Nr.76 - Regnskab 2011

Sagsnr.: 12/6334

 

Beslutningstema

Administrationen fremlægger regnskab 2011 med henblik på godkendelse i Byrådet.


Sagsfremstilling og økonomi

Resultatet af regnskab 2011 bekræfter den positive økonomiske udvikling Fredensborg Kommune er inde i. Efter flere års besparelser og en vedholdende, stram økonomistyring har givet det tilsigtede resultat og der er nu skabt ro om økonomien på de store serviceområder; fx børnepasning, skoler og ældrepleje. Hermed er der også skabt et godt grundlag for at imødegå de nationaløkonomiske udfordringer med statslige budgetunderskud, lav økonomisk vækst og stigende arbejdsløshed.



ØKONOMI








Regnskabsresultat 2011

(1.000 kr., løbende priser)



Oprindeligt Budget 2011


Korrigeret Budget 2011


Regnskab 2011









 I. Det skattefinansierede område








 Skatter, tilskud og udligning



-2.249.183


-2.294.988


-2.296.246

 Driftsvirksomhed inkl. Statsrefusion



2.172.805


2.236.539


2.175.204

 Renter og kursregulering



-1.340


-7.968


2.089

 Primært driftsresultat



-77.718


-66.417


-118.953

 Anlægsvirksomhed



111.453


165.825


131.702

 Resultat af det skattefinansierede område



33.735


99.408


12.749









II. Lån og balanceforskydninger








 Optagne lån (alm. drift)



-43.900


-60.359


-49.920

 Afdrag på lån



41.921


41.921


39.500

 Balanceforskydninger



-2.953


14.972


22.272

 Resultat i af lån og balanceforskydninger



-4.932


-3.466


11.852









Ændringer af likvide aktiver *)



28.803


95.942


24.601



Regnskab 2011 viser et overskud på den primære drift på 119,0 mio. kr. Driftsoverskuddet skal finansiere kommunens anlægsvirksomhed samt renter og afdrag på kommunens gæld. I 2011 er der netto brugt 131,7 mio. kr. på anlægsområdet til bl.a. at bygge en ny skole ved Vilhelmsro. Det samlede resultat på drift og anlæg er 21,0 mio. kr. bedre end det oprindeligt budgetterede.


Det samlede resultat på det skattefinansierede område medfører et kassetræk på 12,7 mio. kr. Kassetrækket var planlagt og der var sket en forudgående opsparing hertil.


Netto er gælden øget med ca. 10 mio. kr. i 2011. Det skyldes blandt andet låntagning på knap 50 mio. kr. til det nye skolebyggeri ved Vilhelmsro. Samtidig er der afdraget ca. 40 mio. kr. på tidligere lån.


Lån og balanceforskydninger viser et forbrug af likvide midler på 11,9 mio. kr. mere end korrigeret budget. Årsagen til afvigelserne i forhold til det budgetterede samt uddybende bemærkninger til tabellen fremgår af de følgende afsnit.


Nulvæksten i det offentlige forbrug har været en klar udmelding fra den tidligere og nuværende regering efter finanskrisen i 2008. Kommunernes samlede serviceudgifter var i 2009 over det budgetterede niveau, men allerede i 2010 blev udgifterne sænket med 2 mia. kr. og budgettet for 2011 lå knap 3 mia. kr. under regnskab 2010. Samlet set forventes kommunernes regnskab 2011 at komme ud med et serviceudgiftsniveau, der er 8 mia. kr. lavere end forventet. Dvs. at kommunerne ikke bare har bremset udviklingen i udgifterne tilbage fra 2009; udgifterne er på 2 år sænket med 11 mia. kr. Den endelige konklusion af kommunernes regnskabsresultat foreligger først medio maj.


Udmeldinger om nulvækst på de offentlige udgifter både fra den foregående og nuværende regering har medført en strammere styring af kommunernes økonomi i form af sanktioner på serviceudgifter og opfølgning på halvårsregnskab mv.


Byrådet har som en konsekvens af sanktionslovgivningen strammet op på overførselsadgangen, således at det ikke er muligt at overføre merforbrug mellem 2011 og 2012. Denne skærpelse af overførselsadgangen synes at have haft en afsmittende effekt på driftsresultatet for 2011, som ligger væsentligt under det korrigerede budget. Sammenlignet med overførslen fra 2010 til 2011 er overførslen til 2012 øget med 24,3 mio. kr.


ØKONOMI





Overførsler

(mio. kr.)


Til 2011


Til 2012*






Mer/mindreforbrug på 5 %


 27,8


38,9

100 % overførsel


 9,8


17,5

Ansøgning


 1,3


1,2

Mindreforbrug, budgetrevision 30.11.2011


-5,5


0

I alt overførte driftsbevillinger til næste år


33,3


57,6

*Overførslerne til 2012 er endnu ikke politisk behandlet.


Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Retsgrundlag

Lov om Kommuners Styrelse.


Kompetence

Byrådet.


Kommunikation

Regnskab 2011 vil være tilgængeligt på Fredensborg Kommunes hjemmeside efter Byrådets godkendelse.


Indstilling

  1. At Byrådet godkender regnskab 2011. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 23-04-2012

Anbefaler administrationens indstilling.