Nr.9 - Regeringens udspil til Sundhedsreformen

Sagsnr.: 19/3989

 
Louise Mehnke (A), Lis Kofoed

Beslutningstema

Orientering om Regeringens udspil til Sundhedsreformen ”Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder.

 

Sagsfremstilling og økonomi

Den 16. januar kom Regeringen med deres udspil til en sundhedsform.

 

Med sundhedsreformen har regeringen et ønske om, at sætte patienten først i sundhedsvæsnet med fire indsatsområder; patentrettigheder, sammenhæng, nærhed og kvalitet. Reformen rummer en række konkrete initiativer til et bedre sundhedsvæsen samt initiativer, der skal sikre bedre organisering af sundhedsvæsnet og flere penge til sundhed.

 

Regeringens udspil kan ses på https://www.regeringen.dk/nyheder/sundhedsreform/

 

I denne sagsfremstilling er der fokus på de områder, som har betydning for ældreområdet i en kommunal kontekst.

 

 

Udspillet

Overordnet

I udspillet lægges der op til, at der oprettes 21 sundhedsfællesskaber, der skal udvikle et sammenhængende nært sundhedsvæsen. Der skal laves en kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. Regionerne nedlægges og omdannes til 5 sundhedsforvaltninger med samme beliggenhed i henholdsvis Aalborg, Viborg, Vejle, Sorø og Hillerød.

 

De 5 sundhedsforvaltninger overtager regionernes driftsopgaver på sundhedsområdet. Sundhedsforvaltningerne skal gennemføre nationale beslutninger og træffe egne lokale løsninger. Regeringen vil etablere et nationalt Sundhedsvæsen Danmark, som skal ledes af en bestyrelse. Sundhedsvæsen Danmark skal sikre sammenhængende og ensartede løsninger i hele landet. Den overordnede retning for sundhedsvæsnet fastsættes af Regeringen i samspil med Folketinget.

 

Sammensætning i sundhedsfællesskabet

Sundhedsfællesskabet skal bestå af repræsentanter fra sygehusene i området inklusiv psykiatrien, samtlige kommuner i området samt almen praksis. Sundhedsfællesskabet fungerer på to niveauer - et fagligt niveau, der skal drive udviklingen og en politisk overbygning. Det politiske niveau er sammensat af:

  • Et medlem fra sundhedsforvaltningens bestyrelse, den administrerende direktør fra akutsygehuset og øvrige sygehuse i sundhedsfællesskabet samt direktøren for psykiatrien.
  • Almen praksis deltager med 2 lokale repræsentanter.
  • Kommunerne deltager med borgmesteren og den relevante udvalgsformand fra kommunen.

 

Det faglige niveau er sammensat af 4 deltagere fra sygehusene, 2 repræsentanter fra almen praksis og én repræsentant fra hver kommune.

Sundhedsfællesskaberne

Sundhedsfællesskaberne har udgangspunkt i akutsygehusenes optageområder med deltagelse af sygehuse, kommuner og almen praksis (figur 1). Regeringen ønsker, at alle borgere oplever sammenhængende forløb med ”usynlige” overgange mellem sygehus, kommune og almen praksis, hvor sundhedspersonalet samarbejder glidningsfrit, uanset hvor de arbejder.

 

  Figur 1 (Kilde: Regeringens samlede udspil)

 

En central opgave for sundhedsfællesskaberne bliver at realisere målsætningen - om at en omstilling af behandlingen, der i første omgang skal aflaste hospitalerne for 500.000 ambulante behandlinger og 40.000 indlæggelser, svarende til en aktivitet for 2 mia. kr. frem mod 2025.

 

Sundhedsfællesskaberne vil understøttet af kvalitetsplanen skulle lave konkrete løsninger, der understøtter, at nye patientgrupper fremover kan behandles i eges hjem, i kommunale sundhedstilbud eller hos den praktiserende læge. – For den ældre medicinske patient kan det f.eks. betyde at et specialiseret sygeplejersketeam kan bidrage til fortsat behandling og pleje i borgerens eget hjem efter udskrivning eller at en indlæggelse helt undgås.

 

I forbindelse med kvalitetsplanen peger Sundhedsstyrelsen på en række områder, der i dag varetages i sygehusregi, som mere hensigtsmæssigt kan foregå uden for sygehusene i det nære sundhedsvæsen – se figur 2.

Figur 2 (Kilde: faktaark-Danmarks nye sundhedsvæsen).

 

En forudsætning for at, potentialerne kan nås er at, den kommunale forebyggelses- og rehabiliteringsindsats styrkes og at der etableres et styrket tværfagligt samarbejde uden for sygehusene mellem praktiserende læger og kommunale fagpersoner.

 

Flere og styrkede kompetencer i det nære sundhedsvæsen

Regeringen vil sikre flere medarbejdere og styrke kompetencerne i det sundhedsvæsen og vil i regi af Nærhedsfonden give kommunerne til at kunne ansætte mere sundhedspersonale og løfte kompetencerne blandt medarbejderne. Regeringen vil gå i dialog med relevante uddannelsesinstitutioner, KL og Danske Regioner om at øge optaget og øge tilvejebringelsen af de nødvendige praktikpladser på sygeplejerskeuddannelsen.

 

Proces

Regeringen vil indbyde relevante organisationer, foreninger mv. for at høre deres synspunkter om regeringens udspil. Regeringen vil herefter indbyde Folketingets partier til forhandlinger om sundhedsreformen med sigte på at indgå en politisk aftale i foråret 2019. Herefter skal der gennemføres lovgivning.

 

Regeringen foreslår, at den nye organisering træder endeligt i kraft den 1. januar 2021.

I mellemtiden vil 2020 fungere som et overgangsår. De 21 sundhedsfællesskaber samt bestyrelserne for Sundhedsvæsen Danmark og de fem sundhedsforvaltninger begynder deres arbejde den 1. april 2020. De nye bestyrelser skal i 2020 forberede omstillingen, så den nye struktur kommer godt fra start.

 

Det nære sundhedsvæsen vil gradvist få tilført flere opgaver, efterhånden som almen praksis og kommunerne opbygger den fornødne kapacitet og kompetencer. Regionsrådene fortsætter indtil udgangen af 2020. De får fortsat ansvaret for beslutninger, der vedrører 2020.

 

Sundhedsreformens umiddelbare betydning for Fredensborg Kommune

Hvis sundhedsreformen realiseres, vil det, som udspillet er præsenteret i dag, betyde, at Fredensborg Kommune kommer i sundhedsfællesskab med 8 andre Nordsjællandske kommuner (De 8 kommuner vi allerede er i klynge med samt Rudersdal Kommune), de praktiserende læger i samme område samt Nyt Nordsjællands Hospital.

 

Regeringens målsætning om at aflaste 40.000 indlæggelser frem til 2025 vil svare til, at Fredensborg Kommune har ca. 300 færre indlæggelser i perioden indtil 2025. Det må forventes at målsætningen omkring ambulante behandlinger nedbringes via sundhedshuse eller almen praksis.

 

 

Øget kapacitet og flere kompetencer

  • I forhold til indsatsen over for ældre kronisk syge må det forventes, at kommunen skal opgradere kapaciteten i form af et øget antal sygeplejersker, herunder kompetenceudvikling af det sygeplejefaglige personale.
  • Der vil ligeledes være behov for øget kapacitet på de midlertidige pladser og (gen)etablering af akutpladser i tæt samarbejde med almen praksis. I forbindelse med byggeriet af Skovgården i Humlebæk øges kapaciteten på dette område fra 24 pladser til 40 pladser, som forventes delvist at dække behovet.
  • En styrket kapacitet på træning- og rehabiliteringsområdet.
  • I forhold til sundhedshuse indgår Fredensborg i samarbejdet om at videreudvikle sundhedshuset i Helsingør samt etablering af et nyt sundhedshus i Frederikssund. Det forventes, at disse vil danne model for flere sundhedshuse i de 9 kommuner, som skal knyttes tættere sammen med Nordsjællands Hospital.

 

FN's Verdensmål og Byrådets arbejdsgrundlag

Livskvalitet i hverdagen – ældreliv med muligheder.

 

Verdensmål 3 – Sundhed og trivsel.

 

Kompetence

Social– og Seniorudvalget.

 

Elektroniske bilag

Danmarks nye sundhedsvæsen, fakta ark – Regeringens udspil til sundhedsreformen.

 

Indstilling

At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Social- og Seniorudvalget (18-21) den 04-02-2019

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning i Handicaprådet (18-21) den 21-02-2019

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning og følger Sundhedsreformen videre når der er nyt i sagen.