Nr.20 - Godkendelse af takster for vand og spildevand 2018, Fredensborg Forsyning

Sagsnr.: 17/27911

 
Hans Nissen (A)

Beslutningstema

Godkendelse af Fredensborg Forsyning A/S´ takster for 2018 for vand og spildevand.

Sagsfremstilling og økonomi

Fra 1. januar 2010 overgik de kommunale forsyningsaktiviteter for spildevand, vand og affald til Fredensborg Forsyning A/S.

 

Det er Fredensborg Forsyning, der beregner og udarbejder forslag til takster for vandforsyning og spildevandsafledning, der efterfølgende godkendes af selskabets bestyrelse.

 

De fastsatte takster og bidrag skal overholde det prisloft, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter for selskabet i medfør af § 6 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. De af forsyningsselskabet fastsatte takster skal desuden godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt. Byrådet skal alene forholde sig til, om taksterne overholder den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som er fastsat for Forsyningen af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af §§ 6 eller 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

 

Bestyrelsen for Fredensborg Forsyning Holding A/S selskaber vedtog på bestyrelsesmødet den 31. oktober 2017 vedlagte takster for år 2018 for vand og spildevandsafledning.

 

Takst for levering af vand

Fredensborg Forsynings takst for levering af vand er nedsat med 0,12 kr./ m3 svarende til den forøgede statsafgift på området. Forbrugeren vil således opleve en uændret pris.

 

Afgiften for levering af vand er i takstbladet sat til 16,52 kr. per m3 inkl. moms og afgifter, svarende til 6,88 kr. per m3 ekskl. moms og afgifter.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat en økonomisk indtægtsramme for Fredensborg Vand A/S for 2018 på 32.363.863., svarende til et prisloft på 19,04 kr. pr. m3 forbrugt vand inkl. afgifter, ekskl. moms.

 

Prisloftet er beregnet ud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udmelding om Forsyningens omkostninger til drift og anlæg på vandforsyningsområdet (32.363.863 mio. kr.) i forhold til mængden af leveret vand (1,7 mio. m3).

 

Indtægtsrammen for levering af vand er således overholdt.

 

Takst for spildevandsafledning

Fredensborg Forsynings takst for afledning af spildevand er uændret i forhold til 2017.

 

Afgiften for afledning af spildevand er i takstbladet sat til 39,38 kr. inkl. moms og afgifter pr. m3 forbrugt vand, svarende til 31,50 kr. pr. m3 ekskl. moms og afgifter.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat en økonomisk indtægtsramme for Fredensborg Spildevand A/S for 2018 på 74.934.807 kr. svarende til et prisloft på 44.08 kr. m3 forbrugt vand inkl. afgifter, ekskl. moms.

 

Prisloftet er beregnet ud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udmelding om Forsyningens omkostninger til drift og anlæg på spildevandsområdet (74.934.807 kr.) i forhold til mængden af aftaget spildevand (1,7 mio. m3).

 

Indtægtsrammen for afledning af spildevand er således overholdt.

Bevilling

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag

Lov nr. 469 af 12/6 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven)

Lovbek. nr. 125 af 26/1 2017 om vandforsyning m.v. (vandforsyningsloven)

Lovbek. nr. 633 af 7/6 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (betalingsloven)

Kompetence

Byrådet.

Indstilling

  1. At Fredensborg Forsyning A/S´ takster for 2018 for vandforsyning og spildevandsafledning godkendes.

Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget (18-21) den 09-01-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 22-01-2018


Anbefaler Plan-, Miljø– og Klimaudvalgets indstilling.