Nr.265 - Banebelysning Fredensborg og Humlebæk

Sagsnr.: 18/23622

 

Beslutningstema

Der skal tages stilling til udskiftning/renovering af banebelysning på fodboldanlæggene i Fredensborg og Humlebæk.

 

Sagsfremstilling og økonomi

De eksisterende lysanlæg på græsfodboldanlæggene i Fredensborg og Humlebæk er slidte og utidssvarende og står overfor at skulle udskiftes/renoveres.

 

De to lysanlæg er af ældre dato, og derfor er installationerne tilsvarende slidt og trænger til fornyelse. Flere projektører virker ikke og lysstyrken er lav i de resterende projektører. Installationskabler er slidte og skal udskiftes til nye kabler dimensioneret iht. gældende regler. Lystavler er utætte begge steder og skal udskiftes.

 

I Fredensborg har Fredensborg Boldklub modtaget påbud fra Dansk Boldspil Union (DBU) på grund af meget mangelfulde lysforhold.

 

Det er således ikke tilstrækkeligt at udskifte enkelte projektørlamper.

 

Der er otte master i Fredensborg med hver tre halogen projektører. Mastehøjden er 27 meter og de er placeret 8 meter fra sidelinie og 53 meter i mellem dem.

 

I Humlebæk er der seks master med hver tre halogen projektører. Mastehøjden er 20 meter og de er placeret 2 meter fra sidelinie og 40 meter i mellem dem.

 

Administrationen fik tilbud på renovering af banebelysning i Fredensborg og Humlebæk i foråret 2018 inden for rammeaftalerne. Prisen var 0,424 mio. kr. i Fredensborg og 0,108 mio. kr. i Humlebæk. Firmaet gik konkurs herefter.

 

I august/september udbød administrationen igen opgaven om renovering af banebelysning i Fredensborg og Humlebæk til fire bydende med udgangspunkt i DBUs anbefalinger til lysstyrke. Der har været afholdt licitation i september 2018. Det viser sig, at tidligere indhentet tilbud på opgaven i foråret var mangelfuldt. Særligt tilstanden af lysmasterne i Humlebæk er værre end antaget og tilbuddet var uden en LED-løsning.

 

Derfor bliver licitationsresultatet i september 2018 væsentligt højere end forventet.

 

Billigste tilbud lyder på 1,065 mio. kr. Der er i tilbuddet valgt samme løsning i både Fredensborg og Humlebæk. Defekte kabler udskiftes, utætte lystavler erstattes og der påføres tre nye projektører pr. lysmast.

 

Der vil dermed opnås en middel belysning på 125 lux i Fredensborg og 216 lux i Humlebæk. Grunden til forskellen skyldes, at der er længere mellem masterne i Fredensborg. Hver lysmast skal således oplyse et større areal i Fredensborg, derved mindskes middel lysstyrken på banen.

 

Administrationen har afholdt møde med bydende leverandør om mulige andre løsninger. Tilstanden på kabler og tavler er så dårlige, at det reelt kun er muligt at nedsætte antallet af projektører fra tre til to for at reducere prisen. Det vil betyde en reduktion i lux middelværdien. Jo højere lux jo mere lys på banerne.

 

Tabel 1 viser de middel lux værdier, der vil kunne opnås ved to eller tre projektører i henholdsvis Fredensborg og Humlebæk.

 

I tabel 2 er oplistet mulige løsningsforslag.

 

Alle løsninger er fremtidssikret, med en lang levetid og vil give en forbedring i forhold til de nuværende lysforhold. DBU anbefaler højst mulige lux, men alle løsningsforslag lever op til DBUs krav i forhold til afvikling af kampe på de niveauer, der spilles på de to anlæg. Hvis belysningen skal være højere end 125 lux på hele området vil det kræve flere lysemaster og en ændret placering.

 

For hver løsning gælder endvidere, at det er muligt at vælge det ene anlæg og vente med det andet til senere. Derudover er det muligt at vælge to projektører og samtidig gøre klar til tre projektører, således at der på et senere tidspunkt kan opgraderes til tre projektører.

 

Tabel 1. Opnåelige middel lux værdier

Antal projektører

Lux værdi Fredensborg

Lux værdi

Humlebæk

2

75

125

3

125

216

 

Tabel 2. Mulige løsningsforslag. Alle priser er inkl. 15 pct. til uforudsete udgifter. (i mio. kr.)

Løs-ning

Antal

projektører

Pris

Fredensborg

Pris

Humlebæk

Pris i alt

1

To begge steder

0,483

0,403

0,886

1A

To i Fredensborg

0,483

-

0,483

1B

To i Humlebæk

-

0,403

0,403

2

Tre i Fredensborg og to i Humlebæk

0,679

0,403

1,082

3

Tre begge steder

0,679

0,546

1,225

3A

Tre i Fredensborg

0,679

-

0,679

3B

Tre i Humlebæk

-

0,546

0,546

 

Økonomi

Fritids- og Idrætsudvalget afsatte på møde i maj 2018 0,408 mio. kr. til delfinansiering af både opvisningsbane på Fredensborg Stadion og banebelysning i Fredensborg og Humlebæk fra mindreforbrug i 2017.

 

Opvisningsbanen er nu færdigrenoveret uden behov for finansiering fra de afsatte midler fra mindreforbruget 2017. Dermed kan der anvendes 0,408 mio. kr. til udskiftning/renovering af banebelysning på fodboldanlæggene i Fredensborg og Humlebæk.

 

Der er på politikområde 5 – Fritid og Idræt ikke afsat midler til større renoveringer eller istandsættelser. Budgettet består primært af budget til aktiviteter, forbrugsudgifter, drift af udenomsarealer og mindre vedligeholdelsesopgaver. Der er i budgettet årligt afsat ca. 0,28 mio. kr. til mindre ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver, hvoraf der er 0,2 mio. kr. i 2018, som endnu ikke er disponeret og derfor kan anvendes til projektet.

 

Dermed er der op til 0,608 mio. kr. til udskiftning/renovering af banebelysning på fodboldanlæggene i Fredensborg og Humlebæk.

 

Manglende finansiering af de forskellige løsningsforslag fremgår af tabel 3.

 

Tabel 3. Manglende finansiering (i mio. kr.)

Løsning

Manglende finansiering

1

0,278

1A

0

1B

0

2

0,476

3

0,617

3A

0,071

3B

0

 

Inden for de afsatte midler kan banebelysning gennemføres et af stederne. I Fredensborg med to projektører (løsning 1A) eller i Humlebæk med op til tre projektører (løsning 1B eller 3B).

 

I lyset af, at Fredensborg Boldklub har fået påbud fra DBU om mangelfulde lysforhold anbefaler administrationen, at banelysningen i første omgang renoveres på Fredensborg Stadion med to projektører, jf. løsning 1A. Herefter vil der være 125.000 kr. til rest til medfinansiering af en løsning i Humlebæk på et senere tidspunkt.

 

Tidsplan

Med den nedenstående realistiske tidsplan vil ny banebelysning kunne anvendes fra april måned 2019, hvor klubberne går over på græsbaner efter vintersæsonen på kunstgræsbaner.

 

Tid

Handling

Oktober/november

Dialog med fodboldklubberne

8. november

FIU behandling

November

Kontraktindgåelse med leverandør

Slut nov-slut jan

Leveringstid 8 uger

Februar

Forberedelse entreprenør

Marts

Opsætning

April

Banebelysning ibrugtages

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Byrådets arbejdsgrundlag

5. Et aktivt fritids- og kulturliv er også velfærd

FNs verdensmål

3. Sundhed og trivsel

 

Kompetence

Fritids- og Idrætsudvalget.

 

Indstilling

  1. At banelysningen i første omgang renoveres på Fredensborg Stadion med to projektører jf. løsning 1A.
  2. At den manglende finansiering til opgradering til tre projektører i Fredensborg samt til renovering af banebelysning på Humlebæk Stadion med to projektører drøftes.

Beslutning i Fritid- og Idrætsudvalget (18-21) den 08-11-2018

  1. Udvalget besluttede at renovere banebelysning i Fredensborg og Humlebæk med tre projektører begge steder, jf. løsning 3.

 

  1. Udvalget drøftede den manglende finansiering.

 

Udvalget anbefaler overfor Byrådet, at det forventede mindreforbrug i 2018 på ca. 0,3 mio. kr. inden for udvalgets ramme, anvendes til renovering af banebelysning og flyttes til anlægsprojektet på politikområde 18 - Anlæg.  

 

Endvidere anbefaler udvalget overfor Byrådet, at 0,2 mio. kr. afsat til foranalyse om flytning af Humlebæk Stadion anvendes til renovering af banebelysning, jf. sag nr. 116 på denne dagsorden.

 

Den resterende finansiering på ca. 0,120 mio. kr. findes inden for udvalgets ramme i budget 2019.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 19-11-2018

Anbefaler Fritids– og Idrætsudvalgets indstilling.