04-06-2018 kl. 17:30
Lilletrommen

Medlemmer

Freja Brabæk Kristensen (O)

Carsten Nielsen (A)

Cømert Sonsuz (A)

Lars Simonsen (B)

Lars Egedal (V)

Thomas Elgaard (V)

Afbud

Charlotte Bie (I)

Nr.49 - Godkendelse af dagsordenen

Charlotte Bie (I)

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 04-06-2018

Dagsordenen godkendt.

Sag nr. 63 ”Evaluering af tilbud på drift og vedligeholdelse samt modernisering af vejbelysning” ændrer status fra lukket til åben.

Charlotte Bie (I) deltog ikke i mødet.

 

 

Nr.50 - Træffetid

Charlotte Bie (I)

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 04-06-2018

Ingen mødt.

 

Nr.51 - Udligning af udsving i den årlige udgift til vintertjeneste

Sagsnr.: 18/10075

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Beslutning om ny økonomimodel til håndtering af årlige variation i udgiften til vintertjeneste.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Indsatsen styres af vinterregulativet

Ansvaret for vintertjenesten er overdraget til Nordsjællands Park og Vej ved selskabets dannelse pr. 1. januar 2014. 

 

Omfanget af indsatsen for vintertjeneste er beskrevet i et Vinter- og Renholdelsesregulativ gældende for både Fredensborg og Helsingør Kommuner. Regulativet omfatter de kommunale veje, stier og pladser mv. i de 2 kommuner, og er vedtaget af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 16. august 2016 og af Nordsjællands Politi den 31. maj 2016.

 

Vintertjenesten finansieres af Fredensborg kommune inden for politikområde 3, Veje og Trafik. NSPV anslog i notat af 30. juni 2016 at udgiften til at opretholde serviceniveauet beskrevet i vinterregulativet, sandsynligvis vil ligge på ca. 6,3 mio. kr. pr. år. Der er i forlængelse heraf afsat 6,5 mio. kr/år til vintertjenesten inden for politikområde 3. Driftsbudgettet til vintertjeneste der varetages af NSPV ligger udover det almindelige driftsbudget på politikområde 3. 

 


Udgiften varierer fra år til år

Udgiften til vintertjeneste vil, uagtet budgettet, variere fra år til år som konsekvens af variation i vejret og dermed antallet af gange der skal sneryddes og saltes det enkelte år. Der vil derfor sjældent være balance mellem budget og forbrug i det enkelte år. Nogle år overskrides budgettet, andre år bruges færre penge end budgetteret.  Ideelt set vil over- og underforbrug udlignes over en længere årrække, svarende til niveauet på de afsatte 6,5 mio. kr.  

 

Indsatsen med vintertjeneste sker frem til 31. december, og den konkrete udgift kendes derfor først i januar/februar det efterfølgende år, når de sidste fakturaer fra vognmænd m.m. er betalt. Derfor er det ikke muligt at optage budgetvariationer i det igangværende år inden for det øvrige driftsbudget på politikområde 3.

 

Der kan mellem år være væsentlige udsving, og det er derfor vanskeligt at optage budgetvariationen i det i efterfølgende år, hvor hovedparten af midlerne er kontraktbundne eller disponeret til planlagte udgifter. 

 

 

 

Det fremgår af den aftalte styringsmodel med NSPV at:

”Den samlede udgift vil afhænge dels af det fastsatte serviceniveau og del af vejret. Ved et mindreforbrug på områder tilbageføres overskuddet til de to kommuner ved regnskabsårets afslutning på baggrund af en konkret aftale. Ved merforbrug gives NSPV en tillægsbevilling. Ved tegn på merforbrug vedrørende snerydning skal NSPV så tidligt som muligt orientere de to kommuner. Dette skal give mulighed for en drøftelse af serviceniveauet med henblik på en evt. justering heraf, således at udgifterne kan bringes ned.”

 

 

Model for udligning af årlige af udsving

Tidligere model

Tidligere har budgettet til vintertjeneste ligget på en konto med 0 pct. overførsel mellem årene, hvilket betyder at mer- eller mindreforbrug i hvert år blev udlignet via kassen. Det har i praksis betydet, at de år hvor vintertjenesten er blevet dyrere end budgettet, er den øgede udgift finansieret af kassen, og de år hvor udgiften har været lavere end budgetteret, er der lagt penge i kassen. 

 

 

Efter der er vedtaget en ny økonomipraksis i kommunen benyttes konti med 0 pct. overførsel ikke længere. De almindelige budgetkonti giver mulighed for +/- 3 pct. overførsel, mens særlige projektkonti eller lign. kan etableres med 100 pct. overførsel. Da der er indført en ny praksis skal der derfor findes en ny model for vintertjenesten. 100 pct. overførsel benyttes til betingede bevillinger, hvilket vil sige, at bevilling og overførsel kun kan anvendes til det specifikke vedtagne formål.

 

Forslag til ny model

Administrationen foreslår at det årlige udsving i udgiften til vintertjenesten omfattes af muligheden for 100 pct. overførselsadgang mellem budgetårene. Det indebærer at det fulde mer-/mindreforbrug overføres til næste år i forventning om at budgettet hviler i sig selv over en årrække. Det øvrige budget på politikområde 3, forbliver på den gældende +/-3 pct. overførselsadgang og påvirkes således ikke af udsving i udgiften til vintertjeneste.

 

Administrationen foreslår, at såfremt der over en årrække akkumuleres stort overskud på kontoen til vintertjeneste, lægges dette i kassen. Dette vil i givet fald blive håndteret i en budgetrevision. Hvis der mod forventning akkumuleres en stort underskud, fremlægges en særskilt sag herom.

 

Fra 2017 blev der overført et mindreforbrug på vintertjenesten på 0,5 mio. kr. inden for politikområde 3. Administrationen foreslår at dette beløb flyttes til vintertjenestens budget ved kommende budgetrevision.


Ændringen fra 3 pct. til 100 pct. overførselsadgang foreslås gennemført i forbindelse med den kommende budgetrevision per 30. juni 2018.

 

 

Bevilling

Da de bevillingsmæssige ændringer gennemføres med budgetrevisionen per 30. juni 2018, har nærværende sag ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

 

Kompetence

Infrastruktur og Teknikudvalget.

 

Indstilling

  1. At den foreslåede økonomimodel for vintertjeneste besluttes.
  2. At de bevillingsmæssige konsekvenser medtages i budgetrevisionen per 30. juni 2018.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 04-06-2018

Godkender administrationens indstillinger.

 

Nr.52 - Trafikal løsning omkring Humlebæk Skole, Solvangsvej og HumleBio

Sagsnr.: 18/12890

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Beslutning af løsninger til forbedring af trafiksikkerheden ved og omkring Humlebæk Skole på Gl. Strandvej samt finansiering heraf.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Udvalget for Infrastruktur og Trafik (TIU) behandlede den 26. september 2017 en sag om trafikken ved Humle Bio og besluttede at bede administrationen undersøge og vurdere mulige løsninger på kort og lang sigt, med henblik på politisk behandling primo 2018.

 

Administrationen har desuden tidligere været i dialog med Institutionerne på Solvangsvej og skolen om trafikforholdene. TIU foreslog en samlet løsning i området.

 

Problemerne omkring biografen omfattede hovedsagligt parkering og af- og påsætning – især ved børnefilmarrangementer. Problemerne omkring Solvangsvej omfatter især børnenes trafik mellem skolen og institutionerne som indebærer krydsning af Øresundsvej kombineret med forældrenes kørsel i bil til og fra institutionerne.

 

I 2012 behandlede Miljø – og Teknikudvalget forslag til trafikale foranstaltninger som følge af skoleomlægningen. Der blev afsat midler til en række mindre tiltag som er gennemført, herunder eksempelvis sikring af rundkørslen på Humlebæk Strandvej.

 

Finansiering af en helhedsløsning med parkeringspladser mm. for 1,9 mio. kr. blev videresendt til budgetforhandlinger. Til budgetforhandlingerne blev der ikke afsat midler til etablering af helhedsløsningen.

 

Der er i driftsbudgettet på politikområde 3 i 2018 budgetteret med 0,4 mio. kr. til trafikale forbedringer omkring skoler.

 

 

Den nuværende situation

Administrationen modtager forsat flere henvendelser fra borgere, brugerne og ansatte om trafikforholdene på stedet. Udfordringerne de har observeret i området, suppleret med en besigtigelser fra administrationen kan opsummeres til:

 

  • Interne trafikale forhold
    • Trafik mellem skole og SFO
    • Blandede trafikarter i parkeringsområdet og afsætningsområde Blandede trafikarter til og fra institutionerne på Solvangsvej og Øresundsvej
  • Afsætning af børn
    • Andelen af børn der køres til skole/institution er forøget, da der er relativt flere yngre børn.
  • Parkeringsudfordringer
    • På Solvangsvej og Øresundsvej er bilerne parkeret så uhensigtsmæssigt, at leverandørerne angiveligt ikke kan levere deres varer til institutionerne.
    • *
      _Uhensigtsmæssig parkering på Øresundsvej, da der er for få pladser til området. Især efter Humle Bio er blevet endnu mere aktiv som en skole – og fritidsbiograf.

 

 

Den tidligere behandlede helhedsløsning

Sagen er vedlagt en situationsplan visende til tidligere behandlede helhedsløsning som omfatter:

 

  • Etablering/tydeliggørelse af kys & kør på Øresundsvej + kampagne, der er estimeret til 70.000 kr.

 

  • Etablering af ny p – plads til 25 biler på skolens grønne areal med overkørsel til Øresundsvej estimeret til 700.000 kr.

 

  • Solvangsvej omdannes til en sivegade med lav hastighed og en del af parkeringspladsen bevares. Den sidste del indrettes til cykel p–pladser. Estimeret til 350.000 kr. Alternativt lukkes Solvangsvej for bilkørsel efter overkørslen til den sidste beboer på vejen. Denne løsning forudsætter at den ny p-plads etableres. Estimeret omkostning til lukningen 150.000 kr.

 

  • De samlede omkostning vil dermed være 0,9 – 1,1 mio. kr. afhængigt af om Solvangsvej omdannes til en sivegade eller lukkes.

 

  • Etablering af den samlede helhedsløsning vil øge parkeringsudbuddet i området og dermed muliggøre en fredeliggørelse af Solvangsvej og reducere problemerne i relation til Humle Bio.

 

Et alternativ til helhedsløsningen kan være alene at etablere/tydeliggøre kys-og-kør suppleret med en kampagne, samt at trafiksanere Solvangsvej så generne fra biltrafikken opleves som mindre og farten dæmpes. Denne løsning forventes at kunne etableres for 0,4 mio. kr. svarende til midlerne disponeret i driftsbudgettet. Løsningen imødekommer ikke parkeringsbehovet i området. Trafiksaneringen sker med inddragelse af forældre og institutionerne på Solvangsvej i planlægningsfasen.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Kompetence

Infrastruktur– og Teknikudvalget.

 

Indstilling

  1. At etablere/tydeliggøre kys-og-kør suppleret med en kampagne, samt at trafiksanere Solvangsvej så generne fra biltrafikken opleves som mindre og farten dæmpes.
  2. At udgift til løsningen afholdes inden for driftsmidlerne på politikområde 3. 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 04-06-2018

Godkender administrationens indstilling med den tilføjelse, at kys-og-kør skal kunne benyttes som parkeringsplads uden for skoletiden.

 

Nr.53 - Ligebehandling af boligveje

Sagsnr.: 18/6752

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte, hvilke scenarier for op- og nedklassificering af boligveje i kommunens bysamfund, som administrationen skal undersøge nærmere med henblik på ligebehandling.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Den 4. april 2018 blev Infrastruktur- og Teknikudvalget præsenteret for plan for behandling af sagen ”Ligebehandling af boligveje”, med henblik på at harmonisere vejstatus på boligveje i Kommunen.

 

På baggrund heraf redegøres i denne dagsorden for, hvilke love der gælder for henholdsvis offentlige veje og private fællesveje samt hvordan man kan ændrer deres status. Herudover er der en gennemgang af kommunens vejsystem. Dagsordenens indhold er uddybet i de vedlagte notater.

 

Formålet med notaterne er at give indsigt i, hvad der lovmæssigt gælder for kommunens veje samt danne grundlag for at beslutte i hvilken retning udvalget ønsker at administrationen skal arbejde ift. eventuel opklassificering eller nedklassificering af boligveje i kommunen. Administrationen har opstillet forslag til to scenarier, som kan danne udgangspunkt for konkrete beregninger og vurderinger af økonomi, jura, praktisk gennemførelse mm.

 

 

Kommunens vejsystem

Der findes tre forskellige typer veje som kommune på forskelligvis lovmæssigt administrerer: offentlige veje, private fællesveje og private veje. Kommunen bestå af ca. 240 km offentlige veje og ca. 60 km private fællesvej.

 

Offentlige veje er veje, som i kommunens vejfortegnelse fremgår som offentlige. Kommunen kan administrere vejene som ejer og ud fra bestemmelserne i Lov om offentlige veje (Vejloven). Det er således kommunen der alene bestemmer, hvordan disse veje skal være indrettet og borgere kan derfor, ifølge Vejloven, kun i begrænset omfang ansøge om at bruge vejen til andre formål end færdsel. Det er kommunen, der som udgangspunkt står for vedligeholdelse af vejene, men anlæggelsen af nye veje kan pålægges eventuelle udviklere. En nærmere beskrivelse af ansvar ses i ”Notat - Vejtyper”

 

Private fællesveje er de veje, som ikke er offentlige, men stadig benyttes af mere end en grundejer. I forhold til benyttelsen og indretningen af disse veje er kommunen myndighed. Kommunens rolle er derfor at påse bestemmelserne i Lov om private fællesveje (Privatvejsloven), behandle ansøgninger fra brugere af vejen, samt at udstede eventuelle påbud. Det er de tilgrænsende grundejere, der står for vedligeholdelsen af vejen samt anlæggelse af nye veje. En nærmere beskrivelse af ansvar ses i ”Notat - Vejtyper”

 

Private veje er veje, som kun benyttes af én ejer, og som alene ligger på den samme ejers grund. Vejene er kun i begrænset omfang omfattet af Privatvejsloven og kommunen har derfor ikke meget med de private veje at gøre. Private veje ses ofte ved lejeboliger, ejerlejligheder, og andelsboliger, hvor det er en forening eller udlejer som ejer den grund som boligenhederne og vejen ligger på. Kommunen kan ikke bestemme i hvilken stand disse veje skal være og kan ikke opklassificere dem uden enten en aftale eller en ekspropriation. En nærmere beskrivelse af ansvar ses i ”Notat - Vejtyper”.

 

 

Opklassificering eller nedklassificering

Overordnet er der to forskellige retninger der kan arbejdes videre med, i forhold til en harmonisering af vejstatus på boligveje i kommunen. Udvalget kan enten vælge at der skal arbejdes med nedklassificering af offentlige boligveje eller opklassificering af private fællesveje.

 

En nedklassificering (se bilag ”Notat – op-nedklassificering”) vil være forbundet med mange umiddelbare udgifter såsom udarbejdelse af tilstandsrapporter, renovering af veje og matrikulære ændringer. På længere sigt vil kommunen dog kunne spare udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af vejene.

 

En opklassificering vil også være forbundet med nogle umiddelbare udgifter til at foretage de matrikulære ændringer. På sigt vil en opklassificering give kommunen en forøget udgift til drift og vedligeholdelse.

 

Det er vanskeligt at fastsætte udgifter og besparelser generelt, da det kræver en detaljeret og uafhængig gennemgang af vejene. Derfor foreslår administrationen, at der besluttes nogle konkrete scenarier for op- og nedklassificering, som administrationen kan vurdere konkret i forhold til udgifter, implementering, ligebehandling mm.

 

Administrationen foreslår følgende to konkrete scenarier:

 

 

1. Alle boligveje som ikke er stamveje nedklassificeres fra offentlige til private fællesveje. Nedklassificeringen sker gradvist over de næste 12 år.

 

 

2. Alle private fællesveje og stier, hvis hovedformål er færdsel opklassificeres til offentlige veje.

Det vil sige at områder hvis hovedformål er parkering, opholds og legeområder, rekreative aktiviteter eller andre fællesformål som ikke er tilknyttet færdsel ikke opklassificeres. Processen sker på frivillig basis, hvor grundejere kan bede kommunen om at overtage deres vej. Kommunen vil stille krav til vejenes tilstand ved overtagelse, såsom afvanding og belægningens kvalitet.

 

De to scenarier er udvalgt ud fra at de vurderes mulige at administrere ud fra fremadrettet og ud fra en række praktiske hensyn.

Scenarie 1 er et eksempel på en model, hvor de veje som nedklassificeres til private fællesveje, er de veje som grundejerne direkte har adgang til. Øvrige boligveje forbliver offentlige.

Scenarie 2 er et eksempel på en model, hvor de områder, som ikke har trafikal betydning og som grundejerne kan have en interesse i at kunne bestemme over, bibeholdes som private fællesveje. Øvrige boligveje opklassificeres til offentlige veje.  Scenarie 2 vil dermed være dyrere for kommunen end scenarie 1.

 

Udvalget kan desuden vælge ikke at gennemføre en harmonisering. Dette vil i udgangspunktet være lovligt, da der ikke er noget krav om at kommunen harmoniserer forskellig vejstatus, som følge af skiftende praksis. Hvis man vælger ikke at harmonisere anerkendes denne historisk betingede forskel fremadrettet.

 

Den videre proces

Administrationen vil ud fra udvalgets beslutning om, hvilke scenarier der skal undersøges nærmere, gennemføre konkrete beregninger og vurderinger af økonomi, jura, praktisk gennemførelse mm.

 

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

Retsgrundlag

Lov om offentlige veje

Lov om private fællesveje

 

Kompetence

Infrastruktur- og Teknikudvalget.

 

Indstilling

  1. At administrationen arbejder videre med at analysere de forventede udgifter forbundet med implementering, fremtidig drift og vedligeholdelse mm., i forhold til de beskrevne to scenarier.

 

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 04-06-2018

Godkender administrationens indstilling, dog således at scenarie 1 erstattes med et nul-scenarie svarende  til status quo situationen.

 

Nr.54 - Godkendelse af trafiksikkerhedsmæssige forbedringer i lokaltrafikområde 7

Sagsnr.: 18/2639

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Godkendelse af trafiksikkerhedsmæssige forbedringer i lokaltrafikområde 7 – farttilpasning på landet

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

I ”Handlingsplan for Mobilitet og Infrastruktur 2018-2021” er ”Fartilpasning på landet” udpeget som én ud af 26 indsatser, der skal arbejdes med i perioden.

Handleplanen er vedtaget af Plan, Miljø- og Klimaudvalget d. 30. november 2017 og gennemgået af Infrastruktur- og Teknikudvalget d. 7. februar 2018.

På møde i Infrastruktur- og Teknikudvalget d. 28. februar 2018 blev udvalget orienteret om processen for indsatsen ”Farttilpasning på landet”, hvor udvalget inden sommerferien skulle godkende forslag til trafiksikkerhedsmæssige forbedringer i lokaltrafikområde 7 (Land 7).

 

På baggrund af dialog med borgere og interessenter, er der kommet forslag til konkrete trafiksikkerhedsmæssige forbedringer, inkl. landsbyerne Vejenbrød og Langstrup.

 

 

Gennemført dialogforløb

I samarbejde med Langstrup landsbylaug og Vejenbrød landsbylaug, er der er afholdt et vejmøde i hver landsby. Til begge vejmøder var der en byvandring for at få en dialog om de konkrete trafikale forhold i landsbyerne. Der var et fint fremmøde, og der deltog både hundeluftere og landmænd. Der var et deltagerantal på ca. 15 og 28 deltagere, og til begge møder var der en konstruktiv og positiv stemning. 

 

Formålet med vejmøderne var at udpege og klarlægge lokale trafikale udfordringer, samt indhente forslag til konkrete løsninger. Beboernes konkrete input skabte en ny dialog beboere imellem og gav et godt udgangspunkt til administrationens videre arbejde med konkrete forbedringer.

 

Særskilt med vejmøderne har administrationen afholdt et møde med Nordsjællands Landboforening og et møde med en interessentgruppe for ridestier i kommunen.

På baggrund af konkrete input har administrationen udarbejdet foreløbige beskrivelser af trafiksikkerhedsmæssige forbedringer, som er blevet forelagt begge landsbylaug og tilrettet efterfølgende.  

 

 

 

Veje udenfor landsbyer

Der er mange ryttere og rideskoler i lokaltrafikområde 7, hvor de primære destinationer er Knurrenborg Vang og Langstrup Mose. Derudover har Langstrupstien et forløb gennem området.

 

Området er også populært for motionscyklister. Da Ironman har et forløb gennem Langstrup landsby, er der mange cyklister, der træner på vejene.

 

De forskellige foreslåede foranstaltninger drejer sig om:

  • Nedsættelse af hastighed udenfor byzone fra 80 km/t til 60 km/t på Langstrupvej, Digelsvej og Lønholtvej.
  • Nedsættelse af hastighed til 40 km/t omkring rideskolen på Digelsvej.
  • Opsætning af advarselstavler med heste
  • Etablering af særskilte smalle ridestier bagom problematiske autoværn. På denne måde får ryttere mulighed for at vige når der kommer en bil.
  • Ved forskellige krydsningspunkter etableres et plant areal, hvor heste og cyklister kan afvente krydsning af vejen.

 

 

Langstrup landsby

Langstrupvej, som er den primære vej igennem landsbyen, er meget smal og uden fortov. Der er mange forskellige trafikanttyper, herunder motionscyklister og ryttere. Langstrupstien går igennem landsbyen og fører bl.a. til Langstrup Mose.

 

De forskellige foreslåede foranstaltninger drejer sig om:

  • Flytning af byzonen, så to huse kommer med i Langstrup landsby og der er en passende hastighed igennem en skarp kurve.
  • Tydeliggørelse af skarpe kurver vha. reflekser og evt. farvet belægning i kurven.
  • Etablering af bump med 40 km/t gennem landsbyen
  • Ved Langstrupstiens krydsning af Langstrupvej og i skarp kurve, skal krydsningen tydeliggøres, evt. med farvet belægning og skiltning til Langstrup Mose.
  • Minirundkørsel med et brostensbelagt midterareal ved Langstrupvej / Digelsvej / Lønholtvej, så hastigheden bliver nedsat og opmærksomheden øges grundet vigepligt for alle vejgrene.

 

 

Vejenbrød landsby

Vejenbrød landsby har eksisterende foranstaltninger, men lavet i forskellige udformninger.

 

De forskellige foreslåede foranstaltninger drejer sig om:

  • Renovering af eksisterende foranstaltninger til 2-sporede bump, så de lever op til krav og anbefalinger.
  • Bevarelse af den nuværende hastighed på 40 km/t igennem landsbyen.
  • Tydeliggørelse af et eksisterende gangareal på Vejenbrødvej igennem landsbyen. For at øge trygheden på gangareal etableres evt. lodrette steler.
  • Etablering af 2-1 vej på den sekundære lukkede vejstrækning.

 

 

Tidsplan

  • Juni – september 2018: Detailprojektering, politigodkendelse og kontrahering.
  • September 2018: Forventet opstart af anlæg, herunder vejmøde i begge landsbyer.
  • December 2018: De trafiksikkerhedsmæssige forbedringer i lokaltrafikområde 7, inkl. landsbyerne Langstrup og Vejenbrød, er afsluttet.

 

Tidsplan for øvrige lokaltrafikområder

  • 2019 - Lokaltrafikområde 3: Grønholt, Lønholt mm
  • 2020 – Lokaltrafikområde 4 og 1: Veksebo, Langerød, Toelt, Søholm mm
  • 2021 – Lokaltrafikområde 5: Kelleris mm

Bevilling

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet der i budgettet er afsat 0,8 mio. kr. i 2018.

Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed)

 

 

Kompetence

Infrastruktur- og Teknikudvalget

Indstilling

  1. At udvalget godkender forslag til konkrete trafiksikkerhedsmæssige forbedringer og igangsætning af detailprojektering med henblik på udførelse.

Beslutning i Infrastruktur- og Teknikudvalget den 04-06-2018

Godkender administrationens indstilling.

 

Nr.55 - Boserupvej 601 - Kollektiv varmeforsyning af Pleje- og rehabiliteringscenter

Sagsnr.: 18/12899

 
Charlotte Bie (I)

Beslutningstema

Udvalget beslutter at sende projektforslag for kollektiv fjernvarmevarmeforsyning af Pleje- og rehabiliteringscenter, Boserupvej 601 i Humlebæk i høring i overensstemmelse med varmeforsyningsloven og dertilhørende regler.

Sagsfremstilling og økonomi

Baggrund

Sweco har på vegne af Norfors, fremsendt et projektforslag for kollektiv fjernvarmeforsyning af nyt plejecenter, Boserupvej 601 i Humlebæk.

Det er Domea i samarbejde med kommunen, der udvikler området bestående af 30 plejeboliger (ca. 75 m2/stk.), 20 dobbelte rehabiliteringsboliger (ca. 75 m2/stk.), lægeklinik (ca. 700 m2), samt servicearealer (ca. 2.500 m2), bestående af genoptræningsfaciliteter, møde- og administrationslokaler samt industrikøkken og teknikrum. I alt drejer det sig om en ca. 7.100 m2 byggeri.

I henhold til Lokalplan H 109 skal området forsynes med kollektiv fjernvarme. (Projektforslaget se bilag 1). 

Grundlaget for projektet er således varmeforsyning af det nye område samt de senere års øgede fokus på en energiforsyning baseret på fjernvarme og dermed reduktion af CO2-emissionerne. Projektforslaget er helt i tråd med Plan-, Miljø- og Klimaudvalgets tidligere ønske om at prioritere den videre udbygning af fjernvarmeforsyningen i kommunen.

 

Varmebehov og driftsforhold

I projektforslaget forudsættes og påregnes opført et samlet byggeareal på ca. 7.100 m2.

COWI kommer frem til at byggeriet har et varmebehov på 248 MWh/år (130 MWh/år til rumvarme og 118 MWh/år til varmt brugsvand). Med baggrund i at det er et pleje- og rehabiliteringscenter med ældre beboere, som ønsker en højere komforttemperatur, er der enighed om at den ønskede rumvarmetemperatur nærmere er ca. 24°C end de 20°C. Den højere komforttemperatur medfører, at det reelle rumvarmebehov stiger med ca. 20 % årligt. I stedet er rumvarmebehovet ca. 156 MWh/år. Samlet varmebehov er derfor ca. 275 MWh/år.

Det reelle varmebehov er ret lavt, hvilket skyldes at byggeriet opføres som BR15 energiklasse 2020 og vil modtage fjernvarme fra en fjernvarmeledning langs Langebjergstien mellem Baunebjergskolen og Langebjergskolen.

Da der er både kollektive forsyningsområder med naturgas og fjernvarme grænsende op ad det nye område, er både fjernvarmeforsyning og en kollektiv løsning med en naturgasfyret blokvarme undersøgt. Andre forsynings former som en central luft/vand-varmepumpe er en reel mulighed for at varmeforsyne Pleje- og rehabiliteringscenter, og indgår ligeledes i sammenligningsscenarier. Udedelen i denne størrelse anlæg består af flere blæserenheder, og kan skabe en udfordring med støj, så det vil i givet fald være nødvendigt at støjskærme udedelen og finde et hensigtsmæssigt sted at placere denne.

Træpillefyr og jordvarmepumper er også en tilladt blokvarmeløsning, men disse løsninger anses ikke som realistiske og er ikke behandlet her.