Nr.164 - Udpegning af bestyrelsesmedlem til FGU

Sagsnr.: 18/14941

 

Beslutningstema

Byrådet skal udpege bestyrelsesmedlem til FGU - Forberedende Grunduddannelse.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Der er den 15. maj 2018 fremsat ændringsforslag til lov om institution for forberedende grunduddannelse (FGU), som giver mulighed for repræsentation i bestyrelsen af alle kommuner i dækningsområdet.

 

Loven blev 3. behandlet og vedtaget den 29. maj 2018.

 

De tidligere interimbestyrelser erstattes fra 1. september 2018 eller snarest derefter således af en første bestyrelse og det nye er, at alle kommuner i et dækningsområde får plads i FGU-bestyrelserne fra institutionens oprettelse.

 

Bestyrelserne vil bestå af mellem 7 og 11 medlemmer, dog altid med et ulige antal.

 

Fredensborg Kommune vil være en del af dækningsområde B under KKR-Hovedstaden.

 

Helsingør og Hørsholm kommuner er også omfattet af dækningsområde B.

 

Der er ikke krav om, at det skal være et byrådsmedlem.

 

Af lovforslagets § 13, stk. 3 fremgår, at medlemmerne ”udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring fra relevante ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet for ufaglært beskæftigelse samt med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber”.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssig betydning.

 

Retsgrundlag

FGU-loven.

 

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Meddelelse om udpegning sendes til Undervisningsministeriet og KKR-Hovedstaden.

 

Indstilling

1. At Byrådet udpeger 1 medlem af FGU-institutionsbestyrelsen i dækningsområde B.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 11-06-2018

Økonomiudvalget anbefaler, at Per Frost Henriksen (A) udpeges til posten.