22-10-2018 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Per Frost Henriksen (A)

Louise Mehnke (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hanne Berg (F)

Freja Brabæk Kristensen (O)

Lars Søndergaard (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Afbud

Hans Nissen (A)

Nr.224 - Godkendelse af dagsorden

Hans Nissen (A), Hanne Berg (F), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

Dagsordenen blev godkendt, herunder den udsendte tillægsdagsorden. Hanne Berg (F) var fraværende under punkt 224-227. Tinne Borch Jacobsen (V) var fraværende under punkt 224-227.

Nr.225 - Økonomisk Orientering - September 2018

Sagsnr.: 16/12923

 
Hans Nissen (A), Hanne Berg (F), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Økonomisk Orientering for september 2018

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomisk Orientering giver status for kommunens drifts- og anlægsbudget, bevillingsreserver, den gennemsnitlige kassebeholdning herunder disponeringer og folketallet.

Drift
Ved udgangen af september 2018 er der nettodriftsudgifter for 1.794 mio. kr. mod 1.748 mio. kr. ved udgangen af september 2017. Nettodriftsforbruget er dermed 46 mio. kr. højere end på samme tidspunkt sidste år. De 1.794 mio. kr. svarer til en forbrugsprocent på 70,6 pct.
Forbrugsprocenten er dermed 0,2 procentpoint højere end på samme tidspunkt i 2017.

Anlæg
Ved udgangen af september 2018 er der afholdt anlægsudgifter for 61 mio. kr. og realiseret anlægsindtægter for 28 mio. kr. svarende til et nettoanlægsforbrug på 33 mio. kr.
Ved udgangen af september 2017 var der afholdt anlægsudgifter for 59 mio. kr. og realiseret anlægsindtægter for 4 mio. kr. svarende til er nettoanlægsforbrug på 55 mio. kr. Både anlægsudgifter og anlægsindtægter er således højere end på samme tidspunkt sidste år.

Tabel 1. Status for drift og anlæg (forbrug i mio. kr.)



Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning
Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning var ved udgangen af september 2018 på 274 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning er således steget med 52 mio. kr. siden årsskiftet, hvilket svarer til en gennemsnitlig månedlig stigning på 6 mio. kr.
 

Tabel 2. Kommunens kassebeholdning (365 dages gns. i mio. kr.)

 

Figur 1. Udvikling i den gennemsnitlige kassebeholdning frem til 30. september 2018


Disponeringer på den gennemsnitlige kassebeholdning
Ud af kommunens gennemsnitlige kassebeholdning på 274 mio. kr. er der i alt disponeringer for 106 mio. kr., heraf vedrører de 101 mio. kr. det budgetlagte kassetræk i budget 2018-22 mens de 5,5 mio. kr. vedrører ”indestående vedr. kirkeskat, Nivå Havn og Monopolbrud”. Den ikke-disponerede kassebeholdning er 168 mio. kr.

 

Figur 2. Disponeringer på kommunens gennemsnitlige kassebeholdning pr. 30. september 2018

Note:Anlægsreserven for 2019 er jf. byrådsbeslutningen den 1. oktober 2018 lagt i kassen, dog er der fastholdt er kassetræk på 5 mio. kr. i det forventede kassetræk for årene 2018-22


Bevillingsreserver

Med vedtagelsen af budget 2019-22 er driftsreserven hævet fra tidligere 15 mio. kr. årligt til nu 17 mio. kr. årligt fra 2019 til 2022. Som en del af budgetforliget er anlægsreserven for 2019 lagt i kassen. Dermed er anlægsreserven 0 kr. i 2018 og 2019 og 5 mio. kr. årligt i årene 2020-2022.
 


Såvel drifts- samt anlægsreserven fremgår af tabel 3 herunder.

Tabel 3. Status for kommunens bevillingsreserver (i mio. kr.)

 
Folketal
Kommunens folketal var per 1. oktober 2018 på i alt 40.707 borgere, folketallet er steget med 69 borgere siden 3. september. Bag stigningen ligger nettotilflytning på 65 borgere og et fødselsoverskud på 4 borgere.  

 

Tabel 4. Folketal i Fredensborg kommune (primo)

 

Oktober 2017

Januar 2018

September 2018

Oktober 2018

Folketal

40.644

40.748

40.638

40.707

 

 

Tabel 5. Ændringer i folketallet fra 3. september til 1. oktober 2018

 

Ændring

Tilflytning

289

Fraflytning

-224

Fødsel

34

Dødsfald

-30

Befolkningstilvækst

69

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Økonomisk Orientering bidrager til den daglige økonomiske styring af Fredensborg Kommune og skønnes derigennem at bidrage til opfyldelsen af FN’s verdensmål nr. 16 Fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Økonomisk Orientering indeholder en status for kommunens anlægsbudget og skønnes dermed at bidrage til opfyldelsen af Fredensborg Kommunes pejlemærke nr. 4 Bygninger og byrum der skaber liv.

 

Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.226 - Henvendelse fra Ankestyrelsen ang. boliganvisning

Sagsnr.: 18/26921

 
Hans Nissen (A), Hanne Berg (F), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal orienteres om Ankestyrelsens henvendelse fra 7. september 2018 til Fredensborg Kommune ang. Fredensborg Kommunes praksis for anvisning af akutboliger.

 

Økonomiudvalget bedes godkende administrationens svar til Ankestyrelsen.

Sagsfremstilling og økonomi

Kommunen har modtaget Ankestyrelsens brev af 7. september 2018 angående kommunes anvisning af akutboliger.

 

Ankestyrelsen beder i brevet Fredensborg Kommune redegøre for lovligheden i Fredensborg Kommunes praksis for anvisning af almene boliger efter almenboliglovens § 59, stk. 1.

 

Administrationen har udarbejdet et svar til Ankestyrelsen, hvori der gøres rede for Fredensborg Kommunes praksis på området.

 

Følgende fremgår af kommunens hjemmeside:

 

Der anvises akutboliger efter følgende kriterier (som også fremgår af hjemmesiden):

• Om du har kunnet forudse dit boligbehov
• Om du har et påtrængende boligsocialt behov
• Om behovet skønnes opstået i Fredensborg Kommune
• Om du har en væsentlig tilknytning til Fredensborg Kommune
• Om du opfylder et eller flere af vores vejledende anvisningskriterier

 

Disse kriterier anvendes i tildeling af akutboliger efter almenboliglovens § 59, stk. 1. Boliger i øvrigt anvises efter de vejledende kriterier, som Ankestyrelsen refererer til. I sin fulde længde er de formuleret således:

 

• Du bor i Fredensborg Kommune og har på grund af helbredsforhold behov for en anden bolig (der skal vedlægges lægedokumentation).
• Du bor i Fredensborg Kommune, og er i arbejde, men på grund af samlivsophør eller skilsmisse har behov for en anden bolig.
• Du bor i Fredensborg Kommune og ønsker en mindre og billigere bolig.
• Du bor i Fredensborg Kommune og er ønsker at flytte til en mere ældreegnet bolig.
• Du er forældre og i arbejde, og har ret til samvær med børn med fast bopæl i Fredensborg Kommune.
• Du er studerende i kompetencegivende uddannelse.
• Personer med arbejdsindtægt, der ønsker at flytte til Fredensborg Kommune.
• Personer med beskæftigelse i Fredensborg Kommune.

 

Som det fremgår af brevforslaget, må administrationen erkende, at formuleringerne om kommunens anvisning af akutboliger, som den er gengivet på hjemmesiden ikke er i overensstemmelse med § 59, stk. 1. Nærmere bestemt er der sket en sammenblanding af anvisningskriterierne efter almenboliglovens § 59, stk. 1 (akutboliger) og almenboliglovens § 60 (anvisning efter særlige kriterier). Kriterierne om arbejde, arbejdsindtægt, beskæftigelse og kompetencegivende uddannelse hører naturligvis under § 60.

 

Administrationen foreslår, at den eksisterende tekst erstattes af følgende tekst på hjemmesiden:

 

”Du kan komme i betragtning til såkaldt akutbolig via Kommunen, hvis du har et påtrængende boligsocialt behov.

Vi lægger vægt på:

  • at du ikke har kunnet forudse dit boligbehov
  • at du har et påtrængende boligsocialt behov
  • at du har en væsentlig tilknytning til Fredensborg Kommune

Behovet for en bolig kan fx være akut for personer med handicap, ældre, uge gravide uden egen bolig eller enlige med børn. Af andre grupper kan nævnes: Enlige fraskilte, flygtninge, tvangsauktionsramte, fraskilte i øvrigt, som ikke har mulighed for at skaffe sig bolig på anden måde – alt afhængigt af hvor akut boligbehovet skønne at være for de pågældende.

Kommunen foretager en individuel, konkret vurdering af dit behov og beboersammensætningen i den afdeling, du anvises til. Det vil være den boligsøgende, der vurderes til at have størst behov, der først tildeles en bolig.”

 

Administrationen bemærker, at eksemplerne i teksten ovenfor på personer, der kan komme i betragtning til en akutbolig, er hentet direkte fra Vejledningen om udlejning af almene boliger.

 

 

Som bilag har Økonomiudvalget fået kopi af Ankestyrelsens brev samt administrationens svar.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning.

Retsgrundlag

Almenboligloven § 59 stk. 1

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Kommunens anvisning af akutboliger er i overensstemmelse med FN’s verdensmål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund, nærmere bestemt målet om at alle skal have adgang til egnede og sikre boliger til en overkommelig pris. Anvisning af akutboliger mv. er endvidere i overensstemmelse med Byrådets arbejdsgrundlag, idet ordentlige boliger er en forudsætning såvel for ”livskvalitet i hverdagen” som for at ”skabe det gode liv med fysisk handicap eller sociale udfordringer”

Kompetence

Økonomiudvalget.

 

Indstilling

  1. At administrationens svar til Ankestyrelsen godkendes.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

Anbefaler administrationens indstilling

Nr.227 - Nedlæggelse af Taxinævnet i Region Hovedstaden

Sagsnr.: 18/26866

 
Hans Nissen (A), Hanne Berg (F), Tinne Borch Jacobsen (V)

Beslutningstema

Orientering om nedlæggelse af Taxinævnet i Region Hovedstaden.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 1. januar 2018 er der trådt en ny taxilov i kraft. Denne lov har afløst den tidligere lov om taxikørsel. Efter den tidligere lov blev tilladelser til taxi-, limousine- og sygetransportkørsel udstedt af kommunalbestyrelserne i det område, hvor kørslen skulle foregå. I Region Hovedstaden, som omfatter alle kommuner i regionen bortset fra Bornholms Regionskommune, af Taxinævnet i Region Hovedstaden. Den nye taxilov indebærer, at myndighedsopgaverne på taxiområdet er overført til staten, og at taxinævnet nedlægges.

 

Taxinævnets regnskab for 2017 er nu blevet udarbejdet, og det viser et overskud på 650.000 kr. for nævnet samlet. Nævnet bliver endeligt nedlagt i foråret 2019, og der bliver i den forbindelse udarbejdet et afsluttende regnskab. Et evt. overskud vil til den tid blive fordelt mellem deltagerkommunerne.

 

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Hvis det afsluttende regnskab viser et overskud, som skal tilgå kommunen, vil det blive lagt til kassebeholdningen.

Retsgrundlag

Taxiloven, lov nr. 1538 af 19. december 2017

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

FNs verdensmål, delmål 16.6 om ” effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

Det indstilles, at orienteringen om nedlæggelsen af taxinævnet tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.228 - Etablering af Møllevejen

Sagsnr.: 16/27913

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Byrådet skal orienteres om og godkende udgifter ved ombygning af Møllevejens Skole.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet behandlede 26. februar 2018 en sag om at samle en række indsatstilbud på Ungecenter på Møllevej 9s i Nivå under navnet Indsatshuset. Formålet er at samle alle kommunens indsatser for udsatte børn og unge, og vil bestå af: 

 

  • En ny dagbehandlingsskole, kaldet Møllevejens Skole (nuværende Møllevejens Skole og Kejserdal)
  • Pædagogisk Forebyggelsesteam (primært på 0-6 årsområdet)
  • Psykologer, herunder PPR og behandlingstilbud
  • Netværkskonsulenter – tidlige forebyggende familieindsatser

 

For at Møllevejen 9s kunne rumme en samling af tilbuddene, ville det kræve en om- og tilbygning.

 

Ejeren af Møllevejen 9 tilbød, at Fredensborg Kommune kunne vælge én af nedenstående to betalingsmodeller for ombygninger og tilbygninger på i alt ca. 400 kvm.

 

  1. Fredensborg Kommune betaler de faktiske udgifter ved ombygningerne. Dette betyder, at huslejen efterfølgende kan fastholdes. Der kan evt. blive tale om en mindre justering af udgifterne til vedligeholdelse, ligesom forbrugsudgifterne vil stige. De forventede udgifter er ca. 2,5 mio. kr. + myndighedskrav.
  2. Ombygningen betales delvis ved et engangsbeløb, delvis ved en 10-årig uopsigelig huslejeforhøjelse.
     

 

Byrådet traf på mødet 26. februar 2018 beslutning om at

 

  • Indsatsskolen placeres på Ungecenter, Møllevejen 9s, 2990 Nivå. Skolens navn er Møllevejens Skole.
  • Model A, der betød at finansieringen af nødvendige ombygninger medtages i overførselssagen for 2017, som blev godkendt af Byrådet i marts 2018

 

Som beskrevet i model A byggede den forventede udgift på 2,5 mio. kr. Først når byggemyndighedernes godkendelse forelå, kunne de endelige omkostninger ved om- og tilbygningen laves. Kravene til byggeriet har betydet, at omkostningerne har udviklet sig højere end forventet. Herudover har der været tale om nogle bygningsmæssige ændringer, der har øget arealet til 472 kvm. De samlede anerkendte udgifter beløber sig til:

 

 

Arealudvidelse på 1.667.345 kr.

Under byggeprocessen viste det sig, at det oprindeligt planlagte byggeprojekt måtte ændres af byggetekniske grunde. Herudover viste der sig et behov for flere kvadratmeter, hvorfor der var behov for en arealudvidelse, der omfattede tre ekstra klasseværelser på 1. sal samt ombygning af tre rum i stueetagen. En udvidelse fra 400 kvm. til 472 kvm. i forhold til det oprindelige projekt.

 

Myndighedskrav på 1.517.657 kr.

Under etablering af klasseværelserne på 1. sal er det et krav, at der etableres flugtdøre mellem alle klasselokaler. Herudover var der i de oprindelige planer ikke taget tilstrækkelig højde for belysning, ventilation og indretning i klasselokalerne samt adgangsforholdene til 1. sal m.v.

 

Finansiering af udgifter

De øgede udgifter kan dækkes af mindreforbrug på Politikområde 10, Udsatte Børn og Unges budget vedrørende Møllevejens Skole. Der er i 2018 et ekstraordinært råderum som følge af:

 

  • Positive overførsler fra 2017 til 2018
  • Vakante stillinger i forbindelse med omorganisering af de samlede forebyggende indsatser på Møllevejens Skole

 

På trods af de øgede byggeomkostninger er model A den løsning, der over en 20-årig periode er den mest fordelagtige økonomiske løsning, da der ikke sker en huslejeforøgelse og Fredensborg Kommune samtidig får indføjet i lejekontrakten, at lejeforholdet fra udlejers side er uopsigeligt i 20 år fra den 1.1.2019. Huslejen nettopristalsreguleres årligt pr. 1.1.2019.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

3. Du kan mere end du tror

 

FNs verdensmål

3. Sundhed og trivsel

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

 

  1. At Byrådet tager orienteringen til efterretning.
  2. At Byrådet godkender den øgede udgift på 3,1 mio. kr.
  3. At Byrådet godkender, at de øgede omkostninger, ved etablering af Møllevejens Skole, finansieres af mindreforbruget på Politikområde 10, Udsatte Børn og Unges budget vedrørende Møllevejens Skole i 2018.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

Anbefaler administrationens indstillinger.

 

Nr.229 - Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan 2018 og Kommuneplantillæg nr. 4

Sagsnr.: 18/4994

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan 2018 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 4 om Klimatilpasning.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede den 30. april 2018 at sende Forslag til Klimatilpasningsplan 2018 og tilhørende Kommuneplantillæg 4 i 8 ugers offentlig høring.

 

En klimatilpasningsplan er den kommunale plan, der belyser, hvor der nu og på lang sigt er risiko for oversvømmelser, og hvordan kommunen forventer at tackle de kommende oversvømmelser. Det er samtidigt kommunens prioritering af indsatser, så færrest mulige bliver berørt af skadevoldende oversvømmelser forårsaget af stigende havvand, stormflod, kraftig nedbør mv. Planen er en videreførelse af Klimatilpasningsplan 2014-17, som kommunen blev pålagt at lave i forbindelse med regeringens og Kommunernes Landsforenings aftale om kommunernes økonomi for 2013.

 

Klimatilpasningsplan 2018 er udarbejdet i samarbejde med Fredensborg Forsyning og bygger på de mange initiativer, som Kommunen og Fredensborg Forsyning har gennemført ifm. Klimatilpasningsplan 2014 – 2017.

 

Klimatilpasningsplan 2018

I Klimatilpasningsplan 2018 er der fokus på indsatser i byområderne, kysten, beredskabet samt dataindsamling og undersøgelser, der kan forbedre vidensniveauet om klimatilpasningsopgaven.

 

Der er indarbejdet igangsatte undersøgelser omkring skybrudssikring og oversvømmelse fra Øresund, som fortsætter i 2018. Når konklusionerne foreligger, vil der blive behov for politisk stillingtagen til en række problemstillinger i relation hertil. Der planlægges derfor afholdt et temamøde om klimatilpasning for udvalget i efteråret 2018. I den forbindelse vil resultaterne af kortlægningen i kommunen blive forelagt for udvalget.

 

I planen indgår desuden, at Fredensborg Forsyning vil arbejde med at prioritere rækkefølgen på klimaindsatsen i kommunen ud fra en samlet vurdering af risiko for oversvømmelser og renoveringsbehovet i kloakkerne.

 

Endvidere indeholder planen en særlig indsats for at opnå et overblik over fremtidens grundvandsstigninger samt kortlægning af risikoområder, hvor højtstående grundvand vil udgøre et problem. Derudover ønskes der mere viden omkring konsekvenser ved nedsivning af tag- og overfladevand for kvaliteten af grundvandet.

 

Klimatilpasningsplan 2018 med de økonomiske rammer for indsatserne er vedlagt som Bilag 1.

 

Kommuneplantillæg nr. 4

I forbindelse med vedtagelse af Klimatilpasningsplan 2014-17 blev der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen med angivelse af risikoområder for oversvømmelse samt retningslinjer for klimatilpasning i kommuneplanens kapitel 7.6.

 

Med den nye Klimatilpasningsplan 2018 er der ligeledes udarbejdet et nyt kommuneplantillæg med nogle få ændringer i retningslinje 7.6.1 (ændringerne er angivet med kursiv):

 

”7.6.1 Prioriteringsområderne på risikokortet (retningslinjekort 7.6.A i kommuneplanen) gennemgås i den fastlagte rækkefølge med henblik på at kortlægge den konkrete risiko for oversvømmelser og øvrige forebyggende indsatser samt fastlægge beredskabet i forbindelse med skybrud. Sammen med kloakrenoveringsbehovet fastlægges prioriteringen af klimaindsatsen i kloakoplandene i samarbejde med Fredensborg Forsyning.”

 

Ændringerne er udarbejdet for at præcisere, at rækkefølgen af konkrete forebyggende indsatser for at imødegå oversvømmelsesrisiciene, tager udgangspunkt i en vurdering af renoveringsbehovet i kloakkerne sammenholdt med den største reduktion i skader fra oversvømmelser i forhold til investeringen.

 

Ud over ændringen af retningslinjen er redegørelsen opdateret og sprogligt præciseret.

 

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 med ovenstående ændringer er vedlagt som Bilag 2.

 

Offentlig høring

Den offentlige høring forløb i perioden 12. juni 2018 – 7. august 2018. I høringsperioden indkom der ét høringssvar fra Agrovi, Nordsjællands Landboforening til Klimatilpasningsplan 2018. Der indkom ikke høringssvar til Kommuneplantillægget.

 

Agrovi, Nordsjællands Landboforening mener, at den fremlagte plan for ensidigt har fokus på en reduktion af konsekvenserne i byområderne. De mener ikke, at vandløbene kan rumme fremtidens mængder vand, og foreslår i forlængelse heraf, at revurdere vandløbenes dimensionering. Desuden mener de, at kommunens planlægning for klimatilpasning skal foregå i tæt samspil med relevante foranstaltninger på spildevandsområdet, så overløb af urenset spildevand fra renseanlæg til vandløb fremadrettet kan udelukkes. Til sidst foreslår de, at arbejdet med oversvømmelsesbassiner som virkemiddel i klimatilpasningen skal foregå i tæt sammenspil med de berørte lodsejere.

 

Høringssvarene og administrationens bemærkninger hertil fremgår af vedlagte notat (Bilag 3).

Som det fremgår af notatet, vurderer administrationen, at bemærkningerne fra Agrovi er

tilgodeset i planen og dermed, at høringssvaret ikke giver anledning til ændring

i Klimatilpasningsplan 2018.

 

Miljøvurdering

Klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det betyder, at planerne skal screenes for at vurdere om planerne antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Administrationen har på baggrund af en sådan screening vurderet, at de ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering var i høring samtidig med høringsperioden for planerne. Der indkom ikke høringssvar til Miljøvurderingen.

 

Økonomi

De angivne indsatser i Klimatilpasningsplan 2018 vil blive prioriteret indenfor de allerede afsatte midler til klimatilpasning på politikområde 1. Omkostninger til eventuelle konkrete kommunale anlæg indgår ikke i de afsatte midler. Såfremt behov for anlæg opstår i planperioden vil de blive forelagt politisk med henblik på en særskilt bevilling.

 

Bevilling

Der er for nærværende ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om planlægning nr. 50 af 19. januar 2018.

 

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Klimatilpasningsplan 2018 understøtter FN’s verdensmål 13. Klimaindsats. Endvidere understøtter klimatilpasningsplanen Byrådets arbejdsgrundlag 8. Bæredygtighed og miljø – vejen frem.

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Beslutning om vedtagelse af Klimatilpasningsplan 2018 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplanen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Agrovi, Nordsjællands Landboforening, der har afgivet høringssvar, får direkte besked.

 

Indstilling

  1. At Klimatilpasningsplan 2018 og Kommuneplantillæg nr. 4 vedtages.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 03-10-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling efter afstemning. Ulla Hardy-Hansen (C) stemte imod. Økonomiudvalget præciserer, at de modtagne høringsvar bl.a. fra Agrovi, Nordsjællands Landboforening er medtaget i den politiske behandling.

 

Nr.230 - Forslag til Lokalplan L103, Gunderødvej 46

Sagsnr.: 16/2659

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Offentliggørelse af forslag til lokalplan L103 for Gunderødvej 46, samt et nyt vejnavn i forbindelse med udviklingen af arealet.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget vedtog i maj 2016, at sælge idrætsanlægget på Gunderødvej 46 (matrikel 5q) til udvikling af boliger på arealet.

I den forbindelse blev der i april 2017 foretaget en forudgående offentlig høring vedr. fremrykning af boligudbygningen i forhold til kommunens rækkefølge planlægning. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget vedtog fremrykningen og Gunderødvej 46 er nu en del af kommunens rækkefølgeplan for arealudvikling.

Med udgangspunkt i ovenstående fremlægges: Forslag til lokalplan L103 for Gunderødvej 46. Forslaget til lokalplanen følger udvalgenes beslutning og muliggør opførelse af 10 enfamiliehuse.

 

Geografisk afgrænsning

Lokalplanen afgrænser sig til en enkelt matrikel: Matrikel 5q. Gunderødvej 46 i den sydligste del af Karlebo Landsby.

 

 

 

 

Principper for lokalplan

Lokalplanen følger de forslag til rammer for udbud og salg som Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget vedtog i maj 2016. Det betyder at forslaget til lokalplanen muliggør opførelsen af 10 fritliggende enfamiliehuse med et fælles friareal.

Det er hensigten med lokalplanen at give mulighed for at etablere et boligområde, som forholder sig til placeringen i et landsbymiljø. Lokalplanens bestemmelser sætter rammen for husenes udformning og omfang, men lader samtidig flere parametre være valgfrit for den enkelte køber. Dermed muliggøres en vis variation i et nyt boligområde, hvor husene dog vil have en række fællestræk. Alle huse opføres i et plan med udnyttet tagetage, tage udføres med min. 45 graders taghældning og tegltag. Alle huse skal fremstå tegl, som enten pudses op, vandskures eller fremstår som blank mur.

Yderligere planlægges der for, at der kan opsættes en mobilmast inden for lokalplanens areal. Dette muliggøres, for at kommunen kan leve op til servicemålene ang. dækning til kommunens borgere og virksomheder i alle egne af kommunen, med en moderne digital infrastruktur. Det være muligt at placere en mobilmast i det syd-vestligste hjørne, på den kommende grundejerforenings fællesareal.

 

Rammer for udbud og salg, som afspejles i forslaget til lokalplanen:

  • Der kan etableres maksimalt 10 fritliggende boliger.
  • Fritliggende boliger skal have en minimums grundstørrelse på 900 m2 og en maksimal bebyggelsesprocent på 25%.
  • Ny bebyggelse skal opføres med respekt for landsbymiljøet. Arkitekturen skal forholde sig til retningslinjer for byggeri i landzone og kan med fordel være en nyfortolkning af de traditionelle længehus.
  • Et nyt vejudlæg i området etableres som ensrettet vej med et enkelt og smalt vejprofil, der understøtter landsbykarakteren.
  • Der gives mulighed for opsætning af mobilantennemast inden for lokalplanområdet.
  • Lokalplanens afgrænsning mod Gunderødvej markeres med solitære træer og at der i lokalplanområdets øvrige periferi sikres beplantning, der markerer overgangen til de omkringliggende ejendomme.
  • Regnvand nedsives eller forsinkes. Regnvandshåndteringen skal derudover tilføre området et rekreativt område og kan med fordel indgå som en del af fællesarealet.
  • At området som udgangspunkt varmeforsynes med vedvarende energi, dog ikke vindenergi.

 

Forslaget til lokalplanen er vedlagt sagen.

 

Nyt vejnavn

Da der med lokalplanen etableres en ny vej i lokalplanområdet, hvor de ti nye huse får adresse, indstiller administrationen at udvalget vælger en af følgende vejnavne til den nye vej.

Trevangen: Trevangsbrug betegner et dyrkningssystem som efter sigende har været udbredt i Karlebo og omegn. Trevangsbrug er kendetegnet ved, at den dyrkede jord til en landsby var delt i 3 indhegnede vange med en 3-årig rotation. Derfor foreslås vejnavnet Trevangen.

Eller

Dysseager: Det område som lokalplanområdet ligger i, er i dokumenter fra lokalhistorisk arkiv tidligere blevet omtalt som Dysse Agre på grund af de to gravhøje (dysser) i området. Derfor foreslås sammenskrivningen Dysseager.

 

Miljøscreening

Der er foretaget en screening af lokalplanforslaget efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderet, at det i henhold til lovens §8, stk. 2 ikke er nødvendigt at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet etableringen af ti boliger ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Derudover er der i lokalplanforslaget fastsat bestemmelser som begrænser de miljømæssige konsekvenser af planen som følge af miljøscreeningen. Miljøscreeningen er vedlagt som bilag.

 

Andet

-         Området er omfattet af den eksisterende lokalplan LP80, som udlægger arealet til fritidsformål. Med lokalplan L103, aflyses lokalplan LP80.

 

-         I forbindelse med lokalplanen udarbejdes der et spildevandstillæg. Dette arbejde er igangsat.

 

-         Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplan 2017.

 

-         Bonusvirkning: Lokalplanområdet fastholdes i landzone, og lokalplanen tildeles bonusvirkning. Det betyder at lokalplanens bestemmelser erstatter landzonetilladelser, som ellers skulle gives til hvert enkelt byggeri.

 

-         Det har tidligere været en del af rammen for udbud og salg at Karlebo Udeskoles anvendelse af arealet til haver skulle ind tænkes i boligområdets fælles friareal. Administrationen har været i dialog med Karlebo Udeskole om dette. Skolen ønsker ikke længere at anvende arealet og stiller sig samtidig positiv over for den nye anvendelse af arealet til boliger.

 

-         Lokalplanen er en grundsalgslokalplan. Fristen for vedtagelse af lokalplanen og dermed gennemførelse af salget er den 1. maj 2019.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Planloven

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Projektet vil være med til at fremme FN’s verdensmål 11. Bæredygtige byer og lokalsamfund og 15. Livet på land. Endvidere understøtter det Byrådets arbejdsgrundlag Byrådets arbejdsgrundlag 4. Bygninger og byrum skaber liv.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Forudsat at forslaget til lokalplanen godkendes, sendes det i offentlig høring fra den 30. oktober til og med den 31. december.

Borgermødet afholdes tirsdag den 27. november 2018, kl. 17.00-19.00, på Karlebo Udeskole.

 

Indstilling

  1. At forslaget til lokalplan L103 for Gunderødvej 46 fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
  2. At udvalget vælger enten Trevangeneller Dysseager som navn til den nye vej i lokalplanområdet.
  3. At der ikke udarbejdes en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget.

 

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 03-10-2018

Anbefaler administrationens indstilling, idet udvalget ønsker vejen navngivet Dysseager.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

Sagen sendes tilbage til behandling i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Forud for behandlingen tages en forudgående drøftelse med bygherre om muligheden for mindre matrikler og et evt. ændret og mere varieret boligstørrelse/boligudtryk. Forudsætningen er en uændret bebyggelsesprocent.

 

Nr.231 - Tilstandsvurdering af broer i Nivå Havn

Sagsnr.: 18/8141

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

På bagrund af tilstandsvurderingen af broerne i Nivå Havn skal der træffes beslutning om en model for udbedring af broerne, herunder finansiering.

Sagsfremstilling og økonomi

Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark besluttede d. 15. august 2017 at bemyndige havnefogeden til, at nedsætte en projektgruppe, med det formål at belyse samtlige broers tilstand samt ønsker for deres renovering.

Nivå Havn er projekteret i 1979 og i 1985 blev flydebro A anlagt. Broelementerne var kasserede elementer fra Ishøj Havn. I 1987 kom de nybyggede flydebroer D, E og F til. Den forventede levetid på en vedligeholdt flydebro med bærende trækonstruktion er 20 år.

Broerne er ikke blevet løbende vedligeholdt, men ved opståede skader er disse blevet udbedret.

Projektgruppens konklusion er, at broernes tilstand er så ringe, at det blev anbefalet at iværksætte en proces, som skal lede frem til en gennemgribende renovering af samtlige flydebroer eller nyanskaffelser af samme. Processen indbefattede, at Driftsbestyrelsen for Nivå Havns og Strandpark lod udarbejde en uvildig tilstandsrapport med en bevilling på max. 75.000 kr.

Jf. tilbudsloven har Fredensborg Kommune indhentet tre tilbud og blandt dem udvalgt det for Nivå Havn mest fordelagtige tilbud. Driftsbestyrelsen blev præsenteret for tilbuddene på mødet d. 30. maj 2018.

Tilstandsrapporten blev modtaget i juli måned 2018. (vedhæftet som bilag).

…Rapportens anbefaling er, at der i lighed med andre tilsvarende større havneanlæg på Øresundkysten udskiftes gamle bådebroer med nye moderne flydebroer, hvor vedligeholdelsesudgifterne er minimale i forhold til opgradering og vedligeholdelse af eksisterende broanlæg.

Beslutning herom anbefales truffet inden for de nærmeste højst 2-3 år, idet en opgradering af de nuværende flydebroer er påkrævet såfremt de ikke bliver udskiftet med helt nye betonflydebroer…

Af tilstandsrapporten fremgår to modeller:

Model A.

Broerne kan levetidsforlænges med op til 10 år. Det anslås, at der skal anvendes 400.000 kr. årligt, 4,9 mio. kr. (inkl. opgradering samt uforudselige udgifter maks. 15 pct.) på 10 år, hvorefter det er nødvendigt at indkøbe nye broer.

Model B.

Broerne F, E, D og A udskiftes, i den nævnte rækkefølge, til nye næsten vedligeholdelsesfri beton-flydebroer. Udgifterne til løbende vedligeholdelse af beton-flydebroerne vil kunne indeholdes i det nuværende driftsbudget.

Det vurderes, at den samlede udgift til nye beton-flydebroer beløber sig til 4 mio. kr. over en periode på 4 år.

Af hensyn til havnens brugere bør der udskiftes en bro årligt.

Økonomi herunder finansiering

Nivå Havns beholdningskonto udgør pr. september 2018 2,78 mio. kr., som vil kunne anvendes til delvis finansiering af projektet. Det er ikke hele beløbet, der kan disponeres til indkøb/renovering af havnens flydebroer, da Nivå Havn og Strandpark pt. står overfor en række udgifter jf. tabel 1, som ikke kan holdes indenfor Nivå Havns driftsbudget.

Administrationen anbefaler, at der frigives midler fra beholdningskontoen her til.

Tabel 1 Forventede ekstraudgifter, som ikke kan afholdes inden for driftsbudgettet

Type af udgift

Beløb (kr.)

Renovering af el/belysning

100.000

Renovering af B-broen. Vanger og bærende konstruktion, brodæk

200.000

Renovering af boltvæk ved havnekontoret

80.000

Kritisk vedligehold af flydebroer indtil renovering/nyanskaffelse

320.000

i alt

700.000

 

Såfremt der frigives midler fra beholdningskontoen til ovenstående forventede ekstraudgifter, vil der være 2 mio. kr. tilbage, som vil kunne anvendes til finansiering af de to første broer.

Det er Byrådet, som træffer beslutning om frigivelse af midler fra beholdningskontoen.

Administrationens anbefaling af model

Set i lyset af den store årlige udgift til vedligehold af broerne ved valg af model A samtidig med, at broerne vil skulle udskiftes indenfor 10 år, anbefaler administrationen model B.

Såfremt Byrådet frigiver de 2 mio. kr. til udskiftning af broer, udestår der finansiering af 2 broer svarende til i alt 2 mio. kr. Hvis udskiftningen af broerne påbegyndes i år 2019, vil der skulle findes 1 mio. kr. til 2021 og 1 mio. til 2022.

Administrationens anbefaling til finansiering i 2021 og 2022

Der er i Nivå Havn og Strandparks driftsbudget budgetteret med 0,1 mio. kr. årligt til større udviklingstiltag i Nivå Havn. Såfremt de midler indregnes i finansieringen, vil der mangle ca. 1,6 mio. kr.

Hvis der tages udgangspunkt i det antal bådpladslejere, der havde bådplads i 2017 og øger samtlige takster for bådpladsleje med 20 pct. (udover den almindelige årlige fremskrivning), vurderes det, at der vil kunne hentes ca. 1,6 mio. kr. over en 4 årig periode.

I tabel 2 nedenfor fremgår 3 eksempler på, hvad en prisstigning på 20 pct. vil betyde for 3 forskellige bådpladslejere.

 

 

 

Tabel 2 Eksempler på takstforhøjelse på 20 pct. fra 2019

Eksempler

2018 takst (kr.) Vinter/ sommerleje

2019 takst (kr.) Vinter/sommerleje (ekskl. almindelig fremskrivning)

Takstfor-højelse i kr.

Båd på 15 fod x 1,7 m

3.553

4.335

782

Båd på 28 fod x 2,8 m

6.111

7.333

1.222

Båd på 38 fod x 3,7 m

9.941

11.929

1.988

 

Nedenfor i tabel 3 sammenlignes den nye takst for en båd på 28 fod x 2,8 m med taksterne i to andre havne. Som det fremgår af tabellen, vil taksten for leje af en bådplads i Nivå Havn og Strandpark, selv efter en stigning på 20 pct., være lavere end taksterne i Vedbæk Havn og Rungsted Havn.

Tabel 3 Sammenligning af ny takst i Nivå Havn med takst i andre havne (i kr.)

Havn

Nivå Havn (efter takst-stigning på 20 pct.)

Vedbæk Havn

Rungsted Havn

Båd på 28 fod x 2,8 m

7.333

13.679

7.600

 

Administrationen anbefaler, at finansieringen af de 1,6 mio. kr. sker ved en takstforhøjelse på 20 pct.

Bevilling

 

Forventet merforbrug/finansiering

(1.000 kr.)

Bevillingsområde

2018

2019

2020

2021

Beholdningskontoen

0

-1,78

-1,0

0

Anlægsprojekt pol 18 – Udskiftning/renovering af broer

0

1,78

1,0

0

I alt

0

0

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.). Beholdningskontoen er den konto, hvor havnens driftsoverskud blev overført til før 1. april 2016 (skæringsdato for overgang til ny organisering af Nivå Havn og Strandpark jf. gældende driftsoverenskomst). Der står 2,78 mio. kr. på beholdningskontoen. Denne bevillingsændring nulstiller kontoen.

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

Nye broer i Nivå Havn og Stranpark er med til at skabe liv i byrummet jf. Byrådets arbejdsgrundlag nr. 4 Bygninger og byrum skaber liv.

FNs verdensmål

Nye broer i Nivå Havn og Strandbark bidrager til en bedre infrastruktur jf. FN’s Verdensmål nr. 9. Industri, innovation og infrastruktur.

 

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At model B vælges.
  2. At der frigives 0,78 mio. kr. fra beholdningskontoen til finansiering af ekstra udgifter jf. tabel 1. Midlerne afsættes i 2019.
  3. At der frigives 2 mio. kr. fra beholdningskontoen til delvis finansiering af broer, hvoraf 1 mio. kr. afsættes i 2019 og 1 mio. kr. afsættes i 2020.
  4. At finansieringen af de resterende 1,6 mio. kr. sker ved en takstforhøjelse på 20 pct.

Beslutning i Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark den 18-09-2018

  1. Administrationens indstilling godkendt.

 

  1. Administrationens indstilling godkendt.

 

  1. Administrationens indstilling godkendt.

 

  1. Driftsbestyrelsen udsatte at tage stilling til pkt. 4, og anbefalede i stedet at der i en arbejdsgruppe bestående af; administrationen, et ikke nærmere bestemt antal bestyrelsesmedlemmer samt havnefogeden udarbejdes et alternativ til takstforhøjelsen på 20 pct. for at finansiere nyanskaffelsen af bro D og A i 2021 og 2022.

 

Forslaget fremlægges i sagen om Tilstandsvurdering af broer i Nivå Havn på mødet d. 31. oktober 2018, hvorefter Driftsbestyrelsen skal træffe beslutning om den endelige anbefaling over for Fritid- og Idrætsudvalget.

Beslutning i Fritid- og Idrætsudvalget (18-21) den 08-10-2018

Pkt. 1-3 anbefales overfor Byrådet at frigive midler til udskiftning af de to første broer og herefter etapevis udskiftning af broerne efterhånden, som der kan skaffes finansiering.

 

Pkt. 4 anbefales tilbagesendelse  til driftsbestyrelsen til behandling 31.10 om forslag til alternativ til takstforhøjelse på 20% inden endelig anbefaling over for Fritids –og Idrætdudvalget

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

Anbefaler Fritidsog Idrætsudvalgets indstilling.

Nr.232 - Organisering af sammenhængende ungeindsats

Sagsnr.: 18/6852

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

På bagrund af Folketingets politiske aftale om ”Bedre veje til job og uddannelse” skal Byrådet træffe beslutning om etablering af sammenhængende ungeindsats:

Byrådet skal godkende ophør af kommunalt samarbejde med Helsingør Kommune i regi af UU-Øresund pr. 1. juli 2019.

 

Ovenstående vil medføre en hjemtagelse af Fredensborg Kommunes andel af opgaver fra UU-Øresund med ikrafttræden fra 1. juli 2019 med dertilhørende hjemtagelse af allerede udlånte medarbejdere fra Fredensborg Kommune, samt virksomhedsoverdragelse af et antal medarbejdere fra Helsingør Kommune, der løser de hjemtagne opgaver.

Byrådet skal ligeledes godkende organisering af en sammenhængende ungeindsats ved udvidelse af Ungeteam i Center for Familie og Handicap med den andel af medarbejdere fra UU-Øresund, som har været udlånt eller bliver virksomhedsoverdraget til Fredensborg Kommune. Dette sker ligeledes pr. 1. juli 2019.

 

Forud for behandling i Byrådet skal sagen behandles i Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Social- og Seniorudvalget og Økonomiudvalget. Udtalelser herfra indarbejdes i sagsfremstilling.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Den 13. oktober 2017 vedtog Folketinget en politisk aftale om ”Bedre veje til uddannelse og job”, hvor det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for:

  • at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
  • etablering af en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at gøre alle unge under 25 år, parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

 

Kommunalbestyrelsen beslutter, hvordan ungeindsatsen skal organiseres i kommunen, herunder hvordan vejledningsopgaver i forhold til kommunens unge under 25 år forvaltes.

 

I dag varetages uddannelsesvejledningen i UU-Øresund, som er Ungdommens uddannelsesvejledning for Fredensborg og Helsingør Kommuner.

 

Den lovgivningsmæssige målsætning er i 2025, at 90 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år.

 

Lovgivningen udspringer af, at der på landsplan næsten er 50.000 unge under 25 år, der ikke har en ungdomsuddannelse og ikke er i uddannelse eller job.

 

Det er typisk i overgangene mellem uddannelser, f.eks. mellem grundskole og ungdomsungdomsuddannelse, at de unges faglige, personlige og sociale udfordringer særligt bliver synlige. Derfor adresserer den nye aftale en række eksisterende udfordringer. F.eks. får 4.000 unge på hver årgang, på landsplan, aldrig hverken studie- eller erhvervskompetence. Derfor er denne nye lovgivning særligt målrettet de unge, som har behov for støtte fra flere instanser. Det betyder, at den enkelte unge skal sættes i centrum og der skal sættes tidligt ind.

 

Lovgivningen handler således om de unge, som ikke opnår en ungdomsuddannelse eller et fuldtidsarbejde, inden de fylder 25 år.

78% af én årgang (1994) i Fredensborg Kommune havde gennemført en ungdomsuddannelse eller var i fuld beskæftigelse opgjort pr. 1. marts 2018.

 

Målgruppe

Administrationen har gennemført en analyse af målgruppen af unge 15-25-årige i Fredensborg Kommune.

 

Analysen peger på, at UU-Øresund har kontakt med samtlige unge fra grundskolens 7. klasse og frem, for at tilbyde vejledning i forhold til målet om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Langt de fleste unge er selvkørende og godt på vej alene med indsatser fra UU-vejledere. Der er dog særlig en gruppe af ikke-uddannelsesparate unge, som kræver en tidlig sammenhængende indsats fra skole, uddannelsesvejledning, familieafdeling og jobcenter.

 

Blandt alle unge over 15 år er det en gruppe af særligt udsatte unge, som har brug for støtte fra et eller flere myndighedsområder og en sammenhængende indsats for at blive i stand til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i job. Det drejer sig om 458 unge i alderen 15 – 25 år (opgjort pr. 1. marts 2018) ud af en målgruppe på 4.470 unge.

 

UU-Øresund

Hidtil har lovgivningen stillet krav om, at uddannelsesvejledning sker i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Dette krav bliver fra 1. januar 2019 fjernet, og det bliver dermed op til hver enkelt kommune at beslutte, hvordan uddannelses- og erhvervsvejledningen skal tilrettelægges. Alle nuværende opgaver i vejledningsloven videreføres og skal fortsat varetages af UU-vejledere.

 

Ungdomsvejledningen (UU-Øresund) sker i dag i et samarbejde mellem Helsingør og Fredensborg Kommune, som blev etableret i 2006. Konstruktionen er en samarbejdsmodel og er baseret dels på en forretningsorden for samarbejdet og dels en økonomimodel. UU-Øresund er delt mellem Helsingør og Fredensborg kommune 62 % - 38 % i forhold til økonomi og medarbejdere, hvoraf de 38 % er knyttet til Fredensborg kommune.


Der er i alt ansat 27 medarbejdere i UU-Øresund inkl. ledelse og administrative medarbejdere.

 

Hjemtagelse af UU- Øresund

Både i Fredensborg Kommune og i UU-Øresund er der efterspurgt et tættere samarbejde om de udsatte unge, hvor kompetencerne fra fagpersonerne kommer bedre i spil end i dag. En udfordring i dag er, at unge oplever medarbejderne har hver sin ledelse og to ret forskellige referencerammer. Hertil kommer den fysiske afstand mellem medarbejderne. Hvis vi skal leve op til ambitionerne om en sammenhængende ungeindsats, er det nødvendigt at ændre nogle af parametrene. Den model administrationen peger på, vil give fælles ledelse, fysisk nærhed om de mest sårbare målgrupper samt på den lange bane en fælles referenceramme.

 

Data i forbindelse med unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse ligger i dag hos UU-Øresund og kan ikke direkte kobles med de forskellige indsatser hos udsatte unge f.eks. anbringelse, støttekontaktperson og familierådgivning. Det vil sige, at man på myndighedsområderne ikke kan trække aggregeret data om de udsatte unge kommer igennem uddannelsessystemet eller i beskæftigelse, ligesom man i UU-Øresund ikke kan se, hvilke indsatser der i gang fra Familieafdelingen eller Jobcentret.

 

Det er vigtigt at understrege, at det tværkommunale samarbejde med Helsingør i UU-regi skal fortsætte i forbindelse med uddannelsesmesserne, hvor man sammen skaber opmærksomhed om de forskellige tilbud, der er i almenområdet. Samarbejde i forbindelse med Forberedende Grunduddannelse (FGU), og det gode netværk man har til Helsingør skal fortsætte, så erfaringerne og fagligheden bibeholdes i det nye tværfaglige ungeteam.

 

Centerledelsen i Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune er i tæt kontakt og har aftalt en procesplan, der både indebærer tre personalemøder og løbende ledelsesmøder med henblik på at koordinere processen frem mod en beslutning. Det første personalemøde blev afholdt i juni og de to næste er i efteråret. Formålet er en gensidig information om mulige scenarier og processen.

 

Anbefaling: Organisering i et tværfagligt ungeteam

Administrationen har i sin analyse arbejdet med tre forskellige modeller til en ny organisering. (Se modellerne i det vedlagte notat.)

I den ene ende af skalaen er en netværksmodel, hvor alle organisatoriske enheder forbliver uændret. I den anden ende etablering af et egentligt ungehus med alle tværfaglige kompetencer samlet et sted. Og så en model der ligger midt imellem. På den baggrund skal Administrationen foreslå et Tværfagligt Ungeteam (model 2).

 

Tværfagligt Ungeteam

Administrationen anbefaler en organisering, hvor det nuværende ungeteam i Center for Familie og Handicap udvides med UU-medarbejdere i Fredensborg Kommune (model 2 fra notat). Det betyder, at der sker en ophævelse af det kommunale samarbejde med Helsingør Kommune i regi af UU-Øresund. Dette indebærer en hjemtagelse af allerede udlånte medarbejdere fra Fredensborg Kommune til UU-Øresund samt en virksomhedsoverdragelse af medarbejdere fra Helsingør Kommune, der er beskæftiget med de opgaver, der hjemtages til Fredensborg Kommune.

 

Ungeteamet vil således være bemandet med brede tværfaglige kompetencer inden for socialområdet, vejledning og tidlig forebyggelse.

Alle medarbejdere og kerneopgaver fra UU følger med ind i teamet. Det vil f.eks. sige, at UU’s opgaver, der i dag løses på skoler, fortsat skal løses ude på skolerne, ligesom alle de unge, der kun har brug for en UU-indsats, får det på samme måde som hidtil.

 

Princippet er altså, at UU-vejlederne skal udøve deres vejledningsvirksomhed, der hvor de unge er men med en organisatorisk forankring under den samme ledelse.

 

En stor del af arbejdet med de mest komplekse unge forventes at kunne løses inden for ungeteamet. Med stor bredde af kompetencer med gode samarbejdsforbindelser til Center for Skoler og Dagtilbud og Center for Job og Uddannelse. En anden gruppe er de unge ledige som primært har brug for en indsats fra Uddannelsesvejledningen og Jobcentret. De skal fortsat primært have deres indsats derfra.

 

Center for Familie og Handicap indgår i dag i et tæt tværfagligt samarbejde med skolerne med henblik på tidlig forebyggende indsatser. Ved at integrere vejlederkompetencerne i den tværfaglige samarbejdsmodel, som allerede fungerer i dag, skabes de bedste forudsætninger for at den unge får gennemført en ungdomsuddannelse.

 

Center for Job og Uddannelse og Center for Familie og Handicap har i dag et velfungerende samarbejde, hvor der i høj grad koordineres og samarbejdes om og med den enkelte unge med henblik på at sikre én helhedsplan og et særligt fokus på job og uddannelse. Dette samarbejde skal styrkes yderligere i fremtiden, således at det bliver mere systematisk og konsekvent og lidt mindre personbåret.

 

Alle unge skal stilles bedst muligt i forhold til at få adgang til faglighed og redskaber fra både Beskæftigelses- og Sociallovgivningen. Dermed får den unge de bedste chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse, som er et bærende element i forhold til at blive selvforsørgende på den lange bane.

 

I den nye sammenhængende kommunale ungeindsats ønsker vi at oprette et fælles beskæftigelsesforum, som løbende forholder sig til den strategiske og metodiske tilgang til de unge, hvor uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektivet er usikkert. Forummet skal sikre, at alle relevante redskaber fra begge områder tages i brug på de rigtige tidspunkter og i den rigtige sammenhæng. Beskæftigelsesforummet skal følge udviklingen af den sammenhængende kommunale ungeindsats for at kunne justere den metodiske og strategiske tilgang. Forummet kan med fordel se på erfaringerne med Frikommuneforsøget: ”En borger – En plan”.

 

Når den unge bliver 18 år, videreføres uddannelsesplanen ind i jobcentret med tilbud fra den eksisterende støtte og lovgivning. De 18-årige, der får forsørgelsesydelser, skal i forvejen rundt om jobcentret, da det er en betingelse for at få ydelsen, og dermed får jobcentret hurtig adgang til at fortsætte det håndholdte arbejde med den fælles plan.

 

Når Det tværfaglige team suppleres med en samarbejdsmodel med Center for Job og Uddannelse, sikres, at ansvaret for at håndtere henholdsvis Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) og Serviceloven (SEL) entydigt skal forblive i de centre, hvor fagligheden på området er til stede.

 

Styrelsesvedtægten.

Af styrelsesvedtægten fremgår det, at Udvalget for Borgerservice, Arbejdsmarked og Erhverv varetager forvaltning af opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Selvom UU-vejlederne flytter organisatorisk placering ændrer dette ikke ved Styrelsesvedtægten.

 

Udtalelser fra MED-organisationen.

 

Sagen har været drøftet i MED-organisationen. Der er følgende udtalelser herfra.

 

MED-udvalg i Center for Job og Uddannelse.

MED-Udvalget følger administrationens anbefaling, og tager orienteringen til efterretning, og ikke har yderligere kommentarer

 

MED-udvalg i Center for Familie og Handicap

Udvalget udtrykte tilslutning til gennemførelse af model 2, idet denne vil styrke det tværfaglige arbejde bedst muligt og skabe mest sammenhæng for de unge.

 

Områdeudvalg for Skoler og Dagtilbud.

Udvalget støtter op om den nye organisering – med vægt på den fortsatte

fysiske placering af UU-vejledere på skolerne.

 

MED-udvalg UU-Øresund.

Høringssvar fra UU-Øresund er vedhæftet som bilag.

I bemærkninger til den anbefalede model fremhæver UU-Øresund blandt andet:

  • Det er godt at det tværfaglige samarbejde mellem uddannelsesvejledningen og det sociale område styrkes, herunder det forebyggende arbejde i samarbejde med grundskolerne.
  • Medarbejderne i UU-Øresund anser model 3 med et ungehus, som den bedste måde at leve op til ambitionerne om en sammenhængende og styrket ungeindsats i Fredensborg Kommune.
  • Vi finder det meget væsentligt at den fælles lokalisering IKKE bliver på Rådhuset. Den primære opgave for ungeindsatsen er forebyggende og talrige erfaringer tilsiger at vejledningen fungerer bedst i et ungemiljø. Folketingets aftale understreger, at de unge ikke ”skal klientgøres” eller blive en ’sag i kommunen’. Professionel vejledning er i udgangspunktet neutral, for at kunne hjælpe den unge bedst muligt.

 

Økonomi.

Den organisatoriske forandring sker inden for den økonomiske ramme.

 

Bevilling

Sagen har pt. ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

FNs verdensmål

4. Kvalitetsuddannelse

Byrådets arbejdsgrundlag

1. Det er sejt at være dygtig

3. Du kan mere end du tror

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At ophør af kommunalt samarbejde med Helsingør Kommune i regi af UU-Øresund pr. 1. juli 2019 godkendes.
  2. At den andel af medarbejdere fra UU-Øresund, som har været udlånt eller bliver virksomhedsoverdraget til Fredensborg Kommune sker pr. 1. juli 2019 godkendes.
  3. At organisering af en sammenhængende ungeindsats ved udvidelse af Ungeteam i Center for Familie og Handicap med ovenstående andel af UU-medarbejdere godkendes.

 

Beslutning i Borgerservice -, Arbejdsmarkeds - og Erhvervsudvalget den 02-10-2018

Anbefaler den administrative indstilling, idet man gerne ser at der også gives mulighed for vejledningssamtaler andre steder end på rådhuset.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 09-10-2018

Anbefaler den administrative indstilling med model 2 med mulighed for afholdelse af samtaler andre steder end på rådhuset ved behov.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget (18-21) den 09-10-2018

Orienteringen blev taget til efterretning, idet udvalget bemærker, at vejledningen på skolerne fortsætter som hidtil.

 

Udvalget støtter endvidere anbefalingen i Borgerservice- Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget om, at der også gerne gives mulighed for vejledningssamtaler andre steder end på rådhuset og bemærker, at der er et ønske om, at den fremtidige ledelse bliver fag-faglig.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

Anbefaler indstillingerne fra Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Social– og Seniorudvalget og Børne– og Skoleudvalget.

Nr.233 - Hjælpemiddelcentral - Samarbejdsaftale

Sagsnr.: 18/13258

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Beslutning om ny samarbejdsaftale, ny økonomistyringsmodel samt driftsbudget for den fælles hjælpemiddelcentral, der drives af Nordsjællands Brandvæsen i et fællesskab bestående af Helsingør og Fredensborg Kommuner. En tilsvarende sag behandles også i Helsingør Kommune.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Indledning

Den fælles hjælpemiddelcentral (HMC) er et samarbejde mellem Helsingør og Fredensborg kommuner samt Nordsjællands Brandvæsen (NSBV) og blev i sin nuværende form etableret i 2012.

 

På baggrund af konstaterede budgetoverskridelser i 2013-2016 besluttede Helsingør og Fredensborg Kommuner i 2017 at gennemføre en analyse af HMC med henblik på at

indhente forslag til optimeringer, der kunne effektivisere driften af HMC samt få forslag til en ny økonomistyringsmodel for området. Dette arbejde har resulteret i et forslag til en ny samarbejdsaftale mellem de to kommuner og NSBV. Afsættet for den nye samarbejdsaftale er bl.a. hjælpemiddelområdets betydning i det nære sundhedsvæsen.

Kommunernes Konsulentvirksomhed (KLK) har udarbejdet analysen.

På baggrund af analysen og det efterfølgende implementeringsarbejde fremlægges forslag til en ny samarbejdsaftale, herunder ny økonomistyringsmodel samt driftsbudget for HMC.

 

En tilsvarende sag forelægges Byrådet i Helsingør Kommune.

 

 

 

Sagsfremstilling

Analysen af HMC viste samlet set, at HMC ikke har været i stand til at opfylde de fastsatte servicemål for levering af hjælpemidler. Endvidere pegede analysen på en række tiltag i visitationerne i de to kommuner, som primært har til formål at lette kommunikationen og skabe en mere effektiv arbejdsdeling mellem visitation og HMC. Herunder at kommunerne skal konkretisere de gældende kvalitetsstandarder og kvalitetsmål på hjælpemiddelområdet yderligere.

 

Analysen viste endvidere, at hvis HMC skal overholde servicemålene, herunder levering af standardhjælpemidler inden for 3 hverdage og levering af akut-hjælpemidler samme hverdag efter bestillingen er modtaget, og udvikle en mere omkostningseffektiv drift, ville det kræve en række ændringer i processer, kompetencer og ledelse samt i den økonomiske styring

(jf. Social- og Seniorudvalget d. 04. december 2017).

 

Analysen præsenterede 48 anbefalinger, som hvis implementeret vil betyde, at HMC kan overholde de besluttede servicemål og udvikle en omkostningseffektiv drift gennem udvikling af følgende områder:

  • Forbedring af bestillingsprocessen.
  • Styrket lagerstyringsmodel.
  • Styrket drifts- og kapacitetsstyring.
  • Styrket logistikmodel.
  • Kompetencer, roller og fælles standarder.
  • Effektiv administration, kommunikation og ledelsesinformation.
  • Fremtidig bemandingsbehov.
  • Ny model for økonomistyring.

 

Analysen konkluderede, at en implementering af en ny økonomimodel sideløbende med anbefalingerne til udvikling af driften med styrket kvalitet for borgerne, vil kunne lykkes inden for en periode på 12-18 måneder. Kommunerne og NSBV har gennem de seneste 8 måneder implementeret en række af anbefalingerne.

 

Resultaterne af implementeringen er bl.a. at:

Bestilling af reparationer af hjælpemidler sker nu direkte hos HMC. Det betyder, at borgerne får direkte kontakt med en medarbejder med teknisk indsigt, når de henvender sig og kan aftale et konkret tidspunkt for afhentning af hjælpemidlet.

Kommunernes bestillinger af hjælpemidler er skærpet, så fejl i bestillingerne og spildtid i kommuner og HMC minimeres.

 

Helsingør og Fredensborg Kommunes retningslinjer for, hvornår der bestilles akuthjælpemidler, er ensrettet. Det betyder, at borgerne få leveret akuthjælpemidler, når der er behov for det. 

Der er ansat ny leder på HMC med kompetencer til at skabe den nødvendige forandring i organisationen.

 

 

Ny samarbejdsaftale

Der er endvidere udarbejdet forslag til en ny samarbejdsaftale mellem Helsingør og Fredensborg Kommuner samt NSBV (bilag 1). Den nye samarbejdsaftale tager højde for, at Helsingør Kommune ikke er en del af § 60 selskabet mellem Fredensborg Kommune og NSBV, som var tilfældet i 2012. Den nye samarbejdsaftale tydeliggør endvidere:

  • Ansvars- og arbejdsdeling mellem henholdsvis Helsingør og Fredensborg Kommuner samt HMC og Nordsjællands Brandvæsen.
  • Den praktiske organisering af samarbejdet, herunder etablering af en formel samarbejdsorganisation, hvor det er tydeligt, på hvilket niveau beslutninger skal træffes.
  • Økonomistyring, herunder en sondring mellem standardhjælpemidler, der bestilles af HMC og faktureres hos kommunerne samt specialhjælpemidler, der bestilles og betales af kommunerne.

 

Endelig er de nye databehandlingsregler tilføjet samarbejdsaftalen.

 

 

Ny økonomistyringsmodel og budget

Driften af HMC er tidligere sket ud fra princippet om HMC som en selvstændig enhed i NSBV. Økonomistyringsmodellen har hvilet på princippet om, at over/underskud er blevet dækket af kommunerne ved regnskabsårets afslutning.

 

Den nye økonomistyringsmodel kobler entydigt bevillings-, beslutnings- og økonomiansvaret således, at incitamenterne for at være økonomisk ansvarlig er placeret hos den, der har beslutningsansvaret.

 

Kommunerne har i den nye model hjemtaget opgaven for indkøb af hjælpemidler og det giver en forventning om en tættere styring af området.

 

Budgettet til hjælpemiddelområdet vil fremover bestå af et driftsbudget og et indkøbsbudget.

 

Med hensyn til indkøbsbudgettet, vurderes det, at det samlede behov for hjælpemidler vil stige i de kommende år pga. en aldrende befolkning med behov for mere avancerede hjælpemidler. Evt. under- eller overskud på indkøbsdelen dækkes af kommunerne, som ansvarlige for indkøb og økonomistyring.

 

HMCs driftsbudget består derimod af et fast årligt beløb til drift af centralen. Evt. over- eller underskud på driften dækkes, som i dag, af kommunerne efter en 60/40 fordeling. Driftsbudgettet skal hvert år evalueres med mulighed for tilpasning i forhold til udviklingen i aktivitetsdata, herunder antal kørsler, registrerede hjælpemidler, tilgang/afgang af borgere med hjælpemidler.

 

HMC skal hvert år fremlægge en plan for minimum 1 % reduktion i driftsudgifterne. Planen kan være i form af forslag til effektiviseringer, egentlige besparelser eller lignende.

 

 

Økonomi/Personaleforhold

Som beskrevet ovenfor forventes behovet for indkøb af hjælpemidler at stige med antallet af ældre i Fredensborg Kommune. Med den nye økonomistyringsmodel og dermed en mere stringent model med kobling af bestillings- og budgetansvar, forventes dog en bedre styring af hjælpemiddelindkøb fremadrettet.

 

 Med hensyn til den fremtidige drift af Hjælpemiddelcentralen har NSBV udarbejdet følgende budget:

 

Tabel 2: Driftsbudget for den fælles hjælpemiddelcentral (HMC)

HMC driftsbudget

Årlige forv. udgifter

Kørsel, inkl. drift (benzin, vedl., leasing mv.)

473.400

Personale (løn, uddannelse, mundering mv.)

3.607.018

Administration

152.000

Rengøring

70.000

Levering af senge

790.000

Øvrige driftsudgifter

370.333

- (IT, inventar, værktøj mv.)

Samlet budget

5.462.751

 

Driftsbudgettet omfatter både Helsingørs og Fredensborgs udgifter og fordeles efter en fordelingsnøgle med 60 % til Helsingør og 40 % til Fredensborg.  

 

Driftsbudgettet er endvidere tilført 790.000 kr. til dækning af fragt af senge. Dette beløb ydes som tilskud i 2019 og 2020 samtidig med at udgifterne til dette område følges tæt. Dette beløb svarer til den omkostning kommunerne har haft i de senere år og der er således ikke tale om en samlet merudgift på området.  

Der er tilført 87.000 til drift af hjælpemiddelvaskemaskinen.

 

Driftsbudgettet omfatter ikke vedligeholdelse af selve Hjælpemiddelcentralen, så kommunerne må påregne yderligere udgifter til vedligeholdelse.

 

 

 

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Verdensmål 3: Sundhed og trivsel. Understøtter Byrådets pejlemærke om Livskvalitet i Hverdagen

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At ny samarbejdsaftale, driftsbudget og økonomistyringsmodel godkendes.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 09-10-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

Anbefaler Socialog Seniorudvalgets indstilling.

 

Nr.234 - Takstblad for 2018 for Gunderød Vandværk

Sagsnr.: 17/28139

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Godkendelse af Gunderød Vandværks takster for 2018.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Gunderød Vandværk er det ene af to mindre private vandværker, som sammen med Fredensborg Forsyning forsyner kommunen med drikkevand.

 

Vandværkets takster skal iflg. vandforsyningsloven godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandværket er beliggende, efter indstilling fra anlæggets ejer.

 

Vandværket har sendt forslag til takstblade pr. 1. januar 2018 til Byrådets godkendelse. Herudover har vandværket fremsendt årsrapport for 2017, budget for 2018 og 2019 samt investeringsplan til Byrådets orientering. Det tilsendte er vedlagt som bilag.


Det fremgår af takstbladene, at driftsbidrag og gebyrer er uændrede i forhold til 2017 bortset fra m3-taksten, der stiger fra 6,00 til 8,00 kr. excl. moms. Selve opgørelsen af tilslutningsafgiften er dog ændret som følge af opdeling af tilslutningsbidraget i hovedanlægsbidrag, forsyningsledningsbidrag og stikledningsbidrag. Statsafgift på ledningsført vand og bidrag til drikkevandsbeskyttelse er fastsat af staten.


Det fremgår af årsrapporten, at der fortsat leveres vand, der overholder kvalitetskravene. Det fremgår endvidere, at der i 2017 blev foretaget enkelte servicearbejder på vandværksbygningen og på installationer.

 

Jf. vandværkets investeringsplan for 2018-2020 er der budgetteret med ekstraudgifter til bl.a. ny styretavle, nye vandmålere og installation af disse samt renovering af en svag hovedledning. En forhøjelse af m3-taksten skal dække disse udgifter.  

 

Administrationen vurderer, at I/S Gunderød Vandværk med sine takster lever op til kravet om, at taksterne skal afspejle de faktiske udgifter forbundet med administration og drift af vandværket, således at der ikke oparbejdes et systematisk overskud (”hvile i sig selv princippet”).

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lovbek. nr. 118 af 22/2 2018 om vandforsyning mv. § 58 (vandforsyningsloven)

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Godkendelse af vandværkets takster er medvirkende til sikring af opfyldelsen af FN´s 6. Verdensmål: Rent vand og sanitet. Det sikres, at vandværket leverer rent vand til lavest mulige pris under hensyntagen til de driftsudgifter vandværket måtte have. Ligeledes sikres det, at vandressourcen forvaltes på forsvarlig vis ved f.eks. kontinuerlig måling af vandforbrug fra målere, som vandværket, gennem opkrævning af driftsbidrag, har mulighed for løbende at udskifte.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Taksterne for 2018 vil efter godkendelsen blive offentliggjort på vandværkets hjemmeside.

 

Indstilling

  1. At Gunderød Vandværks takster for 2018 for vandforsyning godkendes.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 10-10-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

Anbefaler indstillingen fra Infrastruktur- og Teknikudvalget.

 

Nr.235 - Regulativ for Gunderød Vandværk a.m.b.a.

Sagsnr.: 16/23949

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Godkendelse af "Regulativ for Gunderød Vandværk a.m.b.a.”.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Gunderød Vandværk a.m.b.a. ønsker, i lighed med andre forsyningsselskaber, at basere sin virksomhed på et regulativ. Regulativet skal godkendes af Fredensborg Kommune. Vandværket er fra 1. januar 2017 overgået fra et være et interessentselskab (I/S) til at være et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.).

 

Gunderød Vandværk a.m.b.a. er et privat vandværk, der varetager driften af den almene vandforsyning til ca. 390 forbrugere i området omkring vandværket. Vandværkets forsyningsområde er afgrænset mod syd af Hørsholm Kommune, mod sydvest af Allerød Kommune og mod vest af Hillerød Kommune. Afgrænsningen mod nord udgøres af Grønholt Hegns sydlige grænse og øst herfor af Nivå. Den østlige grænse ligger mellem Hesselrød og Vejenbrød samt mellem Fredtofte og Brønsholm og løber umiddelbart vest om Stasevang til kommunegrænsen mod syd. 

 

Forholdet mellem vandværket og dets forbrugere fastlægges i et regulativ. Regulativet beskriver, hvilke forventninger kunderne kan have til vandværket, samt hvilke forpligtelser, man har som kunde.

 

Vandværket har udarbejdet et forslag til ”Regulativ for Gunderød Vandværk a.m.b.a.”, der erstatter det tidligere regulativ fra 1987. Det nye regulativ er udarbejdet efter Miljøministeriets Vejledning om normalregulativer for almene vandforsyninger og er dermed tilpasset ny og revideret lovgivning på drikkevandsområdet.

 

Med Byrådets godkendelse skal kommunen sikre, at regulativet er i overensstemmelse med vandforsyningsplanen og lovgivningen i øvrigt.

 

Administrationen har sikret overensstemmelsen med vandforsyningsplanen og lovligheden af regulativet.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Vandforsyningslovens § 55, (LBK nr. 118 af 22. februar 2018, Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v.).

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Regulativet indeholder bl.a. nærmere regler om retten til forsyning fra vandværkets forsyningsledninger inden for forsyningsområdet. Herved sikres alle borgere indenfor forsyningsområdet retten til rent drikkevand fra vandværket i overensstemmelse med FN´s 6. Verdensmål, ”Rent drikkevand og sanitet.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Når regulativet er godkendt vil vandværket modtage en afgørelse herom. Kommunens afgørelse om godkendelse af vandværkets regulativ offentliggøres samtidigt med en annonce på kommunens hjemmeside.

 

Afgørelse om godkendelse af vandværkets regulativ kan påklages, jf. Vandforsyningslovens § 76, stk. 1, nr. 4.

 

Indstilling

  1. At "Regulativ for Gunderød Vandværk a.m.b.a.” godkendes.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 10-10-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

Anbefaler indstillingen fra Infrastruktur– og Teknikudvalget.

 

Nr.236 - Boserupvej 601 - Kollektiv varmeforsyning af Pleje- og rehabiliteringscenter

Sagsnr.: 18/12899

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Godkendelse af projektforslag for kollektiv fjernvarmeforsyning af det nye Pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Infrastruktur- og Teknikudvalget vedtog på møde den 4. juni 2018, at sende et projektforslag for kollektiv fjernvarmeforsyning af et nyt Pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk i høring i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven.

I henhold til Lokalplan H 109 skal området forsynes med kollektiv fjernvarme. Det er Domea i samarbejde med kommunen, der udvikler området bestående af 30 plejeboliger (ca. 75 m2/stk.), 20 dobbelte rehabiliteringsboliger (ca. 75 m2/stk.), lægeklinik (ca. 700 m2), samt servicearealer (ca. 2.500 m2), bestående af genoptræningsfaciliteter, møde- og administrationslokaler samt industrikøkken og teknikrum. I alt drejer det sig om ca. 7.100 m2 byggeri.

Projektforlaget er udarbejdet af Sweco på vegne af Norfors (se bilag 1). 

 

Lovgivning og valg af scenarier

Byrådet skal, jf. varmeforsyningslovens § 4, godkende projekter for nye kollektive varmeforsyningsanlæg.

I henhold til projektbekendtgørelsens § 23 skal der udarbejdes et projektforslag, hvor samfundsøkonomien for fjernvarmeforsyning sammenlignes med en reference og relevante alternativer. Det betyder, at det primære mål og krav for Byrådet ved godkendelse af det kollektive varmeforsyningsprojekt er, at fremme den samfundsøkonomisk bedste løsning for bebyggelsens opvarmning og forsyning med varmt vand.

I henhold til kommunens delegationsplan indstiller administrationen til Infrastruktur- og Teknikudvalgets behandling af projektforslaget. Udvalget indstiller dernæst til Økonomiudvalget og sagen behandles efterfølgende endeligt i Byrådet.

 

Da der er både kollektive forsyningsområder med naturgas og fjernvarme grænsende op ad det nye område, er både fjernvarmeforsyning og en kollektiv løsning med en naturgasfyret blokvarme undersøgt. Andre forsyningsformer som en central luft/vand-varmepumpe er en reel mulighed for at varmeforsyne Pleje- og rehabiliteringscenter, og den løsning indgår ligeledes i sammenligningsscenarier. Træpillefyr og jordvarmepumper er også en tilladt blokvarmeløsning, men disse løsninger anses ikke som realistiske og er ikke behandlet her.

 

I projektforslaget sammenlignes fjernvarmeforsyning med en varmeforsyning med hhv. central luft/vand-varmepumpe samt en naturgasbaseret blokvarmecentral. De mulige sammenlignelige scenarier i projektforslaget er derfor:

1. Kollektiv forsyning med central luft/vand-varmepumpe. Udedelen i denne størrelse anlæg består af flere blæserenheder, og der kan give anledning til støjgener, så det vil i givet fald være nødvendigt at støjafskærme udedelen og finde et hensigtsmæssigt sted at placere denne.

2. Kollektiv forsyning med fjernvarme fra fjernvarmenettet i Humlebæk.

3. Kollektiv forsyning med en naturgasbaseret blokvarmecentral.

 

Varmebehov og driftsforhold

I projektforslaget forudsættes og påregnes opført et samlet byggeareal på ca. 7.100 m2.

Sweco kommer frem til at byggeriet har et varmebehov på 248 MWh/år (130 MWh/år til rumvarme og 118 MWh/år til varmt brugsvand). Med baggrund i at det er et pleje- og rehabiliteringscenter med ældre beboere, som har brug for en højere komforttemperatur, er der enighed om at den ønskede rumvarmetemperatur nærmere er ca. 24°C end de 20°C. Den højere komforttemperatur medfører, at det reelle rumvarmebehov stiger med ca. 20 % årligt. I stedet er rumvarmebehovet ca. 156 MWh/år. Samlet varmebehov er derfor ca. 275 MWh/år.

Det reelle varmebehov er ret lavt, hvilket skyldes at byggeriet opføres som BR15 energiklasse 2020 og vil modtage fjernvarme fra en fjernvarmeledning langs Langebjergstien mellem Baunebjergskolen og Langebjergskolen.

 

Projektets økonomi

Projektforslaget af maj 2018 indebærer, at der opnås samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske gevinster ved fjernvarmeforsyning af den nævnte bebyggelse i forhold til alternativerne.

I nærværende fjernvarmeprojekt afholder bevilling til Pleje- og rehabiliteringscenter hele investeringen, der omfatter omkostningerne til stikledning på egen matrikel og kundeinstallationer, jf. I/S Norfors’ tekniske bestemmelser.

 

Samfundsøkonomi

I beregningerne er vist, at fjernvarme samfundsøkonomisk er mere attraktivt end de alternative scenarier i form af en luft/vand-varmepumpe eller en naturgasfyret blokvarmecentral. Projektets samlede samfundsøkonomiske omkostning på 2,398 mio. kr. viser en gevinst i nutidsværdi på 0,677 mio. kr. for fjernvarmeløsningen ift. en luft/vand-varmepumpe og 0,237 mio. kr. i forhold til en naturgasfyret blokvarmecentral. Resultaterne er opgjort over en 20 årig periode, og en kalkulationsrente på 4 % p.a. De mere detaljerede beregninger kan ses i projektforslagets bilag 3.

Projektet viser en samfundsøkonomi, der er positiv og robust over for ændringer i f. eks. investeringsomkostninger og brændselspriser.

 

Selskabsøkonomi

Den selskabsøkonomiske beregning inkluderer alle udgifter og indtægter over en 20 årig periode. Projektet har en positiv selskabsøkonomisk nutidsværdi for Norfors på 2,0 mio. kr. over 20 år.

 

Brugerøkonomi

Brugerøkonomisk har fjernvarmeprojektet en lidt højere omkostning, på henholdsvis 68.000 og 75.000 kr./år for Humlebæk Pleje- og rehabiliteringscenter i forhold til en varmeforsyningsløsning med en varmepumpe eller naturgasfyret blokvarme.

 

Miljøvurdering

Set i forhold til en løsning med en varmeforsyning med naturgasfyret blokvarme er CO2-emissionerne marginalt lavere med 298 ton over projektperioden, svarende til gennemsnitlig ca. 15 ton/år. I forhold til en løsning med varmeforsyning med en central luft/vand varmepumpe er CO2-emissionerne ved fjernvarmeprojektet højere med 516 ton over projektperioden (20 år), svarende til gennemsnitlig ca. 26 ton/år.

Emissionerne er værdisat og indgår i den samfundsøkonomiske beregning i henhold til Energistyrelsens vejledninger. Derfor indgår CO2-emissionen ikke direkte i byrådets beslutningsgrundlag, jf. Varmeforsyningslovens formålsparagraf.

Ifølge gældende lovgivning skal projektet VVM-screenes med henblik på en vurdering af om projektet er VVM-pligtigt. Administrationen har udarbejdet en VVM-screening og konkluderet, at projektet ikke er VVM-pligtigt.

 

Høring

Projektforslaget har været i 4 ugers høring blandt de høringsberettigede parter (HMN GasNet og Forsyning Helsingør) og er også offentliggjort på kommunens hjemmeside. Der er i høringsperioden indkommet et skriftligt høringssvar fra HMN Gasnet. Høringssvar er vedlagt som bilag 2.

HMN GasNet har meddelt, at der på basis af de foreliggende oplysninger ikke finder, at der er grundlag for at gøre indsigelser imod projektforslaget. HMN GasNet bemærker, at fjernvarme er den dyreste brugerøkonomiske løsning.

Det er administrationens vurdering, at høringsbemærkningen ikke giver anledning til ændringer af projektforslaget. Projektets konklusioner er uændrede og taler fortsat for en endelig godkendelse af projektforslaget.

 

Samlet vurdering af projektforslaget

Projektforslaget er udarbejdet for at fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig udvikling af varmeforsyningen i kommunen og er helt i tråd med de politiske ønsker om at prioritere den videre udbygning af fjernvarme i kommunen.

Det er administrationens vurdering, at betingelserne i projektbekendtgørelsens § 6 er opfyldt. Det betyder, at det primære mål og krav for Kommunalbestyrelsen ved godkendelse af det kollektive varmeforsyningsprojekt er, at fremme den samfundsøkonomisk bedste løsning for bebyggelsens opvarmning og forsyning med varmt vand.

Godkendelse af projektforslaget medfører at området udlægges til kollektiv forsyning i form af fjernvarme, hvilket vurderes, at være i overensstemmelse varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lov om varmforsyning samt projektbekendtgørelsen.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

En af regeringens prioriteter er, at Danmark skal være foregangsland for grøn omstilling, bæredygtig brug af naturressourcer og energieffektivitet. Fjernvarmeforsyning er en sikker, effektiv og CO2-venlig varmeforsyning. Projektforslaget bidrager til en fremtidig opnåelse af FN’s mål nr. 7 ”Bæredygtig energi” og nr. 9 ”Industri, innovation og infrastruktur” ved at nedbringe de samlede miljøbelastninger, optimere energi- og varmeforbruget, udnytte anvendte ressourcer optimalt og bygge en robust infrastruktur.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Kommunikation

Vedtagelsen oplyses på kommunens hjemmeside, og meddeles Norfors, HMN GasNet og bygherren skriftligt.

 

Indstilling

  1. At projektforslag for kollektiv fjernvarmevarmeforsyning af Rehabiliterings- og Plejecenter, Boserupvej 601 i Fredensborg, Lokalplan H 109, godkendes.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 10-10-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

Anbefaler indstilling fra Infrastruktur– og Teknikudvalget.

 

Nr.237 - Orientering per 22. oktober 2018

Hans Nissen (A)

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

  • Orientering om drøftelse af Visit Nordsjælland på borgmestermøde
  • Henvendelse fra Region Midtjylland vedr. tobaksafgifter
  • Fredensborg Bibliotek
  • Sikkerhed på Rådhuset
  • Studierejser

 

Nr.238 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsnr.: 18/2930

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

240. Under Kronen - Købsovervejelser  - Lukket

241. Eventuel køb af ejendom  Lukket

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

240. Under Kronen - Købsovervejelser - Lukket

Økonomiudvalget anmoder administrationen om yderligere undersøgelser.

 

241. Eventuel køb af ejendom – Lukket

Anbefaler administrationens indstillinger.

 

Nr.243 - Afkøb af visse fordringer

Sagsnr.: 18/28139

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Økonomiudvalget bedes tage stilling til om et tilbud fra Gældsstyrelsen om at afkøbe visse fordringer med tvivlsom retskraft.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Gældsstyrelsen (tidligere SKAT) står for inddrivelse af restancer for alle kommuner (ekskl. ejendomsskatter, som inddrives af kommunerne selv). KL og Regeringen har indgået en generel aftale for statens køb af kommunernes privatretlige fordringer med henblik på efterfølgende afskrivning.

 

Gældsstyrelsen har i deres tilbud inkluderet privatretlige fordringer, hvor det vurderes, at omkostningerne ved at forsøge at inddrive gælden vil overstige gældens reelle værdi. Det drejer sig om fordringer med relativt lav værdi, og hvor skyldneren har lav eller ingen betalingsevne. Fredensborg Kommune er enige i denne vurdering.

 

Der er tale om fordringer under 1.000 kr. eller fordringer mellem 1.000 kr. og 7.500 kr., hvor skyldneren har en skattepligtig årsindkomst under 200.000 kr.

 

I Fredensborg kommunes tilfælde drejer det sig om 815 fordringer.

 

Fordring

Antal

For meget udbetalt løn

13

Bådpladsleje

25

Civilretlig restance

2

Rente

312

Gæld til kommunen med udpantningsret

6

Gebyrer

457

I alt

815

 

 

Værdien af disse fordringer beløber sig til 187.336,94 kr. fratrukket inddrivelsesrenter og udbetalt statsrefusion er beløbet som tilbydes købt på 61.445,57 kr.

Bevilling

Ingen

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

FNs verdens mål: delmål 16.6 Udvikl effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner.

Byrådets arbejdsgrundlag: ”Fokus på fremtidens løsninger”.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At Fredensborg Kommune accepterer Gældsstyrelsen tilbud.
  2. At administrationen kan underskrive eventuelt tilsvarende fremadrettede aftaler på baggrund af aftaler indgået mellem KL og Regeringen.   

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-10-2018

Anbefaler administrationens indstillinger.