Nr.247 - Kvalitetsstandarder på Ældre- og handicapområdet 2013

Sagsnr.: 12/49376

 

Beslutningstema

Godkendelse af kvalitetsstandarder på Ældre og Handicaps område.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet skal hvert år godkende kvalitetsstandarder på  Ældre- og Handicapområdet.

Der er foretaget mindre sproglige og forståelsesmæssige ændringer til kvalitetsstandarderne. 
1. For ældreområdet er det præciseret i alle kvalitetsstandarder, at borgere ved bevilling ikke automatisk modtager en skriftlig afgørelse.  Borgere kan rette henvendelse til visitationen og bede om at få afgørelsen tilsendt.
2. Endvidere er det for kvalitetsstandarderne på Ældreområdet indført at borgere skal deltage i Træning som hjælp, hvis det på baggrund af en faglig vurdering, forventes at de helt eller delvis kan udføre opgaverne selvstændigt. 

3. Kvalitetsstandard for Omsorgstimer
I budget 2013 – 2016 er der tilført midler til en større indsats for de svageste ældre. Dette har medført, at der er foretaget væsentlige ændringer i kvalitetsstandarden vedrørende omsorgstimer.

Ældre og svage borgere over 65 år med mere end 10 timers ugentlig hjælp, vil nu modtage omsorgstimer hver uge, mod hidtil hver 14. dag.
Derudover vil svage borgere, der er yngre end 65 år og har mindre end 10 timers ugentlig hjælp, vil kunne bevilges omsorgstimer  - i en engangsydelse på op til 7 timer.
Endelig vil det fra 2013 være muligt for Visitationen at bevilge vanskeligt stillede borgere med omsorgstimer midlertidigt.

Både hyppighed og målgruppe er således udvidet.


4. Kvalitetsstandard for Forebyggende besøg.

I budget 2013-2016 er der afsat yderligere midler til forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år. Det betyder, at de ældste i målgruppen fremover vil modtage brev med besøgstidspunkt, og ikke som hidtil, at borgerne selv skal henvende sig med ønske om besøg. Dette forventes at øge besøgsfrekvensen.


Samtlige kvalitetsstandarder har været forelagt og drøftet med repræsentanter for Seniorråd og Danske Handicaporganisationer. Administrationen har indarbejdet ændringsforslagene i kvalitetsstandarderne.
Kvalitetsstandarderne er sendt til høring i Handicaprådet. Høringssvaret forelægges til Social- og Sundhedsudvalgets behandling af sagen.



Bevilling

.

Retsgrundlag

Servicelovens § 91, § 93 og § 139.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

.

Indstilling

  1. At kvalitetsstandarderne for 2013 godkendes.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 03-12-2012

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at Kvalitetsstandarderne for 2013 godkendes.


Fraværende: Christian de Jonquieres (C) og Kristian Hegaard (B).

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2012

Anbefaler Social- og Sundhedsudvalgets indstilling.


Fraværende: Hans Nissen (A)