Nr.18 - Kongelig sommerballet i Fredensborg Slotspark

Sagsnr.: 18/1687

 
Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Der skal tages stilling til henvendelse fra Det Kongelige Teater om deltagelse i turnéen ”Kongelig sommerballet” i juni 2018.

Sagsfremstilling og økonomi

Det Kongelige Teater har henvendt sig til Fredensborg Kommune med tilbud om at lægge turnéen ”Kongelig sommerballet” forbi Fredensborg Slotspark i juni 2018.


”Kongelig sommerballet” er et gratis tilbud til alle borgere, der har lyst til at opleve 13-15 af Den Kongelige Ballets bedste dansere opføre et potpourri af de største publikumsfavoritter fra Det Kongelige Teaters repertoire. Arrangementet foregår i det fri, og gæsterne kommer i god tid med picnickurv og tæpper under armen.


Projektbeskrivelse fra Det Kongelige Teater er vedlagt som bilag. (bilag 1)


Som det fremgår af projektbeskrivelsen koster det 75.000 kr. at få ”Kongelig sommerballet” til Fredensborg. De 75.000 kr. dækker opstilling/nedtagning af scene inkl. lys og lyd. Presse- og marketingplan inkl. annoncering 4-farvet trykt program samt transport og evt. hotel for dansere m.fl., hvis det er nødvendigt.


Fredensborg Kommune skal selv stå for diverse tilladelser i forbindelse med arrangementet, opstilling af toiletvogne, affaldsspande og oprydning. Desuden kan der blive tale om personale til anvisning i forhold til parkeringsarealer og gangarealer.


Budgettet for ”Kongelig sommerballet” ser således ud:


Udgifter

Kr.

Det Kongelige Teater
Nordsjællands Park og Vej – oprydning og renovation

Toiletvogne
El

75.000

10.000

15.000
5.000

I alt

105.000


Administrations bemærkninger
Administrationen bemærker, at deltagelse i ”Kongelig sommerballet” er en rigtig god mulighed for at tilbyde professionel kunst på et højt niveau til Fredensborg Kommunes borgere. Desuden vil det være en god markedsføring af både Fredensborg by og Fredensborg Kommune.


Administrationen indstiller derfor, at der bevilges 105.000 kr. til ”Kongelig sommerballet” fra Kulturpuljen 2018.

Kompetence

Kulturudvalget.

Indstilling

  1. At der bevilges 105.000 kr. fra Kulturpuljen 2018 til ”Kongelig sommerballet” i Fredensborg Slotspark.

Beslutning i Kulturudvalget den 17-01-2018

Administrationens indstilling vedtaget.