24-09-2018 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Per Frost Henriksen (A)

Hans Nissen (A)

Louise Mehnke (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hanne Berg (F)

Freja Brabæk Kristensen (O)

Lars Søndergaard (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Afbud

Ingen

Nr.203 - Godkendelse af dagsordenen

Hans Nissen (A)

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Dagsordenen blev godkendt. Tinne Borch Jacobsen var fraværende under punkt 203. Hans Nissen (A) var fraværende under punkt 203-207.

Nr.204 - 2. behandling af budget 2019-2022

Sagsnr.: 18/24758

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Vedtagelse af kommunens samlede budget for 2019-2022. Herunder valg mellem det statsgaranterede indtægtsgrundlag og selvbudgettering og fastlæggelse af personskat, grundskyld, dækningsafgift og kirkeskatteprocent for 2019.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 12. september indgik alle partier i byrådet budgetforlig om budget 2019-2022. Budgetforliget tog udgangspunkt i administrationens budgetvurdering, som lå til grund for 1. behandlingen af budget 2019-2022.

 

Som en del af basisbudgettet i administrationens budgetvurdering indgik indarbejdelse af lov- og cirkulæreprogrammet, indtægtsprognosen og nedjustering af overførselsudgifterne på beskæftigelsesområdet som følge heraf, omlægning af klippekortsordningen og pulje til rekruttering på ældre- og sundhedsområdet.

 

Budgetforliget er vedlagt sagen som bilag 1a. Af bilag 1b og 1c fremgår de obligatoriske oversigter, bevillingsoversigt og flerårsoversigt til budgetforliget. Oversigt over ændringer fra 1. behandlingen til 2. behandlingen for budgetforliget fremgår af bilag 1d.

 

Som en del af budgetvedtagelsen skal byrådet tage stilling til, om kommunen skal selvbudgettere eller vælge det statsgaranterede indtægtssgrundlag. På baggrund af KL’s udmeldte vækstskøn for indtægtsgrundlaget anbefaler administrationen, at byrådet vælger det statsgaranterede indtægtsgrundlag, jf. bilag 4. Budgettet, som er fremlagt til 2. behandlingen, tager udgangspunkt i det statsgaranterede indtægtsgrundlag. Det skal bemærkes, at indtægtsgrundlaget i overslagsårene er beregnet på baggrund af kørsel af KL’s skatte- og tilskudsmodel i juli 2018 og at skønnet for overslagsårene sidenhed kan ændre sig.

 

Byrådet skal med budgettet formelt godkende kirkeskatteprocenten. Provstiudvalget har indstillet en fastholdelse af kirkeskatteprocenten på 0,60 pct. Notat om budgetlægning af kirkens økonomi er vedlagt som bilag 2.

 

Af bilag 3 fremgår de foreløbige kommende takster. Senest i november 2018 forelægges Økonomiudvalget og Byrådet de endelige takster baseret på det vedtagne budget.

 

Til budgettets 2. behandling er vedlagt høringssvar fra: Forebyggelsesrådet, DH-Fredensborg, Seniorrådet, Kulturelt Samråd, Idrætsrådet og Radio Humleborg.

 

I administrationens budgetvurdering indgik de foreløbige indikationer på resultatet af budgetrevisionen 30.06.2018, hvor det blev beskrevet, at der primært ville være en likviditetsmæssig forskydning over perioden. Det forelagte ændringsforslag indeholder ikke de konkrete korrektioner fra budgetrevisionen 30.06.2018, da denne behandles på samme møde som denne sag.

Bevilling

Den bevillingsmæssige konsekvens fremgår af bilag 1a.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse kap. V, samt Budget- og regnskabssystem for kommuerne.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

Borgmesteren anbefaler budgetforliget indgået mellem alle partier i byrådet, jf. bilag 1a, vedtages af byrådet og herunder:

1. At der vælges det statsgaranterede indtægtsgrundlag.

2. At kirkeskatten tages til efterretning og fastholdes på 0,60 pct. i 2019

3. At skatterne fastsættes til hhv. 25,3 pct. på personskatten, 24,65 promille på grundskyld og 7,0 promille på dækningsafgiften på forretningsejendomme.

4. At administrationen bemyndiges til at indarbejde tekniske korrektioner, herunder PL-justeringer mv.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Økonomiudvalget anbefaler borgmesterens indstillinger. Økonomiudvalget indstiller, at 5 mio. kr. af anlægsreserven reserveres som en del af kassen. Hans Nissen (A) var fraværende under punktet

Nr.205 - Budgetrevision 30.06.18 samt forventet regnskab 2018

Sagsnr.: 18/12085

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Budgetrevisionen 30.06.2018 viser forventningerne til det samlede resultat for årene 2018 – 2021 fordelt på hhv. drift, anlæg og finansiering.

Sagsfremstilling og økonomi

Budgetrevision 30.06.2018 omfatter hele Fredensborg Kommunes bevillingsniveau – dvs. alle politikområder på såvel drifts-, anlægs- og finansieringsområdet. Drift indeholder både serviceudgifter og overførselsudgifter.

Budgetrevisionen pr. 30.06.2018 har været forelagt de enkelte fagudvalg til drøftelse og godkendelse før den samlede budgetrevisionen. Fagudvalgenes indstillinger til håndtering af områdernes ønsker er indarbejdet til behandlingen i økonomiudvalget og Byrådet.

 

De konkrete ønskede bevillinger i budgetrevisionen 30.06.2018 indgik ikke i administrationens budgetvurdering pga. den tidsmæssige forskydning, men dog indgik de foreløbige indikationer på resultatet, at der primært ville være en likviditetsmæssig forskydning over perioden.

2. behandlingen af budget 2019-2022 behandles på samme møde som denne sag.

 

Det samlede resultat

Overordnet set er der balance i regnskabsresultatet samlet over perioden, dog ses der forholdsvis store udsving i de enkelte år. Disse skyldes primært forskydninger mellem årene på anlægsområdet.

Som det fremgår af tabel 1 lægges der på driftsområdet 13,4 mio. kr. i kassen i 2018, mens der samlet over hele perioden lægges 9,6 mio. kr. i kassen.

På anlægsområdet lægges der i 2018 i alt 51 mio. kr. i kassen, mens der samlet over perioden lægges 9,7 mio. kr. i kassen.

På finansieringsområdet tages der 13,1 mio. kr. op af kassen i 2018.

Samlet set bliver der i 2018 således lagt 51,3 i kassen mio. kr.

Over perioden 2018 til 2021 lægges der samlet 6,2 mio. kr. i kassen.

 

Af tabel 1 ses det, hvorledes de anmodede tillægsbevillinger fordeler sig på hhv. drift, anlæg og finansiering.

 

Tabel 1. Samlet resultat af budgetrevisionen pr. 30.06.2018

I 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

2018-2021

Drift

-13.365

889

1.494

1.360

-9.622

Anlæg

-51.034

39.616

1.700

0

-9.718

Finansiering

13.146

0

0

0

13.146

I alt

-51.253

40.505

3.194

1.360

-6.194

Positive tal (+) er et udtryk for merudgifter, dvs. udtryk for kassetræk

Negative tal (-) er et udtryk for mindreudgifter, dvs. udtryk for kassetilførsel

 

Fordelingen af tillægsbevillingerne på fagudvalgene fremgår af bilag 1.

 

Årets resultat og udviklingen i likviditeten

Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning var på 257 mio. kr. pr. 30.06.2018.

Af figur 1 ses udviklingen i likviditeten såfremt resultatet af budgetrevisionen pr. 30.06.2018 indarbejdes. 

 

Figur 1. Likviditetsprognose

 

Tabel 2 viser ændringerne i kassen fra vedtaget budget til korrigeret budget.

 

Tabel 2. Ændringer i kassen

I 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

Vedtaget budget

-11.988

70.012

-393

21.048

Tillægsbevillinger m.v.

103.554

4.239

-1.383

-1.367

Budgetrevision pr. 30.06.2018

-51.253

40.505

3.194

1.360

Nyt korrigeret budget efter Budgetrevision 30.06.2018

40.313

114.756

1.418

21.041

 

Drift

En detaljeret oversigt over tillægsbevillingerne i tabel 1 og 2 fremgår af bilag 1 og 2. På driftsområdet er der samlet over perioden mindreudgifter for i alt 9,6 mio. kr. Af større anmodninger om tillægsbevillinger kan nævnes:  

 

  • Lov- og Cirkulæreprogram (LCP) og andre reguleringer er den kompensation/modregning kommunerne modtager/skal betale som følge af lovændringer. I denne budgetrevision 30.06.2018 behandles reguleringer vedr. 2018. Reguleringer vedr. 2019-2022 behandles i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger. Samlet får områderne tilført 3,428 mio. kr. i 2018 som følge af LCP og andre reguleringer. Reguleringen af både indtægter og udgifter ift. LCP og andre reguleringer foretages over kassen.

 

  • På politikområde Veje og Trafik ansøges om ændring af overførselsadgangen vedr. vintertjeneste, jf. sag behandlet i Infrastruktur og Teknikudvalget i juni 2018. Det foreslås, at overførselsadgangen ændres fra 3 pct. til 100 pct. idet der er en forventning om, at budgettet hviler i sig selv over en årrække. Såfremt der over en årrække akkumuleres et stort overskud vil dette blive tilført kassen. Hvis der mod forventning akkumuleres et stort underskud, fremlægges en særskilt sag herom.

 

  • På politikområde Kommunale Ejendomme lægges der bl.a. 221.000 kr. i kassen i 2018, stigende til 225.000 kr. årligt fra 2019 og frem. Mindreudgifterne skyldes, at lejekontrakten med Rosingsminde er ophørt, hvorfor budget til forbrug og leje lægges i kassen.

 

  • På politikområde Kultur lægges 300.000 kr. i kassen årligt, hvilket skyldes, at det nuværende driftsbudget til Egedal Byens Hus er baseret på de oprindeligt større projektplaner ved Kokkedal Skole og endnu ikke er nedjusteret som følge af nedskaleringen af projektet. Som følge af det mindre projekt, kan der fra 2018 årligt lægges 300.000 kr. i kassen. 

 

  • Fredensborg Kommunes andel af reguleringen af bloktilskuddet for 2018 (vedrører såvel overførselsudgifter som p/l-regulering) udgør 17,3 mio. kr.

 

Anlæg

På anlægsområdet medfører budgetrevisionen pr. 30.06.2018 en reduktion af anlægsbudgettet for 2018 med 51,0 mio. kr. og udvidelse af anlægsbudgettet i 2019 og 2020 med henholdsvis 39,6 mio. kr. og 1,7 mio. kr.
 

Budgetændringen vedrører

  • Flytninger mellem årene medfører en reduktion af budgettet for 2018 med 41,3 mio. kr. og en udvidelse af budgettet i 2019 og 2020 med henholdsvis 39,6 mio. kr. og 1,7 mio. kr.
  • Der tilføres 1 mio. kr. fra driftsbudgettet i 2018 vedr. Istandsættelse af Humlebækcenter nummer 41 (i forlængelse af overførselssagen behandlet i Byrådet april 2018) 
  • Mindreforbrug på regnskabsafsluttede anlægsprojekter medfører en reduktion af budgettet for 2018 med 0,1 mio. kr.
  • Indarbejdning af allerede realiserede anlægsindtægter medfører en reduktion af nettoanlægsbudgettet for 2018 med 10,6 mio. kr.

 

For hele 2018 forventes et netto anlægsforbrug på 56,4 mio. kr. svarende til en afvigelse i forhold det korrigerede budget på 62,3 mio. kr. På grund af usikkerhed om det forventede regnskab i nogle af anlægsprojekterne, søges ikke hele beløbet lagt i kassen ved denne budgetrevision.

 

Frigivelse af anlægsmidler
Bilag 3 viser ansøgninger om frigivelse af anlægsmidler i 2018.

I forbindelse med budgetrevisionen pr. 30.06.2018 søges om frigivelse af anlægsudgifter for 1,6 mio. kr. (istandsættelse af Humlebækcenter nr. 41) og anlægsindtægter for 11,2 mio. kr. (salg af grunde og bygninger).
 

Finansiering

finansieringsområdet skal der tages 13,1 mio. kr. op af kassen, hvilket skyldes:

  • Tilpasning af renteudgifter på i alt -12,8 mio. kr.
  • Tilpasning af renteindtægter på 5,1 mio. kr.
  • Midtvejsregulering af tilskud og udligning på 16,8 mio. kr.
  • Skattenedslag pga. det skrå skatteloft på -1 mio. kr.
  • Beskæftigelsestilskud på 5,1 mio. kr.

 

Servicerammen 2018

Udgifter under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion. Servicerammen er lig med det oprindeligt vedtagne budget for disse udgifter.

 

I forhold til indberetningerne fra områderne om deres forventede forbrug, så vil der være en væsentlig overskridelse af servicerammen.

 

Tabel 4: Servicerammen for 2018

1.000 kr.

Vedtaget budget 2018

Forventet regnskab 2018

Overskridelse af servicerammen

I alt

1.870.566

1.921.059

50.493

  

Vedtagne tillægsbevillinger ved budgetrevision 30.11.2017, overførsler fra 2017 til 2018 samt budgetrevision 31.03.2018 har samlet medført at servicerammen vil blive overskredet i 2018 på i alt 56,4 mio. kr.

Forskellen mellem det vedtagne budget og områdernes forventede regnskab pr. 30.06.2018 giver en overskridelse af servicerammen på ca. 50,5 mio. kr. Erfaringen viser imidlertid, at områderne anlægger en forsigtig linje i deres estimat.

 

Implementeringsplaner for drift og anlæg

I forbindelse med implementeringen af det vedtagne budget 2017-2020 samt 2018-2021 blev der udarbejdet implementeringsplaner for både drifts- og anlægsområdet.  

For at give det fulde billede af anlægsprogrammet er implementeringsplanen på anlægsområdet blevet suppleret med de anlægsprojekter, der er overført fra 2017.

Implementeringsplanerne indeholder således alle initiativer med tilhørende uddybende bemærkninger, trafiklys-indikator, status og plan for implementering samt den politiske behandling.

Opdatering af implementeringsplanerne følger tidsplanen for de tre årlige budgetrevisioner og forelægges således til politisk orientering. Implementeringsplanerne indeholder alene de initiativer, der ikke er fuldt implementeret.

 

Sagen har været fagudvalgsbehandlet i september 2018.

Fagudvalgene har forholdt sig til nedenstående indstillingspunkter:

 

  1. At finansieringen af ansøgte budgetændringer indenfor alle politikområder godkendes.
  2. At indstilling til håndtering af budgetændringer på udvalgets områder godkendes.
  3. At forventningerne til regnskabet godkendes.
  4. At det tages til efterretning, at der kan ske en overskridelse af servicerammen.
  5. At implementeringsplanerne på hhv. drifts- og anlægsområdet tages til efterretning

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 04-09-2018:

Godkender administrationens indstilling 1-3 og 5.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 05-09-2018:

Godkender administrationens indstilling 1-3 og 5.

 

Beslutning i Fritid- og Idrætsudvalget (18-21) den 06-09-2018

Punkt 1-3 og punkt 5 taget til efterretning. Punkt 4 udgår, da udvalgets udgifter ikke overskrider servicerammen.

 

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 10-09-2018

Indstillingen godkendt.

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 10-09-2018

Budgetrevisionen blev taget til efterretning og anbefales Økonomiudvalg og Byråd.

 

Beslutning i Kulturudvalget (18-21) den 11-09-2018

Budgetrevisionen blev taget til efterretning og anbefales Økonomiudvalg og Byråd.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Godkender administrationens indstilling.

 

 

Bevilling

Se bilag 1.

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At finansieringen af ansøgte budgetændringer indenfor alle politikområder godkendes.
  2. At indstilling til håndtering af budgetændringer på udvalgets områder godkendes.
  3. At forventningerne til regnskabet godkendes.
  4. At det tages til efterretning, at der kan ske en overskridelse af servicerammen.
  5. At implementeringsplanerne på hhv. drifts- og anlægsområdet tages til efterretning

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler administrationens indstilling 1, dog således at ændringerne ved anlægsbudgettet afventer budgetrevisionen 31.10.2018

Anbefaler administrationens indstillinger 2, 3 og 5. I forhold til indstillingens punkt 4 følges udviklingen i udgifterne under servicerammen tæt frem mod næste budgetrevision.

 

Nr.206 - Økonomisk Orientering August 2018

Sagsnr.: 16/12923

 
Hans Nissen (A), Ulla Hardy-Hansen (C)

Beslutningstema

Økonomisk Orientering for august 2018.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering giver en status for kommunens drifts- og anlægsbudget, bevillingsreserver, den gennemsnitlige kassebeholdning herunder disponeringer og folketallet.

Drift
Ved udgangen af august 2018 er der afholdt nettodriftsudgifter for 1.607 mio. kr. mod 1.553 mio. kr. ved udgangen af august 2017. Nettodriftsforbruget er dermed 54 mio. kr. højere end på samme tidpunkt sidste år. De 1.607 mio. kr. svarer til en forbrugsprocent på 62,9. Forbrugsprocenten er dermed 0,3 procentpoint højere end på samme tidspunkt i 2017.

Anlæg

Ved udgangen af august 2018 er der afholdt anlægsudgifter for 56 mio. kr. og realiseret anlægsindtægter for 28 mio. kr. svarende til et nettoanlægsforbrug på 28 mio. kr. Ved udgangen af august 2017 var der afholdt anlægsudgifter for 47 mio. kr. og realiseret anlægsindtægter for 2 mio. kr. svarende til et nettoanlægsforbrug på 45 mio. kr.
Såvel anlægsindtægter som anlægsudgifter er således højere i år sammenlignet med sidste år.


Tabel 1. Status for drift og anlæg (forbrug i mio. kr.)

Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning
Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning var ved udgangen af august 2018 270 mio. kr.
Den gennemsnitlige kassebeholdning er således steget med 48 mio. kr. siden årsskiftet svarende til en gennemsnitlig månedlig stigning på 6 mio. kr.

Tabel 2. Kommunens kassebeholdning (365 dages gns. i mio. kr.)




Figur 1. Udvikling i den gennemsnitlige kassebeholdning frem til 31. august 2018

Disponeringer på den gennemsnitlige kassebeholdning
Ud af kommunens gennemsnitlige kassebeholdning på 270 mio. kr. er der i alt disponeringer for 115 mio. kr. Heraf vedrører de 5,5 mio. kr. ”indestående vedr. kirkeskat Nivå Havn og Monopolbrud”, 92 mio. kr. vedrører kassetræk i korrigeret budget 2019-2021 mens 18 mio. kr. vedrører kassetræk fra korrigeret budget 2018. Den ikke disponerede kassebeholdning udgør således 156 mio. kr. hvoraf de 74 mio. kr. udgøres af overførsler fra 2017 til 2018.

Figur 2. Disponeringer på kommunens gennemsnitlige kassebeholdning pr. 31. august 2018


Bevillingsreserver
Bevillingsreserverne er uændrede i forhold til Økonomisk Orientering for juli 2018. Driftsreserven udgør således 14,7 mio. kr. i 2018 og 15 mio. kr. årligt i 2019-2021 mens anlægsreserven udgør 0 kr. i 2018 og 5 mio. kr. årligt i 2019-2021.

Tabel 3. Status for kommunens bevillingsreserver (i mio. kr.)



Folketal
Kommunens folketal er per 3. september 40.638 borgere, folketallet er dermed faldet med 53 borgere siden 1. august 2018. Bag faldet i folketallet ligger nettofraflytning på 47 borgere og et fødselsunderskud på 6 borgere. Siden årsskiftet er folketallet faldet med 110 borgere.

Tabel 4. Folketal i Fredensborg kommune (primo)

 

Tabel 5. Ændringer i folketallet fra 1. august til 3. september 2018

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.

 

Nr.207 - Udtalelse til Ankestyrelsen

Sagsnr.: 16/21419

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Byrådet skal afgive fornyet udtalelse til Ankestyrelsen.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet afgav den 19. september 2016 udtalelse til Statsforvaltningen, det kommunale tilsyn (nu Ankestyrelsen) om fritvalgsreglerne, særligt tilflytningskommunens visitationsforpligtelse efter almenboliglovens § 58 a. Konkret handler det om Else Mariehjemmet et privat plejehjem beliggende i Humlebæk.

 

Kommunens praksis har været, at der ikke sker en visitation i Fredensborg Kommune af borgere fra andre kommuner, som flytter til Else Mariehjemmet. Fredensborg Kommune fandt denne praksis både hensigtsmæssig og ubureaukratisk, idet der mellem hjemkommune og plejehjemmet er enighed om optagelse og indgås kontrakt herom, hvor hjemkommunen også påtager sig betalingsforpligtelsen.

 

Byrådet tilkendegav dog i sin udtalelse, at såfremt tilsynet fandt, at kommunen skulle tilrette sin praksis ville kommunen naturligvis gøre dette.

Ankestyrelsen har nu udtalt, at kommunens praksis er i strid med almenboliglovens § 58 a, som fastslår at der skal ske en dobbeltvisitation – altså både i hjemkommune og tilflytningskommune.

 

Ankestyrelsen anmoder nu Byrådet om at oplyse, hvad udtalelsen giver Byrådet anledning til.

 

Ankestyrelsen beder endvidere Byrådet komme ind på:

-         Hvorfor der ikke er driftsoverenskomst med Else Mariehjemmet,

-         Om det er Fredensborg Kommune, der jf., oplysninger på Tilbudsportalen, der har godkendt Else Mariehjemmet som tilbud,

-         Mangler generelt i beskrivelsen af Else Mariehjemmet som tilbud på Tilbudsportalen.

-         Om der er givet offentlig støtte til de almene boliger efter reglerne i almenboligloven, herunder forpligtelser/betingelser til støtten,

 

Ankestyrelsens seneste anmodning om udtalelse vedlægges som bilag, Heri fremgår også Byrådets udtalelse af 19. september 2016.

 

På den baggrund har administrationen udarbejdet dette forslag til Byrådets nye udtalelse:

 

”Fredensborg Kommune tager til efterretning, at der også i relation til Else Mariehjemmet skal foretages dobbeltvisitation i henhold til almenboliglovens § 58 a, stk. 2. Fredensborg Kommune vil således fremover foretage visitation af borgere fra andre kommuner, der optages på Else Mariehjemmet, Visitationen sker efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.

 

Fredensborg Kommune tilretter også sin praksis bagudrettet således, at borgere fra andre kommuner, der aktuelt står på ventelisten til Else Mariehjemmet, vil blive visiteret. Fredensborg Kommune har den 6. august 2018 tilskrevet Else Mariehjemmet herom.

I forhold til de 4 ”tillægsspørgsmål” Ankestyrelsen har stillet, har Byrådet disse bemærkninger, idet det kan oplyses, at administrationen har drøftet spørgsmålene med Else Mariehjemmet og Fonden Mariehjemmene på et møde:

 

Driftsoverenskomst:

 

-         Else Mariehjemmet havde oprindeligt driftsoverenskomst med Københavns Kommune, som opsagde denne i slutningen af 1990´erne. Det lykkedes for Fonden Mariehjemmene, at drive Else Mariehjemmet videre uden driftsoverenskomst med en bestemt kommune, hvilket der heller ikke var lovkrav om. Forud for en ombygning af Else Mariehjemmet i 2005 udtalte Socialministeriet således, at der ikke i ministeriets regelsæt var et krav om indgåelse af driftsoverenskomst med et selvejende plejehjem, som udførte kommunale opgaver vedrørende pleje og omsorg af ældre. Den 1.7.2007 trådte Friplejeboligloven i kraft. Loven indeholder hjemmel til, at de selvejende almene ældreboliginstitutioner kan omdannes til friplejeboliger, men dette ses ikke at være et krav fx i forbindelse med, at en borger udnytter sin ret til frit valg til en ældrebolig efter almenboligloven. Der var og er således fortsat enkelte selvejende plejehjem, som drives uden driftsoverenskomst med en kommune. Fredensborg Kommune har ikke fundet anledning til at stille krav til Else Mariehjemmet om indgåelse af en driftsoverenskomst og finder i øvrigt ikke at have hjemmel til at stille et sådant krav.

Rådgivnings- og revisionsfirmaet BDO fører på vegne af Fredensborg Kommune tilsyn med plejehjemsdriften i henhold til Servicelovens regler og vedtagne kvalitetsstandarder.

 

Tilbudsportalen:

 

-         I forhold til registreringerne af Else Mariehjemmet på Tilbudsportalen skal det indledningsvist bemærkes, at Else Mariehjemmets forstander har oplyst, at der er foretaget ændringer i Tilbudsportalen. Disse opdateres dog ikke p.t., men overføres til Plejehjemsoversigten.dk, som går i luften i efteråret 2018. De p.t. konstaterede mangler i registeringen på Tilbudsportalen vil således først være synligt korrigeret, når Plejehjemsoversigten.dk er idriftsat. Særligt omkring godkendende myndighed bemærkes, at der ikke er et krav om godkendelse af plejehjemsdriften. Den daværende Fredensborg-Humlebæk Kommune godkendte den 9. august 2005 vedtægter for den selvejende almene ældreboligorganisation Else Marie. Det bemærkes, at boligorganisationen er adskilt fra plejehjemsdriften. Der er således en servicedel og en boligdel med hver deres bestyrelse.

 

Offentlig støtte:

 

-         I forbindelse med den førnævnte ombygning af Else Mariehjemmet i 2005 blev der ydet offentlig støtte efter almenboligloven. Anskaffelsessummen blev finansieret med 91% realkreditlån, 7% indskud ydet af den selvejende institution og 2% i beboerindskud. Staten ydede garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse havde pantesikkerhed ud over 65% af ejendommens værdi. Der er således ikke ydet kommunal støtte.”

 

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Almenboligloven.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Sagen knytter an til arbejdsgrundlagets pejlemærke: Livskvalitet i hverdagen.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Udtalelse sendes til Ankestyrelsen.

 

Indstilling

  1. At Byrådet afgiver udtalelse som anført i sagsfremstillingen.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

Nr.208 - Fremtidens Folkeskoler

Sagsnr.: 18/25098

 

Beslutningstema

Godkendelse af de fremadrettede processer og orientering om status.

 

Sagsfremstilling og økonomi

 

Med denne sagsfremstilling gives der en orientering på programmet for Fremtidens Folkeskoler i Fredensborg Kommune.

Orienteringen giver dels et summarisk overblik og status over programorganisationen og de forskellige fora, der er knyttet til denne, og dels en status for aktiviteterne i programmet siden afholdelsen af programmets åbningskonference i maj måned 2018.

 

1. Status på Fremtidens Folkeskoler

Med budget 2018 besluttede byrådet en storstilet udviklingsplan for kommunens skoler omfattende alle kommunens bysamfund. Med budgetforliget for 2019 fastholdes og udfoldes den ambitiøse plan med blandt andet en samtænkning med et Gymnastikkens Hus i det første af skoleprojekterne i Kokkedal. I indeværende sag gives en status på projektet og den fremadrettede arbejdsplan skal godkendes.

 

Siden åbningskonferencen den 24. maj, har programsekretariatet arbejdet videre med organisering, koordinering og kommunikation i forbindelse med den store tværkommunale del af programmet. Sideløbende er udarbejdet og gennemført et udbud omkring en omfattende inddragelsesproces samt efterfølgende udarbejdelse af et byggeprogram i forhold til Kokkedal Skole.

 

Åbningskonferencen gav mange perspektiver på fremtidens skole; at vi skal ville noget med vores bygninger, vi skal tænke anderledes i forhold til læringsrummene; der var input om ”små rum i rummet”, fleksible multifunktionelle rum, som kan ændres efter undervisningens indhold og udfoldelse og om netop samtænkning med andre funktioner i byrummene; biblioteker, musikskole, fritidsaktiviteter og institutionsområdet. Desuden var der oplæg om bæredygtighed i skolebyggeri herunder de fysiske forholds indvirkning på børns læring; med optimale lyd-, luft- og lysforhold lærer børn op 20-25 pct. hurtigere.

 

På konferencen blev også i tråd med Fredensborgs kommunes egen strategi om grundig og bred borgerinddragelse lagt stor vægt på vigtigheden af at inddrage elever og personale på skolerne og give dem medejerskab for dels egen læring, men også at sikre dem læringsrum og plads til medudvikling i fremtidens folkeskole. Også fra forældreside var ønsket en tydelig kommunikation og inddragelse.

 

2. Kokkedal Skole

Med afsæt i de mange gode input fra konferencen er processen omkring Kokkedal Skole sat i gang. Der er i et tæt samarbejde med skoleledelsen på Kokkedal Skole lagt vægt på at sikre en grundig og omfattende inddragelse forud for en ombygningsproces på Kokkedal Skole.

 

Der er til brug for processen udsendt materiale til rådgivere med henblik på at forestå en involveringsproces, der kan lede frem til et byggeprogram. Materialet lægger blandt andet vægt på den brede, grundige og fagligt funderede involvering. Ikke mindst med udgangspunkt i at fastholde og videreudvikle den pædagogiske visionsproces, som allerede er sat i gang med de for skolerne fælles kommunale pædagogiske pejlemærker. De fire pejlemærker handler om at kende sig selv og indgå i fællesskaber, at bruge teknologi rigtigt, træne elevernes forestillingsevne og ideudvikling og at styrke elevernes internationale kompetencer

 

Forud for afvikling af selve involveringsfasen er etableret en bred projektgruppe for Kokkedal. Desuden er der afholdt møder, inspirations- og tidlig involveringstiltag for forskellige grupper af hovedinteressenter.

 

Som rådgiver er valgt konsulentvirksomheden Autens, med Henning Larsen Architects som underleverandør valgt til opgaven. Der har i valget været lagt vægt på Autens’ solide erfaring med inddragelse og skoleudviklingsprojekter generelt. De har siden 2005 arbejdet med at skabe skole til det 21. århundrede i samspil med elever, lærere, pædagoger, ledelser, kommuner og eksterne samarbejdspartnere.

Henning Larsen Architects er grundlagt i København med kontorer over hele verden og består af et højt specialiseret team af arkitekter, designere, ingeniører, tænkere og skabere. På tværs af arkitektur, landskabsdesign, ingeniørvidenskab, interiør og grafisk design og bygherrerådgivning skaber de betingelser for det gode liv. Henning Larsen Architects står blandt andet bag Frederiksbjerg Skole i Århus, som har vundet flere priser deriblandt ”Årets skolebyggeri 2016” Henning Larsen Architects står for byggeprogrammet i Kokkedal.

 

Næste skridt er at sætte gang i processen i Kokkedal. Inddragelsesprocessen kommer til at foregå over ca. 3 måneder og har det sigte at inddrage dels hovedinteressenterne; skolens personale, ledelse, elever og forældre, samt naturligvis kommende forældre (områdebestyrelse), faglige organisationer, fritidsliv og –brugere, kulturområdet samt lokale kræfter og borgere i Kokkedal. Alt sammen for at sikre og fastholde den pædagogiske udvikling frem mod fremtidens folkeskole i Kokkedal.

Processen munder ud i udarbejdelse af et byggeprogram, som kan bruges i et udbud i forhold til selve udførelsen.

 

2.1. Programorganisering for Kokkedal Skole

Der er nedsat en projektgruppe, som har til opgave at lede projektet for Kokkedal skole i forhold til de politisk fastsatte mål inden for den økonomisk afsatte ramme.

 

Medlemmerne af projektgruppen skal drøfte og beslutte, hvilke opgaver der skal løses for at gennemføre det politisk besluttede program.

 

Medlemmerne i projektgruppen er et naturligt bindeled mellem projektledelse, politisk referencegruppe og den bredere gruppe af interessenter.

 

2.2. Udbud for Kokkedal Skole

For Kokkedal skole er der således tilrettelagt en proces bestående af følgende tre delelementer:

  • Fase 1 Involvering og afdækning af behov og muligheder
  • Fase 2 Udarbejdelse af forslag til byggeprogram på baggrund af involveringsproces
  • Fase 3 Udførelse af byggeprogrammet

Fase 1 sikrer, at alle relevante parter får mulighed for tilkende holdning og at der arbejdes tæt og involverende

Fase 2 indeholder en bygge-/arkitektfaglig omsætning af de præsenterede ideer og forslag til ”noget konkret og bygbart”, som skal være på et sådant niveau, at det kan udbydes til et antal entreprenører.

Faserne 1 og 2 er slået sammen til én fase og én samlet opgave.

Fase 3 vil, når der foreligger et færdigt byggeprogram, som har været forelagt de relevante fora, blive sendt i udbud med henblik på udførelse.

Den forventede tidsplan for Kokkedal skole fremgår af bilag 2.

Der skal for god skyld gøres opmærksom på, at den endelige tidsplan først kan lægges og præsenteres medio september, når der er indgået konkret aftaler med de eksterne rådgivere, der skal gennemføre involverings- og afdækningsfasen.

 

 

3. Nivå Skole

Den overordnede plan for Nivå skole skal ses i sammenhæng med planarbejdet for Fremtidens Nivå Bymidte og de muligheder der er for at tilvejebringe det økonomiske grundlag til gennemførelse af planerne og ikke mindst byggeriet.

I Fremtidens Nivå Bymidte-projektet er det planen, at der skal etableres et Generationernes Hus indeholdende funktioner såsom skole, fritidshjem, bibliotek, kulturhus, svømmehal etc. Den strategiske budviklingsplan og herunder input til Generationernes Hus skal ligge færdig ultimo 2019.

Jf. denne plan forventes det, at det færdige og endelig input til et byggeprogram, kan/skal være færdigt november 2019.

 

Vedlagt som bilag er en tidsplan for Nivå, hvoraf det fremgår at den nye Nivå Skole estimeret vil stå klar til ibrugtagning ved skolestart 2025

 

4. Studieture

For at sikre at de nyeste erfaringer med skolebyggerier og udviklende læringsmiljøer bliver bragt i spil i udviklingen af Fremtidens Fredensborg Skoler vil der undervejs i projektet blive planlagt en række inspirationsture for blandt andet den politiske referencegruppe, Børn og Skoleudvalget og for skolerne.

 

5. Status på programorganisation

Organiseringen afspejler, at der er tale om et meget stort og tværgående projekt – det største i Fredensborg Kommunes tid, både målt på størrelse og udbredelse, og ikke mindst på økonomi.

Programmet har afgørende betydning for en stor og central del af kommunens nuværende og kommende borgere. Dertil kommer, at det er et program, der involverer mange af de ansatte i Fredensborg Kommune.

 

5.1 Politisk referencegruppe

Programmet for Fremtidens Folkeskoler i Fredensborg Kommune er en del af ”Budgetforlig 2018 – 2021” med den politiske forankring placeret i Økonomiudvalget.

For at sikre en tæt kobling til det politiske niveau blev der nedsat en politisk referencegruppe, som følger programmet tæt.

Den politiske referencegruppe er løbende blevet orienteret og har givet sparring til administrationen i forhold til programmet.

 

 

5.2. Internt rådgivningspanel

Med udgangspunkt i det store tværkommunale projekt supporterer det interne rådgivningspanel primært den politiske referencegruppe.

Det interne rådgivningspanel bibringer med perspektiver på og spørgsmål til projektet og skal bidrage til at sikre bredt ejerskab i organisationen til arbejdet med Fremtidens Folkeskoler

Det interne rådgivningspanel skal i høj grad sikre at det fælles kommunale arbejde med pejlemærkerne for Fremtidens Folkeskole fastholdes og samkøres.

 

 

5.3 Eksternt rådgivningspanel

Formålet med det eksterne rådgivningspanel er at få en bred og faglig sparring på kommunens oplæg til indhold og form af fremtidens folkeskoler.

Rådgivningspanelets deltagere skal, med afsæt i deres respektive fagligheder, erfaringer og perspektiver, bidrage til at udfordre kommunen på de tanker, der ligger til grund for de konkrete byggeplaner.

Det eksterne rådgivningspanel er sammensat med et ønske om, at få repræsenteret en vifte af forskellige faglige færdigheder og erfaringer med skoleverdenen, hvor fokus er på omstilling, udvikling og ny-tækning.

Der påtænkes afholdt ét til to møder årligt. Det er desuden planen, at det eksterne rådgivningspanel skal mødes med en mindre kreds af centrale fagpersoner og den politiske referencegruppe.

 

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget

 

Indstilling

  1. At den skitserede proces og tidsplan godkendes
  2. At det første møde med hhv. det interne og det eksterne rådgivningspanel gennemføres som angivet
  3. At orienteringen om status på projekt Fremtidens Skoler i Fredensborg Kommune tages til efterretning.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Godkender administrationens indstillinger

Nr.209 - Renovering af Karlebo Kro

Sagsnr.: 17/21799

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage principiel stilling til, om man ønsker at gå ind i en videre dialog med kroejer Søren Sparkov-Nielsen om de forslag til udvikling af kroen og de omkringliggende arealer, som Søren Sparkov-Nielsen er fremkommet med.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Anpartsforeningen Karlebo Kro er ejet af Fredensborg Kommune og Søren og Susanne Sparkov-Nielsen i forening. Der blev indgået en samejeoverenskomst mellem parterne den 1. januar 2002, hvor det bl.a. fremgår, at Søren og Susanne Sparkov-Nielsen tilsammen ejer en ideel anpart af ejendommen på 646 kvm, og samtidig har en eksklusiv brugsret til bestemte områder på ejendommen (bl.a. krodelen, kælderen, beboelseslejligheden på 1. sal og en stor del af udenoms arealerne). Kommunens ideelle anpart er på 506 kvm og kommunen har en eksklusiv brugsret til idrætsdelen, kælderen og arealet omkring idrætsdelen (benyttes af fodboldklubben KIF og en skydeklub). Den indvendige vedligeholdelse påhviler den enkelte brugsretsindehaver. En del af udenoms arealet vedligeholdes af parterne i fællesskab.

Parkeringsarealet ved kroen ligger på en særskilt kommunal matrikel og er ikke en del af kroen.

Søren og Susanne Sparkov-Nielsen har ifølge samejekontrakten en forkøbsret til at købe kommunens andel af kroen, hvis kommunen ønsker at sælge sin anpart.

 

Forslag til ændringer

Søren Sparkov-Nielsen sender den 27. september 2017 en række forslag til ændringer, der bl.a. vedrører en ombygning/renovering af længen ud mod fodboldbanerne, en omfordeling af m2, etablering af en ekstra lejlighed på 1.sal, etablering af jordvarmeanlæg under den tilstødende grusbane, udvidelse af den eksisterende p-plads til grusbanen. (Skrivelse er vedhæftet som bilag).

  1. Vedr. ombygning af længen ud mod grusbanerne:

Søren Sparkov-Nielsen oplyser i brev af 27. september 2017, at kroen oplever et stadigt større behov for flere og større lokaler. Da kommunens andel af ejendommen ifølge Søren Sparkov-Nielsen samtidig trænger til en renovering, kommer han med to løsningsforslag:

 

-Løsningsforslag A: Karlebo Kro køber Fredensborg Kommunes andel af ejendommen og udlejer faciliteter til kommunen til brug for KIF og skydeklubben på en uopsigelig lejekontrakt. Kroen istandsætter og indretter lokalerne. Kroen inddrager KIFs klublokale i stueplan til selskabslokaler, men indretter i stedet et nyt klublokale til KIF på 1.sal. Kroen forestår al udvendig vedligeholdelse og huslejen vil tilsvare tilbagebetalingen af den andel af byggeriet, kommunen råder over, over 30 år. Ifølge Søren Sparkov-Nielsen aftales uopsigelighed typisk for en periode mellem 5 og 10 år. Kommunen skal dog være berettiget til at opsige lejemålet i uopsigelighedsperioden, hvis kommunen ikke længere ønsker at anvende lokalerne til idrætsklub.

 

-Løsningsforslag B: Kroen betaler for et nyt tag over hele længen mod brugsret over førstesalen over krodelen.  Kommunen betaler for en ny facade mod gårdhaven og klargår facaden til at bære tungt tag. Hver part indretter egne faciliteter. Kommunen står for al indvendig og udvendig vedligeholdelse af egne lokaler.

 

  1. Etablering af en ekstra lejlighed på 1.sal

Søren Sparkov-Nielsen ønsker i forbindelse med ombygningen at etablere en ekstra lejlighed på 1. sal hen over idrætsdelen, som kan anvendes til liberalt erhverv eller en ekstra bolig. For at opnå bedre lånemuligheder ønsker han også at få ejendommen omdannet til ejerlejligheder, hvilket kræver dispensation fra ejerlejlighedsloven.

En etablering af en ekstra lejlighed på 1. sal vil kræve en ny lokalplan, idet den nuværende lokalplan kun åbner op for, at området må anvendes til offentlige formål, præstegård, forsamlingshus og kro, jf. lokalplan 37 for Karlebo Landsby

 

  1. Etablering af fælles opvarmningskilde i form af jordvarme på den tilstødende kommunale grusbane

Søren Sparkov-Nielsen skriver, at ønsket om at skabe en grøn matrikel med fælles opvarmningskilde vil være at foretrække fremfor den eksisterende løsning med el- og olieopvarmning. Det vil give begge parter en betragtelig besparelse på el, og en miljørigtig besparelse ved at fravælge olie. Han henviser til Transitions energirapport fra 2016 om implementering at fælles varmeanlæg mellem kroen og kommunen, som fremhæver jordvarmeanlæg som en velegnet fremtidssikret løsning. Samtidig kan der skabes synergi mellem kroens solcelleanlæg til varmtvandsproduktion og KIFs omklædningsfaciliteter.

Søren Sparkov-Nielsen henviser til, at det kræver en dispensation at etablere jordvarmeanlæg under én matrikel (grusbanen) til brug for en anden matrikel (kro/KIF).

 

  1. Udvidelse af eksisterende p-plads

Parkeringsarealet ved kroen er ikke en del af kroens areal, men tilhører kommunen. Parkeringsforholdene er trængte og derfor ønsker Søren Sparkov-Nielsen en udvidelse til gavn for kroens gæster, medlemmer af KIF og Karlebo Tennisklub. Han foreslår, at p-pladsen udvides til også at omfatte en del af grusbanen.

En ombygning med yderligere ca. 150-250 kvm. vil kræve dispensation for bebyggelsesgraden, og det foreslås i den forbindelse, at det nuværende p-pladsareal bliver lagt ind under kroens matrikel. 

Søren Sparkov imødeser en positiv dialog, som vil fremtidssikre ejendommen og driften af både kro og forening.

 

Vedligeholdelsestilstand af kommunens andel af kroen

Der er marts 2018 foretaget en bygningsgennemgang af Fredensborg Kommunes andel af bygningen. Gennemgang er vedlagt som bilag.

På baggrund af gennemgangen kan det konkluderes, at tilstand generelt er middel til god, men dårligt isoleret efter nutidige forhold. Enkelte vinduer er nedbrudte og taget bør afrenses for forlængelse af restlevetiden.

Der er de seneste år været følgende forbrug på længen (Bygningen er el opvarmet):

Vandforbrug i 2016 og 2017 har været ca. 230 m3/år svarende til en udgift på ca. 11.000 kr. årligt.

Elforbrug i 2016 og 2017 har været ca. 59.000 kWh/år svarende til en udgift på ca. 60.000 kr. årligt.

Der er i 2018 afsat 179.000 kr. til vedligeholdelse af bygningen (renovering af facade, eftergang af tag, malerarbejder samt udskiftning af brugsvandsanlæg).

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen har den 21. februar 2018 holdt møde med Søren Sparkov-Nielsen og dennes advokat. Det blev aftalt, at administrationen forelægger sagen for PMK og Økonomiudvalget med henblik på at få en principiel stillingtagen til, om man ønsker at gå videre med forslagene.

 

Sagsbehandling efter Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den 10. april 2018

Der har været afholdt dialogmøde mellem kroejeren og idrætsforeningerne den 2. maj 2018, jf. vedhæftede notat fra dialogmødet. Idrætsforeningerne har haft mulighed for efterfølgende at kommentere på notatet. Tennisklubben har ikke yderligere bemærkninger. Karlebo Kro ønsker blot at tilføje, at man stadig mener, der er behov for ekstra parkeringspladser, og hvis tennisbanerne flyttes til grusbanerne vil behovet blive endnu større.

 

Karlebo IF har sendt supplerende oplysninger i mails af 3. og 6. maj, der er vedhæftet sagen. Karlebo IF efterlyser heri også en længere inddragelsesproces.

 

Sagsbehandling efter Økonomiudvalgets møde den 22. maj 2018 + NY indstilling

Der har været afholdt dialogmøde mellem kroejeren og idrætsforeningerne den 21. august 2018. På mødet forelagde kroejeren uddybende tegninger med plan og snit af de for ham ønskede fremtidige forhold. Forslaget indeholdt fortsat omplacering af arealerne, hvor idrætsforeningernes klublokale placeres på 1. sal og baderum i stueetagen jf. pkt. 1.

Idrætsforeningerne oplyste på mødet, at man ikke umiddelbart kunne gå ind for forslaget, da man ønsker at bibeholde klubfaciliteter i stueplan. Notat fra mødet er vedlagt som bilag. Det blev samtidig oplyst, at forslaget ville blive forelagt på kommende bestyrelsesmøde for Karlebo Idrætsforening den 22. august.

På hovedbestyrelsesmøde den 22. august 2018 fastholdt bestyrelsen sin tidligere udtalelse om, at man ikke ønsker klubfaciliteter på 1. sal.

På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning på mødet den 22. maj 2018 og idrætsforeningernes ønske om at bevare klubfaciliteterne i stuen, bemærker administrationen vedrørende de af Søren Sparkov-Nielsen rejste forslag i brev af 27. september 2017:

Vedr. pkt. 1, ombygning af længen ud mod grusbanerne med udgangspunkt i at ”bytte” kvadratmeter:

Da både løsningsforslag A og B vil indebære, at klublokalet i stuen overtages af kroen og klubfaciliteter placeres delvist på 1. sal anbefaler administrationen, at det meddeles Søren Sparkov-Nielsen, at kommunen ikke ønsker at gå videre med forslaget om at placere idrætsfaciliteter på 1. sal.

 

Vedr. pkt. 2, etablering af en ekstra lejlighed på 1. sal:

Etablering af ekstra lejlighed på 1. sal henover idrætsdelen vil kræve ny lokalplan, dispensation fra ejerlejlighedsloven samt at Fredensborg kommune ombygger bagfacaden for at kunne bære en ændret tagkonstruktion.

Administrationen anbefaler, at forhandlingerne om en løsningsmodel for etablering af en ekstra lejlighed på 1. sal henover idrætsdelen afventer, at der vedtages en ny lokalplan for Karlebo Landsby.

 

Vedr. pkt. 3, etablering af fælles opvarmningskilde i form af jordvarme på den tilstødende kommunale grusbane:

Administrationen anbefaler, at det undersøges hvorvidt det er muligt at etablere fælles jordvarmeanlæg og hvorvidt der er et besparelsespotentiale for alle parter.

 

Vedr. pkt. 4, udvidelse af eksisterende p-plads:

Administrationen anbefaler, at forhold omkring parkeringsareal og mulige løsninger for forbedring af parkeringsforholdene undersøges i dialog med kroejer og øvrige brugere af arealet. Der skal herunder tages hensyn til etablering af nye baner til Karlebo Tennisklub.

 

Det anbefales således, at administrationen på nuværende tidspunkt alene går i dialog med kroejer om pkt. 3 og 4 i den fremsendte ansøgning.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Indstilling

  1. At Økonomiudvalget tilkendegiver at være positiv over for at gå i dialog med Søren Sparkov-Nielsen om den fremsendte ansøgning.
  2. At Økonomiudvalget tilkendegiver, at man umiddelbart foretrækker løsningsmodel A.

 

Ny indstilling efter det supplerende sagsforløb og de foregående udvalgsbehandlinger:

  1. At kommunen ikke ønsker at gå videre med forslaget om at placere idrætsfaciliteter på 1. sal
  2. At forhandlinger om en løsningsmodel for etablering af en ekstra lejlighed på 1. sal henover idrætsdelen afventer, at der vedtages en ny lokalplan for Karlebo Landsby
  3. At det undersøges, hvorvidt det er muligt at etablere fælles jordvarmeanlæg og hvorvidt der er et besparelsespotentiale for alle parter
  4. At forhold omkring parkeringsareal og mulige løsninger for forbedring af parkeringsforholdene undersøges i dialog med kroejer og øvrige brugere af arealet

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 10-04-2018

Et flertal anbefaler indstillingen pkt. 1 og 2, men anbefaler at sagen også behandles i Fritids- og Idrætsudvalget ift. det idrætspolitiske.

Det anbefales, at der afholdes et dialogmøde mellem kroejeren og idrætsforeningerne.

 

For stemmer 7: B, C, O, V, Ergin Özer (A) og Carsten Nielsen (A)

Hanne Berg (F) og Bo Hilsted (A) tager forbehold

Beslutning i Fritid- og Idrætsudvalget (18-21) den 15-05-2018

Udvalget anbefaler en model, hvor Karlebo IF beholder deres klubfaciliteter i stueplan.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-05-2018

Økonomiudvalget godkender Fritids – og Idrætsudvalgets indstilling, og Økonomiudvalget anmoder administrationen omder afholdes endnu et dialogmøde mellem kroejeren og idrætsforeningerne

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Godkender administrationens indstillinger. For så vidt angår indstillingens punkt 2 anbefales, at der arbejdes videre med en dispensation.

Nr.210 - Støtte til borgernes energiforbedringer via byfornyelsesloven

Sagsnr.: 18/21875

 

Beslutningstema

Godkendelse af støtteordning til energiforbedringer af ejer- og andelsboliger i kommunen.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Fredensborg Kommune har mulighed for at yde støtte til by- og bygningsfornyelsesaktiviteter efter byfornyelsesloven, med det overordnede formål at sikre attraktive bosætningsområder og forbedre boligernes og byernes kvalitet.

 

Fredensborg Kommune har modtaget et statsligt tilsagn om en ramme på 138.419 kr. for 2018, der kan anvendes i 36 mdr. (til og med 21. maj 2021). Loven stiller krav om 50 % kommunal medfinansiering (se afsnit nedenfor om økonomi).

 

Administrationen foreslår, at støtten tilbydes som et supplement til kommunens eksisterende tilbud. Fredensborg Kommune tilbyder allerede i dag borgere gratis energitjek af deres bolig, for at fremme energirenovering og bidrage til at nå kommunens CO2-reduktionsmål på 25 % i kommunens geografiske område i 2020. En supplerende støtteordning til energiforbedringer vil være et væsentligt løft af klimaindsatsen og en hjælp til borgere, der ønsker at energirenovere deres bolig.

 

Støtteordningen til energiforbedringer supplerer støtteordningen til bevaringsværdige bygninger besluttet i Plan-, Miljø-, og Klimaudvalget d. 6. marts 2018, men støtteordningerne vil være 2 separate puljer med forskelligt formål, finansiering og forløb. Såfremt Fredensborg Kommune beslutter den her beskrevne støtteordning til energiforbedringer af ejer- og andelsboliger, er konsekvensen, at rammen tildelt via byfornyelsesloven ikke kan anvendes i støtteordningen til bevaringsværdige bygninger.

 

Betingelserne for støtte, ansøgningsproces, kriterierne for tilsagn mv. fremgår af bilag 1, der fremlægges til godkendelse.

 

Der kan ydes støtte til ejer- og andelsboliger, som bebos af ejeren, hvor der er utidssvarende opvarmning, wc eller bad, eller som er opført før 1960 og nedslidt, eller som har fået udarbejdet en energimærkning, der indeholder forslag til energiforbedringer.

Støtten kan gives til istandsættelse af bygningens klimaskærm og til energiforbedrende foranstaltninger.

 

Der kan efter loven højst gives støtte til 50 % af udgifterne. Herudover foreslår administrationen, at støtten udgør minimum 2.000 kr. og maksimalt 50.000 kr. pr. støttetilsagn. Herved opnås at flest muligt får mulighed for støtte og det indebærer en forenkling af administrationen, da der ikke vil være krav om tinglysning af tilsagnet.

 

Administrationen vil vurdere de indkomne ansøgninger, der lever op til lovens betingelser, ud fra kriterierne:

1)     Potentiel energibesparelse ved forbedringen i forhold til forventet investering.

2)     Tiltagets demonstrationsværdi.

3)     Mere gennemgribende forbedringer prioriteres forud for mindre gennemgribende.

Administrationen fastsætter ved annoncering af støtteordningen en frist for ansøgning, forventeligt primo 2019. Hvis ikke alle pengene søges, fastsættes en ny frist året efter. Dette kan gentages hvert år i den tre-årige periode for det statslige tilsagn.

 

Økonomi

Ifølge byfornyelsesloven afholder kommunen udgifter til tilskud. Den samlede støttepulje, der annonceres primo 2019 foreslås at beløbe sig til 400.000 kr. Staten refunderer 50 % af udgifterne op til den tildelte ramme på 138.419 kr. De resterende 261.581 kr. finansieres indenfor det politisk vedtagne budget til Energicentrets aktiviteter i 2019 og frem.

 

Staten fastlægger hvert år den samlede pulje til byfornyelse. Fredensborg Kommune kan søge tilsagn om en andel på 0,194 % af den samlede pulje, hvert år før 1. februar.

 

Under forudsætning af, at der er lokal interesse for og effekt ved ordningen og så længe kommunal medfinansiering på 50 % er mulig, vil den årlige byfornyelsesramme søges sådan at støtteordningen videreføres med nytilførte byfornyelsesmidler hvert år fra 2019.

 

Bevilling

Indtægtsbevilling for 2019 og de budgettekniske forhold håndteres ved den kommende budgetrevision, men derudover har sagen ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Byfornyelsesloven

 

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Den beskrevne støttemodel vil være med til at fremme udførelsen af energiforbedringer og bidrager til FN’s verdensmål 7: Bæredygtig energi, herunder 7.3 om forbedring af energieffektivitet.

Modellen understøtter visionen om Bæredygtighed og Miljø i Byrådets arbejdsgrundlag.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Kommunikation af tilbuddet om støtte til kommunens borgere vil ske sammen med formidling af tilbud om gratis energitjek og via de relevante kanaler.

 

Indstilling

  1. At støtteordningen oprettes som beskrevet.
  2. At støttepuljen til annoncering primo 2019 udgør i alt 400.000 kr., der finansieres som beskrevet med et statstilskud på 138.419 kr. og en kommunal medfinansiering på 261.581 kr. fra midler, der er afsat til klimaformål.
  3. At såfremt der er lokal interesse for og effekt ved ordningen og 50 % kommunal medfinansiering er mulig, søger administrationen fremover tilsagn om Fredensborg Kommunes andel af byfornyelsespuljen til at videreføre støtteordningen.
  4. At kompetencen for behandling af indkomne ansøgninger, prioritering og tildeling af midler delegeres til administrationen.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 05-09-2018

Anbefaler administrationens indstillingspunkter 1-4, idet udvalget bemærker at der kun gives tilskud til rentable energiforbedringer.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.211 - Endelig vedtagelse af lokalplan F117

Sagsnr.: 17/9686

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af lokalplan F117 for Fredensborg bymidte samt tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet vedtog den 26. februar 2018 at fremlægge forslag til Lokalplan F117 for Fredensborg Bymidte samt forslag til kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 i offentlig høring.

Lokalplanens afgrænsning og delområder fremgår af nedenstående kort.

 

 

 

 

Lokalplanens og Kommuneplantillæggets indhold

Det overordnede formål med lokalplanen er at skabe et opdateret plangrundlag der muliggør og understøtter helhedsplanen for Den Grønne Slotsby. I helhedsplanen er der fokus på bymidtens grønne områder samt vejarealer, men der har i arbejdsgrupperne tilknyttet helhedsplanen eksempelvis også været et fokus på, hvordan stueetagerne i bymidten kan sættes bedre i spil, ved at åbne op for andre funktioner end detailhandel i stueetagerne langs Jernbanegade.

 

Ved indstillingen af forslaget til lokalplanen og kommuneplantillægget i februar, blev der givet en omfattende gennemgang af planernes indhold. Denne indstilling er vedlagt dagsordenen som bilag 1. Forslaget til Lokalplan F117 med kommuneplantillæg 1, som blev sendt i offentlig høring er vedlagt som bilag 2.

 

Borgermøde

Den 9. april 2018 blev der afholdt borgermøde, i forbindelse med den offentlige høring af forslaget til lokalplan F117.

Da lokalplanforslaget bl.a. har til formål at muligøre helhedsplanen for Den Grønne Slotsby, blev det seneste arbejde med helhedsplanen også præsenteret - herunder det foreløbige resultat af arbejdsgruppernes indsats i form af et værdiprogram for den indledende projektering (beslutningsnotat 1 som blev vedtaget af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samtidig med forslag til lokalplan F117).

Derudover blev de væsentligste elementer af lokalplanforslaget gennemgået. Her var der særligt fokus på delområdernes anvendelsesmuligheder.

De kommentarer og spørgsmål der blev rejst på borgermødet er i hovedtræk de samme der er kommet frem i de indkomne høringssvar (se neden for).

 

Offentlig høring af forslag til lokalplan F117 og kommuneplantillæg 1

Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget var i offentlig høring i 8 uger som A-lokalplan, fra den 2. marts til den 4. maj 2018. I høringsperioden indkom 21 høringssvar.

13 høringssvar blev indsendt af borgere (enkelte høringssvar repræsenterer flere borgere)

8 høringssvar blev indsendt af følgende organisationer:

-         Museum Nordsjælland

-         Vejdirektoratet

-         Slots- og Kulturstyrelsen

-         Agenda 21, Fredensborg

-         Ejerforeningen Slotsparken

-         Cyklistforbundet, Fredensborg

-         Teaterforeningen Madam Mangor

-         Bevaringsforeningen Fredensborg

Høringssvarene omfatter spørgsmål, synspunkter samt en række forslag til ændringer. De fleste af høringssvarene bevæger sig over flere forskellige, temaer der spænder meget bredt.

 

De toneangivende temaer som er nævnt i flere af høringssvarene er listet op neden for, efterfulgt af antallet af høringssvar der har berørt temaet.

 

Toneangivende temaer i høringssvarene:

  • Spørgsmål vedr. lokalplanens indhold for parkering af turistbusser og personbiler.

(9 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Ændringsforslag og bemærkninger vedr. Dr. Ingrids Anlæg.

(6 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Positive tilkendegivelser over for hele planforslaget eller enkeltelementer

(4 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Tilkendegivelser og ændringsforslag vedrørende flytning af iskiosken Vaffelhuset

(4 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Bemærkninger vedr. udfordringer ved trafiksikkerhed

(3 høringssvar omhandler dette emne)

 

  • Bemærkninger vedr. borgerinddragelse

(2 høringssvar omhandler dette emne)

 

Behandling af høringssvar og indstilling til ændringer

For de fleste af høringssvarene gælder, at de både omhandler forslaget til lokalplan F117 og helhedsplanen for Den Grønne Slotsby. De to planer er på flere punkter forbundne, hvilket også kom til udtryk i præsentationen på borgermødet den 9. april 2018. Men i nogle tilfælde spørges eller kommenteres på elementer der kun vedrører helhedsplanen for Den Grønne Slotsby, som ikke reguleres af lokalplanen.

Derudover indeholder flere høringssvar bemærkninger til arealer der ligger uden for lokalplanens afgrænsning og dermed ikke kan reguleres af Lokalplan F117. Denne skelnen er der flere gange gjort opmærksom på, i administrationens besvarelse af høringssvarene.

 

Resumeer af høringssvar med administrationens kommentarer og administrationens indstillinger til ændringer, fremgår af et skema i bilag 3

De rent administrative ændringsforslag fremgår af bilag 4.

Høringssvarene i deres fulde længde fremgår af bilag 5.

 

Behandling af sagen siden 29. maj 2018

Der blev den 23. august afholdt borgermøde på Skolen ved Vilhelmsro. Debatten på mødet er opsummeret i et nyt bilag til sagen: Bilag 7 – Opsummering af debatmøde om Den Grønne Slotsby den 23. august 2018.

Synspunkter og forslag som fremkom på mødet, går primært på projektet som helhed eller på relaterede emner omkring trafik, kommunale og private ejendomme, erhvervsliv, kultur og turisme. Overordnet set fremkom der fra borgerne meget få nye ændringsforslag, der reguleres af lokalplanen.

 

Spørgsmålet om turistbusser

Lokalplanen har ikke til formål at udvide parkeringsmulighederne for turistbusser i bymidten. Lokalplanen giver samme muligheder for turistbusparkering som i dag, dog med mulighed for at skabe et nyt trafikflow ved at indrette en parkeringsplads ved Rosingsvej, som forbeholdes turistbusser i dagtimerne. I dag parkerer alle turistbusser på vejarealer.

Administrationen vurderer ikke, at der er basis for at udpege yderligere arealer til indretning af turistbusparkeringspladser indenfor lokalplanområdet. Der indstilles derfor ikke til ændringer i lokalplanen vedr. turistbusser. Parkeringsmuligheder for både busser og biler på vejarealer er reguleret af vejlovene

 

Spørgsmål til drøftelse i udvalg

Administrationen indstiller at udvalget drøfter forslag om følgende yderligere ændringer i planen:

  1. At udvalget drøfter muligheden for, ikke at tilføje den indstillede ændring om bevaring af mindestenen til lokalplanens § 10.14. Mindestenen bibeholdes fortsat til bevaring i projektet, men således vil dette ikke være reguleret i lokalplanen.
  2. At udvalget drøfter muligheden for, at der i lokalplanen tilføjes bestemmelse under § 3.1 som ny § 3.1.4 som – ud over øvrige formål – også giver mulighed for at omdanne til boligformål i stueetagerne for et eller to af de tidligere butikscentre, henholdsvis ejendommene Jernbanegade 3 og 16.

Det kan overvejes kun at tilføje pkt. 2 for den ene af ejendommene ud fra en vurdering af vejbetjening. Jernbanegade 3 har den bedste beliggenhed i forhold til vejbetjening som er særligt vigtigt ift. detailhandels- og offentlige formål. Det bemærkes, at boliger i Jernbanegade, på den ene side muligvis kan give mere lukkede facader i gadeplan og på den anden side vil give mere tryghed og lys i vinduerne om aftenen.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Planloven

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Planen offentliggøres på kommunens hjemmeside efter endelig vedtagelse.

Elektroniske bilag

Indstilling

  1. At de indstillede ændringsforslag til lokalplan F117 og kommuneplantillæg nr. 1 vedtages.
  2. At lokalplan F117 og kommuneplantillæg nr. 1 vedtages endeligt med ovenstående ændringer.
  3. At udvalget drøfter om borgermødet d. 23. august giver anledning til yderligere ændringer i lokalplanen jf. sagsfremstilling efter 29. maj ovenfor.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 29-05-2018

Sagen udsættes, idet udvalget skønner ar der er behov for et tematiseret borgermøde, hvor særlige emner udvælges til debat.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 05-09-2018

Carsten Bo Nielsen (V) stiller forslag om i pkt 10.14 indføjes: I området nord for Kulturhuset fastholdes Dr. Ingrids Anlægs nuværende afgrænsning til omliggende veje. På kortbilag 3 fastholdes vejstrækningerne B-C og a-b i deres nuværende trace.

 

For stemmer 2 Carsten Bo Nielsen (V) og O.

Imod stemmer 5: A, F, B og Mie Stattau (V)

C undlod at stemme.

Forslaget falder hermed.

 

Der blev stillet forslag om mulighed for at etablere boliger i Jernbanegade 3 og 16 i stueetagen.

For stemmer 5: A, O, F og B

Imod stemmer 3: V og C

V og C stemmer imod, idet man gerne vil give erhverv en chance for at etablere sig i stueetagen før der åbnes for private boliger og at det undersøges om biblioteket kan flyttes ned i stueplan.

Forslaget anbefales hermed.

 

Administrationens indstilling anbefales herefter, idet der lægges vægt på at der med vedtagelse af lokalplanen ikke tages stilling til realisering af de enkelte delelementer. Lokalplanen giver muligheder ikke handlepligt.

Udvalget ønsker mindestenen i Dr. Ingrids Anlæg medtaget i lokalplanen.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling, idet Økonomiudvalget ikke anbefaler, at der etableres boliger i Jernbanegade.

 

Ulla Hardy Hansen (C) undlod at stemme.

Nr.212 - Godkendelse af program og bylivsstrategi for Fremtidens Nivå Bymidte

Sagsnr.: 18/5525

 

Beslutningstema

Byrådet skal godkende Program og Bylivsstrategien for Fremtidens Nivå Bymidte (se bilag 1), herunder også processen for den strategiske byudviklingsplan. Desuden skal Byrådet tage stilling til processen for kåring af en vinder af opgaven med den strategiske byudviklingsplan for Fremtidens Nivå Bymidte, administrations indstillingspunkter 1, 2 og 3.

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget skal endvidere udpege repræsentanter fra eget udvalg til at sidde i bedømmelsesudvalget, administrationens indstillingspunkt 4.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Program og bylivsstrategi
Program og bylivsstrategien for Fremtidens Nivå Bymidte markerer afslutningen på den første fase af projektet for Fremtidens Nivå Bymidte.

 

Program og bylivsstrategien er udarbejdet i samarbejde med de såkaldte kerneaktører, KFI, MT Højgaard, DSB, VIBO og Fredensborg Forsyning, da de skal bidrage til at realisere visionerne for bymidten.

 

Der har været etableret et planværksted i centeret, og det har været med til at sikre en åben og bred kommunikation med borgere og foreninger, som har bidraget til at sætte ord på Nivås kvaliteter og potentialer, og kommet med input til, hvordan Nivå Bymidte igen kan blive stedet, hvor alle generationer af Nivå borgere mødes. Udover de mange input, som der er kommet i forbindelse med afholdelse af temamøder og dialog med borgere og foreninger i planværkstedet, er der indkommet 4 skriftlige input til udviklingen af Fremtidens Nivå Bymidte (se bilag 4).

 

Herudover er der blevet gennemført følgende analyser: trafikanalyse (se bilag 2), kortlægning af behov for regnvandshåndtering (se bilag 3), regional detailhandelsstruktur, boligudbud, regional synlighed, synergi mellem funktioner i Generationernes Hus samt klassisk potentialekortlægning. Analyserne, input fra borgere, interessenter og kerneaktører er samlet i programmet og bylivsstrategien (se bilag 1).

 

Program og bylivsstrategien for Fremtidens Nivå Bymidte indeholder følgende 4 kapitler; Vi mødes i Nivå, Fremtidens Nivå Bymidte, Opgavebeskrivelse og udbud samt Bylivsstrategi.

  • Kapitel 1 ”Vi mødes i Nivå” beskriver en by med enestående natur- og kulturkvaliteter og en tradition for at mødes i stærke sociale fællesskaber. Herudover kaster den et blik på Nivå i et regionalt perspektiv i forhold til boligudbud, synlighed og detailhandel.

 

  • Kapitel 2 ”Fremtidens Nivå Bymidte” fastsætter hovedprincipperne for den fysiske omstilling af Nivå Centret til en bymidte.

 

 

  • Kapitel 3 ”Opgaveformulering og udbud” beskriver med afsæt i visionen for Fremtidens Nivå Bymidte opgaven med udviklingen af den strategiske byudviklingsplan samt udbudsbetingelser.

 

  • Kapitel 4 ”Bylivsstrategien” opstiller principper for, hvordan bylivsinitiativer og events, udviklet og drevet i samarbejde med ildsjæle, kultur- og fritidsforeninger og Fredensborg Kommune, kan bidrage til at bylivet udfoldes og udvikles i takt med at Fremtidens Bymidte etableres. Herudover beskrives principper for involvering, der skal sikre bredt ejerskab til udviklingen.

Programmet og bylivsstrategien danner samlet et solidt og ambitiøst grundlag for fase 2 i projektet, som omfatter udarbejdelse af en strategisk byudviklingsplan Fremtidens Nivå Bymidte.

 

Intentionen med den strategiske byudviklingsplan er, at den skal skabe en nytænkende, robust og realiserbar ramme for den fysiske omstilling af Nivå Centret til Fremtidens Nivå Bymidte. Planen skal vise vejen for, hvordan vi fremover kan skabe byliv og sammenhængskraft i en forstad som Nivå, og den skal styrke Nivås identitet og attraktion.

 

Proces
Processen for den strategiske byudviklingsplan er tilrettelagt i 3 faser:

  1. Udbudsproces,
  2. Bebyggelsesplan for etape 1
  3. Strategiske principper for hele Nivå, etapeplan for Fremtidens Nivå Bymidte samt input til byggeprogram for Generationernes Hus
     

Formålet med udbudsprocessen i fase 1 er at finde frem til et robust og nytænkende hovedgreb for Fremtidens Nivå Bymidte samt kåre en vinder af opgaven med at den strategiske byudviklingsplan.

 

I fase 2 skal der med afsæt i hovedgrebet skitseres en bebyggelsesplan for etape 1, der indeholder 2 dagligvarebutikker på i alt 2.400 m2 samt 8.500 m2 boliger. Bebyggelsesprocenten for etape 1 fastsættes til 45 % og med maksimalt 4 etager, hvilket forholder sig til den gældende kommuneplanramme NC 01 for Nivå Center og Station. Lokalplanen forventes endeligt vedtaget i september 2019.

 

Fase 3 indeholder de øvrige leverancer i den strategiske byudviklingsplan og forventes afsluttet november 2019.

 

Sideløbende med den strategiske byudviklingsplan vil der i samarbejde med ildsjæle, foreninger og borgere iværksættes bylivsinitiativer og erfaringer herfra vil blive implementeret i den strategiske byudviklingsplan. Desuden arbejdes der for, at Planværkstedet eller et alternativt tomt lokale i Nivå Centret, kan fortsætte og dermed sikre kommunikation og dialog i udviklingen af den strategiske byudviklingsplan. Det vil i den forbindelse være oplagt, at give foreninger mulighed for at afholde bylivsfremmende aktiviteter i lokalet.

 

Udbudsproces
Udbuddet af opgaven om udvikling af en strategisk byudviklingsplan for Fremtidens Nivå Bymidte afvikles i 2 del-faser med en indledende åben prækvalifikation efterfulgt af en udbudsproces med forhandling for 3 indbudte teams. I processen vil der blive afholdt 2 informationsmøder med henblik på at formidle opgaven så præcist og grundigt som muligt.

 

Kåring af en vinder af opgaven med den strategiske byudviklingsplan skal forankres politisk og i den strategiske projektstyregruppe. Det vurderes, at selve udvælgelsen af tværfaglige teams kan besluttes af projektorganisationen og med orientering af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Kåring af vinder af opgaven med den strategiske byudviklingsplan indeholder en bedømmelse af hovedgrebet for Fremtidens Nivå Bymidte, som vil sætte retningen for udviklingen af den strategiske byudviklingsplan.

 

Planmæssige beslutninger varetages af Plan-, Miljø og Klimaudvalget, hvorfor det anbefales, at udvalget udvælger 3-4 repræsentanter til et bedømmelsesudvalg. Bedømmelsesudvalget anbefales herudover at bestå af borgmester samt direktører fra Fredensborg Kommune og projektchef fra Realdania. Det anbefales, at den strategiske projektstyregruppe indstiller kåring af en vinder til beslutning i bedømmelsesudvalget.

 

Organisering
Organiseringen af projektet er skitseret på side 73 i program og bylivsstrategien. Af tekst og organisationsdiagram fremgår det, at der i projektet er nedsat en strategisk projektstyregruppe, som udover direktører i Fredensborg Kommune også tæller Realdania, KFI, MT Højgaard, DSB, Fredensborg Forsyning A/S samt VIBO. Den strategiske projektstyregruppe indstiller væsentlige drøftelser til beslutning i Fredensborg Kommunes direktion.

 

I projektet er der desuden nedsat en 3 arbejdsgrupper, én for den strategiske byudviklingsplan, én for Generationernes Hus samt én for byliv. Herudover er der 3 fokusgrupper, som bidrager med råd og vejledning til udvikling af den strategiske byudviklingsplan. Fokusgrupperne tæller Nivå på Tværs, repræsentanter for foreninger i Nivå samt Generationernes Råd, der er en gruppe af lokale borgere, der er mangfoldigt sammensat i forhold til køn, alder og etnicitet.

 

Byrådets arbejdsgrundlag
Projektet Fremtidens Nivå Bymidte ligger i tråd med visioner formuleret i byrådets arbejdsgrundlag. Her fremgår det blandt andet, at Byrådet ønsker at kommunens bygninger, byrum og rekreative naturområder skal danne rammen om den gode og aktive hverdag for alle aldre. Ligesom at byrum skal tilpasses udviklingen i detailhandlen, og at der er brug for nye perspektiver for kommunens bymidte og nytænkning i anvendelsen af byens rum, hvilket er centralt for projektet. Desuden vil der i udviklingen af den strategiske byudviklingsplan samt Generationernes Hus blive arbejdet med at inddrage kommende brugere, borgere og foreninger med henblik på, at nytænke brugen af kommunale kvadratmetre i det fremtidige Generationernes Hus.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Projektet Fremtidens Nivå Bymidte bidrager til en realisering af FN’s 11 verdensmål, som har til formål at sikre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. Dette handler blandt andet om, at der gennem inddragelse og dialog skal skabes offentlige og mangfoldige byrum.

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At Program og Bylivsstrategi for Fremtidens Nivå Bymidte godkendes.
  2. At forslag til proces for den strategiske byudviklingsplan godkendes.
  3. At forslag til udbudsproces godkendes.
  4. At der udpeges 3-4 repræsentanter fra Plan-, Miljø- og Klimaudvalget til at sidde i bedømmelsesudvalget.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 05-09-2018

Anbefaler den administrative indstilling punkt 1-4 med følgende uddybende bemærkninger:

 

  • At bebyggelsesprocenter i det stationsnære område ville kunne hæves og at man gerne ser en større dagligvarebutik indgå som mulighed.

 

I forhold til indstillingens punkt 4 ændres denne til:

 

  • At formand og næstformand samt en repræsentant fra hvert af de øvrige partier i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget udpeges til at sidde i bedømmelsesudvalget. Udvalget indstiller ud over formandsskabet: Mie Stattau (V), Carsten Nielsen (A) Hanne Berg (F) og Thomas von Jessen (C).

 

Høringssvar fra Seniorrådet indgik i sagens behandling. Seniorrådet vil naturligt blive inddraget,  når dette er relevant.

 

F tager forhold for en øget bebyggelsesprocent.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler Plan-, Miljø – og Klimaudvalgets indstilling, idet Økonomiudvalget anbefaler, at borgmester og kommunaldirektør ligeledes udpeges til bedømmelsesudvalget og at bebyggelsesprocenten skal ses under et for hele området

 

 

Hanne Berg (F) tager forhold for en øget bebyggelsesprocent.

Nr.213 - Ændret anvendelse af Teglgårdsvej 423B

Sagsnr.: 18/9200

 

Beslutningstema

Social- og Seniorudvalget skal godkende en ændret anvendelse af bygningen på Teglgårdsvej 423 B til boliger målrettet unge mellem 18-30 årige med funktionsnedsættelse.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget skal give dispensation til at bygningen på Teglgårdsvej 423B i Humlebæk anvendes til boliger for unge samt orienteres om ændret brug af bygningen Teglgårdsvej 423B i Humlebæk.

 

Sagsfremstilling og økonomi

I Masterplan 2018-21 har Center for Familie og Handicap beskrevet behovet for etablering af alternative boligmuligheder for de borgere, der enten bor i, eller er i målgruppe til et botilbud eller herberg, og som kan bo i egen bolig med støtte.

 

Denne sagsfremstilling skal ses i sammenhæng med sagsfremstillingen om anvendelse af Kejserdal til blandt andet beskæftigelsestilbud, da det er samme målgruppe.

 

Bygningen på Teglgårdsvej 423 B har været anvendt som midlertidig bolig for 10 flygtninge, men står i dag tom. Der modtages færre flygtninge i Fredensborg Kommune end tidligere forventet, hvorfor behovet for boliger til flygtninge vil kunne dækkes af de nuværende boliger i Farvergården og Helsingørvej 24AB. Bygningen på Teglgårdsvej kan med fordel anvendes til andet formål.

 

Boligerne på Teglgårdsvej blev indrettet til flygtninge i 2016. Bygningen er tidligere anvendt til daginstitution. I 2016 blev bygningen indrettet med 10 værelser, fælles stue, fælles køkken og to badeværelser

 

Fremtidig anvendelse:

Administrationen anbefaler, at bygningen fremadrettet anvendes som bolig til unge mellem 18-30 år med funktionsnedsættelse. Boligerne udlejes til den unge som enkeltværelse. Der er typisk tale om unge, der modtager socialpædagogisk støtte efter Serviceloven § 85, hvorfor der vil være mulighed for at yde individuelt støtte eller som gruppe.

 

I dag henvises målgruppen oftest til eksterne placeringer på midlertidige botilbud efter Serviceloven § 107, eller ved ophold hos forældrene. Nogle unge bor i egen bolig, men profiterer ikke af det på grund af f.eks. angst.

 

Formålet med placering af de unge på Teglgårdsvej, er at få en afklaring af, om de kan bo i egen bolig med støtte, eller om de er i målgruppen for placering i et midlertidigt boligtilbud efter Serviceloven § 107. Formålet er endvidere at hjælpe den unge til større selvstændighed, understøtte uddannelse, arbejde og socialt liv.

 

Med placering af de unge på eget værelse kan der tilbydes en mere individuelt tilpasset indsats, i den unges nærområde kombineret med andre relevante indsatser, bl.a. via:

  • Socialpædagogisk indsats i form af arbejde med aktiviteter og struktur på hverdagen
  • Relationsdannelse og sociale kompetencer
  • Gruppe- og klubtilbud i regi af Socialpsykiatrien på Byvejen
  • Muligheder for at skabe relationer i lokalområdet

 

Boligerne kan herudover anvendes som et trin væk fra et bofællesskab og til egen bolig og derved give en besparelse på forskellen mellem udgifterne til et botilbud og til støtte i egen bolig. Tilbuddet skal gives til nye unge, der kommer i målgruppen.

 

Byrådets arbejdsgrundlag:

Anvendelse af ejendommen på Teglgårdsvej til boliger til unge med funktionsnedsættelse refererer til Byrådets Vision for 2018 – 2021, hvor det under punktet ”Du kan mere end du tror” er en vision om flere lokale tilbud på socialområdet, med fokus på initiativer, der skaber kvalitet til den bedst mulige pris og med nærhed til familie.

 

Lokalplan:

Bygningen på Teglgårdsvej er omfattet af lokalplan nr. H103 - Frivilligcenter ved Teglgårdsvej i Humlebæk, som fastlægger anvendelsen til ”offentligt, alment og kulturelt formål”. Ved indretning af midlertidige flygtningeboliger forudsatte det en dispensation fra lokalplanen efter Planlovens § 5u, stk. 1. En sådan dispensation kan maksimalt gives for en periode på fem år, jf. 5u, stk.7. Hvis boliganvendelsen ønskes fortsat ud over fem år, skal der fremlægges og vedtages en ny lokalplan, som muliggør permanente boliger.

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede på møde 6. september 2016, at meddele dispensation fra §§ 1 og 3 i lokalplan nr. H103 for Frivilligcenter ved Teglgårdsvej i Humlebæk til at anvende Teglgårdsvej 423B til midlertidig indkvartering af op til 10 flygtninge i en periode på fem år (jf. Planlovens § 5u, stk. 1 og 7). Dispensationen bortfalder således 15. september 2021.

 

Hvis bygningen skal anvendes til bolig for unge, vil det kræve en præcisering af lokalplanens nuværende anvendelsesbestemmelser til offentligt formål til også at omfatte institutionsformål. (en lokalplan af kategori C)

 

Tidsplan:

En lokalplan af kategori C vil kunne udarbejdes på ca. tre måneder

 

Økonomi:

Det er administrationens vurdering at bygningen ikke skal ombygges, men istandsættes og males efter fraflytning af de nuværende beboere. En istandsættelse koster ca. 0,2 mio. kr. ekskl. moms. De ydes 100 pct. statsrefusion på udgifterne til istandsættelse, da boligerne har været anvendt som midlertidig bolig til flygtninge.

 

Placering af unge med lettere og moderate funktionsnedsættelser på Teglgårdsvej vil betyde en lavere enhedspris end det ville være, hvis den unge blev placeret i tilbud udenfor kommunen. I nedenstående tabel fremgår den økonomiske effekt ved placering i internt tilbud contra placering i eksternt tilbud.

Som det fremgår af ovenstående tabel er der i Masterplan 2018-21 allerede indregnet en økonomisk effekt ved oprettelse af tilbud til unge med lettere og moderate funktionsnedsættelser.

 

Placering i et eksternt tilbud har en gennemsnitlig årlig udgift på ca. 0,6 mio. kr. pr. ung. Placering i et internt tilbud på Teglgårdsvej vil betyde en årlig gennemsnitlig udgift på ca. 0,3 mio. kr. En placering i det interne tilbud vil derfor betyde en årlig besparelse på ca. 0,3 mio. kr. 

 

Det interne tilbud på Teglgårdsvej kan gives til unge, der fremadrettet skal have bolig eller botilbud, og vedrører derfor ikke borgere, der allerede har et tilbud. Det er administrationens vurdering at etablering af tilbuddet vil medvirke til at nedbringe udgifterne til kommende placeringer i midlertidige botilbud. Socialpsykiatrien yder socialpædagogisk bostøtte efter reglerne i Serviceloven § 85.

 

Administration af Teglgårdsvej

Center for Familie og Handicap har det overordnede ansvar for de unge, der visiteres til Teglgårdsvej. Det er planen, at den løbende administration af Teglgårdsvej skal foretages af et ejendomsselskab, hvilket blandt andet betyder:

  • Udarbejdelse af lejekontrakt, herunder administration af indskud
  • Opkrævning af husleje
  • Indvendig vedligeholdelse ved til- og fraflytning
  • Den løbende indvendige vedligeholdelse

 

Center for Ejendomme og Intern Service har ansvaret for den udvendige og tekniske vedligeholdelse.

Den enkelte unge betaler husleje efter gældende lovgivning, hvilket at den fastsættes til 2.500 kr. pr. mdr. Heraf skal 250 kr. bruges til administration af ejendommen.

Ved en dækning på 75 % om året, hvilket svarer til syv ud af ni værelser, vil huslejeindtægten samlet set være på 189.000 kr. om året.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Kompetence

Social- og Seniorudvalget skal tage stilling til punkt 1.

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget skal tage stilling til punkt 2. og 3.

Økonomiudvalget for så vidt angår anvendelsen af alle fri kommunale bygninger og arealer, som ophører med at blive brugt til en aktivitet under et udvalg.

 

Indstilling

  1. At Social- og Seniorudvalget godkender etablering af boliger til ni unge 18-30 årige med funktionsnedsættelse i bygningen på Teglgårdsvej 423B i Humlebæk.
  2. At Plan-, Miljø- og Klimaudvalget tager orientering om ændret brug af bygningen Teglgårdsvej 423B i Humlebæk til efterretning.
  3. At Plan-, Miljø- og Klimaudvalget igangsætter udarbejdelse af ny lokalplan C for området.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 05-09-2018

Godkender administrationens indstillingspunkter 2 og 3.

 

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 10-09-2018

Indstillingens pkt 1 godkendt. Projektet evalueres efter 1 års drift.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Godkender indstillingerne fra Plan-, Miljø – og Klimaudvalget og Social – og Seniorudvalget

Nr.214 - Fremtidig anvendelse af bygningerne på Kejserdal

Sagsnr.: 18/7606

 

Beslutningstema

Social- og Seniorudvalget skal tage beslutning om anvendelse af bygningerne på Kejserdal til aktiviteter for unge med funktionsnedsættelse.

 

Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget skal tage beslutning om anvendelse af bygningerne på Kejserdal til beskæftigelsestilbud.

 

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget skal orienteres om ændrede brug af bygningerne på Kejserdal.

 

Økonomiudvalget skal godkende anvendelse af bygningerne på Kejserdal til aktiviteter for unge med funktionsnedsættelse samt til beskæftigelsestilbud.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomiudvalget besluttede 19. februar 2018, at Kejserdal, Humlebækvej 64 fraflyttes og dagbehandlingsskolen Kejserdal fremadrettet placeres på Ungecenter Møllevej 9. Bygningerne har stået tomme med udgangen af august 2018.

 

Beskrivelse af bygningerne

Kejserdal består af en hovedbygning (bygning 1) og to øvrige bygninger, der dagligt benævnes henholdsvis som Værksted (bygning 2) og Laden (bygning 3).

  • Bygning 1 er opført i en etage med udnyttet tagetage og mindre kælder. Bygningen  grundmuret, har pudset murværk, rødt tegltag og er indrettet med kontorer, stort køkken samt toilet rum i både stueetagen og på 1. sal. Ifølge BBR er stueplanen på 153 m2 og førstesalen 116 m2.

 

  • Bygning 2 er opført i en etage med udnyttet tagetage. Bygningen er udført grundmuret, pudset murværk og tagpapdækning. Bygningen er indrettet med værksted samt omklædningsfaciliteter og bad i stuetagen. På 1 sal er der grupperum, mindre køkken samt kontorer. Ifølge BBR er stueplan 214 m2 og tagetagen 150 m2.

 

  • Bygning 3 er opført i et plan. Den ene halvdel af bygningen er grundmuret, pudset murværk. Den anden halvdel af bygningen er beklædt med brædder. Taget er bølgeeternittagplader. Den bræddebeklædte del af bygningen anvendes i dag af Motocross Klubben og fraflyttes ikke. Den anden halvdel af bygningen er indrettet med kontor, køkken, toilet samt værksted. Ifølge BBR er stueplanen 137 m2.

 

 

 

 

Generel tilstand

Ifølge Lokalplan L10 af maj 1995 må bygningerne i området indrettes og bruges til offentlige formål som undervisning, aktivering af ledige, forenings og klublokaler.

 

Området må ikke yderligere bebygges.

 

Lokalplanområdet ligger indenfor det areal, som i Regionsplanen er reserveret til transportkorridor. Bygningerne er derfor svære at sælge.

 

Administrationen vurderer, at arealet ikke er en realistisk langsigtet løsning for placeringen af et nyt skydebaneanlæg bl.a. da området ligger i transportkorridor. Langstrup flugtskydebane har meldt klart ud at de ikke er interesseret i at flytte til et areal i transportkorridoren.

 

DcH Humlebæk Hundeklub har et ønske om at anvende et lokale på Kejserdal til brug som klublokale. Administrationen vil undersøge om hundeklubbens anvendelse af lokaler er forenelig med anvendelse af bygningerne til det foreslåede formål.

 

Der er foretaget bygningssyn af bygningerne i 2016 af ekstern rådgiver. Bygningerne vurderes overordnet i god stand.

 

Fremtidig anvendelse af bygningen

Administrationen foreslår følgende anvendelse af bygningerne:

  • Bygning 1 anvendes til aktiviteter for unge mellem 18 og 30 år med funktionsnedsættelse

 

  • Bygning 2 og 3 anvendes til beskæftigelsestilbud til ledige borgere

 

Aktiviteter i bygning 1

Bygningen kan i sin nuværende form være ramme for flere aktiviteter, der aktuelt købes af eksterne leverandører eller af andre offentlige tilbud. Etablering af tilbuddene på Kejserdal vil gøre det muligt at kombinere tilbud til den enkelte unge lokalt, og derved få en mere individuelt tilpasset indsats. Samtidig vil man arbejde med at udbygge og etablere netværk i den unges lokalområde.

 

Aktiviteter, der med fordel kan etableres på Kejserdal, er:

  • Etablering af socialpædagogisk bostøtte som gruppetilbud for unge med funktionsnedsættelse.

På Kejserdal er der mulighed for at målgruppen, som en del af deres aktivitet, kan være med til at skabe de fysiske rammer for gruppetilbuddet. Samtidig vil gruppeformen give mulighed for at skabe eller udvide de unges netværk med andre unge. Der er aktuelt 300 borgere, der er visiteret til socialpædagogisk støtte, heraf 119 i alderen 18 – 30 år.

 

Det er administrationens erfaring at de unge profiterer af at få netværk og dermed får muligheden for at skabe venskaber. På kort sigt kan der etableres et gruppetilbud, der helt eller delvis erstatter de nuværende individuelle tilbud til fem til otte unge. Nogle af disse får aktuelt socialpædagogisk bostøtte fra en ekstern leverandør. For disses vedkommende vil et tilbud i eget regi betyde en mindre besparelse.

 

Et lokalt tilbud vil på kort sigt ikke være en betydelig besparelse, men på længere sigt vil minimering af anvendelse af eksterne leverandører betyde en væsentlig besparelse. Herudover vil et tættere samarbejde med psykiatrien få betydning for, hvor længe de unge er indlagt og endelig vil mindre brug af midlertidige botilbud til målgruppen få betydning for økonomien.

 

  • Beskyttet beskæftigelse efter Serviceloven § 103

På Kejserdal er der store udenoms arealer, hvor der blandt andet er etableret et produktionskøkken. Center for Job og Uddannelse har medarbejdere og borgere, der gerne vil kunne købe lidt mad på stedet. Det giver mulighed for at lave et projekt med produktion af mad, f.eks. sandwich og salater. På den måde etableres et meningsfuldt tilbud til unge, der er i målgruppe for beskyttet beskæftigelse. Endvidere kan der etableres et tilbud, hvor der er fokus på dyrkning af grønsager. Andre kommuner har med succes etableret egentlige caféer og lignende som beskyttet beskæftigelse. Det vil kunne gøres på samme måde på Kejserdal.

 

Der er aktuelt 129 borgere, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse, heraf 63 der er i alderen 18 - 30.

 

Det er administrationens vurdering, at der kan etableres tilbud om beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud indenfor de samme økonomiske rammer som de billigste tilbud kommunen køber eksternt.

 

  • Aktivitets- og samværstilbud efter Serviceloven § 104

Gruppen af unge borgere, der er i målgruppe for aktivitets- og dagtilbud, er bred. Linden, der er etableret på Lindegården, er et dagtilbud for borgere, med svære funktionsnedsættelser. For gruppen med lettere funktionsnedsættelser bevilges der eksternt dagtilbud. Det vil være muligt at etablere dagtilbud på Kejserdal for gruppen med de letteste funktionsnedsættelser.

 

  • Almindeligt klubtilbud:

Der er mulighed for at etablere klubtilbud, der med en meget begrænset normering af personale, kan benyttes af de unge.

 

Aktiviteter i bygning 2 og 3

Bygning 2 og bygning 3 ønskes fremover anvendt til beskæftigelsesrettede tilbud som drives af Center for Job og Uddannelse.

Byrådet har i 2016 vedtaget flere investeringsstrategier på beskæftigelsesområdet. Heriblandt de nedenfor nævnte tilbud som ønskes flyttet til Kejserdal. Formålet med flytningen er at tilbuddene i de eksisterende rammer ikke kan rumme flere borgere på grund af de nuværende lokalers fysiske begrænsning. På Kejserdal vil det være muligt at rumme flere borgere uden at øge anvendelsen af personale ressourcerne.

 

Center for Job og Uddannelse ønsker at flytte to beskæftigelsestilbud til Kejserdal i bygning 2 og 3. Det er

  • JobVejen Nytteindsats
  • JobVejen CV-og jobforløb
  • MinPlan
  • Mentorkorps.

 

Disse tilbud er to af de i alt syv investeringsstrategier som Byrådet vedtog på beskæftigelsesområdet i 2016 med virkning fra 2017.

 

Det har imidlertid vist sig, at behovet for CV- og jobsøgningsforløb er noget større end forventet. De nuværende lokaler i Kokkedal kan rumme 10 borgere ad gangen, men de personalemæssige ressourcer giver mulighed for at lave flere hold således, at kapaciteten kan fordobles uden tilførsel af yderligere ressourcer.

 

JobVejen henvender sig til ledige borgere, som skal i aktivering, og som skal deltage i undervisningsforløb, samtaler mv. Der fremmøder ca. 16-20 borgere i nytteaktivering. Herudover deltager dagligt ca 18-30 borgere i undervisningsforløb.

 

Alle borgere som skal fremmøde i tilbud kan i udgangspunktet selv tranportere sig selv hen til mødestedet. Såfremt der er borgere som ikke kan transportere sig selv til Kejserdal vil det være muligt, at lave opsamling ved Rådhuset og køre dem til Kejserdal i CJU´s minibus.

 

MinPlan er CV- og jobsøgningstilbud for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, altså målgruppen længst fra arbejdsmarkedet. MinPlan har ca 10 borgere i forløb, hvilket forventes at skulle opskaleres på Kejserdal.

 

Mentorkorpset består af ca.15 mentorer, der varetager indsatsen ifht de svageste borgere. Størstedelen af mentorerne har i dag base på rådhuset, men holder en stor del af deres samtaler mv. rundt omkring i kommunen.

 

Ovennævnte tilbud har åbent ugens fem hverdag i tidsrummet kl. 8.00 – 16.00 og vil ikke blive anvendt i weekenden.

 

Der er dagligt i alt ca. otte ansatte (ikke fuld tid) samt et mentorkorps på ca. 15 medarbejdere tilknyttet opgaverne.

 

Bygning 2 skal indeholde nytteindsats, undervisning, kantine og lokaler for samtaler mm., mens bygning 3 skal indeholde administration og medarbejderomklædning mm.

 

JobVejen er i dag placeret i en lejet pavillon på Fredensborg Forsyning.

 

MinPlan er i dag placeret i Egedalsvænge i Kokkedal.

 

Det anbefales, at fraflytte Fredensborg Forsyning, og flytte både JobVejen samt MinPlan og til dels mentorerne til Kejserdal. Herfra vil både kunne foregå undervisning, samtaler mv.

 

Der kræves som udgangspunkt ingen større bygningsændringer, dog kan der blive tale om at flytte nogle gipsvægge mv. Det vil frigive 0,18 mio. kr. som i dag er det Center for Job og Uddannelse betaler i husleje på Fredensborg Forsyning. Dog ønskes at midlerne i 2019 kan anvendes til mindre istandsættelser på Kejserdal.


Tidsplan

Bygning 1

Bygningen, der ønskes brugt af Center for Familie og Handicap, behøver ikke istandsættelse før ibrugtagning. Første etape er etablering af socialpædagogisk bostøtte som gruppetilbud. Det kan iværksættes umiddelbart efter beslutningen er taget, da bygningen er ledig og det kan gøres indenfor den nuværende budgetmæssige ramme. På sigt ville der kunne etableres yderligere bostøttetilbud, f.eks. til borgere, der på nuværende tidspunkt modtager støtte fra ekstern leverandør, hvis denne opgave hjemtages. Dette vil kræve, at der ansættes yderligere personaleressourcer i Socialpsykiatrien, og at udgiften hertil vil blive dækket af den nuværende betaling til ekstern leverandør. Det forventes, at der til efteråret 2018 vil kunne ske en afdækning af målgruppen, herunder det økonomiske perspektiv.

 

Anden etape af Center for Familie og Handicaps brug af lokalerne vil være etablering af § 104 tilbud. Tilbuddet forventes at kunne iværksættes i efteråret 2018 for så vidt angår de borgere, der ikke er bevilget et andet tilbud på dette tidspunkt. På lidt længere sigt kan der udvides med yderligere borgere, der ny-visiteres til § 104 tilbud, og som er indenfor målgruppen.

 

Tredje etape er et tilbud om beskyttet beskæftigelse. Dette ville kræve lidt forberedelse, men forventes at kunne iværksættes ultimo 2018.

 

Bygning 2 og 3

Økonomi

Kejserdal er opvarmet med varmepumper. Udgifter til elforbrug er aktuelt 0,11 mio. kr. pr. år.  mens vandforbruget er 0,03 mio. kr. pr. år. Budgettet følger bygningen.

 

Beskæftigelsesområdet har på nuværende tidspunkt udgifter på årligt 0,18 mio. kr. til drift og leje af lokaler til Fredensborg Forsyning. Udgifterne betales på politikområde 11 som driftsudgifter ved beskæftigelsesrettede tilbud.

 

Da forbrugsudgifter til Kejserdal følger huset, vil det betyde, at der kan ske en reduktion af driftsudgifter til beskæftigelsesrettede tilbud på politikområde 11 i 2020. Mindreudgiften til drift i 2019 anvendes til finansiering af istandsættelse og indkøb af nødvendigt inventar udover det som medtages fra Jobvejen.

 

Det vil fra 2020 give en besparelse på årligt 0,18 mio. kr. på driftsudgifter til beskæftigelsesrettet indsats. Beløbet kan tilgå kassen, eller anvendes som medfinansiering til øgede driftsudgifter til Møllevejen.

 

Udgifterne til Møllevejen forventes at stige som en konsekvens af ændret anvendelse af lokalerne. Når merudgiften som følge af udvidelsen af Møllevejen kendes, tages dette op i en budgetrevision.

 

Udgifterne til forbrug vil blive fordelt mellem de to centre, Center for Job og Uddannelse og Center for Familie og Handicap.

 

Administrationen foreslår, at der på tværs af de involverede centre nedsættes et driftsudvalg, der i en overgangsfase har ansvaret for lederskab af bygningerne.

Bevilling

 

 

Kompetence

Social- og Seniorudvalget skal tage stilling til pkt. 1.

Borgerservice,- Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget skal tage stilling til pkt. 2.

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget skal tage stilling til pkt. 3.

Økonomiudvalget skal tage stilling til pkt. 4.

 

Indstilling

  1. At Social- og Seniorudvalget træffer beslutning om anvendelse af bygningerne på Kejserdal til aktiviteter for unge med funktionsnedsættelse.
  2. At Borgerservice,- Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget træffer beslutning om anvendelse af bygningerne på Kejserdal til beskæftigelsestilbud.
  3. At Plan-, Miljø- og Klimaudvalget tager orienteringen til efterretning.
  4. At Økonomiudvalget godkender anvendelse af bygningerne på Kejserdal til aktiviteter for unge med funktionsnedsættelse samt til beskæftigelsestilbud.

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 04-09-2018

Godkender anvendelse af bygningerne på Kejserdal til de foreslåede beskæftigelsestilbud.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 05-09-2018

Godkender administrationens indstillingspunkt 3.

 

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 10-09-2018

Godkender administrationens indstillingspunkt 1.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Godkender fagudvalgenes indstillinger.

Nr.215 - Rammeaftale 2019 - 20

Sagsnr.: 18/23164

 

Beslutningstema

Godkendelse af rammeaftale for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund og proces

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en toårig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde.

Rammeaftale 2019-2020 fremlægges her til godkendelse af aftalen.

Vedlagt er Rammeaftale 2019-2020 samt to tekniske bilag og appendiks.

KKR Hovedstaden behandler på møde den 10. september 2018 Rammeaftale for 2019 – 20 med henblik på at anbefale, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2019-2020 på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Rammeaftale 2019-2020 skal ifølge lovgivningen være fastsat senest den 15. oktober 2018 og skal derfor om muligt være behandlet i kommunerne og regionen senest den 12. oktober.

Sagen behandles med forbehold for godkendelse i Byrådet på Byrådets møde den 29. oktober 2018.

 

Rammeaftale 2019-2020

Rammeaftalen fokuserer på de konkrete aftaler, der er indgået for 2019-2020 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen indeholder tekniske bilag til Udviklingsstrategien og Styringsaftalen. I de tekniske bilag findes uddybende beskrivelser af kapacitet, belægning, udviklingsprojekter, fokusområder m.v. Takstaftalen for 2019-2020 lyder: At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.

 

Rammeaftale 2019-2020 tager udgangspunkt i de fælles mål som kommunerne og Region Hovedstaden har udarbejdet. Fokusområdet i Rammeaftalen 2019-2020 vil være, om hovedstadsregionen har en relevant og aktuel tilbudsvifte, som lever op til kommunernes behov på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

 

Udviklingsstrategien for 2019 - 20 tager afsæt i de tendenser, bevægelser og udfordringer, som kommunerne og Region Hovedstaden oplever omkring det højt specialiserede social-og specialundervisningsområde.

Det højt specialiserede social-og specialundervisningsområde er fortsat præget af kommunernes justeringer af tilbudsviften på området, der særligt ses ved, at længerevarende botilbud (Servicelovens §108) omlægges til midlertidige botilbud (Servicelovens §107) og til almene ældre-og handicapboliger efter Almenboliglovens §105 med socialpædagogisk bistand (Servicelovens §85).

Tilbudsviften i hovedstadsregionen skal understøtte kommunernes fokus på indsatser i nærmiljøet og rehabiliterende indsatser, mens den på samme tid skal sikre, at der er de botilbud m.v., som kommunerne efterspøger. Dette ud fra en recovery-tankegang, der handler om at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv. 

En analyse af tilbudsviften er valgt som fokusområde for 2019-2020.

 

Styringsaftalen

 

Formålet med styringsaftalen:

Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen.

 

Styringsaftalen omfatter:

En aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud.

Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser.

 

Aftale om udvikling i udgifter per dag, aftaler, takstmodel og procedurer er beskrevet i det tekniske bilag om styringsaftalen.

I hovedstadsregionen driver nogle kommuner og Region Hovedstaden tilbud på det specialiserede social-og specialundervisningsområde, som andre kommuner kan benytte til mennesker med særlige behov. Som udgangspunkt for køb og salg af pladser på disse tilbud er der en dialog mellem kommuner og driftsherrer om de konkrete forløb. Styringsaftalen i Rammeaftalen understøtter denne dialog og er med til at lægge rammerne for kapacitets-og prisudviklingen på de sociale tilbud.

Styringsaftalen består af en aftale mellem kommuner og driftsherrer om udviklingen i udgifter per dag og en række procedurer m.v. til brug ved konkrete forløb ved køb og salg af pladser.

Takstaftalen mellem kommunerne og regionen lyder: At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris-og lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris-og lønniveauet i 2014.

 

De fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde:

  • Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer.
  • Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen.
  • Vi vil arbejde målrettet med, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle ‘bedste praksis’ med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet.

 

Fokusområde for Ramemaftale 2019 – 20 er

Sammenhæng mellem tilbudsviften på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og udviklingstendenser ift. målgrupperne inden for det specialiserede socialområde.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Hovedstadsregionens Rammeaftale 2018 godkendes.
  2. At hovedstadsregionens fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde godkendes.

 

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 10-09-2018

Indstillingen godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling

Nr.216 - Plejecenter i Humlebæk - godkendelse af skema B

Sagsnr.: 17/19073

 

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til ansøgning fra Humlebæk Boligselskab om godkendelse af skema B til opførelse af plejeboliger ved nyt plejecenter i Humlebæk samt godkendelse af skema B på tilhørende kommunale servicearealer.

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet godkendte på sit møde den 25.9.2017 skema A-ansøgning på 50 plejeboliger på nyt plejecenter i Humlebæk og skema A-ansøgning på tilhørende servicearealer:

 

1. tilbud fra Humlebæk Boligselskab om køb af et areal på 19.944 af matr. nr. 4a Øverste

Torp By, Humlebæk og matr. nr. 8ax Dageløkke By, Humlebæk for kr. 17.775.000 inkl.

moms,

2. anskaffelsessummen for 50 almene ældreboliger, kr. 116.446.000 inkl. moms,

3. kommunen betaler et grundkapitallån på kr. 11.645.000 svarende til 10 pct. af

anskaffelsessummen,

4. kommunen påtager sig garantiforpligtelsen for lån, der får pantesikkerhed ud over 60

pct. af ejendommens værdi, - garantiforpligtelse skønsmæssigt opgjort til kr. 32,6 mio.

5. at Domea er forretningsfører for opførelsen af servicearealerne og

lægeklinikken,

6. skema A med anskaffelsessum for servicearealerne inklusive lægeklinikken, kr.

52.550.347 ekskl. moms, men inkl. forretningsførerhonorar.

 

Efter afholdt licitation er der nu indsendt ansøgninger om skema B-godkendelser.

 

Anskaffelsessum på boligdelen opgøres inkl. moms, hvorimod anskaffelsessum på servicearealer opgøres ekskl. moms.

 

Skema B-ansøgning 50 almene ældreboliger – pleje- og aflastningsboliger

Den samlede anskaffelsessum er efter licitationen opgjort til kr. 118.397.000 inkl. moms svarende til maksimumbeløb for ældreboliger inkl. energitillæg (kr. 29.974 pr. m2).

 

 

 

 

I skemaform med sammenligning til skema A:

 

Anskaffelsessum inkl. moms

Kr. – skema A

Kr. – skema B

Grundudgifter m/tilslutningsafgifter

19.447.000

19.599.000

Entrepriseudgifter

77.121.000

79.950.000

Omkostninger

18.013.000

16.985.000

Gebyrer

1.835.000

1.863.000

I alt

116.446.000

118.397.000

 

Anskaffelsessummen er således fra skema A til skema B steget med kr. 1.951.000, hvilket primært kan tilskrives stigning i ramme/maksimumbeløbet for ældreboliger. Det bemærkes, at faldet i omkostninger skyldes mindre stiftelsesprovision og rente på realkreditbelåningen.

 

Anskaffelsessummen finansieres således:

 

Finansiering

Kr. skema - A

Kr. skema - B

Realkreditlån 88 pct.

102.472.000

104.189.000

Kommunal grundkapital 10 pct.

11.645.000

11.840.000

Beboerindskud 2 pct.

2.329.000

2.368.000

I alt

116.446.000

118.397.000

 

Den kommunale grundkapital på 10 pct. er med den højere anskaffelsessum steget med kr. 195.000.

 

Kommunen skal derudover yde garanti på realkreditlån udover 60 pct. af ejendommens værdi. Garantiforpligtelsen anslås nu til kr. 33.150.000 mod kr. 32.600.000 ved skema A-godkendelsen.

 

Den fremtidige gennemsnitlige leje er beregnet til kr. 1.263 pr. m2 ekskl. forbrugsudgifter. Med en boligstørrelse på 79 m2 giver det en månedlig lejeudgift på kr. 8.380. Til sammenligning udgjorde den månedlige leje ved skema A-godkendelsen kr. 8.223, idet lejen var beregnet til kr. 1.249 pr. m2 ekskl. forbrugsafgifter.

 

 

Skema B-ansøgning – servicearealer

Projektet indeholder servicearealer inklusive lægeklinik på samlet 3.152 m2. Kommunen skal afholde alle udgifter til opførelse af servicearealer.

 

Den samlede anskaffelsessum for servicearealer og lægeklinik er efter licitationen opgjort til kr. 55.912.357 ekskl. moms. Heri indgår honorar til Domea for bygherrerådgivning samt honorar for totalrådgivning.

 

Ved skema A-godkendelsen var den samlede anskaffelsessum kr. 52.550.347 ekskl. moms.

I tabelform ser anskaffelsessummen nu således ud:

 

Anskaffelsessum – servicearealer

Kr. – skema A

Kr. – skema B

Servicearealer inkl. kontor og træningsfaciliteter – 2.034 m2

32.750.700

32.750.700

Kælder med serviceareal/teknik – tilvalg – 438 m2

5.833.634

5.833.634

Option 1-3 – energiklasse 2020, produktionskøkken og grønt område/byrum

3.016.910

3.016.910

Lægeklinik – 680 m2

10.949.103

10.949.103

Loftslifte – bygherreleverance medtaget i licitation

-

2.750.000

Indeksering

-

612.010

I alt

52.550.347

55.912.357

 

Forskellen mellem skema A og skema B er således kr. 3.362.010, som kan tilskrives loftsliftene og indekseringen.

 

Loftsliftene er en bygherreleverance, som blev medtaget i licitationen (og dermed skema B) med henblik på – via konkurrenceudsættelsen – at opnå en bedre pris. Der er således ikke tale om en egentlig merudgift, idet udgiften finansieres via posten ”øvrigt inventar”, som allerede er budgetlagt.

 

Når der tillige tages højde for den almindelige indeksering, er der god sammenhæng mellem skema A og skema B.

 

Derudover er der – som nævnt - afsat budget til øvrigt inventar (aptering, IT m.m.)

Fredensborg Kommune har efter godkendelsen af skema A fået tilsagn om et statsligt tilskud til opførelse af lægeklinikken på kr. 5.849.000. Kommunens faktiske egenbetaling til lægeklinikken kan således siges at udgøre kr. 5.100.103.

 

Samlet set medfører dette, at der p.t. er et overskud i forhold til budgettet. Dette overskud skal dække uforudsete udgifter m.m. i projektet.

 

Bevilling

Sagen medfører på nuværende tidspunkt ingen bevillingsmæssige ændringer.

 

Retsgrundlag

Almenboliglovgivningen.

 

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

FN´s Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel.

Byrådets Arbejdsgrundlag: Livskvalitet i hverdagen

 

Kompetence

Byrådet.

Sagen starter i Social- og Seniorudvalget med henblik på, at udvalget orienteres om projektet.

 

Indstilling

Social- og Seniorudvalget:

  1. At orienteringen tages til efterretning.

 

Byrådet:

  1. At skema B-ansøgning for 50 almene ældreboliger med samlet anskaffelsessum kr. 118.397.000 godkendes.
  2. At kommunen dermed påtager sig garantiforpligtelser for lån, der får pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi- - skønsmæssigt opgjort til kr. 33,15 mio. kr. 
  3. At skema B-ansøgning for servicearealer og lægeklinik med samlet anskaffelsessum kr. 55.912.357 ekskl. moms godkendes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 10-09-2018

Udvalget anbefaler indstillingen godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler Social – og Seniorudvalgets indstilling

Nr.217 - Anlægsregnskab for bro over Nive å

Sagsnr.: 17/11104

 

Beslutningstema

Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af bro over Nive å.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskab for anlægsprojektet XA-0060103074 Udskiftning af bro over Nive å fremgår af tabellen herunder.

 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Rådighedsbeløb i alt

5.000.000

0

5.000.000

Afholdte udgifter i alt

5.941.663

0

5.941.663

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

-941.663

0

-941.663

 

Som det fremgår af tabellen udviser anlægsprojektet et merforbrug på
941.663 kr.

 

I det oprindelige budget var forudsat at de eksisterende fundamenter til broen kunne genanvendes. Under anlægsarbejdet viste det sig at de oprindelige fundamenter var smuldret, hvorfor det var nødvendigt at skifte dem ud. Desuden viste sig nødvendigt at pælefundere de fundamenterne. Merforbruget skyldes de heraf affødte udgifter til yderligere projektering og anlægsarbejder. Det var ikke muligt på forhånd at forudsige det ændrede projekt, ligesom det ikke var økonomisk fordelagtigt at udsætte anlægsarbejdet da entreprenøren var i gang.

 

Merforbruget foreslås dækket med op til 942.000 kr. af de 3.000.000 kr. der er sat op til kommunens brofond i 2020. De budgetmæssige konsekvenser foreslås gennemført budgetrevisionen per 31. oktober 2018. Hvis der i forbindelse med budgetrevisionen afsluttes andre anlægsprojekter med mindreforbrug, i dette tilfælde vil der skulle flyttes mindre end 942.000 kr. fra brofonden.

I budgetforliget for 2017-20 er det vedr. brofonden anført:

” For samtidig at tage højde for nedslidning og vedligeholdelse af især kommunale jernbanebroer etableres en brofond, der med 1. mio. kr. i både 2018 og 2019 og derefter 6 mio. kr. årligt vil udgøre 50 mio. kr. i 2027”

Hvis nærværende finansieringsforslag vedtages vil brofonden udgøre 49 mio. kr. i 2027.

 

Broen er åbnet for trafik i foråret 2018.

 

Bevilling

De bevillingsmæssige konsekvenser gennemføres med budgetrevisionen per 31. oktober 2018, nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.
  2. At merforbruget finansieres af kommunens brofond i 2020(fratrukket evt. mindreforbrug på andre anlægsprojekter).
  3. At de bevillingsmæssige konsekvenser gennemføres med budgetrevisionen per 31. oktober 2018

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler indstillingen fra Infrastruktur – og Teknikudvalget

Nr.218 - Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2011 - 2020

Sagsnr.: 18/5034

 

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020. Tillægget indeholder en beregningsmetode for befæstelsesgrader. Befæstelsesgrader reguleres allerede i dag i Spildevandsplan 2011-2020 uden en vejledning til beregning af disse.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede den 28. maj 2018 at sende forslag til tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 i 8 ugers offentlig høring.

 

Maksimale befæstelsesgrader

For at reducere antallet og omfanget af oversvømmelser i Fredensborg Kommune, må der ikke ledes mere regnvand til kloaksystemet, end det er dimensioneret til. Rent praktisk fastsættes der en såkaldt ”maksimal befæstelsesgrad” for et område i spildevandstilladelser og lokalplaner. Den maksimale befæstelsesgrad er et udtryk for, hvor stor en andel af et areal, der har tætte overflader, hvor regnvandet ikke kan sive ned i jorden, og hvor regnvandet derfor afledes uforsinket til kloak.

 

Spildevandsplan

Spildevandsplan 2011-2020 (se elektronisk bilag) giver en samlet oversigt over den nuværende og planlagte regnvands- og spildevandshåndtering i kommunen.

I spildevandsplanen angiver Fredensborg Kommune maksimale befæstelsesgrader, men ikke en vejledning til hvordan disse befæstelsesgrader skal beregnes. Den manglende vejledning har medført unødig ekstra kommunikation mellem ansøger og administrationen og dermed forsinket sagsbehandlingen.

 

Indhold af tillæg om befæstelsesgrader

Forslag til tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 indeholder definition og eksempel på beregning af maksimal befæstelsesgrad i Fredensborg Kommune.

 

Administrationen vil derfor fremover kunne henvise ansøgere til tillægget, hvor ansøger vil finde en skriftlig vejledning til, hvordan disse befæstelsesgrader skal udregnes. Dette vil sikre en mere ensartet beregningsmetode og have positiv effekt på sagsgangen.

 

Offentlig høring

Den offentlige høring forløb i perioden 12. juni 2018 – 7. august 2018. Der indkom ikke høringssvar i høringsperioden.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)


Bekendtgørelse nr 1469 af 12. december 2017 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen)

 

Kompetence

Byrådet

 

Kommunikation

Det endelige tillæg til spildevandsplanen annonceres på kommunens hjemmeside. Det vedtagne tillæg skal desuden sendes til Miljøstyrelsen.

 

Elektroniske bilag

Indstilling

  1. At Tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 vedtages.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Anbefaler indstillingen i Infrastruktur – og Teknikudvalget

Nr.219 - Orientering

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Drøftelse om erhvervelse af ejendom

Pleje – og Rehabilitetscenteret

Ministerbesøg

Orientering om Danske Bank

Forplejning til politiske møder

Redegørelse for problemstilling vedr. SFO

Nr.220 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsnr.: 18/2930

 

Sagsfremstilling og økonomi

Sag nr. 222 ”Godkendelse af fondsansøgning til Den Grønne Slotsby”

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 24-09-2018

Sag nr. 222 ”Godkendelse af fondsansøgning til Den Grønne Slotsby”

Anbefaler Plan-, Miljø-, og Klimaudvalgets indstilling.