22-01-2018 kl. 17:30
Byrådssalen

Medlemmer

Thomas Lykke Pedersen (A)

Per Frost Henriksen (A)

Louise Mehnke (A)

Lars Simonsen (B)

Kristian Hegaard (B)

Ulla Hardy-Hansen (C)

Hanne Berg (F)

Freja Brabæk Kristensen (O)

Lars Søndergaard (V)

Tinne Borch Jacobsen (V)

Afbud

Hans Nissen (A)

Nr.1 - Godkendelse af dagsorden

Hans Nissen (A)

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Dagordenen blev godkendt.

Nr.2 - Valg af næstformand

Sagsnr.: 18/311

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal vælge næstformand.

Sagsfremstilling og økonomi

I lighed med de stående udvalg skal Økonomiudvalget vælge en næstformand.


Med baggrund i, at borgmesteren er født formand for Økonomiudvalget blev der ikke afholdt konstituerende møde i Økonomiudvalget i forlængelse af Byrådets konstituerende møde den 12.12.2017.


Økonomiudvalgets udpegning af næstformand finder derfor sted på udvalgets første ordinære møde i den nye byrådsperiode.


I henhold til konstitueringsaftalen er næstformandsposten tildelt Ulla Hardy-Hansen, C, som tillige på Byrådets konstituerende møde blev valgt som 1. viceborgmester.

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 18.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Ulla Hardy-Hansen blev valgt som næstformand.

Nr.3 - Fastsættelse af møder i Økonomiudvalget i 2018

Sagsnr.: 17/27063

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende mødeplan for 2018.

Sagsfremstilling og økonomi

Der blev ikke afholdt konstituerende møde i Økonomiudvalget i forlængelse af Byrådets konstituerende møde den 12. december 2017.


Økonomiudvalget skal derfor på sit første ordinære møde formelt godkende en mødeplan for 2018.


I den forudgående periode blev de ordinære møder i Økonomiudvalget afholdt kl. 17.30 på ugedagen før Byrådsmøderne.


Mødekalender for 2018 er bilagt dagsordenen.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssig konsekvens.

Retsgrundlag

Styrelseslovens § 20, stk. 1.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At mødedatoerne for Økonomiudvalget godkendes og, at de ordinære møder afholdes kl. 17.30 på ugedagen før byrådets møde med undtagelse af mødet i maj.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Administrationens indstilling vedtaget.

Nr.4 - Introduktion til udvalgets budget- og fagområder

Sagsnr.: 17/28769

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Orientering om program for introduktion af udvalget til fagområder og budget på udvalgets område.

Sagsfremstilling og økonomi

Der er planlagt forskellige mødeaftener for introduktion til byrådets opgaver og den overordnede styrelse af kommunen, herunder den økonomiske styring.

 

Som supplement hertil vil der i de enkelte fagudvalg være en grundigere introduktion for udvalgets medlemmer.

 

På Økonomiudvalgets møde i februar vil der være en overordnet præsentation af udvalgets ansvarsområder, herunder større aktuelle sager samt perspektiver og udfordringer for den kommende byrådsperiode. Endvidere vil være en introduktion til de budgetter som udvalget har ansvaret for og udvalgets økonomiske handlerum. 

 

Der lægges op til, at Økonomiudvalget på mødet drøfter eventuelle og ønsker til yderligere indhold i introduktionsprogrammet.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.5 - Ny styrelsesvedtægt for Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 17/27628

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Der forelægges udkast til en ny styrelsesvedtægt.


Udkastet skal undergives 2 behandlinger og vil blive forelagt Byrådet henholdsvis den 29. januar 2018 og den 26. februar 2018.

Sagsfremstilling og økonomi

I det vedhæftede udkast til en ny styrelsesvedtægt er der indarbejdet de ændringer, som følger af konstitueringsaftalen efter kommunalvalget den 21. november 2017:


-      Der er oprettet to tekniske udvalg: Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, og Infrastruktur- og Teknikudvalget

-      Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget er ændret til Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget

-      Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og Børne- og Skoleudvalget har hver 9 medlemmer, medens de øvrige 5 stående udvalg har 7 medlemmer

-      Vederlagsbestemmelsen er revideret



Vedr. de to tekniske udvalg, Infrastruktur og Teknik og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

Under Udvalget for Infrastruktur og Teknik er lagt trafik, veje, havne (bortset fra Nivå Havn), mobildækning og digital infrastruktur, og drift og vedligeholdelse af kommunens grønne arealer, bortset fra opgaver, der i vedtægten er henlagt til et andet udvalg eller er overdraget til Nordsjællands Park og Vej. Udvalget varetager kommunens interesser i Nordsjællands Park og Vej, Fredensborg Forsyning og andre forsyningsselskaber. Endvidere varetager udvalget kommunens tilsyns-, myndigheds- og planlægningsopgaver vedrørende spildevandsområdet, affaldsområdet, varmeområdet og vandforsyningsområdet.


Under Plan-, Miljø- og Klimaudvalget er lagt den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på bygge-, miljø-, plan- og klimaområdet, altså især de myndighedsrettede opgaver. 


Mellem konstitueringspartierne blev det aftalt, at der skal udarbejdes et afsnit i styrelsesvedtægten under Plan-, Miljø- og Klimaudvalget om bæredygtig udvikling. Det er derfor præciseret i udkastet, at dette udvalg skal have særlig fokus på en bæredygtig udvikling, herunder vedrørende cirkulær økonomi og deleøkonomiske muligheder, lokalplaner og ved udarbejdelse af en natur- og friluftsstrategi.


Herudover bemærkes vedrørende de to tekniske udvalg:


Ansvaret for indvendig og udvendig vedligeholdelse af henholdsvis kommunens bygninger og kommunens grønne arealer er søgt præciseret således: Plan-, Miljø- og Klimaudvalget har drift, energioptimering og udvendig vedligeholdelse af klimaskærm og tekniske anlæg i samtlige kommunale bygninger, der ikke er henlagt til et andet udvalg. Infrastruktur og Teknikudvalget har driften og vedligeholdelsen af kommunens grønne områder, bortset fra opgaver, der ved denne vedtægt er henlagt til et andet udvalg eller er overdraget til Nordsjællands Park og Vej. Det vil eksempelvis indebære med det foreliggende udkast, at Fredtoften og det grønne areal ved Bjerre Strand hører under Infrastruktur og Teknikudvalget således, at NSPV drifter områderne, medens udvalget f.eks. skal tage stilling til udlejning af de grønne områder.


Beslutning om aktiviteter i kommunale bygninger på udvalgenes områder henhører fortsat under de respektive udvalg, ligesom de respektive udvalg har kompetencen til at udleje/udlåne arealer omkring de enkelte kommunale bygninger

 


Vedrørende Økonomiudvalget:

Her er det indføjet, at Økonomiudvalget varetager kommunens interesser i Nordsjællands Brandvæsen, ligesom det foreslås, at Økonomiudvalget beslutter anvendelsen af alle frie bygninger og arealer, som ophører med at blive brugt til en aktivitet under et udvalg.


Det er også præciseret, at Økonomiudvalget har den umiddelbare forvaltning af kommunens egne IT-forhold, herunder IT-udvikling og sikkerhed. Her tænkes på kommunens interne IT-forhold, herunder IT-politikken.



Vedrørende Børne- og Skoleudvalget:

Det foreslås, at ”særlig støtte til børn og unge” og ”PPR” flyttes over i Social- og Seniorudvalget ud fra den betragtning, at det vil skabe en større sammenhæng til det øvrige specialområde, som ligger i Social- og Seniorudvalget. Udgangspunktet er, at Børne- og Skoleudvalget har den umiddelbare forvaltning af normalområdet for Børn- og Unge (0-18 år).



Vedrørende Fritids- og Idrætsudvalget:

Det er præciseret i udkastet, at udvalget alene har ansvaret for Nivå Havn, hvorimod øvrige havne, der er privatejede, henhører under Infrastruktur og Teknik.

Udvalget har fortsat ansvaret for idrætsanlæg, men det er præciseret, at udvalget også har ansvaret for de omkringliggende grønne områder, bortset fra opgaver som er overdraget til Nordsjællands Park og Vej.



Vedrørende Kulturudvalget:

Som nævnt ovenfor foreslås det, at Fredtoften flyttes til Infrastruktur og Teknikudvalget. Kulturudvalget har efter nuværende styrelsesvedtægt ansvaret for Fredtoften, hvilket skal ses i lyset af mulige kulturelle aktiviteter på Fredtoften. Der har imidlertid ikke været afsat budget under Kulturudvalget til vedligeholdelsesarbejder m.v. på Fredtoften. 

I forbindelse med konstitueringen aftaltes det, at der ikke skulle udpeges medlemmer til Kunstfonden, som således skal nedlægges. Kunstfonden nævnes derfor ikke særskilt under udvalget. 



Vedrørende Social- og Seniorudvalget:

Hidtil har Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget varetaget opgaver vedrørende ”lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, bortset fra enkeltydelser, der behandles i Social- og Seniorudvalget”. I konsekvens heraf står der i den gældende styrelsesvedtægt, at Social- og Seniorudvalget varetager opgaver vedrørende ”sociale ydelser til enkeltpersoner”. Det er imidlertid Arbejdsmarkedsudvalget, der har budgettet, hvorfor det foreslås, at sociale ydelser til enkeltpersoner flyttes til Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.  


Som nævnt ovenfor foreslås det, at ”særlig støtte til børn og unge” og dermed også PPR flyttes til Social- og Seniorudvalget, der i forvejen har det øvrige specialområde.



Vedrørende  Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget:

Udover at få ansvaret for sociale ydelser til enkeltpersoner, jf. ovenfor under Social- og Seniorudvalget, får udvalget også den umiddelbare forvaltning af ”digitalisering og kontrol med udbetaling af ydelser”, hvilket også har fundet udtryk i, at udvalget nu hedder ”Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget”. Heri ligger, at udvalget har også den umiddelbare forvaltning af ”den borgerrettede digitalisering, herunder selvbetjeningsløsninger” og ”indsatsen vedrørende socialt bedrageri og kontrol med udbetaling af rette ydelser”.



Møder med eksterne aktører til inspirationsmøder i udvalgene:

I forbindelse med arbejdet i den politiske arbejdsgruppe til forberedelse af den nye byrådsperiode blev det anbefalet, at udvalgene i forberedelsen af særlige politiske og strategiske sager inddrager eksterne aktører. Inddragelsesprocessen kan ske ved, at fagudvalget beslutter f.eks. 2 gange om året eller efter behov at indkalde eksterne aktører til ”inspirationsmøder” med debat og diskussion med udvalget.  


Den politiske arbejdsgruppe foreslog i den forbindelse, at næstformændene i udvalgene får en særlig rolle i forbindelse med tilrettelæggelsen af disse inspirationsmøder. Næstformændene udarbejder i samarbejde med administrationen forslag til politiske eller strategiske sager/emner, som med fordel kan drøftes, herunder oplæg til disse drøftelser, forslag til deltagerkreds og tidspunkt for afholdelse af møderne. Den enkelte næstformand får hermed i det daglige arbejde til opgave at sikre, at disse inspirationsmøder afholdes og at udvalget får det optimale ud af denne mulighed for at drøfte specifikke emner med eksterne interessenter.


I udkastet til en ny styrelsesvedtægt er der indsat en bestemmelse under hvert fagudvalg, hvor det præciseres, at udvalget skal være opmærksom på muligheden for at indkalde eksterne aktører til inspirationsmøder i forbindelse med forberedelsen af sager på udvalgets område, samt at næstformanden har en særlig rolle i den forbindelse. 



Vedrørende vederlag til formænd og næstformænd:

Den vedtagne vederlæggelse af udvalgsformænd, næstformænd og formanden  for Børn- og Ungeudvalget skal fremgå af styrelsesvedtægten, jf. vederlagsbekendtgørelsen. Formandsvederlagene reguleres i takt med den almindelige regulering af borgmesterens vederlag.



Vederlæggelse af stedfortrædere i Byrådet:

Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 7. december 2017 meddelt dispensation til, at Byrådet i styrelsesvedtægten viderefører bestemmelsen om, at stedfortrædere i Byrådet kan vederlægges med en diæt, når de deltager i enkelte byrådsmøder, jf. udkastets § 24.


Der vedlægges i øvrigt udkast til støttebilag til styrelsesvedtægten:

-      Kommunale institutioner – anlæg – sagsområder fordelt på fagudvalg pr. 1.1.2018

-      Faser i bygge- og anlægsarbejder

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Den kommunale styrelseslovs § 2.


Udkast til styrelsesvedtægt skal undergives 2 behandlinger i Byrådet, hvorfor sagen behandles af byrådet både den 29. januar 2018 og den 26. februar 2018.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Når styrelsesvedtægten er vedtaget ved 2. behandlingen skal kommunen sende styrelsesvedtægten til Ankestyrelsen (det kommunale tilsyn), ligesom styrelsesvedtægten skal fremgå af kommunens hjemmeside.

Indstilling

  1. At styrelsesvedtægten med bilag godkendes og oversendes til 2. behandling i Byrådet i februar 2018.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Den administrative indstilling anbefales byrådet. Styrelsesvedtægten udtrykker opgavefordelingen mellem de politiske udvalg.

Nr.6 - Orientering om ændring af styrelseslovens § 8b

Sagsnr.: 18/1130

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Denne sag indeholder en orientering om en ny bestemmelse i § 8 b i den kommunale styrelseslov om beskyttelse af byrådsmedlemmers behandling af oplysninger som led i hvervet.

Sagsfremstilling og økonomi

Økonomi- og Indenrigsministeriet har udsendt et orienteringsbrev om en ny bestemmelse, der er indsat i den kommunale styrelseslov med ikrafttræden den 1. januar 2018.


Den nye bestemmelse i § 8 b er sålydende:


”Lov om behandling af personoplysninger finder ikke anvendelse på behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv.”

 

Formålet med bestemmelsen er at beskytte et byrådsmedlems kommunikation som led i varetagelsen af sit hverv som medlem af byrådet. Bestemmelsen retter sig mod oplysninger, der behandles som led i varetagelsen af medlemmets kommunale hverv, når medlemmet anvender kommunikationstjenester, som f.eks. en mailkonto eller en mobiltelefon, som er stillet til rådighed for medlemmet af kommunen. Bestemmelsen fastslår, at en sådan behandling af oplysninger er undtaget fra persondataloven.


Bestemmelsen skal sikre, at byrådsmedlemmer ved brug af de kommunikationstjenester, de får stillet til rådighed af kommunen, har et fortroligt rum til at kommunikere om kommunalpolitiske emner, som kommunen, herunder andre medlemmer af byrådet, ikke er berettiget til at tilgå.


Persondataloven indeholder bestemmelser om, at en myndighed eller virksomhed under visse betingelser kan foretage kontrol af oplysninger, herunder, f.eks. e-mail og tekstbeskeder, der behandles i myndighedens systemer eller tjenester, som myndigheden har stillet til rådighed for varetagelsen af opgaver for myndigheden.


Undtagelsen fra persondataloven, betyder, at en kommune ikke i medfør af persondataloven vil kunne træffe beslutning om at tilgå et byrådsmedlems kommunikation som led i varetagelsen af sit hverv, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som er stillet til rådighed af kommunen.


Undtagelsen betyder imidlertid også, at persondatalovens bestemmelser om behandling og videregivelse af oplysninger, oplysningspligt og indsigtsret for den registrerede, reglerne om behandlingssikkerhed og Datatilsynets kompetence, ikke er gældende for oplysninger, der er omfattet af § 8

b.  En borger, der har henvendt sig til et byrådsmedlem, er således ikke omfattet af persondatalovens beskyttelse af sine personoplysninger. F.eks. vil byrådsmedlemmets videregivelse af oplysningerne ikke være omfattet af persondatalovens videregivelsesregler, men alene af straffelovens regler om tavshedspligt.


Den kommunikation, der er omfattet af bestemmelsen, er kommunikation, der sker på en kommunikationstjeneste, som kommunen har stillet til rådighed for den pågældende. Det kan være en mobiltelefon, Ipad,  en mailkonto, eller lignende.


De oplysninger, der er omfattet af bestemmelsen, er både oplysninger om forhold, der kan indbringes for byrådet som kompetent myndighed og oplysninger, der har tilknytning til medlemmets varetagelse af det kommunale hverv. Det vil f.eks. være dagsordener, bilag og indstillinger, som administrationen sender til medlemmerne, eller kommunikation med borgere, der henvender sig til den pågældende.


De hverv, der er omfattet af bestemmelsen, er hverv, der reguleres af den kommunale styrelseslov. Dvs. hvervene som byrådsmedlem, udvalgsmedlem samt hverv i §60-fællesskaber.


Dette betyder, at kommunikationstjenester, som et medlem har fået stillet til rådighed i kraft af sit ansættelsesforhold i kommunen, ikke er omfattet af bestemmelsen. Det betyder ligeledes, at såfremt et medlem, der er ansat i kommunen, anvender de kommunikationstjenester, som den pågældende har fået stillet til rådighed i kraft af sit byrådshverv, i sit ansættelsesforhold, vil denne kommunikation ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelsen.


Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der med bestemmelsen alene er sket en fravigelse og undtagelse fra reglerne i persondataloven. Dette betyder, at anden regulering fortsat vil finde anvendelse på byrådsmedlemmernes benyttelse af de kommunikationstjenester, de har fået stillet til rådighed.


Retsplejelovens regler om politiets adgang til oplysninger i forbindelse med efterforskning af formodede strafbare forhold gælder således uændret.


Et byrådsmedlem vil videre fortsat være omfattet af reglerne om tavshedspligt i forhold til de oplysninger, som medlemmet modtager i forbindelse med sit hverv.


Herudover vil en kommune, som led i kommunens almindelige beføjelser som offentlig myndighed ved afværgning af kritiske angreb på kommunen IT-system vil være berettiget til at tilgå alle dele af kommunens IT-systemer, herunder et byrådsmedlems kommunale mailkonto, hvis dette er nødvendigt af IT faglige grunde. Kommunen vil i sådanne tilfælde ikke være berettiget til at foretage en gennemlæsning af en eller flere e-mails, men kommunens IT-afdeling eller ekstern IT-bistand vil alene være berettiget til at tilgå en mailkonto, herunder eventuelt enkelte e-mails, der som følge af vira eller anden udgør (en del af) angrebet på kommunens system, for at sikre at der ikke sker et komplet systemnedbrud. Det forudsættes, at kommunen i givet fald giver det pågældende byrådsmedlem en orientering om kommunens dispositioner.


Administrationen vil sørge for at IT-sikkerhedspolitikken ændres på de områder, som lovændringen giver anledning til.


Der vedhæftes et link til lovforslaget med bemærkninger.

Retsgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 8 b, jf. Lov nr. 1571 af 19. december 2017 om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven.

Kompetence

Byrådet

Elektroniske bilag

http://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l92/20171_l92_som_fremsat.pdf

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Orienteringen taget til efterretning. Ændringen af styrelsesvedtægtens §8b præciseres i it-sikkerhedspolitikken, jf. vedlagte tekst.

Nr.7 - Valg af medlemmer til Handicaprådet fra handicaporganisationerne

Sagsnr.: 18/1684

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Byrådet skal udpege medlemmer til Handicaprådet fra Danske Handicaporganisationer i Fredensborg efter indstilling fra disse.

Sagsfremstilling og økonomi

I henhold til reglerne om sammensætning af Handicaprådet skal Byrådet udpege medlemmerne fra Danske Handicaporganisationer i Fredensborg efter indstilling fra disse.


Danske Handicaporganisationer i Fredensborg indstiller følgende medlemmer og stedfortrædere:


Jens Andersen (medlem)               Lars Sandt (stedfortræder)

Lilly Christensen (medlem)             Lis Sørensen (stedfortræder)

Kim Wentzel Oxenlund (medlem)    Susanne Larsen (stedfortræder)

Inga Lind-Madsen (medlem)           Arne Jappe Petersen (stedfortræder)

Inge Zeisner (medlem)                 Annette Bebe Larsen (stedfortræder)

Dorthe Nielsen (medlem)               Birthe Svensson (stedfortræder)

Lis Kofoed (medlem)                    Leif Rostgaard-Sørensen (stedfortræder)

Bevilling

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Retssikkerhedslovens § 37 a, stk. 3.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Byrådet foretager udpegning efter Danske Handicaporganisationers indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Anbefaler administrationens indstilling med virkning fra torsdag den 25.1.2018.

Nr.8 - Projekt Fremtidens Folkeskoler i Fredensborg Kommune

Sagsnr.: 17/28159

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Økonomiudvalget forelægges administrationens tanker om projekt Fremtidens Folkeskoler i Fredensborg Kommune, herunder de proces og styringsmæssige overvejelser, der er omkring projektet, der strækker sig over de næste 12 år med et samlet budget på 1 mia. kr.

Sagsfremstilling og økonomi

Fremtidens folkeskoler i Fredensborg Kommune - et visionært projekt

Med budgetforliget 2018-2021 har Byrådet skabt rammerne for kommunens mest visionære og langsigtende projekt i kommunens historie, med en stærk ambition om, at kommunens folkeskoler fortsat skal være blandt landets bedste.

 

Udvikling af skolernes fysiske rammer er mere end at bygge nyt og renovere. De fysiske rammer skal understøtte realiseringen af kommunens skolevision. En vision der skal sikre, at eleverne klædes på til at kunne agere i en fremtid, der vil være præget af foranderlighed, avanceret teknologi og samarbejde i fysiske og virtuelle netværk.

Et så stort og ambitiøst projekt forudsætter, at det løftes i et tæt samspil med skoleledelsen, medarbejdere, forældre og elever, fageksperter og erhvervsliv samt foreninger og lokalsamfund.

 

Samspillet og inspirationen kan blandt andet komme fra erhvervslivet, som i fremtiden skal ansætte eleverne, fra forskningsverdenen, som kender til den nyeste forskning på området om læringsmiljøer, fra eksperter inden for arkitektur og indretning som ved noget om, hvordan fremtidens bygninger kan bygges mere fleksibelt og fremtidssikret og fondsvirksomheder. Også de fremtidige brugere af skolerne er centrale videnspersoner. Nuværende og fremtidige elever og forældre samt lærere og pædagoger kan bidrage med synspunkter og ideer om fremtidens folkeskole.

 

Inddragelse af disse videnspersoner kan ske på flere måder. Det foreslås blandt andet, at der etableres et internt rådgivningspanel og et eksternt Advisory Board, som begge består af en række personer med forskelligt afsæt for at kunne bidrage til processen. Særligt det interne rådgivningspanel er tiltænkt en central rolle igennem hele processen, hvorved vi sikrer et lokalt ejerskab hos ledere, medarbejdere og forældre.

 

Vi forestiller os et internt rådgivningspanel bestående af:

Repræsentanter fra skolebestyrelserne

Repræsentanter fra områdebestyrelserne (kommende forældre)

Repræsentanter fra eleverne

Ledelses- og medarbejderrepræsentanter

 

Vi forestiller os et eksternt advisory board bestående af:

Skoleeksperter

Arkitekter og indretningsfolk

It- og digitaliseringseksperter

Fremtidens arbejdsgivere (det private erhvervsliv)

Folk med erfaring fra lign. Projekter

 

I både rådgivnings panel og advisory board skal opgaven præciseres, og derved forventningsafstemmes.

 

For at søsætte et så stort projekt er der brug for at etablere nyskabende møder.

 

Det foreslås, at der planlægges en opstartskonference med det formål at skabe et fælles kick off for projektet. Opstartskonferencen skal skabe et fælles billede af projektet, hvor alle aktører er repræsenteret, og der er plads til dialog på tværs.

 

Derudover evt. en 24-timers camp som kan skabe et innovativt setup, hvor der vil blive plads til at få anderledes og nytænkende ideer på banen. Det kunne fx være en camp for studerende, som får til opgave at bidrage med nye tanker og ideer.

 

Skolen har en central funktion i lokalsamfundet og vil dermed også være omdrejningspunktet om borgernes fritidsliv. Der er med projektet også potentialer i at arbejde med skolen i lokalsamfundet med fokus på skolens funktion efter skoletid. Det kræver en yderligere dimension på projektet, hvor skolens udvikling skal ses i sammenhæng til den øvrige udvikling af bysamfundet, og hvor skolens indretning kan tænkes fleksibelt og dermed skabe muligheder for anvendelse af skolens bygninger efter skoletids ophør.

 

Det stiller store krav til planlægningen af processen, som skal give plads til de processer og aktiviteter, hvor de mange interessenter og aktører kan inddrages, samtidig med at projektet hele tiden skal være i fremdrift. Der vil løbende i processen være behov for at trække på forskellige proceskonsulenter med forskellige faglige ekspertiser.

 

Inddragelse og samarbejde med mange aktører kræver, at der besluttes pejlemærker og en tydelig proces for borgerinddragelsen, således at inddragelsen sker med størst effekt og samtidig planlægges med plads til politiske drøftelser og beslutninger.

 

Endvidere betyder projektets omfang og tidsperspektiv samt de fysiske forskelle i de enkelte bysamfund, at der vil være behov for

flere forskellige processer, hvor nogen vil forløbe parallelt, mens andre vil være tidsforskudt.

 

Disse vilkår og rammer forudsætter en organisering med dedikerede ressourcer til at drive projektet og sikre gode beslutningsgange. Organiseringen vil samtidig have flere lag, idet der også vil være behov for lokal organisering, hvor skoleledelse, skole-/områdebestyrelse, elever, forældre og medarbejdere og MED-udvalg, involveres i den enkelte skoles udvikling.

 

Med henblik på udarbejdelsen af en samlet og endelig udviklingsplan  for investeringerne i fremtidens folkeskoler i løbet af 2018, pågår der

for nuværende en mere detaljeret planlægning af de organisatoriske rammer, herunder også eventuel sammenhæng til andre anlægsprojekter under Fremtidens Fredensborg Kommune.

 

Organisering skal afspejle, at det er et stort tværgående projekt, som skal forankres bredt politisk. For at sikre et bredt ejerskab er det politisk forankret i ØK. For at sikre en tæt kobling til det politiske niveau nedsættes en politisk referencegruppe, som følger projektet, afstemmer forventninger, mv. Referencegruppen skal afholde møder, hvor der bliver afsat god tid til at drøfte projektet uden for normale politiske møderammer.

 

Projektet sikres drivkraft ved at nedsætte et administrativt projektsekretariat med ledelseskraft, der fleksibelt kan trække på ressourcer fra centrene. Skoleledelsen er tiltænkt en central rolle både lokalt såvel som i samarbejdet med projektsekretariatet.

 

Økonomi

Projektet finansieres inden for rammerne af det nuværende anlægsprogram.   

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Kommunikation

Projektets karakter og størrelse forudsætter en detaljeret og dynamisk kommunikationsstrategi. Der skal blandt andet tænkes i kommunikation via sociale medier og hjemmeside, hvor borgere, aktører , m.fl. kan følge projektet, samt kommunikation til forældre og elever via eksisterende platforme som skoleintra.


Det forventes også, at projektet vil generere en del opmærksomhed fra den lokale og landsdækkende presse, hvorfor en pressestrategi for projektet skal koordineres.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning, idet Økonomiudvalget beslutter, hvorvidt der skal afholdes temamøde om projektet på næstkommende ØK møde.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Orienteringen blev taget til efterretning, og besluttede at der skal være en temadrøftelse på Økonomiudvalgets møde i februar.

Nr.9 - Resultat af trivselsmålingen 2017

Sagsnr.: 17/6512

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om det samlede resultat af trivselsmålingen, som er gennemført på alle kommunens arbejdspladser.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Der er gennemført en anonym  trivselsmåling i perioden fra den 25. oktober til den 8. november 2017 på alle kommunes arbejdspladser. Den seneste trivselsmåling blev gennemført i 2015.

 

Trivselsmålingen er gennemført af analyseinstituttet Interresearch og har afløst konceptet Great Place to Work. Spørgeskemaet bestod af 69 spørgsmål fordelt på 10 temaer. Svarene blev afgivet på en skala fra 1 til 7, hvor svar fra 1.0-3.9 giver anledning til, at trivslen skal forbedres. Resultater fra 4.0-4.9 betyder, at resultatet bør gives opmærksomhed. Resultater fra 5.0 -7.0 betyder, at resultatet skal fastholdes og det gode arbejde skal fortsætte.

 

Generelt er det samlede resultat af målingen meget tilfredsstillende. Nedenfor er gengivet de overordnede resultater af undersøgelserne, mens de mere detaljerede resultater fremgår af vedlagte bilag.

 

88% af medarbejderne har svaret på undersøgelsen, I alt har 2102 personer ud af 2389 svaret. I 2015 var svarprocenten på 86.  88% er en meget høj svarprocent og dermed et godt og validt resultat. Den høje svarprocent skal ses i lyset af at vi har afprøvet en ny udsendelsesform med udsendelse via e-Boks. Kun ganske få medarbejdere (ca. 25) havde ikke adgang til e-Boks og fik derfor fysisk brev med login oplysninger. 16 arbejdspladser nåede en svarprocent på 90 eller derover. Ud af de 16 arbejdspladser nåede 6 af dem 100%.

 

Trivselsindekset er beregnet på tværs af alle spørgsmål. Det er et nøgletal,

som giver en samlet og enkel indikation af trivslen. Trivselsindekset for hele

kommunen er på 5,7 på en skala fra 1 til 7.

 

92 % føler, at deres arbejde gør en forskel.

83 % mener, at deres arbejdsplads er et godt sted at arbejde

88 % oplever et godt samarbejde med kollegerne

91 % oplever, at de har indflydelse på måden de løser deres opgaver

85 % oplever at ledelsen har tillid til, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde.

 

Medarbejderne oplever, at deres arbejde gør en forskel, og de oplever generelt tillid fra ledelsen. Målingen indikerer imidlertid også, at der er travlt - 27 % af medarbejderne har svaret, at de oplever en ubalance mellem arbejdsopgaver og den tid, der er til rådighed. Dog er der 80 %, der svarer, at der er en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.  

 

Udover de 10 temaer blev der også spurgt til MED-arbejdet. Resultatet viser, at temaet har undersøgelsens laveste niveau med et gns. På 4,7. Der opleves til en vis grad, at viden og information om MED er tilgængelig samt at det er relevante ting, som udvalgene beskæftiger sig med. Medarbejdernes viden om MED er dog begrænset. Og medarbejderne gør ikke meget for at få større indsigt i MED-arbejdet. 30% har svaret, at de oplever at MED-arbejdet gør en positiv forskel i deres hverdag.

 

 

 

Da konceptet er nyudviklet til Fredensborg Kommune er der ikke mulighed for sammenligning med resultaterne i 2015. Interresearch har dog foretaget en sammenligning med 1000 andre kommunalt ansattes svar på nedenstående syv udsagn  Sammenligningen viser, at Fredensborg Kommune på fem af udsagnene har et højere resultat end den eksterne benchmark. På udsagnet om samarbejde med kolleger er resultatet på niveau, mens udsagnet: jeg ved, hvad der forventes af mig i mit arbejde” har et resultat, der er 0,2 lavere.

 

 

 

Den videre proces

De gode resultater forpligter og derfor er det vigtigt, at alle arbejdspladser fastholder de gode resultater og bliver endnu bedre, der hvor resultaterne peger herpå. Det er nu ledelsens ansvar, i samarbejde med de lokale MED-udvalg, at sikre et effektivt opfølgningsarbejde. Dette arbejde kick startes blandt andet den 25. januar, hvor der afholdes en temadag for samtlige MED-udvalg i kommunen, hvor der bliver anledning til at få inspiration til det videre opfølgningsarbejde.

 

I løbet af 2019 skal alle arbejdspladser foretage egen lokal trivselsmåling for at følge op på de handleplaner der er besluttet. I 2020 gennemføres en ny central trivselsmåling for alle arbejdspladser.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Aftale om trivsel og sundhed.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.10 - Budgetproces 2019-2022

Sagsnr.: 17/20169

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Godkendelse af tids- og leveranceplan for Budgetproces 2019-2022.

Sagsfremstilling og økonomi

Tids- og leveranceplan for Budgetproces 2019-2022

I tråd med tidligere år afholdes et strategisk budgetseminar i april og når økonomiaftalen er på plads og indtægtssiden kendt, et udvidet budgetseminar i august.

 

Til budgetseminaret i april lægges der i tids- og leveranceplanen op til, at der udarbejdes et nøgletalskatalog og en befolkningsprognose, og at der til budgetseminaret i august udarbejdes et budgetkatalog, spørgsmål/svar-notat og en budgetanalyse på et udvalgt område. Budgetanalysen erstatter det tidligere udvidede nøgletalskatalog.

 

Program til budgetseminaret i april og august

Forslag til programmer for budgetseminaret i april og august forelægges Økonomiudvalget i henholdsvis marts og juni.

 

Budgetanalyse og eftersyn af demografimodellen

Byrådet vedtog i marts i forbindelse med sagen ”Principper for god økonomistyring, fase 1”, at der årligt skal udarbejdes en budgetanalyse. Af bilag 2 fremgår en oversigt over mulige betragtninger som kan danne baggrund for udvælgelse af analyseområder. Administrationen foreslår med baggrund i denne, at der til augustseminaret udarbejdes en budgetanalyse af politikområde Pleje og Omsorg ud fra følgende betragtninger:

  • Der er allerede igangsat en række analyser på området, som vil kunne give nyttigt input til en budgetanalyse
  • Politikområde Pleje og Omsorg er et af de større serviceområder, hvor der ikke har været udarbejdet detaljerede analyser de seneste år
  • Ældreområdet er det mest løntunge område i kommunen
  • Ældreområdet havde den største absolutte afvigelse mellem budget og regnskab i 2016 på det rammestyrede område
  • Ældreområdet er det område som er udsat for størst udgiftspres pga. den stigende ældrebefolkning
  • På ældreområdet har der været organisatoriske ændringer som også fordrer at styring, demografiregulering mv. gentænkes. Herudover forventes en række analyser af hjælpemidler mv. igangsat, hvilket kan tale for at der samtidig gennemføres en økonomisk analyse på hele politikområdet.

Herudover foreslår administrationen, at der i de kommende år udarbejdes en analyse af politikområde Handicap og Socialpsykiatri og Udsatte Børn og Unge – men at Økonomiudvalget årligt tager stilling til udvælgelse af det specifikke analyseområde.


Det bemærkes, at der med udvælgelse af et område, hvor der gennemføres en budgetanalyse ikke er taget stilling til, hvor eventuelle nødvendige besparelser skal effektueres. En budgetanalyse skal give en øget indsigt i ét område og dermed en bedre mulighed for politisk at prioritere. En budgetanalyse skal samtidig pege på hvor ressourcer eventuelt anvendes uhensigtsmæssigt og på eventuelle styringsmæssige udfordringer på området.

 

Budgetkatalog og investerings/effektiviseringsprojekter

I tidsplanen er der lagt op til at der udarbejdes et Budgetkatalog med inddragelse af medarbejdere på samme vis som sidste år. Alle områder omfattes af Budgetkataloget på nær det nye politikområde Aktivitetsbestemt Medfinansiering på driftsbudgettet samt politikområde Anlæg og politikområde Finansiering. Måltallet for Budgetkataloget fastsættes når regnskabsresultatet er kendt. Fagområderne kan som sidste år også stille forslag til investerings- og effektiviseringsprojekter. Forslag til større investeringsprojekter som ikke kan blive ordentlig belyst til dette års budgetproces, vil blive lagt frem som forslag til projekter som skal undersøges med henblik på at de kan indgå i de kommende års budgetprocesser.

 

Offentliggørelse af materiale til budgetseminarerne

I tidsplanen lægges op til at materialerne til aprilseminaret offentliggøres efter seminaret, og at materialerne til augustseminaret offentliggøres når materialet udsendes til Byrådet på samme vis som sidste år.

 

Høringsproces af Råd og Nævn

Såfremt den større åbenhed om budgetmateriale fastholdes, foreslås dette afspejlet i høringsprocessen for Råd og Nævn, således at der kan gives en samlet opsamling på høringssvarene til Byrådet tidligere i processen. Høringssvar vedrørende materialet til aprilseminaret forelægges Økonomiudvalg og Byråd i juni, og høringsvar vedrørende materialet til augustseminaret udsendes koordineret af administrationen forud for budgetseminarets afholdelse i august.

 

Borgermøde

Administrationen foreslår, at der i tråd med sidste år afholdes et Borgermøde i forbindelse med Budgetproces 2019-2022. Borgermødet som blev afholdt vedrørende Budget 2018-2021 var godt besøgt. Sidste år var Borgermødet placeret i juni. Det kan overvejes at Borgermødet i stedet afholdes i august kort efter budgetseminaret, hvor  kommunens økonomiske situation er kendt samtidig med at borgernes synspunkter stadig kan indgå i de efterfølgende forhandlinger.

 

Reduktion i trykte materialer

Administrationen vil reducere i antallet af trykte materialer til de administrative medarbejdere (ledelse og med-repræsentanter), således at det alene er Byrådet som får udleveret en budgetmappe. Centerchefer og hovedudvalg mv. får udleveret den trykte budgetvurdering og må tilgå de resterende materialer elektronisk.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

At Økonomiudvalget godkender:

  • den udarbejdede tids- og leveranceplan
  • at der i år gennemføres en budgetanalyse af politikområde Pleje og Omsorg
  • at der i stil med sidste år gennemføres en involverende proces i forhold til udarbejdelse af Budgetkataloget, og at alle politikområder omfattes med undtagelse af politikområde Aktivitetsbestemt Medfinansiering, politikområde Anlæg og politikområde Finansiering
  • at materialerne for de to budgetseminarer offentliggøres henholdsvis 30. april 2018 (efter budgetseminaret) og 17. august 2018 (før budgetseminaret)
  • forslag om en fremrykket høringsproces
  • at Borgermødet holdes i august

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.11 - Budgetrevision 30.11.2017 med forventet regnskab 2017

Sagsnr.: 17/23852

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Budgetrevisionen 30.11.2017 viser forventningerne til det samlede resultat for årene 2017 – 2021 fordelt på hhv. drift, anlæg og finansiering.

Sagsfremstilling og økonomi

Budgetrevision 30.11.2017 omfatter hele Fredensborg Kommunes bevillingsniveau – dvs. alle politikområder på såvel drifts-, anlægs- og finansieringsområdet. Drift indeholder både serviceudgifter og overførselsudgifter samt aktivitetsbestemt medfinansiering.

 

Det samlede resultat

Som det fremgår af tabel 1 lægges der på driftsområdet 0,084 mio. kr. i kassen i 2017, og anlægsområdet bidrager i 2017 med en kasseopbygning på 11,7 mio. kr. På finansieringsområdet lægges 7,3 mio. kr. i kassen. Samlet set bliver der i 2017 tilført ca. 19 mio. kr. til kassen.

 

Af tabel 1 ses det, hvorledes de anmodede tillægsbevillinger fordeler sig på hhv. drift, anlæg og finansiering.

 

Tabel 1. Samlet resultat af budgetrevisionen pr. 30.11.2017

 1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2021

I alt

Drift

-84

9.619

1.511

911

911

12.868

Anlæg

-11.656

10.029

1.649

-275

-275

-528

Finansiering

-7.290

-6.280

0

0

0

-13.570

Total

-19.030

13.368

3.160

636

636

-1.230

Positive tal (+) er et udtryk for merudgifter, dvs. udtryk for kassetræk

Negative tal (-) er et udtryk for mindreudgifter, dvs. udtryk for kassetilførsel

 

I perioden 2017 til 2021 er der en kasseopbygning på 1,2 mio. kr., fordelt på driftsområdet med et kassetræk på 12,9 mio. kr., en kasseopbygning på 0,5  mio. kr. på anlægsområdet og slutteligt på finansieringsområdet med en kasseopbygning på 13,6 mio. kr. 

 

Fordelingen af tillægsbevillingerne på fagudvalgene fremgår af tabel 2.

 

Tabel 2. Samlet resultat fordelt på de politiske udvalg

1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2021

2017-2021

Plan-, miljø og klimaudvalg

-641

-1.050

-1.162

-1.762

-1.762

-6.377

Børn- og skoleudvalg

20

961

961

961

961

3.864

Fritids- og Idrætsudvalg

0

0

0

0

0

0

Kulturudvalg

166

57

58

58

58

397

Social- og seniorudvalg

3.031

7.594

858

858

858

13.199

Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg

1.700

2.100

2.100

2.100

2.100

10.100

Økonomiudvalg

-23.306

3.706

345

-1.579

-1.579

-22.413

I alt

-19.030

13.368

3.160

636

636

-1.230

 

 

Årets resultat og udviklingen i likviditeten

Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning var 219,8 mio. kr. pr. 30.11.2017, idet opmærksomheden skal henledes på, at kasseopbygningen på nuværende tidspunkt til dels skyldes det store mindreforbrug på blandt andet anlægsområdet, uforbrugte midler på driftsområdet samt hjemtagelse af lån på 13 mio. kr. til at finansiere en del af tilbagekøbet af belysning i 2018.

 

Af figur 1 ses udviklingen i likviditeten såfremt resultatet af budgetrevisionen pr. 30.11.2017 indarbejdes. 

 

Figur 1. Likviditetsprognose

 

 

Tabel 3 viser ændringerne i kassen fra vedtaget budget til korrigeret budget.

 

Tabel 3. Ændringer i kassen

1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2021

Vedtaget budget

-13.901

-11.988

70.012

-393

21.048

Tillægsbevillinger m.v.

85.549

19.790

0

0

0

Budgetrevision 30.11.2017

-19.030

13.368

3.160

636

636

Korrigeret budget efter budgetrevision 30.11.2017

52.618

21.170

73.172

243

21.684

 

 

Drift

En detaljeret oversigt over tillægsbevillingerne i tabel 1 og 2 fremgår af bilag 1 og 2. På driftsområdet er der samlet over perioden merudgifter for i alt 12,9 mio. kr., hvilket primært skyldes:  

 

·         Merudgifter i 2017 på politikområde Handicap og Socialpsykiatri udgør 9,5 mio. kr. Merudgifterne vedrører primært handicap voksne og hjælpemidler. Den varslede budgetmæssige udfordring i 2018 er ikke medtaget i denne budgetrevision.

 

·         På politikområde Pleje og Omsorg forventes i 2017 et netto mindreforbrug på 5,8 mio. kr. under forudsætning af, at et forventet mindreforbrug på 10,2 mio. kr. på kommunal medfinansiering anvendes til at finansiere  merforbruget på 4,3 mio. kr. på det øvrige indsatsstyrede område.

 

·         I forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og en lavere aktivitet på området har der været produceret færre sundhedsydelser end i tidligere år. Det tilskud, som Fredensborg Kommune har modtaget i 2017 har således været for højt, og en tilbagebetaling heraf vil ske i 2018.

 

Anlæg

På anlægsområdet medfører budgetrevisionen pr. 30.11.2017 en nettoreduktion af anlægsbudgettet over budgetperioden på 0,5 mio. kr.

I det enkelte år medfører budgetrevisionen en reduktion af nettoanlægsbudgettet i årene 2017, 2020 og 2021 med henholdsvis 11,7 mio. kr. 0,3 mio. kr. og 0,3 mio. kr. mens der i årene 2018 og 2019 sker en forøgelse af nettoanlægsbudgettet med henholdsvis 10,0 mio. kr. og 1,6 mio. kr. De store linjer i budgetrevisionen er som følger:

·         Nettoanlægsbudgettet for 2018 forøges med 10,0 mio. kr. hvoraf overførsler mellem årene udgør en forøgelse af budgettet på 11,3 mio. kr. i 2018.

 

·         Bruttoanlægsbudgettet for 2018 forøges med 49,8 mio. kr. til 182,4 mio. kr.

 

·         Anlægsbudgettet tilføres 0,8 mio. kr. fra driftsbudgettet i 2017 henholdsvis 0,5 mio. kr. vedr. opførslen af et nyt køkken i Børnehusene Humlebæk og 0,3 mio. kr. vedr. Puljen til bevaringsværdige bygninger, budgettet overføres til 2018.

 

·         Der sker en nettoreduktion af anlægsbudgettet med 1,1 mio. kr. over årene 2017-21 som overføres til driftsbudgettet til finansiering af en reduktion af lejen for kommunale arealer til mobilmaster. Overførslen finansieres med 0,3 mio. kr. fra realiserede indtægter i 2017 fra salg af grunde og bygninger og 0,8 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Bredbånd til alle”.

 

·         Der sker en reduktion af anlægsbudgettet med 0,2 mio. kr. som overføres til finansiering vedr. Stejlepladsen II.

Frigivelse af anlægsmidler
Bilag 3 viser ansøgninger om frigivelse af anlægsmidler i 2017.

 

I forbindelse med budgetrevisionen pr. 30.11.2017 søges om frigivelse af anlægsbudget for 2017 og 2018. For 2017 søges om frigivelse af anlægsudgifter for 7,3 mio. kr. og anlægsindtægter for 0,7 mio. kr.
For 2018 søges der om frigivelse af anlægsudgifter for 122,2 mio. kr. og anlægsindtægter for 3,0 mio. kr.   

 

Finansiering

finansieringsområdet kan der i 2017 foretages en netto kasseopbygning på i alt 7,3 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes: 

 

·         Ved budgetrevisionen pr. 30.06.2017 blev renteudgiftsbudgettet reduceret med 11,1 mio. kr. i lyset af de lave renter. I nærværende budgetrevision foreslås det at tilpasse renteudgiftsbudgettet yderligere, således at renteudgiftsbudgettet sænkes med yderligere 6,5 mio. kr., hvilket fortsat skyldes det lave renteniveau.

 

·         Midtvejsreguleringen af tilskud og udligning medfører lavere indtægter på 0,7 mio. kr. Der er i budgettet dog reserveret lavere indtægter på 7,3 mio. kr. Indtægtsbudgettet hæves derfor med 6,6 mio. kr.

 

·         Budgettet til klimalån foreslås tilpasset det forventede faktiske forbrug til klimainvesteringer i 2017, og det resterende budget til dette formål overføres til budget 2018. Korrigeret budget 2017 til lån til klimainvesteringer lyder på 18,7 mio. kr., og der forventes i 2017 optaget klimalån på 11,7 mio. kr. Det resterende indtægtsbudget på 7,0 mio. kr. foreslås overført til 2018.

 

Servicerammen 2017 og 2018

Udgifter under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion. Servicerammen er lig med det oprindeligt vedtagne budget for disse udgifter.

 

I forhold til indberetningerne fra områderne om deres forventede forbrug, så vil der være en væsentlig overskridelse af servicerammen. Men erfaringen viser, at områderne anlægger en forsigtig linje i deres estimat, og den seneste rapport fra økonomisystemet viser, at forbruget vil være tæt på det oprindeligt vedtagne budget.

 

Tabel 4: Servicerammen for 2017

1.000 kr.

Vedtaget budget
2017

Forventet regnskab

2017

Overskridelse af serviceramme

I alt

1.821.119

1.859.261

38.142

 

  

Servicerammen for 2018 er således lig det vedtagne budget. Vedtagne tillægsbevillinger ved budgetrevision 30.11.2017 - der angår 2018, vil derfor medføre overskridelser af servicerammen i 2018. Ved denne budgetrevision anmodes der om tillægsbevillinger for i alt 9,6 mio. kr., hvoraf 6,8 af disse tillægsbevillinger ligger uden for servicerammens område. I alt vil udgifterne indenfor servicerammen i 2018 således blive øget med 2,8 mio. kr.

 

Implementeringsplaner for drift og anlæg

I forbindelse med implementeringen af det vedtagne budget 2017-2020 blev udarbejdet implementeringsplaner for både drifts- og anlægsområdet.  

For at give det fulde billede af anlægsprogrammet i 2017 er implementeringsplanen på anlægsområdet for budget 2017-2020 blevet suppleret med de anlægsprojekter, der er overført fra 2016.

 

Implementeringsplanerne indeholder således alle initiativer med tilhørende uddybende bemærkninger, trafiklys-indikator, status og plan for implementering samt den politiske behandling.

 

Opdatering af implementeringsplanerne følger tidsplanen for de tre årlige budgetrevisioner og forelægges således til politisk orientering. Implementeringsplanerne indeholder alene de initiativer, der fortsat ikke er fuldt implementerede.

Bevilling

2017

2018

2019

2020

2021

Drift

-84

9.619

1.511

911

911

Anlæg

-11.656

10.029

1.649

-275

-275

Finansiering

-7.290

-6.280

0

0

0

I alt

-19.030

13.368

3.160

636

636

(+) for merudgifter (-) for mindreudgifter

Retsgrundlag

Håndbog om økonomistyring

Kompetence

Byrådet

Indstilling

1.    At den samlede budgetrevision pr. 30.11.2017, herunder at de enkelte bevillinger i perioden 2017-2021 på driftsområdet på i alt 12,9 mio. kr., på anlægsområdet på -0,5 mio. kr. samt på finansieringsområdet på

-13,6 mio. kr. godkendes som fremlagt (jf. tabel 1 og 2).

 

2.    At der i 2017 frigives anlægsudgifter for 7,3 mio. kr. og anlægsindtægter for 0,7 mio. kr. samt at der i 2018 frigives anlægsudgifter for 122,2 mio. kr. og anlægsindtægter for 3,0 mio. kr.   

 

3.    At implementeringsplanerne på hhv. drifts- og anlægsområdet tages til efterretning.

 

4.    At forventningerne til regnskabet tages til efterretning.

 

5.    At det tages til efterretning, at der kan ske en overskridelse af servicerammen.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Anbefaler administrationens indstillinger.

Nr.12 - Økonomistyring omkring afskrivninger

Sagsnr.: 17/20795

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal godkende revideret udgave af afsnit vedr. afskrivninger i Håndbog om Økonomistyring.

Sagsfremstilling og økonomi

Under gennemgangen af Håndbog for Økonomistyring er reglerne for afskrivninger gennemgået. Administrationen foreslår blandt andet med inspiration fra andre kommuner, at der foretages en række ændringer som skal gøre reglerne mere hensigtsmæssige og tidssvarende.


Med ændringerne skal Økonomiudvalget fremadrettet alene tage stilling til afskrivninger over kr. 100.000. Med den nuværende beløbsgrænse forelægges økonomiudvalget en lang række sager, hvor det politiske råderum er ikke eksisterende, da afskrivningerne sker med afsæt i lovgivningen.


For at sikre en fortsat dobbelt kontrol, så foreslås at direktionen godkender afskrivningerne fra kr. 30.000 til kr. 100.000.


Med ændringerne vil herefter gælde:


  • Økonomiudvalget orienteres én gang årligt i forbindelse med regnskabsafslutningen om afskrivninger som er uerholdelige, hvor der er truffet en afgørelse af en domstol eller SKAT, om at kravet skal afskrives.

  • Øvrige afskrivninger

Ø  Den budgetansvarlige på området har kompetence til at godkende afskrivninger under kr. 30.000

Ø  Direktion har kompetence til at godkende afskrivninger fra kr. 30.000 til 100.000

Ø  Økonomiudvalget har kompetence til at godkende afskrivninger over kr. 100.000


Ændringerne skal gælde fra og med regnskabsår 2017.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Styrelsesloven

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At det revideret afsnit vedr. afskrivninger godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.13 - Opdatering af indvandreres uddannelsesniveau i udligningssystemet og udligningsreformen

Sagsnr.: 18/886

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Økonomiudvalget orienteres om Danmarks Statistiks opdatering af indvandreres uddannelsesniveau i udligningssystemet.

Sagsfremstilling og økonomi

Den 8. januar 2018 orienterede administrationen Byrådet pr. mail om Danmarks Statistiks opdatering af indvandreres uddannelsesniveau i udligningssystemet og sammenhængen til den kommunale udligningseffekt. I denne orientering blev det endvidere lovet, at Økonomiudvalget i januar 2018 vil blive forelagt en orientering efter samråd i Folketinget den 9. januar 2018, hvor der også vil blive lagt op til en drøftelse af de politiske muligheder for at påvirke den landspolitiske debat om udligningen.


Kort opridsning af sagen

I udligningssystemet – som omfordeler økonomien mellem kommunerne – indgår forskellige kriterier til at opgøre den enkelte kommunes udgiftsbehov. To af kriterierne i udligningsmodellen vedrører borgernes uddannelsesniveau, ”25-49 årige uden erhvervsuddannelse” og ”børn i familier hvor forsørgerne har lav uddannelse”, hvor der er en positiv sammenhæng mellem udgiftsbehov og kriterie.


Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 9. januar 2018 på et lukket møde drøftet Danmarks Statistiks opdatering af de to ovennævnte kriterier i forhold til den kommunale udligningsordning.


Danmarks Statistik har opdateret de to kriterier for de kommunale udgiftsbehov vedrørende uddannelsesniveau i efteråret 2017, idet den sidste opdatering fandt sted i 2004. Opdateringen vil med den gældende udligningsordning isoleret set medføre, at der fra 2019 årligt netto overføres ca. 700 mio. kr. fra hovedstadsområdet til det øvrige land, heraf ca. 22 mio. kr. fra Fredensborg Kommune. Hvis ikke der sker andre ændringer i udligningen, så vil kommunen således fra og med 2019 mangle 22 mio. kr. årligt i forhold til de gældende budgetforudsætninger. Tallene stammer fra en beregning, som Københavns Kommune har fået lavet for alle kommuner.


Revision af udligningsordning

Regeringen har imidlertid en større revision af udligningsordningen i lovprogrammet for foråret 2018 – med henblik på at ændre ordningen fra 2019 og frem.[1] Administrationen forventer, at opdateringen af indvandreres uddannelsesniveau ikke vil stå isoleret, da udligningssystemet skal ses som en helhed.

 

Det bekræftes efter det lukkede samråd, hvor økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille eksplicit har udtalt, at man ikke kan tage et enkelt tal ud af den komplicerede kommunale udligning.

 

De politiske muligheder for at påvirke den landspolitiske debat om udligningen

Både de historiske erfaringer og den landspolitiske stemning peger i retning af, at hovedstadskommunerne vil blive taberne ved en revision af udligningssystemet. Den nye opgørelse af uddannelsesniveauer hos indvandrere må vurderes at have øget risikoen for, at kommunen samlet vil tabe på udligningen fra 2019 i forhold til de nuværende budgetforudsætninger. Når udligningsreformen ligger fast, vil administrationen indregne konsekvenserne heraf, dvs. forventeligt i budget 2019.

 

Det bemærkes, at forskellige kommunegrupperinger allerede i dag forsøger at påvirke udligningsreformen:

 

·         www.stopforskelsbehandlingen.nu består af 34 kommuner i hovedstadsområdet, herunder Fredensborg Kommune, som ønsker en sænkning af landsudligningen.

 

Stopforskelsbehandlingen.nu har udført lobbyarbejde i form af et notat om opdatering af indvandreres uddannelsesniveau i udligningssystemet (jf. bilag) og pressemeddelelse og gennem breve til økonomi- og indenrigsministeren og resten af regeringen.

 

I kredsen har der ligeledes været opfordret til, at byrådsmedlemmer tager kontakt til egne grupper på Christiansborg og får formidlet gruppens synspunkter.

 

·         www.bedrebalance.nu består af Esbjerg, Herning, Hjørring, Holstebro, Odsherred, Randers, Vordingborg og Aarhus kommuner, og 63 ud af 64 borgmestre uden for hovedstaden støttede i byrådsperioden 2014-2017 Bedre Balance, som ønsker et enstrenget udligningssystem ved at afskaffe hovedstadsudligningen og øge landsudligningen.

 

·         www.rimeligudligning.nu består af seks østjyske kommuner (Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs), som støttet af flere andre kommuner, der ikke indgår i hovedstadsudligningen, ser følgende fire centrale systemfejl i udligningen:

 

o    Der tages ikke fuldt hensyn til forskelle i borgenes aldersfordeling.

o    Der er borgere med sociale problemer, der ikke tæller med i udligningen.

o    Hvis en kommune har haft råd til at bruge mange penge, f.eks. på grund af tidligere udligningsfejl, ser det ud som om, den har et stort behov. Det giver en kunstig høj udligning.

o    Udgifter til udlændinge udlignes tredobbelt.

 

Endvidere bemærkes det, at KKR Hovedstaden i april 2016 besluttede at rette henvendelse til Finansieringsudvalget med argumenter for at bevare hovedstadsudligningen, da hovedstaden er ét sammenhængende byområde med betydelig indbyrdes pendling, og det derfor vil være uacceptabelt med store forskelle i service og skat. I en række kommuner er det også aftalt, at byrådsmedlemmerne drøfter udligningen med partiernes repræsentanter i Folketinget.


[1]Udligningsreformen består af en tilpasning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem som følge af refusionsomlægningen samt af en inddragelse af konsekvenserne af et nyt ejendomsvurderingssystem. Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet havde frist for at afrapportere til regeringen ultimo 2017.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.14 - Håndtering af indskud for bådplads i Nivå Havn

Sagsnr.: 17/12709

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til bevilling til finansiering af tab for kommunen på ordningen for indskud for bådplads i Nivå Havn.

Sagsfremstilling og økonomi

Opsummering

I Nivå havn har reglerne tidligere været sådan, at bådpladsejere der træder ud af havnen, får refunderet et beløb svarende til den aktuelle indskudstakst. Det betyder f.eks., at en bådpladsejer der i år 2003 har betalt et indskud på 36.900 kr., skal have 48.200 udbetalt fra havnen, hvis han opsagde sin bådblads i 2017. Disse regler er lavet om fra 2016, således at bådpladsejere der er kommet til efter denne dag alene får samme indskud tilbage, som de har indbetalt.


De gamle regler har imidlertid betydet, at der gradvist er oparbejdet en større og større forpligtigelse hos kommunen og realiseret et tab i takt med, at bådpladsejere har fået udbetalt mere end de har indbetalt. Tabet har hidtil været registreret på en mellemregningskonto, men kommunens revision har bemærket, at tabet skal regnskabsføres. Det realiserede tab udgør ultimo 2017 4,1 mio. kr., som der derfor i regnskab 2017 skal anvises finansiering til. Administrationen anbefaler, at tabet delvist finansieres ved havnens tilgodehavende i kommunen, delvist gennem et kassetræk. Administrationen anbefaler samtidig, at de forventede fremtidige tab årligt håndteres i forbindelse med regnskabets afslutning, når årets faktiske tab er kendt. 


Samtidig anbefaler administrationen, at Fritids- og Idrætsudvalget efter behandling i Nivå Havns driftsbestyrelse drøfter den fremtidige takstpolitik for havnen.


Problematikken har tidligere været politisk drøftet, dels i forbindelse med kommunesammenlægningen, dels ved ændringen af reglerne for indskud i 2016. Nedenfor følger en grundigere redegørelse for sagens aspekter.


Sagens indhold

Fredensborg Kommunes revision efterlyser i deres besøgsnotat for 2016 et overblik over kommunens forpligtelser[1] overfor bådpladslejerne i Nivå Havn og Strandpark. Såfremt dette ikke håndteres i forbindelse med kommunens regnskab 2017, forventes en revisionsbemærkning til regnskab 2017.


En væsentlig del af tabet skyldes, at bådpladslejerne gennem tiden (frem til 1. april 2016, hvor reglerne blev ændret) automatisk har fået opskrevet deres indskud for en bådplads i Nivå Havn svarende til indskud for nye bådpladslejere. Dermed er der gennem tiden tilbagebetalt mere til bådpladslejerne, end der er indbetalt i indskud. Dette tab svarer til den årlige fremskrivning af indskud pr. bådplads, der har været siden havnens begyndelse.

 

Udover tabet som følge af fremskrivningen af indskud, har det ved en gennemgang af dokumenter fra midten af 1980’erne vist sig, at de indskud (anlægsindskud), der blev indbetalt ved havnens tilblivelse, blev anvendt til havnens 1. og 2. etapeudbygning (se bilag 1).

 

I det oprindelige regulativ for Nivå Havn, godkendt af Byrådet d. 18. marts 1987, fremgår bl.a. følgende:

 

Bådpladslejernes anlægsindskud finansierer de til forsyningsvirksomheden allerede afholdte anlægsudgifter. Registreret underbalance for 1. og 2. anlægsetape udlignes ved såvel opsamlet driftsoverskud i regnskabsårene 1983 til 1986, som tilvejebragt merindtægt over årligt driftsbudget i max. 5 år fra 1.1.1987”.

 

Som det fremgår af citatet fra Regulativet ovenfor, skulle Nivå Havns driftsoverskud finansiere, at anlægsindskuddene var blevet anvendt til udbygning af havnen. Da der ikke er adgang til økonomidata fra dengang, er det desværre ikke muligt at finde ud af, om dette er sket. Størrelsen af det den samlede økonomiske forpligtigelse (16,9 mio. kr.) kunne tyde på, at der ikke er overført driftsoverskud fra havnens ”beholdningskonto” til kontoen for afregning af indskud. Der står pr. december 2017 kr. 2.788.703,61 på ”beholdningskontoen”, som er den konto, hvor havnens driftsoverskud blev overført til før 1. april 2016.


Beholdningskontoen kunne bidrage til finansiering af det frem til og med 2017 realiserede tab.


Med den nuværende driftsoverenskomst, der trådte i kraft d.1. april 2016, overføres der ikke længere overskud/underskud til beholdningskontoen. Midlerne på ”beholdningskontoen” kan frigives af Byrådet til udvikling af Nivå Havn.

 

Som følge af ovenstående to forhold har kommunen oparbejdet et økonomisk tab, som der skal findes en bevilling til.


Det skal nævnes, at indbetalinger/udbetalinger vedr. indskud afregnes over en mellemregningskonto og er derfor ikke en del af Nivå Havns og Strandparks driftsregnskab, men er en del af kommunens regnskab. Ind- og udbetalinger vil ligeledes være en del af kommunens kassebeholdning.

 

Takster for indskud for bådplads i Nivå Havn og Strandpark

I Nivå Havn og Strandpark er der pr. ultimo december 2017 2017 indbetalt indskud for 385 pladser (312 store pladser og 73 små pladser) jf. tabel 1 nedenfor. Derudover er der en række pladser, hvor der ikke er indbetalt indskud som fx faste sæsonplader og salgsbare pladser. Der 426 bådpladser i alt.

 

Tabel 1: Antal bådpladser i Nivå Havn og Strandpark, hvor der er indbetalt indskud

Bådpladser Nivå Havn

Antal

Store pladser hvor der er betalt indskud

312

Små pladser hvor der er betalt indskud

73

I alt

385

 

Der er to takster for indskud for en bådplads i Nivå Havn og Strandpark (én for store pladser og én for små pladser). Prisen for indskud for en bådplads i Nivå Havn og Strandpark reguleres årligt i forhold til udviklingen i nettoprisindekset. Taksterne godkendes endeligt af Byrådet i selvstændig sag om borgerrettede takster. I 2017 er taksten for store bådpladser steget med 240 kr. fra 47.960 til 48.200 og taksten for små pladser er steget med 54 kr. fra 10.670 kr. til 10.724 kr.

 

Regler for tilbagebetaling af indskud gældende frem til 1. april 2016

I reglerne for tilbagebetaling af indskud gældende frem til 1. april 2016, fik bådpladslejeren ved lejemålets ophør tilbagebetalt indskudsbeløbet fremskrevet til det beløb, der fremgik af takstbilaget for det år, ophøret fandt sted.

 

Reglen om, at bådpladslejere skal have refunderet deres indskud reguleret efter de aktuelle takster, går langt tilbage i tiden og blev i sin tid bekræftet i forbindelse med kommunesammenlægningen, hvor reglen formuleredes således:

 

”Bådpladslejere med fast lejemål indbetaler et anlægsindskud/depositum der ifølge kommunens takstbilag for 2007 er fastsat til kr. 9.065 pr. plads ved Bro C (jollepladser) og kr. 40.742 pr. plads ved øvrige bådebroer.

 

Ved lejemålets ophør tilbagebetales indskudsbeløbet reguleret til det beløb, der fremgår af takstbilaget for det pågældende år.

 

Ved genudleje af bådpladser indbetales det da senest regulerede indskud/depositum.”

 

Som følge af ovenstående regler for tilbagebetaling af indskud har kommunen gennem tiden altså tilbagebetalt mere, end der er kommet ind i indskud. Det forhold var medvirkende til, at Byrådet ændrede reglerne for tilbagebetaling af indskud i forbindelse med den nye organisering af Nivå Havn og Strandpark, som trådte i kraft d. 1. april 2016.

 

Regler for tilbagebetaling af indskud gældende efter 1. april 2016

De nuværende regler, gældende efter 1. april 2016, betyder, at der for alle lejemål, der indgås efter 1. april 2016, ikke foretages nogen regulering af indskuddet i forbindelse med lejemålets ophør. Det betyder, at det beløb, bådpladslejeren har indbetalt som indskud, er det samme bådpladslejeren får tilbagebetalt, når lejemålet ophører.

 

For så vidt angår de bådpladslejere, der har indbetalt depositum før 1. april 2016, vil indskuddet fortsat blive reguleret i en overgangsårrække, der vil fortsætte, indtil der ikke er flere lejere på den ”gamle” ordning. Så længe der er bådpladslejere på den ”gamle” ordning, vil kommunen skulle tilbagebetale mere, end der i sin tid er blevet indbetalt.

 

Bådpladslejere på ”ny” og ”gammel” ordning holdes teknisk adskilt på hver sin mellemregningskonto.

 

Tabet/indskuddet pr. ultimo 2017 på de to konti fremgår af nedenstående tabel 2 nedenfor.


Tabel 2: Tab/Indskud på konti for indskud Nivå Havn pr. ultimo december 2017

Ordning for tilbagebetaling af indskud

Tab/Indskud pr. ultimo 2017

”Gammel” ordning – frem til 1. april 2016

4.111.938

”Ny” ordning – efter 1. april 2016

-2.932.080

+ Tab, - Indskudsbeløb

 

Saldoen på kontoen for ”gammel” ordning udgjorde ved kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007 kr. et tab på 1.173.871 kr.

 

Økonomisk forpligtigelse for kommunen pr. ultimo december 2017

Tabel 3 nedenfor viser den samlede økonomiske forpligtigelse for kommunen ultimo december 2017. Forpligtigelsen er beregnet ved at gange antallet af bådpladslejere, der er tilbage på den ”gamle” ordning med taksten for 2017. Dette beløb (12.773.696 kr.) skal lægges til det realiserede tab pr. ultimo december 2017 på kontoen for den ”gamle” ordning (4.111.938 kr.).

 


 

Tabel 3: Kommunens økonomiske forpligtigelse og tab vedr. bådpladslejere på ”gammel” ordning opgjort pr. ultimo december 2017

Bådpladser

Antal bådpladser i alt, hvor der er indbetalt indskud

Antal bådpladser på ”gammel” ordning, hvor der er indbetalt indskud

Takst 2017 (kr.)

Forpligtigelse/Tab

Store bådpladser

312

253

48.200

12.194.600

Små bådpladser

73

54

10.724

579.096

I alt, forpligtigelse*

12.773.696

Tab opgjort for bådpladslejere på ”gammel” ordning

4.111.938

Samlet økonomisk mellemværende for kommunen

16.885.634

*Forpligtigelse svarer til det tilgodehavende, som de nuværende bådpladslejere på ”gammel” ordning, har til gode pr. ultimo december 2017.

 

Det vil ikke være det fulde beløb, der skal gives bevilling til i 2017, men ”kun” det realiserede tab på kontoen for bådpladslejere på ”gammel” ordning pr. ultimo 2017. Tabet udgør 4.111.938 kr., pr. ultimo december 2017. Bådpladslejere på ”gammel” ordning, som fortsat har en bådplads i Nivå Havn, har et tilgodehavende hos kommunen. Beløbet udgør 12.773.696 kr. pr. ultimo december 2017. Beløbet vil blive registreret over balancen som en forpligtelse til bådpladslejerne.

 

En måde at reducere det fremtidige økonomiske tab på er at fastfryse taksten i 2019 til 2018 niveauet eller gradvist sænke indskuddet. Det vil sige, at bådpladslejere på den ”gamle” ordning ikke længere vil få fremskrevet deres depositum. De vil fortsat få udbetalt mere, end de har indbetalt, men beløbet vil ikke stige efter 2018.

 

Det har været vurderet, om det juridisk vil være en mulighed at lade bådpladslejerne på ”gammel” ordning blive omfattet af de samme regler, som gælder de bådpladslejere, der er kommet til efter 1. april 2016. Det vurderes imidlertid ikke muligt.

 

Indtægten fra en ny bådpladslejer bliver sat ind på kontoen for den ”nye” ordning jf. tabel 2. Når alle bådpladslejere er på den nye ordning, vil der stå et relativt stort millionbeløb her, som er bådpladslejernes tilgodehavende hos kommunen. Da der på det tidspunkt ikke længere er nogen bådpladslejere, der vil få deres indskud fremskrevet, vil der ikke længere skulle registreres et tab i regnskabet for kommunen.

 

Da den nye indskudskonto stiger i takt med, at tabet på gammel ordning realiseres, vil tabene ikke påvirke kommunens kassebeholdning.


[1]Hvad bådpladslejerne har til gode hos Fredensborg Kommune.

Bevilling

Bevillingstabel

 

Forventet merforbrug/finansiering

(1.000 kr.)

Bevillingsområde

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Politikområde 17 – Finansiering

4.112

 

 

 

 

 

Beholdningskonto

-2,788

 

 

 

 

 

Kassen

-1,324

 

 

 

 

 

I alt

0

        0

0

0

0

0

Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på 100.000 kr.)

 

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At det realiserede tab for 2017 på 4,112 mio. kr. finansieres af
    1. dels træk på 2,788 mio. kr. af Nivå Havns beholdningskonto
    2. dels et træk på kassen i 2017 regnskabet på 1,324 mio. kr.
  2. At fremadrettede økonomiske tab gøres op ultimo hvert år og håndteres bevillingsmæssigt af Byrådet i januar måned. 
  3. At administrationen i samarbejde med driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark og via Fritids- og Idrætsudvalget kommer med forslag til en ny takstmodel for Nivå Havn og Strandpark gældende fra 2019.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Udvalget indstiller til byrådet, at udgiften på 4,112 mio. kr. finansieres af kassen. Det præciseres at bevillingen gives til politikområde 5.


Udvalget anbefaler endvidere den administrative indstillings punkt 2 og 3


Kristian Hegaard (B), Lars Simonsen (B) og Hanne Berg (F) stemte imod og anbefaler at følge administrationens indstillinger.

Nr.15 - Godkendelse af aftale om fælles hjælpemiddeldepot

Sagsnr.: 15/38338

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Byrådet skal godkende aftale om drift af fælles hjælpemiddeldepot mellem Nordsjællands Brandvæsen og Hørsholm, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner.

Sagsfremstilling og økonomi

Nordsjællands Brandvæsen (NSBV) har indgået aftale om drift af fælles hjælpemiddeldepot med Hørsholm, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner.


Aftalen indebærer, at NSBV skal drive det fælles hjælpemiddeldepot for de tre kommuner og udføre disse driftsopgaver:


  • Udbringning og afhentning af hjælpemidler
  • Planlægning af kørsler
  • Reparation, tilpasning og eftersyn af hjælpemidler
  • Lagerstyring
  • Bestilling af udvalgte hjælpemidler jf. ydelsesbeskrivelserne
  • Rengøring af hjælpemidler

NSBV har den daglige ledelse og er ansvarlig for økonomien til driften af det fælles hjælpemiddeldepot.


De tre kommuner stiller et samlet driftsbudget til rådighed for NSBV, som skal dække udgifter til driften af det fælles hjælpemiddeldepot, herunder biler, personale, lokaleomkostninger, el, vand, varme, værktøj m.m.


NSBV skal overholde de generelle regler for bevillingsstyring og budgetopfølgning. Det betyder, at NSBV skal overholde det samlede driftsbudget og at mer- eller mindreforbrug mellem regnskabssårene overføres.


Driftsbudgettet sammenholdes årligt med udviklingen i aktivitetsdata, herunder antal kørsler, registrerede hjælpemidler på arter m.v. og der er et fælles ansvar for håndtering og imødegåelse af afvigelser.


Da Lyngby-Taarbæk Kommune ikke er en del af ejerkredsen i NSBV skal samarbejdsaftalen om fælles hjælpemiddeldepot – jf. § 3, stk. 3 i samordningsaftalen for NSBV – optages som allonge til samordningsaftalen. Dette forudsætter godkendelse i alle NBSV´s ejerkommuner.


Efter godkendelse sendes aftale og allonge til Ankestyrelsen, det kommunale tilsyn.


Samarbejdsaftalen om fælles hjælpemiddeldepot er godkendt i Hørsholm, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner i oktobermøderne 2017.


Den fælles beredskabskommission for NSBV godkendte aftalen ved sit møde den 14. december 2017 og indstiller aftalen til godkendelse i Fredensborg og Allerød kommuner.


Der behandles således identiske sager i Allerød og Fredensborg kommuner.


Aftale om fælles hjælpemiddeldepot og sagsfremstilling fra beredskabskommissionen er bilagt.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssig betydning.

Retsgrundlag

Samordningsaftalen for Nordsjællands Brandvæsen.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At aftale om fælles hjælpemiddeldepot godkendes og optages som allonge til samordningsaftalen for NSBV.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.16 - Fastsættelse af gebyr ved underretning om udlægsforretning

Sagsnr.: 17/29056

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om et eventuelt gebyrs størrelse ved underretning om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen.

Sagsfremstilling og økonomi

Kommunerne inddriver ejendomsskat og der skal derfor træffes beslutning om eventuelt gebyr for underretning om udlægsforretning til borgerne vedr. krav, der er tillagt udpantningsret – herunder ejendomsskatter. Gebyret kan højest udgøre 450 kr.

 

Generelt har gebyret til hensigt at få borgerne til at betale deres kommunale regninger. Tidligere erfaringer med inddrivelse i kommunerne (før kommunalreformen) viste, at gebyrer og afgifter havde en præventiv effekt på borgernes vilje til betaling af restancer.

 

Indtægten er med til at finansiere ressourceforbruget til opgaven, og administrationen anbefaler, at gebyret fastsættes til 450 kr.

Bevilling

Ingen

Retsgrundlag

Lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner, § 2a, stk. 2. Jf. lovbekendtgørelsen nr. 29 af 5. januar 2017, (gebyrloven) vedtaget af Folketinget den 14. december 2017. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Kompetence

Økonomiudvalget

Indstilling

  1. At gebyr for underretning om udlægsforretning til borgere med restance på krav, der er tillagt udpantningsret, fastsættes til 450 kr.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Anbefaler administrationens indstilling.

Nr.17 - Solcelleanlæg

Sagsnr.: 17/7085

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Orientering om solcelleanlæg.

Sagsfremstilling og økonomi

I henhold til elforsyningslovens § 4 skal kommuners elproduktionsvirksomhed – som ikke er baseret på afbrænding af affald – udøves i ”selskaber med begrænset ansvar”. Omfattet heraf er aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber (IVS).


Fredensborg Kommune har i lighed med stort alle landets kommuner opsat en række solcelleanlæg.


Der har gennem en årrække været tvivl om fortolkningen af rækkevidden af kravet i elforsyningsloven om selskabsgørelse af elproduktionsvirksomhed, herunder solcelleanlæg.


Fortolkningstvivlen førte til en dispensationsordning, som deler sig i tre tilfælde:


-      Anlæg nettilsluttet senest 28. juni 2013 blev omfattet af en generel bagudrettet dispensation for kravet om selskabsgørelse,

-      Anlæg opsat i forbindelse med nybyggeri og nettilsluttet efter den 28. juni 2013 kan opnå dispensation efter ansøgning herom, og

-      Andre anlæg nettilsluttet efter 28. juni 2013 kan – ved ansøgning - opnå dispensation inden for rammerne af en pulje på 20 MW


I tillæg til det anførte skal betingelserne for nettoafregning være opfyldt og anlægget skal være anmeldt til stamdataregistret.


Fredensborg Kommune havde opført 4 solcelleanlæg, som - ved ansøgning - kunne opnå dispensation inden for 20 MW-puljen.


Tilsvarende gjaldt mange andre solcelleanlæg i landets kommuner, hvorfor der var et utal af ansøgninger til 20 MW-puljen, som dermed hurtigt blev overtegnet, hvorfor dispensationer blev tildelt ved lodtrækning.


Af kommunens 4 anlæg opnåede de 3 anlæg dispensation, hvorfor et enkelt anlæg (fortsat) er omfattet af kravet om selskabsgørelse – det er anlægget på Kokkedal Skole Øst.


Administrationen har undersøgt – og undersøger fortsat - en række løsninger til håndtering af kravet om selskabsgørelse:


-      Overdragelse af anlægget til Fredensborg Forsyning – løsningen har ikke umiddelbart vist sig økonomisk fornuftig, idet den indeholder et krav om nedtagning og genopsætning på forsyningens ejendomme, hvilket set fra forsyningens side vil være uforholdsmæssigt dyrt set i forhold til nyanskaffelse - dette skal ses i sammenhæng med risikoen for, at kommunen skal tilbagebetale momsrefusion afhængig af størrelsen af overdragelsessummen,

-      Kommunen (gen)anvender anlægget i forbindelse med et nybyggeri (fx plejecentret i Humlebæk). Denne løsning undersøges nærmere og tænkes foretaget parallelt med projekteringen af plejecentret i Humlebæk, hvor der påtænkes indtænkt solcelleanlæg i byggeriets energiramme. Det bemærkes i den forbindelse, at andre kommuner har peget på (gen)anvendelse af eksisterende anlæg ved nybyggeri, som en løsning på kravet om selskabsgørelse. Imidlertid har EnergiNet.dk dog umiddelbart vurderet, at en sådan løsning ikke er mulig inden for gældende regler. Den nærmere undersøgelse sigter tillige på at få en endelig afklaring heraf, idet andre vurderinger peger på, at løsningen er i overensstemmelse med reglerne.

-      En egentlig selskabsgørelse af solcelleanlægget på Kokkedal Skole Øst. Kommunen har i samarbejde med 6 andre kommuner fået udarbejder et notat om selskabsgørelse af et solcelleanlæg med en beskrivelse af muligheder samt en beregning af de økonomiske konsekvenser (rentabilitet ved selskabsgørelse). Den overordnede konklusion er 1. At en selskabsgørelse – hvis den realiseres – skal ske i form af et IVS, og 2. At en selskabsgørelse i forhold til det konkrete solcelleanlæg vil være underskudsgivende primært fordi anlæggets størrelse - og dermed elproduktion – er for lille til at bære samtlige omkostninger ved en selskabsgørelse,

-      Anlægget slukkes. Løsningen kan være sidste udvej, men bør ikke bringes i spil før øvrige skitserede løsningsmuligheder er undersøgt til bunds og eventuelt måtte vise sig ikke-realiserbare.

 

Administrationen vil således - med fokus på den løsning der omhandler en genanvendelse af anlægget på nybyggeri – arbejde videre med håndteringen af kravet om selskabsgørelse.


Det bemærkes som nævnt, at tilsvarende problemstilling gør sig gældende i en lang række kommuner. For alle løsningsforslag i vores konkrete sag gælder, at de er omkostningstunge uden at investeringen vil tilføre nogen form for ny værdi. Med de foreliggende løsningsmuligheder vil den mest rentable løsning umiddelbart være at lukke solcelleanlægget ned – uanset, at det vil være et tab for miljøet. Netop af den årsag forsøger kommunerne derfor også fortsat at påvirke regeringen til at genoverveje lovgivning eller dispensationsmuligheder.


Nærværende orientering tjener til at give Økonomiudvalget en status på kommunens solcelleanlæg og knytter tillige an til, at der på ny er en øget fokus på kommunale solcelleanlæg omfattet af kravet om selskabsgørelse.

Retsgrundlag

Elforsyningsloven.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.18 - Godkendelse af revideret kommissorium for Folkeoplysningsudvalget (tidligere Fritidsforum)

Sagsnr.: 16/21902

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til et revideret kommissorium for Folkeoplysningsudvalget (tidligere Fritidsforum).


Sagen har tidligere været behandlet i Fritidsforum den 28.11.2016, Fritids- og Idrætsudvalget den 1.12.2016, den politiske arbejdsgruppe til forberedelse af byrådsperioden 2018-2021, Fritids- og Idrætsudvalget den 8. november 2017 og Kulturudvalget den 14. november 2017. Økonomiudvalget udsatte sagen på sit møde den 20. november 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Siden 1. januar 2012 har det været et krav, at kommunerne opretter såkaldte § 35 stk. 2-udvalg under lov om folkeoplysning.

 

Af loven fremgår det, at § 35 stk. 2-udvalget skal høres om:

  • Fremtidige forslag til og ændringer i kommunens folkeoplysningspolitik
  • Kommunens budget på folkeoplysningsområdet
  • Kommunens tilskudsregler 

Byrådet kan derudover beslutte at delegere en eller flere af de opgaver, som i folkeoplysningsloven er tillagt Byrådet, til udvalget.

 

Byrådet vedtog den 19. december 2011 at nedsætte et brugerudvalg kaldet Fritidsforum. Byrådet godkendte den 29. maj 2012 Kommissorium for Fritidsforum, som fortsat er gældende for Fritidsforums arbejde. Fritidsforum har således virket i ca. fem år.

 

Byrådet har kompetencen i forhold til ændringer af kommissoriet.

 

Revidering af kommissorium for Fritidsforum

På baggrund af erfaringer og drøftelser udarbejdede Fritidsforum et revideret forslag til af kommissorium for Fritidsforum.

 

Fritidsforum foreslog følgende ændringer til kommissoriet:

 

Ad organisering

Udvidelse af byrådsrepræsentanter: Fritidsforum foreslår en udvidelse af byrådsrepræsentanter fra to til fire, hvoraf mindst én repræsentant er fra det politiske udvalg, hvor kulturområdet hører under.

 

Udvidelse af brugerrepræsentanter: Fritidsforum foreslår en ligelig udvidelse med en ekstra repræsentant fra hver paraplyorganisation på det folkeoplysende område, således at tallet udvides fra fire til otte.

 

Ad kompetencer

Rejse sager til politisk udvalg: Det præciseres i forslaget, at Fritidsforum ud over at kunne afgive udtalelse også kan afgive anbefalinger i sager, der behandles i det politiske udvalg, som det folkeoplysende område hører under.

 

Arrangementer og kurser: Fritidsforum har kompetencen for afvikling af en årlig konference eller temadag samt afvikling af kurser for frivillige ledere og trænere.

 

Administrationens bemærkninger og anbefaling

 

Udvidelse af byrådsrepræsentanter

I forbindelse med behandlingen af sagen i Fritidsforum og Fritids- og Idrætsudvalget i slutningen af 2016 anbefalede administrationen, at forslaget til udvidet repræsentation fra Byrådet blev oversendt til behandling i den politiske arbejdsgruppe til forberedelse af byrådsperioden 2018-2021.

 

En eventuel tilretning af kommissoriet ville så ske på baggrund af beslutningen i arbejdsgruppen.

 

Udvidelse af brugerrepræsentanter

Administrationen anbefaler Fritidsforums forslag om, at der udvides fra én til to repræsentanter fra hver paraplyorganisation, således at det samlede antal udvides fra fire til otte.

 

Rejse sager til politisk udvalg

I dag opfordres Fritidsforum til at stille forslag til punkter på Fritidsforums dagsorden og til at afgive udtalelse om sager, der behandles i det politiske udvalg, som det folkeoplysende område hører under.

 

Administrationen anbefaler Fritidsforums forslag om, at det præciseres i kommissoriet, at Fritidsforum også gives mulighed for at afgive anbefalinger i sager, som behandles i det politiske udvalg, som det folkeoplysende område hører under.

 

Arrangementer og kurser

Administrationen anbefaler Fritidsforums forslag om, at Fritidsforum har kompetencen for afvikling af en årlig konference eller temadag samt kurser for frivillige ledere og trænere.



Administrationen indstillede herefter, 

  1. At forslag om udvidet repræsentation fra Byrådet med virkning fra næste byrådsperiode fra 1.1. 2018 blev oversendt til behandling i den politiske arbejdsgruppe.
  2. At øvrige forslag til Kommissorium for Fritidsforum blev godkendt med virkning fra næste byrådsperiode fra 1.1.2018, herunder:
  3. At der udvides fra én til to repræsentanter fra hver paraplyorganisation, således at det samlede antal udvides fra fire til otte.
  4. At Fritidsforum også gives mulighed for at afgive anbefalinger overfor udvalget, som det folkeoplysende område hører under.
  5. At Fritidsforum har kompetencen for afvikling af en årlig konference eller temadag samt kurser for frivillige ledere og trænere.

 

Fritidsforums møde den 28. november 2016:

Fritidsforum anbefaler administrationens indstillinger 1-5


 

Fritids- og Idrætsudvalgets møde den 1. december 2016:

Administrationens indstilling punkt 1-5 anbefales. Sagen oversendes til den politiske arbejdsgruppe.


 

Den politiske arbejdsgruppes rapport af 9. februar 2017:

Den politiske arbejdsgruppe anbefaler, at antallet af byrådsmedlemmer i Fritidsforum udvides fra to til fire i den nye byrådsperiode, herunder med den nævnte tilknytning til udvalgene på henholdsvis det folkeoplysende område og kulturområdet.


Supplerende bemærkninger

Efterfølgende blev udkastet til kommissorium tilrettet i overensstemmelse med Fritidsforums og den politiske arbejdsgruppes anbefalinger og forelagt for Fritids- og Idrætsudvalget den 8. november 2017 og Kulturudvalget den 14. november 2017. Økonomiudvalget udsatte sagen den 20. november 2017.

 

Efter kommunalvalget den 21. november 2017 besluttede konstitueringspartierne at  ændre navnet fra  Fritidsforum til Folkeoplysningsudvalget, dog således at Folkeoplysningsudvalget forudsættes at have den samme kompetence som Fritidsforum. Samtidig blev det besluttet, at der skal vælges 7 byrådsmedlemmer til Folkeoplysningsudvalget.

 

På det konstituerende møde den 12. december 2017 blev der udpeget 7 byrådsmedlemmer. Der blev  ikke valgt suppleanter. Kulturudvalget er repræsenteret ved Kristian Hegaard.

 

Administrationen planlægger at indkalde Folkeoplysningsudvalget til første møde ultimo februar 2018.

 

Vedhæftede  forslag til kommissorie er tilrettet i henhold til konstitueringsaftalen (bilag 1).  

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Folkeoplysningsloven, styrelsesvedtægten og delegationsplanen for Fredensborg Kommune.

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At forslaget til revideret kommissorium godkendes.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 08-11-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Kulturudvalget den 14-11-2017

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-11-2017

Sagen blev udsat til byrådets møde i januar 2018.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Anbefaler Fritids – og Idrætsudvalgets og Kulturudvalgets indstillinger. Økonomiudvalget anbefaler, at formanden skal vælges blandt de eksterne  foreningsrepræsentanter.

Nr.19 - Godkendelse af takster for vand 2018, I/S Langstrup Vandværk

Sagsnr.: 17/25755

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Godkendelse af I/S Langstrup Vandværks takster for 2018.

Sagsfremstilling og økonomi

I/S Langstrup Vandværk er det ene af to mindre private vandværker, som sammen med Fredensborg Forsyning forsyner kommunen med drikkevand.

 

Vandværkets takster skal iflg. vandforsyningsloven godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandværket er beliggende, efter indstilling fra anlæggets ejer.

 

Vandværket har sendt forslag til takstblade pr. 1. januar 2018 til Byrådets godkendelse.

 

De eneste ændringer der er påført takstbladet for 2018 er ændringerne i de statsregulerede afgifter, ellers er samtlige takster og gebyrer uændrede i forhold til 2017. Takstbladet er vedlagt som bilag.

 

Sammen med takstbladet for 2017 har vandværket fremsendt årsrapport 2016/2017 for perioden 1. april 2016 – 31. marts 2017 samt budget for 1. april 2017 – 31. marts 2018 til Byrådets orientering.

 

Det fremgår af årsrapporten, at der ikke har været væsentlige vedligeholdelsesarbejder vedrørende værket og grunden. Vandværket har foretaget en digitalisering af ledningsnettet, men dette er klaret indenfor det budgetterede beløb. Samlet set går vandværket ud af regnskabsåret med et overskud på 120.000 kr.

 

Vandværket har fået ny bestyrelse, som i de kommende år vil igangsætte arbejdet med renovering af ledningsnettet. Det forventes at der i 2017/2018 skal bruges 150.000 kr. på udskiftning af forsyningsledninger.

 

Derudover fremgår der ikke større udskiftnings- eller forbedringsarbejder af budgettet for 2017/18. Vandværket budgetterer med et forventet overskud på 109.000 kr.

 

Vandværkets regnskabsperiode løber fra april til marts. Vandværkets regnskab er ikke udarbejdet som en virksomhed i regnskabsklasse A jf. Årsregnskabsloven (Lovbek. nr. 1580 af 10/12/2015). Vandværket har de sidste par år afsluttet regnskabsåret med overskud, således at vandværket i 2017 har anført en egenkapital på 2.79 mio. kr. i regnskabet.

 

Vandværket har i begrundelsen for fastholdelsen af taksterne anført at vandværket forudser store udgifter til renovering af ledningsnettet (samlet anslået 2.6 mio. kr.) i de kommende år, samt at der i 2018/2019 skal foretages udskiftning af alle vandmålere hos forbrugerne (anslået udgift på 200.000 kr.)

 

Administrationen vurderer, at I/S Langstrup Vandværk skal arbejde mod af følge årsregnskabsloven og aflægge regnskabet som en virksomhed i regnskabsklasse A. Derudover skal der fremover fremsendes et flerårigt budget, således at det fremgår tydeligt, at taksterne afspejler de faktiske udgifter forbundet med administration og drift af vandværket, og det er tydeligt at der ikke oparbejdes et systematisk overskud (”hvile i sig selv princippet”).

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lovbek. nr. 125 af 26/1 2017 om vandforsyning mv. § 58 (vandforsyningsloven)

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At I/S Langstrup Vandværk takster for 2018 for vandforsyning godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 09-01-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling. Ulla Hardy-Hansen(C) tog forbehold.

Nr.20 - Godkendelse af takster for vand og spildevand 2018, Fredensborg Forsyning

Sagsnr.: 17/27911

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Godkendelse af Fredensborg Forsyning A/S´ takster for 2018 for vand og spildevand.

Sagsfremstilling og økonomi

Fra 1. januar 2010 overgik de kommunale forsyningsaktiviteter for spildevand, vand og affald til Fredensborg Forsyning A/S.

 

Det er Fredensborg Forsyning, der beregner og udarbejder forslag til takster for vandforsyning og spildevandsafledning, der efterfølgende godkendes af selskabets bestyrelse.

 

De fastsatte takster og bidrag skal overholde det prisloft, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter for selskabet i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. De af forsyningsselskabet fastsatte takster skal desuden godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt. Byrådet skal alene forholde sig til, om taksterne overholder den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som er fastsat for Forsyningen af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af §§ 6 eller 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

 

Bestyrelsen for Fredensborg Forsyning Holding A/S selskaber vedtog på bestyrelsesmødet den 31. oktober 2017 vedlagte takster for år 2018 for vand og spildevandsafledning.

 

Takst for levering af vand

Fredensborg Forsynings takst for levering af vand er nedsat med 0,12 kr./ m3 svarende til den forøgede statsafgift på området. Forbrugeren vil således opleve en uændret pris.

 

Afgiften for levering af vand er i takstbladet sat til 16,52 kr. per m3 inkl. moms og afgifter, svarende til 6,88 kr. per m3 ekskl. moms og afgifter.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat en økonomisk indtægtsramme for Fredensborg Vand A/S for 2018 på 32.363.863., svarende til et prisloft på 19,04 kr. pr. m3 forbrugt vand inkl. afgifter, ekskl. moms.

 

Prisloftet er beregnet ud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udmelding om Forsyningens omkostninger til drift og anlæg på vandforsyningsområdet (32.363.863 mio. kr.) i forhold til mængden af leveret vand (1,7 mio. m3).

 

Indtægtsrammen for levering af vand er således overholdt.

 

Takst for spildevandsafledning

Fredensborg Forsynings takst for afledning af spildevand er uændret i forhold til 2017.

 

Afgiften for afledning af spildevand er i takstbladet sat til 39,38 kr. inkl. moms og afgifter pr. m3 forbrugt vand, svarende til 31,50 kr. pr. m3 ekskl. moms og afgifter.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat en økonomisk indtægtsramme for Fredensborg Spildevand A/S for 2018 på 74.934.807 kr. svarende til et prisloft på 44.08 kr. m3 forbrugt vand inkl. afgifter, ekskl. moms.

 

Prisloftet er beregnet ud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udmelding om Forsyningens omkostninger til drift og anlæg på spildevandsområdet (74.934.807 kr.) i forhold til mængden af aftaget spildevand (1,7 mio. m3).

 

Indtægtsrammen for afledning af spildevand er således overholdt.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov nr. 469 af 12/6 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven)

Lovbek. nr. 125 af 26/1 2017 om vandforsyning m.v. (vandforsyningsloven)

Lovbek. nr. 633 af 7/6 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (betalingsloven)

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Forsyning A/S´ takster for 2018 for vandforsyning og spildevandsafledning godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 09-01-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.

Nr.21 - Kommunal støtte til Copenhagen Phil

Sagsnr.: 17/26635

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om Fredensborg Kommune skal støtte symfoniorkestret Copenhagen Phil.

Sagsfremstilling og økonomi

Symfoniorkesteret Copenhagen Phil har henvendt sig til KKR Hovedstaden, kommunekontaktråd i Region Hovedstaden, samt til kommunerne i Region Sjælland med ønsket om tættere samarbejde mellem kommunerne og orkesteret. Dette sker på baggrund af, at orkesteret har reduceret deres statslige tilskud fra Kulturministeriet med 7, 8 mio. kr. årligt og derudover er underlagt en besparelse på 2 procent årligt.


Orkesteret står derfor med en økonomisk udfordring fra 2018.


Copenhagen Phil er trods navnet landsorkester for hele Sjælland og tilbyder allerede nu forskellige projekter, som kommer ud til kommunerne på Sjælland.


Fredensborg Kommune har allerede haft gavn af nogle af disse projekter, bl.a. med de populære nytårskoncerter og partnerskabet Musik med Mere, som er et samarbejde mellem orkestret og den lokale kommunale musikskole.


Vedlagt sagen er Copenhagen Phils katalog over kommunale partnerskaber. Af kataloget fremgår det:


Copenhagen Phil er hele Sjællands symfoniorkester, og vi vil gerne møde så mange af regionens borgere som muligt. Det er vores ambition, at alle, der kommer i berøring med orkestret, får en uforglemmelig og inspirerende

oplevelse. Dertil er det vores vision at opnå en så stor forankring som mulig hos så mange borgere som muligt på hele Sjælland og Lolland/Falster. Derfor har Copenhagen Phil de senere år haft fokus på at udvikle koncertbegivenheder, der opfylder netop disse mål.
Herunder kan nævnes:

Musik Med Mere, der bliver til i samarbejde med lokale musikskoler og deres elever, som medvirker i koncerten.

• Det innovative projekt Open Orchestra [OO] – en interaktiv symfonisk rejse gennem den klassiske musik, hvor publikum kan bevæge sig frit rundt blandt de spillende musikere.

Et Symfoniorkester Kommer Til Byen er et nyskabende musikalsk tilbud til en hel by og dens borgere i alle aldre.

• Festlige Nytårskoncerter med en kavalkade af musikalske højdepunkter og muntre overraskelser, der sætter orkestret i ’swing-ninger’. Forrest på scenen står en dansk kulturperson i front som syngende konferencier.

• Storslåede klassiske koncerter med forrygende dirigenter og solister i front.


I henvendelsen til KKR Hovedstaden opfordrer Copenhagen Phil de sjællandske kommuner til at overveje muligheden for at støtte orkesteret.


Af referatet fra KKR Hovedstaden fremgår det, at ”for at sikre orkesterets fortsatte eksistens kræver det, at der gives mellem 3-7 kr. pr. borger på hele Sjælland. For dette beløb kan orkesteret fx leverer ydelser for og med børn og unge, samarbejde med musikskolen eller koncertformater til kommunerne.


3-7 kr. pr. borger vil i Fredensborg Kommunes tilfælde betyde et tilskud på  120.000 – 280.000 kr. årligt.


Frederiksberg Kommune afsatte i deres seneste budgetforlig 750.000 kr. i 2018 og 500.000 kr. i 2019 til Copenhagen Phil.

Kompetence

Kulturudvalget.

Indstilling

  1. At Kulturudvalget drøfter sagen.

Beslutning i Kulturudvalget den 06-12-2017

Kulturudvalget besluttede ikke at følge administrationens indstilling.


Kulturudvalget ønsker at bevilge Copenhagen Phil et kommunalt tilskud, men finder ikke, at Kulturpuljen kan finansiere et sådant tilskud.


Kulturudvalget besluttede at videresende sagen til Økonomiudvalget og anbefaler, at der bevilges et kommunalt tilskud til Copenhagen Phil.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Økonomiudvalget anbefaler byrådet, at der gives 120.000 kr. (svarende til 3 kr. pr. borger i Fredensborg Kommune) i støtte til Copenhagen Phil årligt. Beløbet finansieres af kassen og medtages fremadrettet i budgetforhandlingerne.

Nr.22 - Orientering om styringsdialog 2017 med de almene boligorganisationer

Sagsnr.: 17/18292

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Der orienteres om resultatet af de årlige lovpligtige styringsdialogmøder med de almene boligorganisationer i Fredensborg Kommune.

Sagsfremstilling og økonomi

Lovpligtige styringsdialogmøder

 

Kommunen har pligt til at afholde mindst ét årligt tilbagevendende styringsdialogmøde mellem kommunen og den enkelte boligorganisation og efterfølgende offentliggøre aftaledokumenterne på kommunens hjemmeside.

 

Hvert år gives Byrådet en orientering om resultatet af de gennemførte styringsdialogmøder.

 

Som forberedelse til styringsdialogmødet indberetter den enkelte boligorganisation en dokumentationspakke til IT-portalen www.almenstyringsdialog.dk, indeholdende regnskab, årsberetning, revisionsprotokol og styringsrapport. Styringsrapporten består af én rapport for selve boligorganisationen samt rapporter for hver afdeling. Udover den faktiske beskrivelse af afdelingen, såsom antal boliger og opførselsdato, giver styringsdialogen indsigt i afdelingens økonomi, beboerdemokrati, udlejningssituation samt boligområde.

 

Boligorganisationer i Fredensborg Kommune

Kommunen har pligt til at afholde styringsdialogmøder med alle boligorganisationer med hjemsted i kommunen, men kan derudover vælge at afholde møder med boligorganisationer med afdelinger i kommunen.

 

Fredensborg Kommune har afholdt styringsdialogmøder med alle otte boligorganisationer, der har hjemsted i kommunen:

 

·       Fredensborg Boligselskab

·       Humlebæk Boligselskab

·       Boligselskabet Domea Fredensborg

·       Asminderød Boligselskab

·       Hejrevangens Boligselskab

·       Den Almene Boligforening Jellerødparken

·       Boligselskabet Borgerbo, Humlebæk

·       Lejerbo, Fredensborg

 

Derudover har administrationen afholdt styringsdialogmøder med alle fire boligorganisationer med hjemsted uden for kommunen, men med afdelinger placeret i Fredensborg Kommune:

 

·       Boligforeningen VIBO

·       Boligforeningen 3B

·       Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal

·       Statsbanepersonalets Andelsboligforening

 

 

Centrale temaer i styringsdialogen 2017

Følgende centrale temaer har været drøftet på styringsdialogmøderne jf. bekendtgørelsen:

 

  • Økonomi
  • Udlejning
  • Beboersammensætning
  • De fysiske rammer og renovering
  • Effektivisering
  • Ny ramme- og anvisningsaftale

 

Herudover har mulighederne for udvidelse af kommunens senioregnede boligmasse været et tema på flere af møderne. Herunder eventuelt nybyggeri og fortætning. 

 

Eksempler på de væsentligste konklusioner fra de afholdte styringsdialogmøder fremgår nedenfor.  For yderligere information henvises til ”Redegørelse for styringsdialog 2017 mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer” (bilag).

 

·         Hovedparten af boligorganisationerne har en relativ sund og robust økonomi. De boligorganisationer, der oplever økonomiske udfordringer, har lagt planer herfor.

·         Flere boligorganisationer har en udfordring i forhold til at sikre tilstrækkelige henlæggelser til vedligeholdelse, samtidig med at huslejen holdes på et realistisk niveau.

·         Flere boligorganisationer oplever, at der er et stigende renoveringsbehov, og der forventes derfor et større antal ansøgninger til Landsbyggefonden om helhedsplaner over de næste 10 år.

 

Som afslutning på hvert styringsdialogmøde er der formuleret et fælles aftaledokument for styringsdialogen. Aftaledokumentet beskriver en række fælles konklusioner, aftaler og/eller eventuelle målsætninger for boligområdet.

 

I de tilfælde, hvor der drøftes indgåelse af aftaler, som kræver Byrådets godkendelse, fremlægges disse særskilt for Byrådet. Det drejer sig typisk om udlejningsaftaler og ønsker om ændret anvisningsret.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv.

Kompetence

Byrådet.

Kommunikation

Aftaledokumenterne for styringsdialogmøderne skal jf. § 109, stk. 7 i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.m. offentligøres på Fredensborg Kommunes hjemmeside.

Indstilling

At orienteringen om styringsdialogmøderne mellem Fredensborg Kommune og de almene boligorganisationer tages til efterretning.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 15-01-2018

Udvalget tager orienteringen til efterretning.


Udvalget noterer sig de fremsendte bemærkninger fra Seniorrådet og udvalget er enige i, at udbuddet af ældreboliger og senior-egnede boliger er et vigtigt emne. Byrådet har allerede igangsat en undersøgelse af det fremtidige udbud, samt behov. Seniorrådet og andre relevante parter vil blive hørt i processen. Undersøgelsen forelægges udvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.23 - Orientering om borgermesterbeslutning i sag om godkendelse af boligsocial helhedsplan, Nivå Nu

Sagsnr.: 18/1163

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Byrådet skal orienteres om borgmesterbeslutning truffet den 19. december 2017 om godkendelse af den boligsociale helhedsplan i Nivå, Nivå Nu.

Sagsfremstilling og økonomi

Sagen om godkendelse af den boligsociale helhedsplan i Nivå for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2021 blev behandlet i de berørte fagudvalg i efteråret 2017. Alle udvalgene godkendte administrationens indstilling om godkendelse af helhedsplanen.

På møde i Økonomiudvalget den 20. november besluttede udvalget:

 

Økonomiudvalget udsatte sagen og anmoder Fredensborg Boligselskab om at sikre beslutningsprocessen angående fortsættelsen af helhedsplanen Nivå Nu med de berørte afdelinger, idet kommunen er blevet opmærksom på, at det ikke er sket i tilstrækkelig grad.

 

På mødet i Økonomiudvalget den 11. december blev der på baggrund af oplysninger om, at Fredensborg Boligselskab havde indkaldt til afdelingsmøder den 18. december med henblik på at få beboernes godkendelse af helhedsplanen, besluttet:

 

Økonomiudvalget bemyndiger borgmesteren til at træffe borgmesterbeslutning den 19. december 2017 på baggrund af det planlagte afdelingsmøde. Økonomiudvalget orienteres efterfølgende herom på det førstkommende møde i januar 2018.


På afdelingsmøderne den 18. december blev helhedsplanen godkendt. På den baggrund traf borgmesteren den 19. december beslutning om på Byrådets vegne at godkende helhedsplanen.

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At orienteringen om borgmesterens godkendelse af helhedsplanen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018

Økonomiudvalget tager borgmesterens beslutning til efterretning, og bemyndiger administrationen til at overveje, hvorvidt der er anledning til at udtale kritik af boligselskabet.

Nr.24 - Cafedrift Nivå Havn

Sagsnr.: 17/14108

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Frank Lenander har ansøgt kommunen om tilladelse til etablering af cafe Strandhuset i Nivå Strandpark 21, Nivå.

 

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om kommunen kan godkende etablering af en cafe i henhold til den indgåede lejekontrakt mellem kommunen og Frank Lenander efter indhentede udtalelser fra henholdsvis Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Fritids- og Idrætsudvalget.


Økonomiudvalget traf beslutning i sagen den 18.september 2017.

Sagsfremstilling og økonomi

Frank Lenander lejer et areal på 362 m2 på Nivå Havn af Fredensborg Kommune. På arealet har lejer opført bygninger, der efter lejekontrakten skal anvendes til serviceformål ”provianthandel, kiosk og værksted”. Bygningernes anvendelse, varesortiment og serviceydelser skal til enhver tid godkendes af kommunen.

 

Frank Lenander har indgået aftale med Susanne Wedell Pedersen og Gitte Faurholt om leje af arealerne til en cafe, som allerede er indrettet.

 

I forbindelse med ansøgning om alkoholbevilling anmodede politiet om dokumentation for, at grundens ejer – kommunen – også har godkendt indretning af cafe på stedet.

 

Frank Lenander ansøgte herefter den 14. juni 2017 kommunen om tilladelse til etablering af cafe i henhold til lejekontrakten.

 

I ansøgningen anførte Frank Lenander bl.a., at han absolut har indtryk af,

at alle på havnen har glædet sig til åbning af cafeen, dels for at kunne købe et større udvalg af madvarer, og dels for at kunne komme på cafe på havnen til vinter. Ansøger anfører også, at de andre restauranter også er positive, da de ved, at jo bedre udbuddet er, jo flere kommer ned på havnen. Da en stor del af omsætningen ligger i sommermånederne vil det være et stort problem, hvis sagen først kan blive behandlet og godkendt af kommunen i efteråret.

 

I cafeen vil der blive serveret sandwich, salater, kager og lidt lune retter. Dertil kaffe, the, sodavand, øl og vin. Cafeen påtænkes at have åbent fra kl. 11-20. Fra maj til september alle dage. I vinterhalvåret weekendåbent eller efter behov.

 

Administrationen har rykket Frank Lenander for dokumentation for, at de to øvrige restauratører på havnen er positive over for cafeen. Administrationen har ved udsendelsen af denne dagsorden endnu ikke modtaget denne dokumentation.

 

Da sagen hastede, fik Økonomiudvalget forelagt sagen på møde den 19. juni 2017, jf. vedhæftede sagsfremstilling.

 

Økonomiudvalget besluttede at give en midlertidig tilladelse på 3 måneder under forudsætning af, at formalia bringes i orden.

 

Til brug for Økonomiudvalgets endelige stillingtagen til Frank Lenanders ansøgning om tilladelse til etablering af en cafe er der indhentet en udtalelse fra Driftsbestyrelsen for Nivå Havn. 

 

Driftsbestyrelsens beslutning på møde den 15. august 2017:

Driftsbestyrelsen anbefaler overfor Økonomiudvalget, at der gives tilladelse

til etablering af cafe i Nivå Strandpark 21, Nivå.

 

Driftsbestyrelsen opfordrer til, at der betales en afgift for at kompensere for øgede udgifter til rengøring af havnens offentlige toiletter, idet der ikke er etableret toilet i tilknytning til Nivå Strandpark 21, Nivå.

 

Driftsbestyrelsen udtrykker endvidere kritik af, at Frank Lenander ikke forud for etablering af Café Strandhuset søgte de nødvendige tilladelser og

forventer ikke, at det vil gentage sig.

 

Frank Leander deltog ikke i driftsbestyrelsens behandling af punktet, da han er inhabil i sagen.”

 

Sagsbehandling efter driftsbestyrelsens møde den 15. august 2017:

Oplysning om den forventede årlige udgift til ekstra rengøring af de offentlige toiletter forventes at foreligge til Fritids- og Idrætsudvalgets møde.


Sagsbehandling efter Fritids- og Idrætsudvalgets møde den 7. september 2017:

Administrationen har kontaktet Fødevarestyrelsen for at høre, om der er særlige krav til kundetoiletter.  

 

Fødevarestyrelsen oplyste, at levnedsmiddelmyndigheden ikke har hjemmel til at kræve, at der er kundetoiletter. Det har man ikke kunnet stille krav om siden 2010. Der er heller ikke noget i vejen for, at personalet kan give kunder lov til at benytte et personaletoilet, blot skal virksomheden have procedurer for personalets vask af hænder, så man ikke overfører bakterier til køkkenet.

 

Der er et personaletoilet i Cafe Strandhuset. Administrationen har fået oplyst, at personaletoilettet efter de to cafeejeres opfattelse dækker deres og deres kunders behov.    

 

De offentlige toiletter, der omhandler to almindelige toiletter og et handicaptoilet rengøres således

-      Der skal gøres rent mellem kl. 6 og 9

-      Alle tre toiletter rengøres alle ugens dage fra den 1/3 til den 31/10

-      Handicaptoilettet rengøres 2 gange ugentligt fra den 1/11 til den 28/2.

 

Det er således kun handicaptoilettet, der er åbent om vinteren.

 

Hvis der skal købes dobbelt op på forbrugsartiklerne (toiletpapir, håndklæder) i sommer- og vinterperioden til toiletterne på grund af et øget brug samt foretages en ekstra rengøring en gang om ugen af handicaptoilettet i vinterperioden, har kommunens rengøringscontroller skønnet, at det vil koste ca. 2.500 kr. pr. år for dobbelt så mange forbrugsartikler, og ca. 5.000 kr. ekstra om året for en ekstra ugentlig rengøring (en hverdag) af handicaptoilettet, altså tilsammen ca. 7.500 kr. ekstra om året.

 

Frank Lenander er endnu en gang rykket for dokumentation for, at de øvrige 2 restauratører er positive overfor den nye Cafe Strandhuset, men har endnu ikke fremlagt en sådan dokumentation.

 

Sagsbehandling siden Økonomiudvalgets beslutning den 18. september 2017:

På foranledning af borgmesteren og Lars Søndergaard genoptages sagen til drøftelse.

Retsgrundlag

Lejekontrakten mellem kommunen og Frank Lenander.

Kompetence

Økonomiudvalget.

Indstilling

  1. At Fritids- og Idrætsudvalget udtaler sig om etablering af en cafe til brug for Økonomiudvalgets endelige stillingstagen til sagen.

Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den 07-09-2017

Anbefaler administrationens indstilling.


Udvalget tilslutter sig anbefalingen fra Driftsbestyrelsen for Nivå Havn og Strandpark om, at der betales en afgift for at kompensere for øgede udgifter til rengøring af havnens offentlige toiletter.


Udvalget tilslutter sig endvidere Driftsbestyrelsens kritik af, at Frank Lenander ikke forud for etablering af Café Strandhuset søgte de nødvendige tilladelser og forventer på tilsvarende vis, at det ikke vil gentage sig.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-09-2017

Godkender Fritids –og Idrætsudvalgets indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Økonomiudvalget besluttede, at Cafeen kan benytte egne toiletter, og at der således ikke skal betales afgift for at kompensere for øgede udgifter til rengøring af havnens toiletter.

Nr.25 - Orientering

Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Orientering om audiens og gave til Kongehuset

Adgang til rådhuset

Økonomiudvalgets studietur

Økonomiudvalgsmøde med temadrøftelse

Intern organisering

Mobildækning

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Orienteringen blev taget til efterretning.

Nr.26 - Sager behandlet på lukket møde

Hans Nissen (A)

Beslutningstema

27 Nivå Center – Udkast til aftale med KFI - LUKKET


28 Fremtidens Nivå Bymidte - LUKKET


29 Rengøringscontroller funktion - LUKKET


30 Salg af Toftegårdsvænget 101 – 223 og 125 – 147 - LUKKET


31 Salg af Lindelyvej 14A, Fredensborg – LUKKET


32 Mageskifte af arealer ved Kronprinsensvej – LUKKET


33  Eventuel køb af ejendom - LUKKET

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018

27 Nivå Center – Udkast til aftale med KFI - LUKKET

Fraværende: Hans Nissen (A)

 

Godkender administrationens indstillinger.


28 Fremtidens Nivå Bymidte - LUKKET

Fraværende: Hans Nissen (A)

 

Godkender administrationens indstillinger.


29 Rengøringscontroller funktion - LUKKET

Fraværende: Hans Nissen (A)

 

Godkender administrationens indstilling.


30 Salg af Toftegårdsvænget 101 – 223 og 125 – 147 - LUKKET

Fraværende: Hans Nissen (A)

 

Anbefaler administrationens indstillinger.

 

31 Salg af Lindelyvej 14A, Fredensborg – LUKKET

Fraværende: Hans Nissen (A)

 

Anbefaler administrationens indstilling.


32 Mageskifte af arealer ved Kronprinsensvej – LUKKET

Fraværende: Hans Nissen (A)

 

Sagen blev udsat indtil høringen er gennemført.


33  Eventuel køb af ejendom - LUKKET

Fraværende: Hans Nissen (A)

 

Godkender administrationens indstilling.

Nr.26 - Sager behandlet på lukket møde

Sagsnr.: 18/2930

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

27 Nivå Center – Udkast til aftale med KFI - LUKKET


28 Fremtidens Nivå Bymidte – SAGEN ÅBNET DEN 13022018


29 Rengøringscontroller funktion - LUKKET


30 Salg af Toftegårdsvænget 101 – 223 og 125 – 147 - LUKKET


31 Salg af Lindelyvej 14A, Fredensborg – LUKKET


32 Mageskifte af arealer ved Kronprinsensvej – LUKKET


33  Eventuel køb af ejendom - LUKKET

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018

27 Nivå Center – Udkast til aftale med KFI - LUKKET

 

Godkender administrationens indstillinger.

 

28 Fremtidens Nivå Bymidte - LUKKET

 

Godkender administrationens indstillinger.

 

29 Rengøringscontroller funktion - LUKKET

 

Godkender administrationens indstilling.

 

30 Salg af Toftegårdsvænget 101 – 223 og 125 – 147 - LUKKET

 

Anbefaler administrationens indstillinger.

 

31 Salg af Lindelyvej 14A, Fredensborg – LUKKET

 

Anbefaler administrationens indstilling.

 

32 Mageskifte af arealer ved Kronprinsensvej – LUKKET

 

Sagen blev udsat indtil høringen er gennemført.

 

33  Eventuel køb af ejendom - LUKKET

 

Godkender administrationens indstilling.