18-02-2019 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Louise Mehnke (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hanne Berg (F)

Freja Brabæk Kristensen (O)

Lars Søndergaard (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Afbud

Ingen

Nr.29 - Godkendelse af dagsordenen

Hanne Berg (F)

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Dagsordenen blev godkendt. Hanne Berg (F) var fraværende under punkt 29.

 

Nr.30 - Tids- og leveranceplan for Budgetproces 2020-2023

Sagsnr.: 18/32032

 

Beslutningstema

At Økonomiudvalget godkender tids- og leveranceplan for Budgetproces 2020-2023.

 

Sagsfremstilling og økonomi

I tråd med tidligere år afholdes et budgetseminar i april og et udvidet seminar i august, når indtægtssiden er kendt.

 

Til budgetseminaret i april udarbejdes administrationens 1. budgetvurdering, en befolkningsprognose og en anlægsoversigt, og til augustseminaret udarbejdes udover administrationens 2. budgetvurdering, en anlægsoversigt, et spørgsmål-svar notat, et budgetkatalog, en oversigt over konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet og høringssvar fra Råd og Nævn.

 

En oversigt over de vigtigste datoer i Budgetproces 2020-2023 er vedlagt i bilag 1.

 

Budgetkatalog

Der er udarbejdet et nyt koncept og skabeloner for årets Budgetkatalog, så forslagene i Budgetkataloget i højere grad afspejler værdi eller konsekvens for borgerne/målgruppen som forslagene omhandler.

 

Forslagene til årets Budgetkataloget opdeles i tre kategorier:

  1. Effektiviseringsforslag; dvs. forslag hvor der sker en omlægning af ydelsen, så ydelsen over en årrække vil blive billigere i drift og mere tidssvarende fx tilpasning til ny teknologi, lovgivning mv. Dette kan også være forslag, som forudsætter en investering.
  2. Investeringsforslag i forbedret service; dvs. forslag til hvor investeringer vil give størst effekt i forhold til fx forebyggelse, borgerens kvalitetsoplevelse mv.
  3. Besparelsesforslag; dvs. forslag som medfører en forringet service for borgerne.

 

Der er som sædvanligt lagt vægt på en inddragende proces i udarbejdelsen af forslagene. Efter input fra medarbejdersiden forsøges med en ny mere målrettet inddragelse, hvor der på hvert fagområde nedsættes arbejdsgrupper bestående af ledere, medarbejdere og en økonomisk konsulent som skal arbejde med udvikling af nye forslag til Budgetkataloget.

 

Et udkast til de nye skabeloner til Budgetkataloget er vedlagt i bilag 2.

 

Medarbejderinvolvering

Med ovenstående proces gives mere fleksibilitet i involvering af medarbejdere i udarbejdelse af forslag til Budgetkataloget, således at måden medarbejdere involveres på i de forskellige enheder aftales decentralt.

 

Nøgletalskatalog

Nøgletalskataloget erstattes i år af Kend din Kommune nøgletallene, som årligt udarbejdes af KL til Kommunal Økonomisk Forum.

 

Offentliggørelse af materiale til budgetseminarerne

I tids- og leveranceplanen lægges op til, at materialerne til aprilseminaret offentliggøres efter Byrådets godkendelse på Byrådsmødet den 29. april 2019 efter seminaret. Der lægges endvidere op til, at materialerne til budgetseminaret i august offentliggøres før seminaret samtidig med at disse udsendes til Byrådet den 16. august 2019.

 

Høringsproces for Råd og Nævn

Høringsprocessen i Råd og Nævn er tilrettelagt som sidste år, hvor materialet sendes i høring efter budgetseminaret i april og høringssvarene forelægges Økonomiudvalget i juni. Til augustseminaret fastholdes den fremrykkede proces, der giver Råd og Nævn mulighed for at afgive deres høringssvar før budgetseminaret afholdes. Administrationen koordinerer høringssvarene og udsender disse til Byrådet dagen før seminaret afholdes.

 

Borgermøde

Borgermødet er igen i år lagt tirsdag den 27. august efter budgetseminaret, da borgermødet sidste år var en succes med mange fremmødte borgere.

 

Reduktion i trykte materialer

Administrationen vil til årets budgetseminarer lægge powerpoint-oplæggene i Prepare i stedet for at trykke disse. Det giver nem adgang til oplæggene – også efter budgetseminaret.

 

Involvering af fagudvalg i april

Administrationen foreslår, at der reserveres 45 min. på alle fagudvalgsmøderne i april til et oplæg om fagudvalgets budget og drøftelse af relevante nøgletal i forhold til demografisk vækst, serviceniveau mv. Formålet med oplæggene er at give fagudvalgene indblik i deres økonomi og andre relevante økonomiske parametre. Oplæggene og drøftelser af disse vil efterfølgende blive en del af programmet på budgetseminaret (Tema 1), herunder kan de danne grundlag for evt. bestillinger til budgetseminaret i august.

 

Forslag til program

Administrationen har udarbejdet et forslag til program til budgetseminaret i april. Programmet indledes om formiddagen med et oplæg om politisk lederskab i strategiske udviklingsprojekter, efterfulgt af en gennemgang af de større projekter Byrådet står overfor i den kommende budgetperiode og en drøftelse heraf. Efter frokost er der programlagt to temadrøftelser om hhv. udviklingen på de store serviceområder og overholdelse af servicerammen samt en drøftelse af tilvejebringelse af et økonomisk råderum. Afslutningsvist er der de traditionelle økonomiske oplæg og partidrøftelser.

 

Et udkast til programmet er vedlagt i bilag 3.

 

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget godkender Tids- og leveranceplanen for Budgetproces 2020-2023.
  2. At Økonomiudvalget godkender en mere fleksibel involvering af medarbejderne i udarbejdelse af forslag til Budgetkataloget.
  3. At materialerne til de to budgetseminarer offentliggøres hhv. 30. april og 16. august 2019.
  4. At høring af Råd og Nævn sker på samme vis som sidste år.
  5. At borgermødet som sidste år placeres i ugen efter budgetseminaret i august.
  6. At der sker en involvering af alle fagudvalg i april forud for budgetseminaret.
  7. At udkastet til program til budgetseminaret i april godkendes.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Godkender administrationens indstillinger.

 

Nr.31 - Ramme for indhold og tidsplan for ny Økonomisk og Finansiel politik

Sagsnr.: 19/4811

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til indholdsmæssig ramme og tidsplan for ny Økonomisk og Finansiel politik.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Kommunens politikker skal som udgangspunkt fornyes eller revideres minimum en gang i hver byrådsperiode i det 2. år. Det betyder, at kommunens politikker skal fornys i år 2019. Fornyelse af politikkerne på dette tidspunkt skyldes et ønske om, at de politiske udvalg kan nå at få et indblik i politikområderne, inden nye politikker udarbejdes. Der lægges op til, at politikkerne skal godkendes af Byrådet senest i august 2019, så politikkerne kan indgå som fundament for drøftelserne på budgetseminaret til august samt i den videre budgetproces.

 

Byrådet har besluttet, at kommunen skal have ti politikker, der tager udgangspunkt i pejlemærkerne fra Byrådets arbejdsgrundlag. Økonomiudvalget har ansvar for udarbejdelse af Økonomisk og Finansiel politik.

 

Betydning for borgerne

Et mindre og mere målrettet antal af politikker vil betyde, at kommunens politikker bliver nemmere at navigere i for borgerne, Byrådet og administrationen samt som ledelsesværktøj. Fra et borgerperspektiv vil kommunens politikker på den måde være lettere tilgængelige. Samtidig kan det være hensigtsmæssigt, at politikkerne befinder sig på samme overordnede niveau, da det vil gøre kommunens overordnede mål for udvikling mere tydelig. På den måde bliver kommunens politikker nemmere at styre ud fra, og det bliver mere synligt, at politikkerne medfører en øget værdiskabelse for borgerne.

 

Politikkens indhold

Det foreslås, at Økonomisk og Finansiel politik dækker over følgende politikker, som allerede findes på området:

 

Byrådets nye politik

Primære ansvarlige udvalg

Sekundære udvalg

Eksisterende politikker

Et godt sted at leve og bosætte sig

Økonomisk og Finansiel politik

Byrådet

Økonomiudvalget

Økonomisk politik

Finansiel politik

Anlægspolitik

Indkøbs- og Udbudspolitik

 

Politikkerne skal følges op af relevante strategier, handlingsplaner og retningslinjer.

 

Oplæg til ramme for politikkens indhold

Nedenfor præsenteres politiske standpunkter og hovedmålsætninger i de fire eksisterende politikker:

 

Politiske standpunkter og hovedmålsætninger for Økonomisk Politik:

  • Vi skaber en robust økonomi, hvor der er sammenhæng mellem indtægter og udgifter.
  • Kommunens kassebeholdning skal have en størrelse, så der er ro om de kommunale kerneopgaver.
  • Skatten skal holdes så lav som mulig – givet det besluttede serviceniveau.
  • Vi fører en stram og konsekvent økonomistyring.
  • Kommunens gæld skal nedbringes, så pengene går til service til borgerne frem for til renter og afdrag.
  • Vi optager kun nye lån til finansiering af rentable klima- og energi-investeringer.
  • Vi benytter kun leasing, hvor dette er hensigtsmæssigt

 

Politiske standpunkter og hovedmålsætninger for Finansiel Politik:

  • Kommunen forvalter aktiver og passiver ud fra et forsigtighedsprincip
  • Kommunen plejer aktivt og professionelt formue og gæld
  • Kommunen er bevidst om sit sociale ansvar og har fokus på bæredygtighed
  • Kommunen benytter kun leasing, hvor dette er hensigtsmæssigt

 

Politiske standpunkter og hovedmålsætninger for Anlægspolitikken:

  • Kommunen skaber en robust økonomi, hvor der er overskud på driften til at finansiere investeringeri nye og eksisterende anlæg. Der skal være råderum til en løbende udvikling af kommunen
  • Kommunen anvender køb og salg af kommunale ejendomme strategiskdet understøtter vores visioner for udviklingen af kommunen
  • Kommunen har en aktiv pleje af anlægsaktiverne
  • Kommunen fører en stram anlægsstyring, så anlægsprojekter realiseres til tiden og inden for budgettet

 

Politiske standpunkter og hovedmålsætninger for Indkøbs- og Udbudspolitikken:

  • Vi køber effektivt ind – med færrest mulige omkostninger for erhvervsliv og kommune
  • Vi tilrettelægger indkøb, så alle virksomheder – små som store og lokale som internationale – har mulighed for at blive leverandører til kommunen
  • Vi køber ind under hensyn til pris, miljø, klima og samfundsansvar
  • Vi inddrager brugerne, når vi køber ind, så det sikres, at vi køber de rigtige produkter og ydelser
  • Vi følger op på anvendelsen af indkøbsaftalerne og kontrollerer leverandørernes aftaleopfyldelse
  • Udbud og indkøb tilrettelægges strategisk, så erfaringer fra private og andre offentlige myndigheder og samarbejdspartnere medvirker til innovation og udvikling af kommunens serviceydelser

 

Det er administrationens vurdering, at de nuværende politikker udgør en velfungerende ramme for den økonomiske styring af Fredensborg Kommune. Administrationen anbefaler derfor de eksisterende hovedmålsætninger i de nuværende politikker fastholdt i den fremtidige sammenskrevne politik.

 

Administrationen anbefaler derfor, at administrationen forelægger et forslag til sammenskrevet politik for Økonomiudvalget på udvalgets møde i april måned. For at sikre bredt ejerskab til den økonomiske og finansielle politik anbefaler administrationen, at der afsættes tid (30-45 minutter) på økonomiudvalgsmødet til præsentation og drøftelse af forslaget til ny politik.

 

For så vidt angår borgerinddragelse, så retter den økonomiske politik sig bredt mod kommunens borgere og erhvervsliv. Administrationen foreslår på den baggrund en bred høring via kommunens hjemmeside i forlængelse af økonomiudvalgets drøftelse i maj. 

 

Med afsæt i udvalgets drøftelser og indkomne høringssvar præsenteres en endelig politik til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd i august måned.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Udarbejdelse af politikker i Fredensborg kommune understøtter Byrådets arbejdsgrundlag i forhold til, at Fredensborg Kommune er et godt sted at leve og bosætte sig for alle generationer.                   

 

Samtidig understøttes FN’s verdensmål, delmål 16.6 om ”effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer” og delmål 16.7 om ”lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer”.

 

Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Indstilling

  1. At administrationen forelægger et forslag til sammenskrevet politik for Økonomiudvalget på udvalgets møde i maj måned.
  2. At den sammenskrevne politik baserer sig på de politiske standpunkter og hovedmålsætninger, der ligger til grund for de nuværende politikker.
  3. At forslag til Økonomisk og Finansiel politik sendes i en bred høring via kommunens hjemmeside i forlængelse af økonomiudvalgets drøftelse i maj.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Godkender administrationens indstillinger

Nr.32 - Orientering om fundraising

Sagsnr.: 18/33211

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om fundraisingindsatsen i 2018 og fokusområder for 2019.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Fundraising har igennem en årrække været et prioriteret indsatsområde i Fredensborg Kommune, hvilket har resulteret i mange fonds- og puljemidler igennem årene.

 

Nogle midler kommer fra statslige puljer såsom SATS-pulje og Værdighedsmidler, mens andre kommer fra private fonde så som A.P. Møllerfonden og Realdania.

 

Fælles for de eksterne bevillinger er dog, at de som hovedregel gives til udviklingsprojekter, der er nytænkende og har et innovativt indhold. Det betyder også, at de eksterne midler meget sjældent går direkte ind og bidrager til driften, men derimod bygger ovenpå de tiltag, hvor kommunen selv har prioriteret at afsætte midler til en indsats. Det er således også sjældent, at en fond betaler for et helt projekt, men bevillingen vil i stedet fungere som en medfinansiering, som kan hæve niveauet af projektet i innovativ retning.

 

Fundraising i 2018

I 2018 har Fredensborg kommune modtaget ekstern medfinansiering til en samlet økonomisk værdi på ca. 18,5 mio. kr.

 

Eksempelvis har A. P Møllerfonden bevilliget 870.000 kr. til udviklingen af ordblindevenlig didaktik i almenundervisningen fra 3. til 9. klassetrin. Projektet gennemføres i samarbejde med Solrød Kommune.

 

Derudover har kommunen gennem deltagelse i projekter, hvor samarbejdspartnere har fået bevilliget den økonomiske ramme, fået glæde af konkrete udviklingsprojekter. Disse udviklingsprojekter er blevet realiseret på baggrund af ekstern medfinansiering.

 

Et eksempel på dette er et projekt på Langebjergskolen. Skolen er af Århus Universitet inviteret til at deltage i et EU forskningsprojekt om at styrke trivsel og robusthed hos teenagere. Lærerne deltager i et uddannelsesforløb og modtager løbende sparring fra forskerteamet for at skabe et projekt, der er engagerende og meningsgivende.

 

Begge projekter giver stor værdi for udviklingen af den kommunale opgaveløsning og har direkte effekt for borgerne.

 

Fundraising i 2019

 

Fundraisingmetode

Økonomiudvalget vedtog i februar 2018 en fundraisingstrategi for 2018-2020. Strategien opstiller en række strategiske mål og principper for måden, hvorpå kommunen gennemfører sine fundraisingaktiviteter. Strategien er fortsat styrende for den måde fundraisingaktiviteterne gennemføres.

 

Fremtidens Fredensborg

Udviklingsprojekterne strategien Fremtidens Fredensborg Kommune har generelt et stort fundraisingpotentiale pga. af deres innovationshøjde, og fordi de er dybt forankret hos både politikere og borgere. Tankerne i Fremtidens Fredensborg sikrer, at de mange store og små projekter med fundraisingpotentiale bliver tænkt sammen i sammenhængene fortællinger om bysamfundenes udvikling. Denne tilgang appellerer til mange fonde, som dermed ser, at Fredensborg Kommune formår at arbejde med projekterne i en større sammenhæng med generel samfundsrelevans. Det appellerer i høj grad til fondene.

 

Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag sætter en tydelig politisk retning for kommunens arbejde som helhed. Dette giver et godt grundlag for, at tænke fundraisingaktiviteterne bredere ud på eksempelvis velfærdsområderne. På denne måde bliver de politiske ønsker og ambitioner styrende for hvilke indsatser, der fundraises til.

 

Strategisk konsulent Mette Runge Madsen deltager under punktet og præsenterer eksempler på konkrete projekter, hvor der arbejdes med fundraising.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Fundraisingaktiviteterne er fordelt på alle pejlemærkerne i Byrådets arbejdsgrundlag.

 

Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tager orienteringen om status for fundraising 2018 til efterretning.
  2. At Økonomiudvalget tager orienteringen om kommende fundraisingaktiviteter til efterretning.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Godkender administrationens indstillinger og udtrykte stor anerkendelse af kommunens indsats.

Nr.33 - Medfinansiering af analyse af mulighed for S-tog på Kystbanen

Sagsnr.: 19/4965

 

Beslutningstema

Beslutning om medfinansiering af analyse af S-tog på Kystbanen.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Mandag den 21. januar deltog Borgmesteren i møde med Transport-, Bygnings- og Boligministeren og hovedparten af de øvrige kommuner langs Kystbanen.

 

På mødet, der egentlig handlede om det afklaringsforløb for forbedringsinitiativer for Kystbanen, blev der på ministerens opfordring drøftet muligheder for at der laves en analyse af muligheder og perspektiver ved at benytte S-tog på Kystbanen i stedet for nuværende Regionaltog. Ministeren vil igangsætte analysen/screeningen under forudsætning af at kommunerne langs Kystbanen finansierer halvdelen af analysen.

 

Fredensborg Kommunes bidrag til analysen er beregnet til en éngangsudgift på 290.000,- kr. i 2019. Der er ikke afsat midler til analysen.

 

Analysen er en forudsætning for at kunne drøfte muligheden for S-tog på en kvalificeret grundlag. Administrationen anbefaler at Økonomiudvalget disponerer midler til gennemførelse af analysen, såfremt der er politisk ønske om at analysen gennemføres. 

 

Midlerne afsættes under forudsætning af at de øvrige kommuner langs Kystbanen ligeledes er indstillet på at bidrage økonomisk.

Der vil blive taget initiativ til endnu et møde med borgmesterkredsen i kystbanekommunerne med Transportministeren.

 

Bevilling

Da de bevillingsmæssige konsekvenser gennemføres med den kommende budgetrevision, har nærværende sag ingen budgetmæssige konsekvenser

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At Fredensborg Kommune bidrager økonomisk til analysen under forudsætning af at de øvrige kommuner bidrager
  2. At de bevillingsmæssige konsekvenser gennemføres i forbindelse med den førstkommende budgetrevision

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Anbefaler administrationens indstillinger. Lars Simonsen (B) og Kristian Hegaard (B) undlod at stemme.

 

Nr.34 - Nyt frikommuneforsøg 2019-2023

Sagsnr.: 16/31575

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om nyt frikommuneforsøg fra 2019-2023, og skal tage beslutning om den videre proces.

Sagsfremstilling og økonomi

Som en del af Sammenhængsreformens spor om afbureaukratisering og økonomiaftalen mellem regeringen og KL i 2019, er der taget initiativ til en ny frikommuneperiode for landets kommuner. Den nye frikommuneforsøgsrunde løber fra 2019–2023 og rundes af med en evaluering i juli 2023. Der er ansøgningsfrist den 1. april 2019 og igen den 1. oktober 2019. Der udpeges 10 forsøg per ansøgningsrunde. (Se invitation til borgmesteren i bilag 1).

 

Med frikommuneforsøgene får udvalgte kommuner mulighed for at afprøve nye måder at løfte kerneopgaven på. Frikommunerne søger i frikommuneperioden om lovfritagelser for love og regler, som står i vejen for at arbejde endnu mere effektivt, løsningsorienteret og tværgående med kommunens kerneopgaver og i samarbejde med borgerne. Fredensborg Kommune har været med i frikommuneforsøget fra 2012-2015 og er også med i det nuværende frikommuneforsøg, som afsluttes i 2020.

 

Som noget nyt i denne frikommunerunde skal Økonomi- Og Indenrigsministeriet modtage en ansøgning om et konkret forsøg fra interesserede kommuner forinden udvælgelsen af frikommuner. For at sikre volumen i evalueringerne skal kommunerne enkeltvis eller i mindre netværk sikre et befolkningsgrundlag på minimum 60.000 borgere. Det betyder, at Fredensborg Kommune skal gå i netværk med mindst en anden kommune og i samarbejde med denne udarbejde en færdig ansøgning som sendes til ministeriet inden 1. april 2019 eller 1. oktober 2019.

Formålet med frikommuneforsøget fra 2019 er at give kommunerne udstrakt mulighed for at afprøve nye måder at løfte kerneopgaven på. I udvælgelsen af forsøg lægges der særlig vægt på, at kommunerne opstiller mål med høj målbarhed for forsøgene, og at forsøgene har tværfaglighed og effektivitet som fællesnævner.

 

Kommunalt samarbejde og ansøgningsproces 

 

Kravet om et minimumsborgergrundlag betyder, at Fredensborg Kommune skal søge efter mindst én samarbejdskommune. Det betyder, at administrationen i nærmeste fremtid vil have behov for at afsøge muligheder gennem netværk og etablerede tværkommunale kontakter med henblik på at etablere et samarbejde om det nye frikommuneforsøg.

 

Økonomi- og Indenrigsministeriet har udarbejdet en ansøgningsblanket, som kommunerne skal indsende ved ansøgningsfristen. Ansøgningen skal indeholde en overordnet beskrivelse af forsøget, herunder den generelle problemstilling, løsningsmodel, potentielle snitflader og formålet med forsøget. Ansøgningen skal desuden beskrive hvilke borgere eller virksomheder, hvilke typer opgaver, og hvilke dele af den kommunale virksomhed, der er omfattet af forsøget.

 

KL´s anbefalinger til kommunerne

 

KL anbefaler i en publikation af 21. januar i DKnyt, at kommunerne ikke ansøger om at blive frikommune. Anbefalingen kommer efter flere henvendelser fra kommuner, som har erfaret, at frikommuneforsøget giver uhensigtsmæssigt meget administrativt besvær i praksis. KL´s formand Jacob Bundsgaard påpeger, at der er kommet så mange meldinger fra kommunerne, at KL har meddelt Økonomi- og Indenrigsministeren, at man ikke kan støtte op om kommunernes deltagelse i frikommuneforsøgene. Først når der er fundet en bedre og mere smidig måde for kommunerne at deltage i frikommuneforsøgene på, kan KL bakke op om kommunernes deltagelse.

 

Fredensborg Kommunes erfaringer

 

Administrationens anbefalinger lægger sig op ad anbefalingerne fra KL og betyder, at administrationen ikke kan anbefale at søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om status som frikommune i det nye frikommuneforsøg. Det skyldes i korte træk, at administrationen vurderer, at den administrative byrde i forbindelse med frikommuneforsøgene ikke står mål med gevinsten.

 

Det nuværende frikommuneforsøg optager mange ressourcer i centrene. Særligt i forbindelse med ansøgning og evaluering, går der mange ressourcer til administration. Den nye form for tværkommunal netværk-struktur og tværgående opgaveløsning i frikommuneforsøgene har samtidig forværret de administrative processer.

 

Rammerne for det nye frikommuneforsøg gør det ikke muligt for kommuner, som ikke er udpeget som frikommune at koble sig til andre kommuners enkeltstående forsøg. Den mulighed kunne have fungeret som alternativ for Fredensborg Kommune til at være del af det nye frikommuneforsøg. Fredensborg Kommune vil i stedet følge tæt med i erfaringerne fra frikommunerne i det nye frikommuneforsøg.

 

baggrund af ovenstående erfaringer og KL´s anbefaling, anbefaler administrationen at Fredensborg Kommune ikke iværksætter en frikommuneansøgning til frikommuneforsøget 2019-2023. Samtidig er de seneste besparelser i administrationen som følge af budgetforliget og allerede igangværende projekter i centrene, herunder det nuværende frikommuneforsøg også lagt til grund for administrationens anbefaling om ikke at gå med i det nye frikommuneforsøg.

 

I tilfælde af at der alligevel er politisk opbakning til at gå med i en frikommuneansøgning, er det administrationens anbefaling, at der afsættes midler til projektet for at sikre, at der er de fornødne ressourcer tilstede i centrene til at gennemføre frikommuneforsøget.

 

Midler til tværgående samarbejde

Det er erfaringerne fra det nuværende frikommuneforsøg, at den tværkommunale netværks-struktur og det tværfaglige samarbejde internt i kommunen betyder, at der går flere ressourcer i projektet til koordinering og samarbejde. I det nuværende frikommuneforsøg skønnes det, at der går mindst et årsværk til projektledelse internt i kommunen, samt til samarbejde med netværkskommunerne. Samtidig betyder det tværfaglige samarbejde i kommunen, at der går minimum et årsværk fra hvert af de involverede fagområder.

Bevilling

Ved beslutning om at igangsætte en ansøgningsproces til frikommuneforsøg 2019-2023, er der behov for en løbende bevilling over projektperioden på ca. 3,75 år fra april 2019 frem til projektets afslutning i juli 2023.

Ud fra rammebetingelserne i det nye frikommuneforsøg skønnes det, at der vil gå et samlet årsværk i hvert år af forsøgsperioden og vil medføre merudgifter for perioden 2019-2023 på 2,125 mio. kr. jf. bevillingstabellen nedefor.

 

 

Bevillingsskema

 

1.000 kr.

 

Forventet merforbrug/ finansiering

 

Sted/tekst

Funktion/konto

2019

2020

2021

2022

2023

1

Medarbejder- ressourcer  

 

375

500

500

500

250

 

I alt, drift

 

375

500

500

500

   250

Noter: Negativt fortegn betyder en indtægt og positivt fortegn betyder en udgift.

 

Projektperioden løber fra 1. april 2019 til 1. juli 2023. Den samlede estimerede udgift for projektperioden er 2.125.000, hvilket svarer til, at der går et årsværk til projektet i hele projektperioden. I praksis fordeler årsværket sig ud på flere medarbejdere.

 

Der kan ikke umiddelbart anvises finansiering til ovenstående. Eventuelle bevillingsmæssige ændringer tages op ved den kommende budgetrevision pr. 31.3.2019.

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Temaerne i ministeriets forsøgsforslag på velfærdsområderne kan knyttes direkte til byrådets arbejdsgrundlag og pejlemærkerne; Det er sejt at være dygtigt, Du kan mere end du tror og Livskvalitet i hverdagen.

Sagen har relation til FN’s verdensmål, som har at gøre med mennesker i psykisk og fysisk trivsel. Det er Verdensmålene: Sundhed og trivsel, Kvalitets-uddannelse og Mindre ulighed.

 

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At Fredensborg Kommune vælger ikke at igangsætte en ansøgning til frikommuneforsøg 2019-2023 men koncentrerer sig om at drage egne erfaringer fra frikommuneforsøg II og følger med i de erfaringer, som andre kommuner vil drage i det ny frikommune forsøg.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Økonomiudvalget anbefaler, at Fredensborg Kommune iværksætter en frikommuneansøgning til frikommuneforsøget 2019-2023, idet vi gerne havde set, at der ikke havde været krav om et befolkningsgrundlag på minimum 60.000 borgerne og ønsker friere rammer for frikommuneforsøget.

 

Økonomiudvalget anmodede om, at kommunen retter henvendelse til ministeren med opfordring til at opbløde kravet om befolkningsgrundlaget og udvide mulighederne for at fremkomme med individuelle frikommuneforsøg som i tidligere ordninger.

Nr.35 - Lovfæstelse af en særlig vederlagsordning for stedfortrædere

Sagsnr.: 19/4575

 

Beslutningstema

Folketinget har med virkning fra 1.1.2019 vedtaget en ændring af den kommunale styrelseslov, så den særlige vederlagsordning for stedfortrædere, der er indkaldt til enkelte møder i byrådet, lovfæstes. Det er en lovfæstelse af en fast dispensationspraksis i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomi- og Indenrigsministeriet gav den 7. december 2017 Fredensborg Byråd dispensation til at videreføre en bestemmelse i styrelsesvedtægten om, at stedfortrædere i Byrådet kan vederlægges med en diæt, når de deltager i enkelte byrådsmøder.

 

På baggrund heraf blev der indsat en midlertidig bestemmelse om diæter til stedfortrædere i Fredensborg Kommunes styrelsesvedtægts § 24 gældende for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021.

 

Nu har Folketinget med virkning fra 1.1.2019 ændret styrelseslovens § 16, stk.8, så det ikke fremadrettet er nødvendigt at søge ministeriet om en dispensation til at yde diæter. Et byråd kan blot beslutte, at man vil yde diæter til stedfortrædere, der deltager i enkelte byrådsmøder.

 

Hvis styrelsesvedtægten skal ændres med henblik på at fjerne den midlertidige bestemmelse om diæter, skal vedtægten undergives 2 behandlinger i Byrådet.

 

Da diæterne kan ydes, uanset om det sker i henhold til ministeriets dispensation eller i henhold til den nye bestemmelse i styrelsesloven, anbefales det, at den midlertidige bestemmelse i styrelsesvedtægten bibeholdes i denne byrådsperiode. Bestemmelsen vil udgå, når et nyt byråd skal vedtage en ny styrelsesvedtægt for perioden 2022-2025. Samtidig kan et nyt byråd på det konstituerende møde i december 2021 træffe beslutning om at yde stedfortrædere en diæt, når de deltager i enkelte byrådsmøder.

 

Det indstilles, at orienteringen om ændringen af styrelsesloven tages til efterretning og at den midlertidige bestemmelse om diæter til stedfortrædere i styrelsesvedtægten bibeholdes i indeværende byrådsperiode.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lov nr. 1739 af 27. december 2018 om ændring af den kommunale styrelseslovs § 16, stk. 8.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Fred, Retfærdighed og Stærke institutioner, verdensmål nr. 16.

Byrådets arbejdsgrundlag, dialog og borgerinddragelse.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At orienteringen om ændringen af styrelsesloven tages til efterretning.
  2. At den midlertidige bestemmelse om diæter til stedfortrædere i styrelsesvedtægten bibeholdes i indeværende byrådsperiode.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Anbefaler administrationens indstillinger.

 

Nr.36 - Udtræden af stedfortræderlisten

Sagsnr.: 19/4757

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende, at Nicholas Just Villadsen, liste I udtræder af stedfortræderlisten.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Ved kommunalvalget i 2017 blev Nicholas Just Villadsen valgt som stedfortræder for Liste I, som den tredje på stedfortræderlisten.

 

Nicholas Just Villadsen er fraflyttet kommunen den 1. april 2018. Efter den kommunale valglov er det en forudsætning for at være valgbar, at man har bopæl i kommunen. Dette gælder for såvel de personer, som har opnået valg til Byrådet, samt for stedfortræderne. Hvis man mister sin valgbarhed, skal man udtræde af Byrådet hhv. stedfortræderlisten.

 

Spørgsmålet om, hvorvidt et byrådsmedlem eller en stedfortræder ikke længere er valgbar som følge af fraflytning fra kommunen, afgøres af Byrådet.

 

Retsgrundlag

Lov om kommunale og regionale valg § 100, stk. 2, jf. § 1.

 

Lovbekendtgørelse nr. 1030 af 6. juli 2018

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Fred, Retfærdighed og Stærke institutioner, verdensmål nr. 16.

Byrådets arbejdsgrundlag, dialog og borgerinddragelse.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At byrådet godkender, at Nicholas Just Villadsen udtræder af stedfortræderlisten.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Anbefaler administrationens indstilling.

 

Nr.37 - Hejrevangens Boligselskab afd. 1 - belåning, garanti mv.

Sagsnr.: 19/2826

 

Beslutningstema

Stillingtagen til låneansøgning med kommunal garanti samt lejeforhøjelse.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Med brev af 15. januar 2019 har Boligkontoret Danmark på vegne af Hejrevangens Boligselskab afd. 1 ansøgt kommunen om godkendelse af optagelse af realkreditlån til finansiering af udskiftning af hoveddøre, elinstallationer og maling af opgange. Der er således tale om ikke-støttede vedligeholdelsesarbejder.

 

Hejrevangens Boligselskab afd. 1 er beliggende på Oscar Brunsvej, Ida Thesdorpfsvej og Krummediget i Humlebæk. Afdelingen består af 119 almene familieboliger, 1 erhvervslejemål og 25 garager/carporte. Beboelsen er opført i 1946.

 

 

Udgifterne til istandsættelsen ser således ud:

 

Kr.

El-installationer

5.012.154

Malerarbejde

1.760.000

Murerarbejde

300.000

Tømrerarbejde

1.980.000

Byggepladsomkostninger

800.000

Vinterforanstaltninger

400.000

I alt ekskl. moms

10.252.154

moms

2.563.038

I alt inkl. moms

12.815.192

Øvrige udgifter inkl. moms

 

Udendørsstik i haver og terrasser

420.000

Forberedelse til opladning af el. biler

100.000

Indeksering i byggeperioden

250.000

Udvidet byggetid

250.000

I alt

1.020.000

Uforudsete udgifter

2.074.100

I alt

15.909.292

Omkostninger

2.795.908

Samlede udgifter i alt

18.705.200

 

Der finansieres således:

 

 

Kr.

30-årigt kreditforeningslån

16.955.200

Trækningsret

1.750.000

I alt

18.705.200

 

Ydelsen på ovennævnte kreditforeningslån forventes at udgøre 974.453 kr. pr år, hvilket vil svare til en lejestigning på 7,6 % eller gennemsnitlig 332 kr. pr. bolig pr. måned. Pr. 1. juli 2017 udgjorde lejen i afdelingen 755 kr. pr. kvadratmeter. Selv efter den forventede lejeforhøjelse vil lejeniveauet således være i den billigere ende.

 

Istandsættelsesarbejderne og finansieringen heraf, herunder lejestigningen er godkendt af afdelingsmødet samt af organisationsbestyrelsen.

 

Kreditforeningen har stillet krav om en garanti på realkreditlånet på 26 %, svarende til 4.407.000 kr.

 

Byrådets godkendelse af istandsættelsesarbejderne og finansieringen, herunder af garantistillelsen er en forudsætning for, at arbejderne kan gennemføres.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet garanti for lån til almene boligselskaber ikke påvirker kommunens låneramme.

 

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om drift af almene boliger § 119, stk. 1 og 79, stk. 4.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Der kan henvises til FN’s verdensmål om bæredygtige byer og lokalsamfund. I Byrådets arbejdsgrundlag henvises til ønsket om at sikre, at kommunens boligområder er velfungerende.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At Hejrevangens Boligselskab til finansiering af de ansøgte istandsættelsesarbejder optager realkreditlån på 16.947.000 kr.
  2. At kommunen påtager sig at stille garanti for op til 26 % af lånet, svarende til op til 4.407.000 kr.
  3. At den beregnede lejeforhøjelse på 7,6 % godkendes.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Anbefaler administrationens indstillinger

 

Nr.38 - Omlægning af 18+ indsatsen

Sagsnr.: 19/628

 

Beslutningstema

Udvalget skal tage beslutning om en omlægning af 18+indsatsen. Indsatset ændres fra et fysisk tilbud til en individorienteret indsats, der har fokus på at få unge i job og uddannelse.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning

Aktivitetsstedet for 18+ i Kokkedal startede op i 2014, som et tilbud i Kokkedal Ungdomsklub. Stedet har bidraget med at skabe ro i området. Det er dog ikke lykkedes at skabe et sted, som i tilstrækkelig grad har medvirket til at rykke de unge ud af kriminalitet og misbrug og i gang med et job eller en ungdomsuddannelse, som var ambitionerne ved etableringen. Indsatsen har primært rettet sig mod gruppen, og ikke det enkelte individ, hvilket ikke har skabt de ønskede resultater. Gruppen af unge har været vanskelige at arbejde med, da de unge, hver især påvirker hinanden negativt. Gruppen har bestået af unge mænd/drenge, primært anden etnisk herkomst i alderen 18-25 år. Gruppen har bevæget sig i en gråzone af kriminalitet, misbrug og ikke i uddannelsessystemet eller i arbejde.

 

Derfor ønskes en omlægning af indsatsen, så den retter sig mod den enkelte unge og den unges netværk, som kontraktligt skal forpligte sig til at indgå i et samarbejde med Fredensborg kommune om uddannelse, beskæftigelse, evt. misbrugsbehandling eller anden behandling. Indsatserne til den enkelte skal iværksættes på baggrund af en grundig afdækning, og der skal skræddersyes individuelle forløb med den unge og den unges netværk.

Indsatsen målrettes de unge, der kan og vil indgå i en forpligtende forandringsproces. I denne fase er motivationsarbejdet med den unge og netværket afgørende for succes fremadrettet. Der indgår mulighed for uddannelsespålæg for opnåelse af ønskede resultater, i de situationer hvor loven tillader det.  I indsatsen skal et af formålene være, at opnå tilknytning til forskellige aktivitetstilbud, som f.eks. foreningsliv, kulturliv, sport mv.

 

Aktuel status på 18+ indsatsen

Pt. er indsatsen for de over 18 årige på laveste blus. Efterspørgslen på aktiviteter for over 18 årige i Kokkedal har været dalende i lyset af de faldende bandeaktiviteter i Kokkedalområdet.

Samtidig har der det seneste år været episoder med uro i Nivå. Der blev derfor etableret et midlertidigt tilbud for målgruppen i Nivå fra februar 2018 og året ud.

Pt. er der nogenlunde ro i området og det er derfor et oplagt tidspunkt at genoverveje indsatsen for de over 18 årige, med henblik på at løfte de unge fra målgruppen ind i mere hensigtsmæssige livsbaner og holde ro og tryghed i området.

 

Målgruppe

Målgruppen er de ca. 1-2 % af unge med særligt komplekse problemstillinger i Fredensborg Kommune. Gruppen udgør ca. 70-80 unge i alderen 15-25 år. Her gør fem eller flere af følgende kendetegn sig gældende for deres opvækst og/eller deres aktuelle situation:

 

Væsentlige kendetegn ved målgruppen

 

  • Mangelfulde forældrefærdigheder hos de unges forældre
  • Mishandling og omsorgssvigt igennem de unges opvækst
  • Integration- og sprogudfordringer, herunder dybere begrebsforståelse.
  • Kriminalitet, vold, rusmiddelbrug og/eller psykiatriske problemstillinger.
  • Manglende deltagelse i skolen og skolevægring, medfølgende dårlig eller ingen 9.
    klasses afgangseksamen.
  • Antisociale venner/bekendte
  • Vanskeligt temperament og tidlig udadreagerende adfærd 
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Mangel på selvværd, selvtillid og en negativ selvopfattelse
  • Selvskadende adfærd og selvmedicinering

 

Disse udfordringer er hæmmende for de unges uddannelses- og beskæftigelsesparathed, og for at kunne afhjælpe det, er det nødvendigt med en tværfaglig indsats med afsæt i den historik og viden om den specifikke unge, der ligger i de respektive centre i kommunen: Center for Skole og Dagtilbud, Center for Familie og Handicap, Center for Job og Beskæftigelse og Center for Kultur, Fritid og Sundhed, som alle er aktører i den nye sammenhængende ungeindsats.

 

Center for Familie og Handicap har erfaringer med de meget ressourcekrævende sager, hvor det er lykkedes med et tæt koordineret samarbejde og nedbrydning af faggrænserne. Her har det vist sig muligt hurtigere og bedre, at hjælpe flere unge bort fra kriminalitet, anden utryghedsskabende adfærd og i gang med uddannelse og beskæftigelse. Det er administrationens opfattelse, at man ved hjælp af de forskellige kompetencer, kan nå flere af de unge og få dem i uddannelse eller job.

Indsatsen læner sig også op af de metodiske anbefalinger, der gives fra Socialstyrelsen, Det Kriminalpræventive Råd og National Center for forebyggelse af ekstremisme og forebyggelse af rekruttering til bandemiljøet.

 

Ungekonsulenten

Ungekonsulenterne vil være en del af det team, der varetager den sammenhængende kommunale ungeindsats. Deres primære målgruppe vil være de unge, (18-25 år), der har svært ved at gennemføre en uddannelse og senere komme i job. De hjælper unge, der mangler familiære, professionelle og venskabelige ressourcer, som er grobunden for at gennemføre en uddannelse. Ungekonsulenten skal derfor, sammen med den unge og dennes netværk, arbejde på at skabe beskyttelsesfaktorer, så som prosociale venner, mindre hashmisbrug og bedre selvværd. Ungekonsulentens uddannelsesbaggrund kunne f.eks. være socialpædagog, kriminolog, psykiatrisk sygeplejerske, pædagog, opsøgende socialrådgiver, sundhedsplejerske. Det er vigtigt, at det er personer med erfaring, og at de tør intervenerer med de unge og deres familie.

 

Administrationen foreslår, at den bevilling, der i 2014 blev givet til udvikling af et aktivitets-sted i Kokkedal i stedet bruges til at finansiere den tværgående indsats i alle bysamfund. Denne indsats skal være kontraktlig forbundet med den unge og skal styrke tilknytning til arbejdsmarkedet/gennemførelse af ungdomsuddannelse jf. regeringens plan fra oktober 2017: ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”

 

Omlægning af bevillingen på 2 mio. kr. årligt
 

  • Der ansættes to-tre ungekonsulenter i Center for Familie og Handicap, som indgår i Den sammenhængende ungeindsats.

 

  • De fysiske aktivitetssteder for 18+ ophører som samlingssted til fordel for en indsats, der fokuserer på at arbejde individuelt med den unges tilknytning til arbejdsmarkedet og, eller uddannelse. (Sagen skal ses i sammenhæng med sagen om Kokkedal Ungdomsklub, hvor der lægges op til en lignende omlægning, således at lokalerne der i dag huser Ungdomsklubben skal bruges til andre formål).

 

  • Der arbejdes med en kontraktlig forpligtigelse imellem den unge, familien og kommunen, når det vurderes, at den unge vil kunne have gavn af fortsat støtte under nogle klart definerede rammer. Den unge knyttes til en ungekonsulent, som sammen med den unge og familien skal styrke og motivere den unge i uddannelse/beskæftigelse og overgang til et mere selvstændigt liv, som følger med i kraft af myndighedsalderen 18 år.

 

  • Der afsættes midler, der kan bruges til aktiviteter, der giver de unge ”øvebaner” Målet er, at den unge skal kunne navigere sikkert og trygt i uddannelse og job. ”Øvebaner” skal forstås, som at få den unge introduceret til de aktiviteter, som majoriteten af unge deltager i. Det være sig diverse foreninger, sport, med mere.

 

  • Kontakten til den enkelte unge skal blandt andet skabes via, SSP og andre kontakter mellem de unge og de professionelle. Mange af de unge har ikke andet forsørgelsesgrundlag end kontanthjælp, så der er kontakt til kommunen i forvejen.

 

  • Der afsættes midler til opkvalificering af personale.

 

Sagen er drøftet med politiet via Lokalrådet. Politiet mener ”ikke der er behov for et fysisk sted for de unge (18+), men anbefaler en håndholdt, inkluderende, respektfuld og konsekvent indsats, hvor der stilles krav og følges op”.

 

Sagen sendes til orientering i Social- og Seniorudvalget inden behandling i Borgerservice,- Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

3. Du kan mere end du tror

 

FNs verdensmål

3. Sundhed og trivsel

4. Kvalitetsuddannelse

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget beslutter, at 18+ aktiviteterne ikke længere drives med udgangspunkt i klublokalerne.
  2. At Borgerservice, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget beslutter, at de to mio. kr. bruges til henholdsvis ansættelse af ungekonsulenter, aktivitetsmidler og kompetenceudvikling af personale.
  3. At Social- og Seniorudvalget orienteres om omlægningen af 18+ indsatsen.

 

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 14-01-2019

Orienteringen blev taget til efterretning, og udvalget roste administrationens forslag til ny indsats.

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 29-01-2019

Godkender administrationens indstilling punkt 1. og 2.

 

Cømert Sonsuz (A) stiller forslag om, at udvalget anbefaler at 18+ overflyttes fra Center for Familie og Handicap til Center for Job og Uddannelse.

 

For stemmer 1 Comert Sonsuz (A):

Imod stemmer 4: V, O, og Y

Undlader at stemme 2: B og Pia Bødker (A)

Forslaget hermed ikke vedtaget.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Anbefaler indstillingen fra Social – og Seniorudvalget og Borgerservice–, Arbejdsmarkeds– og Erhvervsudvalget.

 

Nr.39 - Organisering af VisitNordsjælland i fremtiden

Sagsnr.: 19/2046

 

Beslutningstema

Sagen vedrører den fremtidige organisering af VisitNordsjælland, herunder godkendelse af en eventuel udvidelse med Frederikssund Kommune, samt udvikling af samarbejdet uden sammenlægning med såvel Odsherred som Wonderful Copenhagen.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik 24. maj 2018 aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Heri indgår følgende punkt:

 

  • Stærkere destinationer og bedre sammenhæng i turismefremmeindsatsen. Den kommunale indsats konsolideres i destinationsselskaber, og der øremærkes turismeprojektmidler under Erhvervsfremmebestyrelsen. Der skabes bedre sammenhæng i indsatserne mellem de større offentlige turismeaktører.

 

Målet har været at samle de ca. 90. destinationsselskaber i Danmark til 15-25. Midlet til dette har været en pulje på årligt 40 mio. kr., som kun kan søges af destinationsselskaber af en vis størrelse. Parallelt med dette forventes destinationsselskaberne at være helt eller delvist afskåret fra at søge andre midler hos den nationale erhvervsfremmebestyrelse.

 

Kommunerne i Nordsjælland har allerede samlet turismeindsatsen i VisitNordsjælland. Modellen har været til inspiration for de rammer, der er sat for samling af destinationsselskaber. Alligevel har det politiske udspil givet anledning til refleksion over den organisatoriske ramme for VisitNordsjælland.

 

De fem ejerkommuner - Hillerød, Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Halsnæs - besluttede derfor at foretage en analyse af organisatoriske modeller. Wonderful Copenhagen (WOCO) fik opgaven med at levere et udkast til fire modeller. Dette udekast er senere gennemarbejdet af den kommunale følgegruppe for VisitNordsjælland med Halsnæs som pennefører. Analysen er vedlagt i bilag.

 

VisitNordsjællands bestyrelse drøftede 12. december 2018 oplægget og anbefalede følgende:

 

”Bestyrelsen ser gerne organisationen VisitNordsjælland fortsætte som hidtil med den åbning, at hvis Frederikssund Kommune ønsker at indgå i samarbejdet, så er bestyrelsen positiv overfor at udvide kredsen.

 

Bestyrelsen drøftede også muligheden for et tættere samarbejde med destinationsselskabet Wonderful Copenhagen, WoCo. VisitNordsjælland ser et potentiale i at styrke samarbejdet med WoCo til gavn for begge destinationsselskaber.

 

Der er enighed om, at VisitNordsjælland skal fortsætte samarbejdet med Visit Odsherred om Den Danske Riviera og med øvrige kommuner, der køber ydelser af os. Der er ingen planer om en fusion med andre end Frederikssund”.

 

På K6 borgmestermødet den 14. december 2018 besluttede de nordsjællandske borgmestre at fremme følgende organisatoriske udvikling:

 

  • At Frederikssund Kommune inviteres til, at deltage i ejerkredsen som fuldgyldig partner i VisitNordsjælland.
  • At det gode samarbejde med Odsherred Kommune og Visit Odsherred udvikles, i et ligeværdigt partnerskab, men ikke i et fælles destinationsselskab.
  • At det gode samarbejde med WOCO udvikles aktivt i et ligeværdigt partnerskab, men ikke i et fælles destinationsselskab.

 

En beslutning om optagelse af Frederikssund Kommune i ejerkredsen forudsætter positivt tilsagn i såvel Frederikssund Kommune som i hver af de fem nuværende ejerkommuners byråd.

 

Konsekvenser

Såfremt alle ejerkommunerne og Frederikssund Kommune tiltræder udvidelsesmodellen, vil Frederikssund Kommune blive optaget i ejerkredsen.

 

Bevilling

Sagen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Politisk aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

FNs verdensmål: Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst.

 

Byrådets arbejdsgrundlag: Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Elektroniske bilag

Link til aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet: https://em.dk/media/9203/politiskaftale_erhvervsfremme2018_final.pdf

 

Indstilling

  1. At videreudvikle samarbejdet med VisitOdsherred uden en sammenlægning.
  2. At videreudvikle samarbejdet med Wonderful Copenhagen (WOCO) uden en sammenlægning.
  3. At udvide VisitNordsjælland med Frederikssund kommune, såfremt Frederikssund Kommune ønsker det.

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 29-01-2019

Anbefaler administrationens indstillinger med den tilføjelse, at man håber at Hørsholm Kommune på et tidspunkt vil ønske at indtræde i samarbejdet.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Anbefaler indstillingen fra Borgerservice–, Arbejdsmarkeds– og Erhvervsudvalget, og håber dermed, at Hørsholm Kommune på et tidspunkt vil ønske at indtræde i samarbejdet.

 

Nr.40 - Orientering om styringsdialog 2018 med de almene boligorganisationer

Sagsnr.: 18/17854

 
Louise Mehnke (A)

Beslutningstema

Der orienteres om resultatet af den årlige lovpligtige styringsdialog mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Lovpligtige styringsdialogmøder

 

Kommunen har pligt til at afholde mindst ét årligt tilbagevendende styringsdialogmøde mellem kommunen og den enkelte boligorganisation og efterfølgende offentliggøre aftaledokumenterne på kommunens hjemmeside.

 

Hvert år gives Byrådet en orientering om resultatet af de gennemførte styringsdialogmøder.

 

Som forberedelse til styringsdialogmødet indberetter den enkelte boligorganisation en dokumentationspakke til IT-portalen www.almenstyringsdialog.dk, indeholdende regnskab, årsberetning, revisionsprotokol og styringsrapport. Styringsrapporten består af én rapport for selve boligorganisationen samt rapporter for hver afdeling. Udover den faktiske beskrivelse af afdelingen, såsom antal boliger og opførselsdato, giver styringsdialogen indsigt i afdelingens økonomi, beboerdemokrati, udlejningssituation samt boligområde.

 

Boligorganisationer i Fredensborg Kommune

Kommunen har pligt til at afholde styringsdialogmøder med alle boligorganisationer med hjemsted i kommunen, men kan derudover vælge at afholde møder med boligorganisationer med afdelinger i kommunen.

 

Fredensborg Kommune har i 2018 afholdt styringsdialogmøder med alle otte boligorganisationer, der har hjemsted i kommunen:

 

·       Fredensborg Boligselskab

·       Humlebæk Boligselskab

·       Boligselskabet Domea Fredensborg

·       Asminderød Boligselskab

·       Hejrevangens Boligselskab

·       Den Almene Boligforening Jellerødparken

·       Boligselskabet Borgerbo, Humlebæk

·       Lejerbo, Fredensborg

 

Derudover har administrationen afholdt styringsdialogmøder med alle fire boligorganisationer med hjemsted uden for kommunen, men med afdelinger placeret i Fredensborg Kommune:

 

·       Boligforeningen VIBO

·       Boligforeningen 3B

·       Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal

·       Statsbanepersonalets Andelsboligforening

 

 

Centrale temaer i styringsdialogen 2018 – uddrag fra aftaledokumenterne

Følgende centrale temaer har været drøftet på styringsdialogmøderne jf. bekendtgørelsen:

 

  • Økonomi
  • Udlejning
  • Beboersammensætning
  • De fysiske rammer og renovering
  • Effektivisering
  • Udlejnings- og anvisningsaftaler

 

Herudover har mulighederne for udvidelse af kommunens senioregnede boligmasse været et tema på flere af møderne. Herunder eventuelt nybyggeri og fortætning. 

 

Eksempler på de væsentligste konklusioner fra de afholdte styringsdialogmøder fremgår nedenfor.

 

  • Hovedparten af boligorganisationerne har en sund og robust økonomi. De boligorganisationer, der oplever økonomiske udfordringer, har lagt planer herfor
  • Flere boligorganisationer har en udfordring i forhold til at sikre tilstrækkelige henlæggelser til vedligeholdelse, samtidig med at huslejen holdes på et realistisk niveau
  • Flere boligorganisationer oplever, at der er et stigende renoveringsbehov. Mange boligorganisationer er derfor i gang med at udarbejde fysiske helhedsplaner i samarbejde med Landsbyggefonden – flere af disse har bl.a. tilgængelighed for øje
  • Den generelle tendens er, at flere boligorganisationer oplever øget opskrivning på ventelisterne
  • Enkelte boligorganisationer oplever udfordringer med en socialt skæv beboersammensætning i enkelte afdelinger – i disse tilfælde er der dialog mellem boligselskab og kommunen med henblik på at finde fælles løsninger (eks. revidere anvisningsaftaler)
  • Flere boligselskaber giver udtryk for ønske om nybyggeri i kommunen
  • Jf. effektiviseringsaftalen mellem Regeringen, KL og BL (2016) skal den almene sektor effektivisere driften med 8 pct. frem til 2020. Det generelle billede er, at boligorganisationerne har igangsat eller gennemført effektiviseringstiltag der skal sikre at de lever op til aftalen – bl.a. gennem investeringer i robotplæneklippere, energirenovering, driftssamarbejder, droner til taginspektion mv.
  • To boligorganisationer med afdelinger i Fredensborg Kommune vil i løbet af 2019 overgå til nye administrationsselskaber. For 3Bs vedkommende i form af at 3B kommer til at indgå i KAB. For Boligforeningen Jellerødparken i form af at organisationen træder ud af Boligkontoret Danmark for at indgå samarbejde med et advokatfirma.

 

Som afslutning på hvert styringsdialogmøde er der formuleret et fælles aftaledokument for styringsdialogen. Aftaledokumentet beskriver en række fælles konklusioner, aftaler og/eller eventuelle målsætninger for boligområdet. Aftaledokumentet offentliggøres på kommunens hjemmeside.

 

I de tilfælde, hvor der drøftes indgåelse af aftaler, som kræver Byrådets godkendelse, fremlægges disse særskilt for Byrådet. Det drejer sig typisk om udlejningsaftaler og ønsker om ændret anvisningsret – det drejer sig for nuværende om to sager: På dette møde Revideret anvisnings- og udlejningsaftale Asminderød Boligselskab samt på senere møde en revideret aftale med 3B/KAB. I sidste nævnte sag afventer administrationen tilbagemelding fra boligselskabet ang. aftalens indhold.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

Kommunens styringsdialog med de almene boligselskaber knytter an til Byrådet arbejdsgrundlag ved at bidrage til nedenstående pejlemærke:

 

4. Bygninger og byrum skaber liv

”[…] I byudviklingen skal vi arbejde med at skabe attraktive områder, med gode faciliteter og god arkitektur, hvor det er rart at opholde sig”             

FNs verdensmål

 

Styringsdialogen bidrager til følgende verdensmål:

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

11.1 Byg sikre boliger, der er til at betale

11.3 Gør byerne inkluderende og bæredygtige

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Aftaledokumenterne for styringsdialogmøderne skal jf. § 109, stk. 7 i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.m. offentligøres på Fredensborg Kommunes hjemmeside.

 

Indstilling

 

At orienteringen tages til efterretning.

 

Nr.40 - Orientering om styringsdialog 2018 med de almene boligorganisationer

Sagsnr.: 18/17854

 

Beslutningstema

Der orienteres om resultatet af den årlige lovpligtige styringsdialog mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Lovpligtige styringsdialogmøder

 

Kommunen har pligt til at afholde mindst ét årligt tilbagevendende styringsdialogmøde mellem kommunen og den enkelte boligorganisation og efterfølgende offentliggøre aftaledokumenterne på kommunens hjemmeside.

 

Hvert år gives Byrådet en orientering om resultatet af de gennemførte styringsdialogmøder.

 

Som forberedelse til styringsdialogmødet indberetter den enkelte boligorganisation en dokumentationspakke til IT-portalen www.almenstyringsdialog.dk, indeholdende regnskab, årsberetning, revisionsprotokol og styringsrapport. Styringsrapporten består af én rapport for selve boligorganisationen samt rapporter for hver afdeling. Udover den faktiske beskrivelse af afdelingen, såsom antal boliger og opførselsdato, giver styringsdialogen indsigt i afdelingens økonomi, beboerdemokrati, udlejningssituation samt boligområde.

 

Boligorganisationer i Fredensborg Kommune

Kommunen har pligt til at afholde styringsdialogmøder med alle boligorganisationer med hjemsted i kommunen, men kan derudover vælge at afholde møder med boligorganisationer med afdelinger i kommunen.

 

Fredensborg Kommune har i 2018 afholdt styringsdialogmøder med alle otte boligorganisationer, der har hjemsted i kommunen:

 

  • Fredensborg Boligselskab
  • Humlebæk Boligselskab
  • Boligselskabet Domea Fredensborg
  • Asminderød Boligselskab
  • Hejrevangens Boligselskab
  • Den Almene Boligforening Jellerødparken
  • Boligselskabet Borgerbo, Humlebæk
  • Lejerbo, Fredensborg

 

Derudover har administrationen afholdt styringsdialogmøder med alle fire boligorganisationer med hjemsted uden for kommunen, men med afdelinger placeret i Fredensborg Kommune:

 

  • Boligforeningen VIBO
  • Boligforeningen 3B
  • Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal
  • Statsbanepersonalets Andelsboligforening

 

 

Centrale temaer i styringsdialogen 2018 – uddrag fra aftaledokumenterne

Følgende centrale temaer har været drøftet på styringsdialogmøderne jf. bekendtgørelsen:

 

  • Økonomi
  • Udlejning
  • Beboersammensætning
  • De fysiske rammer og renovering
  • Effektivisering
  • Udlejnings- og anvisningsaftaler

 

Herudover har mulighederne for udvidelse af kommunens senioregnede boligmasse været et tema på flere af møderne. Herunder eventuelt nybyggeri og fortætning. 

 

Eksempler på de væsentligste konklusioner fra de afholdte styringsdialogmøder fremgår nedenfor.

 

  • Hovedparten af boligorganisationerne har en sund og robust økonomi. De boligorganisationer, der oplever økonomiske udfordringer, har lagt planer herfor
  • Flere boligorganisationer har en udfordring i forhold til at sikre tilstrækkelige henlæggelser til vedligeholdelse, samtidig med at huslejen holdes på et realistisk niveau
  • Flere boligorganisationer oplever, at der er et stigende renoveringsbehov. Mange boligorganisationer er derfor i gang med at udarbejde fysiske helhedsplaner i samarbejde med Landsbyggefonden – flere af disse har bl.a. tilgængelighed for øje
  • Den generelle tendens er, at flere boligorganisationer oplever øget opskrivning på ventelisterne
  • Enkelte boligorganisationer oplever udfordringer med en socialt skæv beboersammensætning i enkelte afdelinger – i disse tilfælde er der dialog mellem boligselskab og kommunen med henblik på at finde fælles løsninger (eks. revidere anvisningsaftaler)
  • Flere boligselskaber giver udtryk for ønske om nybyggeri i kommunen
  • Jf. effektiviseringsaftalen mellem Regeringen, KL og BL (2016) skal den almene sektor effektivisere driften med 8 pct. frem til 2020. Det generelle billede er, at boligorganisationerne har igangsat eller gennemført effektiviseringstiltag der skal sikre at de lever op til aftalen – bl.a. gennem investeringer i robotplæneklippere, energirenovering, driftssamarbejder, droner til taginspektion mv.
  • To boligorganisationer med afdelinger i Fredensborg Kommune vil i løbet af 2019 overgå til nye administrationsselskaber. For 3Bs vedkommende i form af at 3B kommer til at indgå i KAB. For Boligforeningen Jellerødparken i form af at organisationen træder ud af Boligkontoret Danmark for at indgå samarbejde med et advokatfirma.

 

Som afslutning på hvert styringsdialogmøde er der formuleret et fælles aftaledokument for styringsdialogen. Aftaledokumentet beskriver en række fælles konklusioner, aftaler og/eller eventuelle målsætninger for boligområdet. Aftaledokumentet offentliggøres på kommunens hjemmeside.

 

I de tilfælde, hvor der drøftes indgåelse af aftaler, som kræver Byrådets godkendelse, fremlægges disse særskilt for Byrådet. Det drejer sig typisk om udlejningsaftaler og ønsker om ændret anvisningsret – det drejer sig for nuværende om to sager: På dette møde Revideret anvisnings- og udlejningsaftale Asminderød Boligselskab samt på senere møde en revideret aftale med 3B/KAB. I sidste nævnte sag afventer administrationen tilbagemelding fra boligselskabet ang. aftalens indhold.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

Kommunens styringsdialog med de almene boligselskaber knytter an til Byrådet arbejdsgrundlag ved at bidrage til nedenstående pejlemærke:

 

4. Bygninger og byrum skaber liv

”[…] I byudviklingen skal vi arbejde med at skabe attraktive områder, med gode faciliteter og god arkitektur, hvor det er rart at opholde sig”             

FNs verdensmål

 

Styringsdialogen bidrager til følgende verdensmål:

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

11.1 Byg sikre boliger, der er til at betale

11.3 Gør byerne inkluderende og bæredygtige

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Aftaledokumenterne for styringsdialogmøderne skal jf. § 109, stk. 7 i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.m. offentligøres på Fredensborg Kommunes hjemmeside.

 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 04-02-2019

Udvalget ønsker forelagt en sag vedr. muligheden for benchmark mellem boligselskaberne fx  på adminisitrationsomkostninger, forsikringsudgifter mv.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

 

Nr.41 - Revideret anvisnings- og udlejningsaftale Asminderød Boligselskab

Sagsnr.: 19/1648

 

Beslutningstema

Social- og Seniorudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet skal godkende ny anvisnings- og udlejningsaftale mellem Asminderød Boligselskab og Fredensborg Kommune.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Asminderød Boligselskab har tilbudt Fredensborg Kommune 100 pct. anvisning til fem ungdomsboliger i afdelingen Lillevang, mod tidligere to boliger.

 

Det er administrationens vurdering, at 100 pct. kommunalanvisning til fem boliger kan understøtte kommunens arbejde med anbringelse af unge i alderen 16-23 år, der af forskellige årsager ikke kan bo hjemme hos egen familie.

 

De fem boliger i afd. Lillevang vil blive en del af Fredensborg Kommunes Ungeboliger, som er en anbringelsesform efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 4 – en anbringelse på eget værelse. Ungeboligerne har til formål at tilbyde unge botræning, så de på længere sigt vil kunne klare sig i egen bolig. Støtten i Ungeboligerne varetages af bostøttere, som arbejder med at give de unge en struktureret hverdag med indkøb, madlavning, budgetlægning, husarbejde, socialt samvær mv.

 

En evt. økonomisk besparelse som følge af godkendelse af fremlagte aftale, vil ligge i at de tre ekstra boliger kan give udslag i et reduceret behov for placering af unge i målgruppen i eksterne botilbud.

 

Derudover er der i det fremlagte forslag lavet en ænring i aftalens § 4, så denne henviser til udlejningsbekendtgørelsens § 4, mod tidligere almenboliglovens § 60. Denne ændring her ingen praktisk betydning for aftalen.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Almenboligloven §§ 59.1, 59.2 og 60.

Udlejningsbekendtgørelsens § 4

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

Den reviderede anvisnings- og udlejningsaftale knytter an til Byrådet arbejdsgrundlag ved at bidrage til nedenstående pejlemærke
 

3. Du kan mere end du tror

”Vi vil i den kommende periode etablere lokale tilbud på socialområdet til borgere med f.eks. handicap og psykiske lidelser. Tilbuddene skal have fokus på kvalitet til den bedst mulige pris og nærhed til familien.”

 

FNs verdensmål  

Anvisnings- og udlejningsaftalen bidrager til følgende verdensmål:

 

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

11.3 Gør byerne inkluderende og bæredygtige

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At administrationens udkast til revideret anvisnings- og udlejningsaftale godkendes.

 

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 04-02-2019

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

 

Nr.41 - Revideret anvisnings- og udlejningsaftale Asminderød Boligselskab

Sagsnr.: 19/1648

 
Louise Mehnke (A)

Beslutningstema

Social- og Seniorudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet skal godkende ny anvisnings- og udlejningsaftale mellem Asminderød Boligselskab og Fredensborg Kommune.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Asminderød Boligselskab har tilbudt Fredensborg Kommune 100 pct. anvisning til fem ungdomsboliger i afdelingen Lillevang, mod tidligere to boliger.

 

Det er administrationens vurdering, at 100 pct. kommunalanvisning til fem boliger kan understøtte kommunens arbejde med anbringelse af unge i alderen 16-23 år, der af forskellige årsager ikke kan bo hjemme hos egen familie.

 

De fem boliger i afd. Lillevang vil blive en del af Fredensborg Kommunes Ungeboliger, som er en anbringelsesform efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 4 – en anbringelse på eget værelse. Ungeboligerne har til formål at tilbyde unge botræning, så de på længere sigt vil kunne klare sig i egen bolig. Støtten i Ungeboligerne varetages af bostøttere, som arbejder med at give de unge en struktureret hverdag med indkøb, madlavning, budgetlægning, husarbejde, socialt samvær mv.

 

En evt. økonomisk besparelse som følge af godkendelse af fremlagte aftale, vil ligge i at de tre ekstra boliger kan give udslag i et reduceret behov for placering af unge i målgruppen i eksterne botilbud.

 

Derudover er der i det fremlagte forslag lavet en ænring i aftalens § 4, så denne henviser til udlejningsbekendtgørelsens § 4, mod tidligere almenboliglovens § 60. Denne ændring her ingen praktisk betydning for aftalen.

 

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Almenboligloven §§ 59.1, 59.2 og 60.

Udlejningsbekendtgørelsens § 4

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

Den reviderede anvisnings- og udlejningsaftale knytter an til Byrådet arbejdsgrundlag ved at bidrage til nedenstående pejlemærke
 

3. Du kan mere end du tror

”Vi vil i den kommende periode etablere lokale tilbud på socialområdet til borgere med f.eks. handicap og psykiske lidelser. Tilbuddene skal have fokus på kvalitet til den bedst mulige pris og nærhed til familien.”

FNs verdensmål

Anvisnings- og udlejningsaftalen bidrager til følgende verdensmål:

 

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

11.3 Gør byerne inkluderende og bæredygtige

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

At administrationens udkast til revideret anvisnings- og udlejningsaftale godkendes.

Nr.42 - Høring Sundhedsaftale 2019-2023

Sagsnr.: 18/21516

 

Beslutningstema

Godkendelse af høringssvar til Sundhedsaftale 2019-2023 for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Sundhedsaftale 2019-2023 er den 4. sundhedsaftale siden Sundhedsloven trådte i kraft i 2007. Sundhedsaftalen ”Vores Sundhedsaftale” gældende for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis er sendt i høring med frist den 28. februar 2019. Sundhedsaftalen skal være indgået mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen inden den 1. juli 2019.

 

Proces

Det er sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden, som står bag udkastet til sundhedsaftalen i Region Hovedstaden. For at styrke den politiske inddragelse i processen har der været afholdt 2 dialogmøder for politikere og patientforeninger samt et kommunalpolitisk dialogmøde på klyngeniveau. Input fra disse møder er videregivet til Sundhedskoordinations-udvalget.

 

Efter endt høring tilrettes udkastet med afsæt i de indkomne høringssvar med forventning om godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget den 23. april, med efterfølgende godkendelse i Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i de 29 kommuner. Aftalen indsendes til godkendelse i Sundhedsministeriet inden den 1. juli 2019.

 

Høringsudkast

Sundhedskoordinationsudvalget har ønsket at lave en enkel og fokuseret sundhedsaftale, med fokus på de områder, hvor der er et særligt stort behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde om sundhed. Således ønskes også at sikre en dynamisk sundhedsaftale, hvor der undervejs i perioden kan udpeges nye fokusområder eller justeres på de indsatser, som der arbejdes med inden for de enkelte fokusområder.

 

Visionen for aftalen er:

                Mere sammenhæng i borgerens forløb

                Mere lighed i sundhed

                Mere samspil med borgeren

                Mere sundhed for pengene

 

I aftaleudkastet indgår der 3 fokusområder og i alt 5 mål.

 

 

Fokusområde: Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom

 

Mål:

  • Alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangspunkt i deres behov og ønsker.
  • Alle ældre syge borgere opholder sig der, hvor deres behov varetages bedst.

 

 

 

Fokusområde: Sammen om borgere med psykisk sygdom

 

Mål:

  • Alle borgere med psykisk sygdom oplever, at der tages hånd om deres samlede behov – også i forbindelse med anden sygdom.

 

 

Fokusområde: Sammen om børn og unges sundhed

 

Mål:

  • Vi udvikler og styrker vores samarbejde om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer.

 

  • Alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide.

 

 

Høringsmaterialet er vedlagt som bilag.

 

 

Bemærkninger

 

Overordnet

Overordnet er der tale om et velskrevet høringsmateriale. Administrationen kan tilslutte sig de værdier, som den fremtidige aftale bygger på. Administrationen er enige i, at der skal være fokus på at få overgangene mellem sektorerne fx fra regional psykiatri til kommunerne til at fungere bedre i praksis. Det er derfor positivt, at der er fokus på udvikling af effekten af de samlede indsatser. Administrationen kan også tilslutte os en mere forenklet sundhedsaftale med færre, men mere operationalisérbare indsatser, som dog vil kræve et stort ressourcetræk i kommunen.

 

Fokusområder

De 3 nævnte fokusområder i sundhedsaftalen er både væsentlige og aktuelle.  ”Vores Sundhedsaftale” åbner op for mange muligheder i det tværsektorielle samarbejde men kalder samtidig på en konkretisering og en procesplan for de enkelte fokusområder i forhold til den samlede aftaleperiode.

 

Væsentlige opmærksomhedspunkter

I gennemgangen af materialet er der konstateret nogle væsentlige opmærksomhedspunkter.

  • Det bør konkretiseres i de enkelte fokusområder, hvorledes forebyggelse tænkes ind i sundhedsaftalen.
  • Det bør konkretiseres, hvordan de lokalpolitiske interesser inddrages i forbindelse med de politiske pejlemærker, som forankres i regi af Sundhedskoordinationsudvalget.
  • Det bør konkretiseres, hvordan det vurderes, om en national indikator er tilstrækkelig og hvorledes lokale indikatorer udvikles.

 

 

Forebyggelsesrådet har følgende yderligere forslag til høringssvaret:

 

Med baggrund i den voksende ældrebefolkning og erfaringer fra Fredensborg Kommunes "Forebyggelsesråd for Ældrebefolkningen"

1. Bør der indsættes en ny 5. vision i sundhedsaftalen kaldet: Mere forebyggelse til raske og syge - og med f.eks. følgende korte forklarende tekst: 

Mere forebyggelse til raske og syge

Vi vil sammen styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Vi vil bidrage til at holde raske borgere raske. Og gennem patientrettet forebyggelse bidrage til et godt liv trods sygdom samt for at borgerne kan mestre et liv med sygdom.

 

2. Bør der sikres udarbejdelse og revision af forløbsprogrammer for de store folkesygdomme og særligt vigtige sygdomme for samspillet i Bermudatrekanten - i stil med det indhold i kræftpakker, hjerte-pakker og andre forløbsprogrammer.

Fredensborg Kommune anbefaler specifikt, at der nu etableres et forløbsprogram for slidgigt (artrose). Det er 40 % af ældrebefolkningen, der i følge Sundhedsprofil 2017 for Regions Hovedstaden lever dagligdagen med slidgigt. 

 

 

I høringsbrevet er medtaget forebyggelsesrådets bemærkninger vedrørende udarbejdelse og revision af forløbsprogrammer, samt at forebyggelsesaspektet bør fremgå tydeligere i alle fokusområdet.

 

Udkast til høringsbrev fra Fredensborg Kommune er vedlagt som bilag. Udover de ovenstående bemærkninger, indeholder brevet også bemærkninger af mindre afgørende karakter. 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Livskvalitet i hverdagen – et ældreliv med muligheder

Du kan mere end du tror – det gode liv med fysisk handicap eller social udfordringer

Det er sejt at være dygtig – Alle børn har mulighed for læring og trivsel

 

Verdensmål 3 - Sundhed og trivsel

Verdensmål 10 – Mindre ulighed

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At høringssvaret til Sundhedsaftale 2019-2023 godkendes.

 

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 04-02-2019

I svaret indarbejdes forslag om et forløbsprogram for borgere med gigt, samt at kommunen er enige i, at opgavefordelingen mellem region og kommuner skal være klar. Ved opgaveflytning til kommunerne skal finansiering følge med.  Endelig skal der etableres større gennemsigtighed i forhold til, hvad kommunen betaler for ved behandling af borgere i sundhedsvæsenet (KMF)

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

 

Nr.43 - Høring - Hospitalsplan 2025 for Region Hovedstaden

Sagsnr.: 19/2952

 

Beslutningstema

Godkendelse af høringssvar til Hospitalsplan 2025.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Forslag til Region Hovedstadens Hospitalsplan 2025 er sendt i høring i perioden fra den 20. december 2018 til den 11. marts 2019. Der er tale om en offentlig høring, hvor høringssvarene vil være offentligt tilgængelige på Region Hovedstadens hjemmeside. 

 

Høringsversionen af Hospitalsplan 2025 kan findes på Region Hovedstadens hjemmeside:

https://www.regionh.dk/politik/hoeringer/aktuelle-hoeringer/Documents/Hospitalsplan2025-dec-2018-hoering.pdf

 

Øvrigt materiale omkring hospitalsplanen ses:

https://www.regionh.dk/politik/hoeringer/aktuelle-hoeringer/Si-der/Hoering-af-forslag-til-Hospitalsplan-2025-for-Region-Hovedstaden.aspx

 

I denne sagsfremstilling belyses alene de ændringer, som er særlig interessante for Fredensborg Kommune. Vedlagt bilag om forslag til ændringer, analyser og præciseringer i Hospitalsplan 2025.

 

Nyt i Hospitalsplan 2025

Med Hospitalsplan 2025 fastholdes hospitalsstrukturen og den overordnede opgavefordeling mellem hospitalerne. Formålet med hospitalsplanen er at sikre, at regionens borgere også fremover modtager en behandling af højeste kvalitet. Desuden skal der være sammenhæng i patientforløbene og nærhed til behandlingen, under hensyntagen til at der skabes mest mulig sundhed for regionens borgere.

 

I tidligere hospitalsplaner har organisatoriske ændringer været matrikelspecifikke i de

tilfælde, hvor hospitalerne er beliggende på flere matrikler. Koblingen til matrikler

ophæves i hospitalsplan 2025, og dermed specificerer hospitalsplanen kun, hvilket

samlet hospital, der varetager funktionen.

 

  1. Samling af senge i børne- og ungdomspsykiatrien

Sengene samles på Glostrup, hvilket betyder at sengepladser på Bispebjerg lukkes. Ambulatorier på Bispebjerg og i Hillerød fastholdes.

 

  1. Nedlæggelse af patienthoteller på akuthospitalerne

Rigshospitalet vil fremover være det eneste hospital, som har et patienthotel.

 

  1. Oprettelser af fødeklinikker

Med henblik på at imødekomme borgerens ønske om mere differentierede fødetilbud oprettes i 2019 skærmede in-house fødeklinikker for forventede normale fødsler på regionens fire store fødesteder (dette inkluderer Nordsjællands Hospital).

 

 

  1. Etablering af hjemmefødselsordning

I 2019 etablering en fælles regional hjemmefødselsordning, der erstatter, at hvert fødested håndterer hjemmefødsler i eget optageområde. Hensigten er dels at sikre en god og ensartet kvalitet samt samle medarbejdere med denne særlige interesse og erfaring. Den centrale ordning vil sikre et særskilt vagtberedskab til hjemmefødsler, så jordemødre ikke skal forlade fødegangen for at betjene en hjemmefødsel.

 

 

Funktioner der skal fremmes eller undersøges nærmere

Herudover er der funktioner, som skal fremmes med Hospitalsplan 2025 samt funktioner, der skal arbejdes videre med og undersøges nærmere, inden der eventuelt ændres i den nuværende organisering.

 

Nedenfor er nævnt de områder, som kan have særlig interesse for Fredensborg Kommune:

  1. Kapaciteten på Nyt Nordsjællands Hospital og udnyttelse af den samlede sengekapacitet i regionen
    • Regionens fremskrivning af hospitalsaktivitet viser, at der samlet set er tilstrækkelig antal senge på regionens hospitaler til at rumme den forventede aktivitetsudvikling frem til 2025. Der forventes en aldrende befolkning særligt i planområde Nord med flere ældre med f.eks. kroniske sygdomme. Selv om det nye hospital har samme kapacitet som det nuværende hospital, vil behovet for sengepladser blive fulgt tæt.
  2. Regional kræftplan
  3. Ensartet tilbud på alle akutafdelinger
  4. Flytning af behandling af høresygdomme til Rigshospitalet
  5. Sammenhæng mellem retspsykiatriske funktioner

 

 

Bemærkninger til høringsversionen for Hospitalsplan 2025

Fredensborg Kommune finder det positivt, at der i Hospitalsplan 2025 er forsøgt at tage højde for væsentlige problematikker for Nordsjælland, herunder fastholdelse af specialer på Nordsjællands Hospital samt den særlige udfordring i forhold til den demografiske udvikling i nord med en stigende ældrebefolkning.

Fredensborg Kommune finder dog behov for en stærkere klinisk hospitalsprofil på Nyt Nordsjællands Hospital og at det i højere grad udfoldes, hvad funktionen som supersygehus fra 2022 kommer til at indebære. Desuden skal der være en særlig opmærksomhed på reduktion af genindlæggelse ved at sikre, at alle patienter er tilstrækkelig færdigbehandlede ved udskrivelse. 

 

Med den netop udgivet Ældreprofil for 2019 (Ældres sundhed og trivsel – ældreprofilen 2019), som viser, at der ingen nævneværdig udvikling har været de seneste syv år på det fysiske og mentale helbred, er Fredensborg Kommune bekymret for, om der er tilstrækkelige pladser på Nyt Nordsjællands Hospital og finder det særligt vigtigt, at behovet for sengepladser på Nyt Nordsjællands Hospital bliver fulgt tæt, således at der også med en forventelig voksende ældrebefolkning i fremtiden vil være tilstrækkelige med sengepladser på hospitalet i Nordsjælland. Kommunen finder behov for at der allerede nu arbejdes med en alternativ plan, i tilfælde af at det viser sig at antallet af sengepladser ikke matcher behovet.

 

Udkast til høringsbrev fra Fredensborg Kommune er vedlagt som bilag indeholdende ovenstående bemærkninger.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Livskvalitet i hverdagen – et ældreliv med muligheder

Du kan mere end du tror – det gode liv med fysiske handicap eller sociale udfordringer

 

Verdensmål 3 – Sundhed og trivsel

Verdensmål 10 – Mindre ulighed

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At høringsskrivelsen til Hospitalsplan 2025 godkendes.

 

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 04-02-2019

Af høringssvaret skal fremgå, at der stadig bør være mulighed for patienthotel på Nordsjællands Hospital. Endelig skal der være fokus på børne- og ungdomspsykiatriområdet.

 

Kompetence rettes til Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Anbefaler Social– og Seniorudvalgets indstilling.

 

Nr.44 - Udvidelse af tilladelsen for Til Tops Nivå

Sagsnr.: 18/11932

 

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til ansøgning fra Til TOPS Nivå om ændring af vilkår i kommunens tilladelse fra 2016 til trætopklatrebaner på Nivå Camping. Det indstilles, at der gives 3 års tidsbegrænset tilladelse til ansøgte udvidelse af gæstegrundlaget.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har modtaget en ansøgning fra Til TOPS Nivå om ændring af vilkårene for kommunens tilladelse af 12. januar 2016 til etablering af to trætopklatrebaner på Nivå Camping, Sølyst Allé 14.

 

Til TOPS Nivå ansøger konkret om udvidelse af tilladelsens nuværende vilkår om, at trætop-klatrebanerne kun må benyttes af campingpladsens egne gæster, til at banerne også må benyttes af gæster udefra. Desuden søges der om, at begrænsning for besøg af skoleklasser på max. 10 klasser om året bortfalder. Endelig indeholder ansøgningen en præcisering af trætopklatrebanernes åbningstider. Ansøgninger vedlagt som bilag.

 

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede den 5. januar 2016 at meddele dispensation efter naturbeskyttelsesloven til etablering af 2 trætopklatrebaner på Nivå Camping.

Dispensationen blev meddelt på følgende vilkår:

 

  • At der ikke skal være yderligere kapacitet til parkering, veje, stier mm.
  • At banerne kun må benyttes af campingpladsens gæster og max. 10 skoleklasser om året.
  • At banerne kun må benyttes i campingpladsens åbningstid dvs. alle dage fra kl. 10-18.
  • At banerne kun må benyttes i campingpladsens sæson fra 1. april – 1. oktober.
  • At svævebaner og balance- og forhindringsøvelser konstrueres og placeres indenfor område på bilag 1 således, at støjgener minimeres i forhold til det omkringliggende boligområde.
  • At ansøger på kommunens forlangende skal dokumentere, at gældende støjgrænser er overholdt.

 

I forbindelse med tilladelsen efter naturbeskyttelsesloven vurderede administrationen samtidig, at trætopklatrebanerne var i overensstemmelse med den for området gældende byplanvedtægt nr. 26. Trætopklatrebanerne ligger i byplanvedtægtens delområde B, som er udlagt til offentligt formål ”grønt område (campingplads)”.

 

Kommunens afgørelse blev påklaget af Grundejerforeningen Skovparken. Planklagenævnet traf den 29. juni 2017 afgørelse i sagen, der stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at der er tale om en aktivitet, som naturligt kan indpasses i skoven ved campingpladsen, og at aktiviteten må anses som en almindelig aktivitet på en campingplads i et grønt område.

 

Ansøgning

Til TOPS Nivå lægger følgende til grund for den aktuelle ansøgning:

  • I åbningssæson 2018 har Til Tops Nivå haft ca. 800 gæster. Ved øget markedsføring forventes at kunne nå ca. 1500 gæster med de nuværende vilkår. Oprindeligt er der kalkuleret med ca. 3200 gæster pr. sæson. 1500 gæster er ikke nok til at sikre en bæredygtig økonomisk drift af anlægget.
  • Såfremt der gives tilladelse til, at anlægget kan benyttes af udefra kommende gæster, og hvis begrænsningen på max. 10 besøgende skoleklasser om året fjernes, forventer Til TOPS Nivå at nå ca. 3000 gæster, heraf ca. 500 skolegæster (ca. 20 skoleklasser).
  • Udefra kommende gæster forventes altovervejende at komme fra lokalområdet, da anlægget med 2 baner er for småt til at tiltrække gæster fra et større opland. Til sammenligning har Til TOPS Frederiksdal 3 baner og Til TOPS Havreholm 5 baner.

 

Konkret ansøges om følgende nye åbningstider for gæster i sæsonen:

  • Søndagsåbent kl. 10.00 –15.00 (ca. 20 gæster)
  • Lørdagsåbent kl. 10.00 – 18.00 (ca. 10-30 gæster, de fleste i tidsrummet kl. 10-14)
  • Hverdagsåbent i skoleferien juli/august kl. 10.00 – 18.00
  • Åbent for skoleklasser alle hverdage (ca. 20 klasser pr. sæson, varighed typisk 2 formiddagstimer)
  • Åbent ved særarrangementer på Nivå Camping i tidsrummet kl. 10 – 18 (eks. ved markedsdag og mærkedage, 2-3 gange pr. sæson)

 

Til TOPS Nivå oplyser, at hvis ansøgningen imødekommes, drejes svævebanen tættest på naboerne længere mod vest, så afstanden til nærmeste naboer øges. Ny linjeføring fremgår af luftfoto i ansøgningen.

 

Partshøring

Der er foretaget 14 dages partshøring af ejere, beboere og virksomheder, som er registreret på de omliggende ejendomme. Der er indkommet 10 høringssvar i høringsperioden. 7 høringssvar er fra beboere omkring banen og 3 høringssvar er fra foreninger, herunder Interesseforeningen for Svanevej og Ternevej, Grundejerforeningen Skovparken og Nivå Svømmeforening. Efter endt høringsperiode er der indkommet yderligere 1 høringssvar fra beboer i området, som er medtaget.  Høringssvar, et sammendrag af de væsentligste synspunkter og administrationens kommentarer hertil fremgår af bilag.

 

Administrationen kan sammenfatte de væsentligste høringssvar således:

  • Kommunen skulle aldrig have givet dispensation/ tilladelse til trætopklatrebaner i et villaområde.
  • Enhver udvidelse af rammerne for banernes aktiviteter er uacceptabel
  • Parkering af biler giver allerede i dag problemer.
  • Råb og skrig fra banerne opleves allerede i dag som meget generende.

 

Til TOPS Nivå har indsendt sine bemærkninger til høringssvarene, som fremgår af bilaget.

 

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at en udvidelse af Til TOPS Nivå’s gæstegrundlag til at omfatte udefra kommende gæster, herunder muligheden for flere skoleklasser, ikke ændrer afgørende ved de præmisser, som Planklagenævnet lagde til grund for afgørelsen af 29. juni 2017. Planklagenævnet tillagde det således ikke betydning, at kommunens tilladelse var givet på vilkår af, at banerne kun måtte benyttes af campingpladsens egne gæster.

 

Administrationen vurderer på den baggrund, at en udvidelse af gæstegrundlaget som ansøgt, kan rummes indenfor rammerne af byplanvedtægt nr. 26. Væsentligt for vurderingen er, at der ikke er tale om en fysisk udvidelse af banerne eller etablering af nye baner, men alene et spørgsmål om hvem som må bruge banerne.

 

Administrationen vurderer, at en udvidelse af gæstegrundlaget som ansøgt ikke medfører, at det samlede støjbidrag fra trætopklatrebanerne øges væsentligt i forhold til det oprindelige forventede antal brugere, som lå til grund for ansøgningen i 2016.

 

Flere skoleklasser kan betyde, at støjen blive spredt over et større tidsrum, da besøg af skoleklasser foregår i hverdagene, typisk i formiddagstimerne, hvor der normalt ikke er så mange gæster. Omvendt indgår der en begrænsning af åbningstiderne i ansøgningen, bl.a. søndag hvor åbningstiden begrænses til kl. 10-15. Gældende tilladelse giver mulighed for at holde åbent alle dage mellem kl. 10-18. 

 

Til TOPS Nivå forventer, at en altovervejende del af de nye udefra kommende gæster vil komme fra lokalområdet enten til fods eller på cykel. I forhold til skoleklasser er det oplyst, at eleverne i dag ankommer i minibusser og ikke i turistbusser. Det skal bemærkes, at kommunen ikke kan stille krav om, at der ikke må benyttes turistbusser.

 

I relation til indbliksgener finder administrationen ikke, at det udgør en væsentlig problemstilling, når træerne er fuldt udsprungne. En ændring af forløbet af banen tættest på naboerne vil i væsentlig grad imødegå mulig indblik, særligt først på åbningssæsonen hvor træerne endnu ikke er fuldt udsprungne.

 

Administrationen anbefaler på ovenstående baggrund, at udvalget beslutter at ændre vilkårene i kommunens tilladelse fra 12. januar 2016 til etablering af trætopklatrebanerne, i henhold til ansøgte. Det betyder følgende:

 

  1. Vilkår om ”At trætopbanerne kun må benyttes af campingpladsens gæster og max. 10 skoleklasser om året” bortfalder.
  2. Vilkår om ”At banerne kun må benyttes i campingpladsens åbningstid dvs. alle dage fra kl. 10-18” ændres til:

 

  • Søndagsåbent kl. 10.00 – 15.00
  • Lørdagsåbent kl. 10.00 – 18.00
  • Hverdagsåbent i skoleferien juli/august kl. 10.00 – 18.00
  • Åbent for skoleklasser alle hverdage kl. 10.00 – 18.00
  • Åbent ved særarrangementer (markedsdag, mærkedag o.lign) på Nivå Camping i tidsrummet 10 – 18 (3 gange pr. sæson)

 

Øvrige vilkår i kommunens tilladelse fra 12. januar 2016 forbliver uændrede.

 

En ny tilladelse vil blive givet som tillæg til den eksisterende tilladelse fra 2016.

 

En ny tilladelse kan gives som en midlertidig tilladelse fx på 3 år med den begrundelse, at der vil være tale om en forsøgsperiode med henblik på nærmere vurdering af følgevirkningerne for lokalområdet. Hvis det efter 3 år ikke besluttes at forlænge eller gøre tilladelsen med ændrede vilkår permanent, vil det være de oprindelige vilkår fra 2016, som tilladelsen falder tilbage på.

 

Herudover anbefaler administrationen, at der træffes afgørelse om, at ansøgte udvidelse af gæstegrundlaget kan rummes inden for Byplanvedtægt nr. 26 i overensstemmelse med planklagenævnets tidligere afgørelse.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Planloven

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

FNs verdensmål

3. Sundhed og trivsel

Byrådets arbejdsgrundlag

5. Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd

7. Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

 

Kompetence

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

 

Kommunikation

Orientering om kommunens afgørelse sendes til dem, som har indsendt bemærkninger til sagen.

 

Indstilling

  1. At administrationens indstilling vedtages, med følgende tilføjelse: At ændring af vilkår om begrænsning af antal skoleklasser og udvidelse af gæstegrundlaget til at omfatte udefra kommende gæster gøres tidsbegrænset til 3 år, med henblik på vurdering af mulige følgevirkninger for lokalområdet.

 

  1. At kommunen træffer afgørelse om, at ansøgte udvidelse af gæstegrundlaget er i overensstemmelse med Byplanvedtægt nr. 26.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 05-02-2019

Den administrative indstilling om at udvide tilladelsen som beskrevet sat til afstemning.

 

For stemmer 2: O og Mie Stattau (V)

Imod stemmer 7: B, F, C, A og Carsten Bo Nielsen (V)

 

Indstilling hermed ikke godkendt.

 

F stiller forslag om at udvide antallet af skoleklasser

For 3: O, F og Mie Stattau (V)

Imod 6: A, B, C og Carsten Bo Nielsen (V)

 

Forslaget hermed ikke vedtaget.

 

Mie Stattau (V), O og F begærer sagen i Byrådet.

 

Kommentarer fra Martin Stausholm Knudsen indgik i sagens behandling.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Sagen drøftet.

 

Økonomiudvalget anbefaler, at sagen optages til fornyet behandling i Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Nr.45 - Godkendelse af kystbeskyttelsesprojektet, Gl. Strandvej mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Sagsnr.: 18/76

 

Beslutningstema

På baggrund af gennemført høring af forslag til ændring af bidragsfordeling til kritisk kystsikring af Gl. Strandvej på en strækning mellem Nivå Havn og Sletten Havn forelægges sagen til endelig afgørelse om fremme af projektet samt bidragsfordeling.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Beskrivelse af kystbeskyttelsesprojektet

Kystbeskyttelsesprojektet omfatter en ca. 300 meter strækning på Gl. Strandvej syd for Peter Mads Strand. Projektet er udformet til sikring af den offentlige vej Gl. Strandvej mod erosion som følge af klimabetinget havvandsstigning og voldsommere vejr. Kystbeskyttelsen omfatter både beton, sten samt strandfodring. Projektet kan udvides med reetablering af strandhaver på 3 private strandlodder og 1 kommunal strandgrund. De 3 private lodsejere betaler selv for deres strandhaver.

 

En beskrivelse af projektet kan ses på kommunens hjemmeside: Kystbeskyttelsesprojektet. Endvidere henvises til tidligere behandling af sagen i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget en 14-08-2018

 

Afgørelse om kystbeskyttelse

Plan-, Klima- og Miljøudvalget kan beslutte, at de ejere af fast ejendom, der får nytte af kystbeskyttelse skal bidrage til betaling af anlægsarbejdet og den efterfølgende drift af dette, jf. Kystbeskyttelseslovens § 9a.

 

Afgørelse om bidragsfordeling skal træffes i forbindelse med beslutning om fremme af kystbeskyttelse. Afgørelsen kan påklages til Miljøministeren.

 

Tidligere politiske beslutninger

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget godkendte den 03-06-2014, at der skulle arbejdes videre med et kystbeskyttelsesprojekt til beskyttelse af en strækning i område 2 mellem Nivå Havn og Sletten Havn, herunder at alle grundejere på Gl Strandvej mellem Nivå Havn og Sletten Havn (område 1, 2 og 3) skulle bidrage til betaling af anlægget. Bidragsfordelingen omfattede derfor også de grundejere, der ikke bor på den strækning, der beskyttes og dermed ikke har direkte nytte af beskyttelsen. Afgørelsen blev påklaget.

 

Klagenævnet traf den 06-06-2017 afgørelse i sagen og hjemviste punktet om bidragsfordeling til fornyet behandling. Begrundelsen for hjemvisningen var, at reglerne i kystbeskyttelseslovens kap. 1a ikke i tilstrækkelig grad var iagttaget, herunder pligten til at vurdere nytteværdien af projektet for de potentielt berørte ejere af fast ejendom på strækningen mellem Nivå Havn og Sletten Havn. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget blev orienteret om klagenævnets afgørelse på mødet den 15-08-2017.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget godkendte herefter den 14-08-2018, at Fredensborg Kommune sendte Forslag til ny bidragsfordeling, i høring inden endelig beslutning om fremme af kystbeskyttelse på strækning af Gl Strandvej samt finansieringen heraf. Udkastet til den reviderede bidragsfordeling omfatter foruden Fredensborg Kommune de 15 grundejere, der direkte opnår nyttevirkning af kystbeskyttelsen, samt 3 ejere af forsyningsledninger i vejen. Den nye bidragsfordeling medførte, at kommunens andel steg fra 25 % til 75 % svarende til 1,4 mio. kr.

 

Den foreslåede bidragsfordeling opfylder efter administrationens vurdering klagenævnets krav om nyttevirkning. Såfremt vejen borteroderes vurderes det at medføre store gener for beboerne. Fx. vil det ikke være muligt at køre til sin ejendom og forsyningsnettet (gas, el og kloak) vil være lukket i en periode. Endvidere opnår ejerne beskyttelse af private strandlodder, der ellers ville erodere.

 

Høring af bidragsfordeling

Der er i høringsperioden afholdt to møder med de ejere af fast ejendom, som er omfattet af den reviderede bidragsfordeling. Høringsperioden udløb den 10-10-2018.

 

Som det fremgår af hvidbogen (se bilag 3) er der indkommet høringssvar fra 13 af 15 berørte ejendomme samt svar fra de 3 ejere af forsyningsledninger.

 

De ejendomme, der ligger på strækningen, som var direkte berørt af erosion af Gl. Strandvej under stormen Bodil i december 2013 er meget interesserede i, at der etableres en sikring af deres adgangsvej.

 

Berørte ejendomme syd for den ovennævnte strækning, hvor der udelukkende foretages strandfodring, er generelt også positivt indstillede overfor en sikring af Gl. Strandvej.

 

I høringssvar samt ved de to møder afholdt i forbindelse med og efter forhøring af forslag til ny bidragsfordeling anfører de berørte grundejere bl.a.:

  1. at de ikke mener, at kystgrundejere skal betale for at beskytte landets kyster. I høringssvar såvel som på møderne fremføres, at sikring af kysten, herunder den offentlige adgangsvej, er til gavn for alle, og derfor i dette tilfælde må finansieres af kommunen.
  2. at Gl Strandvej på strækningen mellem Nivå Havn og Sletten Havn benyttes til gennemkørsel. Det er således ikke udelukkende de ejendomme, der har udkørsel direkte til den berørte strækning, der har gavn af en sikring af Gl. Strandvej.
  3. at det er vigtigt for en gruppe af grundejerne at fremhæve, at nytteværdien syd for Gl Strandvej 256 er meget mindre end for dem nord for, da det ikke er der, vejen er udsat.
  4. at anlæg af Nivå Havn og den årligt tilbagevendende fjernelse af aflejret sand i indsejlingsrenden til havnen har ændret sandets mobilitet i området, således at kysten ud for Gl Strandvej er mere udsat for erosion. Det bør derfor være en kommunal opgave at afholde udgifter forbundet med kystbeskyttelsen.

 

Den samlede konklusion af høringssvarene er, at de berørte grundejere er positivt indstillede over kystbeskyttelsesprojektet, men har den holdning, at Fredensborg Kommune skal afholde udgifterne hertil.

 

Administrations bemærkninger til høringssvar

  1. Skråningssikringen og strandfodringen udføres for at imødegå erosion, som følge af klimatisk betingede vandstandsstigninger samt hyppigere og kraftigere storme med deraf følgende kraftigere bølgepåvirkning. Nytteværdien for ejerne af fast ejendom på den strækning, der beskyttes, er en sikring af såvel adgangsvejen som grundejernes strandlodder.
  2. Gl Strandvej er på strækningen forsynet med vejchikaner. Administrationen vurderer, at det fortrinsvis er beboere og andre med et ærinde på strækningen, der kører på strækningen.
  3. Ejerne syd for Gl Strandvej 256 bidrager alene til strandfodringen, der skal kompensere for stensætningens blokerende virkning for tilførsel af sand til stranden, samt den klimabetingede havvandsstigning.
  4. Der kan ud fra luftfotos ikke ses nogen betydelig ændring af kystlinjen langs Gl Strandvej på strækningen ind til Sletten Havn efter etableringen af Nivå Havn i 1986. Kystsikringen af strækningen sker for at imødegå erosion som følge af klimatisk betingede vandstandsstigninger samt hyppigere og kraftigere storme med deraf følgende kraftigere bølgepåvirkning.

 

På baggrund af forhøringen blandt de berørte ejere af fast ejendom er der i forhold til den udsendte bidragsfordeling rettet enkelte mindre fejl og foretaget en justering af bidraget til et af forsyningsselskaberne. Justeringerne medfører ikke ændring i den overordnede bidragsfordeling mellem kommunen/forsyninger og de private. Det justerede forslag kan ses her: Forslag til ny bidragsfordeling.

 

Det er fortsat administrationens samlede vurdering, at bidragsfordelingen afspejler den nytteværdi, som opnås i form af beskyttelse af forsyningsledninger, sikring af adgangsvej samt sikring af private strandlodder mod kraftigere erosion, som følge af klimaforandringerne.

 

Det videre forløb

  1. Kommunen træffer afgørelse om fremme af kystsikringsprojektet og bidragsfordelingen (denne sag)
  2. Såfremt Plan-, Klima- og Miljøudvalgets beslutter bidragsfordeling skal der tages beslutning om oprettelse af et kystbeskyttelseslag og om kommunen vil stille lånegaranti over for de private (kommende sag)
  3. Kommunen meddeler tilladelse til udførelse af projektet efter Kystbeskyttelsesloven.
  4. Der udarbejdes detailprojekt, hvorefter anlægsarbejdet sendes i udbud

 

Bevilling

Finansieringen af anlæg og drift blev behandlet på Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den den 14-08-2018 og godkendt i budgetrevision 30-06-2018. Dertil kan påregnes udgifter til retablering af den kommunalt ejede strandhave, Gl Strandvej 169, på 0,16 mio. kr. Omkostningerne hertil forventes at kunne dækkes af de allerede afsatte midler til kystsikring. Sagen har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at udgifterne ikke skal bidragsfordeles og kommunen dermed dækker alle de privates omkostninger (undtagen de private strandhaver), vil kommunens anlægsudgifter til kystbeskyttelsesprojektet på Gl Strandvej stige med ca. 0,7 mio. kr. og 17.500 kr. om året til drift. Derudover vil der skulle tages særskilt stilling til, om kommunen tillige skal betale ca. 0,5 mio. kr. til to ejendomme, der ligger på østsiden af vejen og nord for den hårde skråningssikring af Gl Strandvej, og dermed påvirkes af projektet, men som også har en større privat interesse i kystsikringen.

 

Retsgrundlag

Kystbeskyttelsesloven

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

FN´s verdensmål

Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Gør byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

Mål 13: Klimaindsats

13.1 Styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici.

 

Byrådets arbejdsgrundlag

Det skal være nemt og sikkert at komme frem

Bæredygtighed og miljø – vejen frem

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Hvis kystbeskyttelsesprojekt for Gl Strandvej fremmes, vil de ejere af fast ejendom, der har nytte af projektet, blive orienteret om afgørelsen.

 

Indstilling

  1. At der træffes afgørelse om fremme af ovenstående kystsikringsprojekt på Gl Strandvej mellem Nivå Havn og Sletten Havn med tilhørende bidragsfordeling efter Kystbeskyttelseslovens bestemmelser.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 05-02-2019

Anbefaler administrationens indstilling. F tager forbehold.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling. Hanne Berg (F) tog forbehold.

 

Nr.46 - Vedtagelse af Lokalplan L103

Sagsnr.: 16/2659

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan L103 for boliger på Gunderødvej 46.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog den 29. oktober 2018, at fremlægge forslag til Lokalplan L103, for boliger på Gunderødvej 46, i offentlig høring. Lokalplanen afgrænser sig til en enkelt kommunalt ejet matrikel: Matrikel 5q. Gunderødvej 46, i den sydligste del af Karlebo Landsby.

 

 

Baggrund og formål med lokalplanen

Lokalplanen muliggør opførelse af 10 fritliggende enfamiliehuse med et fælles friareal.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at etablere et boligområde, som forholder sig til placeringen i et landsbymiljø. Lokalplanens bestemmelser sætter rammen for husenes udformning, omfang samt brugen af teglsten, men lader samtidig flere parametre være valgfrie for den enkelte køber.

 

Yderligere planlægges der for, mulighed for at opsætte en mobilmast inden for lokalplanens areal (delområde 5 – den kommende grundejerforenings areal). Dette muliggøres, for at kommunen kan leve op til servicemålene ang. dækning til kommunens borgere og virksomheder i alle egne af kommunen, med en moderne digital infrastruktur. Muligheden for opsætning af mobilmast har indgået i både rammer for udbud og salg samt som vilkår i den bindende salgsaftale, og dette afspejles også i den endelige salgspris Fredensborg Kommune og Lind & Risør har indgået aftale om.

Der i dag ingen aktuel ansøgning om opsætning af en mast, men syd for lokalplanområdet er et areal med dækningsudfordringer. I de kommende år skal telebranchen byde ind på master der kan afhjælpe dækning i dette område, her kan placeringen i lokalplanområdet komme i spil. Opsætning af en mast vil forudsætte at der gives landzonetilladelse hertil, i den forbindelse foretages en nabohøring. Derudover vil en evt. aftale om opsætning af mobilmast blive indgået mellem den kommende grundejerforening og et teleselskab.

 

 

Lokalplanens delområder med disponering af arealer fremgår af nedenstående kort.

 

 

 

Vejnavn

Plan, Miljø og Klimudvalget besluttede i 3. oktober 2018 at vejen igennem lokalplanområdet skal hedde Dysseager.

 

Offentlig høring

Lokalplanen har været fremlag til offentlig høring fra den 30. oktober til den 31. december 2018. Den 27. november 2018 blev der afholdt borgermøde i Karlebo.

I høringsperioden er der indkommet 17 høringssvar.

Heraf er 4 af høringssvarene fra organisationer/virksomheder (Bane Danmark, Erhvervsstyrelsen, Agenda 21 foreningen Fredensborg samt Lind & Risør).

Derudover er der indkommet 13 høringssvar fra privatpersoner.

 

De toneangivende temaer i høringssvarene er:

 

  1. Kørselsretningen på den nye ensrettede vej.
  2. Bebyggelsesbestemmelser for bebyggelsens udseende.
  3. Grundstørrelser for udstykninger.
  4. Mobilmast.

 

Resumér af høringssvarene samt administrationens bemærkninger hertil fremgår af Høringsnotat (se bilag). Alle høringssvarene fremgår i deres fulde længe af bilaget: Høringssvar (se bilag).

 

Indstilling til ændringer i lokalplanen

Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar indstilles følgende 5 ændringsforslag til politisk vedtagelse:

 

Redegørelse/§/kortbilag

Oprindelig formulering

Ny formulering

Redegørelsen ”Efter anden lovgivning”

 

OBS: Dette ændringsforslag skal med, da lokalplanen i følge Erhvervstyrelsen ellers ikke er i overensstemmelse med Fingerplanen.

 

Manglende tekst om fingerplanen.

Tekst vedr. fingerplanen til redegørelsens afsnit ”Efter anden lovgivning”. Se den fulde tekst under høringssvar nr. 3.

 

§ 5.3

”Der skal etableres en overkørsel til hver boligmatrikel. I alt 10 overkørsler (de 10 overkørsler i delområde 1 er markeret med prikker på kortbilag 2).”

”Der skal etableres en overkørsel til hver boligmatrikel. I alt 10 overkørsler (de 10 overkørsler i delområde 1 er markeret med Xpå kortbilag 2). ”

§ 8.3

”I delområde 1 (se kortbilag 2), er det tilladt at terrænregulere +/- 0,5 meter på de enkelte boligparceller, i forhold tildet færdigregulerede terræn ved byggemodning.”

”I delområde 1 (se kortbilag 2), er det tilladt at terrænregulere +/- 0,5 meter på de enkelte boligparceller, i forhold tildet færdigregulerede terræn efter endt byggemodning.”

§ 8.4

”Inden for lokalplanens delområde 2, kan ren jord genanvendes til landskabelig bearbejdning med op til +/- 0,5 over eksisterende terræn (se kortbilag 2).”

”Inden for lokalplanens delområde 2, kan ren jord genanvendes til landskabelig bearbejdning med op til +/- 0,5 i forhold til eksisterende terræn (se kortbilag 2).”

Kortbilag 2

Kørselsretning: Ensretning fra nord mod syd – markeret med pil.

Ensretningen vendes så der køres ind ved den sydligste overkørsel og ud ved den nordligste overkørsel. Pilen på kortbilag 2 vendes.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Planloven

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

4. Bygninger og byrum skaber liv

8. Bæredygtighed og miljø – vejen frem

FNs verdensmål

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

15. Livet på land

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Lokalplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside og på Plandata.dk efter endelig vedtagelse.

 

Indstilling

  1. At lokalplan L103 vedtages endeligt med ovenstående ændringer.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 05-02-2019

Anbefaler administrationens indstilling med følgende tilføjelser:

 

- at tagmateriale også vil kunne være tagpap med lister eller skifer, men ikke betontegl,

- at byggeri kan finde sted i andet materiale end tegl, hvis murværk fremstår som pudset.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Anbefaler Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling. Louise Mehnke (A) undlod at stemme.

 

Nr.47 - Nivå Havn og Strandpark - valg af model

Sagsnr.: 17/5775

 

Beslutningstema

Fritids- og Idrætsudvalget drøfter og indstiller overfor Byrådet, hvilket scenarie der skal danne udgangspunkt for visionsudviklingsplanen for Nivå Havn og Strandpark samt principper for medfinansiering.

 

Sagsfremstilling og økonomi

I maj 2018 blev Økonomiudvalget præsenteret for to modeller for en udviklingsplan for Nivå Havn og Strandpark. Modellerne var udarbejdet af landskabsarkitekter fra firmaet SLA. Økonomiudvalget besluttede, at udviklingsplanen for Nivå Havn og Strandpark skal være fleksibel, ambitiøs og visionær, så den kan rumme den kommende udvikling på søsportsområdet. Den skal også rumme mulighed for en god udnyttelse af områdets nuværende kvaliteter, styrke muligheden for fleksibel brug af havnefaciliteterne hele året og tage højde for fremtidens brugere – de kommende generationer af brugere af havn og strandpark. Økonomiudvalget valgte den ambitiøse af to modeller for at sikre, at en ny fremtidig lokalplan kan rumme udviklingsmulighederne i Nivå Havn og Strandpark. Der var endnu ikke økonomisk overslag for de to modeller. Den ambitiøse model blev valgt, selvom den kan skabe forventninger hos havnens og strandens brugere, som først kan indfries på lang sigt, da der ikke var budget til visionsudviklingsplanen eller overvejelser om finansiering i sagen. 

 

I september 2018 blev første udkast til en visionsudviklingsplan præsenteret for Fritids- og Idrætsudvalget. Visionsudviklingsplanen var opdelt i 5 etaper. Den første etape rummer etablering af rampe for kørestolsbrugere ved strandparken, sammenhængende fodgængerpromenade ved havnekajen og organisering af parkeringspladser (5,2 mio. kr. inkl. Udgift til rådgiver, byggeplads og uforudsigelige omkostninger). Den kan rummes indenfor det afsatte budget til udvikling af havn og strandpark. De øvrige 4 etaper (76,7 mio. kr. inkl. Udgift til rådgiver, byggeplads og uforudsigelige omkostninger) er der ikke afsat budget til. Udvalget besluttede, at der skulle afholdes dialogmøder med foreninger og erhvervsdrivende i Nivå Havn om den konkrete visionsudviklingsplan, inden planen igen blev forelagt for Fritids- og Idrætsudvalget til godkendelse. 

 

Fritids- og Idrætsudvalget besluttede i oktober 2018 en proces for yderligere involvering af foreninger og erhvervsdrivende på Nivå Havn i arbejdet med at kvalificere det første udkast til en visionsudviklingsplan for Nivå Havn og Strandpark.

 

I den forbindelse er der afholdt møder med alle foreninger og erhvervsdrivende på havnen, og på baggrund af input fra de mange møder er der udarbejdet to scenarier for ændringer af udkastet til visionsudviklingsplanen. Den 11. december 2018 blev der holdt et fælles arbejdsmøde med foreninger, erhvervsdrivende og formand samt et medlem af Fritids- og Idrætsudvalget. Formålet var i fællesskab at diskutere og kvalificere de to scenarier for ændringer af udkastet til visionsudviklingsplanen.

 

Scenarier

På fællesmødet blev to scenarier præsenteret. I begge scenarier er input fra de tidligere møder indarbejdet. Bilag 1.

 

Fælles for de to scenarier

  • Faciliteter til Pingvinerne sammenbygges med Vandskiklubbens klubhus. Der vil være fælles benyttelse af visse faciliteter som f.eks. sauna. Pingvinernes og Vandskiklubbens broer bliver bevaret.
  • Nivå Bådelaug får mere plads til opbevaring af grej og nye badefaciliteter, der sikrer, at instruktører og kursister har separate bademuligheder.
  • Fritidsfiskere, Ro- og Kajakklub deler i dag et fælles hus, som er i meget dårlig stand. Klubberne bliver omplaceret med nye klubhuse for at skabe plads til flere parkeringspladser. (Op til 15 % svarende til 35 pladser).
  • Der sker en organisering og opmærkning af de eksisterende parkeringsarealer, der ligeledes sikrer lidt flere parkeringspladser.
  • Der etableres en sammenhængende indre promenade med god tilgængelighed og en cykelsti, der sikrer god forbindelse til strandparken.
  • Der etableres et fælles byrum som med belægningen adskiller sig fra andre arealer. Belægningen fungerer som et opmærksomhedspunkt for bilister og den tværgående trafik af gående trafikanter.
  • I strandparken bliver der etableret nye faciliteter, som henvender sig til alle strandgæster. Der etableres en handicaprampe, der gør det muligt at køre ud i vandet. Der etableres en ny badebro med en badeplatform. På grund af sikkerheden for blandt andet surferne er det ikke muligt at placere en egentlig badeanstalt tæt på parkeringspladser.
  • Naturområdet vest for strandparken gøres tilgængeligt ved en solnedgangsplads og mindre boardwalk, der fører ud til en fugleplatform, hvorfra dyrelivet kan studeres.

 

Scenarie A (Uden landvinding)

Specielt for scenarie A gælder, at udviklingen sker indenfor de eksisterende fysiske rammer for havn og strandpark. Alle foreninger har egne klubhuse og plads til opbevaring af grej i umiddelbar tilknytning til deres aktiviteter. Det er muligt at etablere fælles faciliteter for alle foreninger på første sal af de bygninger, der rummer opbevaring af grej til Nivå Bådelaug. Fællesrummene kan indeholde mødelokale til omkring 100 personer samt faciliteter til gæstesejlere, men der vil ikke være tilstrækkeligt plads til de mange ønsker, foreningerne har til fælles faciliteter som sauna, fitnessrum, værksted m.m.

 

Scenarie B (Med landvinding)

I dette scenarie sker udviklingen med en arealudvidelse mod Øresund. I forbindelse med arealudvidelsen etableres der en ny og forhøjet kystsikring mod Øresund. Med en arealudvidelse bliver der plads til ca. 20 flere parkeringspladser. Der bliver plads til en maritim legeplads, som kan tiltrække folk, der ellers ikke har tilknytning til havnen og strandparken. Det kan også være med til at fastholde gæstesejlere, når der er faciliteter til børn i området. Der er desuden plads til etablering af et stort maritimt fælleshus mod Øresund med plads til over 200 personer. Huset kan rumme de mange ønsker, foreningerne har til fælles tværgående faciliteter.

 

Til mødet den 11. december 2018 var der en overvejende interesse for scenarie B blandt mødedeltagerne.

 

Badeanstalt

På Fritids- og Idrætsudvalget i maj 2017 sag 67 besluttede udvalget, at ønsket om en badeanstalt ved Nivå Strandpark skulle indgå i arbejdet med udviklingsplanen for Nivå Havn og Strandpark. Der har været arbejdet med at placere en badeanstalt/havbad i den nordlige ende af strandparken, hvor den var placeret på dybt vand og med god tilgængelighed for alle. Et anlæg som rummer mulighed for omklædning, ophold med læ, vipper mv. Dette anlæg blev anslået til 6 mio kr. Installationer som sauna, toilet mv har derimod ikke været med i projektet, da det har vist sig meget dyrt i drift og anlæg.

 

Det har dog vist sig, at placeringen af anlægget i den nordlige ende af strandparken ikke er foreneligt med den surferaktivitet, der er lige nord for høfden. Derfor er der i de to scenarier, som præsenteres i denne sag, arbejdet med en badeplatform, der giver mulighed for leg og ophold, men som ikke er placeret ud på dybt vand og derfor ikke rummer de samme faciliteter med vipper mv.

 

Placering af en badeanstalt/havbad med god tilgængelighed ved den sydlige høfde kræver vejadgang og parkering igennem fredningen. Derfor er der ikke arbejdet med denne placering. 

 

Maritimt fælleshus

Foreningerne ønsker et maritimt fælleshus. I henhold til foreningernes fælles indstilling til Fritids- og Idrætsudvalget (Sag nr.130, 6. december 2018 bilag 8) kan huset indeholde tværgående faciliteter som:

- Træningsfaciliteter

- Køkken (der også kan bruges af gæstesejlere)

- Værksted (der også kan bruges af gæstesejlere)

- Stort lokale til min. 200 personer

- Omklædning og bad (der også kan bruges af gæstesejlere)

 

Foreningerne ønsker ikke et fælles maritimt foreningshus, hvis det er på bekostning af foreningernes egne klubfaciliteter. Ifølge foreningerne er det gode liv og fællesskab i klubberne knyttet til deres aktiviteter ved vandet.

 

Foreningerne ønsker et maritimt fælleshus som supplement til de eksisterende foreningshuse, der kan rumme faciliteter til gæstesejlere samt brugere, der ikke har direkte tilknytning til havn og strandpark. Det kræver en nærmere afklaring af organiseringen og administration af et maritimt fælleshus i forhold til hvem, der varetager den daglige drift.

 

Fakta foreningerne/erhvervsdrivende og bebyggelse på Nivå Havn

 

Forening med foreningsfaciliteter på havnen

Medlemstal 31.12.2017

Nivå Bådelaug

669. Hvoraf 221 under 25 år

Nivå Fritidsfiskerforening

118

Nivå Kajakklub

Knap 100 (oplysninger fra hjemmeside)

Nivå Pingvinerne

189

Nivå Roklub

43

Nivå Tursejlere

113

Nivå Vandski klub

94 hvoraf 40 er under 25 år

 

Erhvervsdrivende  

  • 2 restauranter og en café
  • 4 andre erhvervsdrivende.

 

Bebyggelse

  • Der er i alt 22 huse/skure.
  • 15 huse/skure benyttes som foreningslokaler (Fritidsfiskerne har 5 små dobbeltskure), erhverv eller servicebygninger.
  • 7 huse/skure benyttes til opbevaring af grej.

 

Sameksistens

  • Fritidsfiskerne, Roklub og Kajakklub deler et foreningshus, hvor Ro- og Kajakklub også deler klublokale.
  • Vandskiklub og Pingvinerne deler klublokaler.
  • Nivå Bådelaug har klublokale ovenover restaurant Lagunen.
  • Kun Tursejlerne har deres eget foreningshus.

 

Fredning

Området syd for havnen er fredet. Administrationen har været i dialog med Miljøstyrelsen, som er myndighed, for at høre om mulighederne for en eventuel udvidelse af vej og parkeringsanlæg i det fredet område. Ifølge Miljøstyrelsen kan der altid søges om dispensation fra fredningen til anlæg af vej og parkering, men det er i strid med fredningens formål, og jf. Naturbeskyttelsesloven kan der ikke gives dispensation til anlæg, der er i strid med fredningens formål. Hvis fredningsgrænsen skal ændres for at give plads til vej og p-pladser, vil det kræve, at der rejses en ny fredningssag jf. kap. 6 i Naturbeskyttelsesloven. Der er, så vidt administrationen er bekendt, ikke eksempler, hvor fredningsgrænsen er ændret for at opnå mulighed for anlæg, der er i strid med den gældende fredning.

 

Myndighedsbehandling

Realisering af scenarie A eller B vil i begge tilfælde kræve en ny lokalplan for området.

Alle nye tiltag i havn og strandpark vil kræve en dispensation fra Strandbeskyttelseslinjen jf. Naturbeskyttelsesloven.

Nye anlæg i strandparken vil kræve en dispensation fra Nivå og Usserød Ådals fredning

Nye anlæg i naturområdet vest for strandparken vil kræve en dispensation fra Nivå og Usserød Ådals fredning og naturbeskyttelsesloven.

Handicaprampe i strandparken vil kræve en tilladelse fra Kystdirektoratet og dispensation fra Nivå og Usserød Ådals fredning.

For scenarie B gælder endvidere, at landindvinding og kystbeskyttelse vil kræve en tilladelse fra Kystdirektoratet

Det maritime fælleshus vil kræve en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen samt Nivå og Usserød Ådals fredning, som omfatter strandparken og dele af havnen.

 

Økonomi

De følgende grove økonomiske overslag på scenarie A og B er beregnet ud fra det overslag, der fulgte ”Udkast til udviklingsplan August 2018”, som blev forelagt for Fritids- og Idrætsudvalget i september 2018 (sag nr. 94). Udvalget besluttede, at der skulle være yderligere involvering af foreninger og erhvervsdrivende, og sagen gik derfor ikke videre til Økonomiudvalget.

 

Scenarie A rummer ikke landindvinding og et egentligt fælleshus.

Groft overslag for scenarie A giver en anlægssum på ca. 43 mio. kr. inkl. Udgifter til rådgiver, byggeplads og uforudsigelige udgifter.

 

Scenarie B rummer stort set de samme anlæg, der er indeholdt i ”Udkast til udviklingsplan August 2018”. Dog er boardwalk i naturområdet og havnebadet reduceret i dette scenarie.

Groft overslag for scenarie B giver en anlægssum på ca. 69 mio. kr. inkl. Udgifter til rådgiver, byggeplads og uforudsigelige udgifter.

 

I budgetforliget er der afsat 7,4 mio. kr. frem til 2020 til udvikling af Nivå Havn og Strandpark. I årene frem til 2030 er der afsat 100.000 kr. til øget drift. Der er altså ikke økonomi i det eksisterende budget til de foreslåede scenarier. En realisering af såvel scenarie A som B vil kræve medfinansiering fra fonde og en større egenbetaling.

 

Finansiering

Ingen af de to scenarier kan finansieres indenfor det afsatte budget. Administrationen kan ikke anvise finansiering til projekter af denne størrelsesorden.

 

Forslag til principper for medfinansiering

  • Søge midler via fonde
  • Øget indtægt på bådpladsleje f.eks. via takstforhøjelse

 

Denne sag er præsenteret for Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark inden udvalgsmødet. Bemærkninger fra Driftsbestyrelsen vil blive fremlagt på udvalgsmødet.

 

Tidsplan for den kommende proces

2019

Deltagere

Aktivitet

30. januar

Ekstraordinært møde i Driftsbestyrelsen Nivå Havn og Strandpark

Præsentation af denne dagsorden

7. februar

Fritids- og Idrætsudvalget

Indstiller valg af model til visionsudviklingsplan

18. februar

Økonomiudvalget

Indstiller valg af model til visionsudviklingsplan

25. februar

Byrådet

 

Beslutter valg af model til visionsudviklingsplan

18. februar til 5. marts

SLA - landskabsarkitekter

Arbejder på forslag til udviklingsplan

2. april

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

Forslag til en visionsudviklingsplan for Nivå Havn og Strandpark – udtalelse til FIU

9. april

Fritids- og Idrætsudvalget

Forslag til en visionsudviklingsplan for Nivå Havn og Strandpark – indstilling til Økonomiudvalget

23. april

Økonomiudvalget

Forslag til en visionsudviklingsplan for Nivå Havn og Strandpark – godkendes til udsendelse i offentlig høring

Maj

Borgerne

Offentlig høring af forslag til en visionsudviklingsplan for Nivå Havn og Strandpark

Maj

Borgerne

Dialogmøde med borgerne

19. juni

Fritids- og Idrætsudvalget

Endelig vedtagelse af Visionsudviklingsplan for Nivå Havn og Strandpark - Indstilling til Byrådet

13. august

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

Endelig vedtagelse af Visionsudviklingsplan for Nivå Havn og Strandpark - Indstilling til Byrådet

26. august

Økonomiudvalget

Endelig vedtagelse af Visionsudviklingsplan for Nivå Havn og Strandpark - Indstilling til Byrådet

2. september

Byrådet

Endelig vedtagelse af Visionsudviklingsplan for Nivå Havn og Strandpark – Godkendelse

September

SLA

Den endelige tilretning af Visionsudviklingsplanen

September - 

Administrationen

Udarbejdelse af lokalplan for Nivå Havn og Strandpark

 

Bemærkninger fra administrationen 

Det er tidligere besluttet, at visionsudviklingsplanen for Nivå Havn og Strandpark skal kunne rumme den fremtidige udvikling af aktiviteter indenfor søsportsområdet. Samtidig skal planen kunne rumme faciliteter som tiltrækker borgere, der ikke har relation til vandsport, samt rumme kommende generationer af brugere.

 

Ved valg af scenarie A vil der ske en forbedring af mobiliteten på havnen og en forbedring af faciliteterne for de eksisterende foreninger og erhvervsdrivende på havnen.

 

Ved at vælge scenarie B vil der foruden de forbedringer, der er nævnt under scenarie A også skabes plads til et maritimt fælleshus og maritim legeplads til glæde for nye brugere og gæstesejlere.

 

Der er ikke arbejdet med placering af en egentlig badeanstalt med sauna mv, da erfaringerne fra andre kommuner har vist, at det er meget dyrt i anlæg og drift. Placering af et havbad på dybt vand med mulighed for omklædning, vipper, udspring og plads til ophold er valgt fra pga. tilgængelighed og sikkerhed til søs. 

 

Efter dialog med Miljøstyrelsen er det administrationens vurdering, at det ikke er muligt at opnå tilladelse til vej og parkeringsanlæg i fredningen. Derfor er der ikke arbejdet videre med forslag, der er afhængig af en dispensation eller ændring af fredningsgrænse. 

 

Der arbejdes for at optimere brugen af kommunens lokaler - ”kloge kvadratmeter”. Hvis det besluttes, at der skal etableres et maritimt fælleshus, så skal der være fokus på, at der ikke etableres mere af det, der allerede findes på havnen, men et hus med nye funktioner f.eks. for gæstesejlere, andre brugere og kommende generationer.

 

Realiseringen af visionsudviklingsplanen kan ske over en årrække, hvis det er indeholdt i lokalplanen.

 

Sagen blev behandlet på et møde i Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark den 30. januar 2019, hvor følgende blev anbefalet:

Beslutning i Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark den 30-01-2019:

Ad 1 Driftsbestyrelsen anbefaler scenarie A og anbefaler at der etableres ekstra parkeringspladser.

Ad 2 Driftsbestyrelsen kunne ikke anbefale medfinansiering i form af takstforhøjelser af bådpladsleje.

 

Bevilling

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

FNs verdensmål     

3. Sundhed og trivsel      

Byrådets arbejdsgrundlag

4. Bygninger og byrum skaber liv

5. Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd

6. Det skal være nemt og sikkert at komme frem

7. Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

 

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fritids- og Idrætsudvalget drøfter og indstiller overfor Byrådet, hvilket scenarie der skal danne udgangspunkt for Forslag til Visionsudviklingsplan for Nivå Havn og Strandpark, der skal sendes i offentlig høring.
  2. At Fritids- og Idrætsudvalget drøfter og indstiller overfor Byrådet principper for medfinansiering herunder takstforhøjelse af bådpladsleje i Nivå Havn.

 

Beslutning i Fritid- og Idrætsudvalget (18-21) den 07-02-2019

Ad 1. Udvalget indstiller, at model B sendes i høring for at fremtidssikre havnen. Forslaget skal indeholde:

 

- Fælleshus

- Bedre parkeringsforhold

- Bedre trafikløsninger

- Sikkerheden skal være i centrum

- En badeanstalt på land eller vand

 

Ad 2. Fritids- og Idrætsudvalget tager stilling til principper for medfinansiering i forbindelse med finansiering af broer og tekniske anlæg.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Anbefaler Fritids– og Idrætsudvalgets indstilling.

 

Nr.48 - Gymnastikkens Hus - Orientering

Sagsnr.: 18/26678

 

Beslutningstema

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, Fritids- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet forelægges sagen til orientering vedrørende:

  • Tilpasninger af forudsætninger for udbudsprojekt og udbudsform for Gymnastikkens Hus.
  • Evalueringsudvalgets formål og opgave.
  • Status tidsplan.
  • Status budgetfordeling.

 

Sagsfremstilling og økonomi

I forlængelse af beslutning i Byrådet den 26-11-2018, at der bygges 1692 m2 brutto areal i forbindelse med Gymnastikkens Hus vil tilpasninger i forhold hertil blive fremhævet i denne orienteringssag.

 

1. Tilpasninger af forudsætninger for udbudsprojekt og udbudsform for Gymnastikkens Hus:

Ved at fastholde de 1692 m2 bruttoareal som et minimumskrav medfører dette, at der tages udgangspunkt i det oprindelige projektforslag, og den meget detaljerede indretning Nivå Gymnastikforening (NG) har udarbejdet på denne baggrund.

 

I tæt samarbejde med (NG) udarbejdes:

Tilpassede minimumskrav til tilbygningens udbudsprojekt med udgangspunkt i de 1692 m2 bruttoareal

Minimumskrav, der er til indretningen af Holmegårdshallen

Minimumskrav til det gymnastik- og AV-udstyr

 

Der samlet set vurderes at kunne rummes inden for samlede økonomiske ramme for Gymnastikkens Hus kr. 35 mio. kr. ekskl. moms.

 

Kommunens eksterne rådgiver Dall & Lindhardtsen beregner og dokumenterer, at de anførte minimumskrav til udbudsprojektet vurderes at kunne udføres inden for den økonomiske ramme og derved af alle bydende totalentreprenører.

 

I tilknytning til totalentreprisens minimumskrav udarbejdes en prioriteret rangordensliste af f.eks. 20 punkter, der hver især kan indeholde flere ønsker/optioner.

 

Den prioriterede rangordensliste vil være en kombination af gymnastik- og AV-udstyr, der som udgangspunkt ikke kan indeholdes i minimumskravene, samt andre ønskede forhold, som bl.a. tilskuerbalkon, kontor/møderum etc.

 

De bydende totalentreprenører skal ud over minimumskravene konkurrere om, hvem der kan have flest optioner med i deres tilbud inden for den økonomiske ramme i forhold til den prioriterede rangordensliste over optioner.

 

Alle optioner i rangordenslisten vil være prissat, uanset om disse kan udføres inden for den økonomiske ramme eller ej.

 

Projektet udføres delvist i samme periode, som igangværende projekt vedrørende Kokkedal Fremtidens Skole og øvrige vedligeholdelsesarbejder, og der sammensænkes så vidt mulig indretning af byggeplads og sikkerhed for brugerne i byggeperioden.

 

 

2. Bedømmelsesudvalgets formål og opgave:

Med afsæt i ovenstående tilpasning af udbuddets forudsætninger, vil der i højere grad være tale om en evaluering, end en egentlig bedømmelse, og udvalget er derfor i det følgende benævnt ”Evalueringsudvalg”.

 

Formålet med at gennemføre en evaluering af det anbefalede totalentreprisetilbud på baggrund af ovenstående er at tage stilling til, om projektet skal indstilles til politisk beslutning i den form og med det indhold, der kan rummes inden for den økonomiske ramme i omvendt licitation.

 

Evalueringsudvalget består af følgende:

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A)

Formand for Plan- og Klimaudvalget Lars Simonsen (B)

Formand for Fritids- og Idrætsudvalget Bo Hilsted (A)

Formand for Børne- og Skoleudvalget Per Frost Henriksen (A)

Byrådsmedlem Thomas Elgaard (V)

Direktør for Økonomi, Løn og Indkøb, Center for Skoler og Dagtilbud samt Center for Ejendomme og Intern Service Mads Toftegaard Madsen

Direktør for Ældre og Omsorg og Center for Familie og Handicap samt Center for Kultur, Fritid og Sundhed Lina Thieden.

Centerchef for Ejendomme og Intern Service Anette Arendt Barnkob.

2 repræsentanter fra Nivå Gymnastikforening

 

Som rådgivere for evalueringsudvalget deltager:

Projektleder Center for Ejendomme og Intern Service

Projektmedarbejder Kultur, Idræt og Sundhed

Bygherrerådgiver

Skoleleder, Kokkedal Skole

 

Som sekretær for evalueringsudvalget:

Bygherrerådgiver

 

Proces

Evalueringsudvalget vil ved evalueringen i hovedtræk blive orienteret om:

 

  • Hvad præmissen har været for tilbudsgivningen. Dvs. minimumskrav plus så mange optioner i prioriterede rangorden, der kan indeholdes inden for den økonomiske ramme.
  • Hvad der i store træk indgår som minimumskrav i den omvendte licitation, og hvad der indgår i den prioriterede rangordensliste af optioner til projektet.
  • Hvad de forskellige totalentreprenører har budt ind med - efter forhandling og
  • Hvilken totalentreprenør, der anbefales at indgå kontrakt med og hvorfor.

 

Gennemgangen har til formål, at give et overblik over, hvilket spænd der har været i forhold til de forskellige totalentreprisetilbud og hvad, det har været muligt at forhandle sig til.

 

 

Anbefaling

Det er bl.a. Evalueringsudvalgets opgave at anbefale over for Byrådet, om projektet skal realiseres med de optioner, der kan udføres inden for den økonomiske ramme i omvendt licitation.

 

Evalueringsudvalget og rådgivere har tavshedspligt ind til, der er truffet en endelig beslutning i Byrådet.

 

Såfremt Byrådet på baggrund heraf godkender, at projektet skal realiseres, indgås herefter aftale med totalentreprenøren i forhold det den økonomiske ramme i omvendt licitation, inkl. eventuelle optioner.

 

3. Status tidsplan:

I henhold til den foreløbige hovedtidsplan oplyses her om de væsentligste milestones.

 

Annoncering af prækvalifikation Totalentreprise

Uge 1 – 4, 2019

Klargøring udbudsmateriale

Uge 1 – uge 12, 2019

Forventet for indsendelse af myndighedsprojekt

Uge 12

Forventet byggetilladelse

Uge 17

Tilbudsperiode

Uge 13 – uge 18, 2019

Forhandling

Uge 19, 2019

Evalueringsudvalg

Uge 20, tirsdag den 14. maj 2019

Adm. indstilling til byrådet

Uge 20, 2019

Politisk behandling

Uge 21 – uge 25, 2019

Byrådet (Sidste byrådsmøde inden sommerferien)

17. juni 2019, uge 25, 2019

Kontraktindgåelse

Uge 28, 2019

Udførelsesprojektering af totalentreprenør

Uge 29 – 39, 2019

*) Byggeperiode

Uge 40, 2019 – uge 5, 2021

*) Indvielse

Uge 10 (medio marts), 2021

 

*) Bemærkning til afleveringstidspunktet og derved datoen for indvielsen.

På grund af travlhed i byggebranchen og for bl.a. derved at modvirke de bydende entreprenørers afståelse for at afgive tilbud, som følge af en presset tidsplan for byggeriet, vil tidsplanen være til forhandling.

Det er derfor først muligt at fastlægge afleveringstidspunktet og derved indvielsesdatoen, når der foreligger en underskrevet aftale med den valgte totalentreprenør.

 

 

4. Status budgetfordeling:

Byrådet har i budgetforlig 2019-2022 afsat 35 mio. kr. ekskl. moms til opførelse af Gymnastikkens Hus.

Der er i forbindelse med tidligere forundersøgelser og programmering m.m. anvendt ca. 2.2 mio. kr. ekskl. moms af budgetrammen, hvilket bevirker at den resterende økonomiske ramme for projektet udgør ca. 32.8 mio. kr. ekskl. moms.

 

Rammebeløbet i omvendt licitation for selve totalentreprisen udgør 27 mio. kr. ekskl. moms.

 

Holmegårdshallen renoveres (udskiftning tagbelægning og isolering, samt udskiftning gulv her under efterisolering heraf) som en del af totalentreprisen.

 

Der afsættes 8.75 mio. kr. ekskl. moms via planlagte driftsmidler (hvoraf de 715.000 kr. ekskl. moms er baseret på energi-finansierede midler).

Heraf indgår 7.9 mio. kr. ekskl. moms i den samlede totalentreprise.

 

Den samlede totalentrepriseramme i omvendt licitation udgør (27+7.9) 34.9 mio. kr. ekskl. moms.

 

Nedstående anføres en oversigt over, hvordan økonomien forventes fordel hen over de næste tre år. Beløb anført i mio. kr. ekskl. moms.

 

Aktiviteter/år

2019

2020

2021

Sum

Totalentreprise Gymnastikkens Hus

5

16

6

27

Totalentreprise renovering Holmegårdshallen

0

7.9

0

7.9

Øvrige samlede omkostninger

1.05

3.8

1.8

6.65

Sum

6.05

27.7

7.8

41.55

 

 

Bevilling

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Gymnastikkens Hus udbydes efter den Nationale udbudslov.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

Arbejde nytænkende med projekter.

Brugen af kommunens bygninger skal nytænkes med det formål at skabe bedre forudsætninger for fællesskab og kulturelle oplevelser.

Fællesskabet i kommunens idrætsklubber, foreninger eller kulturelle aktiviteter skal samle alle generationer.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Der indlægges orientering om projektet på kommunens hjemmeside under ”Kommunen i Udvikling”.

Der vil ske en løbende dialog med de enkelte interessenter og brugere.

 

Indstilling

  • At orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 05-02-2019

Orienteringen blev taget til efterretning med en bemærkning om, at sagens bevillingsmæssige konsekvenser vil blive håndteret i forbindelse med en kommende budgetrevision.

Beslutning i Fritid- og Idrætsudvalget (18-21) den 07-02-2019

Orienteringen blev taget til efterretning med en bemærkning om, at sagens bevillingsmæssige konsekvenser vil blive håndteret i forbindelse med en kommende budgetrevision.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets og Fritids – og Idrætsudvalgets indstilling. Det præciseres, at finansieringen af Holmegårdshallen renoveres for 8.75 mio. kr. ekskl. moms via planlagte driftsmidler (hvoraf de 715.000 kr. ekskl. moms er baseret på energi-finansierede midler).

Nr.49 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

  • Byrådsmedlemmers modtagelse af ridderkors samt besøg hos Hendes Majestæt Dronningen
  • Økonomiudvalgets møde den 23. april 2019 fremrykkes til kl. 17 grundet fakkeltoget
  • Besøg ved Økonomiudvalgets møde i marts af privat investor

 

Nr.50 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsnr.: 18/2930

 

Beslutningstema

1. Godkendelse af dagsordenen - Lukket

2. Under Kronen - købsovervejelser - Lukket

3. Orientering  Lukket

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 18-02-2019

  1. Godkendelse af dagsordenen  Lukket

Dagsordenen blev godkendt.

 

2. Under Kronen - købsovervejelser  Lukket

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstillinger.

 

3. Orientering  Lukket

Intet at bemærke.