduceres eller øges for disse ordninger.


Administrationen har følgende bemærkninger til de enkelte gebyrer/takster:


Dagrenovation. Med baggrund i det opbyggede overskud i 2010 blev taksten i 2012 reduceret med 15 %.


Af Fredensborg Affald A/S regnskab 2011 og delvis 2012 har man konstateret et akkumuleret overskud på dagrenovationsområdet. Med baggrund i det opbyggede overskud foreslås en takstreduktion på dagrenovationsgebyret for 2013 på 20 %, svarende til et mindre provenu på 2,45 mio. kr.


Papir, glas, haveaffald, storskrald og farligt affald. Regnskabet for 2011 og prognosen for 2012 viser en ”hvile i sig selv” balance for disse ordninger. Administrationen foreslår, at taksterne for papir, glas og storskrald fastholdes uændret, dvs. på 2012 niveau.


Genbrugsplads. Regnskabet for 2011 udviser et mindre overskud på ordningen for genbrugspladser. Endvidere er der konstateret et akkumuleret overskud. Administrationen foreslår derfor en takstreduktion for genbrugspladsgebyret for 2013 på 20 %, svarende til et mindre provenu på 1,86 mio. kr. 


Konklusion. Godkendelse af taksterne for 2013vil betyde,en besparelse for den enkelte husstand på 408 kr./år, inkl. moms, svarende til en besparelse på ca. 18 % i forhold til de nuværende takster.


Gebyr

Takst 2012, inkl. moms

Takst 2013, inkl. moms

Besparelse i kr./år

Dagrenovation (110 l. sæk)

906,31

725,05

181,26

Storskrald

66,25

66,25

0

Papir

66,25

66,25

0

Glas

37,50

37,50

0

Genbrugsplads

1.135,00

908,00

227,00

Farligt affald

100,00

100,00

0

I alt

2.311,31

1.903,05

408,26



Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen.

Kompetence

Byrådet. 

Kommunikation

Det er udarbejdet et takstblad for husholdningsaffaldsgebyrer, som bliver lagt på kommunens og Fredensborg Forsynings hjemmesider. Takstbladet er vedlagt som bilag.

Indstilling

  1. At forslag til gebyrer for husholdningsaffald for 2013 godkendes.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 29-11-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling.


Fraværende: Hans Nissen (A)

Nr.247 - Kvalitetsstandarder på Ældre- og handicapområdet 2013

Sagsnr.: 12/49376

 

Beslutningstema

Godkendelse af kvalitetsstandarder på Ældre og Handicaps område.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet skal hvert år godkende kvalitetsstandarder på  Ældre- og Handicapområdet.

Der er foretaget mindre sproglige og forståelsesmæssige ændringer til kvalitetsstandarderne. 
1. For ældreområdet er det præciseret i alle kvalitetsstandarder, at borgere ved bevilling ikke automatisk modtager en skriftlig afgørelse.  Borgere kan rette henvendelse til visitationen og bede om at få afgørelsen tilsendt.
2. Endvidere er det for kvalitetsstandarderne på Ældreområdet indført at borgere skal deltage i Træning som hjælp, hvis det på baggrund af en faglig vurdering, forventes at de helt eller delvis kan udføre opgaverne selvstændigt. 

3. Kvalitetsstandard for Omsorgstimer
I budget 2013 – 2016 er der tilført midler til en større indsats for de svageste ældre. Dette har medført, at der er foretaget væsentlige ændringer i kvalitetsstandarden vedrørende omsorgstimer.

Ældre og svage borgere over 65 år med mere end 10 timers ugentlig hjælp, vil nu modtage omsorgstimer hver uge, mod hidtil hver 14. dag.
Derudover vil svage borgere, der er yngre end 65 år og har mindre end 10 timers ugentlig hjælp, vil kunne bevilges omsorgstimer  - i en engangsydelse på op til 7 timer.
Endelig vil det fra 2013 være muligt for Visitationen at bevilge vanskeligt stillede borgere med omsorgstimer midlertidigt.

Både hyppighed og målgruppe er således udvidet.


4. Kvalitetsstandard for Forebyggende besøg.

I budget 2013-2016 er der afsat yderligere midler til forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år. Det betyder, at de ældste i målgruppen fremover vil modtage brev med besøgstidspunkt, og ikke som hidtil, at borgerne selv skal henvende sig med ønske om besøg. Dette forventes at øge besøgsfrekvensen.


Samtlige kvalitetsstandarder har været forelagt og drøftet med repræsentanter for Seniorråd og Danske Handicaporganisationer. Administrationen har indarbejdet ændringsforslagene i kvalitetsstandarderne.
Kvalitetsstandarderne er sendt til høring i Handicaprådet. Høringssvaret forelægges til Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen.



Bevilling

.

Retsgrundlag

Servicelovens § 91, § 93 og § 139.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

.

Indstilling

  1. At kvalitetsstandarderne for 2013 godkendes.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 03-12-2012

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at Kvalitetsstandarderne for 2013 godkendes.


Fraværende: Christian de Jonquieres (C) og Kristian Hegaard (B).

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler Social- og Sundhedsudvalgets indstilling.


Fraværende: Hans Nissen (A)

Nr.248 - Serviceprofil tandpleje 2013

Sagsnr.: 12/46609

 

Beslutningstema

Administrationens serviceprofil for tandplejen 2013 er til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Serviceprofilen er en generel information til borgerne om det serviceniveau, de kan forvente fra tandplejen i Fredensborg Kommune. Området er reguleret efter bestemmelser i sundhedsloven.


Formålet med serviceprofilen er at sikre sammenhæng mellem de politiske beslutninger om serviceniveau og de konkrete ydelser borgerne får.


Serviceprofilen revideres en gang årligt på baggrund af det vedtagne budget. 


Ny fælles tandreguleringsklinik i Snekkersten

Som noget nyt tilbyder Fredensborg Kommune fra januar 2013 tandregulering i samarbejde med Helsingør Kommune. Den fælles tandreguleringsklinik er placeret på Snekkersten Skole på Smakkevej i Snekkersten. Klinikfaciliteterne på tandreguleringsklinikken på Kokkedal Skole Vest lukker i den forbindelse.


Den nye klinik i Helsingør er udstyret med den nyeste teknologi, og samarbejdet giver muligheder for udvidede åbningstider og en styrkelse af det faglige miljø. Medarbejderne fra den tandreguleringsklinikken på Kokkedal Skole flytter med til Snekkersten, så børnene stadig møder kendte ansigter.


Tandplejens øvrige tilbud

Tandplejens øvrige tilbud forbliver uændrede i 2013 i forhold til 2012.


I tandplejens vedlagte serviceprofil er det muligt at læse om tandplejens samlede tilbud.


Bevilling

Serviceprofilen holder sig inden for den samlede ramme for tandplejen.

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Serviceprofilen lægges på www.fredensborg.dk


Indstilling

1) At serviceprofilen for tandplejen 2013 godkendes.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 03-12-2012

Anbefaler administrationens indstilling.


Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler Social- og Sundhedsudvalgets indstilling, idet ordningen med den nye fælles tandreguleringsklinik skal evalueres efter et år.


Fraværende: Hans Nissen (A)

 

Nr.249 - Serviceprofil for Sundhedsplejen

Sagsnr.: 12/49211

 

Beslutningstema

Administrationen har udarbejdet serviceprofil 2013 for lovbundne ydelser på sundhedsområdet vedrørende sundhedspleje på baggrund af det vedtagne budget 2012-2015.


Serviceprofilen er gældende fra 1. januar 2013.


Sagen er til godkendelse.


Sagsfremstilling og økonomi

Serviceprofilen er en generel information til borgerne om det serviceniveau, de kan forvente fra sundhedsplejen i Fredensborg Kommune. Området er reguleret efter bestemmelser i sundhedsloven.


Formålet med serviceprofilen er at sikre sammenhæng mellem de politiske beslutninger om serviceniveau og de konkrete ydelser, borgerne får.


Serviceprofilen revideres en gang årligt på baggrund af det vedtagne budget.


Sundhedsplejens tilbud forbliver uændrede i forhold til 2012.


Sundhedsplejen har fra 1. januar 2012 fået en udvidet opgave i forhold til sundhedsplejerskestuderende. Uddannelsen til sundhedsplejerske er blevet ændret fra at være en 1-årig diplomuddannelse efter endt uddannelse som sygeplejerske til at være en specialuddannelse af 1½ års varighed. Den forlængede uddannelsesperiode betyder, at de sundhedsplejerskestuderende skal i lønnet praktik hos kommunerne i 2x3 måneder. Sundhedsplejen i Fredensborg Kommune er forpligtet til over en treårig periode at tilbyde praktik til to sundhedsplejerskestuderende.


I sundhedsplejens vedlagte serviceprofil er det muligt at læse om sundhedsplejens samlede tilbud.



Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Retsgrundlag

Sundhedsloven.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Serviceprofilen lægges på Fredensborg Kommunes hjemmeside.


Indstilling

1. At serviceprofilen for sundhedsplejen 2013 godkendes.



Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 03-12-2012

Anbefaler administrationens indstilling.


Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler Social- og Sundhedsudvalgets indstilling.


Fraværende: Hans Nissen (A)

Nr.250 - Orientering om styringsdialog 2012 mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer

Sagsnr.: 12/27212

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage orienteringen om styringsdialogen for 2012 mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer til efterretning.

Sagsfremstilling og økonomi

Styringsdialogen 2012 mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer er 3. generation efter, at styringsreformen af den almene boligsektor trådte i kraft d. 1. januar 2010.


Da der fra de almene boligorganisationers side var tilfredshed med processen i 2010 og 2011 og opbakning til at fortsætte i samme spor, har administrationen valgt at gennemføre styringsdialogen i 2012 på samme måde som i de to foregående år.


Der er 12 almene boligorganisationer i Fredensborg Kommune (otte som har hjemsted i kommunen og fire der har afdelinger i kommunen). Det er et lovkrav (jf. § 109 stk. 3 i bekendtgørelse om drift af almene boliger mv.), at alle boligorganisationer skal indsende en dokumentationspakke til kommunen, som skal danne grundlag for styringsdialogen. Dokumentationspakken har som minimum indeholdt styringsrapport, regnskab, årsberetning og revisionsprotokol.


Det er et lovkrav, at kommunen skal afholde dialogmøde med de boligorganisationer, som har hjemsted i kommunen (jf. § 109, stk. 2 i bekendtgørelse om drift af almene boliger). Det er ikke et lovkrav, at kommunen skal afholde styringsdialog med de boligorganisationer, der kun har afdelinger beliggende i kommunen, men kommunen kan indkalde boligorganisationen til dialogmøde, hvis kommunen vurderer, der er behov for det.


Fredensborg Kommune har valgt at afholde styringsdialogmøder med alle 12 almene boligorganisationer i 2012.


Centrale temaer i styringsdialogen i 2012

Følgende centrale temaer har været drøftet på dialogmøder:


·         Økonomi

·         Udlejning

·         Beboersammensætning

·         De fysiske rammer og renovering

·         Boligsociale indsatser


De væsentligste konklusioner fra styringsdialogen fremgår nedenfor:


·       Hovedparten af boligorganisationerne har en relativ sund og robust økonomi. De boligorganisationer, der oplever økonomiske udfordringer, har lagt planer herfor. Der er en bilateral dialog mellem Fredensborg Kommune og Domea Fredensborg i forhold til økonomien i afdeling 68/04 Højsagervej og afdeling 68/05 Langerødvej (de ”skæve” boliger).

·        En række boligorganisationer oplyser, at deres ventelister til deres boliger er blevet tyndere og at de enkelte steder oplever tomgang. Flere boligorganisationer arbejder i dag systematisk med markedsføring af deres boliger.

·        Flere boligorganisationer har planer om større renoveringsprojekter. For eksempel uddybede Humlebæk Boligselskab deres tanker om fremtidige fysiske helhedsplaner for afdelingerne 04/06 Stejlepladsen 1, 04/07 Rosenvænget og 04/09 Stejlepladsen 2. Helhedsplanerne skal fremtidssikre boligerne og sikre øget tilgængelighed for ældre borgere.

·        Enkelte boligorganisationer arbejder med at forebygge udsættelser af beboere. AB Hørsholm Kokkedal nævnte, at Boligkontoret Danmark, via satspuljemidler, har ansat en medarbejder, som hjælper beboere, der har svært ved at betale deres regninger. Projektet hedder ”STOP Udsættelser”. De oplever, at indsatsen har gjort en stor forskel. Udsættelserne er halveret for de 5 boligselskaber, der er med i projektet. AB Hørsholm Kokkedal vil fremadrettet samarbejde med boligforeningen 3B om at stoppe udsættelser. Kommunen tilkendegav, at det er et vigtigt og relevant projekt og vil i starten af 2013 indkalde AB Hørsholm Kokkedal og Boligkontoret Danmark til en fælles drøftelse heraf.


Andre væsentlige konklusioner indenfor de 5 temaer fremgår af bilag 1: Redegørelse for styringsdialog 2012 mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer.


Som afslutning på hvert dialogmøde er der formuleret et fælles aftaledokument for styringsdialogen mellem Fredensborg Kommune og den almene boligorganisation. Aftaledokumentet beskriver en række fælles konklusioner og målsætninger for boligområdet.

  

I de tilfælde, hvor der på dialogmøderne er drøftet indgåelse af aftaler, som kræver Byrådets godkendelse, fremlægges disse særskilt for Byrådet. Det drejer sig bl.a. om udlejningsaftaler 


Retsgrundlag

Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Aftaledokumenterne for styringsdialogmøderne skal jf. § 109 stk. 7 i Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv. offentliggøres på Fredensborg Kommunes hjemmeside inden årets udgang.


Indstilling

1.     At Byrådet tager orienteringen om styringsdialogen for 2012 mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer til efterretning.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 03-12-2012

Anbefaler administrationens indstilling.


Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler Social- og Sundhedsudvalgets indstilling.


Fraværende: Hans Nissen (A)

Nr.251 - Ny udlejningsaftale med Boligforeningen 3B om afdelingen Egedalsvænge

Sagsnr.: 12/17227

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende ny udlejningsaftale med boligforeningen 3B om afdelingen Egedalsvænge. 


Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har siden 2003 haft anvisningsretten til alle ledige familieboliger inklusiv fem boliger på 45 m2 i Boligforeningen 3B’s afdeling Egedalsvænge (i alt 556 boliger).


Den gældende udlejningsaftale mellem Fredensborg Kommune og Boligforeningen 3B trådte i kraft d. 1. januar 2011 og udløber d. 31. december 2012.


Fredensborg Kommune har d. 28. juni 2012 modtaget en anmodning fra 3B om at forlænge aftalen i endnu to år.


Administrationen har på en række møder drøftet fordele og ulemper ved at anbefale en fortsat forlængelse af den kommunale anvisningsret på 100 pct.


Boliganvisningen oplever, at det er blevet vanskeligere at udleje boligerne i Egedalsvænge. Primært fordi der er færre ansøgere til boligerne, og fordi der er færre ansøgere, der opfylder anvisningskriterierne. Hovedårsagen tilskrives den økonomiske krise i samfundet.

  

Selvom der er udlejningsvanskeligheder her og nu, anbefaler administrationen at en forlængelse af aftalen om 100 pct.’s anvisning i Egedalsvænge ses i et mere langsigtet perspektiv i forhold til hele RealDania-projektet og i et styringsmæssigt perspektiv.


Kommunen har med 100 pct. anvisning langt bedre mulighed for at styre, hvem der flytter ind og dermed påvirke beboersammensætningen. Til sammenligning har kommunen kun 25 pct. anvisning til almene boliger i Nivå.


Administrationen anbefaler

·        at kommunen fortsætter med at have 100 pct. anvisningsret til boligerne i Egedalsvænge. Både fordi boligerne i Egedalsvænge er billige sammenlignet med de øvrige almene boliger i kommunen, og fordi kommunen har en fortsat interesse i at kunne påvirke beboersammensætningen i Egedalsvænge udover de 25 pct.

·        at en ny aftale gælder for 2 år, dvs. til udgangen af 2014. Egedalsvænge indgår i det store Realdania Projekt for Kokkedal. Forventningen er, at når det projekt står færdigt, vil det være væsentlig mere attraktivt at bo i Egedalsvænge.

·        at man i en ny aftale fastholder de nuværende anvisningskriterier (som besluttes af Fredensborg Kommune alene). For at mindske udgifterne til tomgangsleje skrives der ind i anvisningskriterierne, at der kan dispenseres fra kriteriet om, at borgere i kommunen, der som følge af skilsmisse/samlivsophør søger en bolig i Egedalsvænge, skal have en arbejdsindtægt. Hvis der skal dispenseres, skal borgeren kunne dokumentere at have været i arbejde indenfor de seneste 2 år.

  

Den gældende udlejningsaftale 

I den gældende udlejningsaftale har Fredensborg Kommune anvisningsretten til alle ledige familieboliger inklusiv fem boliger på 45 m2 i Boligforeningen 3B’s afdeling Egedalsvænge (556 familieboliger i alt).


Boligforeningen 3B anvender hver anden ledige familiebolig til intern oprykning i afdelingen. Hvis der ikke er interne ansøgere, går den videre til den kommunale anvisning.


I modsætning til de tidligere udlejningsaftaler for Egedalsvænge er der i den gældende aftale fra 1. januar 2011 skrevet ind, at Fredensborg Kommune som minimum skal have 2 måneder til anvisning. Dette blev skrevet ind for at mindske kommunens omkostninger i forbindelse med tomgangsleje. Det er Center for Borgerservice, der har ansvaret for anvisningen af boliger.


Anvisningskriterier i forhold til den 100 pct. anvisning til Egedalsvænge


Det er Fredensborg kommune der alene beslutter, hvilke kriterier der skal anvises efter.


Fredensborg Kommune anvender i dag følgende anvisningskriterier i prioriteret rækkefølge:


·         Borgere med arbejdsindtægt, der ønsker at flytte til kommunen

·         Borgere i kommunen, der på grund af sygdom får behov for anden  bolig.

·         Borgere i kommunen, der er i arbejde, men skal skilles/samlivsophør.

·         Borgere i kommunen, der ønsker en mindre og billigere bolig.

·         Ældre i kommunen, der ønsker at flytte til en mere ældreegnet bolig.

·         Studerende i kompetencegivende uddannelse

·         Forældre i arbejde, der har ret til samvær med børn med bopæl i kommunen.


Endvidere kan følgende 5 vejledende kriterier inddrages i forbindelse med skønnet, når det besluttes, hvem der skal have anvist en bolig. Der lægges vægt på at få lejere, der påvirker beboersammensætningen positivt i forhold til:


   - Indtægtsforhold
   - Husstandens størrelse og sammensætning
   - Beskæftigelse
   - Alderssammensætning
   - Etnisk kulturel oprindelse


Alle anvisninger bliver foretaget på grundlag af en samlet skønsmæssig vurdering.


Afdelingen Egedalsvænge er ikke er på regeringens ghettoliste (offentliggjort 1. oktober 2012). Fredensborg Kommunes anvisningskriterier til Egedalsvænge er netop et led i strategien for yderligere at begrænse, at området betragtes som et særligt udsat boligområde.


Baggrunden for udlejningsaftalen for Egedalsvænge

3B’s afdeling Egedalsvænge indgik den 15. januar 2003 en fireårig partnerskabsaftale med Karlebo Kommune om en social og kulturel indsats, som skulle styrke afdelingen. Egedalsvænge havde gennem de forudgående år været inde i en mindre heldig udvikling, og det var vanskeligt at tiltrække nye grupper af lejere til bebyggelsen.


Partnerskabsaftalen skulle blandt andet styrke arbejdet for en bredere beboersammensætning gennem målrettet boliganvisning. Det betød i praksis, at bortset fra den interne oprykning, stod Karlebo Kommune for hele udlejningen af boligerne i en forsøgsperiode på tre år. Denne udlejningsaftale blev videreført efter forsøgsperioden (med små justeringer). De boligsociale aktiviteter i partnerskabsaftalen er løftet over i den boligsociale helhedsplan ”Kokkedal på Vej”.


Udlejningsvanskeligheder

Udlejningsvanskelighederne i Egedalsvænge begyndte i 2011, og ”liggetiden for tomme boliger” er stigende i 2012.


Udlejningsvanskelighederne skyldes primært, at der er færre ansøgere til boligerne, og at der er færre ansøgere, der opfylder anvisningskriterierne.


Borgerservice oplever, udlejningsvanskelighederne i Egedalsvænge hænger sammen med anvisningskriteriet om, at hvis man som følge af skilsmisse/samlivsophør søger en bolig i Egedalsvænge, skal have en arbejdsindtægt.


Borgerservice oplever, at flere, som følge af finanskrisen, har mistet deres arbejde og dernæst deres parforhold. Mange af dem, der søger bolig, har ikke tidligere været ramt af arbejdsløshed.


Blandt andet som følge af ovenstående anvisningskriterium er hovedparten af dem, der anvises for øjeblikket, unge med anden etnisk baggrund end dansk, som er i arbejde. De søger bevidst en bolig i Egedalsvænge pga. familierelationer.


Kommunes økonomiske forpligtelser ved kommunal anvisning

For de boliger, hvor kommunen har anvisningsret efter almenboliglovens § 59, betaler kommunen lejen fra det tidspunkt, den ledige bolig er til rådighed for kommunen og indtil udlejning sker.


Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning.


Disse forpligtelser betyder, at kommunen har udgifter både til tomgangsleje og til istandsættelser. Kommunen forsøger dog altid at inddrive tilgodehavender hos de fraflyttede lejere.


Udgifterne til tomgangsleje i Egedalsvænge er for første halvår af 2012 i alt 21.946 kr. I første halvår af 2011 var udgiften 2.920 kr.


Boliganvisningen forventer, at udgiften til tomgangsleje vedr. Egedalsvænge vil være stige i 2012 i forhold til 2011.


For at sikre at kommunen kun betaler det i tomgangsleje, som kommunen er forpligtet til, vil Boliganvisningen i 2012 i højere grad end tidligere gennemgå de regninger, der kommer fra boligselskaberne.


Udover udgifter til tomgangsleje har kommunen også udgifter til istandsættelser af de boliger, som kommunen har anvisningsret til efter § 59.


Administrationen har vurderet istandsættelsesudgifter til Egedalsvænge for perioden juli til december 2011. Der blev udskrevet regninger på i alt 263.367 kr. fordelt på 14 personer. Heraf er den største regning på 45.821 kr. og mindste regning på 3.802 kr.


Som ovenstående viser, er udgifterne til istandsættelser af boliger i Egedalsvænge væsentlig højere end udgifterne til tomgangsleje. Kommunen følger udgifterne til istandsættelser nøje og drøfter aktuelt, hvilke handlemuligheder kommunen har for at nedbringe udgifter til istandsættelser.


Kommunen nævnte på styringsdialogmødet med Boligforeningen 3B i november 2012, at kommunen har fokus på at nedbringe istandsættelsesudgifter og antallet af udsættelser i afdelingen Egedalsvænge.


Boligforeningen 3B nævnte, at boligforeningen i Københavns Kommune har halveret antallet af udsættelser efter at de i samarbejde med kommunen har gennemgået arbejdsgange. Boligforeningen 3B nævnte også, at de vil indgå i et samarbejde med Boligkontoret Danmark i relation til projekt om udsættelser.


Det blev på styringsdialogmødet aftalt, at Fredensborg Kommune tager kontakt til Boligforeningen 3B med henblik på en drøftelse af et samarbejde på området i starten af 2013.


Retsgrundlag

Bekendtgørelse af Lov om almene boliger mv. 

Kompetence

Byrådet

Kommunikation

Udlejningsaftalen offentliggøres på kommunens hjemmeside. 

Indstilling


Byrådet skal godkende, at


1.     Fredensborg Kommune fortsætter med at have 100 pct. anvisningsret til boligerne i Egedalsvænge.

2.     En ny udlejningsaftale gælder for 2 år, dvs. til udgangen af 2014.

3.     De nuværende anvisningskriterier fastholdes, men der skrives ind, at der kan dispenseres fra, at borgere i kommunen, der som følge af skilsmisse/samlivsophør søger en bolig i Egedalsvænge, skal have en arbejdsindtægt. Hvis der skal dispenseres, skal borgeren kunne dokumentere, at have været i arbejde indenfor de seneste 2 år.




Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 03-12-2012

Anbefaler administrationens indstilling.


Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler Social- og Sundhedsudvalgets indstilling, idet kriteriet "Etnisk kulturel oprindelse" udgår som vejledende kriterium, og erstattes af ”grov kriminalitet”.


Flemming Rømer (O) tager forbehold for indstillingens 3. at i, idet han ønsker at ledige boliger, hvortil kommunen betaler tomgangsleje, skal tilbydes skilsmisseramte.


Administrationen undersøger om udgifterne til tomgangsleje og istandsættelse kan holdes inden for budgettet.


Fraværende: Hans Nissen (A)


Nr.252 - Distriktsplacering af Nivå Skole Vest (Karlebo Skole)

Sagsnr.: 12/42464

 

Beslutningstema

En gruppe forældre i landdistriktet omkring Karlebo med børn i 5. klasse på Nivå Skole Vest, den tidligere Karlebo Skole, har henvendt sig med et ønske om, at deres børn kan blive optaget i 6. klasse på Fredensborg Skole fremfor Nivå Skole.


Kredsen af forældrerepræsentanter har desuden foretaget en rundspørge, der viser, at ud af 71 børn fra 1.-5. klasse på Nivå Skole Vest, er ca. 50, hvor forældrene tilkendegiver, at de er interesserede i, at børnene kan fortsætte på Fredensborg Skole.


Forældrene kan til enhver tid søge enkeltvis om optagelse for deres børn på Fredensborg Skole efter reglerne om det frie skolevalg, men hvis man ønsker at alle elever skal høre til skolen, skal man foretage en justering af skolestrukturen, så Nivå Skole Vest og hele landdistriktet kommer til at høre til Fredensborg Skole.


Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling til, om man vil indstille til Byrådet, at der foretages en sådan ændring.


Sagsfremstilling og økonomi

Forældre til 12 ud af 15 børn i nuværende 5. klasse på Nivå Skole Vest - den tidligere Karlebo Skole - har henvendt sig til Fredensborg Skole med et ønske om, at deres børn kan fortsætte i 6. klasse på Fredensborg Skole. Derudover tilkendegiver forældre til ca. 50 børn i 1.-5. klasse på Nivå Skole Vest, at de ville være interesserede i, at deres børn kunne fortsætte på Fredensborg Skole.


Som skolestrukturen er i øjeblikket, er Nivå Skole Vest en del af den samlede Nivå Skole med ét stort skoledistrikt. Eleverne hører fra 6. klasse derfor naturligt hjemme på Nivå Skole Nord fra 6. - 9. klasse. Imidlertid er der tradition for, at en stor del af eleverne på den tidligere Karlebo Skole efter 5. klasse går videre på NGG.


Man kan naturligvis vælge at lade forældrene til de aktuelle og kommende elever i 5. klasse på Nivå Skole Vest enkeltvis søge om optagelse, hvor de måtte ønske det efter gældende regler om det frie skolevalg. Så vil nogle elever få plads på Fredensborg Skole, andre vil søge til NGG eller andre privatskoler og nogle vil fortsætte på Nivå Skole.


Alternativt kan man ændre skolestrukturen permanent, så hele landdistriktet i Karlebo i fremtiden hører til Fredensborg Skole fremfor at høre til Nivå Skole. Det vil betyde, at alle børn i landdistriktet fremover vil høre til Fredensborg Skole, og at Karlebo-matriklens bygninger fremover kan bruges af Fredensborg Skole til at drive skole for 0.-5. klasse. Det vil også betyde at der skal ske en overflytning af medarbejdere fra Nivå Skole til Fredensborg Skole.


En ændring af skoledistrikterne får også afsmittende virkning på områdestrukturen på dagtilbudsområdet. Fritidshjemmet og klubben Kaspo hører i dag til områdeledelse Nivå. Det vil være logisk, at det bliver ændret, så de fremover vil høre til områdeledelse Fredensborg.


Skolelederne og områdelederne i hhv. Nivå Skole/Børnehusene Nivå og Fredensborg Skole/Børnehusene Fredensborg er orienteret om forældrenes henvendelse og ønske og er indforståede med, at der foretages de skitserede ændringer af skole- og områdestrukturen.


Forslag til tidsplan og proces

Vedlagte høringsforslag sendes i høring hos skolebestyrelser og forældrebestyrelser i de to skoler/områder og i de faglige organisationer, der repræsenterer de medarbejdere, der vil blive påvirket af en strukturændring. En høring kan iværksættes efter evt. beslutning på Byrådsmødet den 17. december og løbe frem til primo februar.


Herefter udfærdiges endeligt forslag, der tages stilling til på møder i hhv. BSU den 26/2 og Byrådet den 2/4. Så vil beslutningen være taget, så skolerne vil kunne tilpasse deres budgetter for skoleåret 2013/2014 til en evt. ændret ressourcefordeling.


Økonomi

Udgifterne til eleverne på den tidligere Karlebo Skole vil være de samme uanset, hvilken skole de tilhører.


Omkostningerne til transport af elever til og fra skole vil muligvis ændre sig, idet afstanden fra hjem til skole kan være anderledes end i dag. Det er imidlertid ikke muligt at foretage en underbygget beregning, da man ikke kan forudsige hvormange elever, der vil ønske at fortsætte deres skolegang på Fredensborg Skole, ligesom der kan være elever i 0.-5. klasse i Fredensborg Skoles nuværende distrikt, der ønsker at have deres skolegang på matriklen i Karlebo.


Evt. øgede transportudgifter afholdes indenfor områdets samlede budget.


Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Skolebestyrelser, forældrebestyrelser og faglige organisationer vil få tilsendt høringsoplæg, som de kan udtale sig om.

Indstilling

  1. At Børne- og Skoleudvalget tager stilling til, om man ønsker at indstille til Byrådet at vedhæftede forslag om ændring af skolestrukturen og områdestrukturen for landdistriktet og Nivå Skole Vest (tidligere Karlebo Skole) og Kaspo Fritidshjem og klub, bliver sendt i høring i skolebestyrelser, forældrebestyrelser og faglige organisationer.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 27-11-2012

Anbefaler administrationens indstilling om at sende forslaget i høring.

Et enigt Børne- og Skoleudvalg er meget positive over for forslaget.

Fraværende:

Bo Hilsted (A), Hanne Berg (F), Pernille S. Graux (A)og Tinne B. Jacobsen(V) (forlod mødet kl. 18.30)

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler Børne- og Skoleudvalgets indstilling.


Fraværende: Hans Nissen (A)

Nr.253 - Høring: Ny kultur- og idrætspolitik

Sagsnr.: 12/47123

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til høringsudkast til en ny kultur- og idrætspolitik.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Kultur- og Turismeudvalget og Fritids- og Erhvervsudvalget har godkendt høringsudkast til en nye kultur- og idrætspolitik (se bilag 1). Udkastet er udarbejdet i kommunens nye politikkoncept forud for udsendelse i offentlig høring.


Kultur- og idrætspolitikken skal ses i sammenhæng med den netop godkendte Folkeoplysningspolitik for Fredensborg Kommune. De to politikker sikrer sammenhæng og helhed på hele kultur-, fritids- og idrætsområdet i Fredensborg Kommune.


Folkeoplysningspolitikken beskriver de overordnede rammer for fritidslivet, herunder faciliteter, samarbejde, inddragelse og anerkendelse. Kultur- og idrætspolitikken beskriver de overordnede rammer, der skal være med til at sikre alsidige kultur- og idrætstilbud i kulturinstitutioner mv. i alle livets faser og for alle borgere.


Udarbejdelse af kultur- og idrætspolitikken
Udkastet til kultur- og idrætspolitikken er udformet på baggrund af temadrøftelse i Kultur- og Turismeudvalget og Fritids- og Erhvervsudvalget i september 2012. Udvalgene drøftede temaer og prioritering af standpunkter til den ny kultur- og idrætspolitik.


Standpunkter og udkast til Fredensborg Kommunes kultur- og idrætspolitik blev godkendt af Kultur- og Turismeudvalget den 14. november 2012 og af Fritids- og Erhvervsudvalget den 12. november 2012.


Standpunkter i kultur- og idrætspolitikken

Følgende tre standpunkter er prioriteret i politikken:

·         Vi skaber mulighederne for et aktivt og udfordrende kultur- og idrætsliv

·         Gode kultur- og idrætsoplevelser i alle faser af livet

·         Alle skal have mulighed for kreative, aktive og fordybelsesmæssige   oplevelser og udvikling


Kommunens politikkoncept
Fredensborg Kommune har et politikkoncept, der har til formål at gøre politikker enkle og klare samt at skabe sammenhæng mellem politikkerne og budgettet. Politikken angiver de overordnede politiske standpunkter og viser, hvad man som borger kan forvente på området. På tværs af politikkerne knyttes strategier, som beskriver de konkrete målsætninger, og hvordan målene nås.

  

Høring
I perioden fra den 16. november 2012 til den 10. december 2012 er udkastet til kultur- og idrætspolitikken i offentlig høring. Udkastet mailes til foreninger, aftenskoler, paraplyorganisationer og Seniorrådet. Udkastet behandles desuden på møde i Handicaprådet, Fritidsforum og relevante politiske udvalg. Blandt borgere annonceres høringen på kommunens hjemmeside og i den kommunale annonce i Ugenyt. Høringsberettigede parter har mulighed for at afgive udtalelse om kultur- og idrætspolitikken.


Høringen bliver kombineret med et debatmøde. Politikere, repræsentanter fra kultur- og idrætsforeninger, kulturinstitutioner, Fritidsforum, paraplyorganisationerne, borgere og decentrale medarbejdere på kultur- og idrætsområdet er inviteret til debat om indholdet i politikudkastet. Debatmødet afholdes den 5. december kl. 19.00 på Fredensborg Kommunes Rådhus.


Udkastet til politikken tilrettes på baggrund af høringen og behandles i Kultur- og Turismeudvalget og Fritids- og Erhvervsudvalget i starten af februar 2013 med henblik på endelig godkendelse i Byrådet i slutningen af februar 2013.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

Kultur- og idrætspolitikken omfatter alle borgere i Fredensborg Kommune.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At høringsudkast godkendes.

Beslutning i Handicaprådet den 29-11-2012

Rådet har følgende bemærkninger til høringsudkastet:

På side 3 3. sidste afsnit: Alle, uanset om man har et handicap og/eller andet særligt behov, skal have mulighed for.....

side 6 2. dot

hjælpe borgere med særlige......

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler administrationens indstilling, idet Handicaprådets bemærkninger indarbejdes inden udsendelse.


Fraværende: Hans Nissen (A)

Nr.254 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Intet.

Nr.255 - Sager behandlet på lukket møde

Beslutningstema

Sag nr. 256: Ansøgning om fornyet alkoholbevilling og udvidet åbningstid.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Administrationens indstilling vedtaget.


Fraværende: Hans Nissen (A)