27-08-2012 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen

Ulla Hardy-Hansen

Carsten Wulff

Lars Simonsen

Hanne Berg

Per Frost Henriksen

Hossein Armandi

Ole Bergmann

Flemming Rømer

Thomas Bak

Afbud

Hans Nissen

27-08-2012 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen

Ulla Hardy-Hansen

Carsten Wulff

Lars Simonsen

Hanne Berg

Per Frost Henriksen

Hossein Armandi

Ole Bergmann

Flemming Rømer

Thomas Bak

Afbud

Hans Nissen

Nr.150 - Godkendelse af dagsordenen

Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Dagsorden godkendt idet sagen ”Strategi for gruppen af unge voksne, over 18 år i Kokkedal og Nivå” optages på dagsorden som nummer 166 og lukket sag får derved nr. 167.


Fraværende: Hans Nissen (A). 


Nr.151 - Regnskab og beretning 2011

Sagsnr.: 12/6334

 

Beslutningstema

Beretning og endeligt regnskab 2011 forelægges med henblik på godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

BDO Kommunernes Revision, har gennemgået og godkendt Fredensborg Kommunes regnskab for året 2011. Revisionen vurderer at Fredensborg Kommune har en bæredygtig drift og et fornuftigt likvidt beredskab. Den stærke fokus på økonomistyringen er fastholdt og revisionen har påtegnet regnskabet uden forbehold.  


Det er første regnskabsår, der revideres af BDO, og det er administrationens vurdering, at revisionen i år er gået både dybere og mere grundigt til værks end tidligere. Også i det lys er den pæne revisionsberetning, herunder på det tunge sociale område, meget tilfredsstillende.


Revisionen har givet anledning til en enkelt bemærkning, jf. beretningens side 3. Revisionen har konstateret, at "systemansvarliges kontrol, som foreskrevet i bilag 14 i Fredensborg Kommunes Håndbog for økonomistyring, ikke er udført og dokumenteret". I forlængelse heraf henstiller revisionen, "at kontrollen udføres for regnskabsåret 2011 og at det sikres, at kontrollen fremadrettet udføres i henhold til de fastlagte retningslinier." Det kan bemærkes, at administrationen har fastlagt en plan for kontrollens udførelse og de fremadrettede arbejdsgange herfor.


BDO har i deres beretning fulgt op på revisionsbemærkningerne fra 2009 og 2010 regnskaberne. Revisionen anser samtlige bemærkninger for afsluttet.


Revisionen har foretaget en særskilt forvaltningsrevision på finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet. På dette område vurderer revisionen "at Fredensborg Kommune har ageret sparsommeligt, produktivt og effektivt i forvaltningen af de midler der har været til rådighed". Revisionen anbefaler, at der fremadrettet er fokus på hjemtagelsen af de direkte refusioner på fx ledelsestilsyn og på kontrol af korrekt kontering. Hertil kommer at det anbefales at måling af effekt og progression overføres til også at omfattes af anvendelsen af anden aktør for dermed at kunne sammenligne pris og effekt på både kommunalt drevne projekter og i forhold til andre leverandører.


Revisionen har endvidere i 2011 foretaget en særskilt temarevision vedrørende kommunernes administration af fleksydelsesordningen. Temaet er fastlagt af ministeriet og alle kommuner er omfattet af temarevisionen. Temarevisionen har påpeget en række områder, hvor kommunens administration af og forretningsgange for fleksydelsesområdet kan forbedres, jf. beretningens side 29. Administrationen har i forbindelse med temarevisionen i 2011 allerede ændret arbejdsgange som konsekvens af revisionens bemærkninger.


Det endelige regnskab for 2011 vedlægges og vil være tilgængeligt på Fredensborg Kommunes hjemmeside efter Byrådets godkendelse.


Udkastet til regnskab 2011 er korrigeret i forhold til det forelagte på Byrådet den 30. april 2012. Korrektionerne er foretaget i dialog med revisionen og er kort beskrevet i vedlagte bilag. Korrektionerne har ikke ændret på det økonomiske resultat, som fremgår af regnskabets beretning. Endvidere vedlægges administrationens kommentarer til revisionsberetningen.


BDO vil deltage i behandlingen af beretning og regnskab på Økonomiudvalgets møde 27. august.


Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Budget og Regnskab for Kommuner.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Regnskab 2011 vil efter byrådets godkendelse være tilgængeligt på Fredensborg.dk

Indstilling

  1. At revisionens beretning tages til efterretning.
  2. At regnskab 2011 godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Anbefaler administrationens indstilling idet udvalget udtrykker stor tilfredshed og påskønner administrationens indsats.

Fraværende: Hans Nissen (A). 


Nr.152 - 1. behandling af budget 2013-2016

Sagsnr.: 12/34776

 

Beslutningstema

Der skal fremsendes budgetforslag til Byrådets 1. behandling og fastsættes frister for indgivelse af partiernes ændringsforslag til budgettet.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget skal fremsende forslag til budget for 2013 og overslagsår til byrådets 1. behandling.


Det anbefales, at administrationens budgetvurdering lægges til grund for de videre budgetforhandlinger og oversendes til byrådets 1. behandling. Det bemærkes, at budgetvurderingen drøftes på budgetseminaret 24. og 25. august umiddelbart inden Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet.


Det foreslås, at ændringsforslag indsendes af partierne med frist for aflevering til administrationen tirsdag den 11. september kl. 10,00 og at budgetmaterialet lægges til offentlig høring på kommunens hjemmeside, samt sendes til Seniorråd og Handicapråd. Der er inviteret til offentligt orienteringsmøde om budget 2013-2016 den 27. august fra kl. 16.15 - 17.15.


Med moderniseringsaftalen ophæves kravet til, at kommunalbestyrelsen skal opstille kvantificerbare mål for hvert serviceområde i en kvalitetskontrakt, udarbejde en årlig opfølgning og publicere disse på portalen brugerindformation.dk. Administrationen foreslår derfor, at de opstillede mål fra perspektivnotaterne til kvalitetskontrakten alene offentliggøres i forbindelse med Vedtaget Budget

Retsgrundlag

Den kommunale styrelseslov.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.                  At administrationens budgetforslag oversendes til 1. behandling i Byrådet som grundlag for de videre politiske forhandlinger om budget 2013-2016.

2.                  At kvalitetsmålene fra Budget 2013 ikke længere offentliggøres på brugerinformation.dk, men alene i forbindelse med kommunens egne publikationer mv.

3.                  At fristen for aflevering af partiernes ændringsforslag til budgettet forud for dagsorden til 2. behandlingen, fastsættes til tirsdag den 11. september kl. 10.00.

4.                  At budgetmaterialet offentliggøres på kommunens hjemmeside og sendes i høring i Seniorrådet og Handicaprådet.


Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Anbefaler administrationens indstilling.


Som grundlag for budgetforhandlingerne undersøger administrationen, frem mod byrådsmødet den 3. september 2012, vilkårene for kompensation ifm. en eventuel skattenedsættelse.


Fraværende: Hans Nissen (A). 



Nr.153 - Budgetrevision pr. 30.6.2012

Sagsnr.: 12/23176

 

Beslutningstema

Godkendelse af budgetrevision 30. juni 2012 for årene 2012-2016.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet skal træffe beslutning om de bevillingsmæssige virkninger af budgetrevision pr. 30. juni 2012. Formålet med budgetrevisionen er, at opdatere kommunens budget med den seneste viden på områderne.


Budgetrevisionen omfatter alle politikområderne, dvs. såvel anlæg som finansiering og drift. Herved skabes et helhedsbillede af kommunens budget og forbrug for 2012 og frem til 2016. Budgetrevisionen skal ses i sammenhæng med sagen om halvårsregnskab 2012 samt den igangværende budgetproces vedr. 2013-16.


Overordnet lægger budgetrevisionen op til merbevillinger på driften - primært vedrørende forsikrede ledige (10,6 mio. kr.) som følge af nye regler, aktivitetsbaseret medfinansiering (5,7 mio. kr.) og svigtende indtægter på grundskyld/dækningsafgift (7,4 mio.kr.). Dette opvejes delvist af forventede mindreudgifter på flere områder bl.a. til den specialiserede specialundervisning (-2,0 mio. kr.), og færre udgifter til egne børn på Udsatte børn og unge (-5,3 mio. kr.). Samlet er der en merudgift i 2012 på driftsrevisionen på 6,3 mio. kr.


Med de foreslåede mindreudgifter på politikområderne i 2012 er anbefalingerne fra gennnemgangen af regnskaberne for 2010 og 2011 som indgår i budget 2013 forhandlingerne i store træk indarbejdet allerede i 2012.


finansiering er der en mindreindtægt på 7,9 mio. kr. på grundskyldsindtægter og dækningsbidrag som følge af en dårligere udvikling på ejendomsmarkedet end forudsat. Dette opvejes delvist af et afkast på kommunens obligationsbeholdninger på knap 3 mio. kr. i 1. halvår.


anlægsområdet er væsentligste ændring en udskydelse af investeringer til genopretning af vejkapitalen på 16 mio. kr. fra budget 2012 til 2013.


Samlet for alle politikområder viser budgetrevisionen et mindreforbrug i 2012 på 3 mio. kr. hvorimod der i 2013 er vil være et merforbrug på 11,9 mio. kr., jf. tabel 1. Over hele perioden 2012-2016 går budgetrevisionen stort set i nul.


Tabel 1. Resultat af budgetrevision 30.06.12

 Budgetrevision 30/6

2012

2013

2014

2015

2016

Drift

6.277

-2.850

-2.850

-2.850

-2.850

Finansiering

4.174

0

0

0

0

Anlæg

-13.460

14.720

0

0

0

Samlet resultat

-3.009

11.870

-2.850

-2.850

-2.850

Note: Negativt fortegn er en mindreudgift eller en merindtægt. Positivt fortegn er en merudgift eller mindreindtægt.


Nedenfor er en uddybende oplistning af de større sager ved budgetrevisionen på henholdsvis drift-, finansiering- og anlægsområderne.


Drift

  • Merudgift på 3 mio. kr. til vejafvandingsbidrag for tidligere år, jf. afgørelse fra Forsyningssekretariatet.
  • Mindreudgifter på 2 mio. kr. til den udvidede specialundervisning (indsatsstyret)
  • Permanent løft i udgifterne til Kokpit i Kokkedal på 0,5 mio. kr. finansieret ved mindreudgifter til udsatte børn og unge
  • Mindreudgifter til søskenderabat og fripladser på i alt 1,6 mio. kr.
  • Mindreudgifter på 1,5 mio. kr. til bl.a.. madordning på børneområdet
  • Mindreforbrug på området for udsatte børn og unge (indsatsstyret) på 5,3 mio. kr. i 2012 og 2,3 mio. kr. fremover
  • Merudgifter på 10,6 mio. kr. til medfinansiering af forsikrede ledige som følge af ændret regulering af området
  • Merudgift på 5,7 mio. kr. til aktivitetsbestemt medfinansiering
  • Merudgift på 1,6 mio. kr. til vederlagsfri fysioterapi
  • Mindreudgifter til arbejdsskadeforsikring mv. på 2,8 mio. kr.

Finansiering

  • Mindreindtægter på grundskyld og dækningsafgift på 7,4 mio. kr.
  • Indtægt på 2,9 mio. kr. på obligationsafkast i 1. halvår
  • Nettoudgifter på 2 mio. kr. ved midtvejsregulering
  • Indtægt på 1 mio. kr. ved udbetaling af amtsligt pantebrev
  • Indtægt på 1,2 mio. kr. i øget beskæftigelsestilskud

Anlæg

  • Udgifter på 16,1 mio. kr. til vedligeholdelse af vejkapitalen flyttes fra 2012 til 2013.
  • Anlægsudgift på 0,7 mio. kr. til tandregulering finansieret af driften på området.  

Samtlige tillægsbevillingerne er beskrevet mere uddybende i bilag 1.


Budgetrevisionen 30. juni 2012 medfører, at resultatet (det korrigerede budget) i 2012 bliver en samlet kasseopbygning på 3,0 mio. kr., jf. tabel 2.


Tabel 2 viser en opgørelse over resultatet af det oprindelige budget, overførsler fra 2011 til 2012 samt øvrige politisk vedtagne mer- eller mindreudgifter. Overførslerne fra 2012 til 2013 forventes at udvise et fald på 30 mio. kr. som følge af normaliseringen af overførselsreglerne (fra 2011 til 2012 var det ikke muligt at overføre underskud).



Tabel 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 og dennes påvirkning af det samlede resultat


1.000 kr.

2012

2013

2014

2015

2016

2013-2016

Vedtaget budget

55.794

9.021

-24.416

-3.750

68.120

48.975

Tekniske korrektioner

-

20.323

38.467

-1.976

-95.455

-38.641








Tillægsbevillinger







Budgetrevision 30.11.11

39.370

323

423

-77

-77

592

Budgetrevision 30.04.12 

2.841

-5.000

0

0

0

-5.000

Budgetrevision 30.06.12

-3.009

11.870

-2.850

-2.850

-2.850

3.320








I alt ex. overførsler

94.996

36.534

11.624

-8.656

-30.264

5.918

Overførsler, drift og anlæg

92.370













Budget efter budgetrevision 30.6.2012

187.366

36.534

11.624

-8.656

-30.264

5.918

Note: Negativt fortegn er overskud/kasseopbygning. Positivt fortegn er underskud/kassetræk.



De væsentligste ændringer af det vedtagne budget er sket ved budgetrevisionen 30.11.11, hvor blandt andet finansieringsoverskuddet fra tilbagekøb af skoler i 2011 blev brugt på at nedbringe de forventede salgsindtægter i 2012. Hertil kommer de ekstraordinært store overførsler fra 2011 til 2012 som formentlig delvist var virkningen af de strammede overførselsregler mellem 2011 og 2012.


Af tidsmæssige årsager har det ikke været muligt at behandle budgetrevisionen i fagudvalget forud for Byrådets behandling af sagen.


Tekniske korrektioner

Der er ved denne budgetrevision kun to tekniske (udgiftsneutrale) budgetændringer, hvor et el-budget på 51.000 kr. flyttes fra Kvarterhuset politikområde 5 til ungeområdet (politikområde 7) samt gevinstrealisering på indgåede indkøbsaftaler, som resulterer i, at der flyttes 17.000 kr. fra politikområde 4 og 138.000 kr. fra 13 til politikområde 16.


Servicerammen

Aftalen mellem stat og kommuner vedrørende budget 2012 indeholder en sanktionering af kommunerne, såfremt serviceloftet ikke overholdes.

Påvirkningen af servicerammen ved denne budgetrevision fremgår af tabel 3. Samlet medfører budgetrevisionen en reduktion af de budgetterede serviceudgifter på 10,4 mio. kr. 


Tabel 3. Påvirkning af udgifter inden for servicerammen


2012

2013

2014

2015

2016

Tillægsbevillinger

-10.364

0

0

0

0

Tekniske korrektioner

0





I alt

-10.364

0

0

0

0

 

Bevilling

Tillægsbevillinger

 Budgetrevision 30/6

2012

2013

2014

2015

2016

Drift

6.277

-2.850

-2.850

-2.850

-2.850

Finansiering

4.174

0

0

0

0

Anlæg

-13.460

14.720

0

0

0

Samlet resultat

-3.009

11.870

-2.850

-2.850

-2.850

Note: Negativ fortegn er en mindreudgift eller en merindtægt. Positiv fortegn er en merudgift eller mindreindtægt.


Frigivelser (på anlægsområdet)

 Budgetrevision 30/6

2012

Anlæg

-13.460

 

 

Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

1.      At tillægsbevillingerne (bilag 1) godkendes.

2.      At tekniske korrektioner godkendes.

3.      At anmodninger om frigivelse af rådighedsbeløb på anlægsområdet (pol 18) godkendes.



Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Hans Nissen (A). 


Nr.154 - Halvårsregnskab pr. 30.6.2012

Sagsnr.: 12/23176

 

Beslutningstema

Godkendelse af halvårsregnskab 2012.

Sagsfremstilling og økonomi

Sidste år indgik det i aftalen mellem regeringen og kommunerne, at der skulle udarbejdes halvårsregnskab som led i en øget lokal økonomiopfølgning i kommunerne. Ved halvårsregnskabet skal kommunerne fremlægge bemærkninger til det første halve år samt angive forventningerne til det samlede årsregnskab for det pågældende år.


Forventet regnskab 2012

Halvårsregnskabet har fokus på både drift og anlæg og har ikke givet anledning til ændrede forventninger til 2012 i sin helhed i forhold til det korrigerede budget.


I forhold til det korrigerede budget er der i forventningerne til regnskabet for hele året antaget overførsler fra 2012 til 2013 på 62 mio. kr. samlet på drifts og anlægsområdet. Det er et fald på 30 mio. kr. i forhold til overførslerne fra 2011 til 2012. Et fald der ventes at være konsekvensen af normaliseringen af overførselsreglerne. Det skal bemærkes, at resultatet af budgetrevisionen 30/6, som er til behandling som særskilt sag på dagsordenen er indarbejdet i forventningerne til regnskab 2012.


Med forventningerne til det samlede regnskab for 2012 ventes kommunen ikke at have risiko for individuelle sanktioner på servicerammen eller på regnskabet i øvrigt. Risikoen for kollektive sanktioner via bloktilskuddet afhænger af regnskab 2012 for kommunerne under et. Der er p.t. ingen forventninger om sanktioner.


Områdernes bemærkninger til halvårsregnskab og forventet regnskab 2012 fremgår af vedlagte bilag.


Mindreforbruget i forbindelse med overførslerne er - ligesom ved halvårsregnskabet sidste år - ikke afspejlet i områdernes forventninger i halvårsregnskabet, men det anbefales alligevel at fastholde de hidtidige forventninger til overførslerne.


Forventningerne til regnskab 2012 fremgår af tabel 1.


Tabel 1 Halvårsregnskab 2012

1.000 kr.

Drift*

Anlæg

I alt

Korrigeret budget**

2.372.364

157.138

2.529.502

Forventet regnskab inkl. forventet overførsel til 2013

2.332.364

135.138

2.467.502

Afvigelse mellem forventet regnskab (inkl. overførsler) og korrigeret budget

-40.000

-22.000

-62.000

*Drift inkl. refusioner

**Korrigeret budget inkl. Budgetrevision pr. 30.6.2012



Efter Byrådets godkendelse af Halvårsregnskabet 2012 sendes dette til Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. Budget og Regnskab for kommuner.


Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov nr. 156 af 26. februar 2011, ”Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (aflæggelse af halvårsregnskab)”.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Det forventede regnskab 2012 indberettes til Økonomi og Indenrigsministeriet.

Indstilling

  1. At halvårsregnskab 2012 godkendes.
  2. At forventningerne til regnskabet for hele 2012 godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Hans Nissen (A). 


Nr.155 - Økonomisk Orientering August 2012

Sagsnr.: 11/20112

 

Beslutningstema

Økonomisk Orientering for august 2012 fremlægges til orientering

Sagsfremstilling og økonomi

Denne økonomiske orientering er en opgørelse af forbruget ultimo juli 2012.
Sagen giver en status på drifts- og anlægsbudgettet.

  • De samlede driftsudgifter var ultimo juli 1.358 mio. kr. hvilket svarer til det periodiserede budget for perioden.
  • De samlede driftsbudget fordeler sig med et rammestyret forbrug på 795 mio. kr. og et indsatsstyret forbrug på 563 mio. kr.
  • Forbruget på det rammestyrede område udgør et mindreforbrug i forhold til det periodiserede budget på 64 mio. kr. mens der på det indsatsstyrede område er tale om et tilsvarende merforbrug   
  • For 2012 er det samlede anlægsbudget på 180 mio. kr., heraf er de 177 mio. kr. frigivet ved udgangen af juli mens 51 mio. kr. er forbrugt 

Likviditet
Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning var ved udgangen af juli 116 mio. kr. Dette er 15 mio. kr. mere end forudsat i likviditetsprognosen fra budgetvedtagelsen 2012  


Særskilte sager på samme dagsorden om halvårsregnskab for 2012 og budgetrevisionen 30.06.12 giver en mere detaljeret beskrivelse af forventningerne til 2012.


Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Orientering tages til efterretning. 


Fraværende: Hans Nissen (A). 

Nr.156 - Budget 2013 for Nordsjællands Brandvæsen

Sagsnr.: 12/16241

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende, at budgetforslaget 2013 for Nordsjællands Brandvæsen indarbejdes i kommunens budget for 2013.

Sagsfremstilling og økonomi

En enig beredskabskommission besluttede på møde den 31. maj at anbefale vedlagte budget for 2013 til vedtagelse i Byrådet. Det fremskrevne budget lyder samlet set på 23,2 mio. kr., hvoraf Fredensborg Kommunes andel beløber sig til 9,1 mio. kr. med de nuværende forudsætninger (indbyggertallet i henholdsvis Fredensborg og Helsingør kommuner). Dertil kommer, at Fredensborg Kommune afregner særskilt for nødkald, og her forventes en udgift på 288.000 kr.


I forhold til budgettet for 2012 er der foruden den almindelige prisfremskrivning afsat midler til at implementere brandhanestrategien og derved sikre, at der er økonomi til opsætning af brandhaner ved nye og større byggerier samt til vedligeholdelse af det eksisterende brandhanenet. Der er i alt afsat 500.000 kr. ekstra i budgettet for 2013 og i årene frem. Det indebærer en merudgift for Fredensborg Kommune på 200.000 kr, og under forudsætning af Byrådets godkendelse af budgettet for Nordsjællands Brandvæsen, skal der således afsættes midler hertil.


Der er i budgettet for Nordsjællands Brandvæsen derudover lagt op til effektiviseringer af driften. En ekstraudgift på 380.000 kr. til ansættelse af flere deltidsbrandmænd finansieres inden for eksisterende rammer, ligesom der afsættes 500.000 kr. til uddannelse og udrustning. Endelig afholdes udgifterne til nyindkøb af brandslukningskøretøjer inden for leasingbudgettet.


Bevilling

Bevillingstabel


Forventet merforbrug/finansiering

(1.000 kr.)

Profit-center

Omkost-ningssted/PSP-element og artskonto

2012

2013

2014

2015

2016

2017

 4021000003

 X6-40210-02000

29525010

200 

200

200

200

200

200

I alt, drift


        200   

        200

200

200

200

200

I alt, anlæg


        0

        0

    0

0

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)





Retsgrundlag

Aftale om fælleskommunalt redningsberedskab mellem Helsingør og Fredensborg kommuner (samordningsaftalen)

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At budgetforslaget fra Beredskabskommissionen indarbejdes i kommunens budget for 2013.

Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Hans Nissen (A). 

Bilag

Budget 2013

Nr.157 - Torpenvangen - godkendelse af låneoptagelse.

Sagsnr.: 12/33675

 

Beslutningstema

Domea orienterer på vegne af Torpenvangen afd. 401 om iværksat tagrenovering og huslejeforhøjelse, idet man samtidig anmoder Byrådet om godkendelse af den nødvendige låneoptagelse, der er uden kommunal garanti.


Sagsfremstilling og økonomi

Med brev af 13. juli 2012 orienterer Domea på vegne af Torpenvangen afd. 401 om igangværende renoveringsarbejder bestående i udskiftning af tage, nye kviste og vinduer på 1. sal samt isolering, nye vinduer og døre i kældre. 


Domea beklager i brevet, at kommunen (som tilsynsmyndighed) ikke tidligere har fået en formel henvendelse om arbejdets iværksættelse. Kommunens byggemyndighed har givet byggetilladelse til arbejdet 29. september 2009.


Det oplyses, at den samlede renoveringssag beløber sig til 28.848.485 kr., som finansieres med et 30-årigt fastforrentet realkreditlån på 24.848.000 kr. uden kommunal garanti, mens 4.000.000 kr. dækkes af selskabets egen trækningsret.


Kommunen deltager således ikke i finansieringen af renoveringssagen, men skal godkende låneoptagelsen i henhold til § 29 i lov om almene boliger.


De omtalte renoveringsarbejder vil medføre huslejestigninger for de forskellige boligtyper således:


Boligtype

Lejeforhøjelse pr. måned

2 værelses

873 kr.

4 værelses

1317 kr.

5 værelses

1586 kr.


Afdelingens afdelingsmøde har via en urafstemning godkendt renoveringsagens gennemførelse og de anførte huslejestigninger.


Administrationen bemærker, at kvadratmeterlejen for boligerne før lejeforhøjelsen ligger på 694 kr., hvilket er lavt sammenlignet med andre almene boliger i kommunen.


Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning.


Retsgrundlag

Almenboliglovens § 29.


Kompetence

Byrådet.


Indstilling

1.      At Byrådet tager orienteringen om det iværksatte renoveringsarbejde og de af afdelingsmødet godkendte lejeforhøjelser til efterretning og


2.      At Byrådet godkender, at afdelingen til delvis finansiering af renoveringsarbejderne optager et 30-årigt, fastforrentet realkreditlån uden kommunal garanti på 24.848.000 kr.


Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Hans Nissen (A). 

Nr.158 - Ændret aflønning af medlemmerne af det fælles Huslejenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommune

Sagsnr.: 12/30319

 

Beslutningstema

Det foreslås, at lejer- og udlejerrepræsentanten i det Fælles Huslejenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner fremover fra 1.august 2012 aflønnes med 100 kr. pr. sag, der er på nævnsmødets dagsorden.


Sagsfremstilling og økonomi

Hørsholm Kommune, der har fællessekretariatet for det fælles huslejenævn, har fremsendt forslag til ændret aflønning.


Hørsholm Kommune har sammen med Fredensborg Kommune siden 2002 haft et fælles huslejenævn. De to medlemmer af nævnet, der repræsenterer henholdsvis udlejerforeninger og lejerforeninger, bliver i dag aflønnet med mødediæter. Der udbetales en diæt for møder der varer fra 0-4 timer og dobbelt diæt ved møder over 4 timers varighed. En diæt udgør 390 kr. Der blev i 2011 afholdt 10 møder under 4 timer og 0 møder over 4 timer. Nævnsmedlemmerne modtager ikke betaling for mødeforberedelsen.


Det fælles Huslejenævn er blandt de ti største huslejenævn i Danmark, målt på antallet af sager. Mængden af sager er stigende og sagerne er ofte meget omfattende. Den nuværende honorering står ikke mål med den forberedelse, der kræves af nævnets medlemmer, for at der kan træffes en afgørelse.


Hørsholm Kommunes administration har derfor kontaktet flere nordsjællandske kommuner for at undersøge, hvordan de aflønner disse nævnsmedlemmer. Hillerød Kommune udbetaler et fast månedligt beløb til medlemmerne, mens Helsingør Kommune aflønner med et beløb pr. sag. Sammenligner man disse honorarer med niveauet i det fælles huslejenævn, ligger vederlæggelsen i det fælles huslejenævn væsentligt under sammenligningskommunerne.


Administrationen har – med udgangspunkt i sidste års opgørelse af antal sager - vurderet, at udbetaling af 100 kr. pr. sag, der behandles på nævnets dagsorden, vil være en rimelig honorering af nævnets medlemmer. I 2011 ville der således være udbetalt 7.400 kr. til hvert af de to medlemmer, idet der blev behandlet 74 sager på nævnets dagsorden. Til sammenligning ville det samlede diætbeløb for 10 møder ligge på 3.900 kr.


Beløbet på 100 kr. pr. sag skal være gældende frem til 1.april 2014. Begge byråd vil i starten af 2014 få forelagt en sag om fortsættelse af det fælleskommunale huslejenævn for en ny 4-årig periode fra 1.april 2014 til 31. marts 2018 og i den forbindelse skal der også tages stilling til en eventuel regulering af vederlag m.v.


Hørsholm Kommunes Økonomiudvalg behandler samme sag den 16. august 2012 og Hørsholm Kommunalbestyrelse behandler sagen den 27. august 2012. 


Bevilling

Udgiften kan afholdes inden for eksisterende budget.


Retsgrundlag

Boligreguleringslovens § 38.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. at lejer- og udlejerrepræsentanten fra 1.august 2012 aflønnes med 100 kr. pr. sag, der er på nævnsmødets dagsorden.

Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Hans Nissen (A). 

Nr.159 - Forespørgsel om almene boliger på Niverød Bakke.

Sagsnr.: 12/34232

 

Beslutningstema

På bagrund af en henvendelse fra NCC Bolig A/S skal der tages stilling til, om kommunen vil være positive over for, at der etableres almene boliger på Niverød Bakke.

Sagsfremstilling og økonomi

NCC Bolig A/S (herefter NCC) har i et møde afholdt med borgmester og kommunaldirektør forespurgt, om kommunen vil medvirke til etablering af almene boliger på Niverød Bakke. Borgmester og kommunaldirektør vil på udvalgsmødet nærmere redegøre for NCC’s henvendelse.


Det kan oplyses, at NCC ejer et stort areal beliggende vest for Niverød Kongevej, mod syd afgrænset af Niverød Erhvervspark, mod nord af Niverød Planteskole og mod vest af åbne arealer, der fører ned mod Helsingørmotorvejen.


Ifølge lokalplan nr. 69 (Karlebo Kommune) er området udlagt til boligformål. En del af området må kun bebygges med én bolig pr. parcel, mens andre dele af området kan bebygges med dobbelthuse med tilhørende parkering, havearealer og friarealer.


Der kan sælges og bebygges 108 parcelhuse og 50 dobbelthuse. NCC har i dag har solgt i alt 9 (inkl. 3 som prøvehusgrunde til typehusfirmaer) af de 108 parceller. NCC har i dagens marked vanskeligheder med at sælge parcellerne.


Ifølge henvendelsen fra NCC ønsker man at bygge 4.800 m2 almene familieboliger i form af 2-plans dobbelthuse. Man ønsker endvidere at indgå aftale med et alment boligselskab, der skal være forretningsfører på byggeriet. NCC kan ikke selv ”eje” et alment byggeri.


Administrationen vurderer, at såfremt der er tale om at udnytte allerede eksisterende byggemuligheder ifølge lokalplanen, skulle der ikke efter denne isoleret set være noget til hinder for at gennemføre den ønskede bebyggelse.


Der er ikke i henvendelsen nævnt noget om antallet af boliger eller om byggeriets anslåede anskaffelsessum. Tages der imidlertid udgangspunkt i det maksimale bebyggelsesbeløb for almene familieboliger i 2012, som er på 21.620 kr. pr. m2, og multipliceres dette med de opgivne 4.800 m2, kan anskaffelsessummen anslås til 103,8 mio. kr.


Med den forventede vedtagelse af nedsættelsen af det kommunale grundkapitallån til 10 pct., kan kommunens medfinansiering således anslås til 10,4 mio. kr.


Inden NCC går i gang med at udarbejde et egentligt projekt mv., ønsker man en tilkendegivelse af, hvorvidt kommunen vil medvirke til at gennemføre et sådant projekt.




Bevilling

Der er ikke i de foreliggende budgetter taget højde for en kommunal medfinansiering af almene boliger på Niverød Bakke.


Retsgrundlag

Lov om almene boliger. Lokalplan nr. 69.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

1.      At der tages stilling til, om kommunen vil være positiv over for, at der etableres almene boliger på Niverød Bakke, idet grundkapitallånet forventes at ville være på ca. 10 mio. kr. 


Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Økonomiudvalget er ikke positiv stillet overfor etablering af almene boliger på Niverød Bakke, hvilket meddeles NCC.


Fraværende: Hans Nissen (A). 


Nr.160 - Lov om Offentlig Digital Post og Obligatorisk Selvbetjening

Sagsnr.: 11/39866

 

Beslutningstema

Der orienteres om konsekvenser og udmøntning af ny lov om offentlig digital post og obligatorisk selvbetjening.

Sagsfremstilling og økonomi

Obligatorisk digital selvbetjening

Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-15 har Folketinget i juni 2012 vedtaget en ændringslov, der gennemfører første bølge af obligatorisk digital selvbetjening.

Formålet er at øge borgernes anvendelse af digital selvbetjening og derved realisere et betydeligt besparelsespotentiale. Digital selvbetjening gøres via lov om obligatorisk selvbetjening gradvist obligatorisk for borgerne. Første bølge af serviceområder, der omfattes, indføres 1. december 2012 og omfatter ansøgning om plads i dagtilbud, skole, SFO, ansøgning om nyt sundhedskort og meddelelse om flytning. Herefter omfattes nye serviceområder hvert år frem mod 2015. På disse områder skal borgerne således anvende selvbetjening.

Lovforslaget er et led i realiseringen af regeringens målsætning om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015.


Kommunens håndtering af ændringen

I Fredensborg Kommune har der i en periode været arbejdet med at understøtte, at borgerne anvender digital selvbetjening. Alle selvbetjeningsløsninger, der er tilgængelige på markedet i dag, er tilgængelige for Fredensborgs borgere og en stor del af borgerne henvender sig allerede via digital selvbetjening. Overordnet set henvender cirka 33 procent af kommunens borgere sig i dag via selvbetjening, når de skal lave en udveksling af informationer med kommunen, hvilket er ganske udmærket sammenlignet med landsgennemsnittet på 29 procent.

Der er dermed et solidt grundlag for at understøtte lovændringen og der tilbydes på nuværende tidspunkt de selvbetjeningsløsninger som i første bølge bliver lovpligtige.


Digital post

Med Lov om Offentlig Digital Post gøres det som udgangspunkt obligatorisk for alle borgere at modtage post fra det offentlige digitalt fra 1. november 2014. Det samme gælder for virksomheder, hvor loven træder i kraft i 2013. Datoen kendes her endnu ikke. Med loven understreges desuden retsvirkningen af digitale breve allerede fra 1. juli 2012. Og disse sidestilles eksplicit fra denne dato med traditionel post.


I dag har kommunerne kun mulighed for at sende breve digitalt til borgerne, såfremt borgerne selv har tilmeldt sig at modtage post fra det offentlige i Borger.dk eller e-Boks. Fra ultimo 2014 kan kommunerne sende alt post som fx afgørelser til borgerens digitale postkasse uden at borgeren selvstændigt har tilmeldt sig. Dog vil borgere med fx manglende it-færdigheder, eller adgang til it, kunne framelde sig postløsningen via personligt fremmøde i kommunerne og dermed fortsat modtage post på papir. Hvorledes disse fritagelsesregler skal håndteres i praksis er endnu ikke afklaret. Disse præciseres i en bekendtgørelse i efteråret 2012.  



Kommunens håndtering af ændringen

I Fredensborg Kommune er der allerede igangsat digitaliseringen af postforsendelsen fra d. 1. november 2011. Rent praktisk foregår den digitale postudsendelse gennem programmet Doc2mail. Dette program udsender automatisk brevet digitalt, hvis borgeren selv har tilmeldt sig modtagelse af digital post på e-Boks eller borger.dk. Hvis borgeren ikke har accepteret at modtage post digitalt fra Fredensborg Kommune, sendes brevet automatisk til en fjernprinter hos KMD og borgeren modtager brevet på traditionel vis.


De tekniske forudsætninger for at kunne understøtte lovændringen er således allerede på plads. Der skal imidlertid gøres en indsats både internt på Rådhuset og i forhold til borgerne for at sikre, at der sker en succesfuld implementering af lovændringen og de økonomiske besparelser realiseres.


Med hensyn til den interne del vil der blive igangsat en indsats i forhold til at øge anvendelsen af Doc2mail, idet brugen af programmet er en forudsætning for, at posten sendes digitalt.


Med hensyn til den borgervendte del er det for det første væsentligt, at borgere og virksomheder bliver informeret om ændringen. Dette arbejde igangsættes i efteråret.


I dag er 18,2 procent af kommunens borgere tilmeldt digital post. Der vil således være et potentiale i at få flere borgere til allerede nu at tilmelde sig digital post, idet lovændringen først træder i kraft for borgerne pr. 1. november 2014. Der vil være et besparelsespotentiale heri, men samtidig vil det også være hensigtsmæssigt, at så mange borgere som muligt frivilligt tilmelder sig den digitale post, da implementeringen af lovgivningen dermed sandsynligvis vil være mindre problematisk. Der vil derfor blive igangsat en indsats med henblik på at få borgerne til at tilmelde sig digital post og samtidig informere om ændringen i lovgivning.



Retsgrundlag

Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge, lov om folkeskolen og sundhedsloven (L159)


Lov om offentlig digital post (L160)


Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Orientering tages til efterretning. 


Fraværende: Hans Nissen (A). 

Nr.161 - Offentliggørelse og evaluering af frikommuneforsøg

Sagsnr.: 11/21189

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal orienteres om offentliggørelse og evaluering af frikommuneforsøg samt processen for sidste ansøgningsrunde 1. november 2012

Sagsfremstilling og økonomi

Den 6. april 2011 blev Fredensborg Kommune udpeget som en af i alt ni frikommuner i årene 2012 – 2015. Formålet med frikommuneforsøget er at give kommunerne mulighed for at afprøve helt nye måneder at løfte og styre den kommunale opgaveløsning på.


Fredensborg Kommune ønsker at gennemføre forsøg inden for en bred vifte af områder. Fælles for forsøgene er, at de har et lokalt udgangspunkt med et landsdækkende perspektiv. De sigter enten mod at frigøre ressourcer til kerneopgaverne, eller har et direkte sigte mod at løse en række opgaver på forskellige politikområder mere smidigt.


Forsøgsområder


·         Modernisering af den politiske struktur

·         Digital borgerbetjening hele livet

·         Fremtidens fleksible folkeskole

·         Flere i beskæftigelse

·         Innovation og forenkling i fremtidens ældrepleje og handicapservice

·         En klima-. miljø-, og energilovgivning af tiden

·         Ingen unødige regler


Status på forsøg

Frikommunerne kan to gange årligt i 2011 og 2012 indsende forsøgsansøgninger, der kræver lovhjemmel i frikommuneloven.  

Status på Fredensborg Kommunes forsøg i de første tre forsøgsrunder er følgende:


49 ansøgte forsøg

28 forsøg imødekommet

13 forsøg afslået

3 forsøg kræver ikke godkendelse

3 forsøg fra de sidste to ansøgningsrunder udredes eller behandles stadig

2 forsøg indsendt pr. 1. maj 2012 afventer endnu behandling


Igangsættelse af forsøg

De forsøg der er administrativt godkendt er i stor udstrækning allerede påbegyndt implementeret i takt med, at kommunen har modtaget godkendelsesbreve fra de pågældende ressortministerier. For så vidt angår de forsøg, der er godkendt med lovhjemmel i Frikommuneloven kan forsøg på henholdsvis Beskæftigelsesministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets område påbegyndes pr. 1. juli 2012. De øvrige forsøg, der er godkendt via lov om frikommuner, skal afvente sektorministeriernes formelle godkendelse af forsøgene, som forventes modtaget i løbet af august 2012.


For forsøget med tilkøbsydelser gælder særlige regler. Her er frikommunerne blevet udbedt om uddybende oplysninger førend en formel godkendelse kan finde sted. Administrationen har påbegyndt dette arbejde.  


Forberedelse af ansøgningsrunden 1. november 2012

Forslag til frikommuneansøgningen sendes i forbindelse med behandling i fagudvalgene til høring i Handicaprådet, Seniorrådet og det lokale Beskæftigelsesråd i oktober forud for endelig behandling i Byrådet 29. oktober 2012. Herefter indsendes den godkendte ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet.


Ansøgningsrunden 1. november 2012 er den sidste ordinære ansøgningsrunde.


Byrådet fik på et temamøde den 29. maj 2012 en præsentation af idéer til mulige forsøg samt en gennemgang af de andre kommuners forsøg inden for forsøgstemaerne.


Samarbejdstemaer

Økonomi- og indenrigsministeriet har indbudt frikommunerne til dialog om seks udvalgte temaer, som de ønsker at samarbejde med frikommunerne om. Det er målet med samarbejdet, at der udvikles en række forsøg, som igangsættes i flere frikommuner, hvilket giver flere muligheder i forhold til at effektmåle.


De seks temaer er:


·         Nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats

·         Øget inddragelse af civilsamfundet

·         Digitalisering

·         En mere sammenhængende og effektiv sundheds- og forebyggelsesindsats

·         Nye løsninger i folkeskolen

·         Kommunerne og vækstdagsordenen


Arbejdet med de fleste forsøgstemaer er allerede i gang, og forventes at afsluttes med konkrete forsøgsideer senest 1. november 2012.


Regeringen påregner i løbet af november 2012 at drøfte resultaterne af arbejdsgruppernes arbejde under forsøgstemaerne. På den baggrund forventer Økonomi- og Indenrigsministeriet ultimo november 2012 at kunne orientere frikommunerne om, hvilke temaer regeringen gerne ser afprøvet i frikommuneforsøget.


Byrådet vil herefter inden udgangen af januar 2013 skulle meddele Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilke temaforsøg Fredensborg Kommune ønsker at deltage i. Byrådet forventes derfor senest på mødet 30. januar at skulle træffe beslutning herom.


Den relative stramme tidsplan for arbejdet med forsøgstemaerne skyldes, at Økonomi- og Indenrigsministeriet ønsker at tilvejebringe nye hjemler til temaforsøgene ved ændring af frikommuneloven i foråret 2013, således frikommunerne kan nå at implementere forsøgene og gøre sig nogle erfaringer førend evalueringen.


Det fremgår af lov om frikommuner, at forsøg efter loven skal være iværksat senest 31. december 2013.


Offentliggørelse og evaluering af frikommuneforsøg

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i medfør af lov om frikommuner udsendt en bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af frikommuneforsøg.


For så vidt angår offentliggørelse forpligter bekendtgørelsen kommunerne til at udarbejde en såkaldt frikommunevedtægt. Frikommunevedtægten skal indeholde alle kommunens igangværende forsøg inddelt efter forsøgsområder. Frikommunevedtægten skal ligeledes indeholde afsluttede og afbrudte forsøg inddelt efter forsøgsområder. Frikommunevedtægten skal offentliggøres på kommunens hjemmeside og indsendes til Økonomi- og indenrigsministeriet i elektronisk form. Frikommunevedtægten leverer et borgerrettet overskueligt overblik over Fredensborg Kommunes samlede frikommuneforsøg.


For så vidt angår evaluering indeholder bekendtgørelsen specifikke krav til indholdet af evalueringen. Evalueringen af de enkelte forsøg skal offentliggøres på kommunens hjemmeside og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet ved frikommuneforsøgets afslutning.  


De andre frikommuners forsøgsansøgninger 

Fredensborg Kommune følger løbende med i, hvilke forsøg de andre frikommuner får godkendt, for at hente inspiration til lignende forsøg. Frikommunerne er forskellige og har forskellige lokale kontekster og prioriteringer, hvorfor ikke alle forsøg, der har relevans for én kommune nødvendigvis er attraktiv at implementere for en anden kommune. De forsøg de andre frikommuner får godkendt vil Fredensborg Kommune have mulighed for at kopiere og iværksætte.


De andre frikommuners godkendte forsøg vil være at finde på medarbejderportalen og byrådsportalen under Frikommune.


Ved kopi af allerede godkendte frikommuneforsøg er frikommunerne som bekendt allerede sikret et positivt tilsagn, med mindre forsøget af særlige årsager er forbeholdt den oprindelige ansøgerkommune. Frikommunerne vil indtil 31. december 2013 kunne indsende en ansøgning til Økonomi- og indenrigsministeriet. Såfremt Fredensborg Kommune ønsker at kopiere forsøg fra de andre frikommuner vil der skulle træffes beslutning herom i Byrådet.    



Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Kompetence

Økonomiudvalget

Kommunikation

Medarbejderne orienteres om frikommuneforsøget via bl.a. medarbejderportalen, E-næbet, nyhedsbreve, MED-organisationen og på personalemøder.


Borgerne orienteres om frikommuneforsøget løbende i lokalpressen og via kommunes hjemmeside.


Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Orientering tages til efterretning. 


Fraværende: Hans Nissen (A). 

Nr.162 - Fattigdomsundersøgelsen

Sagsnr.: 10/13210

 

Beslutningstema

Udvalget indstiller fattigdomsundersøgelsen til godkendelse i Byrådet og foreslår eventuelle nye initiativer i forlængelse heraf indenfor eget politikområde.

Sagsfremstilling og økonomi

1. Indledning og baggrund

Som led i forhandlingerne om budget 2011 besluttede Byrådet at gennemføre en fattigdomsundersøgelse i Fredensborg Kommune. Undersøgelsen blev forankret i Social- og Sundhedsudvalget (SSU).


Formålet med at gennemføre fattigdomsundersøgelsen har været:


·         At få et mere præcist billede af omfanget af fattigdom i kommunen ift. karakteristika som køn, alder, etnicitet og uddannelse m.m.

·         At få et mere præcist billede af karakteren af fattigdom i form af hvilke konsekvenser/afsavn som borgere oplever i det daglige som følge af fattigdom.

·         At få et grundlag til at vurdere den nuværende indsats ift. at afbøde konsekvenserne af fattigdom.


Den samlede undersøgelse foreligger nu i form af en registeranalyse, en afsavnsanalyse og en oversigt over igangværende initiativer (vedlagt som bilag 1-3). Social- og Sundhedsudvalget afholdt den 23. april 2012 et temamøde for Byrådet om fattigdomsundersøgelsen. På temamødet blev de to analyser præsenteret sammen med de igangværende initiativer. I forlængelse heraf er der udarbejdet et notat med svar på de spørgsmål, der er stillet i forbindelse med de politiske drøftelser. Notatet er ligeledes vedlagt (bilag 4).


På temamødet blev det aftalt at fortsætte de politiske drøftelser af undersøgelsen i de relevante fagudvalg forud for behandlingen af undersøgelsen i Byrådet. Formålet hermed er at opnå en præcisering af eventuelle ønskede indsatser indenfor de enkelte politikområder. Ved Byrådets godkendelse af undersøgelsen vil Byrådet tage stilling til, hvilke af fagudvalgenes forslag til initiativer, som administrationen skal arbejde videre med at beskrive.


2. Om fattigdomsbegrebet og undersøgelsen

I undersøgelsen anvendes et OECD-fattigdomsbegreb, hvor den enkelte familie betegnes som fattig, hvis familien har 50 pct. eller mindre af medianindkomsten. Der er tale om et økonomisk fattigdomsbegreb, der dog samtidig vurderes at indramme de borgere, der reelt oplever afsavn. En uddybende forklaring af fattigdomsbegrebet fremgår af bilag 1 og 4.


Fattigdomsundersøgelsen består af to dele. Den første del er gennemført som en registerundersøgelse, der består af data for perioden 2005 til 2010. Denne del er gennemført af analysefirmaet Epinion.


Anden del er gennemført som en interviewundersøgelse, hvor afsavn som følge af fattigdom er belyst. Afsavnsanalysen er gennemført som en telefoninterviewundersøgelse med en gruppe af borgere med en årsindkomst under fattigdomsgrænsen i registerundersøgelsen. Interviewene er gennemført af Epinion. Sideløbende blev der gennemført en webbaseret spørgeskemaundersøgelse med en kontrolgruppe for at kunne vurdere omfanget af afsavnene.


3. Resultatet af registerundersøgelsen

I registerundersøgelsen er fattigdommen i Fredensborg Kommune undersøgt i forhold til køn, alder, socioøkonomisk baggrund (beskæftigelse, kontanthjælp, førtidspension mv.), civilstatus, børn i hjemmet, etnicitet og uddannelsesmæssig baggrund.


Registerundersøgelsens viser bl.a.:


·         At der er 1.314 borgere, som kan karakteriseres som fattige, heraf 233 børn under 18 år. Børnefamilier er underrepræsenteret blandt fattige familier.

·         At andelen af fattige i Fredensborg Kommune ligger lavere end på landsplan – 3,0 pct. mod 3,7 pct. for hele landet

·         At der er mange fattige i alderen 18-29 år uanset om gruppen under uddannelse medtages eller holdes uden for.

·         At borgere med en anden etnisk baggrund (særlig ikke-vestlig baggrund) end dansk er overrepræsenteret i de fleste aldersgrupper.

·         At andelen af fattige er større i de boligsociale områder.

·         At der er en klar sammenhæng mellem høj uddannelse og mindsket risiko for at havne i fattigdom.


4. Resultatet af afsavnsanalysen

I forbindelse med afsavnsanalysen er borgerne blevet spurgt om oplevelsen af afsavn på 27 punkter indenfor fire kategorier: daglige fornødenheder, medier og medlemskaber, fritidsliv og sociale relationer og børnefamilier. Herudover er deltagerne blevet spurgt om forhold vedrørende helbred og økonomi.


Det var forventet, at fattige oplever større eller i hvert fald de samme afsavn som i kontrolgruppen. Analysen viser, at der statistisk kan påvises forskelle på fattige borgeres afsavn i tre typer afsavn ift. kontrolgruppen:


·         Fattige har af økonomiske årsager oftere måttet undlade at være medlem af en A-kasse end i kontrolgruppen (17 pct. flere).

·         Fattige familier med børn har af økonomiske årsager oftere måttet undlade at lade børn dyrke sport eller andre fritidsinteresser (17 pct. flere).

·         Fattige familier med børn oplever sjældnere end borgere i almindelighed, at de ikke har et eller flere afsavn der berører deres børn (26 pct. færre).


Omvendt, og modsat det forventede, oplever borgere i kontrolgruppen to andre afsavn oftere end fattige, nemlig:


·         Borgere i kontrolgruppen oplever oftere end fattige af økonomiske årsager, at måtte undlade at spise tre måltider om dagen (10 pct. flere).

·         Borgere i kontrolgruppen oplever oftere end fattige af økonomiske årsager, at måtte undlade at have TV i hjemmet (10 pct. flere).


På de øvrige 22 punkter er der ikke statistisk signifikant forskel på, hvilke afsavn fattige og borgere i kontrolgruppen oplever. Afsavnsanalysen tegner således også et billede af, at mange lider få afsavn, og få lider mange afsavn. Derudover giver afsavnsanalysen grundlag for at konkludere, at fattige gennemgående er mere bevidste i deres prioritering af goder og aktiviteter i dagligdagen. For de fattige er der en sammenhæng mellem at svare ja på at give afkald på noget, og en bevidst prioritering. Denne sammenhæng viste sig mindre tydelig hos kontrolgruppen.


Da de unge er underrepræsenteret blandt deltagere i afsavnsanalysen, er 16 unge kontanthjælpsmodtagere blevet interviewet i forlængelse af deres samtaler i Jobcentret i uge 19. De unge er her blevet stillet spørgsmålene omkring daglige fornødenheder, medier og medlemskaber samt spørgsmålet omkring helbred.   


Generelt ligner besvarelserne fra de unge de besvarelser, som er indhentet blandt såvel fattige som kontrolgruppe i afsavnsanalysen, idet flere unge af økonomiske årsager har undladt at:

-   spise tre måltider om dagen

-   betale husleje, lån til bolig, el, gas eller vand til tiden

-   holde ferie uden for hjemmet

-   tegne en ulykkes- og indboforsikring

-   være medlem af en A-kasse

-   have en cykel.


På enkelte områder adskiller de unge sig dog. Det vedrører at spise tre måltider om dagen, betale husleje mv. til tiden og have en cykel. Derudover har de unge tendens til at vurdere deres eget helbred som dårligere end generelt blandt de øvrige adspurgte. Det er dog vigtigt at fastslå, at de unges svar skal tages som udtryk for tendenser snarere end statistisk sikre udsagn, idet der kun er interviewet 16 unge og idet de ikke nødvendigvis opfylder fattigdomsdefinitionen, da de er hjemmeboende.


5. Eksisterende eller planlagte initiativer

Fattigdomsundersøgelsen giver et godt udgangspunkt for at vurdere den kommunale indsats med henblik på afbøde fattigdom og konsekvenserne heraf.


Udover velfærdstatens ydelser er der iværksat en række lokale initiativer, der skal medvirke til at nedbringe og hindre, at gruppen af fattige vokser i kommunen. Initiativerne spænder over mange forskelligartede tiltag inden for beskæftigelses-, sundheds-, kultur, skole- og ældreområdet.


Figuren nedenfor viser de igangværende initiativer i kommunen ift. de enkelte målgrupper, som fattigdomsundersøgelsen særligt peger på. Initiativet ”økonomiundervisning af unge” i folkeskolen er fjernet fra oversigten siden temamødet for Byrådet, da der efterfølgende er kommet afslag på en ansøgning om fondsmidler til projektet. Der arbejdes i stedet med et andet initiativ i udskolingen.


 


I forbindelse med temamødet i Byrådet blev følgende initiativer særligt fremhævet som relevante at arbejde videre med:


·        Forlængelse af de boligsociale helhedsplaner.

·        Indsatser ift. børn og unge, herunder initiativer, som skal medvirke til at bryde den sociale arv og undgå isolering. 


Hertil kommer økonomiundervisning i forhold til unge og anden økonomisk rådgivning med henblik på, at borgernes styring af deres daglige økonomi forbedres og det undgås, at de unge for tidligt forgælder sig.



Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Efter Byrådets godkendelse af fattigdomsundersøgelsen lægges rapporten på www.fredensborg.dk ligesom der udsendes en pressemeddelelse.

Indstilling

  1. At udvalget indstiller fattigdomsundersøgelsen til godkendelse.
  1. At udvalget foreslår eventuelle nye initiativer indenfor eget politikområde forlængelse heraf.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 04-06-2012

Sagen udskydes til behandling i augustmødet.


Fraværende: Bo Hilsted (A)

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 11-06-2012

Ad.1. Udvalget tager fattigdomsundersøgelsen til efterretning.


Fraværende: Tinne Borch Jacobsen (V), Suzan Daoud (F), Charlotte Sander (A).

Beslutning i Fritids- og Erhvervsudvalg den 11-06-2012

Udvalget vil understøtte, at der i endnu højere grad vil blive informeret om allerede igangsatte initiativer og aktiviteter for denne målgruppe fx. via Fritidsbutik.dk.


Fraværende. Bo Hilsted (A)

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 12-06-2012

Udvalget tager fattigdomsundersøgelsen til efterretning.


Fraværende: Thomas Bak (V), Bo Hilsted (A)


Beslutning i Kultur- og Turismeudvalg den 13-06-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 


Det foreslås, at der etableres fripladser til ressourcesvage børn og unge til musikskolen. Forslaget oversendes til budgetforhandlingerne 2012 - 2013.


Fraværende: Bo Hilsted (A), Preben Goth (V)

Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 07-08-2012

Børne- og Skoleudvalget ser gerne:


-          at der uddeles morgenmad til alle elever i skolerne

-          at der tilbydes ferieophold i Danmark til børn i fattige familier eventuelt i samarbejde fra frivillige organisationer

-          at der bakkes op omkring anbefalingen fra Fritids- og Erhvervsudvalget om at der i endnu højere grad bliver informeret om allerede igangsatte initiativer og aktiviteter for denne målgruppe f.eks. via Fritidsbutik.dk og at forsøget evt. suppleres med at der ydes gratis medlemskab til idrætsforeninger for børn i fattige familier.


Fraværende: Tinne Borch Jacobsen (V) , Hossein Armandi (Borgernes stemme)


Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Økonomiudvalget anbefaler at undersøgelsens resultater tages til efterretning og opfordrer til, at der er en generel politisk opmærksomhed på undersøgelsens resultat.


Fraværende: Hans Nissen (A). 


Nr.163 - Social rammeaftale 2013 - styringsaftale

Sagsnr.: 11/61406

 

Beslutningstema

Styringsaftale til Den sociale rammeaftale 2013 forelægges Byrådet til godkendelse.

Sagsfremstilling og økonomi

Den årlige sociale rammeaftale består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udviklingsstrategien udgør den faglige del af den sociale rammeaftale og blev godkendt af Byrådet i maj 2012. Styringsaftalen er den styringsmæssige del af den sociale rammeaftale, og skal bl.a. sikre fælles spilleregler om takstberegning og takstudvikling.

Styringsaftalen foreligger nu i et endeligt udkast, som KKR Hovedstaden den 15. juni besluttede at anbefale til godkendelse i kommunalbestyrelserne.

Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver

Formålet med styringsaftalen
Formålet er, at styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden.

Indførelsen af styringsaftaler har til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden.

Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser.

Indhold i styringsaftalen
Aftalen omfatter hele det takstbelagte område, for både børn og voksne, det vil sige tilbud på specialområdet, hvor der sker salg til andre kommuner.

Styringsaftalen indeholder KKR’s takstmodel, som er justeret gennem årene. Senest er der sket en præcisering af aftalen om efterregulering, som følger bekendtgørelsen på området. Der er til administrativt brug udarbejdet en fælles skabelon for beregning af efterregulering af over- og underskud.

Styringsaftalen indeholder desuden KKR’s aftale om takstudvikling. KKR Hovedstaden indgik i perioden 2011-2012 aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Aftalen indebar fra 2010-2011 2 procent reduktion før p/l-regulering, og fra 2011-2012 en fastholdelse af takstniveauet fra 2011 inklusiv p/l-regulering. Dette videreføres i aftalen for 2013, som hedder, at driftsherrerne i 2013 fastholder, at tilbuddenes budgetter maksimalt stiger i et omfang, så taksterne fastholdes på 2012-niveau, dog med p/l-fremskrivning.


Grundlæggende er der ikke foretaget store ændringer i Styringsaftale 2013 sammenlignet med sidste års styringsaftale. De ændringer, der er foretaget af således hovedsageligt af redaktionel karakter. Således er:


-        Styringsaftalen gennemgående blevet omstruktureret, således at den i højere grad kan sammenlignes med bekendtgørelsens ordlyd og krav til aftalen.

-        Afsnittet vedrørende Aftale om takstudvikling blevet tilpasset KKR Hovedstadens beslutning herom for 2013 (jf. ovenfor). Der er imidlertid ikke sket nogen indholdsmæssig ændring, idet som sidste år indeholder en fastholdelse af priserne.

-        Afsnittet vedrørende efterregulering blevet præciseret for at tydeliggøre, hvorledes det beregnes (jf. ovenfor).

-        Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen er et nyt afsnit, som ikke har indgået i tidligere styringsaftaler. Er der som udgangspunkt ikke ændret i vilkårene ifht. tidligere år. Der er dog tidligere været usikkerhed omkring fortolkning og praksis i de forskellige kommuner, hvorfor præciseringen er indskrevet i aftalen. Teksten er formuleret i samråd med KL og de øvrige KKR sekretariater, således at der på tværs af landet er nogenlunde samme praksis.

Retsgrundlag

BEK nr. 205 af 13/03/2011: Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Styringsaftalen vil efter godkendelsen blive offentliggjort på Fredensborg.dk.  

Elektroniske bilag

Bilag 1_Styringsaftale 2013.xlsx (19 kB)

Indstilling

  1. At styringsaftale til Den sociale rammeaftale 2013 godkendes.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalg 2010-2014 den 06-08-2012

Anbefaler den administrative indstilling.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 07-08-2012

  1. Administrationens indstilling vedtaget. 

Fraværende: Tinne Borch Jacobsen (V) , Hossein Armandi (Borgernes stemme)

Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Anbefaler administrationens indstilling. 


Fraværende: Hans Nissen (A). 

Nr.164 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Tidsplanen for rengøringsudbuddet er revideret hvilket betyder at der indkaldes til ekstraordinært økonomiudvalgsmøder forud for byrådsmødet den 1. oktober 2012 og forud for byrådsmødet den 26. november 2012.


Fraværende: Hans Nissen (A). 


Nr.165 - Sager behandlet på lukket møde

Beslutningstema

Sag  nr. 167 Status på Hegels Mindesagen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Sag nr. 167: Status på Hegels Mindesagen.

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at ejendommen genudbydes i offentligt udbud til det, for kommunen mest fordelagtige tilbud, ud fra en samlet vurdering ift. områdets kvaliteter.


Fraværende: Hans Nissen (A). 

Nr.166 - Strategi for gruppen af unge voksne, over 18 år i Kokkedal og Nivå

Sagsnr.: 12/27188

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til administrationens forslag til kortsigtet strategi for gruppen af unge over 18 år. Herunder etablering af væresteder i henholdsvis Kokkedal og Nivå.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund:

På et møde primo juni 2012, med deltagelse af borgmester Thomas Lykke Pedersen, Hans Nissen Social- og sundhedsudvalgsformand, Børne- og skoleudvalgsformand Hanne Berg, samt administrationen , blev mulighederne for udvikling af en strategi for indsatsen i forhold til de unge voksne over 18 år, i henholdsvis Nivå og Kokkedal drøftet. Administrationen fik til opgave at fremlægge en sag i Økonomiudvalget den 27. august 2012 med det formål at beslutte, om der skal vedtages en henholdsvis kortsigtet og langsigtet strategi for arbejdet med de unge over 18 år, samt finansieringen heraf.


Fredensborg Kommune oplever i perioder problemer med unge voksne borgere primært i de to bysamfund Kokkedal og Nivå. Der er i dag et stort fokus på børn og unge under 18 år, men der mangler muligheder for indsatser til de unge voksne over 18 år. Når unge fylder 18 år, kan de ikke længere benytte kommunale fritidstilbud, og ønsker det ofte heller ikke, da de ønsker at være sammen med andre unge voksne på samme alder. I denne aldersgruppe er der en gruppe af unge voksne, som bruger store dele af deres tid uhensigtsmæssigt i grupperinger, hvor samværet er præget af kedsomhed. Dette medfører, at de ofte ses i grupper på offentlige steder, hvor de af andre borgere opfattes, og af og til opfører sig, som utryghedsskabende elementer. Ved i dialog med gruppen at skabe hensigtsmæssige fritidstilbud, kan der arbejdes aktivt med at højne trygheden i bysamfundene.


Når der opstår uroligheder, som senest i Kokkedal, bliver administrationen kontaktet af forskellige aktører, som ønsker at lave indsatser i forhold til de unge voksne. Disse forslag til aktiviteter kan hver for sig være udmærkede, men administrationen foreslår, at der arbejdes mere strategisk med problemstillingen, således at Fredensborg Kommune fastholder overblik over og styring af indsatserne. En samlet strategi for området gør også, at arbejdet med målgruppen vil være mere helhedsorienteret og samlet. Strategien skal udarbejdes i et tæt samarbejde mellem kommunens relevante centre samt eksterne aktører som de boligsociale helhedsplaner i Nivå og Kokkedal.


På Byrådets visionsseminar marts 2012 var en af konklusionerne, at der er en stor følelse af utryghed især i Kokkedal, som Byrådet ønsker, at der skal gøres noget ved. Ligeledes på denne baggrund ønsker administrationen at arbejde videre med en strategi for gruppen af unge voksne over 18 år, idet dele af den utryghedsskabende adfærd kommer fra denne gruppe. Som en vigtig del af strategien ligger som nævnt et bredt kommunalt samarbejde, herunder et tæt samarbejde med Klimatilpasningsprojektet i Kokkedal. Strategien for unge voksne over 18 år vil i dette regi være en del af klimatilpasningsprojekts sociale side.


Målgruppe:

Administrationen kender ikke aktuelt størrelsen af denne målgruppe, eller hvad der præcist karakteriserer de unge. Det vurderes skønsmæssigt, at der er tale om ca. 10 – 20 unge i hvert af de to bysamfund, Kokkedal og Nivå.

Inden den endelige langsigtede strategi fastlægges, er der behov for at gennemføre en screening af målgruppen, i forhold til sociale forhold, uddannelse og beskæftigelsesforhold.


Kortsigtet strategi og etablering af væresteder:

Ved Borgmester Thomas Lykke Pedersens møder med repræsentanter for de unge, har de unge udtrykt et stort ønske, om at kommunen stiller væresteder til rådighed, idet de ikke oplever at have steder at mødes og derfor færdes i det offentlige rum, og nogle gange er til gene for andre borgere.

  

Administrationen har hen over sommeren arbejdet med at undersøge muligheder for at etablere egnede væresteder i de to bysamfund Nivå og Kokkedal. Det har ikke umiddelbart været muligt at finde egnede lokaler, hvorfor det anbefales at arbejde på en løsning, i lighed med den ” Rapcontainer” der i år 2011, som en del af Partnerskabsaftalen, blev opstillet i Nivå centret. Containerløsningen kræver, at disse fysisk kan placeres i nærhed af bygninger, hvor der er adgang til toilet og vand m.v. De unge er indstillet på en containermodel, idet erfaringerne med rapcontaineren i Nivå er en succes.


Krav til brugerne:

I forbindelse med eventuel oprettelse af væresteder vil der blive stillet en række konkrete krav til brugerne, blandt andet:


·         Der skal laves aftaler om, at kommunale medarbejdere har adgang til lokalerne.

·         Der vil i forbindelse med enhver aktivitet blive udfærdiget en kontrakt eller aftale, som tydeliggør de unges ansvar i forhold til aktiviteten.

·         SSP s opsøgende team skal i et tæt samarbejde med politiets SUB enhed,  arbejde med de unge og sikre at anvendelsen af de to væresteder foregår uden gener for det omliggende bysamfund.

·         Det vil være relevant at opsætte videoovervågning af de to væresteder.


Byg et værested

Ved at inddrage de unge i opbygningen og indretningen af værestederne kan der samtidig arbejdes med en  opkvalificering af den unge voksnes kvalifikationer. I et samarbejde med medarbejdere fra ungeområdet, helhedsplanerne og Center for job og Ydelse kan en gruppe unge voksne være med til at opbygge værestedet. Eventuelt kan der fundraises til materialer mv.


Langsigtet strategi:

En mere langsigtet strategi indebærer, at værestederne suppleres med forskellige kompetence-opbyggende indsatser for brugere af værestederne med uddannelse og job for øje.

  

Gruppen af nydanske unge voksne er på forskellig vis marginaliseret i forhold til samfundet og samfundets institutioner. Mange i målgruppen er uden uddannelse og job men ikke alle. Det er en meget bredt sammensat gruppe, men en primær gruppe af unge voksne, som denne strategi henvender sig til er unge voksne fra Matchgruppe 2, altså ledige borgere også med andre problemer end ledighed. Det vil sige, at de er ramt af en vifte af forskellige problematikker som misbrug, kriminalitet, marginalisering, lave sociale og faglige kompetencer mm. Der er derfor behov for at sætte bredt ind i forhold til gruppen. Der er nogle gennemgående elementer, som der især bør fokuseres på. Det drejer sig om:

  • Faglig opkvalificering: Ved at sikre den enkelte unge voksne spidskompetencer inden for et givent fag, vil man øge den unges jobmuligheder og selvværd.
  • Personlig udvikling: Mange af de unge voksne har oplevet svigt og manglende opbakning fra familie og forskellige institutioner gennem deres opvækst, og de kæmper med lavt selvværd og selvtillid. De unge har mistet troen på, at de kan blive inkluderet i samfundet og stoler derfor mere på det samvær, de kan få på gaden i gruppen frem for et tilhørsforhold i majoritetssamfundet. Ved at arbejde relationsbaseret med den enkelte unge voksne, er det muligt at skabe et afsæt for den unges generelle udvikling til at blive en positiv samfundsressource.
  • Ansvarliggørelse: Der vil i hele processen, både på kort såvel som på lang sigt, blive arbejdet med at ansvarliggøre de unge voksne i forhold til projektet, samarbejdet og deres lokalområde. Det betyder, at der i forhold til de unge voksne der indgår i projektet, vil blive indgået en aftale med dem, om hvad de skal bidrage med til det konkrete projekt eller indsats og evt. også til udviklingen af indsatsen som helhed.

Det er endnu ikke muligt at opsætte konkrete detaljerede mål med denne strategi, da det er vigtigt, at de unge voksne selv er med til at opsætte de mere konkrete mål. Ligeledes er det vigtigt at inddrage de øvrige aktører i fastsættelsen af konkrete mål. Overordnet set er målet for denne strategi at skabe øget tryghed i især Kokkedal og Nivå, og derudover at hjælpe denne gruppe af unge voksne til at blive selvhjulpne og positive ressourcer for samfundet.


Inddragelse og samarbejde med de unge voksne


For at skabe varige og holdbare løsninger er det nødvendigt at inddrage de unge voksne.


Administrationen er inspireret af kommunes klimatilpasningskampagne i Kokkedal hvor udgangspunktet har været:


Vand er problemet – vand er (en del af) løsningen


Administrationen vil foreslå at der på dette område tages et  tilsvarende udgangspunkt:


 Unge voksne er problemet – unge voksne er (en del af) løsningen.


Målgruppen for den langsigtede strategi


Målgruppen for denne strategi er i udgangspunktet en svær målgruppe at arbejde med. De har følt mange svigt gennem deres opvækst, har få sociale og faglige kompetencer og er mere vant til at handle og agere ud fra gadens normer end de normer, som er gældende i det omgivende samfund.


Det er vigtigt at tage gruppen alvorligt og seriøst og lytte til deres ønsker og visioner. Samtidigt skal der i gruppen skabes en forståelse af, hvilke reelle muligheder der er og ikke er, for på denne måde at skabe et fælles forståelsesgrundlag, frem for at de oplever at ”det kommunale” ikke ønsker at imødekomme dem. Gruppen af unge voksne har allerede givet udtryk for, at de blot ønsker et opholdssted, hvor de kan være uden indblanding fra ”kommunen” eller ”voksne pædagoger”. Dette kan naturligvis ikke imødekommes, som det fremgår af afsnittet om ” Krav til brugerne”


En anden udfordring i arbejdet med denne målgruppe er, at motivationen for udviklingsarbejdet og de unge voksnes ønsker nemt kan ændre sig, alt efter hvad der sker i og mellem de forskellige grupperinger på gaden, eller hvis de i deres privatliv oplever problemer. Der skal derfor skabes fleksibilitet i de forskellige indsatser til at kunne rumme den enkelte unge voksne, samtidigt med at der arbejdes generelt med de unge voksne.


Elementerne i den langsigtede strategi er blandt andet:


Individuelle handleplaner for den enkelte unge med støtte til f.eks. misbrugsbehandling, at komme ud af kriminalitet, personlige problemer, uddannelse mv.


Rollemodeluddannelser, hvor nogle af de mest motiverede unge voksne får en rollemodeluddannelse. Det involverer en uddannelse i lokaldemokrati, personlig fremføring, coaching, konfliktmægling og andre elementer, der kan støtte dem i forhold til deres egen omgangskreds. Ved at uddanne disse unge til at være ressourcepersoner vil de gennem relationsbaseret arbejde i deres omgangskreds løfte de andre unge voksne generelt. Ved at løfte de unge voksnes personlige kompetencer vil de også have et større selvværd og selvtillid til at være positive samfundsressourcer og selvforsørgende.


Mentorordning Ved at tilknytte dem en mentor fra lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller foreninger kan de unge støttes og hjælpes til at få adgang til erhvervsmarkedet eller få støtte og hjælp til at forberede sig til at søge ind på en uddannelse.


  

Beskæftigelses – og uddannelsesindsatsen                                      Den beskæftigelses – og uddannelsesmæssige indsats overfor gruppen af unge over 18 år, er indeholdt i Ungeplan 2, som er forelagt Arbejdsmarkedsudvalget på mødet august.

Budget for en containerløsning:

Projektet skal etableres på tværs af politikområderne, 5 Fritid og Erhverv, 7 Unge og Integration, 10 Udsatte børn og unge og 11 Beskæftigelse.

Ressortmæssigt ligger udgifter til denne type tilbud til over unge over 18 år ikke indenfor ovennævnte politikområder. Etablerings- og aktivitetsudgifter kan derfor ikke afholdes indenfor rammerne af disse områders økonomi.

  

Administrationen ønsker Økonomiudvalgets godkendelse af, at der i første omgang arbejdes videre med en kortsigtet strategi med tre hovedelementer:

  1. I dialog med målgruppen, i slutningen af år 2012, at etablere et værested i Kokkedal og i år 2013 et værested i Nivå.
  2. I samarbejde med et eksternt konsulentfirma iværksættes en screening af målgruppen.

Når screening er gennemført, tages der stilling til en langsigtet strategi.


Bevilling

Bevillingstabel


Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.)


Profit-center

Omkost-ningssted/
PSP-element

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Politikområde 5 Fritid- og Erhverv,7 Unge og Integration, 10 Udsatte Børn og 11 Beskæftigelse



160

210




















































I alt, drift


0

20

70

0

0

0

I alt, anlæg


0

140

140

0

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)



Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

1.      At økonomiudvalget godkender etablering af et værested i slutningen af år 2012 i Kokkedal. Udgiften er beregnet til 160.000,- heraf 140.000,- til etablering og 20.000,- til drift. Da der ikke er afsat midler til etablering og drift af denne type aktiviteter indenfor politikområderne foreslås det, at udvalget drøfter hvorledes projektet skal finansieres. Hertil kommer en udgift til videoovervågning.


2.      At Økonomiudvalget godkender, at der i dialog med målgruppen etableres et værested i en container i Nivå i år 2013, udgiften er beregnet til 210.000,- kr. heraf 140.000,- kr. til etablering og 70.000,- kr. til drift. Det foreslås at finansieringen indgår i budgetdrøftelserne for år 2013 og frem. Hertil kommer en udgift til videoovervågning.


3.      At der fremlægges en sag til orientering ½ år efter etablering af værestederne og 1 år efter etablering fremlægges en sag om stillingtagen til om værestederne skal fortsætte.


4.      At i samarbejde med et konsulentfirma iværksættes en screening af målgruppen, som finansieres indenfor politikområde 10.


5.      At når screeningen er gennemført, forventeligt inden årets udgang, skal økonomiudvalget tage stilling til en langsigtet strategi som beskrevet ovenfor.



Beslutning i Økonomiudvalget den 27-08-2012

Sagen sendes til behandling i Børne- og Skoleudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Fritids- og Erhvervsudvalget.


Fraværende: Hans Nissen (A).