Nr.196 - Anlægsregnskab for Kabellægning gammel Karlebo Kommune

Sagsnr.: 10/6964

 

Beslutningstema

Godkendelse af anlægsregnskab for Kabellægning gammel Karlebo kommune.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskab for anlægsprojektet XA-0060103022 Kabellægning gammel Karlebo kommune  fremgår af tabellen herunder.
 

 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Rådighedsbeløb i alt

4.000.000

0

4.000.000

Afholdte udgifter i alt

3.984.666

0

3.984.666

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

15.334

0

15.334

 

Som det fremgår af tabellen udviser anlægsprojektet et mindreforbrug på
15.334kr. som foreslås tilført kassen ved den kommende budgetrevision.

 

Bevillingen blev givet som Fredensborg Kommunes bidrag til modernisering af det af Dong Energy A/S (nu Ørsted) ejede belysningsanlæg i 2009.

Projektet har omfattet kabellægning (nedgravning) af luftbårne ledninger til forsyning af lysmaster, samt en modernisering af dele af vejbelysningen i forbindelse hermed. Som en del af moderniseringen blev der blandt andet monteret Smart light i hvert af de udskiftede armaturer, hvilket muliggør en bedre overvågning og styring af det enkelte armatur.

 

Hovedparten af anlægsbevillingen blev anvendt i 2009 og 2010. Der har i 2014 – 2016 været et mindre supplerende forbrug til en række opfølgende arbejder. Med beslutning i sagen kan anlægskontoen lukkes.

 

Kommunens udgift til projektet har medført en reduktion af tilbagekøbsprisen i forbindelse med kommunens tilbagekøb af gadebelysningen som gennemføres pr. 1. juli 2018.

 

Bevilling

De bevillingsmæssige konsekvenser gennemføres i forbindelse med den førstkommende Budgetrevision.

 

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring.

 

Kompetence

Byrådet

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.
  2. At de bevillingsmæssige konsekvenser medtages i den kommende budgetrevision.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 15-08-2018

Anbefaler administrationens indstillinger.

 

Beslutning i Økonomiudvalget (18-21) den 27-08-2018

Anbefaler indstillingerne fra Infrastruktur – og Tenikudvalget