12-09-2018 kl. 17:00
Kontrabassen

Medlemmer

Freja Brabæk Kristensen (O)

Carsten Nielsen (A)

Cømert Sonsuz (A)

Lars Simonsen (B)

Lars Egedal (V)

Thomas Elgaard (V)

Afbud

Charlotte Bie (I)

Nr.80 - Godkendelse af dagsordenen

Charlotte Bie (I)

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Dagsordenen godkendt.

Nr.81 - Træffetid

Sagsnr.: 18/6222

 
Charlotte Bie (I)

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Ingen mødt.

 

Nr.82 - Forslag fra Venstre - Etablering af bredbånd

Sagsnr.: 18/24315

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Forslag fra Venstre - Etablering af bredbånd.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Som mandatet til administrationen pt er defineret kan kommunen alene støtte bredbåndsprojekter, som samtidig opnår tilskud fra statens bredbåndspulje. Statens bredbåndspulje yder tilskud ned til en egenbetaling pr husstand på 4.000 kr.

Statens bredbåndspulje fokuserer alene på ejendomme, som har en internet adgang med en hastighed på under 10mb. Ejendomme, som via kobbernettet opnår en hastighed på mere end 10 mb er således ikke tilskudsberettiget, hverken fra staten eller kommunen.

Vi har imidlertid i kommunen en stort antal ejendomme, som via deres kobberledninger er i stand til at opnå hastigheder på op til 25mb. Dette kan synes af meget, men set i forhold til, at mange ejendomme i Danmark på nuværende tidspunkt kan opnå 1.000 mb, er det i sagens natur forsvindende lidt. På Yousee’s hjemmeside anbefaler man da også at en familie på 4 har en forbindelse på ikke under 100 mb. Dette er ikke pt opnåeligt med de nuværende teknologier på kobbernettet.

Statens bredbåndspulje gav sidste år tilskud til 30 projekter ud af ca 120 ansøgte.

Der er i indtil nu i bredbåndsprojektet (der løber fra 2017 – 2020) brugt ca. 800.000 kr. af kommunens midler ud af de afsatte 1,5 mio.

Etablering af bredbånd koster som tommelfingerregel mellem 10.000 - 30.000 pr husstand afhængig af afstanden mellem de tilmeldte ejendomme (eksklusiv egenbetaling). Som eksempel kostede Grønholts projekt med 104 tilsluttede ejendomme kr 27.000/stk.

 

Da intentionen med kommunens bredbåndspulje er, at bringe bredbåndsforbindelser ud til så mange husstande i kommunen som muligt foreslår jeg følgende:

 

Kompetence

Infrastruktur- og Teknikudvalget.

 

Indstilling

Venstre indstiller:

  1. At administrationen bemyndiges til, omkostningsmæssigt at sidestille grundejere, hvis ejendomme pt er afhængige af kobberforbindelser, men ikke (kan) opnå(-r) tilskud fra bredbåndspuljen, med grundejere, der opnår tilskud fra bredbåndspuljen.

I praksis betyder dette, at kommunen fortsat vil yde et tilskud på 4.000 kroner per husstand, som godkendes under statens bredbåndspulje, og i tillæg hertil giver tilskud til øvrige projekter, således at disse også kan få installeret bredbånd mod en egenbetaling på 4.000 kr.

På denne måde sidestilles alle grundejeres mulighed for at få bredbånd (fibernet).

Bevillinger foretages efter ”først til mølle” princippet, dog således at administrationen i første omgang anbefaler og tilsikrer, at de enkelte projekter, såfremt de umiddelbart er tilskudsberettigede, først og fremmest søges finansieret via statens bredbåndspulje forinden bevilling fra kommunes ditto.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Sagen drøftet.

Udvalget ønsker et forslag til en fremadrettet administration af puljen udarbejdet. Forslaget skal dels tage højde for principper som foreslået ovenfor, men også for, at der fortsat er områder, hvor der kun kan opnås meget lav bredbåndskapacitet.

 

Nr.83 - Budgetrevision 30.06.2018 samt forventet regnskab 2018 (ITU)

Sagsnr.: 18/12085

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Budgetrevisionen 30.06.2018 viser forventningerne til det samlede resultat for årene 2018 – 2021 fordelt på hhv. drift, anlæg og finansiering.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Budgetrevision 30.06.2018 omfatter hele Fredensborg Kommunes bevillingsniveau – dvs. alle politikområder på såvel drifts-, anlægs- og finansieringsområdet. Drift indeholder både serviceudgifter og overførselsudgifter samt aktivitetsbestemt medfinansiering.

Budgetrevisionen pr. 30.06.2018 forelægges for de enkelte fagudvalg til drøftelse og godkendelse før den samlede budgetrevisionen (inkl. fagudvalgenes indstillinger) forelægges for hhv. Økonomiudvalg og Byråd. Fagudvalget bedes drøfte udvalgets ønsker om budgetændringer og finansieringen af disse.

Den samlede budgetrevision pr. 30.06.2018 inkl. de enkelte fagudvalgs indstillinger til håndteringen af områdernes ønsker til budgetændringer vil blive forelagt Økonomiudvalget den 24. september 2018 og Byrådet den 1. oktober 2018.

 

Det samlede resultat

Overordnet set er der balance i regnskabsresultatet over perioden, dog ses der forholdsvis store udsving i de enkelte år. Disse skyldes primært forskydninger mellem årene på anlægsområdet.

Som det fremgår af tabel 1 lægges der på driftsområdet 13,4 mio. kr. i kassen i 2018, mens der samlet over hele perioden lægges der 9,6 mio. kr. i kassen.

På anlægsområdet lægges der i 2018 i alt 51 mio. kr. i kassen, mens der samlet over perioden 9,7 mio. kr. i kassen.

På finansieringsområdet tages der 13,1 mio. kr. op af kassen i 2018.

Samlet set bliver der i 2018 således lagt 51,3 i kassen mio. kr.

Over perioden 2018 til 2021 lægges der samlet 6,2 mio. kr. i kassen.

 

Af tabel 1 ses det, hvorledes de anmodede tillægsbevillinger fordeler sig på hhv. drift, anlæg og finansiering.

 

Tabel 1. Samlet resultat af budgetrevisionen pr. 30.06.2018

I 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

2018-2021

Drift

-13.365

889

1.494

1.360

-9.622

Anlæg

-51.034

39.616

1.700

0

-9.718

Finansiering

13.146

0

0

0

13.146

I alt

-51.253

40.505

3.194

1.360

-6.194

Positive tal (+) er et udtryk for merudgifter, dvs. udtryk for kassetræk

Negative tal (-) er et udtryk for mindreudgifter, dvs. udtryk for kassetilførsel

 

Fordelingen af tillægsbevillingerne på fagudvalgene fremgår af bilag 1.

 

Årets resultat og udviklingen i likviditeten

Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning var på 257 mio. kr. pr. 30.06.2018.

Af figur 1 ses udviklingen i likviditeten såfremt resultatet af budgetrevisionen pr. 30.06.2018 indarbejdes. 

 

Figur 1. Likviditetsprognose

 

Tabel 2 viser ændringerne i kassen fra vedtaget budget til korrigeret budget.

 

Tabel 2. Ændringer i kassen

I 1.000 kr.

2018

2019

2020

2021

Vedtaget budget

-11.988

70.012

-393

21.048

Tillægsbevillinger m.v.

103.554

4.239

-1.383

-1.367

Budgetrevision pr. 30.06.2018

-51.253

40.505

3.194

1.360

Nyt korrigeret budget efter Budgetrevision 30.06.2018

40.313

114.756

1.418

21.041

 

Drift

En detaljeret oversigt over tillægsbevillingerne i tabel 1 og 2 fremgår af bilag 1 og 2. På driftsområdet er der samlet over perioden mindreudgifter for i alt 9,6 mio. kr. Af større anmodninger om tillægsbevillinger kan nævnes:  

 

  • Lov- og Cirkulæreprogram (LCP) og andre reguleringer er den kompensation/modregning kommunerne modtager/skal betale som følge af lovændringer. I denne budgetrevision 30.06.2018 behandles reguleringer vedr. 2018. Reguleringer vedr. 2019-2022 behandles i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger. Samlet får områderne tilført 3,428 mio. kr. i 2018 som følge af LCP og andre reguleringer. Reguleringen af både indtægter og udgifter ift. LCP og andre reguleringer foretages over kassen.

 

  • På politikområde Veje og Trafik ansøges om ændring af overførselsadgangen vedr. vintertjeneste. Det foreslås det, at overførselsadgangen ændres fra 3 pct. til 100 pct. idet der er en forventning om, at budgettet hviler i sig selv over en årrække. Såfremt der over en årrække akkumuleres et stort overskud vil dette blive tilført kassen. Hvis der mod forventning akkumuleres et stort underskud, fremlægges en særskilt sag herom.

 

  • På politikområde Kommunale Ejendomme lægges der bl.a. 221.000 kr. i kassen i 2018, stigende til 225.000 kr. årligt fra 2019 og frem. Mindreudgifterne skyldes, at lejekontrakten med Rosingsminde er ophørt, hvorfor budget til forbrug og leje lægges i kassen.

 

  • På politikområde Kultur lægges 300.000 kr. i kassen årligt, hvilket skyldes, at det nuværende driftsbudget til Egedal Byens Hus er baseret på de oprindeligt større projektplaner ved Kokkedal Skole og endnu ikke er nedjusteret som følge af nedskaleringen af projektet. Som følge af det mindre projekt, kan der fra 2018 årligt lægges 300.000 kr. i kassen. 

 

  • Fredensborg Kommunes andel af reguleringen af bloktilskuddet for 2018 (vedrører såvel politikområde Beskæftigelse og Finansiering) udgør 17,3 mio. kr. Andelen af udgifterne til overførsler i 2018 udgør 14,9 mio. kr.

 

Anlæg

På anlægsområdet medfører budgetrevisionen pr. 30.06.2018 en reduktion af anlægsbudgettet for 2018 med 51,0 mio. kr. og udvidelse af anlægsbudgettet i 2019 og 2020 med henholdsvis 39,6 mio. kr. og 1,7 mio. kr.
 

Budgetændringen vedrører

  • Flytninger mellem årene medfører en reduktion af budgettet for 2018 med 41,3 mio. kr. og en udvidelse af budgettet i 2019 og 2020 med henholdsvis 39,6 mio. kr. og 1,7 mio. kr.
  • Der tilføres 1 mio. kr. fra driftsbudgettet i 2018 vedr. Istandsættelse af Humlebækcenter nummer 41
  • Mindreforbrug på regnskabsafsluttede anlægsprojekter medfører en reduktion af budgettet for 2018 med 0,1 mio. kr.
  • Indarbejdning af allerede realiserede anlægsindtægter medfører en reduktion af nettoanlægsbudgettet for 2018 med 10,6 mio. kr.

 

For hele 2018 forventes et netto anlægsforbrug på 56,4 mio. kr. svarende til en afvigelse i forhold det korrigerede budget på 62,3 mio. kr.

 

Frigivelse af anlægsmidler
Bilag 3 viser ansøgninger om frigivelse af anlægsmidler i 2018.

I forbindelse med budgetrevisionen pr. 30.06.2018 søges om frigivelse af anlægsudgifter for 1,6 mio. kr. og anlægsindtægter for 11,2 mio. kr.
 

Finansiering

finansieringsområdet skal der tages 13,1 mio. kr. op af kassen, hvilket skyldes:

  • Tilpasning af renteudgifter på i alt -12,8 mio. kr.
  • Tilpasning af renteindtægter på 5,1 mio. kr.
  • Midtvejsregulering af tilskud og udligning på 16,8 mio. kr.
  • Skattenedslag pga. det skrå skatteloft på -1 mio. kr.
  • Beskæftigelsestilskud på 5,1 mio. kr.

 

Servicerammen 2018

Udgifter under servicerammen dækker over kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion. Servicerammen er lig med det oprindeligt vedtagne budget for disse udgifter.

 

I forhold til indberetningerne fra områderne om deres forventede forbrug, så vil der være en væsentlig overskridelse af servicerammen.

 

Tabel 4: Servicerammen for 2018

1.000 kr.

Vedtaget budget 2018

Forventet regnskab 2018

Overskridelse af servicerammen

I alt

1.870.566

1.921.059

50.493

  

Vedtagne tillægsbevillinger ved budgetrevision 30.11.2017, overførsler fra 2017 til 2018 samt budgetrevision 31.03.2018 har samlet medført overskridelser af servicerammen i 2018 på i alt 56,4 mio. kr.

Forskellen mellem det vedtagne budget og områdernes forventede regnskab pr. 30.06.2018 giver en overskridelse af servicerammen på ca. 50,5 mio. kr. Erfaringen viser imidlertid, at områderne anlægger en forsigtig linje i deres estimat.

 

Implementeringsplaner for drift og anlæg

I forbindelse med implementeringen af det vedtagne budget 2017-2020 samt 2018-2021 blev der udarbejdet implementeringsplaner for både drifts- og anlægsområdet.  

For at give det fulde billede af anlægsprogrammet er implementeringsplanen på anlægsområdet blevet suppleret med de anlægsprojekter, der er overført fra 2017.

Implementeringsplanerne indeholder således alle initiativer med tilhørende uddybende bemærkninger, trafiklys-indikator, status og plan for implementering samt den politiske behandling.

Opdatering af implementeringsplanerne følger tidsplanen for de tre årlige budgetrevisioner og forelægges således til politisk orientering. Implementeringsplanerne indeholder alene de initiativer, der ikke er fuldt implementeret.

 

Bevilling

Se bilag 1

 

Retsgrundlag

Håndbog om Økonomistyring

 

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

Ingen

 

Kompetence

Infrastruktur- og Teknikudvalget

 

Indstilling

  1. At finansieringen af ansøgte budgetændringer indenfor fagudvalgets politikområder drøftes
  2. At fagudvalgets indstilling til håndtering af budgetændringer på udvalgets områder videresendes til Økonomiudvalg og Byråd.
  3. At forventningerne til regnskabet drøftes.
  4. At det tages til efterretning, at der kan ske en overskridelse af servicerammen.
  5. At implementeringsplanerne på hhv. drifts- og anlægsområdet tages til efterretning.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Godkender administrationens indstilling.

 

Nr.84 - Budgettet til kollektiv trafik og forbedring af busstoppesteder

Sagsnr.: 14/15381

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Status for serviceforbedring af busstoppesteder og kontoprincipper for tilskud til den kollektive trafik samt renovering af bustoppesteder.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Koncept for stoppesteder

Forbedring af den kollektive transport er et af indsatspunkterne i Byrådets vedtagne arbejdsgrundlag. I 2016 besluttede Plan-, Miljø og Klimaudvalget et koncept for serviceniveauet ved kommunens busstoppesteder. Opgradering af kommunens busstoppesteder er en af de strategiske indsatser i kommunens Mobilitets- og infrastrukturstrategi 2018 – 2029. Det fremgår af handlingsplanen pkt. 3.2. Serviceforbedringerne ved busstoppesteder at handlingsplanens indsats finansieres via uforbrugte midler på budgetpost til kollektiv trafik. Handlingsplanen og dermed prioritering af budgettet indenfor pol 3 er vedtaget af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget d. 31. november 2017. 

 

Indsatsen omfatter forbedring af forholdene på de enkelte busstoppesteder med blandt andet buslæskærm, bænk, faste belægninger, taktilfelter og cykelparkering til gavn for almindelige passagerer, pendlere, skolebørn og ikke mindst tilgængelighed for personer med syns- eller bevægelseshandicap.

 

Konceptet er i overensstemmelse med Movias anbefalinger til indretning af busstoppesteder og tager udgangspunkt i at stoppesteder med mange påstigere har et højere serviceniveau end stoppesteder med få påstigere. Konceptet opdeler stoppestederne i 4 typer som fremgår af nedenstående tabel.

 

Kommunen har i alt ca. 245 busstoppesteder. Af skemaet fremgår, hvordan stoppestederne fordeler sig i antal inden for hver type:

 

Antal daglige påstigere

Antal busstoppesteder

Status for renovering

Økonomi til renovering

250 +

4 stk.

Udført 2017

1,3 mio. kr.

50-250

12 stk.

Udført 2017 + 4 på Teglgårdsvej

10-50

Ca. 50 stk.

Ca. 10 stk. udføres i 2018

Budget 1,4 mio. kr. 2018

Ca. 40 stk. i 2019-21

Estimeret 2,5 mio. kr.

0-10

Ca. 175 stk.

Ikke planlagt

Estimeret 3,5-5 mio. kr.

 

Antallet kan variere lidt da der kan ske omlægninger i køreplaner, og ved den detaljerede gennemgange af stoppestederne og omfanget af udviklingen i antallet af påstigere, kan antal og kategorisering af busstoppesteder udvikle sig.

 

Samtidig med vedtagelsen af konceptet besluttede udvalget at igangsætte renovering af kommunens stoppesteder i overensstemmelse med konceptet, startende med de mest benyttede stoppesteder.

 

De mest benyttede stoppesteder har det højeste serviceniveau og er dermed også de dyreste. De mindre benyttede stoppesteder har et lavere serviceniveau og kræver derfor ikke store ombygninger med fast inventar. Til gengæld er der mange af denne type som bl.a. mangler fast belægning mv..

 

Status og udestående

Status for renovering og udestående vedr. renovering af stoppestederne fremgår nedenfor:

År

Renovering

2017

Renoveret 16 stoppesteder kategorien med i 50-250 og 250+ påstigere, samt 4 på Teglgårdsvej i overensstemmelse med konceptet.

2018

Renoveres ca. 10 stoppesteder i kategorien 10-50 påstigere.

Fremadrettet udestående

Renovering af 40 stoppesteder i kategorien med 10-50 påstigere.

Renovering eller opgradering af belægninger og/eller læskærme på udvalgte steder af de resterende ca. 175 busstoppesteder i kategorien 0-10 påstigere.

 

Økonomi Busstoppesteder

Ud af budgettet på Politikområde 3, Kollektiv trafik er der reserveret 0,8 mio. kr. om året fra budgetårene 2018 og frem til finansiering af forbedring af serviceniveauet ved busstoppesteder.

Budgetposten har med den hidtidige model kunnet variere da udgift til Movias busdrift og flekstrafik varierer fra år til år afhængigt af brændstofpriser, passagerantal mm. Budgettet har i et par år ligget højere end den faktiske udgift, hvilket har finansieret de gennemførte serviceforbedringer jf. politisk beslutning herom.

I 2018 bliver det samlede budget til busstoppesteder dermed 1,4 mio. kr. hvilket skyldes en tilbagebetaling fra Movia på 0,6 mio. grundet et mindreforbrug på busdriften i 2016.

Med budget på 1,4 mio kr i 2018 og 0,8 mio kr herefter forventes de mest benyttede stoppestederne med mindst 10 påstigere i kommune at kunne være renoveret i overensstemmelse med konceptet på 4-5 år.

 

De mindst benyttede busstoppesteder med mindre end 10 påstigere vil således først kunne prioriteres fra om ca. 5 år og vil derfra med nuværende budgetramme tage ca. 4-6 år at få opgraderet til et højere serviceniveau med faste belægninger og læskærme på udvalgte steder.

En del af den udestående renovering kan ske indenfor almindelig drift og vedligehold af Nordsjællands Park og Vej.

Det skal bemærkes at der i budgetkataloget til budgetforhandlingerne er stillet forslag om besparelse på 0,8 mio. kr. til forbedring af busstoppestederne i 2019 og 2020. Hvis forslaget eller dele af dette bliver vedtaget betyder det at forbedringen af busstoppestederne blive udskudt to år. 

 

Økonomi Movia

Med udgangspunkt i kommunens økonomistyringshåndbog anbefales det, at der fremadrettet afsættes et selvstændigt budget til Movia, der adskilles fra budget til renovering af busstoppesteder.

Budget og faktisk udgift til Movia et givent år er en økonomi der kører i et rul over flere år – fra estimat ved busbestilling året før- til endelig afregning 2 år efter.

  • År 0: Busbestilling og fastlæggelse af budgettet på kontoen til Movia for år 1 baggrund af Movias forventede budget – evt. sag til budgetrevisionen vedr. år 1.
  • År 1: Busdrift og ”acontobetaling”
  • År 2: Movias regnskab er kendt – evt. sag til budgetrevisionen om ændringer vedr. slutafregning for år 3
  • År 3: Afregning for År 1 med Movia

Den faktiske udgift til Movia vil typisk afvige fra det forventede budget. Det kan skyldes eksempelvis ændrede brændstofpriser, ændret passagerantal mm. Det faktiske forbrug i forhold til det budgetterede fremgår af Movias årlige regnskab. 

 

Som fremadrettet model anbefales det at hvis Movias budget i et givet år forudsiger en lavere udgift end der er afsat på kontoen, reduceres budgetposten på politikområde 3 i overensstemmelse hermed og differencen lægges i kassen. Hvis der et år forudsiges et højere budget (som ikke skyldes en serviceforbedring), så ansøges tilsvarende om en tillægsbevilling, såfremt merudgiften ikke kan indeholdes indenfor politikområdets eksisterende budget. Hvis kommunen beslutter en serviceforbedring skal den ligeledes følges af en tillægsbevilling. Serviceændringer kan være fx ekstra busbetjening og bestilles typisk gennem den årlige trafikbestilling. Endelig afregning med Movia, som sker på baggrund af Movias regnskab i foråret, indgår på lige fod med Movias budget i fastlæggelse af budgetposten på politikområde 3 for det efterfølgende år.

 

Ændringer Movias fremadrettede budget samt forventet afregning af driftsåret 2017 medfører at der i budgetrevision 30.6.2018 indgår forslag om at der lægges godt 1 mio. kr. i kassen i 2019 og godt 0,5 mio kr. i årene herefter.

Bevilling

Sagen har pt. ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da udgifter til busstoppesteder som udgangspunkt kan holdes indenfor budgettet på politikområde 3 og budgetsag indgår i budgetrevisionen

 

Kompetence

Infrastruktur- og Teknikudvalget.

 

Indstilling

  1. At udvalget beslutter den fremadrettede budgetramme for busstoppesteder samt budgetmodel for udgifter til Movia som det fremgår af sagen.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Godkender administrationens indstilling, således at budgettet for Movia og busstoppesteder adskilles og disponeres som foreslået, og således at der fra 2019 og frem afsættes kr. 800.000 årligt til forbedring af serviceniveau for busstoppesteder.

 

Nr.85 - Retningslinjer for plakater på vejareal

Sagsnr.: 18/19513

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Beslutning om retningslinjer for hvilke arrangementer, der kan gives tilladelse til skiltning på vejareal.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Administrationen har de seneste år fået et stigende antal henvendelser om ophængning af plakater, som reklamerer for arrangementer i og uden for kommunen. Ophængningen af plakater er en nem og billig måde at skabe opmærksomhed på et arrangement, da man rammer en forholdsvis stor målgruppe for få midler. Ophængning af plakater er desuden effektivt da man kan fokusere sin markedsføring geografisk.

 

Det stigende antal af plakater har også medføret en stigning i antallet af klager, som kommunen har modtaget. Mange klager går på, at plakaterne skæmmer bybilledet og ikke er relevante for byens borgere.

 

Administrationen anbefaler derfor at kommunen opsætter klare retningslinjer for, hvor relevant for lokalområdet plakaterne skal være før plakater kan tillades. Overordnet kan den geografiske afgrænsning foretages på fire forskellige måder:

 

  1. alle plakater uanset arrangementets afstand til kommunen
  2. plakater for alle arrangementer i kommunen samt hos nabokommuner
  3. plakater for arrangementer der afholde indenfor kommunen
  4. plakater for arrangementer i det pågældende bysamfund

 

Administrationen foreslår at plakatophængning begrænses til arrangementer der afholdes inden for kommunen (afgrænsning 3). Dette vil begrænse antallet af plakater væsentligt og undgå eventuelle problemer, med arrangementer der er arrangeret af foreninger, som har tilknytning til flere bysamfund.

 

Kommunens praksis er alene at tillade plakater, der reklamerer for kultur- eller sportsarrangementer. Kravene til plakatophængningen er i tråd med den lovgivning som regulerer ophængning af valgplakater. Det er f.eks. ikke tilladt at ophænge plakater i områder, der kan karakteriseres som det åbent land eller steder, hvor det er til gene for trafikken.

Kommunens mulighed for at begrænse antallet af plakater via bestemmelserne i vejlovene er begrænset til offentlige og private fællesvej, øvrige områder er reguleret af lokalplaner og Naturbeskyttelsesloven.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lov om offentlige veje.

 

Kompetence

Infrastruktur- og Teknikudvalget.

 

Indstilling

  1. At der fremover alene gives tillades til opsættelse af plakater for arrangementer der afholdes indenfor Fredensborg Kommune.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Godkender at det fremover kun er plakater for arrangementer i kommunen samt i  nabokommuner, der godkendes.

 

 

Nr.86 - Prioritering farttilpasning på landet - projekter i lokaltrafikområde 7

Sagsnr.: 18/2639

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Prioritering og finansiering af projekter i lokaltrafikområde 7.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I ”Handlingsplan for Mobilitet og Infrastruktur 2018-2021” er ”Farttilpasning på landet” udpeget som én ud af 26 indsatser, der skal arbejdes med i perioden. Handleplanen er vedtaget af Plan, Miljø- og Klimaudvalget d. 30. november 2017 og gennemgået af Infrastruktur- og Teknikudvalget d. 7. februar 2018.

 

 

På møde i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 28. februar 2018 blev udvalget orienteret om proces for indsatsen ”Farttilpasning på landet”. På møde i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 4. juni 2018 blev forslag til konkrete trafiksikkerhedsmæssige forbedringer i lokaltrafikområde 7 godkendt.

 

Konkrete forslag til løsninger

De konkrete forslag løsninger som blev præsenteret i juni, tager udgangspunkt i borgernes ønsker kombineret med de faglige forslag til løsninger (Se bilag).

 

Løsningerne er projekteret videre og der er beregnet overslagspriser. Rundkørslen er prissat på baggrund af detailprojekt. De øvrige foranstaltninger på baggrund af skitseprojekt. Den endelige pris afhænger af NSPVs udgift til udførelsen. De beregnede priser viser at udgiften til de ønskede foranstaltninger forventes at være ca. 1,7 mio. kr.

 

Indsatsen finansieres af anlægsmidlerne til trafiksikkerhed i 2018. Midlerne til trafiksikkerhed er disponeret til flere forskellige projekter. Der er i Handlingsplanen for Mobilitet og Infrastruktur i udgangspunktet regnet med 0,8 mio. kr. til indsatsen i lokaltrafikområde 7. Der mangler således ca. 0,9 mio. kr. til gennemførelse af den samlede projekt. Administrationen har derfor opdelt de ønskede foranstaltninger i tre niveauer (1, 2 og 3). De tre niveauer er beskrevet herunder.

 

Løsningsniveau 1:

Løsning 1 kan finansieres indenfor afsatte budget på 0,8 mio. kr. og omfatter et minimum af foranstaltninger fordelt i området og landsbyerne:

-         På veje udenfor landsbyer nedsættes hastigheden, der etableres advarselstavler om ryttere, skiltning af Langstrupstien og flytning af byzoneskilte

-         I Langstrup tydeliggøres skarpe kurver vha. reflekser, der etableres fire modificeret cirkelbump og en brostensrende og evt. en ny belysningsmast i en skarp kurve

-         I Vejenbrød vil de eksisterende bump og indsnævringer blive renoveret og der vil blive etableret nye cirkelbump.

 

Løsningsniveau 2:

Løsningsniveau 2 indeholder alle foranstaltningerne fra løsningsniveau 1 suppleret med yderligere ønsker fra borgerne for yderligere 0,4 – 0,5 mio. kr.

 

-         På veje udenfor landsbyer etableres kortere ridestier udenom autoværn hvor det er muligt og ventezoner ved krydsningspunkter.

-         I Vejenbrød tydeliggøres et gangareal og evt. markering med steler, og en del af Vejenbrød afmærkes med 2-1 vejprofil.

 

Det foreslås at løsningsniveau 2 gennemføres og finansieres inden for anlægsmidlerne til trafiksikkerhed, idet nogle af de øvrige indsatser der finansieres af denne konto i 2018 forventes at blive en smule billigere end hidtil antaget.

 

Løsningsniveau 1 + 2 forventes at kunne gennemføres i 2018 afhængigt af NSPVs kapacitet.

 

Løsningsniveau 3:

Løsningsniveau 3 indeholder foranstaltningerne fra løsning 1 + 2 suppleret med en minirundkørsel i krydset Lønholdtvej/Langstrupvej i Langstrup og ny belysning i forbindelse med rundkørslen. Minirundkørslen forventes at koste ca. 0,4 – 0,5 mio. kr. Administrationen foreslår at minirundkørslen indgår i fremtidig prioritering af indsatser, evt. i forbindelse med en kommende handlingsplan fra 2022.

 

Tidsplan for øvrige lokaltrafikområder

Administrationen forventer at igangsætte dialog med det næste lokaltrafikområde (3) i efteråret 2018 med henblik på gennemførelse af mulige løsninger i 2019. Hvert lokaltrafikområde har unikke udfordringer, og det vides endnu ikke hvorvidt erfaringerne fra lokaltrafikområde 7 vedrørende budget og foranstaltninger er udtryk for det generelle niveau. Administrationen er opmærksom på dette i forhold til den fortsatte dialog og forventningsafstemning i lokaltrafikområdernes beboere.

 

  • 2019 - Lokaltrafikområde 3: Grønholt, Lønholt mm
  • 2020 – Lokaltrafikområde 4: Veksebo, Langerød, Toelt, Søholm mm
  • 2021 – Lokaltrafikområde 5: Kelleris mm

 

Kompetence

Infrastruktur- og Teknikudvalget.

 

Indstilling

  1. At Løsningsniveau 2 gennemføres og finansieres inden for anlægsmidlerne til Trafiksikkerhed.
  2. At løsningsniveau 3 (minirundkørslen) indgår i en fremtidig prioritering af indsatser.

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Godkender administrationens indstilling.

Nr.87 - Trafiksikkerhedsforbedringer på Holmegårdsvej

Sagsnr.: 18/16819

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Infrastruktur- og Teknikudvalget skal beslutte, hvilket hastighedsdæmpende tiltag, der skal arbejdes videre med på Holmegårdsvej. Herunder afmærkning i krydsningshellen ved Græstedgård.

 

Sagsfremstilling og økonomi

I Handlingsplanen for Mobilitet og Infrastruktur 2018-2021 er det under indsatsen ”Konkrete trafiksikkerhedsforbedringer på vejene” besluttet at gennemføre mindre forbedringer på Holmegårdsvej i 2018. Der er afsat 0,2 mio. kr. til projektet i 2018.

 

Strækningen mellem Ullerødvej og Skovengen

I uheldsanalysen af strækningen konkluderes det bl.a. at der sker ulykker fordi bilisterne kører for stærkt, at hastigheden er høj og at der bør arbejdes med hastighedsreducerende tiltag på Holmegårdsvej. Strækningen har et bredt vejudlæg og giver ikke indtryk af en vej til 50 km/t og der er ikke nogen særlige forhold for de lette trafikanter på strækningen.

 

Der er ikke konstateret tilsvarende hastighedsproblemer på strækningen mellem den hævede flade og rundkørslen ved Egedalsvej. Denne strækning har tydeligere bykarakter er ombygget med cykelsti, fortov mm.

 

Administrationen anbefaler ideelt set, at der anlægges cykelsti på Holmegårdsvej mellem Ullerødvej og skolen. Dette vil medvirke til at understrege vejens bykarakter og sænke farten. Desuden foreslås eventuelt at etablere en (mini)rundkørsel i krydset Holmegårdsvej/Ullerødvej/Birkehaven. Den kan medvirke til at bryde den høje fart for bilister, som kommer fra nord, tydeliggøre overgangen til byzonen og i det hele taget sikre krydset.

 

Disse løsninger er imidlertid langt fra realistiske inden for det aktuelle budget. Det foreslås derfor, at disse tiltag i muligt omfang kan indarbejdes i en kommende handlingsplan fra 2022. På kort sigt foreslås således i stedet, at der arbejdes for at sænke farten på Holmegårdsvej med mindre tiltag.

 

Administrationen har fået udarbejdet to alternative forslag til fartdæmpning på vejen. Forslagene præsenteres nedenfor. (For uddybning de bilag Memo vedr. afmærkningsprojekt på Holmegårdsvej).

 

Forslag 1 Kørebaneafmærkning

I forslag 1 afmærkes med et ca. 1 meter bredt midterbånd (eventuelt med rød belægning) omkranset af kantlinjer og med 2 kørespor på 3m bredde. Køresporene bliver dermed visuelt indsnævret, hvilket kan medvirke til at nedbringe hastigheden,. Midterbåndet forventes ydermere at afholde en del bilister i at overhale. Cyklister kan dog opleve utryghed som følge af de smalle kørespor.

 

 

Figur 1 Princip for løsningsforslaget med kørebaneafmærkning.

 

Forslag 2 Fysiske foranstaltninger på kørebanen

I forslag 2 anlægges fysiske fartdæmpere i form af bump eller indsnævringer på hele vejstrækningen. Løsningen vil have effekt på hastigheden, idet trafikanter oplever fysisk gene ved overskridelse af den valgte hastighedsbegrænsning. Afhængig af valg af type foranstaltning kan cyklisternes sikkerhed tilgodeses i lidt højere grad end i et afmærkningsprojekt. Bustrafikken vil dog blive generet af foranstaltninger som f.eks. bump.

 

Nedenfor er listet en række fordele og ulemper ved hvert af de to forslag:

Forslag 1 Kørebaneafmærkning

  • Visuel indsnævring af kørespor forventes at reducere hastigheden. Forventet effekt på hastighedsreduktion er 3-5 km/t
  • Midterbåndet forventes at afholde en del bilister i at overhale
  • Midterbåndet kan bidrage med et mindre areal til venstresvingende
  • Tilgodeser bilister fremkommelighed
  • Tilgodeser buschaufførers fremkommelighed og ønske om ikke at passere bump
  • Ingen fysiske foranstaltninger som kan påkøres af bilister
  • Cyklister på kørebanen kan opleve øget utryghed i forhold til i dag, idet hvert kørespor reduceres med 0,5m
  • Billigere at anlægge end forslag 2
  • Forslag 1 forventes at kunne realiseres inden for det afsatte budget.

 

Forslag 2 Fysiske foranstaltninger på kørebanen

  • Veldokumenteret tiltag til hastighedsreduktion
  • Kan eventuelt tilgodese cyklister i nogen grad
  • Vil eventuelt give et mere ensartet udtryk med Holmgårdsvejs eksisterende foranstaltninger
  • Kan udgøre en sikkerhedsrisiko med høj fart
  • Afhængig af type foranstaltning tilgodeses buschauffører ikke
  • Reducerer fremkommeligheden
  • Afhængig af type foranstaltning kan påkørsel af foranstaltning påføre bilister personskade
  • Dyrere at anlægge end forslag 1
  • Forslag 2 forventes at overskride det afsatte budget med ca. 50% - 100%

 

Det videre arbejde

Holmegårdsvej er en trafikvej med busser. Af hensyn til fremkommeligheden anbefaler administrationen derfor forslag 1. Hvis sikkerheden prioriteres højest kan forslag 2 benyttes, dette kræver dog merbevilling på op til 0,2 mio. kr. 

 

Efter beslutning i sagen vil projektet blive detailprojekteret ud fra principperne, og der udarbejdes trafiksikkerhedsrevision af projektet. Herefter anlægges projektet.

 

Afmærkning i kurven på Holmegårdsvej

 

Til orientering arbejder administrationen desuden ved at få udarbejdet et forslag til forbedring af sikkerheden i den skarpe kurve på Holmegårdsvej nord for Kokkedal herunder at fodgængerfeltet vil blive fjernet for at tydeliggøre, at de lette trafikanter har vigepligt i krydset.

Bevilling

Sagen har på sit nuværende stade ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Færdselsloven.

 

Kompetence

Infrastruktur- og Teknikudvalget.

 

Indstilling

  1. At projektet gennemføres med udgangspunkt i løsningsforslag 1 på Holmegårdsvej på strækningen fra Ullerødvej til Skovengen.
  2. At forslag om cykelsti  på Holmegårdsvej og minirundkørsel i krydset Holmegårdsvej/Ullerødvej søges indarbejdet i en kommende handlingsplansperiode fra 2022.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Godkender administrationens indstilling.

Nr.88 - Kortlægning af trafikken på A6

Sagsnr.: 18/1668

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Præsentation af resultatet af kortlægningen af trafikforholdene på A6 gennem Fredensborg, og valg af scenarier for analyse af fremtidige forhold.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Statsvejen A6 gennem Fredensborg by afvikler meget trafik, som medfører kø i myldretiden, øget risiko for trafikulykker og giver gener for byens borgere i form af utryghed, støj og barrierevirkning. En stor del af trafikken er gennemkørende, der ikke har ærinde i byen.

 

For at vurdere den nuværende trafik og prioritere mulige fremtidige indsatser, blev der i foråret 2018 igangsat et arbejde opdelt i tre faser; 1. kortlægning, 2. analyse/vurdering og 3. den videre proces.

 

Kortlægning af nuværende trafik på A6

Kortlægningen er gennemført, og opsamler de væsentlige pointer omkring de eksisterende trafikale forhold samt udfordringer på A6. Administrationen har præsenteret resultaterne for udvalgte foreninger fra Fredensborg, og indledningsvis drøftet de fire scenarier for den fremtidige trafik. Kortlægningens resultater er vedlagt som bilag.

 

Kortlægningen viser at størstedelen af trafikken er gennemkørende (70 % af personbilerne og 90% af lastbilerne). Hastighedsniveauet er højest i aftentimerne og om natten. Der er som på andre strækninger især trængsel på A6 både om morgen og eftermiddagen

 

Politiet har registreret 32 uheld på A6 i Fredensborg de sidste 5 år. I 7 af uheldene er der sket en personskade. 1 person er dræbt, 5 personer er kommet alvorlig tilskade og 3 personer er kommet lettere til skade. I de fleste trafikuheld var der enten en personbil eller varebil involveret. Tunge kørekøjer var kun involveret i få uheld. De fleste uheld var bagendekollisioner mellem biler, som skete både på lige strækninger og i kryds. De fleste uheld skete i vejkrydsene, særligt i det signalregulerede kryds ved Endrupvej og rundkørslen ved Jernbanegade.

 

Analyse af scenarier:

Trafikken på A6 gennem Fredensborg er generende for borgere i byen. Infrastruktur og teknikudvalget har besluttet at der skal undersøges 4 scenarier for trafikken på vejen i fremtiden. I  vurderingen af scenarierne indgår resultaterne fra kortlægningen, den forventede trafikudvikling og andre forhold som eventuel kørsel med flis til Helsingør og modulvogntog.

 

De fire scenarier der undersøges er:

  1. Omlægning af gennemkørende trafik via Isterødvejen og Motorvejen.

Forudsætningerne for omlægning af trafikken via Isterødvejen og Motorvejen redegøres. Samtidig undersøges, hvor stor en andel af trafikken der reelt kan omlægges og hvilke konsekvenser det har i Fredensborg.

 

  1. Etablering af Overdrevsvejens forlængelse.

Det undersøges hvor stor andel af den gennemkørende trafik, der kan optages af hvis der anlægges en forlængelse af Overdrevsvejen mod Helsingør. Genevirkningen og konsekvenserne for lokalområderne beskrives og redegøres, samt hvilke konsekvenser det har i Fredensborg.

 

  1. Ændring af ejerforholdene på A6 gennem Fredensborg Kommune.

Trafikforholdene undersøges ved ændring af ejerforholdene, hvis Kommunen overtager  A6 i Fredensborg by. Her undersøges og redegøres for hvilke muligheder en overtagelse giver samt de tiltag kommunen kan etablere for at reducere gennemkørende trafik.

 

  1. Ingen ændring – samme forhold som i dag.

Hvilke genevirkninger og konsekvenser vil det have for lokalområdet, hvis forholdene på A6 ikke ændres.

 

Kortlægningen og scenarierne er drøftet med udvalgte foreninger i Fredensborg by på møde den 30. august og 5. september. Der er opsummeret følgende kommentar fra drøftelserne:

 

  1. Forbedring af fremkommeligheden ved at etablere lysregulering i stedet for rundkørslerne med grøn bølge gennem Fredensborg by.

 

  1. Indgå aftaler med GPS – firmaer, så lastbiler henvises til andre veje end A6.

 

  1. Bilisterne fra sidevejene og overkørslerne oplever udfordringer under morgen myldretiden, især venstresvingene.

 

  1. Tilkørselsforholdene til det nye Sygehus i Hillerød bør medtages i fremtidige forhold. 

 

  1. Scenarieforslag – Kommunen bør undersøge mulighederne for medfinansiering af projekter på A6, uden ændring af ejerforholdene.

 

  1. Scenarieforslag – Scenariet Omlægning af gennemkørende trafik via Isterødvejen og Motorvejen bør omfatte overtagelsen af A6 gennem Fredensborg by, og mulighederne for restriktionerne på strækningen. 

 

Administrationen anbefaler at kommentarerne fra møderne indarbejdes i det fremadrettede arbejde.

 

Den videre proces:

Resultaterne fra vurderingen af scenarierne, vil give et grundlag for fremtidige strategiske prioriteringer af A6 i forhold staten, nabokommunerne og trafikken på vejen..

 

Resultaterne fra vurderingen af scenarierne kan eventuelt - og efter ønske - præsenteres og drøftes på et borgermøde.

 

Tidsplan:

12.september 2018: Godkendelse af kortlægningen og udvælgelse af mulige fremtidige scenarier.

7. november 2018: Infrastruktur – og teknikudvalget præsenteres for resultatet af scenarieberegningerne. Drøftelse af strategisk prioritering

 

Efter 7.november 2018: Eventuelt borgermøde om kortlægning og mulige scenarier. Prioritering af strategiske indsatser.

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. I budgettet er der afsat 0,3 mio. kr. i 2018

 

Kompetence

Infrastruktur – og Teknikudvalget

Indstilling

  1. At kortlægningsfasen tages til efterretning.
  2. At scenarierne godkendes med henblik på efterfølgende igangsætning beregning.
  3. At de indkomne kommentarer og forslag indgår i beregningerne.

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Til mødet forelå bemærkninger fra Danske Fodgænger Forbund a 11. september 2018.

Godkender administrationens indstilling.

 

Nr.89 - Anlægsregnskab for bro over Nive å

Sagsnr.: 17/11104

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af bro over Nive å.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Regnskab for anlægsprojektet XA-0060103074 Udskiftning af bro over Nive å fremgår af tabellen herunder.

 

Brutto

Netto

Udgift

Indtægt

 

Rådighedsbeløb i alt

5.000.000

0

5.000.000

Afholdte udgifter i alt

5.941.663

0

5.941.663

Regnskab (+ mindreforbrug - Merforbrug)

-941.663

0

-941.663

 

Som det fremgår af tabellen udviser anlægsprojektet et merforbrug på
941.663 kr.

 

I det oprindelige budget var forudsat at de eksisterende fundamenter til broen kunne genanvendes. Under anlægsarbejdet viste det sig at de oprindelige fundamenter var smuldret, hvorfor det var nødvendigt at skifte dem ud. Desuden viste sig nødvendigt at pælefundere de fundamenterne. Merforbruget skyldes de heraf affødte udgifter til yderligere projektering og anlægsarbejder. Det var ikke muligt på forhånd at forudsige det ændrede projekt, ligesom det ikke var økonomisk fordelagtigt at udsætte anlægsarbejdet da entreprenøren var i gang.

 

Merforbruget foreslås dækket med op til 942.000 kr. af de 3.000.000 kr. der er sat op til kommunens brofond i 2020. De budgetmæssige konsekvenser foreslås gennemført budgetrevisionen per 31. oktober 2018. Hvis der i forbindelse med budgetrevisionen afsluttes andre anlægsprojekter med mindreforbrug, i dette tilfælde vil der skulle flyttes mindre end 942.000 kr. fra brofonden.

I budgetforliget for 2017-20 er det vedr. brofonden anført:

” For samtidig at tage højde for nedslidning og vedligeholdelse af især kommunale jernbanebroer etableres en brofond, der med 1. mio. kr. i både 2018 og 2019 og derefter 6 mio. kr. årligt vil udgøre 50 mio. kr. i 2027”

Hvis nærværende finansieringsforslag vedtages vil brofonden udgøre 49 mio. kr. i 2027.

 

Broen er åbnet for trafik i foråret 2018.

 

Bevilling

De bevillingsmæssige konsekvenser gennemføres med budgetrevisionen per 31. oktober 2018, nærværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Kommunens håndbog for økonomistyring.

 

Kompetence

Byrådet.

 

Indstilling

  1. At regnskabet godkendes.
  2. At merforbruget finansieres af kommunens brofond i 2020(fratrukket evt. mindreforbrug på andre anlægsprojekter).
  3. At de bevillingsmæssige konsekvenser gennemføres med budgetrevisionen per 31. oktober 2018

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

Nr.90 - Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2011 - 2020

Sagsnr.: 18/5034

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020. Tillægget indeholder en beregningsmetode for befæstelsesgrader. Befæstelsesgrader reguleres allerede i dag i Spildevandsplan 2011-2020 uden en vejledning til beregning af disse.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Byrådet besluttede den 28. maj 2018 at sende forslag til tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 i 8 ugers offentlig høring.

 

Maksimale befæstelsesgrader

For at reducere antallet og omfanget af oversvømmelser i Fredensborg Kommune, må der ikke ledes mere regnvand til kloaksystemet, end det er dimensioneret til. Rent praktisk fastsættes der en såkaldt ”maksimal befæstelsesgrad” for et område i spildevandstilladelser og lokalplaner. Den maksimale befæstelsesgrad er et udtryk for, hvor stor en andel af et areal, der har tætte overflader, hvor regnvandet ikke kan sive ned i jorden, og hvor regnvandet derfor afledes uforsinket til kloak.

 

Spildevandsplan

Spildevandsplan 2011-2020 (se elektronisk bilag) giver en samlet oversigt over den nuværende og planlagte regnvands- og spildevandshåndtering i kommunen.

I spildevandsplanen angiver Fredensborg Kommune maksimale befæstelsesgrader, men ikke en vejledning til hvordan disse befæstelsesgrader skal beregnes. Den manglende vejledning har medført unødig ekstra kommunikation mellem ansøger og administrationen og dermed forsinket sagsbehandlingen.

 

Indhold af tillæg om befæstelsesgrader

Forslag til tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 indeholder definition og eksempel på beregning af maksimal befæstelsesgrad i Fredensborg Kommune.

 

Administrationen vil derfor fremover kunne henvise ansøgere til tillægget, hvor ansøger vil finde en skriftlig vejledning til, hvordan disse befæstelsesgrader skal udregnes. Dette vil sikre en mere ensartet beregningsmetode og have positiv effekt på sagsgangen.

 

Offentlig høring

Den offentlige høring forløb i perioden 12. juni 2018 – 7. august 2018. Der indkom ikke høringssvar i høringsperioden.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)


Bekendtgørelse nr 1469 af 12. december 2017 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen)

 

Kompetence

Byrådet

 

Kommunikation

Det endelige tillæg til spildevandsplanen annonceres på kommunens hjemmeside. Det vedtagne tillæg skal desuden sendes til Miljøstyrelsen.

 

Elektroniske bilag

Indstilling

  1. At Tillæg nr. 9 til Fredensborg Kommunes Spildevandsplan 2011-2020 vedtages.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Anbefaler administrationens indstilling.

 

Nr.91 - Orientering om ændring af tømningsfrekvensen for papirordning

Sagsnr.: 15/9296

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Orientering om ændring af tømningsinterval for papirbeholder hos enfamilieboliger.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Fredensborg Forsynings bestyrelse behandlede på møde d. 20. februar 2018 sag vedr. ændring af tømningsfrekvens for hustandsindsamling af papir i enfamiliesboliger. Bestyrelsen besluttede, at ændring af tømningsfrekvens skulle afvente beslutning om ny indsamlingsordning for husholdningsaffald, som på det tidpunkt forventedes at være nært forestående.

Sagen om den nye indsamlingsordning blev imidlertid udskudt og Byrådet besluttede på deres møde d. 18. juni 2018, at udsætte sagen og at Fredensborg Kommune ikke for nuværende deltager i den fælleskommunale indsamlingsløsning med Allerød, Hørsholm og Rudersdal Kommuner.

Som konsekvens af den beslutning kan en endelig beslutning af et nyt affaldssystem tidligst træffes i primo 2019 og selve implementeringen og etablering af de nye affaldsordninger udføres først flere år derefter.

Der er derfor behov for en fornyet behandling af nærværende sag gældende for den kommende periode.

 

Status for papirordninger

I kommunen findes der 2 indsamlingsordninger for genanvendeligt papir:

         En henteordning (husstandsindsamlingsordning), hvor det genanvendelige papir anbringes i papirbeholdere, som er opstillet ved enfamilieboliger. 

         En bringeordning, hvor det genanvendelige papir afleveres i de kommunale kuber, der er opstillet centrale steder i kommunen og i visse bebyggelser. Endvidere kan alle borgere aflevere papir på kommunens genbrugspladser.

 

Alle husstande i kommunen betaler et gebyr på 66,25 kr./ år, inkl. moms for ordningen.

Husstandsindsamlingsordning. Som et led i en harmonisering af papirindsamling i de to gl. kommuner besluttede byrådet i februar 2008 at indføre en kollektiv ordning for husstandsindsamling af papir i enfamilieshuse.

Den enkelte bolig har en 140 l. plastbeholder på hjul til indsamlingen. Beholderen tømmes hver 5. uge.

Ordningen fungerer som en obligatorisk, kollektiv ordning, som den enkelte husstand som udgangspunkt ikke kan vælge fra. Bestemmelserne der regulerer ordningen fremgår af regulativet for husholdningsaffald, vedtaget af Byrådet i oktober 2016.

Husstandsindsamlingsordningen, der omfatter ca. 9.000 husstande, er siden 2009 administreret af Fredensborg Affald A/S. Efter d. 1. april 2018, hvor Fredensborg Forsyning A/S har hjemtaget driften af affaldsordningerne, og har ansvaret for hhv. indsamlings- og transportøropgaven.

Status og mængder. Fra ordningen blev etableret i 2009 til frem til 2011 steg indsamlingsmængderne i husstandsindsamlingsordningen med ca. 13 %.

Fra 2011 frem til 2017 er mængden af indsamlet papir i alle papirordninger faldet med ca. 47 %, herunder er faldet med hensyn til husstandsindsamlingsordningen ca. 42 %.

Udvikling af de indsamlede papirmængder fra hhv. hente- og bringeordninger for perioden 2011–2017 fremgår af nedenstående tabel 1. Endvidere fremgår det af tabellen der er en procentvis fald / reduktion i papirmængden i samme periode.

 

Papirordning

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

%

Bringeordning

753

747

908

506

441

382 

314

58

Henteordning

1.408

1.372

1.240

1.126

968

931

820

42

Genbrugspladser

249

232

216

219

197

177

152

39

I alt, tons/år

2.410

2.351

2.253

1.851

1.606

1.311

1.286

47

 

Papirmængden er dermed næsten halveret siden 2011. Der er flere årsager til faldet. Af stor betydning for faldet i papirmængderne, er den stigende digitalisering. Mange har fået ”Nej tak til reklamer” på postkassen, og stadig flere benytter onlineaviser fremfor et abonnement på papirudgaven.

 

Økonomi

De økonomiske rammer for papirordningen afhænger af flere faktorer, herunder udgifter til tømning og indtægter ved salg af den indsamlede papirfraktion.

De danske priser på returpapir afhænger i høj grad af verdensmarkedsprisen. Igennem de senere år har der været nogle udsving i returpapirpriserne. Aktuelt var prisen på aviser og ugeblade i 2017 ca. 900 kr./ton og dette prisniveau er nogenlunde det samme i 2018. 

I det følgende gives et overblik over, hvad de samlede omkostninger til husstandsindsamlingsordningen har været, baseret på hvad de driftsmæssige udgifter (indsamling og transport) har beløbet sig til, samt indtægter ved salg af det indsamlede papir.

I 2017 beløb indsamlingsomkostninger sig til ca. 1,19 mio. kr. svarende til omkostning på ca. 132 kr./husstand/år. Indtægterne for salg af papir beløb sig til ca. 0,754 mio. kr., svarende til ca. 84 kr./husstand/år.

Hustandsordning, 2017

Udgifter

Indtægter

Nettoudgift

Kr./husstand/år

132

84

48

9.000 husstande kr./ år

1.190.000

754.000

436.000

 

2018 forventes, at vise samme billede som 2017.

Udover ovenstående tilkommer udgifter til administration, information m.m..

Afsætning af papir

Norfors har på ejerkommuners vegne forhandlet og indgået aftaler med flere forskellige anlæg, der modtager affald og genanvendelige materialer, herunder papir og pap til genanvendelse.

I henhold til de gældende forpligtelser afsætter Fredensborg Affald A/S det indsamlede papir fra kommunens hente- og bringeordning til Stena Recycling i Brøndby, der ved modtagelsen foretager en sortering af uønskede emner og en homogenisering med henblik på at opnå en kvalitet der er egnet til oparbejdning. Efterfølgende balles papiret, læsses og eksporteres til papirfabrikker i henholdsvis Tyskland og Sverige.

Stena Recycling afregner direkte med Norfors, der efterfølgende sender indtægten fra salg af papir til Fredensborg Affald A/S. Indtægten indgår i det samlede regnskab for ordningen for pap og papir som dermed påvirker gebyret i en positiv retning.

 

Anbefaling vedr. tømningsfrekvens

I de forgange år er papirbeholderne blevet tømt hver 5. uge svarende til ca. 10,4 tømninger/år. Grundet faldet i papirmængden de sidste 5 år, er ordningen derfor blevet væsentlig dyrere i drift set ift. de indsamlede mængder. 

Af regulativet for husholdningsaffald af oktober 2016, jf. § 10.3 fremgår det, at tømningsfrekvensen fastsættes af kommunen, og at tømningsintervallet kan ændres, hvis det viser sig, at der er behov for det.

Det anbefales derfor, at ændre tømningsfrekvensen fra de nuværende 5-ugers interval til en 8-ugers tømnings frekvens, således at den afpasses det eksisterende behov.

Den nævnte ændring vil medføre en reduktion i antal tømninger fra de nuværende 10,4 til 6,5 tømninger/husstand/år, svarende til en driftsbesparelse på ca. 425.000 kr/ år.

Formålet er at spare udgiften til unødig tømninger, fordi beholderens fyldningsgrad ved 5-ugers tømning er for lille.

For de relative få husstande, der fx holder flere aviser og modtager reklamer m.m. og som har uændret papirmængde, vil Fredensborg Forsyning sørge for at stille en større eller en ekstra papirbeholder til rådighed uden beregning, således at det nye tømningsinterval dækker hustandens behov.

Den foreslåede ændring forventes implementeret fra 1. oktober 2018, og vil være gældende indtil kommunen implementerer ny ordning for sortering af husholdningsaffald (ex. pap, glas, plast og metal) fra husholdningsaffaldet tidligst om ca. 2 år.

Det foreslås, at bruge noget af besparelsen til at finansiere udgifter forbundet med en forsøgsordning for indsamling af pap i kommunens institutioner og virksomheder, herunder indkøb af beholdere samt drift af ordningen (transport og ruteindsamling). Sagen vedr. forsøgsordning med pap behandles særskilt på samme ITU-møde. 

Det kan nævnes, at der orienteres om nærværende sag i Fredensborg Forsynings bestyrelse den 28. august 2018.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet ordningen er gebyrfinansieret efter ”hvile i sig selv princippet”.

 

Retsgrundlag

Fredensborg Kommunes Regulativ for husholdningsaffald, af oktober 2016.

 

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

FN’s verdensmål 11 og delmål 11.6’s ambition handler om at reducere den negative miljøbelastning pr. indbygger inden 2030, blandt andet ved at tage fat på en ordentlig affaldshåndtering.

 

Kompetence

Infrastruktur og Teknikudvalget.

 

Kommunikation

I forbindelse med implementering af ændringerne af tømningsintervallet vil Fredensborg Affald A/S informere den enkelte husstand. Endvidere vil der sikres en god dækning via kommunens og Fredensborg Forsynings hjemmesider, pressemeddelelser samt annoncer i lokalpressen.

 

Indstilling

  1. At orientering tages til efterretning.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Orientering tages til efterretning.

 

Nr.92 - Forsøgsordning for indsamling af pap i de kommunale institutioner og virksomheder.

Sagsnr.: 15/4733

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Stillingtagen til etablering af en forsøgsordning for indsamling af pap i kommunalt ejede institutioner og virksomheder.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Byrådet vedtog d. 22. december 2014 ”Affaldsplan 2014”, der trådte i kraft d. 1. januar 2015. Affaldsplanen sætter fokus på en bedre udnyttelse af ressourcerne, en højere kvalitet i genanvendelsen og bedre muligheder for affaldssortering. 

Affaldsplanen lægger op til, at de kommunalt ejede institutioner og virksomheder (KIV) i planperioden kan blive omfattet af krav om udsortering af glas, papir, pap, storskrald og farligt affald.

Byrådet besluttede den 19. december 2016 følgende:

  1. At alle kommunale institutioner og virksomheder mod betaling tilbydes at være med i de eksisterende kommunale ordninger for hhv. papir, glas og storskrald og på sigt pap og farligt affald.
  2. At de kommunale institutioner og virksomheder opkræves de gældende gebyrer/takster for de respektive affaldsordninger for husholdninger.
  3. At deltagelse i ordningerne er frivillig, men betaling af affaldsgebyrer er obligatorisk.

Endvidere blev det ved budgetforlig 2018-2021 besluttet, at bevilge kr. 200.000 til administrative ressourcer til implementering af ordningerne.

 

Status for implementering af ordningerne

I henhold til Byrådets beslutning har administrationen igangsat implementeringen i efteråret 2017.

Skoler. I første omgang har administrationen koncentreret sig om kommunens ca. 10 skoler, hvor skolernes dagrenovation og andre affaldsordninger er gennemgået og opdateret.

De fleste skoler har fået flere papirbeholdere, glaskuber samt en pappresser til rådighed. På den måde er papir, glas, storskrald og i de fleste tilfælde pap udsorteret til genanvendelse, hvilke har medført, at mængden af dagrenovation i skolerne er faldet. Dette har ført til en besparelse der allerede er implementeret i form af lavere affaldsgebyrer.

Netto kan der tjenes/spares ca. 1.500 kr. for hvert ton papir/pap/metal, der sendes til genanvendelse i stedet for til forbrænding.

De nye tiltag med affaldssortering giver en række muligheder og forbedringer, men også udfordringer, fx har en række skoler måtte udbygge deres containergårde eller har brugt midler på nye elinstallationer eller halvtag til pappresser og til opbevaring af papballer.

Samtidig kræver det et tæt samarbejde mellem de involverede parter (fx myndighed, drift af kommunale ejendomme, service- og fagmedarbejdere, køkkenpersonale, rengøring samt ledergrupper), hvilket er ressource og tidskrævende.

Implementering af de nye ordninger i skolerne er ved at være gennemført og i løbet af efteråret 2018 og det første halvår af 2019, er det institutionernes tur.

 

Institutioner. Da det ikke er fysisk muligt for den enkelte institution at presse deres eget pap, grundet pladsmangel samt mangel på den fornødne arbejdskraft (fx pedel eller ejendomsfunktionær), kan en indsamling af pap og karton kun lade sig gøre ved at opstille minicontainere til indsamlingsformålet. Derfor er der behov for en ændring af eller supplement til den eksisterende ordning, der kun bygger på pappresser. 

I henhold til kommunens regulativ for husholdningsaffald § 11.3 ”Ordning for papaffald”, kan kommunen med henblik på at udvikle og forbedre ordningen for pap gennemføre forsøgsordninger for indsamling af pap.

Efter en drøftelse mellem administrationen og Fredensborg Affald A/S af forskellige implementeringsmuligheder blev det foreslået, at etablere en forsøgsordning i første omgang i 2 år til indsamling af pap via minicontainere. Forsøgsordningen vil efter den 2 årig periode kunne enten gøres permanent eller forlænges indtil der er truffet politisk beslutning om papindsamling i resten af kommunen, og etablering af en indsamlingsordning i husholdningerne bliver besluttet.

En henteordning af pap via en minicontainerløsning som supplement til den eksisterende ordning vil give et højere serviceniveau for KIV og vil medføre, at der indsamles større mængder pap til genanvendelse. Det høje serviceniveau medfører imidlertid også, at omkostningerne er højere.

Det kan nævnes, at Fredensborg Forsynings bestyrelse orienteres om nærværende sag på deres møde den 28. august 2018.

 

Økonomi og finansiering

Administrationen skønner, at der behov for at indkøbe ca. 60 beholdere, der skal servicere de ca. 90 KIV. Prisen på en 1000 l. beholder til pap, inkl. indkast og lås varierer mellem 1.500 og 1.800 kr./stk., svarende til en udgift på beholderkøb på 100.000 - 120.000 kr., excl. moms.

Endvidere forventes en udgift på ca. 100.000 - 150.000 kr., excl. moms til driften af ordningen dvs. kørsel og ruteindsamling.

Samlet set vil omkostninger til forsøgsordningen beløbe sig til 200.000 -270.000 kr/år. Indtægterne til salg af pappet (600 – 800 kr./ton) er ikke med i regnestykket og vil blive trukket fra de nævnte udgifter.  

Alle udgifter relateret til papir- og papordningen finansieres via affaldsgebyrerne.

I forbindelse med behandling af sag vedr. ændring af tømningsfrekvens for papirordning på nærværende ITU-møde, kan der opnås om en årlig besparelsen på ca. 425.000 kr./år ved at ændre tømningsfrekvensen.

Det foreslås, at bruge nævnte besparelse til at finansiere de udgifter forbundet med forsøgsordningen, herunder indkøb af 800 l. / 1000 l. beholdere samt drift af ordningen.

Forsøgsordningen vil efter vedtagelsen blive nærmere designet mht. køreruter, valg af beholdertype, og -indkast samt tømningsfrekvens, der vil varierer mellem 14-dag eller hver 4. uge.

Det er tanken, at efter forsøgsperiodens afslutning og såfremt ordningen gøres permanent, skal beholderne ejes af den enkelte institution og købes til afskrivningsværdien.

Det kan oplyses, at de kr. 200.000 som blev bevilget ved budgetforlig 2018-2021, anvendes til  administrative ressourcer i forbindelse med implementering af ordningerne.

 

Konklusion og anbefaling

Formålet med en ændring af ordningen for indsamling af pap og karton er at øge mængden, der går til genanvendelse. En meget stor andel af pappet fra KIV bortskaffes i dag til forbrænding via dagrenovation, fordi det sorteres forkert eller fordi der ikke findes alternativer til den nuværende indsamling. Det viser en tidligere affaldsundersøgelse som administrationen foretog i 2015. Dette bekræftes af meldinger fra renovationsmedarbejderne om fejlsortering af pap/karton i papirbeholderen og pap/karton i dagrenovation.

Pap til genanvendelse er fx bølgepap, papruller fra toiletpapir og køkkenruller, kartonemballager, mv. Rent pap er en værdifuld og efterspurgt ressource, som benyttes til fremstilling af nyt pap. Mængderne af pap er den mest stigende affaldstype i øjeblikket. Det skyldes især den stigende nethandel. Dette afspejler sig i en forholdsvis høj markedspris på returpap.

Implementering af nærværende tiltag vil øge mængden af pap til genanvendelse og indsamle noget af det genanvendelige affald, som havner i dagrenovation til forbrænding og bidrage til, at kommunen når et lille skridt i forhold til ressourcestrategiens mål om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022.

Der er en efterspørgsel på beholdere til pap/karton og flere KIV vil opleve en beholder som en service, der gør det nemmere at sortere pap/karton og samtidig et bidrag til et bedre miljø og en bedre økonomi. Samtidig bliver der en pædagogisk mulighed/effekt med hensyn til at motivere KIV’ernes børn til hhv. affaldssortering samt hensynet til miljøet.

Initiativet er et eksempel på, at økonomi og miljø kan gå hånd i hånd. Ved det omtalt initiativ kan der opnås besparelser, samtidig med, at kommunen som virksomhed går forrest og viser det gode eksempel ved at ”feje for egen dør” samt viser, at det kan betale sig at agere miljørigtigt.

 

Det videre forløb

Ved valg af den skitserede løsning vil indsamling af pap med minicontainere kunne påbegyndes og implementeres løbende fra oktober 2018.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet ordningen er gebyrfinansieret efter ”hvile i sig selv princippet”.

Når alle ordningerne er implementeret forventes en årlig besparelse på kr. 400.000 fra 2020 og frem hos de kommunale institutioner.

 

Retsgrundlag

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald samt kommunens ”Regulativ for husholdningsaffald” af oktober 2016.

 

Andre virkninger (FN's Verdensmål m.m.)

FN’s verdensmål 11 og delmål 11.6’s ambition handler om at reducere den negative miljøbelastning pr. indbygger inden 2030, blandt andet ved at tage fat på en ordentlig affaldshåndtering.

 

Kompetence

Infrastruktur- og Teknikudvalget.

 

Kommunikation

Annonce på kommunens hjemmeside. Endvidere vil ændringerne blive kommunikeret til alle kommunalt ejede institutioner og virksomheder.

Indstilling

  1. At alle kommunalt ejede institutioner og virksomheder tilbydes en forsøgsordning for indsamling af pap via minicontainere, som et supplement til de eksisterende papordning.
  2. At forsøgsordning gælder min. for 2 år og frem til at den endelige beslutning om indsamling af de genanvendelige fraktioner af husholdningsaffald er truffet.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Godkender administrationens indstilling.

Nr.93 - Sager på vej per 12. september 2018

Sagsnr.: 18/3066

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Udvalget orienteres om sager der er planlagt til behandling.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Listen over sager på vej er et planlægningsredskab for kommende møder.

Sager opført på listen kan flytte dato, nye sager kan komme til, og varslede sager kan blive uaktuelle og udgå. 

 

  • Skiltning i Fredensborg By - parkeringspladser og busholdepladser.
  • Skiltning og navngivning på kommunens stier.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Kompetence

Infrastruktur- og Teknikudvalget.

 

Indstilling

  1. At orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 12-09-2018

Orienteringen tages til efterretning.